Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder.

Transkript

1 Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder. Når man først har opdaget, hvor forskelligt en håndflash kan bruges, ved at dreje den i forskellige retninger, bør man også unde sig selv at prøve med den eksterne løsning. At bruge sin håndflash andre steder end siddende på kameraet, er ikke spor vanskeligt. Tidligere brugte man flash-syncro forlængerledninger til formålet, men i dag kan trådløse transmittere købes for overkommelige penge. Flere moderne kameraer og flash kan snakke sammen trådløst, ligesom den indbyggede flash på kameraet ofte kan bruges til at udløse andre flash i nærheden. Fordele og ulemper Forlængerledning er en sikker metode, og flashen vil udløses uden problemer, sålænge stikket sidder korrekt i, i begge ender. Ulempen kan være, at ledningen enten ikke er lang nok, eller kommer med i billedet, alt efter placeringen. Den trådløse transmitter fås i en radiostyret og en infrarød udgave. Fordelene er at flashen kan anbringes på steder, hvor det måske ville være besværligt at få en ledning placeret. For eksempel har jeg ofte brugt min flash liggende skjult, enten i en vindueskarm eller fx et kosteskab som var med i billedet, så lyset så ud somom det kom ud derfra, men i begge tilfælde ville en forlængerledning enten skulle klones væk i efterbearbejdningen eller skjules på anden vis i optagelsen.

2 Den infrarøde transmitter har den ulempe, at den skal kunne se flashen, da denne udløses af et glimt fra senderen. Den infrarøde transmitter er egentlig beregnet til studiearbejde, og den egner sig fx ikke til brug udendørs eller i kraftig belysning. Den radiostyrede transmitter er klart den bedste løsning, men, som de fleste vil kunne regne ud, også den dyreste. Sammenlignet med andet fotoudstyr vil jeg dog mene, at det er en rigtig god løsning, og jeg har personligt haft meget glæde af en sender/modtager-løsning fra Multiblitz som kostede under 2000,- Den transmitter som er brugt til alle eksemplerne i denne artikel er en Multiblitz, monteret med velcrotape på en Nikon SB-26 og derefter sat på et almindeligt stativhovede. Senderen er en lille fyr som ikke fylder meget, når den sidder i kameraets hotshoe. Hvilken løsning man selv foretrækker kan hænge sammen med, hvilket udstyr man har i forvejen, så jeg vil gå videre til de spændende muligheder man får i selve optagelsen. Jeg tager ikke hensyn til hvilken løsning man har valgt, men vil koncentrere mig om, hvordan man kan bruge flashen.

3 Indendørs En af mine egne passioner har altid været de gamle, udslidte lagerrum. De nedlagte fabrikker og de rå haller, de gamle huse med tomme rum og andre forfaldne lokaliteter. Som regel bruger jeg det forhåndenværende lys, med kameraet på stativ, men på en gråvejrsdag kan der være steder, hvor selv høje ISO-tal og lange eksponeringstider ikke er nok. Så vælger jeg at bruge min håndflash og indretter mig efter stedet. Et råt miljø med atmosfære. Vi legede lidt med mulighederne med flashen helt ovre til højre.

