14. mødedag, torsdag den 18. maj 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

Transkript

1 14. mødedag, torsdag den 18. maj 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Mødet er åbnet. Inden vi går over til første dagsordenspunkt for i dag, så skal jeg lige udtale eller vende lige tilbage til dagsordenen og da der skal behandles forespørgsler i dag, så skal jeg udtale, at dagsordenspunkt 86, Godmand Rasmussens forslag om ordblinde og andre med lommepenge, hvordan landsstyret kan give noget tilskud, at han er blevet tilfreds med sin skriftlige besvarelse, så behøver han ikke at få det behandlet her i Tinget. Og det går vi så ind for. Og med hensyn til redegørelse for dagsordenen, så skal vi udtale, at dagsordenen for Landstingets møder i dagene den 22. og 23. maj 2006 er blevet udvidet ved efteranmeldelse og flytning af behandlinger. Det vil derfor kunne forekomme, at mødernes varighed bliver længere end oprindeligt forudsat. Der er ikke planlagt udvalgsarbejde i de pågældende dag med baggrund, så indstiller Formandskabet, at Landstingets møde i de to nævnte dage, dvs. mandag og tirsdag påbegyndes kl er der nogen, der er imod dette? Det er ikke tilfældet. Så møder vi kl fra og med mandag og tirsdag. Og det første dagsordenspunkt: 1

2 14. mødedag, torsdag den 18. maj Dagsordenens punkt 38 Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning. (Siumuts Landstingsmedlemmer) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut. Tak! Turismeerhvervet bør tilrettes den grønlandske levevis og kultur. Organiseringen og ledelsen af Greenland Tourism A/S vurderer vi som fjernt fra det grønlandske, derfor er driften af turisterhvervet drejet hen på udenlandske forhold med meget lidt medvirken fra den grønlandske befolkning fra kysten. Derfor fremlægger Siumut herved forslag til forespørgselsdebat om etablering af en struktur for Greenland Tourism A/S, således at den grønlandske befolkning kan deltage mest muligt, mere aktivt og mere direkte i turisterhvervet, samt drage mest mulig nytte af erhvervet. Organisering og ledelse bør ske på baggrund af den grønlandske kultur. Turisterne bør hilses velkommen i landet af grønlændere, guidet og introduceret for befolkningen. Uddannelsen af turistmedarbejderne bør ske som en erhvervsuddannelse med drift af turisterhvervet for øje, og turisten skal på hotellerne kunne opleve grønlandske produkter langt mere end det tilrettelægges i dag. Vi påtænker følgende målsætninger: 2

3 Styrkelse af brugen af grønlændere i transporten af turister. Grønlændere skal have mulighed for kompetencegivende uddannelser indenfor turisterhvervet. Styrkelse af rådgivningen indenfor overnatningsmulighederne serviceringen servering af grønlandske produkter hundeslæde arrangementer handel sproglige kundskaber Organisationen Kalaallit Takornariartitseqatigiit ( Grønlandske Turistoperatører ) skal etableres. Derigennem sikres kvalitet og priser, samt at Grønlandske interesser plejes i driften af erhvervet. Mulighederne for at spis hjemme hos -ordninger styrkes og forøges. Drift og servicering af turisterhvervet gennemføres og betragtes som en industri. Servicering af turister i Grønland bør have som krav, at det gennemføres af grønlændere. Med henblik på en ny struktur i serviceringen og driften af turisterhvervet på baggrund af disse punkter skal vi derfor foreslå, at Landsstyret etablerer en arbejdsgruppe, som skal fremlægge forslag til ny struktur til Landstingets drøftelse. Vort land er langstrakt. Forholdene er meget forskellige fra sted til sted. Derfor mener vi, at tilbud til turisterne skal have udgangspunkt i forholdene og de skikke, der er for Sydgrønland, Midtgrønland, Disko-Bugten, Nordgrønland og Østgrønland. I forberedelserne for vor lands selvstændighed mener vi, at Grønlands kultur skal være udgangspunkt i turisterhvervet. Med disse fremlæggelser stiller vi forslaget til forespørgselsdebat med ønske om en positiv debat i Landstinget. Tak! Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. 3

4 Og det var så Jens-Lars Fleischer, Siumut. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, der kommer med en besvarelse. Værsgo! Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Atassut. Svarnotat Tak! Jeg takker for Siumut-gruppens forslag til en forespørgselsdebat om udviklingen på turismeområdet. Det giver mig en god anledning til at redegøre for den spændende udvikling, der i disse år sker på turismeområdet og Landsstyrets syn på nogle af de udfordringer, vi står overfor i udviklingen af denne sektor. Jeg kan indledningsvis oplyse, at jeg på Landstingets efterårssamling forventer at forelægge en turismepolitisk redegørelse sammen med en ny flerårig turismestrategi, der skal afløse den hidtidige strategi- og handlingsplan for , "Tre vigtige år". Den kommende flerårige strategi vil få betydning for den måde, Landsstyrets indsats for fremme af turismen vil blive tilrettelagt fremover. I forbindelse med redegørelsen vil Landstinget få bedre mulighed end ved denne forespørgselsdebat for at diskutere og påvirke den fremtidige strategi. Udviklingen af turismeområdet fremover hænger sammen med omlægningen af erhvervsfremmestrukturen, som Landsstyret iværksatte i begyndelsen af Der blev Greenland Tourism a/s omdannet til at være et erhvervsudviklingsselskab ikke kun for turismen, men også for de landbaserede erhverv - med det nye navn Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S (herefter: GTE). Landsstyret har ved flere lejligheder - senest på GTE s generalforsamling i sidste måned - udtrykt sin tilfredshed med den indsats, medarbejdere, direktion og bestyrelse i GTE har ydet for at implementere den nye erhvervsfremmestruktur. Dette arbejde er ikke afsluttet endnu og bliver det heller ikke, fordi der i virkeligheden er tale om en fortløbende proces, hvor der hele tiden opstår nye udfordringer og muligheder for Grønlands erhvervsliv lige som for turismen. Siumutgruppens forslag vedrører specielt turisme, så jeg vil koncentrere mig om denne side af erhvervsudviklingen. Man skal huske på, at turisme er et eksporterhverv, hvor kunderne findes i udlandet - lige som køberne af vores fiskeprodukter. Forskellen på fisk og turister er populært sagt, at når det drejer sig om turister, så kommer kunderne fra udlandet til Grønland, 4

5 mens fiskene tager fra Grønland til udlandet - og vi derfor ikke møder kunderne. Fordi kunderne - turisterne - kommer til landet, stiller det naturligvis særlige krav til den service og de arrangementer, de oplever. Dette vil jeg vende tilbage til. Hvis jeg lige stopper op og et kort øjeblik ser tilbage på udviklingen inden for turismen de seneste år, så er det Landsstyrets vurdering, at der er sket en meget positiv udvikling. Både i antallet af turister, i anløb af krydstogtskibe, i udviklingen af forskellige turismeformer, i antallet af indenlandske turismeoperatører - og dermed i den lokale beskæftigelse - og i kvaliteten og antallet af de tilbud, der er til turisterne. Der er kommet nye operatører på markedet, der bringer turister til Grønland, og vi ved allerede nu, at der kommer flere operatører de næste år. Der er tale om selskaber, der etablerer sig i Grønland og som bl.a. kan have udenlandsk kapital i ryggen. Nogle har fra starten grønlandske partnere, andre ikke. Denne udvikling, synes jeg er meget positiv og hilser den stigende konkurrence i hele sektoren velkommen. Alle er vist klar over, at hvis vi skal have en hurtig udvikling på de erhvervsområder, Grønland satser på for at gøre vores økonomi mindre ensidig og mere selvbåren, så skal der en særlig indsats til. Her tænker jeg ikke kun på turismen, men også på eksport af is og vand samt råstofområdet. Hvis disse områder i højere grad skal udvikle sig til tunge erhvervsområder, så er det nødvendigt og afgørende, at der bliver tilført kapital udefra, for vi har endnu ikke tilstrækkelig kapital selv. Dette gælder også inden for turisme, der på mange områder er meget kapitalkrævende. Alle professionelle vurderinger af turismeudviklingen i Grønland forudsiger en endda meget kraftig vækst i turismen de kommende år. Det stiller ikke alene store krav til opbygning af infrastruktur som hoteller, fly- og skibsforbindelser, lokale og regionale modtageapparater m.v., men også til motivering af iværksættere til at gå ind i turistbranchen, til uddannelse af turistguider, outfittere, servicefolk og hvad der nu kræves for at blive et attraktivt turistmål. 5

6 Flere hoteller er allerede i gang med udvidelser, der bliver anskaffet flere og flere P- godkendte turbåde, og bare disse to eksempler viser, at der er optimisme i branchen. Landsstyret har på nationalt plan valgt at forankre ansvaret for turismen i Grønlands Turistog Erhvervsråd. Det sker via en servicekontrakt med GTE. Den nuværende gælder for Kontrakten indeholder bestemmelser om GTE s opgaver indenfor rådgivning, markedsføring, kompetenceudvikling samt analyse og informationsvirksomhed, som GTE udfører på Landsstyrets vegne. Jeg vil ikke her gå i detaljer med indholdet af kontrakten, der selvfølgelig løbende evalueres. Men jeg vil, som tidligere nævnt, gerne fremhæve, at markedsføringen af Grønland som turistmål er en af de vigtigste opgaver, der skal løses i forhold til udviklingen af turismen. Turisterne kommer jo ikke af sig selv. Der skal effektiv markedsføring til for at klare sig i den benhårde konkurrence mellem verdens mange eksotiske rejsemål. GTE s markedsføring sker ved udgivelse af brochurer, deltagelse på internationale messer, afholdelse af Vestnorden Travel Mart sammen med Island og Færøerne, informationer via hjemmesiden og mange andre aktiviteter. Jeg mener, at GTE varetager denne opgave med stor professionalisme. GTE har endvidere en central rolle i den brandingstrategi, Landsstyret har iværksat. Det er sikkert de fleste bekendt, at der netop har været et succesfuldt grønlandsk erhvervsfremstød i London, hvor turismen naturligvis havde en central rolle. Landsstyret ønsker, at regionerne inddrages mest muligt i tilrettelæggelsen af markedsføringen af de enkelte destinationer. Men dette må ikke medføre, at den nationale markedsføring af Grønland som turistmål forsvinder. Der er altså brug for både national og regional markedsføring. Der skal også være kvalificerede personer, der kan modtage turisterne, transportere dem, sørge for arrangementer og yde service i øvrigt. Landsstyret har allerede på dette område taget nogle initiativer. 6

7 Der er eksempelvis iværksat et nyt initiativ omkring turismekurser og - uddannelser. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra turismeerhvervet, Erhvervsdirektoratet, erhvervsuddannelsesområdet i Arbejdsmarkedsdirektoratet, handelsskolen i Qaqortoq og GTE arbejder i denne tid med opstilling af nye og bedre rammer for kursusvirksomhed indenfor turismeområdet og en helt ny modulopbygget uddannelse indenfor turisme fra Dette arbejde skulle gerne medføre, at flere lokale går ind i turismebranchen - og opnår bedre kvalifikationer, for jeg er helt enig med Siumutgruppen i, at der her er et stort udækket behov. Jeg ved, at rejsearrangører, der igennem mange år har bragt turister til Grønland, ønsker at anvende grønlandske guides. Men de støder desværre gang på gang - lige som de hjemlige turistoperatører - på det problem, at de ikke kan skaffe lokal arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer eller lyst til at arbejde i branchen. Det kan skyldes såvel manglende sprogkundskaber som mulighed for at påtage sig sæsonbetonet arbejde, som beskæftigelse i turismeerhvervet jo ofte indebærer. Det er ingen hemmelighed, at der fra tid til anden har været kritik af kursusudbuddet og af, at alle kurser - populært sagt - ikke blev afholdt i alle byer. Arrangørerne har på den anden side desværre ofte måttet konstatere, at kurser har måttet aflyses pga. for få tilmeldinger. Og endelig må vi også erkende, at en del af det økonomiske grundlag for afholdelse af nogle typer kurser blev fjernet for et par år siden med nye regler om AEB. Men nu er der altså nye initiativer i gang og jeg har store forventninger til dette arbejde og håber, at branchen vil tage godt imod de nye tilbud og benytte sig af dem. GTE s rådgivningsvirksomhed retter sig ikke alene mod de enkelte virksomheder i forbindelse med etablering eller udvidelse af aktiviteterne. Rådgivningen og informationsvirksomheden omfatter også seminarer og kurser for de lokale og regionale turistchefer over hele landet. Det er i høj grad på sådanne seminarer, at inspirationen til dannelse af de regionale destinationssamarbejder, vi i dag ser blomstre, er kommet. Det er også på et sådant seminar, at ideen til oprettelsen af den såkaldte Nukiit-pulje blev skabt. Nukiit-midler gives primært til fremme af regionale erhvervs/turismeprojekter. 7

8 Jeg kan i denne forbindelse orientere Landstinget om, at der netop er gennemført en evaluering af de støtteordninger, der findes indenfor mit Landsstyreområde. Evalueringen er ved at blive vurderet og vil formentlig betyde, at jeg vil forelægge nogle forslag til ændringer af landstingsloven om erhvervsfremme på efterårssamlingen. GTE tilbyder også kommuner og regioner hjælp til ansættelse og uddannelse af turist- (og erhvervs-)chefer og bistand til udarbejdelse af kommunernes og regionernes turismepolitik og handlingsplaner. Det er der flere og flere kommuner og regioner, der benytter sig af. GTE udgiver som led i deres informationsvirksomhed en række manualer, der er til fri afbenyttelse for turoperatører i både ind- og udland. Det er vejledninger i, hvordan man f.eks. lokalt kan arrangere små eller større events, som vi kender det fra Arctic Team Challenge eller sneskulpturfestivaler; der er vejledninger i, hvordan man udbyder hundeslædeture, og i sammenhæng med denne forespørgselsdebat måske ikke mindst, hvordan turisme i bygderne kan opbygges med f.eks. overnatning eller bespisning i private hjem. Alle disse vejledninger ligger på GTE s hjemmeside. For et par år siden fik bygden Ukkusissat førsteprisen som årets iværksætter for deres fælles indsats for at tilbyde en unik oplevelse for deres besøgende krydstogtturister. Dette skete med ret få midler, men med et stort lokalt engagement. Turisterne får et indblik i, hvordan livet er i en bygd. Det gør de ved at fremvise nationaldragter, grønlandsk kunsthåndværk, byde op til grønlandsk polka eller invitere på kaffemik. På den måde kan turisterne på tæt hold opleve grønlandsk kultur. I Siumutgruppens forslag til denne forespørgselsdebat er der nævnt en række problemer og forslag, som de fleste vel næppe kan være uenig i og som jeg har forsøgt at kommentere og forklare med det, jeg allerede har sagt. På enkelte områder bliver jeg dog nødt til at sige, at Landsstyret er uenig. Det er ikke Landsstyrets eller Landstingets opgave at oprette brancheorganisationer for grønlandske turistoperatører. Det må være deres egen opgave. Det er heller ikke Landsstyrets ansvar at bestemme, hvad der skal være på spisekortene på hotellerne. Det klarer de langt bedre selv og det er i øvrigt min opfattelse, at der også på dette område er en positiv udvikling i gang mht. 8

9 anvendelse af vores egne produkter. Landsstyret ser naturligvis gerne, at der bliver serveret grønlandsk producerede fødevarer til turisterne. Men det kræver bl.a., at producenterne udvikler nye og konkurrencedygtige produkter - og at producenterne kan levere varerne. Jeg kan i øvrigt i denne forbindelse nævne, at der her i 2006 har været gennemført såkaldte Mind Labs om udviklingen af den grønlandske fødevareproduktion og specielt om bedre udnyttelse af moskusokserne. Disse Mind Labs er et led i den nye erhvervsfremmestruktur og er gennemført i et samarbejde mellem erhvervet, relevante brancheskoler, GTE og Erhvervsdirektoratet. De er i øvrigt støttet økonomisk af finanslovsmidler, der stammer fra sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling. Landsstyret er heller ikke enig i Siumutgruppens mere eller mindre direkte kritik mod organiseringen og ledelsen af GTE. Det fremgår forhåbentlig af det, jeg allerede har redegjort for. Det er ikke Landsstyrets eller Landstingets opgave i detaljer at styre udviklingen i forskellige brancher ned på virksomhedsniveau. Det er derimod vores fælles ansvar at skabe gode rammer for erhvervsudviklingen, og det synes jeg, vi har gjort med den nye erhvervsfremmestruktur. Den skal nu have lov til at vise sin værdi, før vi evt. tilpasser den. Det vil være hovsa-politik at ændre den efter så kort tid. Vi skal selvfølgelig være åbne overfor løbende tilpasninger og forslag, og det kan vi forhåbentlig på konstruktiv vis også komme ind på i den efterfølgende debat i dag. Men ellers ser jeg, som jeg nævnte indledningsvis, frem til at forelægge en turismepolitisk redegørelse for Landstinget til efteråret sammen med et ajourført flerårig strategi for den fortsatte udvikling af turismen i vort land. I dette arbejde vil alle relevante parter og interesser blive inddraget. Med disse ord ser jeg frem til denne forespørgselsdebat. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. 9

10 Det var landsstyremedlemmet for erhverv, arbejdsmarked og erhvervsuddannelser. og nu går vi videre til partiernes ordførere. Først Ruth Heilmann. Værsgo! Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Tak! Formålet med Siumuts forespørgselsdebat er at fremme og etablere en mere aktiv lokalbefolkning i turismen der skal øge og realisere deres indtægtsmuligheder. Der er god sammenhæng med formålet med forespørgselsdebatten og målsætningen i etableringen og kontrakten med GTE. Udviklingen af den bæredygtige turisme i landet skal have til formål at involvere lokalbefolkningen i højere grad, og at lokalbefolkningen skal opfordres til at tage lederskabet i denne og at de skal støttes. Der har fra tidligere tid være meget interesse for vort land fra den øvrige del af verdenen, ikke mindst fordi vi har haft mange fangst dyr, engang har spæk være en stor energikilde til belysning dette har medført en storstillet hvalfangst, ligeledes har stødtænder fra narhvaler, ræveskind og andre former for skind været eftertragtede varer, som har betydet en handel baseret på byttehandler. Dengang har mange store skibe valfartet til landet. Dette har ligeledes fundet sted i stor stil efter sidste verdenskrig, dengang der ikke var kvoteringer på fiskeriet. Alt dette kan betragtes som en form for turisme. Lokale kunstnere har haft vellykkede handler med disse fremmede, som har aftaget deres produkter, det kan siges at allerede dengang har lokalbefolkningen udnyttet turister til afsætning af deres produkter. Vort land er verdens største ø, som er placeret i den nordlige kolde del af verdenen og kan betragtes som særegen af denne grund. Derfor har interessen for landet fra turisters side altid været tilstede. Grønlands befolkning har deres egenartede kultur, de lever af landets og havets levende ressourcer, fangst og fiskeri er de bærende erhverv for landet. Befolkningen taler det grønlandske sprog, de værdsætter deres sprog, deres fødevarer, de har deres egne nationaldrager, som kan betegnes som de smukkeste og mest farverige på jorden. De har deres egen flag som samlingspunkt, de har deres egne nationalsange, de har indført hjemmestyre og arbejder hen mod større selvstændighed. Befolkning har egen arbejdsiver, er venlige, er glade og kærlige overfor deres børn og søger at opdrage deres børn i samme ånd. 10

11 Vores lands historie, måden generationerne har levet gennem tiderne er også en del af vore ressourcer. Ligeledes har hver by og bygd deres egen særlige historie. Nogle har etableret museer som de stolt kan vise frem for turister. Vi skal derfor arbejde for og prioritere at styrke mulighederne for at vi har egne folk til at vise disse seværdigheder frem. Det kan være nogle af de ting vi skal lokke turisterne til landet m ed, dette skal også være grundlaget for uddannelsen og udviklingen af de personer som skal servicere turisterne. Det kan være personer, der inviterer til kaffemik, der arrangerer bed and breakfast, der har spis- hjemme hos ordninger, der arrangerer hundeslæde turer, der arrangerer sejlture, der arrangerer smagsprøvning, der er i servicefagene til turisterne, der laver kunsthåndværk, dansere, sangere og mange, mange andre. Enhver af de nævnte har behov for rådgivning i administration samt idé udvikling, de efterfølgende spørgsmål, områder og redskaber skal medtages i udviklingen: A: uddannelse/opkvalificering i engelsk eller dansk B: hvorledes kan turisme kombineres som bierhverv C: kan turisme erhverv drives selvom man er et sproget D: hvorledes kan øge indtægterne for erhvervet E: hvorledes kan være med i erhvervet osv. osv. Ja vi har mange dygtige personer til serviceringen af turisterne, disse benyttes meget, men andre såsom lokalbefolkningen skal der søges at gives bedre muligheder for at være med i denne udvikling. Turisterne kommer hertil for at opleve den grønlandske befolkning og kultur, for at prøvesmage grønlandsk mad. Det er i hvert fald noget af det de forventer at opleve, udover at opleve vores storslåede natur, når de returnerer til deres hjemlande kan de fortælle om deres oplevelser. De kan stolt vise de erhvervede grønlandske kunsthåndværk frem eller give disse som gaver til venner eller pårørende og det er åbenbart at de bliver rigere af disse oplevelser. Det er nødvendigt at tilpasse udviklingen i dag, hvis vi skal have dem der ønsker at være med og dem vi ikke har formået at løfte med for at bane muligheder for. Vi har ikke været dygtige nok til at få vores unge med i turismearbejdet, og for at komme over dette problem må vi alle samarbejde. For kun ved at involvere lokalbefolkningen i højere grad vil vi gøre det mere 11

12 attraktivt at være medaktør og udvikler i turismen. Vi er også klar over at man kan intensivere besøgsturisme til de ældre og derved øge indtægter derfra også. Turisterhvervet er af Landsstyret udråbt til at være én af de bærende erhverv i landet, Grønlands Hjemmestyre har ligeledes hensat større tilskud for at igangsætte erhvervet. Hensigten har været at udviklingen af turisterhvervet skulle været til gavn for befolkningen. Fra Siumut mener vi at der bør skabes en klar politik for turisterhvervet. Landsstyret har tilkendegivet at fremkomme med initiativer på området til efteråret, dette ser vi frem til fra Siumut. Følgende målsætninger mener Siumut bør medtaget i udarbejdelse af politisk målsætning for området: At tilskud fra de offentlige formes som resultatkontrakter Der banes vej for større deltagelse af lokalbefolkningen i erhvervet. Interessen for turisterhvervet skal vækkes tidligt hos de unge. Større fremhævelse af vor kultur og vor Større inddragelse af fangerne og slædekuske i turisterhvervets udvikling. Større initiativer for at forbedre trafikstrukturen for bygder, således at de også kan deltage i erhvervet. Bane vejen for at foreningers, eksempelvis sangkor, muligheder for større deltagelse i erhvervet. Bane vejen for at museer og kunsthåndværkere i større omfang kan deltage i erhvervet. At der samtidig med hoteludvikling arbejdes for etablering af flere vandrehjem på kysten, også til brug i bygderne Og ikke mindst at transportpriser der har en stor indvirkning på turistmængden søges nedtrappet ved at Landstyret bruger de muligheder der måtte byde sig At man ved markedsføringen af landet udadtil bruger Grønlændere med gode sprogkundskaber til dette. Vi mener i Siumut, at der skal findes løsninger på, hvorledes vi kan arbejde ihærdig for at inddrage lokalbefolkningen i turisterhvervet. Derfor er det nødvendigt, at vi finder egnede personer, samt inddrage unge, som skal arbejde med at danne en ny struktur for 12

13 turisterhvervet. Ligeledes hvorledes uddannelser for området skal tilrettelægges, således der derigennem kan dannes klare politiske målsætninger for turisterhvervet. Vi har klart tilkendegivet, at målsætningen skal være at vor grønlandske kultur, vor grønlandske natur skal vises frem for omverdenen realistisk som muligt. Udviklingen for enkelte steder er lykkedes. Dette er vi selvfølgelig glade for og vil hermed lykønske dem for deres resultater. I Siumut mener vi, at mange områder af vor langstrakte land har potentialer, som er værd at vise frem for turister og disse områder er værd at udvikle med henblik på turisme. Der er skabt samarbejdsorganer i nord og syd regionen af Grønland. Dette er vi i Siumut glade for og vi mener, at etableringen af lignende organ for midtregionen har trukket sig ud, selv om der har været drøftelser for området. Derfor mener vi i Siumut, at det er vigtigt, at der også i midtregionen etableres et samarbejdsorgan for turismen. GTE mener, at der indenfor kort tid vil være rigtig mange turister der besøger vort land. Disse turister bør ikke tilfalde enkelte områder. Der bør støttes op omkring andre områder, der ønsker at tage imod mange af disse turister. Vi bør forberede os med at inddrage lokalbefolkningen i større omfang ved at etablerer overnatningsmuligheder også i bygderne. Ilulissat bliver ofte peget på som den, man alene har haft mest øje på i turismeudviklingen. Vi mener i Siumut, at der bør arbejdes på at andre hoteller på kysten også søges at få samme gode benyttelses muligheder. Derfor er det vigtigt, at man kigger på transportsektoren samtidig med udviklingen af turismeudviklingen. Vi mener, at vor grønlandske kultur er med i udviklingen også i forberedelserne for et mere selvstændigt land. Med disse bemærkninger til forespørgselsdebatten skal vi melde at vi også vil deltage i debatten i salen. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var Ruth Heilmann. Og nu er det Anne Marie Schmidt, Demokraterne. Værsgo! 13

14 Anne Marie Schmidt, Demokraternes ordfører. Tak! Demokraterne har undret sig en del over det foreliggende debatforslag. For det første mener Demokraterne, at det virker underligt, at vi fra Landstinget skal debattere HVEM der skal tjene flere penge på turisterne. Det havde været meget mere fremadrettet at få diskuteret, HVORDAN vi tjener flere penge i Grønland på turismen. Allerede i debatindlæggets første linie går det helt galt for partiet Siumut. Følgende er et citat fra debatindlægget: Turismeerhvervet bør tilrettes den grønlandske levevis og kultur. Til det kan Demokraterne kun sige nej. Turismeerhvervet skal tilpasses turisternes ønsker, for ellers kommer de slet ikke til Grønland. Vi skal kunne give så mange oplevelser, som overhovedet muligt og vi skal levere den bedste service, vi overhovedet kan. Siumut angriber så organisationen og ledelsen af Greenland Tourism A/S. Siumut beskylder derefter selskabet for en masse ting. Men hvem er det lige, der udpeger den bestyrelse, som udpeger bestyrelsen? Er det ikke det Landsstyre, som Siumut er en del af? Demokraterne vil derfor gerne anbefale Siumut, at rejse denne del af debatten med deres koalitionspartnere og ikke i Landstinget. Fra Demokraternes side er vi glade for at se, at det går bedre og bedre for turistbranchen og at der kommer flere penge i Landskassen fra erhvervet år for år. Dette er et tegn på, at tingene rent faktisk fungerer. Og hvorfor er det lige, at det fungerer? Jo, erhvervet er liberalt styret, hvorfor erhvervet af sig selv tilpasser sig de faktiske forhold og turisternes ønsker. Faktisk ønsker turisterhvervet mange flere lokale aktører og medarbejdere og det er da også derfor de søger personale hvert eneste år i Grønland. Men manglen på lokale ansøgere tvinger diverse selskaber til at få personale fra Danmark, Tyskland og mange andre lande end Grønland. Her kommer vi efter Demokraternes mening ind på sagens kerne. Hvorfor er der denne store mangel på lokal arbejdskraft? Hvorfor er der ikke nok, der udviser interesse for turisterhvervet? 14

15 En del af problemet er af sproglig og uddannelsesmæssig karakter. Derfor skal Demokraterne endnu engang kæmpe for, at sprogundervisningen i folkeskolen og på de videregående uddannelser intensiveres og målrettes turisterhvervets krav. Derudover bør flere være uddannede til at drive hoteller, incomingselskaber osv. Siumut kommer lidt ind på dette i deres udkast til målsætninger, selvom disse har udtalte mangler. Demokraterne vil gerne henlede Landstingets opmærksomhed på Siumuts målsætning nr. 7: Servicering af turister i Grønland bør have som krav, at det gennemføres af grønlændere Det kan jo lyde meget flot, men hvis vi ser på realiteterne i den virkelige verden - den verden som turisterne besøger - så er faktum, at der ikke er nok ansøgere til at udfylde denne målsætning. Hvad skal konsekvensen så være? Ingen service vi beklager? Det må Siumut gerne forklare klart og utvetydigt. Med hensyn til Siumuts slutbemærkning om, at selvstændigheden i fremtiden skal bygges på Siumuts ideer til et kommende turisterhverv, så skal vi afslutningsvis fra Demokraterne udtale, at Siumuts ideer ikke ender med et fundament for fremtidens succes, men udelukkende et monument for fortidens fejlagtige beslutninger. Med disse bemærkninger håber Demokraterne, at vi her i Landstingssalen kan få en debat, der er konstruktiv og fremadrettet. Vi skal skabe de bedste rammer, vi kan og derefter skal erhvervet selv udfylde dem, for det er de langt bedre til end politikkerne. Tak! Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Anne Marie Schmidt, Demokraterne. Og dernæst er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Værsgo! Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Siumut s landstingsgruppe fremsætter et forslag til forespørgselsdebat, hvor de vurderer organiseringen og ledelsen af turismen i vort land som fjernt fra det grønlandske, og de forslår derfor en grundlæggende ny organisering af turismen, hvor turisterne efter deres ankomst til Grønland bydes velkommen til landet og introduceres om landet. 15

16 Inden vi fremkommer med vores kommentarer til forslaget om forespørgselsdebat, vil Inuit Ataqatigiit udtrykke sin glæde over, at der iblandt Hjemmestyrets aktieselskaber udfra det vi kan se i Greenland Tourism A/S s bestyrelse er de fleste grønlændere, idet 7 ud af otte bestyrelsesmedlemmer er grønlændere. Med hensyn til personalet er alle bortset fra to grønlændere eller fastboende. Personalet i turistbranchen langs kysten består af en blandet flok, hvor de fleste er grønlændere og fastboende. Turisterne i Grønland har i løbet af de sidste været øgende, og ifølge medarbejdere i turistbranchen påregnes det, at antallet af turister, som vil komme til Grønland, vil øges mærkbart. Denne udvikling viser, at bestyrelsen i GT samt personalet har arbejdet på tilfredsstillende vis, og derfor bør disse, der yder service til turisterne, roses og ønskes held og lykke med deres tiltag til den videre udvikling i fremtiden. Med henblik på turismens og erhvervets videre udvikling har vi i landstinget lavet flere tiltag i Og disse vil mærkbart få gode følger, og efter at trafikmulighederne er blevet ændret og øget, og efter prisreduktionerne, har det allerede vist sig, at der vil komme flere turister i år; og for vore landsmænd, som vil agere som turister både i udlandet og indenlands, er der åbnet nye døre, og disse vil uden tvivl desuden få gavn de øgede trafikmuligheder. Denne udvikling kræver endnu flere ting af os. Vi bør øge antallet af mulighederne med hensyn til seværdigheder og oplevelsesmuligheder. Inuit Ataqatigiit er glad for at det traditionelle syn med hensyn til udvikling af ganske bestemte områder er blevet en saga blot, og at man ind for en bred udvikling både i praksis og i økonomisk henseende. Nu er spørgsmålet blot det lokale initiativ og lysten til at deltage i udviklingen. Inuit Ataqatigiit er opmærksom på at turismen endnu ikke er en helårsbeskæftigelse, og derfor er der en begrænset lyst fra grønlænderne til at deltage, og desuden er vi opmærksomme på at vi traditionelt om sommeren mere har lyst til at nyde vore frihed, og derfor ikke vil have det travlt om sommeren, derfor skal lokalbefolkningen endnu i højere grad motiveres til selv at deltage. Derfor har vi i videre omfang til opgave at påbegynde vedvarende kurser og uddannelser, og dette er der allerede taget skridt til. Vi støder på mange turistguider, som ofte i deres ferie under uddannelsen rejser til Grønland for blandt andet at opleve landet, og vi bør arbejde for, at disse kan erstattes af lokale. 16

17 Desuden er vi opmærksomme på at uddannelsessøgende i Danmark under deres ferie hjemme om sommeren er blevet tilbudt til at være turistguider, men det har endnu ikke ført til den store succes, idet grønlændere hellere vil tilbringe sommeren sammen med familie og bekendte. Men vi bør ikke stoppe af den grund, vi bør således give dem et tilbud om at arbejde halvdelen af sommeren, og tilbringe den anden halvdel blandt familie og bekendte. I denne forbindelse bør man også give tilbud til lokale uddannelsessøgende, som behersker engelsk og andre fremmedssprog Inuit Ataqatigiit er glad for, at der fra 2005 er taget skridt til påbegyndelse af uddannelse og kurser indenfor turistområdet, og vi ser med fortrøstning på at dette i højere grad vil føre til lokal deltagelse. Inuit Ataqatigiit skal hermed opfordre til at udnytte de åbne muligheder i arbejdet for turisterne, idet vi på denne måde kan opnå vores mål på tilfredsstilende vis, spørgsmålet er som sagt initiativ og lysten til deltagelse; man bør ikke se hindringer hele vejen hindringer er til for blot at overvindes. Inuit Ataqatigiit mener, at der er gode muligheder for at udvikle og støtte de mere grønlandskprægede attraktioner. De grønlandske rejsemål bør desuden i højere omfang kunne tilbyde at servere grønlandske specialiteter, og i denne forbindelse er det nærliggende at nævne Kangerlussuaq og Narsarsuaq som eksempel. Når man ankommer til disse destinationer bør der være et større udvalg af grønlandske specialiteter i restauranten, og for at tilfredsstille turistens lyst og appetit bør grønlandske restauranter og serveringssteder i højere grad benytte sig af grønlandske produkter, derfor bør grønlandske restauratører motiveres til at kunne bruge grønlandske råvarer. De private grønlandske hjem bør desuden i højere grad kunne tilbyde måltider og overnatninger til turister, og på andre måder give turisten en større oplevelse. Vejen bør desuden banes for fangeres og fiskeres deltagelse, og turisterne bør blandt andet kunne tilbydes fangst- og fiskerioplevelser sammen med fangerne og fiskerne. 17

18 Besøg til private hjem om sommeren for turister til oplevelse og som seværdighed bør tilrettelægges. Og nogle af mulighederne kan være, at lade ældre fortælle om vort lands historie. Samarbejde med vore stammefrænder i turistmæssige sammenhænge bør i højere omfang udføres, eksempelvis ved ungdommens deltagelse igennem Nunajob. Inuit Ataqatigiit er enig med Landsstyret i, at det ikke er Landstingets eller Landsstyrets opgave at lave sammenslutninger/organisationer, idet denne opgave skal løses af aktørerne selv. Inuit Ataqatigiit mener, at udviklingen og nyorganiseringen på turistområdet udmærket kan løses af GT s bestyrelse, og at udmøntning kan ske ved fælles samarbejde mellem aktørerne, som er medarbejdere langs kysten og GT s medarbejdere. Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at bestyrelsen udmærket kan føre opgaverne til udvikling og nyorganisering, som ønskes fra ejernes side, ud i livet. Disse var vore bemærkninger til Siumut s forslag til forespørgselsdebat om turistområdet. Tak! Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Og dernæst er det Otto Steenholdt, Atassut. Værsgo! Otto Steenholdt, Atassuts ordfører. Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan fortsætte udviklingen af turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning. Vi har med glæde i Atassut behandlet forslaget, som forespørgselsdebat, men regner med, at turismeerhvervet er en af de store erhvervsgrene i Grønland. og derfor har vi behandlet emnet grundigt, fordi det er på tide, at man nu for alvor begynder at udforme den til fordel for en bedre indtjening for lokalsamfundet. Dengang da turismeerhvervet var ved at bygges op, var opgaven helt fremmed for os grønlændere, hvor man tilkaldte folk med kendskab til turismeerhvervet for at opbygge 18

19 turismen. Fordi man fordi grønlænderne ikke magtede det, som overskrift den gang. Forholdene fortsatte som hidtil, indtil man begyndte at betragte turismeerhvervet, som en af de vigtigste erhvervsgrene. I øjeblikket har vi en del uddannede grønlændere og de må bruges mere fornuftigt. Der er godt nok også muligheder for, at vore unge under uddannelse i udlandet skal kunne bruges til opgaven under deres sommerferieophold. Vi har flere af vore medgrønlændere tager nu på ferie i udlandet og har nu lært, hvordan turisterne betjenes i de lande. Og ofte har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke også kunne betjene vore turister på denne måde eller på samme måde. Det er vores opgave, at vi selv i samarbejde med befolkningen heroppe skal drive turismeerhvervet. Barrieren er fortsat er, at vi ikke kan bruge de fremmede sprog med det resultat, at turismeerhvervet efterhånden anses for at være de tilkaldtes opgave og tjener på det. Andre lande, som har udviklet turismeerhvervet, sådan som kanalturismen i København, drives uden tolkning, fordi alt der skal siges allerede optaget på bånd på forskellige sprog, hvilke områder de sejler fordi, og som kan være interessante for turisterne. Denne metode er velegnet her i Grønland, uden at tilkalde tolke udefra. Turismefolkenes måde at være på er meget forskellig. Der er nogle, der virkelig satser på at give så meget som muligt på deres turister. At deltagelse i sådanne arrangementer er meget trættende, fordi virkelig interesseområder ofte overses. Men denne måde skal selvfølgelig også have sin plads, hvis man skal bruge denne metode er det påkrævet, at man licens til at drive dette. De unge grønlændere, der agter at drive sådan en turisme må skynde sig at tilegne sig metode gennem deres uddannelse. Når man selv er på turistrejse er det dejligt, at have tid selv til denne slags ekskursioner. Når man er på sådan en sight seing er det altid interessant, at komme tæt på egnens egne beboere. Disse kender deres land udmærket og hvad de vil vise er interessante. Og den mad, de henviser til, kan man sige nej til eller smage lidt af den. At kigge på hvad de har at sælge og ved hjælp af håndbevægelser forhandle med dem, hvilke kan give sjove oplevelser for både turisten og for sælgeren. Denne slags muligheder har vi også her i landet og den slags muligheder kan lokalbefolkningen klare uden besvær. Når jeg fortæller, at det er det eneste overnatningssted, 19

20 og at maden må være europæisk må man gå væk fra. Hvilke som helst familie med ekstra værelse efter dansk målestok kan hænge en plakat op foran huset, som meddeler turisterne, at der findes værelser. Man kan leje ja, at der serveres grønlandsk mad. Turisterne og lokalbefolkningen kan uden at forstå hinandens sprog få en meget fornøjelig arrangement. Det er godt nok meningen, at kunsthåndværkerne får så meget af turismen som muligt. Men kan de følge med?.(båndskift).sælge ud af landet. Engang da folk fra Østen kopierede grønlandsk kunsthåndværk og solgte disse i Kangerlussuaq, har jeg med hårde ord påpeget og fik lovgivningen for at samtlige af restbeholdningen fjernes. Har man da efterfulgt hvad man lovede? I atlantlufthavnenes ankomsthaller, hvor turisterne kommer først, må man have sådan et arrangement, hvor man uddeler gratis pindemadder af grønlandsk mad og hvis man kan lide den, kan man altid spørge efter den om eller hvor, når man kommer frem. Turismetransporterne har fået strenge instrukser og forbedrede mulighederne for grønlændere, som ikke har råd til så dyre både og der er dermed dannet en barriere, der er svær at overvinde. Vi bør give selv små både mulighed for at transportere turister, man kan arrangere fisketure, jagt, grillmadlavning i det frie, sight seing efter hvaler eller arrangere gåture i den skønne natur. Man kan tage mange flere ting op, som grønlænderne er gode til og som er anvendelige i turismeøjemed. Selvom der er gode muligheder for at arrangere denne slags i forskellige lokaliteter, er man ikke kommet ind på endnu, fordi turismearrangørerne udefra ikke har kendskab til denne slags muligheder. Sammenslutningen Kalaallit Takornariartitseqatigiit er virkelig interessant og de ovennævnte har vi fra Atassut mener vi fra Atassut har muligvis af chancer for at blive gennemført gennem denne sammenslutning. Eftersom vi allerede har besluttet, at turismeerhvervet skal være en af de grundpiller for erhvervsområdet, må vi satse på at tilvejebringe de muligheder for lokalsamfundet for alvor, 20

21 hvis erhvervsområdet på samme måde, som så mange gange skulle overgå til udenlandske hænder. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. (eller Agathe Fontain står der i båndsedlen) Det var Otto Steenholdt, Atassut. Og nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti. Værsgo! Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti s ordfører. Siullermik ilisimatitsissutigissavara una oqaaseqaatissara Naalakkersuisut akissuteqaataat tigunnginnakku suliarereersimagakku. Siumup Inatsisartuni ilaasortaasa siunnersuutaat Kattusseqatigiit Partiat sinnerlugu imaattumik oqaaseqarfiginiarpara. Til forslag fra Siumuts landstingsgruppe har jeg på vegne af Kandidatforbundets Parti følgende bemærkninger. Kandidatforbundets Parti anser det som en naturlig ting, at turister bliver betjent og bydes velkommen af grønlændere og der bliver igangsat initiativer for at optimere muligheden for større brug og udnyttelse af grønlandske ressourcer i langt højere grad end hidtil. Kandidatforbundets Parti er af den opfattelse, at mange initiativer, som forslaget også tilkendegiver, kan realiseres som foreslået ved bl.a., at forbedre uddannelserne og det skal Kandidatforbundets Parti udtale sin fulde støtte til. Det er derfor nødvendigt, at eksisterende turismeaktørers muligheder for at efteruddanne sig bliver optimeret, ikke mindst med hensyn til kurser i sprog, handel, drift og virksomhed. Vi er fuldt ud klar over, at turisme er særdeles lønsomt indtægtskilde og et helårsbeskæftigelse i turismen endnu ikke er mulig for mange grønlændere, idet turisme for det meste fortsat er en sommerbeskæftigelse. Turismeaktørerne er derfor klar over, at turisme guiding ikke kan baseres for forbrugte timeantal, og at turismen endnu ikke kan være en fast månedlig indtægtskilde hele året rundt. 21

22 Der er således på baggrund af den kendsgerning, at der er markant mangel på grønlandske turismeaktører, der kan fremmedsprog. Det er derfor på baggrund af aktuelle forhold ikke naturligt, at der bliver fremlagt forslag om, at alle turister skal betjenes af grønlandsksprogede turismeaktører. Men der er ingen tvivl om, at målet kan nås på sigt ved at man optimerer mulighederne for efteruddannelse og uddannelse generelt. Vi er nødvendigvis tvunget til at respektere interesserede udenlandske investorer specielt i startfasen af turismeudviklingen. Vi kan umuligt udvikle turismen alene ved at se på vores storetå. Turisme- og erhvervsrådsformand, som selv er Siumutter kunne mandag den 15. maj i sin orientering i Landstinget udtale, at det aktuelt er særdeles vanskeligt alene, at satse på grønlandske medarbejdere i turismen. Videre udtaler rådets formand, at udenlandske guider er professionelle, og at de har fuldt ud har indblik i grønlandske forhold. Det er hvad jeg har kunnet konstatere under min deltagelse i mødet. Det skal naturligvis ikke forstås som om, jeg ikke er interesseret i grønlandsksprogede turismeaktører. Lad os derfor udvikle uddannelse, så vi..hurtigst muligt kan erstatte tilkaldte aktører med vores egne. Der er ingen hindringer for etablering af tværfaglig turismeaktører, og hvis turismeaktørerne selv ønsker det, så er det naturligvis meget velkommen til at realisere dette. Men vi er ganske enkelt tvunget til at adskille handel og politik i nærværende. Og hvad angår fællesarrangementer, hvor vi i den forbindelse respekterer familiernes ret til selv at stemme, hvorvidt de vil have besøg. Især politikerne skal passe på. Familiernes retssikkerhed bliver forsvaret af flere principielle love. Kandidatforbundets Parti er derfor af den opfattelse, at de fleste intentioner i forslaget kan realiseres ved udvikling af uddannelsesmulighederne og tiltag, uden at skade turismen, oplysning m.v. tak! Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti. Og nu er det Jens-Lars Fleischer, Siumut. Næste Ole Thorleifsen, uden for partiernes ordførere. 22

23 Jens-Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut. Tak! Tak for den interesse, der er vist for vores oplæg. Det er vi glade for fra Siumut. Med hensyn til landsstyrets bemærkninger om, at de kommende turister, vil forøges. Og det er glædeligt. Der er derfor, at vi mener, at der er grund til fra Siumut, at erhvervet skal kunne drives ikke som en bibeskæftigelse, således at vi giver mulighed for lokalbefolkningen her bedre muligheder end hidtil med hensyn til bl.a. økonomi. Landsstyret har i deres besvarelse nævnt uddannelsesmulighederne. Det er slet ikke noget til hinder for, at det bliver nævnt, men da det er en af mulighederne for at udnytte mulighederne bedre. Landsstyrets fremlæggelse fremgår det også meget interessant, at vi til efterårssamlingen vil få en redegørelse på turismeområdet. Det hilser vi meget velkomment fra Siumut, idet vi er meget interesseret i turismen som indtægtskilde, som muligvis kan blive meget principielt i fremtiden med hensyn til turismen, således at indtægtskilden bliver større end i dag. Ja, med hensyn til en dannelse af en organisering for turismeaktørerne. Det er vi bekendt med, men i udarbejdelsen af vores oplæg har vi fundet det væsentligt, at det bliver taget med i debatten. Ja, de skal nok lave deres organisation, hvis de har lyst. Og disse aktører vil forvente en støtte fra Siumut, hvis de vil lave sådan en organisation. Og så er det så partiernes ordførere. Siumuts ordfører. Selvfølgelig har hun fuld støtte til mit forslag. Det vil jeg ikke kommentere nærmere. Og jeg siger tak for jeres meget initiativrige og visionære udtalelser. Det vil blive svært at komme uden om det, I har sagt. Ja, hvad angår hjemlen, så kan vi politisk ikke blande os i disse forhold, men der vil slet ikke være til hinder for, at vi tage det med i debatten her. Så er det Demokraternes ordfører, Anne Marie Schmidt. Hun startede sit indlæg med, at modsige vores forslag. Det er ikke noget nyt for os, at Demokraterne lige som er ikke meget for at skulle støtte grønlandsk prægede forslag. De viser altid negativiteter overfor sådanne forslag. At hun citerede vores indlæg: turisme bør tilrettes den grønlandske levevis og kultur, hvorved hun forstod, at vi allerede er kommet ned i faldgruben der. Hvad har vi gjort galt, hvis vi vil fremvise vores kultur til turisterne, således at grønlænderne i stedet for at være 23

24 tilskuere kan deltage mere aktivt i turismearbejdet. Derfor der er måske ikke grund til at skulle kommentere det nærmere. Nr. 7? Ja, de vil gerne henvise til nr. 7 vores fremlæggelse. Servicering af turister i Grønland bør have som et krav, at de gennemføres af grønlændere. Hvad er der galt ved det? Det er altså intentionen, at skulle lette levevilkårene her i Grønland og andre folkeslag vil ikke finde det mærkeligt. Der er efterhånden mange turister, der kommer til Grønland. Og hvad angår de forskellige krav med hensyn til servicering af turisterne er mange og forskellige. Ja, nogle lande har endda politik, der siger, hvis man skal servicere en turist, så skal som minimum så skal en indfødt være med i turismearbejdet. Det finder vi slet ikke mærkeligt, men finder det kun naturligt. Uanset hvor vi tager hen som turister, så har vi behov for at skulle informeres korrekt og godt. Vi vil også gerne gøre det samme her i Grønland overfor turisterne, således at de får bliver serviceret af nogen, der har indgående kendskab til grønlandske forhold og derfor finder vi det heller ikke mærkeligt. Og det vil kunne være en god servicering af turisterne, uanset om hvad man siger om det eller vurderer det. Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg har svært ved at forstå vedkommende, fordi hun både støtter og modsiger forslaget. Ja, altså reformen inden for turismeområdet det går de ind for. Ja, denne har lighed med Siumuts ordførers indlæg. I mange af tilfældene. Derfor er der ingen grund til at skulle kommentere det nærmere. Ja, jeg håber derfor, at vi vil komme ind på disse forhold under debatten. Til Otto Steenholdt, Atassuts ordfører. Tak for dit indlæg! Du kom måske ind på det centrale i udviklingen af turismeerhvervet. Det er nok det, du har ramt. Ja, du har ramt plet. Sådan er forholdene. Det er ikke forbudt at stille krav. At stille krav det kan ikke modsiges fra nogen. Vi vil prøve at udvikle Grønland, som et turistland. Og det krav, vi hermed stiller skal ikke vurderes som mærkelige. Med hensyn til sprogbruget. Det var Kandidatforbundets Parti, der kom ind på det. Jeg mener, at lige som Otto Steenholdt har også nævnt armbevægelser eller tegnsprog, som kan bruges til at forstå hinanden. Ja, det kan da være meget sjovt, når man ikke kan det samme sprog og blot 24

25 bruger fagter og armbevægelser. Eftersom grønlændere er glæde mennesker, og når de så kan bruge disse armbevægelser, som sprog finder det meget sjovt. Og selv de turister, der kommer her og som slet ikke kan tale grønlandsk og lige som ikke kan udenlandske sprog, så - ja, så kan vi bruge disse gestikuleringer til at kunne forstå hinanden. Vi håber, at denne debatoplæg får en god interesse og vi håber også, at landsstyrets lovning om fremlæggelse til efteråret vil blive realiseret, således at vi også kan drøfte turismeområdet indgående. Tak! Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Jens-Lars Fleischer, Siumut og nu er det Ole Thorleifsen, Siumut og dernæst udenfor partiernes ordførere, Isak Davidsen, Siumut. Ole Thorleifsen, Siumut. Tak! Fra Siumut med hensyn til vores fremlæggelse omkring turismen, det har jeg fulgt med i og er stolt over, at den blev fremlagt fra Siumut. Det er derfor, jeg kommer op til talerstolen. På hvilken som helst land, når man skal rejse, så må man overveje, hvilken befolkning, landet har. Og når vi skal gå vandreture i landet, så finder vi ud af, hvilken arbejdsform har de så. Det er måske derfor med hensyn til dem, der kommer udefra der kommer til Grønland. de må overveje og tænke: Hvor er grønlænderne? Er grønlænderne så dovne? Fordi når turisterne kommer til Grønland, så bliver de serviceret af danskere. Og hvor grønlændere blot er tilskuere. Jeg mener, at dette er en mistillid til grønlændere, fordi Demokraternes ordførerindlæg og påviste hvilke syn de har overfor grønlændere. Det er et billede, der er kommet frem, så er det lige som om, at turismeerhvervet kun er reserveret til de danskere til dansk indtjening og hvor man ikke kan opnå, at grønlændere kan blive ansat i turismeerhvervet. Jeg skal præcisere, at dette forslag er et forespørgselsdebat og ved en debat, så skal vi prøve på at opnå et kompromis. Det er derfor vi har fremsat dette forslag til forespørgselsdebat fra Siumut og vi har heller ikke sagt, at resultatet skal være sådan. Men hvordan den kan udformes i fremtiden det er det, vi har stillet forslag. Og jeg har så lagt mærke til, at man fra Demokraterne ikke har bakket forslaget op og indstiller, at den bliver forkastet. Vi er som grønlændere i mit eget land, så ønsker jeg, at der til stadighed 25