F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R NAKKEBØLLE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune Adresse: Østergyden 3, 5600 Faaborg Betegnelse: Nakkebølle Fredningsår: 1918 Omfang: Hovedbygningen (1559). BYGNINGSBESKRIVELSE Nakkebølle ligger omgivet af marker og enge, tilbagetrukket fra landevejen mellem Åstrup og Vester Aaby, øst for Faaborg. Herregården udgøres af en hovedbygning og to sidelænger, som ligger på et firkantet, fortidsmindefredet voldsted omgivet af vandfyldte grave. Adgangen til borggården foregår via en smal dæmning på sydsiden. Fra borggården er der adgang til den nordvendte have og avlsbygningerne i nordøst. Det er kun selve hovedbygningen, der er omfattet af fredningen. Den sydvendte, grundmurede hovedbygning er to etager høj og bærer et rødt, helvalmet tegltag. Mod henholdsvis øst og vest er hovedbygningen bygget sammen med et fremskudt, firkantet, grundmuret tårn med vælske gavle og heltage, hængt med blådæmpede tegl. På gårdsiden er et grundmuret, firkantet trappetårn med et heltag af røde tegl. I rygningerne ses i alt fire skorstenspiber i rød blank mur med sokkel og gesims. Hovedbygningens sydside og tårnenes øst-, syd- og vestvendte facader rejser sig fra voldgraven og står i røde munkesten med renæssanceskifte. To vandrette rundbuefriser, der hviler på små sandstenskonsoller, markerer etageskiftene. Øverst afsluttes facaderne af en høj, muret gesims. Hovedbygningens tre øvrige sider samt trappetårnet fremtræder hvidkalkede. Hovedindgangen er placeret i trappetårnets østside og består af en prægtig sandstensportal, der indrammer en kurvehanksbuet døråbning med en oprindelig, kurvehanksbuet, sortmalet og jernbeslået revledør. Vinduerne er ældre, hvidmalede og småsprossede korspostvinduer samt småsprossede et- og torammede vinduer, der alle sidder tilbagetrukket i en kurvehanksbuet åbning. I de vælske gavle vinduerne udført med buet overkarm. Ankomsten til Nakkebølle. Indvendigt fremtræder hovedbygningen med en ældre grundplan. Trappetårnet rummer en muret, fireløbet trappe, der giver adgang til samtlige etager: kælder, stueetage, første sal samt tagetage. Kælderen består af fem tøndehvælvede opbevaringsrum med bevarede vandrender i teglstensgulvene. I hvert hjørnetårn er et lille

3 3 rum, hvor hemmelighederne ovenover ender. I stueetagen er en lille gang, der giver adgang til etagens tre stuer, hvoraf de to gavlstuer er belyste fra tre sider. Fra disse stuer er der direkte adgang til hvert hjørnetårn, som mod øst har et nethvælv og er indrettet til tekøkken, og mod vest har et ottekantet stjernehvælv og rummer et lille kammer. Begge rum har hemmelighedskanaler i hjørnerne samt kaminer indbygget i murene. Stueetagen har plankegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur. Stuen mod vest gobelinsalen er udstyret med parketgulve samt 1700-tals gobeliner. Fra stuen er der i hjørnet mod nordøst adgang til østlængen gennem en tapetdør. Første sal er stort set disponeret som stueetagen, dog er der to korte gange ud mod trappetårnet, og det østvendte af de to gavlværelser er lidt kortere end gobelinsalen nedenunder. Imellem gavlværelserne er et stort værelse. I hvert gavlværelse er en sandstenskamin på endevæggen ligesom der er adgang til hjørnetårnene, som begge rummer et badeværelse med hemmelighedskanal og kamin. Første sal har plankegulve, dog ligger der klinker i badeværelserne, pudsede vægge og lofter med synlige, svære, konsolbårne bjælker. Tagetagen er uudnyttet, og den kraftige tagkonstruktion samt skorstenene er synlige. Taget er uden undertag og fremstår skummet, dog er hjørnetårnene forsynet med fast undertag. I hovedbygningen er der bevaret flere ældre bygningsdele, herunder paneler, gobeliner, revleog fyldingsdøre, gerichter og låsekasser. BYGNINGSHISTORIE Nakkebølle er en gammel herregård, der har haft tre forskellige placeringer i området. Den første gård eller borganlæg, formentlig udformet som et forsvarstårn lå helt ude ved kysten, hvor der i dag ses et voldsted. Man ved ikke, hvem der ejede gården, men antageligt tjente den som en forpost mod sørøvere. I 1300-tallet blev Nakkebølle flyttet længere ind i landet, og her blev den hjem for adelsslægten Bølle. Gårdens navn, Nakkebølle, betød oprindeligt en bolig på en nakke eller en landtunge, og herregården har antageligt fået sit navn fra sin tidligste placering yderst på et næs en nakke nær Nakkebølle Fjord. Nakkebølles første kendte ejer var Mads Andersen Bølle, som ejede Nakkebølle i Nakkebølle gik herefter i arv i slægten, og omkring 1534 gik gården til Eiler Eriksen Bølles datter, Susanne Bølle, der først var gift med Claus Eriksen Ravensberg. Under Grevens Fejde ( ) blev Nakkebølle erobret af Svendborgs borgere, som tvang Claus Eriksen Ravensberg til at sværge troskab til Christian II, idet han ellers hidtil havde holdt med Frederik I. Efter Claus Eriksen Ravensbergs død i 1541 giftede Susanne Bølle sig med Jacob Brockenhuus fra den gamle danske adelsslægt Brockenhuus. Under Jacob Brockenhuus blev Nakkebølle flyttet til

4 4 sin tredje og nuværende placering, idet Nakkebølles bygninger var blevet beskadigede under Grevens Fejde. Opførelsen af den nuværende hovedbygning, hvis borgholm blev etableret i 1400-tallet, blev påbegyndt af Jacob Brockenhuus i 1559, hvilket også blev indskrevet i portalen over indgangen til hovedfløjen, der havde både Bølle- og Brockenhuus-slægternes våben. Bygningen blev imidlertid færdiggjort af hans hustru, Susanne Bølle, eller sønnen Eiler Brockenhuus, idet Jacob Brockenhuus i sin egenskab som admiral i den danske flåde blev taget til fange af svenskerne under den Nordiske Syvårskrig ( ), og herefter blev holdt som krigsfange i syv år. Hovedbygningen blev opført som en toetages bygning i røde munkesten med rødt valmtag og to firkantede hjørnetårne mod syd samt et firkantet trappetårn på nordsiden. På første sal lå oprindeligt den store riddersal, som i 1679 blev delt i to rum, og senere blev delt i endnu flere. Fra tiden som riddersal er bevaret to rigt dekorerede sandstenskaminer, der bærer våbnene fra Brockenhuus-slægten og Bølle- og Friis-slægten. Fangekælderen siges at have været i det sydøstlige tårn. Herefter skiftede Nakkebølle hænder adskillige gang inden Børge Trolle i begyndelsen af 1700-tallet blev ejer af Nakkebølle. Børge Trolle lod foretage en større istandsættelse, eksempelvis blev taget ændret. Det fik en lavere hældning og valmede gavle, i stedet for de høje gavle, som der hidtil havde været. I samme forbindelse blev også vægterloftet øverst oppe på hovedbygningen ændret og midt på taget blev en trekantfronton tilføjet. Johan Frederik Cicignon, som overtog Nakkebølle i 1740, lod på første sal opføre en smedejernsaltan, som dog senere blev fjernet og i dag opbevares på Langesø. I 1828 blev Nakkebølle købt af baron Hans Holsten, der lagde Nakkebølle ind under baroniet Holstenshuus. Hovedbygningen blev i 1870'erne restaureret under ledelse af arkitekt H.A.W. Haugsted, som forsøgte at føre den tilbage til dens oprindelige fremtoning, men med brug af moderne byggematerieler. Her fjernede man blandt andet den trekantede fronton samt det kalklag, som havde dækket hovedbygningens røde mursten på den sydvendte facade, ligesom de to hjørnetårne fik sine nuværende svungne, vælske cementudsmykkede gavle, der erstattede nogle enkle halvrunde gavle, som havde siddet der siden 1700-tallet. Ved restaureringen lod man gårdsiden beholde sin 1700-tals udformning. Restaureringen blev foranstaltet af baron Adam Christopher Holsten Carisius. Nakkebølle blev styret af de forpagtere, som også beboede gården. En ny forpagterbolig i bindingsværk blev opført i 1877 som en del af det

5 5 trefløjede anlæg på borgholmen. Forpagterboligen ligger som en lav, vestlig fløj ud fra hovedfløjen i nordlig retning modsat den østlige fløj, der er grundmuret og noget ældre, idet den har en krydshvælvet kælder. Østfløjen blev på et tidspunkt forlænget således, at den kunne bygges sammen med hovedbygningen. I løbet af 1900-tallet havde Nakkebølle en del skiftende ejere. I 1906 nedbrændte avlsbygningerne, og nye, moderne bygninger blev herefter opført. I 1919 blev det vedtaget ved lov, at alle grevskaber, baronier og stamhuse skulle opløses, og i den forbindelse skulle der betales en afgift til staten. Baroniet Holstenshuus valgte at aflevere ca. 2/5 af Nakkebølles jorder til staten for herigennem at kunne opretholde baroniets øvrige besiddelser intakte. Nakkebølle med hovedbygning, avlsbygninger og 420 tønder land blev således solgt til den hidtidige forpagter Michael Møller. I 1930 nedbrændte avlsbygningerne endnu engang, og denne gang var det ejeren Martin Møller, som måtte genbygge avlsbygningerne. I 1955 påbegyndte ejeren Preben Philipsen en restaurering og modernisering af hovedbygningen. I 1963 blev der opført et stråtækt hus i haven nord for borgholmen, som blev anvendt i forbindelse swimmingpoolen som lå ved siden af. I 1970 erne blev der lagt nyt tag på hovedbygningen, som dog blev skummet på undersiden. De nuværende ejere, Anne og Mads Stevnhoved, udførte følgende istandsættelser på Nakkebølle: I 2000 blev øst- og vesttårnet renoveret, og der blev lagt nye tage herpå med blådæmpede tegl, gobelinerne blev restaureret i perioden fra år 2000 til år En vandskade i 2010 forårsagede skader på loftet i gobelinsalen samt på nogle af gobelinerne. Stukloftet blev herefter restaureret, manglende stuk blev genskabt og loftet malet med limfarve, ligesom gobelinerne blev istandsat alt i Ligeledes lod Anne og Mads Stevnhoved sandstensportalen restaurere i år KILDER Danmarks Slotte og Herregårde, Niels Peter Stilling, J.P. Trap Danmark, femte udgave. Svendborg Amt, bind V,2. G.E.C. Gads Forlag, 1957.

6 6 Danmarks Bygningskultur I, Harald Langberg, Gyldendal, Herregårde i Danmark Fyn, Flemming Jerk, Gyldendal, MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til Nakkebølles lidt afsides beliggenhed i landsskabet med et stort vue over herregårdens jordtilliggender. Hertil kommer det samlede herregårdsanlæg med hovedbygning og sidelænger placeret på et gammelt voldsted omgivet af vandfyldte grave og en stor park med et havehus samt avlslænger fra forskellige tider, der vidner om en driftig herregård med en lang udviklingshistorie. Hertil kommer den store sø, som naturligt beskytter Nakkebølle mod sydvest, samt ankomstvejen med lindealléen og endelig den stensatte dæmning, der giver adgang til borgholmen fra syd. Nakkebølle set fra syd. KULTURHISTORISK VÆRDI Nakkebølles kulturhistoriske værdi knytter sig til, at den tilhører gruppen af prægtige, sydfynske renæssancegårde, der blev opført i midten af 1500-tallet, som et af de mange omfattende herregårdsbyggerier i Danmark, der fulgte i kølvandet på reformationen og landets ændrede magtbalance. Selvom adelen var begunstiget af tidernes skiften, havde herregården stadig en vigtig symbolsk betydning som magtmanifestation, og derfor blev efterreformationens herregårde til herreborge med brede voldgrave, der kunne holde potentielt indtrængende, bevæbnede fjender på sikker afstand. Således afspejler hovedbygningens udseende, at den blev opført efter grevens fejde, Danmarks sidste borgerkrig ( ), og derfor blev indrettet med forsvar for øje, heriblandt placeringen på en holm i voldgraven med sydmuren, som rejser sig op fra voldgraven, de to fremskudte hjørnetårne, indgangen i trappetårnets østside, skoldehullerne og den delvist bevarede, udkragede vægtergang. Hertil kommer, at der samtidig blev lagt stor vægt på det repræsentative og dekorative element, og således var det tillige vigtigt, at herreborgen fremstod som en sand pragtbolig en fysisk manifestation af herremandens økonomiske og politiske magt. Dette kommer til udtryk i de to vandrette rundbuefriser, som hviler på små sandstenskonsoller, der markerer etageafsnittene, hvor den øverste oprindeligt bar vægtergangen ovenpå. Nakkebølle er således en karakterfuld herreborg og den påfaldende lighed mellem facadernes udformning på Nakkebølle og Egeskov tyder på, at arkitekten var den samme på de to sydfynske herregårde, som blev opført med få års mellemrum.

7 7 I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig således til den forholdsvis kompakte bygningskrop i røde sten med hjørnetårne og trappetårn. Trappetårnet hører med sin indvendige, murede fireløbstrappe med til landets ældste trappetårne sammen med Borreby, Egeskov og Hesselagergård. Den fireløbede italienske trappe med reposer omkring en muret midterpille var både magelig at betræde og tillige ideel set ud fra et forsvarsmæssigt synspunkt, idet flere skytter kunne tage opstilling på reposerne, ligesom der var god mulighed for opstabling af våben og ammunition. Hertil kommer sandstensportalen omkring hovedindgangen, i trappetårnets østside, med den svære, jernbeslåede egetræsdør, der sandsynligvis stammer fra Nakkebølles opførelse. Portalens to pilastre, der hver står på en høj sokkel og et postament, bærer bygherrernes våben Brockenhuus og Bølle samt en trekantfronton, hvori to puttier udfolder en skriftrulle. Skriftrullens inskription oplyser, at Jacob Brockenhuus lod denne bygning opføre i 1559, og dermed er sandstensportalen Danmarks ældste herregårdsportal. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved Nakkebølles forskellige facader, der vidner om skiftende tiders vekslende stilidealer. I begyndelsen af 1700-tallet blev hovedbygningen delvist ombygget i barokstil. Dette kommer til udtryk i gårdsidens og gavlenes hvidkalkede mure med en høj gesims samt i trappetårnets trekantfronton med en ligeledes kraftigt profileret gesims. Hjørnetårnenes svungne, vælske gavle repræsenterer sydsidens restaurering i 1870 erne, hvor man søgte at vise Nakkebølles oprindelige fremtoning i rød, blank mur. De svungne gavle blev opført med et for tiden moderne materiale cement og står således om et vidnesbyrd om den historicistiske periodes sværmeri for fortidens stilarter, omend gavlene blev udformet noget mere pompøst end oprindeligt. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med et selvstændigt trapperum, korte korridorgange, et midterværelse og gennemlyste gavlværelser med adgang til hjørnetårnenes små rum samt de tøndehvælvede kælderrum med bevarede vandrender og det uudnyttede tagrum. I hovedbygningen vidner især førstesalen med plankegulve, dybe, kurvehanksbuede vinduesnicher, udskårne konsoller, der bærer de synlige bjælker med dekorerede hjørner, og sandstenskaminer ved gavlene om Nakkebølles opførelse i renæssancen, der var den fremherskende stilart fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet. Dette underbygges endvidere af de svage rester af kalkmalerier samt hjørnetårnene, hvis mindre rum med murede kaminer, hemmelighedskanaler, nethvælv og ottekantede stjernehvælv, båret af keglestubformede, riflede konsoller, samt rigt detaljerede vinduesindramninger af sandsten har en stor autenticitet. Derudover vidner førstesalens to ens sandstenskaminer om, at denne etage

8 8 oprindeligt bestod af ét stort rum riddersalen hvorfor hemmelighederne i hjørnetårnene var praktisk placeret i nær tilknytning til denne. I renæssancen var planløsningen kendetegnet ved, at hovedbygningens repræsentative rum var beliggende på første sal, ligesom i Nakkebølle. Stueetagen derimod repræsenterer 1700-tallets arkitektoniske stilideal med parketgulve, høje fodpaneler, brystningspaneler, vandrette vinduesåbninger med lysningspaneler, buede kaminnicher samt pudsede vægge og lofter med stukkatur. Dette stemmer overens med Nakkebølles ydre ændring ligeledes i 1700-tallet. Især den prægtige gobelinsal med vægfelter med 1700-tals gobeliner og righoldig rokokostukkatur beretter om Nakkebølles baroktid. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Nakkebølle knytter sig i det ydre til den enfløjede hovedbygning, hvis proportionering, symmetriske opbygning og homogene materialeanvendelse giver den et elegant og herskabeligt udtryk. Hovedbygningen fremstår tillukket og uindtagelig på grund af det fæstningsagtige præg med hjørnetårne og skoldehuller samt at sydsiden rejser direkte op af voldgraven. Hertil kommer murfladernes forholdsvis få vinduesåbninger samt at den eneste adgang til bygningen sker fra gårdsiden via det imponerende trappetårn. Hovedbygningens sluttede form understreges af det gedigne murværk og de ubrudte heltage. De smårudede vinduer fremstår spinkle og filigranagtige og giver således en virkningsfuld kontrast til murværket. Bygningen har en overvejende vertikal orientering, hvilket understreges af det forholdsvist lille grundplan, det markante trappetårn med trekantfronton samt de to firkantede hjørnetårne med opadstræbende vælske gavle. Facadernes let fremkragende buefriser opdeler synsmæssigt den forholdsvist høje bygningskrop og giver bygningen elegance og karakter. Sidstnævnte kan ligeledes siges om kontrasten imellem sydsiden og hjørnetårnene i rød, blank mur og hovedbygningens øvrige tre sider, der er kalket hvide, og som således repræsenterer henholdsvis renæssancen og barokken. Sydsiden rejser sig op fra voldgraven. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den tøndehvælvede kælder, der står i kontrast til de højloftede, lysrige og repræsentative stuer, hvis udsmykninger udgør velbevarede interiører fra 1500-tallet og 1700-tallet. Trappetårnet med granit- og ølandstrin samt murede reposer, vægge og lofter fremstår yderst homogent, nøgternt og solidt og udgør ligeledes en modvægt til de repræsentative stuer. Hertil kommer tagetagen med skoldehuller, synlige skorstene og synligt tagværk, hvis rige tømmer og meget kraftige dimensionering danner et imponerede tagrum. Nakkebølles indre går således fint i spænd med det imponerende ydre.

9 9 BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Nakkebølle knytter sig i det ydre til den grundmurede hovedbygning med trappetårn og fremskudte hjørnetårne, der rejser sig af voldgraven. Til hovedbygningens afvalmede tag med røde tegl og to høje skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel og gesims, til trappetårnets heltag ligeledes i røde tegl og til hjørnetårnenes heltage med blådæmpede tegl samt de ubrudte tagflader. Hertil kommer soklen af granitkvadre, hovedgesimsen og facadernes murværksdetaljer, herunder konsolbårne rundbuefriser, skolehuller og kurvehanksbuede stik med fordakninger i hjørnetårnene. Endvidere kommer hjørnetårnenes og sydsidens fremtræden i rød blank mur og de øvrige siders hvidkalkning, hjørnetårnenes vælske gavle med samtlige detaljer, trappetårnets oprindelige sandstensportal og oprindelige jernbeslåede hoveddør med samtlige detaljer, granittrappen og de ældre vinduer med beslag. Endelig kommer den gennemgående, homogene og traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier ved Nakkebølle knytter sig i det indre til den ældre grundplan med tøndehvælvede kælderrum, det gennemgående trapperum med den murede fireløbstrappe, stueetagen med den repræsentative sal og tårnrum, førstesalen med korridorgang og værelser samt tårnrum og endelig tagrummet med synligt tagværk og synlige skorstene. Hertil kommer de ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder teglstensgulve, ølandsflisegulve, brædde- og plankegulve, mønsterlagte parketgulve, net- og stjernehvælv båret af sandstenskonsoller, kurvehanksbuede vinduesåbninger, udskårne vinduesindramninger i sandsten, konsolbårne bjælkelag, pudsede lofter med stukkatur, fod-, brystnings- og lysningspaneler, revle- og fyldingsdøre med klinkefald og beslagværk, gerichter, gobeliner, rundbuede kaminnicher, sandstenskaminer og murede kaminer samt hemmelighedskanaler. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.