NY NORDISK SLOEJD ET SKITSEFORSLAG TIL REFORM AF FOLKESKOLEN OG LÆRERUDDANNELSEN NOVEMBER Ny Nordisk Sloejd
|
|
- Frida Charlotte Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 128 Offentligt NY NORDISK SLOEJD ET SKITSEFORSLAG TIL REFORM AF FOLKESKOLEN OG LÆRERUDDANNELSEN NOVEMBER 2012 Ny Nordisk Sloejd Danmarks Sløjdlærerforening november med fagene: Håndværk/design og Håndværk/teknik Spørgsmål kan stilles til Danmarks Sløjdlærerforenings politiske udvalg ved Stina Højgaard Wisti Pedersen & Peter Knøss lektor ved VIAUC
2 Ny Nordisk skole - ikke uden Ny Nordisk Sloejd! Ny Nordisk skole har nu sit manifest og bør om få år være et besøg værd. Kommer man ude fra den store verden og vil besøge en nordisk skole i dag, varer det ikke længe, før man møder et enestående skolefag i Norden, som ikke findes på samme måde andre steder nemlig sløjd. Det fællesnordiske begreb at sløjde, hvor der via hånd og ånd formes i materialer, hvoraf ikke kun et produkt opstår, men også den udførende udvikles, i en dialektisk proces mellem menneske og materialebearbejdning, er enestående i en grundskolesammenhæng. Ny Nordisk skole skal naturligvis rumme dette virke, men i en ny og innovativ form. Samtidig bør ordet sløjd stadig figurere, dog omdøbt, med en fælles nordisk og it-venlig stavemåde, til: Sloejd. Ny Nordisk skole har høje ambitioner om at løse tidens uddannelsesproblemer, og har også øje for, at praktisk- og håndværksmæssig undervisning er en del af løsningen. I de skoler, hvor rammer, forudsætninger og lærerkompetencer omkring fagene er i top, fungerer det nutidige håndarbejde og den moderne sløjd særdeles godt på mellemtrinnet. Blev disse fag også en obligatorisk del af udskolingen, kunne de støtte løsninger på folkeskolens nutidige og fremtidige udfordringer. Det ville gavne den almene dannelse for alle elever, og især for de praktisk orienterede unge, og de skoletrætte drenge og piger i folkeskolen. Fagene er dog også klar til ægte fornyelse, og til at tage medansvar for løsningen af generelle uddannelsesproblemer, hvis politikerne vil investere. Danmarks Sløjdlærerforening anbefaler derfor: Ny Nordisk Sloejd, udtrykt i to helt nye praktiske og obligatoriske folkeskolefag: Håndværk/Design og Håndværk/Teknik Begge fag tager sit afsæt i kropsligt og håndværksmæssig arbejde i innovative rammer. Fagene kan blive en reel fornyelse, der kan løfte de praktiske fags status og være et væsentligt løsningsbidrag til uddannelsesudfordringerne. Ved implementering af disse to nye innovative fag i folkeskolen, kan Ny Nordisk Sloejd bidrage til, at Ny Nordisk Skole bliver en forbilledlig skoleform, med tilrejsende fra hele verden. Ny Nordisk Sloejd - for fremtiden!
3 Hvorfor to nye fag? Læreruddannelsen: Håndværk/Teknik og Håndværk/Design som afløser for Materiel-design. Fagene er nytænkt og derfor ikke blot en tilbagevenden til de to gamle fag, sløjd og håndarbejde, selvom mange af de gamle kærnefagligheder vil kunne findes i de to nye fag. Materiel-design havde en skæv kønssammensætning, med en overvægt af kvindelige studerende. De to nye fag tænkes som helhed at kunne gøre noget ved denne skævhed, nemlig at kunne tiltrække lige så mange mandlige, som kvindelige studerende. Samtidig forventes H/T at kunne tiltrække en ny teknisk- og praktiskorienteret lærertype - til dels med HTX-baggrund, eller håndværkere med HF. Disse lærertyper kan ligeledes være med til at hæve antallet af mandlige studerende på læreruddannelsen som helhed. H/T og H/D er ikke tænkt som et mande- og et kvindefag, men som to forskellige praktiske fag, der henvender sig til både mandlige og kvindelige studerende. Der er tale om et groft og robust og et mere teoretisk og forfinet fag, der med to forskellige didaktikker, har hver sin appeal. Derfor vil der sandsynligvis blive en vis skævhed i kønsfordelingen i de to fag - men ikke samlet set. Grundskolen To nye almendannende, innovative og praktiske prøvefag til grundskole: Håndværk/teknik og Håndværk/design som afløser for fagene håndarbejde og sløjd. I dag er der to praktiske fag i grundskolen: håndarbejde og sløjd. Didaktikken er næsten den samme, og der lånes af og til materialer og metoder fagene imellem. Der har fra politisk side været et ønske om at forny fagene i et nyt fag, nemlig håndværk og design - ikke som en spareøvelse, men tænkt som et løft af de praktiske fag. Udkast og forsøg virker lovende som mellemtrinsfag, hvor der er to-fagligheder til stede, samt fokus på det håndværksmæssige. Men hverken udgangspunktet, eller forsøgene med håndværk og design som fag, har fokus på de ældste klasser. Ej heller søges her en umiddelbar didaktik, med teknisk innovation, praktiske eksperimenter, eller produkter og arbejdsprocesser i grove materialer, sådan som det efterspørges, især til de praktisk orienterede elever i udskolingen. Skal ét og samme fag også kunne rumme det, vil det blive for bredt og fagligheden og fordybelsen risikere at få et knæk. Der bør derfor bibeholdes to praktiske fag i grundskolen, men i form at to helt nye praktisk-innovative håndværksfag, med hver sin lærertype. Et fag med fokus på henholdsvis håndværk, design og forfinede produkter i både hårde og bløde materialer. Et andet fag med fokus på håndværk, umiddelbar praktisk/teknisk problemløsning og skabende fremstilling i primært i hårde og grove materialer, inde som ude. Ny Nordisk Sloejd - med fagene: Håndværk/design og Håndværk/teknik
4 Håndværk/Teknik - i folkeskolen: Det nye innovative, praktisk/tekniske prøvefag til udskolingen! Begrundelser for faget: At støtte målene om inklusion, læring for alle og at 95% af en ungdomsårgang skal erhverve sig en ungdomsuddannelse. At bringe mere innovation, praktisk-teknisk erfaring og entreprenørskab ind i folkeskolen. At støtte de praktisk orienterede elever og modvirke skoletræthed, især drenges. At højne de praktiske fags status og give et niveauløft. Formål for Håndværk/Teknik Stk. 1 Formålet med undervisningen i håndværk/teknik er, at eleverne fortsat tilegner sig kundskaber og færdigheder, gennem praktisk, eksperimentel, skabende og håndværksmæssig fremstilling i primært hårde og grove materialer. At eleverne gennem fremstillingsproces og færdigt produkt får indsigt i, samt tanker om håndværk og teknik, der har værdi for elevernes nuværende og fremtidige liv. Stk. 2 Udgangspunktet for undervisningen bør tages i elevernes egne, udfordrende iagttagelser i hverdagslivet; forundring, undersøgelser og eksperimenter omkring håndværk/teknik, eller i et andet skolefag. Fagets arbejdsform skal være en vekslen mellem den umiddelbare afprøvning, og en indøvning af sløjddesignprocessen i praksis. Det håndværksmæssige skal være garantien for det optimale udfald af de eksperimentelle undersøgelser - både ude og inde. Dette skal fremme og vedligeholde elevernes lyst og evner til at udtænke problemløsninger, fastholde en projektidé og gennemføre en arbejdsproces til ende. Samtidig skal eleverne, trods vejrlig og materialernes modstand, opnå materiale- og teknikforståelse, så tilliden til egne kreative, innovative, praktiske og håndværksmæssige evner bevares og øges. Stk. 3 Gennem fagets kærnefagligheder, samt brug af korrekt historisk og naturvidenskabelig teori, skal håndværk/teknik-faget være garant for, at tværfaglige-, innovative- og entreprenørprocesser kan opstå i, og mellem udskolingsfagene. Faget kan samtidig være enzymet for en større praktisk dimension i projektopgaver, og i udskolingsfagene generelt. Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar, samt primær kendskab til områder, som arbejdsmiljø og miljø- og ressourcebevidsthed. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse.
5 Mål for faget: At stimulere udskolingselever til at lave praktisk-tekniske eksperimenter og konstruktioner. At stimulere teknisk-praktisk nysgerrighed, indsigt og problemløsende adfærd i udskolingen. Udvikle og vedligeholde elevens skabertrang og praktiske virkelyst i hele grundskoleforløbet. Øge elevens tillid til egne praktiske og håndværksmæssige evner. At øve ansvarstagen og arbejdsglæde i praktisk fællesskab. At opøve innovation og entreprenørkompetencer hos eleverne. Fremme glæden ved at kunne udføre og gennemføre et stykke praktisk arbejde ude, som inde og året rundt. Give indsigt i hårde materialer, håndværksfagenes teknikker og kompetencer, samt erhvervslivets uddannelsesmuligheder. Give støtte til indlæring af andre fags teori, via praktisk og eksperimentelt arbejde. At give lyst til teoretisk fagligt fordybelse, også i andre fag, som dansk og matematik. Støtte den praktiske vinkel i 9. klasses projektopgave. At give elever mulighed for at blive vurderet i praktiske kompetencer ved folkeskolens afgangsprøve. H/T vil oftest ses i: Egne selvstændige, entreprenante håndværksprojekter primært i grove materialer - både ude og inde, og Store NØRD- projekter, men også i: Tværfaglige temaer med fysik/kemi om materialernes fysiske egenskaber og teknikkens brug. Forbindelse med andre fag, som enzymet til den praktiske vinkel. Tværfaglige byggeprojekter med historie, dansk. Tværfaglige naturprojekter med samfundsfag, biologi og geografi. Modelarbejde med matematik, geografi og historie. Problemløsende designprojekter med valgfaget håndværk/design. Tovholderrollen ved praktiske fagdage og skolekonkurrencer. Brobygningsprojekter med erhvervsskoler og erhvervslivet. Udvikling af samarbejde med museer og skoletjenester. Som en del af projektopgaven. Håndværk/teknik skal ses i forlængelse af mellemtrinnets håndværksfag Håndværk/design, og bygge på dette fags slutmål. I Håndværk/tekniks trinmål bør der indtænkes en progression fra 7. klassetrin, gående fra fællesprojekter og fælles indlæring af nye arbejdsteknikker, til mere opdelt fordybelse i samarbejdsgrupper og individuelle problemløsninger op til 9. klasses projektopgaven. Håndværk/teknik vil skulle varetages af kommende H/T- lærere og sløjdlærere med efteruddannelse. Håndværk/teknik skal skemalægges med base/afsæt i sløjdlokaliteterne ude og inde.
6 Håndværk/Teknik - i læreruddannelsen: Et nyt entreprenant og innovativt praktisk/teknisk undervisningsfag Håndværk/teknik tænkes som et selvstændigt, 2-årigt undervisningsfag (linjefag) på læreruddannelsen, samt i efter- og videreuddannelsen af lærere. Sammen med Håndværk/design, ligeledes et nyt, selvstændigt undervisningsfag, tænkes faget som afløser for læreruddannelsesfaget Materiel-design. Begrundelser for faget: At støtte folkeskolens mål om inklusion, læring for alle og, at 95% af en ungdomsårgang skal erhverve sig en ungdomsuddannelse. At bringe mere innovation, praktisk-teknisk erfaring og entreprenørskab ind i grundskolen. At bringe mere håndværk og praktisk læring ind i folkeskolens udskoling. At skabe en helt ny igangsættende, ekspressiv og praktisk-teknisk lærertype med høj tværfaglig indsigt. Tiltrække lærerstuderende fra HTX og håndværkere med hf. Generelt tiltrække flere mandlige studerende til læreruddannelsen. At støtte de praktisk orienterede elever, og modvirke drenges skoletræthed i folkeskolen. Igen at skabe nok og højt, fagligt linjefagsuddannede lærere til de praktiske fag i grundskolen. At højne de praktiske fags status, samt give et niveauløft både i læreruddannelsen og folkeskolen. Kompetencemål for H/T bør udformes, som der nu er udarbejdet for håndværk/design, håndarbejde og sløjd. Skitserede mål for håndværk/teknik - En H/T-lærer skal kunne: Varetage praktisk-teknisk undervisning i folkeskolens udskoling - ude og inde - på godt, håndværksmæssigt niveau. Bibringe elever faglig indsigt i, og praktisk erfaring med en alsidig vifte af hårde materialer og deres manuelle- og maskinelle arbejdsmetoder. Opbygge et Store-NØRD -læringsmiljø med praktisk-tekniske forsøg og konstruktioner. Opbygge rammer for, idéer til, samt støtte innovation og entreprenørskab hos eleverne. Fagligt overskue og organisere differentieret projektarbejde i spredte grupper, inde og ude. Formidle brobygning fra folkeskolefaget, til erhvervsskoler og erhvervslivet. Kende til andre udskolingsfags kærnefagligheder og et udsnit af læremidler især naturfag. Stå i spidsen for praktiske, tværfaglige sammenhænge i udskolingen på højt fagligt niveau. Inddrage danskfaglighed og matematik i undervisningen på et støttende niveau. Stå i spidsen for praktiske emneuger, museumskontakter og skolekonkurrencer. Støtte elever med praktiske indslag til løsning af projektopgaven. Undervisningsfagene håndværk/teknik og håndværk/design skal hver for sig, give den studerende kompetencer til at undervise i det tilsvarende fag i folkeskolen, samt i de praktiske og innovative valgfag på 10. klassetrin. Der er tale om to 2-årige linjefag. De tænkes dog opdelt i moduler, så en delvist fælles undervisning mellem linjefag er mulig, og efter- og videreuddannelse eventuelt kan integreres. Styrk læreruddannelsen med en ny praktiskorienteret lærertype!
7 Håndværk/Design - i folkeskolen: Tænkes som obligatorisk mellemtrinsfag ud fra Børne- og Uddannelsesministeriets beskrivelser af forsøgsfaget Håndværk og design. Derudover anbefales det, at der bliver udviklet og beskrevet en række eksemplariske Håndværk/design-valgfagsforløb til udskolingen, som udbudsmulighed for den enkelte skole. Alle forløbene bør i det nye fags ånd, være med spændende titler og tilrettelægges med fokus på håndværk, designprocesser og for innovation, men med mulighed for fordybelse og arbejde med eksempelvis: Tekstil og beklædning Strik, garn og beklædning Kostumer, drager og rekvisitter Scenografi model- og kulissebygning. Interiør og brugskunst Ler, keramik og glaskunst Lys, lamper og belysningsteknik Skrot, sten og genbrug Form, etnografi og artefakter. metaltråd og flet Støbning, drivning og smykkefremstilling. Møbelsnedkeri og konstruktion. Arkitektur og modelbyggeri 9. klasses projektopgave Og andet. Håndværk/Design - i læreruddannelsen: Håndværk/Design tænkes som et selvstændigt, 2-årigt undervisningsfag (linjefag) på læreruddannelsen, samt i efter- og videreuddannelsen af lærere. Sammen med Håndværk/teknik, ligeledes et nyt, selvstændigt undervisningsfag, tænkes faget som afløser for læreruddannelsesfaget Materiel-design. Indhold og kompetencemål er tænkt som i beskrivelserne af læreruddannelsen om Håndværk og design, dog med den præcisering, at alle dimitterende med undervisningsfaget Håndværk/design skal have gennemgået et maskinkursus. Undervisningsfagene håndværk/teknik og håndværk/design skal hver for sig, give den studerende kompetencer til at undervise i det tilsvarende fag i folkeskolen, samt i de praktiske og innovative valgfag på 10. klassetrin. Der er tale om to 2-årige linjefag. De tænkes dog opdelt i moduler, så en delvist fælles undervisning mellem linjefag er mulig, og efter- og videreuddannelse eventuelt kan integreres. Danmarks Sløjdlærerforening november 2012 Indfør Ny Nordisk Sloejd - med fagene: Håndværk/design og Håndværk/teknik Spørgsmål kan stilles til Danmarks Sløjdlærerforenings politiske udvalg ved Stina Højgaard Wisti Pedersen & Peter Knøss lektor ved VIAUC
8 Læs mere på: Indfør: Håndværk/teknik som obligatorisk udskolingsfag! Spørgsmål kan stilles til Danmarks Sløjdlærerforenings politiske udvalg ved Stina Højgaard Wisti Pedersen & Peter Knøss lektor ved VIAUC
FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereDokumentation af behov
Dokumentation af behov Page 1/7 Samarbejde med UCSyddanmark: Page 2/7 Kolding Kommune: Anbefaling af diplomuddannelse i designmetode og didaktik Designskolen Kolding udbyder i samarbejde med UCSyddanmark
Læs mereFormålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger
Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en
Læs mereLæseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse
Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereÅrsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse
Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve
Læs mereBørn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen
Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereDesignplanen har baggrund i Kolding Byråds beslutning om, at alle kommunens skoler skal udarbejde en designplan som en del af skolens indsats.
Dalby Skole april 2011 Designplan for Dalby Skole: 1. Hvad er baggrunden og formålet med designplanen for Dalby Skole: Designplanen har baggrund i Kolding Byråds beslutning om, at alle kommunens skoler
Læs mereEt år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse
Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereUndervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for slutmål
Læs mereEvalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs mereLæseplan for faget håndværk og design
Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation
Læs mereHåndværk og design Fælles Mål
Håndværk og design Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 3./4./5./6. klassetrin 5 Fælles Mål Håndværk og design 2 1 Fagets formål Eleverne
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereHÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ?
HÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ? OG HVORFOR SÅ DET? FAGENE SKAL TILSAMMEN OPFYLDE FOLKESKOLEN FORMÅL: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereLæseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSamarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.
Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende
Læs mereÅrsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse
Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereGåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!
Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereSAMARBEJDSPROJEKT LIND SKOLE OG HERNING BILLEDSKOLE
SAMARBEJDSPROJEKT LIND SKOLE OG HERNING BILLEDSKOLE Faktisk er det en offentlig hemmelighed, at de grundskoler, der lægger vægt på kunstneriske aktiviteter, har større sandsynlighed for, at eleverne vokser
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereNYT FAG NYT INDHOLD HÅNDVÆRK & DESIGN
NYT FAG NYT INDHOLD HÅNDVÆRK & DESIGN HVEM ER JEG? Rachel Zachariassen: Ansat: Undervisningsministeriet (torsdag og fredag), UCL og Rasmus Rask Skolen i Odense Uddannelse: Læreruddannet, cand. pæd i didaktik
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFremtidens skole i Gug
Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereÅrsplan Håndarbejde for 5 klasse. 2018/2019.
Klasse 5. Fag: Håndarbejde. Lærer: Jeannette Tjørnebjerg. Lektioner pr. uge: 2 Antal elever: 23. Da det er første år 5 klasse har håndarbejde vil de skulle gennemgå de samme ting som man gør på 4 klassetrin.
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereSkoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?
Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereVores Skole i et globalt perspektiv
Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse
Læs mereSCIENCE INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mere