Fremtidens B2B-markeder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens B2B-markeder"

Transkript

1 Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsrapport opyright Instituttet for Fremtidsforskning 1997 Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforsknings medlemsvirksomheder. Eftertryk forbudt.

2 1 Forord Denne rapport handler om de 72% af den samlede omsætning i samfundet, som der sjældent skrives rapporter om, nemlig markedet for handel mellem virksomheder - B2B-markedet. Vi synes, at der er så store nutidige og fremtidige forskelle på B2B og B2 markederne, at det er en rapport værd, og vi håber, at De efter læsningen er enig med os om, at det giver mening at bruge fremtidsforskningens redskaber som f.eks. tendenser, scenarier og strategibilleder også på B2B-markedet. Det er nemlig det, vi har gjort: Identificeret de nuværende forskelle mellem B2B og B2 og derefter gennem fremtidsforskningsteknikker givet en vurdering af, hvordan B2B vil udvikle sig i fremtiden; herunder hvor store forskellene vil være i forhold til B2. Rapporten indledes med en beskrivelse af B2B-markedet i Danmark. Hvor stort er markedet og hvor ligger væksten? Dernæst fremlægger vi en række vurderinger af forskellige tendenser og deres generelle konsekvenser på B2B-området. Denne gennemgang er krydret med praktiske cases og eksempler fra hele verden. Tendenserne danner basis for opstilling af to scenarier for fremtidens B2B-markeder. En B2B-verden med vægt på bundlinien - og en B2S-verden med vægt på mange bundlinier. Disse scenarier illustreres ved en række konstruerede cases, med henblik på at illustrere nogle strategiske muligheder under de to forskellige scenarier. Vi håber, at hver enkelt medlemsvirksomhed vil kunne finde inspiration i nogle af fremtidsbillederne. Rapporten er blevet til i et godt samarbejde mellem Anders Bjerre, Axel Olesen, arsten Beck, Finn Ramstad, Kim Háfjall, Mette Peetz-Schou, Steen Svendsen, Søren Jensen, Søren Steen Olsen, Troels Theill Eriksen og Ulrik Hvelplund. Projektansvarlig Anders Bjerre. Instituttet for Fremtidsforskning 3. november 1997

3

4 3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Sammenfatning og konklusioner B2B-markedet - indledning og afgrænsning Funktionsforskelle mellem B2B- og B2-markederne Forskelle i omfang mellem B2B- og B2-markederne B2B-markedet - opdeling på virksomhedstyper B2B-markedet - de vigtigste delmarkeder B2B-markedet - fremtidsspor Udvalgte tendenser for fremtidens B2B marked Det generelle fremtidsbillede Tendensernes konsekvenser for fremtidens B2B Digitalisering Tidspres Kvalitetspres Miljøbeskyttelse, sociale hensyn og forretningsetik Oplevelses-aspektet Kundetilpasning Fokusering og outsourcing Fokus på Human apital Industrialiseret service Kommercialisering Globalisering Immaterialisering: produkter afløses af services Opsummering af tendensernes konsekvenser for B2B-markederne To scenarier for fremtidens B2B De to scenarier Scenarie B2B: Back to Basics Scenarie B2S: Business to Society Ti cases om fremtidens B2B... 48

5 4 4.1 Oversigt over cases Sorgenfri Stålværk Præstø Plastemballage Tirstrup Trykkeri Mogenstrup Mejetærskere Kolding Kontorhotel Ikast-ingeniørerne Rudkøbing Regneark Mejlby Marketing Frederiksberg Finans Bagsværd Børnehavesystemer Bilag Danske brancher fordelt efter størrelsen af køb fra andre, indenlandske erhverv Scenarierne i skemaform Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

6 5 Sammenfatning og konklusioner B2B-markedet - indledning og afgrænsning B2B-markedet omfatter produktion, markedsføring og salg til kunder, som ikke er privatkunder. Det drejer sig altså om alle de aktiviteter, der ligger mellem råvare og slutbruger. Denne kæde af aktiviteter er i mange tilfælde meget lang, og B2B-markedet bliver derfor stort. Vurderingen for Danmarks vedkommende er, at det i omsætning drejer sig om over dkr mia., og at det er ca. 150% større end privatkundemarkedet (B2). * B2B-markedet adskiller sig fra B2-markedet på tre hovedparametre: Retfærdiggørelse af købsbeslutning, volumen og procestankegang. Et B2B-køb skal i højere grad være rationelt begrundet end et B2-køb. Hvert køb har større volumen, hvilket berettiger professionel analyse og informationsindsamling. Og købsbeslutningen har i reglen sammenhæng med de forretningsmæssige processer og målsætninger, som finder sted i den indkøbende virksomhed, dvs. der indgår et stort element af planlægning og integration i købsbeslutningerne. * Man kan registrere en tendens til, at B2B bevæger sig i retning af B2 på hhv. retfærdiggørelsen (det bliver mindre rationelle og/eller værdibaserede indkøb) og volumen (selvstyrende grupper og anden decentralisering bevirker, at købsbeslutningerne tages på lavere niveauer og på en mere ad hoc-agtig basis). * I en brancheopdeling med 27 brancher er der 729 B2B-delmarkeder (27x27). De 20 største af disse står for knap halvdelen af det samlede marked. * De største hovedbrancher på købersiden er (i rækkefølge) Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Bygge- og anlæg, Offentlige tjenester, Jern- og metalindustri, Transportvirksomhed, Engros- og detailhandel, Forretningsservice, Boligbenyttelse, Papir- og grafisk industri og Finansiel virksomhed. * De største hovedbrancher på salgssiden er (i rækkefølge): Forretningsservice, Landbrug, Transportvirksomhed, Jern- og metalindustri, Bygge- og anlæg, Papir- og grafisk industri, Engros- og detailhandel, Privat undervisning, Sten-, ler- og glasindustri.

7 6 Tendenser for fremtidens B2B-marked Nogle af hovedtendenserne på B2B-markedet: Digitalisering. Elektronisk og automatiseret kommunikation har en lang række konsekvenser. Leverandører og aftagere kan bindes langt tættere sammen, og hele kæden kan integreres. Samtidig kan de enkelte led skiftes ud lynhurtigt. Det øger følsomheden overfor slutbrugerens ændrede præferencer. Nogle mellemled bliver hårdt presset. Tidspres. Unique Selling Positions skifter konstant. Markedet må oftere afsøges. Intense relationer mellem leverandører og aftagere bliver mere værd. Tillid bliver mere værd - her kan være konflikt med globaliseringsstrategier. Kvalitet. ertificering bliver mere udbredt, og stadig mere specifik certificering vil efterspørges. Ydelser, snarere end produktspecifikationer vil blive det der certificeres og kontrolleres på: Man køber oppetid fremfor hardware og software. Miljøbeskyttelse, sociale hensyn og forretningsetik. Kravene kommer mange steder fra: Den politiske forbruger, Den politiske medarbejder, Den politiske pensionskasse og investor, Den politiske politiker. De betyder bl.a.: * Pres for større åbenhed og tiltag som f.eks. social certificering * Hele værdikæden er virksomhedens problem * Politisk kapital bliver en vigtigere form for goodwill Oplevelses-aspektet. Virksomhedskurser og kildevandskølere er allerede præget af det. Men det bliver vigtigere også i andre sammenhænge. Det irrationelle valg kan (næsten) altid begrundes med rationelle argumenter. Kundetilpasning. Det bliver billigere at skræddersy markedsføring og produkt til enkeltkunder. Kunderne foretager i højere grad selvsegmentering gennem deres valg af medie- og indkøbskanal. Produktionen bliver typisk også billigere at omstille. Tilpasningsmulighederne kan evt. være indbygget i det produkt, man leverer til kunden. Glokalisering er en afart af denne tendens: Markedsfør globalt, men tilpas efter lokale forhold. Fokusering og outsourcing. Tendensen til, at virksomheder koncentrerer sig om deres kernekompetence og køber andre ydelser udefra (outsourcing) øger B2B-markedet kraftigt. Det stiller også nye krav: Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

8 7 * Bindinger mellem leverandør og aftager forsvinder til fordel for mere eller mindre skiftende markedsrelationer * Uformelle netværk og nye typer af certificeringer bliver derfor vigtigere * Nogle B2B-købere bliver mindre som følge af denne udvikling - de sidder som en del af en lille kerne. Andre bliver større: Outsourcingen skaber i nogle tilfælde slagkraftige nicheleverandører, der også som indkøbere vil have en højere kritisk masse af ekspertise. Fokus på Human apital. Medarbejdernes viden er i stigende grad identisk med virksomhedernes kapital. Medarbejderne - specielt nøglemedarbejderne - får derfor en større autonomi i forhold til virksomhederne. * Det bliver sværere at investere i human capital. Medarbejderne kan forsvinde. (Måske en del af forklaringen på den stigende anvendelse af konkurrence-klausuler). * Markedet for egenbetalt privat efteruddannelse kan på den baggrund ventes at stige. * Den politiske medarbejder bliver potentielt et vigtigere fænomen. Industrialiseret service. Produktiviteten i den løntunge serviceproduktion kan ofte kun øges ved at industrialisere produktionen (McDonald s mv.), ved at automatisere (Pbank) eller ved vaskemaskine-princippet : Man har sin egen maskine til at klare opgaven i stedet for en vaskekone eller et vaskeri. Det sidste kan evt. føre til nye typer af driftsopgaver, der kan outsources. Kommercialisering. Opgaver, der før blev varetaget i familien, i virksomheden eller i det offentlige, bliver flyttet ud på markedet i stigende grad. Det giver nye markedsmuligheder. Globalisering. Verden bliver på en gang større som følge af de mange nye deltagere på verdensmarkedet og mindre som følge af de bedre transport- og kommunikationsforbindelser. Det aktualiserer sådanne faktorer som tværkulturel kommunikation og global certificering. To scenarier for fremtidens B2B På baggrund af tendenserne kan man tegne to yderpoler - scenarier - for udviklingen af fremtidens B2B-markeder: B2B (Back 2 Basics): Nøgleord: Afkast, aktionærer, effektivitet, centraliseret indkøb, kalkulerede risici og økonomisk retfærdiggørelse.

9 8 B2S (Business 2 Society): Nøgleord: Stakeholdere, samfundsorientering, oplevelsesværdi, decentraliseret indkøb, nye muligheder, mange typer af bundlinier. Efter IFFs vurdering repræsenterer begge scenarier en mulig fremtid - begge udviklinger er sandsynlige. Virksomheder på B2B-markedet kan foretage en vurdering af, hvilket scenarie, man tror mest på og derefter indrette sin strategi herpå. Man kan også foretage en vurdering af, hvilket scenarie, der er mest ønskeligt og så rendyrke virksomhedens strategi herudfra. De fleste virksomheder på B2B-markedet vil i de kommende år bevidst eller drevet af markedet komme til at træffe dette valg. Og der er efter Instituttets mening i vid udstrækning tale om et valg. Scenarierne er så forskellige, at den fristende kompromisstrategi vil blive uforståelig for de fleste interessenter og dermed værre end de to yderpoler. Der er nemlig helt fundamentale forskelle som f.eks. om man opfatter miljøhensyn som en trussel eller en mulighed; om man vil tage mere end en bundlinie alvorligt o.s.v. og at outsourcing er et oplagt strategielement i Back 2 Basics, mens det kan være særdeles problematisk i Business 2 Society. Det kan godt være, at denne diskussion er slut på B2-markedet i den forstand, at samfundshensynet er en selvfølgelighed. Men B2B-markedet er immervæk så tilpas usynligt for forbrugerne og meningsdannerne, at det meget vel kan tænkes, at man kan ligge i læ og at det bedste samfundsbidrag man kan yde er at levere billige og gode produkter, der selvfølgelig er produceret indenfor lovens rammer. Ti cases om fremtidens B2B IFF har konstrueret 10 tænkte cases, som vi har vurderet i lyset af de to alternative scenarier. Et stålværk vil indrette sig forskelligt alt efter om det bliver B2B-scenariet eller B2S-scenariet, der bliver fremherskende. Skal vi satse benhårdt på omkostningsreduktion med alt hvad det indebærer af udflytning af produktion til billiglande, eller skal vi satse på et image som en genbrugsvirksomhed, som gør meget ud af miljøforbedringer, evt. iblandet nostalgisk appel som en god gammel produktionsvirksomhed, der laver håndgribelige produkter? Tilsvarende overvejelser er gennemført for en plastindustri, et trykkeri, en mejetærkerproducent, et kontorhotel, et rådgivende ingeniørfirma, en software-producent, et marketingsbureau, et venture kapital-selskab og en leverandør af børnehavesystemer. Der er afgørende strategiske forskelle. Naturligvis! Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

10 9 1 B2B-markedet - indledning og afgrænsning 1.1 Funktionsforskelle mellem B2B- og B2-markederne I dette indledende kapitel foretages en afgrænsning og helt overordnet beskrivelse af B2Bmarkedet. B2B-markedet betyder jo business-to-business markedet og nævnes oftest i sammenhæng med det andet store marked, B2-markedet - business-to-consumer markedet. Den enkleste definition på B2B-markedet er altså, at det omfatter alle de transaktioner, hvor en virksomhed sælger til en anden virksomhed, mens B2-markedet gælder de situationer, hvor en virksomhed sælger til en privat husstand. Tidligere mente man, at det gav stor mening at foretage denne sondring mellem B2B- og B2-markeder. På B2B-markedet blev der foretaget beslutninger baseret på fornuft, mens der på B2 markedet foretoges beslutninger baseret på følelser. Senere er denne hypotese blevet fraveget mere og mere; først og fremmest i retning af en opfattelse af, at beslutninger på B2B-markedet også er påvirket af følelser. Men man hører det synspunkt, at markedsføringen på B2B-markedet i dag foregår som den foregik på B2-markedet for 20 år siden. Senere i denne rapport undersøges det, hvordan forskellene og lighederne mellem B2B- og B2-markederne vil udvikle sig i fremtiden, idet der argumenteres for, at fremvæksten af en ny type marked i virkeligheden vil blive en fællesnævner. Men i dag er der trods alt væsentlige forskelle på de to markeder, som også vil være der i fremtiden - omend formentlig i aftagende grad. Forskellene på de to markeder kan udover forskelle m.h.t. varetyper ( f.eks. varer og tjenesteydelser på B2B-markedet, som slet ikke udbydes på B2-markedet; boreplatforme, kantinedrift, revision) rubriceres under retfærdiggørelse, volumen og proces. I en virksomhed vil man ofte være nødsaget til at retfærdiggøre sit køb indadtil. Køb med luksuspræg vil det ofte være svært at retfærdiggøre; selvfølgelig overfor ledelsen, men også overfor kolleger, hvis det f.eks. kan beregnes, hvor meget et køb kommer til at reducere den enkelte medarbejders bonus. I privatsfæren kan man i højere grad tillade sig at lægge vægt på følelses- og oplevelsesværdi; i ekstrem grad, hvis man tilhører en af de mange 1- personers husstande.

11 10 I takt med bevægelsen i retning af politisk forbrug og samfundsorienterede virksomheder, er det oftere og oftere nødvendigt for en virksomhed at retfærdiggøre sine køb udadtil. Det kan være problematisk at være kunde hos bestemte olieselskaber o.l. Dette fænomen gælder ikke i samme grad i privatsfæren, selvom det for nogle mennesker kan være et problem at gå med pels eller at tage specielle varer i køledisken. Med hensyn til volumen, er det ofte sådan, at et køb i en virksomhed vil være større end i privatsfæren. Dette medfører, at der i nogle tilfælde er basis for at foretage indgående studier af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at købe; på den anden side gælder det, at tid er penge i en virksomhed. Hvis pris- og kvalitetsforskelle er små, kan det måske ikke betale sig at lade en medarbejder undersøge markedet. Den tredje gruppe af forskelle har at gøre med, at et indkøb i en virksomhed ofte indgår i en proces. En virksomhed består typisk af mange mennesker, der fremstiller et produkt eller en serviceydelse, der indgår i eller støtter fremstillingen af et andet produkt eller serviceydelse. Det betyder, at begreber som systemintegration, kvalitetsstandarder, JIT-styring og planlægning er centrale parametre i forbindelse med køb på B2B-markedet ud fra en betragtning om, at ingen kæde er stærkere end det svageste led - B2B befinder sig midt i en proces, mens B2 ligger i slutningen af en proces. Men som nævnt ser det ud til, at disse forskelle vil blive udvisket noget i de kommende år. Virksomheder skal i højere grad også retfærdiggøre sig udadtil og indadtil på et ikkeøkonomisk plan i forbindelse med politisk forbrug o.s.v. Med større autonomi til den enkelte medarbejder kan det tænkes, at volumen på den enkelte handel indenfor B2B vil falde, hvorved adfærden kan komme til at minde om B2. Kort sagt: Proces- og varetypeforskellene holder nok nogenlunde; volumenforskellene holder tildels og retfærdiggørelsesforskellene holder nok relativt dårligt i de kommende år. 1.2 Forskelle i omfang mellem B2B- og B2-markederne Det er oplagt, at B2B-markedet og B2-markedet har forskelligt omfang. B2B-markedet er ikke en almindeligt anvendt statistisk størrelse, men noget, der delvist må anslås med de muligheder for fejlskøn, der følger heraf. Måler man størrelsen meget groft, er B2Bmarkedet i Danmark over dobbelt så stort som B2-markedet. Hvor B2-markedet udgør ca. 500 milliarder eller en halv billion kr, udgør B2B-markedet ca milliarder kr., jvf. figuren. B2-markedet er her simpelthen sat lig det private forbrug, mens B2B-markedet er Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

12 11 beregnet jvf. nedenstående: Tabel: B2B-markedet i Danmark, Mia. kr. Produktionsværdi Eksport Privat konsum Kollektivt konsum Investeringer i boligbyggeri 31 - Lagerforøgelser 11 + Varetilknyttede indirekte skatter ½ Import ½ Eksport 170 = B2B-markedet 1331 kr B2B-markedet kontra B2-markedet Årets priser i mia. kr., basispriser B2B-marked B2-marked Kilde: Statistisk tiårsoversigt 1997

13 12 Tankegangen bag beregningen er, at al omsætning som sker fra virksomhed til virksomhed skal med i tallet for B2B-markedet. Produktionsværdien skulle dække danske virksomheders samlede omsætning. Herfra trækkes først og fremmest det private konsum, som jo altså er, hvad der købes af private husstande. Endvidere trækkes det kollektive - offentlige - konsum fra, fordi vi ikke her medregner den offentlige sektor til virksomhedssektoren. Ligeledes fratrækkes investeringer i boligbyggeri, idet f.eks. boligforeninger næppe kan regnes som virksomheder. Endelig fratrækkes eksporten, da den indgår i produktionsværdien, samt lagerforøgelser, da disse varer ikke bliver handlet. Endelig tilføjes halvdelen af importen og halvdelen af eksporten samt varetilknyttede indirekte skatter. Det kan måske undre, at ikke både eksport og import medregnes helt, men argumentet er, at i så fald ville det globale B2B-marked blive overvurderet i forhold til det globale B2-marked - et lands import er jo eksport for andre lande. Man kan diskutere, om det kollektive konsum, der immervæk udgør en kvart billion, skulle medregnes i B2B. Vi har valgt ikke at gøre det med det argument, at den offentlige sektor ikke er en virksomhed. Man kunne lige så vel sige, at den offentlige sektor køber ind med samme principper som virksomheder; måske i mange tilfælde med væsentligt større krav til bl.a. retfærdiggørelse. I forbindelse med privatisering og udlicitering er det endvidere, at grænsen mellem B2B og kollektivt konsum bliver mere flydende eller mere præcist, at en række poster i det mindste i praksis vil overgå fra kollektivt konsum til B2B. Måske kunne det også undre nogle, at B2B-markedet faktisk er over dobbelt så stort som B2-markedet. Det kan måske forklares ud fra nedenstående skema, der viser, hvordan en omsætning på B2-markedet genererer en B2B-omsætning. Eksempel: B2B-omsætning genereret ved B2-omsætning Salgspris Værditilvækst Råvarepris 400 Pris ab fabrik Grossistpris Detailpris Her vises fremstillingen af et produkt, der har en detailpris på B2-markedet er i dette tilfælde altså på 550. Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

14 13 Ved fremstillingen af produktet indgår råvarer til en pris på 400, som forarbejdes på en fabrik, der videresælger dem for 450 til en grossist, der videresælger dem til en detaillist for 500. B2B-markedet er i dette tilfælde 1350, der fremkommer som: B2B-marked = råvarepris + pris ab fabrik + grossistpris = 1350 Men det er altså kun omsætningen, der er så meget større. I processen sker der en langt mindre værditilvækst, der sammen med råvareprisen svarer til værdien af det tilhørende B2-marked, jvf. følgende: B2-marked = Detailpris = Råvarepris + samlet værditilvækst = 550 Det skal naturligvis nævnes, at ovenstående er et stærkt forenklet eksempel, der primært tjener til at vise, at der i det mindste ikke er noget underligt i, at omsætningen på B2Bmarkedet er langt større end på B2-markedet. Sondringen mellem omsætning/antal transaktioner på den ene side og værditilvækst på den anden side er ikke uden interesse. Nogle virksomheder vil først og fremmest være interesserede i omsætningen/antallet af transaktioner på B2B-markedet; andre vil være mere interesserede i værditilvæksten. De fleste lever formentlig af værditilsvæksten, men alle virksomheder, der arbejder indenfor salg, kommunikation, finans og transport, f.eks. teleselskaber, reklameburauer og kurerfirmaer kan være lige så interesserede i antallet af transaktioner. 1.3 B2B-markedet - opdeling på virksomhedstyper B2B-markedet kan naturligvis opdeles på en lang række måder. I dette projekt anvendes en opdeling af egen tilvirkning på 1. Underleverandører I den engelsktalende verden skelner man mellem subcontractor og subsupplier. Den første sælger produkter eller ydelser, som indgår i andres produkter eller ydelser og efter kundens specifikationer. Den sidste sælger i princippet det samme, men egenudviklet. Med underleverandører menes hermed primært den første gruppe. Salget kan ske på langtidskontrakter (faste leverancer til f.eks. produktionsvirksomheder), kontrakter af kortere varighed eller i form af enkeltkøb eller f.eks. ved deltagelse i licitationer. Et dansk eksempel på en stor underleverandørvirksomhed er Ib Andresen Industri 2. Maskinproducenter / system-integratorer

15 14 Fremstiller maskiner, evt. næsten alene vha. at samle komponenter (som en dansk pcproducent), evt. næsten fra bunden (som et skibsværft) 3. Handel (engros-handel, b2b-handel mv) 4. In-person serviceydelser kantinefunktion, rengøring, kontorhotel-ydelser, Symbolanalyse, info-service mv. finansiel service, revisorer, advokater, konsulenter, reklamebureauer 6. Offentlig centraladministration den politikformulerende del (altså ikke off. service) 7. Forsyningsvirksomhed el, gas, vand osv. 8. Interesseorganisationer (DA, DI, Dansk Tandlægeforening, Danmarks Apotekerforening, LO,... - her alene betragtet som politiske funktioner, ikke mht. deres servicefunktioner) 1.4 B2B-markedet - de vigtigste delmarkeder De vigtigste delmarkeder på B2B-markedet kan identificeres ud fra såkaldte input-output tabeller, der groft sagt er statistiske undersøgelser, der viser, hvorfra og hvortil virksomheder og sektorer køber (input) og sælger (output). I denne sammenhæng er virksomhederne opdelt i 27 forskellige brancher, hvilket vil sige, at 27 x 27 = 729 forskellige delmarkeder er undersøgt. I 1992 var der mellem disse 27 brancher et samlet input på 457 mia. kr. (Tallet er lavere end B2B-omsætningen, bl.a. fordi importen er udeladt af hensyn til overskueligheden og fordi der er tale om ældre tal). Det vil være for omfattende her at vise samtlige delmarkeder, men nedenfor vises de 20 største delmarkeder, der med en omsætning på 203 milliarder tegner sig for næsten halvdelen af det samlede B2B-marked. Eller sagt på en anden måde: 2,7% af delmarkederne tegner sig for 44% af omsætningen. Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

16 15 B2B-markeder - top 20 Nr. Sælger Køber Mia. 1 Landbrug Nærings- og nydelsesmidd.ind. 37,0 2 Transportvirksomhed Transportvirksomhed 18,1 3 Fremst. af jern og metalprod. Fremst. af jern og metalprod. 16,3 4 Bygge- og anlægsvirks. Boligbenyttelse 13,8 5 Forretningsservice Bygge- og anlægsvirksomhed 12,5 6 Nærings- og nydelsesmidd.ind. Nærings- og nydelsesmidd.ind. 11,9 7 Transportvirksomhed Engros- og detailhandel 11,5 8 Forretningsservice Forretningsservice 8,3 9 Forretningsservice Offentlige tjenester 7,6 10 Papirfremst. og grafisk virks. Papirfremst. og grafisk virks. 7,1 11 Privat undervisning Offentlige tjenester 6,9 12 Fremst. af jern- og metalprod. Bygge- og anlægsvirks. 6,9 13 Papirfremstilling og grafisk virks. Forretningsservice 6,4 14 Fremst. af sten-, ler- og glasprod. Bygge- og anlægsvirks. 6,3 15 Engros- og detailhandel Fremst. af jern- og metalprod. 6,3 16 Forretningsservice Engros- og detailhandel 5,6 17 Bygge- og anlægsvirksomhed Offentlige tjenester 5,4 18 Forretningsservice Finansiel virksomhed 5,4 19 Transportvirksomhed Offentlige tjenester 5,2 20 Engros- og detailhandel Bygge- og anlægsvirksomhed 4,7 Kilde: Danmark Statistik, input-output tabel, 1992 Vigtige iagttagelser i forbindelse med denne top 20 er bl.a: - For det første er der populært sagt er tale om et forventeligt resultat. Mange af de store delmarkeder er velkendte og har eksisteret i lang tid. Det gælder det største af alle, hvor landmanden sælger til slagteriet, mejeriet m.v. Det gælder specialiseringen indenfor transportsektoren, hvor man chartrer skibe, lastbiler, fly o.s.v. og det gælder f.eks. også delmarked nr. 5, hvor bygge- og anlægssektoren køber ydelser fra arkitekter og ingeniører, der hører under forretningsservice. - For det andet foregår en stor del af handelen indenfor, hvad man har kaldt industrielle komplekser - virksomheder af meget forskellige type, der har det tilfælles, at de arbejder på at dække samme grundlæggende behov, f.eks. boliger eller fødevarer.

17 16 Erhvervsfremmestyrelsen har tidligere lavet en række såkaldte ressourceområdeanalyser, som beskriver sådanne forskellige komplekser, nemlig: Fødevarer, Medico/sundhed, Transport/kommunikation, Turisme/fritid, Bygge/bolig, Miljø/energi, Serviceydelser, Forbrugsgoder. - For det tredje markerer forretningsservice sig som en sektor, der leverer inputs til en lang række forskellige brancher. Forretningsservice er repræsenteret 5 gange som sælger på top 20-listen. 1.5 B2B-markedet - fremtidsspor Afslutningsvist i denne indledning skal der kort peges på nogle fremtidsspor - hvilke virksomheder vil forøge deres køb fra andre virksomheder i de kommende år? På nedenstående figur ses den procentvise ændring i produktionsværdien i de sidste 10 år indenfor de forskellige brancher. Det er Instituttets vurdering, at den hovedtendens, der ses af figuren, vil fortsætte i de næste 10 år. Når ses bort fra specialtilfældet råstofudvinding, der er olie og gas fra Nordsøen, afspejler figuren den immaterialisering af økonomien som har fundet sted og som fortsat finder sted. Den første industribranche, der optræder på listen er f.eks. træbearbejdning og træmøbelfremstilling på en 10. plads. Ellers er der tale om serviceerhverv. Pointen er, at disse brancher er det andet B i B2B. I fremtiden vil hovedmarkedet ligge indenfor servicebrancherne. Det vil ikke nødvendigvis være service, som man køber (forlystelser skal bruge rutschebaner og forretningsservice skal bruge computere og gulvklude), men det vil være servicevirksomheder, der køber. Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

18 17 %-vis ændring fra Husass., private velfærdsinstitutioner mv. Forlystelser, kulturelle aktiviteter Råstofudvinding Forretningsservice Transportvirksomhed Ikke-markedsmæssige tjenester i alt Offentlige tjenester Boligbenyttelse Husholdningsservice inkl. autoreparation Træbearbejdning og træmøbelfremstilling Privat undervisning og sundhedsvæsen Fremstilling af kemiske produkter mv. Markedsmæssige tjenester i alt Postvæsen og telekommunikation Fremstilling af jern- og metalprodukter Papirfremstilling og grafisk virksomhed Hoteller og restauranter Produktionsværdien i alt El-, gas-, varme- og vandforsyning Fremstillingsvirksomhed i alt Engros- og detailhandel Finansiel virksomhed og forsikring Bygge- og anlægsvirksomhed Guld- og sølvvarefremstilling, legetøj mv. Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Jern- og metalværker og støberier Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilling Landbrug og gartneri mv. Landbrug mv. i alt Fiskeri og dambrug Skovbrug Kilde: Statistisk tiårsoversigt 1997

19 18 2 Udvalgte tendenser for fremtidens B2B marked I dette kapitel opstilles og analyseres de afgørende tendenser på fremtidens B2B marked. Kapitlet - som er opdelt i tre afsnit - indledes med en kort præsentation af de enkelte tendenser på fremtidens B2B marked. I andet afsnit fokuseres der på konsekvenserne af de enkelte tendenser for fremtidens B2B marked. I det tredje afsnit er de enkelte tendensers betydning opsummeret og kvantificeret for forskellige virksomhedstyper på B2B markedet. 2.1 Det generelle fremtidsbillede I dette afsnit præsenteres de afgørende tendenser på fremtidens B2B marked. Det er så at sige en overraskelsesfri fremskrivning af de enkelte tendenser: Det antages, at en række centrale tendenser fortsætter deres forløb: Digitaliseringen fortsætter med at præge arbejdsformer og kommunikationssystemer. Det betyder bl.a., at uddelegeringen fortsætter og de besluttende enheder bliver mindre. Outsourcing bliver mere effektiv når EDI (elektronisk dokument-udveksling) kan knytte systemerne mere direkte sammen. Nogle processer automatiseres fuldstændigt. Nye produkter og processer opstår, andre forældes eller forandres til ukendelighed. Tidspres. Følger af digitaliseringen. Produktlevetiden bliver kortere, margenen mellem succes og fiasko dermed kortere, og alle processer må accelereres. Kvalitetspres. I takt med øgede ydelseskrav og øget konkurrence er der ikke udsigt til, at presset for kvalitetssikring mv. aftager. Tværtimod må det sammen med certificering også på andre felter ventes at få fortsat større betydning i en mere globaliseret verden, ligesom det vil blive udbredt til flere områder. Krav om miljøbeskyttelse, sociale hensyn og forretningsetik får større og større betydning i takt med den øgede velstand, bl.a. via den politiske forbruger, den politiske medarbejder og den politiske investor. Rammer i sidste ende alle led i værdikæden. Velstanden giver øget vægt på oplevelses-aspektet i produkterne - i første omgang på forbrugermarkedet, men i stigende grad også på de professionelle markeder. Købsbeslutningerne bliver i visse tilfælde vurderingsbaserede - og således let påvirkede af irrationelle faktorer. Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

20 19 Kundetilpasning. Højere grad af tilpasning. Teknologien der billiggør tilpasning, i det mindste fsv. angår fysiske produkter. En gammel tendens på B2B markedet som vil spredes til B2-markedet. Fokusering og outsourcing. Mere kommer ud på markedet, snarere end in-house. Make or buy beslutninger bliver der flere af. Giver i sig selv tendens til atomisering - enhederne bliver mindre. Fokus på Human apital følger af, at rutinearbejdet automatiseres, mens videnstungt arbejde, f.eks. udviklings- og marketingsfunktionerne, udgør en fortsat større del af omkostningerne. Her er det medarbejdernes viden, kreativitet og engagement, der er i centrum, og dermed også human capital. Industrialiseret service. Tendensen til at lave pakkeløsnings-koncepter og markedsføre dem globalt. Fra burger-barer til facility management-aftaler af enhver art. Det sidste kommer også ind under outsourcing. Kommercialisering. Flere og flere funktioner bevæger sig ud på markedet. Det gælder funktioner fra familiesfæren og fra det offentlige, ligesom en række af de traditionelle gruppe-funktioner i samfundet bliver kommercielle. Også outsourcing trækker i retning af kommercialisering. Globaliseringen. Der er basis for yderligere globalisering sfa. deregulering, yderligere kommercialisering, reducerede toldsatser og forbedret global kommunikation. Verden er blevet større i kraft af østblokkens overgang til markedsøkonomi og verden er samtidig blevet mindre i kraft af effektive transport- og kommunikationssystemer, som har været med til at synliggøre selv små forskelle i komparative fordele. Dog må det ventes, at kulturforskelle, klimatiske forskelle, forskelle i økonomisk niveau mv. vil bestå i en overskuelig fremtid. Immaterialisering. I en række sammenhænge købes ikke varer, men ydelsespakker : Man skal have løst et problem, metoden er underordnet. Bl.a. ifm. outsourcing. Implicit har vi set bort fra, at disse tendenser tilsammen kunne revolutionere verden. De kan have meget store virkninger på aktørernes værdisæt og på virksomheders organisation samt på deres forhold til forbrugerne - og dermed på såvel fremtidens B2B- som B2-markeder - men har i det meste af diskussionen et evolutionært, snarere end et revolutionært, perspektiv på udviklingen. At e-post afløser fax giver ikke en revolution, ejheller når EDI overtager fra

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Konkursanalyse, juli 2012

Konkursanalyse, juli 2012 Konkursanalyse, juli Der har i juli måned været konkurser. Sammenlignet med juli 2, hvor der var 8 konkurser, svarer det til en lille stigning på,2. Det er Bornholm, Midt- og Vestjylland og Nordjylland,

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Konkursanalyse, oktober 2012 inklusiv månedens nyetableringer Oktober 2012 Kommentarer til regionale konkurser

Konkursanalyse, oktober 2012 inklusiv månedens nyetableringer Oktober 2012 Kommentarer til regionale konkurser Konkursanalyse, ober 20 Oktober 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i ober måned 20 været 516 konkurser. Sammenlignet med ober 20, hvor der var 443 konkurser, svarer det til en stigning på 16,5%.

Læs mere

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej Sæt fart i din forretning - NU Hvem møder jeg på min vej Jens Neustrup Simonsen FREMDRIFT A/S Strategic Management MBA Forretnings innovation MBA Top Governance uddannelse Business Psychology MBA pre MBA

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Virksomhedsudvikling

Virksomhedsudvikling Facts om Redmark Redmark er Danmarks 7. største revisionsfirma Redmark er repræsenteret i 3 byer i Danmark: Aalborg, Aarhus og København Vi er mere end 230 ansatte heraf 38 statsautoriserede revisorer

Læs mere

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland 22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK DANA for dig og din virksomhed Det bedste valg for selvstændige DANA.DK 02 03 Når som helst, hvor som helst og med hvad som helst Det er svært at være noget for alle. Vi har valgt de selvstændige. DIG

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Konkursstatistik. Experian s konkursstatistik for Maj 2011 indeholder følgende: Kommentarer til regionale konkurser

Konkursstatistik. Experian s konkursstatistik for Maj 2011 indeholder følgende: Kommentarer til regionale konkurser 11 Experian s konkursstatistik for 11 indeholder følgende: Regionale konkurser Konkurser fordelt på brancher Udvikling i det løbende gennemsnit Udviklingen i nyetablerede selskaber Nyetablerede selskaber

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010 FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i maj måned 20 været 542 konkurser. Sammenlignet med maj 20, hvor der var 5 konkurser, svarer det til en stigning på

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere