Dans over grænserne. Eksamensopgave i diplommodulet At læse tidsånden, CFJE juni 2005 Maja Bursøe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dans over grænserne. Eksamensopgave i diplommodulet At læse tidsånden, CFJE juni 2005 Maja Bursøe"

Transkript

1 Dans over grænserne Eksamensopgave i diplommodulet At læse tidsånden, CFJE juni 2005 Maja Bursøe

2 2 Dans over grænserne Eksamensopgave i diplommodulet At læse tidsånden, CFJE juni Maja Bursøe DGI dans og musik er et aktivitetsudvalg under Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, der med sine 1,3 millioner medlemmer er landets største folkelige idrætsorganisation. DGI dans og musik har godt medlemmer og hører til blandt organisationens mindre aktivitetsudvalg. Folkedans og folkemusik var omdrejningspunktet indtil 2001, skønt halvdelen af medlemmerne efterhånden dansede squaredance. Men for fire år siden skiftede udvalget navn fra DGI folkedans til DGI dans og musik, og man åbnede op for nye danseformer i erkendelse af den udvikling, der var sket på danseområdet. Det var en beslutning, som gav fremgang i medlemstallet: Over 25 % flere er kommet til, og derfor er det også et udvalg, som resten af organisationen holder øje med: Hvad gør de? Hvad sker der? Kan vi andre lære noget? Aktiviteterne og udvalgsarbejdet i DGI dans og musik styres gennem folkevalgte udvalgsmedlemmer, som investerer en mængde fritid i arbejdet uden at få løn for det. Det stiller store krav at være på forkant med udviklingen, og udvalgsmedlemmerne har ikke nødvendigvis forudsætningerne. Derfor har DGI dans og musik indledt et samarbejde med en række højskoler, dansekonsulenter, alternative danseforeninger m.m., ligesom udvalget bruger kommunikationsafdelingen i DGI for at få inspiration og hjælp til at formidle sine projekter. Som Grafisk designer og informationsmedarbejder er jeg med til at finde løsninger for DGI dans og musik løsninger der helst skal ramme plet i forhold til tidens tendenser. Det forudsætter et godt tværfagligt teamwork og en ordentlig baggrundsviden om, hvordan dansen har udviklet sig i Danmark. Og som led i dette arbejde synes jeg, at det er oplagt at bruge eksamensopgaven i modulet At læse tidsånden : Side Side Side 7... Side 8... p Jeg kigger 100 år tilbage og holder dansen op mod samfundsudviklingen. Jeg ser på hvordan tendenserne er nu og gør mig nogle tanker om, hvordan udviklingen vil fortsætte de næste 5-10 år. p Jeg forsøger at indkredse, hvorfor vi har et dansebehov og sammenholder de overordnede tendenser med Institut for Fremtids Forsknings teorier. p Jeg ser på hvordan DGI dans og musik (og tidligere DGI folkedans) har arbejdet indtil nu, og taler med formanden Hanne Rasmussen om, hvad der kommer til at ske fremover i udvalget. Og jeg ser på, hvordan det passer ind i tidsånden. p Jeg vurderer, hvad der fremover vil være vigtigt at satse på for DGI dans og musik. Som grafisk designer tænker jeg visuelt, og derfor vælger jeg gennem hele opgaven at bruge billeder, der kan være med til at synliggøre tidsånden. Jeg laver ikke en opdeling mellem den sceniske og folkelige dans - men gennemgår udviklingen sideløbende. Det som sker ude på dansegulvet, smitter af oppe på scenen og omvendt.

3 3 100 år danser gennem Danmark Emma Gad Gymnastik og dans smeltede sammen. Partiturforside Tysk militærparade Jitterbug på en Københavnsk bar 1959 Eske holm *»Jo mere Dans fra de store Kulturcentre vi faar at se, jo bedre er det, idet vi hidtil har levet i den vistnok fejlagtige Forestilling, at vor kgl. danske Ballets Dansekunst er noget ganske fremragende. Den synes nærmest kun at bruge Benene til at danse med, hvorimod disse russiske Kunstnere danser med hele Legemet - hver en Muskel og Fiber er med i de bløde Bevægelser, de lette Drejninger og Spring...«Tidens toneangivende livsstilsekspert Emma Gad, var begejstret for den rusisske ballets gæsteoptræden på Det Kongelige Teater i Den sceniske dans var ellers helt domineret af Den Kongelige Ballet og Bournonville-skolen. Og der gik længere tid i Danmark end i landene omkring os, før nye danseformer vandt indpas. Den folkelige dans i begyndelsen af 1900 var præget af udviklingen i gymnastikken. Bønderne var ikke længere stavnsbundne - den enkelte bonde var herre over sin egen krop. Der var sket en kropslig bevidsthed fra midten af 1800-tallet og en enorm interesse for gymnastik og dét at holde legemet sundt og rent. Gymnastikken blev samlingspunkt for ungdommen, og i bondebefolkningens bevidsthed blev den svenske demokratiske Ling-gymnastik et symbol på den politiske kamp: Bondestanden rettede ryggene, løftede hovederne og mærkede solen skinne på sig. Den friere kropskultur med æstetiske bevægelser smittede af på dansen, og Bournonville-traditionen blev udfordret. Det moderne gennembrud inden for scenisk dans havde allerede fundet sted i Amerika, Tyskland og Frankrig, og efterhånden som udenlandske dansere og ny musik kom til landet, skete der noget ernes København vrimlede med selskabslokaler, dansesteder, revyer og teatre. Komponisten Jacob Gade spillede fast med sit orkester til matiné på Scala, og om aftenen dirigerede han i Paladsteatret hvor hans orkester leverede underlægningsmusikken til stumfilmene. Gade skrev det meste af musikken selv, og verdens største filmhit til dato, tangoen Jalousie, havde præmiere sammen med filmen Don Q i september *På det private marked for danseskoler blev de nye tendenser omsat i tilbud om undervisning, og både jazzen og moderne selskabsdanse dannede fortroppen af kulturlivet i de brølende tyvere. Det var en tid, hvor plys, pomponer og støvet lummer blev udfordret af nye demokratiske krav til arkitektur og indretning. Og en tid, hvor kvinderne ikke alene vandt politisk indflydelse, men også erobrede deres egne kroppe og blev selverhvervende. Funktionalismen, jazzen og dansen blev med støtte fra kulturradikale røster løftestang for frisindet og satte sig spor i arkitektur og kunsthåndværk. Men andre kræfter trak i en anden retning. En modstand mod jazz og eksperimenterende kunstnere ulmede, og især i Tyskland blev det racerene ariske kropsideal fremelsket og brugt i nazismens tjeneste. Over hele Europa blev dansen sat på vågeblus. I mellemkrigsårene var den udenlandske inspiration til dansen fortrinsvis kommet fra det europæiske kontinents hovedstæder mod syd. Men efter 2.Verdenskrig skiftede retningen mod supermagten i vest. En ungdomskultur, der for første gang havde både penge og fritid i rigelige mængder, voksede frem. Og for første gang blev tidens udtryk skabt af de unge selv. De krævede bevægelsesfrihed både mentalt og fysisk - og de dyrkede musikken. Rock n roll drønede frem. Jitterbug-dansen hægtede de voksne helt af. Fra nu af tilhørte scenen de unge. *Filmen om West Side Story, som kom til Danmark i 1961, indledte en bølge af amerikanske musicals med show og jazzdans, der fængede hos et stort dansk publikum. I biografer og på teaterscener fulgte en stribe af amerikanske musicals op gennem 60 erne. Når turnéen rejste videre, hændte det, at dansere hoppede af for at etablere sig som dansere eller undervisere. I Danmark var der nemlig et betydeligt publikum til jazzdans og hermed også et grundlag for at oprette undervisning. Det var på den baggrund, at amerikanske dansere og pædagoger som Rikki Septimus og Doug Crutchfield slog sig ned i København. De blev trendskabere for en ny dansekultur. I midten af 60 erne forlod solodanseren Eske Holm Den Kongelige Ballet og medierne hævdede, at det skete i protest mod den klassiske ballet som kunstart. Også i dansen var der oprør på vej. * Uddrag af 'Dokument om Dans - den første danseredegørelse* Udarbejdet og publiceret med støtte fra Idrætsforsk,Teaterrådet, Dansk Skuespillerforbund, 3DK, og skrevet af danseforsker Karen Vedel (2001).

4 4 Dans i Kongens have i 67 Med ungdomsoprøret i slutningen af 60 erne/begyndelsen af 70 erne tog dansen atter en drejning. Inspirationen fra Østen prægede moden, maden musikken og dansen. Der blev eksperimenteret på alle niveauer grænser var til for at overskrides. Det etablerede skulle pilles fra hinanden. Nye dansegrupper fandt frem til scener i nedlagte pakhuse og spillede for et beskedent, men levende interesseret publikum, som i tidens ånd sad bænket på ølkasser. Op gennem 70 erne og 80 erne mærkede danseskolerne en dalende interesse. Ikke fordi dans var yt, men fordi den blev friere. Man skulle ikke danse efter anvisninger, men selv mærke rytmen og bestemme bevægelsen. Man behøvede ingen partner alle dansede med alle i hæmningsløs eufori. Festen varede til midt i 70 erne. Først kom oliekrisen, så kom nedturen, underskuddet på betalingsbalancen og arbejdsløsheden. Dansen var disco, og modreaktionen hed punk. Disco Punk Workout I 80 erne skyllede en konservativ bølge ind over landets uddannelsesinstitutioner. Tidens nye helte kom fra børs- og finansverdenen, og gennem yuppie-bevægelsen kom der fokus på facaden og gammeldags luksusgoder. Fitnesscentre skød frem med tilbud om workout og aerobic, og interessen voksede for kroppen som udtrykspotentiale. Det medførte stigende efterspørgsel på dansekurser under fritidsloven, på seminarier og på højskoler. Pinsekarneval I 1982 dansede københavnerne første gang gennem gaderne i et brasilianskinspireret pinsekarneval. Samme år blev en forening for professionelle dansere stiftet: Ny Dans. I 1985 blev Dansens Hus etableret, og dermed kom der bedre rammer for træning og opsætning af dansegruppernes produktioner. Med omdrejningspunkt i Ny Dans og Dansk Skuespillerforbund blev der blandt de professionelt aktive efterhånden arbejdet målrettet politisk på en forbedring af dansens eksistensvilkår. Publikumstallet voksede langsomt, men støt, og gennem Teaterloven kunne der etableres et spinkelt økonomisk grundlag for danseområdet. Skolen for Moderne Dans I 1992 blev tre dansegrupper for første gang sikret 3-årige bevillinger. Betingelsen var, at grupperne forpligtede sig til turné. Men det var først med et ekstraordinært tilskud på 10 millioner kroner, at det for alvor battede.teaterrådet hilste merbevillingen velkommen som værende helt nødvendigt for en professionalisering af danseområdet. Professionaliseringen tog fart og førte til etableringen af Skolen for Moderne Dans i Danmark. Den 4-årige uddannelse er statsanerkendt og optager ca. 20 elever hvert andet år. Og den har, med respekt for rødderne, til huse i det tidligere Eksercits- og Gymnastikhus på Holmen. Andre danseinstitutioner kom til, og efterhånden var provinsen også godt med hvad angår danseskoler og dansescener. Tekno Breakdance/rap Latin Gennem 90 erne bar dansen præg af den hurtige udvikling i cyberspace. Raves, teknofester og designerdrugs som extasy blev populære i subkulturen, og dansen fyldtes med staccato og ensformige bevægelser: Kunsten var at holde den gående i flere timer på vand og piller. Men den helt store inspiration kom via globaliseringen: Skaterkulturen med breakdance og hiphop kom fra USA. Og de mange forskellige festivaler, som Images of Africa havde øget interessen for etnisk dans - eller Verdensdans, som den blev døbt efter storebroren Verdensmusik. Danskerne var begyndt at rejse rigtig meget ud, og de kom langt omkring. Samtidig kom flygtninge og indvandrere til at spille en aktiv rolle i synliggørelsen af deres kulturelle rødder. Fra begyndelsen af 2000 kastede danskerne sig over de latinamerikanske rytmer for alvor, og i dag har enhver provinsby med respekt for sig selv sin egen tangoskole, salsaklub eller sambaforening. I de mere ambitiøse byer oprettes der musical- og showdance-akademier og musikteatrene har kronede dage på retroforestillinger som Grease. Hiphop er blevet stueren og breakdance kommerciel. Vi har et kolossalt varieret udbud af danseforlystelser. Og med en forbrugsøkonomi i vækst udlever mange trangen til at iscenesætte sig selv på et dansegulv. Tiden minder lidt om de brølende 20 ere. Blot har vi i dag også tv til at dække vores behov for danseprogrammer, hvor både dygtige, kendte og talentløse får ømme tæer.

5 5 Dans ind i fremtiden Og hvordan vil scenen udfolde sig de næste 5-10 år? Et gæt er, at dans bliver gjort til fag i folkeskolen på lige fod med billedkunst og musik. Siden 2003 er projektet Dans på skemaet prøvet af på skoler over hele landet, og midtvejsevalueringen konkluderer meget positivt. Der sker en faglig sammensmeltning af de musiske fag: dans, musik og billedkunst. Det bliver måske almindeligt at danse et billede ud, hvor elever forsøger at tolke billeder på kunstmuseerne ved at danse det de ser. Der er tale om en høj grad af kreativitet, som bryder med vanetænkningen - som ser dans på en helt ny måde. I Sverige bliver dans obligatorisk fag i folkeskolen fra næste år, så det er højst sandsynligt, at Danmark følger trop om et par år. Danseforskeren Karen Arnfred Vedel peger på, at infrastrukturen i dansen nu er ved at være på plads, så man kan tale om en egentlig dansekultur herhjemme på lige fod med musik og billedkunst. Det skyldes blandt andet, at vi på skoler og på universitetet har fået bedre uddannelser inden for dans.»meget er kørt i stilling til en dynamisk udvikling.tingene fungerer nu, og der er skabt synergi inden for danseområdet. Det tog 200 år at løfte et nationalt monument over Bournonville-traditionen, og det skete på bekostning af andre danseformer. Men vi har brug for en national dansekultur og det har vi i kraft af Bournonville.Vi har det i kraft af ballet over for folkedans og folkedans over for moderne dans. Derfor kommer der til at ske en dynamisk videreudvikling af dansekulturen,«siger Karen Arnfred Vedel, som i år afsluttede en ph.d. afhandling med titlen Ballethistoriens anden moderne scenisk dans i Danmark Behov for dans Hvis man har mødt ægtefællen, kæresten eller fredagens flirt på et dansegulv, vil man sikkert bifalde dans som et godt score-redskab. Men dansen har mange forskellige funktioner i vores hverdag. Den moderne, kreative dans rummer kunstneriske, sociale, kulturbærende, motions- og dannelsesmæssige funktioner. (figur 1.) Sammenligner vi dansens funktioner (figur 1) med Maslows behovs-hierarki i nutidens samfund (figur 2.), er der en overensstemmelse. Det vil sige, at vi gennem dans kan få opfyldt en stor del af vores behov som: Samhørighed, anerkendelse, selvrealisering, transcendens og fysiske behov i form af motion/kropskontakt. Det forklarer, hvorfor dans spiller en stigende rolle i vores kultur, og hvorfor folk strømmer til danseskoler, -foreninger, -kurser m.m. Dansens funktioner (Figur 1) Maslows Behovs-hierarki i nutidens samfund Kilde: Dans på skemaet - fra udviklingsprojekt til kulturpolitisk strategi - Eva Fock og Karen Vedel, Center for Kulturpolitiske Studier - Danmarks Biblioteksskole Kilde: Creative Man, Copenhagen Institute for Futures Studies, Gyldendal 2005.

6 6 Dream Society Industrisamfundet Creative Man Dans og samfundsudvikling Institut for Fremtidsforskning, IFF, har i rapporter fokuseret på, hvad der sker, når den teknologiske udvikling helt eller delvist overtager den menneskelige arbejdskraft. Industrisamfundet, fra landbrug til industri og Dream Society fra industri til service. Nu er vi ifølge IFF på vej til et nyt samfund, hvor vi i højere grad skal arbejde med kreativitet og innovation.vi er på vej ind i Creative Mans tidsalder. Men værdierne fra de forskellige samfundsudviklinger går ikke tabt de overlapper hinanden, og det gælder også for dansen. Afdansningsbal Gymnastikfestival i Herning Salsa i Århus Industrisamfundet Arbejdstiden i industrisamfundet var fra klokken , og derpå havde man fri. Det handlede om at bo og være ligesom naboen - om ikke at skille sig ud fra mængden. Så mange børn gik til dans og lærte at danse som de voksne. Standarddanse, afdansningsballer og korrekt opførsel. Masseproduktion og materielle goder kendetegner industrisamfundet. Efter et par årtier med faldende interesse for danseskoler er udviklingen nu vendt. Det er atter hot at kunne de korrekte trin i engelsk vals. Det er OK med dannelse og disciplin. Dream Society Dans passer godt ind i Dream Society - det femte samfund, hvor immaterielle behov får større betydning i jagten på selvrealisering. Ved at udfolde sine personlige evner får man afprøvet sine grænser. I Dream Society skal man have en aktiv fritid fuld af oplevelser. Produkter bliver koblet sammen med historier og opnår derved en signalværdi. Hvis man bruger et bestemt brand, tilhører man stammen af folk, der bruger samme brand og føler fællesskab med dem. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket tøj man danser rundt i. Creative Man I Creative Man-tidsalderen bliver menneskets kreative og innovative evner de afgørende ressourcer. Det moderne samfund kræver nyskabende teknik og idéer for at klare sig i den globale konkurrence. Her skal evnerne bruges til at skabe noget originalt. Creative Man vil ikke sættes i bås og hader passiv underholdning. Han vil hellere danse selv, end at se på. På dansegulvet skal han gøre en forskel. Det er ikke længere nok at have penge på bankbogen, for hvem som helst kan forbruge, men ikke alle kan danse godt. Creative Man tilpasser sig ikke til verden. Han skaber verden, så den bliver bedre for ham selv og andre. Hvad enten han lægger sin energi på dansegulvet, i ungernes børnehave, på jobbet, i cykelklubben eller i et helt andet uforpligtende fællesskab. For Creative Man vil ikke bindes af længerevarende aftaler.

7 7 Dansen i DGI Landsudvalget i DGI dans og musik har ansvaret for danse- og musikarbejdet i organisationen. På udvalgets hjemmeside kan man læse, at DGI dans og musik vil sikre et forpligtende fællesskab samtidig med, at der skabes plads til forskellighed og mangfoldighed. Der findes en række underudvalg, som har en bestemt danseform som hovedinteresse. Folkedans Squaredance Linedance Afrikansk dans Andre danseformer Anita Rasmussen Folkedans Squaredance Moderne pardans Andre danseformer (salsa, afrikansk dans, stomp m.m.) Og endelig er der musikudvalget, som primært omfatter folkemusik. Der har altid været folkedans i DGI - Folkedans var en del af gymnastik- og skyttebevægelsen fordi dansen, ligesom gymnastikken og skyttebevægelsen, havde rødder i bondekulturen. Og folkedansen var med til at værne om nationalfølelsen. Det var der hårdt brug for efter nederlaget til tyskerne og tabet af Sønderjylland i Derfor hed det DGI folkedans helt frem til 2001, hvor udvalget skiftede navn til DGI dans og musik og åbnede dørene for alle de andre danseformer, der blomstrede op rundt omkring. Resultatet var en medlemstilgang på over 25 %. Årsagen var, at halvdelen af medlemmerne ikke længere dansede folkedans, men Squaredance. Folkedans kræver med sine komplicerede trin at traditionerne videregives og indlæres. Med flugten fra land til by i et hurtigt industrisamfund smuldrede fundamentet og interessen for folkedansen. I stedet vandt squaredance frem, fordi det er lettere at lære, og fordi countrymusikken og truckerkulturen for alvor slog igennem hos dem, der ikke var til punk eller disco. Det var især i provinsen og på landet, at der opstod squaredanceforeninger. Nu er medlemstilgangen ved at være toppet i forhold til squaredance, og linedance vinder frem i stedet. Og det gør en lang række andre danseformer også.»det er en kæmpe udfordring for os at skulle håndtere de mange nye danseformer i DGI dans og musik,«siger Hanne Rasmussen, der er formand for udvalget. Det kræver også nye samarbejdspartnere, som har erfaring med blandt andet: Stomp, streetdance, breakdance, funk, salsa, samba, tango, afrikanske danse, orientalske danse, moderne pardanse, linedance osv. Derfor har vi i DGI dans og musik indledt et samarbejde med fire forskellige højskoler om danseundervisning. Og derfor samarbejder udvalget med Sammenslutningen af lokale dansekonsulenter om projekter som Dans i uddannelsen. Der er i høj grad behov for nytænkning. Baglandet er funderet i foreningskulturen, og DGI dans og musik skal fortsat servicere foreningerne. Men fremover skal udvalget arbejde meget mere projektorienteret, og her har vi brug for alle de idéer vi kan få fra folk med fingeren på pulsen,«siger Hanne Rasmussen, der selv har sine egne rødder i folkedansen. Unge i dag vil nemlig prøve det hele - de er vokset op i en zapperkultur og vant til, at der er frit valg på alle hylder. De vil gerne være med i et fællesskab, men de traditionelle foreninger med faste opgaver og forpligtende fællesskab virker for bindende på de unge. Derfor har en gruppe unge i DGI dans og musik lavet et ad hoc-udvalg hvor de arbejder for en dansekultur på tværs af danseformer. Det gælder om at prøve de forskellige danseformer af, samt finde nye måder at danse på - eksempelvis dans i vand. Primus motor i projektet er 23-årige Anita Rasmussen, som kan kaldes en trendsætter indenfor DGI dans og musik. Hun er datter af Hanne Rasmussen og har som sin mor en baggrund i folkedansen, og Anita Rasmussen er med i en af de dygtigste folkedansergrupper herhjemme: Dancing Danes. Men hun er den første til at vende konventionerne ryggen og er åben og nysgerrig efter at prøve anderledes danseformer af. Hun er ansvarlig for at sammensætte et stævne til november, med det primære mål at danse ud over grænserne.

8 8 DGI dans og musik mod 2010 Hvis man ser på dansetendenserne i samfundet, så var det på høje tid, at DGI dans og musik sadlede om i De nye tiltag med samarbejde på tværs af faggrænser og projektorienteret arbejde, er nødvendige, ligesom hele foreningsbegrebet skal tages op til revision. Foreningsbegrebet er i opbrud, og derfor skal der findes nye fællesskaber.af samme grund vil det være oplagt for DGI dans og musik at diskutere begrebet Forpligtende fællesskaber. Det kan nemlig være med til at skræmme mange unge væk, og dem er der brug for, hvis DGI dans og musik fortsat skal udvikle sig. Men det er ikke kun de biologisk unge DGI dans og musik skal tage højde for. Ifølge livsstilseksperten Henrik Vejlgaard har ungdom nemlig ikke længere noget med biologisk alder at gøre. Det er mere et spørgsmål om mental alder: Den alder, man selv føler man har. Uanset om man er 22 eller 48 år kan man have præcis samme livsstil og dermed samme behov. Det skal DGI dans og musik huske på, når de udbyder kurser og laver arrangementer. Det er ikke hverken trendsettere ellere trendfølgere som karakteriserer medlemmerne i DGI dans og musik. Der er mere tale om mainstreamforbrugere i deres forhold til dans. Men som følge af udviklingen med de mange forskellige danse-tilbud er mange moderne danseformer blevet mainstream. Målgruppen for udvalgets arbejde er defineret som: Dem der danser Danseinstruktører Foreningsledere Politikere/ansatte i kommunerne Amtsaktivitetsudvalg i DGI/amtsansatte i DGI Andre samarbejdspartnere Omverdenen (de potentielle danseinteresserede) DGI dans og musik vil gerne ud over det støvede folkedans-image, som har været forbundet med udvalget gennem en del år. Og selv om folkedans fortsat er kernen, skal udvalget satse på de nye danseformer. Deltagelsen i projektsamarbejder med andre foreninger og uddannelser er med til at skabe dynamik og opnå resultater. Ved at gå ind i arbejdet med at uddanne instruktører i dans på fire forskellige højskoler, håber DGI dans og musik, at det vil smitte af på aktiviteterne i foreningerne - at instruktørene får lyst til at komme ud og undervise i lokalforeninger eller fritidstilbud.»der er ikke tale om en konkurrent til danseskolerne,«fastslår formanden Hanne Rasmussen,»DGI dans og musiks medlemmer danser, fordi det er sjovt, men niveauet kan ikke matche danseskolerne. Så når folk for alvor bliver grebet af en danseform og vil lære mere, skal de søge danseskolerne. Derfor skaber dans på det folkelige plan en synergieffekt og øget interesse for dans på andre områder, som eksempelvis danseskoler og danseforestillinger.«et andet forhold er rammerne omkring dansen. Rigtig mange af DGI dans og musiks aktiviteter foregår i gymnastiksale - og det er ikke særlig befordrende for dansehumøret. Der står masser af tomme spillesteder rundt omkring i byerne, og måske kunne de enkelte foreninger få et samarbejde med kommunen om at låne lokalerne mod at skabe øget aktivitet i byen. Så behøver et arrangement som galladans ikke at foregå med boldstreger på gulvet og ripper langs væggene. Samarbejdet med DGI kommunikation gør det muligt at få medie-faglige øjne på udvalgets arbejde. Og omvendt får DGI kommunikation forståelse for DGI dans og musik. Eksempelvis er ungeudvalget fuldstændig banebrydende set ud fra den traditionelle folkedanser-vinkel. Deres tiltag med at blande danseformer svarer til, at Bob Dylan-fanklubben kontakter Birthe Kjær-fanklubben og foreslår at lave et fællesarrangement! Det kan være svært at ændre på kultur og traditioner. Men tendenserne i samfundet vil før eller siden smitte af på udviklingen. Et vigtigt element er viljen og evnen til at samarbejde på tværs af faggrænser. Siden januar har journalister, informations- og webmedarbejdere samt grafikere i DGI kommunikation arbejdet på at støtte DGI dans og musik i udvalgets bestræbelser på at komme på forkant med udviklingen. Det kræver, at vi hele tiden er bevidste om måden, vi kommunikerer på, og om vi rammer tidsånden i materialet, vi udsender. Om det lykkes, vil vi få svar på i løbet af de kommende år.

