Tjekliste for mad der produceres på skolen evt. med supplement fra ekstern leverandør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tjekliste for mad der produceres på skolen evt. med supplement fra ekstern leverandør"

Transkript

1 Bestil. nr Ernæringsanbefalinger til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Skolen eller kommunen har det overordnede ansvar for skolemadens kvalitet uanset om den bliver tilberedt på skolen eller leveres af en ekstern leverandør. Anbefalingerne er et styringsredskab til at vurdere, om maden er sund. Anbefalingerne er udformet, så de følger nøglehulskriterierne og opfordrer til, hvor det er muligt, at udbyde produkter, der lever op til fuldkornslogoet. Den overordnede anbefaling er: HELE MÅLTIDER i TO PORTIONSSTØRRELSER Frokost En kold frokost med rugbrød, frugt og grønt, fisk og kød/æg er et rigtigt sundt og godt måltid. Rugbrød er en af de mest fuldkorns- og fiberrige fødevarer overhovedet i danskernes kost, og frokosten er et oplagt måltid at spise rugbrød til. Varme måltider bidrager med andre fødevarer end de kolde måltider. Det kan være en større andel af kartofler, grønsager, ris og pasta samt kød/fisk. Herudover kan det være nemmere at prøve med bælgfrugter til det varme måltid fx i en sammenkogt ret. Mellemmåltid (omfatter også forsinket morgenmåltid på skole eller SFO). Tilbyd som minimum frugt/grønt og brød/morgenmadsprodukter med fuldkorn. Suppler gerne med surmælksprodukt med eller uden topping. vælger du skema: Anbefalingerne tager udgangspunkt i tre scenarier for udbudet af skolemad: a) At al maden produceres på skolen (SKEMA I) Hvis man laver mad på skolen, kan man bruge SKE- MA I til at arbejde sig frem til Sund skolemad. An- befalingerne går på ernæringskvaliteten i forskellige fødevaregrupper og på, hvor ofte man tilbyder det. b) At maden delvist produceres på skolen og delvist bliver produceret af eksterne leverandører (SKE- MA I og II) En skolemadsordning, der organiseres på skolen, kan supplere med mad fra ekstern leverandør ved at sælge indkøbte måltider enkeltvis eller ved at lade dem indgå i skolens eksisterende koncept. Leverandøren kan f.eks. være det lokale plejehjem, bager, slagter eller cateringvirksomhed, der tilbyder færdiglavede måltider, som skolen kun skal opvarme eller sælge uden at skulle forarbejde det. For at sikre at disse supplerende indkøb er sunde, bør skolen insistere på, at den eksterne leverandør lever op til anbefalingerne i SKEMA II. Skolen har i så fald ansvaret for at sikre sig, at leverandørens måltider lever op til de hyppighedsfrekvenser, som er nævnt i SKEMA I. c) At al maden bliver produceret af eksterne leverandører (SKEMA II) Hvis skolen eller kommunen har valgt en ekstern leverandør til at klare hele madtilbudet, bør man sikre leverandøren til at leve op til anbefalingerne i SKEMA II i forhold til både det enkelte måltid og til hele sortimentet. Den eksterne leverandør skal give de nødvendige oplysninger på produktblad eller lignende, sådan at skolen kan vurdere, om produkterne lever op til anbefalingerne. En eventuel mærkning på de konkrete produkter skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende mærkningsregler. SKEMA I Tjekliste for mad der produceres på skolen evt. med supplement fra ekstern leverandør Ved at krydse af fx hver anden måned, kan I få styr på flere og flere delmål og dermed nærme jer den sunde skolemad. HELE MÅLTIDER Sund skolemad Med i måltidet: frugt/grønsager + brød/kartofler/ris/pasta + fisk/kød/æg/ ost. Barnet skal kunne blive mæt af måltidet På vej til sund skolemad Minimum løssalg af frugt/grønsager + brød/kartofler/ris/pasta + fisk/kød/æg/ost. Barnet skal kunne blive mæt af måltidet PORTIONSSTØRRELSER vurderet til 7-10 årige og stor portion vurderet til årige eller 1 portionsstørrelse med fri salatbar 1 portionsstørrelse med mulighed for tilkøb af ekstra brød og/eller grønt FRUGT og GRØNT Frugt og grønt udgør (renset og utilberedt) Mindst 1/3 af vægten af det samlede måltid Mindst ¼ af vægten af det samlede måltid Grønt /råkost /salat i løssalg dagligt Mindst 1 slags Mindst hver anden salgsdag Frugt /frugtsalat i løssalg dagligt Mindst 1 slags Mindst hver anden salgsdag KARTOFLER, RIS OG PASTA Bagte eller kogte kartofler frem for ris og pasta I mindst 2 ud af 5 varme måltider Bagte eller kogte kartofler frem for ris og pasta i 1 ud af 5 varme måltider BRØD KØD Brød med fuldkorn: mindst 5 g fiber pr. 100 g og mindst 15 g fuldkorn pr. 100 g i købt brød. Se efter nøglehulsmærke eller fuldkornslogo. Når du selv bager, består mindst 1/3 af melet af fuldkornsmel Kød og kødpålæg: højst 10 g fedt pr. 100 g råvare I mindst 4 ud af 5 kødretter eller pålægstyper Altid I mindst 3 ud af 5 brød I mindst 2 ud af 5 kødretter eller pålægstyper FISK Fisk i henholdsvis kold og varm ret I mindst 1 ud af 5 retter I mindst 1 ud af 10 retter DIVERSE Konfekture, slik, chokolade, is, chips, kager, muslibar Aldrig I max. 1 ud af 5 dage DRIKKE Koldt drikkevand uden betaling Altid Altid Mælk og mælkeprodukter: højst 0,7 g fedt pr. 100 g Altid Altid* Frugt- og grøntsagsjuice og frugtsmoothies uden tilsat sukker: højst 200 ml pr. portion Højst 2 ud af 5 dage 3 ud af 5 dage Saft, sodavand, milkshake, kakaomælk, iste, o.lign. Aldrig Aldrig *Letmælk må tilbydes i skolemælksordninger, der er På vej til sund skolemad. Det gælder dog ikke mælk tilsat sukker, som fx kakaoskummetmælk. Bemærk: Antal dage er skoledage, hvor der sælges mad. 1 Anbefalinger

2 Bestil. nr Ernæringsanbefalinger til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen SKEMA II Madordningen varetages af en ekstern leverandør hvor skolen almindeligvis intet har at gøre med administration, produktion eller salg Anbefalingerne til det enkelte måltid går på fordeling af råvarer og energi i hver ret. Der er forskellige anbefalinger for henholdsvis frokost og mellemmåltid. Anbefalingerne til hele sortimentet går på hyppighed og næringskvalitet af mad og drikkevarer. Her er anbefalingerne ens for frokost og mellemmåltider. Leverandøren kan f.eks. være en større cateringvirksomheder eller en specialiseret skolemadsleverandør. Anbefaling til energiindhold og -fordeling i det enkelte frokostmåltid Anbefaling Mindst 1/3 af vægten af hvert måltid består af grønsager og/eller frugt (renset og utilberedt). Energifordeling på hvert måltid skal leve op til anbefalingerne og oplyses på produktblad. Kulhydrat og fiber skal samlet bidrage med E%, Protein E%, Fedt E%. Mættet fedt max 10 E%. Angiv energiindhold samt aldersgruppe, som kan blive mæt af frokostmåltidet på produktblad år: kj og/eller år: kj (ekskl. drikkemælk). Tilstræb Varier udbuddet af frugt og grønt (grove/fine, årstid, eksotiske/danske, farver og sorter). Et måltid = minimum frugt/grønsager + brød/kartofler/ris/ pasta + fisk/kød/æg/ost. Barnet skal kunne blive mæt af måltidet. Lav hele måltider i to portionsstørrelser. Det er fint, hvis børnene også drikker mager mælk eller vand til måltidet. Bemærk: Energimængderne er gennemsnitsbehov hos børn på 7-10 år og år. Nogle børn kan have brug for mere energi. Fx meget aktive børn, der befinder sig i den øvre ende af aldersintervallerne. Det er vigtigt, at disse børn kan købe et sundt supplement til måltidet i form af magre mælkeprodukter, frugt, grønt eller brød med fuldkorn. Anbefaling til hyppighed og næringskvalitet ved såvel frokost som mellemmåltid Anbefaling Tilstræb Fisk Til mindst hver 5. ret. Udbyd både fede og magre fisk. Brød uanset sammenhæng Kød og kødpålæg i måltid Kartofler, ris og pasta Udelukkende brød der lever op til nøglehulskriterierne. Fedt: højst 7 g/100 g. Sukkerarter totalt: højst 5 g/100 g. Fiber: mindst 5 g/100 g. Fuldkorn: mindst 15 g/100 g (svarende til 25 % på tørstof). Hjemmebagt brød: mindst 1/3 af melet består af fuldkornsmel. Udelukkende kød og kødpålæg der lever op til nøglehulskriterierne på mindst 4 ud af 5 dage, hvor der tilbydes kød/kødpålæg. Fedt: højst 10 g/100 g i råvaren. Tilbyd bagte eller kogte kartofler i mindst 2 ud af 5 varme måltider fremfor ris eller pasta. Fortrinsvis fuldkornsprodukter, fx rugbrød og produkter, der lever op til fuldkornslogoet (indeholder 30 g fuldkorn per 100 g). Se eksempler på produkter på: Fortrinsvis ris eller pasta der lever op til nøglehulskriterierne. Anbefaling til energiindhold og -fordeling i det enkelte mellemmåltid incl. morgenmåltid Anbefaling Skal som minimum bestå af både frugt/grønt og brød/ morgenmadsprodukt med fuldkorn. Energifordeling for måltidet skal oplyses på produktblad. Angiv energiindhold og om det er et lille eller et stort mellemmåltid på produktblad. Lille: kj. Stort: kj (ekskl. drikkemælk) Indholdet af mættet fedt er max 10 E%. Indholdet af tilsat sukker er max 10 E%. Anbefaling til drikkevarer Kilde- og danskvand på flaske Fx postevand, danskvand, kildevand Drikkemælk Fx skummet-, mini-, og kærnemælk Frugt- og grønsagsjuice Fx frugt- og grønsagsjuice og frugtsmoothie Saft, sodavand, milkshake, kakaomælk o. lign. Bemærk at de nævnte fødevarer kun er eksempler Tilstræb Varier udbuddet af frugt og grønt (grove/fine, årstid, eksotiske/danske, farver og sorter). Det er fint, hvis børnene også drikker mager mælk eller vand til måltidet. Kan tilbydes hver dag. Kan tilbydes hver dag. Fedt totalt: højst 0,7 g/100 g. Juice uden tilsat sukker kan tilbydes 2 ud af 5 dage i max 200 ml/portion. Tilbydes ikke. Anbefaling til løssalg ved såvel frokost- som mellemmåltid Frugt og grønt Brød uden pålæg Pålæg/ost Syrnede mælkeprodukter Kager og myslibarrer Konfekture, slik, chokolade, is, chips o. lign. Anbefaling Tilbyd mindst 1 slags frugt og en slags grønt hver dag. Udelukkende brød der lever op til nøglehulskriterierne. Fedt: højst 7 g/100 g. Sukkerarter totalt: højst 5 g/100 g. Fiber: mindst 5 g/100 g. Fuldkorn: mindst 15 g pr. 100 g (svarende til 25 % på tørstof). Hjemmebagt brød: mindst 1/3 af melet består af fuldkornsmel. Tilbydes kun sammen med frugt og/eller grønt samt brød, kartofler, ris eller pasta. Udelukkende syrnede mælkeprodukter der lever op til nøglehulskriterierne. Fedt totalt: højst 0,7 g/100 g. Sukkerarter totalt: højst 9 g/100 g. Med eller uden topping. Topping: Fedt totalt: højst 7 g/100 g. Sukkerarter totalt: højst 13 g/100 g. Fiber: mindst 6 g/100 g. Tilbydes ikke. Tilbydes ikke. Tilstræb Fortrinsvis de grove grøntsager, fx rodfrugter. Fortrinsvis fuldkornsprodukter, fx rugbrød og produkter, der lever op til fuldkornslogoet (indeholder 30 g fuldkorn per 100 g). Find eksempler på produkter på: 1 Anbefalinger

3 Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn, grønt og frugt, og samtidig spiser de for meget slik og drikker for mange søde drikke. Det overordnede råd er: Sælg hele måltider i 2 portionsstørrelser Varieret udbud i de rigtige mængder Madordningen bør variere udbuddet og tilberedningen af sunde måltider fra dag til dag. gør du: Frugt og grønt udgør mindst 1/3 af vægten af det samlede måltid Lav en udstillingstallerken med dagens varme ret efter Y-tallerkenen. 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta, 2/5 grønsager eller frugt og 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost eller sovs. Lad frugt, grønt og brød fylde meget og placer det først ved salgsstedet, mens kød og ost placeres sidst. Brug små øser til sovse og dressinger. Store skåle til de store børn og små skåle til de yngste. Tilbyd sunde og mættende mellemmåltider i passende portionsstørrelser i kantiner og automater. Bestil. nr Vejledning til skolemad 1

4 Sælg fisk og fiskepålæg Sælg fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Det anbefales at spise g fisk om ugen. Det betyder, at børnene skal have ca. 100 g fisk om ugen til frokost. Skaldyr tæller også som fisk. gør du: Hver 5. ret bør indeholde fisk Varier udbuddet af fisk: magre, fede, store og små. Fersk, frossen og marineret fisk, fiskekonserves (fx makrel i tomat, torskerogn, tun), skaldyr (fx rejer, muslinger), fiskefrikadeller og mager fiskemousse. Køb gerne nøglehulsmærkede produkter. 2 Fødevarestyrelsen

5 Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Børns indtag af mættet fedt er ca. 50 % for højt. Mælkefedt er den største kilde til mættet fedt hos børn. gør du: Anvend madolie i madlavningen. Brug mejeriprodukter med max 0,7 g fedt/100 g. (fx skummet-, mini- og kærnemælk, A-38, Yoghurt Naturel). Mejeriprodukter med max. 5 g fedt/100 g bruges som alternativ til fløde og creme fraiche. Anvend ost med max. 17 % fedt. Dvs. 30+ og derunder. Spar på fedtet Brug overvejende kød og kødpålæg, der indeholder max. 10 g fedt/100 g. Minimer eller undgå helt at bruge fedtstof på smørrebrød og sandwich. Brug om nødvendigt majonæse, friskost, avocadomos, chutney, humus, pesto, plantemargarine eller oliebaseret dressing. Begræns udbudet af friture/pandestegte kartofler, grønsager og kød. Vejledning til skolemad 3

6 Server vand Server vand Skolebørn bør som tommelfingerregel drikke ca. 1-1½ liter væske dagligt, svarende til 5-8 glas. ½ liter af væskebehovet kan dækkes af mager mælk. Børnene bør få dækket ca. halvdelen af deres væskebehov i skoletiden. gør du: Sørg for at der er nem og fri adgang til koldt postevand hvor børnene spiser og andre steder på skolen. Server postevand, gerne tilsat citron-, lime- eller appelsinsaft til vandet. Mynte og citronmelisse giver også en frisk smag. Isterninger er altid en god idé. Frys evt. små frugtstykker ind i isterningerne. Sælg mager drikkemælk. Fx. skummetmælk, minimælk og kærnemælk. Evt. hjemmelavet smoothies. Undgå juice i madordningen. Der skal gerne være råderum til, at børnene kan få et glas juice derhjemme. Selv om 1 glas juice tæller med som 1 stk. frugt, bør det ikke gives i stedet for frisk frugt hver dag. Juice indeholder hverken samme mængde kostfibre eller giver den mæthedsfølelse som frisk frugt gør. Nogle juice typer indeholder lige så meget sukker som sodavand og saft. 4 Fødevarestyrelsen

7 Sælg grønt og frugt til alle måltider Det er vigtigt, at børn får grønt og frugt til alle måltider. Især mange grove grøntsager. Børn over 10 år bør spise g grønt/frugt dagligt i skoletiden. gør du: Lad grønt og frugt indgå i alle menutilbud. Sælg udskåret grønt og frugt i små poser. Sænk prisen på grønt og frugt eller lad det indgå gratis i måltidet. Sælg grønt og frugt Brug fx kogte kikærter i en salat, kidneybønner eller brune bønner i chili con carne eller hvide bønner i minestrone. Brug blendede grøntsager (squash, gulerod, pastinak) i kødsovse, sovse og supper. Tilbyd salatbar som supplement. Vejledning til skolemad 5

8 Spar på sukker Spar på sukker Børn og unge spiser for meget slik og kager, og drikker for mange søde drikke. De søde sager kommer let til at erstatte den sunde mad, og måske bliver det samlede energiindtag også for højt. gør du: Undgå så vidt muligt at servere mad og drikkevarer med sukker til børnene. Brug tørret frugt og nødder i groft bagværk som erstatning for kager. Skriv evt. i mad- og måltidspolitikken, at kravene kan fraviges ved særlige begivenheder få dage om året. Fx til Luciafest, julefrokost og fastelavn. Alternative fejringer kan være frugtfest. 6 Fødevarestyrelsen

9 Sælg kartofler, ris, pasta eller brød med fuldkorn hver dag Kartoflen er en af de fødevarer, der mætter bedst. Den indeholder næsten alle vitaminer og mange mineraler samtidig med, at den ikke indeholder fedt. Brød bagt med fuldkornsmel indeholder mange kostfibre, mætter godt samt holder maven i orden. gør du: Kom altid kartofler, ris, pasta, brød eller lignende i menuerne. Vælg især fuldkornsprodukter. Lad mindst 1/3 af melet være fuldkornsmel, når du bager selv. Hvis du lader dejen langtidshæve kan halvdelen af melet være fuldkornsmel. Fx rugmel, grahamsmel, hvid hvede og havregryn. Tilbyd altid brød der lever op til nøglehulsmærket gerne rugbrød ad libitum. Gå efter nøglehulsmærkede produkter, når du køber ind eller endnu bedre fuldkornslogoet, som viser vej til endnu mere fuldkorn. Sælg kartofler, ris, pasta Kartoflerne skal hovedsaligt være tilberedt ved kogning eller bagning i ovn. Vejledning til skolemad 7

10 fødevarestyrelsen Opskrifter på skolemåltider Bestil. nr Elevernes favoritter har fået et sundt twist I begyndelsen af 2008 bad Fødevarestyrelsen en lang række skoler om at sende opskrifter på frokostretter, der er sikre hits blandt eleverne. Og vi har modtaget mange, for børn kan heldigvis godt lide mad. Vores ambition har været at gøre de indsendte opskrifter endnu mere vellykkede og sunde uden at det går ud over smagen. Opskrifterne er blevet rettet og afprøvet på en lang række skoler og hos eksterne leverandører i efteråret Mange tak til alle jer! I har været med til at gøre det lettere for jeres kollegaer at lave sund og velsmagende skolemad i fremtiden. Og lettere for eleverne at vælge den sunde mad. ningslisterne. Det gælder salaterne, de mere mættende salater, dressingerne, stegene, brødene og frugt-/grøntdelene. Opskrifterne er især rettet mod jer, som laver mad på skolerne, men de kan naturligvis også bruges af eksterne leverandører. Du kan spare tid ved at købe hel- eller halvfabrikata som fiskefars, frikadeller eller frosne, udskårne grøntsager. Vær specielt opmærksom på at vælge produkter med højt indhold af fiber og fuldkorn - og lavt indhold af sukker, mættet fedt og salt. Det gør du lettest ved at købe produkter, der bærer nøglehulsmærket eller fuldkornslogoet. Opskrifterne har gjort det lettere for mig at tilrettelægge maden, så den bliver sund. Børnene kan godt lide maden, men nogle gange skal de lige vænne sig til en ny smag. Så gælder det bare om ikke at give op. Rie Ibsen, kok, Usserød skole, Hørsholm Rigtig god fornøjelse i køkkenet! Opskrifterne er udviklet af ernærings- og husholdningsøkonom Bente Nissen Lundsgaard og kok Carsten Kyster med udgangspunkt i skolernes hitopskrifter. bruger du opskrifterne Opskrifterne i hæftet opfylder ernæringsanbefalingerne til skolemad. Det vil sige, at en tredjedel af måltidernes vægt består af frugt og grønt, og at der er to portionsstørrelser, så både de små og de store elever kan blive mætte. Hvis jeres madordning har en salatbar, hvor de store elever selv kan fylde en stor salatskål og de små en lille salatskål, kan hovedretten dog godt serveres i én størrelse. Du kan kombinere en lang række forskellige sunde skolemåltider ud af opskrifterne og samtidig sikre dig, at de er sunde. Måltiderne er opbygget sådan, at enkeltdelene kan udskiftes. Udnyt bjælkerne for lille og stor portion nederst på opskriftsiden og udskift de enkelte måltidsdele ved at bruge ombyt- Bente Nissen Lundsgaard Carsten Kyster 1

11 fødevarestyrelsen Indholdsfortegnelse Indledning Bagt kartoffel med forskelligt fyld samt grønt. 3 Boller i kokoskarrysauce med ris, grønt og frugt 4 Burger med bøf og salat/grønt Burger med fiskefrikadelle og salat Burger med tun, kylling skinke eller æg og salat 7 Burger med frikadeller og salat Chili con carne med ris og grønt Fiskefrikadeller med pastasalat og grønt Fiskespyd med sataysovs, ris og salat Forloren hare med rodfrugter Frikadeller med kartoffelsalat og grønt Kalkunbryst med salat og brød Kokoskarrygryde med kartoffelbåde og grønt. 15 Kyllingebryst med pastasalat og grønt Kyllingelår med couscoussalat og grønt Kyllingespyd med sataysovs, ris og salat Kødsovs med pasta og grønt Lasagne med fisk og grønt Lasagne med kød og grønt Madder med bl.a. leverpaté og æg + salat Mexicanske tortillaer med grønt Pirog med falaffel og ½ portion couscoussalat. 24 Pirog med fiskefyld og ½ portion couscoussalat 25 Pirog med kødfyld og salat Pitabrød med forskelligt fyld, grønt og frugt.. 27 Pizza og salat Pizzabolle og salat/grønt Sandwiches med forskelligt fyld og grønt Svinekam med kartoffelbåde og salat Suppe gulerodssuppe med frugt og bolle.. 33 Suppe kartoffelporresuppe med bolle Suppe kokos-limesuppe med bolle Wraps og grønt Salater opskrifter Rødbedesalat Klassisk gulerodssalat Gulerodssalat med appelsin Coleslaw Hvidkålssalat Dressing opskrifter Thousand Island Krydderurtedressing Chilidressing Mættende salat opskrifter Couscoussalat Kold kartoffelsalat Pastasalat Brød opskrifter Gulerodsboller Kerneboller Minirugbrød Skoleboller Rugbrødsklodser Hele stege opskrifter Svinekam uden svær Skinkemignon Kalkunbryst Kyllingebryst Ombytningslisten for grønt Ombytningslisten for frugt

12 fødevarestyrelsen Bagt kartoffel med forskelligt fyld samt grønt Fyldt bagekartoffel 20 bagekartofler a ca. 250 g ½ l surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt 5 spsk olie 850 g majs 1 kg kogt kylling i tern, kogt skinke i tern eller afdryppet tun i vand fra dåse 450 g revet mild ost 30+, 17 % fedt salt og peber 2-3 spsk karry purløg 1. Skrub kartoflerne. Bag dem i ovnen ca. 1 time ved 200 grader. 2. Halver kartoflerne på langs. Skrab det meste af indmaden ud og kom det i en skål. Mos indmaden med yoghurt og 20 portioner olie. Vend majs, kyllingetern og halvdelen af osten i. Smag til med salt, peber, karry og klippet purløg. Fordel fyldet i kartoflerne. Drys resten af osten over. 3. Stil kartoflerne i ovnen igen ved 225 grader minutter til osten er gylden, og kartoflen er varm. Tips Ananas i tern kan tilsættes i stedet for majs. Peberfrugter i små tern, ærter eller optøede bønner i mindre stykker kan bruges i stedet for majs. Kikærter eller hvide bønner fra dåse kan bruges i stedet for kylling. I stedet for at komme tun og rejer i fyldet kan det serveres ved siden af den bagte kartoffel. Rejer må ikke bages med, da de bliver tørre. Brug evt. forvaskede kartofler med skræl. Grønt Til de små portioner: 2 grønt. F.eks. en tomat, 6 cm agurk og en gulerod. Til de store portioner: 1 Grønt. F.eks. en tomat og 6 cm agurk. Valgmuligheder og portionsstørrelser finder du i ombytningslisten for grønt på side 45. Brød Til de store portioner: Gerne minirugbrød. Find opskriften eller alternativer i brødopskriftssamlingen på side Bagekartoffel Bagekartoffel 1 Grønt 1 Grønt 1 Brød 3

13 fødevarestyrelsen Boller i kokoskarrysauce med ris, grønt og frugt 6 Kødboller og 1 dl sovs 6 Kødboller og 1 dl sovs 1 Grønt 1 Grønt Boller i kokoskarrysauce Boller 100 g løg, renset vægt, 1½ stk eller 1 stort 400 g gulerødder, renset vægt 250 g selleri, renset vægt 1 ¼ kg hakket kalve- og svinekød, svinekød, lammekød eller oksekød, maks. 10 % fedt 3 æg 1 ½ dl hvedemel 5 dl let-, skummet- eller minimælk 3 tsk salt ¼ tsk peber 1. Riv løg, gulerødder og selleri. Rør farsen. 2. Form kødboller med en stor teske. Der skal blive 120 kødboller af portionen. Kog dem i letsaltet vand til kødbollerne er gennemkogte, ca. 10 minutter. Kokoskarrysovs 450 g løg, renset vægt, 5 store stk 275 g æbler, renset vægt, 3 stk 750 g selleri, gulerødder eller persillerødder, renset vægt 400 g gul peberfrugter eller squash, renset vægt 1 ½ spsk olie 2 ½ spsk karry 7 dl kogevand fra kødbollerne eller bouillon 1 dåse á 400 g light kokosmælk evt. 6 cm frisk ingefær evt. 2 fed hvidløg 2-3 spsk limesaft eller citronsaft 2-3 tsk sukker 2-3 spsk majsstivelse lidt kold vand salt og peber 1 frugt 1 frugt ris ris 1. Hak løgene. Skær æblerne og skrællet selleri i tern. Skær peberfrugterne i tern. Svits grønsagerne i olie i en gryde. Rør karryen i og svits den kort. 2. Tilsæt bouillon, kokosmælk, 2 spsk revet ingefær, finthakket hvidløg, limesaft og sukker. Kog det sammen i 15 min og blend det. 3. Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i. Kog saucen igennem og smag til. 4. Kom kødbollerne i, og varm retten igennem. Tips Kom revet courgette/squash, persillerod eller pastinak i farsen i stedet for gulerødder og selleri. Du kan også bruge den karrysauce, du plejer at lave bare der er maks. 5 g fedt pr. 1 dl sauce. Du kan bruge færdige kødboller gerne med nøglehulsmærket. Grønt 1 grønt: F.eks. ½ peberfrugt og en tomat. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45. FRUGT 1 frugt: F.eks. 3 ringe ananas. Se alternativer i ombytningslisten for frugt på side 46. Ris 20 portioner Til 20 små portioner: 900 g rå naturris, brune eller par boiled ris. Svarer til 115 g (ca. 2 dl) tilberedt ris pr. barn. Til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. Svarer til 150 g (ca. 2 ½ dl) tilberedt ris pr. barn. 4

14 fødevarestyrelsen Burger med bøf og salat/grønt Burger 1 ½ kg hakket oksekød, maks. 10 % fedt 300 g gulerod, renset vægt 300 g persillerod, selleri eller pastinak, renset vægt 2 ½ dl tomatpuré 1 dl sojasauce evt. 4 fed hvidløg 1 ½ dl smuldret brødkrumme eller 1 dl rasp 3 tsk salt peber olie til stegning Desuden 20 burgerboller 400 g icebergsalat, renset vægt, 1 stk 4 dl tomatketchup 400 g peberfrugter, renset vægt, 4 stk 450 g agurk, renset vægt, 1 ½ stk 1. Rør kød, revne gulerødder, persillerødder, tomatpuré, sojasauce, hvidløg, brødkrumme, salt og peber sammen. Form 20 flade bøffer. Gennemsteg dem i olie på en pande. 2. Lun de flækkede burgerboller. Fyld hver burger med snittet salat, bøf, ketchup samt peberfrugt- og agurkeskiver. Grønt 20 portioner Burgerboller (20 stk) 25 g gær 6 dl vand 2 ½ dl surmælksprodukt med maks. 1,5 % fedt 2 ½ tsk salt 720 g hvid hvedemel, fuldkornshvedemel eller grahamsmel, 12 dl ca. 600 g hvedemel, 10 dl Til pensling: evt. 1 æg og 4-5 spsk sesamfrø 1. Udrør gæren i lunkent vand. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen til den er smidig. Stil dejen til hævning et lunt sted tildækket ca. 20 minutter. 2. Form 20 lidt flade boller. Lad dem efterhæve ca. 1 time. Pensl bollerne med æg og drys med sesamfrø. 3. Bag bollerne ved 200 grader i minutter på midterste ovnribbe. Tips Kan langtidshæves. Dejen laves dagen før brug kun 10 g gær. Dæk skålene med plastfilm og lad dejen hæve i køleskab til næste dag. Pensl med vand eller et surmælksprodukt i stedet for æg. I stedet kan købes burgerboller med mindst 5 g fiber og mindst 30 g fuldkorn pr. 100 g. Til de små portioner: 1 grønt. F.eks. en gulerod. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45. Salat Til de store portioner: 1 salat. Coleslaw er velegnet. Andre valgmuligheder finder du i salatopskrifterne på side Burger 1 Grønt 1 Burger 1 salat 5

15 fødevarestyrelsen Burger med fiskefrikadelle og salat Burger Karrymayonnaise 200 g mayonnaise, 80 % fedt 2 tsk karry 4 tsk sød sennep Desuden 20 burgerboller (købte grove boller eller bag burgerbollerne fra opskriften på burger med bøf side 6) 40 fiskefrikadeller (se opskrift på fiskefrikadeller side 11) 400 g icebergsalat, renset vægt, 1 stk 20 portioner 1. Rør alle ingredienser til karrymayonnaisen sammen. 2. Lun de flækkede burgerboller og smør dem med karrymayonnaisen. Læg burgerne sammen med snittet salat og fiskefrikadeller. Tips Hvis du selv steger fiskefrikadellerne, kan du trykke dem lidt flade på panden, så de passer i størrelse til brødet. Du kan bruge færdige frikadeller gerne med nøglehulsmærket. Salat 1 salat. Coleslaw er velegnet. Du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af salatopskrifter på side Frugt Til de store portioner: 1 frugt. F.eks. en banan. Andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side Burger med fisk 1 salat 1 Burger med fisk 1 salat 1 frugt 6

16 fødevarestyrelsen Burger med tun, kylling skinke eller æg og salat Burger Fyld 800 g afdryppet tun i vand fra dåse eller kogt kylling i strimler eller kogt skinke i strimler eller 16 hårdkogte æg 300 g peberfrugter, renset vægt, 3 stk 300 g majs 3 dl mayonnaise, 80 % fedt 3 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt 1 spsk karry citronsaft, salt og peber, purløg Desuden 20 burgerboller (købte grove boller eller bag burgerboller fra opskriften på burger med bøf side 6) 400 g icebergsalat, renset vægt, 1 stk 400 g peberfrugter, renset vægt, 4 stk 450 g agurk, renset vægt, 1 ½ stk 20 portioner 1. Skær æggene i små tern, hvis du har valgt dem som fyld. Skær peberfrugterne i meget små tern. Rør kød, tun eller æg sammen med peberfrugt, majs, mayonnaise, surmælksprodukt og karry. Smag til med citronsaft, salt, peber og klippet purløg. 2. Lun de flækkede burgerboller. Fyld hver burger med snittet salat samt strimlet peberfrugt- og agurkeskiver. Tips Fyldet kan erstattes med 500 g skinke, kylling, pastramipålæg eller andet pålæg med maks. 10 % fedt samt 4 dl ketchup. Salat 1 salat. F.eks. gulerodssalat med appelsin. Andre valgmuligheder finder du blandt salatopskrifterne på side Grønt Til de store portioner: 1 grønt. F.eks. en tomat og 6 cm agurk. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45. Frugt Til de store portioner: 1 frugt. F.eks. et æble. Hent inspiration i ombytningslisten for frugt på side Burger 1 salat 1 Burger 1 salat 1 grønt 1 frugt 7

17 fødevarestyrelsen Burger med frikadeller og salat Burger-frikadelle 60 g løg, renset vægt, 1 stk 300 g gulerødder, selleri, persillerødder eller pastinakker 1 kg hakket kalve- og svinekød, svinekød, lammekød eller oksekød, maks. 10 % fedt 2 æg 1 dl hvedemel 4 dl let-, skummet- eller minimælk 2 ½ tsk salt ¼ tsk peber olie til stegning 20 portioner Desuden 20 burgerboller. Køb grove boller eller bag burgerboller fra opskrift side g icebergsalat, renset vægt, 1 stk 4 dl tomatketchup 400 g peberfrugter, renset vægt, 4 stk 450 g agurk, renset vægt, 1 ½ stk 1. Riv løg og gulerødder. Rør farsen. 2. Form 40 frikadeller med en spiseske og gennemsteg frikadellerne i olie. 3. Varm de flækkede burgerboller. Fyld hver burger med snittet salat, 2 frikadeller, ketchup, strimlet peberfrugt- og agurkeskiver. Salat 1 salat. Coleslaw er velegnet. Andre valgmuligheder finder du blandt salatopskrifterne på side grønt Til de store portioner: 1 grønt. F.eks. 5-6 cherrytomater eller en gulerod. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45. Frugt Til de store portioner: 1 frugt. F.eks. en banan. Hent inspiration i ombytningslisten for frugt på side Burger 1 salat 1 Burger 1 salat 1 grønt 1 frugt 8

18 fødevarestyrelsen Chili con carne med ris og grønt Chili con carne 300 g løg renset, 3 store 650 g gulerødder, renset vægt 1 ½ kg hakket oksekød, svinekød, kalve- og svinekød eller lammekød, maks. 10 % fedt 3 spsk olie 3 dåser a 400 g flåede, hakkede tomater 4 dåser a 400 g kidneybønner, 1 kg drænet vægt 210 g tomatkoncentrat f.eks. 3 dåser á 70 g 7 dl bouillon evt. 1-2 spsk syltet jalapeno chilipeber 1 tsk mild chili krydderiblanding 2 tsk tørret oregano 45 g mørk chokolade 3 dl rosiner evt. 1 tsk kanel salt og peber 20 portioner 1. Skær løg i tern og riv gulerødderne fint. Svits kødet i olie til det har skiftet farve. Tilsæt løg og gulerødder. 2. Kom flåede tomater, kidneybønner, tomatkoncentrat og bouillon ved. Hak jalapeno, hvis den bruges. Tilsæt de øvrige ingredienser til retten. 3. Kog retten ved middel varme ca. 15 minutter. Smag retten til. Tips Rosiner og chokolade kan udelades. Pynt evt. med lidt frisk krydderurt såsom persille. Grønt 1 grønt. F.eks. en gulerod. Få inspiration til andet grønt i ombytningslisten til grønt på side 45. Ris Til 20 små portioner: 900 g rå naturris, brune eller parboiled ris. Svarer til 115 g (ca. 2 dl) tilberedt ris pr. barn. Til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. Svarer til 150 g (ca. 2½ dl) tilberedt ris pr. barn. 2½ dl chili con carne 1 Grønt Ris 2½ dl chili con carne 1 Grønt Ris 9

19 fødevarestyrelsen Fiskefrikadeller med pastasalat og grønt Fiskefrikadelle 1 ½ kg mørksej, lyssej eller torsk 3 ½ tsk salt 4 æg 1 ½ dl hvedemel 3 dl let-, skummet- eller minimælk peber 150 g forårsløg renset vægt, 6-8 stk 200 g peberfrugter, renset vægt, 2 stk olie til stegning 1. Skær fisken i tern og findel det i en foodprocessor sammen med saltet. 2. Tilsæt æg, hvedemel, mælk og peber og miks det hurtigt. Kom farsen op i en skål. 3. Snit forårsløgene fint og skær peberfrugterne i små tern. Rør det i farsen. 4. Form 40 fiskefrikadeller og steg dem i olie. 20 portioner Tips Kogte bønner evt. frosne bønner, der er tøet op og krydderurter som f.eks. persille, dild eller koriander kan kommes med i foodprocessoren. Fintrevne gulerødder, persillerødder, selleri eller fintsnittet porre kan vendes i farsen. Brug koriander og eventuelt karry i farsen og server f.eks. sød chilisauce til. Kan serveres både varm og kold. Du kan bruge færdige fiskefrikadeller gerne med nøglehulsmærket. Mættende salat 1 mættende salat. Pastasalat er velegnet. Du finder opskriften og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende salater på side Grønt 1 grønt. F.eks. en gulerod. Se ombytningslisten for grønt på side 45. Brød Til de store portioner: 1 brød. F.eks. et minirugbrød. Se opskriften og andre muligheder blandt brødopskrifterne på side fiskefrikadeller 1 mættende salat 1 grønt 2 fiskefrikadeller 1 mættende salat 1 grønt 1 brød 10

20 fødevarestyrelsen Fiskespyd med sataysovs, ris og salat Fiskespyd 40 træspyd 1,6 kg laksefilet uden skind, altså 40 g pr. spyd Marinade Evt. 10 cm frisk ingefær 2 spsk olie 2 dl sojasauce Sataysause 1 dåse a 400 g light kokosmælk 2 dl bouillon 2 spsk citronsaft 400 g usødede ferskner fra dåse, drænet vægt 1 dl grov peanutbutter, 60 g 1 ½ spsk rød karrypasta 4 spsk fishsauce eller sojasauce 20 portioner 1. Læg træspyddene i koldt vand ca. 1 time 2. Riv eller blend 3 spsk ingefær. Bland ingredienserne til marinaden sammen. Skær laksen i ca. 7 cm lange og 1½ cm tykke stykker. 3. Vend fisken i marinaden og stik fisken på spyd. 4. Læg spyddene på bagepapir på en bageplade. Stil pladen i ovnen ved 225 grader ca. 15 minutter. Tjek at de er gennemstegt. 5. Kog kokosmælk, bouillon, citronsaft, ferskner, peanutbutter, karrypasta og fishsauce i en gryde 3-4 minutter. Blend saucen og smag den til. Tips Saucen kan serveres kold eller varm. Kom eventuelt afkølet sauce i små plastikbægre. Drys eventuelt saucen med sesamfrø. Man sparer tid ved at undlade spyddene, men så bliver retten mindre spændende for børnene. Citron kan bruges til pynt og som smagsfremmer. Salat Server gerne hvidkålssalat til. Find opskrift og andre valgmuligheder under salatopskrifterne på side Ris Til 20 små portioner: 900 g rå naturris, brune eller parboiled ris. Svarer til 115 g (ca. 2 dl) tilberedt ris pr. barn. Til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. Svarer til 150 g (ca. 2½ dl) tilberedt ris pr. barn. 2 fiskespyd 1 salat Ris 2 fiskespyd 1 salat Ris 11

21 fødevarestyrelsen Forloren hare med rodfrugter Forloren hare 20 portioner á 90 g til servering 2 ½ dl groft hvedebrødskrumme eller 1 dl rasp 3 ½ dl let-, skummet- eller minimælk 1 ¼ kg hakket svinekød eller halvt svine- og oksekød eller kalve- og svinekød, maks. 10 % fedt 500 g gulerødder og persillerødder, renset vægt 125 g løg, renset vægt, 2 stk 2-3 æg 1 ½ spsk salt peber Desuden 300 g bacon i skiver 6 dl let-, skummet- eller minimælk Skysauce sky fra stegen, tilsæt vand til der er 7 dl væske 1 dl hvedemel 1 dl vand eller bouillon evt. saucekulør evt. lidt balsamicoeddike og ribsgelé til at smage saucen til med Ovnbagte rodfrugter 1. Smuldr brødet i en skål. Hæld mælken over og lad brødet opsuge det. 2. Riv gulerødder og persillerødder og rør det sammen med det opblødte brød og de øvrige ingredienser. 3. Form farsen som en hareryg i et smurt ovnfast fad/bageplade. Læg baconskiverne over. Hæld de 6 dl mælk ved. 4. Stil fadet i ovnen ved 250 grader i 15 minutter. Skru derefter ovnen ned til 180 grader og steg videre ca. 45 minutter. Tjek at centrumstemperaturen er min. 75 grader. 5. Si skyen fra stegen over i en gryde. Tilsæt evt. vand der skal være ca. 7 dl væske. Ryst melet i 1 dl vand og rør det i. 6. Kog saucen igennem ca. 5 minutter under omrøring. Smag gerne saucen til med lidt balsamico og ribsgelé. Giv evt. saucen lidt kulør. 20 små portioner a 180 g eller 15 store a 240 g til servering 2 kg kartofler, renset vægt 2 kg selleri, renset vægt, 3-4 stk 1 kg rødbeder, renset vægt 1 kg gulerødder, renset vægt 8 spsk olie 2 dl citronsaft, hvidvinseddike eller balsamicoeddike 6 spsk sukker, sirup eller flydende honning salt og peber evt. tørret oregano 1. Skrub kartoflerne og de andre grønsager. Skær kartofler og grønsagerne i stave. Hold rødbederne for sig og bag dem for sig. Vend kartoflerne og grønsagerne med olie, citronsaft, sukker, salt og peber. Fordel det på bagepapir på en bageplade. 2. Drys evt. med oregano. Stil fadet i ovnen sammen med hareryggen eller ved 200 grader ca. 1 time. Tips Citronsaft og sukker kan udelades. Rødbederne smitter af, derfor er det bedst at holde dem for sig selv. Forloren hare + 2 spsk sovs Forloren hare + 2 spsk sovs Bagte rodfrugter Bagte rodfrugter 12

22 fødevarestyrelsen Frikadeller med kartoffelsalat og grønt Frikadeller 60 g løg, renset vægt, 1 stk 300 g gulerødder, selleri, persillerødder eller pastinakker 1 kg hakket kalve- og svinekød, svinekød, lammekød eller oksekød, maks. 10 % fedt 2 æg 1 dl hvedemel 4 dl let-, skummet- eller minimælk 2 ½ tsk salt ¼ tsk peber olie til stegning 20 portioner 1. Riv løget og gulerødderne. Rør farsen. 2. Form 40 frikadeller med en spiseske og gennemsteg dem i olie. Tips Frikadellefarsen behøver ikke at hvile, efter den er rørt. Men hvis det passer bedst ind i din arbejdsplan, så stil farsen i køleskabet. Lav græske frikadeller af ovennævnte fars krydret med 5 fed presset hvidløg og evt. 2 tsk kanel samt evt. 2 spsk hakket mynte eller persille. Grønt 1 grønt. F.eks. en gulerod. Se andre muligheder i ombytningslisten for grønt på side 45. Mættende salat 1 mættende salat. Kartoffelsalat er velegnet. Du finder opskrift og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende salater på side Brød Til en stor portion: 1 brød. Minirugbrød er rigtig godt til denne ret. Se opskrift og andre variationsmuligheder i samlingen af brødopskrifter på side frikadeller 2 frikadeller 1 mættende salat 1 grønt 1 mættende salat 1 grønt 1 brød 13

23 fødevarestyrelsen Kalkunbryst med salat og brød Kalkunbryst 20 portioner 1 stegt kød. Kalkunbryst er velegnet. Find opskrift og variationsmuligheder blandt opskrifterne på stege på side 44. Brød 2 brød. F.eks. minirugbrød. Du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af brødopskrifter på side Salat 1 salat. F.eks. gulerodssalat med appelsin og rosiner. Se tillægget med salater på side Frugt Til de store portioner: 1 frugt. Vindruer er velegnet, se ombytningslisten for frugt på side steg 2 brød 1 salat 1 steg 2 brød 1 salat 1 frugt 14

24 fødevarestyrelsen Kokoskarrygryde med kartoffelbåde og grønt Kokoskarrygryde 450 g løg, renset vægt, 5 store stk 275 g æbler, renset vægt, 3 stk 750 g selleri, gulerødder eller persillerødder, renset vægt 400 g peberfrugter eller squash, renset vægt 1 ½ spsk olie 2 ½ spsk karry 7 dl bouillon 1 dåse a 400 g light kokosmælk evt. 6 cm frisk ingefær, 2 spsk evt. 2 fed hvidløg 2-3 spsk limesaft eller citronsaft 2-3 tsk sukker Desuden 2 kg kyllingeinderfilet eller -bryst skåret i tern eller skinkeinderlår eller skinkeschnitzler skåret i tynde strimler 2-3 spsk majsstivelse Lidt koldt vand Salt og peber Grønt 20 portioner 1. Hak løgene. Skær æbler, selleri og peberfrugter i tern. Svits grøntsagerne, undtagen peberfrugterne i olie i en gryde. Svits karryen med hurtigt. 2. Tilsæt bouillon, kokosmælk, 2 spsk revet ingefær, finthakket hvidløg, limesaft og sukker. Kog det sammen i 15 minutter og blend det. 3. Kom kødet og peberfrugttern i saucen. Kødet skal gennemkoges, men får det for længe, bliver det tørt. Kog kylling 10 minutter og svinekød ca. 15 minutter. 4. Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i. Kog saucen igennem og smag til. Tips Karrysaucen kan tilsættes fishsauce og/eller soja, hvis den skal være mere thailandsk. Nakkefilet/nakkekotelet i tern kan bruges i stedet for skinke. Kogetiden er ca. 20 minutter. Selleri og peberfrugt kan erstattes af ca. 1 kg frosne suppeurter. Kokosmælk kan erstattes med 4 dl fløde 9 %. 2 grønt. F.eks. 30 g dampede ærter fra frost og en gulerod. Se andre muligheder i ombytningslisten for grønt på side 45. kartoffelbåde med skræl Beregn 250 g rå dybfrostkartofler til hvert barn. Svarer til ca. 225 g stegt vægt, ca. 20 kartoffelbåde til hver. Dvs. 5 kg til 20 portioner. Bemærk: Hvis det frosne kartoffelprodukt har et fedtindhold på ca. 3 g fedt pr. 100 g skal der ikke tilsættes yderligere fedtstof under stegningen. For hjemmelavede kartoffelbåde med skræl se opskriften på svinekam med kartoffelbåde på side dl kødgryde 2 dl kødgryde Kartoffelbåde Kartoffelbåde 2 Grønt 2 Grønt 1 frugt Frugt Til de store portioner: 1 frugt. F.eks. et æble. Se ombytningslisten for frugt på side

25 fødevarestyrelsen Kyllingebryst med pastasalat og grønt Kyllingebryst 20 portioner 1 stegt kød. Kyllingebryst er velegnet. Se opskrifterne med stege på side 44. Mættende salat 1 mættende salat. Pastasalat er velegnet. Du finder opskriften og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende salater på side Grønt 1 grønt. F.eks. gulerod. Se ombytningslisten for grønt på side 45. Brød Til en stor portion: 1 brød. F.eks. en rugbrøds- klods. Find variationsmuligheder blandt opskrifterne for brød på side steg 1 mættende salat 1 grønt 1 steg 1 mættende salat 1 grønt 1 brød 16

26 fødevarestyrelsen Kyllingelår med couscoussalat og grønt Kyllingelår Marinade 25 g ingefær, renset vægt 100 g løg, renset vægt, 2 stk 2 dl tomatpuré 3 tsk garam masala, blandingskrydderi eller karry 1 dl citronsaft 4 fed hvidløg 1 spsk olie salt og peber Desuden 20 kyllingeunderlår 20 portioner 1. Kom ingefær, løg i kvarte og de øvrige ingredienser til marinaden i en blender eller foodprocessor og miks det sammen. Vend lårene i marinaden og læg dem på bagepapir i en bradepande. Krydr dem med salt og peber. 2. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter. Tjek at kyllingelårene er gennemstegte ved at se, om kødsaften er klar, og at kødet nemt løsnes fra benet. Tips Marinaden kan ændres til 1 ½ dl sojasauce, 4 spsk reven ingefær, salt og peber eller en Barbecuemarinade af 2 dl færdig barbecuesauce og 1 dl appelsinsaft eller juice. Kasser resten af marinaden. Mættende salat 1 mættende salat. Server gerne couscoussalat til. Find opskriften og variationsmuligheder i opskriftssamlingen med mættende salater på side Grønt 1 grønt. Evt. en gulerod. Se muligheder i ombytningslisten for grønt på side kyllingelår 1 mættende salat 1 grønt 2 kyllingelår 1 mættende salat 1 grønt 17

27 fødevarestyrelsen Kyllingespyd med sataysovs, ris og salat Kyllingespyd 40 træspyd 40 kyllingeinderfilet, 1 ½ kg Marinade evt. 10 cm frisk ingefær 3 spsk karry 2 spsk olie 2 dl sojasauce Peanutbuttersauce 1 dåse a 400 g light kokosmælk 2 dl bouillon 2 spsk citronsaft 400 g usødede ferskner fra dåse, drænet vægt 1 dl grov peanutbutter, 1 ½ spsk rød karrypasta 4 spsk fishsauce eller sojasauce 1. Læg træspyddene i koldt vand ca. 1 time 20 portioner 2. Riv eller blend 3 spsk ingefær. Ingredienserne til marinaden blandes sammen. Skær kødet til 40 lange strimler. Vend kødet i marinaden og stik det på spyd. 3. Læg spyddene på bagepapir på en bageplade. Stil pladen i ovnen ved 225 grader ca. 15 minutter. Tjek at de er gennemstegte. 4. Kog ingredienser til saucen i 3-4 minutter. Blend saucen og smag den til. Tips Det er mest praktisk at bruge kyllingeinderfilet til denne opskrift, da den har en passende størrelse, så man sparer tiden til udskæring af kødet. Hvis du i stedet bruger kyllingebryst, skal det skæres ud i 1 ½ cm tykke skiver på langs. Eventuelt citron til pynt og smagsfremmer. Salat 1 salat. Server gerne hvidkålssalat til. Find opskriften og andre valgmuligheder på side Ris Til 20 små portioner: 900 g rå naturris, brune eller parboiled ris. Svarer til 115 g (ca. 2 dl) tilberedt ris pr. barn. Til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. Svarer til 150 g (ca. 2 ½ dl.) tilberedt ris pr. barn. Frugt Til de store portioner: 1 frugt. F.eks. en appelsin. Andre muligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side kyllingespyd 1 salat Ris 1 kyllingespyd 1 salat Ris 1 frugt 18

28 fødevarestyrelsen Kødsovs med pasta og grønt Kødsovs 350 g løg, renset vægt, 4 store 1 kg gulerødder, renset vægt 250 g bladselleri, renset vægt 1 ¼ kg hakket oksekød, svinekød, lammekød, kylling eller kalkun, maks. 10 % fedt 3 spsk olie 4 dåser a 400 g flåede, hakkede tomater 320 g tomatkoncentrat 8 dl bouillon 4 spsk tørret oregano 2 ½ spsk frisk timian eller 2 ½ tsk tørret salt og peber pynt evt. frisk basilikum eller persille 20 portioner Tips Grønsagerne kan erstattes af peberfrugter, courgette/squash, selleri, porrer, pastinakker, persillerødder eller aubergine. Grønsagerne kan skæres i tern, rives på råkostjern, eller findeles i foodprocessor. En frossen grønsagsblanding f.eks. suppeurter kan bruges i stedet for gulerødder og bladselleri. Kødsaucen kan også krydres med presset hvidløg, chili eller laurbærblad. Tilsæt evt. ærter til kødsaucen, når den er kogt. Bemærk, hvis du har kommet friske krydderurter i retten som pynt, kan retten ikke genanvendes. 1. Skær løg, gulerødder og bladselleri i fine tern. Svits kødet til det har skiftet farve i en gryde i fedtstof. Tilsæt løg, gulerødder, bladselleri, flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. Krydr med oregano, timian og lidt salt og peber. 2. Lad kødsaucen koge uden låg i ca. 20 minutter. Smag den til. Grønt 2 grønt hører med til måltidet. Et godt forslag er 1 dl ærter. Se andre muligheder i ombytningslisten til grønt på side 45. Pasta Til 20 små portioner: 1,2 kg rå fuldkornspasta. Svarer til 140 g tilberedt pasta pr. barn. Til 20 store portioner: 1,7 kg rå fuldkornspasta. Svarer til 195 g tilberedt pasta pr. barn. 2 ½ dl kødsovs 2 grønt 140 g pasta 2 ½ dl kødsovs 2 grønt 195 g pasta 19

29 fødevarestyrelsen Lasagne med fisk og grønt Lasagne med fisk 800 g porrer, renset vægt, 6 stk eller brug frosne 3 spsk olie 2 dåser á 400 g flåede, hakkede tomater 500 g gulerødder, renset vægt 4 fed hakket hvidløg 4 dl bouillon 2 tsk tørret oregano salt og peber 36 fuldkornslasagneplader 1 kg laksefilet uden skind Bechamelsauce 2 dl hvedemel 1 ½ l letmælk 60 g smør salt og peber evt. revet muskatnød Desuden 200 g revet mild ost, maks. 30+, 17 % fedt Grønt 20 portioner 1. Skær porrerne i skiver. Svits dem i olien uden de tager farve. Riv gulerødderne. Kom gulerødder, flåede tomater, hvidløg, bouillon og oregano i gryden. Lad det koge ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber. 2. Ryst hvedemelet ud i lidt kold mælk. 3. Bring resten af mælken og smørret i kog i en gryde under omrøring. Tilsæt meljævningen under omrøring. Kog saucen igennem ca. 5 minutter under omrøring. 4. Smag til med salt og peber. 5. Dæk en bradepande med bagepapir. Kom lasagneplader i bunden, herefter grønsagsblanding, bechamelsauce, plader og grønsagssauce. Læg nu al fisken i et 1 ½ cm tykt lag, som dækkes af bechamelsauce, plader og grønsagssauce og til sidst bechamelsauce og reven ost. 6. Bages ved 200 grader i minutter. Tips Lyssej, mørksej, og pangasius kan bruges i stedet for laks. 1 grønt: F.eks. 50 gram broccoli. Se andre forslag i ombytningslisten for grønt på side 45. Frugt Til de små portioner: 1 frugt. F.eks. et æble. Se andre forslag i ombytningslisten for frugt på side 46. Brød Til de store portioner: 1 brød. Gerne gulerodsboller du finder opskriften og variationsmuligheder blandt brødopskrifterne på side Lasagne 1 grønt 1 frugt Lasagne 1 grønt 1 brød 20

30 fødevarestyrelsen Lasagne med kød og grønt Lasagne Kødsauce 250 g løg, renset vægt, eller 3 store 750 g gulerødder, renset vægt 200 g bladselleri, renset vægt 1 kg hakket okse-, svine-, lamme-, kyllinge- eller kalkunkød, maks. 10 % fedt 3 dåser a 400 g flåede, hakkede tomater 240 g tomatkoncentrat 6 dl bouillon 3 spsk tørret oregano 2 spsk frisk timian eller 2 tsk tørret salt og peber Bechamelsauce 2 dl hvedemel 1 ½ l letmælk 60 g smør salt og peber evt. reven muskatnød Desuden 36 fuldkornslasagneplader, 250 g revet mild ost maks. 30+, 17 % fedt 1 tsk tørret oregano 20 portioner 1. Skær løg, gulerødder og bladselleri i fine tern. Svits kødet til det har skiftet farve i en gryde uden fedtstof. Tilsæt løg, gulerødder, bladselleri, flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. Krydr med oregano, timian, salt og peber. 2. Lad kødsaucen koge uden låg i ca. 20 minutter. Smag den til. Krydr den ekstra, da smagen bliver svagere efter bagning. 3. Ryst hvedemelet ud i lidt kold mælk. 4. Bring resten af mælken og smørret i kog i en gryde under omrøring. Tilsæt meljævningen under omrøring. Kog saucen igennem ca. 5 minutter under omrøring. 5. Smag til med salt og peber. 6. Læg kødsauce, bechamelsauce og lasagneplader i tre lag i en bradepande med høj kant, dækket med bagepapir. Slut med bechamelsauce og drys med ost og oregano. Stil bradepanden i ovnen ved 200 grader i minutter. grønt 1 grønt: F.eks. 25 g løse majs. Se andre forslag i ombytningslisten for grønt på side 45. Frugt Til de små portioner: 1 frugt. F.eks. Et æble. Se andre forslag i ombytningslisten for frugt på side 46. Brød Til de store portioner: 1 brød. Gerne et minirugbrød. Du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af brødopskrifter på side Lasagne 1 grønt 1 frugt Lasagne 1 grønt 1 brød 21

31 fødevarestyrelsen Madder med bl.a. leverpaté og æg + salat Madder 10 æg 20 skiver ost, maks. 30+, 17 % fedt, ½ kg 1 ¼ kg leverpaté Leverpaté (20 portioner) 125 g løg, renset vægt, 2 stk 200 g gulerødder, renset vægt 125 g selleri eller persillerødder, renset vægt 2 spsk olie 35 g havregryn, 1 dl 3 ½ dl let-, skummet- eller minimælk 350 g svinelever eller kalvelever 350 g kogt skinke 3 æg ½ tsk stødt allehånde ½ tsk stødt nellike 2 tsk salt peber 20 små ramakinskåle eller små runde aluforme 20 portioner 1. Riv løg, gulerødder og selleri. Svits grønsagerne 3-4 minutter i olie. Kom havregryn og mælk ved. Kog det sammen et par minutter. Lad det afkøle lidt. 2. Skær leveren i mindre stykker. Skær skinken i tern. Blend det jævnt i en blender eller foodprocesser. Kom grønsagsblandingen i og blend det hele sammen. Kom æg og krydderier i og blend kort. 3. Smør 20 små runde ramakinskåle eller aluforme med lidt olie og kom levermassen heri. Bag dem ca. 45 min. ved 180 grader. Tips Det halve æg pr. portion kan erstattes med en skive torskerogn og citron. Osteskiven kan erstattes med torskerogn og 1 tsk. remoulade eller med 25 g marineret sild eller 30 g makrel i tomat. Du kan også bruge færdig leverpostej med maks. 10 % fedt. Leverpatéen kan fryses i to måneder. Det er bedst at fryse den rå leverpatéfars og derefter bage den enten direkte fra fryseren eller efter optøning i køleskab. Salat 1 salat. Rødbedesalaten er velegnet. Du finder andre valgmuligheder blandt salatopskrifterne på side grønt. F.eks. 1 tomat og 6 cm agurk. Find andre muligheder i ombytningsliste for grønt på side 45. Brød Til de små portioner: 1 ½ skive rugbrød. Til de store portioner: 1 ½ skive rugbrød og en bolle, f.eks. gulerodsbolle. Find opskriften på bollerne og andre variationsmuligheder i samlingen af brødopskrifter på side lille portion leverpaté, æg, ost 1 salat 1 grønt 1½ rugbrød leverpaté, æg, ost 1 salat 1 grønt 1½ rugbrød + 1 bolle 22