GRENE GAMLE KIRKE SLAVS HERRED
|
|
- Robert Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Den træbevoksede, fredede kirkegård set fra sydvest. NJP fot Blick von Südwesten auf Friedhof mit Baumwuchs. Unter Denkmalschutz. GRENE GAMLE KIRKE SLAVS HERRED Grene sogn nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Til kirken er knyttet en række sagn. Således fortalte Oldemoder (midten af 1300'rne), hvor kirken er sat man, at materialerne var hentet fra den nedlagte til den laveste afgift på 2 skilling sølv (jfr. s. 1020f.).»røde kirke«i Almstok (se s. 2330). Stenene blev Kronen solgte 1720 kirken til sognepræst i Jelling, trukket på slæder ad den tilfrosne å; to store sten gik Mouritz Høyer. 1 Denne videresolgte allerede 1723 igennem isen og blev liggende i Grene sø. 7 Da kirken kirken til præsten i Grindsted, David Foss, 2 hvis enke skulle bygges, var der strid om dens placering. Til bragte den til sin anden mand, cand. theol. Johan Ri sidst spændte man to stude for en halv vogn og lod som. 3 Sammen med Grindsted kirke blev Grene 1737 dem gå om natten; hvor de blev fundet om morgesolgt til Gerhard de Lichtenberg til Engelsholm, 4 der nen, blev kirken bygget. Tømmeret blev hentet i Bilved midten af 1700'rne tillige ejede kirkerne i Ølgod lund krat. 8 Skelettet af et indmuret menneske skal og Hejnsvig. Kirken forblev under Engelsholm, ind være fundet i kirkens søndre mur. 9 til kammerråd Nicolai Duus 1770 solgte den, dvs. korn- og kvægtienden med vedligeholdelsespligten, Det lille sogn, der i 1801 kun talte 225 indbygtil sognemændene. Sognet var senest fra 1500'rnes gere, bestod tidligere overvejende af lyngklædt midte anneks til Vorbasse blev det anneks til hedeland. Kirken, der 1891 blev revet ned til for Grindsted. Til brug ved en istandsættelse af bygningen fik kirkeværgerne del for en ny et par kilometer mod nordøst, lå og menige sognemænd 1569 ret til at op tæt ved det søndre sogneskel, på brinken nord pebære kirkens tiende og 1679 kronens tiende. 6 for Grene å. Åen danner grænse mellem Grene
2 2284 SLAVS HERRED Fig. 2. Kirken og kirkegården set fra nord forud for nedbrydningen Tegning ophængt i Grene nye kirke, signeret»h(ans) A(gersnap) (18)91«. Blick von Norden auf Kirche und Friedhof vor dem Abriss Die Zeichnung mit der Signatur»H(ans) A(gersnap) (18)91«hängt in der neuen Kirche von Grene. og Hejnsvig, før den ved Løvlund mølle løber sammen med Grindsted å. Kirkegården, hvor der blev foretaget begravelser indtil 1924, rummer stadig en del gravminder. Den hegnes af græsgroede jorddiger, sat med kampesten på ydersiden, og opleves på grund af de mange løvtræer nu som en stille gravlund. På digerne gror mos og bregner; mellem træerne er der græs og vedbend. Selve kirkestedet, i kirkegårdens nordre del, er markeret som en plæne omgivet af gange. På korets plads er rejst en kampesten med indskriften:»her laa Grene Kirke til 1891«. En tegning af kirken (fig. 2), udført kort før nedbrydningen, viser, at kirkegården da nogle år forinden var blevet tilplantet med et læbælte af grantræer. Kirkegårdens indgang er i nord, nær ved våbenhuset og i retning af sognet. Det er en køreport, lukket med gotiserende jernfløje mellem murede piller. Her var tidligere en tømret port, der blev repareret og bestod den af trægitre og egestolper, forbundet med en tværbjælke. Ifølge de bevarede kirkeregnskaber blev Jørgen murmand 1615 betalt for at»opfly kirkedigen og opsætte den af ny«. Han var på kost i 10 dage, og til arbejdet blev der hentet 64 læs kampesten. 13 Som i Grindsted og Hejnsvig hang kirkeklokken tidligere (indtil 1892) 12 i en tømret klokkestabel øst for koret (fig. 2). Den var af egetræ og dækket med et tjæret tag. Kirkeværgerne, Oluf Christensen i Billund og Søren Christensen i Plougslund, lod bygge»en liden klokkehus«til at hænge klokken i. Hertil blev der købt egetømmer i Bindeballe og Limskov for 7 daler og 3 mark og et tylt fjæl til at tække med. En tømmermand og hans medhjælper var på kost i 13 dage, og den dag, huset blev rejst, holdtes ekstra fire pligtsfolk. Stabelen, der formentlig er fornyet flere gange, omtales frem
3 GRENE KIRKE 2285 over som dels»klokkehus«, dels»klokkestol«og selve taget som»klokkeskuret«. 14 Kirkegårdens nærmeste nabo er en gård nordvest for porten. Af matrikelkortet fra 1791 (fig. 3) ses det, at der da var et par mindre gårde syd for kirkegården, mellem kirken og åen. En stor bøg syd for kirkegården kan være et levn fra denne bebyggelse. 15 BYGNING Den nedbrudte kirke var en lille kullet, middelalderlig bygning, bestående af kor og skib samt et våbenhus, fra , ved skibets nordside. Kirken, der kendes fra arkitekt J. Chr. Fussings opmåling (fig. 4), var oprindelig meget lav. Koret var af tilhugne kvadre, rejst over en skråkantet sokkel, mens skibet var af rå og kløvede marksten med kvadre i hjørnerne, uden sokkel. Koret var påfaldende smalt, idet den udvendige bredde mod sædvane var mindre end skibets indvendige bredde blev mure og gavle forhøjet med ca. en alen i tegl. 11 Af oprindelige vinduer var kun bevaret en løsreven overligger fra et rundbuet, romansk vindue, indmuret øverst i korets gavlspids. I sydsidens vinduer var 1865 indsat tre fladbuede stø- Fig. 3. Matrikelkort 1:10000, visende kirken og kirkegården med omgivelser. Målt af Ravn Grene å's slyngede løb, der danner sogneskel til Hejnsvig sogn, ses i nederste venstre del. Katasterkarte Unten links der sich schlängelnden Bach Grene, der die Kirchspielgrenze zur Gemeinde Hejnsvig bildet. bejernsrammer. 11 F. Uldall, der besøgte Grene to år før kirkens nedrivning, var af den formening, at der aldrig havde været vinduer i kirkens nordside. Skibets norddør mellem våbenhus og kirke var muret af munkesten, rundbuet udvendig og retkantet indvendig. Der var ingen spor af en syddør. I det indre var korbuen ommuret med små mursten. Kirkens alder lader sig ikke endelig fastslå. Det kvaderbyggede kor med skråkantsokkel må Fig. 4. Grundplan og tværsnit af skib, set mod vest, samt opstalter af kirkens syd og østside, målt og tegnet af J. Chr. Fussing :300. Grundriss und Querschnitt von Schiff gegen Westen einschliesslich Aufrisse der Süd- und Ostseite der Kirche, 1887.
4 2286 SLAVS HERRED være romansk, hvorimod skibet, der som nævnt var uden sokkel, muligvis først er opført i den senere middelalder enten ved en ombygning af et allerede stående stenhus eller som en afløser for et tømret skib. Et sent opførelsestidspunkt kan muligvis forklare, hvorfor nordsiden var uden vinduer, jfr. den lille teglstenskirke i Ho (s. 1353f.), opført o. 1450, der ligeledes er uden nordvinduer. 16 Våbenhuset ved skibets nordside, fra 1877, var af mursten og tækket med tegl. Gavlen var smykket med brynede kamtakker, døren var fladbuet, og i flankemurene var små fladbuede, falsede vinduer. Et våbenhus af bindingsværk er nævnt første gang 1771, 17 da provsten fandt, at det var for lavt til at kunne rumme et geværskab og en munderingskiste til landmilitsen. Synet påbød 1824, at huset blev»undersat«med nye fodremme (»leder«), da de gamle var rådne. 18 Våbenhuset blev muligvis i stedet ombygget til et grundmuret hus, for i synsprotokollen 1862 siges»grundmuren«at være 15 tommer tyk (ca. 40 cm). Huset var en smule mindre end det våbenhus, der afløste det 1877: 3,85 m langt, 3,9 m bredt og 2,05 m højt. Vedligeholdelse betegnedes kirken som»meget bygfalden«, og kirkeværgerne fik lov at bruge kirkens part af tienden fra det foregående år til dens istandsættelse. De kunne af ukendte årsager ikke disponere frit over tienden afstod kronen sin del af tienden til værgerne for at kirken kunne sættes i stand fornyedes to vindskeder over vestgavlen, og tre år senere murede Laurids murmand på gavlen, i hvilken anledning, der indkøbtes kalk fra Ribe. 13 Vestgavlen synes fremdeles at have været kirkens svage punkt, og 1680 blev der igen bygget på gavlen. 10 Tagene var allerede i 1600'rnes begyndelse tækket med tegl. 13 I forbindelse med murenes forhøjelse 1850 fik skibets østgavl en teglhængt kam, mens de øvrige gavle beholdt deres vindskeder. Korets tagflader var svagt svejfede. Gulvene var lagt med teglsten købtes således 300»gulvsten«i teglværket i Kidde i Jelling sogn. Bjælkelofternes bræddelag måtte fra tid til anden fornyes omlagde Benedikt snedker fra Vejle loftet. 13 Indtil indsættelsen af støbejernsrammer 1865 havde vinduerne retkantede karme af træ: to i korets og to i skibets sydside. Kirkens nedbrydning og flytning til Elkær 1891 skyldtes, dels at den var for lille til den stadig voksende befolkning, dels at den lå afsides i den søndre del af sognet. Fra midten af 1880'erne afstod man fra nyanskaffelser og videre istandsættelse, og kirken fik således aldrig et varmeanlæg. Om forholdene forud for flytningen skrev sognepræst Otto Sommer:»Den gamle kirke er lille, yderst brøstfældig og fugtig. Regnen drypper ned, og der er iskoldt om vinteren. Kvinder og mænd sidder i deres tykkeste kavajer og har sivsko stående i stoleraderne«. 19 Kirken blev revet ned i sommeren 1891; inden den nye kunne tages i brug ved juletid samme år, blev der holdt gudstjeneste i skolen i Ankelbo. Forud for nedbrydningen blev den på opfordring af Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring undersøgt af J. Magnus-Petersen. Granitkvadrene blev genbrugt i den nye kirkes sokkel; en del af det øvrige materiale fandt anvendelse i den stald, der rejstes ved den nye kirke. Kalkmalerier. Ved nedbrydningen 1891 fremdrog J. Magnus-Petersen på skibets vægge nogle kalkmalerier, som han dog fandt»i slet stil og uden værd«. 1) Til o henførtes en udsmykning, der på nordvæggen bestod af store guirlander, rosetter og stjerner, det hele holdt i brunt og rødt. 20 2) Fra o var formentlig et uspecificeret antal store rammer prydet med røde ornamenter; disse omsluttede (rester af) bibelsprog malet med sort. INVENTAR Oversigt. Inventaret i den nedrevne kirke var præget af samme enkelhed som bygningen, men omfattede dog flere ganske fine genstande. Fra middelalderen fandtes en lille, usædvanligt formet døbefont, som overførtes til den nybyggede kirke, og et røgelsekar, der blev indsendt til Nationalmuseet. Fra 1500'rnes slutning og 1600'rne var bevaret en skriftestol, prædikestolen, skåret 1584, en alterbordsforside fra 1588, klokken, støbt 1634, altertavlen og formentlig en del stole; heraf blev prædikestolen og klokken overført til den nye kirke sammen med alterstagerne fra o og altersølvet fra 1691.
5 GRENE KIRKE 2287 Farvesætning og istandsættelser. Ifølge Hofmans Fundationer, 1759, er kirken sat i stand på bekostning af kirkeejeren, Gerhard de Lichtenberg, i En større indvendig istandsættelse begyndt 1852 omfattede bl. a. opmaling af prædikestol og altertavle og fornyelse af altermaleriet. Alterbord, 1588, af fyrretræ, formet som en stor kasse med låge i den søndre side. 12 Forsiden, smykket med seks værrektangulære fyldinger, bar øverst (på gesimsfrisen?) indskrift i relief versaler:»[he]r Niels Refsing (sognepræst o ). Vi ved vi er paa den ø vi icke kom af vd 21 «(fig. 5). Fordelt over de tre øverste fyldin ger var indskåret årstallet Sidepanelerne var 1891 delvis rådne. Alterklæder. Et alterklæde af grønt damask med sølvgaloner blev anskaffet i tiden mellem Fig. 5. Inventarskitser udført af J. Magnus-Petersen 1891 (Nationalmuseet). Øverst *døbefont og *røgelsekar, nederst *prædikestol mellem de udtegnede indskrifter på stolen og alterbordsforsiden (s og 2287). Skizzen von Einrichtungsgegenständen angefertigt von J. Magnus-Petersen 1891 (Nationalmuseum). Oben: *Taufe und *Rauchfass. Unten: *Kanzel zwischen den gezeichneten Inschriften auf dem Korb und dem Altartischpaneel og skulle et klæde af rød silke udbedres eller fornys; 11 det blev o erstattet af et klæde af rødt fløjl med guldbrokadekors, 24 sikkert det samme, som 1891 dækkede alterbordet. ( )Altertavle, af Magnus-Petersen henført til 1600'rnes slutning; 25 en enkel opbygning med postament, storfelt flankeret af søjler og trekantgavl med englehoved. Tavlens bund var brun. Gesims- og postamentfelterne rummede skriftord, henholdsvis»jeg er dette livsens brød. Hvo, som kommer til mig, skal ikke hungre, og hvo, som tror paa mig, skal aldrig tørste. Joh. 6 Cap. 35 V.«og»Vi tro at (vi) blev salige ved den Herres Jesu Christi naade. Apl. G. 15 Cap. 11 v. Og dersom du bekjende den herre Jesus og troen, da skal du blive salig. Rom. 10 Cap. 9 V«. 12 Storfeltets maleri, formentlig fra o. 1854, blev overført til den nye kirke, se s *Altersølv, skænket 1691, se s Kalk og disk, af tin, nævnt i inventarierne 1679 og 1685/ *Oblatæske, anskaffet o. 1853, af porcelæn, se s Alterkander. 1) Af blik, udskiftet med 2) 1846, af porcelæn, se s *Alterstager, o. 1650, se s En alterbog blev købt på markedet i Kolding Krucifikser. 1) Et efter sigende middelalderligt krucifiks fandtes 1808 hos en mand i sognet. 26 2) Af uvis alder, eg, 1,5 alen højt, måske identisk med nr. 1; ifølge Magnus-Petersen 1891 defekt og halvråddent. Henlagt bag altertavlen. *Røgelsekar (fig. 6), fra 1200'rne, 27 af bronze, 14,4 cm højt, 7,3 cm i tvm. (skålens munding). Karret har lav konisk fod med lille vulst ved overgangen til den halvkugleformede skål, der har krydsskraveret randforstærkning og herunder røghuller. Låget, ligeledes halvkugleformet med krydsskraveret rand, kantes af gennembrudte rosetter skiftende med bladbundter og krones af en korskirke med knapper (fragmenter af kors?) såvel på gavlspidserne som på midtertårnets pyramideformede tag. 28 Hver tagflade har en rund gennembrydning, mens midtertårnets mure brydes af trekløvere og trekløverbuer. På karrets sider er bevaret tre par øskener Danmarks Kirker, Ribe amt 162
6 2288 SLAVS HERRED Fig. 6. *Røgelsekar fra 1200'rne, siden 1891 i Nationalmuseet (s. 2287). (NM fot.) *Rauchfass, 13. Jahrhundert. Seit 1891 im Nationalmuseum. til ophængningskæder indsendt til Nationalmuseet (inv. nr. D 2640). Messehagler. En messehagel af grønblomstret damask med sølvgaloner blev foræret af herredsfogeden og hans hustru 1684/ ønskedes en ny messehagel og 1834 en af rødt fløjl med sølvtresser. 29 En hagel af rødt fløjl med kors af guldgaloner og to rækker guldsnore langs kanten synes anskaffet efter ønske Gelænderet på alterskranken skulle 1846 fæst 11 nes. *Døbefont (fig. 5), romansk, af granit, se s i koret mellem præstens stol og knæfaldet. 12 *Dåbsfad, 1600'rnes slutning, af messing, se s *Dåbskande, anskaffet umiddelbart før kirkens nybygning, se s *Prædikestol, ifølge udskåret indskrift udført 1584, se s Til de fire oprindelige fag, måske karnappen af en lektorieprædikestol, 31 var sekundært (ved lektoriearrangementets nedtagning?) føjet et usmykket vægfag. Stolen, der havde bevaret rester af en broget staffering, var o oliemalet. 32 Ifølge tegning af Magnus- Petersen 1891 (fig. 5) opstillet på en nyere fyrretræssokkel af kasseform med arkader. I skibets sydøsthjørne. Af en prædikestolshimmel, udført af Benedikt Snedker fra Vejle i og nævnt 1862, 12 var 1891 blot et fragment tilbage af et gennembrudt ornament; dette var sømmet fast til loftsbrædderne over stolen. Stolestaderne blev repareret af Benedikt Snedker fra Vejle i 1619, og i de følgende århundreder åbenbart gradvist fornyet; 1846 fandtes således fem forskellige slags stole, hvoraf de ældste var kassable, mens resten ønskedes repareret og»egaliseret« nævnes 38 stader, uden døre og med glatte rygge; de blev malet med oliefarve 1868, men ønskedes 1887 fuldstændig fornyet fandt Magnus-Petersen stolene, af fyrretræ, uden værdi og delvis rådne. En muret bænk i våbenhuset ønskedes 1860 beklædt med træ. 11 Skriftestol (fig. 7) af Magnus-Petersen dateret til 1500'rnes midte og sammenlignet med stole i Frøslev og Galtrup kirker (DK. Tisted s. 805 og 939). Ifølge skitse af samme et vinkelformet aflukke med de to fag på hver side smykket med foldeværk (gitter?) over arkadefelter; topstykkerne er tresidede. Vistnok forsynet med bænk. 34 Stolen, der 1891 blev brugt som præstestol, stod i korets nordøsthjørne. Fig. 7. Skriftestol, formentlig fra 1500'rnes midte (s. 2288). Tegning i J. Magnus-Petersens indberetning 1891 i Nationalmuseet. Beichtstuhl, wohl Mitte des 16. Jahrhunderts. Zeichnung in dem Bericht von J. Magnus-Petersen an das Nationalmuseum 1891.
7 GRENE KIRKE 2289 En degnestol ønskedes 1846 fornyet, men fandtes muligvis stadig 1862, da det hedder, at degnestolen, i korets sydøsthjørne, trængte til reparation foreslås den øverste mandsstol indrettet til degnen. 12 Et geværskab og en munderingskiste fandtes 1771 ganske umulige at opstille i det lille, lave våbenhus. 17 Pengeblok, af eg med to låse, 1862 anbragt ved den søndre række stolestader ud for indgangsdøren. 12 Tre sorte salmenummertavler, sikkert malet med tavlelak, er nævnt *Klokke, støbt af Arnt Kleimann i Lybæk 1634, se s Til en klokke blev der 1615 forfærdiget det ovennævnte klokkehus. 13 GRAVMINDER Såkaldt bondegravsten, 1659, af rødflammet granit, cm, med en primitiv versalindskrift:»ihhs (Jesumonogram?)/ IISL/ «. Nord for kirketomten. Smedejernsmonument (fig. 8), o. 1890, over Mette Poulsen, *1862, Nu cm. To indskrifttavler af skifer, en rektangulær og en buet, den sidste nu forsvundet, hviler på en stolpe med svejfede støtter, oprindelig på trebenet fod. Den rektangulære tavle med citat fra Joh. 11,25-27 og Ordspr. 12,28 flankeres af liljer. Buefeltet, med kun et af oprindelig tre kors, bar på den ene side en indskrift og et håndtryk, på den anden formentlig den egentlige gravskrift. Sortmalet med grå skifer og hvid skriveskrift. Opstillet nord for kirketomten. Støbejernskors. 1) (Fig. 9) o. 1865, over Nielsine Christine Jensen, *24. marts 1862 i Løvlund Mølle, 2. feb Antikva og versaler (navn). Korset, 73 53,5 cm, har små trepasformede korsender samt fligede ornamenter omkring korskæringen. Nedstukket i jorden; med nr. 2 indrammet af et støbejernsgitter (nr. 2), ved indgangen til kirkegården. 2) (Fig. 9) o. 1865, over Niels Christian Jensen, *12. aug i Løvlund Mølle, samme dag. Form og placering som nr. 1. Støbejernsgitre. 1) (Fig. 9) o. 1856, omgiver tre marmortavler, over (først afdøde) Christine B. Clausen, født Jacobsen, *1790 på Steengård, 1856 i Ankelboe. Gitret, 76 cm højt, 2 3 fag, er i gotiserende former med kors og spir. På støbejernsokkel. Lågen og ét fag defekt. Ved indgangen til kirkegården. 2) (Fig. 9) o. 1865, omgiver støbejernskors nr. 1 og 2 samt en marmorblok over Chr. Nielsen, *18. juni 1827 i Trollund, 5. juli 1890 i Løvlund Mølle, og hustru Else Larsdatter, *21. okt i Løvlund Mølle, 18. august 1865 samme sted. Udformet som nr. 1, dog 82 cm højt. Lågen mangler. Ved indgangen til kirkegården. KILDER OG HENVISNINGER Fig. 8. Smedejernsmonument, o. 1890, over Mette Poulsen, 1890 (s. 2289). Tegning af Aage Jørgensen o :15. Denkmal für Mette Poulsen, gest Schmiedeeisen um Vedr. arkivalier for Ribe amt i almindelighed henvises til s. 50f., vedr. litteratur og forkortelser til s. 54f. Endvidere er benyttet: Ved embedet. Synsprotokol RA. Danske Kancelli B 184d. Seks års kirkeregnskaber for Jelling syssel. LA Vib. Ribe bispearkiv. Regnskaber for Jelling sysselprovstis kirker (C ). 162*
8 2290 SLAVS HERRED Fig. 9. Støbejernskors nr. 1 og 2, o. 1865, over søskendeparret Nielsine Christine Jensen og Niels Christian Jensen, begge 1865 (s. 2289). Omgivet af støbejernsgitter nr. 2, o (s. 2289); i baggrunden støbejernsgitter nr. 1, o (s. 2289). NE fot Gusseiserne Grabkreuze (Nr. 1 und 2) für die Geschwister Nielsine Christine Jensen und Niels Christian Jensen, beide gest Um Vom gusseisernen Gitter Nr. 2 eingezäunt. Um Im Hintergrund gusseiserner Gitter Nr. 1. Um NM2. Håndskrifter. F. Uldall: Om de danske landsbykirker, VII, 1889, s. 86ff. Indberetninger. J. Helms 1873 (bygning, inventar, gravminder), J. Magnus- Petersen 1891 (bygning, inventar, gravminder), K.J. Krogh 1968 (fredning af kirkegård). Tegninger og opmålinger. NM2. Opmåling af bygningen, plan, facader, snit, ved J. Chr. Fussing Tegninger af font, røgelsekar og indskrifter på alter og prædikestol ved J. Magnus-Petersen Tegning af smedejernsmonument ved Aage Jørgensen o Litteratur. O. Nielsen: Historiske Efterretninger om Slavs Herred, 1868, s. 36. John M. Møller: Historiske Oplysninger om Slaugs Herred, Kolding 1914, s Hans Jensen (red.): Grene sogn , Billund Historisk indledning ved Michael H. Gelting, beskrivelse af bygning ved Niels Jørgen Poulsen, kalkmalerier og inventar ved Ulla Kjær, gravminder ved Vibeke Andersson Møller. Redaktionen afsluttet juni Kronens Skøder IV, LA Vib. Ribe bispearkiv. Miscellanea (C 4.168). 3 John M. Møller: Historiske Oplysninger om Slaugs Herred, Kolding RA. DaKanc. A 29. Efterretninger om ejere af kir ker H. F. Rørdam: Danske Kirkelove I, 1883, s KancBrevb. 7. maj 1569 og 10. marts tales der om»kirkens part af tienden«, hvilket viser, at kirkeværgerne i Grene ligesom i hovedsognet Vorbasse ikke frit har kunnet disponere over kirke tienden (sml. s. 2305). 7 Danske Sagn III, DaFolkemSaml. 1906/ Johnsen. 9 DaFolkemSaml. DS II2 H LA Vib. Ribe bispearkiv. Regnskaber for Jelling sysselprovstis kirker (C ). 11 LA Vib. Ribe amts østre provsti. Synsprotokoller (C ).
9 GRENE KIRKE Synsprotokol RA. Danske Kancelli B 184d. Seks års kirkeregnskaber for Jelling syssel hedder det:»tårn findes ikke, men er oprejst noget træværk, hvorudi hænger en liden klokke«. LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C 4.189). 15 Om gårdenes historie i Grene se endvidere: Hans Jensen (red.): Grene sogn Billund Det forekommer dog ret usandsynligt, at koret har været uden nordvindue. Et vindue her er formentlig forsvundet i forbindelse med en omsætning af kvaderstensmurværket. 17 LA Vib. Ribe bispearkiv. Jerlev-Slavs herreder (C 4.54). 18 LA Vib. Ribe stiftprovsti og købstadsprovsti. Synsprotokol (C 36A.13). 19 Erindringer om Grindsted-Grene sogne af pastor Otto Sommer, udgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt Magnus-Petersen: Kalkmalerier, s. 5. I indb. af samme nævnes kun guirlanderne, som siges at være holdt i brunt og sort. 21 Jfr. tegning af Magnus-Petersen Ifølge indb. af samme ender sætningen med»vd af«. Citatet er muligvis en hentydning til beretningen om skibbruddet i Ap.G. 27, jfr. v. 26:»Men vi må strande på en ø«. 22 Niels Pedersen Refsinghoved var sognepræst Jfr. note 10 samt LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C 4.189). Ifølge inventarierne 1679 og 1685/86 ejede kirken tidligere kun en lille alterdug. 24 Jfr. note 12. Klædet skulle 1862 udskiftes. 25 Ifølge O. Nielsen, 1868 (jfr. litteratur), var den ny. 26 O. Nielsen: Historiske Efterretninger om Slavs Herred, Jfr. Joseph Braun: Das christliche Altargerät, München 1932, s. 618f. Et beslægtet kar stammer fra Dannemare, DK. Maribo s På midtertårnets knap synes der at være rester af forgyldning. 29 LA Vib. Ribe bispearkiv, kirkesyn (C ) og note Jfr. note 11 og Jfr. M.-L. Jørgensen: Lektorieprædikestole i Østdanmark, i Kirkens bygning og brug, studier tilegnet Elna Møller, 1983, s Prædikestolen trængte allerede 1847 til maling, men arbejdet blev 1852 udsat til den følgende sommer, jfr. note Jfr. note 11 og 12. Reparationen af stoleværket var sandsynligvis med i den indvendige istandsættelse af kirken trængte bænken i præstens stol således til reparation, jfr. note Muligvis for herredsfoged I(ohannes) (Hans) I(ensen) L(øvlund), jfr. John M. Møller: Historiske oplysninger om Slaugs herred, 1914, s. 190f. 36 Aage Jørgensen: Danske gravminder af smedejern, 1951, s. 19, fig. 97, note 56.
Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereHistorien om Sundkirken
Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereVERST KIRKE NEDBRUDT 1896
VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 Kirken, der var rejst på samme sted som den nuværende, blev revet ned 1896 (jfr. historik s. 2365). Det var en lille velbygget kvaderstens- kirke fra romansk tid, bestående af
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereØster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/
Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Sognet Øster Velling sogn er omgivet af sognene Helstrup, Grensten, Langå og Vester Velling sogne, der alle ligger i Middelsom Herred og også af Ålum
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereBILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden
BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereURUP KIRKE GRINDSTED SOGN
2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereGrene gamle kirke Oversigtsfoto fra nordvesthjørnet af den stemningsfyldte kirkeplads for Grene gamle Kirke. Kirkegården med dens grave omsluttes af et stort stendige og tomten af den gamle kirke er markeret
Læs mereBAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent
Læs mereKirken den er et gammelt
RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs mereSØNDERHO GAMLE KIRKE
SØNDERHO GAMLE KIRKE NEDBRUDT 1782 Kirken var rejst på det samme sted som den nuværende. Den bestod ved nedrivningen 1782 af et langhus, muligvis fra senmiddelalderen, som 1716 var forlænget i øst og 1738
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereTJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. TJØRRING KIRKE Sognet, der er beliggende i Hammerum hrd., blev 1962 i verdslig henseende indlemmet i Herning købstad. Kirken i»thiuringh«nævnes
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs mereNazarethkirken i Ryslinge
Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til
Læs mereRØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen
RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereTidstavle Gudum kirke
Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereSystemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereRapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.
Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans
Læs mereTilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE
Tilstandsvurdering 13-10-2016 CHA VRIDSLØSE KIRKE Fr.nr. 3725:17 HISTORIE Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde oprindeligt sandsynligvis en trækirke. Denne afløstes en gang i 1100-årene
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april
Læs mereSKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. SKAST KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang 1299. 1 Kirken, der lige Sognet var siden 1500 rne anneks til Jerne. 8 Det blev
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereGeneration X Ane nr. 1260/1261
Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereGravminderegistrering
Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster
Læs mereBROGADE 26 KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereNÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.
Læs mereSVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.
SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereJ. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør
Læs mereKVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KYSEBORGSTRÆDE 6 SVENDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.08.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/479-0001 Kommune: Svendborg Kommune
Læs mereByggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015
Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereTORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.10.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Torvet
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereen hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog
enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.
Læs mereKirken blev opført 1899.
VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.
Læs mereHERNING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss.
Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss. HERNING KIRKE Kirken, hvis nedlagte kirkegård i dag findes ved Hedeagerkirken
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs meretil cirkelblændingerne øst herfor.
kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereSEEST KIRKE ANST HERRED
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,
Læs mereSønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015
Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg
Læs mereOPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018
OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 Rekvirent: Jens Henrik Johansen Falkonergårdsvej 15, st. 1959 Frederiksberg C Tlf. 53 77 70 04 E-mail jenshenrikjohansen@gmail.com
Læs mereBARONESSENS HUS KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BARONESSENS HUS KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 22,
Læs mere(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014
Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1
Læs mereKIRKEBYGNING INDVIELSESKORS
Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereHORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune
Læs mereOVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner
OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANKT JØRGENS HOSPITAL KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse:
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LÅSBYGADE 61-65 KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse: Låsbygade
Læs mere