Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
|
|
- Camilla Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer og en indikatorvæske. Det skjulte, men lige så vigtige formål er, at lære at håndtere begreberne: masse (gram), stofmængde (mol), molarmasse (gram/mol) og koncentration (masse/liter (g/l); mængde/liter (mol/l)). De tre første begreber er bundet sammen i en simpel huskeregel ( trekantmodellen ), der har følgende udseende og løsninger: Trekanten fortæller at n = m over M; M = m over n og m = n gange M. Da vi i øvelsen skal benytte en glucoseopløsning, der kun indeholder en koncentration på 600 µg glucose per milliliter, må den fremstilles i to trin, da vi ikke kan afveje så små mængder glucose. Figuren oven for viser, hvorleds glucoseopløsningen, der indeholder 600 µg glucose/ml, fremstilles. 1 Der afvejes 60 gram glucose, som oplsøses i 100 ml demineraliseret vand. Dvs. der i måleglasset er 60 g/100 ml. Det svarer til en massekoncentration på 006 g/ml. Denne stamopløsning var færdigblandet da forsøget startede. Vi kan også udtrykke stamopløsningens molære koncentration, det gøre med formlen: n c A = mol/liter, (formel 1) v hvor c A er antal mol af stoffet A (glucose), der er anvendt til at fremstilling af 1 liter opløsning. 1
2 For at beregne c A er det nødvendigt at kende stofmængden (n). Ifølge huskereglen beregnes den ved hjælp af formlen mol = vægt i gram af stoffet/stoffets molarmasse, eller som den mere formelt kan skrives: m n =. (formel 2) M M, der er molarmassen, har dimensionerne gram/mol. Molarmassen for glucose (C 6 H 12 O 6 ) er 180g/mol; den findes ved hjælp af atomvægten i det periodiske system, hvor massen regnes i units (u): (6*12 u) + (12*1 u) + (6*16 u) = 180 u. (se også det uddelte bilag: Begrebet mol). Ved at indsætte de kendte værdier kan vi nu finde n: 60 n = = 0033 mol 180 Da vi har opløst denne stofmængde på 0033 mol i 100 ml demineraliseret vand, kan vi nu beregne den molære koncentration af glucose i stamopløsningen ved at benytte formel 1: 0033 = = 033 mol/liter Formel 1 og formel 2 kan sættes sammen til et enkelt formeludtryk for den molære koncentration, som det er gjort i det uddelte bilag: Begrebet mol. Formlen får følgende udseende: c A = m M m m 1000 = = mol/liter (formel 3), 3 v v M v M hvor m er massen ( vægten ) af det opløste stof A (glucose) i gram, v er mængden af opløsningsmiddel i ml og M er molarmassen af det opløste stof A (glucose). 2 Hvert hold afpipetterede 10 ml af opløsningen og overførte disse til et tomt måleglas. Når der i hver ml af opløsningen er 006 g glucose, må der selvsagt i de 10 ml være 06 g glucose. Bemærk at stofmængden stadig er den samme: nemlig 033 mol/liter. Måleglasset med de 06 g glucose påfyldes nu 90 ml vand, hvorved det samlede rumfang er 100 ml. De 06 gram glucose er nu fordelt i 100 ml vand. Koncentrationen udtryk i g/ml er nu: 0006g/ml, eller hvis vi ganger med 10 6 : 600 µg/ml. For øvelsens skyld kan denne massekoncentration også udtrykkes som en molær koncentration. Ved at benytte formel 3 ovenfor finder man: = = 0033 mol/l Næste led i øvelsen er at fremstille 6 reagensglas, der indeholder kendte glucosekomcentrationer, samt to reagensglas, der indeholder ukendte koncentrationer af glucose. I det følgende skal vi nøje følge, hvorledes de seks reagensglas med kendte, men forskellige koncentrationer af glucose, tilberedes. Det foregår i to i to trin som vist i nedenstående figurer. 2
3 ❶Reagensglas nr. 1 tilføres ikke glucoseopløsning. I reagensglas nr. 2 overføres meget omhyggeligt 2 ml glucoseopløsning ved hjælp af en 1 ml målepipette. Da der i stamopløsningen er 600 µg glucose/ml, må der i de 2 ml, der overføres, være 1/5 af denne vægtmængde nemlig 120 µg glucose. I reagensglas nr. 3, hvor der overføres 4 ml, må der være 2/5 af de 600 µg glucose = 240 µg glucose. I glas 4, 5 og 6, hvor der henholdsvis overføres 6 ml, 8 ml 0g 1,0 ml, må der være og 600 µg glucose. ❷ Nu fyldes der demineraliseret vand i alle glassene, så der er det samme volumen i alle 6 reagensglas. Ved at påfylde glassene vand, ændres der ikke på glucosemængden i de 6 glas. Men koncentrationen er ændret! Påfyldningen, der foretages med en 5 ml målepipette, sker efter skemaet i nedenstående figur: Efter påfyldningen af vand er der 2,5 ml vand i hvert glas. i Reagensglas 1 er der ingen glucose, det er tomt, eller som man siger blank, det skal bruges, når spektrofotomeret skal indstilles. I reagensglas nr. 2 er de 120 µg glucose fordelt i 2,5 ml vand; det giver målt i µg/ml en koncentration på 120/2,5 = 48 µg/ml. I glas nr. 2 er koncentrationen 240/2,5 = 96 µg/ml osv. Vi har nu gode oplysninger om, hvor meget der er i hvert af de 6 reagensglas. Den eneste, men væsentlige usikkerhedsfaktor er den menneskelige: Hvor præcis og omhyggelgt har jeg afpipetteret stamopløsningen og vandet? Da målingerne altid foregår i spektrofotomerets cuvetteglas, har jeg i øvelsen valgt, at udtrykke de kendte koncentratioer per glas, men det er vigtigt, at I kan foretage de andre omregninger til mikrogram/l (g/l) og mol/l (millimol/l). Hvis vi ønsker at kende den molære koncentration i hver glas, sker beregningen med formel 3. Benyttet på glas nr.2 ser beregningen således ud: = = mol/l = 2667 mmol/l (millimol/l) 2, i glas nr 3, hvor koncentrationen er dobbelt så stor er den molære koncentration = mol/l eller 533 mmol/l. Ved små koncentrationer ser det pænere ud at skrive koncentrationerne i millimol. 3
4 De 6 kendte prøver, skal nu blandes med salicylatreagens. Ved tilberedningen af denne, er der bla. benyttet en 2 molær natriumhydroxid (NaOH) opløsning (det fremgår af øvelsesvejledningen). Prøv din viden efter, om du også kommer til, at det er en 2 molær opløsning, der fremkommer, når der er opløst 8,0 g NaOH i 100 ml vand). Med en 5 ml målepipette tilsættes der 1,0 ml salicylatreagens (indikatorvæske) til hvert glas. Det samlede indhold i hvert glas er nu 3,5 ml. Jeg håber, at alle kan indse, at den sidste tilsætning af salicylat ikke på nogen måde påvirker beregningerne over, hvad der er af glucose i de 6 reagensglas. Det, vi skal måle er, hvorledes den samme mængde salicylat ragerer med forskellige koncentrationer af glucose opløst i 2,5 ml vand. Alle 6 reagensglas koges i vandbad i 5 minutter. Ved den høje temperatur vil glucose reducere salicylatreagensen. Den reducerede reagens ændrer farve fra gul til en rød-gul farve. Jo mere glucose, der er i et glas, jo mere reduceret salicylat dannes der, og jo mørkere rødfarvet bliver indholdet i glasset. I glas nr.1, hvor der ikke er glucose, haves den ureducerede salicylatreagens farve. Denne reagens tilbageholder alle bølgelængder i det synlige lys undtaget den bølgelængde, der svarer til gult lys: væskens farve. Det gule lys, har en bølgelængde på 540 nanometer (540 * 10-9 meter). Lys, der kun består af én bestemt bølgelængde, kaldes monokromatisk ( en farve ). Da indholdet i glas nr. 1 ikke tilbageholder gult lys, men tværtom sender det igennem (transmitterer det), benytter vi dette glas til at justere spektrofotometeret. Proceduren er: Først tændes spektrofotometeret. Det opvarmes i ca. 2 minutter. Med tom, lukket cuvetteholder indstilles fotometeret til 0% transmittans, dvs. intet lys kommer igennem cuvetteholderen. Dernæst isættes glas nr 1 med den gule ikke-reducerede salicylat. Cuvetteholderens låg lukkes og skalaen indstilles til 100% transmittans. Nu er instrumentet kalibreret. Da der sendes 100% lysenergi igennem prøven, absorberes der ikke lys, dvs. absorbansen er lig med nul. Når transmittansen er 0% er absorbansen tilsvarende uendelig stor. Absorbansen er fundet til at være logaritmen til forholdet mellem intensiteten af det lys der går gennem ureducerede salicylat, svarende til 100% transmittans, og intensiteten af det lys, der slipper gennem en prøve med reduceret salicylat. Det er sandt i alle de tilfælde, hvor tykkelsen af prøven er konstant. Tykkelsen af prøven er tykkelsen af de cuvetter, der passer nøje ned i spektrofotometeret. Se iøvrigt i øvelsesvejledningen Når spektrofotomeret aflæses kan man vælge at aflæse transmittansen. Gøres det, skal man afbilde sit resultat på semilogaritmisk papir. Man kan istedet aflæse absorbansen på apparatets logaritmiske skala, og afbilde sit resultat på almindeligt milimeterpapir. Sammenhængen mellem absorbansen og koncentrationen af prøverne er liniær bortset fra helt tynde koncentrationer. Et resultat af målingerne på de seks kendte glas kan se ud som følger: 4
5 Absorbansens afhængighed af glucosekoncentrationen Prøveopløsning A Prøveopløsning B Mængde glucose i mikrogram per reagensglas Parallelt med tilberedningen af de seks reagensglas med kendte glucosekoncentrationer, er der tilberedt to reagensglas af to prøveopløsninger (A og B) med ukendte glucosekoncentrationer. Til reagensglassene (nr. 7 og nr. 8) er der tilført 1 ml af hver af de to prøveopløsninger plus 1,5 ml vand og 1,0 ml salicylatreagens. Begge glas har således en vandig opløsning af glucose på 2,5 ml svarende til de seks kendte reagensglas. Glassene koges på samme vis som de kendte glas. Absorbansen aflæses på fotospektrometeret. Ved hjælp af diagrammet over sammenhængen mellem de kendte glucosemængder og absorbansen, kan I grafisk aflæse mængden af glucose i de ukendte prøveopløsninger A og B. Husk at angive hvad det er for en koncentration i har bestemt (µg/glas, µg/ml eller mol/l). 5
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereKvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs merePreview from Notesale.co.uk Page 11 of 51
Centrifugalpumpe: Den kan flytte større mængder vand. Den kan ikke selv suge vandet til sig. (ikke selvansugende). Den skal spædes med vand for, at kunne køre. Hvis man får en større løftehøjde kan man
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereØvelse: Chlorofylindholdet i spinat
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/6 Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forfattere:
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereØvelse: Analyse af betanin i rødbede
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:
Læs mereErik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Læs mereAlgedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Læs mereForsæbning af kakaosmør
Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare
Læs mereOprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj
Oprensning af fructofuranosidase fra gær Formål Øvelsens formål er at demonstrere, hvordan et enzym kan ekstraheres fra gær og groft oprenses via gelfiltrering. Desuden bestemmes enzymets aktivitet og
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereDialyse og carbamidanalyse
C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereMåling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Læs mereFremstilling af bioethanol
Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg
Læs mere[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2
ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereSom substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol
Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer
Læs mereSyre-base titreringer
Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En
Læs mereØvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereRumfang af væske i beholder
Matematikprojekt Rumfang af væske i beholder Maila Walmod, 1.3 HTX Roskilde Afleveringsdato: Fredag d. 7. december 2007 1 Fru Hansen skal have en væskebeholder, hvor rumfanget af væsken skal kunne aflæses
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereJulehygge. Stearinlys
Julehygge Til juletiden hører hygge med familien og hvad er bedre end at tænde nogle stearinlys, se en julefilm i TV, spise chokolade og måske tage en lille morfar på sofaen i al ubemærkethed? Stearinlys
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs mereLaboratorieforsøg: Phosphats binding i jord
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereKemiaflevering uge 37
Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det
Læs mereTask 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.
Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mere2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under
Læs mere1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Læs mereHæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?
Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereKEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Læs mereNæringssaltenes betydning for primærproduktionen
Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner
Læs mereUdvikling af ny medicin
Udvikling af ny medicin Formål: Formålet med denne øvelse er at fremstille 9 forskellige kemiske stoffer og teste dem for at undersøge om der er en antibiotikavirkning af nogen af dem ved metoden kombinatorisk
Læs mereHøjere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.
054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,
Læs mereEt fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br
Et fedtstofs iodtal Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) Problemstilling Additionsreaktionen til dobbeltbindinger mellem -atomer, 8?7, kan vises ved addition af dibrom til et fedtstof. Reaktionen benyttes
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereForord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.
Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først
Læs mereLægemiddelregning. Repetition af formler & opgaveregning. Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH
Lægemiddelregning Repetition af formler & opgaveregning 1 Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH Lægemiddelregning Agenda Enheder Styrke Dosering Infusionshastighed Fortynding 2 HUSK Vær
Læs mereSpørgsmål 1 Carbonhydrider
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:
Læs mereSalt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet
Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at
Læs mereAnalyse af benzoxazinoider i brød
Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereLysspredning for gymnasiet
Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2
Læs mereOPGAVEARK 1. 1. Lav en stregformel for 3-methylpentan og skriv molekylformlen op.
OPGAVEARK 1 OPGAVE 1.1 Den tredje simpleste alkan har molekyleformlen C3H8, og hedder propan. a. Lav en strukturformel af C3H8, hvor du angiver alle elektroner med prikker (prikformel). b. Lav en strukturformel
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs merepotenstal og præfikser
brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mereØvelse 2 Mest mættede olier
Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori
Læs mereMadkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97
Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner
Læs mereUdledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
Læs merePotensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul
Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional for hf 2018 Karsten Juul Potensfunktion 1. Oplæg til forskrift for potensfunktion...1 2. Forskrift for potensfunktion...2 3. Udregn x eller y i
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereUNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN. KeiTii A. Studenterel<saTilen. Onsdag den 3.juni 2015 kl. 9.00-14.00
- UNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN KeiTii A Studenterel
Læs mereTeori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2
Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereVægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)
Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt
Læs mereSvarark Finale 2018 Mandag 26. februar 14-17
E U S O D A N M A R K Den Europæiske Unions Science Olympiade DM i Science Task 1 Et liv i skal Svarark Finale 2018 Mandag 26. februar 14-17 Opgave 1 Kalk i skaller Point: 31 Boks 1.1 Afstem reaktionsskemaet:
Læs merePARTIELT MOLÆRT VOLUMEN
KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen
Læs mereKædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform a GUX191 - MAA
GUX Matematik A-Niveau Fredag den 31. maj 019 Kl. 09.00-14.00 Prøveform a GUX191 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 10 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen
ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre
Læs mereBrugsanvisning, oversættelse
Brugsanvisning, oversættelse Funktionsbeskrivelse Top 1. Display (LCD) 2. Read =tryk for Aflæsning 3. Zero =Nulstil 4. ON/Off Tænd/ sluk 5. Primær display 6. Sekundær display 7. Rustfri stål brønd til
Læs mereMatematik og Fysik for Daves elever
TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6
Læs mereØvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt
KEMI kl.2.1 Øvelse Oprettet 2007-05-20 hjsn@rts.dk videreforarbejdet af 2008-09 bos@rts.dk Øvelse: Ligevægt Læremål at kunne anvende Le Chateliers princip til bestemmelse af forskydningen af en ligevægt
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereBilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mereForsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort
Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er
Læs mereMini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted
Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under
Læs mereLægemiddelregning. Opgaver og e-læring
Lægemiddelregning Opgaver og e-læring Regn den ud! Hospitalsapoteket har udarbejdet dette sæt opgaver i lægemiddelregning. Flere sygeplejersker har efterspurgt dette, og flere undersøgelser har vist, at
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereKoncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer
Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer
Læs mere(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV. af 15. oktober 1984
Nr L 277/ 12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 20 10 84 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV af 15 oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne
Læs mere