VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet

Transkript

1 VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet 13. december 2012 Bo Sandroos, adv. 17/12/2012 1

2 Program 1. Velkomst og introduktion VVM offshore Danmark VVM onshore Danmark VVM offshore Grønland Opsummering /12/2012 2

3 Baggrund for seminaret Aktivitetsniveauet i Nordsøen Udbygninger, boringer Kommende 7. udbudsrunde i den danske del af Nordsøen Kommende licenser og aktiviteter Stigende aktivitetsniveau onshore Danmark Boringer efter olie og gas, herunder skifergas Geotermi Stigende interesse for Arktis/Grønland Onshore mine-aktiviteter Offshore olie- og gas efterforskning 17/12/2012 3

4 VVM for olie og gas i Danmark - udgangspunktet På land: lov om planlægning De virksomheder/anlæg på landområdet, der er VVM-pligtige fremgår af bekendtgørelse nr af 15. december 2010 På havområdet: undergrundsloven 28 a: visse projekter må ikke påbegyndes førend, der er udarbejdet VVM-redegørelse De projekter på havområdet, der er VVM-pligtige fremgår af bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni /12/2012 4

5 1. Introduktion til VVM 17/12/2012 5

6 VVM generelt En VVM-redegørelse vurderer de miljømæssige konsekvenser et givent projekt (eller anlæg) måtte have VVM-undersøgelser skal udføres og betales af den virksomhed der påtænker et projekt Det er myndighedernes ansvar at kontrollere, at undersøgelserne er tilstrækkelige, og at projektet på den baggrund er forsvarligt 17/12/2012 6

7 Formål integration af hensyn Engineering Teknologi Ejerskab Juridiske forhold Økonomi Finansiering Politiske forhold Miljømæssige forhold Sociale faktorer 17/12/2012 7

8 Styrende principper for VVM Integration af hensyn Evaluering af interaktion: projekt-miljø med identifikation af potentielle skadevirkninger, inden disse opstår Forebyggende tiltag Vurdering af alternativer Sikre at væsentlige faktorer inddrages i planlægningen Overvågningsprogrammer Virkning på miljøet Forebyggende tiltag Dokumentation af VVM-processen Sikring af gennemsigtighed og offentlighedens input 17/12/2012 8

9 VVM-processen løber i 5 faser Undersøgelsesprogram (ToR) Studier og feltundersøgelser Konsekvensvurdering og styringsplan Offentliggørelse, høring, endeligt rapportudkast Godkendelse og implementering 17/12/2012 9

10 Scoping baggrund og indhold Scoping er fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold Scoping sikrer fokus på de væsentligste forhold af særlig betydning for relationen projekt-miljø Princippet anerkender, at det er ikke muligt eller hensigtsmæssigt at inddrage alle potentielle relationer mellem enhver del af et projekt og enhver bestanddel af det omgivende miljø Koncensus omkring væsentligste faktorer, set ud fra flere perspektiver Lokale beboere Beslutningstagere Grundejere Virksomheder Miljø- og interessegrupper 17/12/

11 Scoping - værdierne Valued Ecosystem Component (VEC) Områder, der er værdsat ud fra flere normer Naturlig skønhed, æstetiske proportioner (parker, landskaber) Videnskabelig værdi, historisk (arkæologi) Sjældne eller truede dyrearter og deres leveområder Kritiske habitater Fiskeri- og jagtressourcer Indfødte folks kultur, livskvalitet og livsstil 17/12/

12 Metoder til identifikation af virkninger på miljøet 1. Tjeklister Evt. med angivelse af kvantitativ, forventet virkning 2. Kort Over projektet sammenholdt med eksisterende naturværdier Fleksibilitet i design af projektet Tidsforskudt sammenligning og vurdering 3. Matricer Luft Jord Vand. Efterforskning Udbygning Produktion. 17/12/

13 Metoder til identifikation af virkninger på miljøet, fortsat 4. Netværksmodeller Sammenhæng, f.eks. mellem projekt, skade på habitat og økonomiske tab 5. Computermodeller Yderligere muligheder, herunder estimeringer, simulationer F.eks. klimatologiske og hydrologiske modeller kombineres med information om procesdesign til udvikling af dispersionsmodeller for vurdering af udstrækning og koncentration af emissioner 6. Konsultationer Høringer 17/12/

14 Evaluering af potentielle effekter Størrelse Skala Varighed Retning Minimal Site-specifik Kort Negativ Mindre Moderat Lokal Regional National Medium Længere Positiv Stor International 17/12/

15 Forebyggelse - muligheder Planlægning (fleksibilitet i projektets design) Schedulering (timing af aktiviteter, vejrvindue) Teknologi (kontrolsystemer, filtre, affaldsbehandling) Reetablering (genskabelse af landskab, fjernelse af stoffer) Ledelse og styring (af personalet, transportruter) Driftsmæssige foranstaltninger (transport, udgravning, alternativer) 17/12/

16 Generelt om reguleringen Visse virkomheder/projekter/anlæg: VVM VVM-redegørelse som grundlag for myndighedsbeslutning Andre virkomheder/projekter/anlæg: VVM-screening Myndighed vurderer om behov for VVM-redegørelse (ja/nej) 17/12/

17 Oversigt over danske krav offshore og onshore Offshore VVM-pligt UGL 28a + bekg : - Indvinding af olie/gas (>500 tons/500k m3) - Rørledninger (>800mm+40km) - Ændringer hvis over tæskelværdier - [ ] VVMscreening (hvor kan være til skade for miljøet) UGL 28a + bekg bilag 1: - Rørledninger ikke omfattet af stk. 1 - Dybdeboringer (>250m?) - Indvinding ikke omfattet af stk. 1 - Ændringer ikke omfattet af stk. 1 - Demontering Onshore Planloven 73 + bekg bilag 1 (VVM-pligt) - Udvinding af olie og gas - Rørledninger(som offshore) - Ændringer hvis over tærskelværdier - Frakturering Planloven 73 + bekg bilag 2 - Dybdeboringer - Overfladeanlæg til olie/gas - [ ] 17/12/

18 2. VVM offshore Danmark 17/12/

19 Udgangspunktet for Energistyrelsen Ansøgning til Energistyrelsen om godkendelse af en indvindingsplan for olie- og gasfelter efter undergrundsloven og om etablering af rørledninger efter kontinentalsokkelloven skal ledsages af en vurdering af aktiviteternes virkning på miljøet (VVM) og en redegørelse for, hvorledes disse er søgt nedbragt gennem blandt andet anvendelse af BAT (Best Available Technique). 17/12/

20 VVM offshore Danmark Miljømæssige krav på offshoreanlæg er fastsat gennem regler dels efter undergrundsloven og kontinentalsokkelloven og dels efter havmiljøloven Tilsynet med miljøet varetages af Miljøstyrelsen Undergrundslovens 28 a-c regulerer VVM-proceduren i forbindelse med projekter på havområdet 28 a indeholder implementeringen af blandt andet EU-regler om vurdering af projekters indvirkning på miljøet. 28 b indeholder særlige regler for naturbeskyttelsesområder og habitater. Bestemmelsens omhandler ligeledes alene projekter på havområdet. 28 c vedrører administrationen af VVM-reglerne, og der er med hjemmel i denne bestemmelse udstedt en bekendtgørelse, der fastslår hvilke projekter på havområdet, der som hovedregel skal underkastes en VVM-vurdering. Den seneste bekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni /12/

21 28 a Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 28 a indsattes ved lov nr. 310 af 17. maj 1995, der bl.a. implementerede VVM-direktivet (85/337/EØF) fsva. projekter på havområdet, der er omfattet af undergrundsloven Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF og direktiv 2003/35/EF 17/12/

22 Direktivet EU-Kommissionens vurdering i 2009 Der er konstateret to væsentlige fordele...miljøhensyn tages i betragtning så tidligt som muligt i beslutningsprocessen. VVM ved at inddrage offentligheden sikrer større gennemsigtighed i miljørelevant beslutningstagning og følgelig offentlighedens accept. fordelene ved at foretage en VVM opvejer omkostningerne ved udarbejdelsen af en vurdering. 17/12/

23 VVM vs. SMV (Strategisk Miljø Vurdering) Direktiv 2001/42/EF (strategisk miljøvurdering SMV) anvendes på visse offentlige planer og programmer på et overordnet plan, medens VVM-direktivet anvendes senere på visse offentlige og private projekter. Væsentlige forskelle målsætningerne for SMV: bæredygtig udvikling, medens sigtet med VVM udelukkende er miljøbeskyttelse SMV kræver en vurdering af rimelige alternativer og har en udtrykkelig bestemmelse om anvendelse af oplysninger fra andre kilder SMV omfatter krav om overvågning og kvalitetskontrol. Grænserne mellem definitionen af en plan, et program eller et projekt ikke altid tydelig 17/12/

24 SMV forud for 7. udbudsrunde (2013) Energistyrelsen planlægger nye udbud i området vest for 6 15 Ø med henblik på efterforskning og produktion af olie og gas, samt en separat udbudsrunde for mulig udnyttelse af tilladelser til injektion af CO2 Planen omfatter forskellige aktiviteter, herunder efterforskningsaktiviteter (primært geologiske undersøgelser), produktionsaktiviteter og injektion af CO2 Planen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK. Nr. 936 af 2009/09/24) Formålet med miljøvurderingen er at identificere, beskrive og vurdere de sandsynlige væsentlige påvirkninger af planen på miljøet 17/12/

25 Implementeringen i Danmark offshore olie og gas 28 a fortsat Stk. 1: VVM-procedure Der skal foreligge en VVM-redegørelse, inden Energistyrelsen kan give tilladelse til eller godkendelse af større projekter efter undergrundslovens 10, 17, 23 d, 23 k, 23 u og 28 og kontinentalsokkellovens 4 samt 2 i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen De nærmere regler herom findes i bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter offshore om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger mv. Ved projekter forstås bl.a. udførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder og andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden 17/12/

26 28 a fortsat Stk. 2: Oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen eller vurderingen Proportionalitetskrav Stk. 3: Kriterier Hovedregel: tilladelse kan kun gives, såfremt det vurderes, at projektet ikke skader områdets integritet (bevaringsmålsætninger) Undtagelse: væsentlige samfundsinteresser gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes en alternativ løsning, jf. dog stk. 4 Offshoreaktiviteter om efterforskning og udvinding af olie og naturgas foregår der, hvor der er eller formodes at være olie- og gasforekomster, hvorfor muligheden for alternative placeringer vil være meget begrænset 17/12/

27 28 a fortsat Stk. 4: Prioriterede naturtyper og arter Betingelser for tilladelse skærpet Det er dog ikke udelukket, at der kan tillades offshoreaktiviteter i disse områder Stk. 5: Krav om høring af Kommissionen Ikke et krav om godkendelse fra Kommissionen Stk. 6: Regler om kompensationsforanstaltninger 17/12/

28 28 b Foranstaltninger mod skade på levesteder og naturbeskyttelsesområder Myndighederne skal træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder iht. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 548 af 6. juni 2007 Denne lov havde til formål at implementere artikel 6, stk. 2-4 i direktivet i en række sektorlovgivninger for projekter på havet omfattet af disse love 17/12/

29 28 c Administrationen af VVMregler Stk. 1: Nærmere regler fastsættes af Klima-, Energi- og Bygningsministeren Med hjemmel i denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter offshore om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, mv. De projekter, der kræver en VVM redegørelse er oplistet i bekendtgørelsens 4 Stk. 2: Indhentelse af udtalelse fra miljøministeren 17/12/

30 Nærmere om bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 offshore olie og gas Bekendtgørelse om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore 17/12/

31 Hovedreglen i bekendtgørelsens 3 3. Tilladelser og godkendelser efter 10, stk. 2 og 3, 17, stk. 1, 23 d, stk. 2 og 4, 23 k, stk. 1, 23 u, stk. 1, og 28 i undergrundsloven, 4 i kontinentalsokkelloven og 2 i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen til de projekter, der er nævnt i 4, kan kun meddeles på baggrund af en miljøkonsekvensvurdering (VVM-redegørelse). Stk. 2: VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere et projekts direkte og indirekte miljøpåvirkninger på følgende faktorer: 1) Mennesker, fauna og flora. 2) Jordbund, havbund, vand, luft, klima og landskab. 3) Materielle goder og kulturarv. 4) Samspillet mellem faktorerne i nr /12/

32 4 Projekter, der kræver VVM Stk. 1: Der skal (altid) foreligge en VVM-redegørelse, inden der kan gives tilladelse til eller godkendelse af følgende typer af projekter, jf. 3, stk. 1: 1) Indvinding af mere end 500 tons råolie pr. dag eller mere end m3 naturgas pr. dag i kommercielt øjemed. 2) Etablering af rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km a) til transport af gas, olie eller kemikalier [..] 5) Enhver ændring eller udvidelse af projekter nævnt i nr. 1-4, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de tærskelværdier, der er fastsat. 17/12/

33 4 Projekter, der kan kræve VVM Stk. 2: Der skal endvidere foreligge en VVM-redegørelse, inden der gives tilladelse til eller godkendelse af følgende typer af projekter, jf. 3, stk. 1, når de kan forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet: 1) Anlæg af olie- og gasledninger, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 2, litra a. 2) Anlæg af rørledninger til transport af CO2-strømme med henblik på geologisk lagring, når projektet ikke er omfattet af stk. 1, nr. 2, litra b. 3) Dybdeboringer, herunder boringer vedrørende efterforskning og indvinding af kulbrinter og geotermiske boringer. Boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed er dog ikke omfattet. 4) Indvinding af olie og gas, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1. 5) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. 6) Ændringer eller udvidelser af projekter, som er omfattet af stk. 1 og stk. 2, nr. 1-5, og som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet, dog kun ændringer og udvidelser, som ikke er omfattet af stk. 1. 7) Demontering af anlæg omfattet af stk. 1 og stk. 2, nr. 1-5, når demonteringen kan være til skade for miljøet. 17/12/

34 4, fortsat Stk. 3. Energistyrelsen afgør på grundlag af de kriterier, der er nævnt i bilag 1, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse i forbindelse med ansøgning om tilladelse til og godkendelse af de projekter, der er nævnt i stk. 2 (såkaldt screening). Såfremt der ikke skal udarbejdes VVM-redegørelse, offentliggøres afgørelsen herom. Offentliggørelsen skal ske på Energistyrelsens hjemmeside, Stk. 4. Ansøgeren skal fremsende fornødne oplysninger om projektet vedrørende de forhold, der er nævnt i bilag 1, til brug for afgørelsen efter stk /12/

35 Energistyrelsens kriterier for vurdering om VVM-pligt bilag 1 1) Projekters karakteristika Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til a) projektets dimensioner, b) kumulation med andre projekter, c) anvendelse af naturressourcer, d) affaldsproduktion, e) forurening og gener samt f) risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier. 2) Projekters placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, under hensyntagen til navnlig a) nuværende arealanvendelse, b) naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenerationskapacitet i området og c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: i) Vådområder. ii) Kystområder. iii) Reservater og naturparker. iv) Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, herunder Natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder). v) Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet. vi) Tætbefolkede områder. vii) Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt. 3) Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning De potentielle væsentlige virkninger af projekter skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2, og navnlig under hensyn til a) påvirkningens omfang (geografisk område og antallet af personer, der berøres), b)påvirkningens grænseoverskridende karakter, c)påvirkningsgrad og -kompleksitet, d) påvirkningens sandsynlighed og e) påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. 17/12/

36 Praksis På kulbrinteområdet har der i forholdet mellem rettighedshaver og myndighederne udviklet sig den praksis, at der udarbejdes relativt omfattende VVM-redegørelser, der har til formål at dække en række større, forventede udbygninger af felter og boringer af brønde Eksempler: Hejre VVM 2011 (DONG) Mærsk VVM 2011 Syd Arne VVM 2006 (HESS) Mærsk VVM 2005 (+ tillæg vedr. Halfdan fase 4) 17/12/

37 Godkendte feltudbygninger m.v. de seneste 5 år Offentliggørelser i 2011 Videreudbygning af Tyra feltet (dec) Udbygning af Hejre feltet Videreudbygning af Gorm feltet Videreudbygning af Dan feltet Videreudbygning af Halfdan og Tyra felterne Midlertidig tilladelse til at producere Siri feltet direkte til tankskib Offentliggørelser i 2010 Videreudbygning af Syd Arne feltet Tilladelse til delstrækning af Trym-Harald rørledningen på dansk kontinentalsokkel Tilladelse til delstrækning af Nord Stream rørledningsprojekt Tilladelse til rørledning i Nordsøen mellem Halfdan A og Dan FG Offentliggørelser i 2008 Videreudbygning af Valdemar feltet Videreudbygning Tyra Sydøst feltet Videreudbygning af Halfdan feltet Videreudbygning af Nini Øst feltet Offentliggørelser i 2009 Videreudbygning af Valdemar feltet Offentliggørelser i 2007 Videreudbygning af Tyra feltet og udbygning Videreudbygning af Halfdan feltet af Adda feltet Videreudbygning af Tyra Sydøst Videreudbygning af Syd Arne feltet Videreudbygning af Kraka, Harald og Tyra Videreudbygning af Halfdan Nordøst feltet Sydøst 17/12/

38 Case nr. 1 (af tre) Halfdan fase 4 (2007) Feltudbygning med boring af 8 brønde ny platform Halfdan BD Ændring af 2 satellitplatformes status fra ubemandet til bemandet Halfdan BD foto fra ISC 17/12/

39 Halfdan fase 4 (2007) Scoping Punkter i tillægget dækket af VVM 2005 (tillæggets side 3-4) Total vandproduktion Vandproduktion fra Halfdan området Restolieindhold i udledningen fra Halfdan Tidsrammen for VVM 2005 Introduktion af et nyt udledningspunkt i Halfdan området samt forbrug og udledning af kemikalier Antal brønde boret totalt i aktivitetsområdet samt forbrug og udledning af kemikalier Fuel gas forbrug og flaring samt udledning af CO 2 Udledning af VOC, No x, CH 4 og SO 2 Valg af behandlingsudstyr til rensning af produceret vand Valg af drivturbine Konfiguration af gasturbine driverenheder Injicering af produceret vand i andre reservoirer Andre punkter rejst af Energistyrelsen Naturbeskyttelse 17/12/

40 Case nr. 2 (af tre) Mærsk VVM processen Mærsk Olie og Gas AS har forelagt Energistyrelsen en ny VVMredegørelse, Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter, august 2010 VVM-redegørelsen omfatter den samlede mulige påvirkning på miljøet fra den forventede fremtidige olie- og gasaktivitet i perioden inden for de koncessionsområder i Nordsøen beliggende vest for 6 15 østlig længde, hvor Mærsk Olie og Gas A/S er operatør Miljøvurderingen omfatter boring af 150 yderligere brønde, de tilhørende ændringer og udbygninger af anlæg samt driften af de samlede produktionsanlæg og produktion fra de eksisterende brønde 17/12/

41 Mærsk VVM 2011, fortsat VVM-redegørelsen var fremlagt for offentligheden fra den 1. september til den 27. oktober 2010 og sendt til de norske, tyske, hollandske og engelske myndigheder Der blev modtaget bemærkninger i høringssvar fra Danmarks Fiskeriforening, Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen), Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet samt de norske myndigheder Bemærkningerne i høringssvarene: kumulative effekter, udledninger til havet, oliespildsberedskab, eventuel udledning af naturligt forekommende radioaktive isotoper, påvirkning af vilkårene for fiskeriet samt støjpåvirkning af havpattedyr. Mærsk Olie og Gas A/S har derefter kommenteret på de indkomne høringssvar og har på den baggrund foretaget ændringer og uddybninger af VVM-redegørelsen 17/12/

42 Mærsk VVM 2011, fortsat. Mærsk fremsendte den 5. juli 2011 revideret udgave af VVMredegørelsen til Energistyrelsens endelige godkendelse. Der er indgået en rammeaftale mellem Naturstyrelsen og Mærsk om et måle- og moniteringsprogram af havpattedyrs aktiviteter i området sammenholdt med støjpåvirkningen. Programmet skal gennemføres og afrapporteres senest 30. juni På ovenstående baggrund anså Energistyrelsen hermed VVMredegørelsen for færdigbehandlet. VVM-redegørelsen blev herefter lagt til grund for Energistyrelsens godkendelser af yderligere olie- og gasaktiviteter. 17/12/

43 Case nr. 3: Spurv-1 Afgørelse om VVM-pligt for udførelse af efterforskningsboringen Spurv-1 i Nordsøen oktober 2012 Energistyrelsen har modtaget en ansøgning fra Wintershall Nordzee BV om godkendelse af efterforskningsboringen Spurv-1, som planlægges udført 280 km vest for Esbjerg i Nordsøen. Energistyrelsen har gennemført en screening af projektets miljømæssige påvirkninger i henhold til bestemmelserne herom i 4, stk. 3, og kriterierne i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore. Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVMpligtigt, da den planlagte efterforskningsaktivitet ikke vil få væsentlig indvirkning på natur og miljø. Afgørelsen er truffet på baggrund af dokumentet EIA screening of exploration drilling at Spurv-1, October 2012, som er udarbejdet af Cowi på vegne af Wintershall Nordzee BV. 17/12/

44 Anden, relevant miljølovgivning for offshore Havmiljøloven (udledninger) Offshoresikkerhedsloven (beredskab) Kvoteloven (CO 2 ) NEC-direktivet (NO X, SO 2, NH 3, nmvoc mv.) Natura-2000 direktiverne (arter/naturtyper) Espoo-konventionen (grænseoverskridende VVM) OSPAR-konventionen (beskyttelse af marine miljø i NØ-atl.) Miljøledelse, biodiversitet, boremudder, stoffer/produktioner, produceret vand Havstrategidirektivet/havstrategiloven (basisanalyser og mål) Offshorehandlingsplan (miljøbeskyttelse ved olie og gas) Handlingsplan for energieffektivitet (aftale ENS-operatører) 17/12/

45 Klagebehandling Der kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser, hvor Energitilsynet, Energistyrelsen og kommunerne har truffet afgørelse Energiklagenævnets sagsbehandling er underlagt reglerne i forvaltningsloven Energiklagenævnets afgørelser er endelige Mulighed for domstolsprøvelse 17/12/

46 I hvilke tilfælde kan en klage tillægges opsættende virkning? Kriterier (ikke udtømmende) Om det efter en foreløbig vurdering er overvejende sandsynligt, at Energistyrelsens tilladelse er meddelt uden iagttagelse af reglerne for miljøvurdering Sket sagsbehandling, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningens krav? Opsættende virkning skal contribute to saving lives and help to maintain sustainable life quality and condition of environment Om en udnyttelse af tilladelsen vil indebære negative virkninger for miljøet, som ikke eller kun vanskeligt vil kunne genoprettes Vægt på operatørens interesse i, at tilladelse kan udnyttes uden forsinkelse 17/12/

47 Eksempel: Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. oktober 2009 om tilladelse til delstrækning på dansk havområde af Nord Stream naturgasrørledningerne anmodning om opsættende virkning Klager påstår specielt som begrundelse for opsættende virkning, at myndighederne ikke har haft tilstrækkelig tid til at forholde sig til Nord Stream AG s dokumentation. Energistyrelsen anfører, at de danske myndigheder siden begyndelsen af 2006 løbende har haft indsigt i og stillet krav til Nord Stream AG's dokumentation. Energistyrelsen finder ikke, at klager på noget punkt har påvist konkret, at der er sket en sagsbehandling, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningens krav, men klager har alene fremsat udokumenterede påstande. 17/12/

48 Energistyrelsens synspunkter Energistyrelsen henviser til, at det fremgår af Energistyrelsens notat af 18. december 2009, at de danske myndigheder har fundet Nord Stream AG's ansøgningsmateriale tilstrækkeligt både i omfang og kvalitet. Dette indebærer, at myndighederne har fundet, at der er tilstrækkelig videnskabelig sikkerhed til at kunne bedømme risikoen, som måtte udgå fra nedlægning og drift af Nord Stream rørledningerne på dansk havområde. Det er Energistyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at opsættende virkning vil contribute to saving lives and help to maintain sustainable life quality and condition of environment. Det er Energistyrelsens opfattelse, at der ikke er noget rimeligt grundlag for at give klagen opsættende virkning. 17/12/

49 Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Energiklagenævnet skal træffe afgørelse om, hvorvidt klagen skal tillægges opsættende virkning. Udgangspunktet er, at en tilladelse kan udnyttes, og kun hvis Energiklagenævnet træffer bestemmelse herom tillægges klagen opsættende virkning, jf. 6 a, stk. 6, i lov om kontinentalsoklen. Overvejende sandsynligt, at Energistyrelsens tilladelse er meddelt uden iagttagelse af reglerne for miljøvurdering i lov om kontinentalsokkelen og i Espoo-konventionen? 17/12/

50 Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen, fortsat Endvidere skal der lægges vægt på, om en udnyttelse af tilladelsen vil indebære negative virkninger for miljøet, som ikke eller kun vanskeligt vil kunne genoprettes, og der skal lægges vægt på Nord Stream AG's interesse i, at tilladelse kan udnyttes uden forsinkelse. Efter en foreløbig vurdering finder Energiklagenævnet ikke, at det kan anses for overvejende sandsynligt, at tilladelsen er meddelt i strid med reglerne for miljøvurdering. En afvejning af den mulige risiko for uoprettelige skadevirkninger på miljøet over for Nord Stream AG's interesse i, at projektet ikke forsinkes, kan ikke føre til et andet resultat. 17/12/

51 3. VVM onshore Danmark 17/12/

52 Lovgivning på området Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), udstedt i medfør af lov om planlægning Bekendtgørelsens 2, stk. 1: Etablering, udvidelse eller ændring af anlæg kræver anmeldelse til kommunalbestyrelsen 3, stk. 1: VVM-pligt ( bilag 1) 3, stk. 2: Kan være VVM-pligtige ( screening ) ( bilag 2) Bekendtgørelsens bilag 1 og 2 Definerer hvilke typer af anlæg, der kræver VVM 17/12/

53 Bekendtgørelse nr Ved nyanlæg og væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, som er opført på bilag 1, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget (VVM-pligt). Stk. 2. Ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg, som er opført på bilag 2, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (VVMpligt). Kommunalbestyrelsen skal ved vurdering af, hvorvidt der er VVM-pligt, tage hensyn til kriterierne i bilag 3. 17/12/

54 Bilag 1 - VVM Nr. 14 kommerciel indvinding af olie eller naturgas Nr. 16 rørledninger Nr lagring og transport af CO2 Nr. 39 anlæg med direkte henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skifergas Indsat 1. juli 2012 i medfør af bekendtgørelse nr. 744 af 28. juni /12/

55 Bilag 2 VVM-screening Nr. 2 Udvindingsindustrien Nr. c) dybdeboringer, herunder geotermiske boringer Nr. d) overfladeanlæg til udvinding af bl.a. råolie og naturgas Nr. 3 Energiindustrien Industrianlæg og lagring Nr. 11 Infrastrukturanlæg Nr. i) anlæg af olie- og gasledninger 17/12/

56 VVM-screening For disse virksomheder og anlæg gælder, at myndighederne, inden anlægget må påbegyndes, skal tage stilling til, om det konkrete anlæg må antages at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet Hvis myndighederne vurderer, at anlægget må antages at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet, er anlægget VVM-pligtigt, og der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse, før anlægget kan påbegyndes Hvis myndighederne vurderer, at anlægget ikke må antages at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet, offentliggør myndighederne en meddelelse herom 17/12/

57 VVM-screening fortsat Anlægstyper, der skal screenes, er bl.a. mange af de samme typer, som altid er VVM-pligtige, men hvor virksomheden ikke er så stor, at der er ubetinget VVM-pligt Mange anlægstyper på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og 2 er samtidig omfattet af anden lovgivning såsom miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vandforsyningsloven og skovloven, hvilket kan bidrage til fortolkningen af, hvad der skal forstås ved en af anlægstyperne i VVM-bekendtgørelsen 17/12/

58 Bilag 3 screenings-kriterier 1. Anlæggets karakteristika 2. Anlæggets placering 3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Svarer til kriterierne for projekter offshore Underkriterier for alle tre faktorer 17/12/

59 VVM-redegørelsen 7. Den i 3, stk. 1 og 2, nævnte VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: 1) Mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer. Disse svarer ligeledes til faktorerne for projekter offshore Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 4. Stk. 3. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. 17/12/

60 Oplysninger i redegørelsen (bilag 7) 1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: 1.1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold, 1.2. En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold, 1.3. Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. 2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. 17/12/

61 Oplysninger i redegørelsen, fortsat 3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: 4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, 4.2. Luftforurening, 4.3. Støjbelastning, 4.4. Anvendelsen af naturlige råstoffer, 4.5. Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald, 4.6. Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. 5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. 6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. 7. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. 17/12/

62 Klageregler Planlovens kapitel 14 - Naturklagenævnet Der kan klages over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser af VVM-sagerne, planlovens 58, stk.1, nr. 4 og 5. Eksempler: afgørelsen af om et anlæg er screeningspligtigt (bilag 2, punkt 14), om et anlæg er VVM-pligtigt (screeningen) grundlaget for screeningsafgørelsen samt afgørelser der træffes under tilvejebringelsen af kommuneplanretningslinjer for anlægget herunder procedureregler indholdskrav til VVM-redegørelsen VVM-tilladelser vil kunne påklages til fuld prøvelse Det vil sige, at der kan klages over VVM-tilladelsen med tilhørende vilkår, planlovens 58, stk. 1, nr. 3 17/12/

63 Vejledninger Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, udgav i 2009 en Vejledning om VVM i planloven til brug for myndigheder, bygherrer og den berørte offentlighed Som bilag til vejledningen findes et skema til brug for screeningen og et skema til brug for afgrænsning af vejledningens indhold 17/12/

64 4. VVM offshore Grønland 17/12/

65 Historisk oversigt 1999: Ny oliestrategi; flere kommercielle seismiske undersøgelser 1998: Ny tilladelse offshore; Nuussuaq-tilladelsen opgives; forvaltningen af Grønlands råstoffer flyttes fra danske til grønlandske myndigheder; mere seismik; omstrukturering af Nuanoil 1997: Nunaoil og Statoil indsamler seismiske data; yderligere aktivitet på Nuussuaq; DHI'er ud for Disko 1996: Efterforskningsboring på Nuussuaq; Statoil m.fl. får tilladelse i Fylla-området 1995: Nye seismiske undersøgelser og en stratigrafisk boring; udstedelse af en efterforskningstilladelse til lands i Vestgrønland 1994: Tegn på olie eller gas i Fylla-området - GGU indsamler seismiske data til lands : Udbudsrunder og åben-dør-strategi : Fornyet olieefterforskning i Vestgrønland : GGU indsamler ny seismik til havs og foretager geologiske undersøgelser på land : KANUMAS-projektet (stort regionalt seismisk kortlægnings-program) : Jameson Land, Østgrønland (efterforskningstilladelse) : NAD-projektet, havområder ud for Østgrønland (aeromagnetiske og seismiske undersøgelser) : Indledende efterforskning i Vestgrønland 17/12/

66 Seneste og kommende udbudsrunder 15. oktober 2013: Deadline for ansøgning til efterforsknings- og udnyttelsestilladelser ved den ordinære udbudsrunde i Nordøstgrønland for olieselskaber eller grupper af olieselskaber. 15. august 2013: Prækvalifikationen som operatør bliver afgjort. 1. juli 2013: Deadline for indsendelse af ansøgninger til prækvalifikation for olieselskaber, som ønsker at blive godkendt som operatør for tilladelser, der bliver udbudt ved den ordinære udbudsrunde i Nordøstgrønland. 15. december 2012: Deadline for ansøgning til efterforsknings- og udnyttelsestilladelser ved prærunden i Nordøstgrønland for olieselskaber eller grupper af olieselskaber : Udbudsrunde i Nordøstgrønland: for-runde og efterfølgende almindelig udbudsrunde : 7 nye licenser til efterforskning i Baffin Bugten, hvilket bringer det samlede antal tilladelser op på : Cairn Energy PLC og NUNAOIL A/S blev meddelt 4 efterforskningsog udnyttelsestilladelser i Åben Dør-området ud for Sydvestgrønland : 7 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Disko-Nuussuaq regionen til nogle af verdens største olieselskaber : Det canadiske olieefterforskningsselskab EnCana fik tildelt to efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i havet vest for Nuuk. 17/12/

67 Offshore Magazine, /12/

68 Lovgivning på området Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven). Inatsisartutloven svarer i det store hele til undergrundsloven i Danmark. Loven trådte i kraft den 1. januar 2010 og markerede dermed Grønlands hjemtagelse af området i henhold til loven om selvstyre. Ny råstoflov er på vej og træder i kraft den 1. januar /12/

69 Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 1: en hensigtsmæssig udnyttelse af mineralske råstoffer og anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter samt regulering af forhold af betydning for råstofaktiviteter og undergrundsaktiviteter. Stk. 2: at aktiviteter omfattet af loven udføres forsvarligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed samt hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med, under tilsvarende forhold, anerkendt god international praksis. 17/12/

70 Ejendomsret og anvendelsesområde 2. Grønlands Selvstyre har ejendomsretten til at råde over og udnytte mineralske råstoffer i undergrunden i Grønland. 9. Inatsisartutloven gælder på landterritoriet og på søterritoriet ved Grønland samt i kontinentalsokkelområdet og den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. 10. Inatsisartutloven finder anvendelse på: 1) Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer samt andre dermed forbundne aktiviteter. 2) Forundersøgelse og udnyttelse af energi fra vand, vind og undergrund til aktiviteter omfattet af inatsisartutloven samt andre dermed forbundne aktiviteter. 3) Anvendelse af undergrunden til lagring og formål vedrørende råstofaktiviteter samt andre dermed forbundne aktiviteter. 4) Videnskabelige, praktiske og andre undersøgelser af betydning for aktiviteterne nævnt i nr /12/

71 Efterforskning og udnyttelse 16. Naalakkersuisut kan for et nærmere afgrænset område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning og udnyttelse. Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes vilkår om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser rettighedshaveren skal opfylde. 17/12/

72 Særlige regler om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter 19. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en udnyttelsesplan for virksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene dertil, være godkendt af Naalakkersuisut. Når ændrede forhold gør det påkrævet, skal rettighedshaveren snarest muligt fremsende en ændret plan til godkendelse hos Naalakkersuisut. 22. For kulbrinter meddeles tilladelse efter 16 til efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år eller, hvis særlige omstændigheder foreligger, for en periode på indtil 16 år. En tilladelse kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 3 år ad gangen. 17/12/

73 Kapitel 15 - Miljøvurdering (VVM) 73: Følgende aktiviteter kræver VVM: 1) Udnyttelse af kulbrinter. 2) Udnyttelse af mineraler, bortset fra småskala udnyttelse af mineraler efter kapitel 8 og indsamling og brydning af mineraler uden tilladelse efter kapitel 11. 3) Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter. 4) Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til aktiviteter omfattet af denne inatsisartutlov. 5) Etablering eller placering og anvendelse af større anlæg, der anvendes ved aktiviteter omfattet af denne inatsisartutlov, herunder faste offshoreanlæg, mobile offshoreanlæg, indkvarteringsskibe, mineanlæg, undergrundsanlæg, tilknyttede energianlæg og tilknyttede rørledningsanlæg. 6) Indstilling af en aktivitet eller driften af et anlæg med videre nævnt i nr. 1-5 eller demontering (bortfjernelse) eller nedlukning af et anlæg med videre nævnt i nr /12/

74 VVM-screening Stk. 2. Hvis en aktivitet, der er omfattet af denne inatsisartutlov og ikke af stk. 1, må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, kan tilladelse til og godkendelse af aktiviteten kun meddeles, når en miljøvurdering er foretaget og en VVMredegørelse er godkendt af Naalakkersuisut. Stk. 3. Naalakkersuisut afgør, om der i tilfældene nævnt i stk. 2 skal foretages en vurdering af virkningerne på miljøet og udarbejdes en VVM-redegørelse. Naalakkersuisut fastsætter nærmere bestemmelser om kriterierne, der anvendes ved afgørelsen. 17/12/

75 Ændringen af Råstofloven pr. 1. januar 2013 De væsentligste ændringer er følgende: 1. Med den nye lov fastsættes en ny overordnet organisering af råstofmyndigheden, der vil omfatte Naalakkersuisut og to underordnede fagmyndigheder: a) Råstofstyrelsen, der er myndighed for alle forhold på råstofområdet bortset fra miljøforhold (svarer til det nuværende Råstofdirektorat med enkelte ændringer), og b) Miljøstyrelsen for Råstofområdet, der er myndighed for miljøforhold på råstofområdet. Denne ændring skyldes et ønsket om at adskille den daglige myndighedsbehandling af miljøforhold fra den daglige behandling af råstofforhold. One-stop shop -princippet fastholdes dog. 1. Der vil være udvidet adgang til at klage over tilladelser til at efterforske og udvinde. 17/12/

76 Regulering af VVM Grønland har ikke nationale standarder/retningslinjer for gennemførelse af VVM-redegørelser, hvorfor lovgrundlaget er ved at blive udmøntet i form af en bekendtgørelse. Departementet for Indenrigsanliggender, Miljø & Natur forventedes i 2012 at fastsætte standarder for udførelse af miljøvurderinger. Bekendtgørelsen ses endnu ikke færdiggjort. Miljøvurderingen skal dog i hovedtræk svare til den danske VVM redegørelse. I forbindelse med alle olie- og gasaktiviteter stilles der internationalt anerkendte myndighedskrav, herunder regler vedrørende gennemførelse af VVM undersøgelser, modeltilladelser, særlige regelsæt rettet mod de aktiviteter som gennemføres i forskellige faser af olieaktiviteter, f.eks. regulering af seismik indsamling. Råstofdirektoratet udgav i januar 2011 Råstofdirektoratets retningslinjer for udarbejdelse af vurdering af virkning på miljøet (VVM) redegørelse for kulbrinte efterforsknings- og udnyttelsesaktiviteter, offshore Grønland udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser Grønlands Naturinstitut og Råstofdirektoratet. 17/12/

77 Godkendelse Alle konkrete aktiviteter skal godkendes af myndighederne inden de indledes. Godkendelsesgrundlaget er arbejdsprogrammer for bl.a. seismiske undersøgelser, boringer, udbygninger, produktion m.m. Ud over en generel beskrivelse af det samlede arbejde og hvordan det tænkes udført, indeholder disse en miljøvurdering af aktiviteterne, sikkerhedsplaner, miljøbeskyttelsesplaner, beredskabsplaner og alarmeringsplaner, f.eks. for hvordan man vil forholde sig over for store isfjelde på vej imod boreskibet/platformen. Ved meget store arbejder, f.eks. opbygningen af et oliefelt, skal virkningerne på samfundet også vurderes. 17/12/

78 Beredskab Operatørens oliespildsberedskabsplaner skal som minimum omfatte: beskrivelser af organisation, bemanding, alarmerings- og varslingsprocedurer, bekæmpelsesstrategier og placering af udstyr, etablering af kommunikation, angivelse af hvordan eventuelle større oliespild vil blive inddæmmet og oprenset, procedurer for bortskaffelse af opsamlet olie, overvågning af spildets udbredelse, kystbeskyttelse og kystoprensning. Der skal desuden i samarbejde med myndighederne udvikles en langsigtet moniteringsplan til at overvåge oliekoncentrationer og effekter i miljøet i tilfælde af et oliespild. I forlængelse af rettighedshaverens beredskabsansvar har det offentlige ligeledes etableret et myndighedsberedskab, som træder sammen, såfremt der skulle ske et uheld. Myndighedsberedskabet består af politiet, Grønlands Kommando, Søfartsstyrelsen, Rigsombudsmandinstitutionen, det generelle beredskab i Grønlands Hjemmestyre samt RD. 17/12/

79 Formodet hjemmel - Kapitel 13 i Råstofloven Almindelige regler om miljøbeskyttelse 53, stk. 1: lokaliseringsprincip, der indebærer, at en forurenende virksomhed skal placeres i omgivelser, der er robuste over for forurening, og at følsomme områder i videst muligt omfang skal friholdes for forureningsmæssige påvirkninger. Stk. 2. Den, der vil påbegynde, påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne, og tilrettelægge virksomhedens etablering, indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. 52. Ved valg, etablering og indretning af virksomhedens anlæg med videre, herunder maskiner, udstyr og eventuelle indkvarterings-faciliteter, og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af efterforsknings-, udnyttelses-, anvendelses- eller arbejdsprocesser, råvarer, stoffer og materialer til brug i forbindelse med driften samt procedurer for beredskab og forureningsbekæmpelse, skal det sikres, at forurening, emissioner, affaldsfrembringelse og ressourceanvendelse begrænses bedst muligt. 17/12/

80 Bemærkninger til lovforslaget, 53 Til stk. 2 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en forurenende virksomhed skal træffe de nødvendige forureningsbegrænsende foranstaltninger og tilrettelægge driften på en sådan måde, at forureningen begrænses mest muligt. Bestemmelsen slår fast, at princippet både gælder i forhold til den akutte forurening, ressourceanvendelsen og affaldsfrembringelsen. 17/12/

81 Oversigt over udvalgte krav til boringer 1. Præ-licens SMV Udarbejdes af de grønlandske myndigheder (BMP) Kan suppleres med efterfølgende rapporter (rettighedshaverne) 2. Forundersøgelser (seismik) - EIA (VVM) VVM. Råstofloven kapitel 15. BMP Guidelines. NERI rapport 785 Konsultationsproces 3. Udførelse af seismik Råstofloven 84. BMP godkendelse efter 86. Geofysisk arbejde: Efterforskning boring (præ-planlægning) EIA: Tilladelsen. Råstofloven kap. 15. BMP Guidelines. Arctic Oil and Gas Guidelines. OSPAR Guidelines SIA: Råstofloven kap. 16. Parallelt med EIA men separat dokument Is-studier. Site surveys 5. Godkendelse af rig. Boregodkendelse EIA og SIA fornødne forud for aktivitet 6. Test. Afslutning. Analyse af brønddata 17/12/

82 5. Opsummering 17/12/

83 VVM - opsummering Principperne for VVM grundlæggende de samme Offshore Danmark Undergrundsloven og bekendtgørelse Energistyrelsens praksis Onshore Danmark Planloven og bekendtgørelse Kommunernes praksis begrænset erfaring/basis Offshore Grønland SEA EIA - SIA Særligt behov for beredskab 17/12/

84 Sandroos Kronprinsessegade 46E 1306 København K sandroos@sandroos.dk 17/12/