A. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Transkript

1 A. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Lindegården hus 1 og hus 2 Lindelyvej Fredensborg mkni@fredensborg.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Lindegårdens hus 1 og hus 2 er 108 botilbud. (serviceloven) 24 beboere fordelt i 4 team. 18 år og opefter. To huse opdelt i fire team. Døgntilbud. ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Centerleder, to afdelingsledere og 34 medarbejdere: Primært pædagoger, to PGU er, en Sosu-assistent samt omsorgsmedhjælpere. Yderligere har vi en pedel og kontorpersonale. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Mette Koudal Nielsen Dato for udfyldelse: Udfyldt af: Mette Koudal Nielsen 1

2 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Lindegården er et botilbud efter servicelovens 108. Se i øvrigt KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Personer med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det vil sige voksne med multiple funktionsnedsættelser. Størstedelen er kørestolsbrugere som skal have hjælp til alt. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Vores pædagogiske indsats tager udgangspunkt i den enkelte beboers handleplan. Vi arbejder ud fra neuropædagogiske principper og sanseintegration. Med den enkelte beboers ressourcer og formåen i fokus. Beboerne er non-verbale, og vi må som personale være gode til at aflæse de, ofte små signaler beboerne sender. Respekt og anerkendelse er vigtige nøgleord i vores arbejde med beboerne. Vi tilstræber at skabe struktur og forudsigelighed, for på den måde at give beboerne overskud til de aktiviteter, vi tilbyder dem. Vi benytter forskellige former for totalkommunikation; Tegn Til Tale, billeder, konkreter og kropssprog. Ved hjælp af neuropædagogik laver vi screeninger, som giver os kendskab til beboernes hjerneskader. Det giver os mulighed for at afdække den enkeltes ressourcer og arbejde med den enkeltes udviklingsmuligheder. Samtidig har beboernes livshistorie en stor betydning. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Lindegården modtager beboere fra 18 år og opefter. Pt. er den yngste 20 år og alderspræsidenten er 65 år. De to afdelinger er opdelt i fire team med seks beboere i hver. Hvert team har sin personalegruppe. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Lindegården hører under Fredensborg kommune. Der er udarbejdet en Lederaftale mellem Lindegårdens forstander og Fredensborg kommune. Lindegårdens MED udvalg har 4 repræsentanter fra afdelingerne, samt begge afdelingsledere. TR for FOA/3F. TR for SL arbejder på Linden. To SR repræsentanter en fra hver afdeling. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Lindegårdens samarbejdspartner internt er Linden, de forskellige team og ledelsen. Lindegården har et ledelsesteam bestående af de fire afdelingsledere og forstander. MED udvalg, personale møder for afdelingerne og teammøder ligger fastlagt i vagtplanen. En gang om året er der pædagogisk handleplansmøde på beboerne, med pårørende og sagsbehandler fra kommunen. Praktikvejlederne for hele Lindegården samarbejder på tværs i et vejlederteam. Vi har ergonautuddannede som giver undervisning i forflytningsteknikker. 2

3 EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Lindegården har mange forskellige samarbejdspartnere. Forældre, pårørende, huslæge, psykiater, fysioterapeuter, sagsbehandlere, tandlæge, fodlæge, frisør, neurolog, bandagist, ortopædkirurg, pædagogiske konsulenter og sagsbehandlende ergoterapeuter og mange flere. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Ved ansættelses start indhenter vi straffeattest/børneattest. Alle ansatte er underlagt tavshedspligt. I forhold til magtanvendelse og indberetning arbejder vi ud fra servicelovens 125,126,127,128. B. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Den studerende placeres i den gruppe, som på det pågældende tidspunkt, kan tilbyde det bedste læringslandskab. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER En forudsætning for at læring og udvikling kan finde sted er, at den studerende selv er interesseret og spørgende. Vi har en forventning om, at den studerende er klar til at udfordre sine egne grænser, og er engageret og aktiv. Det er en forudsætning, at den studerende udviser empati, synlighed, modenhed, samarbejdsevne og er fysisk robust, da det er fysisk krævende arbejde. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerendes arbejdsplan tilrettelægges sammen med den studerende med skiftende arbejdstider i tidsrummet samt weekendarbejde hver 2. eller hver 4. weekend. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Det forventes at den studerende deltager i de arrangementer, som foregår i den pågældende periode. For eksempel julearrangementer. Disse arrangementer kan godt risikere at ligge udenfor den normale arbejdstid. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Den studerende bliver undervist i forflytningsteknik (ergonaut), får et neuropædagogisk oplæg, samt tilbud om at deltage en dag på Linden for at få indblik i forskellen på dag- og døgntilbud. Samt mulighed for at besøge et bofællesskab. 3

4 FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Ved forbesøget vil vi tale om normer, regler, procedure omkring sygdom raskmelding m.m. Den studerende vil blive bedt om at fortælle om sig selv og om relevante erfaringer (praktikdokument). Ligeledes vil vi tale om foreløbige forventninger til den kommende praktik og eventuelt særlige interesser, samt om vores forventninger til den studerende. Den studerende og vejlederen vil udveksle skriftlige personlige data navn, adresse, telefonnumre og evt. alternativ vejledning ved behov. Den studerende vil blive orienteret omkring vores uddannelsesplan, herunder forventninger til læst litteratur. Når den studerende begynder i praktikken, forventes det, at der medbringes en skriftlig præsentation af vedkommende, så alle på Linden og Lindegården ved hvem den studerende er, og hvilke erfaringer han/hun har med sig, samt hvilke forventninger, der er til praktikken. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Den studerende får tildelt en vejleder fra det team, som vedkommende er tilknyttet. Der vejledes i de konkrete situationer i dagligdagen, samt aftalte vejledningstimer. Praktikvejlederne på Lindegården indgår i et vejlederteam, som kan være med til at give en nuanceret vejledning under praktikken. Den praktikansvarlige kan være med til nogle vejledningstimer, for at kunne give den studerende en anden vinkel af samme sag, supervisere vejlederen, samt give anden input m.m. Dette gør vi for at udvikle os som uddannelsessted. At have studerende, ser vi som en opgave for hele Lindegården. Alle kan bidrage med forskellige input, alt efter den studerendes mål og interesser. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der vejledes i de konkrete situationer i dagligdagen, samt aftalte vejledningstimer. Vejledningstimerne dokumenteres ved referatskrivning. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Arbejdet med praktikdokumentet og læringsmålene foregår løbende i dagligdagen, samt diskuteres og evalueres i vejledningstimerne. 4

5 ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Den studerende skal udarbejde læringsmål ud fra praktikstedsbeskrivelsen ved praktikperiodens start. Læringsmålene skal godkendes af Lindegården og uddannelsesinstitutionen senest tre uger efter praktikkens start. Målene skal stemme overens med de gældende krav og de realistiske muligheder. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest 2/3 del henne i praktikperioden og efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen, afholder praktikstedet møde med den studerende, hvor praktikvejleder med udgangspunkt i praktikdokumentet drøfter hvorvidt læringsmålene er opfyldt, eventuelle mangler, og hvordan den studerende kan opfylde læringsmålene i den resterende praktikperiode. Ud fra mødet laver praktikstedet en udtalelse og underretter uddannelsesinstitutionen. Der skrives referat af mødet, som alle parter underskriver. Ved eventuelle tvivlsspørgsmål kan den praktikansvarlige deltage i mødet. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest tre uger før praktikperiodens afslutning, udarbejder praktikvejleder en skriftlig begrundet indstilling om hvorvidt den studerende er godkendt, og hvordan praktikdokumentet er medinddraget. Indstillingen videregives til uddannelsesinstitutionen. Den studerende vil være orienteret om indholdet af indstillingen. Ved eventuel tvivl om, hvorvidt den studerende kan indstilles til godkendelse, henvises til 22 stk. 2. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Der er mulighed for den studerende at udarbejde forskellige projekter, i forhold til sundhed, krop og bevægelse. For eksempel kunne det være emner som sanseintegration, medicin eller motorisk udvikling. Vi benytter Snozelhuset i Helsingør, vores eget sanserum, gynger, trampolin m.m. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Der er mulighed for den studerende at udarbejde forskellige projekter, i forhold til udtryk, musik og drama. For eksempel kunne det være emner som totalkommunikation, musikkens betydning eller imitation. Musikken er også kommunikation og giver rum til forskellige udtryksformer. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK 5

6 Der er mulighed for den studerende at udarbejde forskellige projekter, i forhold til natur. Værksted og teknik er der ikke fokus på i forhold til vore beboere. Vi bruger naturen til at give beboerne naturoplevelser og sanseoplevelser. Vi går ture i nærområdet eller benytter vores bus til længere ture som stranden, Dyrehaven m.m. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE X MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 6

7 udvikling af pædagogisk praksis b) Vi arbejder med inklusion og eksklusion. Det gør vi via, ledsagelse og støtte. Inklusion betyder, at beboerne deltager i det omgivende samfund. Beboerne skal have mulighed for, at lære at færdes i nærmiljøet, at kunne gøre brug af fritidsaktiviteter, gå i forretninger, at kunne benytte sig af offentlig transport, at kunne gå ud og spise, at komme ud at rejse, gå i bio og i teater og meget andet. Beboerne skal have mulighed for, at deltage i samfundet. På lige vilkår som alle andre. Læs mere om handicapkonventionen på - Eksklusion betyder, at beboerne udelukkes/ikke deltager i dele af samfundet, hvor de ikke har samme forudsætninger som andre. c) Voksne personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne modtager bred pædagogisk støtte og omsorg i alle livets forhold. Målgruppen har behov for forudsigelighed og struktur i hverdagen. d) Lindegårdens etiske grundlag definerer vi følgende måde: Hæderlighed er for os, ærlighed i mødet med beboerne/brugerne. Empati er for os, indføling, rettidig og kærlig omsorg. Værdighed er for os, retten til at være det menneske du er. Ansvar er for os, forpligtelsen til at være professionel og personlig på arbejdet og ikke privat. Respekt er for os, at bevare den enkeltes personlige værdighed. Anerkendelse er for os, at andre mennesker er lige så meget værd som dig selv. Lindegårdes principper for det daglige pædagogiske arbejde er, at personalet udviser etisk og moralsk adfærd i kontakten/samspillet med beboerne/brugerne. Personalet skal udvise fælles holdning i forhold til respekt for den enkeltes ret til at have værdi, opleve at blive taget alvorligt, at kunne vælge, handle og blive forstået, at opleve tryghed og selvværd i hverdagen. Vores mål er, at beboerne/brugerne har størst mulige indflydelse på eget liv og livskvalitet. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker. Vi målretter indsatsen til den enkeltes behov og opretholdelse og udvikling af færdigheder, med respekt for det hele menneske. Vi arbejder for, at give den enkelte mulighed for livsudfoldelse gennem kontakt, støtte, vejledning og omsorg, samt tilbud om samvær og aktiviteter. 7

8 e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog med henblik på fastholdelse af praktikdokument og læringsmål og som oplæg til diskussion i vejledningstimerne. 1. praktikperiode Vi forventer: - at den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde, ved at iagttage, beskrive og øve sig. - at den studerende er klar til at udfordre sine egne grænser, ved at vise vilje i at lære nyt. - at den studerende viser interesse og undren, er aktiv og engageret til vejledningstimer og møder. - at den studerende er opmærksom og bevidst reflekterer over egen praksis og konkrete problemstillinger. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer a) Samarbejde, samspil og relationer mellem beboerne i fællesskabet er en daglig pædagogisk proces, hvor pædagogen spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe rammer for, at beboerne får en tryg hverdag. Relationen mellem beboerne og personalet er en fundamental del af det pædagogiske arbejde. Herunder er etik, magt- og omsorgsbegreber grundlæggende elementer. Samarbejde på tværs af forskellige faggrupper og pårørende, er en stor del af det pædagogiske arbejde, for på bedst mulige måde at hjælpe beboerne til at formidle egne ønsker og behov. b) Beboerne skal have indflydelse på eget liv og relationer. Der skal skabes mulighed for, at udtrykke ønsker og behov, at blive hørt og at beboerne er trygge i deres relationer. Relationen mellem beboer og pædagogen er vigtig, da dette er motivationen til at komme videre og arbejde mod udvikling. Uden samspillet beboere og personale imellem, ville udviklingen ikke kunne finde sted. Jo bedre relationen er, jo bedre er mulighederne for at aflæse beboernes mimik og kropsprog. c) Kommunikation på forskellige niveauer og med forskellige metoder er en måde at sikre beboerne muligheder for at udtrykke ønsker og behov og det øger mulighederne for at skabe relationer med andre. Forskellige kommunikative former er nødvendige, for at sikre den enkeltes mulighed for kontakt med andre og for at skabe struktur og forudsigelighed. Vi arbejder blandt andet med tegn til tale (TTT), billeder og piktogrammer, strukturtavler, kalendere og almindelig tale og skrift. Det vigtigt, at kunne aflæse kommunikative behov hos den enkelte beboer, så der kan udarbejdes helt særlige metoder for den enkelte. Vi bruger blandt andet strukturtavler og billeder som hjælpemiddel til forudsigelighed for, at beboeren skal kunne overskue og have struktur på sin hverdag. De bruges på flere forskellige måder og de ser forskellige ud, afhængig af beboerens behov. d) Det er vigtig i hverdagen at være bevidst om sin magt i forhold til beboerne. Det kræver konstant refleksion, at 8

9 handle etisk korrekt. Magten skal behandles med respekt og omsorg for den enkelte beboer. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende kan deltage ved at iagttage, beskrive og øve sig ved at indtage den observerende rolle ved siden af sin vejleder. Det pædagogiske arbejde indeholder, personlig pleje af beboerne, at spise/give beboerne mad, igangsættelse af aktiviteter. Pårørende samarbejde, samarbejde på tværs i huset samt med eksterne samarbejdspartnere. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Som udgangspunkt bygger relationen på respekt og anerkendelse af det enkelte individ. Vi forventer, at den studerende er opmærksom og bevidst reflekterer over egen praksis i relationsarbejde med såvel beboere og personale. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Den studerende deltager aktivt i gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer ved at bidrage med egne observationer, refleksioner og erfaringer. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis I vejledningstimerne og på pædagogiske møder gives der mulighed for opsamling og refleksion af den studerendes erfaringer. Vejlederen tilbyder supervision og feedback på den studerendes refleksioner fra praksis. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Vi forventer at den studerende udviser personlig indsigt i forhold til egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder og kan begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis i det daglige pædagogiske arbejde, og kan demonstrere det både i det daglige arbejde og til vejledningstimerne. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Faglige temaer samt litteratur vælges alt efter, hvor den studerende er, også i forhold til, hvad der er relevant for at opfylde læringsmålene under hver praktikperiode. Vi har en omfattende litteraturliste, hvor vi kan anbefale relevant litteratur bøger, artikler og film. Dette drøftes med den studerende på forbesøget. 9

10 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Overordnet tager vi udgangspunkt i loven om social service Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. b) Vi arbejder med inklusion og eksklusion. Det gør vi via, ledsagelse og støtte. Inklusion betyder, at beboerne deltager i det omgivende samfund. Beboerne skal have mulighed for, at lære at færdes i nærmiljøet, at kunne gøre brug af fritidsaktiviteter, gå i forretninger, at kunne benytte sig af offentlig transport, at kunne gå ud og spise, at komme ud at rejse, gå i bio og i teater og meget andet. Beboerne skal have mulighed for, at deltage i samfundet. På lige vilkår som alle andre. Læs mere om handicapkonventionen på - Eksklusion betyder, at beboerne udelukkes/ikke deltager i dele af samfundet, hvor de ikke har samme forudsætninger som andre. c) Voksne personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne modtager bred pædagogisk støtte, vejledning, og omsorg i alle livets forhold. Målgruppen har behov for forudsigelighed og en vis struktur i hverdagen for at have overskud til at opfylde egne behov. d) Lindegårdens etiske grundlag definerer vi følgende måde: 10

11 Hæderlighed er for os, ærlighed i mødet med beboerne/brugerne. Empati er for os, indføling, rettidig og kærlig omsorg. Værdighed er for os, retten til at være det menneske du er. Ansvar er for os, forpligtelsen til at være professionel og personlig på arbejdet og ikke privat. Respekt er for os, at bevare den enkeltes personlige værdighed. Anerkendelse er for os, at andre mennesker er lige så meget værd som dig selv. Lindegårdes principper for det daglige pædagogiske arbejde er, at personalet udviser etisk og moralsk adfærd i kontakten/samspillet med beboerne/brugerne. Personalet skal udvise fælles holdning i forhold til respekt for den enkeltes ret til at have værdi, opleve at blive taget alvorligt, at kunne vælge, handle og blive forstået, at opleve tryghed og selvværd i hverdagen. Vores mål er, at beboerne/brugerne har størst mulige indflydelse på eget liv og livskvalitet. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker. Vi målretter indsatsen til den enkeltes behov og opretholdelse og udvikling af færdigheder, med respekt for det hele menneske. Vi arbejder for at give den enkelte mulighed for livsudfoldelse gennem kontakt, støtte, vejledning og omsorg, samt tilbud om samvær og aktiviteter. e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog med henblik på fastholdelse af praktikdokument og læringsmål og som oplæg til diskussion i vejledningstimerne. 2. praktikperiode Vi forventer: - at den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde, ved at planlægge og udføre pædagogiske forløb på egen hånd. - at den studerende er i stand til at kunne observere og analysere situationer. - at den studerende inddrager opnået viden og erfaring samt kan reflektere over en problematik ud fra opnået pædagogisk indsigt. - at den studerende kan planlægge og gennemføre et pædagogisk forløb og kan løse problemer i kendte situationer alene og i samarbejde med andre. 11

12 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde a) Den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i den enkeltes beboers funktionsniveau, hvor selv- og medbestemmelse er i fokus. Hverdagen tilrettelægges i samarbejde med beboeren og bygger på respekt, anerkendelse, forudsigelighed og den struktur der er nødvendig for den enkelte. Hver beboer har sin egen lejlighed og fuld råderet over denne. Personalet kommer som gæst i huset og har samtidig en forpligtelse i kraft af sit pædagogiske virke på stedet og er underlagt alle relevante regler, love og Lindegårdens værdigrundlag i forbindelse med udførelse af arbejdet. b) I fællesskab med pårørende eller værge har kontaktteams ansvar for den enkelte beboers trivsel. c) Vi anser os for beboernes forlængede arm og arbejder på at højne livskvaliteten for det enkelte individ. d) Vi søger at tilbyde beboerne så bred en vifte af tilbud som mulig ud fra de vilkår der byder sig for den enkelte. e) Vi arbejder på at skabe fælles rammer og kultur med udgangspunkt i fælles værdier og etik med hele Lindegården og mødes i forskellige sammenhæng på tværs af afdelingerne. Det er vigtigt for os at have en positiv, stabil og synlig ledelse med tydelige rammer og værdier, hvilket har en positiv afsmittende effekt på såvel medarbejdere som beboere. f) Eksternt og internt samarbejde har afgørende betydning for beboernes hverdag og livskvalitet. Vi har fokus på beboernes selv- og medbestemmelse og magtforholdet/relationen mellem beboerne, os og andre professionelle samarbejdspartnere. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende bidrager i tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske arbejde, ved at planlægge og udføre pædagogiske forløb på egen hånd og er i stand til at kunne observere og analysere situationer. 12

13 Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Den studerende inddrager opnået viden og erfaring i et pædagogisk forløb og reflekterer over en problematik ud fra opnået pædagogisk indsigt. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende kan i samråd med vejleder planlægge og gennemføre en pædagogisk proces. Dokumentation kan ske ved udarbejdelse af handlingsplan eller forløbsbeskrivelse. Evaluering foregår til vejledningstimer og pædagogiske møder med andre medarbejdere. Vejleder tilbyder at analysere handlingsplanen. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Den studerende kan dokumentere via praktikdokument, faglige og personlige udviklings og læringsmål og logbog. Vi forventer, at den studerende kan demonstrere det planlagte forløb og derefter redegøre og formidle den udførte pædagogiske praksis ved vejledningstimer samt til pædagogiske møder. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Til vejledningstimer og pædagogiske møder skal den studerende begrunde det selvvalgte planlagte pædagogiske forløb og derefter forholde sig kritisk og etisk til egen og praktikstedets handlemåde, pædagogiske teorier, praksis og tænkemåder. Vejleder tilbyder supervision og feedback på den studerendes udførte praksis og refleksioner. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Faglige temaer samt litteratur vælges alt efter, hvor den studerende er, også i forhold til, hvad der er relevant for at opfylde læringsmålene under hver praktikperiode. Vi har en omfattende litteraturliste, hvor vi kan anbefale relevant litteratur bøger, artikler og film. Dette drøftes på forbesøget. 13

14 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Overordnet tager vi udgangspunkt i loven om social service Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. b) Vi arbejder med inklusion og eksklusion. Det gør vi via, ledsagelse og støtte. Inklusion betyder, at beboerne deltager i det omgivende samfund. Beboerne skal have mulighed for, at lære at færdes i nærmiljøet, at kunne gøre brug af fritidsaktiviteter, gå i forretninger, at kunne benytte sig af offentlig transport, at kunne gå ud og spise, at komme ud at rejse, gå i bio og i teater og meget andet. Beboerne skal have mulighed for, at deltage i samfundet. På lige vilkår som alle andre. Læs mere om handicapkonventionen på - Eksklusion betyder, at beboerne udelukkes/ikke deltager i dele af samfundet, hvor de ikke har samme forudsætninger som andre. c) Voksne personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne modtager bred pædagogisk støtte, vejledning og omsorg i alle livets forhold. Målgruppen har behov for forudsigelighed og en vis struktur i hverdagen for at have overskud til at indgå i aktiviteter. d) Lindegårdens etiske grundlag definerer vi følgende måde: 14

15 Hæderlighed er for os, ærlighed i mødet med beboerne/brugerne. Empati er for os, indføling, rettidig og kærlig omsorg. Værdighed er for os, retten til at være det menneske du er. Ansvar er for os, forpligtelsen til at være professionel og personlig på arbejdet og ikke privat. Respekt er for os, at bevare den enkeltes personlige værdighed. Anerkendelse er for os, at andre mennesker er lige så meget værd som dig selv. Lindegårdes principper for det daglige pædagogiske arbejde er, at personalet udviser etisk og moralsk adfærd i kontakten/samspillet med beboerne/brugerne. Personalet skal udvise fælles holdning i forhold til respekt for den enkeltes ret til at have værdi, opleve at blive taget alvorligt, at kunne vælge, handle og blive forstået, at opleve tryghed og selvværd i hverdagen. Vores mål er, at beboerne/brugerne har størst mulige indflydelse på eget liv og livskvalitet. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker. Vi målretter indsatsen til den enkeltes behov og opretholdelse og udvikling af færdigheder, med respekt for det hele menneske. Vi arbejder for at give den enkelte mulighed for livsudfoldelse gennem kontakt, støtte, vejledning og omsorg, samt tilbud om samvær og aktiviteter. e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog med henblik på fastholdelse af praktikdokument og læringsmål og som oplæg til diskussion i vejledningstimer og til pædagogiske møder. 3. praktikperiode Vi forventer: - at den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde, ved selvstændigt at planlægge og udføre pædagogisk forløb med udvikling som resultat - at den studerendes kompetence og ansvar er skærpet og har opnået en højere faglig bevidsthed. - at den studerende nu kan perspektivere, relatere, diskutere, formulere, overskue og underbygge egne refleksioner. - at den studerende kan arbejde bevidst med udvikling af strategier og holdninger og kan tage ansvar for i forhold til det pædagogiske arbejde. 15

16 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver a) Pædagogens arbejdsområde omfatter en bred vifte af tværprofessionelt samarbejde til gavn for den enkelte beboer. Opgaverne varierer afhængig af den enkelte beboers ønsker, behov, ressourcer og forudsætninger, lige fra personlige basale behov ( fx mærke eller begrænse sult og tørst, badning, tandbørstning og meget mere), sociale relationer og netværksdannelser til fysiske behov og udfoldelser. b) Der udarbejdes pædagogiske handleplaner og pædagogiske metoder ud fra beboernes ønsker, behov, ressourcer og forudsætninger. Handleplanerne udarbejdes ud fra fast tilrettelagt metode og skema. c) Respekt og anerkendelse ligger til grund for vores daglige virke og det indebærer, at vi på bedst mulig måde søger at støtte og hjælpe den enkelte i udvikling, selvstændiggørelse og værdifuldt liv. d) Viden om normaludvikling, neuropædagogik og forskellige former for kommunikation, er med til at danne grundlag for udarbejdelse af metoder til vore beboere med funktionsnedsættelser. e) I takt med samfundsudviklingen er der blevet og bliver stillet større krav om synliggørelse af praksis og krav til dokumentation og kontrol på området. Der er love og regler til beskyttelse af målgruppen og der er mere fokus på målgruppen end tidligere. f) Individualismen har stor betydning for professionens virke, da der stilles større krav i forhold til ydelserne for den enkelte beboer. g) Det er vigtigt at den professionelle er klædt på til opgaverne og gør sig bevidst om hvilke krav der stilles både i forhold til den enkelte, samfund og pårørende. Desuden er det vigtigt at være bevidst om hvor grænserne til andre professioner går, da det tværprofessionelle samarbejde udgør en stor del i det daglige arbejde. h) For at opnå bedst mulig resultat i et tværprofessionelt samarbejde er det nødvendigt at pædagogen er professionel og ikke privat, lydhør, tydelig i sit budskab, tolerant og ydmyg i forhold til opgaven. 16

17 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Den studerende skal udføre og planlægge et selvstændigt pædagogisk forløb, med udvikling som mål og resultat. Der forventes, at den studerende beskriver mål og metode inden forløbet udføres. Før, under og efter forløbet vil vejleder være til rådighed som supervisor. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Vi forventer, at den studerende nøje overvejer og beskriver behov og formål med den udvalgte gruppe, i forhold til det pædagogiske forløb. For at målrette indsatsen forventes der forslag af metoder til brug for gennemførelse af forløbet, hvilke kan diskuteres og perspektiveres ved pædagogiske møder og til vejledningstimer. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Den studerende kan overskue og arbejde bevidst med at udvikle strategier og holdninger, er opsøgende i forhold til specifik viden på særlige områder der er vigtige for målgruppen og tager ansvar for det pædagogiske arbejde der udføres. Dette redegøres og diskuteres med vejleder. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Vi forventer, at den studerende analyserer og reflekterer i forhold til egen erfaring og praksis og at det sker i dagligdagen samt til møder og vejledningstimer. Vi forventer også, at den studerende analyserer og reflekterer samt deltager i og forholder sig kritisk i forhold til Lindegårdens praksis og metoder og derved opnår viden og erfaring. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Det forventes at den studerendes kompetence og ansvar er skærpet, at der er opnået en høj faglig bevidsthed i forhold til egen praksis og at den studerende kan relatere, kombinere, formulere og underbygge sine refleksioner, både i forhold til at dokumentere det pædagogiske forløb såvel som til pædagogiske møder og vejledningstimer. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode 17

18 Faglige temaer samt litteratur vælges alt efter, hvor den studerende er, også i forhold til, hvad der er relevant for at opfylde læringsmålene under hver praktikperiode. Vi har en omfattende litteraturliste, hvor vi kan anbefale relevant litteratur bøger, artikler og film. Dette drøftes på forbesøget. C. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Der er læring i det daglige pædagogiske arbejde, da udgangspunktet er det enkelte hele menneske og dets behov, ressourcer, forudsætninger og ønsker. Grundlæggende arbejder vi ud fra mennesket i fokus, børns normale udvikling, udviklingsalder og forskellige kommunikationsformer. Konkrete metoder udarbejdes i forhold til neuropædagogik og den enkelte beboer. Det kan handle om forudsigelighed i beboerens hverdag, hvor vi prøver at finde den bedst egnede måde for beboeren, at overskue dagligdagen. En metode kan være brug af strukturtavle med piktogrammer, tekst eller symboler, der viser beboeren hvad dagen indeholder. På den måde kan det være at beboeren kan overskue hvad der sker i dag. Brugers livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Udgangspunktet i det pædagogiske arbejde på Lindegården, er så vidt mulig at kompensere for den enkeltes handicap, respektere beboerne og fokusere på udviklingsmuligheder hos den enkelte. Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Mennesker med funktionsnedsættelser kan ikke beskrives kollektivt i forhold til deres diagnose, men må beskrives, mødes og forstås i deres unikke individualitet. Læring og udvikling skal ses som en mulighed for alle og pædagogen må se sig selv som en del af den enkeltes læringsmulighed. Neuropædagogikken sætter fokus på den enkeltes ressourcer og problematikker, hvilket giver redskaber til at imødekomme og forstå vore beboere bedre. Inklusion og eksklusion Vi arbejder med inklusion og eksklusion. Det gør vi via, ledsagelse og støtte. Inklusion betyder, at beboerne deltager i det omgivende samfund. Beboerne skal have mulighed for, at lære at færdes i nærmiljøet, at kunne gøre brug af fritidsaktiviteter, gå i forretninger, at kunne benytte sig af offentlig transport, at kunne gå ud og spise, at komme ud at rejse, gå i bio og i teater og meget andet. Beboerne skal have mulighed for, at deltage i samfundet. På lige vilkår som alle andre. Læs mere om handicapkonventionen på Eksklusion betyder, at beboerne udelukkes/ikke deltager i dele af samfundet, hvor de ikke har samme forudsætninger som andre. Omsorg, magt og relationsdannelse Pædagogens rolle er hele tiden at være opmærksom på de signaler beboerne sender og det beboerne giver udtryk for, samtidig skal pædagogen analysere objektivt og ikke lave egne fortolkninger. Her er det meget vigtigt at delagtiggøre kolleger og andre sparringspartnere i analysen, sådan at beboeren får den optimale hjælp, omsorg og vejledning. Det er vigtigt at beboerne har indflydelse på eget liv og at relationen mellem beboer og pædagog er tryg og ligeværdig, da der ellers kan opstå en skævvridning af magtforholdet mellem beboer og pædagog. 18

19 Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Lindegården har et pårørenderåd som mødes med ledelsen to gange om året. Pårørenderådet er beboernes repræsentanter. En gang om året holder Lindegården pårørendemøde. Alle beboernes forældre eller pårørende inviteres til dette møde hvor forskellig information eller oplæg videreformidles. Tre gange om året udkommer Lindebladet, hvor både beboere, pårørende, personale og ledelse kan komme med indslag Endvidere afholdes der forskellige arrangementer i løbet af året. En gang årlig holdes pædagogisk handleplansmøde for den enkelte beboer, her deltager pårørende, kontaktperson, personale fra dagtilbud, sagsbehandler fra bopælskommune og ledelsen. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Alle beboerne har dagtilbud enten på Linden eller eksterne tilbud. Derudover arbejder vi med stimulering af sanserne. Grundet vores beboeres lave udviklingstrin har vi fokus på de helt basale motoriske øvelser. Det vil sige det er vestibulær, - taktil og procrioceptivsanserne vi arbejder med og laver øvelser udfra. Vi har fokus på at beboerne ikke selv tager initiativ til aktiviteter, det er derfor pædagogens ansvar at beboerne får så mange sansestimuli dagligt som muligt. Brugerinddragelse og rettigheder Socialpædagogisk praksis skal udøves i overensstemmelse med menneskerettigheder og vægtning af etiske værdier, og må derfor tage udgangspunkt i, at give den enkelte bruger mulighed for at realisere sine rettigheder og få mulighed for at blive inkluderet i sit eget liv og det omgivende samfund via selvbestemmelse og deltagelse. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Lov om social service Lov om social service kapitel 21, bekendtgørelse om magtanvendelse. Handicap konventionen se mere på Kompensationsmuligheder Der findes hjælpemidler der kan kompensere for såvel fysiske som kommunikative behov hos beboerne. Der kan foranstaltes udredninger af specifikke problemstillinger for den enkelte. Beboerne har rettighed til at modtage pension og tilskudsordninger fx medicinkort og vederlagsfri fysioterapi. Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer Alle har ret til at give udtryk for ønsker og behov og øve indflydelse på deres egen dagligdag. Det er derfor pædagogens opgave at inddrage alle relevante former for kommunikationsmidler, det kan være kropssprog, mimik, konkreter, billeder, tegn til tale, talemaskiner m.m. Det vil sige totalkommunikation. Totalkommunikation har fokus på relationen mellem bruger og pædagog, og det at tage de til rådighed stående midler i brug i forhold til kommunikation. Valg af kommunikationsformerskal ske ud fra den enkeltes forudsætninger og med respekt for den enkelte. 19