Oversigt over Produktionsfilosofier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over Produktionsfilosofier"

Transkript

1 Oversigt over Produktionsfilosofier Kresten Kragh-Schmidt John Johansen 1998 P2000 Produktion efter År 2000

2 1 Forord Denne rapport diskuterer de mange nye produktionsbegreber, der er fremkommet specielt i 1980 erne og 90 erne. Begreberne har det til fælles, at de beskæftiger sig med vilkår for fremtidens produktion og produktionsudvikling. Rapportens formål er at skabe overblik over et overvældende og uoverskueligt løsningsfelt. Rapporten henvender sig til praktikere, der er nysgerrige, men som også er forvirrede over de mange indfaldsvinkler, der findes til produktionsudvikling. Intentionen er at identificere de mest fremtrædende produktionsbegreber og underkaste dem en tværgående og sammenlignende analyse med henblik på at finde fællestræk og forskelle. Ligeledes beskrives de enkelte produktionsbegreber kortfattet. Ideen er at skabe en platform for virksomhedens søgen efter nye måder at producere på og fremgangsmåder til udvikling af produktionen. Rapporten består af to dele. Den første del søger at give et overblik over en række produktionsbegreber. Overblikket søges etableret ved at beskrive udviklingstendenser og ved at sammenfatte, karakterisere og klassificere begreberne. I anden del (appendikset) forklares begreberne mere uddybende. Første del i rapporten kan ikke stå alene, men bør læses i sammenhæng med den mere uddybende beskrivelse i appendikset. Læsning af første del fordrer formentlig også, at læseren bruger appendikset som en ordliste, der forklarer de enkelte begreber. Rapporten udgives i forbindelse med forskningsprojektet Produktion efter år 2000 (P2000), der startede i 1996 med det formål at inspirere danske industrivirksomheder i deres arbejde med at udvikle produktionen. Projektet finansieres af Industriens Uddannelsesfond. Danske virksomheder står over for store fremtidige udfordringer, hvor der i løbet af de næste 3-6 år ligger en stor opgave i at udvikle og indføre nye, visionære og levedygtige produktionsformer, som kan sikre, at dansk industri også efter år 2000 indtager en fremtrædende plads både på den nationale og internationale arena. Et kendetegn ved projektet er anvendelsen af koncepttankegangen. Et produktionskoncept er et sammenhængende fremadrettet billede, der viser hvordan en virksomhed forestiller sig, at dens produktion ser ud om 3-6 år. Produktionskonceptet indfanger de bærende ideer i produktionen og karakteriserer ikke alene produktionssystemets enkeltdele, men også hvorledes de forskellige områder spiller sammen. Det drejer sig f.eks. produktionsteknik, produktprogram, styringsformer, ledelse og organisering, medarbejderkompetencer m.v. Konceptet er på den ene side idealiseret men også samtidig realisabelt. Produktionskonceptet udtrykker således virksomhedens vision på produktionsområdet og er derfor et vigtigt element i forandringsprocessen frem mod konceptets realisering. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent, cand.merc. Kresten Kragh-Schmidt og professor, Ph.D. John Johansen. Begge kommer fra Handelshøjskole Syd. Bearbejdningen er sket i et tæt samarbejde med de øvrige forskere i projektet. Sønderborg, februar 1998 Kresten Kragh-Schmidt John Johansen

3

4 3 Indholdsfortegnelse Forord 1 Indholdsfortegnelse 3 Kapitel 1: Den industrielle udfordring Baggrunden for rapporten Rapportens sigte Udvælgelse af begreberne Rapportens struktur 9 Side Kapitel 2: Produktionsledelse i bevægelse Produktionsfilosofier - Dannelse og evolution 2.2 Hvor er vi på vej hen? Hvor opstår produktionsfilosofierne Produktionsfilosofiernes gradvise udvikling 16 Kapitel 3: Tværgående analyser Sammenfatning og karakteristik af produktionsfilosofier Særpræg og forskelligheder Klassificering af filosofierne Sammenhænge imellem filosofierne Grundsubstansen i produktionsfilosofierne 31 Kapitel 4: Anvendelse og praktiske erfaringer Praktiske erfaringer ved anvendelse af produktionsfilosofierne 32 Kapitel 5: Sammenfatning 36

5 4 Appendiks: Beskrivelse af de enkelte produktionsfilosofier The Focused Factory Just-in-Time Total Quality Management Kaizen Concurrent Engineering UPS - Udvikling af ProduktionsSystemer World Class Manufacturing ViPS - Virksomhedstilpasset ProduktionsStyring Lean Production Mass Customization Time Based Management Supply Chain Management Business Process Reengineering Agile Manufacturing Holonic Manufacturing Den fraktale fabrik Den virtuelle virksomhed 84 Litteraturfortegnelse 86

6 5 Kapitel 1 Den industrielle udfordring I dette kapitel diskuteres kort baggrunden for produktionsbegrebernes fremkomst, rapportens sigte, udvælgelsen af begreberne og rapportens struktur. 1.1 Baggrunden for rapporten Konkurrencesituationen og ikke mindst de ydre krav til den industrielle virksomhed har ændret sig dramatisk gennem de sidste år. Situationen i 1960 erne var præget af vækst og voksende velstand og som følge deraf en konstant stigende efterspørgsel efter nye produkter til i 1990 erne at være præget af lav vækst, overkapacitet og stigende priskonkurrence fra tredjelande. En tidsalder som i høj grad også er præget af kvalitets- og servicebevidste kunder, som i stigende grad efterspørger design- og miljørigtige produkter. Inden for mange brancher har situationen ændret sig fra at være sælgers marked til at være købers marked. I takt med at forudsætningerne har ændret sig, har kravene til den industrielle virksomhed også ændret sig. Mange virksomheder har som konsekvens heraf i de seneste årtier foretaget omfattende omstruktureringer for at fastholde konkurrenceevnen. Virksomhederne har i denne sammenhæng bl.a. implementeret ny teknologi i såvel produktionen som i de teknisk-administrative systemer, omlagt og reorganiseret produktionsfunktionen, indført nye organisationsog ledelsesprincipper samt indført nye mere kundeorienterede produktions- og styringsprincipper etc. Listen af ændringer og ændringsområder er lang og omfattende. Omlægning og reorganisering af virksomhederne er ikke sket i et teoretisk tomrum - tværtimod. Specielt har 1980 erne været epokegørende m.h.t. fremkomsten af nye ledelsesbegreber, produktionsteorier og -paradigmer. Schonberger (Schonberger, 1986) lancerede i midten af 1980 erne begrebet World Class Manufacturing, der i dag på mange måder er blevet et synonym for best practice og internationalt konkurrencedygtige virksomheder. Begrebet kan

