B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram"

Transkript

1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato

2 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte Øvelse 1: Glucose/glykogen 1: Formålet er at bestemme mængden af glucose og glykogen i forskellige i muskel, blod, urin og lever fra både en diabetisk og normal rotte. 2: En vævsklump fra muskel og en fra lever. Man skal finde ud af hvor meget glykogen der er i hver, dette gøres ved at koge dem i en base (KOH) i 10 min; hydrolyserer vævet og nedbryder alt fri glukose (fra kar og blod i vævet). Glykogenet forbliver stabilt. Glykogenet isoleres ved tilsætning af ethanol og nedkløvning på is: fælder glykogen. Ved centrifugering ses to rør med pellet (glykogenet) og supernutant (snask!). AMG- mix tilsættes glykogenet for at nedbryde det til glukose (lettere at måle på). Glukose- konc. findes ved at tilsætte glukosereagens (glukoseoxidase og peroxidase); graden af gulhed afspejler mængden af glukose; jo mere gult; jo mere glukose. Til sidst måles absorbans ved spektofotometer. Herfra kan vi bruge de fundne resultater til at bestemme glucosekoncentration. 3: Resultater: Lever Muskel Vægt 0,45 g 0,36 g Prøve A421 (1) A421 (2) Gennemsnit Gennemsnit - blind Blind 0,026 0,036 0,031 0 Standard 5 mm 0,127 0,125 0,126 0,095 Standard 10 mm 0,221 0,254 0,2375 0,2065 Standard 15 mm 0,319 0,319 0,319 0,288 Standard 20 mm 0,422 0,455 0,4385 0,4075 Lever 0,204 0,215 0,2095 0,1785 Muskel 0,098 0,112 0,105 0,074 Side 2 af 18

3 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0-0,05 Glucose bestemmelse y = 0,0202x - 0,0022 R² = 0,99745 Glucose bestemmelse Lineær(Glucose bestemmelse) Hold A Hold B Hold C Hold D Hold E Hold F Blod, mm 3,3 44,4 6,7 44,4 6,7 44,4 Urin, mm Neg 55,5 Neg 55,5 Neg 55,5 Lever, mm , , ,5 Muskel, mm 28,9 21,7 23,5 20,9 28 >9,8 For leveren: Glut- 2 er ikke insulin afhængig, dvs., insulin eller ej, glukose kommer ind i leveren (pga. gradienten. Dvs. det strømmer ind indtil gradienten er i balance). Mindre glykogen i lever med rotte uden insulin pga. glykogensynthasen stimuleres af insulin, og der laves derfor ikke glykogen. Enzymerne kan ikke mærke glukose- tilstedeværelsen. For muskel: Muskelceller optager glukose gennem GLUT- 4. GLUT- 4 er stærkt påvirkelig af insulin; da GLUT- 4 translokeres til cellemembranen efter insulinstimulering. Kontraktionsinduceret glukose optagelse i muskelceller medvirker til, at der er forekomst af glykogen i muskelcellerne, selvom insulin funktioner er defekte. For blod: Insulin stimulerer til optagelse af glucose i cellerne, og da de diabetiske rotters celler ikke optager glucosen fra blodet vil der være mere glucose i blodet end hos en normal rotte. Side 3 af 18

4 For urin: Den diabetiske rotte kan ikke reabsorbere alt glucosen i urin, hvorfor vi ser en stor udskillelse. Konklusionen er, at vores resultater stemmer godt overens med den biokemiske forklaring herpå. Besvarelsen af spørgsmål fra rapporten: 1: Den er størst i den normale rotte, da insulin insufficiensen hos den diabetiske rotte medvirker, at glykogenolysen nedsættes, dette skyldes, at insulin normalt sørger for opbygningen af glykogen øges og derfor vil den diabetiske rotte have mindre glykogen, og derfor mindre, der kan nedbrydes. 2: Når glykogen er opbrugt begynder nedbrydningen af aminosyrer og fedt, hvilket danner ketonstoffer og glucogen. 3: Leveren kan ikke selv forbrænde ketonstoffer, da hepatocytterne ikke indeholder succinyl- CoA:acetoacetat- CoA- transferasen (β- ketoacyl- CoA- transferasen), der katalyserer aktivering af acetoacetat til acetoacetyl- CoA. De fleste andre væv indeholder enzymet, og ketonstoffer kan derfor udnyttes i dem. Side 4 af 18

5 Øvelse 2: Glykogensynthase 1: Formålet er at bestemme aktiviteten af de to forskellige enzymer for glykogensynthase. 2: Glykogensynthase findes på en a form og en b form. B form er fosforyleret og mindre aktiv. Vi måler glykogensyntase aktiviteten med og uden glucose- 6- P. Vi anvender radioaktivitet i denne øvelse (dog en ufarlig mængde). Vi tilsætter en glykogen primer og UDP glukose (radioaktivt mærket er glukosen). Jo mere radioaktivt glukose, der bliver indbygget desto mere aktiv glykogensyntasen er. Man laver et leverhomogenat i fællesskab. Vi klipper vævet i stykker med en saks, vi homogeniserer det sammen. Vi giver den ultralyd for at slå membranerne helt i stykker. Derefter centrifugerer vi det. Resultatet er et rør med leverhomogenat = et snask i bunden. Det nederste er pelleten og så har vi supernatanten. Vi skal bruge supernatanten. Vi får et 10 % s homogenat. Vi tilsætter homogeniseringsbuffer for at gøre det til et 10 % s homogenat. Vi antager at 1 g lever fylder 1 ml. Alt dette gøres i fællesskab. Vi starter med at skulle lave en nulprøve, mens homogenatet er på is. Vi vortexer røret og udtager med det samme 200µL til et rør på is, vi udtager med det samme 2 gange 50 µl, til et A og et T rør på stuetemperatur. Her bliver glykogenkæden forlænget med radioaktivt UDP glukose. Vi tager det op efter præcis 10 min og kommer på filterpapir. Vi smider filterpapiret i Side 5 af 18

6 iskold ethanol, hvorved glykogenet bliver siddende på filterpapiret, det overskydende glukose bliver fjernet. Vi tager homogenatet fra is og venter 20 min, hvorefter vi gør det samme som ovenstående. Sådan kører det hvert 20. Minut indtil forsøget slutter efter 80 min. I løbet af de her 80 min bliver homogenatet varmet op, hvorved kinaser og ATPaser kan påvirke homogenatet. Ved opvarming bliver ATP en brugt, da alle enzymer bliver aktive i homogenatet. Vi har ødelagt mitokondrierne således at der heller ikke bliver dannet mere ATP. Fosfortaser er stadig aktive da de kræver Mg++. Stofbufferen indeholder EDTA, der binder divalente ioner, hvorved at man ved tilsættelse får bundet alle Mg++ ioner til EDTA, hvorved fosfortaser ikke kan påvirke reaktionerne. Forholdet mellem A glykogensyntase og B glykogensyntase afspejler det vi udtog fra vores homogenat. 3: Resultater cpmsta: 18988,6 s.a.: 42,20 cpmstt: 20792,8 s.a.: 46,21 Tid Prøve min cpm Cpm- cpm blind mu/ml U/g b- form a- form*100 t- form Blind a 30,4 0 Blind t 56,2 0 a0 410, ,02 0, ,4 23,74 t0 1656,6 1600,4 207,82 2,08 a20 387,2 356,8 50,73 0, ,82 t ,0 1713,8 222,54 2,23 a40 878,6 848,2 120,61 1, ,2 42,92 t ,6 1976,4 256,64 2,57 a ,0 1645,6 233,99 2,34 527,8 75,72 t ,6 2173,4 282,22 2,82 Side 6 af 18

7 a , ,65 3, ,04 t , ,20 3,23 aa ,2 1191,8 177,94 1, ,2 47,53 ac80 690,8 660,4 98,60 0, ,6 26,53 4: % glycogensynthase på a-form Glycogensynthase a-form Procent A C tid [min] 5: Vi vurderer vores resultater til at være fine, med undtagelse for første måling (a0 og t0), da denne er lidt højere end forventet. Dette kan måske skyldes, at vi i første omgang glemte at komme filterpapiret i ethanol med det samme. Derudover fremgår det af vores resultater, at jo længere tid, der går (dvs. Jo varmere det bliver), desto mere er a- formen den dominerende form. Spørgsmål til besvarelse i rapporten: 1: Den glycogen vi tilsætter har til formål at initiere dannelsen af mere glycogen. Dette gør den fordi den danner det første led i et større glycogen- net, der kan bygges op omkring den. 2: Den øger glycogensynthasen. 3: Insulin inducerer defosforyleringen og aktivering af glykogensyntasen i leveren, hvorved glykogenese indledes. Insulin stimulerer optagelse af glukose i myocytter via GLUT4. Side 7 af 18

8 Øvelse 3 Pyruvatkinase: 1: At finde ud af hvordan visse stoffer påvirkerer pyruvatkinasen. 2: Dette er generelt øvelsesfremgangsmåden for alle grupper. Vi kobler de to reaktioner til hinanden, for ellers kan vi ikke måle noget. Pyruvat bliver i reaktion (2) reduceret. Ved en koblet reaktion skal man tænke på at den hjælpereaktion vi skal måle på ikke må være begrænsende, hvorved vi tilsætter rigeligt af enzymet og NADH. Vi følger reaktionen live via et spektrofometer så vi hele tiden har styr på vores koncentrationer. Man får to kuvetter, der hver tilsættes nogle forskellige ting, buffer A, NADH, LDH, ADP og enzym (fra lever). Vi analyserer kun en kuvette af gangen. Der sker ikke noget før substratet PEP tilsættes. Leverenzym: De første to tre minutter når man ikke har tilsat substratet har vi en vandret linje. Ved tilsætning af substrat sker en omdannelse af PEP til Pyruvat, hvorved vi får en negativ hældning, hvorefter vi tilsætter noget fruktose1,6bifosfat, hvorved der omdannes mere PEP. Glukose6bifosfat er en Positiv allosterisk regulator. Ved muskelenzym: Sker der ingenting ved fruktose1,6bifosfat, hvorfor den ikke er en allosterisk regulator. ATP eller Fruktose1,6bifosfat påvirker ikke muskelkinasen allosterisk, mens den påvirker leverkinasen. Alanin titrering: Vi tilsætter alanin af flere omgange, hvorved man tjekker om det påvirker reaktionshastigheden. Alanin er en negativ allosterisk hæmmer af leverpyruvatkinasen. Fruktose1,6bifosfat overkommer den negative allosteriske hæmning fra alanin. Muskelpyruvatkinasen er ikke påvirket af alanin. Man udfører første måleserie med og anden måleserie uden fruktose1,6bifosfat. Man tilsætter stigende mængder substrat og ser hvordan dette påvirker reaktionshastigheden. Man ser at når der er tilsat fruktose1,6bifosfat sker der allerede ved den mindste mængde substrat en omdannelse, mens der ved ikke tilsat fruktose1,6bifosfat sker meget lidt ved de små mængder substrat, hvorefter man ved stigende mængder ser, at det går stærkt. Side 8 af 18

9 Ved tilsat fruktose1,6bifosfat følger den michaelismentels ligning, hvilket betyder at enzymet udviser positiv cooperativitet overfor substratet. Ved ikke tilsat fruktose1,6bifosfat får vi en sigmoideuskurve. Tilsætning Lever v rel. Muskel v rel. HOLD A 1.00 mm PEP mm F- 1,6- P2 3,55 1,09 HOLD B mm PEP mm ATP 0,25 0, mm F- 1,6- P2 3,55 1,03 Tilsætning Lever v rel. Muskel v rel. HOLD C 1.00 mm PEP mm alanin 0,75 1, mm alanin - 1, mm alanin 0,6156 1, mm alanin 0,3977 1, mm F- 1,6- P2 3,8661 1,35 HOLD E 1.00 mm PEP mm alanin 0,92 0, mm alanin 0,68 1, mm alanin 0,06 1, mm alanin 0,50 1, mm F- 1,6- P2 1,51 1,01 Side 9 af 18

10 [PEP] mm - F- 1,6- P2 da/min + F- 1,6- P2 da/min HOLD D 0.04 mm - 1,64-46, mm - 6,06-97, mm - 16,01-141, mm - 55,39-185, mm - 104,12-161, mm - 133,91 - HOLD F 0.04 mm 1,52 51, mm 3 107, mm 8,05 139, mm 29,61 188, mm 63,16 203, mm 76,67 (2,86) 2 grafer (for hold D): da/min Aktivitetens afhængighed af [PEP] Vand F- 1,6- P [PEP] Side 10 af 18

11 Spørgsmål ønsket besvaret: 1: Vi finder først Vmax, hvorefter vi aflæser PEP koncentrationen ud for 10 % og 90 % for denne. Vi fandt Vmax til at være 140 da/min, hvorefter at vi fandt [PEP] til 0,1*Vmax = 0,3 mm, mens [PEP] til 0,9*Vmax = 4,3 mm Vi finder øgningen i [PEP]: Øgning af PEP = PEP PEP [ ] 0,9V max = 4,3mM [ ] 0,1V max 0,3mM =14,33 Hvis man ønsker at finde det samme for et enzym der følger Michaelis- Menten kinetik, kan man bruge følgende udregning; v 0,1 = 0,1 v max v 0,9 = 0,9 v max [ S] v = v max S [ ] + K m v 0,1 = 0,1 v max = v max v 0,9 = 0,9 v max = v max [ S] 0,1 [ S] 0,1 = 0,1 [ S] [ S] 0,1 + K m [ S] 0,1 + K 0,1 = 1 m 9 K m [ S] 0,9 [ S] 0,9 = 0,9 [ S] [ S] 0,9 + K m [ S] 0,9 + K 0,9 = 9K m m [ S] 0,9 S = 9K m [ ] 1 0,1 9 K m = 81 Hvilket betyder at mængden af substrat skal øges 81 gange for at gå fra 0,1 Vmax til 0,9 Vmax. 2: Fra tabel A og B finder vi at ATP hæmmer aktiviteten i pyruvatkinasen og er dermed en negativ allosterisk regulatorer i levervæv, derefter så vi ved tilsætningen af fruktose1,6bifosfat at denne negative allosteriske regulator effekt bliver ubetydelig iforhold til den positive allosteriske regulator som fruktose1,6bifosfat er. Enzymet har ikke vist sig at have en ændring i aktiviteten hos myocytten, hvorfor ATP og fruktose1,6bifosfat ikke er allosteriske regulatorer i muskelvæv. Side 11 af 18

12 Fra Tabel C og E finder vi at aktiviteten i enzymet i leveren falder ved større mængder tilsat alanin, hvorfor alanin er negativ allosterisk regulator i leveren, mens vi igen ingen effekt ser i musklen, hvorfor alanin ikke kan anses for ikke at være en allosterisk regulator. Fra Tabel D og F kan vi konkludere, at aktiviteten stiger med mængden af substrat, PEP, uden tilsætning af fruktose6bisfosfat. Ved tilsætningen af fruktose1,6bifosfat stiger hastigheden en del, hvorved vi kan konkludere (igen) at fruktose1,6bifosfat er en positiv allosterisk regulator for leverens pyruvatkinase. 3: Vi vil normalt forvente, at der i fodret tilstand vil være en øgning af glykolyse i forhold til fastet tilstand. Vi ser på resultaterne in vivo, at ATP koncentrationen falder en smule, Alanin falder også, men dette modsvarer på ingen måde det at fruktose1,6bifosfat falder til det halve. Vi vil derfor se en overvejende inhiberende effekt på vores glykolyse, hvilket også svarer til det vi vil forvente. Dertil kommer at pyruvatkinasen vil være blevet fosforyleret på grund af glukagen, og derfor yderligere hæmmet. Omvendt vil der være en større glykolyse aktivitet hos den normalfodrede rotte. Side 12 af 18

13 Øvelse 4: Hexokinase/glucokinase 1: Bestemme hexokinase- samt glucokinaseaktiviten fra lever og hjernevæv i diabetiske og normale rotter. 2: Hexokinase og glucokinase gør det samme. Det er den første reaktion i glykolysen, men glucokinasen findes kun i leveren og i betacellerne, mens alle celler har hexokinaser. Hexokinase km = 0,01-0,1 mm, mens glucokinase km = 10 mm. Hvorfor der er forskel på hvor aktive de er ved forskellige mængder af substrat. Vi kobler igen to reaktioner (for at kunne måle på vores reaktion) Glucokinasens synthese er 100% insulin afhængig, hvorfor vi ved en diabetisk rotte ingen glucokinase aktivtivitet ser. I hjernen: ingen gluko- aktivitet, da denne jo kun findes i lever og betaceller. Aktiviteten af hexokinase er virkelig høj og er ikke afhængig af insulin. 3+4: Resultater: Væv Enzymaktivitet Hexokinase HOLD A Normal hjerne 6,30 1,48 Enzymaktivitet Glucokinase HOLD B Diabetisk hjerne 6,87 0,82 HOLD C Normal lever 0,203 3,92 HOLD D Diabetisk lever 0,399 0,113 HOLD E Normal lever 0,22 2,54 HOLD F Diabetisk lever 0,428 0,056 Side 13 af 18

14 Her er en tabel over forventede værdier: Alle fundne resultater stemmer overens med vores forventede resultater. Dog gælder dette kun, hvis man ser bort fra glucokinase aktiviteten fundet i hjernevæv, da disse værdier ikke stemmer overens med teorien. Vi forventer en højere gluckinaseaktivitet i leveren hos den normale rotte end hos den diabetiske, dette skyldes at glucokinaseaktiviten er 100 % insulinafhængig, og uden insulin vil den derfor være næsten eller lig 0. Det samme forventes ikke set med hexokinaseaktiviteten, da denne er uafhængig af insulin. Dette er ret smart, da hjernen er meget afhængig af glucose, og uden hexokinase aktivitet vil vi derfor ikke kunne fungere. Glucosekinasen bruger glucosen ved at omdanne denne til at lave denne om til glucose6fosfat (se punkt 2), hvorefter dette kan omdannes til bla. pyruvat. Glucosekinasen medvirker altså til at vi får sænket glucose i blodet og uden denne vil der være en øgning af glucose i blodet. Vi ser derfor hos den diabetiske rotte, at ikke nok med at cellerne ikke kan få glucose ind kan det glucose der er i blodet heller ikke bruges til glucokinasen, da denne også er insulinafhængig. Side 14 af 18

15 Bilag: Øvelse 2: Øvelse 3: Vand: Side 15 af 18

16 Fruktose1,6bifosfat Side 16 af 18

17 Matilda Lantz og Elif Bayram Hold november 2011 Biokemi øvelse 1 Øvelse 4: Side 17 af 18

18 Matilda Lantz og Elif Bayram Hold november 2011 Biokemi øvelse 1 Side 18 af 18

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7.

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7. Rapport Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE Udført af: Dato Hold Navn Underskrift 7. oktober 2014 406 Ronja Lagström 7. oktober 2014 406 Birgitte Thomsen

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

APPENDIKS 4. Uddybende figurer Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Citation (APA): Brasen, J. C., & Olsen, L. F. (2010). Langt fra ligevægt. Aktuel Naturvidenskab, (2),

Citation (APA): Brasen, J. C., & Olsen, L. F. (2010). Langt fra ligevægt. Aktuel Naturvidenskab, (2), Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 26, 2017 Langt fra ligevægt Brasen, Jens Christian; Olsen, Lars Folke Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger Rev. 12. november 2009 I denne temaøvelse studerer vi en simpel model for gærglykolyse. Vi starter i Del 1 med at beskrive modellen. Denne model

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning... Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 1 ENZYMKINETIK

BIOZYMER ØVELSE 1 ENZYMKINETIK BIZYME ØVELE 1 EZYMKIETIK FAGLIG BAGGUD Det forudsættes, at teorien bag enzymer og enzymkinetik er bekendt. ertil kan bl.a. henvises til kapitlet om antibiotika og resistens i Bioteknologiske orisonter,

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 23 Januar 2008 kl. 900 1300 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Fredag d 29 januar 2010 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 6

Læs mere

Projekt 5.3. Kropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr

Projekt 5.3. Kropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr Projekt 5.3. ropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr (Projektet er en let bearbejdelse af et materiale, der indgår i Væksthæftet, udgivet af matematiklærerforeningen, og som er stillet til

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

GAPDH PCR modul Manual

GAPDH PCR modul Manual GAPDH PCR modul Manual Katalog nr. 166-5010EDU explorer.bio-rad.com Kopiering kun tilladt til undervisningsbrug Bemærk: Kittet indeholder temperaturfølsomme dele. Åbn derfor straks kassen og læg de pågældende

Læs mere

kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen p. 1

kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen p. 1 kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen Kemisk Institut Københavns Universitet p. 1 hvad er oscillerende kemiske reaktioner? I en oscillerende

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system

Læs mere

Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve

Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve Til isolering af genomisk DNA fra indsamlingssætserierne Oragene - og ORAcollect. Du kan finde flere sprog og protokoller på vores webside

Læs mere

mens mange enzymkatalyserede reaktioner er to-substrat reaktioner (2):

mens mange enzymkatalyserede reaktioner er to-substrat reaktioner (2): KemiF2 Enzymkinetik Trypsin er en serinproteinase, der katalyserer hydrolyse af peptid- og esterbindinger, hvor Arg eller Lys leverer carbonylgruppen. Ved øvelsen bestemmes de kinetiske parameterværdier,

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19 Indholdsfortegnelse 1. Enzymer 3 1.1. Mekanisme 3 1.2. Kinetik 7 1.3. Coenzymer 10 1.4. Hæmmere 12 1.5. Kontrol af enzymaktivitet 14 1.6. Kliniske applikationer 17 2.Citronsyrecyklus 19 3. Kulhydratstofskifte

Læs mere

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 Indhold Kernestof... 1 Supplerende stof... 1 1. Differentialligninger (Baggrundsmateriale til Minigame 3)... 1 2. Reaktionsorden (Nulte-, første- og andenordensreaktioner)...

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

1. Beregn begyndelseskoncentrationerne af og i alle forsøgene.

1. Beregn begyndelseskoncentrationerne af og i alle forsøgene. Efterbehandling 1: 1. Beregn begyndelseskoncentrationerne af og i alle forsøgene. Reaktion: Følgende formel anvendes: Symbolernes betydning ses i teoridelen. Beregning af serie 1. Vi starter med at finde

Læs mere

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper Page1 Udarbejdet i samarbejde mellem: Kåre Lehmann, Annabeth Høgh Petersen, Anne Rusborg Nygaard og Jørn M. Clausen Page2 VIGTIGT: SKIFT PIPETTE SPIDSER/TIPS EFTER HVER GANG!! Så undgår du at forurene

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

Amalie Avnborg 2.y SRO 18/3-12

Amalie Avnborg 2.y SRO 18/3-12 Side 1 af 23 SRO for 2. y 2012 Opgaveformulering: Med udgangspunkt i enzymet catecholase, som du har lavet to forsøg med, skal du lave enzymkinetiske undersøgelser. Du skal redegøre for centrale begreber

Læs mere

Sandheden om kulhydrater

Sandheden om kulhydrater Sandheden om kulhydrater Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Slagplanen Hvad

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK

Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK 1 Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK Formål: Steady state hastighedsmålinger og kinetisk analyse til undersøgelse af enzymkatalyseret reaktion. Der gøres rede

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Øvelse med tarmkræftceller i kultur.

Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan Reaktionskinetik - lineære og ikke-lineære differentialligninger Køreplan 1 Baggrund På 2. eller 4. semester møder kemi/bioteknologi studerende faget Indledende Fysisk Kemi (26201/26202). Her behandles

Læs mere

KemiF2 Enzymkinetik. Ved en overfladisk beskrivelse af denne type enzymkatalyseret reaktion, angives reaktionen som (4):

KemiF2 Enzymkinetik. Ved en overfladisk beskrivelse af denne type enzymkatalyseret reaktion, angives reaktionen som (4): KemiF2 nzymkinetik Trypsin er en serinproteinase, der katalyserer hydrolyse af peptid- og esterbindinger, hvor Arg eller Lys leverer carbonylgruppen. Ved øvelsen bestemmes de kinetiske parameterværdier,

Læs mere

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Mikkelsen, T. R., & Andersen, K. B. (2012). Proteiner, aminosyrer og kulhydrater.

Citation for pulished version (APA): Mikkelsen, T. R., & Andersen, K. B. (2012). Proteiner, aminosyrer og kulhydrater. University Colleges Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Mikkelsen, Thomas Raundahl; Andersen, Kirsten Bak Publication date: 2012 Document Version Peer-review version Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Tirsdag d. 7 April 2009 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 9

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere