Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere"

Transkript

1 Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model Version Marts 2011 Milnersvej Hillerød Tel Fax ww.pharmakon.dk

2 Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model Version Forfattere: Marts 2011 Pernille Dam, Hanne Herborg, Kirsten Pultz, Charlotte Rossing, Linda Aagaard Thomsen

3 Version , marts 2011 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

4 Forord Rapporten præsenterer resultater fra projektet for type 2- diabetikere. I projektet blev der færdigudviklet, afprøvet og implementeret en gradueret forløbsydelse til type 2-diabetikere baseret på rådgivningsprogrammet Sikker og effektiv medicinbrug. Målet var at styrke type 2-diabetikernes handlekompetence i forhold til deres medicinbrug samt at opnå en forbedring af deres compliance og behandlingsresultat. Desuden var det projektets formål at udvikle en apoteksinitieret og apoteksdrevet tværfaglig samarbejdsmodel mellem patienter, apoteker og praktiserende læger/praksispersonale. Projektet forløb i perioden januar februar Rapporten henvender sig til de faggrupper, der varetager lægemiddelbehandling, koordinering og opfølgning af type 2-diabetikere - fx i almen praksis, i ambulatorier eller på apotek - samt beslutningstagere i kommuner og regioner. Projektet er gennemført i regi af Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL) ved Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, samt i samarbejde med Apofarma (et konsortium mellem Det Farmaceutiske Fakultet, Danmarks Apotekerforening og ), samt Forskningsenheden for Almen Medicin ved Syddansk Universitet og Region Syddanmark. I praksis blev projektet gennemført af, Apotekernes Uddannelsescenter. Projektet er finansieret af Apotekerfonden af 1991, Hørslevs Fond og medfinansieret af Danmarks Apotekerforening samt, Apotekernes Uddannelsescenter. Tak til borgere og deltagere fra apoteker og lægepraksisser, der har bidraget til projektets gennemførelse. 3

5 Læsevejledning Rapporten er opbygget således, at projektets resultater er inddelt i 3 dele, der hver beskriver forskellige aspekter af projektet. I hver del præsenteres mål og problemstillinger, metode, resultater, deldiskussion og konklusion. Til slut præsenteres en diskussion og konklusion, der går på tværs af de tre delprojekter. Kapitel 1 er en sammenfatning af de vigtigste elementer i rapporten. Herunder kan man læse formålet med projektet, den anvendte metode samt de vigtigste resultater og pointer fra diskussion og konklusion. Kapitel 2 er en introduktion til projektet. Her kan man læse om formål og problemstillinger, om projektets organisering, om programmet samt om det teoretiske fundament for rådgivningsydelsen. I kapitel 3 gennemgås den overordnede metode for projektet. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af Apotekets indsats, herunder hvor mange og hvilke ydelser apotekspersonalet har leveret. Kapitlet har selvstændige metode, diskussions- og konklusionsafsnit. I kapitel 5 præsenteres resultaterne af Effektevaluering, herunder effekten af rådgivningsforløbet på type 2-diabetikerne. Kapitlet har selvstændige metode, diskussions- og konklusionsafsnit. I kapitel 6 præsenteres resultaterne af Deltagerevaluering, implementering og samarbejde, herunder tilfredshedsevaluering fra læger, apotekspersonale og type 2-diabetikere. Kapitlet har selvstændige metode, diskussions- og konklusionsafsnit. Kapitel 7 indeholder en opsummering af resultaterne præsenteret som programteorier, baseret på metoden virkningsevaluering. Kapitel 8 indeholder en tværgående diskussion af de tre delelementer af projektet: Apotekets indsats, Effektevaluering og Deltagerevaluering, implementering og samarbejde. Kapitel 9 indeholder en tværgående, opsummerende konklusion på de tre delelementer af projektet: Apotekets indsats, Effektevaluering og Deltagerevaluering, implementering og samarbejde. 4

6 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsevejledning... 4 Indholdsfortegnelse... 5 Figurfortegnelse... 7 Tabelfortegnelse... 8 Bilagsoversigt... 9 Kapitel 1 - Resumé Baggrund Metode Resultater Apotekets indsats Effektevaluering Deltagerevaluering af effekt, implementering og samarbejde Opsummering af projektets resultater ved brug af virkningsevaluering Diskussion Konklusion Kapitel 2 - Introduktion Baggrund Formål og problemstillinger Projektets organisering og finansiering Kapitel 3 - Metode Programmet Teoretisk fundament for rådgivningsydelsen Design Inklusion Rådgivningsydelsen Evaluering Dataindsamling og resultatmål Dataanalyse Virkningsevaluering Kapitel 4 - Apotekets indsats Problemstillinger

7 4.2 Metode Resultater Identificerede problemer Interventioner og løsninger Deldiskussion Delkonklusion Kapitel 5 - Effektevaluering Formål og problemstillinger Metode Resultater Beskrivelse af undersøgelsespopulationen Resultater af effektevaluering Helbredsmål Viden- og adfærdsmål Patienttilfredshed Deldiskussion Delkonklusion Kapitel 6 - Deltagerevaluering af effekt, implementering og samarbejde Formål og problemstillinger Metode Lægernes kendskab til projektet Vurdering af effekt Vurdering af samarbejde Vurdering af udbytte og kompetence Vurdering af rådgivningsydelsens implementering, redskaber og organisering Fremtidig levering af ydelsen Deldiskussion Delkonklusion Kapitel 7 - Opsummering af projektets resultater ved brug af virkningsevaluering Kapitel 8 - Diskussion Kapitel 9. Konklusion Referenceliste

8 Figurfortegnelse Figur 1: Individualiseret systemmodel Figur 2: Værktøjet Find mulige løsninger benyttet i "" Figur 3: Skitse over rådgivningsydelsen Figur 4: Projektets virkningsevaluering Figur 5: Antallet af type 2-diabetikere fordelt på antal problemer med Viden og motivation Figur 6: Antal praktiske problemer fordelt på antallet af type 2-diabetikere Figur 7: Antallet af type 2-diabetikere fordelt på antallet af lægemiddelrelaterede problemstillinger Figur 8: Type 2-diabetikernes opfattelse af virkningen af deres medicin Figur 9: Type 2-diabetikernes opfattelse af om deres lægemidler volder problemer Figur 10: Type 2-diabetikernes ønsker til information (ØTI-score) Figur 11: Type 2-diabetikernes udbytte af rådgivningsforløbet Figur 12: Concordance type 2-diabetikernes oplevelse af involvering i deres behandling Figur 13: Overordnet tilfredshed med rådgivningsforløbet Figur 14: Type 2-diabetikernes ønske om at modtage et lignende rådgivningsforløb Figur 15: Type 2-diabetikernes tilfredshed og vurdering af samarbejde med læge og apotek Figur 16: Type 2-diabetikernes mening om, hvem der skal betale for en rådgivningsydelse Figur 17: Lægernes generelle opfattelse af projektet Figur 18: Lægers og apotekspersonales vurdering af forbedringer vedrørende type 2- diabetikernes helbred, symptomer og livskvalitet Figur 19: Lægers og apotekspersonales vurdering af forbedring af type 2-diabetikernes behandling Figur 20: Læger og apotekspersonales vurdering af forbedringer i type 2-diabetikernes viden Figur 21: Apotekets vurdering af mulige negative effekter for type 2-diabetikerne i projektet Figur 22: Lægernes vurdering af mulige negative effekter for type 2-diabetikerne i projektet Figur 23: Apotekspersonalets vurdering af samarbejdet Figur 24: Lægernes vurdering af samarbejdet Figur 25: Apotekspersonalets holdning til apotekets rolle Figur 26: Lægernes holdning til apotekets rolle Figur 27: Farmakonomer og farmaceuters enighed i udbytte af projektet Figur 28: Apotekspersonalets vurdering af ydelsens kvalitet Figur 29: Apotekspersonalets vurdering af, hvordan ydelsens redskaber har fungeret i praksis Figur 30: Apotekspersonalets vurdering af hvorvidt den afsatte tid til samtalerne var tilstrækkelig Figur 31: Apotekets vurdering af telefonopfølgning af type 2-diabetikerne Figur 32: Apotekspersonalets tilfredshed med overleveringen mellem ydelserne Figur 33: Relevante leverandører af ydelsen Figur 34: Relevante leverandører af complianceteknologier Figur 35: Opsummering af resultater ved hjælp af virkningsevaluering

9 Tabelfortegnelse Tabel 1: Oversigt over effektmål, datakilde og indsamlingstidspunkt Tabel 2: Fordeling af type 2-diabetikere i forhold til antal af samtaler, der blev gennemført på apoteket Tabel 3: Apotekspersonalets gennemsnitlige tidsforbrug til ydelsen Tabel 4: Registrerede problemer med Motivation og viden Tabel 5: Praktiske problemer med medicin Tabel 6: Lægemiddelrelaterede problemstillinger Tabel 7: Valgte løsninger Tabel 8: Praktiske problemer med medicin Tabel 9: Kliniske værdier, ved seneste måling (gennemsnit) Tabel 10: Gennemsnitligt blodtryk målt på dagen Tabel 11: Systolisk blodtryk målt i forbindelse med interventionen Tabel 12: Kliniske værdier målt i forbindelse med interventionen Tabel 13: Gennemsnit af Blodsukker målt på dagen Tabel 14: Antallet af type 2-diabetikere der får målt blodsukker, HbA1c og kolesterol Tabel 15: Lægens tilfredshed med kliniske målinger Tabel 16: Ændring i complianceadfærd Tabel 17: Ændringer i complianceadfærd, todelt skala Tabel 18: Ændringer i complianceadfærd, tredelt skala Tabel 19: Oplevet handlekompetence i forhold til type 2-diabetes

10 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 UNI-C: Analyser Startspørgeskema om Brug af medicin til type 2-diabetes Interventionsregistering Slutspørgeskema om Brug af medicin til type 2-diabetes Apotek: Evaluering af projektet Sikker og Effektiv Medicinbrug Læge: Evaluering af projektet Sikker og Effektiv Medicinbrug 9

11 10

12 Kapitel 1 - Resumé 1.1 Baggrund Trods de seneste års fokus på compliance er mangelfuld eller suboptimal implementering af lægemiddelbehandlinger stadig et stort patientsikkerheds- og folkesundhedsproblem. Undersøgelser har vist, at % af de type 2-diabetikere, der er ordineret behandling med orale antidiabetika, tager tabletterne som ordineret, og at compliance er størst for tabletter, der indtages få gange dagligt 1,2,3. Non-compliance med lægemiddelbehandlinger har store omkostninger for patienter og samfund, og omend efterlevelse af behandling ikke er et mål i sig selv ), har implementering af hensigtsmæssige behandlinger dokumenteret betydning for patienters helbred 4. Omkostninger ved, at patienter ikke tager den foreskrevne medicin, omfatter spild af ressourcer - eksempelvis ikke anvendte lægemidler, manglende behandlingseffekt og øget forbrug af sundhedsydelser. Det kan føre til både tab af livskvalitet, lægemiddelrelateret sygdom og død 5,6,7. Sikker og effektiv implementering af lægemiddelbehandlingen er således central for både patienter, sundhedsprofessionelle og betalere. Programmet er en rådgivningsydelse målrettet adfærdsændringer inden for lægemiddelbrug. Rådgivningsydelsen er tidligere afprøvet i to kontrollerede undersøgelser og har vist effekt. I projektet Implementering af lægemiddelbehandlinger forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin blev programmet afprøvet med 240 brugere af blodtryksmedicin og i projektet et samarbejde mellem patienter, apoteker og læger i primærsundhedssektor med 80 type 2-diabetikere (herefter omtalt som demonstrationsprojektet ). I de tidligere afprøvninger af ydelsen blev en kortere basisydelse, udført af farmakonomer, sammenlignet med en længerevarende udvidet ydelse udført af farmaceuter 8,9,10,11,12. Konklusionen på afprøvningen over var at: Effekten af ydelserne afprøvet viste forbedringer på blodtryk, viden samt helbredsstatus. Endvidere var der tæt på signifikante forbedringer for helbredsrelateret livskvalitet. På de selvvurderede effektmål blev disse effekter genfundet, suppleret med selvvurderet øget tryghed ved medicinbrug og evne til korrekt medicinbrug samt tilfredshed med ydelsen. For den udvidede ydelse viste resultaterne sig at være signifikant bedre end for patienter i kontrolgruppen 13. Med henblik på at gøre programmet implementerbart i daglig praksis manglede der viden om, hvorledes programmet kunne implementeres i den primære sundhedssektor, hvordan programmet kunne forankres regionalt, og hvordan programmet bedst kunne afvikles, så effekten kunne bibeholdes, samtidig med at der blev taget hensyn til at holde de økonomiske omkostninger på det lavest mulige niveau. Endvidere skulle invitation og inklusion af type 2-diabetikere på apoteket afprøves i praksis. Således sigter nærværende projekt mod at færdigudvikle og evaluere det allerede afprøvede program, så der efterfølgende foreligger et program, der er implementerbart i daglig praksis, kan forankres regionalt, og stadig forbedrer type 2-diabetikerens behandlingsresultat, kompetence og egenindsats samt compliance og concordance. Projektets formål var at færdigudvikle og evaluere: en gradueret apoteksbaseret forløbsydelse til type 2-diabetikere baseret på programmet Sikker og effektiv medicinbrug en samarbejdsmodel mellem patienter, apoteker og praktiserende læger/praksispersonale, der kan hjælpe type 2-diabetikere til bedre implementering af lægemiddelbehandlinger. 11

13 Mål og problemstillinger: at færdigudvikle og evaluere en gradueret forløbsydelse med 4 patientsamtaler og 1-2 opfølgende telefonsamtaler indeholdende: hurtig screening for problemtyper medicingennemgang og tilretning af lægemiddelbehandlinger afklaring af de ressourcer hos patienten, som kan skabe nye og bedre løsninger individuel coaching og rådgivning, så løsninger tilpasses patientens behov og ressourcer tilbud om patientundervisning og relevante complianceteknologier at færdigudvikle og evaluere en apoteksinitieret og apoteksforankret tværfaglig samarbejdsmodel mellem patienter, apoteker og praktiserende læger/praksispersonale at opnå styrket handlekompetence i lægemiddelanvendelsen samt bedre compliance, behandlingsresultat og patienttilfredshed blandt type 2-diabetikere at gennemføre og evaluere forløbsydelsen på 5 apoteker for 150 type 2-diabetikere 1.2 Metode På basis af de erfaringer og den dokumentation, der er indsamlet i forbindelse med programmet (demonstrationsprojektet), blev der udviklet en manual til en gradueret forløbsydelse til type 2-diabetikere. Ydelsen indeholdt 1+ 3 rådgivningssamtaler på apoteket samt 1-2 opfølgende telefonsamtaler. Farmakonomen udførte 1. samtale, mens øvrige samtaler blev udført af farmaceuten. Ydelsens indhold blev tilrettelagt individuelt på basis af den enkelte diabetikers behov. Type 2- diabetikere med ingen eller et simpelt problem, der kunne klares ved 1. samtale, skulle udelukkes af det videre forløb. Afprøvningen foregik af 2 omgange a 6 måneders varighed på 5 apoteker i Region Syddanmark; målet var, at der skulle inkluderes 75 type 2-diabetikere i hhv. første og anden halvårsperiode (dvs. 150 diabetikere i alt). Data er indsamlet fra type 2-diabetikerne ved start og ved slut gennem spørgeskemaer. Data om interventionen er indsamlet løbende gennem apotekspersonalets interventionsregistreringer. Der er desuden indsamlet data om vurdering af effekten af ydelsen samt om vurdering af samarbejdet fra apotekspersonale og læger ved slut. Kvantitative data blev behandlet i SPSS (Version 17.0, Windows) eller Excel De analysemetoder, der anvendes, er beskrevet nærmere i de metodeafsnit, der hører til de enkelte delundersøgelser. Der blev anvendt virkningsevaluering (Realistic Evaluation) som analysemetode til at samle projektets resultater og anskue sammenhængen mellem indsatser og effekter af interventionen i en programteori 14, Resultater Apotekets indsats Der blev inkluderet fem apoteker i Region Syddanmark: Sønderborg Løve Apotek Sønderborg Jernbane Apotek Haderslev Løve Apotek Haderslev Hjorte Apotek Fredericia Axeltorv Apotek. Der er indsamlet en interventionsregistrering for hver af de 113 type 2-diabetikere, der har været inkluderet i ydelsen. 3 farmaceuter og farmakonomer har indsendt en statusrapport. 12

14 Antallet af inkluderede type 2-diabetikere og antallet af interventioner, der blev gennemført som tiltænkt i manualen, varierer mellem apotekerne. Afslutningen af interventionen efter 2 eller 3 samtaler var ikke tiltænkt ifølge manualen for interventionen. Der er i alt 21 type 2-diabetikere, der er afsluttet efter 2. eller 3. kontakt. Det svarer til, at 18 % af interventionerne ikke er gennemført som tiltænkt i manualen. En sammenligning af den afsatte tid og den forbrugte tid i gennemsnit viser, at apotekspersonalet i gennemsnit har brugt mere end den aftalte tid til levering af ydelsen. Der var afsat knap 170 minutter til levering af den samlede ydelse (4 rådgivningssamtaler) til hver enkelt type 2- diabetiker; der blev brugt gennemsnitligt 225 minutter. Som en del af interventionen skulle apotekspersonalet registrere, hvilke problemer blev identificeret eller berørt ved hver kontakt. Der skulle registreres problemer inden for viden, motivation, praktiske problemer, lægemiddelrelaterede problemer samt brug af ikke-rekommanderede lægemidler. Apotekspersonalet registrerede problemer med viden om medicin for 64 % af type 2-diabetikerne, mens de registrerede problemer angående viden om diabetes. For 58 % af type 2-diabetikerne blev der registreret problemer med viden om diabetes, og for 57 % blev der registreret problemer med viden om diabetiske senkomplikationer. For cirka halvdelen (47 %) blev der registreret problemer med viden om compliance, mens der for 1/5 (20 %) af type 2-diabetikerne blev registreret problemer med motivation for at bruge medicin. De fleste problemer er berørt i mere end en samtale. Således havde 72 type 2-diabetikere problemer med viden om medicin, mens problemet er blevet berørt i 164 samtaler, hvilket vil sige, at det i gennemsnit er blevet berørt i 2,3 samtale. Det bør bemærkes, at nogle af problemerne er overlappende. Ser man på antallet af type 2-diabetikere, der havde praktiske problemer ved deres medicin, kan der konstateres, at 1/3 (34 %) havde problemer med Usikkerhed omkring substitution, hvilket gør det til det hyppigst registrerede problem hos type 2-diabetikerne. Det blev registreret, at 18 % havde problemer med Usikkerhed om, hvornår medicinen skal tages, mens 14 % havde Besvær med at åbne emballagen ; 11 % havde Besvær med at få medicinen ud af emballagen, og 12 % Besvær med at læse indlægssedlen. 3 % havde problemer med at tage insulin. Apotekspersonalet registrerede mulige lægemiddelrelaterede problemstillinger gennem forløbsydelsen. I forbindelse med samtale 2 foretog farmaceuterne en systematisk gennemgang af type 2- diabetikernes medicinering. Her afdækkede og registrerede farmaceuterne mulige lægemiddelrelaterede problemstillinger, som eventuelt kunne forelægges lægen. Mere end 2/3 (77 %) af type 2-diabetikerne havde problemstillinger vedrørende manglende effekt af behandlingen, mens 43 % havde problemstillinger angående sikkerhed og uønskede virkninger. 74 % af type 2-diabetikerne havde modtaget mundtlig eller skriftlig information, mens 71 % havde modtaget egentlig patientundervisning, baseret på undervisningsplancher. For 52 % af type 2- diabetikerne var der gennemført coaching eller motiverende samtale. 38 % af type 2-diabetikerne var blevet anbefalet kontakt til deres praktiserende læge. 42 % af type 2-diabetikerne var blevet undervist i tolkning af blodsukkermåling, mens 25 % var blevet instrueret i, hvordan de burde måle deres blodsukker. 7 % var instrueret i injektionsteknik. 27 % var blevet anbefalet livsstilsrådgivning, mens 12 % var blevet anbefalet kontakt til familie eller netværk med henblik på støtte. 15 % var blevet rådgivet om, hvordan de kunne anvende Den Personlige Elektroniske Medicinprofil, og 7 % var blevet introduceret til relevante hjemmesider. 32 % af type 2-diabetikerne er blevet anbefalet husketeknikker Effektevaluering 113 type 2-diabetikere indgik i interventionen. De blev rekrutteret til interventionen i apotekets skranke. Type 2-diabetikerne var mellem 38 og 91 år og havde en gennemsnitsalder på 65,5 år. Kønsfordelingen var næsten ligelig, idet der indgik 60 mænd, svarende til 53 %. 13

