Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning

Transkript

1 Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning

2

3 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Hvad siger loven om netværksanbringelser? Hvornår er noget en netværksanbringelse? Hvornår skal en familie godkendes som netværksfamilie? Aflønning af netværksplejefamilier Fordele og ulemper ved netværksanbringelser Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk Metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket Genogram Netværkskort Signs of Safety Familierådslagning Netværksmøde Indhold 3

4 Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier Kriterier for godkendelse Forundersøgelsesbesøget Når barnet allerede har taget ophold hos netværksfamilien Vurdering af familiens egnethed Familiens motivation og mulighed for at sige nej Inddrag hele barnets familie og netværk i godkendelsen Egne hjemmeboende børn Udstedelse af plejetilladelse Når familien er godkendt Kursus Tilsyn og supervision Hvordan gennemføres et tilsynsbesøg Samarbejdet med netværksplejefamilier Konkluderende bemærkninger Referencer Bilag A: Projektbeskrivelse Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning Bilag B: Deltagere i projektgruppen Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold Bilag D: Program for temadag: Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning Indhold

5 Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier Bilag F: Netværksanbringelse og aflastning hvem gør hvad, hvornår? Slutnoter Indhold 5

6

7 Forord I Socialforvaltningen lægger vi vægt på en høj faglig profil. God kvalitet kræver fokus på borgernes perspektiv. Vi medinddrager borgerne i undersøgelser og beslutninger om løsninger på sociale problemer, fordi vi ved, at de løsninger som folk selv har del i, som regel er de mest holdbare. Derfor lyder Socialudvalgets mission: At bidrage til at borgere i kontakt med Socialforvaltningen får mulighed for at udvikle og udnytte egne ressourcer til at realisere et godt liv og bidrage til samfundet. Vi lever på den måde op til Socialudvalgets mission. Socialt udsatte børn og unge har ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag, og deres drømme og ønsker om et bedre liv bør være udgangspunktet for vores indsats. Serviceloven forpligter os til altid at vurdere, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Skal et barn anbringes i familiepleje, er det vores ansvar altid at undersøge om der er mulighed for at anbringe barnet hos en person fra barnets slægt eller eksterne netværk. Sådan har det ikke altid været. Netværksanbringelser er stadig et relativt nyt fænomen, og derfor står vi i en omstillingsproces. Vi har brug for nye metoder og rutiner i arbejdet. Center for Familiepleje har en væsentlig funktion i den forbindelse. Centret har både en drifts- og en videnscenterfunktion med det formål at bidrage til koordination og metodeudvikling på anbringelsesområdet. I regi af videnscentret har der siden 2007, i et bredt samarbejde med et antal socialcentre, været arbejdet på at øge kvaliteten i inddragelsen og undersøgelsen af netværket samt at udvikle en styrket fælles arbejdsform. Et etårigt metodeudviklingsprojekt er netop tilendebragt og resultatet er denne vejledning, som dels bygger på national og international viden om området og dels bygger på de mange erfaringer der er rundt omkring på de københavnske socialcentre. Målgruppen for vejledningen er sagsbehandlere, børne- og ungdomskonsulenter samt andre medarbejdere, der arbejder med børnesager. Forord 7

8 Jeg er glad for at kunne give vejledningen min fulde opbakning og er tilfreds med at forvaltningens mange medarbejdere, institutioner og kontorer har et stærkt fokus på kvalitetsudvikling og ser muligheder i nye metoder og arbejdsformer. I en stor forvaltning som vores, er der en udbredt viden, og en vejledning som denne er en god måde at dele denne viden på, og samtidig sikre en professionel dialog på tværs af bydele og andre grænser, til gavn for de socialt udsatte københavnske børn. Rigtig god fornøjelse med læsning og brug. Anette Laigaard Adm. direktør 8 Forord

9 Indledning Kære kollega Denne vejledning indeholder en række standarder og metoder til behandling af sager om netværksanbringelse og -aflastning. Vejledningen angiver også retningslinjer for, hvordan samarbejdet mellem socialcentrene og Center for Familiepleje bør forløbe. Den er skrevet til både nyansatte og mere erfarne medarbejdere og er indrettet således, at man kan slå op på forskellige emner og hente hjælp og inspiration til de forskellige faser af et anbringelsesforløb. Formålet med vejledningen er at sikre en ensartet vurdering på et højt fagligt niveau og således styrke kvaliteten i undersøgelsen og inddragelsen af netværket i undersøgelsesprocessen samt i det efterfølgende forløb med at undersøge, godkende og uddanne netværksplejefamilier. Bagest i vejledningen findes et skema, der opsummerer hvem der gør hvad, hvornår (se bilag F). Baggrunden for vejledningen er bl.a. et møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i november 2003, hvor det blev besluttet, at kvaliteten i kommunens arbejde med anbringelser af børn skulle forbedres, herunder at arbejdet med netværksanbringelser skulle fremmes. Anbringelsesreformen af januar 2006, hvori det understreges, at det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i familiepleje altid skal overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale, har ligeledes inspireret og aktualiseret arbejdet. Som en opfølgning på disse begivenheder blev der i 2007 i regi af Videnscenter for Familiepleje igangsat et etårigt metodeudviklingsprojekt med fokus på netværksanbringelse og aflastning (se bilag A). Formålet med projektet var at øge inddragelsen og undersøgelsen af netværket i alle anbringelses- og aflastningssager med henblik på grundigt at vurdere mulighederne for en netværksanbringelse i hver enkelt sag. Indledning 9

10 Vejledningen er bl.a. baseret på viden indhentet af og med deltagerne i projektgruppen, der udover medarbejdere i Center for Familiepleje, involverede medarbejdere fra fem børnefamilieteams (se bilag B). Der er endvidere foretaget interviews med to konsulenter i Center for Familiepleje og fem medarbejdere fra tre børnefamilieteams i Københavns Kommune. Endelig har projektleder og fuldmægtig i Velfærdsministeriet, Iben Attrup Madsen, koordinator for børnefamilieteamgruppen, Mikkel Damgaards i MR-Børn og fuldmægtig i MR-Børn, Sissa Öhrström, bidraget med kyndig sparring og opbakning. Tak til alle! Vi håber, at vejledningen vil blive anvendt bredt og på den måde kan være med til at styrke kvaliteten i vores fælles arbejde med netværksanbringelser. Signe Bressendorff og Mette Larsen, Videnscenter for Familiepleje, juni Indledning