7 6 måske også bruges som en fællesnævner eller overskrift for mange af de nye begreber og teorier, som har set dagens lys inden for de sidste år. Det omfatter f.eks. begreber som: Just-in-Time Continuous Manufacturing Total Quality Management Lean Production Integrated Logistic/Fast Cycle Time Time Based Manufacturing Business Process Reengineering Fortegnelsen over nye begreber er omfattende, og listen udbygges til stadighed. Det er derfor heller ikke overraskende, at begreberne for mange virker overvældende og uoverskuelige. Det bliver ikke bedre af, at Just-in-Time det ene år udråbes som løsningen, det næste år Lean Production og året efter Business Process Reengineering etc. Virksomhederne har da også været inspireret meget forskelligt af de nye begreber. Enkelte virksomheder har - ofte i desperation og afmagt - forsøgt at følge modebølgen, konstant pendlende mellem de nyeste teorier og begreber i håb om, at de kunne give svaret på virksomhedens problemer og løse dens problemkompleks. Ofte har disse virksomheder forsøgt at anvende begreberne - måske uden rigtigt at forstå den situation, som virksomheden står i og måske uden i dybden at forstå begreberne og metoderne og ikke mindst deres gyldighedsområde og begrænsninger. Begreberne har været anvendt primært på begrebernes og ikke virksomhedens præmisser, forfølgende en sammenhængende og selvstændig idé. Det siger næsten sig selv, at kun de færreste virksomheder har fået virkeligt udbytte af at følge denne strategi. Andre virksomheder igen har ladet fornuften råde og ladet sig inspirere ved at plukke og sortere i de mange nye og ofte innovative idéer, som også ligger i nogle af de nye begreber. Virksomhederne har måske hentet inspiration i forbindelse med udvikling af en fremgangsmåde, valg af analysemetoder eller måske eksempler på løsning af konkrete problemstillinger. Det er vanskeligt og ikke uden problemer at anvende de nye teorier og begreber. Dels er der tale om en ofte meget omfattende litteratur, som der skal dannes et overblik over for at kunne vælge og ikke mindst fravælge teorier og begreber. Dels er der tale om mange nye begreber, hvor det ofte er meget vanskeligt at få et detaljeret indblik i, hvordan teorierne og begreberne kan anvendes i praksis. Mange af begreberne dækker over de samme problemstillinger, hvor der ofte er tale om gammel vin på nye flasker. Dog skal man ikke undervurdere de enkelte teoriers bidrag til den generelle forståelse og erkendelse. På trods af begrebernes ofte ensartede karakter dækker de også over forskellige faglige aspekter. F.eks. tager Just-in-Time og Lean Production udgangspunkt i den samme grundlæggende produktionsforståelse, men hvor udgangspunktet for Just-in-Time er mere produktionsteknisk orienteret end Lean Production. Til gengæld fokuserer Lean Production så mere på virksomhedens teknisk-administrative processer, ligesom begrebet betragter produktionen i et bredere perspektiv end det traditionelle JIT-begreb.

8 7 Man kan således argumentere for, at principperne hver især bidrager med nye elementer og dækker forskellige aspekter, men begreberne har da også en række fællestræk og fælleselementer. I virkeligheden har en del af begreberne måske flere fællestræk end særpræg. F.eks. kan der peges på: At mange af begreberne har det samme formål, nemlig at styrke virksomhedens konkurrenceevne gennem udvikling af f.eks. leveringstid, kvalitet, fleksibilitet og produktivitet etc. At mange af begreberne anvender de samme løsningsmidler. Det er f.eks. nye decentrale organisationsformer, tværorganisatorisk teamwork, udvidet leverandørsamarbejde, kontinuerlige forbedringsprocesser, undgåelse af spild, kundeordreinitieret produktion, informationsteknologi og de menneskelige ressourcer At mange af begreberne introducerer ensartede fremgangsmåder, som for en stor dels vedkommende bygger på kontinuerlige forbedringer, tværorganisatoriske projektgrupper/teams samt større medarbejderinvolvering På trods af forskellig indpakning, dækker flere af begreberne over mange af de samme faglige elementer. Under alle omstændigheder skal man for at drage nytte af de nye teorier og begreber orientere sig i et stort og meget komplekst løsningsrum, som langt fra er entydigt. 1.2 Rapportens sigte Formålet med denne rapport er: 1. At udarbejde en teoretisk og komparativ oversigt over udvalgte centrale produktionsbegreber, herunder: At beskrive centrale forskellige produktionsbegreber, der kan inspirere danske virksomheder i udvikling af produktionen At give et overblik i et komplekst løsningsrum, således at en given virksomhed kan udvælge begreber, fra hvilke de vil bruge elementer til udvikling af et virksomhedsspecifikt produktionskoncept. Rapportens bagvedliggende formål er dermed at vise nogle af byggestenene i et produktionskoncept At udkaste eksisterende produktionsbegreber - både som de er beskrevet i litteraturen, og som de praktiseres i industrivirksomheder - en tværgående og sammenlignende analyse med henblik på at finde fællestræk og forskelle. Herved skabes grundlaget for en diskussion af, hvilke dele der kunne egne sig for danske virksomheder, og i hvilken form 2. At give et bud på i hvilken retning produktionsledelsen, som begreberne ofte er synonymer for, bevæger sig 3. At beskrive virksomheders praktiske erfaringer ved anvendelse af produktionsbegreberne Rapportens overordnede formål er at præsentere et videnslager, der er til rådighed for konceptudarbejdelse.

9 8 Rapportens sigte er ikke at præsentere et fuldstændigt billede af de enkelte begreber, men at skabe et overblik og en indgangsnøgle, som senere kan danne grundlag for et mere detaljeret studium af udvalgte og relevante begreber. Via de overordnede beskrivelser, rapporten præsenterer i appendiks, er det muligt at udvælge ét eller flere begreber, som man vil gå videre med og eventuelt gøre brug af i udviklingen af virksomhedens produktionssystem. Det er også derfor, at hver beskrivelse indeholder referencer, så den interesserede læser kan arbejde mere i dybden med, hvad det enkelte begreb indeholder. 1.3 Udvælgelse af begreberne I litteraturen kan der spores mange forskellige begreber og teoriretninger, som alle på en eller anden måde relaterer sig til udvikling af virksomheder og virksomhedernes produktionssystem. Af disse har vi valgt at koncentrere os om det, vi betegner som produktionsfilosofier. En filosofi skal i denne sammenhæng forstås som et enkeltfags grundlagsforskning og en grundlæggende tanke (jf. Gyldendals fremmedordbog). En produktionsfilosofi forstår vi derfor som et sammenhængende og afgrænset sæt af teorier og tankegange, der kan bruges til udvikling af et produktionssystem. Det har ikke været nogen let opgave at udvælge de relevante produktionsfilosofier. Vi forsøgte at finde frem til de begreber, som har haft betydning for virksomhedernes udvikling samt afsat et betydeligt fingeraftryk på erhvervslivets udvikling inden for de sidste ca år. Vi har selvfølgelig også forsøgt at identificere de nye og lovende filosofier, hvor flere af dem - i alt fald i praksis - endnu ikke har stået deres endelige prøve. Samtidig har vi i udvælgelsen skelet til, om filosofierne repræsenterer en vis bredde i deres indgangsvinkel til udvikling af produktionssystemer. Det gælder også filosofiernes gyldigheds- og anvendelsesområde. I udvælgelse ligger jo implicit et fravalg. Vi har specielt fravalgt begreber og teorier, som har et snævert og metodemæssigt sigte. Det drejer sig f.eks. om Material Requirement Planning (MRP) og Optimized Production Technology (OPT), der begge sigter på styringen af produktionen. Ligeledes har vi også fravalgt mere teknikorienterede begreber som f.eks. CIM, FMS og CAD/CAM. Udvælgelsen er sket dels på baggrund af litteraturstudier, dels på baggrund af en brain-storming, som er gennemført i projektets forskergruppe. Nedenstående skema viser de produktionsfilosofier, der behandles i rapporten.

10 9 1. The Focused Factory 2. Just-in-Time 3. Total Quality Management 4. Kaizen 5. Concurrent Engineering 6. UPS - Udvikling af Produktions- Systemer Skema 1: Produktionsfilosofier. Behandlede produktionsfilosofier 7. World Class Manufacturing 8. ViPS - Virksomhedstilpasset ProduktionsStyring 9. Lean Production 10. Mass Customization 11. Time Based Management 12. Supply Chain Management 13. Business Process Reengineering 14. Agile Manufacturing 15. Holonic Manufacturing 16. Den fraktale fabrik 17. Den virtuelle virksomhed Præsentationen af den enkelte filosofi er ikke uproblematisk. F.eks. har flere af de valgte filosofier udviklet sig voldsomt set over et tidsperspektiv på år, måske oven i købet udviklet sig i flere forskellige teoriretninger. I rapporten har vi valgt at beskrive filosofierne dels med tyngdepunkt i den dominerende opfattelse, dels sådan som de i almindelighed forstås og tolkes i dag. Beskrivelserne sigter endvidere på at trække essensen frem i de behandlede produktionsfilosofier. 1.4 Rapportens struktur Rapporten er disponeret i fem kapitler og et appendiks, hvor dette kapitel udgør rapportens kapitel 1. Kapitel 2 beskriver produktionsledelse i bevægelse. Dette kapitel har til formål kort at beskrive udvalgte udviklingstendenser, der påvirker ledelsen af produktionen. Hvad er det for vilkår, der udgør rammerne for ledelsen af produktionen. Produktionsfilosofierne er eksponenter for ledelsestankegange og udvikler sig som sådan også over tid bl.a. påvirket af konjunkturer, skift i forbrugernes holdninger etc. I kapitel 3 sammenfattes, karakteriseres og klassificeres produktionsfilosofierne under overskriften tværgående analyser. Endelig beskrives nogle sammenhænge filosofierne imellem, ligesom vi forsøger at finde grundsubstansen i mange af produktionsfilosofierne. Kapitlets formål er at skabe overblik forud for den mere detaljerede gennemgang i appendiks. Kapitel 3 og appendiks bør således læses i sammenhæng. I kapitel 4 følger en kritisk vurdering af virksomhedernes anvendelse og erfaringer med produktionsfilosofierne. Kapitel 5 indeholder rapportens konklusion. I appendiks følger en beskrivelse af de enkelte produktionsfilosofier. Beskrivelserne er disponeret på følgende måde: Introduktion til filosofien. Indhold, der beskriver generelle elementer og værktøjer etc. Endelig afrundes den enkelte beskrivelse med de identificerede resultater, der nås ved anvendelse af produktionsfilosofien. Via beskrivelserne i appendiks er det muligt at udvælge én eller flere produktionsfilosofier, som man vil gøre brug af i en virksomheds udvikling af produktionen.

11 10 Kapitel 2 Produktionsledelse i bevægelse Ledelse er ikke et statisk begreb men et begreb, som løbende udvikler sig, og som afspejler de skiftende problemstillinger, holdninger og muligheder, som ligger i tiden. Produktionsfilosofierne er eksponenter for ledelsestankegange og udvikler sig som sådan også over tid. I dette kapitel vil vi kort beskrive nogle af de udviklingstendenser, som specielt inden for de senere år har præget de forskellige produktionsfilosofiers udvikling. Det vil være forenklet at postulere, at produktionsfilosofiernes udvikling entydigt og fyldestgørende kan forklares ved få udvalgte parametre. Nedenfor har vi alligevel forsøgt at tegne et billede af nogle af de faktorer, som har efter vores mening spillet en betydelig rolle for produktionsfilosofiernes fremkomst og ikke mindst udvikling. 2.1 Produktionsfilosofier - Dannelse og evolution Fremkomst og ikke mindst udvikling af de forskellige produktionsfilosofier kan anskues ud fra mange forskellige synsvinkler. En synsvinkel er objektive konjunkturbestemte faktorer, en anden - men ikke uafhængig af den første - er ud fra mere modeprægede strømninger, hvor bestemte holdninger, synssæt og angrebsmåder i overvejende grad dominerer filosofiernes tolknings- og løsningsrum. Specielt inden for de seneste par årtier har området været præget af modestrømninger, hvor mange af de store verdensomspændende konsulentfirmaer har bidraget væsentligt med mange nye begreber og koncepter. Et andet sæt af synsvinkler kunne f.eks. være den teknologiske og måske især den informationsteknologiske udvikling samt udviklingen inden for den generelle organisationsteori.

12 11 Analyserer man produktionsfilosofierne - igen specielt inden for de seneste årtier - ser man en sammenhængende gradvis udvikling, hvor der i højere grad er tale om, at filosofierne udbygges og detaljeres, end der er tale om mere omfattende opgør med vante forestillinger, grundlæggende forudsætninger og antagelser. Inden for de senere år har paradigmebegrebet 1 vundet indpas i vores sprogbrug. Set med disse øjne repræsenterer udviklingen snarere en modning og udvikling af de eksisterende produktionsfilosofier end et egentlig paradigmeskifte. Det er vel også én blandt flere forklaringer på, at specielt mange af de nyere produktionsfilosofier ofte til forveksling ligner hinanden. På den anden side er det måske også et udtryk for, at man mere og mere nærmer sig en fælles produktionsteori eller produktionsopfattelse? Det tætteste man kan komme på et egentligt paradigmeskifte, i det mindste i nyere tid, er afledt af oliekriserne i begyndelsen af 1970 erne. Oliekriserne medførte bl.a.: Voldsomme omkostningsstigninger på produktionsfaktorerne Stagnation i samfundsøkonomien med deraf følgende overkapacitet af produktionsfaciliteter Øget konkurrence på i forvejen mættede markeder Oliekriserne medførte, at specielt den vestlige industri var i krise. Krisen blev yderligere forstærket af, at produkt-/markedssituationen også ændrede sig dramatisk. Forbrugerne efterspurgte billige produkter og tvang således virksomhederne til at reducere fremstillingsomkostningerne. Forbrugerne begyndte også i stigende grad at stille krav til kvalitet, for ikke at tale om produkternes design og funktionalitet. Sidstnævnte var i høj grad en medvirkende årsag til en kraftig stigning i antallet af færdigvarer (varianter) samt væsentlig kortere produktlevetider. De ændrede forbrugsmønstre medførte en stigende markedsmæssig usikkerhed, som yderligere blev forstærket af den generelle stagnation i den vestlige verden. Grundlaget for at producere i store seriestørrelser med udgangspunkt i prognoser var med ét forsvundet - eller i det mindste væsentligt forringet. Den fremstillingsteknologi, som mange virksomheder havde investeret i op gennem 1960 erne og i begyndelsen af 1970 erne, var tilsvarende blevet for ufleksibel, ligesom mange af de planlægningssystemer og organisationsformer, som var blevet indført i virksomhederne, var baseret på forældede og uhensigtsmæssige principper. For mange virksomheder i den vestlige verden betød det en kaotisk situation præget af bl.a. stigende kapitalomkostninger, faldende leveringsevne og som følge deraf en svækket konkurrenceevne. Frem for effektivitet var der behov for fleksibilitet. Sideløbende med denne udvikling dukkede japanske virksomheder i stigende grad op som særdeles konkurrencedygtige aktører på de vestlige markeder. De japanske virksomheder syntes at have mødt de nye udfordringer og foretaget en omstilling, hvor de vestlige virksomheder måske havde overset problemerne eller simpelthen havde sovet i timen. I slutningen af 1970 erne og i begyndelsen af 1980 erne gik det for alvor op for den vestlige verden, at 1 Ifølge Gyldensdals ordbog defineres et paradigme som et mønstergyldigt eksempel eller blot som et mønster. Mønstret kan være, at flere produktionsfilosofier foreskriver ensartede løsninger.

13 erne og 70 ernes produktionsfilosofier var utilstrækkelige. Tilsvarende, at der ikke var tale om krise, men om en ny æra. Siden har mange vestlige konsulenter, forskere og virksomhedsledere beskæftiget sig med de japanske strategier, metoder og principper i et forsøg på at finde forklaringerne og årsagerne til, at mange japanske virksomheder tilsyneladende er mere konkurrencedygtige end hovedparten af den vestlige industri. Den japanske indflydelse har således haft en meget stor indvirkning på den vestlige produktionsforståelse. F.eks. har den japanske tankegang været stærkt medvirkende til, at der i den vestlige verden opstod en erkendelse af produktionens strategiske betydning, og at virksomhedens overlevelsesmuligheder i høj grad er betinget af produktionens bidrag til virksomhedens konkurrenceevne. Den japanske tankegang har været inspirationskilde for mange af de nye begreber og produktionsopfattelser, som har set dagens lys specielt i slutningen af 1980 erne og i begyndelsen af 1990 erne. Det drejer sig f.eks. om Just-in-Time, Total Quality Management og Lean Production. F.eks. har Just-in-Time været med til at understrege den nære sammenhæng mellem produktionsstyring, produktionsteknik og kvalitet, samt bidraget til en bedre forståelse for det samlede materialeflow fra underleverandør til slutbruger. Med Just-in-Time skete et skift fra kapacitetsoptimering til flow-optimering. Produktionsfilosofierne har løbende gennemgået en udvikling eller evolution, om man vil. Og selvfølgelig har denne udvikling været inspireret af andre forhold end udviklingen i Japan. F.eks. kan der spores en sammenhæng mellem den populære managementlitteratur og fremkomsten af de mere eksplicitte metoder til ledelse af produktionen. Der har været en afsmittende virkning, om end den direkte korrelation kan være vanskelig at pege på. Et eksempel på dette er det store management-hit fra begyndelsen af 1980 erne In search of Excellence (på dansk: Hvad gør de bedste bedre, Peters & Waterman, 1984). Bogen præsenterer, hvad der skal til for at blive en perfekt leder. Den nye leder skal være et forbillede for organisationen, være en synlig leder, give den enkelte medarbejder indflydelse på egen arbejdssituation etc. Det centrale i bogen er at bruge organisationskulturen som ledelsesinstrument. Den synlige leder, uddelegering af magt og indflydelse samt bevidst anvendelse af kulturbegrebet er netop nogle af de kvaliteter, som fremhæves f.eks. i Lean Production. Tilsvarende har organisationsteorien, og specielt humaniseringen af arbejdslivet, påvirket produktionsfilosofiernes udvikling, herunder givet grobund for begreber som Total Quality Management, Lean Production og Holonic Manufacturing. F.eks. er det centrale kendetegn i Total Quality Management fokuseringen på lederskab, engagement og ansvar, organisationskultur m.h.t. virksomhedens kvalitetsaktiviteter. Figur 1 viser et bud på organisationsteoriens udvikling i relation til produktionsledelse. Hvilke løsningselementer har man igennem tiden gjort brug af, som er inspireret af den organisationsteoretiske udvikling? Udviklingen er forholdsvis enkel at afdække i et retrospektivt perspektiv, om end udviklingen selvfølgelig ikke kan beskrives entydigt. Det er straks meget vanskeligere at pege fremad. Dog synes den menneskelige faktor også her at spille en stadig mere central og markant rolle.

14 13 Taylor Mayo Øget tilfredsstillelse af menneskeligt behov for joboplevelse Organisationsteoretisk udvikling Tavistock Instituttet Maslow De fysiske arbejdsvilkår Repetitiv produktion Metode og arbejdsstudier Arbejdsdeling Holistisk tilgang Kreativitet Humanisering af Selvstyre arbejdslivet Læring Fleksibilitet Hertzberg Ændringer i værdier Gruppeorganisation/teamorganisation Ansvarsfordeling Jobindhold Motivation Medarbejderindflydelse Jobdesign Systemdesign hvor medarbejdernes evner og præferencer inddrages Løsningselementer Figur 1: Organisationsteoriernes udvikling i relation til produktionen. Frit oversat efter Warnecke, 1993, p. 36 (desuden mindre grad af egen bearbejdning). Det er også muligt at se udvalgte begrebers evolution i lyset af den produktions- og informationsteknologiske udvikling. Udviklingen af mikroprocessoren har f.eks. muliggjort en decentralisering af intelligens i produktionen, hvor en af de afledte udfordringer er at sammenbinde informationsteknologien og den menneskelige hjerne. Informationsteknologien er i dag i stand til ekstremt hurtigt at gennemføre beslutningsprocesser. Den menneskelige hjerne er mange gange langsommere, men kan modsat computerne håndtere mange flere sammenhænge til input og output. Den menneskelige hjerne kan også håndtere parallelle operationer og associationer. Forskellen mellem informationsteknologien og den menneskelige hjerne er imidlertid kreativiteten. Holonic Manufacturing er f.eks. et forsøg på at sammenbinde den menneskelige kapacitet med maskinerne. Formålet er at skabe autonome subsystemer, der selv er i stand til at skabe og kontrollere deres arbejdssituation. Den virtuelle virksomhed er ligeledes vokset frem i lyset af den informationsteknologiske udvikling. Internet-teknologien åbner mulighed for effektiv og hurtig informationsudveksling imellem virksomheder. 2.2 Hvor er vi på vej hen? At spå om fremtiden er vanskeligt. Imidlertid mener vi at kunne konstatere en trend i de løsningselementer, de enkelte produktionsfilosofier bidrager med.

15 14 Helhedsbetonet produktionsudvikling Siden midten af firserne - startende med World Class Manufacturing - er der fremkommet en række produktionsfilosofier, der på en helhedsbetonet måde søger at udvikle produktionen. Produktionen består af en række enkeltdele, der skal udvikles i relation til deres sammenhænge, ligesom produktionen skal forstås bredt og bør betragtes som en del af en større helhed. Produktionsudviklingen bør derfor både internt og i forhold til dens omgivelser fokusere på helheden og ikke kun på enkeltdelene. Begreber som World Class Manufacturing, Lean Production, Time Based Management, Supply Chain Management, Business Process Reengineering og Agile Manufacturing synes alle at repræsentere helhedsbetonede indgangsvinkler til produktionsudvikling. Den første trend, vi dermed postulerer vil række ind i fremtiden, er nødvendigheden af en helhedsbetonet produktionsudvikling. Forandringsberedskab Den anden trend er nødvendigheden af en hurtig reaktions- og omstillingsevne over for forandringer i omgivelserne. Agile Manufacturing forsøger her at opbygge et forandringsberedskab, således at virksomheden hurtigt kan omstille sig. Løsningselementerne er af såvel organisatorisk som teknologisk karakter, hvor ikke mindst informationsteknologien forventes at ville spille en meget betydelig rolle i fremtiden. Decentral kompetenceudvikling Den tredje og sidste trend, vi har identificeret, handler om kompetencer. Kompetenceopbygningen vil i fremtiden ske decentralt hos mennesker og intelligente maskiner. Holonic Manufacturing og den fraktale fabrik er begge organiseringsteorier, der foreslår, at de menneskelige ressourcer og intelligente maskiner skal være effektivt integreret med hinanden. Udfordringen bliver derfor at finde måder til at fremme og koordinere den decentrale kompetenceopbygning. 2.3 Hvor opstår produktionsfilosofierne De mere grundlæggende og etablerede produktionsfilosofier opstår som hovedregel på universiteter og læreanstalter. Udviklingen sker inden for institutionens mure, men inspirationen kommer ofte udefra. Produktionsfilosofierne lever i en tid deres eget liv på institutionerne, dvs. i afhandlinger, undervisning, tidsskrifter m.v. Ofte er de lang tid undervejs, før de får deres gennembrud i virksomhederne, hvor der i dette tidsrum typisk også sker en udvikling og drejning i teoriernes fortolkning og anvendelse. Det er også i denne proces, at produktionsfilosofierne gøres mere anvendelsesorienterede. Det er ikke ualmindeligt, at nyere teorier gennemgår et udviklingsforløb, hvor det tager mellem 6 og 10 år, før produktionsfilosofierne er kendt og udbredt i industrien. Figur 2 illustrerer en noget forenklet model af en teoris livscyklus. En tilsvarende udvikling gennemløber en produktionsfilosofi fra det tidlige idestadium, over modning til udbredelsen i

16 15 industrien. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle teorier gennemløber den skitserede livscyklys fra ende til anden. Mange teorier når aldrig ud over det første udviklingsstadium, f.eks. fordi det viser sig, at teorien bygger på fejlagtige forudsætninger, eller teorien uddør, fordi ingen i den akademiske verden finder interesse i at udforske og udvikle teorien. Andre teorier får stor udbredelse i den akademiske verden, men ingen eller kun beskeden udbredelse i den praktiske empiriske verden. Andre teorier igen - dette gælder måske specielt for mange af de produktionsfilosofier, som har et stort normativt islæt - opstår empirisk. Typisk er der tale om store konsulentvirksomheder, som gennem mange års erfaring med et område sammenfatter erfaringer og best practice og iklæder disse erfaringer en teoretisk ramme. Ofte bliver disse "teorier" genstand for en uddybende teoretisering på universiteterne. Indflydelse på praksis og teori Danner grundlag for ny teori Der skrives bøger om prod. filosofien "Best practice" historier i populariserede tidsskrifter Omtale i anerkendte tidsskrifter Prod. filosofien var en fejltagelse Industrien "får øje" på prod. filosofien Omtale i mindre anerkendte tidsskrifter Tid Udvikling af prod. filosofier på læreanstalter Figur 2: En simplificeret model for en teoris livscyklus eksemplificeret v.h.a. en produktionsfilosofi. Specielt inden for de senere år har mange af de store og verdensomspændende konsulentvirksomheder bidraget til udvikling af nye begreber, koncepter og metoder. En del af disse virksomheder har været meget dygtige til meget hurtigt at udbrede kendskabet til disse nye metoder, ikke alene til virksomhederne men også til mange af de undervisningsmiljøer, hvor nye kandidater uddannes. Det mest kendte eksempel er Boston Consulting Group. Konsulentvirksomheden har igennem tiden udviklet en række analysemetoder og -værktøjer til at støtte virksomheden i dens strate-

17 16 giske udvikling. Det vel nok mest kendte værktøj er Boston-matricen (en matrice, der beskriver virksomhedens produktportefølje). 2.4 Produktionsfilosofiernes gradvise udvikling Listen over nye produktionsfilosofier, begreber og koncepter er omfattende, og listen udbygges til stadighed. Som regel har de enkelte filosofier deres storhedstid, hvorefter de langsomt klinger af. Det er dog ikke ensbetydende med, at de glemmes. Tværtimod vil de mest bæredygtige filosofier sætte deres præg på efterfølgende og nye begreber. Produktionsfilosofiernes forskellige fokus kan umiddelbart opfattes som udtryk for skift i tankegang. Set i sammenhæng udtrykker udviklingen et gradvist skift i opfattelse af mål og midler. Begreberne bør imidlertid ikke kun opfattes som separate tilgange, men som en successiv udbygning af en kapabilitet til at produktionsudvikle. En kapabilitet der bl.a. peger imod samtidig optimering af produktionen. Nedenstående figur viser et noget forenklet billede af mange af de nyere filosofiers fremkomst. Filosofierne fremstår her som byggesten, der hver for sig bidrager til udvikling af produktionen. Tilsammen udgør de en øget kapabilitet til produktionsudvikling, hvor der dels er mulighed for at gøre brug af enkeltbidrag, men også at gøre brug af en flerhed af begreber. Kapabilitet til produktionsudvikling Den fraktale fabrik Den virtuelle virksomhed UPS - Udvikling af Produktions- Systemer ViPS - Virksomhedstilpasset Produktions- Styring Concurrent Engineering World Class Manufacturing Mass Customization Supply Chain Management Holonic Manufacturing Agile Manufacturing Just-in-Time Kaizen Lean Production Time Based Management Business Process Reengineering The Focused Factory Total Quality Management Tid Figur 3: Produktionsfilosofiernes gradvise udvikling.

18 17 Kapitel 3 Tværgående analyser I dette kapitel sammenfattes og karakteriseres de produktionsfilosofier, som overordnet er beskrevet i appendiks. Sammenfatningen vil blive foretaget ud fra forskellige synsvinkler, bl.a. ud fra filosofiernes konkurrencemæssige sigte, operationelle kapabilitet samt strategiske drivkraft. Endvidere vil filosofierne blive karakteriseret ud fra en række centrale egenskaber. Videre klassificeres filosofierne, ligesom der beskrives generelle sammenhænge begreberne imellem. Endelig forsøger vi at analysere, hvad der er grundsubstansen i mange af de produktionsfilosofier, der er fremkommet indenfor de sidste 25 år. Indledningsvis - og for en god ordens skyld - bør det nævnes, at hovedparten af de produktionsfilosofier, som behandles i denne rapport, er komplicerede og meget sammensatte begreber. Der er derfor også med stor respekt, at vi i dette kapitel begiver os i kast med at sammenfatte, karakterisere og sammenligne filosofierne. Det er en vanskelig opgave - måske i virkeligheden umulig - objektivt og bare nogenlunde fyldestgørende at gøre rede for filosofiernes indhold og forskelligheder. Vort mål er imidlertid at forsøge at karakterisere produktionsfilosofierne ud fra forskellige vinkler med henblik på at give et nuanceret billede af et meget komplekst løsningsfelt. Der er behov for forskellige indgangsvinkler til at give overblik. Dette kapitel kan da heller ikke stå alene, men må som minimum læses i sammenhæng med den mere uddybende beskrivelse i appendikset. 3.1 Sammenfatning og karakteristik af produktionsfilosofier I det følgende afsnit sammenfattes og karakteriseres produktionsfilosofierne ud fra fire elementer. Det drejer sig om filosofiernes:

19 18 Fremkomst - Dvs. den tidsperiode, hvor filosofien første gang kan spores i den vestlige litteratur Konkurrencemæssige sigte - Det eller de primære parametre som den enkelte filosofi direkte eller indirekte sigter på at tilgodese Operationelle kapabilitet - De mulige egenskaber den pågældende filosofi indeholder, og som virksomheden potentielt kan drage nytte af. Operationel kapabilitet udtrykker således noget, som virksomheden får tilført ved at anvende produktionsfilosofien Strategisk driver - Den egenskab eller det fokus, der kan fungere som ledetråd for virksomhedens langsigtede udvikling Sammenfatningen er, som det også tidligere er nævnt, baseret på den beskrivelse, som findes i appendikset. Dette kapitel vil derfor også kunne tjene til en nærmere uddybning af de der fremførte synspunkter. Filosofierne fremstår i den rækkefølge, som de tidsmæssigt er fremkommet.

20 19 Produktionsfilosofiens navn Tidspunkt for fremkomst Konkurrencemæssigt sigte Operationel kapabilitet Strategisk driver The Focused Factory Primo 1970 erne Omkostninger og service Specialisering og forenkling Kompetence igennem fokusering og repetition - Produktion som del af den strategiske proces Just-in-Time Primo 1980 erne Primært omkostninger samt fleksibilitet gennem imødegåelse af alle former for spild i produktionen Flow-optimering til imødegåelse af spild i produktionen: Ordreinitieret produktion, tid, kassation, omstillingstid, lagre m.v. Total Quality Management Primo 1980 erne Kvalitet og kundeservice Indbygget kvalitet gennem ansvarsbevidsthed og organisering Kaizen Primo 1980 erne Kvalitet og produktivitet Kontinuerlige forbedringer til imødegåelse af spild og hurtig læring Concurrent Engineering Primo 1980 erne Time to market og omkostninger Kundeorientering gennem integration af produktion, produktionsforberedelse, markedsføring og produktudvikling UPS - Udvikling af Medio 1980 erne Omkostninger, gennemløbstid og leveringsevnflow Hensigtsmæssig arbejdsorganisering, vare- ProduktionsSystemer og styringsforudsætninger - Idealfabrik World Class Manufacturing Medio 1980 erne Produktivitet, kvalitet og tid Meget inspireret af Just-in-Time og Total Quality Management ViPS - Virksomhedstilpasset ProduktionsStyring Ultimo 1980 erne Leveringsevne og omkostninger Sammenhængende opbygning af virksomhedens produktions- og produktionstyringssystem Kontinuerlig forebyggelse af problemer, der kan virke forstyrrende på det markedsrettede og kontinuerlige vareflow Medarbejdere, medarbejderinvolvering samt kunde- og kvalitetsfokusering Medarbejdere, autonomi, den lærende organisation Integration af funktioner Kompetenceopbygning indenfor produktion samt bedre koordination mellem marked og produktion Begrebet adskiller sig ikke væsentligt fra Just-in-Time og Total Quality Management Produktionens styrbarhed, autonomi og forenkling Skema 2: Sammenligning af de behandlede produktionsfilosofier.

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 5.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 5.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 5.1 Konkurrenceparametre Leveringssikkerhed Virksomhedens fokus i forhold til produktionsfunktionen. Leveringssikkerhed betyder, at ordren leveres

Læs mere

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden. Fig. 5.1 Design af produktionssystemet. Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden. Fig. 5.1 Design af produktionssystemet. Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden Fig. 5.1 Design af produktionssystemet. Konkurrenceparametre Leveringssikkerhed Produktkvalitet Fleksibilitet Leveringstid Innovation og knowhow Kommunikation Salgspris Produktudbud (sortiment) After sales-service

Læs mere

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN?

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? Kandidatafhandlingen Aalborg Universitet 2013 HOSPIALSLOGISTIK STRATEGISK HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? En analyse af bygge- og anlægsbranchen for identifikation og

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus:

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus: Om Lean Per Langaa Jensen, DTU Lidt historie Begrebet er formuleret i USA I 80 erne Forskningsprogram om automobilindustriens fremtid Sammenfatter erfaringer fra Japansk bilindustri specielt Toyota Toyota

Læs mere

Six Sigma gammel vin på nye flasker, eller? Hvorledes træffer man sine valg, når det gælder produktionskoncepter? 08/02/2010 Michael Vaag 1

Six Sigma gammel vin på nye flasker, eller? Hvorledes træffer man sine valg, når det gælder produktionskoncepter? 08/02/2010 Michael Vaag 1 Six Sigma gammel vin på nye flasker, eller? Hvorledes træffer man sine valg, når det gælder produktionskoncepter? 08/02/2010 Michael Vaag 1 Indhold Meget kort om Ingeniørhøjskolen i Århus Kvalitet er også

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2011. Produktivitet for vækst

DI s produktivitetsundersøgelse 2011. Produktivitet for vækst DI s produktivitetsundersøgelse 2011 Produktivitet for vækst DI, Produktivitet April 2011 DI s undersøgelse 288 respondenter blandt DI s medlemmer har deltaget i denne undersøgelse om produktivitet og

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

5.1 Produktionsfilosofier i forsøgsprojekter

5.1 Produktionsfilosofier i forsøgsprojekter 5. PROBLEMANALYSE AF UDVIKLINGSTILTAG 5. PROBLEMANALYSE AF UDVIKLINGSTILTAG Formålet med problemanalysen er, at redegøre for hvorvidt udvalgte produktionsfilosofier er brugt i udviklingsarbejdet, bevidst/ubevidst.

Læs mere

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel November 2004 FORFATTERE Udviklingschef

Læs mere

Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop

Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop Lean Konceptet 18. sep. 08 Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop Hvad og hvorfor Lean? - Hvad er Lean og hvad kan det bruges til? Agenda Hvad er Lean? Hvorfor Lean? Hvad er konsekvenserne for medarbejderne?

Læs mere

Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation

Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation VSM - Fase 0 Adobe full screen = Crtl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle danske virksomheder. Brugerlicensen giver

Læs mere

VSM. Værdistrømsanalyse. Ledelsens vejledning. DI version

VSM. Værdistrømsanalyse. Ledelsens vejledning. DI version DI version 2012-02-05 VSM Værdistrømsanalyse 2-1-1 - VSM - Ledelsens Vejledning - 2012-02-059 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 5 Instruktion til ledelsen Rettigheder DI ejer alle rettigheder til

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

set i et økonomisk styrings og management perspektiv

set i et økonomisk styrings og management perspektiv Michael Andersen - Copenhagen Business School Lean set i et økonomisk styrings og management perspektiv ma.acc@cbs.dk Michael Andersen - Finansanalytikerforeningen 18. maj 2006 2 Lean Manufacturing Lean

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Forstærk virksomhedens innovation og styring

Forstærk virksomhedens innovation og styring KOMPETENCE- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Forstærk virksomhedens innovation og styring Bliv bedre til at effektivisere og forny forretningsprocesser internt i virksomheden og eksternt med leverandører 2 Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Kundeværdi og værdistrømme

Kundeværdi og værdistrømme LEANREJSEN - Kundeværdi og værdistrømme Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle danske virksomheder

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Figur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem

Figur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem LEDERSKABET ER skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem produktivt arbejde, transformationer og vækst. Figur 2.1.2-1 LOYALITETENS

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

KAPITEL 5. De ti virksomheder

KAPITEL 5. De ti virksomheder e-bog KAPITEL 5 De ti virksomheder Bogens anden del består af bidrag skrevet af medarbejdere fra ti danske virksomheder, som alle har gjort sig nogle erfaringer med balanced scorecard. Kapitlerne er som

Læs mere

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed 1 Hvorfor er Lean interessant for danske kommuner? Den kommunale virkelighed

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvordan skaber vi gode resultater?

Hvordan skaber vi gode resultater? Hvordan skaber vi gode resultater? Hvor gode er vi? LEDERNES NETVÆRK I NORDEN Fredag, den 4. maj 2012 1 Agenda Hvem er 2improve Hvad skaber gode resultater? Hvordan takler vi fremtidens udfordringer? Hvilke

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

DI version 2015-01-13. 5S og Flow. Ledelsens vejledning. 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6

DI version 2015-01-13. 5S og Flow. Ledelsens vejledning. 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 DI version 2015-01-13 5S og Flow 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion. For filer i formatet

Læs mere

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Organisationsformer 0 1 2

Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Del 2 Bevidstheden om valget!

Del 2 Bevidstheden om valget! Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

REALIZE YOUR POTENTIAL

REALIZE YOUR POTENTIAL REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse

Læs mere

Strategi. Strategi. Strategi-skoler. Udvikling og styring af en virksomhed

Strategi. Strategi. Strategi-skoler. Udvikling og styring af en virksomhed Strategi Udvikling og styring af en virksomhed Strategi Hvad er felttogets mission? På hvilken slagmark skal slaget stå? Hvad er fjendens styrke? Hvilke stridskræfter skal benyttes? Hvorledes sikres forsyningslinierne?

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering.

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Af Rikke Skovbakke, Beacon Group. Forestil dig følgende situation: dine solide position på markedet er truet. Dine

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

HRM, Vækst og Velstand

HRM, Vækst og Velstand HRM, Vækst og Velstand Workshop ved Træfpunkt HR 2016 Øksnehallen, København den 5. oktober Bengt-Åke Lundvall Institut for Økonomi og Ledelse Aalborg Universitet Workshop format Ultrakort repetition af

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika. Projektledelse Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer opgaven, interessenter, omgivelser, ressourcer, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Ansøgningsskema til DI s produktivitetspris 2015

Ansøgningsskema til DI s produktivitetspris 2015 Ansøgningsskema til DI s produktivitetspris 2015 Ansøgningsskemaet er bygget op omkring fem kriterier, der skal underbygge ansøgningen med forskellige vinkler på den indsats, din virksomhed har gennemført.

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere