Dans over grænserne. Eksamensopgave i diplommodulet At læse tidsånden, CFJE juni 2005 Maja Bursøe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dans over grænserne. Eksamensopgave i diplommodulet At læse tidsånden, CFJE juni 2005 Maja Bursøe"

Transkript

1 Dans over grænserne Eksamensopgave i diplommodulet At læse tidsånden, CFJE juni 2005 Maja Bursøe

2 2 Dans over grænserne Eksamensopgave i diplommodulet At læse tidsånden, CFJE juni Maja Bursøe DGI dans og musik er et aktivitetsudvalg under Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, der med sine 1,3 millioner medlemmer er landets største folkelige idrætsorganisation. DGI dans og musik har godt medlemmer og hører til blandt organisationens mindre aktivitetsudvalg. Folkedans og folkemusik var omdrejningspunktet indtil 2001, skønt halvdelen af medlemmerne efterhånden dansede squaredance. Men for fire år siden skiftede udvalget navn fra DGI folkedans til DGI dans og musik, og man åbnede op for nye danseformer i erkendelse af den udvikling, der var sket på danseområdet. Det var en beslutning, som gav fremgang i medlemstallet: Over 25 % flere er kommet til, og derfor er det også et udvalg, som resten af organisationen holder øje med: Hvad gør de? Hvad sker der? Kan vi andre lære noget? Aktiviteterne og udvalgsarbejdet i DGI dans og musik styres gennem folkevalgte udvalgsmedlemmer, som investerer en mængde fritid i arbejdet uden at få løn for det. Det stiller store krav at være på forkant med udviklingen, og udvalgsmedlemmerne har ikke nødvendigvis forudsætningerne. Derfor har DGI dans og musik indledt et samarbejde med en række højskoler, dansekonsulenter, alternative danseforeninger m.m., ligesom udvalget bruger kommunikationsafdelingen i DGI for at få inspiration og hjælp til at formidle sine projekter. Som Grafisk designer og informationsmedarbejder er jeg med til at finde løsninger for DGI dans og musik løsninger der helst skal ramme plet i forhold til tidens tendenser. Det forudsætter et godt tværfagligt teamwork og en ordentlig baggrundsviden om, hvordan dansen har udviklet sig i Danmark. Og som led i dette arbejde synes jeg, at det er oplagt at bruge eksamensopgaven i modulet At læse tidsånden : Side Side Side 7... Side 8... p Jeg kigger 100 år tilbage og holder dansen op mod samfundsudviklingen. Jeg ser på hvordan tendenserne er nu og gør mig nogle tanker om, hvordan udviklingen vil fortsætte de næste 5-10 år. p Jeg forsøger at indkredse, hvorfor vi har et dansebehov og sammenholder de overordnede tendenser med Institut for Fremtids Forsknings teorier. p Jeg ser på hvordan DGI dans og musik (og tidligere DGI folkedans) har arbejdet indtil nu, og taler med formanden Hanne Rasmussen om, hvad der kommer til at ske fremover i udvalget. Og jeg ser på, hvordan det passer ind i tidsånden. p Jeg vurderer, hvad der fremover vil være vigtigt at satse på for DGI dans og musik. Som grafisk designer tænker jeg visuelt, og derfor vælger jeg gennem hele opgaven at bruge billeder, der kan være med til at synliggøre tidsånden. Jeg laver ikke en opdeling mellem den sceniske og folkelige dans - men gennemgår udviklingen sideløbende. Det som sker ude på dansegulvet, smitter af oppe på scenen og omvendt.

3 3 100 år danser gennem Danmark Emma Gad Gymnastik og dans smeltede sammen. Partiturforside Tysk militærparade Jitterbug på en Københavnsk bar 1959 Eske holm *»Jo mere Dans fra de store Kulturcentre vi faar at se, jo bedre er det, idet vi hidtil har levet i den vistnok fejlagtige Forestilling, at vor kgl. danske Ballets Dansekunst er noget ganske fremragende. Den synes nærmest kun at bruge Benene til at danse med, hvorimod disse russiske Kunstnere danser med hele Legemet - hver en Muskel og Fiber er med i de bløde Bevægelser, de lette Drejninger og Spring...«Tidens toneangivende livsstilsekspert Emma Gad, var begejstret for den rusisske ballets gæsteoptræden på Det Kongelige Teater i Den sceniske dans var ellers helt domineret af Den Kongelige Ballet og Bournonville-skolen. Og der gik længere tid i Danmark end i landene omkring os, før nye danseformer vandt indpas. Den folkelige dans i begyndelsen af 1900 var præget af udviklingen i gymnastikken. Bønderne var ikke længere stavnsbundne - den enkelte bonde var herre over sin egen krop. Der var sket en kropslig bevidsthed fra midten af 1800-tallet og en enorm interesse for gymnastik og dét at holde legemet sundt og rent. Gymnastikken blev samlingspunkt for ungdommen, og i bondebefolkningens bevidsthed blev den svenske demokratiske Ling-gymnastik et symbol på den politiske kamp: Bondestanden rettede ryggene, løftede hovederne og mærkede solen skinne på sig. Den friere kropskultur med æstetiske bevægelser smittede af på dansen, og Bournonville-traditionen blev udfordret. Det moderne gennembrud inden for scenisk dans havde allerede fundet sted i Amerika, Tyskland og Frankrig, og efterhånden som udenlandske dansere og ny musik kom til landet, skete der noget ernes København vrimlede med selskabslokaler, dansesteder, revyer og teatre. Komponisten Jacob Gade spillede fast med sit orkester til matiné på Scala, og om aftenen dirigerede han i Paladsteatret hvor hans orkester leverede underlægningsmusikken til stumfilmene. Gade skrev det meste af musikken selv, og verdens største filmhit til dato, tangoen Jalousie, havde præmiere sammen med filmen Don Q i september *På det private marked for danseskoler blev de nye tendenser omsat i tilbud om undervisning, og både jazzen og moderne selskabsdanse dannede fortroppen af kulturlivet i de brølende tyvere. Det var en tid, hvor plys, pomponer og støvet lummer blev udfordret af nye demokratiske krav til arkitektur og indretning. Og en tid, hvor kvinderne ikke alene vandt politisk indflydelse, men også erobrede deres egne kroppe og blev selverhvervende. Funktionalismen, jazzen og dansen blev med støtte fra kulturradikale røster løftestang for frisindet og satte sig spor i arkitektur og kunsthåndværk. Men andre kræfter trak i en anden retning. En modstand mod jazz og eksperimenterende kunstnere ulmede, og især i Tyskland blev det racerene ariske kropsideal fremelsket og brugt i nazismens tjeneste. Over hele Europa blev dansen sat på vågeblus. I mellemkrigsårene var den udenlandske inspiration til dansen fortrinsvis kommet fra det europæiske kontinents hovedstæder mod syd. Men efter 2.Verdenskrig skiftede retningen mod supermagten i vest. En ungdomskultur, der for første gang havde både penge og fritid i rigelige mængder, voksede frem. Og for første gang blev tidens udtryk skabt af de unge selv. De krævede bevægelsesfrihed både mentalt og fysisk - og de dyrkede musikken. Rock n roll drønede frem. Jitterbug-dansen hægtede de voksne helt af. Fra nu af tilhørte scenen de unge. *Filmen om West Side Story, som kom til Danmark i 1961, indledte en bølge af amerikanske musicals med show og jazzdans, der fængede hos et stort dansk publikum. I biografer og på teaterscener fulgte en stribe af amerikanske musicals op gennem 60 erne. Når turnéen rejste videre, hændte det, at dansere hoppede af for at etablere sig som dansere eller undervisere. I Danmark var der nemlig et betydeligt publikum til jazzdans og hermed også et grundlag for at oprette undervisning. Det var på den baggrund, at amerikanske dansere og pædagoger som Rikki Septimus og Doug Crutchfield slog sig ned i København. De blev trendskabere for en ny dansekultur. I midten af 60 erne forlod solodanseren Eske Holm Den Kongelige Ballet og medierne hævdede, at det skete i protest mod den klassiske ballet som kunstart. Også i dansen var der oprør på vej. * Uddrag af 'Dokument om Dans - den første danseredegørelse* Udarbejdet og publiceret med støtte fra Idrætsforsk,Teaterrådet, Dansk Skuespillerforbund, 3DK, og skrevet af danseforsker Karen Vedel (2001).

4 4 Dans i Kongens have i 67 Med ungdomsoprøret i slutningen af 60 erne/begyndelsen af 70 erne tog dansen atter en drejning. Inspirationen fra Østen prægede moden, maden musikken og dansen. Der blev eksperimenteret på alle niveauer grænser var til for at overskrides. Det etablerede skulle pilles fra hinanden. Nye dansegrupper fandt frem til scener i nedlagte pakhuse og spillede for et beskedent, men levende interesseret publikum, som i tidens ånd sad bænket på ølkasser. Op gennem 70 erne og 80 erne mærkede danseskolerne en dalende interesse. Ikke fordi dans var yt, men fordi den blev friere. Man skulle ikke danse efter anvisninger, men selv mærke rytmen og bestemme bevægelsen. Man behøvede ingen partner alle dansede med alle i hæmningsløs eufori. Festen varede til midt i 70 erne. Først kom oliekrisen, så kom nedturen, underskuddet på betalingsbalancen og arbejdsløsheden. Dansen var disco, og modreaktionen hed punk. Disco Punk Workout I 80 erne skyllede en konservativ bølge ind over landets uddannelsesinstitutioner. Tidens nye helte kom fra børs- og finansverdenen, og gennem yuppie-bevægelsen kom der fokus på facaden og gammeldags luksusgoder. Fitnesscentre skød frem med tilbud om workout og aerobic, og interessen voksede for kroppen som udtrykspotentiale. Det medførte stigende efterspørgsel på dansekurser under fritidsloven, på seminarier og på højskoler. Pinsekarneval I 1982 dansede københavnerne første gang gennem gaderne i et brasilianskinspireret pinsekarneval. Samme år blev en forening for professionelle dansere stiftet: Ny Dans. I 1985 blev Dansens Hus etableret, og dermed kom der bedre rammer for træning og opsætning af dansegruppernes produktioner. Med omdrejningspunkt i Ny Dans og Dansk Skuespillerforbund blev der blandt de professionelt aktive efterhånden arbejdet målrettet politisk på en forbedring af dansens eksistensvilkår. Publikumstallet voksede langsomt, men støt, og gennem Teaterloven kunne der etableres et spinkelt økonomisk grundlag for danseområdet. Skolen for Moderne Dans I 1992 blev tre dansegrupper for første gang sikret 3-årige bevillinger. Betingelsen var, at grupperne forpligtede sig til turné. Men det var først med et ekstraordinært tilskud på 10 millioner kroner, at det for alvor battede.teaterrådet hilste merbevillingen velkommen som værende helt nødvendigt for en professionalisering af danseområdet. Professionaliseringen tog fart og førte til etableringen af Skolen for Moderne Dans i Danmark. Den 4-årige uddannelse er statsanerkendt og optager ca. 20 elever hvert andet år. Og den har, med respekt for rødderne, til huse i det tidligere Eksercits- og Gymnastikhus på Holmen. Andre danseinstitutioner kom til, og efterhånden var provinsen også godt med hvad angår danseskoler og dansescener. Tekno Breakdance/rap Latin Gennem 90 erne bar dansen præg af den hurtige udvikling i cyberspace. Raves, teknofester og designerdrugs som extasy blev populære i subkulturen, og dansen fyldtes med staccato og ensformige bevægelser: Kunsten var at holde den gående i flere timer på vand og piller. Men den helt store inspiration kom via globaliseringen: Skaterkulturen med breakdance og hiphop kom fra USA. Og de mange forskellige festivaler, som Images of Africa havde øget interessen for etnisk dans - eller Verdensdans, som den blev døbt efter storebroren Verdensmusik. Danskerne var begyndt at rejse rigtig meget ud, og de kom langt omkring. Samtidig kom flygtninge og indvandrere til at spille en aktiv rolle i synliggørelsen af deres kulturelle rødder. Fra begyndelsen af 2000 kastede danskerne sig over de latinamerikanske rytmer for alvor, og i dag har enhver provinsby med respekt for sig selv sin egen tangoskole, salsaklub eller sambaforening. I de mere ambitiøse byer oprettes der musical- og showdance-akademier og musikteatrene har kronede dage på retroforestillinger som Grease. Hiphop er blevet stueren og breakdance kommerciel. Vi har et kolossalt varieret udbud af danseforlystelser. Og med en forbrugsøkonomi i vækst udlever mange trangen til at iscenesætte sig selv på et dansegulv. Tiden minder lidt om de brølende 20 ere. Blot har vi i dag også tv til at dække vores behov for danseprogrammer, hvor både dygtige, kendte og talentløse får ømme tæer.

5 5 Dans ind i fremtiden Og hvordan vil scenen udfolde sig de næste 5-10 år? Et gæt er, at dans bliver gjort til fag i folkeskolen på lige fod med billedkunst og musik. Siden 2003 er projektet Dans på skemaet prøvet af på skoler over hele landet, og midtvejsevalueringen konkluderer meget positivt. Der sker en faglig sammensmeltning af de musiske fag: dans, musik og billedkunst. Det bliver måske almindeligt at danse et billede ud, hvor elever forsøger at tolke billeder på kunstmuseerne ved at danse det de ser. Der er tale om en høj grad af kreativitet, som bryder med vanetænkningen - som ser dans på en helt ny måde. I Sverige bliver dans obligatorisk fag i folkeskolen fra næste år, så det er højst sandsynligt, at Danmark følger trop om et par år. Danseforskeren Karen Arnfred Vedel peger på, at infrastrukturen i dansen nu er ved at være på plads, så man kan tale om en egentlig dansekultur herhjemme på lige fod med musik og billedkunst. Det skyldes blandt andet, at vi på skoler og på universitetet har fået bedre uddannelser inden for dans.»meget er kørt i stilling til en dynamisk udvikling.tingene fungerer nu, og der er skabt synergi inden for danseområdet. Det tog 200 år at løfte et nationalt monument over Bournonville-traditionen, og det skete på bekostning af andre danseformer. Men vi har brug for en national dansekultur og det har vi i kraft af Bournonville.Vi har det i kraft af ballet over for folkedans og folkedans over for moderne dans. Derfor kommer der til at ske en dynamisk videreudvikling af dansekulturen,«siger Karen Arnfred Vedel, som i år afsluttede en ph.d. afhandling med titlen Ballethistoriens anden moderne scenisk dans i Danmark Behov for dans Hvis man har mødt ægtefællen, kæresten eller fredagens flirt på et dansegulv, vil man sikkert bifalde dans som et godt score-redskab. Men dansen har mange forskellige funktioner i vores hverdag. Den moderne, kreative dans rummer kunstneriske, sociale, kulturbærende, motions- og dannelsesmæssige funktioner. (figur 1.) Sammenligner vi dansens funktioner (figur 1) med Maslows behovs-hierarki i nutidens samfund (figur 2.), er der en overensstemmelse. Det vil sige, at vi gennem dans kan få opfyldt en stor del af vores behov som: Samhørighed, anerkendelse, selvrealisering, transcendens og fysiske behov i form af motion/kropskontakt. Det forklarer, hvorfor dans spiller en stigende rolle i vores kultur, og hvorfor folk strømmer til danseskoler, -foreninger, -kurser m.m. Dansens funktioner (Figur 1) Maslows Behovs-hierarki i nutidens samfund Kilde: Dans på skemaet - fra udviklingsprojekt til kulturpolitisk strategi - Eva Fock og Karen Vedel, Center for Kulturpolitiske Studier - Danmarks Biblioteksskole Kilde: Creative Man, Copenhagen Institute for Futures Studies, Gyldendal 2005.

6 6 Dream Society Industrisamfundet Creative Man Dans og samfundsudvikling Institut for Fremtidsforskning, IFF, har i rapporter fokuseret på, hvad der sker, når den teknologiske udvikling helt eller delvist overtager den menneskelige arbejdskraft. Industrisamfundet, fra landbrug til industri og Dream Society fra industri til service. Nu er vi ifølge IFF på vej til et nyt samfund, hvor vi i højere grad skal arbejde med kreativitet og innovation.vi er på vej ind i Creative Mans tidsalder. Men værdierne fra de forskellige samfundsudviklinger går ikke tabt de overlapper hinanden, og det gælder også for dansen. Afdansningsbal Gymnastikfestival i Herning Salsa i Århus Industrisamfundet Arbejdstiden i industrisamfundet var fra klokken , og derpå havde man fri. Det handlede om at bo og være ligesom naboen - om ikke at skille sig ud fra mængden. Så mange børn gik til dans og lærte at danse som de voksne. Standarddanse, afdansningsballer og korrekt opførsel. Masseproduktion og materielle goder kendetegner industrisamfundet. Efter et par årtier med faldende interesse for danseskoler er udviklingen nu vendt. Det er atter hot at kunne de korrekte trin i engelsk vals. Det er OK med dannelse og disciplin. Dream Society Dans passer godt ind i Dream Society - det femte samfund, hvor immaterielle behov får større betydning i jagten på selvrealisering. Ved at udfolde sine personlige evner får man afprøvet sine grænser. I Dream Society skal man have en aktiv fritid fuld af oplevelser. Produkter bliver koblet sammen med historier og opnår derved en signalværdi. Hvis man bruger et bestemt brand, tilhører man stammen af folk, der bruger samme brand og føler fællesskab med dem. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket tøj man danser rundt i. Creative Man I Creative Man-tidsalderen bliver menneskets kreative og innovative evner de afgørende ressourcer. Det moderne samfund kræver nyskabende teknik og idéer for at klare sig i den globale konkurrence. Her skal evnerne bruges til at skabe noget originalt. Creative Man vil ikke sættes i bås og hader passiv underholdning. Han vil hellere danse selv, end at se på. På dansegulvet skal han gøre en forskel. Det er ikke længere nok at have penge på bankbogen, for hvem som helst kan forbruge, men ikke alle kan danse godt. Creative Man tilpasser sig ikke til verden. Han skaber verden, så den bliver bedre for ham selv og andre. Hvad enten han lægger sin energi på dansegulvet, i ungernes børnehave, på jobbet, i cykelklubben eller i et helt andet uforpligtende fællesskab. For Creative Man vil ikke bindes af længerevarende aftaler.

7 7 Dansen i DGI Landsudvalget i DGI dans og musik har ansvaret for danse- og musikarbejdet i organisationen. På udvalgets hjemmeside kan man læse, at DGI dans og musik vil sikre et forpligtende fællesskab samtidig med, at der skabes plads til forskellighed og mangfoldighed. Der findes en række underudvalg, som har en bestemt danseform som hovedinteresse. Folkedans Squaredance Linedance Afrikansk dans Andre danseformer Anita Rasmussen Folkedans Squaredance Moderne pardans Andre danseformer (salsa, afrikansk dans, stomp m.m.) Og endelig er der musikudvalget, som primært omfatter folkemusik. Der har altid været folkedans i DGI - Folkedans var en del af gymnastik- og skyttebevægelsen fordi dansen, ligesom gymnastikken og skyttebevægelsen, havde rødder i bondekulturen. Og folkedansen var med til at værne om nationalfølelsen. Det var der hårdt brug for efter nederlaget til tyskerne og tabet af Sønderjylland i Derfor hed det DGI folkedans helt frem til 2001, hvor udvalget skiftede navn til DGI dans og musik og åbnede dørene for alle de andre danseformer, der blomstrede op rundt omkring. Resultatet var en medlemstilgang på over 25 %. Årsagen var, at halvdelen af medlemmerne ikke længere dansede folkedans, men Squaredance. Folkedans kræver med sine komplicerede trin at traditionerne videregives og indlæres. Med flugten fra land til by i et hurtigt industrisamfund smuldrede fundamentet og interessen for folkedansen. I stedet vandt squaredance frem, fordi det er lettere at lære, og fordi countrymusikken og truckerkulturen for alvor slog igennem hos dem, der ikke var til punk eller disco. Det var især i provinsen og på landet, at der opstod squaredanceforeninger. Nu er medlemstilgangen ved at være toppet i forhold til squaredance, og linedance vinder frem i stedet. Og det gør en lang række andre danseformer også.»det er en kæmpe udfordring for os at skulle håndtere de mange nye danseformer i DGI dans og musik,«siger Hanne Rasmussen, der er formand for udvalget. Det kræver også nye samarbejdspartnere, som har erfaring med blandt andet: Stomp, streetdance, breakdance, funk, salsa, samba, tango, afrikanske danse, orientalske danse, moderne pardanse, linedance osv. Derfor har vi i DGI dans og musik indledt et samarbejde med fire forskellige højskoler om danseundervisning. Og derfor samarbejder udvalget med Sammenslutningen af lokale dansekonsulenter om projekter som Dans i uddannelsen. Der er i høj grad behov for nytænkning. Baglandet er funderet i foreningskulturen, og DGI dans og musik skal fortsat servicere foreningerne. Men fremover skal udvalget arbejde meget mere projektorienteret, og her har vi brug for alle de idéer vi kan få fra folk med fingeren på pulsen,«siger Hanne Rasmussen, der selv har sine egne rødder i folkedansen. Unge i dag vil nemlig prøve det hele - de er vokset op i en zapperkultur og vant til, at der er frit valg på alle hylder. De vil gerne være med i et fællesskab, men de traditionelle foreninger med faste opgaver og forpligtende fællesskab virker for bindende på de unge. Derfor har en gruppe unge i DGI dans og musik lavet et ad hoc-udvalg hvor de arbejder for en dansekultur på tværs af danseformer. Det gælder om at prøve de forskellige danseformer af, samt finde nye måder at danse på - eksempelvis dans i vand. Primus motor i projektet er 23-årige Anita Rasmussen, som kan kaldes en trendsætter indenfor DGI dans og musik. Hun er datter af Hanne Rasmussen og har som sin mor en baggrund i folkedansen, og Anita Rasmussen er med i en af de dygtigste folkedansergrupper herhjemme: Dancing Danes. Men hun er den første til at vende konventionerne ryggen og er åben og nysgerrig efter at prøve anderledes danseformer af. Hun er ansvarlig for at sammensætte et stævne til november, med det primære mål at danse ud over grænserne.

8 8 DGI dans og musik mod 2010 Hvis man ser på dansetendenserne i samfundet, så var det på høje tid, at DGI dans og musik sadlede om i De nye tiltag med samarbejde på tværs af faggrænser og projektorienteret arbejde, er nødvendige, ligesom hele foreningsbegrebet skal tages op til revision. Foreningsbegrebet er i opbrud, og derfor skal der findes nye fællesskaber.af samme grund vil det være oplagt for DGI dans og musik at diskutere begrebet Forpligtende fællesskaber. Det kan nemlig være med til at skræmme mange unge væk, og dem er der brug for, hvis DGI dans og musik fortsat skal udvikle sig. Men det er ikke kun de biologisk unge DGI dans og musik skal tage højde for. Ifølge livsstilseksperten Henrik Vejlgaard har ungdom nemlig ikke længere noget med biologisk alder at gøre. Det er mere et spørgsmål om mental alder: Den alder, man selv føler man har. Uanset om man er 22 eller 48 år kan man have præcis samme livsstil og dermed samme behov. Det skal DGI dans og musik huske på, når de udbyder kurser og laver arrangementer. Det er ikke hverken trendsettere ellere trendfølgere som karakteriserer medlemmerne i DGI dans og musik. Der er mere tale om mainstreamforbrugere i deres forhold til dans. Men som følge af udviklingen med de mange forskellige danse-tilbud er mange moderne danseformer blevet mainstream. Målgruppen for udvalgets arbejde er defineret som: Dem der danser Danseinstruktører Foreningsledere Politikere/ansatte i kommunerne Amtsaktivitetsudvalg i DGI/amtsansatte i DGI Andre samarbejdspartnere Omverdenen (de potentielle danseinteresserede) DGI dans og musik vil gerne ud over det støvede folkedans-image, som har været forbundet med udvalget gennem en del år. Og selv om folkedans fortsat er kernen, skal udvalget satse på de nye danseformer. Deltagelsen i projektsamarbejder med andre foreninger og uddannelser er med til at skabe dynamik og opnå resultater. Ved at gå ind i arbejdet med at uddanne instruktører i dans på fire forskellige højskoler, håber DGI dans og musik, at det vil smitte af på aktiviteterne i foreningerne - at instruktørene får lyst til at komme ud og undervise i lokalforeninger eller fritidstilbud.»der er ikke tale om en konkurrent til danseskolerne,«fastslår formanden Hanne Rasmussen,»DGI dans og musiks medlemmer danser, fordi det er sjovt, men niveauet kan ikke matche danseskolerne. Så når folk for alvor bliver grebet af en danseform og vil lære mere, skal de søge danseskolerne. Derfor skaber dans på det folkelige plan en synergieffekt og øget interesse for dans på andre områder, som eksempelvis danseskoler og danseforestillinger.«et andet forhold er rammerne omkring dansen. Rigtig mange af DGI dans og musiks aktiviteter foregår i gymnastiksale - og det er ikke særlig befordrende for dansehumøret. Der står masser af tomme spillesteder rundt omkring i byerne, og måske kunne de enkelte foreninger få et samarbejde med kommunen om at låne lokalerne mod at skabe øget aktivitet i byen. Så behøver et arrangement som galladans ikke at foregå med boldstreger på gulvet og ripper langs væggene. Samarbejdet med DGI kommunikation gør det muligt at få medie-faglige øjne på udvalgets arbejde. Og omvendt får DGI kommunikation forståelse for DGI dans og musik. Eksempelvis er ungeudvalget fuldstændig banebrydende set ud fra den traditionelle folkedanser-vinkel. Deres tiltag med at blande danseformer svarer til, at Bob Dylan-fanklubben kontakter Birthe Kjær-fanklubben og foreslår at lave et fællesarrangement! Det kan være svært at ændre på kultur og traditioner. Men tendenserne i samfundet vil før eller siden smitte af på udviklingen. Et vigtigt element er viljen og evnen til at samarbejde på tværs af faggrænser. Siden januar har journalister, informations- og webmedarbejdere samt grafikere i DGI kommunikation arbejdet på at støtte DGI dans og musik i udvalgets bestræbelser på at komme på forkant med udviklingen. Det kræver, at vi hele tiden er bevidste om måden, vi kommunikerer på, og om vi rammer tidsånden i materialet, vi udsender. Om det lykkes, vil vi få svar på i løbet af de kommende år.

9 9 Litteratur og kilder Interview med Karen Arnfred Vedel, danseforsker, Københavns Universitet Interview med Hanne Rasmussen, formand DGI dans og musik Henrik Vejlgaard: Trend Management En guide til at arbejde med trends, JP Erhvervsforlag Henrik Vejlgaard: Cool & hip marketing, Nyt nordisk forlag, 2001 Henrik Vejlgaard: Forbrug i designersamfundet, Børsens forlag 2004 Copenhagen Institute for Futures Studies: Creative Man, Gyldendal, 2005 Artikler: Karen Vedel: Fra æstetisk gymnastik til absolut dans, Ungdom & Idræt nr. 35, 1997 Karen Vedel: Kapitel 2 fra 'Dokument om Dans - den første danseredegørelse Udarbejdet og publiceret med støtte fra Idrætsforsk,Teaterrådet, Dansk Skuespillerforbund, 3DK, De frie Koreogafer og Dansens Hus, 2001 Karen Balling Radmer: Dans for at opleve, Interview med Anita Rasmussen, UDSPIL nr. 6, 2005 Andet: Eva Fock og Karen Vedel: Dans på Skemaet - fra udviklingsprojekt til kulturpolitisk strategi Center for Kulturpolitiske Studier - Danmarks Biblioteksskole Lone Krogsholm: Oplæg og noter fra Diplommodulet At læse tidsånden, seminar 1 & seminar 2, CFJE 2005 DGI dans og musik s hjemmeside:

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 Samtidig med, at en ny aftale med Aalborg Kommune træder i kraft pr. 1.1.2016, sker der væsentlige ændringer på Det Hem lige Teater. Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Læs mere om Kulturrygsækken på. www.copenhagenkids.dk. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner

Læs mere om Kulturrygsækken på. www.copenhagenkids.dk. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner Læs mere om Kulturrygsækken på www.copenhagenkids.dk Tak for samarbejde til Tak for tilskud til 2013/14 Daginstitutioner KULTURRYGSÆKKEN Tilbud om kunst og kultur til daginstitutionerne i København Kulturrygsækken

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

2.0 Historisk baggrund

2.0 Historisk baggrund "Jo mere Dans fra de store Kulturcentre vi faar at se, jo bedre er det, idet vi hidtil har levet i den vistnok fejlagtige Forestilling, at vor kgl. danske Ballets Dansekunst er noget ganske fremragende.

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening Lær at skyde i din lokale skytteforening Koncentration. Sigt. Ram plet. Alle kan gå til skydning uanset alder og fysisk form. Find et skytteforening i dit lokalområde og giv dig selv en udfordring Læs

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C.

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C. Verden omkring dig er fyldt med. Tænk på din mobiltelefon, der er proppet med teknologisk udstyr. Tænk på emballage, cremer og kosmetik, der er fyldt med kemiske stoffer. Eller tænk på den moderne genforskning,

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Ansøgning om lokalestøtte til Rhythm Nation Juni 2014. Vedlagt: Lejekontrakt

Ansøgning om lokalestøtte til Rhythm Nation Juni 2014. Vedlagt: Lejekontrakt Ansøgning om lokalestøtte til Rhythm Nation Juni 2014 Vedlagt: Lejekontrakt Kort historik om foreningen og dens aktiviteter og behovet for lokaler, og herunder at I har haft lejemålet siden d. xx.xx.201x,

Læs mere

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk #fremforsk Befolkningsudviklingen

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Landsmødevedtagelse om medier og kultur

Landsmødevedtagelse om medier og kultur Vedtagelse fra DSUs Landsmøde oktober 2004, Slagelse Landsmødevedtagelse om medier og kultur Indledning For DSU handler kulturpolitik ikke kun om, hvorledes man skal støtte de forskellige kunstformer,

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG?

HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG? HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG? Instituttet for Fremtidsforskning En privat og uafhængig tænketank Grundlagt i 1970 af Thorkil Kristensen 150 medlemmer Udgiver magasinet Fremtidsorientering

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Scenekunst i Danmark veje til udvikling

Scenekunst i Danmark veje til udvikling Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 248 Offentligt 1 Scenekunst i Danmark veje til udvikling Høringssvar fra Dansens Hus Generelt er det glædeligt, at dansen er bragt på banen i denne rapport om

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE Fra august 2012 etablerer vi linjeskole på Grønnevang Skole. Muligheden for faglig fordybelse indenfor enkelte emner styrkes, og vi skaber større faglig sammenhængskraft

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april 2014 Side 1 af 5 Aarhus Kommune yder driftstilskud til de to dansescener: Det lille storbyteater Bora Bora Dans og visuelt teater Granhøj

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Mission Vision Strategier

Mission Vision Strategier Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.!

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.! Svar fra Tali Rázga, kunstnerisk leder af Gazart Hvilken rolle spiller Dansehallerne for dit arbejde på børn og unge-området? - Dansehallerne har været en betydelig aktør ift mit undervisningsarbejde.

Læs mere

Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus. 30.-31. maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus. 30.-31. maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus 2015 30.-31. maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter Lederuddannelse og inspirationskursus 2015 Lørdag den 30. maj kl. 9.00 til

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10... dit valg, dit liv G10 på NSG En del af gymnasiet allerede i 10. klasse I februar skal elever i 9. klasse vælge deres videre uddannelsesforløb, og nogle

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

Workshop om Korsør Kulturhus. Opsamling på Workshop den 11.12. 2013

Workshop om Korsør Kulturhus. Opsamling på Workshop den 11.12. 2013 Workshop om Korsør Kulturhus Opsamling på Workshop den 11.12. 2013 Forventninger til aftenen 1) struktur på huset og organisering 2) Hvad tager vi med os herfra - helt konkret?! 3) Tilbage til rødderne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design.

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design. 4 VOS 1-2011 Solbrillemoden er altid hurtigst til at tage nye trends op. Her den retroinspirerede sommerfugleform fra Cutler and Gross. En opdateret klassiker til kvinder. Selv om individualismen stadig

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

HHX fyr op under ambitionerne

HHX fyr op under ambitionerne IBC Handelsgymnasiet 2016 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. IBC Handelsgymnasiet Man bliver forberedt til den

Læs mere

F.nr. Forening Aktivitet U/O 25 år AweDan Kulturelle aktiviteter, sport og. 0/6 undervisning Badmintonklubben af 18. marts Badminton 0/5

F.nr. Forening Aktivitet U/O 25 år AweDan Kulturelle aktiviteter, sport og. 0/6 undervisning Badmintonklubben af 18. marts Badminton 0/5 F.nr. Forening Aktivitet U/O 25 år 26016 AweDan Kulturelle aktiviteter, sport og 0/6 undervisning 28884 Badmintonklubben af 18. marts Badminton 0/5 2016 (BK16) 26013 Byens Baglår FC Fodbold 1/9 28887 Copenhagen

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere