Fysiske belastninger i plejearbejdet

Transkript

1 Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere og fastholde tilstrækkelige personaleressourcer være meget vanskelige at opfylde

2 To pointer Oplevet fysisk belastning 30% eller omkring en hver tredje SOSUmedarbejder oplever det daglige arbejde med brugerne som fysisk anstrengende Til sammenligning kun 4.5% i en sammenlignelig personalegruppe i sundhedssektoren Forflytninger Dominerende problemer i den fysiske belastning relateret til forflytninger Svarer til udenlandske erfaringer hvor skader i forbindelse med patientforflytninger er den primære årsag til arbejdsskadeerstatnin ger

3 Samtidig overhyppighed af bevægeapparatbesvær SOSU gruppen markant overhyppighed af bevægeapparbesvær i forhold til administrativt ansatte Alle kropsregioner, men mest udtalt for lænderyg Alderskorrigeret OR 1.7 for udtalt besvær 2.2 for moderat besvær

4 Fysiske belastningsmål i undersøgelsen fordelt på 9 personalegrupper 1. Antal daglige forflytninger (Procent med mange forflytninger > 10) 2. Ergonomisk indeks, mål for rygbelastning (ud fra spørgsmål om arbejdsstillinger, løft). Højt indeks=høj belastning 3. Procentdel som finder abejdet med brugerne fysisk belastende 4. Procentdel som finder det andet arbejde fysisk belastende

5 Forflytninger (% med mere end 10 daglige forflytninger) SOSU assis 24.5 SOSU hjælp 14.8 Sygeplejers 5.1 Andet plejep 22.2 Aktivitet og ter 2.0 Køkken 4.5 Administration 0.4 Servicepers 3.4 Ledere 1.2

6 Ergonomisk indeks (% med højt ergonomisk indeks) SOSU assis 36.8 SOSU hjælp 31.9 Sygeplejers 21.9 Andet plejep 35.0 Aktivitet og ter 8.8 Køkken 43.9 Administration 0.8 Servicepers 31.3 Ledere 8.0

7 Høj fysisk belastning (% med høj angivet fysisk belastning brugere) SOSU assis 36.5 SOSU hjælp 27.6 Sygeplejers 10.7 Andet plejep 31.6 Aktivitet og ter 4.1 Køkken 12.7 Administration 1.4 Servicepers 12.6 Ledere 5.2

8 Høj fysisk belastning (% med høj angivet fysisk belastning andet arbejde) SOSU assis 12.8 SOSU hjælp 18.1 Sygeplejers 4.2 Andet plejep 18.0 Aktivitet og ter 2.0 Køkken 23.2 Administration 1.6 Servicepers 19.8 Ledere 4.4

9 Fire grupper med hver deres karakteristiske belastningsprofil SOSU gruppen Køkken og rengøringspersonale Sygeplejersker Administration

10 Erg indeks høj Forflytn.>10 Fys.belast. Pat. Fys.belast.andet 0 SOSU grp Køk.reng. Sygepl. Adm.

11 Forskel mellem sosuhjælpere og assistenter Assistenter flere forflytninger og højere oplevet anstrengelse Kan hovedsagelig forklares ud fra arbejdssted (Assistenter primært ansat på plejehjem)

12 Forskelle plejehjem vs. hjemmepleje Store forskelle i oplevet og rapporteret belastning Plejehjem Ældrepleje 10 0 Erg Forflyt >10 Fys belast indeks høj pat Fys belast andet

13 Sammenhængen mellem fysiske risikofaktorer og rygbesvær I univariate analyser klar sammenhæng mellem de enkelte faktorer og rygbesvær

14 Associationer med lænderygbesvær Univariate POR CI Erg indeks Lav 1.0 Middel 1.4 ( ) Høj 2.1 ( )

15 Univariate Associationer med lænderygbesvær Antal forflytn POR Aldrig 1.0 Sjældent 0.9 CI ( ) 3-10/dag 1.3 ( ) >10/dag 1.8 ( )

16 Univariate Associationer med lænderygbesvær Fysisk Belastning (brugere) POR Lav 1.0 Middel 1.7 CI ( ) Høj 3.4 ( )

17 Associationer med lænderygbesvær Multivariat model Fysiske faktorer POR Fysisk belast Lav 1.0 Middel 1.5 Høj 2.6 Forflytn Aldrig 1.0 Sjældent /dag /dag 0.8 Erg indeks Lav 1.0 Middel 1.2 Høj 1.4

18 Tolkning Belastningen (risikoen) for den enkelte medarbejder afhænger Mere af belastningen ved den enkelte forflytning End det samlede antal forflytninger per dag Stemmer med resultater der viser at topbelastningen ved et enkelt løft kan være lige så afgørende som den ophobede belastning ved mange løft.

19 Topbelastninger ved forflytninger Overbelastnings skader i forbindelse med patienthåndtering er den helt dominerende årsag til ryglidelserne Undersøgelser har vist, at ved almindelige patientforflytninger overskrider belastningen i lænderyggen ofte den foreslåede grænseværdi for kompression af diski på 3400 N (ca. 340 Kg) (NIOSH,USA; EN )

20

21 National Institute for Occupational Safety and Health Workplace Safety and Health 3,400 N Established Safety Limit for Compressive Force to Lumbar Spine N = Newton, unit of force required to impart acceleration to mass D.W. Badger Work Practices Guide for Manual Lifting. Pub No US Dept of Health & Human Services, Public Health Service, Centers for Disease Control and Prevention, National Institute of Occupational Safety and Health, Division of Biomedical & Behavioral Science

22 De 340 kg i kompressionskraft kan overskrides ved almidelige patientforflytninger Komp 413 kg Komp 443 kg 5. Fra siddende på seng til stående på gulv. 8. Længere tilbage I kørestol Fr: Skotte et al. 2002, J. Biomech.

23

24

25 Også ved simple forflytninger i seng Aktuelt undersøgelse fra NAF Sammenlignelige risikoniveauer ved forflytning i seng (men forebyggende tiltag f.eks typer af hjælpemidler kan være anderledes) Ni Sosu er fra Frederiksberg udførte seks forskellige forflytninger i seng; ni patienter (tre vægt kategorier, tre typer handicap)

26 Procentdel af målinger som overskred NIOSH grænsen Forflytning Procent 1. Vending 0 2. Til side Løft af hovedgærde Liggende til siddende Siddende til liggende Højere op i seng 19

27 Moving patient to side of bed Kompression (N)

28 Konsekvens et mindre antal forflytninger f.eks. i hjemmepleje teoretisk lige så stor risiko som mange forflytninger på plejehjem. Hvis belastningen ved det enkelte løft højere Kan ikke besvares ud fra spørgeskemaundersøgelsen Alligevel fokus på hjælpemidler

29 Brug af hjælpemidler Omkring 20% af SOSU gruppen forflytter i et ikke ubetydeligt omfang uden brug af hjælpemidler Samtidig foretager ca 1/3 ofte eller nogen gange forflytninger de ikke selv synes er uforsvarlige Afspejler med en vis sandsynlighed at de nødvendige ressourcer i form af assisterende personale eller hjælpemidler ikke er til rådighed

30 Ikke optimalt niveau af hjælpemidler i kommunerne Stor forskel i hjælpemiddelniveau i kommunerne (faktor 5) Stort uudnyttet forebyggelses-potentiale Tekniske hjælpemidler afgørende i forebyggelse af fysisk nedslidning for plejepersonalet forebyggelsesfonden Afgørende at vi i denne undersøgelse har kunnet vise at de kommuner der har investeret mest i lifte/tekniske hjælpemidler, kunne ses en moderat, men signifikant nedgang i SOSUgruppens rygbesvær.

31 Antal lifte per 1000 pensionist varierer fra 14 til 53 (faktor 4) 36 kommuner i NAFs undersøgelse af den kommunale ældrepleje 2007 Zealand Care