PsykiatriNyt. Indhold. Juni 2012 BEDRE SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØB. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri

Transkript

1 PsykiatriNyt BEDRE SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØB Indhold PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Tine Juel, Phillip Drago Jørgensen, Lars Gundersen, Colourbox Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Leder Du spiller en rolle i fremtidens psykiatri...side 2 Projekt Ambulant psykiatri - projektgruppens anbefalinger til at skabe mere sammenhængende patientforløb Du skal arbejde tættere sammen med resten af Psykiatrien...Side 3 De psykiatriske centres bud på fremtidens sammenhængende forløb Det skal føles forsvarligt at løse opgaven ambulant...side 5 Konkrete eksempler på bedre sammenhæng Kvalitet og lean skaber sammenhæng...side 7 PS Kort Nyt...Side 9 Centerchefernes bud på kerneudfordringer og mulige løsningsmuligheder MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder Du spiller en rolle i fremtidens psykiatri Først og fremmest: Tak til de glade mennesker, der mødte op til vores første, fælles personalefest og gjorde det til et brag af en sammenkomst. Det var netop, hvad det var en komsammen! Vi er, på tværs af de psykiatriske centre, de sociale tilbud og de administrative stabe, ét hospital. Til daglig samarbejder vi på kryds og tværs af vores mange matrikler om patienter, forskning og kvalitetsudvikling. Forrige fredag fejrede vi vores fem år som fusioneret hospital. Og fik bevist, at vi er ét hospital med ét personale - med samme gejst for fest og højt humør. Så tak til jer alle for en dejlig aften og tak til jer, der blev hjemme og passede butikken. Direktør Martin Lund Foto: Lars Gundersen Vi skal tilpasse vores organisatoriske rammer til patienten - ikke omvendt. Skal det lykkes, kræver det i høj grad, at vi går sammen om projektet. Netop nu arbejder vi i Psykiatrien på at skabe bedre sammenhæng for patienterne, både inden for hospitalets rammer og i overgangene til og fra kommunale tilbud. Bedre sammenhæng i patientforløb, mere ambulant psykiatri og et øget fokus på patienternes recoveryproces er både et politisk krav og et ønske fra patienterne men det er også vores ambition. Vi vil have en psykiatri, som er fleksibel, og som tilbyder patienten indlæggelse, ambulant behandling, opsøgende eller akut indsats, svarende til, hvad han eller hun har brug for. Vi skal tilpasse vores organisatoriske rammer til patienten ikke omvendt. Skal det lykkes, kræver det i høj grad at vi går sammen om projektet. Derfor har ledere og medarbejdere på de psykiatriske centre og deltagere i Program Ambulant psykiatri den seneste tid drøftet, hvilke behov, patienterne har, og hvad det kræver af os, for at kunne imødekomme dem bedst muligt. På onsdag holder vi et stort seminar, hvor vi går sammen og drøfter udfordringer og mulige løsninger. Vi er midt i en debatproces vores første opgave er ikke at beslutte, hvordan vi organiserer tilbuddene fremover, men snarere at sprænge rammerne og sammen tænke ud af boksen, med patienten i centrum. Så organiserer vi os bagefter. I april satte vi i PsykiatriNyt fokus på sammenhængen fra hospital til kommunalt tilbud. I dette juninummer retter vi projektøren mod hospitalets interne stisystemer og patientens veje rundt i vores mange tilbud. Du kan du læse de psykiatriske centres forslag til bud på bedre patientforløb. Du kan orientere dig i anbefalingerne fra Program Ambulant psykiatri, og du kan høre om erfaringerne fra Psykiatrisk Center Amager, der blandt andet bruger lean-metoder til at skabe bedre sammenhæng for patienterne. God sommer. Martin Lund Direktør 2/12

3 Psykiatrien er en stor organisation - og patienten skal være styrende for vores arbejde hele vejen rundt. Det er derfor afgørende, at alle medarbejdere arbejder aktivt i retning mod en psykiatri, hvor der er sammenhæng mellem de ambulante, akutte og sengebaserede behandlingsenheder. Det forudsætter blandt andet at medarbejderne i de forskellige enheder kender til den samlede psykiatri. Program Ambulant psykiatri projektgruppens anbefalinger til at skabe mere sammenhængende patientforløb Du skal arbejde tættere sammen med resten af Psykiatrien I fremtidens psykiatri skal patienterne behandles i forløb, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Psykiatrien skal være mere tilgængelig, og udnytte sine ressourcer mere effektivt. Det kræver, at vi analyserer og revurderer den måde, vi organiserer og fordeler arbejdet mellem den ambulante, akutte og sengebaserede psykiatri. Derfor blev programmet Ambulant psykiatri skudt i gang i februar. Her kan du læse, hvor langt vi er nået. Af Micalla Kingo Ingwersen, Økonomi- og Planlægningsafdelingen Den brændende platform: Uens behandling af patienter med samme behov Der er i dag uklare og uens målgrupper og kriterier for, hvornår og hvordan patienter skal behandles i de ambulante enheder. Det betyder, at patienter med samme behov risikerer at få uens behandling. Projektgruppen i programmet Ambulant psykiatri har derfor i februar foreslået, hvordan vi kan sikre ensartede kriterier og sammenhæng på tværs af de forskellige behandlingsenheder i Region Hovedstadens Psykiatri. Det kræver, at vi omtænker organiseringen og koordineringen mellem akut, sengebaseret og ambulant psykiatri. Alle medarbejdere skal kende til hele psykiatriens tilbud Psykiatrien er en stor organisation og patienten skal være styrende for vores arbejde hele vejen rundt. Det er derfor afgørende, at alle medarbejdere arbejder aktivt i retning mod en psykiatri, hvor der er sammenhæng mellem de ambulante, akutte og sengebaserede behandlingsenheder. Det forudsætter bl.a. at medarbejderne i de forskellige enheder kender til den samlede psykiatri, kender til patientens forudgående forløb og ved, hvad psykiatrien kan tilbyde den enkelte patient i det videre forløb. Region Hovedstadens Psykiatri er en stor organisation - Danmarks største psykiatriske hospital. Foto fra Personalefest i Lokomotivværkstedet, juni 2012 Anbefaling: Al diagnostik og behandling skal som udgangspunkt foregå ambulant Projektgruppen i programmet Ambulant psykiatri har blandt andet anbefalet, at al diagnostik og behandling som udgangspunkt skal foregå ambulant med sengeafsnittene som understøttende funktion. Behandlingstilbuddene skal 3/12

4 Anbefalingerne lyder, at det ambulante akutberedskab skal styrkes, og den nuværende arbejdsdeling mellem døgnafsnit, akutmodtagelser og ambulatorier skal ændres. Og så skal samarbejdet mellem Psykiatrien, kommunerne og praksissektoren gøres bedre. organiseres og tilpasses ud fra et fleksibelt og dynamisk perspektiv, som skal sikre effektive og tidsmæssigt afgrænsede patientforløb præget af kontinuitet og sammenhæng. Anbefalingen lyder, at det ambulante akutberedskab skal styrkes, og den nuværende arbejdsdeling mellem døgnafsnit, akutmodtagelser og ambulatorier skal ændres. Og så skal samarbejdet mellem Psykiatrien, kommunerne og praksissektoren gøres bedre. Det næste skridt i projektarbejdet Siden april har projektgruppens anbefalinger været drøftet på de psykiatriske centre. Spørgsmålet, der skal besvares, er: Hvordan skaber vi et godt og sammenhængende forløb, der tilgodeser patientens behandlingsmæssige behov og tager udgangspunkt i den ambulante psykiatri? Du kan læse en sammenfatning af centrenes foreløbige drøftelser i næste artikel her i PsykiatriNyt. Tilbagemeldingerne fra centrene vil desuden indgå i drøftelserne på konferencen om sammenhængende patientforløb den 13. juni. På konferencen deltager medarbejdere og ledere fra alle psykiatriske centre, samt Psyk-MED repræsentanter, praksiskonsulenter og medarbejdere fra stabene. Med drøftelserne fra konferencen i bagagen, vil styregruppen i programmet Ambulant psykiatri tage stilling til, hvordan rammerne for projektet skal se ud fremover. Projektarbejdet genoptages efter sommerferien, og senere bliver projektarbejdets anbefalinger drøftet lokalt på centrene. Du kan læse mere om programmet Ambulant psykiatri og konferencen her: PsykIntra > Viden og værktøjer > Tværgående projekter > Ambulant psykiatri 4/12

5 De psykiatriske centres bud på fremtidens sammenhængende forløb Det skal føles forsvarligt at løse opgaven ambulant Samarbejde, fælles viden og en øget fleksibilitet står højt på ønskelisten, når patienterne fremover i højere grad skal tilbydes ambulante behandlingsforløb, der hænger sammen fra start til slut. Det er der enighed om på tværs af hele Region Hovedstadens Psykiatri. Blandt de røde tråde i tilbagemeldingerne er øget samarbejde, fleksibilitet og en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang til opgaven. Af Didde Welin Pilgaard, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen I kølvandet på drøftelserne på de enkelte centre, tegner der sig et fælles billede af kerneudfordringerne ved at skabe sammenhængende forløb i en psykiatri, der som udgangspunkt behandler ambulant. Blandt de røde tråde i tilbagemeldingerne er øget samarbejde, fleksibilitet og en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang til opgaven. Fælles er også, at det er afgørende, at det føles trygt og forsvarligt at løse opgaven ambulant. Samarbejde Patienter med flere og sværere symptomer vil stille nye krav til de ambulante tilbud, men også til de samarbejdsparter, der skal være en del af mere komplekse ambulante forløb. Når flere parter skal samarbejde om flere og til tider mere komplekse forløb, kræver det, at der er et stort kendskab til, hvad hinanden laver. Det handler om kommunikation, samarbejde, tillid og koordination både internt i psykiatrien og mellem psykiatri og samarbejdsparter som kommuner, praktiserende læger, pårørende og ikke mindst patienten selv. Blandt forslagene til løsninger fra centrene er blandt andet fælles beskrivelse og forståelse af kontaktpersonernes rolle. Øget samarbejde og viden mellem OP team og sengeafsnit. Fælles adgang til den elektroniske journal. Specialiserede ambulante enheder, der arbejder på tværs af psykiatrien med særlige grupper af patienter, fx patienter med dobbeltdiagnoser. Fleksibilitet Mere komplekse forløb stiller også krav til tilgængeligheden og fleksibiliteten i de ambulante tilbud. Der peges på, at der vil være øget behov for udvidede åbningstider og ambulante døgntilbud især til akutte situationer. Den øgede fleksibilitet skal også gælde i samarbejdet mellem sengepsykiatri og 5/12

6 ambulant psykiatri, så forløbene i højere grad tager udgangspunkt i patientens aktuelle behov. Recoverytankegangen skal indarbejdes i alle behandlingsforløb, så forløbet tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Iderigdommen på centrene har været stor, når det gælder øget fleksibilitet i behandlingen: Større smidighed i overgange og ved genhenvisninger, øget mulighed for at handle hurtigt, når der er behov for det, opsøgende akutteams i distriktspsykiatrierne og særlige tværregionale udredningsteams til komplekse tilfælde. Herudover påpeges det gentagne gange, at det er strengt nødvendigt, at it-systemer og vagtdækning dækker en psykiatri, der som udgangspunkt behandler ambulant og opsøgende. Recovery og rehabilitering Større sammenhæng skal også skabes ved, at behandlingen i højere grad bliver et fælles projekt for alle involverede parter. Recoverytankegangen skal indarbejdes i alle behandlingsforløb, således at forløbet tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Det stiller krav til både fleksibiliteten i behandlingen og samarbejdet om den, som det er fremhævet ovenfor. Og det betyder inddragelse af patienten og netværket omkring patienten i alle dele af forløbet, således at det er muligt for patient og pårørende at spille en aktiv rolle i behandlingen. Blandt forslagene til øget fokus på recovery og rehabilitering er systematisk inddragelse af patienter og pårørende ved hjælp af for eksempel metoder som Common Ground (skabelon, der udfyldes af patienten selv, vedrørende tilstand og egne mål med behandlingen, og som indgår i journalen, red.). Den rehabiliterende tilgang skal være tydelig i alle kliniske vejledninger, instrukser og politikker, og der skal arbejdes med at afdække patientens ressourcer som en del af udredningen. 6/12

7 Konkrete eksempler på bedre sammenhæng Kvalitet og lean skaber sammenhæng Alle aktiviteter tilrettelægges efter lean-modellen. Fokus er at forbedre arbejdsgange, så unødvendige arbejdsprocesser og dobbeltarbejde undgås. Omdrejningspunktet er patienten og et ønske om i højere grad at kunne tilbyde behandling og pleje, når behovet opstår, i et mere planlagt og sammenhængende forløb. På Psykiatrisk Center Amager arbejder man intensivt med at udvikle fremtidens gode, psykiatriske afdeling. Et af målene er at omorganisere patientforløbene. Lean er et af redskaberne, der er taget i brug. Af Lise Klingenberg, klinisk oversygeplejerske, Psykiatrisk Center Amager På E1 gerontopsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center Amager - har de indlagte patienter netop fået serveret eftermiddagskaffe og kage. Personalet sidder på kontoret og dokumenterer dagens udførte sygeplejehandlinger, mens afdelingssygeplejerske Joan Søjberg er i færd med at gøre klar til det ugentlige tavlemøde i afsnittets konferencerum. - Velkommen til tavlemøde, lyder det kort tid efter fra Joan, der begynder at line de indkomne forslag til forbedringer op for deltagerne. En sygeplejerske kommer et par minutter for sent, og sætter sig på en stol i lokalet. - Hov hov, vi skal stå op, lyder det straks højlydt fra flere af kollegaerne, der øjensynligt allerede har lært lektien, nemlig at tavlemøder holdes stående. Sammenhængende patientforløb hele tiden Der er gang i nyt på PC Amager. Tavlemøderne er et af de helt synlige beviser på nye tiltag, og blot en lille del af noget større. I forbindelse med udmøntning af satspuljen tildelte Sundhedsstyrelsen PC Amager 5,6 millioner kroner til projekt Den gode psykiatriske afdeling. Et projekt, der i daglig tale nu hedder Sammenhængende patientforløb. Tavlemøde på afsnit E1, Psykiatrisk Center Amager Koordinator på Sammenhængende patientforløb på PC Amager, Jens Stochholm Normand: - Vi vil signalere, at vi som en helt normal del af det daglige arbejde og ikke kun i en projektperiode vil skabe sammenhængende patientforløb. Sammenhængende patientforløb har tre hovedaktiviteter, som tilsammen skal styrke kvaliteten i behandlingen og plejen af patienterne på PC Amager: 1. Omorganisering af centrets patientforløb 2. Udvikling af tiltag til at forebygge samt kvalificere tvang 3. Uddannelse og kvalificering af personale. Alle aktiviteter tilrettelægges efter lean-modellen. Fokus er at forbedre arbejdsgange, så unødvendige arbejdsprocesser og dobbeltarbejde undgås. Omdrejningspunktet er patienten og et ønske om i højere grad at kunne tilbyde behandling og pleje, når behovet opstår, i et mere planlagt og sammenhængende forløb. 7/12

8 Alle på centret er involverede Ledere og medarbejdere på PC Amager arbejder i øjeblikket intenst med at udvikle og designe de fremtidige patientforløb. En analyse af patienternes fordeling og forløb på hele centret i 2010 og 2011 viste, at størstedelen af patienterne samler sig i tre diagnosegrupper patienter med psykoser og skizofreni, patienter med affektive lidelser og patienter med angst og stressrelaterede tilstande. - For det første synes jeg, at målstyringstavlen er rigtig god, når jeg fx vil synliggøre resultataftalen for mit personale. Og så synes jeg jo faktisk også, at tavlemødet hænger meget godt sammen med de ting, vi skal arbejde med - fx i forhold til dokumentation. - Joan Søjberg, afdelingssygeplejerske, PC Amager Med det udgangspunkt har tre arbejdsgrupper gennem de seneste måneder drøftet spørgsmål som fx; Hvordan ser det optimale forløb ud for patienter i akutfasen? Hvordan involverer vi patienter og pårørende bedst muligt? Hvordan kan vi se, om vores arbejde har en effekt på patienterne? Social- og sundhedsassistent Eva Dandal, der deltager i arbejdsgruppen omkring design af forløb for patienter med skizofreni og psykoser, fortæller: - Det har været interessant at være med til og ikke mindst at høre, hvordan andre ser på tingene, men det er min oplevelse, at arbejdet i gruppen har været for bredt. Jeg tænker meget på patienterne i mit eget afsnit. For mig giver Sammenhængende patientforløb mening i det øjeblik vores patienter (med debuterende psykoser) ikke først skal forbi distriktspsykiatrien, fordi der er ventetid, men i stedet kan følges hos os, indtil der er plads i OPUS. Og på PC Amager vil man meget gerne undgå det forhold, som Eva Dandal problematiserer, nemlig at patienterne cirkulerer mellem for mange afsnit. Sammenhæng for både patienter og personale Centerchef Lone Borberg: - Vi er ved at have styr på den overordnede struktur, men arbejdet med at designe bedst mulige og sammenhængende patientforløb er endnu ikke afsluttet. Vi vil gerne lykkes med at skabe behandlingstilbud med sammenhæng både for patienter og personalet. Det imødekommer vi ved en konkret omorganisering. I forbindelse med at de distriktspsykiatriske centre i Lyongade og på Kirkegårdsvej lægges sammen i efteråret 2012, opretter vi nye teams, som er fokuseret på arbejdet med henholdsvis patienter med psykotiske og affektive lidelser. Tanken er, at hvert team har et sengeafsnit på Digevej, som er deres primære samarbejdspartner. Vi ønsker, at patienterne får langt lettere ved at skifte mellem de forskellige behandlingstilbud, hvor de i forvejen er bekendt med stedet, personalet og de behandlingsmuligheder, der tilbydes. Det giver større ro og tryghed, ligesom kontinuiteten i behandlingen fastholdes. Kvalitet og Lean to indgange til det samme Tilbage på afsnit E1 er tavlemødet ved at være ved vejs ende. Deltagerne diskuterer, om målstyringstavlen skal placeres et sted i afsnittet, hvor den er mere synlig. Både dagvagter, aftenvagter og nattevagter skal nemlig kunne følge med i og tage del i de løbende forbedringer. Jeg spørger Joan, hvordan tavlemøderne giver mening i en hektisk hverdag på et gerontopsykiatrisk afsnit? - For det første synes jeg, at målstyringstavlen er rigtig god, når jeg fx vil synliggøre resultataftalen for mit personale. Og så synes jeg jo faktisk også, at tavlemødet hænger meget godt sammen med de ting, vi skal arbejde med fx i forhold til dokumentation. Nogle uger før akkrediteringen blev vi opmærksomme på, at vi ikke til fulde opfyldte de krav, der er til faldscreening af patienter indlagt på gerontopsykiatrisk afsnit. Vi satte derfor faldscreening på målstyringstavlen som et indsatsområde, og både vores fysioterapeut og de i plejepersonalegruppen, der har været på kursus i faldtests, blev ansvarlige for dels at faldscreene dels at instruere de andre. Efter fire uger var 100 % af vores indlagte patienter faldscreenet. På den måde er kvalitet og lean ikke to forskellige ting, vi skal forholde os til, men to indgange til det samme og det giver god mening, lyder det fra Joan. 8/12

9 PS Kort Nyt kerneudfordringer og mulige løsningsmodeller Vi har bedt centercheferne på de voksenpsykiatriske centre fortælle kort om, hvordan de på centrene oplever kerneudfordringerne i forbindelse med at skabe mere sammenhæng i patientforløbene - og give foreløbigt bud på mulige løsningsmodeller. Centerchef Jette Melander, Psykiatrisk Center Bornholm: På Psykiatrisk Center Bornholm oplever vi, at kerneudfordringen i høj grad er at få koordineret forløbene, så det giver mening for patienter og medarbejdere. Når samme læge behandler både indlagte og ambulante patienter kræves megen tid til planlægning og koordinering i det daglige arbejde. Ved dialogmødet stod det klart, at det er en særlig udfordring at se, hvordan de mange nye tiltag som implementeres, gavner det enkelte patientforløb. En mulig løsning på det, kan være at der med hvert nyt tiltag følger en faglig begrundelse for, hvordan tiltaget bidrager til et bedre patientforløb. Hvis vi vil sikre ensartethed i behandlingen i hele Region Hovedstadens Psykiatri, er det vigtigt, at de faglige begrundelser for nye tiltag også kommer fra centralt hold. Vi lægger vægt på, at der er faglig evidens for alle nye tiltag, og ønsker, at medarbejderne er godt klædt på til at informere om dem. Medarbejderne ønsker at nye tiltag er fagligt godt begrundet, fordi det letter deres kommunikation med patienterne og samtidig øger følelsen af mening og sammenhæng i arbejdet. Konst. centerchef Peter Koefoed, Psykoterapeutisk Center Stolpegård: På Psykoterapeutisk Stolpegård modtager vi ca nye patienter indenfor de ikke-psykotiske målgrupper om året til ambulant psykoterapeutisk behandling. Det drejer sig om mennesker med angst, OCD, depression, tilpasningsreaktioner og belastningsreaktioner, følgevirkninger af seksuelle overgreb i barndommen og spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser. Ca. 85 % af patienterne får ikke brug for kontakt med andre dele af psykiatrien (det være sig sengeafdelinger, OPUS-teams eller distriktspsykiatrisk Center). Det betyder, at mange patienters interesse - og dermed vores interesse - i sammenhængende patientforløb i mange tilfælde retter sig mod samarbejde med primærsektor, men navnlig på tværs af sektorerne, dvs. overgangene mellem behandling og rehabilitering. Så fokus for os vil i fremtiden i endnu højere grad være at samarbejde med patienter om deres recoveryproces, særligt genem samarbejde med pårørende og aktører fra andre sektorer: socialsektor, arbejdsmarked, uddannelsesinstitutioner. Det er der heldigvis kommet mere politisk fokus på, og vi håber det også vil blive understøttet af behandlingspsykiatriens incitamentsstruktur, dvs. hvilke ydelser, vi bliver målt på. Centerchef Henrik Lublin, Psykiatrisk Center Glostrup: På Psykiatrisk Center Glostrup har der været en stor interesse for at drøfte sammenhængende patientforløb. Der er forståelse for, at Det gode patientforløb i fremtidens psykiatri er forankret i de ambulante tilbud med høj faglig kvalitet. Medarbejderne ønsker ligeledes, at den rehabiliterende og recoverybaserede tilgang til behandlingen får mere plads. Behandlingen skal være et fælles projekt; et partnerskab mellem patienten, de pårørende og behandleren. Vi har drøftet mange punkter med udgangspunkt i de 10 patientprofiler, som blev fremlagt som drøftelsesgrundlag. I denne korte kommentar vil jeg kun fremhæve følgende punkter: Ved ændring af ambulantfunktionen vil der være behov for et udbygget og ændret samarbejde mellem medarbejdere i 9/12

10 ambulant- og sengefunktioner. I den forbindelse gjorde vi os overvejelser om en ændret ressourcefordeling funktionerne imellem. Der vil blive behov for kompetenceudvikling af personalet i begge funktioner, så de nye behov kan dækkes, samt behov for øget ambulant tilgængelighed, også efter kl. 16 på hverdage og i weekender. Der skal yderligere fokus på udvikling af sundhedsaftalerne og samarbejdet med kommunerne og primærsektoren. En forventningsafstemning mellem sektorerne er yderst vigtig. Centerchef Anne Mertz, Psykiatrisk Center Nordsjælland På Psykiatrisk Center Nordsjælland har patientforløb ofte været drøftet. Som optakt til konferencen har en del af ledelserne drøftet udfordringerne i forskellige patientforløb, og hvor vi mener, der bør være særligt fokus: 1. De dårlige patienter i botilbud. Hvordan får vi koordineret behandlingen bedre, både mellem sektorerne/ botilbuddet og internt i psykiatrien mellem senge/skadestue/distrikt/op-team, således at tilbuddet matcher patientens behov? Hvordan får vi en fælles forståelse for patienternes behov i botilbuddene, så indlæggelser ikke er den eneste løsningsmodel? Og hvordan får vi skabt fleksible, ambulante akutte løsninger, der kan forebygge indlæggelser? Løsninger: Der er et stort behov for en konkretisering og en bedre afklaring af patienternes behov i forhold til normeringer og kompetencer i botilbud - samt beskrivelse af psykiatriens opgavevaretagelse. Fælles plan og aftaler ved indlæggelse og udskrivelse - fokus på udskrivnings- og koordinationsplaner. Akutte senge i afsnittet (klippekortsenge), som man har i Norge og Odense, kunne afprøves, så patienten i højere grad kan inviteres indenfor i en velkendt seng, hvis et midlertidigt behov viser sig. 2. Patienter med misbrug Hvordan sikrer vi patienter med dobbeltdiagnoser en sufficient behandling, med behandlingskoordination mellem psykiatrien og det kommunale eller private misbrugsbehandlingstilbud? Løsninger: Misbrugsbehandlingen tilbage til psykiatrien! 3. Sammenhæng mellem ønskede ydelser og IT-systemer Der er mange IT-barrierer, fx tidskrævende registrering af ydelser og dårlige mobile løsninger. Et eksempel: Hvis OP-team ledsager patienterne hjem under indlæggelse, hvem registrerer aktivitetsydelsen? Hvis man vil benytte mobile løsninger, siger IT afdelingen nej. Hvorfor skal IT-folk være barrierer for gode, kliniske løsninger? Løsninger: Hvis vi skal koordinere, må koordinerende ydelser også tælle. Mobile IT-løsninger skal implementeres nu, og ikke afvente en elektronisk journal. Centerchef Anne Lindhardt, Psykiatrisk Center København: På PC København besluttede vi at vente med at sætte processen i gang til efter akkrediteringen. Debatoplæg samt pejlemærker blev sendt rundt og alle enheder blev opfordret til at diskutere oplæggene ved personalemøder. Der er indkommet en række høringssvar - dog overvejende fra de ambulante enheder. Det har været diskuteret i centerledelsen og i center MED. Modtagelsen af oplæggende har været overvejende positive. D afholdes temadag for hele ledergruppen med Fremtidens psykiatri som emne og med deltagelse af vicedirektør Peter Treufeldt. Igennem sommer og efterår vil det såvel i den enkelte afdeling som i centret som helhed blive italesat og debatteret. 10/12

11 Centerchef Kristen Kistrup, Psykiatrisk Center Frederiksberg Hvad har fyldt særligt meget i drøftelserne på centret? Der er et stort behov for en konkretisering og en afklaring af de ændringer, der vil ske med opgaverne. Eksempelvis forventes en tydeliggørelse af funktionsvurderinger under hjemlige forhold for at fastholde et fokus på recovery og rehabilitering i hverdagslivet. PC Frederiksberg har et velfungerende akutteam, som arbejder fleksibelt og er et bindeled mellem stationær og ambulant aktivitet. Erfaringerne er gode og der skal i det hele taget mere fokus på kulturen med at tænke udad fra begyndelsen af en indlæggelse. Det samme gælder i øvrigt den modsatte vej. Der er et behov for at få opbygget flere fælles kompetencer i medarbejdergrupperne ude og inde. Dilemmaet mellem hensigterne i afrapporteringen i delprojekt 1 (af projektet Ambulant psykiatri) på den ene side, og på den anden side de krav, som stilles om eksempelvis patientkontakt ved registrering af ydelser i forbindelse med opfølgningen af ambulant aktivitet, er et problem. Hensigterne ligger for langt fra de krav, som stilles ved den aktivitetsstyrede økonomimodel, vi kender nu. Mulige løsningsforslag? Der er stor interesse i at arbejde med shared decision making og at opnå en forbedret compliance i behandlingen i et recoveryperspektiv. En exit-strategi skal på banen lige efter indlæggelsen. Centerchef Bo Andersen, Psykiatrisk Center Sct. Hans For PC Sct. Hans har fokus været på de særlige vilkår der gælder, når der skal etableres sammenhængende patientforløb for såvel dobbeltdiagnosepatienter som retspsykiatriske patienter. Vi er enige i nødvendigheden af at skabe gode og sammenhængende patientforløb, men for de sværest belastede patienter vil det ifølge vores vurdering ikke være optimalt, at der tages udgangspunkt i den ambulante psykiatri. Vi mener, at der i forhold til dobbeltdiagnosepatienter og retspsykiatriske patienter skal være en særlig opmærksomhed omkring: Placeringen af behandlingsansvaret Kvaliteten af patienternes tilbud hvor stor må variationen være? Definitionen og anvendelsen af kontaktpersoner i RHP Samarbejdsaftaler mellem specialfunktionerne og eksterne samarbejdsparter kommuner, kriminalforsorg, m.fl. Udskrivnings- og koordinationsaftaler i forhold til patienter, der ikke magter deres situation eller ikke vil samarbejde. Centerchef Lone Borberg, Psykiatrisk Center Amager På PC Amager arbejder vi intensivt med sammenhængende patientforløb. Vores center deltager i Sundhedsstyrelsens arbejde med Den Gode Psykiatriske Afdeling. Den røde tråd i arbejdet er Sammenhængende patientforløb, og såvel pejlemærkerne, som debatoplægget har indgået i arbejdet. Du kan læse om de konkrete erfaringer med at skabe bedre sammenhæng i patientforløb i en artikel i dette nummer af PsykiatriNyt. Lone Borberg vil sammen med projektleder Jens Normand holde et indlæg på seminaret den 13. juni. Centerchef Jan Toftholm Andersen, Psykiatrisk Center Ballerup På PC Ballerup har vi oplevet et stort engagement i drøftelserne. Der er en bred enighed om at det sammenhængende patientforløb må og skal være centralt i vores behandling. Og en voksende bevidsthed om, hvad vægtningen af det ambulante område egentlig betyder for organiseringen af vores arbejde. På det praktiske niveau har drøftelserne sat fokus på behovet for flere akutte tider i de ambulante tilbud, udvidelse af de ambulante åbningstider, bedre samarbejde og større kendskab til tilbud på tværs af centre og på tværs af psykiatri og kommuner. Disse behove betyder større fleksibilitet i alle enheder, oprettelse af miniteams, hvor patienter, pårørende og behandlere deltager sammen, og endelig et ønske om mere forskning og mulighed for at skabe innovative miljøer, der kan 11/12

12 afprøve forskellige arbejdsgange. Der er ingen tvivl om, at et bedre og mere sammenhængende patientforløb kræver ændringer i organisation og arbejdsgange, og det har været både inspirerende og motiverende med en lejlighed til at drøfte vores faglighed og professionalisme i dette perspektiv. Centerchef Birgitte Welcher, Psykiatrisk Center Hvidovre Debatten på Psykiatrisk Center Hvidovre tog udgangspunkt i, at hvis vi i fremtidens ambulante psykiatri skal sikre sammenhængende patientforløb, så er vi er nødt til at arbejde med en mere fleksibel og tilgængelig ambulant psykiatri. Det kræver udvidede åbningstider, mere forebyggende og opsøgende indsats. Det kræver en ændring af såvel den ambulante psykiatri som den sengebaserede psykiatri, og vi er nødt til at sikre, at der er en tovholder eller en brobygger i hele patientens behandlingsforløb - altså mellem indlæggelse og ambulant tilbud. I psykiatrien er vi nødt til at være endnu dygtigere til patientinddragelse og inddragelse af patientens netværk. Der er behov for at intensivere og forbedre samarbejdet mellem behandlere på tværs af psykiatri og socialpsykiatri. En ændret behandlingsfilosofi kræver ikke kun en stor kulturændring hos psykiatriens medarbejdere og ledere, men også hos vores patienter, pårørende og ikke mindst kommunerne. Der er stor bekymring for, om kommunerne vil være i stand til at honorere behovet for hurtig og relevant indsats. 12/12