9 9 Litteratur og kilder Interview med Karen Arnfred Vedel, danseforsker, Københavns Universitet Interview med Hanne Rasmussen, formand DGI dans og musik Henrik Vejlgaard: Trend Management En guide til at arbejde med trends, JP Erhvervsforlag Henrik Vejlgaard: Cool & hip marketing, Nyt nordisk forlag, 2001 Henrik Vejlgaard: Forbrug i designersamfundet, Børsens forlag 2004 Copenhagen Institute for Futures Studies: Creative Man, Gyldendal, 2005 Artikler: Karen Vedel: Fra æstetisk gymnastik til absolut dans, Ungdom & Idræt nr. 35, 1997 Karen Vedel: Kapitel 2 fra 'Dokument om Dans - den første danseredegørelse Udarbejdet og publiceret med støtte fra Idrætsforsk,Teaterrådet, Dansk Skuespillerforbund, 3DK, De frie Koreogafer og Dansens Hus, 2001 Karen Balling Radmer: Dans for at opleve, Interview med Anita Rasmussen, UDSPIL nr. 6, 2005 Andet: Eva Fock og Karen Vedel: Dans på Skemaet - fra udviklingsprojekt til kulturpolitisk strategi Center for Kulturpolitiske Studier - Danmarks Biblioteksskole Lone Krogsholm: Oplæg og noter fra Diplommodulet At læse tidsånden, seminar 1 & seminar 2, CFJE 2005 DGI dans og musik s hjemmeside:

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.!

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.! Svar fra Tali Rázga, kunstnerisk leder af Gazart Hvilken rolle spiller Dansehallerne for dit arbejde på børn og unge-området? - Dansehallerne har været en betydelig aktør ift mit undervisningsarbejde.

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

Ansøgning om lokalestøtte til Rhythm Nation Juni 2014. Vedlagt: Lejekontrakt

Ansøgning om lokalestøtte til Rhythm Nation Juni 2014. Vedlagt: Lejekontrakt Ansøgning om lokalestøtte til Rhythm Nation Juni 2014 Vedlagt: Lejekontrakt Kort historik om foreningen og dens aktiviteter og behovet for lokaler, og herunder at I har haft lejemålet siden d. xx.xx.201x,

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus. 30.-31. maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus. 30.-31. maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus 2015 30.-31. maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter Lederuddannelse og inspirationskursus 2015 Lørdag den 30. maj kl. 9.00 til

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

DANSKE SINGLER ER VILDE MED DANS

DANSKE SINGLER ER VILDE MED DANS DANSKE SINGLER ER VILDE MED DANS Hører du til dem, der valser med i sofaen mens du ser Vild med dans? Så er du ikke den eneste! En dugfrisk medlemsundersøgelse fra E-kontakt.dk viser, at danske singler

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Hej Nabo! i Gadehavegård 4. september. Hvad sker der lige nu i DIT Gadehavegård? Søg penge til gode ideer!

Hej Nabo! i Gadehavegård 4. september. Hvad sker der lige nu i DIT Gadehavegård? Søg penge til gode ideer! Hej Nabo! Hvad sker der lige nu i DIT Gadehavegård? Sommeren er kommet og livet i det grønne Gadehavegård byder sig til Læs om teaterturen på De usynlige stier, streetbasket, streetdance, Åben skole, forældrenetværk,

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30.

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30. Hold 1 Instruktion Christian Eiming Hold 2 DANS brug kroppens intelligens Lars Bjørn Hold 3 Skuespilteknik, mimik Ole Sørensen Hold 4 Teater/musical workshop Kristian Studsgaard Fredag d. 12. PROGRAM Søndag

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Søttrup Gymnastikforening SÆSONSTART UGE 36 (1/9 el.2/9)

Søttrup Gymnastikforening SÆSONSTART UGE 36 (1/9 el.2/9) Gymnastik i Hornum Gymnastik er udfordringer til alle i alle aldre. Bevægelse er sjovt og sundt. PROGRAM 2014/2015 i Søttrup Gymnastikforening SÆSONSTART UGE 36 (1/9 el.2/9) Velkommen til en ny sæson i

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Foto: Martin Tulinius

Foto: Martin Tulinius 0.0 Forord Initiativ til den første danseredegørelse blev taget af tre parter i danseverdenen: De danske Dansekompagnier (3DK), Dansens Hus og De frie Koreografer (DfK). Fra maj måned 2000, da undersøgelserne

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

program D. 6. SEPTEMBER 2008

program D. 6. SEPTEMBER 2008 program D. 6. SEPTEMBER 2008 Gå gaden i møde... Tak til sponsorer og samarbejdspartnere:...også tak til alle frivillige, foreninger og deltagere. Vil du ses her til Streetsport event d. 28.9? Kontakt Birkerød

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vi fokuserer på grundlæggende gymnastik og øver spring alt efter børnenes niveau. Holdnavn: Unge Rytmepiger (8. Klasse - 25 år.

Vi fokuserer på grundlæggende gymnastik og øver spring alt efter børnenes niveau. Holdnavn: Unge Rytmepiger (8. Klasse - 25 år. Holdnavn: Minispring Træner: Anja C., Mette, Mathilde og Mathias Træningstid og sted: Onsdag kl. 16.15 17.15 i gymnastiksalen Målgruppe: børn, som er på deres 3. og afsluttende år i børnehaven + børn,

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Rev. 24/9 2012 - Side 1 af 5

Rev. 24/9 2012 - Side 1 af 5 Rev. 24/9 2012 - Side 1 af 5 Info om projektet A Technicolor Dream Part 4 En festival hvor computer og kreativitet møder mennesker til spændende samvær og udfoldelse. Vi sigter mod at det kommende Campus

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches?

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches? Det, der ligger før os, og det, der ligger efter os, er for intet at regne mod det, der ligger inden i os. - Oliver Wendell Holmes Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches? Så er Mindjuice

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Danseskolens Avis 2015

Danseskolens Avis 2015 Danseskolens Avis 2015 Vi har skrevet denne lille avis med oplysninger som omhandler alt om afdansningsbal og forårskursus og foreløbigt program for næste sæson. Forsiden: Kort info Side 2: Generalprøver

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

Fremtidens forbrugere og butikker

Fremtidens forbrugere og butikker Fremtidens forbrugere og butikker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Demografi Danmark Absolutte tal 2013-2023 2013 2023 Ændring 0-9 643670

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kreativ linje... 4. Samfundsfagslinjer... 5. Idrætsslinjer... 10. Billedkunst/Drama/Design

Kreativ linje... 4. Samfundsfagslinjer... 5. Idrætsslinjer... 10. Billedkunst/Drama/Design indholdsfortegnelse Kreativ linje... 4 Billedkunst/Drama/Design Samfundsfagslinjer... 5 Global Iværksætter Journalist/Medie Europa Samfundsfag Classic Idrætsslinjer... 10 Allround Bold Fit Håndbold/Basketball

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere