D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

Transkript

1 Maj 2014 D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Den fælles landbrugspolitik er EU's svar på, hvordan man sikrer 12 millioner landmænd en fornuftig levestandard og 500 millioner borgere en stabil forsyning med varierede og sikre fødevarer. Den fælles landbrugspolitik styrker EU-landbrugets konkurrenceevne og gør det mere bæredygtigt, ved at der via landbrugspolitikken ydes direkte betalinger til landmændene, gennemføres markedsforanstaltninger og finansieres programmer til udvikling af landdistrikterne i EU. Investeringer i dansk landbrug i perioden I de kommende 7 år vil der via den nye landbrugspolitik blive investeret over 7 mia. EUR 1 i dansk landbrug og danske landdistrikter. Det er på EU-niveau fastlagt, hvilke nøgleområder der skal investeres i, f.eks. beskæftigelse, bæredygtighed, modernisering, innovation og kvalitet. Danmark har dog mulighed for at tilpasse både de direkte betalinger og programmerne til udvikling af landdistrikter, således at de opfylder landets specifikke behov. Mere retfærdige og miljøvenlige direkte betalinger De nye direkte betalinger skal fordeles mere retfærdigt mellem medlemsstaterne, regionerne og landmændene, og der anvendes ikke længere "historiske referencer". Der er ca. 6,4 mia. EUR til rådighed til direkte betalinger i Danmark. Det er kun aktive landmænd, der kan nyde godt af indkomststøtteordninger, og der er foruden de allerede eksisterende støtteforanstaltninger indført en ny supplerende støtte på 25 %, som ydes til unge landmænd i de første fem år efter etablering for at tilskynde dem til at etablere virksomhed. Danske landmænd skal med støtte fra den fælles landbrugspolitik træffe enkle, gennemprøvede foranstaltninger, der gør landbruget mere bæredygtigt og bekæmper klimaforandringerne. 30 % af de direkte betalinger vil være knyttet til tre former for miljøvenlig landbrugspraksis, nemlig afgrødediversificering, opretholdelse af permanente græsarealer og bevarelse af miljøfokusområder svarende til 5 % af bedriftens omdriftsareal eller gennemførelse af foranstaltninger, der anses for at have en mindst lige så gavnlig indvirkning på miljøet. Et mere markedsorienteret landbrug Med afskaffelsen af de resterende produktionsbegrænsninger, dvs. sukkerkvoterne i 2017 og den nuværende ordning med plantningsrettigheder for vin i 2015 samt en bekræftelse af en tidligere beslutning om at ophæve mælkekvoteordningen i 2015, tilstræbes det med den nye fælles landbrugspolitik at fortsætte udviklingen hen imod større markedsorientering. Der vil desuden kun blive ydet eksportstøtte under særlige markedsbetingelser. 1 Den samlede bevilling til direkte betalinger og udvikling af landdistrikter i perioden (i løbende priser). Kontaktoplysninger: GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter - Kontoret for Analyse af og Perspektiver for Landbrugspolitikken Telefon: Agri-E1@ec.europa.eu European Union, Kopiering tilladt med kildeangivelse. 1

2 Støtte til nøgleprioriteter for udviklingen af de danske landdistrikter Danmark vi i perioden få tildelt ca. 630 mio. EUR til foranstaltninger, der er til gavn for landdistrikterne. Pengene vil blive anvendt i overensstemmelse med veldefinerede prioriteter, der er fastsat i det såkaldte landdistriktsudviklingsprogram. Det overordnede tema i det danske landdistriktsprogram er grøn vækst, hvilket er en fortsættelse af den strategi, der allerede blev fastlagt i den foregående programmeringsperiode. Programmet har til formål at virkeliggøre den fælles landbrugspolitiks tre hovedmålsætninger, med fokus på: styrkelse af landbrugssektorens konkurrenceevne ved hjælp af innovation og mere bæredygtige produktionsmetoder bevarelse af økosystemer og effektiv udnyttelse af naturressourcerne skabelse af betingelserne for økonomisk og social udvikling i landdistrikterne. Økologisk produktion står højt på dagsordenen i det nye landdistriktsprogram. Overordnet set går godt 75 % af den planlagte EU-støtte til opfyldelsen af miljø- og klimarelaterede mål. Støtten til lokalområder via Leader-metoden skal hovedsagelig gå til små virksomheder og jobskabelse. De vigtigste resultater i perioden Siden 2007 er der via den fælles landbrugspolitik investeret knap 7,7 mia. EUR 2 i dansk landbrug og danske landdistrikter med det sigte at stabilisere landmændenes indkomst, modernisere bedrifterne og gøre dem mere bæredygtige og sikre befolkningen forsyninger af sikre kvalitetsfødevarer til rimelige priser. Direkte betalinger - en stor fordel for danske landmænd Direkte betalinger har i de seneste år været det vigtigste sikkerhedsnet og en drivkraft for moderniseringen af danske bedrifter. I 2012 modtog Danmark over 939 mio. EUR til direkte betalinger, som blev udbetalt til ca støttemodtagere, hvoraf 45 % modtog et beløb på under EUR. Indfrielse af potentialet i vigtige landbrugssektorer I 2012 anvendte EU ca. 12 mio. EUR på markedsforanstaltninger i Danmark. Størstedelen af beløbet gik til frugt og grøntsager og mælk og mejeriprodukter. Fremme af vækst og beskæftigelse i danske landdistrikter Siden 2007 er der via den fælles landbrugspolitik foretaget investeringer i den danske fødevare- og skovbrugssektor og i landdistrikterne for over 450 mio. EUR, idet investeringerne hovedsagelig har været rettet mod tiltag, der vedrører konkurrence- og bæredygtig produktion af fødevarer og skovbrugsprodukter, varierede og gode miljøforhold og attraktive levevilkår i landdistrikterne. Tilførslen af EU-midler til landbrugsfødevarevirksomheder i landdistrikterne har givet pote, navnlig når det gælder opretholdelse af en bæredygtig landbrugsproduktion og forbedring af livskvaliteten i de danske landdistrikter. Siden 2007 har de landdistriktsmidler, der er anvendt i Danmark, helt konkret bidraget til: 2 De samlede udgifter til direkte betalinger, markedsforanstaltninger og udvikling af landdistrikter i perioden (i løbende priser). 2

3 udvikling af over 100 nye produkter gennem et samarbejde mellem de forskellige aktører i fødevare- og skovbrugssektoren skabelse af over nye arbejdspladser både i landbruget og i andre sektorer bedre tjenesteydelser til borgere i landdistrikterne. De midler, der er anvendt til landdistriktsudvikling, har ligeledes sat skub i udviklingen af en mere bæredygtig landbrugsmodel: Der er ydet støtte til over økologiske producenter (svarende til hektar). Godt hektar er omfattet af støtteordninger, som bidrager til at forbedre biodiversiteten og jordbundens kvalitet, mens der er hektar, der dyrkes efter metoder, som øger vandkvaliteten og afbøder klimaforandringerne. Eksempler på landdistriktsprojekter, som har fået støtte via den fælles landbrugspolitik Miljøneutral svineproduktion Værum Vestergaard A/S Projektet tager sigte på ved hjælp af investeringer, innovation og udvikling af teknologi inden for gyllekummer, gylleforsuring, luftkøling, luftcirkulation og luftrensning at realisere målet om en miljøneutral og bæredygtig svineproduktion på en bedrift, som er beliggende i et miljømæssigt følsomt område. Dyrevelfærd og miljøet blev sat i højsædet under planlægningen af den nye stald. Projektet var så vellykket, at det vandt Dansk Landbrug og Miljøministeriets Miljøteknologipris i Samlede omkostninger: EUR (EU-bidrag: EUR) Højteknologisk kødforarbejdning, der sikrer sporbarheden (Himmerlandskød A/S) Indførelsen med støtte fra ELFUL (foranstaltning 123) af en revolutionerende ny forarbejdningsteknologi har givet Himmerlandskød en markedsfordel, i og med at alle deres kødprodukter (kalve- og oksekød) kan spores lige fra producenten og helt frem til forbrugeren. Samlede omkostninger: 1,8 mio. EUR Udvikling af det energineutrale væksthus (Hjorteberg A/S) Projektet har resulteret i, at der er udviklet et helt nyt varmesystem til væksthuse. Systemet er udviklet på grundlag af et kølesystem, som er konverteret, således at det lagrer varmen i magasiner under jorden. Med denne teknologi er det som planlagt lykkedes at reducere væksthuses anvendelse af fossile brændstoffer betragteligt med deraf følgende omkostningsbesparelser. Samlede omkostninger: EUR (EU-bidrag: EUR) 3

4 DANSK LANDBRUG - ET OVERBLIK Primærsektoren tegner sig for 1,2 % af landets økonomi (den samlede BVT) og for 2,4 % af den samlede beskæftigelse. Dette ligger under gennemsnittet på EUniveau, både når det gælder økonomien (1,7 % i EU-27) og beskæftigelsen (5,2 % i EU- 28). De fleste af Danmarks bedrifter er store: Faktisk omfatter 19,2 % af bedrifterne over 100 hektar sammenlignet med blot 2,7 % i EU-28. Gennemsnitsalderen i landbrugssektoren er generelt lavere end i EU-28 som helhed: i Danmark er 4,7 % af landmænd under 35 år (7,5 % i EU-28), mens kun er 18,7 % er over 64 år (30 % i EU- 28). A specialised agricultural model Importance of rural areas Milk 19,4% Cereals 13,1% Veg&hort products 7,4% Forage plants 5,4% 100% 80% 1% 48% 22% 31% 27% Cattle 3,9% Industrial crops 3,0% 60% 40% 49% 44% 45% Other 16,6% 20% 51% 30% 25% 27% Pigs 31,3% 0% Territory Population GVA Employment Output components ( average); values at constant producer prices Predominantly Rural Predominantly Urban Intermediate regions Farmer's income continues to be more volatile than wages and salaries in other sectors Agricultural income (Indicator A) Wages and salary index - Construction Wages and salary index - Industry Wages and salary index - Services 4

5 Hvad synes danskerne om den fælles landbrugspolitik? Ifølge den seneste Eurobarometerundersøgelse, der blev foretaget ved udgangen af 2013, mener 74 % af danskerne, at den fælles landbrugspolitik kommer alle EUborgere til gode og ikke blot landmændene. Som forklaring på, hvorfor EU afsætter så omfattende midler til den fælles landbrugspolitik, svarer 51 % af respondenterne, at "finansiel støtte til landmændene gør det muligt at sikre fødevareforsyningerne", 50 %, at "det er nødvendigt at sikre fødevareforsyningerne og samtidig beskytte miljøet" og 42 %, at "det er dyrere at producere i EU end i andre lande på grund af de højere normer". Datakilder: Eurostat og Rural Development Report