SKÆRMELM PÅ KRENKERUP af SVEND TH. ANDERSEN og KENT HAVEMANN Danmarks Geologiske Undersøgelse, Thoravej 31, 2400 København NV.

Transkript

1 SKÆRMELM PÅ KRENKERUP af SVEND TH. ANDERSEN g KENT HAVEMANN Danmarks Gelgiske Undersøgelse, Thravej 31, 2400 København NV. Indledning Frekmsten af skærmelm (Ulmus laevis Pall.) i Danmark er udførligt behandlet af Jens Østergaard i den allerførste artikel i dette tidsskrift (1950). Østergaard pregnede de af ham kendte frekmster i Danmark, såvel plantede sm frmdet frvildede, ialt 114 træer, hvraf den største bestand er alléen ved Set. Hans Hspital ved Rskilde med 54 træer. En af Jhannes Iversen knstateret frekmst i Vigsnæs skv vistes at være plantet, g Østergaard knkluderede at»arten er næppe vildtvksende i Danmark; den træffes i frskellige egne af landet sm plantet g, sm det synes, muligvis ganske få steder frvildet, men den har ikke nget sted fået større udbredelse g træffes kun hist g her sm enkelt træ eller mindre plantninger«(se gså Ødum 1968). Efter at skvrider H. Dns, Krenkerup Gds ved Sakskøbing, havde gjrt den førstnævnte frfatter til denne artikel pmærksm på skvhistriske frskningsmuligheder i Krenkerups skve, pdagedes i 1970 enkelte frekmster af skærmelm. Senere har skvrider Dns gjrt s pmærksm på andre enkeltstående træer eller smågrupper af elm spredt i Krenkerups skve, sm alle har vist sig at være skærmelm. Enkeltstående, plantede træer findes i parken ved Krenkerup Gds (Lange 1974) g ved Rsenlund g Nielstrup Gård. I 1971 pdagede førstnævnte frfatter ved gennemgang af Haveskven en bevksning på ca. 100 træer af skærmelm. Denne bevksning er blevet nærmere undersøgt af frfatterne til denne artikel. Skvelm er meget sjælden i Krenkerups skve. Skærmelms udseende g udbredelse Skærmelmen er let kendelig på sine randhårede frugter, lange frugtstilke samt på bladfrm g -nervatur. Træet har i bestande en smuk rank vækst, har fte vanris langs hele stammen g udvikler karakteristiske brætrødder (fig. 1 g 2). Pllenkrnene er vanskelige at kende mrflgisk fra andre elmearter, men adskiller sig ved preantal g kan erkendes ved statistiske undersøgelser i hvert fald

2 Fig. 1. Skærmelm i bevksningen på tørvebund i Krenkerups Haveskv. Endvidere ses eg g ask. I baggrunden bøgeskv (set md nrdvest). Ulmus laevis in the stand at Krenkerup, tgether with ak and ash. hvis arten frekmmer i mere eller mindre rene bestande (Stckmarr 1970, 1974). Skærmelmens udbredelsesmråde er beskrevet af Østergaard (1950, krt i Walter 1970). Dens nrd- g vestgrænse frløber gennem det sydlige Finland, Østersøens nrdkyst med enkelte frekmster på Oland, det sydlige Hlsten g Østfrankrig. Ifølge pllenanalytiske undersøgelser var den den først indvandrede elmeart i Finland g Randstaterne i Præbrealtid (se Stckmarr 1970). Der er ikke påvist eentydigt fssilt pllen af skærmelm i Danmark, men det skal bemærkes, at spredte frekmster ikke kan erkendes pllenanalytisk g at materiale fra Llland hidtil ikke er undersøgt (se Stckmarr 1970).

3 Fig. 2. Skærmelm i Haveskven. Man ser vanris, brætrødder g rdsystem bltlagt ved sammensynkning af tørvelaget. Ulmus laevis at Krenkerup. The rt system has been expsed due t cmpactin f the peat. I sit naturlige udbredelsesmråde frekmmer skærmelm sammen med ask, andre elmearter g eg på fldslettelerets øverste zne (»Harthlzaue«) g sammen med el, ask, eg g hæg på eutrf tørvebund af 0,5-1 m tykkelse (»Bruchwald«). Dens frekmster er i nutiden blevet stærkt indskrænket ved menneskets indvirkning (se Ellenberg 1963). Skærmelm i Krenkerup Haveskv Haveskven danner den sydvestlige afslutning af Krenkerup Sltspark, hvis histrie er mtalt af Jhan Lange (1974). Den afgrænses md sydvest af et vandløb, der afvander de lavtliggende mråder fra Døllefjælde syd m Krenkerup g ud til Sakskøbing Ådalen. På matrikelkrtet fra 1841 (udsnit på fig. 3 efter kpi på Krenkerup) var mråderne nrdøst fr vandløbet bevkset med sumpskv (Ganse Mse) brtset fra selve Haveskven (Hauge Skven, fig. 3), der er angivet sm løvskv. Sydvest fr vandløbet er angivet åbne marker (Kartfte Marker). Den vej, der nu fører fra Sltsparken gennem Haveskven g Kartfteprten til Kartfte, var ikke anlagt i Størstedelen af den mtalte sumpskv er senere ryddet g inddraget til marker eller enge g kun et mråde, der danner den

4 Fig. 3. Udsnit af matrikelkrt fra 1841 med Haveskven g den tilstødende sumpskv. Original på Krenkerup. De stiplede linier angiver blyantslinier på riginalkrtet, frmentlig indtegnet i planlægningsøjemed. Sectin f a map frm 1841 shwing Haveskv and the frmer extent f the carr frest. nuværende Haveskvs sydhjørne (ved Kartfteprten), er bevaret. Ngle blyantslinier på Krenkerups kpi af matrikelkrtet er øjensynligt udført i planlægningsøjemed. De angiver blandt andet den gamle skvs nuværende begrænsning md vest (gengivet på fig. 3). Størstedelen af Haveskven er en årig bøgeskv, men træernes alder er ikke i øjeblikket fastslået nærmere. Træerne er højstammede g tætstående g skven har været skånet fr hugst g kreaturgræsning g er bevaret uændret til i dag takket være ejernes pietetsfølelse. Bøgeskven står på svagt kuperet mræneler, sm ud md vandløbet afgrænses af tørvelag, sm har båret den tidligere nævnte sumpskv. Den bevarede del af sumpskven består af el, ask, skærmelm, eg, enkelte hæg g frvildede ahrn g hestekastanier. Et mråde på knapt 2 ha, mfattende sumpskven

5 HAVESKOV, KRENKERUP Fig. 4. Det pmålte mråde i Haveskven. Overfladeknturer med 0,5 m højdefrskel g tørvelagets tykkelse (skraveret). Blyantslinier fra matrikelkrt fra 1841 indtegnet (stiplede rette linier). Diameterklasser fr træer på trækrtene fig The surveyed area in Haveskv. Surface cnturs with 0.5 m intervals and thickness f the peat. g de tilgrænsende dele af bøgeskven, er blevet pmålt med krtlægning af træbestanden g nivellementer g målinger af tørvelagets tykkelse i et kvadratnet med 20 m mellem hvedpunkterne. Endvidere er der udført freløbige pllenanalyser fra tørvelaget. Tørvelagets udbredelse Det pmålte mråde med terrænkurver g angivelse af tørvelagets tykkelse er vist på fig. 4. Kartftevejen g Kartfteprten samt det afgrænsende vandløb er gså vist. Endvidere er indtegnet det mtrentlige frløb af blyantsstregerne på Krenkerups kpi af matrikelkrtet fra Den skrå linie i mrådets vestlige del falder sammen med skvens vestgrænse. Betydningen af linien tværs gennem mrådet vil blive diskuteret senere. Tørvelaget er tykkest, ver 1 m, i mrådets sydlige g vestlige del g disse partier adskilles af en lav ryg i undergrunden. På tør-

6 ven er de ældre træers rdsystemer blttede, g det kan skønnes at tørvens verflade tidligere har været ca. 1 m højere end nu i det dybeste mråde. Tørvens sammensynkning skyldes en meget kraftig uddybning g regulering af vandløbet, frmdentlig engang i frrige århundrede. På grund af afvandingen har tørven helt ændret karakter. Den er nu ganske tør i verfladen, er stærkt gennemgravet af regnrme, g bærer en frdig muldbundsflra, sm helt afviger fra den prindelige bundflra. På de dybeste steder består mselagene af 1,5 m tørv, 0,5 m gytje, hvrunder findes senglacialt ler. Træarternes størrelsesfrdeling g alder De pmålte træarters frdeling i diameterklasser er vist på fig. 5. Unge træer mindre end 40 cm diameter er hyppige hs bøg, ask g skærmelm, dminerer hs ahrn g er sjældne hs eg g el. Stre træer med diameter på 1,0-1,5 m er hyppige hs bøg, eg g ask. ULMUS LAEVIS ALNUS GLUTINOSA PSEUDOPLATANUS 20 A cm Fig. 5. Frdeling af de pmålte træer i diameterklasser. Diameter distributins f the trees in the surveyed area. Tilvækstkurver baseret på årringsmålinger af brekerner fra de t største skærmelme g den største ahrn er vist på fig. 6. Brekernerne passerede tæt frbi marven, g tykkelsen af de inderste årringe er skønnet. De stre skærmelme er mkring 120 år gamle, hvrtil skal lægges tidsrummet fr deres vækst til ca. 1 m højde,

7 Fig. 6. Tilvækstkurver fr de t største skærmelme g den største ahrn. Diameter increments fr tw Ulmus laevis and Acer p se udplatanus. hvr brekernerne er udtaget, måske 10 år. Træerne er således spiret på et tidspunkt mellem 1840 g Træer med diameter ver 40 cm er ver 70 år gamle, det vil sige fra før århundredskiftet. Den undersøgte ahrn er ca. 50 år gammel g alle ahrn på mrådet må således antages at være spiret senere end ca Træarternes frdeling Brtset fra ahrn har de fleste større træer, stående på tørv, sm nævnt mere eller mindre blttede rdsystemer. Det kan derfr frmdes, at de er vkset p før tørvens afvanding gjrde sig gældende, altså under naturlige frhld. På krtene fig. 7-9 er vist udbredelsen af træer af bøg, eg, ask, el g skærmelm med diameter ver 40 cm i frhld til tørvelagets tykkelse. Bøg er næsten eneherskende på muldbunden uden fr tørven. Kun i et lille mråde findes her eg g ask. Dette kan skyldes, at der på dette sted har været en eventuelt kunstigt frembragt lysning. Eg er næsten helt begrænset til tørvelag med p til 0,5 m tykkelse, det vil sige, på bund der har været fr fugtig fr bøgen. På mrådet mellem de t dybeste partier, sm måske har haft nget

8 ' # # -Q \ O \ \ O / / O 0 0 / 0,5 \ V V <") O Q \ \ N \ s ; \ \ \ \ y 7 \ O O / / i 0 O \ \ \ #Fagus silvátic OQuercusrbur \ V V Fig. 8.

9 Fig. 9. bedre afløb, går den ud på tørv på p til 1 m mægtighed. Ask frekmmer især på tørv ver 1 m tykkelse, det vil sige uden fr egeznen, mens el er begrænset til de dybeste partier samt til mrådet langs vandløbet. Sidstnævnte frhld kan være betinget af den bedre lystilgang her, idet vandløbet har dannet grænsen til de åbne Kartftemarker. Ellen er sm bekendt lyskrævende i ungdmsstadierne. Skærmelmen frekmmer i en bred zne på det tørvedækkede mråde, men undgår dg det dybeste parti. Alt i alt fremviser det pmålte mråde en meget smuk, naturlig znering af træarternes frekmst: Bøg på den høje muldbund, eg på den øvre tørvezne g ask g el på de dybeste partier. Skærmelmen indgår naturligt i dette billede. Den frekmmer i egeznen g den øvre del af aske-elle-znen. Vksestedet svarer således ganske til dens naturlige vksesteder i Mellemeurpa. De selvsåede ahrn frekmmer spredt. Ngle af de større træer står på det dybeste tørveparti, hvr de er vkset p efter tørvens sammensynkning. Tre hestekastanier står gså på det dybeste tørveparti. På krtet fig. 10 er vist alle træer med diameter cm, det vil

10 Fig. 10. Træer med diameter cm. Trees with diameters cm. sige ganske unge træer. Bøg, skærmelm g ask er rigeligt repræsenteret i deres naturlige zner, idet ask dg er særlig hyppig langs vandløbet. Sandsynligvis er denne pvækst blevet fremmet ved vandløbets uddybning. Eg g el er svagt repræsenteret, hvilket gså fremgår af diameterfrdelingen på fig. 5. Unge ahrn frekmmer rigeligt. På dette krt er indtegnet den tidligere mtalte blyantslinie på matrikelkrtet fra Dens betydning er ukendt, men det kan ses på fig. 10, at der uden fr denne linie praktisk talt kun frekmmer unge træer af bøg g at de unge skærmelm, ask g ahrn næsten kun findes inden fr linien. Det er nærliggende at frmde, at der med blyantslinien er planlagt et vildthegn, sm er blevet anlagt mtrent på dette sted. Råvildt fretrækker sm bekendt knpperne af andre træarter end bøg. Der mangler dg knkrete plysninger m et vildthegn, g der er ingen spr deraf i terrænet i dag. Pllenanalyser Tørvelagene i Haveskven er ikke helt velegnede til pllenanalyse, idet de øverste lag er mblandet af regnrme g de yngste lag mu-

11 ligvis er helt fjernet ved iltning efter afvandingen. Der er hidtil kun udført en freløbig undersøgelse, men det fremgår heraf, at den nuværende bevksning af eg, ask, el g elm har eksisteret siden bøgens indvandring, det vil sige i ét til t tusind år. Elmepllenet er dg ret sparsmt, g artsbestemmelse har hidtil ikke været mu- lig- Er skærmelmen på Krenkerup vildtvksende? Skærmelmens stilling sm naturligt skvtræ har været mtalt i indledningen. På Krenkerup er der fremkmmet nye plysninger. De spredtstående skærmelme i Krenkerups skve står alle på karakteristiske vksesteder på kanten af enge g små msehuller. Den største af disse, i Radsted Dyrehave, havde en diameter på 1,80 m i Den er siden væltet, men stubben er endnu bevaret. I Maltrup Skv findes t eksemplarer med 1,34 g 1,25 m tværmål i brysthøjde. Regnes med den gennemsnitlige diametertilvækst på 6 mm, sm er målt i Haveskven, får disse træer en alder på år. Regnes med 9 mm, sm er målt på et fritstående træ i Hegningen, fås en alder på år. Skærmelmen i Radsted Dyrehave er således ældre end midten af 1700-tallet g må anses fr vildtvksende, hvilket gså gælder med str sandsynlighed fr træerne i Maltrup Skv. De andre, yngre skærmelme står så fjernt, at en selvspredning af frø fra de mtalte plantede træer ikke er mulig g plantning frekmmer usandsynlig, hvilket gså er skvrider Dns' pfattelse. Det er nærliggende at tr, at disse træer gså er vildtvksende. Det kan derfr fastslås, at skærmelmen er vildtvksende på det nrdøstlige Llland. Den stre bestand i Haveskven frekmmer i betænkelig nærhed af sltsparken, g det kan ikke benægtes, at der frekmmer frvildede ahrn g hestekastanier på stedet. Disse er dg betydeligt yngre end skærmelmebestanden g det fremgår af den venstående beskrivelse, at skærmelmen indgår i et helt naturligt skvsamfund, sm tidligere har haft en str udbredelse g er af str ælde, g sm ganske svarer til de sumpskve, hvr skærmelmen findes i sit hvedudbredelsesmråde. De ældste nulevende skærmelme stammer fra 1840'erne. På dette tidspunkt tilhørte Krenkerup Lensgrevinde Ida Reventlw, gift med barn Drtmund Gersdrf, der betegnes sm en ivrig haveven, g sm indkøbte træer g buske i udlandet (disse plysninger stammer fra et utrykt manuskript af gartner Chr. Jørgensen fra 1905, venligst udlånt af prfessr Jhan Lange). Mange træer i parken stammer fra denne tid, g de

12 Fig. 11. Skærmelm i Maltrup Skv. Diameter 1,34 m. Ulmus laevis in Maltrup Frest. Diameter 1.34 m.

13 plantede skærmelme i parken kan hidrøre herfra. En frøspredning fra disse plantede træer til Haveskven kan først have fundet sted år senere, da skærmelm først sætter frø i denne alder (Firbas 1949), g de ældste træer i Haveskven kan ikke være kmmet dertil på denne måde. Man kunne i stedet tænke sig, at de ældste skærmelme i Haveskven er udplantet fra parken. Dette frekmmer dg ikke særlig sandsynligt; det kan vel snarere tænkes, at man har skånet dette parti fr at bevare en stump af de tidligere så udstrakte naturlige sumpskve. På baggrund af skærmelmens frekmst ved Krenkerup er det nk værd at verveje, m ikke ngle af de af Østergaard (1950) sm frvildet nævnte frekmster på Fyn, Llland, Møn g Brnhlm gså er naturlige. Haveskvens fremtid Det har været nævnt, at Krenkerups ejere har udvist str pietet verfr Haveskven, således at den i dag fremtræder sm en enestående gammel naturskv. Skærmelmens frekmst gør den ikke mindre interessant, g det vil være meget værdifuldt, hvis den nuværende ejer vil kunne bevare Haveskven i fremtiden. Vi har mødt str frståelse g gæstfrihed hs gdsejer Reventlw Grinling g hs skvrider Dns. De gamle asketræer er nu i frfald, muligvis fremskyndet ved tørvens udtørring, g vil blive erstattet med de frvildede ahrn, men skærmelmen er særdeles livskraftig g vil sammen med den øvrige træbestand kunne bestå i lang tid. Det vil gså være ønskeligt at bevare de spredtstående skærmelme i Krenkerups skve. Efterskrift Trækrt g terrænkrt er pmålt af Kent Havemann g cand. scient. Lars Jensen. Tørvelaget er pmålt af Svend Th. Andersen g Lars Jensen. Årringsmålingerne er udført af Kent Havemann på brekerner udtaget af museumsbetjent Mgens Jacbsen, Natinalmuseet, med udstyr udlånt af dettes naturvidenskabelige afdeling. Fr sidstnævnte rettes en hjertelig tak til verinspektør, dr. phil. J. Trels-Smith. Krenkerups ejer g skvrider H. Dns takkes på det hjerteligste fr udvist gæstfrihed. Summary The ccurrences f Ulmus laevis Pall. knwn hithert in Denmark

14 have been cnsidered planted r escaped frm culture. In 1970 and 1971 scattered individuals and a stand f abut 100 trees were bserved in the wds belnging t the estate Krenkerup suth f Sakskøbing n Llland. The larger stand ccurs in a carr frest which is a part f a larger beech wd, called Haveskv. The carr frest is a relic f a frmerly large carr frest, which has been cleared since 1841 (fig. 3). Oak, ash, and alder grw n peat. Ulmus laevis ccurs in the ak zne and the upper ash-alder zne in a perfectly natural habitat, and pllen analyses suggest that the tree cmmunity has existed fr a lng time. The ldest Ulmus laevis derive frm the 1840's. A few trees fund in the adjacent park f the estate were prbably planted at abut that time, and the ld trees in the stand cannt have derived frm them by spntaneus seed dispersal. It seems mre likely that the stand is natural. The trees fund scattered in the wds at Krenkerup are certainly natural. The ldest specimen dates frm the middle f the 18th century r earlier. LITTERATUR ELLENBERG, H., 1963: Vegetatin Mitteleurpas mit den Alpen in kausaler, dynamischer und histrischer Sicht. Einführung in die Phytlgie. Vn H. Walter, Bd. IV, Teil 2. Eugen Ulmer, Stuttgart. FlRBAS, F., 1949: Spät- und nacheiszeitliche Waldgeschichte Mitteleurpas nördlich der Alpen. 1. Band. Gustav Fischer. Jena. LANGE, J., 1974: Krenkerup 20. juni 1972 (ekskursinsberetning). Dansk Dendrl. Årsskr. bd. 4, s STOCKMARR, J., 1970: Species identificatin f Ulmus pllen. Danm. Gel. Unders. IV. Rk., bd. 4, nr. 11. STOCKMARR, J., 1974: SEM studies n pllen grains f Nrth Eurpean Ulmus species. Grana, bd. 14. WALTER, H., 1970: Arealkunde. 2. Auflage, neubearbeitet vn H. Straka. Einführung in die Phytlgie. Vn H. Walter, Bd. III, Teil 2. Eugen Ulmer, Stuttgart. ØDUM, S., 1968: Udbredelsen af træer g buske i Danmark. Bt. Tidsskr., bd. 64, s ØSTERGAARD, J., 1950: Skærm-elm, Ulmus laevis Pall. Et bidrag til vr viden m artens frekmst g trivsel i danske haver, parker g skve. Dansk Dendrl. Årsskr. bd. 1, s