Lederne og miljøet 1. november 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederne og miljøet 1. november 1999"

Transkript

1 Lederne g miljøet 1. nvember 1999

2 Frrd Offentlighedens interesse fr virksmhedernes interne frhld er stærkt stigende. Det betyder, at virksmhederne stadig ftere stilles ver fr samfundsmæssige krav g frventninger. Det drejer sig ikke blt m krav g frventninger til de øknmiske g sciale frhld, men i høj grad gså til miljø- g arbejdsmiljøfrhld. Udviklingen betyder samtidig, at de miljø- g arbejdsmiljømæssige frhld har stigende betydning fr virksmhedens image. Medierne er især pmærksmme på virksmhedernes påvirkning af det ydre miljø, hvrimd det er arbejdsmiljøet, sm medarbejderne lægger mest vægt på. Virksmhedernes muligheder fr at fasthlde g sikre sig gde medarbejdere i fremtiden - ikke mindst yngre medarbejdere - hænger derfr meget nøje sammen med deres evne til at sikre et gdt arbejdsmiljø. Man kan altså sige, at der fra flere sider i stadig højere grad er kmmet fkus på frhldet mellem ledelse g miljø. Hermed er der sket en udvikling, der vil få str betydning fr den enkelte leder. Lederne indtager en helt central placering i virksmhedernes arbejde med miljø g arbejdsmiljø. Lederen har dels en del af det strafferetlige ansvar fr, at miljøet er i rden, g dels indgår lederen fte i miljøsamarbejdet, f.eks. sm medlem af virksmhedens sikkerhedsrganisatin. Ledernes Hvedrganisatin ønsker med denne pjece at redegøre nærmere fr de ledelsespgaver, der knytter sig til arbejdsmiljøet. I pjecen gennemgås grundprincipperne i arbejdsmiljøreguleringen, herunder lederens pligter g ansvar samt placering i arbejdsmiljøsamarbejdet. Herudver indehlder pjecen en gennemgang af den arbejdsmiljøaftale (prtkllat til Lederaftalen), Ledernes Hvedrganisatin g Dansk Arbejdsgiverfrening har indgået m arbejdsmiljøsamarbejdet. Endelig indehlder pjecen en præsentatin af Ledernes Hvedrganisatins miljøafdeling samt et bilag m ledernes rettigheder vedrørende samarbejde, planlægning g uddannelse. Pjecen er pbygget i en række hvedafsnit, der kan læses uafhængigt af hinanden. Arbejdsmiljø, virksmhedsøknmi g ledelse Arbejdsmiljøet har direkte indflydelse på en række virksmhedsøknmiske frhld ud ver virksmhedernes image g mulighederne fr at sikre sig de bedste medarbejdere. Arbejdsmiljøfrhldene har str betydning fr medarbejdernes bedømmelse af virksmhedens kvalitet sm arbejdsplads, g dermed gså fr medarbejdernes mtivatin til at yde en gd arbejdsindsats. Med det stigende teknlgiske niveau i virksmhederne bliver medarbejdernes indsats fr at få teknikken til at fungere bedst muligt meget vigtig fr den prduktinstekniske stabilitet g dermed fr prduktiviteten. Desuden er det almindeligt anerkendt, at arbejdsmiljøet har str betydning fr kvaliteten af det arbejde, der ydes. Endelig har arbejdsmiljøet betydning fr t virksmhedsøknmiske tunge pster: persnalemsætning g fravær. I de kmmende år må man derfr regne med, at arbejdsmiljø bliver en ledelsespgave, der vil blive ppririteret, g sm derfr vil få en vigtig plads blandt de arbejdspgaver, lederen skal varetage. 2

3 Nye ledelsespgaver Arbejdsministerens handlingsprgram fr et rent arbejdsmiljø samt arbejdsministerens g Arbejdsmiljørådets fælles handlingsplan md ensidigt, gentaget g mntnt arbejde indvarsler, at de arbejdsmiljøpgaver, der skal løses i fremtiden, ikke kun handler m»røg, støj g møg«. Frhld sm ergnmi (arbejdsbevægelser, arbejdsstillinger mv.) g psykisk arbejdsmiljø vil gså få større betydning. Løsning af ergnmiske g psykiske arbejdsmiljøprblemer kræver fte, at rganiseringen g frdelingen af arbejdspgaverne i virksmheden skal ændres grundlæggende. Samtidig skal de kvalifikatinskrav, sm ledere g medarbejdere skal leve p til, frandres g udvikles. Lederne har udgivet en pjece m ledernes arbejde med psykisk arbejdsmiljø: "Psykisk arbejdsmiljø - en vigtig del af ledelseshåndværket". Det bliver i fremtiden en væsentlig ledelsespgave at håndtere sådanne frandringsprcesser. Det er vigtigt, at specielt 1.-linielederen får en central rlle, dels fr at sikre frståelse g engagement blandt medarbejderne, g dels frdi den nye rganisering af arbejdet frudsætter, at det er medarbejdernes egen mtivatin g ikke udspekulerede lønsystemer, der sikrer prduktivitet g prduktkvalitet. Arbejdsmiljø er et gdt ledelsesværktøj, gså til at fremme medarbejdernes psitive hldning til virksmheden. Det vil derfr blive et afgørende krav til fremtidens ledere at være kvalificerede til at varetage miljø- g teknlgiledelse på samme måde, sm mange ledere i dag varetager kvalitetsstyring. Arbejdsmiljø er blevet et centralt element i virksmhedskulturen, hvrigennem ledelsen kan vise sin respekt g interesse fr medarbejdernes trivsel g sundhed. Ledere er gså»ansatte«arbejdsmiljølvens krav m gde arbejdsmiljøfrhld gælder gså fr ledernes arbejdsmiljø. Hviletids- g fridøgnsreglerne gælder således nrmalt gså fr ledere, brtset fra de verrdnede ledere, der ikke er frpligtede til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de er ledere fr, eller sm har en frud fastlagt arbejdsturnus. Reglerne m indretning af arbejdspladser gælder gså fr lederes arbejdspladser. Dette betyder f.eks., at gså en leders arbejdsplads skal have direkte dagslystilgang, udsynsmulighed til det fri (evt. via et andet lkale), frsyning med frisk luft (ikke frurenet luft fra nabværkstedet), akustisk regulering g støjislering md unødig støj (støj fra nablkaler er»unødig støj«) samt rdentlige temperaturfrhld g arbejdspladsbelysning. Grundprincipperne i arbejdsmiljøreguleringen Den måde, arbejdsmiljøet reguleres på i Danmark, medfører, at specielt 1.-linielederne sidder i en nøglepsitin. De bærer et persnligt ansvar fr, at arbejdsmiljøet er i rden g skal samtidig indgå i et kntrllerende g vejledende samarbejde med repræsentanter fr de ansatte. Ansvar g samarbejde Dansk arbejdsmiljølvgivning har siden 1971 været baseret på følgende grundprincip: Arbejdsmiljøet anses sm et resultat af, hvrdan ledelsen frvalter sin ledelsesret. Ansvaret fr arbejdsmiljøet bæres derfr primært af ledelsen, dvs. arbejdsgiveren, virksmhedslederne g 1.-linielederne. Samtidig fastlægges en samarbejdsstruktur i virksmheden, der principielt ikke anfægter ledelsesretten, men sikrer, at alle parter i virksmheden er frpligtede til at samarbejde. Samarbejdet drejer sig især m at kntrllere g krtlægge arbejdsmiljøet samt at rådgive ledelsen, når det drejer sig m at freslå frbedringer af arbejdsmiljøet. Det grundlæggende element i samarbejdsstrukturen er sikkerhedsgruppen. Her samarbejder den leder, der har den direkte ledelse af medarbejderne, med en sikkerhedsrepræsentant valgt af g blandt de menige medarbejdere i afdelingen. 3

4 Det stiller lederen i en nøglepsitin: lederen er aktiv samarbejdspartner med hensyn til kntrl g rådgivning g samtidig den arbejdsgiverrepræsentant, sm rådgivningen g frbedringsfrslagene i første mgang rettes til. Det er et vigtigt element i dette grundprincip, at arbejdsgiveren sørger fr, at samarbejdet etableres g kan praktiseres. Arbejdsgiverens ansvar Arbejdsgiveren bærer hvedansvaret fr, at arbejdsmiljøet er fuldt frsvarligt, g at samarbejdet m arbejdsmiljøet har gde vilkår. Det er derfr præciseret i selve arbejdsmiljølven, at arbejdsgiveren skal sørge fr, at en lang række pgaver løses, bl.a.: at arbejdsmiljøfrhldene er fuldt frsvarlige at de ansatte er gjrt bekendt med den risik, der er frbundet med arbejdet, g at de får nødvendig plæring g instruktin at arbejdet planlægges g tilrettelægges fuldt frsvarligt at der føres et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres fuldt frsvarligt. Det at arbejdsgiveren bærer hvedansvaret understreges desuden af, at arbejdsgiveren har et såkaldt bjektivt ansvar fr arbejdsmiljøet. Dette betyder, at arbejdsgiveren vil kunne straffes fr en vertrædelse af lvgivningen, selv m det ikke kan bevises, at arbejdsgiveren selv har bidraget til vertrædelsen ved bestemte handlinger eller undladelser. Det bjektive ansvar skal ses sm en øknmisk driftsrisik, der i det ffentliges interesse pålægges arbejdsgiveren fr at fremme en særlig agtpågivenhed. Desuden gør det bjektive ansvar det muligt altid at placere et ansvar, uanset m det er usikkert eller vanskeligt at finde ud af, hvem i virksmheden der knkret er skyld i en lvvertrædelse. Det bjektive ansvar understreger således, at arbejdsgiveren har ejendms- g ledelsesretten. I praksis anvendes det bjektive ansvar dg kun i de tilfælde, hvr der er udvist frsæt eller uagtsmhed hs en persn, der er tilknyttet virksmheden. Hertil kmmer, at selve frsættet eller uagtsmheden gså skal kunne bevises. Hvis arbejdsgiveren persnligt har fretaget en handling, der gør denne skyldig i en lvvertrædelse, har vedkmmende et såkaldt subjektivt ansvar. Arbejdsgiveren kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel i p til ét år. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i p til t år: hvis vertrædelsen er begået frsætligt eller ved grv uagtsmhed hvis der ved vertrædelsen er vldt skade på unge under 18 år eller fremkaldt fare herfr hvis der er pnået eller tilsigtet en øknmisk frdel. I større virksmheder, hvr arbejdsgiveren ikke blt er en eller ngle få ejere men f.eks. et aktieselskab, er det selskabet, der bærer arbejdsgiveransvaret. Sådanne selskaber har ud ver deres bjektive ansvar gså et subjektivt ansvar, hvis en lvvertrædelse skyldes, at medarbejdere eller ledere har været uagtsmme. I så fald kan straffen blive langt større, end hvis der kun er tale m bjektivt ansvar. Lederne i en nøglepsitin Frudsætningen fr, at arbejdsgiveren kan leve p til sit ansvar, er naturligvis, at lederne i virksmheden sørger fr, at arbejdsmiljøet er i rden inden fr hver deres ledelsesmråde. Specielt 1.-linielederne har en nøglepsitin. På den ene side har de den direkte ledelse af de ansatte g skal dermed nrmalt varetage arbejdsgiverens instruktins-, tilsyns- g infrmatinsfrpligtelser. På den anden side indgår de i arbejdsmiljøsamarbejdet sm medlem af en sikkerhedsgruppe. Mange arbejdsmiljøspørgsmål pstår naturligt inden fr 1.-linielederens ledelsesmråde, g de skal enten løses af lederen selv eller bringes videre i ledelsessystemet sm en ledelsespgave, 1.-linielederen må følge p på. 4

5 Dette betyder imidlertid ikke, at andre ledere kan fritages fr arbejdsmiljøpgaver. Det er vigtigt, at ledelsen på alle niveauer inddrager arbejdsmiljøhensyn i deres ledelsesarbejde g samarbejder ud fra en ensartet ledelsesplitik. Virksmhedsledere har et særligt ansvar fr, at denne krdinering finder sted, g at arbejdsmiljøhensyn pririteres højt i alle ledelses- g stabsfunktiner. Ledernes ansvar fr arbejdsmiljøet De pligter, arbejdsmiljølvgivningen pålægger de frskellige grupper i virksmheden, er fastlagt ud fra disse gruppers frskellige rller g indflydelse på arbejdsmiljøet. Ledere skal derfr være pmærksmme på, m de i arbejdsmiljølvens frstand er arbejdsledere, virksmhedsledere eller blt ansatte. Virksmhedsledere Hvis lederen har til pgave at varetage eller deltage i den almindelige, verrdnede ledelse af en virksmhed, er vedkmmende i arbejdsmiljølvens frstand virksmhedsleder. Typisk vil en administrerende direktør, en øknmichef g lignende være virksmhedsleder, mens f.eks. en prduktinschef eller fabrikschef nrmalt vil være arbejdsleder i arbejdsmiljølvens frstand, frdi de kun har til pgave at lede eller føre tilsyn med arbejdet i prduktinen. Desuden vil bestyrelsesmedlemmer fte kunne være mfattet af virksmhedslederbegrebet, idet de træffer beslutninger, der kan have en verrdnet betydning fr arbejdsmiljøet i virksmheden. Virksmhedslederbegrebet er frhldsvis nyt i arbejdsmiljølvgivningen. Der er derfr endnu ingen retspraksis, sm nærmere kan angive begrebets afgrænsning. Virksmhedsledere har de samme pligter sm arbejdsgiveren. De har således ansvar fr bl.a.: at der fretages en vurdering af arbejdsmiljøfrhldene (en såkaldt»arbejdspladsvurdering«) at arbejdet planlægges, tilrettelægges g udføres fuldt frsvarligt at arbejdsmiljøfrhldene er fuldt frsvarlige at de ansatte er gjrt bekendt med risiken ved arbejdet at de ansatte plæres g instrueres at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres frsvarligt. Virksmhedsledere er dg ikke pålagt et bjektivt ansvar, sådan sm arbejdsgiveren er. Virksmhedsledere kan derfr kun straffes fr vertrædelse af lvgivningen, når man knkret kan bebrejde dem bestemte handlinger eller undladelser, sm de i uagtsmhed eller med frsæt har bidraget til vertrædelsen med. Arbejdsledere Arbejdslederbegrebet svarer til Funktinærlvens 1, stk. 1c g Hvedaftalens 5 g mfatter ledere, der udelukkende eller i det væsentlige leder eller fører tilsyn med arbejdet på arbejdsgiverens vegne. Arbejdslederbegrebet dækker en str g frskelligartet gruppe ledere, fra tekniske direktører ver værkførere g frvaltere til frmænd. Det skal bemærkes, at sjakbajser, mestersvende g lignende ikke er ledere i hverken Hvedaftalens eller arbejdsmiljølvens frstand. Arbejdsmiljølven fastslår, at arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsmiljøet er fuldt frsvarligt. Arbejdslederen skal herunder påse, at sikkerhedsfranstaltningerne virker efter deres hensigt. Bestemmelsen fastslår således, at arbejdslederen skal varetage arbejdsmiljøspørgsmålene sm en del af de almindelige ledelsespgaver. Dette gælder gså de arbejdsmiljøspørgsmål, arbejdslederen ikke selv har kmpetence til at løse. Sådanne spørgsmål skal arbejdslederen videreføre i ledelsen g selv følge p på. Arbejdsmiljølven frpligter desuden arbejdslederen til at afværge risici, sm skyldes fejl eller mangler, sm arbejdslederen er eller burde være bekendt med. Denne bestemmelse indebærer, at arbejdslederen gså 5

6 har ret til at gribe ind i sådanne situatiner, uanset hvilken frmel kmpetence arbejdslederen har fået af arbejdsgiveren. I en vis udstrækning gælder pligten gså uden fr arbejdslederens egen afdeling, nemlig hvr lederen i almindelighed er frpligtet til sm ledelsesrepræsentant at påtale fejl. Ud ver disse frpligtelser har arbejdslederen samme pligter sm andre ansatte, f.eks. vedrørende brug af persnligt beskyttelsesudstyr. Desuden har arbejdslederen pligt til at deltage i samarbejdet m arbejdsmiljøet, typisk sm medlem af afdelingens sikkerhedsgruppe. Endelig har arbejdslederen en særlig frpligtelse til at samarbejde med andre virksmheder, der har medarbejdere på samme sted. Det kan f.eks. være aktuelt, når der er fremmede håndværkere i afdelingen, eller hvis man er leder i en afdeling, der udfører servicearbejde i andre virksmheder. Gennem dette samarbejde, sm gså selvstændige erhvervsdrivende skal deltage i, skal der sikres frsvarlige arbejdsmiljøfrhld fr alle, der arbejder det pågældende sted. Ledere skal i øvrigt være pmærksmme på, at gså medarbejdere, der er ansat i en anden virksmhed, f.eks. et vikarbureau eller en servicevirksmhed, skal instrueres af den virksmhed, hvr de knkret arbejder. Andre ledere Ngle ledere er hverken mfattet af arbejdslederbegrebet eller virksmhedslederbegrebet i arbejdsmiljølven. Det gælder visse typer betrede funktinærer, der ikke har direkte persnaleledende funktiner, men varetager særligt betrede pgaver, sm f.eks. knsulent, prkurist, salgschef, kntrlmester sv., uden at have underrdnede medarbejdere. Disse betrede funktinærer vil principielt blt være mfattet af frpligtelser sm alle andre ansatte, altså at skulle medvirke til fuldt frsvarligt arbejdsmiljø g sikre, at sikkerhedsfranstaltningerne fungerer inden fr deres arbejdsmråde. En bestemmelse i arbejdsmiljølven gør det muligt gså at straffe andre persner, der medvirker til, at lven bliver vertrådt. Bestemmelsen skal især anvendes ver fr persner uden fr virksmheden, der har en særlig f.eks. øknmisk interesse. Det kan være aktinærer, kunder, leverandører sv. Imidlertid er bestemmelsen ikke afgrænset præcist, g netp ledere, der hverken er arbejdsledere eller virksmhedsledere, skal derfr være pmærksmme på ikke at medvirke til vertrædelse af lven ved f.eks. at tilskynde medarbejdere eller andre ledere til at se strt på arbejdsmiljøhensyn. Samarbejdet m arbejdsmiljøet Arbejdsmiljølven pålægger alle parter i virksmheden en frpligtelse til at samarbejde m arbejdsmiljøet. Lven fastlægger desuden ngle principielle rammer fr samarbejdets rganisering g indhld. Arbejdsmiljøsamarbejdet er rådgivende i frhld til ledelsen g anfægter ikke ledelsesretten. Hvedpgaven er: at kntrllere g krtlægge arbejdsmiljøet at freslå frbedringer g at deltage i planlægningen. Hvedreglerne fr rganiseringen Små virksmheder med færre end fem ansatte skal ikke prette en særlig sikkerhedsrganisatin, men arbejdsgiveren skal alligevel sørge fr, at der finder et samarbejde sted. Virksmheder med fem eller flere ansatte skal rganisere samarbejdet ved at etablere sikkerhedsgrupper fr hvert arbejdsledermråde eller afdeling. Sikkerhedsgruppen består af arbejdslederen g en 6

7 sikkerhedsrepræsentant, der vælges af g blandt de ikke-ledende medarbejdere på tværs af eventuelle faggrænser. Der er ingen regler m, hvrdan samarbejdet i sikkerhedsgrupperne skal frmaliseres. Indtil 1. juli 2001 kan man i kntrvirksmheder g butikker med fem til ni ansatte undlade at rganisere sikkerhedsarbejdet, såfremt parterne er enige herm. Virksmheder med 20 eller flere medarbejdere skal udver sikkerhedsgrupper have et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalget består af repræsentanter fr arbejdslederne g sikkerhedsrepræsentanterne i sikkerhedsgrupperne samt en frmand, der repræsenterer arbejdsgiveren. Der er fastsat krav m mødehyppighed, skriftlige indkaldelser g referater mv. På virksmheder, hvr der er sikkerhedsudvalg, skal der udpeges en daglig leder af sikkerhedsarbejdet, sm kan handle på udvalgets vegne. Den daglige leders pgave er at hlde udvalget rienteret m arbejdsmiljøarbejdet g at inddrage det i løsning af prblemer, der pstår mellem udvalgets møder. Fr en række særlige branchemråder findes specielle regler, der mere eller mindre afviger fra vennævnte hvedprincipper. Dette gælder f.eks. bygge- g anlægsarbejde, udearbejde, arbejde i eget hjem g lastning g lsning af skibe. Virksmhederne har mulighed fr at fravige reglerne m sikkerhedsarbejdets rganisering. Det er dg en frudsætning, at den enkelte virksmheds arbejdsmiljøindsats dermed kan styrkes g effektiviseres. Det er ligeledes en betingelse, at der dels er indgået en rammeaftale på rganisatinsniveau, dels en lkalaftale på virksmheden m den ændrede rganisering. Der findes rammeaftaler på en række branchemråder, bl.a. inden fr stre dele af industrien g servicesektren. Der er fastsat en række krav til udfrmningen af lkalaftalerne. Både lvreglerne g Lederaftalen (Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde) fastslår, at lederne skal være part i sådanne aftaler inden fr Dansk Arbejdsgiverfrenings mråde. Sikkerhedsgrupper, sikkerhedsudvalg g den daglige leder af sikkerhedsarbejdet udgør tilsammen sikkerhedsrganisatinen. Ledernes frmelle placering Det er den arbejdsleder, der har den direkte ledelse af g tilsynet med arbejdet inden fr sikkerhedsgruppens mråde, der skal indgå i sikkerhedsgruppen. Er der flere arbejdsledere i mrådet, skal de selv aftale, hvem af dem der indgår i gruppen. Valget af arbejdsleder bør ske ud fra en vurdering af, hvem der både har direkte arbejdsledelse g et gdt verblik ver hele mrådet. Kun hvis de ikke kan blive enige, skal arbejdsgiveren afgøre, hvilken leder der bedst pfylder kriterierne g derfr skal indgå i sikkerhedsgruppen. Arbejdslederne kan nrmalt ikke deltage i valget af sikkerhedsrepræsentanter, ligesm de ikke er valgbare. Den arbejdsleder, der er sikkerhedsgruppemedlem, fungerer derfr sm repræsentant fr alle de ledere, der er i gruppens mråde. Arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne har både ret g pligt til at deltage i den lvpligtige arbejdsmiljøuddannelse, ligesm de skal gives den frnødne tid til at passe arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdslederrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget vælges af de arbejdsledere, der er sikkerhedsgruppemedlemmer, g de repræsenterer således hele ledergruppen i arbejdsmiljøspørgsmål. Det er fastlagt i arbejdsmiljølvgivningen, at en arbejdsleder, der indgår i sikkerhedsrganisatinen, ikke må stilles ringere på grund af de dermed frbundne aktiviteter. Det er derfr aftalt i Lederaftalen (Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde), at uverensstemmelser m sådanne spørgsmål skal behandles i Ledernævnet på samme måde sm uverensstemmelser vedr. talsmænd. Frmanden fr sikkerhedsudvalget skal nrmalt være arbejdsgiveren selv eller en virksmhedsleder. Hvis virksmheden udpeger en anden repræsentant sm frmand, skal den pågældende have kmpetence til at træffe beslutninger i arbejdsmiljøspørgsmål i samme mfang sm en virksmhedsleder. Sm minimum skal den pågældende kunne dispnere inden fr en bestemt ramme g derudver have direkte reference til virksmhedens øverste ledelse. 7

8 Det praktiske samarbejde Et gdt arbejdsmiljøsamarbejde er kendetegnet ved at være frebyggende, helhedsrienteret g integreret. Det vil sige, at det vigtigste i samarbejdet skal være løbende at udvikle arbejdsmiljøfrhldene g ikke blt afvente, at der pstår prblemer, der pludselig skal løses. Samarbejdet bør bygge på et verblik ver det samlede arbejdsmiljø. Derved undgår man, at arbejdsmiljøarbejdet styres af, hvilke prblemer der pludselig kmmer i f.eks. mediernes søgelys. Samarbejdet bør derfr baseres på en løbende krtlægning g vurdering af virksmhedens samlede arbejdsmiljø. Det er derfr et krav i arbejdsmiljølvgivningen, at arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser eller arbejdspladstyper skal vurderes. Alle virksmheder skal i dag udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Dg er virksmheder med mindre end fem ansatte mfattet af en vergangsrdning. Overgangsrdningen betyder, at alle virksmheder med ansatte skal have udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering inden udgangen af år APV'en skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsprcesser mv., sm indvirker på arbejdsmiljøet - dg mindst hvert tredje år. Lederne har udgivet en særlig pjece m emnet. Pjecen har titlen»arbejdspladsvurdering - et nyt ledelsesværktøj i arbejdsmiljøarbejdet«. I pjecen gennemgås arbejdsmiljølvens krav, g der gives en række praktiske anvisninger på, hvrdan arbejdet med arbejdspladsvurderingen ledelsesmæssigt kan gribes an. Et af pjecens budskaber er, at arbejdspladsvurderingen kan blive et vigtigt redskab i ledelsesarbejdet. Arbejdspladsvurderingen kan bruges sm et redskab til at systematisere g effektivisere arbejdsmiljøarbejdet g være med til at slå arbejdsmiljøarbejdet fast sm en anerkendt ledelsespgave på linie med øvrige ledelsespgaver. En hensigtsmæssigt tilrettelagt arbejdspladsvurdering giver et gdt verblik ver virksmhedens arbejdsmiljøpgaver g er med til at synliggøre de pligter, arbejdsmiljølven pålægger den enkelte leder. Endvidere giver arbejdspladsvurderingen mulighed fr at integrere arbejdsmiljøarbejdet i virksmhedens planlægnings- g udviklingsaktiviteter g i den enkelte leders tilrettelæggelse af eget ledelsesarbejde. Det er vigtigt, at samarbejdet m arbejdsmiljøspørgsmål integreres i virksmhedens almindelige ledelses- g planlægningsarbejde, da de fleste arbejdsskader skyldes dårlig planlægning af prcesser g dårlig tilrettelæggelse af arbejdet. Fr at et gdt arbejdsmiljøsamarbejde kan etableres g udvikles, er det nødvendigt at være pmærksm på følgende frhld: Arbejdsmiljøet bør have en høj priritet. Det indebærer blandt andet: - at arbejdsmiljøarbejdet er en fast del af virksmhedsplitikken - at der er tilstrækkeligt med ressurcer til at gennemføre indsatsen - at de nøglepersner, sm ledelsen gør ansvarlige fr arbejdsmiljøindsatsen, har kmpetence g er respekterede blandt ledere g medarbejdere. Arbejdsmiljøarbejdet bør være systematiseret, så der er sammenhæng mellem sikkerhedsgruppestruktur g ledelsesstruktur, hvrved samarbejdet mellem ledelse g sikkerhedsgruppe fremmes. Arbejdsmiljøarbejdet bør fregå systematisk ved hjælp af løbende priritering g planlægning af indsatsen baseret på et verblik ver arbejdsmiljøet i frm af krtlægning g vurdering. Det bør tilstræbes, at alle i virksmheden er engagerede i arbejdsmiljøarbejdet, ikke mindst de ledere, der ikke selv er direkte inddraget i det frmaliserede arbejdsmiljøsamarbejde. Fr at medarbejderne kan engageres, skal arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne have handlemuligheder, sm kan sikre løsninger, der kan skabe respekt m ledelsens arbejdsmiljøindsats g sikkerhedsrganisatinen, ligesm det er nødvendigt, at gså medarbejderne har tilstrækkelig viden m arbejdsmiljø. Både sikkerhedsrepræsentanten g lederen i sikkerhedsgruppen skal gennemgå den lvpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Den lvpligtige arbejdsmiljøuddannelse består af en mdulpbygget 37-timers 8

9 grunduddannelse. Uddannelsen, sm er fr alle medlemmer af sikkerhedsgruppen, skal styrke det frebyggende arbejde samt effektivisere sikkerhedsrganisatinens arbejde. Uddannelsen skal endvidere sikre, at medlemmerne af sikkerhedsgruppen erhverver sig den frnødne viden m arbejdsmiljø g metder til at varetage sikkerheds- g sundhedsmæssige pgaver, g den skal medvirke til, at arbejdsmiljøarbejdet sker på en systematisk måde. Sikkerhedsgruppens medlemmer har pligt til at deltage i den fastsatte uddannelse. Medlemmer af sikkerhedsgruppen, sm efter 1. april 1991 har deltaget i den hidtil gældende generelle sikkerhedsuddannelse på 32 timer eller den reducerede sikkerhedsuddannelse på 16 timer, skal ikke gennemføre uddannelsen. Arbejdsgiveren skal senest fire uger efter prettelse af en sikkerhedsgruppe tilmelde et nyt medlem til uddannelsen. Uddannelsen skal være gennemført senest tte måneder efter prettelse eller genetablering af en sikkerhedsgruppe. Arbejdsministeriet har fastsat nærmere retningslinier fr grunduddannelsen. Sikkerhedsudvalget skal t gange årligt mødes med alle sikkerhedsgrupper. Det kan anbefales at bruge disse møder, ikke blt til at drøfte virksmhedens egne arbejdsmiljøfrhld, men gså til egentlig videreuddannelse af sikkerhedsrganisatinens medlemmer. Specielt arbejdslederen i sikkerhedsgruppen udskiftes sjældent, g vedkmmendes arbejdsmiljøuddannelse kan derfr glide på afstand eller blive frældet. Desuden er fælles kursusdeltagelse et gdt grundlag fr et gnidningsløst samarbejde. Ledernes funktin i sikkerhedsgrupper g udvalg Fr at ledernes arbejdsmiljøarbejde kan blive en integreret del af deres ledelsesarbejde, må følgende frudsætninger være pfyldt: Sikkerhedsgruppemråder g arbejdsledelsesmråder må være hensigtsmæssigt verensstemmende, så der ikke pstår knflikter, frdi arbejdslederen, der er i sikkerhedsgruppen, skal»blande«sig i en anden arbejdsleders ledelsesmråde. Arbejdslederne i sikkerhedsgruppen må have tilstrækkelig viden, kmpetence g ledelsesmæssig pbakning til at sikre, at der effektivt bliver truffet de nødvendige beslutninger m de arbejdsmiljøspørgsmål, sikkerhedsgruppen behandler. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøspørgsmål bliver behandlet sm andre ledelsesspørgsmål, g at ledelsen er lige så beslutningsdygtig g løsningsrienteret, sm når det gælder f.eks. prduktinstekniske spørgsmål. Det er derfr gså vigtigt, at arbejdslederen har tilstrækkelig uddannelse i relevante arbejdsmiljøfaglige frhld g har nem adgang til ekspertise, f.eks. fra Bedriftssundhedstjenesten (BST). Sikkerhedsudvalget skal kncentrere sig m den verrdnede ledelse af arbejdsmiljøsamarbejdet g sikre et verrdnet verblik ver virksmhedens arbejdsmiljø g arbejdsmiljøsamarbejde. Det bør undgås, at sikkerhedsudvalget misbruges til at blive et sagsbehandlende rgan, der skal løse de knflikter, der skyldes manglende beslutningsevne i ledelsen, specielt hs arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne. Den daglige leder af sikkerhedsarbejdet Den daglige leder af sikkerhedsarbejdet er en vigtig nøglepersn fr samarbejdet. Fr det første er det den daglige leder af sikkerhedsarbejdet, der i praksis skal sikre, at de beslutninger, der bliver taget i sikkerhedsudvalget, bliver ført ud i livet. Fr det andet skal den daglige leder af sikkerhedsarbejdet sikre, at der etableres den nødvendige kmmunikatin mellem sikkerhedsgruppe g sikkerhedsudvalg. Man kan med andre rd sige, at den daglige leder skal sikre, at sikkerhedsudvalget hele tiden har et gdt verblik ver arbejdsmiljøet g arbejdsmiljøsamarbejdet. Den daglige leder af sikkerhedsarbejdet er hermed en vigtig brik i det samarbejde, der skal sikre ledelsen et grundlag fr at udøve den verrdnede tilrettelægning af arbejdsmiljøindsatsen. Fr at afgrænse den daglige leders pgaver i frhld til resten af sikkerhedsrganisatinen g frebygge kmpetencestridigheder bør sikkerhedsudvalget udarbejde en pgavebeskrivelse fr den daglige leder af sikkerhedsarbejdet. Opgavebeskrivelsen bør indehlde en generel beskrivelse af jbbet g arbejdspgaverne samt præcisere ansvar g beføjelser. Det er aftalt i Lederaftalen (Prtkllat m 9

10 arbejdsmiljøsamarbejde), at det bør fremgå af lederens ansættelseskntrakt, hvilke særlige pgaver lederen har i frbindelse med hvervet sm daglig leder af sikkerhedsarbejdet, ligesm der skal tages hensyn til lederens særlige behv fr arbejdsmiljøuddannelse i frbindelse med fastlæggelsen af lederens uddannelsesplan. Bedriftssundhedstjenesten (BST) BST er et servicergan fr virksmhedernes arbejdsmiljøindsats. BST er ikke en ffentlig myndighed eller en del af Arbejdstilsynet, men er derimd en del af virksmhederne. BST har derfr ingen myndighedspgaver, men er alene vejledende ver fr virksmheden g dens sikkerhedsrganisatin. Der er dg fastlagt regler m, at BST-medarbejdere skal gøre pmærksm på umiddelbare farer, g at de i øvrigt er underkastet tavshedspligt vedrørende persnplysninger g prduktinstekniske data. Der er fastlagt regler m, at BST-enhederne skal være kvalitetsgdkendte. Gdkendelsen skal sikre et vist kvalitetsniveau i BST's arbejdsmiljørådgivning, samt at kvaliteten af rådgivningen frbedres løbende. I BST-enheder (dvs. både BST-centre, branche-bst samt virksmheds-bst) med mere end fem tilsluttede virksmheder skal det faglige persnale bestå af mindst fem fuldtidsansatte, sm skal kunne varetage frebyggelsen af fysisk, kemisk, ergnmisk, bilgisk g psykisk skadelige arbejdsmiljøfrhld. I en virksmheds-bst med fem eller færre tilsluttede virksmheder skal det faglige persnale bestå af mindst t fuldtidsansatte. Også her skal BST kunne dække de fem vennævnte arbejdsmiljøfrhld. Derfr skal der etableres en samarbejdsaftale med en anden BST. Lederne skal være repræsenteret i bestyrelserne fr de landsdækkende branche-bst på lige fd med andre rganisatiner. Meget stre virksmheder kan selv etablere en virksmheds-bst. Virksmheder, der ikke er så stre, rganiserer ftest BST på den måde, at et antal virksmheder i fællesskab ejer g driver et BST-center eller en branche-bst. Udgangspunktet fr virksmhedens brug af BST er ngle retningslinier, virksmheden selv skal aftale med BST. Ledere, øvrige ansatte g en eventuel sikkerhedsrganisatin skal inddrages i drøftelserne. Ofte er det BST, der tager initiativ til drøftelserne m disse retningslinier. De retningslinier, der aftales, skal freligge skriftligt g skal indsendes til Arbejdstilsynet. BST's pgave er at bidrage til virksmhedernes frebyggende arbejdsmiljøindsats g at fremme de ansattes sundhed. BST skal således kun i begrænset mfang deltage i sygebehandling, helbredsundersøgelser g lignende. Samarbejdet mellem BST g virksmhedernes sikkerhedsrganisatin vil fte være præget af, at BST fungerer sm knsulent fr den prces, det er at nå frem til den bedst mulige afklaring g løsning af et arbejdsmiljøspørgsmål eller til det bedst mulige resultat af en planlægningspgave. BST ptræder derfr kun sjældent sm»ekspert«, der straks kan angive»den rigtige løsning«, men mere sm knsulent fr den samarbejds- g beslutningsprces, sm virksmheden selv skal være ansvarlig fr samtidig med, at BST kan fungere sm videnbank g kntakt- g erfaringsfrmidler. Derfr er det gså vigtigt at sørge fr, at BST er med i hele frløbet, så prblemet afgrænses rigtigt, g BST samtidig kan nyttiggøre virksmhedens erfaringer med frløbet. Behvet fr BST-bistand kan imidlertid være meget varierende fr frskellige slags arbejdsmiljøpgaver. Virksmheden må derfr selv bidrage til, at BST's indsats tilpasses den pågældende virksmheds særlige måde at fungere på, dens virksmhedskultur g traditiner. Fr lederne er det hensigtsmæssigt, at der er en frhldsvis nem adgang til at trække på BST, når der skal tages beslutninger af betydning fr arbejdsmiljøet. Det giver et sagligt beslutningsgrundlag g dermed beslutninger, der lettere pnår pbakning fra virksmhedens ledelse g medarbejdere. Ledergruppen er sikret indflydelse på ledelsen af BST-centre, idet der skal være mindst et BSTbestyrelsesmedlem, der er arbejdslederrepræsentant i et sikkerhedsudvalg i en af medlemsvirksmhederne. 10

11 Oftest bliver arbejdslederrepræsentanten valgt direkte på generalfrsamlingen, men hvis der ikke er ngen af de valgte ledelsesrepræsentanter, der pfylder kravet m at være arbejdslederrepræsentant i sikkerhedsudvalget, skal en af de valgte erstattes af en lederrepræsentant, der pfylder kravet. I Lederaftalen (Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde) er det aftalt, at talsmændene i medlemsvirksmhederne skal tages med på råd, når en sådan lederrepræsentant skal udpeges. Arbejdsmiljøaftalen Ledernes Hvedrganisatin g Dansk Arbejdsgiverfrening har aftalt en række spilleregler fr samarbejdet m arbejdsmiljø i virksmhederne. Disse aftaler er nedfældet i Lederaftalens Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde g bygger til dels videre på ngle af bestemmelserne i selve Lederaftalen. Ledernes medbestemmelse Fr ledergruppen er det afgørende at få tidlig infrmatin m prblemer g planer, samt mulighed fr at præge virksmhedens beslutningsprcesser allerede i de tidlige faser. Dette er vigtigt, dels frdi deres egne ledelsesvilkår derved vil blive de bedst mulige, g dels fr at de sm ledere med førstehåndskntakt til medarbejderne kan bidrage med deres erfaringer g vurderinger, så beslutningerne bliver så gde g realistiske sm muligt. Fr at tilgdese disse hensyn er arbejdsmiljølvgivningens regler m sikkerhedsrganisatinens deltagelse i virksmhedens planlægning g m frelæggelse af prjekter fr sikkerhedsudvalget suppleret med bestemmelser i Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde. Disse bestemmelser drejer sig især m: at virksmhedens arbejdsmiljøspørgsmål løbende drøftes med arbejdslederrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget at lederne inddrages i drøftelser m planlægningsprjekter, inden de frelægges sikkerhedsudvalget at lederne skal have mulighed fr selvstændigt at være repræsenteret i alle relevante udvalg mv. m arbejdsmiljøspørgsmål at arbejdslederrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget bør være repræsenteret i kntaktudvalget ligesm talsmændene fr ledergruppen at arbejdsmiljø skal være et fast punkt på kntaktudvalgsmødernes dagsrden. Disse bestemmelser indebærer, at arbejdslederrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget er mdrejningspunktet fr samarbejdet m arbejdsmiljøspørgsmål mellem ledergruppen g arbejdsgiveren. Bestemmelserne giver arbejdslederrepræsentanterne mulighed fr at påvirke virksmhedens teknlgiske g arbejdsmiljømæssige udvikling. De sikrer, at arbejdslederrepræsentanterne er rienteret m arbejdsgiverens hldning g har mulighed fr at påvirke den, så en enig indstilling kan pnås, uden at lederrepræsentanternes mulighed fr at afgive selvstændige indstillinger begrænses. Samtidig får arbejdslederrepræsentanterne mulighed fr at få drøftet g afklaret arbejdsmiljøspørgsmål, sm alene berører ledere (f.eks. arbejdsmiljøprblemer, der skyldes ledelsesrganisatriske frhld), uden at medarbejdere g sikkerhedsrepræsentanter nødvendigvis deltager. Bestemmelsen m, at lederne skal have mulighed fr at være selvstændigt repræsenteret i udvalg mv., indebærer, at det er ledergruppen (evt. talsmanden) g ikke arbejdsgiveren, der udpeger lederrepræsentanten. Arbejdsgiveren kan dg bede en arbejdslederrepræsentant i sikkerhedsudvalget eller en talsmand m at indgå sm lederrepræsentant i sådanne udvalg mv. Det skal bemærkes, at det er lederrepræsentantens pgave at varetage ledergruppens interesser - især naturligvis deres arbejdsmiljømæssige interesser. Præcisering af ansvar g kmpetence I Lederaftalen (Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde) er det aftalt, at lederens arbejdsmiljømæssige pgaver g den dertil hørende kmpetence jævnligt drøftes mellem arbejdsgiveren g den enkelte leder, g at det i den frbindelse præciseres skriftligt, hvilken kmpetence lederen har fr at kunne leve p til arbejdsmiljøpgaverne. En sådan præcisering letter vurderingen af, m lederen selv kan træffe beslutning m et arbejdsmiljøspørgsmål, eller m der skal indhentes særlig bemyndigelse eller retningslinier hs den verrdnede ledelse. 11

12 Udfrmningen af den skriftlige præcisering er en gd anledning til nøje at verveje, m kmpetencen er tilstrækkelig, således at lederne kan udøve en effektiv, løsningsrienteret g beslutningsdygtig ledelse. En skriftlig præcisering af lederens ansvar g kmpetence kan have str betydning, når ansvaret fr et arbejdsmiljøprblem skal frdeles mellem frskellige ledere, eller mellem en leder g arbejdsgiveren, f.eks. i frbindelse med en retssag m vertrædelse af arbejdsmiljølvgivningen. I Lederaftalen (Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde) er det endvidere aftalt, at det skal fremgå af ansættelsesaftalen, hvis en leder har særlige arbejdsmiljøpgaver, f.eks. sm sikkerhedsleder, tilsynsførende med tekniske hjælpemidler eller indkøber af kemikalier mv. Uddannelse I Lederaftalen (Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde) er det aftalt, at arbejdsgiveren skal tilbyde ledere at deltage i de arbejdsmiljøkurser, der aftales mellem rganisatinerne. Denne ret til uddannelse mfatter primært det såkaldte AMAL-kursus, sm Ledernes Hvedrganisatin, Dansk Arbejdsgiverfrening g Dansk Industri har udviklet g udbyder i fællesskab (Arbejdsmiljøkursus fr arbejdsledere - 2½ dag). Det fremgår af aftalen, at arbejdsgiveren afhlder de mkstninger, der er frbundet med kursusdeltagelsen g yder betalt frihed. Uddannelsesretten vil gså gælde andre kurser, der aftales mellem rganisatinerne, f.eks. i frbindelse med branchearbejdsmiljørådenes uddannelsesaktiviteter. Omfanget af arbejdsmiljøuddannelse skal desuden ske under hensyntagen til eventuelle særlige arbejdsmiljøpgaver, den enkelte leder måtte have, g skal indgå i lederens uddannelsesplan. Deltagelse i den arbejdsmiljøuddannelse, der indgår i lederens uddannelsesplan, bliver dermed en pligt fr lederen. AMAL-kurset mfatter dels en grundig indføring i reglerne m arbejdslederes ansvar fr arbejdsmiljøet g dels en mfattende intrduktin til praktisk arbejdsmiljøarbejde, herunder sikkerhedsrganisatinernes g bedriftssundhedstjenestens medvirken g mulighederne fr at systematisere arbejdsmiljøarbejdet. Endelig indehlder kurset et afsnit m ledernes eget arbejdsmiljø. Kurset afhldes primært sm 2½-dags internatkursus, men afvikles i flere varianter g kan tilpasses lkale ønsker. Virksmhedernes nære ydre miljø Inden fr flere branchemråder arbejder rganisatinerne på at skabe en større sammenhæng mellem indsatsen på arbejdsmiljømrådet g indsatsen vedrørende det ydre miljø. Arbejdsmiljø g det ydre miljø Arbejdsmiljølven er nu ændret, så der gså kan arbejdes med»miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksmhederne«i sikkerhedsrganisatinen, bedriftssundhedstjenesten g branchearbejdsmiljørådene. Især branchearbejdsmiljørådene fr industrien g fr grafisk industri har arbejdet meget med arbejdsmiljø g ydre miljø sm en helhed. Målet er at fremme anvendelsen af renere teknlgi frem fr»lappeløsninger«sm indkapsling, udledning, filtrering sv. fr at undgå, at løsningen af ydre miljøprblemer skaber nye arbejdsmiljøprblemer eller mvendt. Mange bedriftssundhedstjenester har nu»pakke-tilbud«vedrørende bistand til løsning af ydre miljøprblemer. Desuden tilbyder en række bedriftssundhedstjenester et særligt 16-timers kursus fr sikkerhedsrepræsentanter, ledere, teknikere m.fl., sm er udviklet af Ledernes Hvedrganisatin, Dansk Industri g CO-Industri. Kurset tager udgangspunkt i de enkelte virksmheders særlige frhld g lærer sikkerhedsgrupperne at tage hensyn til gså det ydre miljø i arbejdsmiljøarbejdet g at fremme løsninger baseret på renere teknlgi. 12

13 Det skal bemærkes, at hvis sikkerhedsrganisatinen i en virksmhed gså skal arbejde med det ydre miljø, frudsætter det en aftale mellem virksmheden g dens medarbejdere. Lederne er ikke en selvstændig part i en sådan aftale, frdi arbejdsledernes deltagelse i sikkerhedsgrupper er en del af deres lederjb. En ændring af sikkerhedsrganisatinens pgaver skal dg drøftes med arbejdslederrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget i henhld til Lederaftalen (Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde), ligesm spørgsmålet naturligt bør drøftes i kntaktudvalget, idet en sådan ændring vil indebære nye arbejdspgaver fr lederne. Ledernes ansvar fr det ydre miljø Miljøbeskyttelseslvgivningen indehlder ikke, sm arbejdsmiljølven, bestemmelser, der pålægger den enkelte leder særlige pligter fr ydre miljøspørgsmål. Overtræder en virksmhed miljøbeskyttelseslvgivningen, er det nrmalt virksmheden sm sådan, der bliver straffet. Det er ledelsens pgave selv at placere ansvaret internt. Hvis en leder har udvist en særlig ansvarspådragende adfærd - f.eks. ved bevidst at lukke frurenet afløbsvand ud i en å - kan den pågældende dg straffes persnligt. Desuden er det naturligvis en del af ledernes almindelige lyalitetsfrpligtelse ver fr virksmheden at bidrage til, at virksmheden verhlder miljøbeskyttelsesreglerne g ikke udleder større mængder spildevand, støj, røg sv. til mgivelserne end tilladt. Da virksmhedernes image i beflkningen er følsmt g meget let kan blive alvrligt skadet af»miljøskandaler«, er det en vigtig ledelsespgave at bidrage til, at virksmheden fungerer miljømæssigt krrekt. Ledernes miljøafdeling Miljøafdelingen har ansvaret fr Ledernes aktiviteter vedrørende arbejdsmiljø g frurening, miljøbeskyttelse g lign. Afdelingen arbejder med individuel medlemsservice, arbejdsmiljøplitik, infrmatin, uddannelse samt udviklingsprjekter. Medlemsservice Den individuelle medlemsservice mfatter først g fremmest bistand til medlemmer i frbindelse med knkrete arbejdsmiljøprblemer. Sådanne sager starter nrmalt med, at et medlem henvender sig i sekretariatet, frdi medlemmet er utryg ved ngle arbejdsmiljøfrhld på arbejdspladsen. Vi hjælper medlemmet med at skaffe plysninger, der belyser, hvr alvrligt det pågældende arbejdsmiljøprblem er, g vejleder m, hvrdan medlemmet kan gribe sagen an g kmme igennem med den nødvendige frbedring af frhldene. Enkelte af disse sager løses ved, at vi inddrager virksmhedens arbejdsgiverfrening, bedriftssundhedstjeneste eller Arbejdstilsynet. En anden type sager vedrører bistand i frbindelse med, at et medlem er tiltalt fr vertrædelse af arbejdsmiljølven. Vi stiller nrmalt advkatbistand til rådighed med henblik på at sikre, at det pågældende medlem ikke bliver dømt på et urimeligt grundlag g ikke bliver pålagt skyld, sm andre i virksmheden burde bære. Lederne besidder en erfaring med sager m arbejdslederansvar, sm ingen anden rganisatin eller advkatfrretning har. Endelig yder afdelingen arbejdsmiljøfaglig bistand til behandlingen af arbejdsskadesager i Juridisk afdeling. Miljøplitik Den centrale platfrm fr Ledernes indflydelse på arbejdsmiljøplitikken er vrt medlemskab af Arbejdsmiljørådet g Arbejdsmiljøklagenævnet. Her har Lederne indflydelse såvel på arbejdsmiljølvens administratin sm på arbejdsmiljølvgivningens udvikling. Lederne lægger især vægt på dels at tilgdese ledernes egne arbejdsmiljøfrhld g dels at bidrage til, at der i reglerne freskrives arbejdsmiljøløsninger, der ikke medfører nye besværlige arbejdspgaver fr lederne. 13

14 Lederne er gså repræsenteret i branchearbejdsmiljørådene fr industri, byggeri, grafisk, transprt, kntr, handel, service g jrdbrug med følgeindustrier samt i en række faste udvalg under Arbejdsmiljørådet, bl.a. frskningsudvalget. Desuden er Lederne medlem af bestyrelsen fr Arbejdsmiljøinstituttet, der er et selvstændigt sektrfrskningsinstitut under Arbejdsministeriet. Infrmatin, uddannelse g udviklingsprjekter Hvedpillen i Ledernes arbejdsmiljøuddannelse er»arbejdsmiljøkursus fr arbejdsledere«(amal), sm Lederne har udviklet sammen med Dansk Arbejdsgiverfrening g Dansk Industri. Kurset bliver løbende pdateret både indhldsmæssigt g pædaggisk. Udver egentlige kurser deltager miljøafdelingen fte i møder, temadage g lignende, arrangeret i Ledernes lkale afdelinger eller af virksmheder, andre rganisatiner, bedriftssundhedstjenester, Arbejdstilsynet eller andre. Miljøafdelingen lægger vægt på at være et velkvalificeret videncenter fr alle de arbejdsmiljøspørgsmål, der er relevante fr ledere. Ikke mindst et verblik ver ledernes egne arbejdsmiljøfrhld anser miljøafdelingen fr vigtig. Lkalt arbejdsmiljøsamarbejde Lederne er repræsenteret i de lkale kntaktudvalg, der har til frmål at fremme samarbejdet mellem Arbejdstilsynet g arbejdsmarkedets rganisatiner inden fr de enkelte amter. Udvalgene skal dels frbedre Arbejdstilsynets grundlag fr at planlægge den lkale tilsynsindsats g dels udvikle g krdinere de plysende g vejledende aktiviteter i amtet. Lederne er gså repræsenteret i en række lkale kntaktgrupper, der er nedsat sm støtte fr Arbejdstilsynets indsats inden fr bygge- g anlægsmrådet samt i en række lkale udvalg til støtte fr indsatsen i træ- g møbelindustrien. Endelig er Lederne repræsenteret i en række lkale arbejdsmiljøfra nedsat i regi af enkelte branchearbejdsmiljøråd. Miljøafdelingen har ansvaret fr, at Ledernes lkale repræsentanter er velinfrmerede m relevante arbejdsmiljøspørgsmål, g at den lkale indsats krdineres, bl.a. ved at alle Ledernes lkale repræsentanter mindst én gang m året mødes med Ledernes Permanente Miljøudvalg. Ledernes Permanente Miljøudvalg er et udvalg sammensat af aktive miljøinteresserede ledere fra de brancher, hvr Lederne er repræsenteret i branchearbejdsmiljøråd. Udvalget er rådgivende fr miljøafdelingen. Bilag Regler m ledernes rettigheder vedr. samarbejde, planlægning g uddannelse Arbejdsledere Funktinærlven 1, stk. 1 c: 1. Ved funktinærer frstås i denne lv følgende persner: Stk. 1 c. Persner, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde. Hvedaftale mellem DA g LO 5: 14

15 5. Funktinærer, sm i frhldet ver fr de øvrige lønmdtagere er arbejdsgivernes tillidsmænd, kan af arbejdsgiveren, efter samråd med den pågældende, kræves hldt uden fr medlemskab af en arbejderrganisatin. Stk. 2. Den arbejdsgiveren i medfør af stk. 1 tillagte ret kan ikke gøres gældende alene, frdi en arbejdstager ansættes på funktinærvilkår. Stk. 3. De interesserede arbejdslederrganisatiner bør have adgang til at være repræsenteret på de møder, der afhldes m uverensstemmelser angående venstående bestemmelser. Planlægning Arbejdsmiljølvens 38: 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges g udføres således, at det sikkerheds- g sundhedsmæssigt er fuldt frsvarligt. Bekendtgørelsen m arbejdets udførelse 4, 5, 6 g 22: 4. Arbejdet skal i alle led planlægges g tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- g sundhedsmæssigt fuldt frsvarligt. Det skal iagttages, at der ikke freskrives eller frudsættes anvendt knstruktiner, planudfrmninger, detailløsninger g arbejdsmetder, der kan være farlige fr eller i øvrigt frringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på krt eller langt sigt ikke frringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Stk. 2. Planlægningen g tilrettelæggelsen af arbejdet skal desuden ske under hensyntagen til de frebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 3. Den herunder fretagne vurdering skal, i den udstrækning den har særlig betydning fr sikkerhed g sundhed under arbejdet, freligge i skriftlig frm, jf. dg stk. 3. Stk. 3. Direktøren fr Arbejdstilsynet fastsætter retningslinier fr det nærmere indhld af den vurdering, der skal fretages efter stk. 2, g der tages herunder hensyn til virksmhedernes art g størrelse. Stk. 4. På grundlag af den efter stk. 2 fretagne vurdering træffer arbejdsgiveren de franstaltninger, sm er nødvendige, jf. de angivne frebyggelsesprincipper i bilag 3. Iværksættelsen skal ske, inden arbejdet påbegyndes. Generelle frebyggelsesprincipper (bilag 3): 1. frhindring af risici 2. evaluering af risici, sm ikke kan frhindres 3. bekæmpelse af risici ved kilden 4. tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig fr så vidt angår udfrmningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr g arbejds- g prduktinsmetder, i særdeleshed med henblik på at begrænse mntnt arbejde g arbejde i en bestemt rytme g at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet 5. hensyntagen til den tekniske udvikling 6. udskiftning af det, der er farligt, med nget, der er ufarligt eller mindre farligt 7. planlægning af frebyggelsen fr at gøre den til en sammenhængende helhed, inden fr hvilken frebyggelsen mfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsfrhld, sciale relatiner g påvirkning fra faktrer i arbejdsmiljøet 8. vedtagelse af franstaltninger til kllektiv beskyttelse frem fr franstaltninger til individuel beskyttelse 9. hensigtsmæssig instruktin af arbejdstagerne 5. Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprcesser g -metder, indførelse af ny teknlgi, anskaffelse af tekniske hjælpemidler, persnlige værnemidler g stffer g materialer skal det sikres, at arbejdsmiljøet bringes i verensstemmelse med arbejdsmiljølvgivningens almindelige g specielle krav. 6. Virksmhedens sikkerhedsrganisatin skal deltage i planlægningen af arbejdet, jf. 4 g 5, samt i kntrllen med arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5. 15

16 Stk. 2. I virksmheder, hvr der ikke skal prettes sikkerhedsrganisatin, skal de ansatte deltage i planlægningen af arbejdet, jf. 4 g 5 samt i kntrllen med arbejdsmiljøet, jf. kapitel Fr at sikre, at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerheds- g sundhedsmæssigt fuldt frsvarligt, skal arbejdsgiveren sørge fr, at vurderingen, jf. 4, stk. 2, frefindes på virksmheden g revideres, når det har særlig betydning fr sikkerhed g sundhed under arbejdet, at sagkyndig bistand indhentes, når dette er nødvendigt fr at knstatere, at arbejdsfrhldene er sikkerheds- g sundhedsmæssigt frsvarlige samt at føre en liste ver g udarbejde rapprter m arbejdsulykker i verensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 2. maj 1973 m anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet. 36. Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- g sundhedsarbejde, herunder deltage i vurderingen af sikkerheds- g sundhedsfrhldene, jf. bestemmelserne i bekendtgørelsen m arbejdets udførelse. Stk. 2. Sikkerhedsgruppen skal deltage ved krtlægning g fretage kntrl af, at arbejdsmiljøfrhldene er sikkerheds- g sundhedsmæssigt fuldt frsvarlige. Gruppen skal herunder kntrllere, at stffer g materialer kun anvendes ved arbejdsprcesser g metder, der effektivt sikrer de beskæftigede md ulykker g sygdmme. Den skal ligeledes kntrllere, at der gives en effektiv plæring g instruktin, g at maskiner, redskaber g andre tekniske hjælpemidler mv. er indrettet g anvendes på en sikkerheds- g sundhedsmæssig fuldt frsvarlig måde. Stk. 3. Sikkerhedsgruppen skal deltage i undersøgelse af ulykker, frgiftninger, sundhedsskader samt tilløb hertil g anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 40. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede g krdinere virksmhedens sikkerheds- g sundhedsarbejde, herunder sikkerhedsgruppernes arbejde. Sikkerhedsudvalget skal frestå de aktiviteter, der skal iværksættes til beskyttelse af de ansatte, g aktiviteter til frebyggelse af risici samt registrere virksmhedens arbejdsmiljøprblemer. Sikkerhedsudvalget rådgiver på baggrund heraf virksmheden m løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Sikkerhedsudvalget deltager herunder i virksmhedens planlægning g vurdering af sikkerheds- g sundhedsfrhldene efter bekendtgørelsen m arbejdets udførelse. Stk. 2. Sikkerhedsudvalget skal kntrllere virksmhedens sikkerheds- g sundhedsarbejde g sørge fr, at sikkerhedsgrupperne rienteres g vejledes m arbejdet. Stk. 3. Sikkerhedsudvalget skal sørge fr, at årsagerne til ulykkestilfælde, frgiftninger g sundhedsskader g tilløb hertil undersøges g franledige gennemført franstaltninger, der hindrer gentagelse. Udvalget skal én gang årligt udarbejde en samlet versigt ver ulykker, frgiftninger g sundhedsskader i virksmheden. Stk. 4. Sikkerhedsudvalget skal hlde sig rienteret m de bestemmelser fr sikkerhed g sundhed, der er fastlagt fr at beskytte de ansatte. Udvalget skal pstille principper fr tilstrækkelig g nødvendig plæring g instruktin, tilpasset arbejdsfrhldene på virksmheden g sørge fr, at der føres stadig kntrl med verhldelse af sikkerhedsfrskrifterne. Samarbejde m arbejdsmiljø i sikkerhedsrganisatinen 4 i Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde Aftaleparterne frudsætter, at arbejdsgiveren g de repræsentanter fr lederne, der indgår i sikkerhedsudvalget eller et tilsvarende rgan, der varetager sikkerhedsudvalgets pgaver, løbende drøfter virksmhedens arbejdsmiljøspørgsmål. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte sikkerhedsudvalgsmedlemmer må ikke stilles ringere end andre ledere. 16

17 5 i Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde Frud fr frelæggelse af planlægningsprjekter fr sikkerhedsrganisatinen inddrager virksmhedsledelsen de direkte berørte ledere samt de i 4 nævnte sikkerhedsudvalgsmedlemmer i drøftelsen heraf. Kntaktudvalg - kntaktmøder 15 i Lederaftalen Det anbefales, at spørgsmål af mere generel karakter i større virksmheder med flere talsmænd drøftes i et kntaktudvalg med ligelig repræsentatin fr talsmændene g arbejdsgiveren. Stk. 2. Hvr der ikke er prettet kntaktudvalg eller etableret andre samarbejdsfrmer, skal der til fremme af samarbejdet g til infrmatin af lederne afhldes kntaktmøder mellem arbejdsgiveren g lederne, hvr aktuelle g fremtidige prblemer kan drøftes. Stk. 3. Møder afhldes, når begrundet ønske herm freligger. Kmmentar til 15 Denne bestemmelse mhandler samarbejdet internt på ledelsessiden, medens Samarbejdsaftalen mellem LO g DA mhandler samarbejdet mellem ledelsessiden g de øvrige medarbejdere. I frbindelse med Samarbejdsaftalen mellem LO g DA er der indgået en tillægsaftale mellem arbejdsledernes rganisatiner g DA, der sikrer, at arbejdsledergruppen er repræsenteret på ledelsessiden i samarbejdsudvalget, samt at ethvert medlem af denne gruppe kan kræve en drøftelse af dagsrdenen frud fr møderne i samarbejdsudvalget, således at eventuelle prblemer i relatin hertil afklares inden fr ledelsessiden inden samarbejdsudvalgsmødet. Tillægsaftalen er ptrykt sm bilag til Lederaftalen. I frhld til den tidligere aftale er bestemmelsen ændret således, at der alene skal afhldes møder, når begrundet ønske herm freligger. Der er i henhld til Lederaftalen ikke pligt til et minimumsantal årlige møder. 4 i Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde Stk. 3. De i stk. 1 nævnte sikkerhedsudvalgsmedlemmer bør være repræsenteret i de i 15 i Lederaftalen nævnte kntaktudvalg. Arbejdsmiljø er et fast punkt på dagsrdenen fr kntaktudvalgsmøderne. Bedriftssundhedstjenesten (BST) Nrmalvedtægten fr bedriftssundhedscentre 7, stk. 2: I bestyrelsen skal på ledelsessiden indgå mindst én repræsentant fr de betrede funktinærer, sm er medlem af sikkerhedsudvalget i én af de i centret deltagende virksmheder. Denne repræsentant udpeges af arbejdsgiveren i den virksmhed, hvri han er ansat efter samråd med de øvrige ledelsesrepræsentanter i bestyrelsen. 3 i Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde - repræsentatin i udvalg Lederne bør have mulighed fr selvstændigt at være repræsenteret i alle relevante udvalg mv. m arbejdsmiljøspørgsmål. Stk. 2. Arbejdsgiverne tager ved udpegningen af repræsentanter fr lederne til bestyrelsen fr bedriftssundhedscentre de af lederne valgte talsmænd, jf. 14 i Lederaftalen, med på råd. Stk. 3. Lederne indgår sm en aftalepart ved indgåelse af lkalaftaler m fleksibel pbygning af sikkerhedsrganisatinen, jf. arbejdsmiljølvens regler herm. 17

18 Uddannelse 10 i Lederaftalen Lederen har - afpasset efter frhldene i virksmheden - ret g pligt til at deltage i den nødvendige uddannelse, såvel fagligt sm ledelsesmæssigt. Nyudnævnte ledere har - afpasset efter frhldene i virksmheden - ret g pligt til at erhverve sig de nødvendige uddannelsesmæssige frudsætninger fr varetagelsen af lederfunktinen. Stk. 2. Med henblik herpå skal der efter nærmere aftale gennemføres en planlægning af lederens uddannelse. Planen fr uddannelsen bør en gang årligt drøftes g aftales mellem lederen g arbejdsgiveren. 6 i Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde Fr at sikre en passende arbejdsmiljøuddannelse af ledere med ledende funktiner, jf. 3, stk. 2, litra a i Lederaftalen, skal virksmheden tilbyde, at ledere med den frnødne betalte frihed kan deltage i arbejdsmiljøkurser, der aftales mellem LH g DA/DA's medlemsrganisatiner. Stk. 2. Omfanget af arbejdsmiljøuddannelsen drøftes g fastlægges i verensstemmelse med 10 i Lederaftalen. Virksmheden afhlder de mkstninger, der er frbundet med kursusdeltagelsen. Stk. 3. Lederens deltagelse i arbejdsmiljøuddannelser finder sted under hensyntagen til tilrettelæggelsen af virksmhedens prduktin g under hensyntagen til de særlige pgaver på arbejdsmiljømrådet, sm den pågældende leder måtte være pålagt. Bekendtgørelse m virksmhedernes sikkerheds- g sundhedsarbejde 21, stk. 2. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af sikkerhedsudvalget g sikkerhedsgrupperne samt den daglige leder af sikkerhedsarbejdet lejlighed til at erhverve sig den frnødne viden m g uddannelse i sikkerhedsg sundhedsmæssige spørgsmål. Bekendtgørelse m sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse 2 g Arbejdsmiljøuddannelsen består af en fælles mdulpbygget uddannelse på fem mduler. Uddannelsen i alt er på 37 timer. Uddannelsen suppleres med løbende pfølgning Stk. 2. Sikkerhedsgruppens medlemmer har pligt til at deltage i den fastsatte uddannelse. Der udstedes et bligatrisk kursusbevis fr gennemførelsen af uddannelsen. 12. Arbejdsgiveren skal senest fire uger efter prettelse af en sikkerhedsgruppe, hvr sikkerhedsgruppens medlemmer skal gennemgå arbejdsmiljøuddannelsen, tilmelde disse til uddannelse. Tilmeldingsfristen er t uger fr sikkerhedsgrupper på midlertidige arbejdssteder, herunder bygge- g anlægsmrådet. Stk. 2. Uddannelsen skal være gennemført senest tte måneder efter prettelse eller genetablering af en sikkerhedsgruppe. Stk. 3. Medlemmer af en sikkerhedsgruppe, sm efter 1. april 1991 har deltaget i den hidtil gældende generelle sikkerhedsuddannelse på 32 timer eller den reducerede sikkerhedsuddannelse på 16 timer, skal ikke gennemføre uddannelsen. Stk. 4. Medlemmer af en sikkerhedsgruppe, sm har erhvervet en sikkerhedsuddannelse ved selvstudium, skal deltage i uddannelsen, når sikkerhedsgruppen etableres eller ændres ved nyvalg eller genvalg. Kmpetence 2 i Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde - præcisering af pligter g kmpetence Lederens arbejdsmiljømæssige ansvar g pligter samt den dertil hørende kmpetence bør jævnligt drøftes mellem arbejdsgiveren g den enkelte leder. Det anbefales i den frbindelse, at der udfrmes de skriftlige præciseringer vedrørende lederens arbejdsmiljømæssige kmpetence, der er nødvendige fr, at lederen kan leve p til frpligtelserne efter arbejdsmiljølven. Såfremt lederen har særlige pgaver i den frbindelse, bør det fremgå af ansættelsesaftalen, jf. 5 i Lederaftalen. 18

19 Samarbejde på rganisatinsplan 7 i Prtkllat m arbejdsmiljøsamarbejde Fr at varetage den fælles ledelsesinteresse inddrages LH i udvalgsarbejder på arbejdsgiverside m arbejdsmiljøspørgsmål, der vil kunne have ledelsesmæssig interesse. Hvr LH-repræsentatin ikke er mulig, drøftes udvalgsarbejdet løbende. Stk. 2. Udvalgsrepræsentanter fra DA g LH vil tilstræbe at hlde tæt kntakt, f.eks. ved afhldelse af frmøder, sådan at parternes synspunkter er gensidigt kendte g krdineret i videst muligt mfang frud fr udvalgsmøder. Stk. 3. Når bestyrelsen fr landsdækkende branchebedriftssundhedstjenester med rganisatinsrepræsentanter skal sammensættes, udpeger LH repræsentanten fr lederne på tilsvarende måde, sm de øvrige rganisatinsrepræsentanter udpeges. 8. Branchearbejdsmiljøråd LH indgår i den krdinering af branchearbejdsmiljørådenes arbejde, sm DA fretager. Stk. 2. LH g DA's medlemsrganisatiner samarbejder m alle spørgsmål, der behandles i branchearbejdsmiljørådene med henblik på at krdinere indsatsen. Stk. 3. DA's medlemsrganisatiner betaler frhldsmæssigt den del af fællesmkstningerne, sm pålægges ledelsessiden, g sm ikke dækkes af BAR-tilskudsmidlerne eller andre tilskud. Rejsemkstninger g lignende udgifter afhldes af rganisatinerne hver fr sig. 9. Løsning af tvister Uverensstemmelser afgøres efter de gældende regler m rganisatinsmæssig frhandling, jf. Lederaftalens 20. Uverensstemmelser vedrørende 4, stk. 2 behandles i regi af Ledernævnet, jf. Lederaftalens

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Regulativ for jord. Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Regulativ for jord. Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Regulativ fr jrd Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Frmål...3 2 Lvgrundlag...3 3 Definitiner...3 4 Anvendelsesmråde...3 5 Pligter g rettigheder...4 6 Gebyrer...4 7 Registrering af udenlandske

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...

Læs mere

Formålet med disse bestemmelser er at styrke sikkerheden ved kano- og kajakroning ved

Formålet med disse bestemmelser er at styrke sikkerheden ved kano- og kajakroning ved Sikkerheds bestemmelser fr Kan g Kajakklubben Limfjrden Dette dkument fastlægger sikkerheds bestemmelser sm er gældende fr medlemmer af Kan g Kajakklubben Limfjrden. Sm udgangspunkt er KKL g medlemmer

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling Inspiratinsntat nr. 7b til arbejdet i MED-Hvedudvalg 2.11.2009 Vejledning m retningslinje fr persnaleplitiske vilkår ved mstilling Anbefalinger Kravet m en prcedureretningslinje fr mstilling, herunder

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Fagligt og økonomisk tilsyn på BPA-ordninger

Fagligt og økonomisk tilsyn på BPA-ordninger Fagligt g øknmisk tilsyn på BPA-rdninger Tilsynspunkt Stikrd Frberedelse Egne bservatiner Afdækning af behvet fr hjælp Nuværende behv, jf. bevilling Aktivitetsbehv med ledsagelse det seneste år Seneste

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for daginstitutionen. Nørrehus. Fra 0 år og indtil skolestart

Styrelsesvedtægt for daginstitutionen. Nørrehus. Fra 0 år og indtil skolestart Styrelsesvedtægt fr daginstitutinen Nørrehus Fra 0 år g indtil sklestart Lvgrundlag...2 Byrådet...2 Frældrebestyrelse...2 Institutinslederen...2 Valg af frældrerepræsentanter...3 Valg af medarbejderrepræsentanter...3

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapprt Vesthimmerlands Kmmune Røde Krs Hjemmet Uanmeldt tilsyn Nvember 2011 WWW.BDO.DK Vesthimmerlands Kmmune Uanmeldt tilsyn, Røde Krs Hjemmet Nvember 2011 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.

Læs mere

Faaborg Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen

Faaborg Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen Faabrg Gymnasium Frretningsrden fr bestyrelsen Fastsat i medfør af 18 i lv nr. 575 af 9. juni 2006 m institutiner fr almengymnasiale uddannelser mv. g 14 i vedtægterne fr Faabrg Gymnasium af 1. nv. 2006.

Læs mere

Retningslinjer. for personalereduktioner. i forbindelse med besparelser, faldende børnetal og omstruktureringer. i Langeland Kommune.

Retningslinjer. for personalereduktioner. i forbindelse med besparelser, faldende børnetal og omstruktureringer. i Langeland Kommune. Retningslinjer fr persnalereduktiner i frbindelse med besparelser, faldende børnetal g mstruktureringer i Langeland Kmmune (Børn g Kultur) Sagsnr. 11/4526 Gdkendt i Fælles MED Børn g Kultur 1. Baggrund

Læs mere

PLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder

PLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder PLEJECENTRET EGEBO Jbprfil fr teamleder Beskrivelse af teamlederens pgaver g ansvar Teamlederens pgaver g ansvarsmråder er struktureret ud fra de 3 hvedansvarsmråder: Faglig ledelse, Persnaleledelse g

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn Assens Havn Nrdre Havnevej 12 5610 Assens Att. Ole Knudsen Varsling af påbud m regulering af støvemissin fra håndtering af flis g træpiller på Assens Havn I frhld til støv er det administratinens faglige

Læs mere

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3 Vedtaget af det lkale samarbejdsudvalg på SKT Plitik fr intrduktin af nye medarbejdere på SKT OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og Silkeborg Produktionshøjskole om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og Silkeborg Produktionshøjskole om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Silkeborg Kommune 25. september 2011 Samarbejdsaftale mellem Silkebrg Kmmune g Silkebrg Prduktinshøjskle m tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Silkebrg Kmmune 1. Aftalens parter I henhld til Lv m erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Forældreindflydelse. Dagtilbud Bornholm En ø et fællesskab. Styrelsesvedtægt for bestyrelse, forældrenetværk og forældreråd

Forældreindflydelse. Dagtilbud Bornholm En ø et fællesskab. Styrelsesvedtægt for bestyrelse, forældrenetværk og forældreråd Frældreindflydelse Dagtilbud Brnhlm En ø et fællesskab Styrelsesvedtægt fr bestyrelse, frældrenetværk g frældreråd Gdkendt af Kmmunalbestyrelsen 10. ktber 2013 1. Frmål Virksmheden drives i henhld til

Læs mere

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive NOTAT Den 24. september 2012 Manual fr tilsyn i Scialafdelingen Scialafdeling 7800 Skive Trvegade 10 7800 Skive Tlf: Fax:99155777 CVR-nr.: 29189579 sas-frv@skivekmmune.dk www.skive.dk Reference.: 779-2009-123010

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Sikkerhed og beredskab for medarbejdere hos kunder

Sikkerhed og beredskab for medarbejdere hos kunder Sikkerhed g beredskab fr medarbejdere hs kunder APRO Wind - Sikkerhed g beredskab kunder Vers 8 Versin 8 Plitik Medarbejdernes sundhed, sikkerhed g trivsel har højeste priritet hs APRO Wind Vi prethlder

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Notat vedr. Brandskolen - RESC Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq qwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwerty uipasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasd fghjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzx cvbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde med virksmheder wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Indflydelse på budgettet i regionerne

Indflydelse på budgettet i regionerne Inspiratinsntat nr. 2aa til arbejdet i MED-Hvedudvalg 3. juli 2007 Indflydelse på budgettet i reginerne Generelt I frhld til kmmunerne hvr man har ét samlet budget, har man i reginerne i praksis 3 frskellige

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015 Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Nvember 2015 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Allerød Kmmune Ældre g Sundhed Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Plejecenter Enghlm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Tilsynet er udført den 14. juni 2011, kl. 8.30-17.00 af sygeplejerske, chefknsulent Lis Oline Madsen

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen kncernen Der arbejdes aktivt fr at skabe et sikkert g sundt arbejdsmiljø fr medarbejderne i kncernen g samtidig er det hensigten at minimere belastningen af miljøet

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Partnerskab for dansk økonomi, velfærd og udvikling af arbejdsmarkedet (FTF s projekter for trepartsforhandlingerne)

Partnerskab for dansk økonomi, velfærd og udvikling af arbejdsmarkedet (FTF s projekter for trepartsforhandlingerne) 11-0923 - Sekretariatet 26.03.2012 Kntakt: Jens Kragh/Andy Andresen Partnerskab fr dansk øknmi, velfærd g udvikling af arbejdsmarkedet (FTF s prjekter fr trepartsfrhandlingerne) FTF s frretningsudvalg

Læs mere

Arbejdsopgaver i Miljøafdelingen

Arbejdsopgaver i Miljøafdelingen Arbejdspgaver i Miljøafdelingen Udarbejdet af: Olav Bjesen Dat: 13. august 2015 Arbejdspgaver i Miljøafdelingen August 2015 Indledning Miljøafdelingens pgaver har rødder tilbage til de tidligere sundhedskmmissiner.

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

Projekt Fritidssport 2014-2015

Projekt Fritidssport 2014-2015 Prjekt Fritidssprt 2014-2015 Indledning: Prjekt Fritidssprt er et partnerskabsprjekt mellem Aarhus Omegn afd. Præstevangen, Klubben Rsenvang/Ung i Aarhus, sm startede tilbage i 2008, med det frmål at lave

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 12 Kvalitetsstandard fr støttecentre g de små bfællesskaber Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by Område: Reginal Udvikling Udarbejdet af: Trine Krsgaard / Mette Christphersen Afdeling: Jrdfrurening E-mail: Trine.Krsgaard@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 07/7173 Telefn: 76631560 / 76631939 Dat: 3. juni

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

Grundlagt 1781. Principper og handleplaner. Avedøre Skole. 16.april 2013. 2013-04-16 Principper og handleplaner samlede 1

Grundlagt 1781. Principper og handleplaner. Avedøre Skole. 16.april 2013. 2013-04-16 Principper og handleplaner samlede 1 Principper g handleplaner Avedøre Skle 16.april 2013 2013-04-16 Principper g handleplaner samlede 1 Indhld Underretning m elevernes udbytte af undervisningen... 3 Ordensregler... 4 Sklens budget... 5 Undervisningens

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

Holstebro SvømmeClub

Holstebro SvømmeClub Hlstebr SvømmeClub Rygeplitik Alkhlplitik Pædfiliplitik Plitik fr frebyggelse af spisevægring Hlstebr SvømmeClub HSC s Rygeplitik I HSC er vi enige m, at: Rygning er ufrenelig med aktiv udøvelse af idræt.

Læs mere

Styringsmodel for programmer og projekter i Digitaliseringsforeningen

Styringsmodel for programmer og projekter i Digitaliseringsforeningen Styringsmdel fr prgrammer g prjekter i Digitaliseringsfreningen Versin af 1. december 2015 Versin Dat Status Kmmentar 0.1 7/10-15 Udkast Struktur g eksisterende data lagt ind 0.2 22/10-22 Synpsis 0.3 29/10-22

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Resume af evalueringsrapport

Resume af evalueringsrapport Nvember 2009 Resume af evalueringsrapprt Resultater g erfaringer fra 'Førtidspensinister i jb 4 kmmune prjekt' Indhld Frrd 3 1. Indledning 4 2. Resumé af resultater g erfaringer 5 2.1. Resultater i prjektet...

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Drnning Ingrids Hjem Carl cbsens Vej 8 2500 Valby Tilsynet er udført den 29. juni 2009 kl. 8.00-13.00 af Lis Oline Madsen

Læs mere