Miljøgodkendelse af minkproduktionen Skulsballevej 6, 7150 Barrit

Transkript

1 Teknik & Miljø Tjørnevej Uldum Miljøgodkendelse af minkproduktionen Skulsballevej 6, 7150 Barrit Luftfoto og oversigt over minkfarmen Skulsballevej 6, 7150 Barrit 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. CVR nummer Ejer af ejendommen Driftsansvarlig Brugstype Godkendelsesbetegnelse Skema nr. i husdyrgodkendelse.dk Godkendelsesdato Revurdering af godkendelsen: Myndighed Godkendelsen er udarbejdet af Skulsballevej 6, 7150 Barrit 21 a Breth By, Barrit Rasmus Brund Nielsen og Sanne Østergaard, Lhombrevej 1, 7150 Barrit Torben Glassau Jensen, Lykkevej 6, 7150 Barrit Minkproduktion, 123,5 DE 11 i Husdyrloven juni 2014 År 2022, medmindre der foretages ændringer af produktionen Hedensted Kommune Mette Højby Lok. ID. Sagsnr P Uldum den 6. juni 2014 Mette Højby Alle luftfotos er Copyright Hedensted. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 2

3 Indhold 1. AFGØRELSE BAGGRUND Historik Sammendrag Inddragelse af offentlighed VILKÅR Generelle forhold Anlæg Gødningsproduktion og håndtering Ammoniakreducerende tiltag Støj og skadedyr Affald og kemikalier Spildevand Driftsforstyrrelser og uheld Arealer Drift af arealer Egenkontrol Bedste tilgængelige teknologi/optimering Landskabsforhold Driftsophør VURDERING Generelle forhold Ansøger og ejerforhold Afstandskrav Beskrivelse af dyrehold Anlæg Beskrivelse af staldindretning mm Driftsforstyrrelser og uheld Gødningsproduktion- og håndtering Ammoniak Lugt Støj, støv, lys og skadedyr Affald, olie og kemikalier Spildevand og overfladevand Transport UDKAST 1. maj 2014 Skulsballevej 6, 7150 Barrit

4 Energi- og vandforbrug Arealer Drift af arealer Hensyn til grundvand Hensyn til overfladevand Egenkontrol Renere teknologi/bedste tilgængelige teknik (BAT) Management Staldindretning og foder Vandforbrug Energiforbrug Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Samlet vurdering BAT Landskabelige forhold Ophør Samlet vurdering FORMALIA Lov m.m Klagevejledning Udnyttelse af godkendelsen Andet BILAG 1A. SITUATIONSPLAN BILAG 1B. SITUATIONSPLAN BILAG 2. GYLLEAFTALEAREALER BILAG 3. TRANSPORTVEJE BILAG 4. GYLLELEDNING BILAG 5. AFSTANDE MELLEM BYGNINGER BILAG 6. BEPLANTNING OG INTERN TRANSPORT juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 4

5 1. AFGØRELSE Hedensted Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til etablering af minkproduktion på Skulsballevej 6, 7150 Barrit, matr. nr. 21 a, Breth By, Barrit med CVR nummer efter 11 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 (Husdyrloven). Godkendelsen omfatter en årsproduktion af minktæver, svarende til 123,5 dyreenheder (DE) 2. Der godkendes således, at der ifølge miljølovgivningen kan opføres 10 lukkede minkhaller alle med 4 rækker bure, dvs. 4 minkhaller à 1000 m 2, 4 minkhaller à 1830 m 2, 1 minkhal à 1650 m 2 og 1 minkhal à 600 m 2 i alt m 2 samt opførelse af gylletank på m 3, møddingsplads på 300 m 2, foderhus på 240 m 2 og halmhus på 180 m 2. Derudover godkendes udbringningsarealer, i alt 96,56 ha gylleaftalearealer, som er vurderet til ikke at kræve 16 godkendelse efter Husdyrloven. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske yderligere udvidelse eller ændringer i anlæg og dyrehold, herunder stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer og lignende, før Hedensted Kommune har taget stilling til, om ændringerne kræver godkendelse. Godkendelsen er meddelt på de vilkår, som er beskrevet i afsnit 3. Med godkendelse følger krav til udnyttelse af godkendelse indenfor 2 år, se afsnit BAGGRUND 2.1 Historik Nærværende ansøgning er indsendt første gang den 13. november Der blev af Hedensted Kommunes truffet afgørelse om afslag på miljøgodkendelse til etablering af minkproduktion på Skulsballevej 6, 7150 Barrit den 3. januar Nærværende afgørelse træffes på baggrund af Natur- & Miljøklagenævnets hjemvisning af kommunens afslag til fornyet behandling i kommunen af den 10. januar Kommunens afslag på miljøgodkendelse den 3. januar 2013 omhandlede bl.a. risiko for væsentlige gener på grund af afstanden til naboer. Natur- & Miljøklagenævnet bemærker i deres afgørelse af 10. januar 2014, at kommunens begrundelse bygger på, citat: en generel sammenhæng mellem på den ene side minkfarmens størrelse (dyreholdets størrelse samt produktionsbygningernes udstrækning) og afstanden til de omkringboende og på den anden side lugtgenernes styrke. Hedensted Kommune tog i forbindelse med afgørelsen udgangspunkt i at afstandskrav for minkfarme til nabobeboelse ikke er afhængig af minkfarmens størrelse samt at der ikke findes målinger af lugtemissionen 3, som det er tilfældet ved de øvrige produktionsdyrstyper. Natur- & Miljøklagenævnet begrundede hjemvisning af afslaget i, at vurderingen citat: er kommunens afgørelse efter nævnets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad baseret på en konkret vurdering vedrørende de mulige lugtgener fra en minkproduktion på Skulsballevej 6 med det ansøgte dyrehold (4.200 årstæver) og den 1 Lovbek. nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og senere ændringer. 2 Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bek. nr. 915 af 27. juni Måling af lugt måles vha. olfaktometri, hvor man bruger en lugtpanel. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 5

6 ansøgte placering af produktionsbygningerne, som et afslag på ansøgningen må forudsætte. Ansøger oplyste straks efter Natur- & Miljøklagenævnets afgørelse den 10. januar 2014, at han ville indsende en fornyet ansøgning om miljøgodkendelse, som er enslydende med den ansøgning, som kommunen meddelte afslag til den 3. januar Hedensted Kommune modtog fornyet ansøgning den 21. februar Denne ansøgning er en fiktiv ansøgning på baggrund af den oprindelige ansøgning indsendt den 13. november 2012 (skema nr ). Første indsendte ansøgning om miljøgodkendelse på denne adresse var skema nr indsendt den 9. maj I forbindelse med korrespondance og sagsbehandling af nærværende ansøgning om miljøgodkendelse har der været afholdt et møde for repræsentanter for nabogruppen. Nabogruppen fremlagde sine synspunkter for sagen samt forslag til begrundelser for at kommunen skulle fastholde sit afslag om miljøgodkendelse til minkproduktionen. Forslag til begrundelser var bl.a. trafik, fluer, støj, ejendomsværdi, diverse sygdomme m.fl. Derudover blev der fremvist materiale omkring klager over fluer og lugt fra minkfarme i Danmark i forhold afstanden til nærmeste nabo. Vurdering omkring generelle gener og lugt findes i afsnit og Desuden omhandlede kommunens afslag på miljøgodkendelse den 3. januar 2013 en begrundelse af alternativ placering af minkfarm i relation til at mindske lugtgener for naboer. 2.2 Sammendrag Konsulent Hans Jørn Andresen, JYSK Landbrugsrådgivning, har den 21. februar 2014 på vegne af Torben Jensen, Lykkevej 6, 7150 Barrit indsendt fornyet ansøgning om miljøgodkendelse til at etablere en minkproduktion beliggende Skulsballevej 6, 7150 Barrit. Ejendommen ønskes placeret ca. 1,2 km nord for Barrit By, som er nærmeste byzone. Ansøgningen vedrører etablering af minkproduktionen på minktæver, svarende til 123,5 DE. Etableringen vil ske i 10 nye minkhaller, som placeres syd og vest for ejendommen Skulsballevej 6, 7150 Barrit, i alt m 2. Derforuden er der ansøgt om opførelse af gylletank på m 3, møddingsplads på 300 m 2, foderhus på 240 m 2 og halmhus på 180 m 2. Selve produktionen/minkhallerne vil etableres ca. 19,8 m syd for eksisterende bygninger, hvormed minkproduktionen ønskes placeret i tilknytning til eksisterende bygningsmasse. De generelle afstandskrav samt afstandskrav i forhold til lugt er overholdt. Der er ca. 205 m fra nærmeste minkhal til Skulsballevej 8 og 215 m til nabo på Skulsballevej 2. Afstanden til nærmeste samlet bebyggelse er ca. 500 m og afstanden til nærmeste byzone er ca. 1,2 km, Barrit. Husdyrbruget overholder kravet om reduktion af ammoniakemission på 30 % fra stald og lager for udvidelsen gældende for ansøgninger indsendt efter april Ammoniakreduktionskravet er i den ordinære ansøgning i 5 opfyldt ved at opsætte minimum 36 cm`s gødningsrender, optimere råprotein i foder til 31 %, tilføre halm ad libitum, udmugning 2 gange om ugen samt fast overdækning af gylletanken. 4 Ændringsbekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug mv. 5 Husdyrgodkendelse.dk er det ansøgningssystem, som ansøger er forpligtet til at anvende ved ansøgning om miljøgodkendelse på husdyrbrug samt krav om anvendelse af de beregningsmoduler, som er tilknyttet. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 6

7 BAT niveauet opfylder Natur- og Miljøklagenævnets udmeldte BAT niveau, jf. Natur- & Miljøklagenævnets afgørelser og Miljøstyrelsens digitale vejledning efter at Miljøstyrelsen har optaget nye forsøgsresultater omkring hyppig udmugning for mink på Teknologilisten den 24. juni Ammoniakemissionen for mink 0,95 kg N pr. årstæve. Nærmeste naturområde er en grøft ca. 115 m øst for minkhallerne. Nærmeste kategori 1 natur, habitatområde er beliggende 4,5 km syd for staldanlægget, nærmeste kategori 2 natur, et overdrev større end 2,5 ha, er beliggende 3,3 km syd for staldanlægget og nærmeste kategori 3 natur er beliggende 1,1 km øst for staldanlægget. Der er flere 3 beskyttede søer og engområder indenfor 1 km fra staldanlægget. Alle naturområder er vurderet til ikke at blive væsentlig påvirket af ammoniakfordampningen fra staldanlægget. Udbringningsarealerne er gylleaftaler beliggende rundt om minkhallerne eller indenfor kortere køreafstand. Beskyttelsesniveauerne for nitrat til grundvand og overfladevand og beskyttelsesniveauet for fosfor til overfladevand er overholdt. Arealerne er vurderet til ikke at kræve 16 miljøgodkendelse efter Husdyrloven. I forbindelse med afgørelsen har Hedensted Kommune vurderet, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til naboer, landskab og miljø. 2.3 Inddragelse af offentlighed Hedensted Kommune har foretaget nabohøring samt partshøring af ejere af aftalearealerne. I forbindelse med nabohøring er der modtaget 10 høringssvar. Disse omhandlede lugt, fluer, placering, trafik, møddingsplads og gylletank, udnyttelsesfrist, mandskabsforhold, jordvold m.fl. Der er foretaget ændringer i forhold udnyttelsesfristen, hvilket har medført ændringer i afgørelsen i forhold til udkast til miljøgodkendelsen af 1. maj 2014 i afsnit og Ejer af ejendommen: Rasmus Brund Nielsen og Sanne Østergaard, Lhombrevej 1, 7150 Barrit. Driftsansvarlig: Torben Jensen, Lykkevej 6, 7150 Barrit Ejere af aftalearealer på følgende adresser: Triax A/S, Bjørnkærvej 3, 8783 Hornsyld Palle Rode Nikolajsen, Hornum Østermarksvej 5, 8783 Hornsyld Naboer på følgende adresser: (pr. 12. marts 2014) Henning Johansen, Skulsballevej 8, 7150 Barrit Lone Nørup Juel og Stig Juel Larsen, Skulsballevej 9, 7150 Barrit Kjeld Erik Sørensen, Skulsballevej 2, 7150 Barrit Søren Østergaard-Hansen, Skulsballevej 13, 7140 Stouby (samme ejer Skulsballevej 11) Kim Rex Bengtsson og Marianne Dam Hansen, Skulsballevej 4, 7150 Barrit Bjarne Korsgård og Anne Marie Bull Jensen, Kirkebro 15, 7150 Barrit Henrik Aagaard Johansen, Kirkebro 11, 7150 Barrit Bjarne Olsen og Anne-Grethe Nygaard Holst, Skulsballevej 7, 7150 Barrit 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 7

8 Bodil Toftdal Pedersen og Hans Clemens Sørensen, Skulsballevej 5, 7150 Barrit Lars Yding og Line Laugesen, Skulsballevej 3, 7150 Barrit Maibritt Davidsen, Kirkebro 13, 7150 Barrit Karl Røjkjær Rasmussen, Serupsvej 1, 7150 Barrit Bente Marianne og Kai Elstrup Fabricius, Lhombrevej 2, 7150 Barrit Jørn Marius Hansen, Kirkebro 9, 7150 Barrit Jacob Weise og Anja Sivebæk Christensen, Kirkebro 7, 7150 Barrit Klaus Hansen og Karina Guldbrandt, Kirkebro 20, 7150 Barrit Per Rejnholt Hansen, Kirkebro 18, 7150 Barrit Tina Winther, Kirkebro 16, 7150 Barrit Kirsten Birgitte Moelhede Bomholt, Agernhavevej 118, 7000 Fredercia (ejer af Kirkebro 14) Ingvard Bie, Serupsvej 11, 7150 Barrit (ejer af matrikel nord for matr. nr. 21 a Breth by, Breth) Just Kristensen, Sanatorievej 8, 7140 Stouby (ejer af matrikel nord for matr. nr. 21 a Breth by, Breth) Flemming Fynbo Larsen, Barrit Langgade 121, 7150 Barrit (ejer af matrikel øst for matr. nr. 21 a Breth by, Breth) Orientering Haderslev Stift, kmhad@km.dk Hedensted Kommunes afgørelse offentliggøres på Kommunes hjemmeside den 6. juni juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 8

9 3. VILKÅR 3.1 Generelle forhold 1. Godkendelsen omfatter en årsproduktion på maksimalt 4200 årstæver i mink, svarende til 123,5 dyreenheder. 2. Ejendommen, herunder stalde, bygninger m.v., og dens omgivelser skal renholdes således, at der ikke forekommer væsentlige gener udenfor ejendommens skel i form af røg, støv, ilde lugt eller uhygiejniske forhold, som ifølge Kommunens vurdering kan karakteriseres som væsentlig. 3. Ændringer i ejerforhold/driftsansvarlig skal meddeles til miljøtilsynsmyndigheden. 3.2 Anlæg Gødningsproduktion og håndtering 4. Ved udbringning af flydende gødning skal der anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb således, at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt skal påfyldning foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning. Pladsen skal rengøres umiddelbart efter, at en periode med daglig påfyldning er afsluttet. 5. Pumpning, omrøring og flytning af flydende gødning skal så vidt muligt foregå på hverdage. 6. Tømning af gyllerender skal ske under hensyntagen til omkringboende Ammoniakreducerende tiltag 7. Der skal etableres gødningsrender med minimum 36 cm s indre bredde. 8. Der skal foretages udmugning minimum 2 gange om ugen. Der må forløbe højst 4 døgn mellem to tømninger. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkter for tømningerne. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning udelades. 9. På hele minkfarmen må der i foderet i ugerne som et gennemsnit maksimalt være 31 % protein af OE 6. Ansøger skal dokumentere procentsatsen med en produktionsplan fra leverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 10. Der skal tilføres halm ad libitum til minkhulerne. 11. Der skal etableres fast overdækning på gylletank. Overdækningen skal være lukket, når der ikke sker fraførelse fra tanken. Såfremt overdækningen går i stykker, skal denne straks repareres Støj og skadedyr 12. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Skadedyrlaboratoriet foreskrevne retningslinjer 7 for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme. 6 OE er Omsættelig Energi 7 Vejledningen kan hentes på se vejledninger 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 9

10 13. Logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse og logbog med angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. Logbøger skal kunne fremvises for en sammenhængende periode af tre år. 14. Halm, der har været anvendt i produktionen, skal opbevares på møddingsplads og skal være overdækket. 15. Materialer, eksempelvis tomme bure, der opmagasineres, skal være rengjorte, således at der ikke kan ske udvikling af fluegener. 16. Ejendommen skal ved ibrugtagning, dvs. efter første etape af byggeriet er færdigt, have en handlingsplan for fluebekæmpelse. Planen skal fremsendes til kommunen, og efterleves af driftsansvarlige. 17. Husdyrbrugets støjbelastning, målt udendørs som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a), målt ved nærmeste skel til nabobeboelse må ikke overstige følgende grænseværdier: Dagperiode Tidsrum, kl. Støjniveau Man fredag Lørdag Lørdag Søn og helligdage Aftenperiode Alle dage Natperiode Alle dage db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) Støjens spidsværdier må ikke overstige 55 db(a) om natten. Støjgennemsnit skal regnes ifølge vejledningen 8. Normal kørsel med traktor og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af støjgrænserne. 18. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal husdyrbruget, for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes. Støjmålinger skal foretages på et tidspunkt, hvor husdyrbrugets aktiviteter svarer til maksimal drift, og foretages i punkter, der forinden er aftalt med kommunen. Støjmålinger og beregninger skal udføres af et akkrediteret firma eller certificeret person i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger 6/1984 og 5/1993. Dokumentation kan højst forlanges udført én gang årligt. Rapporten skal sendes til kommunen senest 1 måned efter målingerne/beregninger er foretaget Affald og kemikalier 19. Farligt affald 9 og kemikalier skal til enhver tid opbevares miljømæssigt forsvarligt, således at der ikke opstår fare for forurening af jord og grundvand. Det vil sige forsvarligt emballeret, under tag, på fast, tæt bund uden mulighed for spild til kloak, jord, vandløb eller grundvand. 8 Vejledning fra Miljøstyrelsen, Ekstern støj fra virksomheder, 5/ Regulativ for erhvervsaffald kan ses på Teknik & Miljø - affald 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 10

11 20. Der må maksimalt opbevares 200 l spildolie på ejendommen. I nærheden af olie- og kemikalieaffald skal der altid være sugemateriale til opsamling af evt. spild. Brugt opsamlingsmateriale skal opbevares og håndteres som farligt affald Spildevand 21. Vask af maskiner, lastbiler og anden materiel skal ske på befæstet vaskeplads med afløb til beholder. Der skal efter endt brug ske rengøring af pladsen Driftsforstyrrelser og uheld 22. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget, som altid skal være opdateret og foreligge, så spild og andet ukontrolleret udslip af gylle og andre forurenende stoffer forebygges, og sådan at skadernes omfang, hvis der alligevel sker uheld, begrænses. Planen skal til enhver tid være ajourført og være tilgængelig på husdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienterede om beredskabsplanen. Planen skal være dækkende for det samlede anlæg og indsendes i forbindelse med byggetilladelse af etape 3 og igen ved ansøgning om de sidst anlagte haller. 3.3 Arealer Drift af arealer 23. Udbringning af husdyrgødning fra den godkendte minkproduktion på Skulsballevej 6, 7150 Barrit på 123,5 DE må alene ske på de i alt 96,56 ha udbringningsarealer, som fremgår af bilag 2. Der må tilføres kg N og kg P/år. 24. Udbringning af gødning fra produktionen på mark 12-0 må kun ske, når der er behov i forhold til overholdelse af harmonikravet Egenkontrol 25. Der skal føres driftsjournal af: vandforbrug, minimum hvert kvartal energiforbrug, minimum hvert kvartal Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 26. Hedensted Kommune kan kræve dokumentation for overholdelse af den godkendte produktion via gødningsregnskab, opgørelse til Dansk Pelsdyravl eller afregning fra Kopenhagen Fur. Kopier skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 14 dage efter, at kravet er meddelt virksomheden. 27. Dokumentation af foderets indhold af OE i ugerne i form af foderleverandørens produktionsplan skal til enhver tid være tilgængelig og kunne fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentation skal kunne fremvises for en sammenhængende periode af fem år. 28. Hedensted Kommune kan kræve dokumentation for vilkår omkring tildeling af gylle på arealer. Dokumentationen skal ske via gødningsregnskab samt gødnings- og markplan for i alt 5 år tilbage. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 11

12 3.5 Bedste tilgængelige teknologi/optimering 29. Husdyrbruget skal som minimum leve op til den redegørelse for anvendelse af BAT, som fremgår af afsnit Landskabsforhold 30. Minkfarmen skal udmatrikuleres i en selvstændig matrikel under hovedejendommen Skulsballevej 6, 7150 Barrit. 31. Placeringen af minkhallerne i landskabet skal ske på plateauer i landskabet efter foregående vurdering hos Kommunen. Minkhaller og gylletanken skal placeres så lavt i terrænet som muligt, se nærmere beskrivelse i afsnit Minkhallerne og øvrige bygninger skal opføres i mørkegrønne nuancer, som beskrevet i afsnit Beplantning rundt om minkfarmen: a. Skal være sammenhængende med den eksisterende beplantning mod vest i overensstemmelse med Pelsdyrbekendtgørelsens bestemmelser om læhegn, dog med undtagelse af afgangsveje til farmen. b. Skal bestå af højt- og hurtigvoksende hjemmehørende arter med en sluthøjde på minimum 4 meter. c. Skal mod vest ske ved at tætne det eksisterende læhegn efter pelsdyrbekendtgørelsens regler og etablere en mere varieret beplantning end den nuværende. 34. Der skal etableres et læhegn langs hele minkfarmens østlige og sydlige skel straks efter opførelse af de 2 østlige minkhaller og foderhus mod syd. 35. Beplantning og dermed udbygning af eksisterende læhegn mod vest skal ske straks efter færdiggørelse af de vestlige minkhaller. Det eksisterende læhegn må ikke beskadiges i forbindelse med byggeriet. Beplantning mod nord skal ske senest 1 år efter byggeriet er færdigt. 3.7 Driftsophør 36. I tilfælde af virksomhedens lukning, skal miljømyndigheden senest 1 måned efter at beslutning herom er taget, have modtaget en plan for nedlukning og afvikling af anlæg samt rydning af arealet. Såfremt planen ikke sikrer, at arealet efterlades i en tilfredsstillende miljømæssig tilstand, kan Hedensted Kommune forlange planen ændret. 37. Senest 3 år efter husdyrbrugets ophør skal overflødiggjorte bygninger og bygningsdele være nedrevet. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 12

13 4. VURDERING Nedenstående miljøvurderinger danner grundlag for de vilkår, der er stillet i nærværende godkendelse. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det indsendte ansøgningsmateriale, der blev indsendt første gang den 13. november 2012 og senest ved fornyet behandling af ansøgning efter hjemvisning fra Natur- & Miljøklagenævnet den 28. April 2014 (version 2) samt supplerende oplysninger. Kortmateriale er indsendt i forbindelse med ansøgningsmaterialet, som kommunen afgjorde med et afslag den 3. januar Vurderingerne skal belyse, om de virkemidler, der er planlagt til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningsmaterialet, opfylder kravet om anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Ydermere skal vurderingerne belyse, hvilke konsekvenser den ansøgte udvidelse vil kunne forventes at have på omgivelserne. 4.1 Generelle forhold Ansøger og ejerforhold Husdyrproduktionen etableres på matr. nr. 21 a Breth By, Barrit. Ejendommen er ejet af Rasmus Brund Nielsen & Sanne Østergaard Nielsen, Lhombrevej 1, 7150 Barrit. Torben Glassau Jensen, Lykkevej 6, 7150 Barrit er driftsansvarlig for produktionen. Torben Jensen tinglyser et lejemål for den del af matriklen, som anvendes til minkfarm samt beboelsen. Der er stillet vilkår om, at minkfarmen skal udmatrikuleres, hvilket betyder, at minkfarmen får eget matrikelnummer, som tilknyttes hovedejendommen Skulsballevej 6. Lovgivningen rummer ikke mulighed for, at der kan tilknyttes en selvstændig beboelsesejendom til minkfarmen. Torben Jensen driver desuden en minkfarm på Sverrigsvej 15, 7130 Juelsminde Afstandskrav Ejendommen er beliggende i det åbne land uden samlet bebyggelse og byzone i umiddelbar nærhed. Sydvest og øst for ejendommen ligger tre nabobeboelser, hhv. ca. 205 m, 215 m og 280 m fra minkhallerne, jf. bilag til ansøgningsmaterialet. Nedenfor er skema (tabel 1) med afstandskrav, som det er angivet i ansøgningen. Husdyrproduktionen ligger ca. 1,2 km nord for nærmeste byzone, som er Barrit By. Nærmeste samlede bebyggelse er Breth, som med udgangspunkt fra Kirkebro 9 kan danne en samlet bebyggelse 10. Der er en samlet bebyggelse længere mod nord ved Lhombrevej, men denne ligger lidt længere væk. Nærmeste bolig er Skulsballevej 8, som ligger 205 m fra nærmeste projekterede minkhal. Afstandskravet er 100 m. Situationsplan og afstande over det ansøgte projekt ses af bilag 1A/1B. Alle afstande i Pelsdyrbekendtgørelsen 11 og Husdyrloven er overholdt. Ansøger bemærker i forhold til afstandskrav til dræn og grøft, at der ikke er kendskab til dræn på det projekterede areal, hvor minkfarmen etableres. Konstateres der dræn under udgravning til ny byggeri, vil disse blive ført uden om farmen i en afstand af min. 15 m fra minkhaller, møddingsplads og gylletank. 10 Samlet bebyggelse er defineret af 8 enkelt boligere uden landbrugspligt beliggende indenfor en radius af 200 m regnet fra en af boligerne. 11 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om pelsdyrfarme 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 13

14 Tabel 1. Afstandskrav fra minkproduktionen på Skulsballevej 6. Lovkrav, minimum Faktisk afstand 1 Enkelt (Skulsballevej 11) /fælles 25/50 m 340 m/ 2,0 km vandindvinding (Vrigsted Vandværk) Vandløb mod syd/ vandløb mod øst/sø 15 m 220 m / 105 m / 125 m Offentlig vej 15 m 220 m Beboelse på ejendommen 15 m 35 m Naboskel, Skulsballevej 13 (mark) 5 m 2 5 m Nabobeboelse uden landbrugspligt 100 m m Skulsballevej 8 fra minkhal Nabobeboelse uden landbrugspligt 100 m m Skulsballevej 2 fra minkhal Nabobeboelse med landbrugspligt, 50 m m Skulsballevej 9 fra minkhal Samlet bebyggelse, Breth 200 m m Byzone, Barrit 200 m m 1 Cirka afstand målt fra tætteste beliggende minkhal, såfremt andet er nævnt. 2 Afstandskrav, jf. Pelsdyrbekendtgørelsen Beskrivelse af dyrehold Der er ingen husdyrproduktion på Skulsballevej 6. Tidligere var der en mindre svineproduktion. Den fremtidige produktion på tæver svarende til 123,5 DE foregår i nye minkhaller. Der er ingen biaktiviteter på ejendommen. Årshjulet i en minkproduktion er: I januar forberedes tæverne til parring, og primo marts parres de. I slutningen af marts og frem til midten af april gøres der klar til hvalpe, og fra midten af april og frem til starten af maj passes hvalpene og tæverne sammen. I løbet af foråret pelses hanner og goldtæver. Hvalpe flyttes til separate bure omkring 1. juli. I midten af november påbegyndes pelsningen, som gerne skulle være overstået op til jul, således at tæverne igen er klar til at blive forberedt til parring fra starten af januar. Så snart godkendelse foreligger, vil byggeriet gå i gang. Ansøger har ønsket at få 5 år til at opføre de ti haller. Efter høringsperioden af udkast til miljøgodkendelsen har Hedensted Kommune vurderet, at afgørelsen kan meddeles med en udnyttelsesfrist på 2 år. Definitionen af udnyttelsesfrist fremgår af Miljøstyrelsens WIKI vejledning 12 samt afgørelser fra Natur- & Miljøklagenævnet, hvor spørgsmålet om udnyttelsesfrist er behandlet. Ansøger har tidligere oplyst, at: Byggeriet foretages etapevis over en 5 årig periode. Den fulde produktion med tæver forventes opnået senest 5 år efter godkendelse. Byggeperioden skal afkortes som følge af et krav om en udnyttelsesfrist på 2 år. Starttidspunkt for byggeriet forventes at være efterår Starttidspunkt for driften forventes at være sommer Anlæg Beskrivelse af staldindretning mm. Der ansøges om etablering af i alt 10 lukkede minkhaller alle med 4 rækker bure, dvs. 4 minkhaller à 1000 m 2, 4 minkhaller à 1830 m 2, 1 minkhal à 1650 m 2 og 1 minkhal à 600 m 2 i alt m 2. Desuden ny foderhus på 240 m 2, som indrettes juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 14

15 med pelsrum og velfærdsrum. Der vil opsættes 2 fodersiloer udenfor på østgavlen af foderhus. Hver silo er 4 m 3. Ny halmhus 180 m 2 for strøelse til mink. Ny møddingsplads på 300 m 2 og ny gylletank på m 3. Halmhus på 180 m 2 for strøelse til mink vil opføres nord for minkhallerne mellem selve ejendommens eksisterende bygninger og minkhallerne. Minkhallerne er 10 m brede og med 4 rk. minkbure. De 4 haller på m 2 er 100 m lange, 4 minkhaller på m 2 er 183 m lange, minkhallen på m 2 er 165 m lang og minkhallen på 60 m 2 er 60 m lang. Beliggenheden af minkhallerne og afstande mellem haller fremgår af bilag 5. Foderet bliver opbevaret i fodersilo inde i foderhus. Minkfoder opbevares i tæt silo på betongulv med afløb til pumpebrønd og derfra til opbevaring i gylletank. Byggeriets etaper Ansøger har oprindelig ønsket at opføre minkproduktionen over 5 år. Dette er dog ikke muligt, hvormed den nedenfor angivne tidsplan skal ske indenfor udnyttelsesfristen på 2 år. Der bygges minkhaller fra øst mod vest. Etape 1 inden for 1 år fra godkendelse omfatter 2 korte minkhaller og foderhus. Etape 2 inden for 2 år fra godkendelse omfatter 2 korte minkhaller, gylletank og møddingsplads. Etape 3 inden for 3 år fra godkendelse omfatter 2 lange minkhaller. Etape 4 inden for 4 år fra godkendelse omfatter 2 lange minkhaller Etape 5 inden for 5 år fra godkendelse omfatter de resterende 2 minkhaller og halmhus. Beskrivelse af brug af eksisterende bygninger Tidligere malkestald vil blive anvendt midlertidig til velfærdsrum og opbevaring af skind. Tidligere maskinhus vil have funktion som halmhus. Gyllebeholderen på ejendommen vil blive synet og anvendt som buffertank i starten. Tidligere møddingsplads, øst for malkestald, vil blive synet og anvendt til møddingsplads til halm fra burene i opstartsperiode. Afløb er i eksisterende gyllebeholder, som vil blive synet, jævnfør ovenstående. Det er ikke hensigtsmæssigt for selve driften at skulle anvende de eksisterende bygninger, møddingsplads og gyllebeholder fremadrettet på grund af deres placering og størrelse i forhold til det konkrete behov. Erhvervsmæssig nødvendighed af byggeriet Produktionens størrelse er valgt til i alt tæver. Ved nyetablering skal der investeres i produktionsenheder som gyllebeholder, møddingsplads, foderopbevaring, halmhus og renovering af maskinhal mm. For at produktionen er økonomisk rentabel og giver arbejdstimer og mulighed for yderligere beskæftigelse, skal den have minimum ovenstående størrelse. Hallerne er tegnet ud fra minimumskravene i Pelsdyrbekendtgørelsen og med god vendeplads i enderne, dvs. 4 meter. En minktæve føder i gennemsnit 5,5 hvalpe, men det kan variere afhængig af bl.a. farvetype og produktionssystem. Bekendtgørelsen om beskyttelse af pels- 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 15

16 dyr 13 angiver bl.a., at tæver med hvalpe kun må placeres i hvert andet bur i en særlig periode, og at der højst må være to ungdyr pr. burrum. I burrums pladser regnes der normalt med 3,25-4 burrum pr. årstæve. Der kan således maksimal godkendes årstæver * 4 = burrum. Ansøger har valgt at opføre minkhallerne med burrum med plads til 2 mink. Det er muligt at anvende burrum med plads til 4 burrum. I etagebure vil der på samme plads, regnet i længden af en minkhal, således kunne være næsten dobbelt så mange mink. Det er generelt vanskeligere at have flere mink end to til at gå sammen. Sammensætningen af mink i burene er af stor betydning for at sikre, at minkene ikke slås. Dyrevelfærdsmæssigt vurderer ansøger, at etagebure ikke er så gode som 2-burrums bure. Hvert fag i minkhallen (2,06 m bredt) har 6 burrum med gennemsnitlig plads til 1,5 årstæve (1 årstæve = 1 tæve, hvalpe, en andel af 1 han og andel af goldtæver). Ansøger har redegjort for, at der i de forskellige haller vil være plads til i alt burrum. Der vil være 44 fag i de 4 minkhaller, som er 100 m lange, svarende til burrum. Der vil være 83 fag i de 4 minkhaller, som er 183 m lange, svarende til burrum. Der vil være 74 fag i den minkhal, som er 165 m lang, svarende til burrum. Der vil være 25 fag i den minkhal, som er 60 m lang, svarende til 600 burrum. Dvs. der vil være 3,5 burrum pr. minktæve. Herved opføres der et antal minkhaller, som produktionsmæssigt passer til produktionstilladelsen. I afsnit 4.6 er en vurdering af anlæggets placering på matriklen og en beskrivelse af byggeriets udseende samt beplantning Driftsforstyrrelser og uheld Driftsforstyrrelser og uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normaldriften er følgende: Revnet gyllebeholder, eller andet uheld med eller ved gyllebeholderen, herunder f.eks. beskadigelse af gyllebeholderen ved strejfen eller påkørsel, eller på anden måde ved lækage eller overløb, der vil medføre udsivning af gylle. Olie/kemi Brand Pumpning af gylle foregår under opsyn. Hver 10 år kontrolleres gylletanke af en autoriseret beholderkontrollør. Minimum en gang om året kontrollerer landmanden gylletanke visuelt for evt. kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade kontaktes leverandør af gylletank for udbedring af skaden. Fra ny gylletank er der ca. 170 m til vandløb beliggende mod øst. Ansøger har oplyst at vandløbet ikke er regelmæssigt vandførende. Der er en svag hældning fra gylletank til vandløb mod sydøst. En vejgrøft langs med Skulsballevej er oplyst at være regelmæssig vandførende, som via en vejunderføring i lukket rør på ca. 150 m har direkte forbindelse til vandløb mellem Skulsballevej 9 og 13. I forbindelse med gylleudslip eller spild af større mængder gylle ved tanken vil der ikke være risiko for, at gyllen løber i denne grøft, da terrænet er svagt hældende mod sydøst. Der er ca. 185 m fra gylletank til grøften. Ved evt. gylleudslip vil omfanget blive forsøgt minimeret ved opsætning af bigballer og/eller etablering af jordvolde. Gylleudslusning kan være årsag til alvorlige ulykker, fordi der frigives svovlbrinte. 13 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr, bekendtgørelse nr af 22. december juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 16

17 Dieselolietanke placeres på fast beton gulv i foderhus uden afløb og med sokkelkant, som forhindrer udløb på jord. Der er savsmuld i foderhus, som kan udspredes og opsuge evt. spild. Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan for anlægget, hvor der er beskrevet at være opsat brandslukkere på anlægget. I projekteringen af minkproduktionen er der etableret et 10 m bredt brandbælte på langs gennem minkfarmen. Beredskabsplanen vil ligeledes indeholde handling og materiel til minimering af skadens omfang i forbindelse med spild af olie og udslip/uheld med gylle. For at sikre gode interne transportveje og gode tilkørselsforhold for slukningskøretøjer i tilfælde af brand, etableres en afstand på 10 m fra bestående træbeplantning syd for eks. ejendom til nye minkhaller. Ved driftsuheld, hvor der er sket, eller hvor der er fare for en større forurening af omgivelserne, eller ved brand, indbrud, undslupne mink osv., vil alarmcentralen straks blive kontaktet på tlf.: 112. Der vil være fast to gange dagligt opsyn med hele driftsanlægget og dyrene, og der er flere ansatte på arbejde hver dag, hvorved eventuelle problemer og uheld formodentligt vil blive opdaget i tide. Vurdering Kommunen vurderer, at der med de stillede vilkår om udarbejdelse af beredskabsplan og ansøgers egen oplysning om handling i forbindelse med eks. gylleuheld samt øvrig redegørelse omkring driftsforstyrrelser, bliver taget tilstrækkelige forholdsregler til, at risikoen for uheld er minimeret. Vandløb ligger i en sådan afstand fra gylletanken og med det pågældende terræn vil der ikke være risiko for transport af gylle til vandløbssystemet Gødningsproduktion- og håndtering Produktion af husdyrgødning Der er i ansøgt drift en gylleproduktion på 4200 x 0,62 m 3 = m 3. Der tilløber overfladevand fra møddingsplads på 210 m 3 (300 m 2 * 0,7 m 3 ) og vaskevand fra fodersilo og vask af fodervogn på ca. 50 m 3. Der produceres i alt ( m 3 ) 2864 m 3. Der produceres en ukendt mængde halm fra redekasser og under bure. Kopenhagen Fur angiver, at der anvendes kg halm pr. årstæve/år. Mængden af halm tildeles efter ad libitum. Halmen skal håndteres som fast gødning, idet denne ikke er komposteret. Opbevaringskapacitet Der opføres en ny gyllebeholder på 3000 m 3. Derudover er der angivet, at den nuværende beholder på 165 m 3 vil anvendes i mindre grad til 5 % af gødningen i ansøgt drift. Med den nye gyllebeholder vil der være opbevaringskapacitet på 3165 m 3. Med en produktion på 2864 m 3 er over 1 års opbevaringskapacitet. Størrelsen af projekterede møddingsplads er 300 m 2. Denne kapacitet vurderes at være tilstrækkelig, da halm/gødning brænder sammen (formulder) ved lagring. Den eksisterende gyllebeholder på ejendommen er registreret til at være 165 m 3. Der skal i forbindelse med opstarten af minkproduktionen kunne fremvises doku- 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 17

18 mentation for tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Da dette er lovfastsat via husdyrgødningsbekendtgørelsen 14, stilles der ikke vilkår om et sådant forhold. Størrelsen på eksisterende møddingsplads er ikke nøjagtig kendt af Kommunen, men er tidligere registreret til at være 200 m 2. Gødningshåndtering Gyllesystemet er med bagskylsanlæg, som er udstyret med to pumper. Den ene pumpe (bagskylspumpen) er placeret på gyllebeholderen på et hæve/sænke wire system, således der via et trykrør pumpes tynd gylle til enden af et jordrør. Jordrøret er forbundet med gødningsrenderne under burene via faldstammer, og de har fald frem mod en tør opstillet pumpe. Efterhånden som renderne tømmes via faldstammen til jordrøret, vil gyllestrømmen fra bagskylspumpen skylle gyllen til den opstillede pumpe. Umiddelbart før den opstillede pumpe er der placeret en ekstra faldstamme, hvori der er installeret to elektroder af forskellig længde samt en svømmer. Når gyllen når op over de to elektroder, sker der en kortslutning, og en styrestrøm bevirker, at gyllen bliver pumpet videre til gyllebeholderen. Når gyllen igen er under elektroderne, stopper denne pumpe igen. Hvis den opstillede pumpe af en eller anden grund ikke skulle starte, sikrer svømmeren, at bagskylspumpen stopper. Kort med gylleledninger findes i bilag 4. Udslusning af gyllen sker to gange om ugen på tidspunkter, hvor det vurderes at være til mindst gene for naboer mod syd og øst. I forbindelse med tømning af render kan der forekomme en kortvarig lugtemission. Denne søges nedbragt ved at tømning af gyllerender sker i dagtimerne og i én arbejdsgang. Gyllen suges op i gyllevogn af en fastmonteret sugekran. Kranen kan kun aktiveres ved tilstedeværelse, og har returløb, dvs. når vognen er fuld vil overskydende gylle løbe tilbage i gylletanken, hvorfor risikoen for spild af gylle er minimeret. Fast gødning, som i mindre mængder falder ved siden af gyllerender fra enkelte mink, skovles op i renden i forbindelse med udmugning eller lægges på møddingspladsen. Halm fra redekasser og halm fra under bure lægges på møddingspladsen. Møddingspladsen overdækkes med lufttæt materiale ifølge de gældende regler. Tømning af gylletank sker i foråret over 2 dage. Gylle køres fra ejendommen med traktor og gyllevogn til de omkringliggende arealer. Såfremt der udbringes gylle om efteråret til raps, vil tanken blive omrørt igen, og der vil køres en mindre mængde gylle ud. Vurdering Det vurderes, at der med de oplyste mængder af produceret gødning er tilstrækkelig med opbevaringskapacitet i ejendommens gyllebeholder, når denne opføres. Indtil da skal ansøger overholde husdyrgødningsbekendtgørelsens regler derom. Der er stillet vilkår til gødningshåndteringen på ejendommen, bl.a. vilkår til håndtering af gødning i forbindelse med påfyldning samt tømning af gyllerender under hensyntagen til naboer. 14 Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 18

19 Det er således Hedensted Kommunes vurdering, at gødningshåndteringen opfylder gældende regler, og at det ikke er nogen væsentlig risiko for forurening ved de anvendte metoder Ammoniak Ammoniakfordampningen fra anlægget (stald og lager), Skulsballevej 6, 7150 Barrit er i ansøgt drift ifølge husdyrgodkendelse.dk på 4011 kg N pr. år. Generelt ammoniakreduktionskrav Husdyrbruget er med ansøgningen om miljøgodkendelse omfattet af et generelt krav om ammoniakreduktion fra stald og lager i forhold til bedste staldsystem, med normtal 2011/2012 som udgangspunkt. Da ansøgningen i første omgang blev indsendt i 2012 er reduktionskravet på 30 %. Ifølge husdyrgodkendelse.dk er kravet overopfyldt med en reduktion af ammoniak på yderligere 861 kg N/år. Der er anvendt følgende tiltag: Der opsættes gødningsrender på minimum 36 cm i indre bredde. Der foretages udmugning minimum 2 gange om ugen. Der tilføres halm ad libitum. Foderets indhold af protein er maksimalt 31 % protein i % af OU i ugerne Ny gylletank overdækkes med fast overdækning. Ny gylletank er overdækket og placeret ca. 222 m fra nærmeste nabobeboelse, hvilket medfører krav om overdækning af gylletanke, da nye gyllebeholdere på minkfarme placeret indenfor 300 m fra nærmeste nabobeboelse skal have fast overdækning, ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ansøger har valgt at ansøge om gødningsrender på minimum 36 cm, hvilket er et krav i forhold til opfyldelse af BAT, se afsnit 4.5. Total ammoniakemission fra stald og lager er ifølge Vejledning om pelsdyrfarme 1,65 kg N/årstæve. Kravet om opfangning af ammoniak opfyldes, når en af 10 referencekombinationer i pelsdyrvejledningen 15 (flextabellen) overholdes kombinationer af gyllerendens bredde, udmugningshyppighed, halmtilførsel og % omsætteligt energi (OE), der stammer fra proteinindholdet i foder. Ifølge vejledningen til Husdyrloven 16 er ammoniakreducerende virkemidler på minkfarme: ændret rendebredde, tømningshyppighed, tilførsel af halm og reduktion af proteinindhold. I forhold til flextabellen og den deri valgte kombination kan anvendes følgende tiltag, som vil medføre ændring af ammoniakemissionen: 1 cm ændret rendebredde giver +/- 0,025 kg N mindre/større tab per årstæve Tømning af gyllerender 2 gang om ugen i forhold til 1 gang om uge giver 0,15 kg N/årstæve Tømning af gyllerender dagligt i forhold til 1 gang om ugen giver 0,3 kg N mindre pr. årstæve Tilførsel af halm ad libitum udover ingen krav til halm giver 0,1 kg N pr. årstæve Tilførsel af 0,2 kg halm udover halm ad libitum giver 0,05 kg N pr. årstæve For hver % mindre proteinindhold i % af OE 17 i ugerne giver 0,03 kg N pr. årstæve. Ansøger har i husdyrgodkendelse.dk i skema indsat Linje 6 som referencelinjen, som angiver: Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, ugentlig tømning. 15 Vejledning om pelsdyrfarme, 25. marts 2004, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. 16 Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen, Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 17 OE er Omsættelig Energi 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 19

20 Det er valget af linje og tilpasninger i forhold til denne, som danner baggrund for opnåelse af niveauet for ammoniakemissionen fra minkproduktionen. Ansøger har herefter indsat tilpasninger i forhold til den valgte referencelinje. Der er indsat 36 cm render og tømning af gyllerender 2 gange om ugen. Øvrige forhold er som referencelinjen. Effekt af overdækning af gylletank medfører en reduktion af ammoniak ifølge husdyrgodkendelse.dk på 145 kg N/år. Kvælstoffølsom natur For en række sårbare naturtyper er en gunstig bevaringstilstand forbundet med lave kvælstofværdier. Kvælstof, der deponeres fra luften (ammoniak), kan få disse næringsfattige naturtyper i en ugunstig bevaringstilstand, fordi hurtigvoksende arter udkonkurrerer de karakteristiske arter, der kræver næringsfattigt miljø. Ammoniaktab fra stalde, lagre, og tab i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er en af de væsentlige trusler mod næringsfattige naturtyper. I forbindelse med vurdering af husdyrbrugsanlæg gennem Husdyrloven foretages en konkret vurdering ud fra luftfoto på naturlokaliteter i nærheden af staldanlægget. Såfremt der vurderes at være grundlag for det, foretages besigtigelse af lokaliteten. Der vurderes på næringsfattige naturområders tålegrænse i henhold til kriterierne i bilag 3 til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Vurderingen sker i forhold til tilført kg kvælstof pr. år og den pågældende baggrundsbelastning. Vurderingen sker på naturområder som overdrev, hede, mose og skove. Der foretages altid en vurdering i forhold til naturtyper indenfor habitatområder i en afstand af 3 km fra staldanlægget. Baggrundsbelastningen Hedensted Kommune har efter forespørgsel hos DCE fået de specifikke tal for baggrundsbelastningen for 2012, opmålt i grid af 1 gange 1 km 18. Baggrundsbelastningen er gennemsnitlig set for den km², som Skulsballevej 6 ligger indenfor, på 15,8 kg N/ha/år 19. I denne værdi er der bl.a. taget højde for eksisterende husdyrproduktioner, naturområdetyper, ruhed, vindforhold mv. Kategori 1 natur - Habitatområde Der er ca. 4,5 km til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde: Natura 2000 område nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord, som rummer Habitatområde nr. 67 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 45. Natura2000 området er beliggende syd for ejendommen. I habitatområdet er den fremherskende naturtype Bøgeskov på muldbund og Bøgeskov på kalkholdig bund, som også er en del af udpegningsgrundlaget. Området (900 ha) består overvejende af skov, og størstedelen af skoven består af Bøgeskov på muld (over 80 %). Hovedparten af dette område er i gunstig bevaringsstatus og omkring 20 % er i ugunstig skovtilstand (klasse 3). For de øvrige skove gælder generelt at disse er i god til høj bevaringstilstand (klasse 1 og 2), hvor 1 er bedste 18 Model data har en opløsning på 5.6 km, dvs. der er ca 31 1kmx1km gridceller pr 5.6kmx5.6 km model gridcelle, og det er en gennemsnitdeposition for den pågældende grid celle, baseret på de forskellige overfladetyper/ruheder der er i cellen. 19 Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2013: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 85 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 20

21 bevaringstilstand ud af Tålegrænsen for naturtypen Bøgeskov på muldbund er kg N/ha/år. Der er ingen belastning fra staldanlægget i denne afstand. Kategori 2 natur Kategori 2 natur er nærmere bestemte 21 ammoniakfølsomme naturtyper, beliggende udenfor Internationale naturbeskyttelsesområder, fx større heder og overdrev. Nærmeste kategori 2 naturområde er et overdrev beliggende ca. 3,3 km mod syd. Kategori 3 natur Kategori 3 natur er ammoniakfølsom natur, der ikke er omfattet af kategori 1 eller 2, det vil jf. bekendtgørelsen sige 3-beskyttede 22 heder, moser, overdrev, samt ammoniakfølsomme skove, men ikke enge, søer og vandløb. Der er ingen kategori 3 natur indenfor 1 km fra anlægget. Ca. 1,1 km øst for det ansøgte ligger en mose, som på luftfoto primært fremstår som tilgroningsmose. Ca. 1 km sydvest for anlægget ligger et skovområde, som fremgår af de originale matrikelkort fra 1819, dvs. kategoriseret som gammel skov. Da der er tale om en nyetablering er totaldepositionen og merdepositionen i denne situation den samme. Dette gamle skovområde er nærmeste særlig værdifulde naturområde. Det er i forbindelse med tidligere indsendt ansøgning 23 beregnet i husdyrgodkendelse.dk, at ammoniakdepositionen i nærmeste mose beliggende 1,1 km øst for anlægget er 0,2 kg N/ha/år. Den maksimale tilladte merdeposition af ammoniak til kategori 3 natur er 1 kg N/ha/år. Denne vurderes således at være overholdt. Ligeledes vurderes kravet at være overholdt til skoven sydvest for anlægget, som har samme krav til merdeposition. Tålegrænsen 24 for moseområder er ifølge de harmoniserede tålegrænser kg N/ha/år og kg N/ha/år for overdrev. For tilgroningsmosen 1,1 km sydøst for anlægget vil tålegrænsen ligge i den høje ende af dette interval. Baggrundsbelastningen ligger omkring den nedre del af tålegrænseintervallet for naturtyperne. Med nærværende ejendoms påvirkning på naturområderne vurderes naturområdernes generelle tålegrænse ikke at blive overskredet. Søer, vandløb og enge mv. - ikke kategori-natur Indenfor 1000 meter fra det ansøgte anlæg ligger ligeledes otte 3-beskyttede vandhuller, 3-beskyttede vandløb, samt beskyttede engarealer beliggende i tilknytning til disse vandløb, se figur 1. Disse naturtyper hører ikke ind under kategori 3-natur, og der er således ingen krav til mer- eller totalbelastning af disse, men Naturbeskyttelseslovens 3 er dog stadig gældende. Søerne ligger mellem ca. 150 m og 1000 m fra anlægget; nærmeste eng og vandløb ligger ca. 540 m øst for anlægget. De nævnte søer/ vandhuller er belig- 20 Natura2000 planen *Skovene nord for Vejle Fjord Natura2000 område nr. 78, Habitatområde nr. 67 og Fuglebeskyttelsesområde nr Jf. bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 22 Natur beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven: Lovbek. nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse. 23 Ansøgning skema med en total ammoniakemission fra stald og lager på 5102 kg N/ha/år 24 Definition på tålegrænse: En kvantitativ vurdering af den belastning med et eller flere forurenende stoffer, hvorunder effekter på udvalgte følsomme elementer af natur og miljø ikke forekommer vurderet med den bedste nuværende viden Altså er en tålegrænse således et simpelt mål for et områdets følsomhed og bør primært ses som en erstatning for egentlig dosis-/effekt relationer. Manual vedr. Vejledning vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåren kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, Skov- og Naturstyrelsen, Jf. Harmoniserede tålegrænser. Opdatering af 15. december Findes på søg efter ammoniakmanual. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 21

22 gende i tilknytning til dyrkede arealer, og disse vurderes at være næringsrige, da de er beliggende i leret jord og dermed naturligt næringsrige og har en høj tålegrænse overfor kvælstofdeposition. Ansøger har ved tidligere ansøgning i husdyrgodkendelse.dk beregnet ammoniakdepositionen i nærmeste engområde 540 m øst for anlægget til at være 0,8 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur er også overholdt til den nærmeste eng, selvom beskyttelsesniveauet ikke er gældende. Den generelle tålegrænse for ferske enge er kg N/ha/år, jf. de harmoniserede tålegrænser. Figur 1. Naturområder omkring Skulsballevej 6. Artsdata Der er ikke kendskab til generelle artsdata og artsdata på Habitatdirektivets 26 bilag IV indenfor en afstand af 1 km fra anlægget. I tilknytning til et naturområde med eng, mose og sø 2,9 km sydsydvest for anlægget er der registreret Stor vandsalamander, som er på Habitatdirektivets bilag IV. Et område ca. 1,2 km sydvest for anlægget, Smedekær, er i hht. Kommuneplan 2009 et særlig værdifuldt naturområde, hvor der tidligere er registreret tætblomstret hullæbe, skovhullæbe, ægbladet fliglæbe, skov-gøgelilje og maj-gøgeurt, alle orkidéer, dvs. fredede. Det vil dog ikke kunne udelukkes, at der vil kunne være ikke-registrerede forekomster af bilag IV arter tættere på anlægget. Den store vandsalamander er udbredt over det meste af Danmark. Den yngler i solåbne vandhuller med rent 26 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med senere ændringer, artikel juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 22

23 vand. På den baggrund vurderes det, at den store vandsalamander vil kunne forekomme i og omkring vandhuller, der ligger indenfor 1000 meter fra anlægget. Trusler mod arten er tilgroning af levesteder gennem øget belastning med næringsstoffer, ødelæggelse af levestederne ved opfyldning eller dræning af vandhullerne. Såfremt artens tilstedeværelse registreres, vil dette indgå i miljøvurdering fremover. På baggrund af den beregnede totaldeposition 540 meter øst for anlægget (0,8 kg N/ha/år), vurderes ammoniakemissionen fra staldanlægget ikke væsentligt at påvirke levevilkår for registrerede arter mere end 1 km væk. Vurdering Hedensted kommune vurderer, at ammoniakreduktionskravet vil være overholdt med det i godkendelsen stillede vilkår til bredden af gødningsrender, udmugning i gødningsrender, halmtilførsel, proteinindholdet i foder og overdækning af ny gyllebeholder. Hedensted Kommune vurderer, at de lovfastsatte krav til ammoniakdeposition i naturområder er overholdt. På denne baggrund er det Kommunens vurdering, at hverken kategori 1, 2 eller 3 naturområder eller artsdata vil blive påvirket væsentligt af ammoniak ved etableringen af minkfarmen. Der er langt til Internationale Naturbeskyttelsesområder, hvormed det er vurderet, at der ikke er krav om at foretage miljøkonsekvensvurdering, jf. Habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj Lugt Lugtemissionen er beregnet i det digitale ansøgningssystem, ud fra oplysninger om den ansøgte husdyrproduktion. Lugtemission fra minkproduktioner reguleres pr. 28. februar 2014 såvel af afstandskrav i Pelsdyrbekendtgørelsen som lugtgeneafstande beregnet i husdyrgodkendelse.dk. For minkproduktioner er der pr. 28. februar 2014 fastsat lugtgeneafstande for rene minkproduktioner 27. Ved nyere lugtmålinger er der fundet, at en årstæve skal regnes med en lugtemission på 7 OU E /m 3. Tidligere blev lugtgeneafstande kun anvendt i en blandet produktion med mink og f.eks. svin. I disse tilfælde havde Miljøstyrelsen fastsat, at årstæver skal regnes med 6 OU E /m 3 pr. årstæve. Den ansøgte minkproduktion har ifølge husdyrgodkendelse.dk, skema 61538, en samlet lugtemission fra staldanlægget på OU E /m 3. Husdyrgodkendelse.dk beregner fortsat med 6 OU E /m 3 /årstæve. Ved en overslagsberegning svarer dette til OU E /m 3 for beregning med 7 OU E /m 3 /årstæve. Det er disse forudsætninger, som danner baggrund for de i tabel 2 nævnte geneafstande. Lugtgeneafstanden regnes i husdyrgodkendelse.dk fra centrum af det samlede staldanlæg regnet i forhold til antal tæver i de enkelte staldafsnit. Såfremt der er en jævn fordeling af mink i hallerne, vil en opdeling på minkhal niveau ikke være relevant. Den nugældende lugtemission er en midlertidig regulering, indtil der bliver foretaget nye og mere retvisende lugtmålinger fra minkproduktioner. Miljøstyrelsen har planlagt, at der skal foretages lugtmålinger på minkfarme gennem et helt år for at kunne angive, hvornår der kan regnes med den største lugtemission. Dette skyldes, at geneafstande beregner antal lugtenheder udfra det gennemsnitlige kg dyr på farmen på en varm sommerdag (maksimal belastning). Dette omregnes til en geneafstand, indenfor hvilken der kan forventes væsentlig lugtgener. Hermed sidestilles minkfarme med andre husdyrtyper i forhold til genepåvirkning mht. lugt. 27 Miljøstyrelsen WIKI vejledning Lugt fra pelsdyranlæg, 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 23

24 Minkproduktion har, som andre husdyrproduktioner, ikke en jævn fordeling af dyr over året. Der er flest kg dyr på farmen først i november måned, mens størrelsen af dyr i sommermånederne, hvor det må forventes, at lugtgenerne er størst, er noget mindre end i november. Lugtmålinger har endnu ikke klarlagt, om den maksimale lugtgene er mest afhængig af vejrforhold eller kg dyr på farmen. Miljøstyrelsens målinger er foretaget i oktober måned, og det blev fundet, at der er en større lugtgene end tidligere vurderet. Miljøstyrelsen har opdateret Husdyrgodkendelse.dk i forhold til ny viden. Grænseværdierne er forskellige i forhold til, i hvilket område naboer er bosiddende. I byzone er grænseværdien 5 odour units (OU E /m 3 ) 28, i samlet bebyggelse (8 enkelt boliger indenfor 200 m radius) 7 OU E /m 3 og enkelt bolig i landzone (uden landbrugspligt) 15 OU E /m 3. Landzone betegnes som landbrugets erhvervsområde, og ejendomme beliggende i landzone skal kunne tåle større lugtgener fra husdyrbrug end boliger beliggende i f.eks. byzone. Af tabel 2 fremgår at alle geneafstande beregnet med OU E /m 3 er overholdt. Geneafstandene er overholdt i forhold til enkelt bolig (uden landbrugspligt, Skulsballevej 8), samlet bebyggelse (Breth, syd) og byzone (Barrit). Denne beregning sker i forhold til centrum af staldanlægget. Den faktuelle afstand fra centrum af anlægget til nærmeste enkelt bolig er 313 m, jf. skema i husdyrgodkendelse.dk. Geneafstanden for nabobeboelse på 117 m, jf. tabel 2, er derfor overholdt. Afstanden til øvrige områder er hhv. 578 m til samlet bebyggelse og 1404 m til byzone, jf. skema i husdyrgodkendelse.dk. Der er ikke planlagt fremtidig byzone- eller sommerhusområde inden for den beregnede geneafstand for husdyrbruget. I tabel 2 er ukorrigeret geneafstand korrigeret for meremission på 7 OU E /m 3 i forhold til 6 OU E /m 3. Dette skyldes, at husdyrgodkendelse.dk pt. ikke regner med 7 OU E /m 3, men med 6 OU E /m 3. De beregnede geneafstande er en overslagsberegning af den nye lugtemission, og geneafstande i skema er ganget med 7/6 (skema angiver hhv. 300 m, 212 m og 117 m for geneafstand for de tre områder). Tabel 2. Tabel over beregnede geneafstande og vægtede gennemsnitsafstande. Ukorrigeret geneafstand 1 Beregnet Geneafstand 2 Geneafstand i nudrift 3 Vægtet gennemsnitsafstand fra stald 5 Til byzone 348 m Til samlet bebyggelse i landzone 247 m Til enkeltbolig 137 m Geneafstand i husdyrgodkendelse.dk skema ganget med 7/6 for at korrigere for resultat af nye lugtmålinger. 2 Geneafstand, hvor der er korrigeret for vindretning og kumulation. 3 Geneafstanden ved nudrift er den korrigerede geneafstand, som kan beregnes på baggrund af den husdyrproduktion, som er angivet under nudrift 4 Husdyrgodkendelse.dk beregner ikke yderligere på geneafstande og vægtede gennemsnitsafstande, når afstanden er større end 1,2 gange geneafstanden. 5 Den vægtede gennemsnitsafstand angiver den reelle, gennemsnitlige afstand mellem staldafsnittene og omboende (afstand fra ejendommens lugtcentrum) De fastsatte lugtgenekriterier tager udgangspunkt i en normalfordelingskoefficient på 95 %, hvilket angiver, at indenfor 95 % af tiden vil de angive lugtgenekriterier være overholdt. Dette skyldes, at der i fastsættelse af lugtgenekriterierne ikke 28 OU (odour units) er en international betegnelse for en lugtenhed. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 24

25 kan tages højde for ekstreme vind- og vejr forhold, som vil kunne medføre en påvirkning som er større end lugtgenekriteriets grænser. Som nævnt er de afstandskrav, som fremgår af Pelsdyrbekendtgørelsens 6 fortsat gældende og skal overholdes, jf. afsnit Det mest skærpende afstandskrav i forhold til genepåvirkning af omkringboende er gældende. Natur- og Miljøklagenævnet angiver, at lugt reguleres via afstandskrav i Pelsdyrbekendtgørelsen og Husdyrloven 29. Med den nye regulering pr. 28. februar 2014 skal geneafstande i tabel 2 ligeledes overholdes. De i lovgivningen fastsatte afstandskrav er gældende i forhold til vurdering af væsentlige gene. For nærværende miljøgodkendelse er afstandskravene i Pelsdyrbekendtgørelsen de mest restriktive i forhold til minimering af gener for naboer. Af figur 2 fremgår de afstandskrav, der er gældende i forhold til såvel Pelsdyrbekendtgørelsens krav som lugtgeneafstandene. Figur 2. Afstande i pelsdyrbekendtgørelsen og lugtgeneafstande i Husdyrloven. Signaturforklaring: Sort cirkel = Lugtgeneafstanden pr. 28. februar 2014 til nærmeste nabo regnet fra centrum af minkfarmen. Rød omkreds = = Afstandskrav til nabo på 100 m fra kant af minkfarm i pelsdyrbekendtgørelsen. Blå omkreds = Afstandskrav til byzone på 200 m fra kant af minkfarm i pelsdyrbekendtgørelsen. Grøn cirkel = Lugtgeneafstanden pr. 28. februar 2014 til byzone regnet fra centrum af minkfarmen. Natur- & Miljøklagenævnets afgørelse af 10. januar 2014 om hjemvisning af Hedensted Kommunes afslag til miljøgodkendelse af minkproduktion på Skulsballevej 6, 7150 Barrit af 3. maj 2013 blev begrundet i, at vurderingen citat: er kommunens afgørelse efter nævnets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad baseret på en konkret vurdering vedrørende de mulige lugtgener fra en minkproduktion på 29 Natur- & Miljøklagenævnets afgørelse NMK af 21. december juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 25

26 Skulsballevej 6 med det ansøgte dyrehold (4.200 årstæver) og den ansøgte placering af produktionsbygningerne, som et afslag på ansøgningen må forudsætte. Afgørelsen fastsætter således, at der skal foretages en konkret vurdering af lugtgener for det pågældende anlæg, dets ansøgte størrelse og placering. Den gældende lovgivning fastsætter rammer for væsentlige påvirkninger. Disse regler og vurderingskriterier fremgår af Husdyrloven, Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Pelsdyrbekendtgørelsen. Derudover fremgår af Husdyrlovens 19, stk. 2 at Kommunen skal foretage en vurdering i forhold til, citat: husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Vurdering Beskyttelsesniveauet, fastlagt i pelsdyrbekendtgørelsens 6 er overholdt med den ansøgte produktion. Desuden er afstandskravene i forhold til geneafstande for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 30 bilag 3 overholdt. Der er stillet vilkår til tømning af gødningsrender, omrøring af gylletank og krav om, at håndtering af gødning skal ske under hensyntagen til omgivelserne. Derudover er der stillet vilkår til egenkontrol for tømning af gødningsrender. Hedensted Kommune vurderer, at der på baggrund af minkfarmens indretning, ansøgningsmaterialets oplysninger omkring driften af minkfarmen samt de stillede vilkår til driften ikke er særlige forhold ved ejendommens produktion, som medfører, at der vil være lugtgener, som kan påvirke omgivelserne væsentligt. Kriterier for væsentlig lugtgener skal være forhold, som ligger udover den generelle regulering og skal ske på baggrund af konkrete forhold på anlægget og dennes omgivelser, dvs. forhold, som ikke er gældende på andre husdyrbrugstyper eller minkproduktioner. Hedensted Kommune vurderer, at afstandskravene i lovgivningen er overholdt, og at der ikke er konkrete eller særlige forhold vedrørende placering, størrelse og den oplyste driftsform, der kan medføre, at minkfarmen vil medføre væsentlige lugtgener for omkringboende Støj, støv, lys og skadedyr Støjkilder Der er ingen væsentlige støjkilder. Dyrene kan larme lidt bl.a. ved fodring. Der udover er der støj i forbindelse med transporter og rengøring. I foderhus er der en kompressor. Der forekommer larm fra dyrene dagligt og transport dagligt. Dyrene er placeret i lukkede minkhaller, hvorfor støj er reduceret væsentlig. Alle minkhaller rengøres en gang om året. Kompressor anvendes i forbindelse med pelsning i november og december måned samt lidt i forår. Desuden kortvarig i øvrige perioder. Kompressor er placeret indendørs, hvorfor støj er reduceret væsentlig. Lys Der er ingen større udendørs belysningsanlæg. Der etableres en sensorlampe ved foderhus, som tændes i forbindelse med aflæsning af foder i mørke timer. Der er naturlig belysning i minkhaller bortset fra 1 måned fra 20. marts til 20. april, hvor hvalpene fødes. Dette vurderes ikke at kunne ses udenfor hallerne. 30 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug og senere ændringer. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 26

27 Minkfarmens beliggenhed sammen med læbeplantning betyder, at der ikke er lysgener for omgivelserne. Skadedyr For at bekæmpe skadedyr, som kan være til gene for naboer og for selve ejendommen foretages regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørsarealerne samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddelige og renholdte. Der sprøjtes regelmæssigt med fluebekæmpelsesmiddel og ophænges limsnore mod fluer. Der udspredes Staldren under bure. Konstateres der i perioder øget antal fluer, øges hyppighed af sprøjtning mod fluer. Der foretages systematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler. Rottebekæmpelse foretages af den kommunale rottebekæmpelse. Ved mistanke om forekomst af rotter sker der anmeldelse til kommunen. Støv Der vurderes ikke at være større støvgener i forbindelse med den daglige drift på ejendommen. Der kan forekomme støv i forbindelse med håndtering af halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra ejendommen. Det vurderes, at driften i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. Minkfoder er vådfoder, hvorved der ingen risiko er for støvgener. Vurdering Kommunen vurderer, at husdyrbruget vil kunne overholde de generelle støjkrav til virksomheder i landzone ved normal aktivitet. På grund af afstanden til naboer er der dog stillet støjvilkår og egenkontrolvilkår omkring måling af støj, såfremt der vil være midlertidige støjende aktiviteter på ejendommen. I forbindelse med generel korrespondance og møde med nabogruppen i marts måned 2014 angav nabogruppen flere væsentlige gener i forhold til støj og skadedyr ved etablering af minkfarm på Skulsballevej 6. Flere af de angivne forhold er reguleret af diverse regelsæt indenfor miljø- og veterinærlovgivningen. Det er således ansøgers ansvar at påse overholdelse af denne. Med den ansøgte afstand til naboer og de gældende regler for drift og indretning af minkfarme vurderer Hedensted Kommune, at der ikke er forhold af en sådan karakter, som kan medføre, at minkfarmen ved den angivne placering, størrelse og udformning vil medføre væsentlige gener for omgivelserne. Der er fra nabogruppens side udtrykt særlig bekymring omkring fluegener, da dette er en kendt gene fra minkfarme. Den aktuelle drift af - og fluebekæmpelsesstrategi på en minkfarm er udslagsgivende for, hvorvidt der i nærområdet vil opleves væsentlige fluegener. Væsentlighedskriteriet bygger på, hvornår forhold er af en sådan karakter, at det ligger udover normdriften, da fluer ikke kan helt undgås ved et husdyrhold. For at sikre, at minkfarmen indrettes og drives under hensyntagen til omgivelserne, og særligt mht. fluegener, er der stillet vilkår til bekæmpelse af fluer efter Skadedyrslaboratoriets retningslinjer, handlingsplan for fluebekæmpelse samt egenkontrol vilkår i forhold til registrering af tiltag til minimering af fluegener, dvs. såvel gødningshåndtering som egentlig bekæmpelse. Derudover at halm anvendt i driften skal overdækkes og materialer som oplagres skal være rengjorte. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 27

28 Såfremt der som følge af driften vil opstå gener i forhold skadedyr, støj og støv vil forholdet reguleres i forbindelse med tilsyn på ejendommen. Den aktuelle bekæmpelse vil kontrolleres, og der vil evt. kunne træffes afgørelse om afhjælpende foranstaltning, såfremt tilsynsmyndigheden vurderer at forholdet er væsentlig, jf. vilkår 2. På baggrund af de stillede vilkår vurderes omkringboende således ikke at blive generet unødigt af støv, lys, rotter og fluer ved husdyrbrugets virke Affald, olie og kemikalier Døde dyr Døde dyr opbevares i fryser i foderhus, placering fremgår af bilag 1A. Døde dyr afhentes af DAKA ca. 3 gange pr. år. Pelsning foregår ikke på ejendommen, hvorfor døde kroppe herfra ikke opbevares på ejendommen. Dagrenovation fra produktion opbevares i container, og tømmes hver 14. dag af kommunal ordning. Affaldet håndteres, sorteres og opbevares i henhold til kommunens affaldsregulativ og afleveres på genbrugspladsen. Jernaffald afleveres til skrothandler. Kemikalier/pesticider/farligt affald Der er ingen markdrift i forbindelse med drift af minkfarmen, hvorfor der ikke opbevares pesticider på minkfarmen. Loppepulver og fluebekæmpelsesmidler m.v. opbevares utilgængelig for børn i foderhus. Medicin opbevares i køleskab i foderhus. Hvis der er medicinrester, afleveres det til dyrlæge/apotek. Det er dog sjældent der forekommer rester, da alt der indkøbes forventes brugt. Olie Dieselolie opbevares i foderhus i ny 1200 l dieseltank. Dieselolietanken placeres på fast beton gulv i foderhus uden afløb og med sokkelkant, som forhindre udløb på jord. Evt. spildolie opbevares i olietønde i foderhus uden afløb og med sokkelkant, som forhindrer udløb på jord. Der er savsmuld i foderhus som kan udspredes og opsuge evt. spild. Vurdering Hedensted Kommune vurderer, at husdyrbrugets håndtering af affald overholder lovgivningens krav og Hedensted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ mht. håndtering og opbevaring, hvormed der ikke er risiko for væsentlig påvirkning af miljøet. For at sikre, at risikoen for forurening fra opbevaret affald mindskes, er der stillet vilkår til opbevaring af farligt affald. Dieselolietanken overholder gældende regler for olietanke. Der vurderes derfor ikke at være væsentlig risiko forbundet med opbevaring af olie/diesel Spildevand og overfladevand Spildevand fra rengøring af bure, fodersilo og fodermaskine er anslået til at udgør 50 m 3. En del af møddingspladsen anvendes som vaskeplads. Spildevandet opbevares i gylletank. Der er ikke tagrender på minkfarmen, hvorfor alt tagvand udledes på jord. Ansøger har oplyst, at der ikke opsættes tagrender, hvormed Kommunens krav om forsinkelsesbassin ikke indtræder. Dette er i overensstemmelse med Vandplan 1.11 Lillebælt/Jylland, hvor der står angivet, at regnvand skal forsøges nedsives eller genanvendt på egen grund. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 28

29 Der er sanitært spildevand fra minkfarmen. Personale benytter toiletforhold i foderhus, hvor spildevandet opsamles i samletank eller spildevandet udledes via bundfæld-ningstank til vandløb, såfremt dette er muligt. Indtil toiletforhold etableres, benyttes toilet på ejendommen. Al spildevand fra rengøring af hvalpenet på møddingspladsen afledes til pumpebrønd. Fra fortank pumpes spildevand til gylletank. Vask af minkbure foregår i hallerne efter grundig fjernelse af foder og gødningsrester samt strøelse i og under bure. Vask af fodersilo og fodervogn vil foregå i foderhus. Spildevandet vil ledes til gylletank. Fortanken vil placeres ved gylletanken, hvortil fodervaskevand vil kunne pumpes. Vurdering Hedensted Kommune vurderer, at der ikke vil være væsentlig risiko for forurening af overfladevand i forbindelse med spildevandshåndteringen på ejendommen. De nye haller vil ikke påvirke vandløb, da der nedsives på stedet. Der er stillet vilkår om, at spildevand fra vask af maskiner skal afledes til opsamlingsbeholder og krav om rengøring af pladsen efter vask Transport Transporter med husdyrgødning foregår normalt i dagtimer på hverdage. Transporterne sker via Skulsballevej og ud mod Vejlevej. Der vil ikke være væsentlige støjgener for omgivelserne. I højsæson for udbringningen af husdyrgødning kan det være nødvendig med transporter i weekenden eller udenfor normal arbejdstid. Transport af gylle til arealer sker med traktor og gyllevogn. Transporter til marker igennem Hornsyld by, mark 12-0, Bjørnkærvej 6 foregår alene med lastbil på hverdage i normal arbejdstid. Transportveje til udbringningsarealer fremgår af bilag 3. Derudover er der et ukendt antal transporter med traktor og gødningsspreder i forbindelse med udbringning af fast gødning/halm fra møddingspladsen. Tabel 3 angiver antal forventede transporter. Tabel 3. Ansøgers opgørelse af antal forventede transporter til minkfarmen. Transportart Antal Minkgylle i gyllevogn 92 Minkgylle i lastbil 10 Brændstof 5 Levende dyr 15 Døde dyr 3 Indkøbt foder 243 Halm tilkørt til ejendommen 5 Affald 12 Fragt, div. 12 I alt 397 transporter. 397 Fodertransporter I perioden fra januar-februar sker der 3 ugentlige transporter med foder. I marts og frem til midten af april sker der 4 ugentlige fodertransporter. Fra midten af april til midten af maj stiger antallet af fodertransporter til 6 ugentlige transporter. Og fra midten af maj til december sker der 7 ugentlige fodertransporter. Aflæsningen af foderet tager ca. 20 minutters tid, så genen er meget tidsbegrænset. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 29

30 Gylletransporter To gange årligt tømmes gyllebeholderen. Dette planlægges at ske i en samlet periode, således at genen for naboer begrænses mest muligt. Transportveje Den eksisterende adgangsvej til ejendommen vil anvendes til al transport til og fra ejendommen. Der vil være indgangsveje til minkfarmen ved foderhus og lige syd for selve ejendommen, hvormed der vil være huller i beplantningen på disse steder. Transport til omkringliggende arealer vil såfremt det kan lade sig gøre ske ad markveje, således at der køres mindst muligt på offentlig vej. Der vil således være mindre end 92 gylletransporter med gyllevogn på Skulsballevej end angivet ovenfor, da dette tal angiver det samlede antal kørsler. Fast gødning/halm vil fortrinsvis udbringes på marker umiddelbart rundt om minkfarmen samt nord for minkfarmen. Der vil således være et begrænset antal transporter på offentlig vej med fast gødning. Ansøger vurderer ikke at kunne opgøre mængderne af fast gødning/halm, da halm gives ad libitum i minkhulerne. Materialet brænder sammen (formulder) på møddingspladsen i forbindelse med lagring, og mængden varierer således efter, hvor lang tid materialet har ligget på pladsen. Vurdering Det er Hedensted Kommunes vurdering, at transport til og fra husdyrbruget er indenfor rammerne af, hvad der kan forventes af et husdyrbrug af denne størrelse. Der køres gennem Breth til enkelte af udbringningsarealerne. Til et enkelt areal køres til Hornsyld by skal der ske kørsel med lukket lastbil, da afstanden er over 10 km. For at begrænse gener af gylleudbringning i bynære områder, er der stillet vilkår om, at marken kun anvendes, såfremt det er nødvendig for at have det krævede harmoniareal Energi- og vandforbrug Energi Der anvendes el primært i forbindelse med drikkevandsforsyning, skraberanlæg i render og pumpning af gylle. Elforbruget forventes at blive ca kwh pr. år. Der anvendes dieselolie/fyringsolie primært til frostsikring af vand samt motorfodervogn. Forbruget forventes at blive ca l/år. Energibesparende foranstaltninger: Se afsnit om BAT på energiforbrug. Vand Ejendommen vil blive tilsluttet Barrit Vandværk. Forbrug af vand på minkfarmen forventes at blive ca m 3 /år. Heraf forventes rengøringsvand til bure og rengøringsvand til fodersilo og fodermaskine at udgøre 50 m 3. Vandbesparende foranstaltninger Se afsnit om BAT på vandforbrug. Vurdering Det er kommunens vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille vilkår om at reducere energi- og vandforbrug yderligere. Der er dog stillet vilkår om opgørelse af disse, hvilket er et krav i forhold til opfyldelse af BAT. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 30

31 4.3 Arealer Drift af arealer Alle arealer er i ansøgningen angivet som gylleaftalearealer, se figur 3 og bilag 3. Der er anmeldt i alt 96,56 ha aftalearealer. Arealerne drives alle af Rasmus Brund Nielsen, som også er ejer af ejendommen Skulsballevej 6. Ejere af markerne er: Rasmus Brund Nielsen ejer markerne tilhørende Lhombrevej 1, Skulsballevej 6 og Bellevej 12. Dvs. mark nr. 1-0, 2-0 og Palle Rode Nikolajsen, Hornum Østermarksvej 5, 8783 Hornsyld ejer mark 3-0 og 4-0. Triax A/S, Bjørnkærvej 3, 8783 Hornsyld ejer mark Da denne mark er beliggende i byområde er der stillet vilkår om, at marken kun må anvendes, såfremt dette er strengt nødvendigt i forhold til at overholde harmonikrav. Figur 3. Oversigt over udbringningsarealer tilknyttet Skulsballevej 6 Jordbundstypen på udspredningsarealerne er ifølge DJF Geodata klassificeret som moræneler, JB6. Arealerne er ifølge ansøger ikke drænet. Med den ansøgte minkproduktion vil der tilføres i alt kg N og kg P til arealerne. Dyretrykket ved fuld produktion, 123,5 DE til gylleaftalearealer, vil medføre et harmoniforhold på 1,28 DE/ha. Harmonikravet på 1,4 DE/ha er således opfyldt. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 31

32 4.3.2 Hensyn til grundvand Ingen af ansøgers ejede udbringningsarealer ligger indenfor områder, som af Naturstyrelsen er udpeget som drikkevandsområder, særlige indvindingsområder eller indsatsområder ift. nitrat. Herved ligger arealerne ikke indenfor Hedensted Kommunes indsatsplan for beskyttelse af drikkevandsområder. Ejendommens arealer ligger ikke i indvindingsoplande for vandværker. Der ligger ikke vandboringer til vandværker tæt på arealerne. Mark 3-0 og 4-0 ligger i nærheden af enkelt indvinding til beboelse. Det vurderes, at disse placeringer medfører overholdelse af 25 meters afstandskrav til boringer 31, hvormed det vurderes, at risiko for forurening af boringen er tilstrækkeligt minimeret. Vurdering Det er Hedensted Kommunes vurdering, at de generelle regler om harmonikrav og gødningsnormer er tilstrækkelige til at beskytte grundvandet, og at grundvandet i Hornsyld/Barrit området ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af det konkrete projekt Hensyn til overfladevand Alle arealerne afvander enten via Rohden Å eller via Rosenvold, til Vejle Yderfjord. Overfladevand - vandløb Mark 1-0 og 2-0 grænser mod nord til et mindre, ikke målsat eller 3-beskyttet vandløb, der løber til Sparrebæk, og derfra via Lammebæk og Rohden Å til Vejle Yderfjord. Lammebæk er et værdifuldt fiskevandløb. Der er ikke registreret lavbund eller skrånende terræn ned til vandløbet. Mark 5-0 grænser direkte op til sø mod vest. Der er en mindre hældning mod søen. Opmærksomheden skal henledes til Husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 omkring overfladeafstrømning til søer og vandløb. Overfladevand - fosfor For at beskytte Natura 2000 områder 32 mod at bliver yderligere belastet af fosfor, har Miljøstyrelsen udpeget oplandsområder, som er særlig følsomme for forfor. Indenfor disse områder, er der skærpede krav til arealer med drænet lerjord og lavbundsarealer, på hvilke der er stor risiko for transport af fosfor til vandmiljøet. Her skal der ifølge lovgivningen stilles krav til fosforoverskuddet på marken. Udbringningsarealerne til Skulsballevej 6 afvander til Vejle Yderfjord og ligger således ikke i et område, der af Miljøstyrelsen er udpeget som opland til fosforfølsom Natura Med det angivne dyretryk på markerne vil der tilføres 43 kg P/ha. Med afgrøderne vil fjernes ca. 25 kg P/år, hvilket betyder, at nettotilførslen vil være 18 kg P/ha. Markerne tilhørende Skulsballevej 6, Lhombrevej 1 og Bellevej 10 har i 2009 modtaget spildevandsslam op til 90 kg P/ha. Kommunen har ikke kendskab til at arealerne tidligere har modtaget spildevandsslam. 31 Lov nr. 553 af 1. juni 2011 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love 32 Natura2000 er en generel betegnelse for international beskyttet natur. Alle internationale beskyttelsesområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder (hav) er samtidig også Natura2000 område. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 32

33 Overfladevand - kvælstof Den lovbestemte beskyttelse af vandområder mod nitrat er fastlagt i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 33 og er rettet mod oplande, der afvander til de mest kvælstofsårbare Natura 2000-områder. Arealer, som hører under kategorierne Nitratklasse 1, 2 eller 3 er omfattet af krav om lavere husdyrtryk pr. hektar eller tilsvarende tiltag end de generelle regler giver mulighed for. Det er Miljøstyrelsen, der har udpeget de nitratfølsomme Natura2000 områder. Udbringningsarealerne tilhørende Skulsballevej 6 ligger ikke i et område, der af Miljøstyrelsen er udpeget som opland til kvælstofsårbare Natura 2000-områder. Dog er Miljømålsloven fortsat gældende, hvorfor kommunen foretager en konkret vurdering af, om Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer er tilstrækkelige til at undgå en væsentlig virkning på miljøet, dvs. dermed vurderer om der er baggrund for at stille vilkår, der rækker ud over de lovfastsatte beskyttelsesniveauer. Vurderingen foretages jf. Miljøstyrelsens Wiki-vejlednings afskæringskriterier 34. Arealerne afvander til kystvandoplandet Vejle Yderfjord er indeholdt i Forslag til Vandplan, Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland, juni Miljøstyrelsens afskæringskriterier Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (WIKIvejledningen) rummer afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter Husdyrgodkendelsesloven. Ifølge vejledningen vil et projekt ikke som følge af nitratudvaskning medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder og levesteder og yngleog rastepladser for beskyttede arter, når vejledningens afskæringskriterier er overholdt. Afskæringskriterierne er: Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter: Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Ad. Pkt 1. Miljøstyrelsen har via Statsforvaltningen Nordjylland i 2013 offentliggjort et kortmateriale, der viser udviklingen i antallet af dyreenheder i de forskellige kystvandsoplande fra 2007 til og med Ifølge den medfølgende vejledning er der foretaget en omregning af antal dyreenheder, for at tage højde for de ændringer i 33 Bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 34 Jf. WIKI-vejledningens afsnit: Nitrat (overfladevand) Vurdering 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 33

34 beregningen af dyreenheder, der er forekommet. I oplandet til Vejle Yderfjord, er der sket et fald i antallet af dyreenheder med ca. 8,7 % fra 2007 til Hedensted kommune vurderer på denne baggrund, at der ikke er en stigende udvikling i antallet af dyreenheder i de nævnte oplande. Hedensted Kommune har ikke kendskab til andre kilder, der kan have medført en øget nitratudvaskning til Vejle Yderfjord indenfor nævnte årrække. Dermed vurderes pkt. 1 i nævnte vejledning fra Miljøstyrelsen for overholdt, og projektet vurderes ikke i kumulation med andre projekter at påvirke vandoplandet negativt. Ad. Pkt. 2A. Ejendommen Skulsballevej 6 ligger i kystvandoplandet Vejle Yderfjord, som vurderes ikke at være et lukket bassin eller et meget lidt eutrofieret vandområde. Hedensted Kommune skal således vurdere, hvorvidt nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. I forslag til vandplanen for Lillebælt/Jylland er den samlede årlige vandbårne stofafstrømning, også angivet som Nuværende kvælstofpåvirkning fra oplandet til selve Vejle Yderfjord, oplyst at være i alt 606 ton kg N/år. Arealerne tilhørende Skulsballevej 6 ligger i område med reduktionspotentiale 35 for nitrat på mellem 51 og 75 %. Der foretages en worstcase beregning i forhold til udvaskningen til Vejle Yderfjord. Som worstcase beregning angives, at der er en merudvaskning på 30 kg N/ha/år i forhold til udvaskningen på planteavlsniveau. Beregning af udvaskningen vurderes at være 97 ha * 30,0 kg N/ha = 2910 kg N. Heraf er der et reduktionspotentiale på gennemsnitligt 62,5 %, hvormed udvaskningen er 1818 kg N. Sammenholdes dette med den total udvaskning til vandområdet på 606 tons N/år bidrager ejendommen med 3,0 % af den samlede udvaskning til vandområdet pr. år. Dermed vurderes den samlede udvaskning, jf. worstcase beregning, væsentlig under kravet om maksimalt 5 %, hvormed pkt. 2 i nævnte vejledning fra Miljøstyrelsen vurderes for overholdt, og projektet vil derved ikke i sig selv påvirke habitatområdet negativ. Natur I forbindelse med ansøgningen, er der vurderet på aftalearealer, der ligger i tilknytning til naturområder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Kun mark 9-0 ligger direkte op ad beskyttet natur. Vest for mark 9-0 er registreret en sø. Der er et indhak i marken, nær registreringen. I forbindelse med besigtigelse af arealet er det konstateret, at området, hvor søen er registreret er et mose/sø område, hvor bl.a. tilstedeværelsen af topstar indikerer våd bund evt. vældpåvirket. Rundt om sø/mose-området, findes træbevoksning med bl.a. pil, rødel og ask, og områder, hvor der er udplantet nåletræer. Udbredelsen af stornælde i hele området tyder på, at der er næringsrigt i hele området. På den baggrund vurderes der ikke at være behov for en særlig bræmme i marken. 35 Et reduktionspotentiale fortæller hvor meget kvælstof der forventes at blive omdannet eller fjernet fra vandet, inden det når ud i Randers. Jo større procentvis reduktionspotentiale, jo bedre for vandmiljøet. Reduktionspotentialekortet lavet af Danmarks Miljø Undersøgelser kan ses på under landbrug. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 34

35 Nær mark 5-0 ligger to vandhuller, begge omgivet af dyrkede marker. Disse vurderes at være næringsrige, da de er beliggende i leret jord og dermed naturligt næringsrige. Ud fra luftfoto vurderes der at være ca. 5 meters afstand mellem mark og søer. Det vurderes at være tilstrækkelig afstand, til at sikre søerne mod væsentlig påvirkning fra markdriften. Diger Diger er beskyttede ifølge Museumsloven 36. Der er registret beskyttede diger i tilknytning til flere af arealerne. Som det fremgår af figur 4, er der langs markskel ved mark 7-0, 8-0 og 10-0, registreret diger. Diget ved mark 7-0 er et udskiftningsdige. Sådanne vurderes at være i omegnen af år gamle. Diget langs den sydlige del af mark 8 er et såkaldt sognedige, som stammer fra den første kristne tid, da kirkerne blev opført. Digerne ved mark 10-0 og den nordlige del af mark 8-0 er ejerlavsdiger, som kan stamme tilbage fra jernalderen. Figur 4. Arealer, hvor der er registreret beskyttede diger i tilknytning til. Blå ramme: Ansøgte aftalearealer. Gul stiplet markering: Diger. Hvor der dyrkes tæt på diger, skal bruger være opmærksom på, at diget ved markdriften ikke må bliver tilført gødning eller bliver påvirket af sprøjtemidler (direkte eller ved vinddrift), jf. museumsloven. Vurdering Arealerne er ikke beliggende indenfor områder, som er udpeget som nitratfølsomme i forhold til grundvand. På baggrund af hhv. terræn og afstand vurderes der ikke at være risiko for en direkte påvirkning fra marker til vandløb. Det vurderes, at de generelle krav om bræmmer/randzoner er tilstrækkelige til at beskytte vandløb og søer. 36 Lovbek. nr af 14. december 2006 af museumsloven 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 35

36 Hedensted Kommune vurderer, at de lovbestemte krav til fosfor og kvælstof til overfladevand er overholdt samt at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre ikke vil medfører en påvirkning af de vandområder, som arealerne ligger i opland til. Der er ikke beliggende natur i tilknytning til udbringningsarealer, som er vurderet at blive væsentligt negativt påvirket af udbringning af gylle på arealerne. Alt i alt vurderer Hedensted Kommune, at der ikke er krav om udarbejdelse af 16 miljøgodkendelse for arealerne, da disse kan drives efter de generelle regler. 4.4 Egenkontrol Der føres to gange daglige tilsyn med anlægget, dyrene, mekanisk udstyr, såsom foderanlæg og vandingssystem som kontrolleres for evt. funktionssvigt. Der føres registreringsmapper over døde dyr, syge dyr, foderforbrug, skadedyrsbekæmpelsesrapporter fra firma, dyrlægebesøg og lignende. Gyllebeholderen vil tilmeldes 10-årige beholderkontrol. Der foretages løbende kontrol af overjordiske dele, herunder kabler på gyllebeholderen. Ved skader kontaktes leverandøren. Foderproduktion, indkøb af foder og fodertildeling sker på grundlag af foderplanlægning. El og vandforbruget registreres kvartalsvist. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Ansøger udfører jævnligt kontrol af vandrør og installationer. Oplysninger om affaldsbortskaffelsen reguleres efter reglerne i Hedensted Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ og Regulativ for farligt affald. Vurdering Hedensted Kommune vurderer, at de beskrevne procedure for egenkontrol og de af Hedensted Kommune fastsatte vilkår om egenkontrol er tilstrækkelige, således at miljømyndigheden kan kontrollere virksomhedens forurening i henhold til de vilkår om drift, som er givet virksomheden. Der er stillet specifikke vilkår til logbog for fluebekæmpelse. Derudover er der stillet vilkår i forhold til egenkontrol for gødningshåndtering på ejendommen. Vilkår til registrering af el- og vandforbrug sker på grund af krav til BAT. 4.5 Renere teknologi/bedste tilgængelige teknik (BAT) Redegørelse for anvendt BAT og renere teknologi som angivet i ansøgningsmateriale ses nedenfor. Efter hvert afsnit - management, staldindretning, foder, vand- og energiforbrug, samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning fremgår Hedensted Kommunes vurdering i forhold til Kommunens BAT-niveau, der tager udgangspunkt i BREFreferencedokument 37 samt Miljøstyrelsens vejledninger og Teknologiblade for de forskellige driftsformer. 37 punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) pladser for fjerkræ, b) pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 36

37 4.5.1 Management Der følges på ejendommen en fuldstændig standardiseret management af minkholdet og produktionen. Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i Bekendtgørelse nr om Pelsdyrfarme med tilhørende Vejledning om pelsdyrfarme fra den 25. marts 2004 samt i Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Minkproduktionen forløber derfor helt i henhold til standarderne for hold af mink. I henhold til BREF dokumentet er det BAT at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en beredskabsplan i forbindelse med uheld. Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressourceforbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a. At hjælpestoffer som medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At der er fokus på at nye stalde og produktionssystemer indrettes så lugt og fordampning af ammoniak begrænses udfra de tekniske og økonomiske muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Vurdering management Hedensted Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår om opdateret og tilgængelig beredskabsplan på ejendommen. Hedensted Kommune vurderer på baggrund af ansøgers oplysninger omkring BAT på management, den gældende lovgivning på området, samt med de stillede vilkår, at Kommunens niveau for BAT på management er overholdt Staldindretning og foder Der foreligger ikke Teknologiblade for Bedste tilgængelige teknik (BAT) for minkproduktion, der kan reducere ammoniakemissionen fra minkfarme. BAT krav for minkproduktioner Natur- & Miljøklagenævnet har i NoMo Natur- & Miljøklagenævnet orienterer - i januar 2013 nr. 103 orienteret om gældende praksis mht. BAT på baggrund af afgørelse NMK Sidenhen er forsøg med effekten af hyppig udmugning 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 37

38 blevet undersøgt. Den 24. juni 2013 blev Teknologilisten opdateret med Hyppig udmugning hos mink, hvor det er fastlagt at udmugning 2 gange om ugen har samme effekt i forhold til ammoniakreduktion som daglig udmugning. I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. september 2013 (NMK ) finder nævnet på baggrund af nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning, at fastlæggelsen af emissionsgrænseværdier skal justeres til 1,00 kg N pr. årstæve i nye minkhaller med 36 cm gødningsrender som virkemiddel, 2 gange udmugning, halm ad libitum og gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47, halm ad libitum. For eksisterende minkhaller beregnes et konkret emissionsgrænseværdi ud fra rendebredde og øvrige virkemidler følger dels Natur- & Miljøklagenævnets afgørelse og opdatering af Teknologilisten, dvs. samme krav som nye minkhaller. Da husdyrgodkendelse.dk ikke kan beregne effekten af udmugning, som forsøgsresultater har vist, skal der laves en work around i husdyrgodkendelse.dk. Der er i skema indsat daglig udmugning + 6 cm bredere render (42 cm render) ind i husdyrgodkendelse.dk i stedet for udmugning to gange om ugen og 36 cm render, hvormed reduktionen af ammoniakemissionen beregnes korrekt i husdyrgodkendelse.dk 38. Dertil kommer effekten af overdækning af gylletanken, hvormed ammoniakemissionen pr. årstæve er beregnet til 0,95 kg N/årstæve. Dermed overholder minkproduktionen Miljøstyrelsens BAT krav. Opfyldelse af BAT niveau for hele staldanlægget: Rendebredde: Gødningsrender i eksisterende minkhaller har en bredde på 36 cm. Udmugningshyppighed: Der er udmugning 2 gange om ugen i alle haller. Halmtildeling: Burene forsynes med halm ad libitum, hvorved hallerne lever op til krav svarende til minkhaller uden tæt bund, idet halmen opsuger det urin, der ikke lander i gødningsrenderne. Ved halm ad libitum menes, at der altid skal være rigeligt tilgængeligt halm ovenpå minkenes redekasse, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og ud i buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet 39. Foderforbrug: Der vil anvendes fuldfoder fra Sole Minkfoder A/S. Husdyrbruget har således ingen direkte indflydelse på sammensætningen af foderet, herunder indholdet af protein og fosfor. I branchen arbejdes på at sænke indholdet af protein i foderet, og dermed mindske ammoniakfordampning og reducere kvælstofindhold i husdyrgødning. Foderplanen varierer over året som følge af minkenes produktionscyklus. Dokumentation for proteinindholdet findes på under foderkontrol/bording Minkfodercentral. Minkproduktionen overholder således BAT-krav, da der fodres efter foderplaner, foderet analyseres og indholdet af protein registreres løbende. 38 Miljøstyrelsens WIKI Vejledning under Ammoniak - Særligt om udmugningshyppighed på minkfarme fremgår det nuværende BAT krav samt der er angivet, hvordan der foretages beregning i husdyrgodkendelse.dk 39 Pelsdyrvejledningens bemærkning 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 38

39 Der anvendes foder med et indhold af protein af % OE i ugerne under 31 %, hvilket tillige har været tilfældet for Sole Minkfoder A/S de sidste år 40. I normtal 2012 er indholdet af fosfor i gødningen 1 kg N/årstæve. I 2011 var normværdien 0,93 kg P/årstæve og normtal 2010 var 0,86 kg P/årstæve. Udsvinget skyldes forskelle i foderleverancer. Vurdering staldindretning og foder Hedensted Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår om 36 cm brede gødningsrender i nye minkhaller, krav om udmugning 2 gange om ugen i alle haller, halmtildeling ad libitum og en proteintildeling svarende til maks. 31 % råprotein i % OE i ugerne De vilkårsstillede tiltag overholder gældende BAT niveau Vandforbrug Der er i afsnit redegjort for vandforbrug. I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vandforbruget gennem måling og ved detektering og reparation af lækager. Husdyrbruget angiver at bruge BAT på vandbesparende foranstaltninger Vandforbruget registreres kvartalsvist. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Med henblik på at kontrollere og optimere vandforbruget monteres der vandmåler på vandforsyningen til nye minkhaller. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til mink anvendes drikkenipler, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Vask af minkbure og andet inventar sker med koldt vand og højtryksrenser. Vurdering vandforbrug Hedensted Kommune vurderer, at ansøger med oplysning om drikkevandsventiler, anvendelse af koldt vand og højtryksrensning i forbindelse med rengøring samt det stillede vilkår om opgørelse af vandforbrug kvartalsvis, så det er muligt at følge eventuelle udsving i forbruget, at Hedensted Kommunes niveau for BAT på vandforbrug er overholdt Energiforbrug Der er i afsnit redegjort for energiforbrug. I henhold til BREF dokumentet er det BAT at installere energibesparende belysning. Husdyrbruget angiver at bruge BAT på energibesparende foranstaltninger: Elforbruget registreres kvartalsvist. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. dyr. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der er kun 1 måneds belysning i minkhaller. Minkhaller er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. 40 Oplysning fra Sole Minkfoder A/S. Gennemsnitlig % protein af OE i ugerne 30-47: gennemsnitlig under 31%. Se 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 39

40 Drikkeledninger er isolerede for at spare på energi til opvarmning i frostperioder. Til frostsikring er installeret opvarmet cirkulerende drikkevandsforsyning. Ny gylletank er overdækket og der er dermed ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter, og derved energiforbruget i forbindelse med udkørsel af gyllen. Vurdering energiforbrug Hedensted Kommunens BAT niveau for energiforbrug er overholdt på baggrund af ansøgers oplysninger om at anvendelse af el afhænger af vinteren, og et minimumforbrug til lys i minkhaller og foderhus. Der er stillet vilkår om registrering af elforbrug med kvartalsvise intervaller, hvormed det er muligt at handle på baggrund af udsving i forbruget af el Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Opbevaring For så vidt angår BAT ved opbevaring af minkgylle omfatter dette en stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Husdyrbruget angiver at bruge BAT som følger: Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne udfra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tanken tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Årligt efterses inspektionsbrønd ved gylletank, for om der er vand der lugter eller som ser ud til at være med gyllerester. Ved tegn på utætheder kontaktes leverandøren. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gylle i tank uden overdækning, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. Der er fast overdækning på ny gylletank. Dette reducerer ammoniakfordampningen. Tankene er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Fravalg af opbevaringsteknologi under hensyn til proportionalitetsprincippet Der er ikke etableret fast overdækning på eksisterende lille gylletank. Med flydelag, som vedligeholdes med snittet halm eller lecanødder er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag, og der er derfor begrænset gevinst ved etablering af fast overdækning. Derfor vurderes investeringen ikke at være proportional med miljøeffekten. Udbringning Udbringning varetages af modtageren af minkgylle. Vurdering opbevaring og udbringning af husdyrgødning Hedensted Kommune vurderer, at Kommunens niveau for BAT på opbevaring af husdyrgødning er overholdt. Ansøger overholder gældende lovgivning for opbevaring af gylle. Gældende dansk lovgivning på dette område er dækkende for langt 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 40

41 størstedelen af punkterne under opbevaring af husdyrgødning i BREF- referencedokument Samlet vurdering BAT På baggrund af ansøgers oplysninger om anvendelse af BAT og redegørelse for tiltag i forhold til management, staldindretning, foder, vand- og energiforbrug, opbevaring og udbringning af husdyrgødning, samt de stillede vilkår omkring rendebredde, udmugning, halmtilførsel, proteinindhold og registrering af el- og vandforbrug, vurderer Hedensted Kommune, at minkproduktionen opfylder kravet om BAT for alle stalde og driftsstyring i øvrigt. I forbindelse med udarbejdelse af eventuelle tillæg og senest ved revurdering af miljøgodkendelsen, vil overvejelserne omkring BAT blive taget op til fornyet vurdering. 4.6 Landskabelige forhold Der godkendes således, at der ifølge miljølovgivningen kan opføres 4 minkhaller a 1000 m 2, 4 minkhaller a 1830 m 2, 1 minkhal a 1650 m 2 og 1 minkhal a 600 m 2 i alt m 2. Hver minkhal er 10 m bred og består af 4 rækker minkbure. Derudover opføres en ny gylletank på 3000 m 3, møddingsplads, foderhus og halmhus. Placering af byggeriet fremgår af bilag 5. Ejendommen er beliggende i landzone og er omgivet af dyrket agerjord på alle sider. Mod sydvest er nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt. Der er ca. 205 m fra nærmeste minkhal til boligen. Derudover er der en bolig ca. 215 m fra minkfarmen mod øst og en ejendom mod syd, ca. 280 m fra nærmeste minkhal. Byggeriets placering i landskabet Eksisterende bygninger på Skulsballevej 6 ligger syd øst for stuehuset. For at øge afstand fra minkfarmen til nabo og Breth By vælges arealet beliggende syd og vest for ejendommen. Samtidig udnyttes den allerede eksisterende indkørsel til ejendommen til daglig fodertilkørsel og ved gyllefrakørsel. Det udvalgte bygningsareal afgrænses i forvejen med læhegn mod vest. Der er dermed en naturlig beplantning, som går fra syd mod nord. Ved at samle byggeri og ejendom som ovenfor beskrevet, vil det fremstå som en samlet produktionsejendom. Beplantningen vil betyde at det vil indgå i de omgivelser, der i forvejen omgiver ejendommen. Minkfarmen etableres med lukkede minkhaller, hvorfor der ikke er krav om hegn omkring farmen. Minkfarmens haller etableres i umiddelbart nærhed af eksisterende ejendom syd for denne på vestsiden af privat tilkørselsvej til ejendommen. En del af eksisterende beplantning syd for maskinhus vil fjernes for at sikre, at anlægget etableres i tilknytning til eksisterende bygningsmasse, dvs. mindre end 20 m fra bygninger. Halmhus vil etableres ca. 15 m vest for eksisterende maskinhus. Placering af foderhus syd for ejendommen langs med afgangsvej sikrer gode tilkørselsforhold i forbindelse med levering af foder (op til 6 gange om ugen). Særligt sikring af optimale adgangsforhold for foderlevering er vigtigt, da minkfarmen er afhængig af at få leveret frisk foder ofte i al slags vejr. Såfremt vejen er snefyldt er det således den driftsansvarliges ansvar at sikre, at fodercentralen kan komme med forsyninger til farmen. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 41

42 Gylletank og møddingsplads placeres ved indfaldsvej, og det er således muligt at køre gylle/halm til markerne omkring Skulsballevej 6 direkte via markvej mod nord eller via Skulsballevej til øvrige arealer. Gylletanken er placeret ca. 222 m fra nærmeste nabo. Ved etablering af minkfarmen vil ejendommen samt det tilhørende areal til selve minkfarmen blive udmatrikuleret fra det resterende jordtilliggende. Sidstnævnte vil være en bygningsløs landbrugsejendom. Der er stillet vilkår omkring udmatrikulering grundet de ejerforhold af hhv. minkfarm og areal, der er i forbindelse med nærværende sag. Minkhallerne vil opføres på terrasser. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen har ansøger oplyst, at minkhallerne vil blive placeret i 3 forskellige niveauer i landskabet. Hver minkhal skal placeres i samme kote af hensyn til indretningen og driften. Minkhallerne vil ligge højere mod vest end mod øst, hvilket skyldes det naturlige terræn, som der er i dag. Denne placering af minkhallerne vil medføre, at der i forbindelse med byggearbejdet skal terrænreguleres mindst muligt, og det vurderes, at placeringen vil medføre, at byggeriet indpasses bedst muligt til det eksisterende landskab på stedet. Ansøger har oplyst, at minkhallerne og øvrige bygninger vil placeres så lavt i landskabet som muligt, hvilket der også er stillet vilkår om. Det er væsentligt for det landskabelige indtryk, i et stigende terræn, at minkhallerne placeres så lavt som muligt i terrænet. Minkhallerne placeres på et sted, hvor der er et ophold i den terrænstigning, som der generelt er i landskabet. De 10 haller vil ligge i følgende omtrentlige koter i landskabet angivet fra øst mod vest: På grund af en mindre stigning i matriklens vestlige del, vil flere minkhaller kunne placeres i samme kote. Nævnte terrænangivelse er ca. angivelse i forhold til det aktuelle terræn, og angivelsen af koter er skitseret for at give et visuelt indtryk af minkfarmens udseende i landskabet. Midt gennem minkfarmen gående fra nord til syd vil der være et 10 m bred frirum, hvilket skal laves af hensyn til brandforskrifter. Gylletanken og møddingspladsen vil placeres syd for minkhallerne. Det fremgår af vilkår, at gylletanken også skal placeres så lavt i landskabet som muligt. Gylletanken vil ligge i ca. kote 73, altså på samme højde med de sydlige haller. Gylletanken er med overdækning højere end minkhallerne. Normalvis graves gylletanken 2 m ned i jorden, hvormed der er ca. 2 m over jorden og overdækningen er ca. 4 m høj. Minkhallerne er 3,3 m høj, hvormed tanken vil være ca. 2,7 m højere end minkhallerne i umiddelbar nærhed. Den endelige højde af gylletanken afhænger af de aktuelle jordbundsforhold, da gylletanken skal etableres på et stabilt underlag af hensyn til stabiliteten. I afsnit er en beskrivelse af anvendelsen af eksisterende bygninger og en vurdering af den erhvervsmæssige nødvendighed af byggeriets størrelse. Alternative placeringer I den forudgående korrespondance med naboer og ansøger siden ansøgningen blev indsendt første gang i maj 2012, ansøgningsskema 38925, har der været forslag fremme om alternative placeringer. I forhold til første indsendte ansøgning har ansøger flyttet minkfarmen ca. 100 m længere væk fra naboer. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 42

43 En alternativ placering kan komme på tale i forhold til at øge afstanden mellem naboer og minkfarm. Med den nuværende placering overholder minkfarmen alle lovgivningens krav, som Kommunen skal påse er overholdt. I forbindelse med møde med repræsentanter for nabogruppen i marts måned i 2014 foreslog naboer en placering nord for ejendommen. Ansøger har overfor kommunen oplyst, at den nuværende placering fastholdes, da der dels er forskellige etableringsmæssige - og driftsmæssige hensyn, som skal varetages, og dels er der et ejer- og udmatrikuleringsmæssigt forhold ved at erhverve areal nord for ejendommen. Byggeriets udseende Minkhaller udføres med sider i mørkegrønne stålplader. Tagplader på minkhaller i lys/grå farve, almindelige eternitplader. Minkhallerne vil være 3,3 m til kip og 10 m brede. Halmhus og foderhus udføres med grønne sider og grå profiltagplader. Foderhus og halmhus udføres med kiphøjde ca. 5,5 m, bredde og hhv. 20 * 12 m, i alt 240 m 2, og 18 * 10 m, i alt 180 m 2. Overdækning på gylletank er 4 m over overkanten af gylletank, dvs. samlet højde over terræn er 6 m. Beplantning og jordvold omkring byggeriet Der vil etableres beplantning langs minkfarmens østlige, sydlige og nordlige skel. Det udvalgte bygningsareal afgrænses i forvejen med læhegn mod vest. Der er dermed en naturlig beplantning, som går fra syd mod nord. Eksisterende beplantning mod vest er med de nuværende forhold ikke sammenhængende. Se bilag 6. Ifølge Pelsdyrbekendtgørelsen skal der være beplantning rundt om hele farmen. Eksisterende beplantning mod vest kan medtages som beplantning rundt om farmen, såfremt denne overholder reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen. Dette betyder, at denne beplantning skal tætnes. Der er stillet vilkår om, at beplantningen skal være indeholdende højt- og hurtigvoksende hjemmehørende arter og have en sluthøjde på minimum 4 m. Ved at stille vilkår om beplantningstidspunkt, vækst og højde til beplantningen opnås en effekt af en samlet beplantning i landskabet af en vis højde. Der er stillet vilkår om, at hele beplantningen langs det østlige og sydlige skel skal etableres senest 1 år efter opførelse af de østlige haller. Dette vilkår er stillet for at sikre, at der hurtigst muligt vokser beplantning op mod Breth by og nabo mod syd. Ansøger har oplyst, at beplantning vil etableres så hurtigt som muligt. Beplantning mod vest skal tætnes efter opførelse af de sidste minkhaller. Anlægsarbejde vil kunne skade et nyopført beplantningsbælte, hvorfor dette først kræves tætnet efter byggeriet er færdigt. Beplantning mod nord skal ske senest 1 år efter at alle minkhaller mv. er opført. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 43

44 Der ønskes endvidere tilladelse til at anlægge en jordvold mod syd af en højde på 2-3 m. Denne etableres af overskudsjord, som fås ved dels terrænreguleringen og dels ved afgravning af overjorden, således at minkhaller placeres så lavt i terrænet som muligt. Derudover er det ansøgers ønske at tilgodese naboer i de første år inden beplantningen vokser op omkring anlægget. Syd for jordvolden vil der fortsat etableres beplantning, som er påkrævet i Pelsdyrbekendtgørelsen. Landskabs- og beskyttelseslinjer ved anlægget Ejendommen vil være beliggende udenfor væsentlige naturområder. Nærmeste naturområde er en sø beliggende ca. 150 m mod vest. Der er ca. 540 m til nærmeste engområde, som er 3 beskyttet. Nærmeste område, som er udpeget som særligt værdifuld natur, er ved Barrit omkring skovområde, beliggende ca. 1,4 km sydvest for anlægget. Nærmeste internationale beskyttelsesområde; Habitatområde nr. 67 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Skovene nord for Vejle Fjord, som er beliggende ca. 3,3 km syd for anlægget. Ejendommen vil ikke være berørt af særligt værdifuldt landskab, kulturmiljøer og bevaringsværdier byer. Det nærmeste område med udpegning af særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer er Over Barrit, Barrithule og Barritskov By beliggende omkring ca. 1 km syd for anlægget. Den nærmeste udpegning af værdifuldt landskab er vest for Barrit, ca. 800 m sydvest for anlægget. Breth beliggende ca. 450 m øst for anlægget er en bevaringsværdi by. Ejendommen vil ikke være omfattet af diverse beskyttelses- og fredningslinjer, såsom sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, kirkebyggelinjer mv. Der er ca. 400 meter til afgrænsning af nærmeste skovbyggelinje. Den nærmeste udpegning af kirkeomgivelse er beliggende ved Barrit Kirke, ca. 300 m sydøst for minkfarmen, selve kirken er beliggende ca. 1 km sydøst for anlægget. Kirkeomgivelser gælder i forhold til indsyn til kirken, og er således ikke relevant ved bygninger på 3,3 m s højde. Kirkebyggelinjen går ca. 700 sydvest for anlægget. I forbindelse med sagsbehandlingen siden første indsendte ansøgning har der været korrespondance med Haderslev Stift om ammoniakpåvirkning på kirkens malerier i forbindelse med etablering af minkproduktionen. Med de angivne depositionsberegninger og den nuværende baggrundsbelastning i området, som fremgår af afsnit vurderes påvirkningen på Barrit Kirke at være omtrent ingen merbelastning. Der er yderligere en kirke ved minkfarmen. Der er 1,5 km til Vrigsted Kirke, som ligger vest for minkfarmen. Ejendommen er ikke berørt af fredninger eller fortidsminder. Der er ikke registreret beskyttede diger i umiddelbar nærhed af staldanlægget. Nærmeste dige er beliggende ca. 500 syd for anlægget. Det nærmeste fortidsminde er beliggende ca. 170 meter nordøst for staldanlægget, fredet voldsted. Grundet sin placering inde i landet er der langt til fredninger for strandbeskyttelse, kystnærhedszone og klitfredninger. Ejendommen ligger ca. 1 km nord for kystnærhedszonen. Ejendommen er placeret udenfor et område med drikkevandsinteresser. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 44

45 Vurdering Hedensted Kommune vurderer samlet set, at husdyrbruget vil kunne indrettes og drives under varetagelse af de landskabelige hensyn. Vurderingen er foretaget på baggrund af ansøgers beskrivelse af projektet og bygningsmassen udseende og indplacering i landskabet. Der er stillet vilkår omkring bygningsmassens placering i landskabet, dets udseende og samt beplantning rundt om hele farmen. Den ønskede jordvold vil etableres for at mindske indsynet for naboer de første år. Hedensted Kommune vurderer, at dette tiltag er tilstrækkelig konkret begrundet til, at Kommunen agter at meddele en landzonetilladelse til etablering af jordvolden i landskabet. 4.7 Ophør I tilfælde af husdyrbrugets ophør vil samtlige minkhaller blive rengjort. Gødningsrender vil blive tømt for gødning. Gylletank og møddingsplads vil blive tømte og rengjorte. Vurdering Hedensted Kommune har vurderet, at der skal stilles vilkår til oprydning på stedet og til ophør af husdyrproduktionen i forhold til overflødiggjorte bygninger og bygningsdele. Overflødiggjorte bygninger og bygningsdele skal fjernes i forbindelse med at brugen af dem ophører. Dette begrundes i, at staldanlægget er placeret i det åbne land løsrevet fra øvrig bygningsmasse, og når bygninger ikke er i drift, forfalder disse. 4.8 Samlet vurdering Minkfarmen etableres indenfor de i Husdyrloven og Pelsdyrbekendtgørelsens rammer i forhold til nabobeboelse, bymæssig bebyggelse og naturområder. Minkfarmen etableres efter de krav til BAT og øvrige miljømæssige tiltag, som er gældende ved afgørelsens ikrafttrædelse. På baggrund af den megen korrespondance med naboer i sagsforløbet er der stillet forskellige vilkår, som skal sikre, at gener på omgivelserne reduceres mest muligt. Derudover er der stillet egenkontrolvilkår for at sikre tilstrækkelig opmærksomhed og dokumentation for såvel fluebekæmpelse som gødningshåndtering. Ejendommens overfladevand håndteres på matriklen, hvormed vandsystemet ikke vil være påvirket af minkfarmens etablering. Øvrige forhold vurderes samlet set at være indenfor lovgivningens rammer. Den ansøgte placering af minkfarmen i landskabet sker med hensyn til at sikre de landskabelige værdier mest muligt både mht. placering, f.eks. synlighed i terrænet, og beplantning. Hedensted Kommune vurderer, at minkproduktionen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 45

46 5. FORMALIA 5.1 Lov m.m. Husdyrbruget er omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Følgende bekendtgørelser, regulativer og forskrifter er relevante for husdyrbruget. Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 med senere ændringer Miljøbeskyttelsesloven, lovbek. nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 4. oktober 2013 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug med senere ændringer Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 Pelsdyrbekendtgørelsen, bekendtgørelse om pelsdyrfarme mv., bekendtgørelse nr af 13. december 2006 Vejledning om pelsdyrfarme, Miljøministeriet, Skov- & Naturstyrelsen, 25. marts 2004 Affaldsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald Hedensted Kommunes regulativ for erhvervsaffald Kommuneplan for Hedensted Kommune 5.2 Klagevejledning Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på Hedensted Kommunes hjemmeside d. 6. juni Godkendelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Husdyrlovens En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men sendes til Hedensted Kommune, Teknik & Miljø, Tjørnevej 6, 7171 Uldum eller på mail til: miljo@hedensted.dk Kommunen vil umiddelbart efter klagefristens udløb sende klagen videre til Naturog Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Hedensted Kommune i hænde senest den 4. juli kl Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Kommunen. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 46

47 Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Husdyrloven. Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt. 5.3 Udnyttelse af godkendelsen Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelse er meddelt. Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Fravigelser, som skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes ikke som kontinuitetsbrud. Hedensted Kommune skal tage godkendelse op til revurdering, når der er forløbet 8 år efter godkendelse jf. Husdyrlovens 41 stk. 3. Det er derfor planlagt at igangsætte den næste revurdering i Hvorvidt en eventuel klage har opsættende virkning, vil skulle afgøres af Naturog Miljøklagenævnet. Det skal bemærkes, at udnyttelse af godkendelsen sker på eget ansvar, og ikke indskrænker klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve afgørelsen. 5.4 Andet Dyreenheder er beregnet efter omregningsfaktorer i Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Denne miljøgodkendelse er foretaget i forhold til det ansøgte antal dyr, uagtet at der senere måtte ske ændringer i beregning af antal dyreenheder. Kommunen skal gøres opmærksom på, at det er antallet af producerede dyr, som danner grundlaget for produktionstilladelsen. Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige tilladelser/godkendelser efter anden lovgivning. Kopimodtagere: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen NORD, senord@sst.dk Danmarks Fiskeriforening: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Danmarks Naturfredningsforening: dnhedensted-sager@dn.dk Det Økologiske Råd: husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening: natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk Horsens Museum, musamk@horsens.dk 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 47

48 BILAG 1A. SITUATIONSPLAN 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit

49 BILAG 1B. SITUATIONSPLAN 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 49

50 BILAG 2. GYLLEAFTALEAREALER 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit

51 BILAG 3. TRANSPORTVEJE 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 51

52 BILAG 4. GYLLELEDNING 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit

53 BILAG 5. AFSTANDE MELLEM BYGNINGER 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 53

54 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 54

55 BILAG 6. BEPLANTNING OG INTERN TRANSPORT 6. juni 2014 Miljøgodkendelse Skulsballevej 6, 7150 Barrit 55