TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER
|
|
- Aage Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i et projekt om tidlig indsats over for småbørn. Konklusioner og anbefalinger fra projektet er samlet i nedenstående oversigt, som også giver et overblik over udviklingen af praksis og politikker i agenturets medlemslande siden 2005, hvor agenturets rapport om projektet blev udgivet. Der er både i Europa og globalt en klar sammenhæng mellem socialt dårligt stillede grupper og et lavt uddannelsesniveau. Det har vist sig, at socialt svage familier har stor gavn af førskoleundervisning og børnepasningsordninger. Det Europæiske Råd havde i 2010 som målsætning, at medlemsstaterne skulle tilbyde børnepasning til mindst 90 % af alle børn mellem tre år og den skolepligtige alder og til mindst 33 % af børn under tre år (Europa-Parlamentet, 2011). Europæiske og internationale tendenser Agenturet har set på den seneste udvikling på området, både i Europa og internationalt (Europa-Kommissionen, 2010 og 2011; Europa-Parlamentet, 2011; FN, 2006; Verdenssundhedsorganisationen WHO, 2011). Agenturets arbejde anerkendes i en række vigtige politikdokumenter (f.eks. Europa-Parlamentet, 2011; Europa-Kommissionen, 2011). Med den nuværende udvikling sættes der fokus på nogle vigtige problemstillinger. Førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet skaber muligheder for og styrker alle børn til at realisere deres potentiale og kan således i høj grad bidrage til at nå især to af de vigtigste mål i Europa 2020-strategien, nemlig at nedbringe antallet af børn og unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 %, og at bringe mindst 20 mio. mennesker uden for risikoen for fattigdom og social udstødelse. Europa 2020-strategien kan ikke gennemføres, medmindre alle børn får en god start i livet. De vigtigste elementer i den tidlige indsats over for småbørn omhandler: Lige adgang til inkluderende førskoleundervisning og børnepasning: Lige adgang for alle til inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet gavner alle i samfundet. Førskoleundervisning og børnepasningsordninger giver mulighed for større inddragelse af børn med behov for specialundervisning, og dermed banes vejen for deres senere inklusion i det almene skolesystem (Europa-Kommissionen, 2011). Ledelse: En systemisk tilgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger indebærer et tæt samarbejde mellem de forskellige sektorer, såsom uddannelse, beskæftigelse, sundhed og socialpolitik. Dette kræver en sammenhængende vision, der deles af alle berørte parter, herunder forældrene, en fælles politisk ramme med ensartede mål i hele systemet samt klart definerede roller og ansvarsområder på centralt og lokalt plan (Europa-Kommissionen, 2011). Kvalitet: Førskoleundervisning og børnepasningsordninger bør tilrettelægges og gennemføres med henblik på at opfylde samtlige behov hos alle børn, det være sig kognitive, følelsesmæssige, sociale og fysiske behov. Tilegnelsen af ikke-kognitive færdigheder (f.eks. vedholdenhed, motivation og evnen til at interagere med andre mennesker) i de tidlige år er afgørende for den fremtidige læring og et vellykket socialt engagement. Førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet er et godt supplement til et stærkt velfærdssystem (Europa-Kommissionen, 2011). Tidlig indsats over for småbørn 1
2 Barnet i fokus: Barnets første år er afgørende for udviklingen af dets kognitive, sensoriske og motoriske færdigheder samt for den emotionelle og personlige udvikling, sprogtilegnelse og et vellykket livslangt læringsforløb (Europa-Parlamentet, 2011). Forældresamarbejde: Mødre og fædre er ligeværdige partnere i processen. Førskoleundervisning og børnepasningsordninger skal inddrage både fagfolk, forældrene og børnene (Europa-Parlamentet, 2011). Personale: Personalets kompetencer er centrale for førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet. Den række af spørgsmål, som personalet står over for samt børnenes mangfoldighed kræver stadige overvejelser om pædagogisk praksis samt en systemisk tilgang til personalets faglige udvikling (Europa-Kommissionen, 2011). Agenturets projekt om tidlig indsats over for småbørn 1 I projektet fra 2010 deltog 35 eksperter fra 26 lande 2, heriblandt beslutningstagere og fagfolk med ansvar for den tidlige indsats over for småbørn. Undersøgelsen blev påbegyndt af agenturets medlemslande med det formål at opdatere en undersøgelse fra og se på udviklingen i den tidlige indsats over for småbørn siden Den første undersøgelse fokuserede på vigtigheden af en tidlig indsats over for småbørn, både i politikker og faglig praksis, og fremlagde en model som direkte involverer både sundheds-, undervisnings- og socialsektoren. Den fokuserede på barnets udvikling og betydningen af social interaktion, både generelt og specifikt for børn. Modellen repræsenterede et skift fra en indsats, hvor man før blot havde fokus på barnet, og over til en bredere tilgang, der også involverer barnets familie og omgivelserne. Det er helt i tråd med den udvikling der er sket på handicapområdet, hvor man er gået fra en såkaldt medicinsk til en mere social indfaldsvinkel til området. I overensstemmelse med modellen udarbejdede eksperterne en fælles definition på tidlig indsats over for småbørn, som er anvendt både i den første undersøgelse og i den senere analyse: Tidlig indsats over for småbørn er en sammensætning af tilbud og foranstaltninger rettet mod helt små børn og deres familier. Indsatsen stilles til rådighed efter anmodning på et bestemt tidspunkt i barnets liv og omfatter enhver aktivitet til dækning af barnets behov for særlig støtte til: - At sikre og fremme barnets personlige udvikling; - At styrke familiens egne kompetencer; - At fremme barnets og familiens sociale inklusion. I den første undersøgelse fandt eksperterne frem til fem områder, hvor der er særligt brug for en effektiv indsats. Disse er indbyrdes forbudne og spiller en vigtig rolle for effekten af den tidlige indsats: Tilgængelighed: En vigtig fælles målsætning for den tidlige indsats og også en generel målsætning i alle lande er at nå ud til alle børn og familier med behov for støtte, så tidligt som muligt i barnets liv. 1 Yderligere information om projektet findes på agenturets hjemmeside: 2 Belgien (fransktalende region), Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovenien, Spanien, Storbritannien (England og Nordirland), Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig Tidlig indsats over for småbørn 2
3 Nærhed: Nærhed drejer sig især om at nå hele målgruppen. Derfor skal ydelserne findes så tæt på familien som muligt og på lokalt plan. Prisbillighed: Ydelserne skal enten være gratis eller med minimale omkostninger for den enkelte familie. De skal finansieres af offentlige midler fra sundheds-, social- eller undervisningssektoren, eller af NGO er. Tværfagligt samarbejde: De fagfolk, som har ansvaret for at yde støtte til børn og deres familier har forskellige arbejdsområder og derfor også forskellig baggrund alt efter, hvilke former for støtte de arbejder med. Et godt tværfagligt samarbejde gør det lettere at udveksle nyttig information blandt fagfolk. Alsidighed: Den nødvendige alsidighed i ydelserne er naturligvis betinget af alsidigheden inden for de faglige arbejdsområder. Inddragelse af sundheds-, social- og undervisningssektoren er fælles for alle lande, men deres roller er meget forskellige fra land til land. Agenturets undersøgelse fra 2005 understreger princippet om forældres og børns ret til at modtage støtte efter behov. Formålet er både at afhjælpe problemer og give barnet, forældrene og de involverede støtteinstanser nogle brugbare kompetencer. Helt overordnet bidrager den tidlige indsats til opbygningen af et inkluderende og kontinuerligt samfund, hvor børns og forældres rettigheder prioriteres højt. Resultater og anbefalinger I den første undersøgelse fandt man tre klare prioriteter, som også understøttes i undersøgelsen: At nå ud til alle med behov for en tidlig indsats: En fælles målsætning og prioritet i alle deltagende lande er at nå ud til alle børn og familier med behov for støtte, så tidligt som muligt i barnets liv. At sikre kvalitet og ensartede standarder for kvalitet i støtteforanstaltningerne: Der er brug for en klar definition af de kvalitetsstandarder, der skal gælde for indsatsen. Der skal udvikles bedre metoder til at evaluere disse standarder og sikre, at de overholdes. Det vil forbedre effekten af ydelserne og sikre den samme gode kvalitet over alt, uanset geografiske forskelle. At sikre og respektere børns og familiers rettigheder og behov: Der skal fokuseres på hele familien, og man skal være lydhør over for familiens behov. Forældrene skal inddrages, både i hele planlægningsforløbet og i udformningen af de bedste tilbud og ydelser til børnene. Disse tre prioriteter kan suppleres med fire konkrete anbefalinger fra projektarbejdet: 1. Politikker og lovgivning: Der er siden 2004/2005 iværksat et betydeligt antal love, bestemmelser og andre tiltag. Dette afspejler vilje og engagement hos de relevante beslutningstagere. Udformningen af politikker og lovgivning er det første skridt, men det er naturligvis lige så vigtigt at sørge for en effektiv implementering og kontrol af tiltagene. 2. Fagfolk: Der blev i projektet også sat fokus på, hvilke roller de involverede fagfolk skal påtage sig på de forskellige niveauer m.h.t.: - Formidling af information til familierne; - Hvilke forløb (programmer, kurser, m.v.) man som fagperson skal igennem for at kunne arbejde tværfagligt, udarbejde fælles kriterier og målsætninger og arbejde effektivt med familien. Tidlig indsats over for småbørn 3
4 3. Behovet for en koordinator eller nøglemedarbejder: Som kan fungere som bindeled mellem de forskellige tilbud og sektorer og dermed sikre optimal koordinering, både mellem medarbejderne og sektorerne og med familien. 4. Bedre koordinering mellem og inden for de enkelte sektorer: Der er mange mulige årsager til den manglende koordinering på området. De involverede sektorer (sundheds-, social- og undervisningssektoren) er forskellige i forhold til f.eks. arbejdskultur, filosofi og finansieringssystemer og beskæftiger fagfolk med mange forskellige baggrunde. Men børnene og familien skal være omdrejningspunkt og alle tiltag skal koordineres i forhold til den enkelte familie. Fremtiden Man er i de senere år blevet bedre til at iværksætte effektive tiltag for den tidlige indsats over for småbørn. Man er også blevet bedre til at højne kvaliteten af de leverede foranstaltninger og til at koordinere arbejdet mellem de forskellige sektorer. Men der er stadig en del problemstillinger, som kræver en indsats. Projektets resultater viser, at den tidlige indsats skal iværksættes mere effektivt og at der bør gøres mere for at kompensere for uligheder, hvis man vil sætte ind på nogle af de områder, der på europæisk plan har høj prioritet. Det drejer sig især om følgende områder: En samlet indsats: Selv en rigtig god tidlig indsats kan kun delvist rette op på situationen for familier med dårlige sociale og økonomiske forhold. Skal indsatsen fungere langsigtet, må den kobles sammen med andre tiltag (f.eks. hjælp i forbindelse med job, bolig eller sundhed) for på den måde at skabe en sammenhængende strategi. Kvalitetsstandarder: Der er brug for en klar definition af kvalitetsstandarderne for den tidlige indsats, som kan anvendes i hele EU som et supplement til de eksisterende kvantitative målsætninger. Der skal endvidere udvikles bedre metoder til at evaluere disse standarder og sikre, at de overholdes og at indsatsen dermed bliver bedre. Offentlige ydelser og investeringer: Der er knap så megen fokus på den tidlige indsats som på andre områder i undervisningssektoren og dermed også færre økonomiske midler til rådighed, også selv om der er tydelige beviser på, at en tidlig indsats er langt mere omkostningseffektiv end tiltag på et senere tidspunkt i barnets liv. Der er brug for at sikre en så effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer som muligt. Kvalificeret personale: Udviklingen i integrationen af børnepasning og uddannelse er med til at øge professionaliseringen af personalet, og det er derfor en stor udfordring at tiltrække, uddanne og holde på egnet og kvalificeret personale. De faglige standarder bør højnes ved at indføre godkendelse af kvalifikationer for personalet. Man bør også se på kvaliteten og hensigtsmæssigheden af undervisningens indhold, lige som man skal analysere og lære af gode erfaringer. Konklusion Selv om der er sket fremskridt i alle lande og på alle niveauer, er der stadig lang vej igen, før man når opfyldelsen af den overordnede målsætning at alle børn og deres familier har ret til at modtage den støtte, der er behov for. En inkluderende tidlig indsats af høj kvalitet og tilgængelig for alle er første skridt på vejen mod inkluderende undervisning og lige muligheder for alle i et inkluderende samfund. Referencer Europa-Kommissionen (2010) Meddelelse fra Kommissionen. Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. KOM (2010) 2020 Tidlig indsats over for småbørn 4
5 Europa-Kommissionen (2011) Meddelelse om førskoleundervisning og børnepasningsordninger (februar 2011) KOM (2011) 66 Europa-Parlamentet (2011) Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union FN (2006) Konvention om rettigheder for personer med handicap. New York: FN. Elektronisk udgave: Verdenssundhedsorganisationen (2011) World Report on Disability. Geneve, Schweiz, WHO European Agency for Development in Special Needs Education 2011 Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur: Tidlig indsats over for småbørn 5
INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER
INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende
Læs mereTILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES
TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereKORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer
KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereTIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010
TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN UDVIKLINGSTENDENSER 2005 2010 European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereIndikatorer for inkluderende vurderinger
Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereIndikatorer for inkluderende vurderinger
ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis
Læs mereSEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
Læs mereTrafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås
IP/07/584 Bruxelles, den 27 april 2007 Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om 25.000 færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås Målet for det europæiske
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereVejledning om et særligt sundhedskort
VEJ nr 20 af 06/04/2010 Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 0904444 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1067 af 14/11/2012
Læs mereDen danske erfaring og jagten på en europæisk social model
Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.8.2010 KOM(2010) 421 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereHjælp til at søge medarbejdere i Europa
Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereBorgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:
Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereINTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER
INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereTil dig der vil arbejde i Danmark
Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereOvergang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere
Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mereNøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis
Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereGuide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge
Læs mere(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN
7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs merenavigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.
OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet
Læs mere1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 9 SLUTAKT. AF/CE/CH/FRAUDE/da 1
1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 9 SLUTAKT AF/CE/CH/FRAUDE/da 1 2 von 9 1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereInternationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway
Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,
Læs mereEffektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit
Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)
L 118/18 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/704 af 8. maj 2018 om overensstemmelsen af enhedsraterne for afgiftszoner med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 i
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereEØS-REGLERNE OG EFTERLØN
EØS-REGLERNE OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM EØS-REGLERNE OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs merePolitisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.
Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme
Læs mereSLUTAKT. AF/EEE/XPA/da 1
SLUTAKT AF/EEE/XPA/da 1 De befuldmægtigede for DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", og for: KONGERIGET BELGIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN HELLENSKE
Læs mereLovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen
Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereSygehjælp på rejsen. om du kan få hjælp, hvis du bliver syg hvor du kan få hjælp og hvilken hjælp du kan få i det land, som du rejser til
Sygehjælp på rejsen Grønland har indgået aftaler med Danmark, Færøerne, Sverige, Norge, Finland, Island og en række europæiske lande om adgangen til sygehjælp ved midlertidige ophold i de pågældende lande.
Læs mereGuide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere
Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereHØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene
Læs mereHANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.
HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereINDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019
INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019 Monitorering og coaching gennem idræt af unge i risiko for radikalisering Denne indkaldelse af forslag har til formål at gennemføre det årlige arbejdsprogram for 2019
Læs mereHØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mere20 nationalflag Navn: Klasse:
20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mere3. Krav ved overgang til
EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereUdlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark
Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler
Læs mere