11 Hvad siger loven om netværksanbringelser? Ifølge Servicelovens 142, stk. 2 skal netværksplejefamilier være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune (Jurainformations Lovbøger 2008:37). Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006, fokuserer i særlig grad på inddragelse og netværk. Det betyder bl.a., at den kommunale myndighed bør betragte udsatte børn og unge som centrale aktører, der i videst mulig omfang skal inddrages i deres egen sociale sag, samt at kommunen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets familie og netværk (barnet defineres som børn og unge under 18 år). Det er desuden et vigtigt mål med anbringelsesreformen i højere grad at udnytte ressourcer i barnets familie og netværk, samt at øge kontinuiteten i anbragte børns liv. Med anbringelsesreformens ikrafttræden skal det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i familiepleje altid overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale (Styrelsen for Social Service 2007:125). Af Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier fremgår det bl.a. at: Idet netværksfamilier skal godkendes som konkret egnede til et bestemt barn, gælder det generelle egnethedskriterium ikke for netværksplejefamilier, da det ikke er relevant, om netværksplejefamilien vil kunne modtage andre børn eller unge. En netværksplejefamilie vil godt kunne godkendes til flere børn samtidig, eksempelvis søskende. Netværksplejefamilien skal i de tilfælde have en godkendelse for hvert enkelt barn. Ved en netværksanbringelse er barnets eller den unges relationer centrale. Anbringelsen kan udmærket være hos en familie, som barnet eller den unge kender, men som ikke nødvendigvis er kendt af den biologiske familie inden anbringelsen. Det er afgørende, at netværksplejefamilien er parat til at modtage barnet eller den unge med de opgaver, som følger med. Målgruppen for netværksplejefamilier er børn og unge, der ellers ville være blevet anbragt i plejefamilie. Netværksfamilier vil derfor ikke Hvad siger loven om netværksanbringelser? 11

12 kunne godkendes til børn og unge med omfattende støtte eller behandlingsbehov, således at børnene efter normal praksis skulle anbringes på specialinstitution eller i et særligt opholdssted. Familien skal have de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Det afgørende for, om der i en konkret situation kan vælges en netværksanbringelse, er barnets bedste. Valget af anbringelsen skal ske ud fra undersøgelsen og handleplanen efter 50 og 140 sammen med en konkret vurdering af, hvorvidt der i barnets eller den unges netværk findes personer, som har ressourcer til at imødekomme barnets eller den unges behov (Socialministeriet 2006: ). Hvornår er noget en netværksanbringelse? Ifølge Håndbog om anbringelsesreformen defineres et netværk således: Et netværk er et system af sociale relationer, der består af familie, slægt, venner, kammerater, naboer samt børn og voksne fra lokalområdet, som har en væsentlig relation til barnet eller den unge. Blandt sidstnævnte kan der for eksempel være tale om en nabo, en god kammerats familie eller en pædagog fra daginstitutionen (Styrelsen for Social Service 2007:125). Der er tale om en netværksanbringelse, når den personlige relation mellem barnet eller den unge og familien er afgørende for, at netop denne familie vælges. Hvornår skal en familie godkendes som netværksfamilie? Af Vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier fremgår det, at: I de tilfælde, hvor det eksempelvis kan være fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpædagogen, der har en god relation til barnet eller den unge, vil vurderingen ofte bero på, hvorvidt den pågældende generelt ønsker at arbejde som plejefamilie, eller om ønsket alene vedrører det konkrete barn. Der kan godt ske godkendelse som netværksplejefamilie, selv om pågældende i princippet kunne opnå en godkendelse som generelt egnet. 12 Hvornår er noget en netværksanbringelse?

13 Hvis der derimod er tale om personer, som primært har fået tilknytningen i forbindelse med deres professionelle virke i forhold til familiens eller barnets sociale problemer, vil udgangspunktet være, at disse personer ikke skal behandles som netværksplejefamilier (Socialministeriet 2006: ). Det vil altså sige, at det afgørende kriterium for, om en familie skal godkendes som generelt godkendt plejefamilie 1 eller netværksplejefamilie, er, om den har arbejdet professionelt med barnets eller familiens sociale problemer, eller blot har erhvervet sig en relation til barnet. Det betyder, at en pædagog fra daginstitutionen kan godkendes som netværksplejeforælder, hvis arbejdet ikke primært har været at håndtere barnet eller familiens sociale problemer, mens en pædagog fra samme sted bør godkendes generelt, såfremt han/hun har været ansat til at arbejde med barnets sociale problemer. Årsagen til denne opdeling er, at støttepædagogen ikke skal stilles ringere end andre plejefamilier, når indgangsvinklen i relationen til barnet er professionel. Eksempel på hvornår en familie skal og ikke skal godkendes som netværksplejefamilie: En familie med en dreng på fem år har behov for weekendaflastning. Drengen går i en almindelig daginstitution, hvor en støttepædagog grundet drengens sociale problemer er tilknyttet 20 timer ugentligt. - En pædagog fra en anden stue end den, drengen går på, henvender sig til forvaltningen og udtrykker sit ønske om at være aflastningsfamilie for den pågældende dreng. Pædagogen opnår en konkret godkendelse til det pågældende barn og bliver således netværksplejefamilie. Dette skyldes at pædagogen ikke direkte har arbejdet med drengens sociale problemer, men primært har erhvervet sig en relation til drengen. - Drengens støttepædagog henvender sig til forvaltningen og udtrykker ønske om at være aflastningsfamilie for pågældende dreng. Støttepædagogen opnår en generel godkendelse, idet relationen til drengen har været professionel i den forstand, at støttepædagogen primært har været ansat til at varetage drengens sociale problemer. Hvornår er noget en netværksanbringelse? 13

14 Honorering af netværksplejefamilier En netværksplejefamilie modtager ikke vederlag, men får dækket de omkostninger, der er forbundet med at have barnet eller den unge boende, jf. de særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i Servicelovens 142, stk. 7. Det er endvidere, i særlige tilfælde, muligt for kommunen i en periode at godtgøre tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier (Jurainformations Lovbøger 2008:37-38). Såfremt netværksplejefamilien ikke er tilfreds med den godtgørelse, der ydes, kan den anke afgørelsen. Af Servicelovens 166, der omhandler klage og domstolsprøvelse, fremgår det, at afgørelser efter Serviceloven kan indbringes for det sociale nævn med mindre andet er fastsat (Ibid.:43). Af Servicelovens 142 stk. 6 fremgår det, at afgørelser efter stk. 1-5 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed (Ibid.:37). Idet godtgørelsesreglerne for netværksplejefamilier fremgår af Servicelovens 142 stk. 7, medfører det, at netværksplejefamilier, som de eneste plejefamilier, er ankeberettigede på det økonomiske område. Fordele og ulemper ved netværksanbringelser Mens der bl.a. i USA, Australien, England, Sverige og Norge er en del forskning i effekten af slægtsanbringelser, er den danske forskning på området relativt begrænset. Jill Mehlbye, en af de få danske forskere, der har forsket i slægtsanbringelser i Danmark, understreger vigtigheden af, at man ikke blot ukritisk overfører resultater fra den udenlandske forskning til en dansk kontekst, idet resultaterne kan være kulturafhængige (Mehlbye 2005). En anden problemstilling er, at forskningen såvel internationalt som nationalt koncentrerer sig om familiepleje i egen slægt. Der eksisterer, så vidt vides, ikke relevant forskningsbaseret viden om netværksanbringelser uden for slægten 2. Nedenfor skitseres fordele og ulemper ved slægtsanbringelser, baseret på den relevante litteratur på området. Det skal understreges, at den citerede litteratur udelukkende fokuserer 14 Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser

15 på anbringelse i slægten og altså ikke siger noget om, hvordan det går de børn, der anbringes hos f.eks. en nabo eller en pædagog fundet i barnets netværk. Fordele ved slægtsanbringelser En række undersøgelser har vist, at slægtsanbringelser er relativt mere stabile end anbringelser af børn i almindelig familiepleje (Mehlbye 2005, Egelund og Hestbæk 2003, Näslund 2002). Hvad teenageanbringelser angår, er der, ifølge Näslund (2002), halvt så mange sammenbrud, når barnet anbringes i slægten. Desuden peger undersøgelser på, at slægtsanbragte børn har mere kontakt med deres forældre end andre anbragte børn, hvilket har betydning for muligheden for eventuel senere hjemgivelse (Näslund 2002) 3. Näslund (Ibid.) fremhæver betydningen af, at barnet får nogle gode rollemodeller fra slægten som et led i en positiv identitetsudvikling, og argumenterer i den forbindelse for, at det har en stor betydning at kunne hjælpe barnet med at opretholde kontakten med velfungerende familiemedlemmer, uanset om barnet anbringes i slægten. mulighed for, at barnet kan blive i eget miljø og på den måde undgå skoleskift og tab af venner og bekendte i nabolaget. Det kan desuden være en fordel, hvis barnet forbliver i et miljø med samme sociale status, så det undgår at skulle navigere imellem forskellige sociale miljøer. Dette kan naturligvis også være en ulempe, især hvis barnets oprindelige sociale miljø er præget af store vanskeligheder, som gentager sig hos slægten, der derved kan have svært ved at give barnet tilstrækkelig støtte (Mehlbye 2005). En anden væsentlig fordel er, at plejeforældre, der er medlemmer af barnets slægt, hyppigere oplyser, at de føler sig knyttet til barnet (Nielsen 2002 og Mehlbye 2005). Mindst lige så vigtigt er det, at barnet føler sig valgt af familien (Baggesen 2005). Set fra barnets perspektiv kan det desuden være en fordel at være anbragt i slægten, fordi det kan være lettere for barnet eller den unge at fortælle kammeraterne, at han eller hun bor hos eksempelvis sine bedsteforældre, eller en tante, end i en (generelt godkendt) plejefamilie. I de tilfælde, hvor slægtsplejefamilien bor tæt på barnets biologiske forældre, er der endvidere Endelig ser det ud til, at børnene udvikler sig mindst lige så godt i slægtsplejefamilier som i Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser 15

16 andre plejefamilier. Forskning fra England og USA peger i retning af, at børn, der er placeret i slægten, på mange måder klarer sig bedre end andre anbragte børn (Näslund 2002). Ulemper og dilemmaer ved slægtsanbringelser Baseret på bl.a. Mehlbye (2005:15-16) og Baggesen (2005:39) opsummeres nedenfor en række ulemper og dilemmaer ved slægtsanbringelser: Når barnet anbringes tæt på de biologiske forældre, kan samværet blive svært at styre for slægtsplejefamilien, og uigennemskueligt for sagsbehandleren. Der kan, ifølge sagsbehandlere, opstå uheldige alliancer mellem de biologiske forældre og slægtsplejeforældrene. Tilsvarende kan det, ifølge sagsbehandlere, være vanskeligt at føre tilsyn, fordi familiemedlemmerne i nogle tilfælde beskytter hinanden og fortier problemerne. Ofte bor barnet allerede i slægtsplejefamilien, hvilket kan vanskeliggøre godkendelsesproceduren. Sagsbehandlere og konsulenter oplever ind imellem at blive gidsler, fordi det kan være særlig vanskeligt at give et afslag, når barnet allerede er flyttet ind. Hvis barnet er anbragt hos en moster eller en onkel, kan forholdet til den ægtefælle, som barnet ikke biologisk er beslægtet med, være vanskeligt. Der kan være tale om relativt gamle slægtsplejeforældre, når barnet anbringes hos bedsteforældre, og det kan betyde, at de måske på sigt ikke vil kunne magte opgaven eller være der for barnet barndommen ud. Slægtsplejefamilier har, ifølge sagsbehandlere, ikke altid den nødvendige distance og de faglige forudsætninger for at kunne vurdere og handle hensigtsmæssigt på barnets problemer. De tætte følelsesmæssige relationer mellem barn og slægtsplejeforældre kan betyde, at det er svært at afbryde plejeanbringelsen, selv om det måske ikke er den optimale løsning for barnet. Når en anbringelse bryder sammen, kan det have store omkostninger for barnet, der risikerer at miste kontakten til dele af familien og måske endda føler skyld over det, der er sket. 16 Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser

17 Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune Mens man i en række vestlige lande indtil 1990 erne var skeptisk overfor slægtsanbringelser, er udviklingen de senere år vendt, således at brugen af slægt som plejefamilie er i vækst i en række vestlige lande, f.eks. i Holland, Sverige, Israel, England, Irland og USA. I Irland og USA slægtsanbringes et sted mellem 25 og 50 % af alle børn, der skal anbringes i familiepleje (Nielsen 2002). Der kan være mange årsager til, at procentdelen af slægtsanbragte børn varierer meget fra land til land, bl.a. kan der være store forskelle på det offentlige serviceniveau. Kigger vi i stedet alene på Sverige og Norge, som har offentlige systemer, der ligner Danmarks, fremgår det, at der i såvel Sverige som Norge anbringes en langt højere andel børn i familiepleje end i Danmark 4 (NOFCA 2003). Tilsvarende anbringes i Sverige og Norge en langt højere andel børn i slægtspleje end i Danmark (Ludvigsen 2007). Det er vanskeligt at komme med præcise tal på, hvor mange børn der anbringes i slægt, netværk og generelt godkendt familiepleje internationalt, nationalt og i Københavns Kommune. Det skyldes bl.a., at der er store forskelle på, hvordan man beregner tallene samt usikkerheder i opgørelsesmetoderne. Nogle steder udregnes procenten i forhold til unikke anbringelser (samtlige anbragte børn), andre steder i forhold til nyanbringelser (børn anbragt i indeværende år). Det er også forskelligt, om andelen beregnes i procent af samtlige anbringelser udenfor hjemmet (inklusiv institution og andet) eller om den beregnes i procent af samtlige anbringelser i familiepleje. Endelig skelnes der ikke altid mellem anbringelse i slægten (familien) og anbringelse i det eksterne netværk (naboer, venner, pædagoger mm.). Lindemann og Hestbæk 2004 gør i tråd hermed opmærksom på, at der ikke er nogen, der har et fuldstændigt overblik over, hvor mange slægtsanbragte børn der er i Danmark. Forskellige undersøgelser har vist forskellige tal, alt efter hvordan, og særligt i hvilke kommuner, man har spurgt. Der er store variationer mellem de forskellige kommuner, men der er en tendens til, at slægtsanbringelser bruges hyppigere Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune 17

18 i de mindre kommuner. Gennemsnitligt estimerer forfatterne på baggrund af en undersøgelse fra 2003, at 5,1 % af samtlige anbragte børn og unge (altså unikke børn) i Danmark, er anbragt hos medlemmer af slægten eller nære venner (Lindemann og Hestbæk 2004:24-25). På baggrund af en undersøgelse gennemført af Ankestyrelsen i 2006, kan man imidlertid regne sig frem til, at 4,29 % af alle anbragte børn (altså unikke børn) var anbragt i netværks- eller slægtspleje (Christensen og Iversen 2008) 5. De forskellige tal giver anledning til at overveje om enten Lindemann og Hestbæks estimerede 5,1 % i 2004 ligger for højt, eller om Ankestyrelsens ligger for lavt, idet det forekommer usandsynligt, at tallet skulle være faldet efter anbringelsesreformens ikrafttræden. Anbringelsesreformens politiske mål er at nå op på, at 15 % af alle nyanbringelser i familiepleje skal ske i netværkspleje. På landsplan lå det i 2006 på omkring 17 % 6. I 2006 blev der i Københavns Kommune anbragt 22 nye børn i netværkspleje, mens 97 nye børn blev anbragt i generelt godkendte plejefamilier. Det svarer til, at 18,49 % af samtlige nyanbringelser var i netværkspleje. I 2007 blev 29 nye børn anbragt i netværkspleje, mens 123 nye børn blev anbragt i generelt godkendte plejefamilier. Det svarer til 19 % af samtlige nyanbringelser 7. Københavns Kommune må på denne baggrund siges at ligge pænt i forhold til den politiske målsætning på 15 %. Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje I forbindelse med den ændrede organisationsstruktur i Københavns Kommune i 2006 opstod et behov for at styrke kvaliteten af og øge dokumentationen i arbejdet med børn og unge. Fra oktober 2006 blev børnefamilieteamene derfor opdelt i henholdsvis en undersøgelsesgruppe og handlegrupper Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje

19 Undersøgelsesgruppens hovedopgave er at afdække borgerens ressourcer og problemstillinger i en 50 undersøgelse. Undersøgelsesgruppen kan, og opfordres til, at inddrage Center for Familiepleje i arbejdet med at afdække borgerens netværk og ressourcer, hvis det vurderes, at en anbringelse bliver en mulig foranstaltning. Undersøgelsesgruppens konklusioner er udelukkende procesbeslutninger. Borgeren skal først have tilsagn om konkrete foranstaltninger, når der efterfølgende, i handlegrupperne, er udarbejdet en handleplan. Handlegrupperne træffer beslutning om foranstaltning efter udarbejdelse af en handleplan og visiterer til konkrete tilbud. I projektgruppen samt i samarbejdet med MR Børn har der været flere drøftelser af, hvornår i forløbet Center for Familiepleje skal inddrages i godkendelsesprocessen. Flere modeller har været drøftet. Konklusionen er, at det er mest hensigtsmæssigt, at Center for Familiepleje inddrages, så snart det vurderes, at barnet skal anbringes udenfor hjemmet og involveres i undersøgelsen af, om nogen i netværket vil kunne påtage sig at være netværksplejefamilie og i givet fald hvem. En medarbejder fremhæver fordelen ved at benytte Center for Familiepleje i en undersøgelse af netværket som ressource: Familien synes socialcentret er fedtet ind i sagen, derfor er det godt at kunne involvere Center for Familiepleje. Opmærksomhedspunkt: Center for Familiepleje skal kontaktes, når alt peger på, at barnet skal anbringes uden for hjemmet og inddrages i undersøgelsen af, om nogen i netværket vil kunne påtage sig opgaven. Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje 19

20 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk Hvad siger loven Ifølge Servicelovens 47, skal kommunalbestyrelsen overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk (Jurainformations Lovbøger 2008:14). Hvis det besluttes, at et barn eller en ung skal anbringes i familiepleje, er det endvidere kommunens ansvar at undersøge, om der er mulighed for en netværksanbringelse (Styrelsen for Social Service 2007:125). Servicelovens krav om systematisk inddragelse af familie og netværk forpligter ikke den kommunale myndighed til at anvende bestemte metoder. I realiteten kan det forekomme, at en sagsbehandler tager en mors svar om, at der ikke er nogen i netværket, for pålydende, og derfor ikke undersøger mulighederne i netværket nærmere. særlige metoder for at sikre, at familie og netværk inddrages og undersøges grundigt. En medarbejder siger f.eks.:... Hvis man ikke gør et eller andet sådan helt specielt f.eks. enten at lave genogram eller noget så sker der altså ikke noget. Og det er mit indtryk, at folk [forældrene] er meget uvillige til at søge altså eller at få hjælp i deres netværk, det er dem så meget imod. Hver gang man spørger... de reagerer refleksmæssigt ved at sige nej. Interviews med medarbejdere viser desuden, at der på de otte socialcentre i Københavns Kommune anvendes forskellige metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket i de forskellige faser af et sagsforløb, samt at der er behov for at samle de forskellige metoder til inspiration på tværs af centrene. Interviews med deltagende medarbejdere i Projekt Netværksanbringelse og -aflastning afspejler, at flere finder det nødvendigt med 20 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

21 Opmærksomhedspunkter: Kommunen er forpligtet til i alle sager at overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Hvis det besluttes, at et barn eller en ung skal anbringes i familiepleje, er det kommunens ansvar at undersøge, om der er mulighed for en netværksanbringelse. Det er nødvendigt at gøre en bevidst indsats og at anvende særlige metoder for at sikre, at familie og netværk inddrages og undersøges grundigt, hver gang et barn eller en ung skal anbringes i familiepleje. Metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket Nedenfor gennemgås de metoder til afdækning af ressourcer i netværket, der, ifølge vores kendskab, aktuelt anvendes på socialcentrene i Københavns Kommune. Det drejer sig om følgende fem metoder: Genogram Netværkskort Signs of Safety Familierådslagning Netværksmøde Metoderne supplerer hinanden, f.eks. kan man arrangere et netværksmøde undervejs i processen med at udarbejde et genogram. Genogram Et genogram er et slags stamtræ, der visualiserer familiens medlemmer i flere generationer samt dens eksterne netværk, personernes indbyrdes relationer og relationernes styrke. Det er en god idé at udarbejde et genogram i samtlige sager, som fører til foranstaltninger, fordi man som forvaltningsmedarbejder på den måde kan danne sig et overblik over personer og ressourcer i en families netværk. Metoden kan f.eks. anvendes til at undersøge muligheder for anbringelse eller aflastning i barnets netværk. Hvem kan deltage og hvordan Forældremyndighedsindehaver/e indkaldes til ca. to møder af hver 1,5 times varighed. Børn kan deltage. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 21

22 Mødearrangør er sagsbehandler og/eller børne- og ungdomskonsulent samt evt. en konsulent fra Center for Familiepleje. Sammen med familiemedlemmerne tegnes genogrammet på en tavle, hvor hele netværket gennemgås (se eksempel nedenfor). ved, hvilken foranstaltning der skal tilbydes. Feks. kan der, når foranstaltningstypen er vedtaget, spørges ind til de enkelte personer i netværket i forhold til, om de kan bruges til en anbringelses- eller aflastningsopgave, eller om de kan bruges til anden støtte. Der kan også spørges ind til relationers styrke. Hvornår i forløbet kan der udarbejdes et genogram Det vil være optimalt at udarbejde genogram som et led i eller lige efter 50 undersøgelsen. Man kan vælge indledningsvis at lave genogrammet med det formål at få et overblik over det samlede netværk og udbygge det, når man Forældremyndighedsindehaverne kan stilles opgaver undervejs i processen med at udarbejde genogrammet: f.eks. at kontakte medarbejdere i barnets institution, for at se om nogen derfra kunne bruges som aflastningsfamilie, eller at arrangere pasning af børnene i netværket til en bestemt dato. 22 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

23 Eksempel på genogram Peter på 10 år har mistet sin mor. Han og hans far har ikke set hinanden siden forældrene blev skilt, da Peter var seks måneder. Halvstoresøsteren Ida er flyttet hjemmefra, og de ses kun til familiefødselsdage. Peter har et godt forhold til sin moster: 10 Peter 19 Ida Mand Alder kan skrives i feltet Kvinde Svag relation Gift med Stærk relation Skilt fra Konfliktfyldt relation Samlevende Ida Personens navn kan skrives uden for symbolet Afdød Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 23

24 Opmærksomhedspunkter: Vurderingen af ressourcer og relationers styrke vil være subjektiv og altså afhængig af, hvem man taler med. Derfor skal så vidt muligt begge forældremyndighedsindehavere deltage, samt også gerne børn. Hvis det drejer sig om aflastning, er det vigtigt, at mulighederne i netværket undersøges grundigt, inden der fra kommunens side gives tilsagn om en ekstern aflastningsfamilie. Det kan være vanskeligt for nogle familier at få øje på mulighederne i netværket, hvis der allerede er blevet lovet en ekstern aflastningsfamilie. Fordele Metoden er visuel og inddrager aktivt familien. Det er åbent for alle, hvad der foregår det giver en tryghed for familien. Familiemedlemmerne er eksperterne! Et genogram kan være en stor hjælp til at danne overblik over ressourcer i hele netværket, især i familier, der har et stort og, for forvaltningsrepræsentanten, uoverskueligt netværk. Metoden ansvarliggør forældremyndighedsindehaverne, så det ikke kun er kommunens opgave at finde en løsning. Det vil ofte være en positiv oplevelse for familiemedlemmerne at se, at der er ressourcer i deres netværk. Ulemper Metoden er tidsmæssigt ressourcekrævende (flere møder). Det viser sig ofte at være godt givet ud, men ind imellem kan det ende med, at man må konstatere, at der ikke er nogen i netværket, der kan anvendes aktivt, og så kan det opleves som tidsspilde af samtlige involverede parter. Netværkskort Netværkskortet er en metode, der er enkel at gennemføre og som på en anskuelig måde kan indkredse menneskers personlige sociale verden (Hessle 1995:177). Netværkskortet kan f.eks. tage udgangspunkt i barnet og vil i givet fald afspejle relationerne omkring barnet, som barnet selv oplever dem. Det kan 24 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

25 også være relevant at lave et netværkskort med forældremyndighedsindehaverne. Netværkskortet kan anvendes på samme måde som et genogram, men adskiller sig ved, at det altid kun afspejler et enkelt individs sociale verden. For at afdække mor, far, Ida og Peters verden, skulle man altså tegne fire netværkskort, hver med udgangspunkt i samtale med den pågældende person. Hvem kan deltage og hvordan Sagsbehandler og/eller børne- og ungdomskonsulent (interviewer) tegner og udarbejder netværkskortet sammen med barnet (respondent), eller forældremyndighedsrepræsentanten. I fællesskab fremstilles personens sociale netværk i en cirkel med fem sektorer. I sektoren familie indtegnes de personer, som subjektivt er vigtige for ham/hende, og som han/hun bor sammen med. I slægtssektoren anføres tilsvarende slægtninge. Derudover er der, hvis respondenten er et barn, en sektor for skolekammerater (hvis respondenten er voksen, erstattes denne af en sektor af kollegaer ), en for naboer/venner og en ekspertsektor, med mulighed for at indtegne sagsbehandlere, psykologer, lærere og andre eksperter, som vurderes som vigtige af respondenten. Det er vigtigt, at intervieweren under udarbejdelsen stiller sig nysgerrig overfor, hvordan respondentens relationer er til familien og andre betydningsfulde personer i netværket og stiller åbne og direkte spørgsmål. F.eks.: Hvilke vigtige personer findes rundt om dig? Hvilke personer kender til, hvordan du har det? Hvem kan du tale med og/eller få hjælp fra? Findes der konflikter mellem vigtige personer, som påvirker dig og den situation, du er i? De forskellige relationers styrke angives ved at placere dem enten tæt på eller langt fra ego (som er i midten af cirklen). Har ego f.eks. et tæt forhold til sin moster eller gudmor, placeres hun i indercirklen, mens en person, ego har et mindre tæt forhold til, f.eks. en klasselærer, placeres længere væk fra ego (se illustration på omstående side). Hvornår i forløbet kan der udarbejdes et netværkskort Det er en god idé at udarbejde netværkskort som et led i eller lige efter 50 undersøgelsen. Netværkskortet kan udarbejdes i stedet for eller som supplement til et genogram. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 25

26 Eksempel på et netværkskort: Famile Ida Moster Slægt kortlægge de ressourcer og styrker i familien, som skaber tryghed omkring barnet hvad virker godt? konkretisere de forandringer, der skal til, for at bekymringen for barnet bliver mindre hvad mener familien, der skal til? Hvad mener forvaltningen? Offentligt ansatte Peter Hvornår i forløbet kan Skole/fritidskammerater Klasselærer Gudmor der anvendes Signs of Safety Mange medarbejdere anvender Signs of Safety som et led i 50 undersøgelsen, men metoden kan også anvendes i handlegrupperne. Naboer, venner m.f. Fordele og ulemper er stort set de samme som ved genogram. Signs of Safety 9 Signs of Safety er en systematisk risikovurdering, som hjælper til at skabe overblik over problemer og ressourcer i familien. Metoden er udviklet af australierne Andrew Turnell og Steve Edwards som et værktøj til sagsbehandlere. Formålet er at: konkretisere de bekymringer, der er for barnets situation hvad bekymrer? Hvem kan deltage og hvordan Signs of Safety kan gennemføres internt i forvaltningen eller med deltagelse af et eller gerne flere familiemedlemmer. Barnet kan også deltage. Man indleder ofte med at gennemføre en såkaldt målafklaring. Dette indebærer, at såvel forvaltningens som familiens mål gøres klart. I den forbindelse skal såvel bekymringer som ressourcer/tryghed frem i lyset. Det vil sige: Forhold, der giver anledning til bekymring for barnet og forhold, der skaber tryghed om barnets situation igen set fra såvel forvaltningens som familiens perspektiv. Efterfølgende kan der 26 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

27 laves en sikkerhedsplan. Et eksempel på en sikkerhedsplan kunne være, at man aftaler, hvad forskellige familiemedlemmer skal gøre i en given situation f.eks. hvis far alligevel begynder at drikke igen. Det skal klart fremgå, hvem der gør hvad og hvordan forvaltningen kan vide, at det sker. På et tidspunkt i forløbet kan man vælge at tale med familien om, på en skala fra 1-10, hvad den ønsker og gerne vil opnå, og hvor den aktuelt befinder sig på skalaen. Tilsvarende kan man tale om, hvad forvaltningen ser som målet. Dette kaldes også for en bekymrings- sikkerhedsakse. En bekymrings- sikkerhedsakse kan gennemføres med de forskellige familiemedlemmer såvel som med forvaltningsmedarbejdere. Skala i forhold til barnets trivsel og udvikling Skalér barnets trivsel og udvikling: på en skala fra 1 til 10, hvor 10 står for, at barnet trives i tilstrækkelig grad til, at sagen kan afsluttes, og 1 står for, at barnet bør anbringes udenfor hjemmet Skala i forhold til samarbejdsrelationen til familien Skalér din (rådgiverens) samarbejdsrelation til familien: På en skala fra 1-10, hvor 10 står for, at du har den bedst tænkelige samarbejdsrelation til familien, og 1 står for, at samarbejdet slet ikke fungerer ( På omstående side er afbilledet en model, der anvendes bredt i forvaltningen i arbejdet med Signs of Safety. Bekymrings- sikkerhedsaksen 10: Sikkerhed Meget håb 5 1: Bekymring Meget lidt håb Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 27

28 SIGNS OF SAFETY HVAD BEKYMRER? HVAD FUNGERER? De bekymringer som bringer forvaltningen ind i sagen, og som det er dens opgave at løse I specifikke beskrivelser, handlinger, hyppighed Med kildereference Såvel det som er sket, det som aktuelt sker og det som vi er bekymrede for vil ske HVAD BEHØVER AT SKE? FORVALTNINGENS MÅL FAMILIENS MÅL Hvad behøver forvaltningen se ske for at kunne hvert familiemedlem? Hvilke mål har familien / afslutte sagen? Mål i konkrete adfærdsbeskrivelser Bekymringer konverteret til konkrete adfærdsbeskrevne mål Mål relateret til bekymringerne Evt. sikkerhedsplan Øvrige mål Handlinger og forhold som reducerer de bekymringer som forvaltningen skal løse I specifikke beskrivelser, handlinger, hyppighed Ressourcer som indirekte er en støtte til håndtering af vanskelighederne Komplicerede forhold som ligger uden for forvaltningens opgave Hvilke af familiens og forvaltningens mål er der overensstemmelse imellem 28 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

29 Fordele Signs of Safety er en god metode til at få indsigt i såvel bekymringer som ressourcer. På den måde adskiller den sig fra andre løsningsfokuserede metoder, hvor der kan være tendens til mere ensidigt at fokusere på det, der virker. Med Signs of Safety bruges der tid på at inddrage familiens egne idéer om forandring og løsninger på problemerne. Metoden tydeliggør for familien, hvad den skal kunne ifølge forvaltningen. Metoden er et redskab, der kan sortere og systematisere informationerne på en måde, så forvaltningen opnår mere klarhed. Ulemper De skemaer, der anvendes til Signs of Safety, passer ikke ind i det 50 undersøgelsesskema, der aktuelt anvendes i Københavns Kommune 10. I undersøgelsesgruppen må man som udgangspunkt ikke pege på løsninger, hvilket vanskeliggør arbejdet med en løsningsfokuseret metode. Det, undersøgelsesgruppen har fundet ud af på basis af Signs of Safety, kan efterfølgende blive lagt til side af handlegruppen og kan således være et unødvendigt tids- og ressourceforbrug for undersøgelsesgruppen og familien. Familierådslagning 11 Familierådslagning kan defineres som en beslutningsmodel med tydelige rammer og på forhånd definerede spørgsmål, hvor den udvidede familie i et privat rum tager stilling til hvilken støtte, der skal ydes fra det offentlige og/ eller familien for at sikre barnets trivsel og udvikling (Rasmussen 2002:12). Familierådslagning stammer oprindeligt fra New Zealand ( Family Group Conference ) 12. Den danske familierådslagningsmodel er inspireret af den new zealandske model, men er et tilbud og ikke et lovkrav, som sagsbehandleren eller børne- og ungdomskonsulenten kan give familier med både tunge og lette problemstillinger. Set fra et forvaltningsperspektiv kan et af formålene med at holde en familierådslagning være at få et overblik over familiens netværk. I anbringelsessager kan en familierådslagning f.eks. anvendes til at aftale, hvordan forskellige familiemedlemmer og det nære netværk vil støtte op om et barn, mens det er anbragt, eller til at diskutere, om det er muligt at anbringe barnet i netværket. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 29

30 Hvornår kan der afholdes familierådslagning En familierådslagning kan benyttes på forskellige tidspunkter i et sagsforløb. På Socialcenter Østerbro-Ryvang anvendes familierådslagning primært i handlegrupperne, altså efter gennemførelse af en 50 undersøgelse. Eksempel på, hvad der kan komme ud af en familierådslagning Seksårige Ole var alene med sin mor, der havde en psykiatrisk diagnose. Underretninger til socialcentret fra psykiatrien tydede på, at Ole skulle anbringes uden for hjemmet. Inden anbringelsen blev Oles familie og netværk indkaldt til en familierådslagning for at afdække, hvordan netværket kunne støtte og holde kontakt til ham under anbringelsen. Det endte imidlertid med, at familien påtog sig ansvaret for at støtte Ole og hans mor, så han kunne blive boende hjemme i stedet for en anbringelse uden for hjemmet. Hvem kan deltage Til mødet samles familien med slægt og andre for barnet betydningsfulde personer f.eks. venner, naboer, kollegaer, kammerater med flere. Det er barnets møde. Derfor deltager barnet altid, uanset alder. Barnet har altid en bisidder med 13. Familien, sagsbehandleren og samordneren beslutter i fællesskab, hvem der skal deltage som informatører (se nedenfor) f.eks. en lærer, en fodboldtræner, en læge mm. Hvis familierådslagningen omhandler anbringelse, kan en konsulent fra Center for Familiepleje med fordel deltage med det formål at informere familien om, hvad det vil indebære at påtage sig ansvaret for barnet, samt hvilke krav der stilles fra kommunens side i forhold til at godkende en familie som netværksplejefamilie. En neutral samordner, der er ansat af kommunen, men ikke selv arbejder i forvaltningen, hjælper familien med at planlægge og gennemføre rådslagningen, men deltager kun selv i dele af selve rådslagningen (se nedenfor). 30 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

31 Hvad skal der ske Det er som regel barnets sagsbehandler, der tager initiativ til familierådslagningen og træffer de indledningsvise aftaler med familien. Herefter overgives ansvaret til en ekstern samordner, der, sammen med familien, finder ud af, hvem der skal deltage, og sørger for, at de forskellige inviteres. Der er ofte tale om et stort og tidskrævende forarbejde, inden familierådslagningen kan afholdes. 3) Tredje del: Præsentation af handleplanen for de professionelle: Målet er her, at handleplanen godkendes af den sagsansvarlige fra enten børne- eller ungeteamet. Barnet skal spørges til sidst, om det, der er aftalt, er i orden. En familierådslagning består af tre dele 14 : 1) Første del er information fra de professionelle. Den sagsansvarlige fra børne- eller ungeteamet og evt. andre professionelle fortæller om barnets situation med fokus på ressourcer. Barnet og forældrene er på forhånd gjort bekendt med, hvad informatørerne vil sige. 2) Anden del handler om, hvad familien vil gøre. Familien, venner og naboer alene: Barnet og forældrene sidder sammen med familien, vennerne og naboerne. Nu skal man ud fra nogle på forhånd givne spørgsmål sammen finde frem til løsninger på de problemer, som barnet har. Der skal laves en nedskreven handleplan, så barnet får det bedre. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 31

32 Opmærksomhedspunkter: Det er nødvendigt med en ledelse, der støtter og bakker op, og som stiller sig til rådighed, således at den eller de medarbejdere, der deltagere i rådslagningen, kan komme i (telefonisk) kontakt med lederen for om nødvendigt at diskutere godkendelsen af den handleplan, som familien har besluttet. Som regel afholdes familierådslagningen i sene eftermiddags- eller aftentimer. Fokuseringen på ressourcer kan betyde, at man risikerer at overse det, der måske ikke fungerer. Man kan derfor med fordel lave en såkaldt sikkerhedsplan med familien (fra Signs of Safety) i forhold til de bekymringer, man som forvaltningsrepræsentant eller familiemedlem kan have. En sikkerhedsplan kan f.eks. være en plan for, hvem Ole skal ringe til, hvis mor pludselig får det psykisk dårligt, så han kan blive hentet med det samme. Handleplanen skal være realistisk, konkret og detaljeret, så ingen er i tvivl om, hvem der skal gøre hvad og hvornår. Man skal som forvaltningsrepræsentant være parat til at afgive magt det er problematisk i forhold til metoden, hvis man først til sidst trækker i nødbremsen. Et stort tidskrævende forarbejde er nødvendigt og vigtigt. Fordele Familie og netværk inddrages aktivt i løsningen af barnets vanskeligheder. Derved kan netværket komme til at opleve et større ansvar samt en større grad af forpligtelse og tilslutning til indsatserne i forhold til barnet, hvad enten de leveres af familien eller det offentlige (Rasmussen 2002). Det er barnets møde. Barnet inddrages aktivt og dermed imødekommes barnets ret til at blive hørt. Fordi barnet selv deltager, holder familien og netværket som regel fokus på barnets behov. Det er erfaringen fra Socialcenter Østerbro- Ryvang, at borgerne gerne vil inddrages, og at de er meget ansvarlige. 32 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

33 Undersøgelser viser, at barnet hyppigere placeres i netværket, hvis der har været afholdt familierådslagning forud for placeringen (Näslund 2002). Rådslagningen kan i sidste ende være ressourcebesparende, idet man nogle gange vil finde frem til ressourcer i barnets netværk i stedet for en offentlig foranstaltning (jævnfør ovenstående eksempel). og private netværk deltager (Pedersen og Frank 2005 citeret i Styrelsen for Social Service 2007:46). Et netværksmøde kan f.eks. benyttes til at informere familie og netværk om, hvad det vil indebære at være netværkspleje eller -aflastningsfamilie. I givet fald vil det være en god idé at invitere en konsulent fra Center for Familiepleje til at orientere om dette. Ulemper Det er tids- og ressourcekrævende at forberede en familierådslagning, men på sigt vil det som regel være godt givet ud. Hvis forvaltningen ikke kan godkende familiens forslag, kan det medføre uvilje og modstand fra familiens side. Familierådslagning kan aktivere en sårbarhed hos barnet og forældrene, som placeres i en meget udsat position, hvor deres liv og vanskeligheder fremstilles for hele den udvidede familie og hvor der kan være usikkerhed om de fremtidige indsatser (Rasmussen 2002). Derfor er det vigtigt, at barnet har en bisidder, der tager vare på barnet. Netværksmøde Et netværksmøde er et møde, hvor familien, sagsbehandleren, det relevante professionelle Hvem kan deltage og hvordan Relevante deltagere kan være barnet, forældremyndighedsindehaveren/erne samt relevant privat og professionelt netværk omkring barnet. Center for Familiepleje bør deltage, hvis der skal orienteres om, hvad det betyder, hvis man påtager sig opgaven som netværkspleje- eller aflastningsfamilie. Det kan være en fordel, forud for mødet, at udarbejde et genogram/netværkskort i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren/ erne og barnet med henblik på at sikre, at samtlige relevante personer deltager i mødet. Det er forvaltningsrepræsentanten, der er ansvarlig for at definere mødets formål, at udarbejde en dagsorden og styre mødet. Det er også forvaltningsrepræsentantens ansvar at Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 33

34 sende mødeinvitationer ud, der klart tilkendegiver mødets formål, hvem der skal deltage i mødet, hvor og hvornår det skal foregå, samt hvor længe det skal vare. Hvornår i forløbet kan der afholdes netværksmøde Netværksmøder kan gennemføres i alle faser af et sagsforløb. Eksempel på netværksmøde: I en familie havde faderen dræbt moderen og var fængslet. Parrets to halvstore drenge havde siden boet hos forskellige familiemedlemmer på både mors og fars side. Fra forvaltningens side havde man en forestilling om, at faderens ældste bror og dennes kone skulle godkendes som netværksplejefamilie, men der var også andre søskende, der kunne komme på tale. Socialcentret og Center for Familiepleje indkaldte i fællesskab faderens fire brødre og disses koner til et netværksmøde, der bl.a. havde til formål at orientere familiemedlemmerne om, hvad det ville indebære at være netværksplejefamilie for drengene, samt hvilke krav der ville blive stillet i forbindelse med godkendelsesprocessen. Under mødet fik medarbejderne indtryk af, at det ikke var den ældste bror, der havde den største tilknytning til drengene, men derimod den mellemste bror og dennes kone. Samtaler med drengene bekræftede antagelsen om, at drengenes tilknytning var størst til den mellemste bror. Efterfølgende godkendte sagsbehandleren og en konsulent fra Center for Familiepleje i fællesskab den familie, der havde vist sig at have den tætteste relation til drengene. Opmærksomhedspunkt: Det kan være en god idé at lave et genogram inden netværksmødet, så man får et overblik over, hvem det vil være relevant at invitere. 34 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

35 Fordele Som forvaltningsrepræsentant kan man få en idé om samspillet de forskellige familiemedlemmer imellem og om deres respektive tilknytning til barnet. Det er en forholdsvis enkel og hurtig måde at videregive informationer om barnet på, og hvad det vil sige at påtage sig opgaven som netværksfamilie, samt hvilke krav der stilles i forbindelse med godkendelsesprocessen. Ulemper Fordi forvaltningsrepræsentanter deltager i hele mødet, er det muligt, at familien, især i døgnanbringelsessager, vil dække over eller nedtone eventuelle problemer i familien. Det kan være svært at styre et netværksmøde man skal have en helt klar dagsorden! Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier Når der er peget på en mulig familie i netværket, skal familien godkendes. I netværksanbringelser besøger Center for Familiepleje familien sammen med den medarbejder fra børnefamilieteamet, som har deltaget i processen med at finde den mulige familie. Kriterier for godkendelse Andre kriterier for godkendelse af en netværksplejefamilie gør sig gældende end ved generelt godkendte plejeforhold, idet vurderingen af en netværksplejefamilie først og fremmest bygger på relationen til barnet. Det betyder, at barnets kontakt og relation til familien kan have større betydning end eksempelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. Dermed ikke sagt, at netværksplejefamilier skal undersøges mindre grundigt end generelt godkendte plejefamilier, men det er vægten af relationen, som er i fokus. Samtidig kan der ikke alene vurderes ud fra relationen; netværksplejeforældrene skal eksempelvis også være i stand til at hjælpe barnet med de vanskeligheder, som det kommer med (Styrelsen for Social Service 2007) både nu og her og i fremtiden. Vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier beskriver, som nævnt Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier 35