Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005

Transkript

1 Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005 Juli 2006 Kontor for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring (6. kontor)

2 Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte i perioden 1. september til 31. december 2005 en kontrol- og vildledningskampagne. Kampagnen blev gennemført med det formål at fastholde interessen for og fokus på vildledningsproblematikken for at sikre, at forbrugernes interesser varetages, og at virksomhederne konkurrerer på lige vilkår. I kampagnen blev der sat særlig fokus på kontrol af mærkning/vildledning på følgende områder: Geografisk oprindelse Varebetegnelsen skinke Fisk og akvakulturprodukter Disse områder blev kontrolleret i alt 982 gange i kampagneperioden. I rapporten konkluderes blandt andet følgende om kampagnens resultater: For så vidt angår geografisk oprindelse viste kampagnen, at reglerne for geografisk oprindelsesmærkning ikke overholdes i tilstrækkelig grad. Regionerne fandt ved 23% af kontrolbesøgene, at der var et eller flere forhold, der ikke var i orden. Størstedelen (70%) af alle kontrollerede produkter var oksekød, og overtrædelser af reglerne om obligatorisk mærkning af oksekød stod for langt de fleste af indskærpelserne, påbuddene og bøderne, nemlig 81%. Det mest iøjnefaldende problem var manglende eller mangelfuld obligatorisk oprindelsesmærkning af oksekød, hvilket var årsag til omkring en tredjedel af overtrædelserne. Et andet problem på oksekødsområdet var manglende mærkning med referencenummer og således manglende sporbarhed på produktet. Dette var årsag til 23% af alle indskærpelser, påbud/forbud/bøder på oksekødsområdet isoleret. Fokusområdet vedrørende varebetegnelsen skinke var en opfølgning på kampagnen i 2004, hvor det viste sig, at der var en meget udbredt brug af vildledende betegnelser, når det gælder markedsføring af skinke, især hos pizzeriaer. Ved kampagnen i 2005 blev der observeret et fald (ca. 25%) i antallet af overtrædelser af reglerne for brug af varebetegnelsen skinke i forhold til året før. I 2004 var det ca. 40% af alle kontrolbesøg på området, der gav anledning til anmærkninger, mens det i 2005 var ca. 30%. Vildledning af forbrugerne med hensyn til varebetegnelsen skinke er dog fortsat et problem, specielt hos pizzeriaer/grillbarer. I 2004 var den hyppigste form for overtrædelse, at bov var markedsført som skinke. I 2005 var det anvendelse af svinekød med under 83% skinke, der var det mest iøjnefaldende problem. Dette kan skyldes, at der stadig mangles forståelse for, hvornår et skinkeprodukt må kaldes skinke. Der ses endvidere nogle tilfælde af tidligere kontrollerede virksomheder, der endnu engang har overtrådt reglerne (ca. 20%), men hvor kun lidt over en tredjedel af disse virksomheder fik en bøde. For så vidt angår fokusområdet fisk og akvakulturprodukter, var reglerne for mærkning overtrådt ved 12% af kontrolbesøgene, og hertil kom 11% af kontrolbesøgene uden anmærkninger, hvor det 2

3 var nødvendigt at vejlede om reglerne. Kampagnen har derfor også på dette område haft sin berettigelse. De fleste kontrollerede virksomheder var en grosfirmaer og fiskehandlere. Der har endvidere været en del fokus på ensartethed af regionernes sanktionspolitik ved de seneste kampagner. Efter vildledningskampagnen i 2004 måtte det konstateres, at regionerne ikke anvendte indskærpelser og påbud/forbud på en ensartet måde. I 2005 var anvendelsen af indskærpelser og påbud/forbud blevet noget mere ensartet, hvilket er udtryk for en positiv udvikling. 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé...2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Regelgrundlaget Udførelse af kampagnen Geografisk oprindelse Varebetegnelsen skinke Fiskerivarer og akvakulturprodukter Regionernes sanktioner Konklusion

5 1. Indledning Fødevarestyrelsen har nu afsluttet gennemgangen af resultaterne fra kontrol- og vildledningskampagnen, der blev afviklet i perioden 1. september til 31. december I kampagnen har der været særlig fokus på Geografisk oprindelse Varebetegnelsen skinke (opfølgning på kampagnen i 2004) Fiskerivarer og akvakulturprodukter De overordnende formål med kampagnen er at modvirke vildledning af forbrugerne ved køb af fødevarer, sikre at virksomhederne konkurrerer på lige vilkår, fastholde interessen for vildledningsproblematikken samt medvirke til at øge fødevareregionernes erfaringsgrundlag med hensyn til de pågældende fokusområder. For så vidt angår fokusområdet varebetegnelsen skinke, ønskes det med denne kampagne at klarlægge virkningen af kampagnen i De tre fokusområder er blevet kontrolleret i alt 982 gange i kampagneperioden. I nærværende rapport gennemgås resultaterne fra kontrollen på de tre fokusområder. For mere detaljeret information om lovgivningen på områderne henvises til kampagnematerialet udsendt til regionerne ved kampagnens start. Der henvises yderligere til Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004 for så vidt angår fokusområdet skinke. 2. Baggrund Fødevareregionerne foretager løbende kontrol med vildledning som en integreret del af det almindelige kontrolarbejde, men det er blevet anset for nødvendigt at yde en skærpet kontrolindsats på dette område gennem vildledningskampagner. Formålene med vildledningskampagnerne er flere. Ud over at overholdelse af reglerne kontrolleres, sendes der også et signal til virksomhederne om, at reglerne skal følges, hvormed kampagnerne får en præventiv effekt. Med kampagnerne har Fødevarestyrelsen endvidere mulighed for at gøre sig bekendt med, om der er uhensigtsmæssigheder i regelsættene, om der er områder, hvor virksomhedernes og fødevareregionernes viden skal styrkes, og om der derfor er behov for opfølgning i form af vejledninger og lignende. Det blev derfor besluttet at gennemføre denne kampagne med fokusområderne geografisk oprindelse, varebetegnelsen skinke og fiskerivarer og akvakulturprodukter. Fokusområdet geografisk oprindelse er valgt, da oplysninger om fødevarernes geografiske oprindelse har været debatteret blandt andet i lyset af undersøgelser, der viser, at der er højere forekomst af salmonella i visse importerede produkter. Vildledning med hensyn til geografisk oprindelse har desuden været fokusområde ved vildledningskampagnen i 2001, så også af denne grund er det relevant at tage området op igen med henblik på at følge udviklingen på området og fastholde effekten af den tidligere kampagne. Fokusområdet vedrørende varebetegnelsen skinke er en opfølgning på kampagnen i 2004, hvor det viste sig, at der var en meget udbredt brug af vildledende betegnelser især hos pizzeriaer, hvor mere end hver anden af de kontrollerede steder benyttede vildledende varebetegnelser. 5

6 Endelig er fokusområdet fisk og akvakulturprodukter valgt, da der er tale om relativt nye regler. Det er derfor relevant at undersøge, om de er indarbejdet og følges af erhvervet. Forbrugermagasinet Tænk har lavet en undersøgelse, der påpeger, at der er visse problemer med overholdelse af reglerne. 3. Regelgrundlaget Forbudet mod vildledende mærkning og markedsføring findes i fødevareforordningens 1 art. 16 for så vidt angår vildledning af forbrugerne og, på det tidspunkt hvor vildledningskampagnen blev gennemført, 2 i fødevarelovens 19 3 for så vidt angår vildledning i øvrige omsætningsled. I henhold til fødevarelovens 19, stk. 1 må fødevarer ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede, især med hensyn til varens oprindelse, produktions- eller fremstillingsmåde, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, identitet, mængde, sammensætning, behandling, holdbarhed, egenskaber eller virkning. Ved vurdering af om der foreligger vildledning, skal der særligt tages hensyn til den betegnelse, der anvendes for varen, de mundtlige og skriftlige oplysninger, som gives om varen, de tegninger, de billeder og den tekst, der er anbragt på varen, på dens emballage, på reklame eller på skilt om varen, i annoncer eller tilbud, eller forhold, som på anden måde er søgt bragt til offentlighedens kendskab, herunder varens placering i forhold til andre varer 4. Den producent eller forhandler, der er ansvarlig for mærkning eller markedsføring af en fødevare, skal kunne dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte. Vildledningsbestemmelsen i 19 finder ikke anvendelse, hvis et konkret forhold er reguleret i anden lovgivning. Vurderingen af, om der er vildledning på de 3 fokusområder, er foretaget i henhold til de regler, der er anført i forbindelse med de respektive områder. 4. Udførelse af kampagnen Det blev besluttet at foretage i alt 900 besøg på landsplan. Fordelingen mellem regionerne og fokusområderne fremgår af nedenstående skema. Hver region bestemte selv, om det var relevant at se på detail- og/eller engrosvirksomheder inden for det enkelte fokusområde under hensyntagen til princippet om, at kontrollen skulle ske så tæt på kilden som muligt. 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. 2 Det bemærkes at forbudet mod vildledning i øvrige led end forbrugerleddet siden den 1. januar 2006 har været reguleret af 14 i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer. 3 lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. 4 Der skal således foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheder ved mærkningen og markedsføringen, når der tages stilling til, om 19 finder anvendelse. 6

7 Fødevareregion Antal kontrolbesøg Geografisk oprindelse Varebetegnelsen skinke Fiskerivarer og akvakulturprodukter Nordjylland Viborg Herning Århus Vejle Esbjerg Sønderjylland Fyn Ringsted København, Nordøstsjælland I alt Tabel 1: Antal kontrolbesøg som skulle udføres per region for hvert af de tre fokusområder 5. Geografisk oprindelse Ved geografisk oprindelse forstås oplysninger fremsat på mærkning eller i markedsføringen om, hvor en fødevare eller en fødevareingrediens kommer fra, det vil sige angivelse af det land, den region, by eller adresse, som varen eller ingrediensen stammer fra. Der er krav om angivelse af oprindelsesland for: Oksekød 5, fersk fjerkrækød fra 3. lande 6, æg, honning, visse olivenolier, visse vine og visse typer af frugt og grønt. Oprindelsesland kan altid angives på fødevarer, såfremt det er dokumenterbart og ikke er vildledende. Der er indsendt i alt 310 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse. De fordeler sig som angivet i nedenstående tabel 2. 5 Europa-parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juni 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 6 Rådets Forordning (EØF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for fjerkrækød 7

8 Region Ingen Indskærpelse Bøde I alt anmærkning Nordjylland 25 (81%) 5 (16%) 1 (3%) 31 Viborg 13 (93%) 1 (7%) 14 Herning 16 (94%) 1 (6%) 17 Århus 36 (90%) 4 (10%) 40 Vejle 28 (82%) 6 (18%) 34 Esbjerg 10 (77%) 3 (23%) 13 Sønderjylland 9 (90%) 1 (10%) 10 Fyn 18 (86%) 3 (14%) 21 Ringsted 27 (71%) 10 (26%) 1 (3%) 38 København, Nordøstsjælland 56 (61%) 29 (32%) 7 (8%) 92 I alt 238 (77%) 63 (20%) 9 (3%) 310 Tabel 2: Kontrolrapporterne for fokusområdet geografisk oprindelse fordelt på regioner og resultater I 77% af kontrolbesøgene gav disse ikke anledning til bemærkninger vedrørende geografisk oprindelse. I 20% af tilfældene fandt regionen det nødvendigt at give en indskærpelse på området og i 3% af tilfældene en bøde. Ud af de 238 kontrolbesøg uden anmærkninger er virksomheden blevet vejledt i 16 tilfælde, svarende til 7%. Tendensen er, at der blev givet flest bøder og indskærpelser i region København/Nordøstsjælland, mens der blev givet færrest i region Herning. Der skulle kontrolleres geografisk oprindelse indenfor to områder, således at halvdelen af besøgene vedrørte almindelig geografisk vildledning og den anden halvdel obligatorisk oprindelsesmærkning (specielt oksekød og fjerkræ). Tabel 3 viser antallet af besøg for hvert af de to områder fordelt på regioner og med angivelse af besøg med og uden anmærkninger. Region Almindelig geografisk vildledning Obligatorisk oprindelsesmærkning Total antal Ingen anmærkninger Indskærpelser/ bøder Total antal Ingen anmærkninger Indskærpelser/ bøder Nordjylland 4 (13%) 4 27 (87%) 21 6 Viborg 7 (50%) 7 7 (50%) 6 1 Herning 5 (29%) 5 12 (71%) 11 1 Århus 3 (8%) (92%) 34 3 Vejle 34 (100%) 28 6 Esbjerg 13 (100%) 10 3 Sønderjylland 6 (60%) (40%) 4 Fyn 5 (24%) 5 16 (76%) 13 3 Ringsted 4 (11 %) 4 34 (89 %) København, Nordøstsjælland 14 (15 %) (85%) I alt 48 (15%) (85%) Tabel 3: Antal besøg for hvert af de to delområder, almindelig geografisk vildledning og obligatorisk oprindelsesmærkning fordelt på regioner Det ses, at kun 15% af samtlige kontrolbesøg vedrørte almindelig geografisk vildledning, mens de resterende 85% vedrørte obligatorisk oprindelsesmærkning. 8

9 Af nedenstående tabel 4 fremgår de 310 kontrolbesøgs fordeling på virksomhedstyper. Som det ses, har regionerne valgt at udføre de fleste (65%) af besøgene hos detailvirksomheder med tilvirkning (slagterbutikker samt slagter/delikatesseafdelinger hos supermarkeder). Ligeledes fremgår antal af overtrædelser (indskærpelser og bøder) fordelt på virksomhedstyper. Det ses f.eks., at ud af de 200 kontrolbesøg hos detailforretninger med tilvirkning gav 23% af besøgene anledning til indskærpelser/bøder. Virksomhedskategori Antal Andel af de 310 Antal overtrædelser Andel af antal besøg hos kontrolbesøg kontrolbesøg i % (indskærpelser+bøder) virksomhedstypen i % Detail med tilvirkning % % Detail uden tilvirkning 11 4 % 5 45 % En gros med tilvirkning % % En gros uden tilvirkning 16 5 % 3 19 % Catering 11 4% 5 45 % Restaurant 2 1 % I alt % 72 23% Tabel 4: Kontrolbesøgene samt antal overtrædelser vedrørende geografisk oprindelse fordelt på virksomhedstyper I tabel 5 ses hvilke produkter, der blev kontrolleret. I nogle tilfælde blev der kontrolleret 2 produkter (f.eks. både oksekød og fjerkræ) ved ét kontrolbesøg, hvilket gør, at det samlede antal produkter kontrolleret er 337 ved de 310 kontrolbesøg. Det ses, at i 70% af tilfældene var det oksekød, der blev kontrolleret. Heraf gav 75% af de 236 kontroller ikke anledning til anmærkninger, der blev givet indskærpelser i 22% af tilfældene og bøder i 3% af tilfældene. Da antallet af kontrollerede produkter fordeler sig meget ujævnt på produkttyperne, er det vanskeligt at drage nogen procentvise sammenligninger med hensyn til hvilke produkter, der har givet anledning til flest/færrest anmærkninger. Produkt I alt Andel af de 337 produkter i % Ingen anmærkninger Andel af produktet i % Indskærpelser Andel af produktet i % Bøder Andel af produktet i % Oksekød % % % 7 3 % Fjerkræ % % 4 12 % Andet kød 21 6 % % 2 14 % 2 10 % Mejerivarer 13 4 % % 2 15 % Grønt 6 2 % 4 67 % 2 33 % Drikkevarer 5 1 % % Diverse 23 7 % 21 91% 2 9% I alt % % 66 20% 9 3% Tabel 5: Kontrolbesøg uden anmærkninger samt med indskærpelser eller bøder fordelt på produkter 9

10 Det synes dog at være oksekød, som giver anledning til langt de fleste indskærpelser/bøder. Figur 1 illustrerer, hvordan det totale antal kontroller og kontroller med anmærkninger til følge er fordelt på de forskellige produkter. Total antal kontroller fordelt på produkter Oksekød Fjerkræ Andet kød Mejerivarer Grønt Drikkevarer Diverse Antal anmærkninger fordelt på produkter Oksekød Fjerkræ Andet kød Mejerivarer Grønt Drikkevarer Diverse Figur 1: Det totale antal kontroller og kontroller med anmærkninger fordelt på produkter Nordjylland Ud af de i alt 31 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse, blev der givet 1 bøde og 5 indskærpelser. De resterende 25 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 31 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedstyper som vist i tabel 6. Virksomhedstype Ingen Indskærpelser Bøde I alt anmærkninger Detail med tilvirkning Detail uden tilvirkning 1 1 En gros med tilvirkning En gros uden tilvirkning 4 4 I alt Tabel 6: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Nordjylland på virksomhedstyper Bøden blev givet til en detailvirksomhed med tilvirkning (slagterafdeling) for ikke at overholde de gældende regler om obligatorisk og frivillig mærkning af oksekød. Det blev konstateret, at oksekød slagtet i Brasilien ikke var anført slagteland og slagterinummer. Ligeledes blev det konstateret, at tysk oksekød fra et tysk slagteri markedsføres som kvalitets oksekød, uden at fødevareregionen havde godkendt butikkens frivillige mærkningsordning. Ifølge regionen er disse regler ved tidligere tilsyn blevet drøftet med virksomheden. Den samlede bødestørrelse er 5000 kr. Alle 5 indskærpelser blev givet på grund af fejl og mangler i obligatorisk oprindelsesmærkning af oksekød. Ud af de 5 indskærpelser er 3 givet til detailforretninger med tilvirkning (slagterafdelinger i supermarkeder). Årsagerne var Ingen pakker med hakket oksekød i køledisk mærket med oprindelse, og virksomheden kunne ikke fremvise afstemning af mængder af oksekød 10

11 Kunderne blev oplyst om oprindelse af oksekød fra Brasilien, uden at virksomheden havde godkendelse af en frivillig mærkningsordning hertil Oksekød (filet) slagtet og opskåret i Brasilien var angivet slagtet og opskåret i Danmark, og på oksekød fra Irland hakket af virksomheden var angivet fremstillet i Irland Årsagerne til de resterende 2 indskærpelser var Mærkningen af oksekød var i nogle tilfælde ikke videreført korrekt. Der manglede blandt andet autorisationsnummer for opskæringsvirksomhed på oksekød (detailforretning uden tilvirkning) Manglende styring af mængden af indgående og udgående oksekødsmærkning samt manglende dokumentation af, hvortil udgående oksekød går (En grosvirksomhed med tilvirkning) Fødevareregion Nordjylland har ved efterfølgende kontrolbesøg fulgt op på bøden, og det kunne konstateres, at forholdet var bragt i orden. Der er ligeledes fulgt op på fire indskærpelser, hvoraf forholdene i de 3 tilfælde var bragt i orden. I det sidste tilfælde blev der givet en bøde. Viborg Ud af de i alt 14 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse blev der givet 1 indskærpelse, og de resterende 13 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 14 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedstyper som vist i tabel 7. Virksomhedstype Ingen Indskærpelser I alt anmærkninger Detail med tilvirkning En gros med tilvirkning I alt Tabel 7: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Viborg på virksomhedstyper Indskærpelsen er givet til en detailforretning med tilvirkning på grund af manglende mærkning af dansk hakket oksekød med reference, slagtet i (landets navn), fremstillet i (landets navn), født i og opvokset i. Herning Ud af de i alt 17 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse, blev der givet 1 indskærpelse, og de resterende 16 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger De 17 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedstyper som vist i tabel 8. 11

12 Virksomhedstype Ingen Indskærpelser I alt anmærkninger Detail med tilvirkning En gros med tilvirkning 4 4 En gros uden tilvirkning 1 1 Catering 1 1 Restaurant 1 1 I alt Tabel 8: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Herning på virksomhedstyper Indskærpelsen er givet til en detailforretning med tilvirkning (slagterbutik) for manglende obligatorisk mærkning på hakket oksekød Århus Ud af de i alt 40 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse blev der givet 4 indskærpelser, og de resterende 36 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 40 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedstyper som vist i tabel 9. Virksomhedstype Ingen Indskærpelser I alt anmærkninger Detail med tilvirkning Detail uden tilvirkning 1 1 En gros med tilvirkning Catering 1 1 I alt Tabel 9: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Århus på virksomhedstype 3 ud af de 4 indskærpelser er givet til detailforretninger med tilvirkning for overtrædelser med hensyn til obligatorisk oprindelsesmærkning af oksekød. Årsagerne var En oksemørbrad var ifølge vaccumpakningen af tysk oprindelse, men ifølge etiket mærket med dansk oprindelse (slagterafdeling i supermarked) Manglende balanceregnskab samt manglende sikring af, at der er obligatorisk mærkning på alle pakker med oksekød (slagterforretning) Manglede mærkning af oksekød med oplysninger om slagtested (slagterforretning) Den sidste indskærpelse blev givet til et en grosfirma (med tilvirkning) for at mærke broccoli fra Spanien som dansk på hyldeforkant Vejle Ud af de i alt 34 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse blev der givet 6 indskærpelser, og de resterende 28 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 34 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedstyper som vist i tabel

13 Virksomhedstype Ingen Indskærpelser I alt anmærkninger Detail med tilvirkning Detail uden tilvirkning 1 1 En gros med tilvirkning 4 4 I alt Tabel 10: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Vejle på virksomhedstyper De 6 indskærpelser er alle givet til detailforretninger med tilvirkning på grund af overtrædelser med hensyn til obligatorisk oprindelsesmærkning af oksekød. Årsagerne var Frossen oksemørbrad fra Brasilien manglede oplysninger om, hvor dyret var opskåret, og en oksefilet var mærket med født i Brasilien og opvokset i Brasilien. Den skal være mærket med født i tredjelande og opvokset i tredjelande (slagterafdeling i et supermarked) Der var ikke ført retvisende regnskab, idet australsk oksekød ikke var i balance (slagterafdeling i et supermarked) Egenkontrol var ikke udført for modtagelse af obligatorisk og frivilligt mærket oksekød i oktober (slagterafdeling i et supermarked) Hakket oksekød (både uemballeret kød i køledisk og færdigpakket hakket oksekød) var ikke mærket med, hvor dyret var født, opvokset, slagtet og opskåret. I kølerummet manglede enkelte kødstykker referencenummer, så det ikke var muligt at se, hvilket dyr de stammede fra (slagterforretning) Færdigpakket oksekød blev opbevaret i frostposer uden mærkning med oprindelsesland, referencenummer m.m. (slagterforretning) FMO (Frivillig mærkning af oksekød) blev ikke anvendt længere og den skulle derfor erstattes af en anden ordning (slagterforretning) Esbjerg Ud af de i alt 13 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse blev der givet 3 indskærpelser, og de resterende 10 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 13 kontrolbesøg fordeler sig på virksomhedstyper som vist i tabel 11. Virksomhedstype Ingen Indskærpelser I alt anmærkninger Detail med tilvirkning I alt Tabel 11: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Esbjerg på virksomhedstype Alle 3 indskærpelser er givet til detailvirksomheder med tilvirkning for overtrædelser med hensyn til oprindelsesmærkning af oksekød. Årsagerne var Oksekød fra et 3. land manglede mærkning med slagte- og opskæringsland (slagterafdeling i supermarked) Oksekød fra et 3. land manglede mærkning med opskæringsland (slagterafdeling i supermarked) 13

14 Oksekød slagtet i Argentina blev solgt som argentinsk oksekød. Dette skal mærkes med oprindelse fra 3.land, medmindre der foreligger en specifikation (slagterforretning) Sønderjylland Ud af de i alt 10 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse blev der givet 1 indskærpelse, og de resterende 9 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 10 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedstyper som vist i tabel 12. Virksomhedstype Ingen Indskærpelser I alt anmærkninger Detail med tilvirkning 3 3 En gros med tilvirkning En gros uden tilvirkning 1 1 I alt Tabel 12: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Sønderjylland på virksomhedstyper Indskærpelsen er givet til et mejeri for at tappe mælk i kartoner mærket mælken er indsamlet fra økologiske gårde i Sønderjylland. Da mælkeleverandøren bor i Ribe amt, har Fødevareregionen vurderet, at mærkningen er vildledende Fyn Ud af de i alt 21 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse, blev der givet 3 indskærpelser, og de resterende 18 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 21 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedstyper som vist i tabel 13. Virksomhedstype Ingen Indskærpelser I alt anmærkninger Detail med tilvirkning En gros med tilvirkning En gros uden tilvirkning 2 2 Catering 2 2 I alt Tabel 13: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Fyn på virksomhedstyper Årsagerne til de 3 indskærpelser var Det blev konstateret, at vaccumpakkede oksekødstykker i montre i butik manglede mærkning med oprindelse (slagterforretning) Oksekød blev fundet med mærkningen Oprindelse: Argentina, hvilket er ukorrekt ifølge de gældende regler om tilladelse til salg af oksekød i henhold til den frivillige oksekødsmærkning (en gros med tilvirkning) Fjerkrækød fra tredjelande manglede mærkning med oprindelsesland Ringsted Ud af de i alt 38 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse blev der givet 1 bøde og 10 indskærpelser, og de resterende 27 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. 14

15 De 38 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedstyper som vist i tabel 14. Virksomhedstype Ingen anmærkninger Indskærpelser Bøde I alt Detail med tilvirkning Detail uden tilvirkning En gros med tilvirkning 7 7 En gros uden tilvirkning 1 1 Restaurant 1 1 I alt Tabel 14: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Ringsted på virksomhedstyper Bøden blev givet til en detailvirksomhed med tilvirkning (supermarked med slagterafdeling) for ikke at overholde de gældende regler om obligatorisk mærkning af oksekød. Der blev konstateret adskillige fejl i de obligatoriske mærkningsoplysninger med hensyn til angivelse af korrekt slagteog opskæringsvirksomhed. Lignende forhold blev ifølge regionen indskærpet d. 5/ Bødestørrelsen er 5000 kr. De 8 indskærpelser blev givet til detailforretninger med tilvirkning for overtrædelser vedrørende oprindelsesmærkning af oksekød. Årsagerne var En oksekødsvare var mærket født og opvokset i Holland, mens grossistpakningen angav Spanien (slagterafdeling i supermarked) Referencer på egne udskæringer samt færdigpakninger kunne ikke spores tilbage til leverede råvarer eller handelspapirer (slagterafdeling i supermarked) Ved stikprøvekontrol manglede 2 pakker oksekød referencenumre (slagterafdeling i supermarked) Angivelse af referencenumre manglede på entrecôtes og centralt pakket hakket oksekød (slagterafdeling i supermarked) Salg af oksekød med frivillig mærkning uden at være tilmeldt de pågældende specifikationer (slagterafdeling i supermarked) Mærkning med godkendt slagtermesterkvalitet på alt oksekød uden specifikationsgodkendelse, og kød fra Brasilien lagt til salg uden reference (slagterafdeling i supermarked) Vaccumeret oksemørbrad uden mærkning i kølerummet og manglende egenkontrolprogram, som skulle sikre, at reglerne om obligatorisk mærkning af oksekød blev overholdt (slagterforretning) Manglende egenkontrolprogram vedrørende obligatorisk og frivillig mærkning af oksekød (slagterforretning) De resterende 2 indskærpelser var begrundet som følger: Hos en detailforretning uden tilvirkning blev det indskærpet, at virksomheden skal kunne dokumentere ind- og udgående mængder af både obligatorisk og frivilligt mærket oksekød. For frivilligt mærket oksekød blev det indskærpet, at sporbarhedsmærkning fremgår efter reglerne Hos en en grosvirksomhed uden tilvirkning kunne personalet i modtagelsen ikke redegøre for referencesammensætningen på 2 tilfældigt udvalgte partier oksekød. Der kunne ikke påvises sammenhæng mellem parti og dokument på 1 ud af 2 tilfældigt udvalgte partier oksekød, og der kunne ikke fremvises et mængderegnskab for oksekød 15

16 København/Nordøstsjælland Ud af de i alt 92 kontrolrapporter vedrørende kontrol af geografisk oprindelse er der givet 7 bøder og 29 indskærpelser, og de resterende 56 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 92 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedstyper som vist i tabel 15. Virksomhedstype Ingen anmærkninger Indskærpelser Bøde I alt Detail med tilvirkning Detail uden tilvirkning En gros med tilvirkning En gros uden tilvirkning Catering I alt Tabel 15: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region København/Nordøstsjælland på virksomhedstyper De 7 bøder var begrundet som følger: En detailforretning med tilvirkning (slagterafdeling i et supermarked) solgte hollandsk oksefilet som dansk (ca. 8 pakker), spanske og italienske oksefiletter (ca. 5 stk.) blev markedsført som tyske, og 6 pakker oksemørbrad med brasiliansk oprindelse var fremlagt til salg med oplysning om dansk oprindelse. Virksomheden har ikke tidligere fået indskærpelse for lignende forhold, men regionen fandt overtrædelserne så omfattende, at der blev givet en bøde på kr. En slagterforretning har fået en bøde for mangelfuld opmærkning af oksekød. Det blev konstateret, at der blev solgt oksekød uden mærkning og uden referencenummer fra virksomheden. Virksomheden har ved et tidligere tilsyn fået indskærpelse for lignende forhold. Bødestørrelsen er kr. En slagterafdeling i et supermarked havde ikke udført kontrol og dokumentation for økologisk oprindelse for hvert enkelt modtaget parti økologisk kød. Forholdet er tidligere indskærpet ved et tilsyn den 5/ Bødestørrelsen er kr. En slagterforretning havde ikke indsendt ansøgning om frivillig mærkning på ungdyrs- og halal-slagtet kød. Virksomheden har ved et tidligere tilsyn fået indskærpelse for lignende forhold. Bødestørrelsen er kr. En kød en grosvirksomhed med tilvirkning havde ikke anført referencenummer på oksekød produceret samme dag ved kontrolbesøget. Ligeledes blev der på kølelageret fundet oksekød uden referencenummer produceret den 16. oktober Virksomheden har ved et tidligere tilsyn fået indskærpelse for lignende forhold. Bødestørrelsen er kr. Hos en kød en grosvirksomhed med tilvirkning blev det konstateret, at der ikke var overensstemmelse mellem mærkning af oksekød og oplysningerne på råvaren. Blandt andet var højreb fra dyr født, opvokset og slagtet i Tyskland mærket født, opvokset og slagtet i Danmark. Der var ikke overensstemmelse mellem det referencenummer, oksekødet har, når det modtages, og når det sendes fra virksomheden, og der var således ingen sporbarhed på produkterne. Virksomheden fik d. 18/ en bøde for samme overtrædelser. Den bøde, der blev givet i forbindelse med vildledningskampagnen, blev aldrig sendt ud på grund af en fejl i systemet. Ved et tilsyn i virksomheden i november 2005 blev samme overtrædelser konstateret, og der blev givet en bøde på kr. 16

17 En cateringvirksomhed mærkede oksekød af tysk oprindelse med dansk oprindelse. Virksomheden havde ved et tidligere tilsyn fået indskærpelse for lignende forhold. Bødestørrelsen er kr. 13 ud af de 30 indskærpelser er givet til detailvirksomheder med tilvirkning. Hos slagterafdelinger i supermarkeder (5 stk.) var årsagerne Manglede referencenummer på kalveschnitzel, hakket oksekød (3-6%) og oksebovklump. Manglende tilmelding til specifikation for skotsk højlandskvæg Oksemørbrad var ikke mærket med oprindelse, slagteland, opskæringsland og autorisationsnummer Manglede referencenummer på oksemedaljon, kalve flanksteaks og kalvekotelet Manglende dokumentation for at oksekød mærket med dansk oprindelse var kød af dansk oprindelse, jævnfør fakturaer og referencenummer Hos slagterforretninger (7 stk.) var årsagerne Udskæringer var ikke mærket med referencenummer, oprindelse, slagte- og opskæringsland Mærkning/skiltning af oksekød i overensstemmelse med de gældende regler foretoges ikke Manglede dokumentation i butik (skiltning eller lignende) for det fremlagte oksekøds oprindelse Strimlet oksekød var kun mærket med dato for opskæring Manglende obligatorisk mærkning på oksekød frembudt til salg Manglende mærkning af vaccumpakket kalvekød med de obligatoriske oplysninger, med fadnummer eller lignende Manglende opslag eller lignende med oplysninger om oprindelse for det uemballerede oksekød i køledisken 3 af de 30 indskærpelser blev givet til detailforretninger uden tilvirkning (butik, supermarkeder). Årsagerne var Skiltning med Skotsk Højlandskvæg og brochurer i virksomheden med samme betegnelse og beskrivelse af kødet uden at være tilmeldt specifikation for skotsk højlandskvæg En del uemballeret frugt og grønt var ikke mærket med oprindelsesland Mærkning af detailemballeret røget laks med oplysning om, at produktet var af dansk oprindelse, men produktet var produceret i Tyskland 8 af de 30 indskærpelser blev givet til en grosvirksomheder med tilvirkning. Årsagerne var Oksekød slagtet i Danmark var mærket slagtet i Holland Der hang 10 højreb på juletræ i råvarekølerummet uden mærkning, der var ikke fremadrettet sporbarhed på oksekød og der var ikke opgørelse over ind- og udgående mængder af oksekød Hakket oksekød, som virksomheden selv fremstiller, var mærket fremstillet i Tyskland. Det skal være mærket fremstillet i Danmark Manglende sammenhæng mellem opslag i butikken og kødet i kølemontren, da opslaget henviste til numre på kødet, som ikke var påsat Roastbeef var mærket med referencenummer og opvokset i Danmark. Udskæringen stammede fra dyr født, opvokset og slagtet i Tyskland og opskåret i Danmark Det fremgik, at opskåret oksekød var slagtet og opskåret på autorisationsnummer 843. Via intern sporbarhed fremgik det, at det kom fra autorisationsnummer

18 Det samlede indtryk af mærkningen af XX Italiensk is kunne give anledning til, at forbrugeren kunne vildledes med hensyn til isens oprindelse Brasiliansk fjerkrækød var udbudt til salg uden oprindelsesmærkning på dansk 2 ud af de 30 indskærpelser blev givet til en grosvirksomheder uden tilvirkning. Årsagerne var Videregivelse af mærkningsoplysninger på dansk var mangelfulde. Der skal stå født i, opvokset i, slagtet i, opskåret i og referencenummer Manglende sikring af at omemballeret oksekød er opmærket med oplysninger om oprindelse De resterende 4 indskærpelser blev givet til cateringvirksomheder. Årsagerne var Okseinderlår blev opbevaret på juletræer uden nogen form for obligatorisk mærkning Manglende dokumentation i form af handelsdokument for varer modtaget fra Polen. Mangelfuld sikring af sporbarhed. Modtagekontrolskemaet skal udfyldes detaljeret med det modtagne køds referencenummer Et røgprodukt kan ikke kaldes Bayonne Skinke i henhold til EU s forordning 2081/92 om geografiske betegnelser for landbrugsprodukter Resultater for oksekød Da langt de fleste kontrolbesøg vedrørte obligatorisk oprindelsesmærkning af oksekød, er der i det følgende fokuseret på dette område. Nedenstående tabel 16 viser, hvorledes kontrolbesøg uden anmærkninger samt med indskærpelser eller bøder fordelte sig på regionerne indenfor området oksekød. Region Ingen anmærkninger Indskærpelser Bøder I alt Nordjylland 21 (78%) 5 (19%) 1 (4%) 27 Viborg 6 (86%) 1 (14%) 7 Herning 11 (92%) 1 (8%) 12 Århus 31 (91%) 3 (9%) 34 Vejle 27 (82%) 6 (18%) 33 Esbjerg 9 (75%) 3 (25%) 12 Sønderjylland 4 (100%) 4 Fyn 9 (82%) 2 (18%) 11 Ringsted 23 (68%) 10 (29%) 1 (3%) 34 København, Nordøstsjælland 35 (56%) 23 (37%) 5 (8%) 63 I alt 176 (74%) 54 (23%) 7 (3%) 237 Tabel 16: Kontrolbesøg indenfor produktet oksekød med besøg uden anmærkninger samt med indskærpelser eller bøder fordelt på regioner Det ses, at der især i regionerne København/Nordøstsjælland og Ringsted er givet mange indskærpelser og bøder for ukorrekt eller manglende obligatorisk mærkning af oksekød. I Sønderjylland, Herning og Århus er der givet færrest indskærpelser/bøder på området. Tabel 17 viser, hvordan kontrolbesøg vedrørende oksekød er fordelt på de forskellige virksomhedstyper med angivelse af antal besøg uden anmærkninger samt med indskærpelser eller bøder. Da besøgene er meget ujævnt fordelt på virksomhedstyper, er det svært at foretage sammenligninger. 18

19 Virksomhedstype Ingen Indskærpelser Bøder I alt anmærkninger Detail m. tilvirkn. 143 (77%) 39 (21%) 4 (2%) 186 Detail u. tilvirkn. 3 (50%) 3 (50%) 6 En gros m. tilvirkn 26 (72%) 8 (22%) 2 (6%) 36 En gros u. tilvirkn 3 (50%) 3 (50%) 6 Catering 1 (33%) 1 (33%) 1 (33%) 3 I alt 176 (74%) 54 (23%) 7 (3%) 237 Tabel 17: Kontrolbesøg indenfor produktet oksekød med besøg uden anmærkninger samt med indskærpelser eller bøder fordelt på virksomhedstyper Fejl og mangler konstateret ved kontrolbesøgene vedrørende oksekød er talt op og fordelt på kategorier som vist herunder. Da der ved flere af besøgene kunne konstateres flere typer fejl og mangler, er det samlede antal (82) noget højere end antal kontrolbesøg vedrørende oksekød med anmærkninger (61). Overtrædelseskategori Antal Manglende/mangelfuld oprindelsesmærkning 26 (32%) Forkert oprindelsesmærkning 12 (15%) Manglende mærkning med referencenummer/manglende sporbarhed 19 (23%) Mærkning efter FMO uden godkendelse fra regionen 7 (9%) Manglende mængderegnskab 7 (9%) Andre fejl/mangler 11 (13%) I alt 82 Tabel 18: Antal fejl/mangler for oksekød fordelt på overtrædelseskategorier Det ses, at det især er manglende eller mangelfuld oprindelsesmærkning på oksekød, der er problemet, men også manglende mærkning med referencenummer og således manglende sporbarhed på oksekødet er årsag til mange af overtrædelserne. Opsummering vedrørende geografisk oprindelse Kampagnen viser, at reglerne for geografisk oprindelsesmærkning ikke overholdes i tilstrækkelig grad. Således fandt regionerne ved 23% af kontrolbesøgene, at der var et eller flere forhold, der ikke var i orden. Hertil kommer 7% af kontrolbesøgene uden anmærkninger, hvor der var behov for vejledning om reglerne. Størstedelen (85%) af kontrollerne vedrørte delområdet obligatorisk oprindelsesmærkning, og 70% af alle kontrollerede produkter var oksekød. Det var også overtrædelser af reglerne vedrørende oprindelsesmærkning af oksekød, som stod for langt de fleste af indskærpelserne, påbudene/forbudene og bøderne, nemlig 81%. Det næstmest kontrollerede produkt var fjerkrækød, idet 10% af alle de kontrollerede produkter var fjerkrækød, og 5% af alle indskærpelser, påbud/forbud og bøder skyldtes overtrædelser af reglerne vedrørende oprindelsesmærkning af fjerkrækød. Ses der på oksekød isoleret, var det mest iøjnefaldende problem manglende eller mangelfuld obligatorisk oprindelsesmærkning. Omkring en tredjedel (32%) af alle indskærpelser, påbud/forbud 19

20 og bøder blev givet, fordi kødet manglede mærkning med en eller flere oplysninger vedrørende det land, hvor dyret er født, opvokset, slagtet og opskåret/hakket. Mærkning af oksekød med forkerte oprindelsesoplysninger (f.eks. mærkning af kød fra Tyskland med dansk oprindelse) var i mindre grad et problem. 12% af alle indskærpelser, påbud/forbud og bøder på oksekødsområdet blev givet for mærkning med ukorrekte oprindelsesoplysninger. Et andet problem på oksekødsområdet var manglende mærkning med referencenummer og således manglende sporbarhed på kødet. Dette var tilfældet for 23% af alle indskærpelser, påbud/forbud og bøder på oksekødsområdet. 6. Varebetegnelsen skinke Inden for fokusområdet skinke har kontrollen været fokuseret på, om produkter markedsført som skinke opfylder bestemmelserne vedrørende denne varebetegnelse. Opmærksomheden har været særligt rettet mod sammensætningen, herunder hvilken dyreart og udskæring, der er i produktet, hvilken struktur kødet har i produktet samt hvor stor en andel af produktet, der består af kød. Der er indsendt i alt 399 kontrolrapporter vedrørende regionernes kontrol af varebetegnelsen skinke. Heraf gav de 282 (71%) kontrolbesøg ikke anledning til anmærkninger, 107 (27%) besøg resulterede i en indskærpelse, 4 (1%) i et påbud/forbud og ved 6 (1,5%) besøg blev der givet en bøde. 249 af de 399 besøg foregik på pizza/grillbarer, hvilket svarer til 62%, og denne virksomhedstype stod for 98 af de i alt 117 overtrædelser, svarende til 84%. Ses der isoleret på pizza/grillbarerne, var reglerne overtrådt i 39% af tilfældene, hvortil kommer yderligere 14% af tilfældene, hvor der var behov for vejledning om reglerne. Virksomhederne er delt op i følgende kategorier: 1. Pizza/grillbarer 2. Detail (både med og uden tilvirkning) 3. Restaurant (andre end pizza/grillbarer) 4. En gros (både med og uden tilvirkning) 5. Kantine De 399 kontrolbesøg fordelte sig på de 5 virksomhedskategorier som vist i tabel 19, hvori der også er angivet antal besøg uden anmærkninger og med indskærpelser, påbud/forbud eller bøder. Virksomhedskategori Ingen anmærkninger Indskærpelser Påbud/forbud Bøde I alt Pizza/grillbarer 151 (61%) 88 (35%) 4 (2%) 6 (2%) 249 Detail 45 (87%) 7 (13%) 52 Restauranter (andre) 41 (84%) 8 (16%) 49 En gros 23 (85%) 4 (15%) 27 Kantine 22 (100%) 22 I alt 288 (72%) 101 (25%) 4 (1%) 6 (2%) 399 Tabel 19: Kontrolbesøg fordelt på virksomhedskategorier med angivelse af antal besøg uden anmærkninger og med indskærpelser, påbud/forbud eller bøder 20

21 Da pizza/grillbarer står for hovedparten af overtrædelserne, vil der i det følgende blive fokuseret separat på denne virksomhedskategori. Tabel 20 viser, hvordan det totale antal indsendte kontrolrapporter med resultater fordeler sig på regionerne, og tabel 21 viser det samme for indsendte kontrolrapporter fra kontrolbesøg hos pizza/grillbarer. Region Ingen Indskærpelser Påbud/forbud Bøder I alt anmærkninger Nordjylland 15 (47%) 16 (50%) 1 (3%) 32 Viborg 7 (50%) 5 (36%) 2 (14%) 14 Herning 14 (74%) 5 (26%) 19 Århus 35 (88%) 5 (13%) 40 Vejle 42 (84%) 6 (12%) 1 (2%) 1 (2%) 50 Esbjerg 17 (77%) 4 (18%) 1 (4%) 22 Sønderjylland 15 (71%) 6 (29%) 21 Fyn 25 (93%) 1 (4%) 1 (4%) 27 Ringsted 39 (81%) 8 (17%) 1 (2%) 48 København, Nordøstsjælland 73 (58%) 51 (40%) 1 (1%) 1 (2%) 126 I alt 282 (71%) 107 (27%) 4 (1%) 6 (2%) 399 Tabel 20: Fordeling af alle kontrolbesøg uden anmærkning og med indskærpelser, påbud/forbud eller bøder på regionerne Region Ingen Indskærpelser Påbud/forbud Bøder I alt anmærkninger Nordjylland 9 (39%) 13 (57%) 1 (4%) 23 Viborg 5 (42%) 5 (42%) 2 (17%) 12 Herning 7 (70%) 3 (30%) 10 Århus 25 (86%) 4 (14%) 29 Vejle 19 (73%) 5 (19%) 1 (4%) 1 (4%) 26 Esbjerg 8 (67%) 3 (25%) 1 (8%) 12 Sønderjylland 6 (67%) 3 (33%) 9 Fyn 14 (93%) 1 (7%) 15 Ringsted 20 (71%) 7 (25%) 1 (4%) 28 København, Nordøstsjælland 38 (45%) 45 (53%) 1 (1%) 1 (1%) 85 I alt 151 (61%) 88 (35%) 4 (2%) 6 (2%) 249 Tabel 21: Fordeling af kontrolbesøg hos pizza/grillbarer uden anmærkning og med indskærpelser, påbud/forbud eller bøder på regionerne Det ses, at der var procentvis flest overtrædelser i Nordjylland, Viborg og København/Nordøstsjælland, mens der var færrest på Fyn. De 6 bøder blev alle givet til pizza/grillbarer, hvoraf 3 anvendte bov og markedsførte som skinke. I de 2 tilfælde blev svinekød med mindre end 83% skinke markedsført som skinke, og i det sidste tilfælde manglede virksomheden dokumentation for, at det anvendte produkt var skinke. Bøderne beskrives mere detaljeret under afsnittene vedrørende de enkelte regioner. 21

22 De 4 påbud/forbud blev ligeledes alle givet til pizza/grillbarer, hvoraf 1 markedsførte bov som skinke, 1 markedsførte svinekød med mindre end 83% skinke som skinke, 1 anvendte kalkunkød og markedsførte som skinke, og 1 manglede dokumentation for, at det anvendte produkt var skinke. Ud af de 107 indskærpelser blev de 88 givet til pizza/grillbarer (82%) for at anvende produkter, som ikke kunne kaldes skinke og samtidig markedsføres som skinke i menukortene. Produkterne, som var fejlagtigt markedsført som skinke, var typisk bov, svinekød med mindre end 83% skinke (f.eks. pizzablok) og hakket svinekød, men også kalkun- og oksekød blev konstateret fejlagtigt markedsført som skinke. Fordelingen af antal kontroller med overtrædelser på disse produkter er angivet i tabel 22 og figur 2. Produkt fejlagtigt markedsført som Antal skinke Bov 34 Svinekød med mindre end 83% skinke 31 Hakket svinekød 10 Kalkunkød 9 Oksekød 4 Tabel 22: Fordelingen af indskærpelser til pizza/grillbarer på produkter fejlagtigt markedsført som skinke Bovkød Svinekød < 83% Hakket svinekød Kalkunkød Oksekød Figur 2: Fordelingen af antal indskærpelser til pizza/grillbarer på produkter fejlagtigt markedsført som skinke Det ses, at det især var markedsføring af bov og svinekød med mindre end 83% skinke, der var årsager til indskærpelserne. Ud af de 34 tilfælde med bov kunne produktet i de 9 tilfælde heller ikke lovligt markedsføres som bov. Produkterne med under 83% skinke indeholdt typisk 50-60% skinke. Ud af de resterende 19 indskærpelser blev 7 givet til detailvirksomheder, 4 til en grosvirksomheder og 8 til restauranter (andre end pizza/grillbarer). For detailvirksomhedernes vedkommende blev de 3 indskærpelser givet for anvendelse af bovkød til skinkesalat, 1 indskærpelse blev givet for manglende dokumentation for, at det anvendte produkt til skinkesalat var skinke, 1 blev givet for at anvende svinekød med mindre end 83% skinkekød til pizza med skinke, 1 blev givet for at markedsføre kalkunkød med mindre end 83% skinke som kalkunskinke og endelig blev 1 indskærpelse givet for manglende mærkning af skinkeprodukter. 22

23 Ud af de 4 en grosvirksomheder fik 2 indskærpelser for manglende dokumentation for, at produkter markedsført som skinke var skinke, 1 havde markedsført kalkunkød med under 83% skinke som kalkunskinke og 1 havde mærket skinkekød uden mængdeangivelse som skinke. For restauranternes vedkommende havde 7 ud af 8 anvendt bov og solgt dette som skinke. Den sidste restaurant havde anvendt et produkt med mindre end 83% skinke markedsført som skinke. Nordjylland Ud af de i alt 32 kontrolrapporter vedrørende kontrol af varebetegnelsen skinke, er der givet 1 bøde og 16 indskærpelser, og de resterende 15 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 32 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedskategorier som vist i tabel 23. Virksomhedskategori Ingen anmærkninger Indskærpelser Bøde I alt Pizza/grill Detail Restauranter (andre) 1 1 En gros Kantine 2 2 I alt Tabel 23: Fordelingen af kontrolrapporterne fra region Nordjylland fordelt på virksomhedstyper Bøden blev givet til en pizza/grillbar for at reklamere med pizza med skinke, hvor det anvendte produkt var svinebov. Forholdet var tidligere blevet indskærpet ved kontrol den 21/ Bødestørrelsen er kr. Ud af de 16 indskærpelser blev de 13 givet til pizza/grillbarer. Heraf blev de 6 givet for markedsføring af bov som skinke og i 2 af disse tilfælde kunne produkterne heller ikke lovligt markedsføres som bov. I de resterende 7 tilfælde var svinekød med mindre end 83% skinkemarkedsført som skinke. Ud af de resterende 3 indskærpelser blev de 2 givet til en grosvirksomheder på grund af manglende dokumentation for, at produkter betegnet som skinke var skinke. Den sidste blev givet til en detailforretning, som havde anvendt svinekød med mindre end 83% skinke til skinkesalat. Fødevareregion Nordjylland har ved efterfølgende kontrolbesøg fulgt på bøden, hvor det kunne konstateres, at forholdet var bragt i orden. Der er ligeledes fulgt op på 13 indskærpelser, hvoraf forholdene i de 8 tilfælde var bragt i orden. I 4 tilfælde blev der givet en bøde, og i det sidste tilfælde var forholdene ved det første besøg bragt i orden, men ved endnu et besøg blev der givet en bøde. Viborg Ud af de i alt 14 kontrolrapporter vedrørende kontrol af varebetegnelsen skinke, er der givet 2 bøder og 5 indskærpelser, og de resterende 7 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 14 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedskategorier som vist i tabel

24 Virksomhedskategori Ingen anmærkninger Indskærpelser Bøde I alt Pizza/grill Detail 2 2 I alt Tabel 24: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Viborg på virksomhedstyper Den ene bøde blev givet for at anvende svinebov (picnic) som skinke, hvilket var vildledende, idet der stod skinke på virksomhedens menukort. Virksomheden har tidligere fået indskærpet, at der skal anvendes skinke, når det står på menukortet. Bødestørrelsen er kr. Den anden bøde blev givet for som skinke at anvende Pizzablok, svinekød til pizzafyld uden indhold af skinke, men med deklareret indhold på 61% svinekød. Virksomheden har ved et tidligere kontrolbesøg (25/7 2004) fået indskærpet, at der skal anvendes skinke, når det står på menukortet. Bødestørrelsen er kr. De 5 indskærpelser blev ligeledes alle givet til pizza/grillbarer, hvoraf 4 havde anvendt svinekød med under 83% skinke markedsført som skinke, og 1 har anvendt hakket svinekød markedsført som skinke. Herning Ud af de i alt 19 kontrolrapporter vedrørende kontrol af varebetegnelsen skinke blev der givet 5 indskærpelser, og de resterende 14 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 19 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedskategorier som vist i tabel 25. Virksomhedskategori Ingen anmærkninger Indskærpelser I alt Pizza/grill Detail 1 1 Restauranter (andre) En gros 3 3 Kantine 3 3 I alt Tabel 25: Fordelingen af kontrolrapporterne indsendt fra region Herning på virksomhedstyper Ud af de 5 indskærpelser blev de 3 givet til pizza/grillbarer, hvoraf de 2 anvendte svinekød med mindre end 83% skinke, og den ene anvendte bov. En restaurant fik en indskærpelse for at anvende bov markedsført som svinekød og en detailforretning fik en indskærpelse for manglende mærkning af skinkeprodukter. Århus Ud af de i alt 40 kontrolrapporter vedrørende kontrol af varebetegnelsen skinke, er der givet 5 indskærpelser, og de resterende 35 kontrolbesøg gav ikke anledning til anmærkninger. De 40 kontrolbesøg fordelte sig på virksomhedskategorier som vist i tabel