Fredensborg Kommune. Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt

Transkript

1 Fredensborg Kommune Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt Januar 2010

2 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon Telefax niras@niras.dk Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Forsidefoto: Udgave nr.: 01. Dato: Januar 2010 Forfattere: ERI/HPe Kvalitetskontrol: BJP Godkendt af: TSV Sag nr. og filnavn: \\allkfs01\data\sag\203\180\project\reguleringsprojekt\reguleringsprojekt-06.doc

3 Indhold 1 RESUMÉ 4 2 INDLEDNING 5 3 PROJEKTOMRÅDET 6 4 PLANLÆGNINGS- OG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Administrative forhold Vandplan beskyttede områder Drikkevand Fredninger og Fredskov Vandløbsregulativ 11 5 EKSISTERENDE FORHOLD Fysiske forhold i vandløbet Tidlige reguleringer Nuværende fysiske forhold Afstrømning og afvanding Plante- og dyreliv Planter Smådyrsfaunaen Fisk Arkæologi og kulturhistorie 16 6 PROJEKTFORSLAG Vandløbet Vedligeholdelse 23 7 KONSEKVENSVURDERING Vandløbet Planter Smådyrsfaunaen Fisk Afvandingsforhold Fredninger og fredskov Rekreative forhold Arkæologi og kulturhistorie 28 8 TIDSPLAN 29 9 BYGHERREOVERSLAG 30 1

4 10 LODSEJERFORTEGNELSE REFERENCER 33 2

5 3

6 1 Resumé Fredensborg Kommune ønsker at reducere oversvømmelsesrisikoen langs Usserød Å på strækningen fra Ådalsvej til Ullerødvej. Ved at udgrave et 2-5 m bredt plateau ca. 0,5 m over dybeste punkt i vandløbet etableres et dobbeltprofil. På en ca. 200 lang delstrækning etableres i stedet et parallelt forløb, der oversvømmes ved de kraftige afstrømningshændelser. Samlet vil projektet reducere oversvømmelsesrisikoen svarende til at ekstremvandstanden i sommeren 2007 reduceres med ca. 0,3 m. Etablering af dobbeltprofilet vil på strækningen fra udløb af Donse Å til stibro ved Parallelvej forbedre de biologiske forhold. Det sker ved at der skabes varierende strømforhold i den let slyngede dybe del af profilet. Nord for stibro ved Parallelvej vil projektet give uændrede biologiske forhold. Projektet giver en svag øgning af oversvømmelsesrisikoen nedstrøms projektområdet, svarende til at ekstremvandstanden i sommeren 2007 øges med 2-5 cm opstrøms Usserød Å s krydsning af Møllevej. Projektet vil blive myndighedsbehandlet i første halvår af 2010 og forventes etableret i løbet af september

7 2 Indledning Fredensborg Kommune har som opfølgning på den kraftige oversvømmelseshændelse langs Usserød Å i august 2010 gennemført tekniske analyser og haft dialog med berørte borgere samt nabokommuner. Resultatet af disse aktiviteter er bl. a. at Fredensborg Kommune ønsker at gennemføre et reguleringsprojekt, der reducerer oversvømmelsesrisikoen og samtidig forbedrer miljø og naturtilstanden i vandløbet på en strækning af Usserød Å mellem Ådalsvej og Ullerødvej (Figur 2). Figur 1 Projektområde og område der er påvirket af oversvømmelse. 5

8 3 Projektområdet Inden for projektområdet etableres dobbeltprofil over en 1,7 km lang strækning af Usserød Å fra tilløbet af Donse Å til Ullerødvej. Usserød Å er reguleret på hele strækningen. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår reguleringen er gennemført, men allerede på de høje målebordsblade produceret i perioden er åen udrettet. På daværende tidspunkt var der ingen bymæssig bebyggelse i området og arealerne langs åen blev udnyttet til landbrug. Reguleringen er gennemført for at skabe en bedre afvanding af de lave arealer langs vandløbet og dermed sikre en større produktion af græs og hø. Byudviklingen i området tog for alvor fart fra omkring 1960, og på den østlige side af vandløbet fra Ådalsvej til stien ved Ullerødvej er der bygget huse i selve ådalen helt ud til vandløbet. 6

9 Figur 2 Oversigtskort. 7

10 4 Planlægnings- og administrationsgrundlag 4.1 ADMINISTRATIVE FORHOLD Usserød Å var tidligere et amtsvandløb og blev administreret af Frederiksborg Amt. Ved nedlæggelsen af amterne i forbindelse med strukturreformen er vandløbsmyndigheden nu overgået til kommunerne langs vandløbet. Fredensborg Kommune har overtaget administrationen af vandløbet på strækningen fra 45 m nedstrøms Ådalsvej til udløbet i Nive Å. De opstrøms strækninger af vandløbet administreres af Hørsholm Kommune og Rudersdal Kommune. 4.2 VANDPLAN I Forslag til Vandplan. Hovedopland 2.3 Øresund udsendt i høring oktober 2010 er der krav om god økologisk tilstand i Usserød Å. På nuværende tidspunkt er der i Vandplanen kun fastsat krav til faunaklassen i vandløbet udtrykt ved Dansk Vandløbsfauna Indeks. Faunaklassen skal være mindst 5 på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den højeste værdi, som kan findes i vandløb, som stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Faunaklassen i vandløb bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1 er der kun meget tolerante smådyr tilstede. Det kan være dansemyggelarver, som er rødfarvede af hæmoglobin, der sætter dem i stand til at optage ilt selv ved meget lave koncentrationer eller i ekstreme tilfælde larver af rottefluen, som har et ånderør op gennem vandoverfladen og således kan overleve under helt iltfri forhold. Ved faunaklasse 7 er der en varieret fauna med mange arter af slørvinge- og døgnfluelarver, som stiller store krav til iltkoncentrationen og de fysiske forhold i vandløbet BESKYTTEDE OMRÅDER I henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 er der udpeget en række forskellige naturtyper, for hvilke der er fastlagt begrænsninger med hensyn til udnyttelsen. Ændringer af tilstanden kræver dispensation og behandles af Fredensborg Kommune. 8

11 Indenfor projektområdet er Usserød Å omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på hele strækningen fra tilløbet af Donse Å til Ullerødvej. I den nordlige del af projektområdet mellem stien ved Parallelvej og Ullerødvej er der øst for vandløbet udpeget et større sammenhængende område som sø og mose, mens der på vestsiden er udpeget et mindre område som mose på øst for Byengen. Mose Fredskov Sø Mose Figur 3 3 beskyttede områder bestående af Usserød Å, sø og mose samt fredskov. 9

12 4.4 DRIKKEVAND Hele projektområdet er udpeget som OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser). Inden for projektområdet er der flere drikkevandsboringer. OSD-område Figur 4 Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). 4.5 FREDNINGER OG FREDSKOV Arealerne omkring åen umiddelbart nedstrøms den nordlige grænse for projektområdet ved Ullerødvej og videre ud til Nivå ådalen er fredede i henhold til afgørelse fra Fredningsnævnet for Frederiksborg Amts nordlige kreds af 20. december 1988 (sag nr. 125/87) og Overfredningsnævnets afgørelse af 12. juni 1990 om fredning af Usserød og Nivå ådale i Karlebo Kommune, Frederiksborg Amt (sag nr. 2751/89). Fredningen omfatter et areal på 302 ha og har til formål at sikre de landskabelige, kulturhistoriske og naturhistoriske værdier. 10

13 Et mindre område øst for Skovengen er udpeget som fredskov (Figur 3). 4.6 VANDLØBSREGULATIV Inden for projektområdet er vandløbets dimensioner og krav til vedligeholdelse fastlagt i regulativet vedtaget af Frederiksborg Amtsråd, Udvalget for Teknik og Miljø den 23 februar Den regulativfastlagte bundbredde er 3.50 m ved tilløb af Donse Å og stigende til 4.50 m ved Ullerødvej. Grøden skæres op til 3 gange årligt inden for perioderne 1. juni 15. juli, 16. juli 30. august og 1. september 1. november. Dog kan grødeskæring udelades på strækninger med begrænset grødevækst. Der kan iværksættes ekstra grødeskæring, hvis der fremsættes ønske herom fra lodsejere, og vandløbsmyndigheden skønner, at en ekstra skæring vil kunne afhjælpe problemet Grøden skæres i en slynget strømrende med en bredde på 50 % -75 % af den regulativmæssige bundebredde, se skitse fra regulativet herunder. Figur 5 Principskitse for skæring af en strømrende i vandløbet. Kilde: Vandløbsregulativet. Bredvegetationen slås kun hvor den i væsentlig grad hindrer vandets frie løb, eller hvor der forekommer arter der forringer brinkernes stabilitet f. eks. Bjørneklo, Rød Hestehov og Stor Nælde. Frederiksborg Amt foretog en restaurering af vandløbet i 1999 med det formål at forbedre de fysiske forhold og dermed skabe grundlag for et mere varieret plante- og dyreliv i vandløbet. Åen blev genslynget på størstedelen af strækningen mellem stien ved Parallelvej og Ullerødvej. Desuden blev der udlagt grus og større sten for at skabe større variation i strømhastighed og vanddybde. 11

14 5 Eksisterende forhold 5.1 FYSISKE FORHOLD I VANDLØBET Tidlige reguleringer Usserød Å er reguleret på hele strækningen fra tilløbet af Donse Å til Ullerødvej i 1800 tallet eller tidligere. Åen er uddybet og udrettet, hvilket har skabt ensformige fysiske forhold og dermed et mere artsfattigt plante- og dyreliv. På størstedelen af strækningen fra stien ved Parallelvej og frem til kort før Ullerødvej er vandløbet restaureret ved genslyngning og etablering af varierede vandybder og strømforhold ved stenudlægning, hvorved der er sket en væsentlig forbedring af de fysiske forhold Nuværende fysiske forhold De fysiske forhold er vurderet i forbindelse med en undersøgelse af vandløbet i 2006, /1/ og inddeler projektområdet i tre karakteristiske strækninger. For den øvre delstrækningen fra Ådalsvej frem til udløbet af Donse Å beskrives de fysiske forhold som gode, hvor grus og store sten skaber variation og skjul for fisk. Den midterste del fra ca. udløbet af Donse Å til start af genslyngningen nedstrøms Parallelvejsstien er undersøgt ved Kokkedal Stationsvej. Her er vandløbet præget af regulering med jævnt fald og overvejende blød sandet bund. Dog enkelte steder med større sten. Den nederste undersøgte lokalitet i projektområdet er beliggende kort opstrøms Ullerødvej. Her beskrives vandløbet som reguleret med et jævnt fald, ensartede fysiske forhold bortset fra enkelte større sten og overvejende sandet bund. I ovennævnte undersøgelse er den nedre station ved Ullerødvej ikke generelt repræsentativ for den nedre del af strækningen, idet den ligger på en kort delstrækning opstrøms Ullerødvej, som ikke er omfattet af den restaurering Frederiksborg Amt gennemførte i

15 5.2 AFSTRØMNING OG AFVANDING Usserød Å har et samlet opland på 74,7 km 2 og ved projektområdets start lige nedstrøms Donse Å er oplandet 70,5 km 2. Oplandet fordeler sig i et naturligt og bymæssigt opland (Figur 6) Figur 6 Opland til Usserød Å. Rød linje angiver oplandet til modellen og de røde tal angiver deloplandsarealet i km 2. Sorte tal angiver stationering i vandløbene. Indenfor projektområdet er der gentagne gange observeret oversvømmelse af lavt beliggende boligområder. Oversvømmelsesrisikoen ved Granvænget/Parallelvej er forhøjet ved både langvarige og kortvarige hændelser af høj vandstand i Usserød Å, samt ved tilstrømning af overfladevand fra højere beliggende naboarealer. De langvarige hændelser er i vid ustrækning styret af afstrømningen fra landområdet inklusiv Sjælsø og langvarige nedbørshændelser, hvorimod de kortvarige hændelser typisk skyldes intensive kortvarige nedbørshændelser. De kortvarige hændelser kan forekomme samtidig med de langvarige hændelser. Det vil typisk være i situationer, hvor der har været en lang våd periode med en eller flere intensive ned- 13

16 børshændelser. I disse perioder er afstrømningen fra landområdet høj samtidig med at der opstår kortvarige kraftige tilledninger fra byområderne. Der er udført en analyse af oversvømmelsesrisikoen langs vandløbet inden for projektområdet /5/. Analysen viser, at der er risiko for at vandløbet løber over sine bredder på strækningen mellem Donse Å og Parallelvejs stibroen hvert år om sommeren og ca. hvert 50. år om vinteren. Ved ekstreme hændelser som bl.a. blev observeret i 2007 og 2010 har det tillige foranlediget oversvømmelse af boligerne i området ved Granvænget, Parallelvej og Jellerød Parkvej. De oversvømmelsestruede områder an angivet med blå og cyan i Figur 7. Parallelvej Granvænget Figur 7 Terrænkoter ved Jellerød/Parallelvej. Den blå og cyane farve er de områder, der er i risiko for at blive oversvømmet. 5.3 PLANTE- OG DYRELIV Planter Der er foretaget en undersøgelse af grødens artssammensætning og udbredelse på udvalgte stationer i 2006, /1/. På den øvre strækning nedstrøms Ådalsvej er der fundet puder af vandstjerne, kruset vandaks, og vandpest. Dækningsgraden blev skønnet til 60 %. På den mellemste strækning fra Donse Å til Parallelvejsstien er der ved Kokkedal Stationsvej fundet en alsidig undervandsvegetation bestående af kruset vandaks, børstebladet vandaks, alm. kildemos, enkelt 14

17 pindsvineknop og vandpest. Desuden blev der fundet en hybrid af glinsende vandaks og svømmende vandaks. Dækningsgraden af vandplanter blev skønnet til ca. 30 %. For den nedre del af vandløbet er der på de lysåbne partier fundet kruset vandaks, børstebladet vandaks, hybrid af glinsende vandaks og svømmende vandaks, enkelt pindsvineknop og vandpest. Den samlede dækningsgrad af vandplanter blev opgjort til 20 %. Bredvegetationen langs hele vandløbet er ret højtvoksende og artsfattig og med almindelige arter fra næringsrige lokaliteter som rørgræs, grenet pindsvineknop, lådden dueurt og stor nælde. Den botaniske værdi er lav. Der foreligger ikke oplysninger om de 3 beskyttede mose- og engarealer inden for projektområdet. Størstedelen af de øvrige naturarealer i ådalen har karakter af græsplæner, der klippes med varierende interval, og det vurderes, at der ikke er væsentlige botaniske interesser indenfor disse områder Smådyrsfaunaen Der er foretaget en undersøgelse af smådyrsfaunaen på udvalgte stationer i 2006, /1/. På den øvre strækning fra Ådalsvej til Donse Å er faunaklassen i 2006 bedømt til 4 i henhold til Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Frederiksborg Amt bedømte strækningen til 4 (DVFI) i 2002 og 3 i På den mellemste strækning fra Donse Å til Parallelvejsstien er faunaklassen i 2006 bedømt til 4, hvilket Frederiksborg Amt ligeledes bedømte strækningen til i Den nederste strækning fra Parallelvejsstien til Ullerødvej er faunaklassen i 2006 bedømt til 4 (DVFI). Frederiksborg Amt bedømte strækningen til 3 i 2002 og 4 i Som nævnt i afsnit 4.2 er der i forslaget til vandplan krav om en faunaklasse på mindst 5 i vandløbet, og kravene med hensyn til faunaklasse er således ikke opfyldt for hele projektstrækningen Fisk Der er gennem en årrække udsat ørred i Usserød Å. I forbindelse med undersøgelserne af fiskebestanden forud for den reviderede udsæt- 15

18 ningsplan fra 2006, /3/, blev der konstateret en naturlig yngelproduktion i vandløbet, og udsætningerne blev indstillet. I udsætningsplanen er det anført, at det fysisk bedste sted for større ørred er strækningen nedstrøms Ådalsvej og at biotopværdien herefter, bortset fra de restaurerede områder, er dalende ned gennem åen. Netop på strækningen nedstrøms Ådalsvej, hvor faldet er kraftigt, blev der også i december 2006 fundet gydebanker fra havørred, /1/. Den største tæthed af ørred blev også fundet her med 0,2 fisk pr 100 m 2 vandløb. Ved Kokkedal Stationsvej var tætheden 0,01 fisk pr 100 m2, mens der på den sidste station kort før Ullerødvej ikke blev fanget ørred. Ved almindelig forekomst af ørred vil tætheden være fisk/100 m 2. Tætheden af ørred er således meget ringe i vandløbet. Det konkluderes, at der er en nøje sammenhæng mellem de fysiske forhold og ørredbestanden, således at kraftigt fald, skjul for fiskene og geniltning af vandet begunstiger ørredbestanden, /1/, som det også vurderes i udsætningsplanen, se afsnittet herover. På alle de 3 undersøgte stationer er der fanget ål, og i øvrigt er der ved undersøgelsen i 2006 og tidligere undersøgelser foretaget af Frederiksborg Amt registreret aborre, gedde, skalle, suder, brasen og skrubbe i vandløbet. 5.4 ARKÆOLOGI OG KULTURHISTORIE Der foreligger ikke oplysninger om arkæologiske fund eller potentielt interessante lokaliteter inden for projektområdet. Afventer oplysninger fra Hørsholms Egnsmuseum Ole Lass Jensen. 16

19 6 Projektforslag 6.1 VANDLØBET Reguleringsprojektet har til hensigt at etablere et dobbeltprofil i vandløbet, der både skal øge vandløbets hydrauliske kapacitet og forbedre de fysiske betingelser for vandløbets flora og fauna. Dobbeltprofilet etableres på strækningen fra tilløb af Donse Å til Ullerødvej (Figur 8). Parallelt forløb Figur 8 Placering af dobbeltprofil og parallelt forløb. Der er i beskrivelsen af arbejdet for de enkelte delstrækninger af vandløbet angivet omtrentlige dimensioner for udgravning af det nye dobbeltprofil i vandløbet. Der kan forekomme mindre ændringer af de foreslåede dimensioner med baggrund i den helt eksakte placering af ledninger eller andre forhold, som kræver mindre justeringer. Den faktiske opmåling af det udførte arbejde vil således danne grundlag for 17

20 fastlæggelse af dimensionerne for det nye dobbeltprofil ved en fremtidig revision af vandløbsregulativet. I øvrigt fastholdes gældende regulativmæssige dimensioner (bundkote, bundbredde og anlæg på sideskråningerne) i selve vandløbet uændret i forbindelse med projektet. 6.2 DONSE Å TIL PARALLELVEJSSTI På den opstrøms strækning fra Donse Å til Parallelvejsstien etableres dobbeltprofilet ved at foretage afgravning mod vest. Dobbeltprofilet etableres ved på strækningen mellem Donse Å og Parallelvejsstien at afgrave en 5 m bred banket 0,6 til 0,75 m over den regulativmæssige bundkote i vandløbet. Fra banketten vil der være en flad brink op mod eksisterende terræn mod vest med et typisk anlæg mellem 1:2 og 1:4. Det vil samlet gøre vandløbet mere synligt og sikre en mere naturlig overgang fra vandløb til sti/græsarealerne (Figur 9). Skråning (Hældning mellem 1:2 og 1:4) Banket 5 m 0,6-0,75m Figur 9 Vandløbstværsnit af nuværende profil og ved etablering af dobbeltprofil. Inden for det nye vandløbsprofil vil det samtidig være muligt at lave fysiske forbedringer i vandløbet, hvor den dybe del af vandløbet får et bugtet forløb ved at placere sten/grusbanker i den østlige side af vandløbet og gøre banketten smallere. Det giver samme hydrauliske kapacitet og øger den fysiske variation i vandløbet til gavn for vandløbets fisk og smådyr Figur

21 Figur 10 Skitsering af det bugtede forløb af den dybde del af vandløbet. Øverst nuværende forhold og nederst det projekterede dobbeltprofil. For at få plads til dobbeltprofilet vil det være nødvendigt at fjerne beplantningen, der er placeret vest for vandløbet på strækningen mellem Donse Å tilløb og Parallelvejsstien og øst for den nord-syd gående sti (Figur 11). 19

22 Foto retning Figur 11 Billede af træer vest for Usserød Å, der fældes ved etablering dobbeltprofil. I den udstrækning det er muligt vil den afgravede jord blive indbygget i skrænten ved daginstitutionen mellem Usserød Å og Egedalsvænge (Figur 12). Herved blødes den skarpe overgang mellem plænen og højen op så der etableres en mere naturlig overgang fra å til højen hen 20

23 over plænearealet. Indbygningen af jorden vil ske i samråd med lodsejeren. Figur 12 Skrænt ved daginstitution. 6.3 PARALLELVEJSSTI TIL ULLERØDVEJ På den nedstrøms strækning fra Parallelvejsstien til Ullerødvej etableres dobbeltprofilet ved at foretage afgravning i terrænet på enten den højre eller venstre side af vandløbet så det bliver anlagt naturligt i forhold til eksisterende terrænkoter (Figur 8). Dobbeltprofilet etableres ved at afgrave en 10 m bred banket 0,6 til 0,75 m over den regulativmæssige bundkote i vandløbet. Fra banketten vil der være en flad brink op mod eksisterende terræn med et typisk anlæg på 1:4. På en 130 m lang delstrækning, hvor Usserød Å i dag ligger relativt dybt under terræn er det valgt at etablere den hydrauliske kapacitet ved at etablere et parallelt forløb i det lavere terræn vest for vandløbet (Figur 13). 21

24 Parallelt forløb Figur 13 Strækning langs med Usserød Å, hvor der etableres et paralleltforløb. Det i forvejen lave terræn afgraves over en 15 til 25 m bred front, med maksimal afgravningsdybde på 0,5 m. Der etableres et jævnt fald i nordlig retning, der sikre en naturlig strømning mod nord og tømning af arealet i forbindelse med at vandstanden i åen er aftagende. Afgravningen af området vil gøre det mere vådt så det biologisk vil fremstå som en vådeng. For at sikre passagen i området etableres forbindelse hen over de afgravede områder som lave gangbroer på pæle og uden rækværk (Figur 14). (Figur er på vej) Figur 14 Eksempel på gangbro over vådområde. 22

25 Som følge af at vandløbet bliver bredere er der to stibroer i træ, der skal udskiftes. De nye broer vil blive etableret som træbroer med samme karakteristiske udseende som nuværende broer. I den udstrækning det er muligt vil det afgravede jord blive indbygget i ådalen, under hensyntagen til de rekreative ønsker fra lodsejeren og naturmæssige interesser. 6.4 VEDLIGEHOLDELSE I dag skæres grøden i en strømrende, hvor den skæres i bund, mens grøden efterlades udenfor strømrenden, se beskrivelse i afsnit 4.6. I forbindelse med næstkommende revision af vandløbsregulativet foreslås vedligeholdelsen ændret således at opretvoksende stivstænglet vegetation skæres i hele vandløbets bundbredde, også hvor vandløbet er bredere end krævet i regulativet. Derimod skæres den pudeformede lave grøde i strømrenden ikke fuldstændigt. På de lige stykker af vandløbet udtyndes den pudeformede vegetation i hele det eksisterende profil, så der dannes flere strømrender og efterlades en spredt mosaik af grødepuder. I vandløbets sving skæres der kun en samlet strømrende i svingets yderside. Her skæres grøden generelt i bund for at understøtte vandløbets naturlige slyngede forløb. Dog efterlades enkelte særligt værdifulde grødepuder i strømrenden, f.eks vandranunkel, som er sjælden og ønskes fremmet (Figur 15). Denne type grødeskæring kaldes kombineret strømrendeskæring, /4/. Figur 15 Illustration af grødeskæring. Øverste figur viser nuværende grødeskæringspraksis og nederste figur viser en kombineret strømrendeskæring. 23

26 I Usserød Å består den stivstænglede vegetation, som skæres fuldstændigt, overvejende af høj sødgræs og grenet pindsvineknop. Den stivstænglede opretvoksende vegetation har ringe betydning som levested for smådyrene i vandløbet eller som skjul for fisk. Den har derimod en kraftig bremsende effekt på strømhastigheden og forringer derfor vandafledningsevnen i vandløbet. Lav pudeformet grøde, hvis udbredelse ønskes fremmet og så vidt muligt efterlades eller kun udtyndes, udgøres specielt af arter af som vandstjerne, vandranunkel, og de storbladede former af vandaks. Anden ikke pudedannende grøde skæres derimod i højere grad med henblik på at fremme ovennævnte pudedannende arter. Det drejer sig fortrinsvis om vandpest og enkelt pindsvineknop. De pudedannede arter har stor betydning som levested for smådyr og skjul for fisk, mens de har en langt mindre påvirkning af vandafledningsevnen end de høje stivstænglede arter. På dobbeltprofilet langs vandløbet, skæres vegetationen 1-3 gange årligt. Målet er at opnå en lav artsrig engvegetation og undgå høje stivstænglede arter, som kan reducere vandafledningsevnen. Når der er opnået en lav vegetation skal skæringen så vidt muligt begrænses til 1 gang årligt i starten af juli. Enkelte steder på grænsen mellem dobbeltprofilet og vandløbet efterlades der dog 1-2 m lange partier af høj vegetation som kan skabe skjul for fisk. 24

27 7 Konsekvensvurdering 7.1 VANDLØBET Afvandingsforhold De afvandingsmæssige forhold forbedres væsentligt på strækningen mellem Ådalsvej og Ullerødvej med tilhørende reduktion af oversvømmelsesrisikoen langs åen. Hydrauliske beregninger viser, at maksimalvandstanden i forbindelse med oversvømmelseshændelsen i sommeren 2007 reduceres med ca. 0,3 m ved at gennemføre nærværende reguleringsprojekt (Figur 16) Ådalsvej Donse Å Kote [m DVR90] Skovbrynet Parallevejsstien Ullerødvej Stationering [m] Nuværende situation Kritiske koter Dobbeltprofil fra Donse Å til Ullerødvej Figur 16 Beregnet maksimal vandstand ved oversvømmelseshændelsen i sommeren Resultat viser resultaterne fra Ådalsvej til Ullerødvej ved nuværende forhold og efter etablering af dobbeltprofil. I figuren er ligeledes angivet den kritiske vandspejlskote, der vil give oversvømmelse af bebyggelser øst for Usserød Å. Ved normal vandføring i vandløbet, vil vandstanden og dermed vanddybden ikke ændres i forhold til i dag. Der er således uændrede forhold i vandløbet ind til vanddybden bliver større end 0,6 til 0,75 m. Neden for projektområdet viser beregningerne, at underføringen ved Møllevej (Figur 17) er en begrænsning for kapaciteten på den nedstrøms strækning af Usserød Å. Fordi vandstanden ved nuværende forhold er meget høj ved de ekstreme situationer som f.eks. i sommeren 2007 vil en øgning af vandføringen ned mod Møllevej ved etablering af dobbeltprofil fordele sig over et meget bredt områder og vil 25

28 derved kun giver en lille øgning af maksimalvandstanden på ca. 5 cm (Figur 18). Figur 17 Strækning nedstrøms Ullerødvej der er uden for projektområdet. 26

29 5 4.5 Ullerødvej Kote [m DVR90] Møllevej Stationering [m] Nuværende situation Dobbeltprofil fra Donse Å til Ullerødvej Figur 18 Beregnet maksimal vandstand ved oversvømmelseshændelsen i sommeren Resultat viser resultaterne fra Ullerødvej til Møllevej ved nuværende forhold og efter etablering af dobbeltprofil Planter De hurtigt voksende arter som vandpest og enkelt pindsvineknop er i stand til at overvokse og bortskygge andre planter i vandløbet, og den ændrede skæring forventes at fremme en mere artsrig grødevækst i vandløbet. Ved skæring af vegetationen 1-3 gange årligt på banketten i dobbeltprofilet langs vandløbet forventes det, at der her kan skabes en lav artsrig vegetation typisk for periodisk oversvømmede engområder. Nærmest vandfladen efterlades der mindre partier af høj vegetation for at skabe variation i plantevæksten og sikre skjul for fisk under den udhængende vegetation Smådyrsfaunaen I kraft af den selektive grødeskæring forventes der en større artsrigdom af pudeformet grøde som vandstjerne og vandranunkel. Det vil sammen med den lokale udlægning af større sten og en svag slyngning af vandløbet øge den fysiske variation, hvilket vil skabe flere levesteder for smådyrsfaunaen i vandløbet Fisk Der udlægges større sten lokalt i profilet, og det forventes at den lave pudeformede grøde i vandløbet vil fremmes ved indførelse af den selektive grødeskæring. Det vil skabe langt bedre forhold for fisk, der kan finde skjul under grødepuderne og bag de større sten. 27

30 7.2 FREDNINGER OG FREDSKOV Ændringerne af vandløbet påvirker ikke de fredede arealer nedstrøms Ullerødvej eller fredskovsarealerne vest for vandløbet ved Skovengen. 7.3 REKREATIVE FORHOLD Udgravning af et dobbeltprofil i vandløbet vil ikke forringe de nuværende muligheder for færdsel i området. I det nordlige område, hvor der etableres et ca. 150 m langt parallelt forløb, etableres en gangbro for at sikre passagen i området. Fjernelse af træer på den øvre delstrækning fra Donse Å til Parallelvejsstien (se afsnit 6.2) og sænkning af brinken ved afgravning af dobbeltprofil vil betyde at vandløbet bliver mere synligt i ådalen. Skæring af brinkvegetationen på størstedelen af dobbeltprofilet vil yderligere skabe udsyn til åen. På de lave brinker, der skabes ved afgravning langs vandløbet, vil det typisk om sommeren være muligt at færdes tæt på åen. 7.4 ARKÆOLOGI OG KULTURHISTORIE Arbejdet med udgravningen af det nye vandløbsprofil vil blive fulgt af arkæologer fra Hørsholm Egnsmuseum, så eventuelle vigtige arkæologiske fund ikke ødelægges OMRÅDER Vandløbet er beskyttet i henhold til 3 og påvirkningen er beskrevet i afsnit Error! Reference source not found.. De øvrige 3 områder langs med Usserød Å (se afsnit Error! Reference source not found.) forventes ikke at blive påvirket af projektet. 7.6 DRIKKEVANDSINTERESSER Projektet vil ikke påvirke drikkevandsinteresserne i området. 28

31 8 Tidsplan Projektet vil blive myndighedsbehandlet i frem mod sommeren 2011 og forventes implementeret i september

32 9 Bygherreoverslag 9.1 ANLÆGSBUDGET Anlægsbudgettet er estimeret med udgangspunkt i ovenstående projektbeskrivelse. Før usikkerhed er anlægsbudgettet estimeret til 2,3 mio kr og med 25% usikkerhed giver det et anlægsbudget på 2,9 mio kr. Alle priser er eksklusiv moms. Beskrivelse Enhed Mængde Enhedspris Pris Byggeplads Etablering af byggeplads kr 115,000 Kontrolopmåling kr 40,000 Dobbeltprofil Donse Å til Parallelvejssti Rydning af træer *** *** *** kr 20,000 Afgravning af dobbeltprofil m kr 20 kr 70,000 Muldafrømning ved boldbane m kr 15 kr 27,000 Indbygning af jord i skrænt og boldbane m kr 25 kr 62,500 Retablering af boldbane m kr 20 kr 50,000 Bortkørsel af jord m kr 100 kr 100,000 Forureningsanalyser stk kr 100,000 Udskiftning af stibro ved Skovbrynet stk 1 kr 100,000 kr 100,000 Retablering af sti m2 500 kr 380 kr 190,000 Udlægning af sten m3 125 kr 800 kr 100,000 Dobbeltprofil nedstrøms parallelvejssti Rydning af træer *** *** *** kr 20,000 Afgravning af dobbeltprofil m kr 20 kr 96,000 Indbygning af jord i ådalen m kr 25 kr 75,000 Retablering af græsarealer m kr 13 kr 33,625 Bortkørsel af jord m kr 100 kr 180,000 Forureningsanalyser stk kr 100,000 Flytning af bygværk stk 1 kr 500,000 kr 500,000 Udskiftning af stibro stk 2 kr 100,000 kr 200,000 Udlægning af sten m3 125 kr 800 kr 100,000 Total uden usikkerhed kr 2,279,125 Usikkerhed 25 % kr 569,781 Total inklusiv usikkerhed kr 2,848,906 Tabel 1 Anlægsomkostning. 9.2 DETAILPROJEKT UDBUD OG TILSYN Med udgangspunkt i at der ikke skal gennemføres væsentlige ændringer i ovenstående projektbeskrivelse vil detailprojektering primært være knyttet til projektering af de nye broer og planlægning af jordhåndteringen. 30

33 Der skal i forbindelse med projektering af broerne gennemføres geotekniske undersøgelser til Samlet vurderes detailprojektering, udbud og tilsyn at beløbe sig til kr. Budget er eksklusiv moms. Beskrivelse Honorar Geoteknik kr 100,000 Detail projektering kr 250,000 Udbudsmateriale og kontrahering kr 70,000 Tilsyn kr 140,000 Uforudset kr 50,000 Total kr 610,000 Tabel 2 Detailprojektering, udbud og tilsyn. 31

34 10 Lodsejerfortegnelse Vi arbejder på sagen. 32

35 11 Referencer /1/ Fiskeøkologisk Laboratorium, februar (2007). Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter /2/ TEMA-rapport fra DMU, 34/2000, Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid. Annette Baattrup-Pedersen. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vandløbsøkologi. /3/ DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer, (2006). Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem /4/ By- og Landskabsstyrelsen, (2008). Vejledning om grødeskæring i vandløb. /5/ Regulativrevision. Oversvømmelsesrisikoanalyse NIRAS for Rudersdal Kommune, Hørsholm Kommune og Fredensborg Kommune 15. november 2008 /6/ Miljøstyrelsen (1995): Fiskens krav til vandløbenes fysiske forhold, Miljøprojekt nr. 293,