15 90 type 2-diabetikere besvarede spørgeskemaet ved slut. Det svarer til en svarprocent på 80 %. Af dem, der ikke har svaret, er 3 type 2-diabetikere døde, 1 er udgået pga. svær sygdom, 5 er lost to follow-up, og resten er udgået af projektet efter eget ønske. Ved slut blev type 2-diabetikerne bedt om at vurdere deres udbytte af rådgivningsforløbet. Mellem 21,1 % og 57,5 % af type 2-diabetikerne oplevede forbedringer på forskellige områder relateret til deres diabetes og behandlingen heraf. Flest oplevede forbedringer i deres viden. Mere end halvdelen af type 2-diabetikerne havde svaret, at deres viden om type 2-diabetes (55,5 %) og deres viden om medicinens virkning på type 2-diabetes (53,3 %) var forbedret. Næsten halvdelen (45,5 %) vurderede, at deres viden om livsstilens indflydelse på deres type 2-diabetes var forbedret, mens 31,1 % fandt, at deres tryghed ved at bruge medicin var forbedret; 30 % syntes, at deres type 2-diabetes var forbedret som følge af rådgivningsforløbet. Et tilsvarende antal fandt deres livskvalitet forbedret. 26,7 % vurderede, at deres evne til at bruge medicinen rigtigt var forbedret. 21,1 % syntes, at deres symptomer på type 2-diabetes var forbedret. Type 2-diabetikerne er blevet spurgt til, hvilke praktiske problemer de oplevede angående deres medicin, både ved start og slut. For de praktiske problemer oplevede deltagerne forværring på et område (åbne emballage) og forbedringer eller ingen ændring på de øvrige områder. Der ses en statistisk signifikant ændring i den variabel, der omhandler usikkerhed angående skiftende navn og pakning (substitution). En positiv ændring betyder i dette tilfælde en ændring fra, at type 2-diabetikeren oplevede usikkerhed vedrørende skiftende navn og pakning til, at vedkommende ikke oplevede usikkerhed. Ser man på det totale antal af praktiske problemer, havde type 2-diabetikerne ca. 1 problem i gennemsnit ved start, mens de ved slut havde 0,74 problemer. Type 2-diabetikerne er blevet spurgt om deres kliniske mål samt deres læges tilfredshed med de kliniske målinger ved start og slut. Desuden blev blodtrykket målt i forbindelse med rådgivningssamtalerne. I gennemsnit faldt type 2-diabetikernes HbA1c fra 6,95 % ved start til 6,70 % ved slut. Type 2-diabetikernes gennemsnitlige totalkolesterol faldt fra 4,14 ved start til 4,01 ved slut. Type 2-diabetikernes gennemsnitlige systoliske blodtryk faldt fra 135,45 mmhg ved start til 133,33 ved slut. Af de kliniske målinger, som type 2-diabetikerne rapporterede ved start og slut, var faldet i HbA1c statistisk signifikant (p=0,012). Ændringerne i blodtryk og totalkolesterol var ikke statistisk signifikante. Tages et gennemsnit af alle de type 2-diabetikere, der fik målt blodtryk ved de forskellige kontakter, ser man, at blodtrykket stort set var uændret gennem interventionen. De parrede t-test bekræfter dette. Type 2-diabetikerne blev bedt om at svare på, hvorvidt deres læge var tilfreds med deres kliniske værdier ved start og slut. Dette var et supplement til de selvrapporterede kliniske mål: i tilfælde af, at type 2-diabetikerne ikke kunne huske resultatet af den konkrete kliniske måling, kunne de måske huske, hvorvidt lægen var tilfreds med målet eller ej. Fra start til slut angav 2 flere type 2- diabetikere, at deres læge var tilfreds med deres kolesteroltal. Der er en stigning i antallet af type 2-diabetikere, der angav, at deres læge var tilfreds med hhv. deres HbA1c, blodtryk og kolesterol. Stigningen er ikke statistisk signifikant, men kan betegnes som nærsignifikant. Type 2-diabetikerne er blevet spurgt til deres compliance ved start og slut. Ser man på ændringen i complianceadfærd for type 2-diabetikerne fra start til slut, er der tre typer complianceadfærd, der er blevet signifikant forbedret. Det drejer sig om: Jeg glemmer ofte at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme. Jeg har besvær med at huske at tage min forebyggende medicin. Jeg holder op med at tage min forebyggende medicin, hvis jeg oplever bivirkninger af medicinen. 14

16 Overordnet viser resultaterne, at type 2-diabetikerne oplevede en forbedret eller uændret concordance. En enkelt type 2-diabetiker oplevede en forværring i den måde, der er blevet lyttet til vedkommendes mening om behandlingen af type 2-diabetes. Omkring halvdelen af type 2- diabetikerne syntes, at interventionen var med til at forbedre deres viden, så de blev bedre i stand til at være med til at tage beslutninger om deres behandling. Omkring 1/4 af type 2-diabetikerne oplevede forbedring vedrørende den måde, der blev lyttet til deres mening om behandlingen, deres evner til at kunne udføre aftaler angående behandlingen og deres tilfredshed med de beslutninger, der var taget om behandlingen. 1/6 syntes, at deres medindflydelse var forbedret. Type 2-diabetikerne er blevet spurgt til deres tilfredshed med rådgivningsforløbet og samarbejdet med apotek og læge ved slut. Type 2-diabetikerne havde en høj tilfredshed med rådgivningsforløbet; således var 86 % enten Meget tilfreds eller Tilfreds, mens 10 % var Neutrale. Kun en enkelt type 2-diabetiker erklærede sig utilfreds med rådgivningsforløbet. Type 2-diabetikerne var generelt positive angående samarbejdet med læge og apotek. 60 % (n=54) angav, at deres opfattelse af apotekspersonalets faglige viden var forbedret, ligesom et tilsvarende antal havde forbedret deres opfattelse af apotekets rådgivning (n=52) og apotekets mulighed for at hjælpe dem med problemer med deres medicin (n=53). Omkring halvdelen (n=46), angav, at deres tillid og personlige kontakt til apotek og apotekspersonale var forbedret Deltagerevaluering af effekt, implementering og samarbejde Ud af 20 læger besvarede 11 spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 55 %. De 11 læger, der besvarede spørgeskemaet, repræsenterede 7 af de 9 lægepraksisser, der var etableret samarbejde med. Ud af 10 apoteksansatte besvarede 10 spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 100 %. Af de 11 læger, der besvarede spørgeskemaet, svarede 9, at de havde kendskab til projektet. 9 havde fået kendskab til projektet gennem apotekspersonalet, 1 havde ligeledes kendskab gennem, og 1 ligeledes gennem en patient. Knap halvdelen af de læger, der besvarede spørgeskemaet, var positivt indstillet over for projektet 4 positive, 3 neutrale, mens to var negativt indstillede. Lægerne blev spurgt til, hvorvidt de har haft involveret deres praksissygeplejerske i projektet. Det var der kun en enkelt læge, der havde. Næsten alle apoteksmedarbejderne (n=9) vurderede, at type 2-diabetikernes håndtering af sygdom og compliance var forbedret, mens det samme gjorde sig gældende for hhv. 4 og 3 af lægerne. 7 af apoteksmedarbejderne vurderede, at der var sket en forbedring i type 2-diabetikernes livskvalitet; det samme mente 2 læger. Halvdelen af apotekspersonalet vurderede, at type 2-diabetikernes Symptomer og Helbredsstatus var forbedret, mens hhv. én og ingen læger vurderede det samme. Ser man på lægers og apotekspersonales vurdering af forbedringer i type 2-diabetikernes behandling, viser det sig, at 7 apoteksmedarbejdere vurderede, at tryghed ved behandling var forbedret, mens det samme gjorde sig gældende for 4 læger. 6 apoteksmedarbejdere mente, at hhv. type 2-diabetikernes Lægemiddelbehandling og deres Tilfredshed med behandlingen var forbedret, mens det samme gjorde sig gældende for hhv. 3 og 2 af lægerne. 3 apoteksmedarbejdere og 2 læger vurderede, at type 2-diabetikernes medindflydelse på behandlingen var forbedret. Alle apoteksmedarbejderne vurderede, at der var sket forbedringer i type 2-diabetikernes viden om medicin, diabetes og livsstil. Mere end halvdelen af lægerne (6) mente, at type 2-diabetikernes viden om medicin var forbedret; 3 vurderede, at deres viden om diabetes var forbedret, mens 2 mente, at deres viden om livsstil var forbedret som følge af rådgivningsforløbet. 15

17 Apotekspersonalet var overvejende positivt, og få pegede derfor på mulige negative effekter for type 2-diabetikerne i projektet. Ingen af de adspurgte farmakonomer og farmaceuter erklærede sig Enig i de ovenstående udsagn. Mest negativt vurderedes det, at type 2-diabetikeren havde oplevet, at der havde været modstridende informationer fra apotekspersonalet og lægen. Her var 2 delvis enige. Det samme var tilfældet angående type 2-diabetikernes utryghed ved, at flere var involveret i behandlingen. Mindst negativt vurderedes type 2-diabetikernes skepsis over for apotekspersonalet, samt hvorvidt projektet havde været med til at skabe problemer for type 2- diabetikerne, som ikke havde været der tidligere. Lægernes vurdering af mulige negative effekter for type 2-diabetikerne i projektet var lidt mere blandet. I 4 af de mulige negative effekter erklærede 1 læge sig enig. Det drejede sig om, hvorvidt projektet havde været med til at skabe problemer for type 2-diabetikerne, der ikke var der tidligere; her erklærede endnu en læge sig delvis enig. De tre øvrige forhold handlede om, at lægens overblik over type 2-diabetikerens behandling var blevet dårligere, at ansvaret var blevet uklart, samt at type 2-diabetikeren var blevet utryg ved, at flere var blevet involveret i behandlingen. Lægerne vurderede ikke, at type 2-diabetikerne var blevet mere skeptiske over for dem som læge, ligesom lægerne enten erklærede sig delvis uenige eller uenige i, at type 2-diabetikerne havde oplevet, at der havde været modstridende informationer fra apotekspersonalet og lægen. Størstedelen af apotekspersonalet erklærede sig enig i at Apotekspersonalet havde optrådt loyalt over for de involverede læger (n=10), at Apotekspersonalets anbefalinger til type 2-diabetikerne har været relevante (n=9) samt at Apotekspersonalets faglige kompetence har været tilstrækkelig (n=7). Apotekspersonalets vurdering af samarbejdet med lægerne var mere blandet, idet over halvdelen (n=6) ville ønske et større engagement fra lægerne; omtrent halvdelen angav, at det havde været svært at få tilbagemelding fra lægerne; 1/3 var enige i, at samarbejdet med lægerne havde fungeret godt, samt 2/3 var uenige i, at samarbejdet med lægerne var blevet udbygget som følge af projektet. Generelt var lægernes vurdering af samarbejdet positivt. Således vurderede 8 af de 11 læger, der besvarede spørgeskemaet, at apotekspersonalet fremstod professionelt i deres kommunikation, samt at apotekspersonalet optrådte loyalt over for lægerne. 7 af lægerne vurderede, at samarbejdet med apotekspersonalet havde fungeret godt i projektperioden, ligesom der havde været gensidig anerkendelse mellem parterne. 8 af lægerne var enige eller delvis enige i, at apotekspersonalets anbefalinger til type 2-diabetikerne havde været relevante. Ingen af lægerne mente, at apotekspersonalet havde henvist unødigt mange gange til dem som resultat af projektet. Apotekspersonalet var delt i forhold til deres vurdering af, hvorvidt der havde været afsat tilstrækkelig med tid til de to ydelser. Således svarede omkring halvdelen, at den afsatte tid til hhv. farmakonom- og farmaceutydelse var Nogenlunde. Alle de involverede farmakonomer og farmaceuter havde i en eller andet grad vurderet, at overleveringen mellem farmakonom- og farmaceutydelsen havde fungeret godt i praksis. Således svarefr 8, at overleveringen havde fungeret Tilfredsstillende. 1 svarede, at den havde fungeret Nogenlunde, og 1 svarede Både ja og nej. Læger og apotekspersonale blev spurgt til, hvem de anså for relevante leverandører af ydelsen. Lægerne mente, at de mest relevante leverandører var Praktiserende læger (n=9) og Praksissygeplejersker (n=9), mens apotekspersonalet så ydelsen leveret af apotekspersonalet (n=10). Hverken læger eller apotekspersonale så Matas eller medicinalindustrien som relevante leverandører af ydelsen. 16

18 1.4 Opsummering af projektets resultater ved brug af virkningsevaluering 17

19 1.5 Diskussion På baggrund af erfaring fra tidligere afprøvninger af rådgivningsprogrammet Sikker og effektiv medicinbrug blev en gradueret forløbsydelse med fire patientsamtaler og mulighed for 1-2 opfølgende telefonsamtaler udviklet, afprøvet og evalueret. Et af formålene med projektet var at afprøve, om der kunne udvikles en ydelse, der kunne tilbydes til type 2-diabetikere i daglig praksis på apoteket. Forudsætningen var, at apotekspersonalet var i stand til hurtigt at identificere relevante patienter samt hurtigt kunne screene for problemer med compliance, concordance og/eller behandlingseffekt. Desuden var forudsætningen for at kunne genskabe resultater, der lignede resultaterne fra demonstrationsprojektet, at der i dette projekt skulle inkluderes type 2-diabetikere i risiko for complianceproblemer. I demonstrationsprojektet blev denne screening foretaget af forskergruppen på baggrund af type 2-diabetikernes tilsendte spørgeskemaer. I dette projekt foregik det ved, at farmakonomerne tolkede de spørgeskemaer, som type 2-diabetikerne havde udfyldt, og som de medbragte til 1. samtale, ud fra kriterier opstillet af forskergruppen. Risikoen ved at overlade identifikation af relevante type 2-diabetikere til apotekspersonalet kunne være, at de med størst behov for rådgivning ikke takkede ja til tilbuddet om rådgivning, eller at de, der ikke havde så stort et behov for rådgivning, ikke blev afsluttet efter 1. samtale. I demonstrationsprojektet var 65,1 % af type 2-diabetikerne i risiko for complianceproblemer. Et tilfældigt udtræk af denne gruppe type 2-diabetikere indgik i interventionen, mens resten fungerede som kontrolgruppe. I dette projekt blev identifikationen foretaget af farmakonomerne. Hvis man antager, at de to populationer af type 2-diabetikere er ens, burde omkring 35 % af type 2-diabetikerne være blevet screenet fra efter 1. samtale. I praksis er dette kun sket for 7 % af type 2-diabetikerne. Der kan være blevet afdækket problemstillinger i samtalen, som ikke er fremgået af spørgeskemaet; men alligevel tyder det på, at muligheden for frascreening er blevet underudnyttet. Dette kunne resultere i en udtynding af effekten af rådgivningsydelsen sammen med overgangen mellem de to fagpersoner. Ifølge startspørgeskemaet så det ud til, at den inkluderede gruppe af type 2-diabetikere havde været relevant og haft relevante problemstillinger, selvom de ikke så ud til at have haft lige så mange mulige lægemiddelrelaterede problemstillinger som i demonstrationsprojektet. Farmaceuterne peger på, at flere af de, der blev overleveret til farmaceutydelsen, burde have været afsluttet efter 1. samtale. Implementeringsmønsteret var imidlertid anderledes end tiltænkt i manualen. Afprøvningen viste således, at 7 % af type 2-diabetikerne var blevet afsluttet efter første samtale. Og 18 % af type 2- diabetikerne var blevet afsluttet efter 2. og 3. samtale. Af apotekspersonalets interventionsregistreringer kunne man læse nogle af begrundelserne for at afslutte rådgivningsforløbet før tid. Nogle farmaceuter angav, at type 2-diabetikerne ikke havde flere problematikker at behandle; andre blev afsluttet, fordi type 2-diabetikeren ikke selv kunne se behovet for yderligere rådgivning eller pga. manglende tid eller prioritering fra type 2-diabetikerens side. Afprøvningen af ydelsen foregik over to perioder af 6 måneders varighed. Efter de første samtaler fik forskergruppen interventionsregistreringerne til gennemsyn og bemærkede en tendens til, at ydelserne blev afsluttet efter 2. eller 3. samtale. I den forbindelse blev muligheden for at åbne for en mere fleksibel model drøftet; men det blev besluttet at fortsætte efter intentionen i manualen. I den efterfølgende afprøvningsperiode var det således kun få, der screenedes ud efter 2. og 3. samtale. Implementeringsmønstret viste dog tegn på et behov for en mere fleksibel model for rådgivningsydelsen, hvor det i forløbet besluttedes, hvornår det var relevant for den enkelte type 2-diabetiker at afslutte samtalerne. 18

20 Det bør diskuteres, hvorvidt en overlevering mellem to fagpersoner er hensigtsmæssig i den samme ydelse, eller om screening og inklusion kan foregå på en anden måde. På den ene side viser data, at apotekspersonalet havde været godt tilfreds med overleveringen mellem de to ydelser, og det kan meget vel være den mest hensigtsmæssige måde for et apotek at organisere leveringen af rådgivningsydelsen på. Men på den anden side viste selve den praktiske afprøvning, at en gradueret forløbsydelse rent organisatorisk og tidsmæssigt ikke var den mest fordelagtige løsning. Risikoen ved overleveringen er, at der kan ske tab af information og kontinuitet, samt at opbygning af relationen til type 2-diabetikeren vanskeliggøres. Ved overleveringen skal farmaceuten bruge tid på at begynde forfra med type 2-diabetikeren, og denne kan måske opleve at skulle gentage dele af sin sygehistorie og sine problematikker. Noget tyder på, at overleveringen mellem fagpersonerne også kan have spillet ind på overskridelsen af tidsforbruget. Erfaringen fra tidligere afprøvninger viser, at tidsforbruget kan reduceres i takt med, at apotekspersonalet opnår større rutine i levering af ydelsen. Det er derfor vores vurdering, at den tidsramme, der har været udgangspunkt for ydelsen, godt vil kunne overholdes i drift, men at dette vil være endnu mere sandsynligt, hvis overleveringen mellem farmakonom og farmaceut bortfalder. Deltagerevalueringerne tegnede et billede af, at samarbejdsmodellen mellem type 2-diabetikere, apoteker og læger havde fungeret godt. Alle parter gav udtryk for, at de var tilfredse med samarbejdet. Lægerne havde generelt været positivt indstillede over for samarbejde, apotekspersonalets professionalisme samt kommunikationen med apotekspersonalet og vurderede deres henvisninger og anbefalinger som relevante. Dog efterspurgte apotekspersonalet større engagement fra lægernes side. Kun i få tilfælde fik apotekspersonalet respons på deres henvendelser angående mulige lægemiddelrelaterede problemstillinger, og kun få læger deltog i informationsmødet om projektet. Hvorvidt dette skyldtes travlhed, uvilje mod projektet eller apoteket eller manglende prioritering, vides ikke. Men lægernes generelt positive evaluering af samarbejdet med apotekspersonalet kunne tyde på, at der var forskellige forventninger til, hvordan og hvor ofte der skulle kommunikeres. Apotekspersonalet havde et behov for at få tilbagemelding på deres ændringsforslag til type 2-diabetikernes medicinering, et behov der muligvis ikke eksisterede hos lægerne. Dette så dog ikke ud til at have betydning for lægernes vurdering af apotekspersonalets ændringsforslag, som de fleste vurderede som relevante. Samme forventningskløft sås i demonstrationsprojektet. Nogle af målsætningerne for projektet var, at apotekspersonalet skulle være i stand til at identificere problemer og at afklare ressourcer hos den enkelte type 2-diabetiker samt at tilbyde individuelt tilpassede løsninger. Apotekspersonalet havde identificeret relevante problemstillinger hos de inkluderede type 2-diabetikere, og resultaterne fra afprøvningen tydede på, at de havde anvendt en bred vifte af redskaber og løsningsmodeller. Resultaterne pegede desuden på, at problemer med viden var blevet identificeret hyppigst, ligesom løsninger, der knyttede sig til vidensopbygning som fx patientundervisning. Resultatet kunne både afspejle, at disse problemtyper forekom hyppigere end fx problemer med compliance eller skyldtes præferencer for at løse den type problemer hos apotekspersonalet. Type 2-diabetikerne vurderede rådgivningsforløbet positivt; 86 % var enten Tilfredse eller Meget tilfredse. I demonstrationsprojektet var patienttilfredsheden højest for den udvidede ydelse, hvor 95 % var Tilfredse eller Meget tilfredse, mens det samme gjorde sig gældende for 80 % af dem, der modtog basisydelsen. Det er således forventeligt, at patienttilfredsheden ligger imellem tilfredsheden for disse to ydelser, idet der i denne intervention er sket en sammensmeltning af netop disse to ydelser. Der sås en statistisk signifikant forbedring fra start til slut for tre spørgsmål relateret til compliance: Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme. Jeg har besvær med at huske min medicin. Jeg holder op med at tage min medicin, når jeg oplever bivirkninger. 19

21 Når compliancespørgsmålene skala-inddeles i tidligere anvendte to- og tredelte complianceskalaer, ses der imidlertid ingen statistisk signifikant forbedring af complianceadfærd. Type 2-diabetikernes HbA1c faldt signifikant fra start (6,95) til slut (6,70) trods den relativt korte opfølgningstid. Dette resultat underbygges af, at flere type 2-diabetikere angav, at deres læge var tilfreds med deres HbA1c ved slut sammenlignet med ved start. Denne ændring var næsten statistisk signifikant (p=0,057). Der var ligeledes en tendens til, at lægerne var blevet mere tilfredse med hhv. blodtryk (p=0,064) og kolesterol (p=0,073) ved slut sammenlignet med start. Disse resultater var ligeledes næsten statistisk signifikante. Dette er en vigtig tendens, da undersøgelsespopulationens størrelse var markant mindre end i demonstrationsprojektet, og det kan derfor være, at den statistiske styrke er årsag til, at resultaterne ikke er statistisk signifikante. Rådgivningsydelsen blev afprøvet og løbende justeret i projektforløbet. Målet var at afprøve ydelsen på 150 type 2-diabetikere. I praksis nåede 113 type 2-diabetikere at modtage rådgivningsydelsen. Apotekspersonalet pegede selv på, at årsagen til dette var, at inklusionen var begrænset af, hvilke og hvor mange lægepraksisser de havde etableret samarbejde med om projektet. Der var stor forskel på, hvor mange type 2-diabetikere blev inkluderet på hvert apotek. Opbakning og hjælp fra det øvrige apotekspersonale til inklusion af type 2-diabetikere så også ud til at have haft en gavnlig effekt på, hvor mange type 2-diabetikere det er lykkedes at inkludere på hvert enkelt apotek. En god samarbejdsmodel blev imidlertid vurderet til at være et vigtigere element i implementeringsprojektet, end at man nåede helt i mål med, hvor mange type 2-diabetikere blev inkluderet. Undersøgelsen er begrænset af undersøgelsespopulationens størrelse og manglen på en kontrolgruppe, hvilket giver begrænset statistisk styrke. Hovedformålet med undersøgelsen var imidlertid ikke at lave endnu en stor kontrolleret undersøgelse, men derimod at vise, at rådgivningsydelsen kunne implementeres. Den lille undersøgelsespopulation taget i betragtning, må det derfor siges at være tilfredsstillende at kunne producere effekter, der tenderer de tilsvarende resultater fra demonstrationsprojektet. 1.6 Konklusion Formålet med projektet var at færdigudvikle og evaluere en gradueret apoteksbaseret forløbsydelse til type 2-diabetikere og en samarbejdsmodel mellem type 2-diabetikere, apoteker og praktiserende læger til bedre implementering af lægemiddelbehandlinger. Det er lykkedes at skabe bedre implementering af lægemiddelbehandlinger, bedre compliance og bedre behandlingsresultat for type 2-diabetikerne. Gradueringen af forløbsydelsen har ikke fungeret efter hensigten, idet overlevering mellem ydelserne samt det, at der kun var lidt fleksibilitet i længden af rådgivningsforløbet, så ud til ikke at fungere i praksis. Dog var det apotekspersonalets egen opfattelse, at overleveringen mellem ydelserne fungerede. Alligevel er det lykkedes at etablere en samarbejdsmodel, der har dannet grundlag for et respektfuldt og frugtbart samarbejde mellem type 2-diabetikere, apotekspersonale og læger. En graduering af forløbsydelsen, herunder en overlevering mellem farmakonom og farmaceut, er tilsyneladende ikke en hensigtsmæssig organisering. Resultaterne af afprøvningen tyder på, at det vil være mest hensigtsmæssigt kun at have en fagperson involveret i gennemførelsen af rådgivningsforløbet. På baggrund af resultater fra demonstrationsprojektet og fra dette projekt samt for at sikre, at forløbsydelsen bliver tilstrækkeligt dybdegående, bør denne person være farmaceuten. Implementeringen af forløbsydelsen viser et behov for at have et fleksibelt forløb, hvor type 2- diabetikerne kan afsluttes efter 1, 2, 3, 4 eller 5 samtaler afhængig af omfanget af problemstillinger hos den enkelte type 2-diabetiker. En fleksibel ydelse fordrer, at der i farmaceuternes kompetencer skal være fokus på at vurdere, hvornår en type 2-diabetiker har behov for mere rådgivning eller kan afsluttes. 20

22 1/3 af type 2-diabetikerne opnåede en forbedring i implementeringen af deres lægemiddelbehandling målt som deres evne til at gennemføre aftaler om behandlingen, ligesom type 2- diabetikernes oplevede handlekompetence var høj efter endt rådgivningsforløb. Det lykkedes at opnå et statistisk signifikant fald i type 2-diabetikernes HbA1c, selv efter en kort opfølgningsperiode. Ligeledes blev type 2-diabetikernes compliance forbedret signifikant på to parametre relateret til utilsigtet non-compliance samt et parameter relateret til tilsigtet non-compliance. 21

23 Kapitel 2 - Introduktion 2.1 Baggrund Trods de seneste års fokus på compliance er mangelfuld eller suboptimal implementering af lægemiddelbehandlinger stadig et stort patientsikkerheds- og folkesundhedsproblem. Undersøgelser har vist, at % af de type 2-diabetikere, der er ordineret behandling med orale antidiabetika, tager tabletterne som ordineret, og at compliance er størst for tabletter, der indtages få gange dagligt 16,17,18. Non-compliance med lægemiddelbehandlinger har store omkostninger for patienter og samfund, og omend efterlevelse af behandling ikke er et mål i sig selv 1, har implementering af hensigtsmæssige behandlinger dokumenteret betydning for patienters helbred 19. Omkostninger ved, at patienter ikke tager den foreskrevne medicin, omfatter spild af ressourcer - eksempelvis ikke anvendte lægemidler, manglende behandlingseffekt og øget forbrug af sundhedsydelser. Det kan føre til både tab af livskvalitet, lægemiddelrelateret sygdom og død 1,20,21,22. Sikker og effektiv implementering af lægemiddelbehandlingen er således central for både patienter, sundhedsprofessionelle og betalere. I WHO s analyse af complianceforskningen i forbindelse med langvarig behandling fra 2003 peges der på, at complianceproblemer blandt diabetikere er meget komplekse. Overordnet beskriver WHO non-compliance som et systemproblem frem for et individproblem. Flere faktorer er afgørende for non-compliance: sygdommens karakter hos den enkelte, sundhedssystemet herunder behandler-patientrelationen, socioøkonomiske forhold, medicineringsregimets kompleksitet samt patientens egen psyke og sygdomsopfattelse 1. For type 2-diabetikeren handler complianceproblemerne ikke kun om implementeringer af lægemiddelbehandlinger, men afspejler snarere et samlet adfærdsmønster omfattende både selvmonitorering, kost, fysisk aktivitet og medicinindtagelse. Det er således nødvendigt for type 2- diabetikere som for mange andre kronikergrupper at opbygge kompetence til en effektiv egenindsats (self-management), ligesom et partnerskab mellem behandler og patient (concordance) er vurderet ligeså vigtigt som compliance 1,23,24. En dansk kvalitativ undersøgelse peger på, at patienter med type 2-diabetes ikke altid tillægger farmakologisk behandling samme meningsindhold som behandleren 25. De fleste personer, der indgik i undersøgelsen, havde negative opfattelser af medicinen. Medicinen virkede afskrækkende på dem, og mange ville strække sig langt for at undgå medicinsk behandling. Type 2-diabetikerne foretog valg og fravalg i deres behandling, som førte til en svingende compliance 9. Der er i de senere år i hele sundhedssektoren udviklet tilbud om målrettede sundhedsydelser med henblik på at støtte ændringer i sundhedsadfærd (fx vedrørende rygning, kost, motion). Der eksisterer ikke tilsvarende sundhedsydelser rettet mod lægemiddeladfærd. Programmet er en rådgivningsydelse målrettet adfærdsændringer inden for lægemiddelbrug. Rådgivningsydelsen er tidligere afprøvet i to kontrollerede undersøgelser og har vist effekt. I projektet Implementering af lægemiddelbehandlinger forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin blev programmet afprøvet med 240 brugere af blodtryksmedicin og i projektet et samarbejde mellem patienter, apoteker og læger i primærsundhedssektor med 80 type 2-diabetikere (herefter omtalt som demonstrationsprojektet ). I de tidligere afprøvninger af ydelsen blev en kortere basisydelse, udført af farmakonomer, sammenlignet med en længerevarende udvidet ydelse udført af farmaceuter 26,27,28,29,30. Konklusionen på afprøvningen over var at: Effekten af ydelserne afprøvet viste forbedringer på blodtryk, viden samt helbredsstatus. Endvidere var der tæt på signifikante forbedringer for helbredsrelateret livskvalitet. På de selvvurderede effektmål blev disse effekter genfundet, suppleret med selvvurderet 22

24 øget tryghed ved medicinbrug og evne til korrekt medicinbrug samt tilfredshed med ydelsen. For den udvidede ydelse viste resultaterne sig at være signifikant bedre end for patienter i kontrolgruppen 31. I demonstrationsprojektet blev type 2-diabetikerne identificeret via apotekernes købsdata, og de blev inviteret og inkluderet til stikprøven af forskergruppen. Screening for complianceproblemer og randomisering til interventions- og kontrolgruppe blev ligeledes forestået af forskergruppen, således at forsøget blev gennemført for patienter med identificeret risiko for non-compliance. Der var således behov for en færdigudvikling af ydelsen med en model for patientinvitation til brug i daglig drift. Type 2-diabetikere i farmakologisk behandling behandles overvejende i primærsektoren og er således i løbende kontakt med såvel praktiserende læge som apoteket, mens kontakten til det specialiserede sundhedsvæsen kan være varierende. Dette faktum, sammenholdt med de muligheder, der i dag er tilgængelige gennem den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM), gør samarbejdet mellem praktiserende læge og apotek til en egnet platform, hvorfra der kan identificeres og arbejdes med denne patientgruppes complianceproblemer og kompetence ved medicinbrug. I demonstrationsprojektet blev der etableret en samarbejdsmodel mellem læge, apotekspersonale og type 2-diabetiker. Demonstrationsprojektet har samtidig vist, at der er mulighed for optimering af rådgivningsydelse og samarbejdsmodel, bl.a. gennem yderligere målretning og gennem videreudvikling af samarbejdsmodeller. Samlet vurderedes det, at der var brug for at afprøve en gradueret løsning, hvor simple problemer skulle klares ved en kort ydelse af farmakonomer, mens type 2-diabetikere med mere komplicerede problemstillinger omkring deres medicin og medicinbrug skulle henvises til en længerevarende farmaceutbaseret ydelse. Med henblik på at gøre programmet implementerbart i daglig praksis manglede der viden om, hvorledes programmet kunne implementeres i den primære sundhedssektor, hvordan programmet kunne forankres regionalt, og hvordan programmet bedst kunne afvikles, så effekten kunne bibeholdes, samtidig med at der blev taget hensyn til at holde de økonomiske omkostninger på det lavest mulige niveau. Endvidere skulle invitation og inklusion af type 2-diabetikere på apoteket, afprøves i praksis. Således sigter nærværende projekt mod at færdigudvikle og evaluere det allerede afprøvede program, så der efterfølgende foreligger et program, der er implementerbart i daglig praksis, kan forankres regionalt og stadig forbedrer type 2-diabetikerens behandlingsresultat, kompetence og egenindsats samt compliance og concordance. 2.2 Formål og problemstillinger Projektets formål var at færdigudvikle og evaluere: en gradueret apoteksbaseret forløbsydelse til type 2-diabetikere baseret på programmet Sikker og effektiv medicinbrug en samarbejdsmodel mellem patienter, apoteker og praktiserende læger/praksispersonale, der kan hjælpe type 2-diabetikere til bedre implementering af lægemiddelbehandlinger. Mål og problemstillinger: at færdigudvikle og evaluere en gradueret forløbsydelse med 4 patientsamtaler og 1-2 opfølgende telefonsamtaler indeholdende: hurtig screening for problemtyper medicingennemgang og tilretning af lægemiddelbehandlinger afklaring af de ressourcer hos patienten, som kan skabe nye og bedre løsninger individuel coaching og rådgivning, så løsninger tilpasses patientens behov og ressourcer 23

25 tilbud om patientundervisning og relevante complianceteknologier at færdigudvikle og evaluere en apoteksinitieret og apoteksforankret tværfaglig samarbejdsmodel mellem patienter, apoteker og praktiserende læger/praksispersonale at opnå styrket handlekompetence i lægemiddelanvendelsen samt bedre compliance, behandlingsresultat og patienttilfredshed blandt type 2-diabetikere at gennemføre og evaluere forløbsydelsen på 5 apoteker for 150 type 2-diabetikere. 2.3 Projektets organisering og finansiering Projektet er finansieret af Apotekerfonden af 1991, Hørslevs Fond samt medfinansieret af Danmarks Apotekerforening og, Apotekernes Uddannelsescenter. Projektet blev gennemført i regi af Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL) ved Det Farmaceutiske Fakultet under Københavns Universitet og gennemført i samarbejde med Apofarma (et konsortium mellem Det Farmaceutiske Fakultet, Danmarks Apotekerforening og ), samt Forskningsenheden for Almen Medicin ved Syddansk Universitet og Region Syddanmark. I praksis blev projektet gennemført af, Apotekernes Uddannelsescenter. Ansvaret for projektets gennemførelse og faglige kvalitet blev forestået af en forskergruppe bestående af: Hanne Herborg, udviklingschef, cand.pharm. (projektleder), Charlotte Rossing, afdelingsleder, cand.pharm., ph.d., Linda Aagaard Thomsen, udviklingskonsulent, cand. pharm., ph.d., Birthe Søndergaard, lektor, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet. Nu: sundhedsfaglig chef, Danmarks Apotekerforening Lars Bjerrum, seniorforsker, læge, ph.d., Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Almen Medicin, Syddansk Universitet. Nu: professor, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Bente Overgaard Larsen, lægemiddelkonsulent, cand.pharm., Region Syddanmark. Der blev nedsat en følgegruppe, hvis opgaver var fagligt og organisatorisk at følge projektets gennemførelse, komme med ideer og forslag, der kunne bidrage til et vellykket forløb for alle parter samt bidrage til udvikling af projektets model for tværfagligt samarbejde. Følgegruppen bestod af: Lars Bønløkke, almenpraktiserende læge, Gråsten. Medlem af DURS (Diabetes Udvalg Region Syddanmark) Hans Gjessing, overlæge Sygehus Lillebælt, Fredericia. Medlem af DURS Solveig Gajda, Diabetesforeningen, Medlem af DURS Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening. Nu: sundhedsfaglig chef, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Anne Birgitte Rasmussen, apoteker, Fredericia Axeltorv Apotek Reci Bech, praksissygeplejerske, almenpraksis Aabenraa. I forbindelse med projektet blev der indhentet patientsamtykke. Både til deltagelse i undersøgelsen og til anvendelse af patientens medicinprofil (PEM). Der er indhentet tilladelse fra Datatilsynet til opbevaring og behandling af helbredsdata, anvendelse af medicinprofil og receptdata samt tilladelse til identifikation af brugere af orale antidiabetika. Projektet er forelagt de lokale praksisudvalg i Region Syd. Desuden er Etisk Komité forespurgt, om projektet skulle godkendes/foreligges dem. De har imidlertid ikke ment, at godkendelse af denne type projekt hører under deres formål. 24

26 Kapitel 3 - Metode 3.1 Programmet På basis af de erfaringer og den dokumentation, der er indsamlet i forbindelse med programmet (demonstrationsprojektet), blev der udviklet en manual til en gradueret forløbsydelse til type 2-diabetikere. Formålet var at forbedre implementering af lægemiddelbehandlinger ved at afdække lægemiddelrelaterede problemer og give type 2-diabetikeren kompetence, motivation og støtte til en forbedret compliance, concordance og egenindsats. Dette blev forsøgt opnået ved at afdække complianceproblemer og samtidig forbedre patientens egenindsats og handlekompetence ved at arbejde aktivt med de ressourcer, den enkelte type 2-diabetiker havde. 3.2 Teoretisk fundament for rådgivningsydelsen I forbindelse med udvikling af demonstrationsprojektet blev der udarbejdet en individualiseret systemmodel (Figur 1) inspireret af WHO s anbefalinger om et helhedsperspektiv på lægemiddelanvendelse 1. Modellen blev brugt som et redskab til at lokalisere årsager og ressourcer til håndtering af problemer med medicinbrug 9,32,33,34,35. Figur 1: Individualiseret systemmodel Modellen består af en indre og en ydre cirkel. Søgen efter løsninger vil ofte starte i den indre cirkel, hvorefter der vil blive lokaliseret ressourcer både i den ydre og den indre cirkel. Modellen er 25

27 tænkt som en praktisk pædagogisk model, der skal hjælpe rådgiveren til at se på helheden, og som dialogredskab for behandler samt patient. Det er ikke nødvendigt at gå gennem alle figurens emner for hver eneste patient. Hvis patienten er non-kompliant uden at ville det - fx glemmer sin medicin (utilsigtet non-compliance) - vil en målrettet ydelse med fokus på medicineringens kvalitet og patientens vaner og/eller viden måske være tilstrækkelig. Der kan således sagtens være tale om simple løsninger, selvom problemforståelsen er kompleks i udgangspunktet. Er der tale om patienter, der udøver non-compliance som en viljebestemt handling (tilsigtet noncompliance), som ikke er begrundet i en uhensigtsmæssig behandling, kan det være nødvendigt, at der gennemføres et forløb, der kommer i dybden med alle de forskellige emner. Her kan modellen bruges som mind map til coaching eller redskab til dialog sammen med patienten. Lægemiddeladfærd ses i et systemperspektiv, og non-compliance forstås ikke som et simpel teknisk eller vidensmæssigt problem hos patienterne, der kan rettes med en standardløsning 19,36. I forbindelse med ydelsen på området er efterlevelse af lægemiddelbehandlingen ikke et mål i sig selv; derimod arbejdes der med en individuel og målrettet ydelse, der afspejler den enkelte type 2- diabetikers behov. Lægemiddelbehandlingen optimeres, hvis det er relevant, og patienten involveres endvidere i beslutningsprocessen. Der arbejdes i programmet (SEM) med den farmaceutiske omsorgsproces som platform 16,17,37. Farmaceutisk omsorg har fokus på at optimere patientsikkerhed og bygger på en cirkulær kvalitetsudviklingsproces, hvor opfølgning på behandlingens resultat for patienten er i fokus 38. Lægemiddelrelaterede problemer identificeres først. Dernæst findes løsninger, der er mulige og relevante for den enkelte patient. Målsætninger for behandlingsforløbet opstilles sammen med patienten, og der lægges en plan for forløbet. Arbejdsprocessen indeholder en opfølgning mellem den sundhedsprofessionelle og patienten på de aftalte mål og planer. 26

28 Figur 2: Værktøjet Find mulige løsninger benyttet i "" De løsningsmuligheder, der blev benyttet i forbindelse med projektet, knytter sig til Systemmodellen. Værktøjet Find mulige løsninger er en illustration af løsningsmulighederne, som de blev præsenteret for apotekspersonalet. Værktøjet kunne bruges som udgangspunkt for afsøgning af løsninger med årsag i systemmodellens indre cirkel. En tilsvarende model findes for systemmodellens ydre cirkel. 3.3 Design Projektet blev designet som en formativ og udviklingsorienteret evaluering i et interventionsstudie med før- og efter-måling. At projektet var formativt og udviklingsorienteret, vil sige, at evaluering foregik sideløbende med, at interventionen blev udviklet, og at der derfor var mulighed for løbende tilpasning. Formålet med at benytte denne type evaluering var at opnå bedst mulig læring og optimering af intervention og samarbejdsmodel. 3.4 Inklusion I implementeringsprojektet var fokus på implementering af ydelsen og etablering af samarbejdsmodel. Apotekerne blev derfor ansporet til at etablere samarbejder om ydelsen med lokale lægepraksisser. Udgangspunktet for inklusion af type 2-diabetikere blev derfor, at de skulle være tilknyttet en lægepraksis, med hvem der var etableret et samarbejde. Når dét inklusionskriterium var opfyldt, var målgruppen alle type 2-diabetikere i behandling med mindst et oralt blodsukkersænkende lægemiddel. Type 2-diabetikerne blev identificeret gennem apotekernes receptdata eller ved ekspedition i skranken og blev tilbudt ydelsen af det ekspederende personale på apoteket. De patienter, som accepterede at deltage i ydelsen, blev inkluderet og underskrev en samtykke- 27

29 erklæring for projektdeltagelse, udfyldte og medbragte et spørgeskema til afdækning af potentielle complianceproblemer og modtog derefter ydelsen efter den udarbejdede manual. 3.5 Rådgivningsydelsen Ydelsen indeholdt rådgivningssamtaler på apoteket samt 1-2 opfølgende telefonsamtaler. Farmakonomen udførte 1. samtale, mens øvrige samtaler blev udført af farmaceuten. Formålet med at lave en gradueret ydelse, hvor farmakonomen gennemførte den indledende samtale, og farmaceuten gennemførte de øvrige samtaler, var at bygge videre på de forcer, som de to faggrupper viste i forbindelse med demonstrationsprojektet. I dette projekt viste farmakonomerne sig at have succes med at implementere løsninger på simplere problemstillinger vedrørende implementering af lægemiddelbehandlinger, mens farmaceuterne havde endnu større succes med at implementere løsninger gennem en udvidet og mere dybdegående rådgivningsydelse. I erkendelse af, at ikke alle type 2-diabetikere har brug for et længerevarende rådgivningsforløb, er det nærliggende at tilrettelægge en ydelse, der kombinerer hurtige løsninger på simple problemstillinger med muligheden for at fortsætte i et længerevarende forløb, ved behov. At lade farmakonomen stå for den indledende samtale og screening for compliancerelaterede problemstillinger kombinerer ovenstående betragtninger med økonomiske hensyn om at holde omkostningerne til rådgivningsforløbet nede. Som faggruppe er farmakomerne ikke så dyre som farmaceuterne, ligesom eksklusion af type 2-diabetikere med simple eller ingen problemstillinger sikrer, at kun type 2-diabetikere med særlig behov tilbydes de sidste tre rådgivningssamtaler. Dette stillede krav til overlevering af data fra farmakonom til farmaceut. Ydelsens indhold blev tilrettelagt individuelt på basis af den enkelte diabetikers behov. Et standardforløb er skitseret i forløbsdiagrammet (Figur 3). Det skal bemærkes, at de eneste elementer, som tidsmæssigt lå fast, var 1. samtale samt medicingennemgangen. De øvrige elementer kunne inddrages på et passende tidspunkt og efter behov. Årsagen til, at indholdet af 1. samtale lå fast, var, at formålet med den første samtale foretaget af farmakonomen var at screene type 2-diabetikerne. Type 2-diabetikere med ingen eller et simpelt problem, der kunne klares ved 1. samtale, skulle udelukkes af det videre forløb. Årsagen til, at indholdet af 2. samtale lå fast, var, at eventuelle uhensigtsmæssigheder i medicinen skulle identificeres og korrigeres, før eventuelle complianceforbedrende tiltag blev sat i værk. 28

30 Figur 3: Skitse over rådgivningsydelsen 29

31 Til forskel fra tidligere afprøvninger var den testede ydelse gradueret, hvilket gav mulighed for at udelukke type 2-diabetikere med ingen eller lille behov for rådgivning fra, før de blev tilbudt en længerevarende rådgivningsydelse. En sådan identifikation gennemførtes forud for inklusion i det kontrollerede studie af ydelsen til type 2-diabetikere. Ved accept af inklusion fik type 2- diabetikerne udleveret et spørgeskema, som de medbragte til første samtale. Spørgeskema samt interview af type 2-diabetikeren blev brugt til identifikation af potentielle complianceproblemer. Hvis type 2-diabetikeren ingen problemer havde med sin medicinbrug, eller hvis vedkommende havde et problem, der umiddelbart kunne løses, kunne denne afsluttes efter første samtale. Varighed (inklusiv forberedelse og dokumentation): 1. samtale: 30 minutter 2. samtale: 60 minutter 3. samtale: 30 minutter 4. samtale: 30 minutter 1-2 telefonopfølgninger (10 min. pr. gang) For at få succes var det vigtigt, at ydelsen blev tilrettelagt individuelt baseret på den enkelte diabetikers behov, herunder et konstruktivt samspil med patientens læge og evt. praksispersonale, jf. de tidligere afprøvninger. Afprøvningen foregik af 2 omgange a 6 måneders varighed på 5 apoteker i Region Syddanmark; målet var, at der skulle inkluderes 75 type 2-diabetikere i hhv. første og anden halvårsperiode (dvs. 150 diabetikere i alt). 3.6 Evaluering Dataindsamling og resultatmål Data er indsamlet fra type 2-diabetikerne ved start og ved slut gennem spørgeskemaer. Data om interventionen er indsamlet løbende gennem apotekspersonalets interventionsregistreringer. Der er desuden indsamlet data om vurdering af effekten af ydelsen samt om vurdering af samarbejdet fra apotekspersonale og læger ved slut. Nedenstående viser de valgte resultatmål, datakilder samt indsamlingstidspunkterne. 30

32 Evalueringsparameter Datakilde Indsamlingstidspunkt EFFEKTER Compliance/lægemiddelforbrug Lægemiddelbrug Ændringer i lægemiddelbrug Spørgeskema Start Compliance Interventionsregistrering Løbende Kliniske mål Spørgeskema Start og slut Blodsukker (målt på dagen) HbA1c BMI Blodtryk Lipidprofil Interventionsregistrering Spørgeskema Interventionsregistrering Interventionsregistrering Spørgeskema Løbende Start og slut Løbende Løbende Start og slut Psykosociale effekter Patientoplevede effekter Concordance Oplevet handlekompetence Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Slut Slut Slut IMPLEMENTERBARHED Type og omfang af samarbejde Antal ydelser Antal kontakter Antal ændringer Beskrivelse af samarbejdsmodel Ressourceforbrug Apotek Læge/praksispersonale Interventionsregistrering Interventionsregistrering Interventionsregistrering Statusrapport Interventionsregistrering Spørgeskema Løbende Løbende Løbende Slut Løbende Slut Tilfredshed og effektvurdering Patient Apotek Læge/praksispersonale Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Slut Slut Slut Tabel 1: Oversigt over effektmål, datakilde og indsamlingstidspunkt Dataanalyse Kvantitative data blev behandlet i SPSS (Version 17.0, Windows) eller Excel De analysemetoder, der anvendes, er beskrevet nærmere i de metodeafsnit, der hører til de enkelte delundersøgelser Virkningsevaluering Der blev anvendt virkningsevaluering (Realistic Evaluation) som analysemetode til at samle projektets resultater og anskue sammenhængen mellem indsatser og effekter af interventionen i en programteori 39,40. Projektet er præsenteret i tre delprojekter, der fremlægges og afrapporteres i hvert sit kapitel med hensyn til formål og problemstillinger, metode, resultater og analyse samt diskussion. Efter gennemgangen af resultaterne følger en opsummering af resultaterne i form af en virknings- 31

33 evaluering baseret på programteori. Til slut følger en diskussion, en konklusion og en perspektivering på tværs af de tre delundersøgelser. 32

34 Figur 4: Projektets virkningsevaluering 33

35 Kapitel 4 - Apotekets indsats 4.1 Problemstillinger Målet i dette afsnit er at vurdere apotekets indsats og implementeringen af den graduerede forløbsydelse. Følgende problemstillinger blev opstillet: Hvordan blev den graduerede forløbsydelse implementeret i forhold til manualen? Hvordan var tidsforbruget til den graduerede forløbsydelse? Hvilke problemstillinger hos type 2-diabetikerne har apotekspersonalet identificeret? Hvilke løsningsforslag har apotekspersonalet implementeret i samarbejde med type 2- diabetikerne? 4.2 Metode Der blev inkluderet fem apoteker i Region Syddanmark: Sønderborg Løve Apotek Sønderborg Jernbane Apotek Haderslev Løve Apotek Haderslev Hjorte Apotek Fredericia Axeltorv Apotek På hvert apotek var én farmakonom og én farmaceut involveret i leveringen af den graduerede rådgivningsydelse. Som forberedelse til leveringen af ydelsen modtog de et kompetenceløft på en varighed af 3 dage, hvor de blev introduceret til den teoretiske baggrund for ydelsen og trænede ydelsens metoder og brug af løsningsmuligheder samt blev introduceret for organiseringen af ydelsen. Apotekets interventioner og de leverede aktiviteter i projektet blev løbende registreret i en interventionsregistrering for hver type 2-diabetiker. Tidsforbruget til levering af ydelsen blev registreret på et separat skema. Dataene er baseret på disse registreringer. De kvantitative data er behandlet i Excel (tidsforbrug og antal leverede ydelser) og SPSS 17.0 (de resterende data). Efter endt projekt fik apotekspersonalet tilsendt en statusrapport, hvor de med egne ord skulle reflektere over ydelsens delelementer, herunder: udførelse og effekt, intern organisation, ledelsesforhold, redskabernes egnethed, fysiske rammer, viden og kompetence, personlige opfattelser, tid og økonomi, kunderelationer, eksternt samarbejde samt markedsføring og information. Statusrapporterne gav mulighed for mere kvalitative refleksioner over ydelsen. Kvalitativt datamateriale fra statusrapporterne er analyseret. Kommentarer og refleksioner herfra er inddraget, hvor de er relevante. 34

36 4.3 Resultater Der er indsamlet en interventionsregistrering for hver af de 113 type 2-diabetikere, der har været inkluderet i ydelsen. 3 farmaceuter og farmakonomer har indsendt en statusrapport Leverede ydelser (n=114) 1 samtale 2 samtaler 3 samtaler 4 samtaler Total Apotek 1 a Apotek Apotek Apotek 4 3 b Apotek Type 2-diabetikere, total Tabel 2: Fordeling af type 2-diabetikere i forhold til antal af samtaler, der blev gennemført på apoteket Figur 2 viser en oversigt over, hvor mange samtaler er gennemført på de enkelte apoteker fordelt på antallet af type 2-diabetikere. Tabellen viser, at antallet af inkluderede type 2-diabetikere og antallet af interventioner, der blev gennemført som tiltænkt i manualen, varierer mellem apotekerne. Afslutningen af interventionen efter 2 eller 3 samtaler var ikke tiltænkt ifølge manualen for interventionen. Antallet af type 2-diabetikere, der blev afsluttede efter 2 eller 3 samtaler er markeret med gråt i tabellen. Der er i alt 21 type 2-diabetikere, der er afsluttet efter 2. eller 3. samtale. Det svarer til, at 18 % af interventionerne ikke er gennemført som tiltænkt i manualen. Afsat tid i minutter (Forberedelse, samtale og dokumentation) Forbrugt tid i minutter gennemsnit (Forberedelse, samtale og dokumentation) 1. samtale samtale samtale samtale telefonsamtale telefonsamtale 10 0 Total Tabel 3: Apotekspersonalets gennemsnitlige tidsforbrug til ydelsen En sammenligning af den afsatte tid og den forbrugte tid i gennemsnit viser, at apotekspersonalet i gennemsnit har brugt mere end den aftalte tid til levering af ydelsen. Der var afsat knap 170 minutter til levering af den samlede ydelse (4 rådgivningssamtaler) til hver enkelt type 2- diabetiker; der blev brugt gennemsnitligt 225 minutter. a Af hensyn til anonymiteten er apotekerne nummereret og præsenteret i vilkårlig rækkefølge b En type 2-diabetiker blev inkluderet i interventionen på apotek 4 og 5. Hun gennemførte 1. samtale på apotek 4 og gennemførte hele interventionen på apotek 5. Der figurerer således en type 2-diabetiker mere i dette skema end i totalen for start-målingen. 35

37 4.3.2 Identificerede problemer Som en del af interventionen skulle apotekspersonalet registrere, hvilke problemer blev identificeret eller berørt ved hver samtale. Der skulle registreres problemer inden for viden, motivation, praktiske problemer, lægemiddelrelaterede problemer samt brug af ikkerekommanderede lægemidler. Problemer med: Antal samtaler, hvor problemet er blevet registreret/ berørt Antal type 2- diabetikere med problemet (n=113) % af type 2- diabetikerne Viden om medicin % Viden om diabetes % Viden om diabetiske % senkomplikationer Viden om compliance % Motivation til at bruge medicinen % Tabel 4: Registrerede problemer med Motivation og viden Apotekspersonalet registrerede problemer med viden om medicin for 64 % af type 2-diabetikerne, mens de registrerede problemer angående viden om diabetes. For 58 % af type 2-diabetikerne blev der registreret problemer med viden om diabetes, og for 57 % blev der registreret problemer med viden om diabetiske senkomplikationer. For cirka halvdelen (47 %) blev der registreret problemer med viden om compliance, mens der for 1/5 (20 %) af type 2-diabetikerne blev registreret problemer med motivation til at bruge medicin. De fleste problemer er berørt i mere end en samtale. Således havde 72 type 2-diabetikere problemer med viden om medicin, mens problemet er blevet berørt i 164 samtaler, hvilket vil sige, at det i gennemsnit er blevet berørt i 2,3 samtale. Det bør bemærkes, at nogle af problemerne er overlappende Antal type 2- diabetikere (n=113) Antal problemer Figur 5: Antallet af type 2-diabetikere fordelt på antal problemer med Viden og motivation 36

38 Ser man på antallet af problemer per type 2-diabetiker, viser det sig, at 25 type 2-diabetikere havde 0 problemer. Det vil sige, at apotekspersonalet ikke har registreret eller afdækket nogle af de 5 problemtyper angående viden eller motivation. 13 type 2-diabetikere havde ét problem, og øvrige 13 havde to problemer; 23 havde tre problemer; 26 havde fire problemer, mens 13 havde 5 problemer med viden og/eller motivation. Opgørelsen viser, at 55 % - dvs mere end halvdelen af type 2-diabetikerne - havde 3 eller flere problemer med viden og/eller motivation. I gennemsnit har type 2-diabetikerne 2,5 problemer med motivation og viden. Apotekspersonalet registrerede eventuelle praktiske problemer med medicinen, som type 2- diabetikerne oplevede. Registreringen tog udgangspunkt i type 2-diabetikerens egen registrering af praktiske problemer (fra det medbragte start-spørgeskema), og apotekspersonalet kunne eventuelt supplere med de praktiske problemer, der blev afdækket i dialogen med den enkelte type 2- diabetiker. Problem Antal samtaler, hvor problemet er blevet registreret Antal type 2- diabetikere (n=113) % af type 2- diabetikerne Usikkerhed om % substitution Usikkerhed om, hvornår % medicinen skal tages Besvær med at åbne % emballage Besvær med at få % medicinen ud af emballagen Besvær med at læse % indlægssedlen Ubehagelig smag af % medicinen Besvær med at læse % etiketten Besvær med at synke % medicinen Problemer med at tage % insulin Andre praktiske problemer % Tabel 5: Praktiske problemer med medicin Ser man på antallet af type 2-diabetikere, der havde praktiske problemer ved deres medicin, kan der konstateres, at 1/3 (34 %) havde problemer med Usikkerhed omkring substitution, hvilket gør det til det hyppigst registrerede problem hos type 2-diabetikerne. Det blev registreret, at 18 % havde problemer med Usikkerhed om, hvornår medicinen skal tages, mens 14 % havde Besvær med at åbne emballagen ; 11 % havde Besvær med at få medicinen ud af emballagen, og 12 % Besvær med at læse indlægssedlen. 3 % havde problemer med at tage insulin. 16 % af problemerne blev registreret uden for de ovenstående kategorier. 37

39 (n=113) Antal type 2- diabetikere Antal praktiske problemer Figur 6: Antal praktiske problemer fordelt på antallet af type 2-diabetikere Ser man på, hvor mange praktiske problemer type 2-diabetikerne har med deres medicin, kan man se, at 45 type 2-diabetikere har 0 praktiske problemer, mens 29 har 1 praktisk problem; 21 har 2 praktiske problemer; 21 har 3 praktiske problemer. Omkring 6 % har mere end 3 praktiske problemer med deres medicin. I gennemsnit har type 2-diabetikerne, ifølge apotekspersonalets registreringer, 1,24 praktiske problemer med deres medicin. Lægemiddelrelaterede problemstillinger Antal samtaler, hvor problemstillingen er blevet registreret Antal type 2- diabetikere (n=113) % af type 2- diabetikerne Problemstillinger vedrørende manglende effekt af behandlingen: Anvender muligvis ikke det % lægemiddel, han/hun har brug for Anvender muligvis et % uhensigtsmæssigt lægemiddel Anvender muligvis en dosering, et doseringsinterval eller en behandlingsvarighed mindre end den, der er behov for % Problemstillinger vedrørende sikkerhed og uønskede virkninger: Anvender muligvis et lægemiddel, % han/hun ikke har brug for Anvender muligvis en dosering, et doseringsinterval eller en behandlingsvarighed ud over det, der er behov for 1 1 0,9 % Anvender muligvis et lægemiddel, der giver bivirkninger, interaktioner eller kontraindikationer Tabel 6: Lægemiddelrelaterede problemstillinger % 38

40 Antal type 2-diabetikere Apotekspersonalet registrerede mulige lægemiddelrelaterede problemstillinger gennem forløbsydelsen. I forbindelse med samtale 2 foretog farmaceuterne en systematisk gennemgang af type 2- diabetikernes medicinering. Her afdækkede og registrerede farmaceuterne mulige lægemiddelrelaterede problemstillinger, som eventuelt kunne forelægges lægen. Mere end 2/3 (77 %) af type 2-diabetikerne havde problemstillinger vedrørende manglende effekt af behandlingen, mens 43 % havde problemstillinger angående sikkerhed og uønskede virkninger. 38 % af type 2-diabetikerne anvender muligvis en dosering, et doseringsinterval eller en behandlingsvarighed mindre end den, der er behov for, mens 35 % af type 2-diabetikerne muligvis anvender et lægemiddel, der giver bivirkninger. For 27 % af type 2-diabetikerne er der registreret en mulig ubehandlet indikation, mens 12 % muligvis anvender et uhensigtsmæssigt lægemiddel. For 7 % af type 2-diabetikerne blev det registreret, at de muligvis anvender et lægemiddel, som de ikke har brug for. (n=113) Antal lægemiddelrelaterede problemstillinger Figur 7: Antallet af type 2-diabetikere fordelt på antallet af lægemiddelrelaterede problemstillinger Type 2-diabetikerne havde mellem 0 og 4 forskellige lægemiddelrelaterede problemstillinger. I gennemsnit havde de 1,2 lægemiddelrelatereede problemstillinger. Apotekspersonalet havde mulighed for at registrere, hvorvidt type 2-diabetikerne var i behandling med ikke-rekommanderede lægemidler. Der blev ikke registreret nogen behandling med ikkerekommanderede lægemidler. 39

41 4.3.3 Interventioner og løsninger Apotekspersonalet registrerede, hvilke løsninger/interventioner de valgte sammen med type 2- diabetikerne. Løsninger Antal samtaler, hvor løsningerne er blevet registreret/ introduceret Antal type 2- diabetikere (n=113) % af type 2- diabetikerne Givet mundtlig information eller skriftligt % materiale Givet patientundervisning % Gennemført coaching/motiverende % samtale Anbefalet kontakt til egen læge % Undervist i tolkning af blodsukkermåling % Anbefalet husketeknikker % Anbefalet livsstilsrådgivning % Instrueret i måling af blodsukker % Rådgivet om brug af Medicinprofilen % Anbefalet kontakt til familie/netværk % med henblik på støtte Introduceret relevante hjemmesider % Instrueret i injektionsteknik % Tabel 7: Valgte løsninger 74 % af type 2-diabetikerne har modtaget mundtlig eller skriftlig information, mens 71 % har modtaget egentlig patientundervisning, baseret på undervisningsplancher. For 52 % af type 2- diabetikerne er der gennemført coaching eller motiverende samtale. 38 % af type 2-diabetikerne er blevet anbefalet kontakt til deres praktiserende læge. 42 % af type 2-diabetikerne er blevet undervist i tolkning af blodsukkermåling, mens 25 % er blevet instrueret i, hvordan de måler deres blodsukker. 7 % er instrueret i injektionsteknik. 27 % er blevet anbefalet livsstilsrådgivning, mens 12 % er blevet anbefalet kontakt til familie eller netværk med henblik på støtte. 15 % er blevet rådgivet om, hvordan de kan anvende Den Personlige Elektroniske Medicinprofil, og 7 % er blevet introduceret til relevante hjemmesider. 32 % af type 2-diabetikerne er blevet anbefalet husketeknikker. Omkring halvdelen af de anbefalede husketeknikker er specificeret af apotekspersonalet. Husketeknikkerne er blevet valgt i samarbejde med type 2-diabetikerne, og der er valgt 14 doseringsæsker, 4 alarmer på mobiltelefon, 2 sms-servicer, 1 dosisdispensering og 1 individuel husketeknik. 1 farmaceut nævner, at doseringsæske blev anbefalet, men afslået af type 2-diabetikeren. 40

42 4.4 Deldiskussion På baggrund af erfaring fra tidligere afprøvninger af rådgivningsprogrammet Sikker og effektiv medicinbrug blev en gradueret forløbsydelse med fire patientsamtaler og mulighed for 1-2 opfølgende telefonsamtaler udviklet, afprøvet og evalueret. Rådgivningsydelsen blev afprøvet og løbende justeret i projektforløbet. Målet var at afprøve ydelsen på 150 type 2-diabetikere. I praksis nåede 113 type 2-diabetikere at modtage rådgivningsydelsen. Apotekspersonalet pegede selv på, at årsagen til dette var, at inklusionen var begrænset af, hvilke og hvor mange lægepraksisser de havde etableret samarbejde med om projektet. Der var stor forskel på, hvor mange type 2-diabetikere blev inkluderet på hvert apotek. Opbakning og hjælp fra det øvrige apotekspersonale til inklusion af type 2-diabetikere så ud til at have haft en gavnlig effekt på, hvor mange type 2-diabetikere det er lykkedes at inkludere på hvert enkelt apotek. En god samarbejdsmodel blev imidlertid vurderet til at være et vigtigere element i implementeringsprojektet, end at man nåede helt i mål med, hvor mange type 2-diabetikere blev inkluderet. Nogle af målsætningerne for projektet var, at apotekspersonalet skulle være i stand til at identificere problemer og at afklare ressourcer hos den enkelte type 2-diabetiker, samt at tilbyde individuelt tilpassede løsninger. Apotekspersonalet identificerede relevante problemstillinger hos de inkluderede type 2-diabetikere, og resultaterne fra afprøvningen tydede på, at de anvendte en bred vifte af redskaber og løsningsmodeller. Resultaterne pegede desuden på, at problemer med viden var blevet identificeret hyppigst, ligesom løsninger, der knyttede sig til vidensopbygning, som fx patientundervisning. Resultatet kunne både afspejle, at disse problemtyper forekom hyppigere end fx problemer med compliance eller skyldtes præferencer for at løse den type problemer hos apotekspersonalet. Resultaterne fra demonstrationsprojektet viste, at den mere dybdegående farmaceutydelse havde størst effekt over, men viste samtidig, at farmakonomerne havde succes med at levere simple løsninger på det n mest presserende problem. I det kontrollerede studie deltog type 2-diabetikere, som var identificeret af forskergruppen som havende risiko for non-compliance eller non-concordance ved hjælpe af et spørgeskema. Den overbevisende effekt blev således dokumenteret for en gruppe type 2-diabetikere, som havde behov for rådgivning. Til daglig praksis ville en tilsvarende behovsscreening være relevant. På den baggrund opstod idéen om at udvikle en gradueret forløbsydelse. Idéen var, at farmakonomer kunne stå for inklusion af type 2-diabetikere og en hurtig screening for problemtyper relateret til compliance. Hvis de fandt, at type 2-diabetikeren ingen problemer havde eller havde et simpelt problem, som umiddelbart kunne løses, kunne de afslutte ydelsen efter 1. samtale. Tanken var således, at kun type 2-diabetikere med mere komplicerede problemstillinger fortsatte med de efterfølgende 3 samtaler, foretaget af farmaceuten. Implementeringsmønsteret var anderledes end tiltænkt i manualen. Afprøvningen viste således, at 7 % af type 2-diabetikerne var blevet afsluttet efter første samtale. Og 18 % af type 2-diabetikerne var blevet afsluttet efter 2. og 3. samtale. Af apotekspersonalets interventionsregistreringer kunne man læse nogle af begrundelserne for at afslutte rådgivningsforløbet før tid. Nogle farmaceuter angav, at type 2-diabetikerne ikke havde flere problematikker at behandle; andre blev afsluttet, fordi type 2-diabetikeren ikke selv kunne se behovet for yderligere rådgivning eller pga. manglende tid eller prioritering fra type 2-diabetikerens side. Det anderledes implementeringsmønster kunne skyldes flere forhold. Det kunne være, at muligheden for at screene type 2-diabetikere ud efter første samtale var blevet underudnyttet i projektet, eller at der ikke havde været (flere) relevante problemstillinger hos type 2-diabetikerne til at fortsætte rådgivningen ud over 2. eller 3. samtale. En gennemgang af type 2-diabetikernes start-spørgeskema viste, at der i de fleste tilfælde havde været problemstillinger at tage fat på. Det var således sandsynligt, at personer, der som her selv valgte at deltage, havde relevante behov og 41

43 problemer. Det kunne være, at disse problemstillinger blev afklaret i 1. samtale, uden at dette kunne ses af interventionsregistreringen. Registreringerne af, hvilke problemer type 2- diabetikerne havde haft, viste, at både farmaceuter og farmakonomer havde været i stand til at afdække problemer med Motivation og viden, Praktiske problemer med medicin, samt Lægemiddelrelaterede problemer hos type 2-diabetikerne. Afprøvningen af ydelsen foregik over to perioder af 6 måneders varighed. Efter de første samtaler fik forskergruppen interventionsregistreringerne til gennemsyn og bemærkede en tendens til, at ydelserne blev afsluttet efter 2. eller 3. samtale. I den forbindelse blev muligheden for at åbne for en mere fleksibel model drøftet med apotekerne; men det blev besluttet at fortsætte efter intentionen i manualen. I den efterfølgende afprøvningsperiode var det således kun få, der screenedes ud efter 2. og 3. samtale. Implementeringsmønstret viste dog tegn på et behov for en mere fleksibel model for rådgivningsydelsen, hvor det i forløbet besluttedes, hvornår det var relevant for den enkelte type 2-diabetiker at afslutte samtalerne. Det bør diskuteres, hvorvidt en overlevering mellem to fagpersoner er hensigtsmæssig i den samme ydelse, eller om screening og inklusion kan foregå på en anden måde. Denne afprøvning viser ikke, at en gradueret forløbsydelse rent organisatorisk og tidsmæssigt er en fordelagtig løsning. Noget tyder på, at overleveringen mellem fagpersonerne også har spillet ind på overskridelsen af tidsforbruget. I forhold til det tidsforbrug, der var givet som rettesnor i manualen var tidsforbruget overskredet med ca. 25 %. Erfaringen fra tidligere afprøvninger viser, at tidsforbruget kan reduceres i takt med, at apotekspersonalet opnår større rutine i levering af ydelsen. Det er derfor vores vurdering, at den tidsramme, der har været udgangspunkt for ydelsen, godt vil kunne overholdes i drift, men at dette vil være endnu mere sandsynligt, hvis overleveringen mellem farmakonom og farmaceut bortfalder. En del af forudsætningerne for at kunne genskabe resultater, der ligner resultaterne fra demonstrationsprojektet, er, at der i dette projekt skulle inkluderes type 2-diabetikere i risiko for compliance-/concordance-problemer. I dette projekt foregik problemidentifikationen ved, at farmakonomerne tolkede de spørgeskemaer, som type 2-diabetikerne havde udfyldt, og som de medbragte til 1. samtale, ud fra kriterier opstillet af forskergruppen. I demonstrationsprojektet var 65,1 % af type 2-diabetikerne i risiko for compliance-/concordance-problemer. Hvis man antager, at de to populationer af type 2-diabetikere er ens, burde omkring 35 % af type 2-diabetikerne være blevet screenet fra efter 1. samtale. I praksis er dette kun sket for 7 % af type 2-diabetikerne. Der kan være blevet afdækket problemstillinger i samtalen, som ikke er fremgået af spørgeskemaet; men alligevel tyder det på, at muligheden for frascreening er blevet underudnyttet. Dette kan resultere i en udtynding af effekten af rådgivningsydelsen sammen med overgangen mellem de to fagpersoner og er under alle omstændigheder ikke god ressourceudnyttelse, hvorfor overleveringen må anses for uhensigtsmæssig. 4.5 Delkonklusion Der blev færdigudviklet, afprøvet og implementeret en gradueret forløbsydelse til type 2- diabetikere. Apotekspersonalet fik inkluderet 113 type 2-diabetikere i rådgivningsforløbet. I rådgivningsforløbet fik apotekspersonalet identificeret relevante problemstillinger hos type 2- diabetikerne, ligesom de fik implementeret relevante og individuelt tilpassede løsninger hos type 2-diabetikerne. En graduering af forløbsydelsen, herunder en overlevering mellem farmakonom og farmaceut, er tilsyneladende ikke en hensigtsmæssig organisering. Resultaterne af afprøvningen tyder på, at det vil være mest hensigtsmæssigt kun at have en fagperson involveret i gennemførelsen af rådgivningsforløbet. På baggrund af resultater fra demonstrationsprojektet og fra dette projekt samt for at sikre, at forløbsydelsen bliver tilstrækkeligt dybdegående, bør denne person være farmaceuten. Implementeringen af forløbsydelsen viser et behov for at have et fleksibelt forløb, hvor type 2- diabetikerne kan afsluttes efter 1, 2, 3, 4 eller 5 samtaler afhængig af omfanget af problem- 42

44 stillinger hos den enkelte type 2-diabetiker. En fleksibel ydelse fordrer, at der i farmaceuternes kompetenceløft skal være fokus på at klæde dem på til at vurdere, hvornår en type 2-diabetiker har behov for mere rådgivning eller kan afsluttes. 43

45 Kapitel 5 - Effektevaluering 5.1 Formål og problemstillinger I dette kapitel var målet at opnå bedre implementering af lægemiddelbehandlinger, styrket handlekompetence i lægemiddelanvendelsen samt bedre compliance, egenindsats og behandlingsresultat for type 2-diabetikerne. De opstillede problemstillinger var: Hvordan vurderede type 2-diabetikerne effekten af rådgivningsforløbet med hensyn til handlekompetence, compliance, egenindsats og behandlingsresultat? I hvilken grad blev type 2-diabetikernes compliance forbedret? I hvilken grad blev type 2-diabetikernes helbredsmål og kliniske værdier forbedret? 5.2 Metode Datagrundlaget for effektevalueringen er type 2-diabetikernes spørgeskemabesvarelser inden og efter interventionen (start og slut). For de kliniske værdier, der er målt i forbindelse med interventionen, er datagrundlaget apotekspersonalets interventionsregistreringer. Dele af effektundersøgelsen blev foretaget af UNI-C Statistik og Analyse. Analyserne fremgår af Bilag 1. Den statistiske bearbejdning af data blev gennemført i SPSS (Version 17.0, Windows). For alle start-/slutmålinger er der foretaget parrede test, hvilket vil sige, at kun type 2- diabetikere, der har besvaret spørgeskemaer ved både start og slut, indgår i analysen, og at deres individuelle besvarelser ved start testes i forhold til deres individuelle besvarelser ved slut. Der er brugt test for parrede data (start-/slutmålinger). De specifikke test er valgt ud fra de indgående variables måleskala: Dikotome variable: McNemar Test Ordinale variable med < 5 svarkategorier: Marginal Homogeneity Test Ordinale variable med > = 5 svarkategorier: Wilcoxon Signed Ranks Test Kontinuerte variable, som ikke følger en normalfordeling: Wilcoxon Signed Ranks Test Kontinuerte variable, som følger en normalfordeling: Paired T-Test. Signifikansniveau: 0,05. Deskriptiv statistik (frekvenstabeller mm.) laves for alle de type 2-diabetikere, der har besvaret spørgeskemaet, mens egentlige statistiske test af start vs. slut automatisk kun laves for type 2- diabetikere, der har besvaret både start- og slutskema. 5.3 Resultater Beskrivelse af undersøgelsespopulationen 113 type 2-diabetikere indgik i interventionen. De blev rekrutteret til interventionen i apotekets skranke. Type 2-diabetikerne var mellem 38 og 91 år og havde en gennemsnitsalder på 65,5 år. Kønsfordelingen var næsten ligelig, idet der indgik 60 mænd, svarende til 53 %. 90 type 2-diabetikere besvarede spørgeskemaet ved slut. Det svarer til en svarprocent på 80 %. Af dem, der ikke har svaret, er 3 type 2-diabetikere døde, 1 er udgået pga. svær sygdom, 5 er lost to follow-up, og resten er udgået af projektet efter eget ønske. 44

46 Type 2-diabetikernes gennemsnitlige antal lægemidler er 6,14. En enkelt respondent har angivet 0 lægemidler, mens det største antal lægemidler angivet er 15 (der var i spørgeskemaet plads til at skrive maks. 15 lægemidler). (n=467) 2% 33% Meget godt Rimeligt Ikke godt 65% Figur 8: Type 2-diabetikernes opfattelse af virkningen af deres medicin Type 2-diabetikerne blev bedt om at angive deres opfattelse af virkningen for hvert enkelt af de lægemidler, som de havde angivet, at de tog. For mere end 1/3 (35 %) af lægemidlerne anså type 2-diabetikerne virkningen for at være Rimelig eller Ikke god. Type 2-diabetikerne vurderede dog, at 65 % af de lægemidler, som de tog, havde en virkning, der var Meget god. (n=462) 2% 8% I høj grad I nogen grad Slet ikke 90% Figur 9: Type 2-diabetikernes opfattelse af om deres lægemidler volder problemer 45

47 Antal type 2-diabetikere 10 % af de lægemidler type 2-diabetikerne anvender, volder dem i nogen eller høj grad problemer, mens 90 % af lægemidlerne slet ikke volder dem problemer. De lægemidler, type 2-diabetikerne angiver, i høj grad volder dem problemer, er: Metformin (n=2) Ramipril hexal Simvastatin (n=2) Amlodipin Xenical Unikalk Imovane Som et afsæt til dialogen med type 2-diabetikeren i forbindelse med rådgivningsforløbet, blev der spurgt til type 2-diabetikerens ønsker til information (herefter kaldet ØTI) c,41. Nogle mennesker ønsker at vide alt - eller meget - om deres sygdom og være meget involverede i beslutninger vedrørende deres behandling, mens andre ikke ønsker at vide noget samt foretrækker, at andre træffer beslutninger vedrørende deres behandling. Viden om patienters ØTI giver mulighed for at tage hensyn til den enkeltes ønsker og behov angående viden og grad af involvering i vedkommendes behandling. (n=90) Score i "Ønsker til information" Figur 10: Type 2-diabetikernes ønsker til information (ØTI-score) Udregner man scoren for type 2-diabetikernes ØTI kan man score mellem 5 og 25; type 2- diabetikerne i projektet scorer mellem 5 og 21. Én samlet score til Ønsker om information på under 17 vurderes i den internationale litteratur som et lavt ønske om information, mens en score over 17 vurderes som et højt ønske om information. Type 2-diabetikerne har en samlet gennemsnitlig score på 13,7, hvilket svarer til, at gruppen af type 2-diabetikere samlet set har en ØTI-score, der er lav i sammenligning med internationale c Extent of information desired (EID), på dansk Ønsker til Information (ØTI). 46

48 undersøgelser. Vi kender ikke til danske undersøgelser, der anvender ØTI-scoren. 25 %-kvartilen var 12,0, hvilket vil sige, at 25 % af type 2-diabetikerne havde en ØTI-score på 12 og derunder. 50 %-kvartilen var 14,0, hvilket vil sige, at 50 % af type 2-diabetikerne havde en ØTI-score på 14 og derunder, mens de andre 50 % havde en ØTI-score på mere end 14,0. 75 % af type 2- diabetikerne havde en ØTI-score på over 16,0. Kun type 2-diabetikere, der havde besvaret alle underspørgsmål, indgik i scoringen. Det drejer sig om 90 type 2-diabetikere Resultater af effektevaluering Patientoplevede effekter Ved slut blev type 2-diabetikerne bedt om at vurdere deres udbytte af rådgivningsforløbet. (n=90) Mine symptomer på type 2-diabetes Min evne til at bruge min medicin rigtigt Min livskvalitet Min type 2-diabetes Er forværret Min tryghed ved at bruge min medicin Er uændret Er forbedret Min viden om livstilens indflydelse på type 2- diabetes Min viden om medicinens virkning på type 2- diabetes Min viden om type 2-diabetes Antal type 2-diabetiekere Figur 11: Type 2-diabetikernes udbytte af rådgivningsforløbet Figur 11 viser type 2-diabetikernes egen vurdering af, hvilket udbytte de har haft af rådgivningsforløbet. Mellem 21,1 % og 57,5 % af type 2-diabetikerne oplever forbedringer på forskellige områder relateret til deres diabetes og behandlingen heraf. Flest oplever forbedringer i deres viden. Mere end halvdelen af type 2-diabetikerne, der svarer, at deres viden om type 2-diabetes (55,5 %) og deres viden om medicinens virkning på type 2-diabetes (53,3 %) er forbedret. Næsten halvdelen 47

49 (45,5 %) vurderer, at deres viden om livsstilens indflydelse på deres type 2-diabetes er forbedret, mens 31,1 % finder, at deres tryghed ved at bruge medicin er forbedret; 30 % synes, at deres type 2-diabetes er forbedret som følge af rådgivningsforløbet. Et tilsvarende antal finder deres livskvalitet forbedret. 26,7 % vurderer, at deres evne til at bruge medicinen rigtigt er forbedret. 21,1 % synes, at deres symptomer på type 2-diabetes er forbedret. Praktiske problemer med medicin Type 2-diabetikerne er blevet spurgt til, hvilke praktiske problemer de oplevede angående deres medicin, både ved start og slut. Antal type 2-diabetikere (n=90) Start Slut Ændring P-værdi Besvær med at synke medicinen ,000 Besvær med at åbne emballagen ,000 Besvær med at få medicinen ud af emballagen ,375 Ubehagelig smag af medicinen ,344 Problemer med at tage insulin Bivirkninger, der kan give problemer ,267 Besvær med at læse etiketten ,250 Besvær med at læse brugsvejledningen i ,125 pakken Usikkerhed omkring, hvornår medicinen skal ,000 tages Usikkerhed omkring skiftende navn og ,019 pakning på medicin Total Tabel 8: Praktiske problemer med medicin For de praktiske problemer oplevede deltagerne forværring på et område (åbne emballage) og forbedringer eller ingen ændring på de øvrige områder. Der ses en statistisk signifikant ændring i den variabel, der omhandler usikkerhed angående skiftende navn og pakning (substitution). En positiv ændring betyder i dette tilfælde en ændring fra, at type 2-diabetikeren oplever usikkerhed vedrørende skiftende navn og pakning til, at vedkommende ikke oplever usikkerhed. Ser man på det totale antal af praktiske problemer, har type 2-diabetikerne ca. 1 problem i gennemsnit ved start, mens de ved slut har 0,74 problemer Helbredsmål Type 2-diabetikerne er blevet spurgt om deres kliniske mål samt deres læges tilfredshed med de kliniske målinger ved start og slut. Desuden er blodtrykket målt i forbindelse med rådgivningssamtalerne. Antal type 2-diabetikere (n=90) Start Slut Ændring P-værdi HbA1c, rapporteret resultat fra seneste 6,95 6,70-0,25 0,012 måling Systolisk blodtryk, rapporteret resultat 135,45 133,33-2,12 0,341 fra seneste måling Diastolisk blodtryk, rapporteret resultat 79,36 79,16-0,20 0,858 fra seneste måling Totalkolesterol, rapporteret resultat fra seneste måling 4,14 4,01-0,13 0,316 Tabel 9: Kliniske værdier ved seneste måling (gennemsnit) 48

50 I gennemsnit er type 2-diabetikernes HbA1c faldet fra 6,95 % ved start til 6,70 % ved slut. Type 2-diabetikernes gennemsnitlige totalkolesterol faldt fra 4,14 ved start til 4,01 ved slut. Type 2-diabetikernes gennemsnitlige systoliske blodtryk faldt fra 135,45 mmhg ved start til 133,33 ved slut. Af de kliniske målinger, som type 2-diabetikerne rapporterede ved start og slut, var faldet i HbA1c statistisk signifikant (p=0,012). Ændringerne i blodtryk og totalkolesterol var ikke statistisk signifikante. Der er registreret blodtryk målt på dagen i forbindelse med samtale 2-4. Tages det gennemsnitlige systoliske og diastoliske blodtryk for alle de type 2-diabetikere, der er registreret målinger for ved samtale 2-4, ser resultatet således ud: Systolisk blodtryk, 2. samtale Systolisk blodtryk, 3. samtale Systolisk blodtryk, 4. samtale n Systolisk blodtryk Tabel 10: Gennemsnitligt blodtryk målt på dagen Systolisk blodtryk mmhg n Diastolisk blodtryk Diastolisk blodtryk mmhg , , , , , ,37 Tages et gennemsnit af alle de type 2-diabetikere, der fik målt blodtryk ved de forskellige samtaler, ser man, at blodtrykket stort set er uændret gennem interventionen. De parrede t-test bekræfter dette. I forbindelse med rådgivningen blev blodtrykket målt i samtale 2, 3 og 4. Systolisk blodtryk, 2. samtale Systolisk blodtryk, 3. samtale Systolisk blodtryk, 2. samtale Systolisk blodtryk, 4. samtale n Gennemsnitligt systolisk blodtryk mmhg , , , ,83 Tabel 11: Systolisk blodtryk målt i forbindelse med interventionen p-værdi 0,679 0,981 Sammenligner man det gennemsnitlige systoliske blodtryk fra 2. samtale til hhv. 3. og 4. samtale for de type 2-diabetikere, der er registreret målinger for, viser det sig, at blodtrykket stort set er uændret mellem målingerne. Ændringen er derfor heller ikke statistisk signifikant. 49

51 Diastolisk blodtryk, 2. samtale Diastolisk blodtryk, 3. samtale Diastolisk blodtryk, 2. samtale Diastolisk blodtryk, 4. samtale n Gennemsnitligt diastolisk blodtryk mmhg 81 80, , , ,30 Tabel 12: Kliniske værdier målt i forbindelse med interventionen p-værdi 0,792 0,837 Ved en parret sammenligning af det diastoliske blodtryk ved 2. samtale med hhv. 3. og 4. samtale, kan det konstateres, at blodtrykket stort set ikke ændres. Ændringen er ikke statistisk signifikant. Som en del af rådgivningsydelsen havde apotekspersonalet mulighed for at måle type 2- diabetikernes blodsukker ved hver samtale. Der er registreret blodsukker målt på dagen ved samtale 2-4. Blodsukker (mmol/l) 2. samtale 8,24 3. samtale 8,83 2. samtale 8,24 4. samtale 8,42 Tabel 13: Gennemsnit af Blodsukker målt på dagen p-værdi p=0,144 p=0,914 Blodsukkermålingerne fra samtale 2, 3 og 4 fra interventionsregistreringen er testet over for hinanden. Gennemsnittet stiger fra måling 2 til 3, men falder dernæst en smule igen ved måling 4. Hverken ved 2. måling vs. 3. måling eller ved 2. måling vs. 4. måling er der signifikant forskel på blodsukkeret Antal type 2-diabetikere (n=90) Start Slut Ændring p-værdi Selvmåling af blodsukker ,227 Lægemåling af HbA1c ,000 Lægemåling af kolesterol ,000 Tabel 14: Antallet af type 2-diabetikere der får målt blodsukker, HbA1c og kolesterol Sammenligningen af selvmåling af blodsukker samt lægemåling af HbA1c og kolesterol ved start og slut viser, at flere selv måler blodsukker, mens lægemålingerne er uændrede. Ingen af disse variable er signifikant ændret, hvilket betyder, at der ikke er signifikant forskel på start og slut med hensyn til, om patienterne selv har målt deres blodsukker, om lægen har målt patienternes Hba1c, og om lægen har målt patienternes kolesterol. I gennemsnit angav type 2-diabetikerne at have målt deres blodsukker 13 gange den seneste måned ved start, og 11 gange den seneste måned ved slut. Der var ikke signifikant forskel på, hvor ofte patienterne målte deres blodsukker ved start og slut (p=0,906). Type 2-diabetikerne blev bedt om at svare på, hvorvidt deres læge var tilfreds med deres kliniske værdier ved start og slut. Dette var et supplement til de selvrapporterede kliniske mål: i tilfælde af, at type 2-diabetikerne ikke kunne huske resultatet af den konkrete kliniske måling, kunne de måske huske, hvorvidt lægen var tilfreds med målet eller ej. 50

52 Antal type 2-diabetikere (n=90) Start Slut Ændring p-værdi Læge tilfreds med HbA1c ,057 Læge tilfreds med blodtryk ,064 Læge tilfreds med kolesterol ,073 Tabel 15: Lægens tilfredshed med kliniske målinger Fra start til slut angiver 8 flere type 2-diabetikere (8,9 %), at deres læge er tilfreds med deres HbA1c. Der er 14 type 2-diabetikere, der ændrer svar fra nej til ja; 5 ændres fra ja til nej. Det viser en forbedring. Fra start til slut angiver 2 flere type 2-diabetikere, at deres læge er tilfreds med deres kolesteroltal. Der er en stigning i antallet af type 2-diabetikere, der angiver, at deres læge er tilfreds med hhv. deres HbA1c, blodtryk og kolesterol. Stigningen er ikke statistisk signifikant, men kan betegnes som nærsignifikant Viden- og adfærdsmål Compliance Type 2-diabetikerne er blevet spurgt til deres compliance ved start og slut. Ændring fra start til slut p-værdi Jeg tager al min forebyggende medicin nøjagtig som aftalt med lægen 0,527 Jeg glemmer generelt at tage min forebyggende medicin 0,120 Jeg glemmer at tage min forebyggende medicin, når jeg ikke er hjemme 0,036 Jeg glemmer at tage min forebyggende medicin, når jeg har travlt 0,083 Jeg holder pauser med min forebyggende medicin 0,566 Jeg tager mindre forebyggende medicin, end jeg har aftalt med lægen 0,144 Jeg tager mere forebyggende medicin, end jeg har aftalt med lægen 0,666 Jeg vælger at springe en dosis over 0,233 Jeg har besvær med at huske at tage min forebyggende medicin 0,029 Jeg holder op med min forebyggende medicin, når jeg føler, at min diabetes er under kontrol Jeg holder op med min forebyggende medicin, hvis jeg gør noget andet for at forbedre mit blodsukker (fx rygestop, motion, vægttab, kostændring) Jeg holder op med at tage min forebyggende medicin, hvis jeg oplever bivirkninger af medicinen Jeg holder op med at tage min forebyggende medicin, hvis jeg ikke tror, den virker 0,550 0,518 0,040 0,552 Tabel 16: Ændring i complianceadfærd 51

53 Ser man på ændringen i complianceadfærd for type 2-diabetikerne fra start til slut, er der tre typer complianceadfærd, der er blevet signifikant forbedret. Det drejer sig om: Jeg glemmer ofte at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme. Jeg har besvær med at huske at tage min forebyggende medicin. Jeg holder op med at tage min forebyggende medicin, hvis jeg oplever bivirkninger af medicinen. I tidligere projekter har vi anvendt ovenstående instrument inddelt i hhv. en to- og en tredelt skala 42,43. Start Slut Ændring p-værdi Tilsigtet non-kompliant ,000 Utilsigtet non-kompliant ,000 Tabel 17: Ændringer i complianceadfærd, todelt skala Inddelt i den todelte skala tilsigtet/utilsigtet non-compliance er der kun 1 type 2-diabetiker, der flytter sig mellem kategorierne kompliant/non-kompliant. Denne ændring er ikke statistisk signifikant. Start Slut Ændring p-værdi Utilsigtet non-kompliant ,804 Selvregulerende, tilsigtet ,000 non-kompliant Effektrelateret, tilsigtet nonkompliant ,210 Tabel 18: Ændringer i complianceadfærd, tredelt skala Inddelt i den tredelte skala Utilsigtet/Tilsigtet Effektrelateret/ Tilsigtet selvregulerende er der kun få type 2-diabetikere, der flytter sig mellem kategorierne kompliant/non-kompliant. Denne ændring er ikke statistisk signifikant. Score (1-5) Jeg føler mig tryg ved min evne til at klare min type 2-diabetes 4,0 Jeg føler mig i stand til at håndtere min type 2-diabetes nu 4,0 Jeg føler mig i stand til at varetage den rutinemæssige pasning af min type 2-4,1 diabetes nu Jeg føler mig tryg ved at diskutere min type 2-diabetes med min læge 4,2 Jeg føler mig i stand til at møde den udfordring, det er at styre min type 2-3,9 diabetes Tabel 19: Oplevet handlekompetence i forhold til type 2-diabetes Type 2-diabetikerne er blevet spurgt til deres oplevede handlekompetence ved slut. Måler man type 2-diabetikernes oplevede handlekompetence i forhold til deres diabetes på en skala fra 1-5, hvor 1 er Meget uenig, og 5 er Meget enig, ligger deres samlede gennemsnitlige handlekompetence på 4,0 og varierer mellem 3,9 og 4,2 på de enkelte spørgsmål. Type 2-diabetikerne er blevet spurgt til concordance deres følelse af medindflydelse på beslutninger vedrørende behandlingen af deres type 2-diabetes ved slut. 52

54 (n=90) Min medindflydelse på at beslutte, hvad der skal gøres ved min type 2-diabetes Min tilfredshed med de beslutninger, der er blevet taget om behandlingen af min type 2- diabetes Min evne til at kunne udføre de aftaler, der er lavet om min behandling Den måde, der er blevet lyttet til min mening om behandlingen af min type 2-diabetes Er forværret Er uændret Er forbedret Min viden i forhold til at kunne være med til at tage beslutninger om behandlingen af min type 2-diabetes Figur 12: Concordance type 2-diabetikernes oplevelse af involvering i deres behandling Figur 12 viser type 2-diabetikernes oplevelse af, hvorvidt deres involvering i behandlingen og beslutninger, om denne er forbedret. Overordnet viser resultaterne, at type 2-diabetikerne oplevede en forbedret eller uændret concordance. En enkelt type 2-diabetiker har oplevet en forværring i den måde, der er blevet lyttet til vedkommendes mening om behandlingen af type 2- diabetes. Omkring halvdelen af type 2-diabetikerne syntes, at interventionen var med til at forbedre deres viden, så de blev bedre i stand til at være med til at tage beslutninger om deres behandling. Omkring 1/4 af type 2-diabetikerne oplevede forbedring vedrørende den måde, der blev lyttet til deres mening om behandlingen, deres evner til at kunne udføre aftaler angående behandlingen og deres tilfredshed med de beslutninger, der var taget om behandlingen. 1/6 syntes, at deres medindflydelse var forbedret Patienttilfredshed Type 2-diabetikerne er blevet spurgt til deres tilfredshed med rådgivningsforløbet og samarbejdet med apotek og læge ved slut. 53

55 Overordnet tilfredshed (n=90) Utilfreds 1% Ikke besvaret 3% Neutral 10% Tilfreds 35% Meget tilfreds 51% Figur 13: Overordnet tilfredshed med rådgivningsforløbet Type 2-diabetikerne har en høj tilfredshed med rådgivningsforløbet; således er 86 % enten Meget tilfreds eller Tilfreds, mens 10 % er Neutrale. Kun en enkelt type 2-diabetiker erklærer sig utilfreds med rådgivningsforløbet. (n=90) Ikke besvaret 6% Ved ikke 18% Ja 46% Nej 30% Figur 14: Type 2-diabetikernes ønske om at modtage et lignende rådgivningsforløb Type 2-diabetikerne blev spurgt, om de kunne tænke sig at deltage i et lignende rådgivningsforløb som det, der blev tilbudt i projektet. Det kunne 40 type 2-diabetikere, svarende til næsten 54

56 halvdelen af de adspurgte (46 %). 30 % kunne ikke tænke sig at deltage i et lignende rådgivningsforløb. Type 2-diabetikernes vurdering af samarbejdet med apotek og læge (n=90) Mit forhold til min læge 1 14 Samarbejdet mellem mit apotek og min praktiserende læge 1 14 Min oplevelse af fortrolighed på apoteket 42 Min personlige kontakt til apotekspersonalet Min tillid til apoteket Er forværret Er forbedret Min opfattelse af apotekets rådgivning Min opfattelse af apotekets mulighed for at hjælpe mig med problemer med min medicin Min opfattelse af apotekspersonalets faglige viden Figur 15: Type 2-diabetikernes tilfredshed og vurdering af samarbejde med læge og apotek Type 2-diabetikerne er generelt positive angående samarbejdet med læge og apotek. 60 % (n=54) angiver, at deres opfattelse af apotekspersonalets faglige viden er forbedret, ligesom et tilsvarende antal har forbedret deres opfattelse af apotekets rådgivning (n=52) og apotekets mulighed for at hjælpe dem med problemer med deres medicin (n=53). Omkring halvdelen (n=46), angiver, at deres tillid og personlige kontakt til apotek og apotekspersonale er forbedret. Fremtidig levering af ydelsen Type 2-diabetikerne blev spurgt om, hvem de synes, der skal betale for en rådgivningsydelse som den, de modtog i projektet. De havde mulighed for at sætte flere kryds. 55

57 Antal type 2-diabetikere (n=90) Figur 16: Type 2-diabetikernes mening om, hvem der skal betale for en rådgivningsydelse 38 type 2-diabetikere svarende til 43,7 % mener, at den offentlige sygesikring skal betale, mens 1/3 (32,2 %) mener, at medicinalfirmaerne er naturlige betalere. Færrest (3) mener, at private sygeforsikringer skal betale, og kun 4 type 2- diabetikere anser sig selv som betalere. Type 2-diabetikerne blev ligeledes bedt om at angive det beløb, de er villige til at betale for det rådgivningsforløb, de har modtaget. Af de 33 type 2-diabetikere, der besvarede spørgsmålet, var halvdelen (n=16; 48,8 %) villige til at betale 0 kroner. Det maksimale beløb, der blev angivet, var 500 kroner, og gennemsnitligt var type 2-diabetikerne villige til at betale 123 kroner for rådgivnings forløbet. 56

58 5.4 Deldiskussion 10 % af de lægemidler, som type 2-diabetikerne indtager, volder dem problemer. Det er overraskende få taget i betragtning af, at hver type 2-diabetiker i gennemsnit har 1 praktisk problem angående sin medicin. De praktiske problemer behøver ikke at være relateret til et bestemt lægemiddel (fx besvær med at læse indlægssedlen). Men 21 % angiver eksempelvis, at de oplever bivirkninger, der giver problemer. Det kunne tyde på, at type 2-diabetikerne oplever de to måder at spørge på som forskellige og dermed formodentlig underrapporterer, når de bliver spurgt direkte til problemer angående hvert enkelt lægemiddel. Type 2-diabetikerne havde i gennemsnit en lav ØTI-score 13,7 på en skala fra 5 til 25. Lav score (dvs. under 17) er associeret med højere alder, lavere uddannelsesniveau, arbejdsløshed, pensionering og enkestatus. I kontrast hertil står, at den største selvoplevede effekt ses på videnspørgsmålene. Der er ligeledes en relativ høj oplevet handlekompetence hos type 2-diabetikerne ved slut. Da denne ikke er testet ved start, er det ikke muligt at sige noget om, hvorvidt den er forbedret. Det, at type 2-diabetikerne som gruppe har et lavt ønske om information samtidig med, at de selv vurderer viden om sygdom, behandling og symptomer som værende de parametre, hvor de har oplevet den største effekt, kan tyde på flere ting. Apotekspersonalet har måske været gode til at tolke Ønsker til information og har tilpasset rådgivningen herefter således, at de type 2- diabetikere, der har haft ønsker om et vidensløft, har fået dette. Men det skyldes sandsynligvis også, at den gruppe af type 2-diabetikere, der har haft en lav ØTI-score, kan opnå bedre oplevet handlekompetence og viden ved en individuelt tilpasset intervention. Lav ØTI-score er et udtryk for en type patient, som ikke forestiller sig at have særligt udbytte af mere viden, og som derfor ikke opsøger den selv; tilpasset patientundervisning og information kan derfor alligevel give denne gruppe et vidensløft. Omkring halvdelen af type 2-diabetikerne (45-55 %) vurderer, at deres viden om hhv. type 2- diabetes, medicinens virkning på type 2-diabetes og livsstilens indflydelse på type 2-diabetes er blevet forbedret. Disse resultater stemmer godt overens med, at de videnrelaterede interventioner (heriblandt mundtlig/skriftlig information og patientundervisning) er dem, som apotekspersonalet hyppigst har registreret, at de har givet. Type 2-diabetikerne gik fra at have gennemsnitligt 1 praktisk problem vedrørende deres medicin ved start til at have i gennemsnit 0,74 praktiske problemer ved slut. Det vil sige, at antallet af praktiske problemer er blevet reduceret med ca. 1/4. Alligevel er det kun Usikkerhed omkring skiftende navn og pakning (substitution), hvor ændringen er statistisk signifikant (0,019). Type 2-diabetikernes HbA1c faldt signifikant fra start (6,95) til slut (6,70) trods den relativt korte opfølgningstid. Dette resultat underbygges af, at flere type 2-diabetikere angiver, at deres læge er tilfreds med deres HbA1c ved slut sammenlignet med ved start. Denne ændring var næsten statistisk signifikant (p=0,057). Der er ligeledes en tendens til, at lægerne er blevet mere tilfredse med hhv. blodtryk (p=0,064) og kolesterol (p=0,073) ved slut sammenlignet med start. Disse resultater var ligeledes næsten statistisk signifikante. Dette er en vigtig tendens, da undersøgelsespopulationens størrelse er markant mindre end i demonstrationsprojektet; det kan derfor være, at den statistiske styrke er årsag til, at resultaterne ikke er statistisk signifikante. Det gennemsnitlige selvrapporterede systoliske blodtryk faldt med 2,12 mmhg fra start til slut. Dette fald var dog ikke statistisk signifikant (p=0,341). Blodtryk målt på dagen var stort set uændret gennem rådgivningsforløbet. Blodtryk målt på dagen var noget højere end det selvrapporterede blodtryk. Fx var det selvrapporterede systoliske blodtryk i gennemsnit 135,45 mmhg ved start, mens det ved 2. måling var 144,89 mmhg. Det kan der være flere mulige forklaringer på. Hvis type 2-diabetikerne måler blodtryk hjemme i afslappet tilstand, må blodtrykket formodes at være lavere end ved en rådgivningssession på apoteket. En anden forklaring kan være, at type 2- diabetikerne har været utrygge i forbindelse med blodtryksmålingen, hvilket kan have ført til en midlertidig blodtryksstigning (white coat hypertension). 57

59 Der sås en statistisk signifikant forbedring fra start til slut for tre spørgsmål relateret til compliance: Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme. Jeg har besvær med at huske min medicin. Jeg holder op med at tage min medicin, når jeg oplever bivirkninger. Når compliancespørgsmålene skala-inddeles i tidligere anvendte to- og tredelte complianceskalaer, ses der imidlertid ingen statistisk signifikant forbedring af complianceadfærd. Det er en metodisk begrænsning, at der i spørgemetoden af hensyn til mængden af spørgsmål er spurgt til den samlede medicinering, idet man fra andre undersøgelser ved, at der kan være stor forskel på, hvor kompliant den enkelte er over for forskellige lægemidler. Type 2-diabetikernes oplevede handlekompetence efter interventionen varierede mellem 3,9 og 4,2 på en skala fra 1-5, hvilket vurderes at være godt. Imidlertid er der ikke foretaget nogen førmåling af den oplevede handlekompetence; derfor kan der ikke siges noget om, hvorvidt der er sket en reel forbedring af den oplevede handlekompetence i forhold til type 2-diabetes. Type 2-diabetikerne oplevede i høj grad forbedringer i deres medindflydelse på behandlingen. Således oplevede mere end halvdelen (52,2 %) i deres viden i forhold til at kunne være med til at tage beslutninger om behandlingen af deres type 2-diabetes. Mere end 1/3 (35,5 %) oplevede, at den måde, der er blevet lyttet til deres mening om behandlingen af deres type 2-diabetes, er forbedret. 1/3 oplevede, at deres evne til at kunne udføre de aftaler, der er lavet angående deres behandling, var forbedret. Og næsten 1/4 (23,3 %) oplevede, at deres medindflydelse på beslutninger vedrørende deres behandling var forbedret. Type 2-diabetikerne vurderede rådgivningsforløbet positivt, 86 % var enten Tilfredse eller Meget tilfredse. I demonstrationsprojektet var patienttilfredsheden højest for den udvidede ydelse, hvor 95 % var Tilfredse eller Meget tilfredse, mens det samme gjorde sig gældende for 80 % af dem, der modtog basisydelsen. Det er således forventeligt, at patienttilfredsheden ligger imellem tilfredsheden for disse to ydelser, idet der i denne intervention er sket en sammensmeltning af netop disse to ydelser. Type 2-diabetikernes vurdering af samarbejdet med læge og apotek, viser, at især type 2- diabetikernes opfattelse af apotekets faglige viden, apotekets mulighed for at hjælpe med problemer med medicin, opfattelsen af apotekets rådgivning, tilliden til apoteket, den personlige kontakt til apoteket samt oplevelsen af fortrolighed på apoteket er forbedret. Rådgivningsydelsen efterlader således type 2-diabetikerne med et forbedret og positivt indtryk af apoteket og dets personale. Næsten halvdelen af type 2-diabetikerne angiver, at de gerne ville modtage et lignende rådgivningsforløb en anden gang. Når det kommer til betalingen for rådgivningsydelsen, ser type 2- diabetikerne ikke sig selv som betalere (4,4 %). De fleste peger i den sammenhæng på sygesikringen som betaler (42,2 %). Over halvdelen af de type 2-diabetikere, der besvarede spørgsmålet (48,8 %), var villige til at betale for rådgivningsydelsen. I demonstrationsprojektet var det kun ca. 30 % af type 2-diabetikerne, der var villige til selv at betale for ydelsen. Type 2- diabetikerne angav, at de var villige til at betale mellem 0 og 500 kroner; i gennemsnit var de villige til at betale 123 kroner for rådgivningsydelsen. Det står ikke klart, hvad den øgede villighed til egenbetaling for rådgivningsydelsen i dette projekt sammenlignet med demonstrationsprojektet skyldes. Det kan eventuelt skyldes strømninger i samfundet, der går mere og mere i retning af egenbetaling for visse sundhedsydelser. Undersøgelsen er begrænset af undersøgelsespopulationens størrelse, hvilket giver begrænset statistisk styrke. Hovedformålet med undersøgelsen var imidlertid ikke at lave endnu en stor kontrolleret undersøgelse, men derimod at vise, at rådgivningsydelsen kunne implementeres. Den lille undersøgelsespopulation taget i betragtning, må det derfor siges at være tilfredsstillende at kunne producere effekter, der tenderer mod de tilsvarende resultater i demonstrationsprojektet. 58

60 5.5 Delkonklusion 1/3 af type 2-diabetikerne opnåede en forbedring i implementeringen af deres lægemiddelbehandling målt som deres evne til at gennemføre aftaler om behandlingen, ligesom type 2- diabetikernes oplevede handlekompetence var høj efter endt rådgivningsforløb. Det lykkedes at opnå et statistisk signifikant fald i type 2-diabetikernes HbA1c, selv efter en kort opfølgningsperiode. Ligeledes blev type 2-diabetikernes compliance forbedret signifikant på to parametre relateret til utilsigtet non-compliance samt et parameter relateret til tilsigtet non-compliance. 59

61 Kapitel 6 - Deltagerevaluering af effekt, implementering og samarbejde 6.1 Formål og problemstillinger Formålet med deltagerevalueringen var at færdigudvikle og evaluere en samarbejdsmodel. De opstillede problemstillinger var: Hvordan blev den apoteksinitierede og apoteksforankrede samarbejdsmodel mellem patienter, apoteker og praktiserende læger/praksispersonale implementeret? Hvorledes blev samarbejdsmodellen vurderet af apoteker og praktiserende læger? Hvordan ser apotekspersonalet og de praktiserende læger på en eventuel fremtidig levering af rådgivningsydelsen? Hvordan vurderer apotekspersonalet rådgivningsydelsen og dens redskaber? 6.2 Metode Apotekerne etablerede et samarbejde om rådgivningsydelsen med 9 lægepraksisser, hvilket dækkede over i alt 20 involverede læger. Nogle af lægepraksisserne havde et samarbejde med flere apoteker i samme geografiske område. Evalueringen af forløbsydelsens implementerbarhed var formativ og havde til formål at afklare følgende: typer og omfang af samarbejde deltagerevaluering/-tilfredshed ressourceforbrug. Ved projektets afslutning blev der udviklet et spørgeskema vedrørende tilfredshed til læger og apotekspersonale. Spørgeskemaet var inddelt i følgende temaer, der var ens for læger og apotekspersonale: erfaringer fra projektet holdning til apotekets rolle i forbindelse med compliance og egenindsats projektets mulige positive og negative effekter vurdering af samarbejde vurdering af ydelsens kvalitet vurdering af og anbefalinger til ydelsens udformning. Derudover var der tilføjet enkelte temaer til de to faggrupper, der kun var relevante for dem. For lægerne drejede det sig om deres kendskab til projektet og deres generelle opfattelse af rådgivningsydelsen. For apotekspersonalet var der en række spørgsmål angående ydelsens værktøjer og praktiske organisering. I Del III er data baseret på besvarelserne af tilfredshedsundersøgelse fra læger og apoteker. Hvert apotek blev bedt om at udvælge ca. 5 lægepraksisser i deres område, som de gerne ville samarbejde med. Initieringen af samarbejdet skete ved, at de udvalgte lægepraksisser fik tilsendt et brev udarbejdet af. Heri indgik information om projektet samt om, at de ville blive ringet op angående deltagelse i projektet. Herefter ringede enten den regionale diabeteskoordinator eller en regionsmedarbejder for at følge op på den tilsendte information samt etableringen af samarbejdet. Type 2-diabetikernes praktiserende læger/praksissygeplejersker blev involveret i relation til den fastlagte samarbejdsmodel og type 2-diabetikernes ønsker. Apoteket initierede og fastlagde sammen med lægerne/praksissygeplejersker graden og typen af information, hvem der skulle modtage information om hvad (fra apotek til lægehus og omvendt), samt hvornår og hvordan information skulle gives. Desuden modtog hver lægepraksis en invitation til et informationsmøde, der blev afholdt med deltagelse af 3 læger. På mødet fik lægerne information om evidensgrundlaget for rådgivningsydelsen, om selve rådgivningsydelsen, ligesom der var en diskussion omkring implementeringen. Den regionale diabeteskoordinatorfunktion blev nedlagt i projektperioden, og en del af den tiltænkte regionale forankring blev derfor ikke gennemført. 60

62 6.3 Resultater Der blev etableret samarbejde med 9 lægepraksisser, herunder 20 praktiserende læger. Nogle af lægepraksisserne samarbejdede med mere end ét apotek om projektet. Ud af 20 læger besvarede 11 spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 55 %. De 11 læger, der besvarede spørgeskemaet repræsenterede 7 af de 9 lægepraksisser, der var etableret samarbejde med. Ud af 10 apoteksansatte besvarede 10 spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 100 % Lægernes kendskab til projektet Af de 11 læger, der besvarede spørgeskemaet, svarede 9, at de havde kendskab til projektet. 9 havde fået kendskab til projektet gennem apotekspersonalet; 1 havde ligeledes kendskab gennem, og 1 ligeledes gennem en patient. (n=11) Negativ: 2 Positiv: 4 Neutral: 3 Figur 17: Lægernes generelle opfattelse af projektet Knap halvdelen af de læger, der besvarede spørgeskemaet, var positivt indstillet over for projektet 4 positive, 3 neutrale, mens to var negativt indstillede. Som forklaring skrev en læge, at det giver ekstra arbejde at skulle tage stilling til tilbagemeldinger i skriftlig form, og at apoteket ikke har tilført noget, som praksis ikke selv tilbyder. En anden læge skrev, at han ikke syntes, at rådgivningen skulle varetages så mange forskellige steder, fordi det gav stor risiko for, at der var forskellige opfattelser eller måder at løse problemstillinger på, hvilket kunne forvirre patienterne. Derimod så vedkommende gerne, at apoteket gav teknisk hjælp til compliance. En af de positivt indstillede læger skrev, at der havde været et godt samarbejde med apoteket, som har respekt for vores og deres opgaver. Lægerne blev spurgt til, hvorvidt de har haft involveret deres praksissygeplejerske i projektet. Det var der kun en enkelt læge, der havde. 61

63 Antal læger/apotekspersonale Vurdering af effekt Gennem deres besvarelse af tilfredshedsskemaerne skulle læger og apotekspersonale vurdere de mulige positive samt negative effekter for type 2-diabetikerne i projektet Apotekspersonale (n=10) Læger (n=11) Figur 18: Lægers og apotekspersonales vurdering af forbedringer vedrørende type 2-diabetikernes helbred, symptomer og livskvalitet Næsten alle apoteksmedarbejderne (n=9) vurderede, at type 2-diabetikernes håndtering af sygdom og compliance var forbedret, mens det samme gjorde sig gældende for hhv. 4 og 3 af lægerne. 7 af apoteksmedarbejderne vurderede, at der var sket en forbedring i type 2-diabetikernes livskvalitet; det samme mente 2 læger. Halvdelen af apotekspersonalet vurderede, at type 2-diabetikernes Symptomer og Helbredsstatus var forbedret, mens hhv. én og ingen læger vurderede det samme. 62

64 Antal Antal læger/apotekspersonale Apotekspersonale (n=10) Læger (n=11) Figur 19: Lægers og apotekspersonales vurdering af forbedring af type 2-diabetikernes behandling Ser man på lægers og apotekspersonales vurdering af forbedringer i type 2-diabetikernes behandling, viser det sig, at 7 apoteksmedarbejdere vurderede, at tryghed ved behandling var forbedret, mens det samme gjorde sig gældende for 4 læger. 6 apoteksmedarbejdere mente, at hhv. type 2-diabetikernes Lægemiddelbehandling og deres Tilfredshed med behandlingen var forbedret, mens det samme gjorde sig gældende for hhv. 3 og 2 af lægerne. 3 apoteksmedarbejdere og 2 læger vurderede, at type 2-diabetikernes medindflydelse på behandlingen var forbedret Apotekspersonale (n=10) Viden om medicin Viden om diabetes Viden om livsstil Læger (n=11) Figur 20: Læger og apotekspersonales vurdering af forbedringer i type 2-diabetikernes viden 63

65 Alle apoteksmedarbejderne vurderede, at der var sket forbedringer i type 2-diabetikernes viden om medicin, diabetes og livsstil. Mere end halvdelen af lægerne (6) mente, at type 2-diabetikernes viden om medicin var forbedret; 3 vurderede, at deres viden om diabetes var forbedret, mens 2 mente, at deres viden om livsstil var forbedret som følge af rådgivningsforløbet. (n=10) Type 2-diabetikerne er blevet skeptiske over for mig som farmakonom/farmaceut 10 Projektet har været med til at skabe problemer n, som ikke var der 9 Ansvaret ns lægemiddelbehandling er blevet uklart 1 8 Lægens overblik over type 2-diabetikerens behandling er blevet dårligere 1 7 Uenig Enig Type 2-diabetikeren har været utryg ved, at flere er involveret i behandlingen 2 7 Type 2-diabetikeren har oplevet, at der har været modstridende informationer fra Antal Figur 21: Apotekets vurdering af mulige negative effekter for type 2-diabetikerne i projektet Apotekspersonalet var overvejende positivt, og få pegede derfor på mulige negative effekter for type 2-diabetikerne i projektet. Ingen af de adspurgte farmakonomer og farmaceuter havde erklæret sig Enig i de ovenstående udsagn. Mest negativt vurderedes det, at type 2-diabetikeren havde oplevet, at der havde været modstridende informationer fra apotekspersonalet og lægen. Her var 2 delvis enige. Det samme var tilfældet angående type 2-diabetikernes utryghed ved, at flere var involveret i behandlingen. Mindst negativt vurderedes type 2-diabetikernes skepsis over for apotekspersonalet, samt hvorvidt projektet havde været med til at skabe problemer for type 2- diabetikerne, som ikke havde været der tidligere. 64

66 (n=11) Projektet har været med til at skabe problemer n, som ikke var der 2 7 Type 2-diabetikerne er blevet skeptiske over for mig som læge 9 Lægens overblik over type 2-diabetikerens behandling er blevet dårligere 3 6 Ansvaret ns lægemiddelbehandling er blevet uklart Type 2-diabetikeren har oplevet, at der har været modstridende informationer fra Uenig Enig Type 2-diabetikeren har været utryg ved, at flere er involveret i behandlingen Antal Figur 22: Lægernes vurdering af mulige negative effekter for type 2-diabetikerne i projektet Lægernes vurdering af mulige negative effekter for type 2-diabetikerne i projektet var lidt mere blandet. I 4 af de mulige negative effekter erklærede 1 læge sig enig. Det drejede sig om, hvorvidt projektet havde været med til at skabe problemer for type 2-diabetikerne, der ikke var der tidligere; her erklærede endnu en læge sig delvis enig. De tre øvrige forhold handlede om, at lægens overblik over type 2-diabetikerens behandling var blevet dårligere, at ansvaret var blevet uklart, samt at type 2-diabetikeren var blevet utryg ved, at flere var involveret i behandlingen. Lægerne vurderede ikke, at type 2-diabetikerne var blevet mere skeptiske over for dem som læge, ligesom lægerne enten erklærede sig delvis uenige eller uenige i, at type 2-diabetikerne havde oplevet, at der havde været modstridende informationer fra apotekspersonalet og lægen. 65

67 6.3.3 Vurdering af samarbejde Apotekspersonalets samt lægernes vurdering af og holdning til samarbejdet i forbindelse med rådgivningsydelsen blev afdækket via de tilsendte tilfredshedsskemaer. (n=10) Apotekspersonalet har optrådt loyalt over for de involverede læger 10 Apotekspersonalets anbefalinger til type 2- diabetikerne har været relevante 9 Apotekspersonalets faglige kompetence har været tilstrækkelig i forbindelse med projektet 9 Jeg ville ønske et større engagement fra de involverede lægers side 1 9 Det har været svært at få tilbagemelding fra de involverede læger 1 5 Mit samarbejde med de involverede læger har fungeret godt 2 4 Uenig Der har været gensidig anerkendelse mellem apotekspersonalet og de praktiserende læger 2 5 Enig Jeg har være uenig i de involverede lægers anbefalinger om type 2-diabetikernes behandling 2 7 Apotekspersonalet henviser unødigt mange gange til læge som resultat af projektet 9 De involverede læger har været uenige med mig i mine anbefalinger om type 2-diabetikernes behandling Som følge af projektet er jeg begyndt at samarbejde mere med de involverede læger om deres patienter generelt Antal Figur 23: Apotekspersonalets vurdering af samarbejdet Størstedelen af apotekspersonalet erklærede sig enig i at Apotekspersonalet har optrådt loyalt over for de involverede læger (n=10), at Apotekspersonalets anbefalinger til type 2-diabetikerne 66

68 har været relevante (n=9) samt at Apotekspersonalets faglige kompetence har været tilstrækkelig (n=7). Apotekspersonalets vurdering af samarbejdet med lægerne var mere blandet, idet over halvdelen (n=6) ville ønske et større engagement fra lægerne; omtrent halvdelen angav, at det havde været svært at få tilbagemelding fra lægerne; 1/3 var enige i, at samarbejdet med lægerne havde fungeret godt, samt 2/3 evarr uenige i, at samarbejdet med lægerne var blevet udbygget som følge af projektet. (n=11) Apotekspersonalet har optrådt loyalt over for mig Apotekspersonalets anbefalinger til type 2- diabetikerne har været relevante Apotekspersonalets faglige kompetence har været tilstrækkelig 1 5 Mit samarbejde med apotekspersonalet har været godt i projektperioden 1 8 Der har været en gensidig anerkendelse mellem apotekspersonalet og de praktiserende læger Apotekspersonalet har været uenig i mine anbefalinger 7 8 Uenig Enig Apotekspersonalet henviser unødigt mange gange til mig som resultat af projektet 9 Apotekets personale har fremstået professionelt i deres kommunikation med mig, når jeg har været i kontakt med dem Antal Figur 24: Lægernes vurdering af samarbejdet Generelt var lægernes vurdering af samarbejdet positivt. Således vurderede 8 af de 11 læger, der besvarede spørgeskemaet, at apotekspersonalet fremstod professionelt i deres kommunikation, samt at apotekspersonalet optrådte loyalt over for lægerne. 7 af lægerne vurderede, at samarbejdet med apotekspersonalet havde fungeret godt i projektperioden, ligesom der havde været gensidig anerkendelse mellem parterne. 8 af lægerne var enige eller delvis enige i, at apotekspersonalets anbefalinger til type 2-diabetikerne havde været relevante. Ingen af lægerne mente, at apotekspersonalet havde henvist unødigt mange gange til dem som resultat af projektet. 67

69 (n=10) Jeg synes, at rådgivning om complianceteknologier burde være en del af ethvert apoteks professionelle ansvar 10 Jeg synes, at rådgivning om compliance og egenindsats burde være en del af ethvert apoteks professionelle ansvar 10 Det har været nyttigt at få afdækket complianceproblemer blandt type 2-diabetikere 10 Jeg synes, det i højere grad er apotekspersonalets rolle, end det er lægens rolle, at rådgive type 2-diabetikernes om compliance og egenindsats 5 5 Uenig Enig Apotekspersonalet mangler den fornødne viden til at rådgivne type 2-diabetikere om compliance og egenindsats 4 6 Når apotekspersonalet yder denne type rådgivning, træder han/hun ind på lægens område Antal Figur 25: Apotekspersonalets holdning til apotekets rolle Apotekspersonalet blev spurgt til deres holdning angående apotekets rolle i rådgivning om compliance. Her syntes de fleste, at rådgivning om complianceteknologier, compliance og egenindsats burde være en del af ethvert apoteks professionelle ansvar. På de to spørgsmål erklærede 8 sig enige, og 2 delvis enige. Alle var ligeledes enige (7) eller delvis enige (3) i, at det havde været nyttigt at få afdækket complianceproblemer blandt type 2-diabetikerne. Spørgsmålet om, hvorvidt det i højere grad var apotekspersonalets rolle end lægens rolle at rådgive om compliance og egenindsats, deler vandene. Således var den ene halvdel Enig (1) eller Delvis enig (4), mens den anden halvdel var Delvis uenig (3) eller Uenig (2). 68

70 (n=11) Jeg synes, at rådgivning om complianceteknologier burde være en del af ethvert apoteks professionelle ansvar 2 6 Når apotekspersonalet yder denne type rådgivning, træder de ind på lægens område 4 5 Det har været nyttigt at få afdækket complianceproblemer blandt type 2-diabetikere 1 3 Jeg synes, at rådgivning om compliance og egenindsats burde være en del af ethvert apoteks professionelle ansvar 4 5 Uenig Enig Apotekspersonalet mangler den fornødne viden til at rådgivne type 2-diabetikere om compliance og egenindsats 4 4 Jeg synes, det i højere grad er apotekspersonalets rolle, end det er lægens rolle, at rådgive type 2-diabetikernes om compliance og egenindsats Antal Figur 26: Lægernes holdning til apotekets rolle Lægerne var enige (n=6) i, at rådgivning om complianceteknologier var en del af ethvert apoteks professionelle ansvar. Modsat var de fleste af lægerne uenige (n=9) i, at det i højere grad var apotekspersonalets rolle at rådgive type 2-diabetikere om compliance og egenindsats. Lægerne var delte i de spørgsmål, der omhandlede apotekspersonalets viden om compliance og egenindsats, apotekets rolle i forhold til compliance og egenindsats, samt spørgsmålet om, hvorvidt apoteket trådte ind på lægens område ved at tilbyde denne type rådgivningsforløb Vurdering af udbytte og kompetence Apotekspersonalet havde mulighed for at vurdere, hvad de syntes om deres udbytte og kompetence i forhold til levering af rådgivningsydelsen. Resultaterne er vist for hhv. farmakonomer og farmaceuter. 69

71 (n=10) Opnået større selvtillid 2 3 Har følt tidsmæssigt pres 3 5 Har givet større variation Deltagelse har øget motivation Har følt mig fagligt rustet Har fået kompetenceløft Øvrigt personale har bakket op Dejligt at vise andet end salg Har oplevet nærmere kontakt Farmaceuter Farmakonomer Har værdsat faglige udfordringer Har værdsat at levere tilbud Har kunnet gøre forskel Har værdsat at deltage Figur 27: Farmakonomer og farmaceuters enighed i udbytte af projektet Som det fremgår af ovenstående figur, har alle farmakonomerne erklæret sig enige i spørgsmålet om, hvorvidt de havde værdsat at deltage i projektet, værdsat at levere tilbuddet til type 2- diabetikerne samt værdsat at kunne gøre en forskel. 4 farmakonomer var enige i udsagnet om, at de havde værdsat de faglige udfordringer, der havde ligget i projektet. Derudover havde de i høj grad oplevet en nærmere kontakt til type 2-diabetikerne og fundet det dejligt at vise, at de kunne andet end at sælge medicin. Alle farmaceuterne var enige om, at det havde været dejligt at vise andet end salg, at de har fået et kompetenceløft, at de har værdsat at levere rådgivningsforløbet, samt at de har oplevet nærmere kontakt til type 2-diabetikerne. 4 af farmaceuterne var enige om, at rådgivningsydelsen har givet dem større variation i deres arbejde, at de har kunnet gøre en forskel, at de har værdsat de faglige udfordringer, samt at de har værdsat at deltage. Generelt var farmaceuterne meget positive vedrørende deres udbytte af projektet. Mindst positivt vurderedes udbyttet for Antal

72 farmaceuternes selvtillid, hvor 2 erklærede sig uenige i, at de havde opnået større selvtillid som følge af projektet Vurdering af rådgivningsydelsens implementering, redskaber og organisering (n=10) Ydelsen er et godt supplement til de ydelser, type 2-diabetikerne ellers tilbydes 10 Det har været nyttigt at afdække complianceproblemer blandt type 2- diabetikerne 9 Denne type ydelse skal leveres som en del af det daglige arbejde på apoteket 10 Uenig Enig Ydelsen er for kompleks til at bruge på apoteket Antal Figur 28: Apotekspersonalets vurdering af ydelsens kvalitet Ydelsens kvalitet vurderedes generelt positivt af apotekspersonalet. Størstedelen af apotekspersonalet var enig i, at ydelsen var et godt supplement til de ydelser, type 2-diabetikere ellers tilbydes (n=8). Næsten lige så mange var enige i, at det havde været nyttigt at afdække complianceproblemer blandt type 2-diabetikerne (n=7). Apotekspersonalet var enten enig (n=5) eller delvis enig (n=5) i, at denne type ydelse skulle leveres som en del af det daglige arbejde på apoteket. En overvejende del af apotekspersonalet var delvis enige i, at ydelsen var for kompleks til at bruge på apoteket. Apotekspersonalet blev bedt om at vurdere, hvordan implementeringen af ydelsen havde fungeret på deres apotek. Halvdelen angav, at den havde fungeret nogenlunde (n=5), mens den anden halvdel vurderede, at implementeringen havde fungeret tilfredsstillende (n=5). 71

73 Apotekspersonalets vurdering af ydelsens redskaber Interventionsregistrering 10 Interviewguide 9 Skema: Opsummering af samtale 8 Skriftligt materiale 7 Instruktioner til samtalen 7 Hjemmesider Quick Screening Instrument (QSI) Livsstilsspindelvævet 6 Doseringsæsker 6 Boblemodellen 6 Selvmonitorering af blodsukker 5 Selvmonitorering af blodtryk Patientuddannelse ved hjælp af 5 5 Har ikke fungeret godt Har fungeret godt Blodtryksmåling 5 Blodsukkermåling 5 Kodenøgle til lægemiddel- 5 Tjekliste til 2.samtale 5 Den motiverende samtale 4 Coaching 3 Systemmodellen PEM Notat til vurdering af QSI Tjek af injektionsteknik Dosisdispensering 1 2 Antal Figur 29: Apotekspersonalets vurdering af, hvordan ydelsens redskaber har fungeret i praksis 72

74 Antal Apotekspersonalet havde en redskabskasse bestående af forskellige støtteredskaber, værktøjer, rådgivningsmetoder og løsningsmodeller, som de kunne benytte efter behov i løbet af rådgivningsydelsen. De fleste er skitseret i redskabet Find mulige løsninger (vist i Figur 2). Alle farmaceuter og farmakonomer fandt, at interventionsregistreringen havde fungeret, mens interviewguiden, skema til opsummering af samtale samt instruktion til ydelsen også havde fungeret for de fleste. Startspørgeskemaet, der både blev benyttet som start-måling og som afsæt til dialog med type 2- diabetikeren, var der delte meninger om. 6 fandt, at det havde fungeret, mens 2 fandt, at det ikke havde fungeret. Af apotekspersonalets statusrapporter fremgik det, at de vurderede, at det havde været for langt for mange af type 2-diabetikerne at udfylde. Vurderingen af enkelte redskaber er influeret af, at de ikke blev benyttet af farmakonomerne ved 1. kontakt. Det gør sig gældende for de fleste af de redskaber, som 5 eller færre vurderede Har fungeret. (n=10) Farmakonomydelse Farmaceutydelse 1 0 Helt sikker Nogenlunde Ikke sikkert Helt sikkert ikke Figur 30: Apotekspersonalets vurdering af hvorvidt den afsatte tid til samtalerne var tilstrækkelig Apotekspersonalet var delt i forhold til deres vurdering af, hvorvidt der havde været afsat tilstrækkelig med tid til de to ydelser. Således svarede omkring halvdelen, at den afsatte tid til hhv. farmakonom- og farmaceutydelse var Nogenlunde. 73

75 Antal Antal (n=10) 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Tilfredsstillende Nogenlunde Både ja og nej Ikke tilfredsstillende Figur 31: Apotekets vurdering af telefonopfølgning af type 2-diabetikerne Halvdelen af apotekspersonalet syntes, at telefonopfølgningen af type 2-diabetikerne havde fungeret mindre end tilfredsstillende. To syntes, det havde fungeret tilfredsstillende. (n=10) Tilfredsstillende Nogenlunde Både ja og nej Ikke tilfredsstillende Figur 32: Apotekspersonalets tilfredshed med overleveringen mellem ydelserne 74

76 Antal Alle de involverede farmakonomer og farmaceuter har i en eller andet grad vurderet, at overleveringen mellem farmakonom- og farmaceutydelsen havde fungeret godt i praksis. Således svarede 8, at overleveringen havde fungeret Tilfredsstillende. 1 svarede, at den havde fungeret Nogenlunde, og 1 svarede Både ja og nej Fremtidig levering af ydelsen Apotekspersonale (n=10) Læger (n=11) Figur 33: Relevante leverandører af ydelsen Læger og apotekspersonale blev spurgt til, hvem de anså for relevante leverandører af ydelsen. Lægerne mente, at de mest relevante leverandører var Praktiserende læger (n=9) og Praksissygeplejersker (n=9), mens apotekspersonalet så ydelsen leveret af apotekspersonalet (n=10). Hverken læger eller apotekspersonale så Matas eller medicinalindustrien som relevante leverandører af ydelsen. 75

77 Antal Apotekspersonale (n=10) Læger (n=11) Figur 34: Relevante leverandører af complianceteknologier Læger og apotekspersonale var relativt enige om, hvilke leverandører af complianceteknologier de anså som relevante. Således syntes de fleste, at apotekspersonalet var den mest oplagte leverandør (n=10; n=8). Dernæst sås praksissygeplejersker og hospitalet som relevante leverandører. Størst forskel var der på, hvordan hhv. apotekspersonale og læger så på relevansen af praksispersonale som leverandør af complianceteknologier. Her så 6 læger, at praksispersonalet kunne have en rolle, mens kun 1 farmakonom eller farmaceut var enig i denne betragtning. 76

78 6.4 Deldiskussion Til forskel fra demonstrationsprojektet angav næsten samtlige af de læger, der besvarede spørgeskemaet, at de havde kendskab til projektet (9 af 11 læger). Det kan tyde på, at etableringen af samarbejdsmodellen en kombination af informationsmøde, tilsendt skriftlig information og en telefonopringning har gjort lægerne mere bevidste om projektets eksistens i forhold til i demonstrationsprojektet. Her modtog lægerne skriftlig information og blev inviteret til et informationsmøde. Etableringen af samarbejdet med bestemte lægepraksisser ser således ud til i udgangspunktet at styrke etableringen af en samarbejdsmodel. Deltagerevalueringerne tegner et billede af, at samarbejdsmodellen mellem type 2-diabetikere, apoteker og læger har fungeret godt. Alle parter giver udtryk for, at de er tilfredse med samarbejdet. Lægerne har generelt været positivt indstillede over for samarbejde, apotekspersonalets professionalisme samt kommunikationen med apotekspersonalet og vurderer deres henvisninger og anbefalinger som relevante. Dog efterspørger apotekspersonalet større engagement fra lægernes side. Kun i få tilfælde får apotekspersonalet respons på deres henvendelser vedrørende mulige lægemiddelrelaterede problemstillinger, og kun få læger deltog i informationsmødet om projektet. Hvorvidt dette skyldes travlhed, uvilje mod projektet eller apoteket, eller manglende prioritering, vides ikke. Men lægernes generelt positive evaluering af samarbejdet med apotekspersonalet kunne tyde på, at der er forskellige forventninger til, hvordan og hvor ofte der skal kommunikeres. Apotekspersonalet har et behov for at få tilbagemelding på deres ændringsforslag til type 2-diabetikernes medicinering, et behov, der muligvis ikke eksisterer hos lægerne. Dette ser dog ikke ud til at have betydning for lægernes vurdering af apotekspersonalets ændringsforslag, som de fleste vurderer som relevante. Samme forventningskløft sås i demonstrationsprojektet. Sammenligner man lægernes tilfredsheds- og effektvurdering med resultaterne fra demonstrationsprojektet ses en bedre vurdering af både effekt og samarbejdsrelation i dette projekt, mens holdningen til apotekets rolle er stort set ens hos lægerne i de to projekter. Apotekspersonalet vurderer de potentielle positive effekter af rådgivningsforløbet mere positivt end lægerne. Det kan der være flere forklaringer på. Nogle læger har måske ikke set patienterne i interventions- og opfølgningsperioden, hvilket kan gøre det svært at vurdere effekten. Lægerne har formodentlig heller ikke været så langt inde i projektet, at de ved, hvilke problemstillinger og løsninger er blevet vendt og implementeret i rådgivningsydelsen, medmindre ændringen har handlet om ændringer i lægemiddelbehandlingen. Nok ser færre læger positive effekter af rådgivningsforløbet; men tendensen til, hvad der vurderes positivt, er ens hos apotekspersonale og læger. Ligeledes kan apotekspersonalet have overvurderet effekten af rådgivningsydelsen. Apotekspersonalet vurderer generelt ydelsens redskaber som anvendelige. Et af de redskaber, der får kritik, er QSI en (Quick Screening Instrument, et spørgeskema, der både har fungeret som startspørgeskema og som afsæt for rådgivningsydelsen). Apotekspersonalet giver udtryk for, at det har været for langt for mange type 2-diabetikere at udfylde. Det bør overvejes, om nogle af de elementer, der ikke er nødvendige i forhold til startmålingen, men er i skemaet af hensyn til rådgivningsforløbet, kan flyttes over i interviewguiden for på den måde at gøre skemaet lettere at udfylde. Af kapitel 4 fremgår det, at apotekspersonalet havde brugt omkring 25 % mere tid, end der var afsat til ydelsen. Erfaringen viser imidlertid, at tidsforbruget kan reduceres i takt med, at personalet opnår større rutine med levering af ydelsen. Apotekspersonalet vurderer, at den afsatte tid til ydelsen helt sikkert er tilstrækkelig eller er nogenlunde. Apotekspersonalets tilfredshedsog effektvurdering er et udtryk for deres opfattelse, efter at projektet var afsluttet det vil sige på et tidspunkt, hvor de havde opnået en form for rutine omkring levering af ydelsen. Det tyder på, at rådgivningsforløbet vil kunne leveres inden for den afsatte tidsramme i en driftssituation. Flere læger anser apotekspersonalet som relevante leverandører af complianceteknologier end som leverandører af rådgivning om compliance og egenindsats. Dette er en tendens, vi også har set i de 77

79 to foregående afprøvninger af. Lægerne peger på praksispersonale (andre end praksissygeplejersker) som en mulig leverandør af både complianceteknologier og rådgivning om compliance og egenindsats, mens apotekspersonalet tilsyneladende ikke ser dem have en rolle i leveringen af den type ydelser. Lægerne er naturligvis de, der kender praksispersonalets kompetencer bedst i forhold til at gå ind i denne type rådgivningsydelse. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at der i projektet var lagt op til, at praksispersonale kunne varetage kommunikationen om projektet med apotekspersonalet, men ifølge lægernes egne tilbagemeldinger har kun en læge benyttet praksispersonale til dette. 6.5 Delkonklusion En del af formålet med afprøvning af ydelsen var at implementere en samarbejdsmodel mellem apotekspersonale, type 2-diabetikere og læger. Det er lykkedes at implementere en samarbejdsmodel, som alle parter vurderer positivt. Dog er samarbejdet i de fleste tilfælde ikke tættere end i daglig praksis. Konklusionen må således være, at hvis samarbejdet er etableret i forvejen, så fungerer det, og yderligere samarbejdsmodel er ikke nødvendig. I de tilfælde, hvor samarbejde ikke allerede er etableret, er det vigtigt at få samarbejdsmodellen fra start, så alle parter kan mærke, at det fungerer. Lægerne vurderer samarbejdet positivt, især med hensyn til apotekspersonalets loyalitet, professionalisme samt deres anbefalinger omkring type 2-diabetikernes lægemiddelbehandling. Generelt har lægerne gode erfaringer med ydelsen. En del har dog forbehold over for, at flere involveres i rådgivning af patienten. 78

80 Kapitel 7 - Opsummering af projektets resultater ved brug af virkningsevaluering I dette kapitel anvendes modellen for virkningsevaluering (Realistic Evaluation), der blev præsenteret i afsnit til at opsummere implementeringsprojektets resultater. Der blev opstillet en programteori for hvert enkelt af implementeringsprojektets elementer. Antagelser om elementernes virkningsmekanismer blev beskrevet sammen med evaluering af aktiviteterne, herunder deres implementerbarhed og foreløbige effekt. Desuden blev det beskrevet, hvilke faktorer i den praktiske kontekst kunne have haft betydning for de viste effekter. Denne fremstilling synliggjorde, hvordan elementerne i implementeringsprojektet er indbyrdes afhængige, og at den målte effekt ved projektafslutning var effekten af den samlede intervention. Nedenstående figur giver et samlet overblik over de ressourcer, der var tilgængelige i projektet, hvilke aktiviteter blev afprøvet, samt implementerbarheden af aktiviteterne og de foreløbige effekter ved den samlede intervention. 79

81 Figur 35: Opsummering af resultater ved hjælp af virkningsevaluering 80

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport 30. sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Et samarbejde mellem patienter, apoteker og læger i primærsundhedssektor Arbejdsrapport - version 1.1 1. apr 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Evaluering af implementering og procesmål Arbejdsrapport 30 sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Sikker

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1. Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.1 August - 2010 Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En

Læs mere

Opstart af ny behandling

Opstart af ny behandling Opstart af ny behandling - hvordan sikres det, at medicinbrugeren kommer godt i gang? December 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Opstart af ny behandling - hvordan sikres

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport December - 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Udviklingsrapport. Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Version 1.1 2007. 27. mar 2007

Udviklingsrapport. Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Version 1.1 2007. 27. mar 2007 Udviklingsrapport Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Version 1.1 2007 27. mar 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Udviklingsrapport

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Samlet arbejdsrapport September 2014 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund

Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Det Gode Ældreliv

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Rapport - udviklingsprojekt April 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. Indledning. Udgangspunktet for denne patienttilfredshedsundersøgelse, var en undren over at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har stillet krav

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: 2. Baggrund: Sikker og effektiv medicinbrug til nydanskere - Med henblik på forbedring

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Evalueringsrapport April 2010 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Dataindsamling og databehandling... 5 Er du på studieophold på primær eller sekundær apotek?... 5 Dagligt apoteksarbejde... 6 Hvad er dit tidsforbrug til dagligt apoteksarbejde?...

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - Med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - Med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - Med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Pharmakon 2011 1 2 Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere

Læs mere

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2.

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2. Evidensrapport 9 Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger Version 2.1-2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Evaluering af implementering og procesmål Arbejdsrapport December 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske patienter 2015

1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske patienter 2015 Februar 2016 1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske 2015 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP Psykiatri 2015. Resultaterne offentliggøres i uge 11,

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb. Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv

Læs mere

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.

Læs mere

De studerendes evaluering af 3926-F15 Studieophold på apotek

De studerendes evaluering af 3926-F15 Studieophold på apotek D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T De studerendes evaluering af 3926-F15 Studieophold på apotek 2015 Lotte Stig Nørgaard og Mette

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Undersøgelsen er blandt 53 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 61 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere