Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Transkript

1 Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Rekvirent: Danmarks Naturfredningsforening Antal sider: 15 Faglig kommentering: Pia Frederiksen Kvalitetssikring, centret: Vibeke Vestergaard Nielsen Tlf.: dce@au.dk

2 Indhold 1 Indledning 3 2 Datagrundlag 4 3 Metode Databehandling Rumlige analyser 5 4 Resultater Opgørelse over og strand- og klitbeskyttelse Arealsammensætning Sammenhængende naturarealer Arealændringer Naturindhold 11 5 Referencer 15 2

3 1 Indledning Formålet med denne undersøgelse er at opgøre arealsammensætning, arealændringer og naturindhold indenfor 300 m strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og 3 km og sammenholde disse med arealsammensætningen, arealændringer og naturinhold i resten af Danmark. Undersøgelsen er baseret på de mest aktuelle geografiske data for arealanvendelse, arealændringer og naturindhold samt de officielle afgrænsninger af strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og. De anvendte data for arealanvendelse og arealændringer er baseret på tilgængelige aktuelle og historiske arealdata og er de bedste tilgængelige og dækkende data for Danmark. Disse data, og dermed resultaterne fra denne undersøgelse er behæftet med usikkerheder og kan derfor ikke anvendes til sagsbehandling eller juridiske afgørelser. 3

4 2 Datagrundlag Opgørelsen baseres på følgende datasæt: Strandbeskyttelseslinjen fra matrikelkortet 2015 (Geodatastyrelsen 2015a) Klitfredningslinjen fra matrikelkortet 2015 (Geodatastyrelsen 2015b) 3 km Kystnærhedszonen fra Arealinfo 2015 (Arealinformation 2015) Kommunekortet (Geodatastyrelsen 2015c) Arealkortet Basemap, som er et dækkende arealkort over arealanvendelse for hele Danmark med en cellestørrelse på 10x10 m. Basemap er baseret på en kombination af tilgængelige geo-refererede data fra Basemap er dokumenteret i Levin et al. (2012). Kort over arealændringer. Kortet er udviklet under SINKS-projektet (on documentation of carbon sources and sinks in relation to the land use, land use change and forest sector (LULUCF)) for at beregne ændringer i kulstofpuljer som følge af ændringer i arealanvendelse. Kortet indeholder information om arealanvendelse for hele Danmark for perioden fra 1990 til 2014 og har en cellestørrelse på 25x25 m. Kortet er dokumenteret i Levin et al. (2014). Biodiversitetskortet (Ejrnæs et al 2014). Kortet er udviklet i samarbejde mellem DCE og Københavns Universitet. Det omfatter et artsscorekort, som er baseret på observationer af arter og et bioscorekort, som også inddrager såkaldte proxy-indikatorer (fx skovstruktur og ekstensiv drift) som vurderes at have en positiv effekt på arter. Kortet har en cellestørrelse på 9,6x9,6 m. 4

5 3 Metode 3.1 Databehandling Alle analyser blev udført i ArcGIS10.1. Analyserne blev udført i rasterformat. Kortene over strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen, samt kommunekortet, som er i vektorformat, blev konverteret til rasterformat. For analyserne af arealsammensætning og arealsammenhæng blev der anvendt en cellestørrelse på 10x10 meter, som er den rumlige opløsning af Basemap. Til analyserne af arealændringer, blev der anvendt en cellestørrelse på 25x25 meter, som er den rumlige opløsning for kortet over arealændringer. Til analyserne af naturindhold blev der anvendt en cellestørrelse på 9,6x9,6 meter, som er den rumlige opløsning for biodiversitetskortet. 3.2 Rumlige analyser Rasterkortene for kommuner,, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen blev lagt over hhv. Basemap, kortet over arealændringer samt over artsscore- og bioscorekortene. Herefter blev det samlede areal, arealfordeling, samt gennemsnitsværdier beregnet indenfor, strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen, for områder udenfor disse zoner og linjer samt for hele landet. 5

6 4 Resultater 4.1 Opgørelse over og strand- og klitbeskyttelse Kystnærhedszonen dækker arealer indenfor 3 kilometer fra kysten. Samlet omfatter kystzonen eller 27,8 % af Danmarks areal. Strandbeskyttelseslinjen inkluderer arealer indenfor 300 meter fra kysten og udgør eller 3,2 % af Danmarks areal. Klitfredningslinjen omfatter sand og klitarealer langs kysten og inde i landet. Klitfredning omfatter 205 eller 0,4 % af Danmarks areal. Kortene i figur 1-3 viser, at der imellem kommunerne er en stor variation i andelen af areal i og strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen. ingen arealer indefor < 25 % % % % > 85 % kilometer Figur 1 Kystnærhedszonen som arealandel af kommunens samlede areal 6

7 arealandel indefor standbeskyttelseslinjen ingen arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen < 2,5 % 2,5-5,0 % 5,0-7,5 % 7,5-20,0 % > 20,0 % kilometer Figur 2 Arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen som andel af kommunens samlede areal arealandel indefor klitfredningslinjen ingen arealer indenfor klitfredningslinjen <2% 2-3% >3% kilometer Figur 3 Arealer indenfor klitfredningslinjen som andel af kommunens samlede areal 7

8 kystnærhedszone kystnærhedszone kystnærhedszone kystnærhedszone kystnærhedszone kystnærhedszone 4.2 Arealsammensætning Til denne analyse er arealet og andelen af arealet af forskellige arealklasser beregnet. Urbane områder og infrastruktur omfatter her både bebyggede arealer, haver og andre åbne arealer i byerne, erhvervs- og industriarealer, parker og andre rekreative anlæg samt veje og jernbaner og tilknyttede arealer Tabel 1 sammenfatter arealsammensætningen indenfor og udenfor samt for hele landet. En stor andel af naturarealer, såsom heder, overdrev, og især klit/sand (som omfatter klitter og sandstrande) samt strandeng/marsk og kyst (som her omfatter strande, som ikke er sandstrande) ligger indenfor. Tabel 1 Arealfordeling indenfor og udenfor og for hele landet Procentandel af samlet areal Procentandel af arealklassens samlede areal Arealklasse Urban / infrastruktur* ,4 % 12,2 % 13,7 % 35,4 % 64,6 % Landbrug ,4 % 61,4 % 57,8 % 23,3 % 76,7 % Landbrug ekstensivt ,7 % 2,5 % 2,6 % 29,5 % 70,5 % Skov ,5 % 13,6 % 13,2 % 26,2 % 73,8 % Hede ,8 % 1,2 % 1,9 % 54,9 % 45,1 % Overdrev ,5 % 0,7 % 0,9 % 46,0 % 54,0 % Klit / sand ,8 % 0,0 % 0,2 % 99,4 % 0,6 % Fersk eng ,0 % 2,3 % 2,2 % 26,0 % 74,0 % Mose ,9 % 2,2 % 2,1 % 25,8 % 74,2 % Strandeng / marsk ,6 % 0,0 % 1,0 % 99,9 % 0,1 % Vådområde ,4 % 0,3 % 0,3 % 37,0 % 63,0 % Sø / vandhul ,0 % 1,5 % 1,6 % 34,3 % 65,7 % Vandløb ,5 % 0,5 % 0,5 % 29,1 % 70,9 % Kyst ,5 % 0,0 % 0,1 % 100,0 % 0,0 % Klippe ,0 % 0,0 % 0,0 % 72,5 % 27,5 % Ikke klassificeret ,9 % 1,8 % 1,8 % 29,0 % 71,0 % I alt ,0 % 100,0 % 100,0 % 27,8 % 72,2 % * Urban / infrastruktur omfatter bebyggede arealer, haver og andre åbne arealer i byerne, erhvervs- og industriarealer, parker og andre rekreative anlæg samt veje og jernbaner og tilknyttede arealer strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen Tabel 2 sammenfatter arealsammensætningen indenfor og udenfor strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen samt for hele landet. Selv om arealer indenfor strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen kun udgør 3,6 % af Danmarks areal, ligger en forholdsvis stor andel af naturarealer, såsom heder, overdrev, klit/sand, strandeng/marsk og kyst indenfor strandbeskyttelsesog klitfredningslinjen. 8

9 strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen udenfor strandog klitbeskyttelseslinjen indenfor strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strandog klitbeskyttelseslinjen strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strandog klitbeskyttelseslinjen Tabel 2 Arealfordeling indenfor og udenfor strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og for hele landet Procentandel af samlet areal procentandel af arealklassens samlede areal Arealklasse Urban / infrastruktur* ,4 % 2,7 % 13,9 % 13,7 % 2,0 % 0,1 % 97,9 % Landbrug ,4 % 1,7 % 58,7 % 57,8 % 2,0 % 0,0 % 98,0 % Landbrug ekstensivt ,1 % 0,3 % 2,5 % 2,6 % 5,1 % 0,1 % 94,8 % Skov ,9 % 4,0 % 13,3 % 13,2 % 3,1 % 0,1 % 96,7 % Hede ,2 % 37,8 % 1,7 % 1,9 % 5,3 % 8,0 % 86,6 % Overdrev ,6 % 2,5 % 0,8 % 0,9 % 12,8 % 1,1 % 86,1 % Klit / sand ,1 % 23,1 % 0,1 % 0,2 % 15,7 % 40,9 % 43,4 % Fersk eng ,2 % 0,5 % 2,2 % 2,2 % 3,2 % 0,1 % 96,7 % Mose ,4 % 2,2 % 2,1 % 2,1 % 2,2 % 0,4 % 97,4 % Strandeng / marsk ,0 % 6,4 % 0,4 % 1,0 % 61,9 % 2,6 % 35,4 % Vådområde ,1 % 0,1 % 0,3 % 0,3 % 10,8 % 0,1 % 89,1 % Sø / vandhul ,6 % 0,8 % 1,6 % 1,6 % 5,1 % 0,2 % 94,7 % Vandløb ,6 % 0,2 % 0,5 % 0,5 % 3,8 % 0,2 % 96,0 % Kyst ,3 % 17,2 % 0,0 % 0,1 % 28,6 % 47,2 % 24,2 % Klippe ,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 38,9 % 0,0 % 61,1 % Ikke klassificeret ,2 % 0,5 % 1,8 % 1,8 % 3,9 % 0,1 % 96,0 % I alt ,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 3,2 % 0,4 % 96,4 % *Urban / infrastruktur omfatter bebyggede arealer, haver og andre åbne arealer i byerne, erhvervs- og industriarealer, parker og andre rekreative anlæg samt veje og jernbaner og tilknyttede arealer 4.3 Sammenhængende naturarealer Til denne analyse er alle naturarealer (skov, hede, overdrev, klit / sand, fersk eng, mose, strandeng / marsk, vådområde, sø / vandhul, vandløb, kyst, klippe) blevet samlet i en arealklasse. Arealstørrelser blev beregnet for sammenhængende arealer, dvs. arealer, som ikke er splittet op af urbane arealer, infrastruktur eller landbrug. Gennemsnitlige arealstørrelser er blevet beregnet som gennemsnittet af sammenhængende naturarealer, som ligger indenfor hhv., strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og for områder udenfor disse zoner Den gennemsnitlige arealstørrelse for naturarealer er 0,054 indenfor 3 km og 0,042 udenfor. Tabel 3 viser størrelsesfordelingen af sammenhængende naturarealer, indenfor og udenfor 3 km og for hele landet. Det ses, at andelen af større sammenhængende naturarealer er noget større indenfor sammenlignet med resten af landet. 9

10 Arealstørrelser () strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strandog klitbeskyttelseslinjen indenfor strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strandog klitbeskyttelseslinjen Arealstørrelser () Tabel 3 Fordeling af arealstørrelser af sammenhængende naturområder indenfor og udenfor 3 kilometer kystnæ r- hedszonen og for hele landet Procentandel af samlet areal < 0, ,1 % 63,2 % 57,0 % 0,5-2, ,4 % 27,0 % 25,4 % 2,5-5, ,0 % 4,8 % 6,3 % 5,0-10, ,1 % 2,3 % 3,9 % 10,0-25, ,3 % 1,9 % 3,0 % > 25, ,1 % 0,9 % 4,4 % Gennemsnitlig arealstørrelse 0,054 0,042 0, strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen Den gennemsnitlige arealstørrelse for naturarealer er 0,110 indenfor strandbeskyttelseslinjen, 1,878 indenfor klitfredningslinjen og dermed markant større end i resten af landet (0,043 ). Også tabel 4 viser tydeligt at andelen af større sammenhængende naturarealer er større indenfor strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen end i resten af landet. Tabel 4 Fordeling af arealstørrelser af sammenhængende naturområder indenfor og udenfor strandbeskyttelses - og klitfredningslinjen og for hele landet procentandel af samlet areal < 0, ,0 % 3,6 % 59,6 % 57,0 % 0,5-2, ,8 % 4,0 % 25,3 % 25,4 % 2,5-5, ,5 % 4,1 % 5,6 % 6,3 % 5,0-10, ,4 % 5,0 % 3,5 % 3,9 % 10,0-25, ,5 % 11,6 % 2,6 % 3,0 % > 25, ,7 % 71,7 % 3,3 % 4,4 % Gennemsnitlig arealstørrelse 0,110 1,878 0,043 0, Arealændringer Til denne analyse er arealet og andelen af arealer, som mellem 1990 og 2014 er overgået fra en anden arealanvendelse til urbane arealer og infrastruktur blevet beregnet. Urbane områder og infrastruktur omfatter her både bebyggede arealer, haver og andre åbne arealer i byerne, erhvervs- og industriarealer, parker og andre rekreative anlæg samt veje og jernbaner og tilknyttede arealer Tabel 5 viser arealet og andelen af arealet indenfor og udenfor, som mellem 1990 og 2014 er overgået fra en anden arealanvendelse til urbane arealer og infrastruktur. 0,81 % af arealet indenfor kystnærheds- 10

11 strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strand- og klitbeskyttelseslinjen zonen er overgået til urbane arealer og infrastruktur, hvilket er lidt højere end for resten af landet (0,78 %). Tabel 5 Areal og arealandel som mellem 1990 og 2014 er overgået til urbane arealer eller infrastruktur indenfor og udenfor og for hele landet Areal () Procentadel af samlet areal 0,81 % 0,76 % 0,78 % Procentandel af samlet areal med urbanisering 29,15 % 70,85 % 100,00 % strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen Tabel 6 viser arealet og andelen af arealet indenfor og udenfor strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og for hele landet, som mellem 1990 og 2014 er overgået fra en anden arealanvendelse til urbane arealer og infrastruktur. 0,32 % af arealet indenfor strandbeskyttelseslinjen og 0,12 % af arealet indenfor klitfredningslinjen er overgået til urbane arealer og infrastruktur. Det er markant mindre end for resten af landet (0,80 %). Tabel 6 Areal og arealandel som mellem 1990 og 2014 er overgået til urbane arealer eller infrastruktur indenfor og udenfor strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og for hele landet Areal () Procentadel af samlet areal 0,32 % 0,12 % 0,80 % 0,78 % Procentandel af samlet areal med urbanisering 1,33 % 0,06 % 98,60 % 100,00 % 4.5 Naturindhold Til denne opgørelse blev artsscorekortet samt bioscorekortet anvendt til at belyse naturindhold. Artsscorekortet er baseret på observationer af en række arter og dermed indikerer det faktiske naturindhold som tilstedeværels af arter. En artsscore på 0 betyder at der ikke er observeret artet på lokaliteten og jo højere artsscoren er desto flere arter er der observeret på lokaliteten. I bioscorekortet er der udover artscoren også medtaget såkaldte proxyindikatorer (fx ekstensiv drift eller skovstruktur), som vurderes at have en positiv effekt på tilstedeværelsen af arter. En høj bioscore betyder derfor at der er observeret mange arter på lokaliteten og / eller at flere proxyindikatorer indikerer tilstedeværelsen af arter. For en detaljeret beskrivelse af artsscore- og bioscorekortene se Ejrnæs et al. (2014) Artsscore indenfor Den gennemsnitlige artsscore er 0,95 indenfor og dermed noget højere end for resten af landet (0,51). Tabel 7 viser at arealet og arealandelen med høje artsscoreværdier er højere indenfor end for resten af landet. Tabellen viser også, at arealer indenfor bidrager mere til høje artsscoreværdier end resten af landet. 11

12 Artscore strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strand- og klitbeskyttelseslinjen strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strand- og klitbeskyttelseslinjen strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strand- og klitbeskyttelseslinjen Artscore Tabel 7 Arealet og arealandel af artsscoreværdier indenfor og udenfor og for hele landet Procentandel af samlet areal Procentandel af artscorens samlede areal ,1 % 80,8 % 79,5 % 26,7 % 73,3 % ,5 % 7,2 % 6,4 % 19,6 % 80,4 % ,2 % 4,3 % 4,0 % 22,4 % 77,6 % ,4 % 3,0 % 3,1 % 30,0 % 70,0 % ,5 % 1,7 % 2,2 % 44,8 % 55,2 % ,0 % 1,0 % 1,5 % 54,3 % 45,7 % ,2 % 0,7 % 1,1 % 53,7 % 46,3 % ,8 % 0,6 % 0,9 % 55,5 % 44,5 % ,3 % 0,3 % 0,6 % 60,6 % 39,4 % ,0 % 0,4 % 0,6 % 48,8 % 51,2 % Gennemsnitlig artscore 0,95 0,51 0, Artsscore indenfor strandbeskyttelses- og klitbeskyttelseslinjen Den gennemsnitlige artsscore er 1,47 indenfor strandbeskyttelseslinjen, 3,05 indenfor klitfredningslinjen og dermed markant højere end for resten af landet (0,59). Tabel 8 indikerer, at andelen af arealer med høje artsscoreværdier er større indenfor strandbeskyttelses- og især klitfredningslinjen end for resten af landet. Tabel 8 Arealet og arealandel af artsscoreværdier indenfor og udenfor strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og for hele landet procentandel af samlet areal procentandel af artscorens samlede areal ,0 % 37,7 % 80,2 % 79,5 % 2,7 % 0,2 % 97,2 % ,0 % 3,4 % 6,5 % 6,4 % 3,0 % 0,2 % 96,7 % ,3 % 4,2 % 4,0 % 4,0 % 2,7 % 0,4 % 96,9 % ,1 % 9,2 % 3,0 % 3,1 % 5,3 % 1,2 % 93,5 % ,2 % 9,2 % 2,0 % 2,2 % 9,2 % 1,7 % 89,1 % ,4 % 11,5 % 1,4 % 1,5 % 9,2 % 3,1 % 87,7 % ,0 % 10,8 % 1,0 % 1,1 % 8,5 % 3,9 % 87,6 % ,7 % 8,0 % 0,8 % 0,9 % 9,5 % 3,6 % 87,0 % ,4 % 4,1 % 0,5 % 0,6 % 12,9 % 2,7 % 84,3 % ,9 % 2,1 % 0,5 % 0,6 % 11,0 % 1,5 % 87,5 % Gennemsnitlig artscore 1,47 3,05 0,59 0,63 12

13 Bioscore Bioscore indenfor Den gennemsnitlige bioscore er 1,93 indenfor og dermed noget højere end for resten af landet (0,99). Tabel 9 viser at arealet og arealandelen med høje bioscoreværdier er højere indenfor end for resten af landet. Tabellen viser også, at arealer indenfor bidrager mere til høje bioscoreværdier end resten af landet. Tabel 9 Arealet og arealandel af bioscoreværdier indenfor og udenfor og for hele landet Procentandel af samlet areal Procentandel af bioscorens samlede areal ,7 % 74,3 % 71,9 % 25,5 % 74,5 % ,9 % 11,2 % 10,8 % 25,6 % 74,4 % ,5 % 6,7 % 6,6 % 27,2 % 72,8 % ,5 % 3,7 % 4,2 % 36,8 % 63,2 % ,4 % 1,9 % 2,6 % 47,2 % 52,8 % ,1 % 1,2 % 1,7 % 50,9 % 49,1 % ,3 % 0,6 % 1,1 % 58,1 % 41,9 % ,8 % 0,3 % 0,7 % 66,7 % 33,3 % ,8 % 0,1 % 0,3 % 68,2 % 31,8 % ,1 % 0,1 % 0,1 % 50,1 % 49,9 % ,44 0,00 0,44 0,0 % 0,0 % 0,0 % 99,5 % 0,5 % Gennemsnitlig bioscore 1,93 0,99 1, Bioscore indenfor strandbeskyttelses- og klitbeskyttelseslinjen Den gennemsnitlige bioscore er 3,44 indenfor strandbeskyttelseslinjen, 5,94 indenfor klitfredningslinjen og dermed markant højere end for resten af landet (1,16). Tabel 10 indikerer at andelen af arealer med høje bioscoreværdier er større indenfor strandbeskyttelses- og især klitfredningslinjen end for resten af landet. 13

14 Bioscore strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strand- og klitbeskyttelseslinjen strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strand- og klitbeskyttelseslinjen strandbeskyttelseslinjen klitbeskyttelseslinjen strand- og klitbeskyttelseslinjen Tabel 10 Arealet og arealandel af bioscoreværdier indenfor og udenfor strandbeskyttelses - og klitfredningslinjen og for hele landet Procentandel af samlet areal Procentandel af bioscorens samlede areal ,1 % 35,2 % 73,0 % 71,9 % 1,9 % 0,2 % 97,9 % ,1 % 1,1 % 10,8 % 10,8 % 3,9 % 0,0 % 96,0 % ,8 % 5,8 % 6,4 % 6,6 % 5,8 % 0,4 % 93,8 % ,1 % 8,1 % 4,0 % 4,2 % 7,1 % 0,8 % 92,1 % ,5 % 11,5 % 2,4 % 2,6 % 9,4 % 1,8 % 88,8 % ,7 % 13,9 % 1,5 % 1,7 % 10,9 % 3,3 % 85,7 % ,7 % 11,9 % 0,9 % 1,1 % 14,0 % 4,5 % 81,5 % ,9 % 10,3 % 0,6 % 0,7 % 12,8 % 5,7 % 81,5 % ,6 % 2,2 % 0,3 % 0,3 % 16,8 % 2,9 % 80,3 % ,3 % 0,0 % 0,1 % 0,1 % 12,7 % 0,0 % 87,3 % ,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 1,6 % 0,0 % 98,4 % Gennemsnitlig bioscore 3,44 5,94 1,16 1,25 14

15 5 Referencer Arealinformation km Kystnærhedszonen. Arealinformation. Hentet på arealinformation.miljoeportal.dk/d Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg- Larsen, P. & Rahbek, C Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 112 Geodatastyrelsen 2015a. Strandbeskyttelseslinjen i matrikelkortet Geodatastyrelsen. Hentet på kortforsyningen.dk d Geodatastyrelsen 2015b. Klitfredningslinjen i matrikelkortet Geodatastyrelsen. Hentet på kortforsyningen.dk d Geodatastyrelsen 2015c. Kommunekortet. Geodatastyrelsen. Hentet på kortforsyningen.dk d Levin, G., Jepsen, M. R. & Blemmer, M. K. (2012) Basemap: Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, (Technical Report from DCE - Danish Centre for Environment and Energy, No. 11), 47 pp. Levin, G., Kastrup Blemmer, M., Gyldenkærne, S., Johannsen, V. K., Caspersen, O. H., Petersen, H. S., Karlsson Nyed, P., Becker, T., Bruun, H. G., Fuglsang, M., Münier, B., Bastrup-Birk, A. & Nord-Larsen, T. (2014) Estimating land use / land cover changes in Denmark from : Technical documentation for the assessment of land use / land cover changes for estimation of carbon dioxide fixation in soil. Aarhus University, DCE - Danish Centre for Environment and Energy, (Technical Report from DCE - Danish Centre for Environment and Energy; Nr. 38), 34pp. 15