Fremtidens B2B-markeder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens B2B-markeder"

Transkript

1 Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsrapport opyright Instituttet for Fremtidsforskning 1997 Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforsknings medlemsvirksomheder. Eftertryk forbudt.

2 1 Forord Denne rapport handler om de 72% af den samlede omsætning i samfundet, som der sjældent skrives rapporter om, nemlig markedet for handel mellem virksomheder - B2B-markedet. Vi synes, at der er så store nutidige og fremtidige forskelle på B2B og B2 markederne, at det er en rapport værd, og vi håber, at De efter læsningen er enig med os om, at det giver mening at bruge fremtidsforskningens redskaber som f.eks. tendenser, scenarier og strategibilleder også på B2B-markedet. Det er nemlig det, vi har gjort: Identificeret de nuværende forskelle mellem B2B og B2 og derefter gennem fremtidsforskningsteknikker givet en vurdering af, hvordan B2B vil udvikle sig i fremtiden; herunder hvor store forskellene vil være i forhold til B2. Rapporten indledes med en beskrivelse af B2B-markedet i Danmark. Hvor stort er markedet og hvor ligger væksten? Dernæst fremlægger vi en række vurderinger af forskellige tendenser og deres generelle konsekvenser på B2B-området. Denne gennemgang er krydret med praktiske cases og eksempler fra hele verden. Tendenserne danner basis for opstilling af to scenarier for fremtidens B2B-markeder. En B2B-verden med vægt på bundlinien - og en B2S-verden med vægt på mange bundlinier. Disse scenarier illustreres ved en række konstruerede cases, med henblik på at illustrere nogle strategiske muligheder under de to forskellige scenarier. Vi håber, at hver enkelt medlemsvirksomhed vil kunne finde inspiration i nogle af fremtidsbillederne. Rapporten er blevet til i et godt samarbejde mellem Anders Bjerre, Axel Olesen, arsten Beck, Finn Ramstad, Kim Háfjall, Mette Peetz-Schou, Steen Svendsen, Søren Jensen, Søren Steen Olsen, Troels Theill Eriksen og Ulrik Hvelplund. Projektansvarlig Anders Bjerre. Instituttet for Fremtidsforskning 3. november 1997

3

4 3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Sammenfatning og konklusioner B2B-markedet - indledning og afgrænsning Funktionsforskelle mellem B2B- og B2-markederne Forskelle i omfang mellem B2B- og B2-markederne B2B-markedet - opdeling på virksomhedstyper B2B-markedet - de vigtigste delmarkeder B2B-markedet - fremtidsspor Udvalgte tendenser for fremtidens B2B marked Det generelle fremtidsbillede Tendensernes konsekvenser for fremtidens B2B Digitalisering Tidspres Kvalitetspres Miljøbeskyttelse, sociale hensyn og forretningsetik Oplevelses-aspektet Kundetilpasning Fokusering og outsourcing Fokus på Human apital Industrialiseret service Kommercialisering Globalisering Immaterialisering: produkter afløses af services Opsummering af tendensernes konsekvenser for B2B-markederne To scenarier for fremtidens B2B De to scenarier Scenarie B2B: Back to Basics Scenarie B2S: Business to Society Ti cases om fremtidens B2B... 48

5 4 4.1 Oversigt over cases Sorgenfri Stålværk Præstø Plastemballage Tirstrup Trykkeri Mogenstrup Mejetærskere Kolding Kontorhotel Ikast-ingeniørerne Rudkøbing Regneark Mejlby Marketing Frederiksberg Finans Bagsværd Børnehavesystemer Bilag Danske brancher fordelt efter størrelsen af køb fra andre, indenlandske erhverv Scenarierne i skemaform Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

6 5 Sammenfatning og konklusioner B2B-markedet - indledning og afgrænsning B2B-markedet omfatter produktion, markedsføring og salg til kunder, som ikke er privatkunder. Det drejer sig altså om alle de aktiviteter, der ligger mellem råvare og slutbruger. Denne kæde af aktiviteter er i mange tilfælde meget lang, og B2B-markedet bliver derfor stort. Vurderingen for Danmarks vedkommende er, at det i omsætning drejer sig om over dkr mia., og at det er ca. 150% større end privatkundemarkedet (B2). * B2B-markedet adskiller sig fra B2-markedet på tre hovedparametre: Retfærdiggørelse af købsbeslutning, volumen og procestankegang. Et B2B-køb skal i højere grad være rationelt begrundet end et B2-køb. Hvert køb har større volumen, hvilket berettiger professionel analyse og informationsindsamling. Og købsbeslutningen har i reglen sammenhæng med de forretningsmæssige processer og målsætninger, som finder sted i den indkøbende virksomhed, dvs. der indgår et stort element af planlægning og integration i købsbeslutningerne. * Man kan registrere en tendens til, at B2B bevæger sig i retning af B2 på hhv. retfærdiggørelsen (det bliver mindre rationelle og/eller værdibaserede indkøb) og volumen (selvstyrende grupper og anden decentralisering bevirker, at købsbeslutningerne tages på lavere niveauer og på en mere ad hoc-agtig basis). * I en brancheopdeling med 27 brancher er der 729 B2B-delmarkeder (27x27). De 20 største af disse står for knap halvdelen af det samlede marked. * De største hovedbrancher på købersiden er (i rækkefølge) Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Bygge- og anlæg, Offentlige tjenester, Jern- og metalindustri, Transportvirksomhed, Engros- og detailhandel, Forretningsservice, Boligbenyttelse, Papir- og grafisk industri og Finansiel virksomhed. * De største hovedbrancher på salgssiden er (i rækkefølge): Forretningsservice, Landbrug, Transportvirksomhed, Jern- og metalindustri, Bygge- og anlæg, Papir- og grafisk industri, Engros- og detailhandel, Privat undervisning, Sten-, ler- og glasindustri.

7 6 Tendenser for fremtidens B2B-marked Nogle af hovedtendenserne på B2B-markedet: Digitalisering. Elektronisk og automatiseret kommunikation har en lang række konsekvenser. Leverandører og aftagere kan bindes langt tættere sammen, og hele kæden kan integreres. Samtidig kan de enkelte led skiftes ud lynhurtigt. Det øger følsomheden overfor slutbrugerens ændrede præferencer. Nogle mellemled bliver hårdt presset. Tidspres. Unique Selling Positions skifter konstant. Markedet må oftere afsøges. Intense relationer mellem leverandører og aftagere bliver mere værd. Tillid bliver mere værd - her kan være konflikt med globaliseringsstrategier. Kvalitet. ertificering bliver mere udbredt, og stadig mere specifik certificering vil efterspørges. Ydelser, snarere end produktspecifikationer vil blive det der certificeres og kontrolleres på: Man køber oppetid fremfor hardware og software. Miljøbeskyttelse, sociale hensyn og forretningsetik. Kravene kommer mange steder fra: Den politiske forbruger, Den politiske medarbejder, Den politiske pensionskasse og investor, Den politiske politiker. De betyder bl.a.: * Pres for større åbenhed og tiltag som f.eks. social certificering * Hele værdikæden er virksomhedens problem * Politisk kapital bliver en vigtigere form for goodwill Oplevelses-aspektet. Virksomhedskurser og kildevandskølere er allerede præget af det. Men det bliver vigtigere også i andre sammenhænge. Det irrationelle valg kan (næsten) altid begrundes med rationelle argumenter. Kundetilpasning. Det bliver billigere at skræddersy markedsføring og produkt til enkeltkunder. Kunderne foretager i højere grad selvsegmentering gennem deres valg af medie- og indkøbskanal. Produktionen bliver typisk også billigere at omstille. Tilpasningsmulighederne kan evt. være indbygget i det produkt, man leverer til kunden. Glokalisering er en afart af denne tendens: Markedsfør globalt, men tilpas efter lokale forhold. Fokusering og outsourcing. Tendensen til, at virksomheder koncentrerer sig om deres kernekompetence og køber andre ydelser udefra (outsourcing) øger B2B-markedet kraftigt. Det stiller også nye krav: Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

8 7 * Bindinger mellem leverandør og aftager forsvinder til fordel for mere eller mindre skiftende markedsrelationer * Uformelle netværk og nye typer af certificeringer bliver derfor vigtigere * Nogle B2B-købere bliver mindre som følge af denne udvikling - de sidder som en del af en lille kerne. Andre bliver større: Outsourcingen skaber i nogle tilfælde slagkraftige nicheleverandører, der også som indkøbere vil have en højere kritisk masse af ekspertise. Fokus på Human apital. Medarbejdernes viden er i stigende grad identisk med virksomhedernes kapital. Medarbejderne - specielt nøglemedarbejderne - får derfor en større autonomi i forhold til virksomhederne. * Det bliver sværere at investere i human capital. Medarbejderne kan forsvinde. (Måske en del af forklaringen på den stigende anvendelse af konkurrence-klausuler). * Markedet for egenbetalt privat efteruddannelse kan på den baggrund ventes at stige. * Den politiske medarbejder bliver potentielt et vigtigere fænomen. Industrialiseret service. Produktiviteten i den løntunge serviceproduktion kan ofte kun øges ved at industrialisere produktionen (McDonald s mv.), ved at automatisere (Pbank) eller ved vaskemaskine-princippet : Man har sin egen maskine til at klare opgaven i stedet for en vaskekone eller et vaskeri. Det sidste kan evt. føre til nye typer af driftsopgaver, der kan outsources. Kommercialisering. Opgaver, der før blev varetaget i familien, i virksomheden eller i det offentlige, bliver flyttet ud på markedet i stigende grad. Det giver nye markedsmuligheder. Globalisering. Verden bliver på en gang større som følge af de mange nye deltagere på verdensmarkedet og mindre som følge af de bedre transport- og kommunikationsforbindelser. Det aktualiserer sådanne faktorer som tværkulturel kommunikation og global certificering. To scenarier for fremtidens B2B På baggrund af tendenserne kan man tegne to yderpoler - scenarier - for udviklingen af fremtidens B2B-markeder: B2B (Back 2 Basics): Nøgleord: Afkast, aktionærer, effektivitet, centraliseret indkøb, kalkulerede risici og økonomisk retfærdiggørelse.

9 8 B2S (Business 2 Society): Nøgleord: Stakeholdere, samfundsorientering, oplevelsesværdi, decentraliseret indkøb, nye muligheder, mange typer af bundlinier. Efter IFFs vurdering repræsenterer begge scenarier en mulig fremtid - begge udviklinger er sandsynlige. Virksomheder på B2B-markedet kan foretage en vurdering af, hvilket scenarie, man tror mest på og derefter indrette sin strategi herpå. Man kan også foretage en vurdering af, hvilket scenarie, der er mest ønskeligt og så rendyrke virksomhedens strategi herudfra. De fleste virksomheder på B2B-markedet vil i de kommende år bevidst eller drevet af markedet komme til at træffe dette valg. Og der er efter Instituttets mening i vid udstrækning tale om et valg. Scenarierne er så forskellige, at den fristende kompromisstrategi vil blive uforståelig for de fleste interessenter og dermed værre end de to yderpoler. Der er nemlig helt fundamentale forskelle som f.eks. om man opfatter miljøhensyn som en trussel eller en mulighed; om man vil tage mere end en bundlinie alvorligt o.s.v. og at outsourcing er et oplagt strategielement i Back 2 Basics, mens det kan være særdeles problematisk i Business 2 Society. Det kan godt være, at denne diskussion er slut på B2-markedet i den forstand, at samfundshensynet er en selvfølgelighed. Men B2B-markedet er immervæk så tilpas usynligt for forbrugerne og meningsdannerne, at det meget vel kan tænkes, at man kan ligge i læ og at det bedste samfundsbidrag man kan yde er at levere billige og gode produkter, der selvfølgelig er produceret indenfor lovens rammer. Ti cases om fremtidens B2B IFF har konstrueret 10 tænkte cases, som vi har vurderet i lyset af de to alternative scenarier. Et stålværk vil indrette sig forskelligt alt efter om det bliver B2B-scenariet eller B2S-scenariet, der bliver fremherskende. Skal vi satse benhårdt på omkostningsreduktion med alt hvad det indebærer af udflytning af produktion til billiglande, eller skal vi satse på et image som en genbrugsvirksomhed, som gør meget ud af miljøforbedringer, evt. iblandet nostalgisk appel som en god gammel produktionsvirksomhed, der laver håndgribelige produkter? Tilsvarende overvejelser er gennemført for en plastindustri, et trykkeri, en mejetærkerproducent, et kontorhotel, et rådgivende ingeniørfirma, en software-producent, et marketingsbureau, et venture kapital-selskab og en leverandør af børnehavesystemer. Der er afgørende strategiske forskelle. Naturligvis! Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

10 9 1 B2B-markedet - indledning og afgrænsning 1.1 Funktionsforskelle mellem B2B- og B2-markederne I dette indledende kapitel foretages en afgrænsning og helt overordnet beskrivelse af B2Bmarkedet. B2B-markedet betyder jo business-to-business markedet og nævnes oftest i sammenhæng med det andet store marked, B2-markedet - business-to-consumer markedet. Den enkleste definition på B2B-markedet er altså, at det omfatter alle de transaktioner, hvor en virksomhed sælger til en anden virksomhed, mens B2-markedet gælder de situationer, hvor en virksomhed sælger til en privat husstand. Tidligere mente man, at det gav stor mening at foretage denne sondring mellem B2B- og B2-markeder. På B2B-markedet blev der foretaget beslutninger baseret på fornuft, mens der på B2 markedet foretoges beslutninger baseret på følelser. Senere er denne hypotese blevet fraveget mere og mere; først og fremmest i retning af en opfattelse af, at beslutninger på B2B-markedet også er påvirket af følelser. Men man hører det synspunkt, at markedsføringen på B2B-markedet i dag foregår som den foregik på B2-markedet for 20 år siden. Senere i denne rapport undersøges det, hvordan forskellene og lighederne mellem B2B- og B2-markederne vil udvikle sig i fremtiden, idet der argumenteres for, at fremvæksten af en ny type marked i virkeligheden vil blive en fællesnævner. Men i dag er der trods alt væsentlige forskelle på de to markeder, som også vil være der i fremtiden - omend formentlig i aftagende grad. Forskellene på de to markeder kan udover forskelle m.h.t. varetyper ( f.eks. varer og tjenesteydelser på B2B-markedet, som slet ikke udbydes på B2-markedet; boreplatforme, kantinedrift, revision) rubriceres under retfærdiggørelse, volumen og proces. I en virksomhed vil man ofte være nødsaget til at retfærdiggøre sit køb indadtil. Køb med luksuspræg vil det ofte være svært at retfærdiggøre; selvfølgelig overfor ledelsen, men også overfor kolleger, hvis det f.eks. kan beregnes, hvor meget et køb kommer til at reducere den enkelte medarbejders bonus. I privatsfæren kan man i højere grad tillade sig at lægge vægt på følelses- og oplevelsesværdi; i ekstrem grad, hvis man tilhører en af de mange 1- personers husstande.

11 10 I takt med bevægelsen i retning af politisk forbrug og samfundsorienterede virksomheder, er det oftere og oftere nødvendigt for en virksomhed at retfærdiggøre sine køb udadtil. Det kan være problematisk at være kunde hos bestemte olieselskaber o.l. Dette fænomen gælder ikke i samme grad i privatsfæren, selvom det for nogle mennesker kan være et problem at gå med pels eller at tage specielle varer i køledisken. Med hensyn til volumen, er det ofte sådan, at et køb i en virksomhed vil være større end i privatsfæren. Dette medfører, at der i nogle tilfælde er basis for at foretage indgående studier af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at købe; på den anden side gælder det, at tid er penge i en virksomhed. Hvis pris- og kvalitetsforskelle er små, kan det måske ikke betale sig at lade en medarbejder undersøge markedet. Den tredje gruppe af forskelle har at gøre med, at et indkøb i en virksomhed ofte indgår i en proces. En virksomhed består typisk af mange mennesker, der fremstiller et produkt eller en serviceydelse, der indgår i eller støtter fremstillingen af et andet produkt eller serviceydelse. Det betyder, at begreber som systemintegration, kvalitetsstandarder, JIT-styring og planlægning er centrale parametre i forbindelse med køb på B2B-markedet ud fra en betragtning om, at ingen kæde er stærkere end det svageste led - B2B befinder sig midt i en proces, mens B2 ligger i slutningen af en proces. Men som nævnt ser det ud til, at disse forskelle vil blive udvisket noget i de kommende år. Virksomheder skal i højere grad også retfærdiggøre sig udadtil og indadtil på et ikkeøkonomisk plan i forbindelse med politisk forbrug o.s.v. Med større autonomi til den enkelte medarbejder kan det tænkes, at volumen på den enkelte handel indenfor B2B vil falde, hvorved adfærden kan komme til at minde om B2. Kort sagt: Proces- og varetypeforskellene holder nok nogenlunde; volumenforskellene holder tildels og retfærdiggørelsesforskellene holder nok relativt dårligt i de kommende år. 1.2 Forskelle i omfang mellem B2B- og B2-markederne Det er oplagt, at B2B-markedet og B2-markedet har forskelligt omfang. B2B-markedet er ikke en almindeligt anvendt statistisk størrelse, men noget, der delvist må anslås med de muligheder for fejlskøn, der følger heraf. Måler man størrelsen meget groft, er B2Bmarkedet i Danmark over dobbelt så stort som B2-markedet. Hvor B2-markedet udgør ca. 500 milliarder eller en halv billion kr, udgør B2B-markedet ca milliarder kr., jvf. figuren. B2-markedet er her simpelthen sat lig det private forbrug, mens B2B-markedet er Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

12 11 beregnet jvf. nedenstående: Tabel: B2B-markedet i Danmark, Mia. kr. Produktionsværdi Eksport Privat konsum Kollektivt konsum Investeringer i boligbyggeri 31 - Lagerforøgelser 11 + Varetilknyttede indirekte skatter ½ Import ½ Eksport 170 = B2B-markedet 1331 kr B2B-markedet kontra B2-markedet Årets priser i mia. kr., basispriser B2B-marked B2-marked Kilde: Statistisk tiårsoversigt 1997

13 12 Tankegangen bag beregningen er, at al omsætning som sker fra virksomhed til virksomhed skal med i tallet for B2B-markedet. Produktionsværdien skulle dække danske virksomheders samlede omsætning. Herfra trækkes først og fremmest det private konsum, som jo altså er, hvad der købes af private husstande. Endvidere trækkes det kollektive - offentlige - konsum fra, fordi vi ikke her medregner den offentlige sektor til virksomhedssektoren. Ligeledes fratrækkes investeringer i boligbyggeri, idet f.eks. boligforeninger næppe kan regnes som virksomheder. Endelig fratrækkes eksporten, da den indgår i produktionsværdien, samt lagerforøgelser, da disse varer ikke bliver handlet. Endelig tilføjes halvdelen af importen og halvdelen af eksporten samt varetilknyttede indirekte skatter. Det kan måske undre, at ikke både eksport og import medregnes helt, men argumentet er, at i så fald ville det globale B2B-marked blive overvurderet i forhold til det globale B2-marked - et lands import er jo eksport for andre lande. Man kan diskutere, om det kollektive konsum, der immervæk udgør en kvart billion, skulle medregnes i B2B. Vi har valgt ikke at gøre det med det argument, at den offentlige sektor ikke er en virksomhed. Man kunne lige så vel sige, at den offentlige sektor køber ind med samme principper som virksomheder; måske i mange tilfælde med væsentligt større krav til bl.a. retfærdiggørelse. I forbindelse med privatisering og udlicitering er det endvidere, at grænsen mellem B2B og kollektivt konsum bliver mere flydende eller mere præcist, at en række poster i det mindste i praksis vil overgå fra kollektivt konsum til B2B. Måske kunne det også undre nogle, at B2B-markedet faktisk er over dobbelt så stort som B2-markedet. Det kan måske forklares ud fra nedenstående skema, der viser, hvordan en omsætning på B2-markedet genererer en B2B-omsætning. Eksempel: B2B-omsætning genereret ved B2-omsætning Salgspris Værditilvækst Råvarepris 400 Pris ab fabrik Grossistpris Detailpris Her vises fremstillingen af et produkt, der har en detailpris på B2-markedet er i dette tilfælde altså på 550. Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

14 13 Ved fremstillingen af produktet indgår råvarer til en pris på 400, som forarbejdes på en fabrik, der videresælger dem for 450 til en grossist, der videresælger dem til en detaillist for 500. B2B-markedet er i dette tilfælde 1350, der fremkommer som: B2B-marked = råvarepris + pris ab fabrik + grossistpris = 1350 Men det er altså kun omsætningen, der er så meget større. I processen sker der en langt mindre værditilvækst, der sammen med råvareprisen svarer til værdien af det tilhørende B2-marked, jvf. følgende: B2-marked = Detailpris = Råvarepris + samlet værditilvækst = 550 Det skal naturligvis nævnes, at ovenstående er et stærkt forenklet eksempel, der primært tjener til at vise, at der i det mindste ikke er noget underligt i, at omsætningen på B2Bmarkedet er langt større end på B2-markedet. Sondringen mellem omsætning/antal transaktioner på den ene side og værditilvækst på den anden side er ikke uden interesse. Nogle virksomheder vil først og fremmest være interesserede i omsætningen/antallet af transaktioner på B2B-markedet; andre vil være mere interesserede i værditilvæksten. De fleste lever formentlig af værditilsvæksten, men alle virksomheder, der arbejder indenfor salg, kommunikation, finans og transport, f.eks. teleselskaber, reklameburauer og kurerfirmaer kan være lige så interesserede i antallet af transaktioner. 1.3 B2B-markedet - opdeling på virksomhedstyper B2B-markedet kan naturligvis opdeles på en lang række måder. I dette projekt anvendes en opdeling af egen tilvirkning på 1. Underleverandører I den engelsktalende verden skelner man mellem subcontractor og subsupplier. Den første sælger produkter eller ydelser, som indgår i andres produkter eller ydelser og efter kundens specifikationer. Den sidste sælger i princippet det samme, men egenudviklet. Med underleverandører menes hermed primært den første gruppe. Salget kan ske på langtidskontrakter (faste leverancer til f.eks. produktionsvirksomheder), kontrakter af kortere varighed eller i form af enkeltkøb eller f.eks. ved deltagelse i licitationer. Et dansk eksempel på en stor underleverandørvirksomhed er Ib Andresen Industri 2. Maskinproducenter / system-integratorer

15 14 Fremstiller maskiner, evt. næsten alene vha. at samle komponenter (som en dansk pcproducent), evt. næsten fra bunden (som et skibsværft) 3. Handel (engros-handel, b2b-handel mv) 4. In-person serviceydelser kantinefunktion, rengøring, kontorhotel-ydelser, Symbolanalyse, info-service mv. finansiel service, revisorer, advokater, konsulenter, reklamebureauer 6. Offentlig centraladministration den politikformulerende del (altså ikke off. service) 7. Forsyningsvirksomhed el, gas, vand osv. 8. Interesseorganisationer (DA, DI, Dansk Tandlægeforening, Danmarks Apotekerforening, LO,... - her alene betragtet som politiske funktioner, ikke mht. deres servicefunktioner) 1.4 B2B-markedet - de vigtigste delmarkeder De vigtigste delmarkeder på B2B-markedet kan identificeres ud fra såkaldte input-output tabeller, der groft sagt er statistiske undersøgelser, der viser, hvorfra og hvortil virksomheder og sektorer køber (input) og sælger (output). I denne sammenhæng er virksomhederne opdelt i 27 forskellige brancher, hvilket vil sige, at 27 x 27 = 729 forskellige delmarkeder er undersøgt. I 1992 var der mellem disse 27 brancher et samlet input på 457 mia. kr. (Tallet er lavere end B2B-omsætningen, bl.a. fordi importen er udeladt af hensyn til overskueligheden og fordi der er tale om ældre tal). Det vil være for omfattende her at vise samtlige delmarkeder, men nedenfor vises de 20 største delmarkeder, der med en omsætning på 203 milliarder tegner sig for næsten halvdelen af det samlede B2B-marked. Eller sagt på en anden måde: 2,7% af delmarkederne tegner sig for 44% af omsætningen. Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

16 15 B2B-markeder - top 20 Nr. Sælger Køber Mia. 1 Landbrug Nærings- og nydelsesmidd.ind. 37,0 2 Transportvirksomhed Transportvirksomhed 18,1 3 Fremst. af jern og metalprod. Fremst. af jern og metalprod. 16,3 4 Bygge- og anlægsvirks. Boligbenyttelse 13,8 5 Forretningsservice Bygge- og anlægsvirksomhed 12,5 6 Nærings- og nydelsesmidd.ind. Nærings- og nydelsesmidd.ind. 11,9 7 Transportvirksomhed Engros- og detailhandel 11,5 8 Forretningsservice Forretningsservice 8,3 9 Forretningsservice Offentlige tjenester 7,6 10 Papirfremst. og grafisk virks. Papirfremst. og grafisk virks. 7,1 11 Privat undervisning Offentlige tjenester 6,9 12 Fremst. af jern- og metalprod. Bygge- og anlægsvirks. 6,9 13 Papirfremstilling og grafisk virks. Forretningsservice 6,4 14 Fremst. af sten-, ler- og glasprod. Bygge- og anlægsvirks. 6,3 15 Engros- og detailhandel Fremst. af jern- og metalprod. 6,3 16 Forretningsservice Engros- og detailhandel 5,6 17 Bygge- og anlægsvirksomhed Offentlige tjenester 5,4 18 Forretningsservice Finansiel virksomhed 5,4 19 Transportvirksomhed Offentlige tjenester 5,2 20 Engros- og detailhandel Bygge- og anlægsvirksomhed 4,7 Kilde: Danmark Statistik, input-output tabel, 1992 Vigtige iagttagelser i forbindelse med denne top 20 er bl.a: - For det første er der populært sagt er tale om et forventeligt resultat. Mange af de store delmarkeder er velkendte og har eksisteret i lang tid. Det gælder det største af alle, hvor landmanden sælger til slagteriet, mejeriet m.v. Det gælder specialiseringen indenfor transportsektoren, hvor man chartrer skibe, lastbiler, fly o.s.v. og det gælder f.eks. også delmarked nr. 5, hvor bygge- og anlægssektoren køber ydelser fra arkitekter og ingeniører, der hører under forretningsservice. - For det andet foregår en stor del af handelen indenfor, hvad man har kaldt industrielle komplekser - virksomheder af meget forskellige type, der har det tilfælles, at de arbejder på at dække samme grundlæggende behov, f.eks. boliger eller fødevarer.

17 16 Erhvervsfremmestyrelsen har tidligere lavet en række såkaldte ressourceområdeanalyser, som beskriver sådanne forskellige komplekser, nemlig: Fødevarer, Medico/sundhed, Transport/kommunikation, Turisme/fritid, Bygge/bolig, Miljø/energi, Serviceydelser, Forbrugsgoder. - For det tredje markerer forretningsservice sig som en sektor, der leverer inputs til en lang række forskellige brancher. Forretningsservice er repræsenteret 5 gange som sælger på top 20-listen. 1.5 B2B-markedet - fremtidsspor Afslutningsvist i denne indledning skal der kort peges på nogle fremtidsspor - hvilke virksomheder vil forøge deres køb fra andre virksomheder i de kommende år? På nedenstående figur ses den procentvise ændring i produktionsværdien i de sidste 10 år indenfor de forskellige brancher. Det er Instituttets vurdering, at den hovedtendens, der ses af figuren, vil fortsætte i de næste 10 år. Når ses bort fra specialtilfældet råstofudvinding, der er olie og gas fra Nordsøen, afspejler figuren den immaterialisering af økonomien som har fundet sted og som fortsat finder sted. Den første industribranche, der optræder på listen er f.eks. træbearbejdning og træmøbelfremstilling på en 10. plads. Ellers er der tale om serviceerhverv. Pointen er, at disse brancher er det andet B i B2B. I fremtiden vil hovedmarkedet ligge indenfor servicebrancherne. Det vil ikke nødvendigvis være service, som man køber (forlystelser skal bruge rutschebaner og forretningsservice skal bruge computere og gulvklude), men det vil være servicevirksomheder, der køber. Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

18 17 %-vis ændring fra Husass., private velfærdsinstitutioner mv. Forlystelser, kulturelle aktiviteter Råstofudvinding Forretningsservice Transportvirksomhed Ikke-markedsmæssige tjenester i alt Offentlige tjenester Boligbenyttelse Husholdningsservice inkl. autoreparation Træbearbejdning og træmøbelfremstilling Privat undervisning og sundhedsvæsen Fremstilling af kemiske produkter mv. Markedsmæssige tjenester i alt Postvæsen og telekommunikation Fremstilling af jern- og metalprodukter Papirfremstilling og grafisk virksomhed Hoteller og restauranter Produktionsværdien i alt El-, gas-, varme- og vandforsyning Fremstillingsvirksomhed i alt Engros- og detailhandel Finansiel virksomhed og forsikring Bygge- og anlægsvirksomhed Guld- og sølvvarefremstilling, legetøj mv. Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Jern- og metalværker og støberier Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilling Landbrug og gartneri mv. Landbrug mv. i alt Fiskeri og dambrug Skovbrug Kilde: Statistisk tiårsoversigt 1997

19 18 2 Udvalgte tendenser for fremtidens B2B marked I dette kapitel opstilles og analyseres de afgørende tendenser på fremtidens B2B marked. Kapitlet - som er opdelt i tre afsnit - indledes med en kort præsentation af de enkelte tendenser på fremtidens B2B marked. I andet afsnit fokuseres der på konsekvenserne af de enkelte tendenser for fremtidens B2B marked. I det tredje afsnit er de enkelte tendensers betydning opsummeret og kvantificeret for forskellige virksomhedstyper på B2B markedet. 2.1 Det generelle fremtidsbillede I dette afsnit præsenteres de afgørende tendenser på fremtidens B2B marked. Det er så at sige en overraskelsesfri fremskrivning af de enkelte tendenser: Det antages, at en række centrale tendenser fortsætter deres forløb: Digitaliseringen fortsætter med at præge arbejdsformer og kommunikationssystemer. Det betyder bl.a., at uddelegeringen fortsætter og de besluttende enheder bliver mindre. Outsourcing bliver mere effektiv når EDI (elektronisk dokument-udveksling) kan knytte systemerne mere direkte sammen. Nogle processer automatiseres fuldstændigt. Nye produkter og processer opstår, andre forældes eller forandres til ukendelighed. Tidspres. Følger af digitaliseringen. Produktlevetiden bliver kortere, margenen mellem succes og fiasko dermed kortere, og alle processer må accelereres. Kvalitetspres. I takt med øgede ydelseskrav og øget konkurrence er der ikke udsigt til, at presset for kvalitetssikring mv. aftager. Tværtimod må det sammen med certificering også på andre felter ventes at få fortsat større betydning i en mere globaliseret verden, ligesom det vil blive udbredt til flere områder. Krav om miljøbeskyttelse, sociale hensyn og forretningsetik får større og større betydning i takt med den øgede velstand, bl.a. via den politiske forbruger, den politiske medarbejder og den politiske investor. Rammer i sidste ende alle led i værdikæden. Velstanden giver øget vægt på oplevelses-aspektet i produkterne - i første omgang på forbrugermarkedet, men i stigende grad også på de professionelle markeder. Købsbeslutningerne bliver i visse tilfælde vurderingsbaserede - og således let påvirkede af irrationelle faktorer. Instituttet for Fremtidsforskning: Medlemsrapport 4, 1997

20 19 Kundetilpasning. Højere grad af tilpasning. Teknologien der billiggør tilpasning, i det mindste fsv. angår fysiske produkter. En gammel tendens på B2B markedet som vil spredes til B2-markedet. Fokusering og outsourcing. Mere kommer ud på markedet, snarere end in-house. Make or buy beslutninger bliver der flere af. Giver i sig selv tendens til atomisering - enhederne bliver mindre. Fokus på Human apital følger af, at rutinearbejdet automatiseres, mens videnstungt arbejde, f.eks. udviklings- og marketingsfunktionerne, udgør en fortsat større del af omkostningerne. Her er det medarbejdernes viden, kreativitet og engagement, der er i centrum, og dermed også human capital. Industrialiseret service. Tendensen til at lave pakkeløsnings-koncepter og markedsføre dem globalt. Fra burger-barer til facility management-aftaler af enhver art. Det sidste kommer også ind under outsourcing. Kommercialisering. Flere og flere funktioner bevæger sig ud på markedet. Det gælder funktioner fra familiesfæren og fra det offentlige, ligesom en række af de traditionelle gruppe-funktioner i samfundet bliver kommercielle. Også outsourcing trækker i retning af kommercialisering. Globaliseringen. Der er basis for yderligere globalisering sfa. deregulering, yderligere kommercialisering, reducerede toldsatser og forbedret global kommunikation. Verden er blevet større i kraft af østblokkens overgang til markedsøkonomi og verden er samtidig blevet mindre i kraft af effektive transport- og kommunikationssystemer, som har været med til at synliggøre selv små forskelle i komparative fordele. Dog må det ventes, at kulturforskelle, klimatiske forskelle, forskelle i økonomisk niveau mv. vil bestå i en overskuelig fremtid. Immaterialisering. I en række sammenhænge købes ikke varer, men ydelsespakker : Man skal have løst et problem, metoden er underordnet. Bl.a. ifm. outsourcing. Implicit har vi set bort fra, at disse tendenser tilsammen kunne revolutionere verden. De kan have meget store virkninger på aktørernes værdisæt og på virksomheders organisation samt på deres forhold til forbrugerne - og dermed på såvel fremtidens B2B- som B2-markeder - men har i det meste af diskussionen et evolutionært, snarere end et revolutionært, perspektiv på udviklingen. At e-post afløser fax giver ikke en revolution, ejheller når EDI overtager fra

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej Sæt fart i din forretning - NU Hvem møder jeg på min vej Jens Neustrup Simonsen FREMDRIFT A/S Strategic Management MBA Forretnings innovation MBA Top Governance uddannelse Business Psychology MBA pre MBA

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.2 Variable omkostninger Materialer i alt 90,00 kr. Timeløn pr. produkt 26,00 kr. + Kapacitetsomkostninger

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

OUTSOURCING OG SHARED SERVICES

OUTSOURCING OG SHARED SERVICES INVITATION TIL PÅ VEJ HJEM-MØDE OUTSOURCING OG SHARED SERVICES NORRBOM VINDING INVITERER TIL PÅ VEJ HJEM- MØDE TIRSDAG DEN 10. NOVEMBER 2015 KL.16.00 18.30, HVOR VI DRØFTER EN RÆKKE AF DE TEMAER, SOM OUTSOURCING

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Ydelseskatalog. Tak fordi du downloadede dette dokument vores ydelseskatalog. Vi hjælper dig helt i mål! Ydelseskatalog. Indhold

Ydelseskatalog. Tak fordi du downloadede dette dokument vores ydelseskatalog. Vi hjælper dig helt i mål! Ydelseskatalog. Indhold Indhold 2 Business intelligence workshops 3 Customer Intelligence workshops 4 at få flere kunder 5 at kunne vækste sine kunder 6 at kunne fastholde sine kunder 7 Generelt om segmentering 8 Behovsbasere

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche?

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013 Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Vision Vinderstrategi er kendt for at være større virksomheder og vækstvirksomhedersmest attraktive

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Fremtiden mødesteder: Mere software tak!

Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Projekt fremtidens mødekoncepter Hidtil har forretningsmodellen for den danske mødebranche kort sagt været: Vi leverer alt det praktiske (læs: rammer og logistik)

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Offshoreprojekter - og lidt om juraen

Offshoreprojekter - og lidt om juraen Offshoreprojekter - og lidt om juraen BØLGETRÆF 12. november 2011 Bo Sandroos 14/11/2011 1 Oversigt 1. Generelt om offshoreprojekter Bølgekraft som offshoreindustri 2. Lidt om juraen kan den hjælpe? 1.

Læs mere

Fremstillingsvirksomhed

Fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Kapitel 12 27-02-02 NW-N 1 Fremstillingssektor Industri- og håndværksproduktion +offentlige værker+bygge- og anlæg = sekundære erhverv Manufacturing 17% af BVT 17% af beskæftigelsen

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere