Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010

Transkript

1 Strategisk agenda fr it i flkesklen April 2010 <Her indsættes billede af børn der arbejder med skle-it (samme billede sm til knferencen) Der indsættes gså ngle billeder i teksten sm gør det hele mere let g lækkert.> Tænketanken fr skle-it Frederiksberg Kmmune, Bjarne Thstrup Esbjerg Kmmune, Lars Galtung g Brian Øgendahl Vejen Kmmune, Henrik Flindt Gentfte Kmmune, Michael Hansen Danmarks Pædaggiske Universitetsskle, Karin Levinsen g Jeppe Bundsgaard Innvatin Lab, Camilla Uhre Fg Mikr Værkstedet, Henrik Lindhlm Alinea, Ebbe Dam Nielsen Micrsft, David Garde-Tschertk Citrix, Jan Werenfeldt Nvell, Jesper Stener g Flemming Stensgaard KMD, Jan Kvinesdal, Sune Dybdal, Erik Barthldy g Bettina Lundgaard Side 1

2 Frrd Frmålet med Den strategiske agenda fr it i flkesklen er at give kmmunerne knkrete frslag til, hvrdan man kan målrette g priritere udviklingsindsatsen fr it i flkesklen. 1 Der er et strt ptentiale i relatin til it i flkesklen. Men samtidig pleves det, at en større g mere naturlig inddragelse af it i undervisningen hldes tilbage af bl.a. tekniske driftsprblemer, manglende digitale kmpetencer blandt lærerne g manglende ledelsesmæssigt fkus. I Fælles mål fra Undervisningsministeriet stilles der krav m, at it inddrages i alle fag i flkesklen. Tests g eksamen bliver mere g mere digitaliseret. Elever, lærere g frældre frventer velfungerende it, sm naturligt indgår i g understøtter undervisningen. Det er gså vigtigt, at eleverne får de frnødne kmpetencer til at kunne trives g medvirke i fremtidens videns- g netværkssamfund. Og glbaliseringen kræver udvikling af kreative g innvative kmpetencer det starter i flkesklen med it sm en vigtig ingrediens. Sammenfattende kan det knkluderes, at it er blevet frretningskritisk fr flkesklen. Med dette udgangspunkt tg KMD i slutningen af 2009 initiativ til et samarbejde, sm vi kalder Tænketanken fr skle-it. Tænketanken består af fire kmmuner, fem leverandører, Danmarks Pædaggiske Universitetsskle g Innvatin Lab. Tænketanken har i fællesskab udarbejdet nærværende ntat. Først beskrives de frventninger, sm tænketanken har til fremtiden det kalder vi Visin Dernæst beskrives fem indsatsmråder, sm hver indehlder en række knkrete anbefalinger. Afslutningsvist skitseres, hvrdan den enkelte kmmune kan arbejde videre med Den strategiske agenda fr it i flkesklen. Udgangspunktet fr ntatet er et ambitinsniveau, sm er realistisk fr den almindelige flkeskle ann Det er naturligt, at der vil være kmmuner g skler, sm går fran i frhld til anbefalingerne i dette dkument. Vi håber på, at vi med dette ntat kan være med til at inspirere lærere, sklechefer, plitikere, it-chefer m.fl. til at skabe det nødvendige grundlag fr succes med it i flkesklen. Tænketanken fr skle-it 1 I materialet anvender vi begrebet It i flkesklen. Med it menes alle digitale medier. Dvs. både udstyr (fx pc er, interaktive tavler g mbiltelefner), sftware g services (fx ffice-pakke, undervisningssystemer, internetbaserede tjenester g diverse indhld) samt relateret assistance. Side 2

3 Visin 2014 Tænketanken har pstillet følgende verrdnede visin fr skle-it ann 2014: It understøtter naturligt læring g samarbejde i frbindelse med alle aktiviteter i flkesklen. Herved medvirker it til at give den enkelte elev et ptimalt udbytte af undervisningen. Desuden har afgangseleverne de frnødne kmpetencer til at kunne trives g medvirke i fremtidens videns g netværkssamfund. Ovenstående visin kan udmøntes i følgende pejlemærker, sm kan pfattes sm mere knkrete delvisiner: 1. Flkesklen har klare mål g rammer fr hvrdan it skal inddrages i undervisning g samarbejde. 2. Skleledelsen fr den enkelte skle g fr kmmunen sm helhed tager det verrdnede ansvar fr udviklingen i relatin til skle-it. 3. Den tekniske it-drift er frventningsafstemt, stabil g velfungerende. 4. Lærerne anvender g inddrager let g naturligt - it i undervisningen. 5. Flkesklen underviser eleverne i at begå sig i fremtidens videns- g netværkssamfund g sm digitale brgere. 6. Der findes et prfessinelt læringsmiljø med fkus på pædaggisk g didaktisk nytænkning, hvr det er let at få assistance til at inddrage it i undervisningen. Indsatsmråder Nedenstående fem indsatsmråder indehlder en række anbefalinger, sm understøtter realiseringen af venstående visin g pejlemærker: 1. Strategi g styring 2. It infrastruktur g it-drift 3. Digitale læremidler 4. Kmpetencer 5. Ledelse g kultur Side 3

4 Strategi g styring Det er vigtigt, at den enkelte kmmune fastlægger strategiske mål i frhld til skle-it, med fkus på hvrledes de pædaggiske mål understøttes via inddragelse af it. Der er således behv fr, at udarbejde en strategi fr skle-it. Dette kan være i frm af en dedikeret strategi fr skle-it, eller den kan udarbejdes sm en integreret del af en generel strategi fr sklemrådet. Det anbefales, at de strategiske mål sm minimum adresserer: Realisering af Fælles Mål samt eventuel kmmunal strategi fr sklemrådet. Didaktiske anvendelse af it i undervisningen. Adgang til it-udstyr, sftware, services g relateret assistance. Elevernes g lærernes digitale kmpetencer. Effektivisering af undervisningen med it. Ledelse g styring af it-anvendelsen på sklemrådet. Øknmisk g ressurcemæssig ramme fr skle-it. Det er vigtigt, at de strategiske mål er både attraktive, ambitiøse, realistiske g lette at kmmunikere. Det er afgørende at sikre, at de strategiske mål udmøntes i knkrete handlingsplaner i kmmunen g på sklerne. Prcesmæssigt kan det være meget hensigtsmæssigt at skabe g kmmunikere quick wins, sm kan danne grbund fr en iterativ g psitiv udviklingsprces. I frhld til at realisere de strategiske mål, er det afgørende at have effektive strukturer g prcesser til styring af det samlede mråde fr skle-it. Effektiv styring af skle-it kræver bl.a.: Klar definitin af ansvar, beslutningskmpetence g beslutningsprcesser. Frankring af strategi fr skle-it hs den plitiske ledelse g tpledelsen. Etablering af fra g netværk, sm kan g vil gå frrest med it-anvendelsen. Frankring af indsatserne på den enkelte skle hs skleleder g sklebestyrelse. Frventningsafstemning mellem sklerne g interne/eksterne leverandører af skle-it. Styring af det enkelte prjekt g den samlede prtefølje af prjekter vedr. skle-it. Prfessinel styring af it-arkitektur, it-infrastruktur, it-drift g it supprt. Et passende niveau fr evaluering g pfølgning på anvendelsen af skle-it. En stabil g bæredygtig øknmisk ramme fr skle-it. Det anbefales videre, at den enkelte kmmune tager stilling til, i hvilket mfang man vil indgå i natinale samarbejder m it på sklemrådet, herunder udvikling af digitale læringsmidler. Side 4

5 It-infrastruktur g it-drift Det er af fundamental betydning fr inddragelse af it i undervisningen, at it-infrastrukturen er fleksibel g tilgængelig, samt at it-driften er stabil g velfungerende. Det er gså vigtigt, at it-infrastrukturen tager højde fr den hastige teknlgiske udvikling, g dermed er rbust i frhld til at understøtte de fremtidige behv. Bl.a. skal man være pmærksm på følgende teknlgiske udviklingstendenser: It-sftware, it-services g infrmatin flyttes i stigende grad fra interne servere ud på internettet (ud i skyen gså kaldet clud cmputing). Sciale netværk g tjenester anvendes i stadigt støtte mfang fx Facebk, Twitter g YuTube det gælder ikke mindst børn g unge. Der kmmer nye hardwareenheder g disse smelter mere g mere sammen bærbare pc er, PDA er, digitale kameraer, spilleknsller, mbiltelefner sv. Det vil blive almindeligt g naturligt, at elever medbringer egne hardwareenheder, sm kan benyttes i undervisningen. Kmpleksiteten i den interne it-drift vil falde g denne vil i stigende grad fkusere på den basale infrastruktur, herunder specielt netværket. Kmpleksiteten i anvendelsen vil stige i takt med nye it-løsninger, hardwareenheder g den stigende knvergens i al sftware, it-services g hardwareenheder. Det anbefales, at it-infrastrukturen tilgdeser, at: Elever g lærere kan lgge på netværksfrbindelser uden lange svartider, hvr sm helst når sm helst. Der bør være et særligt fkus på netværkets kapacitet g tilgængelighed. Elever g lærere kan tilgå sklens sftware g services, herunder især internet. De kan prblemfrit lagre g udskrive dkumenter. Elever g lærere har ét lgin til sklens sftware g services. Eleverne kan medbringe eget it-udstyr g anvende dette trådløst g sikkert. Når udstyret ikke anvendes, har eleverne mulighed fr at pbevare det i aflåste skabe. It er tænkt ind i sklernes indretning. Derfr har alle skler den nødvendige strømfrsyning g trådløse dækning. Infrastrukturen er pbygget standardiseret, fleksibelt g fremtidssikret, således at der er ptimale muligheder fr tilslutning af frskellige typer it-udstyr. Eventuelle mbile it-miljøer er lette at flytte rundt fr lærer g elever. Dertil effektive prcesser der sikrer, at lærerne skal bruge et minimum af tid på, at reservere g klargøre udstyret til undervisningen. Infrastrukturen er knstrueret så den er rbust, sikker g effektiv i relatin til afhldelse af eksamener. Det anbefales videre, at kmmunen: Etablerer en strategi fr hvilke driftsmæssige pgaver kmmunen selv kan g vil varetage hhv. hvilke pgaver, man ønsker varetaget af andre parter eller leverandører. Gennemfører en klar frventningsafstemning med sklerne i frhldt til de it-services, sm stilles til rådighed, herunder faciliteter, ppetider, på-lgnings-tider, svartider, service på udstyr mv. Side 5

6 Sikrer at frventningsafstemningen gså gør det klart, hvad lærer g elever selv skal sørge fr hhv. hvad it-supprt g it-vejledere har ansvaret fr. Styrker it-afdelingens viden m sklemrådet, så it-afdelingen bedre kan fungere sm teknisk vejleder g sparringspartner fr sklerne. Ovenstående frventningsafstemning bør bruges aktivt i frbindelse med den pædaggiske tilrettelæggelse af undervisningen. Fx kan der vervejes længere lektiner/mduler eller anvendelse af det samme udstyr (evt. eget udstyr) ver en hel dag mhp. at undgå gentagne på-lgninger til netværket. Målet er at sikre, at den it-infrastruktur g -udstyr anvendes ptimalt i undervisningssammenhænge. Digitale læremidler Vi lever i en verden, sm vil byde på øget kmpleksitet, højere temp, knstant frandring g nye krav til fagligheden. It er en integreret del af denne frandring. It skal understøtte g frbedre undervisningen. Vi skal samtidig sikre, at eleverne får de frnødne kmpetencer til at kunne trives g medvirke i fremtidens videns- g netværkssamfund. Det anbefales, at elever g lærer har digitale skletasker, sm indehlder de frnødne digitale læremidler. Den digitale skletaske skal være åben g dynamisk. Det anbefales, at kmmunen definerer indhldet af de digitale skletasker, herunder: Hvilket udstyr, sftware g hvilke kmmunikatinsværktøjer indgår i skletasken. Hvilke dele af skletasken er fælles fr kmmunen, hvilke dele kan fastlægges af den enkelte skle g hvilke dele kan den enkelte lærer selv beslutte. Det anbefales at lærerne har str indflydelse på indhldet af de digitale skletasker. Fastlægger frskellige skletasker i til indsklingen, mellemsklen g udsklingen hhv. skletasker tilpasset elever med særlige behv. Skletasker til lærerne, sm er tilpasset de mråder den enkelte lærer underviser i. Hvilke dele af skletasken kmmunen, sklen hhv. eleven g læreren kan stille til rådighed. I hvilket mfang g hvrdan skletaskerne har adgang til læringsplatfrme på internettet, sciale netværk mv. Hvrdan skletaskerne kan interagere med hinanden g andet udstyr sm fx interaktive tavler. De digitale skletasker skal fungere stabilt g med gd perfrmance - dette er vitalt fr anvendelsen. De digitale skletasker skal anvendes, hvr det øger udbyttet af undervisningen. Det anbefales, at de digitale skletasker: Indgår i en sammenhæng med de traditinelle læringsmidler i fastlagte undervisningsfrløb eller sm en del af det læringsfrløb, læreren sammensætter til undervisningen. Indgår i undervisningsfrløb, hvr der er plads til at eksperimentere g udfrske. Understøtter fremskridtsvenlige undervisningsfrmer, hvr eleverne får lejlighed til at arbejde prjektrienteret g i simulerede praksisfællesskaber. Side 6

7 Kmpetencer Lærerne skal kende den sciale netværksverden, sm børnene befinder sig i. Der skal derfr tænkes anderledes mht. lærernes kmpetenceudvikling. Det anbefales, at: Lærerne efteruddannes i den fagdidaktiske anvendelse af it. Lærerne udvikler kmpetencer, sm sikrer at de bedste læremidler vælges. Lærerne får mulighed fr løbende at udvikle de digitale kmpetencer, via eksempelvis sidemandsplæring g selvlæring (understøttet af lærernes digitale skletasker). Lærerne besøger hinanden i klasserne g får inspiratin til undervisningen. Lærerne tænker it ind i alle fag bl.a. ved at skabe miljøer fr læring g erfaringsudveksling. Skleledelsen etablerer samarbejde med eksterne parter, eksempelvis med andre danske - eller udenlandske skler eller i frm af adptin af virksmheder. Kmmunerne pretter læringsvejledere i stedet fr de pædaggiske it-vejledere g sklebiblitekarer. Læringsvejlederne skal kender alle lærematerialer g skal være rådgivere fr lærerne. Ledelse g kultur Ledelse g kultur er afgørende fr at skabe succes med it i flkesklen. Strategier, teknlgier g digitale læremidler gør det ikke alene. Det anbefales derfr, at: Der gennemføres et kulturskifte, sm passer til den digitale verden, sm børnene er født ind i. Dette kulturskifte vil stille krav til ændringer i hldning g adfærd hs lærere, skleledelse g frældrene. Der arbejdes på at skabe en kultur, hvr skle-it betragtes sm en integreret del af undervisningen g sm en støtte fr lærerne. Eleverne inddrages i udviklingen af undervisningen. Sammen med eleverne har lærerne lettere ved at udvikle deres hldninger g adfærd. Dette skaber anerkendelse, innvatin g kulturfrandring. Skle-it kmmer i fkus på den plitiske dagsrden. Der skabes en fælles frståelse på sklerne fr behv g muligheder i relatin til skleit. Herved kan der skabes bred pbakning til udviklingen g anvendelse af skle-it. Rammerne fr den traditinelle timeundervisning, frberedelse, skle-hjem-samarbejde mv. revurderes. Nye digitale rammer fr skle-hjem-samarbejde mv. frmidles eksempelvis via itcafeer fr elever g frældre. Sklechef g den enkelte skleleder går i rd g handling frrest i relatin til udviklingen af skle-it, herunder specielt strategiarbejdet vedr. skle-it. Teknlgianvendelsen tænkes ind i undervisningen på en ny måde. Fx skal frbud md mbiltelefner revurderes måske skal elevernes mbile enheder i stedet aktivt tænkes ind i undervisningen. Side 7

8 Det videre arbejde Frmålet med Strategisk agenda fr it i flkesklen er at give kmmunerne knkrete frslag g anbefalinger til, hvrdan man kan målrette g priritere udviklingsindsatsen fr it i flkeskle. Det er derfr vigtigt at den enkelte kmmune arbejder videre med de frskellige frslag g anbefalinger, g frtager en knkret udmøntning, sm passer til de lkale frhld. Nedenstående figur illustrerer én mulig måde at arbejde videre på. Prjekt 1 Kvalificering af Strategisk agenda fr it i flkesklen Etablering af strategisk prgram fr it i flkesklen Prjekt 2 Prjekt 3 Prjekt 4 Figuren freslår, at kmmunen - fx i et frum af sklechef, skleledere g it-ledelse - kvalificerer indhldet af Den strategisk agenda fr it i flkesklen : Hvad er status på de enkelte frslag g anbefalinger? Hvad er vigtigt? Hvad skal pririteres højest? På dette grundlag kan der defineres et strategisk prgram fr it i flkesklen bestående af frskellige prjekter, sm alle bidrager til at skabe succes med it i flkesklen. Prjekterne vil sikkert være af meget frskellig karakter fx udvikling af strategi fr skle-it, indførelse af klare beslutningsprcesser, etablering af en kmpetenceplan vedr. skle-it eller etablering af ny it-infrastruktur på sklerne. Gennemførelse af det samlede prgram kan typisk frløbe ver 2-3 år, mens det enkelte prjekt bør have et væsentlig krtere tidsmæssigt frløb. Side 8