4 Lyset fra en håndflash er man nødt til at vide lidt om, inden man bruger den ukritisk. Bruger man den direkte er fordelen, at man får maksimal udnyttelse af dens lysstyrke. Ulempen kan være, at det direkte lys er hårdt og ikke så velegnet til fx portrætter og halvfigur. Sætter man en omnibouncer foran vil lyset blive en anelse blødere, men samtidig sluger omnibounceren meget lys og effekten bliver ikke så stor, især ikke udendørs. Men alting skal jo opvejes mod, hvilke intentioner man har med billedet. Udendørs kan det fx have en flot virkning, hvis man bruger flashen på helfigursbilleder. Indendørs foretrækker jeg altid at bruge flashen indirekte, altså fx pegende ind i en væg som beskrevet i artiklen Kreativ brug af håndflash. Her er flashen stillet hen til venstre, hvor den peger ind i et hvidt hjørne. Væggen til venstre i billedet er hvid, men stjal for meget opmærksomhed, så i Photoshop lavede jeg den blå ligesom de andre. Princippet er jo nøjagtigt det samme, uanset hvor langt du er fra din model, så med flashen monteret på et stativ kan den anbringes et sted, hvor den, usynligt for kameraet, kan pege direkte ind i en hvid væg og dermed give et smukkere, blødt lys tæt på modellen. Stativet til flashen kan udmærket være det du normalt bruger til kameraet. Det vil give dig den fordel, at du fx kan bruge stativets vippe/tilt-funktioner til at få din flash til at pege hen nøjagtigt, hvor du ønsker det. Op i et hvidt hjørne i et rum vil den give det bredeste, bløde lys, og direkte ind i en væg kan du, alt efter afstanden, få det til at se ud somom din lyskilde har været væsentligt større end den rent faktisk er. Vælger du et pege flashen ind i en væg eller et hjørne, kan du bruge den uden omnibouncer, vidvinkelforsatser etc., for at få mest muligt ud af dens styrke. Når du vælger løsningen med flashen på stativ, behøver du nødvendigvis heller ikke dit stativ til kameraet, da du nu kan bruge flashsyncro-tiden i stedet for den langsomme lukkertid.

5 Der kan dog laves mange spændende kombinationer af flash og forhåndenværende lys, og her skal man huske, at flashens effekt går af på en brøkdel af et sekund. Den bliver altså IKKE påvirket af din valgte lukkertid, men har udelukkende betydning for din valgte blænde. Blændetallet er noget du selv skal bestemme afhængigt af dine ønsker om dybdeskarphed og dit valg af ISO-tal. Udendørs Når man først har fundet fidusen med den eksterne flash, og har fundet et system som virker, og som man stoler på, kan man begynde at lege med underdørs locations. Under åben himmel bliver der pludselig flere, og større, muligheder for at lege med beskæring og langt til baggrunden. Hvor lidt og hvor meget man vil bruge effekten afhænger helt af ens eget temperament og smag, men med det rigtige udstyr, brugt på den rigtige måde, kan man lave dag til nat og skabe stemninger man slet ikke kan se i situationen med det blotte øje. Det gælder om at finde den rigtige blanding - med den korrekte eksponering. Hvordan finder man så den korrekte eksponering? Selvom det er sjovt at lege med den eksterne flash s muligheder, er man nødt til at forstå lidt mere om forholdet mellem blænde, lukkertid og ISO før man rigtigt kan udnytte mulighederne. Ved udendørs brug giver det sig selv, at jo kraftigere det naturlige lys er, jo kraftige skal flashen være for at kunne undertrykke eller "overdøve" dagslyset. Så vi gentager: Den blænde du ønsker at bruge skal selvfølge hænge sammen med om flashens styrke er stor nok, og om den valgte ISO passer til kombinationen. Jeg vil anbefale, at man holder sig til ISO området fra , også selvom flere og flere kameraer kan levere flotte billeder ved højere ISO. Kombinationen af flash og dagslys kan nemt ende galt, hvis man kører med for høj ISO og dermed også skal slås med støj bagefter. Hvis din flash fx kan levere lys til blænde 8 på en passende afstand, ved ISO 200, så vil flash ens lys være det samme, uanset om du fx bruger 1/250 sek eller 1/125 eller lavere. MEN! Husk at naturlige lys stadig påvirkes af BÅDE blænde og lukkertid! Den nemme måde De fleste moderne kameraer har funktioner som kan lave blandingslys pr. automatik. Det virker nogle gange, og andre gange ikke. Hvis du er helt dus med det system du bruger, også når det fjernbetjenes, kan du vælge "fill-in" eller "Balanced light"-funktionerne, men vil du have fuld styring er den nemmeste metode som følger: Sæt dit kamera på "M" for helt manuel. Begynd med en lysmåling af det forhåndenværende lys. Står du fx på en strand tager du blot et billede af dit motiv og finder

6 den korrekte eksponering med din valgte ISO. Tag et billede. Det kan fx se således ud: ISO: 200, lukkertid: 1/250 sek, blænde: 8 Du kan nu bruge den nævnte kombination til at tage det normale billede, hvor alt gengives som du ser det. Men hvis du ønsker at lege med flashens muligheder, kan du sætte flashen op på stativ, eller få en anden til at holde den, et lille stykke fra modellen, men så tæt på den kan, uden at komme med i billedet. Sæt flashen på fuld styrke og tag et nyt billede, med samme indstilling af kameraet som før. ISO: 200, lukkertid: 1/250 sek, blænde: 8 - ligesom før, men med flash på fuld styrke.

7 Det der sker nu er, at baggrunden bliver belyst nøjagtigt som før, fordi den er langt væk fra flashen, men modellen bliver overbelyst. Nu ved du, at flashen kun har indflydelse på blænden, da baggrunden er alt for langt væk til at blive ramt af flashen. Blænd så ned én gang, til blænde 11, og tag et nyt billede. ISO: 200, lukkertid: 1/250 sek, blænde: 11 Allerede nu vil du kunne se, at modellen ikke er nær så overbelyst som før. Baggrunden er til gengæld blevet nøjagtigt den ene blænde mørkere som du blændede ned. Hvis modellen stadig er lidt for overbelyst, blænder du ned endnu en gang, til blænde 16, og tager et nyt billede. ISO: 200, lukkertid: 1/250 sek, blænde: 16

8 I det eksempel Julie og jeg prøvede, på en nordfynsk strand, viste blænde 16 sig at være passende til flashens udladning. Nu var resten af nordfyn, bag Julie, til gengæld 2 blænder undereksponeret, og vi havde fået den virkning vi ønskede. Hvis din flash er kraftig nok, vil du kunne blænde endnu længere ned og opnå, at det naturlige lys bliver dæmpet yderligere. Teoretisk (eller hvis du har noget af en monsterflash ) vil du kunne udelukke alt forhåndenværende lys og til sidst kun have modellen stående i det rene flash-lys. Princippet er det samme som når flashen sidder på kameraet, men det giver et pænere lys, mere formgivende, når flashen rykkes lidt ud på siden. Man skal huske, at det forhåndenværende lys stadig spiller en rolle i det samlede regnskab, så den endelige kombination, til den virkning man ønsker, skal man prøve sig frem til. Derfor er vi også heldige i dag, at vi med vores digitalkamera kan se resultaterne med det samme. Teknikken blev naturligvis også brugt før digitalkameraet, meget endda, men krævede dengang et større kendskab til fotografisk teori. Mode- og reklamefotografer brugte desuden Polaroid-bagstykker til deres kamera, så de kunne se den faktiske virkning på stedet. Her er flashen anbragt så jeg bruge en vidvinkel for at få mere af omgivelserne med på det billede jeg ønskede at lave:

9 Farverne er mættet lidt ekstra i Photoshop, men faktisk fik jeg god gavn af den blå himmel da den blev undereksponeret. Det gjorde den mere blå, end hvis jeg skulle have gjort det kunstigt, fordi jeg fik mere at arbejde med. Dette billede blev lavet med flashen gemt i vegetationen (plus lidt ekstra drama i Photoshop...).

10 Først det normale billede, uden at flashen udløses, for at se, hvor vi var henne eksponeringsmæssigt. ISO: 200, 1/250 sek., F: 5.6 Og da jeg nu havde sporet mig ind på cirka hvor meget flashen ville give, gik jeg direkte til at blænde ned. ISO: 200, 1/250 sek., F: 11

11 Til sidst et eksempel på, at man kan kombinere sin idé med lyset med flere af de andre teknikker jeg har beskrevet under Photoshop-tutorials. Prøv det selv :-) God fornøjelse. Tusind tak til Julie for hendes tålmodighed ved fotograferingen..! Tekst og fotos: Kent Bovin Alle fotos og tekst er copyright Kent Bovin og må ikke benyttes i andre sammenhænge uden Kent Bovins skriftlige tilladelse.