HPV-vaccination til kvinder over 26 år. Af Rasmus Nørøxe, Niels Bjørn og Michael Klejstrup Hedegaard. Vejleder Professor Mogens Vestergaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HPV-vaccination til kvinder over 26 år. Af Rasmus Nørøxe, Niels Bjørn og Michael Klejstrup Hedegaard. Vejleder Professor Mogens Vestergaard"

Transkript

1 HPV-vaccination til kvinder over 26 år Af Rasmus Nørøxe, Niels Bjørn og Michael Klejstrup Hedegaard Vejleder Professor Mogens Vestergaard

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Basalviden om HPV og vaccination... 2 Formål... 4 Metode... 4 Resultater... 5 HPV-infektion og cervikal dysplasi... 5 HPV-vaccination af yngre kvinder effekt og sikkerhed... 5 Immunresponset efter HPV-vaccination i forskellige aldersgrupper... 6 HPV-infektionens epidemiologi... 6 Vaccination af kvinder med ukendt HPV status... 7 Kombineret effekt af screeningsprogrammet og vaccination... 8 Sidegevinster ved vaccination beskyttelse mod VIN, VaIN, tonsilcancer og analcancer... 9 Bearbejdning af data NNT for abnormt smear NNT for conisation NNT for cervixcancer Diskussion Styrker og svagheder ved de inkluderede studier Informationsbias Selektionsbias Confounding Publikationsbias Styrker og svagheder ved vores studie Styrker Svagheder Klinisk betydning af vores studie Anbefaling Konklusion Litteraturliste

3 Baggrund Siden 1. januar 2009 har Sundhedsstyrelsen tilbudt HPV-vaccination til alle danske piger i 12- årsalderen. Initielt blev iværksat et catch-up-program for piger op til 15 år, som nu er afsluttet. Senest er det besluttet, at pr. 27. august 2012 kan alle kvinder i Danmark under 27 år, dvs. født årgang 1985 eller senere, tilbydes gratis vaccination. Formålet med vaccinationsprogrammet er at reducere forekomsten af dysplasi på cervix uteri og, ultimativt, cervixcancer. Ændringen i vaccinationspraksis er sket i takt med, at der er fremkommet evidens for HPVvaccinationens forebyggende effekt på disse lidelser også hos kvinder i ældre aldersgrupper, som har haft seksuel debut og dermed potentielt allerede er inficerede med HPV. Grænsen på 27 år må imidlertid betragtes som arbitrær; der kan næppe være tale om, at vaccinens effekt ophører med et slag ved det fyldte 27. år. Der resterer derfor en stor gruppe af danske kvinder over 27 år, som potentielt kunne have gavn af vaccinen, men som selv må bekoste denne, og det bliver den praktiserende læges opgave at råde disse kvinder. Der foreligger i skrivende stund ikke nogen national vejledning for at udføre denne rådgivning. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi udgav i 2010 en revideret guideline på området. I denne anbefales, at "Kvinder ældre end 25 år, der udtrykker ønske om at blive vaccineret, bør informeres om, at beskyttelsen mod CIN, VIN og VaIN er mere end 83% over for forandringer forårsaget af HPV-typerne 16 og 18". CIN, VIN og VaIN betegner celleforandringer i henholdsvis cervix, vulva og vagina. Herudover at: "Kvinden skal informeres om, at effekten af vaccination kan være nedsat, hvis hun er eller har været inficeret med HPV-type 16 og/eller 18. Anbefalingen har ikke karakter af et råd til kvinderne, men blot en information, som det kan være vanskeligt at forholde sig til uden øvrig baggrundsviden, og kan desuden ikke individualiseres efter partnerstatus, seksuel anamnese eller andre faktorer. Basalviden om HPV og vaccination Cervikal infektion med HPV opstår som resultat af seksuelt overført smitte, og omtales i litteraturen som kausal forudsætning for udviklingen af cervixcancer. HPV anses som den hyppigste seksuelt overførte virus med en kumuleret livstidsincidens på op til 80% 17. De fleste HPV-infektioner er forbigående og forårsager ingen cervikal skade. Nogle infektioner bliver persisterende og kan derved med tiden udvikle sig til dysplasi og eventuelt til cancer. Der er identificeret adskillige onkogene subtyper af HPV, heraf forårsager HPV 16 og 18 tilsammen 70% af alle cervixcancere. Incidensen af cervixcancer i Danmark er ca. 300/år. Antallet er faldet markant fra 900 tilfælde årligt siden indførelsen af systematisk screening med cervixcytologisk undersøgelse i Vaccination mod HPV er vist at kunne reducere risikoen for cervixcancer 5. Der er to kommercielt tilgængelige HPV-vacciner. Begge vacciner (Gardasil og Cervarix ) indeholder viruslignende partikler (VLP) fra HPV-typerne 16 og 18. 2

4 Gardasil indeholder endvidere VLP fra HPV 6 og 11, som er årsag til mere end 90% af tilfælde med kønsvorter. Vaccinerne gives i en serie på tre doser fordelt over 6 mdr. Prisen på een dosis Gardasil er ifølge medicin.dk pr. 1. april kr., og for vaccinationserien dermed 3339 kr. For Cervarix er priserne henholdsvis 781,75 kr. og 2345,25 kr. Hertil skal lægges prisen for administration af vaccinen, som vil være et honorar fastsat af den praktiserende læge, da en sådan ydelse ikke er omfattet af sygesikringen. Ifølge Danmarks Statistik havde en gennemsnitlig dansk familie i 2011 et forbrug på kr. om måneden inklusive alle faste udgifter. Heraf var 704 kr. udgifter til lægebesøg eller medicin. 3

5 Formål På baggrund af den foreliggende litteratur, vil vi belyse effekten af HPV-vaccination på kvinder ældre end 27 år med ukendt HPV-status. I forlængelse heraf ønsker vi at klæde læger på til evidensbaseret rådgivning om HPV-vaccination til danske kvinder over 27 år. Metode Udvælgelse af relevant litteratur foregik af flere omgange. Først foretog vi en PubMed-søgning med følgende kombination af søgeord: Cervical cancer AND cervical dysplasia AND vaccine AND HPV AND women AND gardasil. Vi fandt herved 37 artikler. Efter frasortering af dyrestudier og studier ældre end 10 år reduceredes antallet til 35. Vi orienterede os tillige i referencelisten fra DSOG's referenceprogram om cervixcancer, og fandt herved frem til yderlige 5 relevante artikler. Endelig udvalgtes 6 artikler på anbefaling af en ekspert på området, nemlig professor, ovl. Jan Blaakjær, Afd. Y, SKS. Vi underkastede herefter de udvalgte artikler endnu en selektionsproces, idet kun artikler publiceret efter 2004 kunne indgå. Ligeledes prioriteredes originalarbejder med prospektivt, dobbeltblindet, randomiseret design. Grundet den tidsmæssige begrænsning for udarbejdelsen af nærværende opgave, udvalgte vi også et antal oversigtsartikler. Den samlede selektionsproces har ført til de 18 artikler, der fremgår af referencelisten. 4

6 Resultater Der foreligger ingen litteratur, som beskriver HPV-vaccinens effekt hos præcis den population, vi ønsker at rådgive, nemlig kvinder over 26 år med ukendt HPV-smittestatus. Vi har derfor gennemgået litteraturen for resultater påvist i populationer som på flest mulige parametre er sammenlignelige med vores målgruppe. Som yderligere grundlag for vores anbefalinger har vi draget følgende kædeslutning: Seksuelt overført, onkogen HPV-infektion er en nødvendig forudsætning for udvikling af cervikal dysplasi og cervixcancer. De di- og tetravalente HPV-vacciner har få bivirkninger, og er ved vaccination af yngre, HPV-naive kvinder næsten 100% effektive til forebyggelse af moderate og svære celleforandringer samt cervixcancer. Kvinder i alle aldersgrupper udvikler et godt immunrespons efter vaccination. Kvinder i alle aldre er vidtgående naive for mindst een onkogen HPV-subtype, og mange kvinder udsættes livet igennem for ny HPV-smitte. Man må derfor forvente, at de fleste kvinder uanset alder og HPV-status vil have en vis gavn af vaccinen. Nedenfor præsenteres evidens for de enkelte delelementer i kædeslutningen ud fra den devise, at hvis antagelserne hver for sig er rigtige, vil også konklusionen være retvisende. Endelig belyses effekten af HPV-vaccinen i relation til screeningsprogrammet for cervixdysplasi, samt sidegevinster ved vaccination ud over beskyttelsen mod celleforandringer. HPV-infektion og cervikal dysplasi Det er veletableret, at infektion med en onkogen HPV-subtype er en nødvendig forudsætning for udvikling af cervikal dysplasi og cervixcancer 5,14. Subtyperne 16 og 18 er tilsammen ansvarlige for 25% af tilfælde med let dysplasi (LSIL), 50% af tilfælde med moderat til svær dysplasi (HSIL) samt carcinoma in situ, men er årsag til hele 70% af egentlige cervixcancertilfælde. Subtyperne 6 og 11 er årsag til kondylomer og til 10% af tilfælde med LSIL, men giver ikke anledning til cervixcancer 12. HPV-vaccination af yngre kvinder effekt og sikkerhed Ved profylaktisk vaccination af yngre, ikke tidligere HPV-inficerede kvinder (HPV-naive) er effekten stor. Der foreligger to store, randomiserede, dobbeltblindede studier som har undersøgt effekten af vaccination af HPV-naive kvinder. FUTURE II-studiet, som undersøgte en population på kvinder i aldersgruppen15-26 år med en follow-up-tid på 48 måneder fandt, at beskyttelsen blandt HPV-naive var % mod HSIL og cervixcancer forårsaget af HPV 16 eller FUTURE III-studiet undersøgte en population på kvinder i alderen år, ligeledes med follow-up-tid på 48 måneder. Der blev anvendt et kombineret endemål, som foruden cervikal dysplasi omfatter celleforandringer på vulva og i vagina, samt kondylomer og persisterende anogenital HPV-infektion, alle forårsaget af HPV 16 eller 18. Effekten på dette endemål fandtes at være 83,1% ved vaccination af HPV-naive kvinder 14. 5

7 Fælles for de to studier er, at man har anvendt restriktrive kriterier ved udvælgelsen af kvinder til per-protokol-gruppen, hvorfra ovenstående data stammer. For at indgå i denne gruppe skulle følgende kriterier være opfyldt: Ingen tidligere dysplasi, anvendelse af sikker kontraception under vaccinationserien, ingen HPV-infektion ved indledning eller afslutning af vaccinationserien, og endelig administration af alle tre vaccinationer inden for eet år. Herudover har FUTURE II kun inkluderet kvinder med maksimalt 4 tidligere seksualpartnere. Hyppigheden af alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccination er meget lav, hvorimod hyppigheden af lette bivirkninger er høj. I eet studie fandtes blandt 800 vaccinerede individer 1 tilfælde af opticusneurit som formodedes induceret af vaccinen, og ingen tilfælde af anafylaksi. Lette bivirkninger såsom lokal rødme, smerte og/eller hævelse på injektionsstedet optrådte hos 9 ud af 10, mens almensymptomer sås hos 1 ud af I FUTURE II-studiet fandtes smerte ved injektionsstedet at være den hyppigste bivirkning af vaccinen. Blandt 6000 vaccinerede fandtes ingen tilfælde af anafylaksi, opticusneurit eller død. Blandt børn af mødre, som blev vaccineret inden for 30 dage før formodet undfangelsestidspunkt, konstateredes en absolut risikoforøgelse for medfødte misdannelser på 4,5% 5. Immunresponset efter HPV-vaccination i forskellige aldersgrupper Kvinder i alle aldre har et højt antistof-respons på HPV-vaccination, og responset er væsentligt højere end efter naturlig infektion. Et studie har undersøgt antistofresponset efter HPV-vaccination af kvinder i forskellige aldersgrupper. Alle kvinder serokonverterer efter vaccination. Det maksimale antistofniveau nås efter 7 måneder, og antistofniveauet når et plateau efter 24 måneder. Responset er faldende med stigende alder, men selv i den ældste undersøgte aldersgruppe (46 til 55 år) var det maksimale antistofniveau henholdsvis 84 og 57 gange højere, og plateauniveauet henholdsvis 8 og 16 gange højere end efter naturlig infektion med HPV 16 og 18. Samtidig fandtes en lineær sammenhæng mellem antistoftiter i blod og cervikovaginalt sekret, hvilket formodes at have afgørende betydning for risikoen for HPV-smitte efter eksposition 7. HPV-infektionens epidemiologi Mange studier har forsøgt at opgøre incidensen og prævalensen af HPV-infektion, og resultaterne varierer. Livstidsrisikoen for at erhverve sig en genital infektion med et hvilket som helst HPV-virus estimeres til 80% 12. I FUTURE III-studiet var 33% af de inkluderede kvinder i alderen år seropositive for HPV 6, 11, 16 eller 18 ved baseline, og altså tidligere eller aktuelt inficeret med een af disse subtyper. Ved undersøgelse af cervikalsekret for HPV-DNA var kun 7,9% positive, foreneligt med pågående HPV-infektion. 1% var aktuelt inficerede med to af de fire subtyper, <1% med tre, og ingen med alle fire subtyper 14. 6

8 Et andet studie som inkluderede knap kvinder i alderen år, mediant 37 år, fandt at 4% var inficerede med HPV 16 eller 18, hvorimod 0,2% var inficerede med begge subtyper. Flere andre studier har set på alle onkogene HPV-subtyper, og har samstemmende konkluderet at prævalensen er højst kort efter seksuel debut og falder med alderen. F.eks. fandt et af disse studier en prævalens på 15,2% hos årige faldende til 3,9% hos kvinder ældre end 30 år 8. I et studie blandt kvinder med mindst 4 tidligere seksualpartnere fandt man, at 25% var aktuelt inficerede med HPV 16 eller 18, og 7% med begge subtyper 1. Prævalensen af HPV-infektion er altså høj i ung alder kort efter seksuel debut, og faldende med alderen. Prævalensen stiger med antallet af seksualpartnere. Incidensen af onkogen HPV-infektion er i et studie blandt årige kvinder opgjort til 10% pr. år, heraf er 1-2% HPV 16 eller Et andet studie har opgjort samme incidens blandt britiske kvinder over tre år, og fundet denne til 15,2% over tre år hos 21-årige, 13,3% hos 41-årige, og 21,3% hos 51-årige 12. Incidensen findes altså at være faldende fra et initielt højt niveau først i det seksuelt aktive liv, for derefter igen at stige hos midaldrende kvinder. Det er interessant at bemærke, at 11% af kvinder i alderen år hvert år får en ny seksualpartner 1, og at man efter naturlig HPV-infektion kun kan måle antistoffer i blodet hos 50-70%, hvorfor der forekommer typespecifik re-infektion med et tidligere clearet HPV-virus i forbindelse med disse nye kontakter 8,12. Vaccination af kvinder med ukendt HPV-status Der foreligger ingen studier som beskriver effekten af HPV-vaccinen hos en gruppe, som nøjagtigt afspejler den gruppe kvinder, vi ønsker at rådgive. I FUTURE II-studiet har man undersøgt effekten af vaccinen hos en blandet gruppe med ukendt HPV-status ved baseline, og fundet at beskyttelsen mod HSIL og cervixcancer forårsaget af de i vaccinen indeholdte subtyper var 44%(CI = 26-58%) 5. Tallet er betydeligt lavere end ved vaccination af HPV-naive kvinder, fordi en del af kvinderne allerede er inficerede ved start af vaccinationsserien. Desuden har man i denne gruppe inkluderet de såkaldte protocol violators, det vil sige kvinder, som enten er blevet smittet med HPV under vaccinationsserien, ikke har modtaget alle tre vacciner, eller er blevet gravide undervejs. Et væsentligt fund i FUTURE II-studiet var stagnation i incidensen af HSIL og cervixcancer i den vaccinerede del af den blandede gruppe efter 36 måneders follow-up, hvorimod incidensen var lineært og fortsat stigende blandt de ikke-vaccinerede. Forfatterne konkluderer på baggrund heraf, at det var de kvinder, som allerede ved baseline var inficerede, som udviklede celleforandringer i follow-up perioden, og at man derfor ved længere tids follow-up ville kunne påvise en mere overbevisende effekt af vaccinen 5. Gruppen er ikke fuldt sammenlignelig med vores målgruppe, fordi studiet er foretaget blandt yngre kvinder, og fordi vejledningen af vores målgruppe må være baseret på den forudsætning, at kvinden modtager alle tre vaccinationer. I FUTURE III-studiet har man ligeledes undersøgt en gruppe med blandet HPV-status ved 7

9 baseline, og fundet, at beskyttelsen mod det kombinerede endemål (cervikal dysplasi eller celleforandringer på vulva og i vagina, samt kondylomer og persisterende anogenital HPVinfektion, alle forårsaget af HPV 16 eller 18) var 22,6% (CI = -2,9-41,9%) 14. Denne gruppe matcher bedre vores målgruppe aldersmæssigt, men også her er protocol violators inkluderet. Vi har kontaktet forfatterne for at spørge, om der foreligger data for en blandet gruppe uden inklusion af protocol violators, men har ikke modtaget noget svar. Desuden inkluderer det kombinerede endepunkt tilstande såsom kondylomer og celleforandringer i andre anogenitale lokalisationer som ikke er relevante for vores rådgivning om beskyttelsen mod cervikale celleforandringer. Et studie med over inkluderede kvinder mellem 15 og 25 år har vist, at vaccination mod HPV 16 og 18 giver signifikant beskyttelse mod de mest almindelige af de onkogene subtyper, som ellers ikke indgår i vaccinen (HPV type 31, 33 og 45) 8. Der hersker bred enighed om, at der ikke er effekt på de undersøgte kliniske endemål ved HPVvaccination af kvinder med pågående infektion med samme HPV-type 1,3,4,6,12. Kombineret effekt af screeningsprogrammet og vaccination Der foreligger ingen studier, der belyser gevinsten ved vaccination af kvinder med ukendt HPVstatus, som i forvejen indgår i et screeningsprogram. Ved vaccination af HPV-naive i tillæg til screening nedsættes livstidsrisikoen for cancer med yderligere 22% (89% risikoreduktion mod 67%) 3. Beregningerne forudsætter screeningsstart ved 30 år og 80% effektivitet af vaccinen. Ved vaccination af kvinder med ukendt HPV-status, må risikoreduktionen forventes at være mindre, da effektiviteten af vaccinen i denne gruppe antages at ligge mellem 22,6% og 44% jævnfør FUTURE-studierne. Af de årligt udførte celleskrab under screeningsprogrammet i Danmark er 5% abnorme, hvilket medfører gentagelse af proceduren eller henvisning til kolposkopi med biopsitagning, eller ultimativt conisatio 16. Der udføres årligt 6500 conisationer i Danmark som følge af screeningsprogrammet, og da samme screeningsprogram har reduceret incidensen af cervixcancer med 600 tilfælde pr. år, udføres 10 conisationer pr. afværget cervixcancer. Een conisation øger risikoen for fremtidig præterm fødsel 3 gange, to conisationer øger risikoen 10 gange 16. Som tidligere anført er HPV 6,11,16 og 18 tilsammen ansvarlige for 35% af LSIL og for en højere procentdel af sværere celleforandringer. Man må derfor forvente en væsentlig reduktion i antallet af abnorme celleskrab efter vaccination. 8

10 Sidegevinster ved vaccinen beskyttelse mod VIN, VaIN, tonsilcancer og analcancer HPV-infektion er også medvirkende årsag til celleforandringer andre steder end i cervix, herunder i vulva (VIN), vagina (VaIN), tonsiller og analslimhinde 6,9,10,11,13,15. Studier har vist, at HPV har lignende association med disse cancere som med cervixcancer. For genitalcancer er der herudover påvist effekt af vaccinen i samme grad som mod cervixcancer, afhængig af smittestatus. Et studie har påvist 100% beskyttelse mod VIN og VaIN forårsaget af HPV 16 og 18 ved vaccination af HPV-naive kvinder, og 71% beskyttelse blandt kvinder med ukendt HPV-status. I sidstnævnte gruppe var beskyttelsen mod VIN og VaIN forårsaget af enhver onkogen HPV-type 49%, hvilket indikerer en krydsbeskyttende effekt 9,13. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er incidensen af vulvacancer i Danmark tilfælde pr. år, og vaginalcancer pr. år. 9

11 Bearbejdning af data Et håndgribeligt redskab i rådgivningen af vores målgruppe vil være et number-needed-to-treat (NNT) for HPV-vaccinen, med andre ord; hvor mange kvinder skal vaccineres for at undgå henholdsvis eet abnormt smear, een conisation eller eet tilfælde af cervixcancer? Ud fra de foreliggende data lader NNT sig kun beregne med visse forbehold, så talstørrelsen bliver vejledende, uden der er tale om eksakte tal. NNT for abnormt smear 5% af alle smear er abnorme. Beskyttelsen mod alle anogenitale læsioner af alle grader forårsaget af HPV 6,11,16 el. 18 er i en blandet gruppe i alderen år fundet til 30,9%. De fire vira forårsager tilsammen 35% af LSIL, og HPV 16 og 18 tilsammen 50% af HSIL. Hvis vi estimerer, at de fire vira tilsammen forårsager 40% af læsioner af enhver grad, vil NNT være 1/(0,05x0,309x0,4) = 162 for at forebygge eet abnormt smear. Hvis ikke de omtalte protocol violators var indeholdt i gruppen hvor effektiviteten på 30,9% er påvist, og hvis endemålet var snævret ind til kun cervikale læsioner, ville effektiviteten være højere, og NNT dermed lavere. Anvendes DSOG s tal for beskyttelsen (83% ved vaccination af naive), bliver NNT istedet 60. Imidlertid kan den samme kvinde indgå i statistikken over abnorme smear flere gange, hvorfor een virksom vaccination vil kunne forebygge mere en eet abnormt smear. Hvis man antager, at kvinder med abnorme smear i gennemsnit har fem af disse, skal NNT-tallene divideres med fem, og ligger således mellem 12 og 32. NNT for conisation HPV 16 og 18 er tilsammen årsag til 50% af HSIL, som er den grad af celleforandringer som kan indicere conisation. Vaccinens effektivitet mod HPV16/18-relateret HSIL er 44% 5. Tallet er gældende for en blandet gruppe i yngre alder end vores målgruppe, men endemålet er det ønskelige for beregningen, og som tidligere anført har alder i sig selv næppe afgørende betydning for vaccinens immunogenicitet. Ud af 6500 årlige conisationer vil man således kunne forebygge 6500x0,5x0,44 = I en dansk fødselsårgang er der iflg. Danmarks Statistik aktuelt kvinder, men i 1986 kun kvinder, som altså i 2013 fylder 27 år. Ved vaccination af en fødselsårgang på kvinder bliver NNT /1.430 = 17 for at forebygge een conisation. Antallet af conisationer pr. fødselsårgang er formentlig kunstigt højt, fordi der med indførelse af screeningsprogrammet er skabt en ophobning af diagnosticerede HSIL som skal afvikles før antallet stabiliseres. Samtidig er fødselsårgangen 1986 rekordlav, faldende fra kvinder i NNT er således mindst 17, formentlig højere. NNT for cervixcancer Det særlige problem for denne beregning er, at ingen studier kan anvende cervixcancer som endemål, og istedet anvender surrogatparametre som f.eks. CIN2+ i FUTURE II-studiet. Det vides, at der er 300 årlige tilfælde af cervixcancer i Danmark, og at 70% af disse (210 tilfælde) er HPV16/18-relaterede. Vaccinen yder som beskrevet i foregående afsnit beskyttelse mod HSIL i målgruppen på 44%. Kun 50% af HSIL progredierer til invasiv cervixcancer 18, men kan man reducere forekomsten af HSIL med 44%, reduceres forekomsten af cervixcancer antageligt tilsvarende med 0,44x210=92 tilfælde. NNT bliver da /92=272 for at forebygge eet tilfælde af cervixcancer. Dette forudsætter fortsat screening for cervixcancer, i modsat fald er den naturlige incidens af cervixcancer 900 tilfælde pr. år, og NNT derfor tre gange lavere, nemlig 91. Tallet 272 vil stige ved korrektion for større fødselsårgange før 1986, og falde hvis man opjusterer effektiviteten på 44% som jo er fundet i en population som inkluderer protocol violators. 10

12 Som det fremgår, angiver disse NNT-tal en størrelsesorden, men er behæftede med stor så usikkerhed, at forfattergruppen ikke har fundet det rimeligt at inkludere dem i vores anbefaling nedenfor. 11

13 Diskussion Gennem belysning af udsagnene i kædeslutningen, viser vores studie, at også kvinder over 26 år med stor sandsynlighed vil have gavn af vaccination mod HPV-typerne 16 og 18. Vores fund er forenelige med anden litteratur på området, der på samme måde søger at sandsynliggøre effekten af vaccination mod HPV 16 og 18 på disse kvinder. I en guideline udarbejdet af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi i 2010 konkluderer man på baggrund af en litteraturgennemgang, at: "Kvinder ældre end 25 år, der udtrykker ønske om at blive vaccineret, bør informeres om, at beskyttelsen mod CIN, VIN og VaIN er mere end 83% over for forandringer forårsaget af HPV-typerne 16 og 18". Herudover at: "Kvinden skal informeres om, at effekten af vaccination kan være nedsat, hvis hun er eller har været inficeret med HPV-type 16 og/eller 18" 17. Den pædagogiske værdi af disse udsagn vurderes af denne forfattergruppe at være sparsom. Herudover kan tallene i udsagnet anfægtes på flere punkter: Dels er de 83% beskyttelse vist hos HPV-naive kvinder, hvilket er en population der må antages at adskille sig væsentligt fra den population der skal rådgives af den praktiserende læge. Herudover er udsagnet "...mere end 83%" tvivlsomt, idet det tilhørende confidensinterval er 50,6-95,8%. I FUTURE III-studiet, som DSOG i udsagnet trækker data fra, er der data for kvinder med ukendt HPV-status; altså kvinder, der er sammenlignelige med de kvinder den praktiserende læge skal informere. I denne gruppe er beskyttelsen ikke 83% men 23%. At "...effekten af vaccinen kan være nedsat, hvis hun er eller har været inficeret med HPV-type 16 og/eller 18" må derfor siges at være en overdrivelse af vaccinens reelle effekt. Mere forsigtigt formulerer man sig i en større reviewartikel fra 2009, der konkluderer at: "De fleste seksuelt aktive kvinder potentielt vil kunne profitere af HPV-vaccination med undtagelse af de, der har pågående infektion med onkogene HPV-typer i vaccinen". Ligeledes at "vaccinen ikke giver terapeutisk effekt i forhold til aktuel infektion. 8 Styrker og svagheder ved de inkluderede studier Vi har på forskellig vis søgt at sikre, at vores studie beror på den bedste tilgængelige litteratur. De to store, randomiserede, dobbeltblindede FUTURE-studier beskriver bedst målgruppen for vort studie, og vi vil nedenfor gennemgå styrker, svagheder og mulige fejlkilder i disse studier. Informationsbias Ved informationsbias forstår man en systematisk over- eller undervurdering af et estimat pga forkert information om eksponering og/eller effektmål. I FUTURE II-studiet ekskluderes kvinder med mere end fire seksualpartnere. Underrapportering af dette antal vil medføre, at kvinderne i intention-to-treat gruppen tilsammen har haft flere seksualpartnere end antaget, og dermed større risiko for at være aktuelt inficeret med HPV. Resultatet bliver dermed et mål for vaccinens effektivitet blandt kvinder med flere seksualpartnere, og dette tal må formodes at være lavere end i den intenderede målgruppe. Hvis dette er tilfældet, er det et problem for studiets kvalitet, men næppe for vores brug af 12

14 effektmålet, da en population af kvinder med flere end fire seksualpartnere antageligvis matcher vores målgruppe bedre. Samme informationsbias med samme konsekvenser vil opstå ved underrapportering af eksklusionskriteriet tidligere celleforandringer ved studiestart. Selektionsbias Selektionsbias defineres som en systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng p.g.a selektionsproblemer. I FUTURE II-studiet er rekrutteringsproceduren for forsøgsdeltagere ikke beskrevet, hvorfor evt. selektionsproblemer relateret til denne ikke kan vurderes. I FUTURE III-studiet har man alene inkluderet kvinder uden forhistorie med kondylomer, uden cervixdysplasi de seneste fem år, og uden tidligere bioptering og/eller konisering af cervix. Disse kvinder vil være i lavere risiko for at udvikle celleforandringer end baggrundsbefolkningen, og dermed vil effekten af vaccinen i intention-to-treat gruppen overestimeres. Confounding Confounding beskriver det forhold, at to eksponeringer begge kan være årsag til et effektmål, og hvis de er indbyrdes associeret, kan der ske en forveksling, således at den ene eksponering fejlagtigt tilskrives hele den kausale effekt. Confounding er særligt en faldgrube ved case-control- og kohortestudier, hvor man må justere statistisk for de faktorer, som ud over den undersøgte eksponering kunne påvirke udfaldet. Ved randomiserede, placebokontrollerede studier som FUTURE-studierne, er risikoen for confounding mindsket, hvis randomiseringen er lykkedes i den forstand, at mulige confoundere er ligeligt fordelt i de to grupper. Mulige confoundere som alder og antal seksualpartnere er ligeligt fordelt i de to grupper. Andre mulige confoundere kunne være immunkompetence og brug af prævention, som ikke er opgjort. Der er næppe grund til at tro, at disse skulle være ulige fordelt ved randomisering af flere tusinde kvinder. Disse fire faktorer relaterer sig alle til risikoen for at blive inficeret med HPV, og i de dele af studiet, hvor man undersøger vaccinens effekt blandt kvinder med kendt HPV-status ses, at hyppigheden af HPV-infektion også er ligeligt fordelt, hvilket taler for, at randomiseringen er lykkedes. Vi kan derfor ikke påpege noget problem med confounding i de to studier. 13

15 Publikationsbias Når sandsynligheden for publikation af et studie afhænger af resultatet, kan der opstå publikationsbias. FUTURE-studierne er begge sponsoreret af vaccineproducenten, som har store økonomiske interesser i at der hovedsageligt publiceres positive resultater. Hertil kommer, at forfattere såvel som tidsskrifter generelt formodes at have tendens til at favorisere publikation af studier med fund af væsentlig klinisk betydning. Styrker og svagheder ved vores studie Styrker: I vores studie har vi foretaget en kritisk gennemgang af den tilgængelige litteratur på området med den hensigt at omsætte den tilgængelige viden om HPV-vaccination af kvinder over 27 år til praktisk information, der kan bruges i praktiserende lægers hverdag, hvilket ikke har været hovedintentionen i tidligere studier. Svagheder: I udvælgelsen af litteratur kan vi have overset eller fravalgt væsentlige studier. Vores indtryk er dog at den tilgængelige viden på området er belyst i vores studie. Der findes ikke studier som direkte har undersøgt effekten af vaccinen på kvinder over 26 år på det hårde endepunkt cervixcancer, hvilket formentlig skyldes, at incidensen af cervixcancer blot er 300 tilfælde pr. år efter indførelsen af screeningsprogrammet. Ligeledes ville prospektive, placebokontrollerede studier umuliggøres af etiske grunde, da dette ville indebære, at man passivt så til uden at intervenere med conisatio mod celleforandringer. Disse faktorer medfører at vores fund, i lighed med andre forskergruppers, har måttet bero på surrogatparametre og kædeslutninger. FUTURE III-studiet, der beskriver effekten af HPV-vaccination på et kombineret endemål hos kvinder over 26 år, har tal for en population af kvinder med blandet serologisk status og seksual adfærd - altså en gruppe, der i udgangspunktet er sammenlignelig med de kvinder en dansk læge skal rådgive. Man har imidlertid inkluderet "protocol violators", dvs. kvinder der ikke gennemfører vaccinationsserien, medførende udtynding af resultaterne. Vi har henvendt os til forfatterne for at udbede os data for kvinder med ukendt HPV-status ved inklusion, som følger forsøgsprotokollen, men uden held. Dette studie er sponsoreret af en af vaccineproducenterne. Afgørende dele af HPV-infektionens naturhistorie er ukendt. F.eks. findes der ikke afgørende viden om risikoen for reaktivering af latente infektioner. Altså, om HPV virus evne til at forblive i organismen skjult for immunforsvaret for på et senere tidspunkt at give anledning til fornyet infektion. Meget tyder på at HPV-virus, i lighed med herpesvirus, har denne evne. F.eks. nævner klinikere det fænomen, at kondylomer blomstrer op hos patienter, der bliver immuninkompetente. Ligeledes ville evnen til latens kunne bidrage til at forklare the second peak i cervixcancerincidens, der ses hos ældre kvinder, hvor immunkompetencen falder. Hvis HPV besidder evnen til latens, taler det for vaccination af kvinder over 26 år, også hvis de ikke har nye seksualpartnere. Man ved dog ikke om HPV 16 og 18-vaccination vil være effektiv mod en sådan reaktivering. Endelig er det aldrig undersøgt, hvilke HPV-subtyper, der giver anledning til celleforandringer hos ældre kvinder. 14

16 Man ved, at kvinder kan reinficeres med en HPV-subtype, som hun allerede een gang har haft, da ikke alle udvikler immunitet efter naturlig infektion. Teoretisk set vil kvinder inficeret med HPV 16 eller 18 på vaccinationstidspunktet derfor have gavn af vaccinen, hvis hun i fremtiden påny møder den samme HPV-subtype. HPV 16 og 18 giver anledning til ca 70% af cervixcancertilfældene, men kun en mindre del af de dysplasier, der medfører intensiveret kontrol og instrumentering af eller operation på cervix. Beskyttelse mod de øvrige onkogene subtyper er derfor yderst relevant. PATRICIA-studiet viste signifikant krydsbeskyttelse mod onkogene HPV-subtyper, som ikke indgår i vaccinen. Ligeledes afprøves i øjeblikket en nivalent vaccine, bla. i Danmark. Hvis denne vaccine kan reducere antallet af patologiske celleskrab yderligere, kan man med endnu større vægt argumentere for vaccination af kvinder over 26 år. Dyreforsøg har vist dannelse af op til 22 forskellige HPV-type antistoffer ved indgift af en ny vaccine. Ultimativt ville en vaccine mod alle onkogene HPVsubtyper give mulighed for en helt ny screeningsstrategi. Hvis en kvinde i dette scenarie havde normal cytologi og var HPV-DNA negativ kunne man give denne polyvalente vaccination og undlade yderligere fremtidig screening. Klinisk betydning af vores fund Vores studie viser, som andre lignende studier, hvor vanskeligt det er at give entydige svar på, hvorvidt kvinder over 26 år bør lade sig vaccinere mod HPV 16 og 18. Heroverfor står det behov for konkret og forståelig information, som kvinderne giver udtryk for hos deres praktiserende læge. Alene spørgsmålet om, hvad man ønsker at vaccinere mod, er vanskeligt. For hvad er det relevante endemål? Er det let dysplasi medførende bekymring hos kvinden, moderat-svær dysplasi medførende intensiveret kontrolprogram, instrumentering af og evt. operation på cervix, eller er det cervixcancer? Det er forfattergruppens holdning, at man bør kunne give let forståelig rådgivning ud fra alle tre endepunkter. 15

17 Anbefaling: Efter litteraturgennemgangen kan vi opfordre landets praktiserende læger til at oplyse om følgende: Cervixcancer udvikles oftest over en flerårig periode, og hvis man følger screeningsprogrammet er risikoen for at udvikle cervixcancer lille (300 tilfælde i Danmark pr. år). Hyppigheden af celleforandringer, der potentielt vil kunne udvikle sig til cancer, og som derfor kræver intensiveret undersøgelsesprogram medførende gynækologiske undersøgelser, biopsitagning og evt. kegleoperation er derimod væsentligt større. De tilgængelige HPV-vacciner er sikre for alle ikke-gravide kvinder, og yder hos kvinder i alle aldre en vis beskyttelse mod celleforandringer medførende alle grader af intensiveret kontrolprogram, og mod kegleoperation og cervixcancer. Effekten af vaccination vil være størst hos kvinder, der fortsat har nye seksualpartnere uanset tidligere partnerstatus, men grundet HPV s formodede evne til latens med reaktivering i seniet vil vaccinen formentlig have effekt også hos de, der ikke længere udsættes for smitte. Det kan ikke anbefales at vaccinere gravide, da der er usikkerhed om risikoen for fostermisdannelser, og samtidig vil kun et fåtal have nye seksualpartnere under graviditeten og dermed behov for beskyttelse mod smitte. Kvinden må på baggrund af denne information sammenholdt med viden om alder, seksuel aktivitet og økonomisk formåen vurdere, hvorvidt vaccination er aktuel. Konklusion: Gennem belysning af udsagnene i kædeslutningen, viser vores studie, at også kvinder over 26 år med stor sandsynlighed vil have gavn af vaccination mod HPV-typerne 16 og 18. Vi har beskrevet, hvorledes danske læger på baggrund af den eksisterende viden kan informere kvinder over 26 år, der efterspørger HPV-vaccination. 16

18 LITTERATURLISTE 1. Skinner, Garland, Stanley et al. Human papillomavirus vaccination for the prevention of cervical neoplasi: is it appropriate to vaccinate woman older than 26? MJA 2008; 188: Rambout et al. Prophylactic vaccination against human papillomavirus infection and disease in woman: a systematic review of randomized controlled trials. CMAJ; 177(5): Arbyn, Dillner. Review of current knowledge on HPV vaccination: An appendix to the European guidelines for quality assurance in cervical cancer screening. JoCV 2007; 38: Kahn. HPV vaccination for the prevention of cervical intraepithelial neoplasia. N Eng J Med 2009; 361: Future II Study Group. Quadrivalent vaccine against Human Papillomavirus to prevent high-grade cervical lesions. N Eng J Med 2007; 356: Mariani. Perspectives of HPV vaccination in mid-adult women. Int. J Gyn. Obst. 2010; 22(N.3): Schwartz et al. Immunogenicity and tolerability of an HPV-16/18 AS04-adjuvanted prophylactic cervical cancer vaccine in women aged years. Vaccine 2009; 27: Castellsague et al. HPV vaccination against cervical cancer in women above 25 years of age: key considerations and current perspectives. Gynecologic Oncology 2009; 115: Syrja et al. Efficacy of a quadrivalent prophylactic human papillomavirus (types 6, 11, 16, and 18) L1 virus-like-particle vaccine against high-grade vulval and vaginal lesions: a combined analysis of three randomised clinical trials. Oral Diseases 2011; Syrja et al. Human papillomaviruses in oral carcinoma and oral potentially malignant disorders: a systematic review. Oral Diseases 2011; Blomberg, Nielsen, Munk, Kjær. Trends in head and neck cancer incidence in Denmark, : Focus on human papillomavirus associated sites. International Journal of Cancer 2010; 12. Poppe, Simon, De Ridder. Why consider HPV vacc. in older women? Gynecol Obstet Invest 2010; 70: Grant et al. Considerations for HPV vaccination of mid-adult women in the United States. Vaccine 2011; 29: Muñoz et al. Safety, immunogenicity, and efficacy of quadorvalent human papillomavirus (types 6,11,16,18) recombivalent vaccine in women aged years: a 17

19 randomized, double-blind trial. Lancet 2009; 373: Nielsen, Munk, Kjær. Trends in incidence of anal cancer and high-grade anal intraepithelial neoplasia in Denmark, Int J Cancer 2012;130(5): Af Lone Kjeld Petersen Månedsskrift for Almen Praksis Nr 11, November 2012, Årgang 90, Side Dansk Gynækologisk og Obstetrisk Selskabs guideline 18. Ostor AG. Natural history of cervical intraepithelial neoplasia: a critical review. Int J Gyneocol Pathol 1993; 12:

Human papilloma virus (HPV) vaccination udover det danske vaccinationsprogram

Human papilloma virus (HPV) vaccination udover det danske vaccinationsprogram 1 Human papilloma virus (HPV) vaccination udover det danske vaccinationsprogram Titel Human papilloma virus (HPV) vaccination udover det danske vaccinationsprogram Forfattere: Navn: Stilling: Arbejdssted:

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Vaccination af kvinder som ikke er omfattet af det danske vaccinationsprogram mod humant papillomvirus (HPV)

Vaccination af kvinder som ikke er omfattet af det danske vaccinationsprogram mod humant papillomvirus (HPV) OM/CO Side 1/19 Vaccination af kvinder som ikke er omfattet af det danske vaccinationsprogram mod humant papillomvirus (HPV) Forfattere Kristine Chemnitz Mette Juul Hansen John Dræby Kristiansen Helene

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gardasil, injektionsvæske. Human papillomavirusvaccine [type 6, 11, 16, 18] (rekombinant, adsorberet) 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis (0,5

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Den nuværende side om HPV-vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk (se print screen) vil blive ændret og opdateret

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering

REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9(1) REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER-

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Sandheden om Gardasil

Sandheden om Gardasil moralsk og i den grad relevant journalistik. På trods af adskillige overskrifter vedrørende lægers tætte samarbejde med medicinalindustrien, korruption, lobbyisme og økonomiske interessekonflikter har

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende?

Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Dansk Cytologiforenings Årsmøde Odense, 8. marts 2014 Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Elsebeth Lynge, Matejka Rebolj, Sarah Preisler, Ditte Ejegod, Carsten Rygaard og Jesper Bonde

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Christel B. Lajer overlæge PhD Christian Buchwald Professor dr. med Øre-næse-halskirurgisk Klinik

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M.

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Human Papillomavirus - Vaccination af drenge? Emil K. Ottosen Estrid Böttiger Rasmus Ibsen Sara F. Pedersen Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Larsen Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Bivirkninger ved Gardasil

Bivirkninger ved Gardasil Bivirkninger ved Gardasil Januar 2014 Lavet af: Niclas Seth Sørensen Martin Aasberg Joensen Britta Damm Wagner Vejleder: Hans Christian Kjeldsen 0 Indholdsfortegnelse Forskningsspørgsmål... 2 Baggrund...

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2015 > Sæsonprogram for forår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 3. februar kl. 20.00: Tirsdag den 3. marts kl. 20.00: Tirsdag

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Oplægning og fjernelse af kobberspiral

Oplægning og fjernelse af kobberspiral Ugeskrift for Læger 10. januar 2005, nr. 2 Oplægning og fjernelse af kobberspiral KLINISKE PROCEDURER Overlæge Lars Franch Andersen Hillerød Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Enhed pdf-udgave En kobberspiral

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Hillerød Sygehus

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Kan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte?

Kan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte? FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE 04-03-2014 Kan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte? CHRISTINA TERKELSEN OG ANNE SOFIE BOLDSEN SALICATH Indholdsfortegnelse

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger 2012 Screening for livmoderhalskræft anbefalinger Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere