Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2"

Transkript

1 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 Afstandskriterier og fanebredder Miljøprojekt nr. 1565, 2014

2 Titel: Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 Redaktion: Tage V. Bote Stefan Outzen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2014 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

3 Indhold Forord Baggrund og formål Formål Delprojektets indhold Afstandskriterier Princip for fastlæggelse af afstandskriterier Dataindsamling Litteraturstudie Spørgeskemaundersøgelse Databehandling Fastlæggelse af fanelængden Metodik for fastlæggelse af afstandskriterier Stofspecifikke afstandskriterier Fanebredder Metode Størrelsen af hotspot/kildeareal Fane bredde Datagrundlaget Forureningsårsag Koderne Forurening og brancher Resultater Referencer Bilag 1: Litteraturkilder Bilag 2: Skabelon for spørgeskema Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse Bilag 4: Resulterende kodeliste til screeningsværktøj Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 3

4 Forord Som en del af arbejdet med at tilrettelægge indsatsen over for punktkilder, der truer vandområder og internationale naturområder har Miljøstyrelsen iværksat syv delprojekter, som samlet har til formål at foretage en overordnet landsdækkende risikoscreening af, hvilke ejendomme der kan udgøre en potentiel risiko. Delprojekt 2 udgør sammen med delprojekt 1 og 3 et grundlag for kildeopsporing og udvælgelse af kritiske lokaliteter (punktkilder), og for risikoscreeningen som gennemføres i delprojekt 4, 5 og 6. 4 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

5 1. Baggrund og formål Som led i tilrettelæggelsen indsatsen over for de forurenede arealer, der truer vandområder og internationale naturområder, gennemføres en overordnet landsdækkende risikoscreening af, hvilke ejendomme der kan udgøre en potentiel risiko (Miljøstyrelsen 2012a). Risikoscreeningens genstand er at identificere de potentielt truende kortlagte arealer, der ligger i nærheden af vandområderne. Konkret sker det ved at sammenholde afstanden mellem lokaliteten og vandområdet. Der tages udgangspunkt i 16 stofspecifikke afstandskriterier. De 16 stoffer er udpeget i delprojekt 1 Relevante stoflister og relationer til brancher/aktiviteter / Miljøstyrelsen, 2013a/. Resultatet er en frasortering af de forurenede arealer, der ligger længere væk fra vandområdet end de relevante stofspecifikke afstandskriterier. I den videre risikoscreening foretages en teoretisk stofspecifik beregning af påvirkningen af vandområderne. Beregningen foretages for hver af de kortlagte lokaliteter, der ligger inden for de stofafhængige afstandskriterier. Beregningerne tager udgangspunkt i en "worst case" forureningskoncentration og flux jf. delprojekt 3 Relationer mellem stoffer, koncentrationer og fluxe / Miljøstyrelsen, 2013b/, der i beregningen fortyndes inden for et vandområdes blandingszone, jf. delprojekt 4 og 5 om fortyndinger i vandløb, søer og fjorde /Miljøstyrelsen 2013c og 2013d/. 1.1 Formål Formålet med delprojekt 2 er: At fastlægge afstandskriterier for 16 modelstoffer At foreslå typiske bredder for jordforureningsfaner At fastlægge typiske arealstørrelser for forureningskilder, herunder allokere disse til brancher og aktiviteter, der er udpeget i delprojekt Delprojektets indhold Delprojekt 2 er opdelt i tre dele: 1) Fastlæggelse af afstandskriterier ud fra en forureningsfanes længde, 2) fastlæggelse af typiske arealstørrelser for forureningskilder og på grundlag heraf 3) fastlæggelse af fanebredder og kildestørrelser for typiske forureninger. Arbejdet inden for hver af de tre dele omfatter dataindsamling, databehandling og dataoutput. Dataindsamlingen har været koordineret med delprojekt 1 og 3 og har bestået af et litteraturstudie, og en spørgeskemaundersøgelse. Dataoutput består dels af datatabeller til delprojekt 6 og nærværende afrapportering. Generering af datatabeller er koordineret med delprojekt 6, og med delprojekterne 1 og 3, for at sikre sammenhæng og ensartethed i projekterne og for at sikre dataenes anvendelighed. Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 5

6 2. Afstandskriterier Dataindsamling og databehandling er afgrænset til de 16 modelstoffer, som er udpeget i delprojekt Princip for fastlæggelse af afstandskriterier Afstandskriteriet for et stof fastsættes ud fra en vurdering af den afstand, hvor koncentrationen af stoffet i forureningsfanen er så lavt, at hovedparten af alle kendte jordforureninger i Danmark med det pågældende stof ikke vil give anledning til uacceptabel påvirkning af vandområdet. Der er derfor truffet et bevist valg om, at afstandskriterierne ikke skal dække alle situationer, da enkelte meget lange faner vil gøre, at screeningsværktøjet bliver uegnet til formålet. De meget lange faner, der kan opstå særlig i forbindelse med meget store forureninger, er ikke tænkt at skulle kunne håndteres af et screeningssystem, men vil kræve specifikke vurderinger. Afstandskriteriene afhænger af dynamikken i forureningsfanerne. Stoffer med lange forureningsfaner vil have længere afstandskriterier end stoffer med korte forureningsfaner. Længden af forureningsfanen defineres her som den afstand fra forureningskilden, hvor stoffet ikke længere kan påvises i grundvandet. Udover fanens længde, vil et afstandskriterium også være afhængigt af forholdet mellem acceptkriteriet for det pågældende stof og stoffets påvisningsgrænse. For stoffer hvor stoffets påvisningsgrænse og kvalitetskriterium ligger tæt, vil afstandskriteriet være tættere på længden af forureningsfanen, end for stoffer hvor kvalitetskriteriet er mange gange højere end påvisningsgrænsen. FANELÆNGDE AFSTANDSKRITERIUM FIGUR 1 ILLUSTRATION AF FANELÆNGDE OG AFSTANDSKRITERIUM 6 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

7 I nærværende notat anses længden af forureningsfanen udelukkende at være afhængig af de enkelte stoffers fysiske, kemiske og bionedbrydelige egenskaber. Forureningskildens størrelse, beliggenhed og eventuelt sammenspil med andre stoffer indgår ikke som parametre ved fastlæggelsen af forureningsfanens længde. For hvert af de 16 modelstoffer er der opstillet 3 forslag til et afstandskriterium. 2.2 Dataindsamling Litteraturstudie Litteratur studiet er foretaget med udgangspunkt i at kunne finde eller skabe statistisk grundlag for at vurdere længden af forureningsfaner, primært fra danske men også internationale kilder. Det var tilstræbt også at inddrage oplysninger om forureningsfanernes bredde, men disse oplysninger har kun i begrænset omfang kunnet findes i litteraturen. Grundlaget for indsamling af relevante litteraturkilder har været: Erfaringsmæssigt relevante kilder, indsamlet af Orbicon, COWI og DTU. Søgning på relevante artikler via Web of Science og Google. Søgekriterierne har været stofnavnene og evt. grundvand, forurening, og "fanelængde". Der er søgt på de forskellige alternative stavemåder på dansk og engelsk/amerikansk og forkortelser af stofferne. VJ s branchebeskrivelser (http://www.jordforurening.info/brancher.php). Den samlede liste over gennemgåede litteraturkilder er givet i bilag 1, hvor det også er angivet, hvilke stoffer, de enkelte kilder har bidraget med oplysninger om. Meget af den litteratur der er relevant for nærværende delprojekt er også relevante i delprojekt 3, som omhandler relationen mellem stoffer og forureningsflux, og de to delprojekter har således haft en fælles litteraturdatabase Spørgeskemaundersøgelse Litteraturstudiet er suppleret med en erfaringsopsamling fra den danske jordforureningsbranche, hvor det med en spørgeskemaundersøgelse er undersøgt, hvor store og hvor brede forureningsfaner der er konstateret i forbindelse med forureningssager i Danmark. Spørgeskemaundersøgelsen er udført i tæt koordination med delprojekt 3, der parallelt har udført en tilsvarende undersøgelse. Spørgeskemaerne var udformet som en række præcise spørgsmål som multiple choice, med mulighed for tilføjelse af supplerende oplysninger. Spørgeskemaets indledning samt spørgeskema for ét af modelstofferne er vedlagt i bilag 2. For at kunne identificere respondenternes kendskab til stofferne, er de indledningsvist spurgt om, hvor godt kendskab de har til forureninger indenfor de 16 modelstoffer. Formålet var at kunne vægte de respondenters svar. I praksis har det ikke vist sig nødvendigt, at foretage denne differentiering. For vurdering af henholdsvis længde og bredde af forureningsfanen, er der for alle 16 modelstoffer opstillet ens længde- og breddeintervaller. Længdeintervallerne blev opdelt i følgende fire kategorier: 1. Ikke uden for lokaliteten, 2. < 100 m, eller max svarende til 1 år transport nedstrøms lokaliteten, m eller 4. >300 m. Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 7

8 Opdelingen er foretaget ud fra en forventning om, at hovedparten af de fanelængder der vil forekomme vil være mellem 0 og 500 m lange og ud fra et operationelt synspunkt, hvor stofferne kan opdeles i fire grupper. For de meget lavmobile stoffer er der en forventning om, at de ikke transporteres uden for ejendommen, og hvor vandområdet skal gå gennem eller være beliggende lige opad forureningskilden for at der kan ske en påvirkning af vandområdet. For lavmobile forureninger vil den forurenede lokalitet skulle være nabo til vandområdet for at der kan ske en påvirkning. For de mobile forureninger vil påvirkningen kunne ske inden for en noget større afstand mellem forurening og vandområde og for de meget mobile stoffer vil påvirkning af vandområdet kunne forekomme med en stor afstand til vandområdet. I modsætning til længden af forureningsfanen er bredden, som beskrevet i kapitel 3, afhængig af forureningskildes størrelse, målt vinkelret på grundvandets strømningsretning. I kapitel 3 har vi valgt at opdele forureningerne i fire størrelser; små (<1o m), mellem store (10-30 m ), store (30-100m) og meget store (>100 m). I spørgeskemaet er det af operationelle hensyn valgt at opdele i samme fire intervaller: 1. <10 m, m, m eller 4. >100 m. I spørgeskemaet stilles der spørgsmål om forureningsfanernes længde og bredde indenfor tre kategorier: Kategori 1, "konstateret middel", gælder for den gennemsnitlige forurening, der svarer til at en forureningsfane er påvist, kategori 2, "konstateret worst case", gælder for den meget kraftige forurening, hvor forureningsfaner er påvist, mens kategori 3, "beregnet worst case", gælder for den meget kraftige forurening, hvor forureningsfaner er teoretisk beregnet i forbindelse med risikovurderingen. Spørgeskemaet er sendt til 11 erfarne personer i branchen, og de og deres bagland repræsenterer bredt de danske erfaringer fra både forsknings-, myndigheds- og rådgiverside. Ud af 11 spørgeskemaer er der modtaget besvarelser fra følgende 8: Mette Broholm (DTU Miljø) Mette Christoffersen (Rambøll A/S) Hanne Møller Jensen (Region Sjælland) Henriette Kerrn-Jespersen (Region Hovedstaden) Trine Korsgaard (Region Syddanmark) Thomas H. Larsen (Orbicon A/S) Per Loll (DMR A/S) Per Møldrup (AAU) 2.3 Databehandling Den samlede liste over gennemgåede litteraturkilder er givet i bilag 1, hvor det også er angivet, hvilke stoffer, de enkelte kilder har bidraget med oplysninger om. I det omfang litteraturen har givet dækkende oplysninger, er der sket en opdeling i følgende fraktiler; minimum (10% fraktilen) som der sjældent er oplysninger om, gennemsnit (50% fraktilen), og worst case (90 % fraktilen), samt højest målte afstand (100 % fraktilen),. De indsamlede data fra spørgeskemaundersøgelsen er organiseret i en liste vedlagt i bilag 3. Alle svarene på spørgeskemaerne er samlet og der er udregnet en gennemsnits fanelængde for hver af de 3 kategorier ("konstateret middel", "konstateret worst case" og "beregnet worst case") ud fra følgende: 8 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

9 Ved en besvarelse, der ligger i ligger inden for lokaliteten er fanelængden sat til 10 m. Ved en besvarelse, der ligger i < 100 m, eller svarende til 1 år nedstrøms lokaliteten er fanelængden sat til 50 m. Ved en besvarelse, der ligger i m er fanelængden sat til 200 m. Ved en besvarelse, der ligger i >300 m er fanelængden sat til 500 m. Resultaterne af udregningerne fremgår af bilag 3. Det skal bemærkes, at der alene har været data (interviewbesvarelser) inden for kategorierne konstateret middel og konstateret worst case. Resultaterne af fraktilerne og gennemsnits fanelængderne fremgår af tabel 1. For tre stoffer 4-nonylphenol, chlorbenzen og atrazin er der i spørgeskemaundersøgelsen ingen som har villet give bud på fanelængder. Samtidigt har det ikke været muligt at finde oplysninger om fanelængder i litteraturen for disse tre stoffer. For de stoffer hvor der både foreligger litteraturoplysninger og svar fra spørgeskemaerne er vurderingen af fanelængden foretaget med hovedvægt på litteraturoplysningerne. For disse stoffer er svarene fra spørgeskemaerne primært anvendt til check af størrelsesordner på fanelængden. TABEL 1 FRAKTILER AF FANELÆNGDERNE FOR DE 16 MODELSTOFFER JF. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN OG LITTERATURUNDERSØGELSEN. ALLE LÆNGDER ER I METER. SPØRGESKEMAUNDERSØGEL LITTERATURUNDERSØGELSEN SEN Stofgruppe Modelstof 10% fraktil 50% fraktil 90% fraktil Konstateret middel #1 BTX'er Olie Benzen #2 41 (8-65) 85 (20-120) Konstateret worst case #1 Klorerede 1,1,1-TCA Chloroform TCE Polære MTBE nonylphenol Phenoler Phenol 50 > Chlorphenoler 2,6- dichlorphenol Andre aromatiske Chlorbenzen PAH'er Flouranthen Pesticider Mechlorprop-p Atrazin Uorganiske/losse plads Arsen Cyanid COD #1 Værdierne fra spørgeskemaundersøgelserne er beregnet som gennemsnit af de indkomne besvarelser. Detaljer i besvarelserne kan se af bilag 3. #2 For benzen er der i litteraturen fundet oplysninger om fanelængder i flere publikationer. Detaljer i data fremgår af bilag Fastlæggelse af fanelængden Generelt om litteraturundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen Som det fremgår af tabel 1 er der en tendens til, at de fanelængder, der er fremkommet ved både litteraturstudiet og ved spørgeskemaundersøgelsen, er længere end forventet. For 1,1,1-TCA og TCE ses f.eks. middelfanelængder på mere end 300 m, og de største fanelængder er på over m (90 % fraktil). Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 9

10 En forklaring på de lange fanelængder kan hænge sammen med, at jordforureningsloven er lavet ud fra den erkendelse af, at regionerne skal fokusere på de værste forureninger først. Man må derfor forvente, at prioriterede forureningssager til afværge eller oprensning hovedsageligt udgøres af de store forureninger med lange fanelængder, hvor risikoen overfor grundvandet er betydende, og hvor indgreb er nødvendigt. Hertil komme, at de store forureningssager sandsynligvis i langt højere grad end de mellem-store og mindre sager er blevet eksponeret og dermed kendte inden for branchen. Et eksempel kunne være forureninger med stoffet arsen, hvor mange straks vil tænke på Collstropgrunden ved Esrum Sø, mens andre mindre sager med arsenforurening, som måske udgør et arealanvendelses problem, ikke er en del af den fælles bevidsthed. Litteraturstudiet kan opdeles i to typer; artikler der sammenfatter oplysninger over et stort antal forureninger i forhold til en bestemt forureningstype, eller fra en bestemt branche f.eks. erfaringsopsamling på villaolietanksager, og artikler som beskriver konkrete forureninger. Sidstnævnte type af artikler beskriver stort set altid forureninger, hvor der ses en påvirkning f.eks. artikler om Grindsted. Dette skyldes i sagens natur, at man i forbindelse med valg af lokalitet til undersøgelser udvælger de forureningslokaliteter, hvor man er sikre på, at de effekter. der skal undersøges for, er til stede. Det antyder, at de lokaliteter, som beskrives i artiklerne, ofte vil være af en karakter med signifikante forureningsfaner. Vi antager derfor, at såvel litteraturstudiet som spørgeskemaundersøgelsen har givet svar i forhold til de store forureninger med lange fanelængder. Erfaringer fra villaolietanksager I det følgende tages der afsæt i Miljøprojekt nr Erfaringer på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager /Miljøstyrelsen, 2009/ velvidende at forureninger herfra repræsenterer de mellemstore og mindre forureningssager. Erfaringsgrundlaget er derimod rigtig godt dokumenteret modsat andre forureningstyper. 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, FIGUR 2 NORMALISERET FORDELINGSKURVE OVER HYPPIGHEDEN FOR AT EN FORURENING HAR EN FANELÆNGDE DER ER KORTERE END EN GIVEN AFSTAND. Y-AKSEN ANGIVER HYPPIGHEDEN, MENS X- AKSEN ANGIVER AFSTANDEN NORMALISERET I FORHOLD TIL EN MAKSIMAL FANELÆNGDE PÅ 100 M. I erfaringsopsamling på villaolietanksager er der optegnet sumkurver over et stort antal forureninger, som har en fanelængde mindre end en vis afstand. I figur 1 er disse kurver normaliseret (x-aksen) i forhold til en maksimal fanelængde på 100 meter. Y-aksen angiver det 10 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

11 procentvise antal af forureninger med en bestemt normaliseret fanelængde. For eksempel fremgår det af figuren, at 0,6 (60%) af alle villaolietanksager har en fanelængde som er mindre end ca. 25% af den fanelængde som er længst, og at 0,9 (90%) af alle sagerne har en fanelængde som er mindre end 50% af den fanelængde som er længst. Vurderingen af den "maksimale fanelængde" har taget afsæt i forholdet mellem 90% fraktilen og 100% fraktilen i figur 2. Dette forhold vil som udgangspunkt blive anvendt til beregning af den "maksimale fanelængde" for de 16 modelstoffer. Litteraturstudiernes 90% fraktil er derfor ganget med 2, (dog afrundet til et "pænt helt tal") jf. tabel 2. Der foreligger oplysninger om fanelængden fra litteratur for syv af de seksten modelstoffer. Ved fastlæggelsen af den maksimale fanelængde er det tjekket, at den foreslåede maksimale fanelængde stemmer overens med besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen jf. tabel 1. TABEL 2 90% FRAKTILEN FRA LITTERATURSTUDIET OG DEN FASTSATTE "MAKSIMALE FANELÆNGDE". ALLE LÆNGDER ER I METER. Stofgruppe Modelstof 90% fraktil Maksimal fanelængde Bemærkning BTX'er Olie gange 90% fraktil Benzen #2 85 (20-120) gange 90% fraktil Klorerede 1,1,1-TCA Fastsat ud fra af skøn TCE Fastsat ud fra af skøn Polære MTBE gange 90% fraktil Phenoler Phenol > gange 90% fraktil COD Fastsat ud fra af skøn For de chlorerede kulbrinter (1,1,1 TCA og TCE), hvor der, som beskrevet ovenfor, ses meget lange faner for enkelte lokaliteter, er den maksimale fanelængde ikke fastsat som 2 gange 90% fraktilen. I stedet er det valgt at sætte den "maksimale fanelængde" til 500 m ud fra et skøn over, hvad der ses ved almindelige forureninger fra. f.eks. renserier og for virksomheder, hvor stofferne har været anvendt som affedtningsmidler. For seks af stofferne foreligger der besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen men der foreligger ingen data fra litteraturen. For disse seks stoffer er den maksimale fanelængde fastsat som en værdi mellem "konstateret middel" og "konstateret worstcase", idet antallet af besvarelser indgår i vurderingen. TABEL 3. RESULTATERNE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN OG DEN FASTSATTE "MAKSIMALE FANELÆNGDE". ALLE LÆNGDER ER I METER. Stofgruppe Modelstof Konstateret middel Konstateret worst case Klorerede kulbrinter Chloroform Chlorphenoler 2,6-dichlorphenol Maksimal fanelængde Bemærkning Kun besvarelse fra 1 person. Derfor også vurderet ud fra stofegenskaber Besvarelse fra 2 personer. Derfor også vurderet ud fra stofegenskaber PAH'er Flouranthen Kun besvarelse fra 1 person. Pesticider Mechlorprop-p Besvarelse fra 3 personer. Uorganiske forbindelser Arsen Cyanid Besvarelse fra 2 personer. Vurderet ud fra spørgeskema Besvarelse fra 4 personer. Vurderet ud fra spørgeskema Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 11

12 Ved spørgeskemaundersøgelsen er der for chloroform kun modtaget besvarelse fra en person. Data for dette stof er derfor behæftet med stor usikkerhed. I vurderingen af fanelængden er der derfor indlagt en buffer, så fanelængden i højere grad ligner de øvrige chlorerede kulbrinters. Ved spørgeskemaundersøgelsen er der for 2,6-dichlorphenol modtaget besvarelse fra to personer. Data for dette stof er derfor behæftet med usikkerhed. I vurderingen af fanelængden er stoffets kemiske egenskaber også inddraget, og det er valgt at fastlægge samme fanelængde som for chloroform. Ved spørgeskemaundersøgelsen er der for flouranthen kun modtaget besvarelse fra en person. Data for dette stof er derfor behæftet med stor usikkerhed. Da besvarelsen i spørgeskemaet hedder "ligger inden for lokaliteten" er den maksimale fanelængde er øget fra 10 m til 30 m. Ved spørgeskemaundersøgelsen er der for MCCP (merchlorprop-p) modtaget besvarelse fra tre personer. I vurderingen af fanelængden er der indlagt en mindre buffer ud fra, at stoffet er forholdsvist mobilt og har en lille nedbrydelighed. For de tre stoffer hvor der hverken i litteraturen eller fra spørgeskemaundersøgelsen er fundet oplysninger om fanelængder, er afstandskriteriet fastsat ved at sammenligne stoffets fysisk-kemiske egenskaber og nedbrydelighed med andre af de stoffer hvor der foreligger afstandskriterier. Et eksempel kunne være Atrazin som på mange fysiskkemiske parametre meget ligner 1,1,1 TCA og TCE, dog er opløseligheden væsentlig mindre, og den aerobe nedbrydelighed en smule højere. TABEL 4 FYSISK KEMISKE EGENSKABER FOR ATRAZIN, 1,1,1-TCA OG TCE Stof Atrazin 1,1,1 TCA TCE Log Kow 2,5 2,49 2,42 Koc 57,5 47,5 56,2 Opløselighed (mg/l) Nedbrydelighed aerob Ja Nej Nej Nedbrydelighed anaerob Nej Nej Nej Metodik for fastlæggelse af afstandskriterier I de fleste artikler er fanelængdens afgrænsning (nedstrøms) defineret som det punkt, hvor grundvandskoncentrationen når en vis koncentration - typisk svarende til påvisningsgrænsen (eller til detektionsniveauet). For at forureningen kan udgøre en risiko for et vandområde skal koncentrationen i fanen dog være så høj, at forureningen som minimum vil overskride kvalitetskriteriet i vandområdet. For chlorbenzen er påvisningsgrænsen i grundvand en faktor 10 højere end kvalitetskriteriet i ferske vande. men for langt de fleste af de 16 modelstoffer, er påvisningsgrænsen mellem en faktor 10 og en faktor 200 lavere end kvalitetskriterierne for det pågældende stof, jf. tabel 5. Afstanden ud til det punkt i fanen, hvor koncentrationen overskrider kvalitetskriteriet vil derfor for de fleste stoffer være kortere end den fanelængde, som er angivet. Chlorbenzen er et af de stoffer, hvor der ikke er fundet oplysninger om fanelængder hverken i litteraturen eller i spørgeskemaundersøgelsen. Fanelængden for chlorbenzen er derfor fastsat ud fra stoffets fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Det at stoffet har en høj påvisningsgrænse har derfor ikke influeret på fastlæggelsen af stoffets fanelængde, og har dermed heller ikke betydning for fastlæggelsen af stoffets afstandskriterium. 12 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

13 TABEL 5. TYPISKE PÅVISNINGSGRÆNSE FOR DE 16 MODELSTOFFER I GRUNDVANDSANALYSER OG GRÆNSEVÆRDIER JF. BEKENDTGØRRELSE 1022 OM VANDKVALITETSKRITERIER. ALLE VÆRDIER ER ANGIVET I MIKROGRAM PR. LITER. Stofgruppe Modelstof Påvisningsgr. #1 Grænseværdi jf. BEK 1022 #2 Kulbrinter Olie 10 - Benzen 0, Klorerede kulbrinter 1,1,1-TCA 0,05 2,1-54 Chloroform 0,05 2,5 TCE 0,05 10 Polære stoffer MTBE nonylphenol 0,05 0,3-2,0 Phenoler Phenol 0,05 0, Chlorphenoler 2,6-dichlorphenol 0,01 0,34-34 Andre aromatiske forbindelser Chlorbenzen 10 1 PAH'er Flouranthen 0,05 0,1-1 Pesticider Mechlorprop-p 0,01 1,8-187 Atrazin 0,01 0,6-2,0 Uorganiske forbindelser Arsen 0,02 0,11-43 Cyanid 1,5 - COD - #1 Påvisningsgrænse i henhold til bek. 900 af 17/08/2011 om kvalitetskrav til miljømålinger #2 I delprojekt 1 er der givet en mere detaljeret gennemgang af grænseværdierne i henhold til bek For nogle stoffer er angivet et interval som skyldes et spænd over fersk til marint overfladevand Ud fra et forsigtighedsprincip vil 90% fraktilen ofte blive lagt til grund for udarbejdelsen af generelle risikovurderingsværktøjer og kriterier. Som beskrevet i kapitel om fanelængder, og i afsnittet om påvisningsgrænsen, så vil en fastlæggelse af afstandskriterium ud fra 90% fraktilen af fanelængden sandsynligvis bevirke, at der i screeningen medtages for mange forureninger, som ikke vil udgøre en potentiel trussel i forhold til vandområdet. I samråd med Miljøstyrelsen og efter følgegruppens anbefalinger er det valgt, at gennemføre en følsomhedsanalyse med afstandskriterier fastsat ud fra henholdsvis 90% fraktilen, 75% fraktilen og 60% fraktilen. Følsomhedsanalysen foretages i delprojekt 6. For phenol vil beregningen af 60% og 75% fraktilerne give en afstande på henholdsvis ca. 25 m og ca. 35 m, hvilket er væsentligt lavere end de 41 m som i tabel 1 er angivet som 50% fraktilen. For phenol er derfor valgt at anvende 50 m som værdi for 60% og 75% fraktilerne. Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 13

14 2.3.3 Stofspecifikke afstandskriterier TABEL 6. FORSLAG TIL AFSTANDSKRITERIER Stofgruppe Modelstof 60% fraktil m 75% fraktil m 90% fraktil m Maksimal fanelængde (m) Bemærkning Kulbrinter Olie Baseret på litteratur se tabel 2 Benzen Baseret på litteratur se tabel 2 Klorerede kulbrinter 1,1,1-TCA Baseret på litteratur se tabel 2 TCE Baseret på litteratur se tabel 2 Chloroform Vurderet ud fra spørgeskema og stofegenskaber se tabel 3 Polære stoffer MTBE Baseret på litteratur se tabel 2 4-nonylphenol Baseret på litteratur se tabel 2 Phenoler Phenol Baseret på litteratur se tabel 2 Chlorphenoler 2,6-dichlorphenol Vurderet ud fra spørgeskema og stofegenskaber se tabel 3 Andre aromatiske forbindelser Chlorbenzen Vurderet ud fra stofegenskaber PAH'er Flouranthen Vurderet ud fra spørgeskema og stofegenskaber se tabel 3 Pesticider Mechlorprop-p Vurderet ud fra spørgeskema og stofegenskaber se tabel 3 Atrazin Vurderet ud fra stofegenskaber Uorganiske forbindelser Arsen Vurderet ud fra spørgeskema se tabel 3 Cyanid Vurderet ud fra spørgeskema se tabel 3 COD Baseret på litteratur se tabel 2 14 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

15 3. Fanebredder 3.1 Metode I modsætning til længden af forureningsfanen fastsættes kildens arealmæssige udbredelse og bredden af fanen ud fra en, der relaterer sig til den forurenende aktivitet eller branche og ikke ud fra stoffernes fysiske, kemiske og bionedbrydelige egenskaber Størrelsen af hotspot/kildeareal Størrelsen af et hotspot vil i vid udstrækning hænge sammen med den/de aktiviteter der har forårsaget forureningen. F.eks. vil et hotspot for en utæt villaolietank sandsynligvis være mindre end et hotspot fra en servicestation, som så igen vil være mindre end et hotspot fra et gasværk eller en losseplads. For at gøre fastlæggelsen af størrelse af hotspottet operationel, er det valgt at knytte størrelse af hotspot sammen med, hvilken branche der har været årsag til forureningen. Tildelingen af størrelsen af hotspot/kildeareal og fanebredde til en lokalitet sker på grundlag af "en" som beskrevet i DK-jord ved branche eller aktivitet. Tildelingen foretages således analogt til tildelingen af stoffer ud fra "" i delprojekt 1. For hver anvendt branche og aktivitet er der tildelt en størrelse af hotspot på grundlag af en tolkning af hhv. branche og aktivitet. Tolkningen er i hvert enkelt tilfælde beskrevet med henblik på en så vidt mulig entydig definition og eventuelt senere justering af metoden. Tolkningen er foretaget i dialog med delprojekt 1, således at der er sammenhæng mellem vurderingen af forureningens størrelse og forureningskomponenterne. Det er forventningen, at der vil være en sammenhæng mellem antal registrerede arealer med en given branchekode og erkendelsen af forurening. Det antages således, at brancher med mange registreringer således også rummer aktiviteter, der med en vis hyppighed har medført jordforurening. Det må dog forventes, at der er fejl i data for så vidt angår branchekoden, og branchekoden kan derfor ikke antages at være entydig for en række brancher. Det antages som udgangspunkt, at eksempelvis brancherne Autolakererier og Renserier er entydige, mens Drift af affaldsbehandlingsanlæg kan dække over flere forskellige aktiviteter. Her er denne gruppe forstået som losse- og fyldpladser, der ikke findes som branche. I bilag 4 er anført kommentarer til er der beskriver med hvilket udgangspunkt tolkningen er foretaget. For nogle "er" er der foretaget en generel tolkning, f.eks. ved Drift af affaldsbehandlingsanlæg hvor bemærkningen er " Fyld- og lossepladser". For andre "forureningstyper" gives en mere uddybende bemærkning der er tiltænkt den senere brug af modellen. Et andet eksempel er Maskinindustri, der kan rumme stort og småt, kan det være vanskeligt at uddrage en entydig tolkning. Til denne branche er tilknyttet kommentarer "Køres gennem screeningen i gruppe 3, med kommentar om at en stor andel formentlig kun er gruppe 2. Gruppe 3 omfatter virksomheder, hvor der f.eks. har været affedtning i større stil". Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 15

16 3.1.2 Fane bredde For hver af de 527 branchekoder og de 97 aktivitetskoder er der tilknyttet en kildebredde (diameter) som et tilnærmet udtryk for forureningsudbredelse for en typisk forurening for den givne branchekode. Bredden af fanen fastsættes ud fra en vurdering af størrelsen af hotspottet målt vinkelret på grundvandets strømningsretning. For at hotspottets orientering skal være uden betydning i forhold til strømningsretningen, antages hotspottet at være cirkulært. Det er antaget, at bredden af forureningsfanen udelukkende er afhængig af kildebredden. For små forureninger vil fanens bredde blive bredere end kilden f.eks. på grund af dispersivitet og variation i grundvandets strømningsmønster. Som vist i figur 3 vil fanen ideelt set have en form som en fjer (heraf navnet "plume" på engelsk). For større forureningskilder vil variationen i grundvandsspejlet og dispersivitet have relativt mindre betydning for forureningsfanens bredde. For meget store forureninger vil forureningsfanen ofte være smallere end selve hotspottet. Dette skyldes typisk geologisk inhomogenitet, hvor forekomsten af høj og lavpermeable lag betyder at forureningsfanen løber i et begrænset område (som ud af en tud fra en kande). Store forureningskilder som f.eks. lossepladser kan derfor godt have flere af hinanden uafhængige forureningsfaner. FIGUR 3 STILLISERET EKSEMPEL PÅ BREDDEN AF FORURENINGSFANEN FRA EN LILLE FORURENINGSKILDE OG FRA EN MEGET STOR FORURENINGSKILDE. Modelmæssigt betragtes forureningskilden som en fuldstændig afgrænset kilde i umættet zone med en homogen forureningskoncentration i hele kildens udstrækning. Forureningsfanen opstår som følge af netto nedbørens udvaskning af forureningen. Forureningsfanen betragtes ligeledes som en velafgrænset fane med et homogent koncentrationsprofil i hele fanens bredde. I en given afstand til kilden vil forureningskoncentration være den samme i hele fanens bredde. 16 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

17 Af operationelle hensyn er kilde- og fanebredderne opdelt i 5 standardstørrelser: Ingen forurening, gruppe 0: For forureningskilder der ikke forventes at give anledning til grundvandsforureninger er såvel kildebredden som bredden af fanen sat til 0 m, Lille forurening, gruppe 1: For den lille kilde (3 m) forventes fanebredden at være større pga. variationer i strømningsretninger. Fanebredden er her sat til en faktor 3 større end kilden, dvs. 9 m. Mellem forurening, gruppe 2: For mellemstore forureninger med en kildebredde på 10 m forventes fanebredden tilsvarende at være større pga. variationer i strømningsretninger, men jo større kilde, jo mindre relativ betydning har de lokale strømningsforhold for fanebredde. Fanebredden er her sat til en faktor 1,5 større end kilden, dvs. 15 m. Stor forurening, gruppe 3: Ved store forureninger, dvs. med en defineret kildebredde på 30 m, forventes ingen variationer pga. lokale strømningsforhold. Fanebredden er her sat til en faktor 1 større end kilden, dvs. 30 m. Meget stor forurening, gruppe 4: Ved meget store forureninger med en antaget kildebredde på 100 m, er det antagelsen, at fanebredden vil være mindre, idet udsivningen vil ske fra et mindre område. Fanebredden er her sat til en faktor 0,75 større end kilden, dvs. 75 m. Størrelserne er angivet i tabel 7. TABEL 7 FORURENINGS KILDE STØRRELSE OG FORURENINGENS BREDDE Gruppe nr. Beskrivelse Kildesbredde (m) (diameter) Fanebredde (m) 0 Ingen forureningsfane Lille forurening Mellem forurening Stor forurening Meget stor forurening I forbindelse med spørgeskema undersøgelsen er der både stillet spørgsmål til forureningsfanernes længde og bredde. Spørgsmålene er stillet enkeltvis for hvert af de 16 modelstoffer, hvorfor de svar der gives er i forhold til de enkelte stoffer (stofafhængige). Det, at der arbejdes med fanebredder, der er stofuafhængige, samtidigt med at der i spørgeskemaet er spurgt til fanebredder, der er stofafhængige, bevirker, at svarene fra spørgeskemaerne ikke kan anvendes til verificering af de fanebredder, der er foreslået i tabel Datagrundlaget Fundamentet for fastlæggelsen af de aktiviteter, som har givet anledning til forureningen udgøres af bruttobranchelisten og bruttoaktivitetslisten fra delprojekt 1. Bruttobranchelisten stammer fra et udtræk fra DKJord og er således i overensstemmelse med, hvad regionerne har indberettet til DKjord. Udtrækket omfatter kortlagte V1- og V2-arealer, hvor der er anført i form af en branchekode (PollutionCauseCodeValue). Udtrækket omfatter i alt registreringer fordelt på 527 branchekoder, der spænder lige fra f.eks. " Autoreparationsværksteder", der er en af de hyppigst forekommende, til " Engroshandel med tekstiler", der er en af de mere sjældent anvendte. I bilag 4 er listen over er angivet. Der foreligger ikke tal for det samlede antal af lokaliteter, men skønsmæssigt vurderes antallet at være ca , jf. Delprojekt 1, p. 6. Bruttoaktivitetslisten stammer ligelesdes fra DKjord. Listen omfatter de aktivitetskoder der er anvendt på kortlagte V1- og V2-arealer. Listen omfatter i alt 97 aktivitetskoder. Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 17

18 3.2.1 Forureningsårsag Forureningsårsagen, tildeles i regionernes databasesystemer fra en valgliste. Om anvendelsen hedder det vedr. (V1 og V2): Hvis der har været flere forskellige virksomhedstyper, som kan have været årsag til forureningen, anføres alle de pågældende virksomhedstyper med mindre det er sandsynligt, at kun en eller flere af virksomhedstyperne har været årsag til forureningen. Brancher indberettes efter kodeliste 5 om brancher (er). / Miljøstyrelsen 2011/ Der foreligger ikke yderligere regler for tildeling af koder vedr., og det må således forventes, at de enkelte brancher kan indeholde forskellige tolkninger af begreberne branche og. Således optræder f.eks. børneinstitution 20 gange som, hvilket snarere leder tanken hen på en branche end egentlig. Omvendt kan man se registreringer af Drift af affaldsbehandlingsanlæg, hvilket omvendt snarere synes at henvise til end branche, idet den tilsvarende kode i CVR indeholder 9 registreringer. Der findes således ingen faste forskrifter for, hvordan tildeles Koderne Kodelisten for er udviklet på grundlag af DB03, der er udarbejdet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i økonomiske aktiviteter og er baseret på EU nomenklaturet NACE. Koderne revideres ca. hvert femte år. I 1993 gik man fra et kodesystem baseret på FN s ISIC-koder over til det meget anderledes NACE, som er EU s fælles system. Data om forurenede arealer er siden kortlægningens systematiske gennemførelse fra 1988 tilknyttet en branchekode. Dette skete oprindelig for at kunne generere erfaringstal for hyppighed af forurening inden for givne brancher. Der har imidlertid ikke været formuleret en fast regel for tildeling af branchekoder, og desuden er branchekoderne revideret flere gange, siden de første kortlægninger blev gennemført. Der er tilsyneladende endvidere oprettet hjemmelavede koder, f.eks Oplagsplads. Med tiden er denne klassifikation med anvendelse af branchekoder blevet et instrument for indberetninger af, og siden 2003 er indberetningerne systematisk tildelt koder fra denne liste. Tildelingen af en kode for beror således på individuelle skøn, der igen i nogen grad må forventes at bygge på historisk praksis i den enkelte region (og tidligere amterne), hvor tildelingen kan forstås som et kompromis mellem Miljøstyrelsens behov for viden om er og regionernes behov for at generere erfaring om forureningshyppighed Forurening og brancher Der findes ikke en systematisk opsamling af forureningshyppighed fordelt på brancher eller andre udtryk for forurenende aktiviteter. I 1990 erne blev der gennemført flere projekter med det formål at udlede erfaringstal for udvalgte brancher, og senere er der lavet flere udredninger af enkelte brancher. Se bl.a.: / Miljøstyrelsen 1995 / og /AVJ 1997/. Det foreliggende materiale er konsulteret, men findes ikke anvendeligt for en generel forståelse af forureningsforhold i givne brancher ( er ), idet der ikke skelnes mellem partikelbunden overfladeforurening og udsivning/udvaskning. Desuden tæller undersøgelserne blot 15 brancher af dengang 77 valgmuligheder, og disse er ikke defineret i overensstemmelse med nuværende liste. 18 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

19 Visse brancher er både veldokumenterede og almindelig kendte. Det gælder f. eks. renserier, servicestationer og autoværksteder. Men for rigtig mange andre kategorier er variationerne i størrelse og art ganske store. Der er derfor altovervejende fastsat forureningsudbredelser ud fra et overordnet kendskab til hyppighed og normale forureninger, og disse er holdt op i mod sammenfatninger fra de tidligere publikationer. 3.3 Resultater Af de i alt 527 registrerede branchekoder er der tildelt fanebredder for de 194, mens de resterende ikke generelt anses at medføre forurening, der kan beskrives ved udbredelse og/eller fanebredder. Fordelingen i forhold til de fastsatte fanebredder er vist i tabel 8. TABEL 8 ANTAL FORURENINGSKILDER I FORHOLD TIL FORURENINGENS VURDEREDE STØRRELSE Gruppe nr. Beskrivelse Kildestørrelse (m) (diameter) Fanebredde (m) Antal branchekoder (er) 0 Ingen forureningsfane Lille forurening Mellem forurening Stor forurening Meget stor forurening Der er 333 branchekoder ( er ), hvor forureningsudbredelsen angivet til 0. Det gælder for brancher, hvor der ikke knytter sig egentlige erfaringer, og hvor og stoffer ikke kan udledes, f.eks. biografer og forlystelsesparker. Endvidere er sådanne erfaringstomme brancher helt generelt udeladt, hvis der er under 10 registreringer med pågældende kode. Endelig er udtaget enkelte brancher, hvis det er almindelig anerkendt, at disse ikke medfører forurening, der kan antages mobiliseret. Det gælder f. eks. trykkerier, vulkaniseringsanstalter og autolakererier. Af de i alt 97 registrerede aktivitetskoder er der tildelt fanebredder for de 77, mens de resterende ikke generelt anses at medføre forurening, der kan beskrives ved udbredelse og/eller fanebredder. Fordelingen i forhold til de fastsatte fanebredder er vist i tabel 9. TABEL 9 ANTAL FORURENINGSKILDER (UDFRA AKTIVITETSKODER ) I FORHOLD TIL FORURENINGENS VURDEREDE STØRRELSE Gruppe nr. Beskrivelse Kildestørrelse (m) (diameter) Fanebredde (m) Antal branchekoder (er) 0 Ingen forureningsfane Lille forurening Mellem forurening Stor forurening Meget stor forurening Der er 20 aktivitetskoder ( er ), hvor forureningsudbredelsen angivet til 0. Det gælder for aktiviteter, hvor der ikke knytter sig egentlige erfaringer, og hvor og stoffer ikke kan udledes, f.eks. Uheld og Andre restprodukter, tilført/udlagt. Desuden er aktiviteter der tolkes som områdeklassificering (diffus forurening) angivet til "0". Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 19

20 Referencer AVJ Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Amternes Videncenter for Jordforurening, Teknik & Administration Nr Happel A.M., Beckenback E., Savalin L., Temko H., Rempel R., Dooher B. and Rice D Analysis of Dissolved Benzene Plumes and Methyl Tertiary Butyl Ether (MTBE) Plumes in Ground Water at Leaking Underground Fuel Tank (LUFT) Sites. This paper was prepared for submittal to the American Chemical Society Meeting San Francisco, CA April 13-17, 1997 Jørgensen, I.V., Broholm, M.M., Bjerg, P.L., DNAPL i kildeområder - konceptuelle modeller, karakterisering og estimering af forureningsmasse. Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet & Region Hovedstaden, Kgs. Lyngby. Kiilerich, Ole og Erik Arvin, Ground Water Contamination from Creosote Sites. Ground Water Monitoring & Remediation, Vol. 16, No. 1, 1996, p Kofoed, Julie L.L., Sandra Roost og Nina Tuxen Skelnen mellem pesticidkilder; M4 Kendte forureninger med pesticidforurening I Danmark. Mace, R. E., Fisher, R. S., Welch, D. M., and Parra, S. P Extent, Mass, and Duration of Hydrocarbon Petroleum Storage Tank Sites in Texas. University of Texas at Austin, Bureau of Economic Geology. Robert E. Mace & Wan-Joo Choi The Size and Behavoir of MTBE Plumes in Texas McNab, Walt W., David W. Rice, Jacob Bear, Richard Ragaini, Cary Tuckfield & Curt Oldenburg 1999: Historical Case Analysis of Chlorinated Volatile Organic Compound Plumes, Bioremediation ERD Environmental Restoration Division. Lawrence Livermore National Laboratory. McNab, Walt W., David W. Rice & Cary Tuckfield 2000: Evaluating Chlorinated Hydrocarbon Plume Behavior Using Historical Case Population Analyses, Bioremediation Journal, 4:4, Micic, K. Straub, P. Blum and A. Kappler Natural attenuation of naphthalene and benzene at a former gasworks site. Water Science & Technology: Water Supply Vol 7 No 3 pp Q IWA Publishing Miljøstyrelsen 1995: Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr Miljøstyrelsen, Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 20, Miljøstyrelsen Pesticidtruslen mod grundvandet fra pesticidpunktkilder på oplandsskala. Miljøprojekt nr. 1152, Udarbejdet af NIRAS og Danmarks Jordbrugsforskning 20 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening

Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening Kortlægning af kommunernes frivillige undersøgelser, oprensninger og afværgeforanstaltninger ifm. jordforurening 2011 Miljøprojekt, nr. 1448, 2012 Titel:

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder der Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Oversigt for præsentation Metoder til karakterisering af DNAPL kildeområder Oversigt over

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen Min boliggrund er forurenet Værd at vide om værditabsordningen 1 Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen bygger på en bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune 1. Formål Regulativets formål er, at sikre at styring af forurenet jord i Nordfyns Kommune sker efter gældende regler. Samt at definere og udpege områder, hvor

Læs mere

Vejledning til brug ved kommunernes indberetning af data om jordforureninger, hvor kommunerne er tilsynsmyndighed

Vejledning til brug ved kommunernes indberetning af data om jordforureninger, hvor kommunerne er tilsynsmyndighed Vejledning til brug ved kommunernes indberetning af data om jordforureninger, hvor kommunerne er tilsynsmyndighed I vejledningen gennemgås de oplysninger vedrørende forureninger, hvor kommunerne er tilsynsmyndighed,

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

6. Spørgsmål 4 (vedr. Bilag 2, Kravspecifikation)

6. Spørgsmål 4 (vedr. Bilag 2, Kravspecifikation) Advokatpartnerselskab J.nr. 295235-MRP RETTELSESBLAD / SPØR GSMÅL-SVAR 3 6. Spørgsmål 4 (vedr. Bilag 2, Kravspecifikation) Akkreditering af udvalgte freonstoffer i luft. Af bilaget fremgår det, at der

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-783-00006 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1346 af 21/12/2011 BEK nr 874

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus J.nr.: 01.00.00.G01 Sagsnr.: 11/1215 Beslutning i Ejendoms- og Arealudvalget den 23-05-2012 Udvalget kunne ikke følge indstillingen og tilbagesender

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Virksomheder J.nr. MST-1272-00730 Ref. loped / majli Den 27. marts 2014 Att.: Martin Poulsen (mapou@slagelse.dk og cvr-nr.

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger

Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger Vivi Bruhn Knudsen Oprensningsomfang Status før lovforslaget om en jordforureningslov Betænkningerne fra Jordforureningsudvalget 1/1995 og 2/1996 fra Miljøstyrelsen:

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

Beskyttelse af overfladevand og natur. Fra 2014 blev jordforurenings

Beskyttelse af overfladevand og natur. Fra 2014 blev jordforurenings Beskyttelse af overfladevand og natur Fra 2014 blev jordforurenings Indhold Forord... 3 Regionens opgave med jordforurening... 4 Grundvandsindsatsen... 8 Pesticider og Grundvand... 12 Menneskers sundhed...

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer A V J i n f o Nr. 4-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere