Effekten af teambuilding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af teambuilding"

Transkript

1 Effekten af teambuilding - Hvordan opnås den optimale brug af teambuilding hos virksomheder, der arbejder i teams? The effect of team building How do companies organized in teams reach the optimal use of team building? Kandidatafhandling - Må offentliggøres i anonymiseret form Udarbejdet af: Jakob Brolin Gade Studium og fagområde: Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Cand.Soc Erhvervsøkonomi og Samfundsfag Organisation Vejleder: Christian Preuthun Pedersen Dato: 31. maj af 92

2 Jakob Brolin Gade Afhandlingens omfang: Samlet antal anslag inklusiv tegnsætning og mellemrum svarende til 93 normalsider 2 af 92

3 1 Summary Today the Danish companies spend a large amount of money on training and educating their employees. Some of the money is spend on team building interventions. Therefore it is essential that the money spend on these interventions create the highest rate of success in transferring learning from the activities to the company. That is why I have decided to in ed in teams reach the optimal use of team building? To help me navigate in the great variety of theory, I have created a model. The model is based on a meta- analysis from 2009 about effectiveness of team building. The model also includes the theory of action learning because of its focus on relevant issues in the team building activities. My model explains how the success of team building relies on support from the participants as well as the management. The model includes four kinds of team building interventions: problem solving, role clarification, goal setting and interpersonal relations and the model enforced each one of them by adding supportive theory. The output in the model consists of enhanced performance, process, cognitive and affective outcomes as well as team spirit which also includes the former four. The investigation methods used in the thesis are primary qualitative research methods in case studies. Three cases have been selected. First I seek to gather a practical angle of my model by talking to a representative of the supplier of teambuilding interventions named Carsten Brandt who also happens to be the chairman of the board of the teambuilding and leadership development association in Denmark. This case enforced my model and knowledge further. To help me investigate how companies organized in teams reach the optimal use of team building, two more cases have been selected. Firstly a consulting engineering company and secondly a department of a Danish production company. The consulting engineering company see teambuilding as an ongoing phenomenon which is present every day and thereby keep the culture healthy. However, I have found two episodes which could be considered team building according to my definition. The evaluation of their projects and the visit from a sales consultant and the benefit of these are illustrated in my model. My analysis of the consulting engineering company raises the question of the impact from the culture of the organization. My investigation is based at a team level which unfortunately does not allow me to dig further into that debate. My research reveals, among others, the need of: decent planning, a search for the relevant issues before the interventions, the support of both the participants and the management in the content of trust, knowledge, clear goals and positive expectations. All four teambuilding interventions can be and are in use in the production company and are also facilitated by Carsten Brandt. The order of the interventions does not bring a clear picture. Notice must be made as regards ranking to the use of the interpersonal relations intervention. When a new team is being built up, the production company would end with the interpersonal relations intervention while Carsten Brandt considers the relations as an important factor in the beginning. The critical reflections created by the facilitator helps to transfer learning from the interventions to the everyday life in the company. Keeping these advices in mind, companies organized in teams should be able to reach the optimal use of team building. 3 af 92

4 Indhold 1 Summary Indledning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Afgrænsning Begrebsdefinition Team Teambuilding Teamniveau Organisatorisk fit Afhandlingens struktur og læsevejledning Del 1 - Rammerne Del 2 - Teorien Del 3 Metode og Empiri Del 4 - Analysen Del 5 - Konklusionen Del 6 Det praktiske fundament Videnskabsteori Videnskabsteoretiske hovedretninger Kritiske realister Brugen af kritisk realisme Kritisk realismes indvirkning på afhandlingen Forforståelse Barndom Ungdom Idrætshøjskolen i Sønderborg LEGO Afhandlingens teorivalg Teori Konteksten Selvorganisering Hvad er et team? af 92

5 5.1 Nyt eller eksisterende team? Hvilken slags team? Hvilken størrelse? Hvilken kultur/hvilket land? Teambuilding Definitionen af teambuilding Teambuildings relation til handlingslæring Læring og refleksioner Handlingslæring i afhandlingen Facilitatorens rolle Endelig definition af teambuilding Valg af diagnosemodel? Afhandlingens model Input: Mennesker Team størrelse Motivation Konflikt Støtte fra organisationen Viden: Forventning Belønningssystem Design komponenter Rolleafklaring Relationer mellem teammedlemmerne Joharis Vindue Målsætning Management by Objectives Problemløsning Lærende organisationer Sammenhæng mellem lærende organisationer og problemløsning Handlingslæring Output af 92

6 10.1 Teamspirit (E) Beskrivelse af effektivitet og et velfungerende team Handlingslærings forventede output Model for optimal teambuilding Beskrivelse af cases Carsten Brandt Beskrivelse af Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning (BFTL) Beskrivelse af Carsten Brandt PersonaleUdvikling (CBPU) Beskrivelse af case: Ingeniørvirksomheden Beskrivelse af case Produktionsvirksomheden Metode Metode indledning Diskussion af model Casestudie som undersøgelsesdesign Generalisering ved hjælp af casestudier Det eksplorative dybdeinterview Tematisering Design Interviewtypen Antal interviewpersoner Interview Tid og sted Min rolle under interviewene Transskribering og analyse Display Verificering Rapportering Sekundært data Analyse af interview med Carsten Brandt Ny viden Opdeling af teambuildingsbranchen Kontrolleret stress Kvalitet i teambuilding af 92

7 14.2 Brug af model på case Input Design Handlingslæring Rolleafklaring Problemløsning Relationer mellem personerne Målsætning Output (A): Præstation (B): Proces (C): De kognitive (D):De følelsesmæssige (E): Teamspirit Delkonklusion Analyse af Ingeniørvirksomheden Opfattelsen af team- begrebet hos Ingeniørvirksomheden Bliver der arbejdet i teams hos Ingeniørvirksomheden? Opfattelsen af teambuilding Regionschef A Projektchef A Afdelingsleder A Sammenfatning Diskussion af perspektiver på teambuilding Teambuilding hos Ingeniørvirksomheden Evaluering af projekter Opstart af projekter Tidsperspektivet på teambuilding hvor ofte? Salgskonsulent Opsummering Her vil Ingeniørvirksomheden ikke benytte teambuilding Konfliktløsning af 92

8 Lav arbejdsmoral Teambuilding som event Rolleafklaring Kommunikation Relation til model Diskussion af Ingeniørvirksomhedens brug af teambuilding i forhold til min model Projektevaluering Interventionen med salgskonsulenten Opsamling på de to interventioner: Diskussion: Analyse af case: Produktionsvirksomheden Opfattelsen af begrebet team Begrebet teambuilding Teambuilding i praksis Analyse af brugen af teambuilding hos HPP ud fra min model Input Støtte fra organisationen Design Handlingslæring under teambuilding Rolleafklaring Problemløsning Relationer mellem personerne Målsætning Output Oversigt over læring fra Produktionsvirksomheden Team: Teambuilding: Mennesker: Støtte fra organisationen: Handlingslæring Interventionerne Output Diskussion af analysens resultater af 92

9 17 Diskussion af analyser Diskussion af lærings på tværs af cases Input Støtte fra organisation Forankring af læring Konklusion Hvad er et team? Hvad er teambuilding? Hvordan opnås den bedste effekt ved teambuilding? Hvordan håndteres teambuildingen i en praktisk kontekst? Hvilke opmærksomhedspunkter opstår der, når læringen fra teambuilding skal indlejres bedst muligt i organisationen? Læring fra interviews Læring fra interview med Carsten Brandt Læring fra interviews hos Ingeniørvirksomheden Læring fra interviews hos Produktionsvirksomheden Afslutning Litteraturliste Bøger og artikler Hjemmesider Avisartikler af 92

10 Del 1 - Rammerne 2 Indledning 85 % af de danske virksomheder efteruddanner deres medarbejdere (Nyt fra Danmarks Statistik, 2007). Hver gang en medarbejder bliver opkvalificeret, tager det tid fra de daglige arbejdsopgaver i den tid, hvor uddannelsen forløber, ligesom selve efteruddannelsen koster virksomheden penge. Derfor er det yderst essentielt, at virksomheden opnår den ønskede effekt af medarbejdernes efteruddannelse. Udfordringen for de danske virksomheder går i højere og højre grad på at gøre deres virksomheder så tilpasningsparate som muligt. Tidligere former for organisationer med lang linjeledelse, faste, nedskrevne procedurer og regler kan ikke hamle op med nytidens krav om blandt andet videndeling. Derfor ser man flere og flere virksomheder, som eksperimenterer med brugen af teams i deres organisationer. Denne form for organisering kræver nye kompetencer hos medarbejderne. Både når de skal arbejde i et team for første gang og for at sikre, at teamet bliver ved med at arbejde optimalt. Det er her, at teambuilding kommer ind i billedet (Mikkelsen, 1999). Teambuilding er ikke et nyt koncept. blev fokus på medarbejdernes uddannelse øget, og heraf opstod også de første eksempler på teambuilding i Danmark ifølge professor ved CBS, Henrik Holt Larsen. Han fortsætter med at nævne, at store virksomheder som Danfoss i gennem tiden har haft titusinder af deres medarbejdere på deres interne kurser (Krusell, 2011). Og med god grund. Macy & Izumi (1993) har undersøgt 131 studier af organisatorisk forandring og fandt, at interventionen med den største effekt på de finansielle mål var teamudviklings interventioner. Dog er det ikke alle virksomheder, som har opnået den ønskede effekt med deres teambuildingskurser. - udbyderne over en bred kam stadig ikke fundet opskriften på det nyttige kursus, hvor deltagerne vender tilbage på arbejdspladsen med det optimale udbytte. Det mener Morten Novrup Henriksen, HR konsulent og organisationspsykolog ved Syddansk Universitet (SDU). (Krusell, 2011, 4). Teambuilding er som sagt ikke et nyt koncept. Porras og Berg skrev i 1978, at teambuilding er en af de mest benyttede organisatoriske udviklingsinterventioner, og andre artikler beskriver fænomenet helt tilbage i, at man ikke er sikker på, hvordan effekten af teambuilding påvirker medarbejdernes og dermed teamets effektivitet (Salas m.fl., 1999; Klein m. fl. 2009; Krusell, 2011). Flere har på det seneste rejst kritik af overførslen af læring fra teambuilding til arbejdspladsen (Hansen, 2010, Krusell, 2011). Jeg tror ikke, at virksomheder i fremtiden har råd til at sende deres medarbejdere på kurser, som ikke bidrager med den ønskede effekt, ligesom det er spild af både medarbejdernes og teamets tid og energi. Jeg tror, at fremtidens virksomheder bliver dem, som formår at udnytte deres medarbejders kompetencer og tidsforbrug på den mest optimale måde og formår at have en arbejdsstyrke, som er veluddannet, fleksibel og i stand til at arbejde målrettet mod virksomhedens mål. Derfor mener jeg, at dette gøres i 10 af 92

11 velfungerende teams, og det er lige præcis virksomheder, der har opdaget dette, som bliver fremtidens vindervirksomheder. Dermed rejser spørgsmålet sig: Hvordan opnås den optimale brug af teambuilding? 2.1 Problemformulering På baggrund af det ovenstående vil jeg undersøge følgende forskningsspørgsmål: Hvordan opnås den optimale brug af teambuilding i virksomheder der arbejder i teams? Undersøgelsesspørgsmål Dette søges operationaliseret via følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad er et team? 2. Hvad er teambuilding? 3. Hvordan opnås den bedste effekt ved teambuilding? 4. Hvordan håndteres teambuildingen i en praktisk kontekst? 5. Hvilke opmærksomhedspunkter opstår der, når læringen fra teambuilding skal indlejres bedst muligt i organisationen? Dermed bliver formålet med afhandlingen at undersøge de effekter, teambuilding har på teamet i organisationen. 2.2 Afgrænsning Ved ethvert arbejde med mennesker findes der et nærmest uendeligt antal processer og vinkler, der kan undersøges. Af hensyn til denne afhandlings længde og den tidsmæssige begrænsning har jeg fundet det nødvendigt at indsnævre opgavens fokus. Som det fremgår af nedenstående model består et team af individer, og samtidig fungerer teamet efter rammer givet af organisationen. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på dette. Da emnet er teambuilding, er det derfor naturligt at indsnævre fokusset i denne afhandling til teamniveauet. Afgrænsningen er således foretaget, så fokusset ligger på teamniveauet. Denne afgrænsning betyder, at fokus på det individuelle og organisatoriske plan kun vil medtages i opgaven i de sammenhænge, hvor det vil bidrage kvalitativt til besvarelse af problemformuleringen. 11 af 92

12 Det organisatoriske og det individuelle niveau er ikke udeladt på grund af manglende relevans, da de i høj grad påvirker teamniveauet, men for at kunne arbejde så skarpt som muligt på at afdække teambuildingens effekt på teamet, er det væsentligt at fokusere på netop teamniveauet. Valget af teamniveauet er vigtigt, da teamniveauet forklarer og sætter fokus på dynamikker og sammenhænge mellem mennesker i teamet. Ligeledes kan der sættes fokus på effekten af læringen og benyttelsen af den mest optimale metode til optimering af virksomhedens processer. 2.3 Begrebsdefinition Dette afsnit vil blive brugt til at redegøre for afhandlingens vigtigste begreber. Problemformuleringen indeholder begreber, som er bærende elementer for resten af afhandlingen. Derfor er de vigtige at forstå og fastslå allerede på nuværende tidspunkt. Det drejer sig om begreberne: team, teambuilding, teamniveau og organisatorisk fit. Begreberne vil kort blive forklaret her og forklaret uddybende i teoriafsnittet Team Jeg benytter følgende definition af et team: entary skills who are committed to a common purpose, performance goals, and approach for which they hold Teambuilding Denne afhandlings definition af teambuilding bygger på en artikel fra Klein m.fl. omhandlende teambuildings effektivitet. Her konkluderer forskerne, at der inden for teambuilding findes fire forskellige modeller. Selvom modellerne ofte kombineres, kan de deles op i følgende: målsætning (Goalsetting), relationer mellem personerne (Interpersonal relations), rolleafklaring (Role clarification) og problemløsning (Problem solving) (Klein m.fl., 2009). Det er altså de forskellige aktiviteter eller interventioner, som teambuilding kan deles op i. Fælles for dem alle, er at de hører ind under min definition af teambuilding, som lyder således: Teambuilding er en mængde af formelle interventioner på teamniveau. Disse interventioner fokuserer på at forbedre sociale relationer og tydeliggøre roller samt løse opgaver og problemer mellem teamets medlemmer, som påvirker måden, hvorpå teamet fungerer. Teambuilding indebærer øvelser der bygger på problemstilling fra dagligdagen, og som reflekteres kritisk. Teambuilding virker ved at skabe fælles forståelse for problemstillingen, løsningen, resultatet og den videre handling. Modsat Klein m.fl. har jeg valgt at undlade, at teambuilding kan bestå af uformelle interventioner. Dette er også nærmere beskrevet i teoriafsnittet. I litteraturen bliver der også brugt begreber som teamudvikling, teamtræning og teamwork. Jeg ser teamwork som arbejdet i teams, mens teambuilding kan siges at være refleksionen over og udviklingen af det daglige arbejde samt relationerne mellem teammedlemmerne. Winston (2011) kommer ind på emnet teamwork og henviser til Mathieu and Rapp (2009): teamwork is a set of actions and behaviours that (Winston, 2011, 1). Lafond m. fl. (2011) skriver endvidere, at teamwork er et sæt af tanker, handlinger og følelser fra hvert teammedlem, som er gensidigt afhængige samt nødvendigt for at kunne fungere som et team. 12 af 92

13 Dermed kan man lidt forenklet sige, at teamwork er selve arbejdet, mens teambuilding er udviklingen af arbejdsprocessen. Teamudvikling består af teambuilding og teamtræning (Klein m.fl., 2009). Teamtræning er specifikke kompetencer (skills), som trænes formelt og systematisk i en arbejdsmæssig kontekst som eksempelvis brugen af regneark. Teambuilding er i modsætning her til ikke fokuseret mod specifikke kompetencer og foregår ikke nødvendigvis i den arbejdsmæssige kontekst Teamniveau For at definere team (2009, 93). Modellen tilhører systemteorien og er en åben systemmodel. Den beskriver, hvordan en organisation samlet set kan anskues ud fra de enkelte delkomponenter. Modellen skelner overordnet imellem organisationsniveauet, gruppeniveauet og individniveauet. Da jeg ønsker at arbejde med teams kan gruppeniveauet i mange tilfælde karakteriseres som teamniveauet. Dette vil ske i situationer, hvor virksomhedens medarbejdere arbejder sammen som et team. Gruppeniveauet er således bredere end teamniveauet, da det indbefatter både grupper og teams, mens teamniveauet kun indbefatter teams. Jeg har en forventning om, at de fleste virksomheder i dag allerede er organiseret i teams (Jordansen & Petersen, 2008), derfor har jeg valgt at kalde dette niveau for teamniveau. Om der er tale om en gruppe eller et team vil selvfølgelig være afhængig af den enkelte situation, og hvis et team viser sig at være en gruppe, vil dette blive diskuteret. Teamniveauet ligger således som en underdel af organisationen, samtidig med at de enkelte teams indeholder personer fra individniveauet. For at opnå den bedst mulige fokusering på min problemformulering, bliver det dermed naturligt, at teamniveauet bliver det valgte i denne afhandling (Mikkelsen, 1999; Cummings & Worley, 2009) Organisatorisk fit Det organisatoriske fit beskriver sammenhængen og overensstemmelsen mellem to eller flere komponenter i de overordnede modeller. Jo større sammenhæng jo bedre organisatorisk fit. Det organisatoriske fit er også flere steder i litteraturen kendt som allignment. Som illustration kan nævnes sammenhængen mellem gruppenormer, målklarhed og gruppens sammensætning, der alle er designkomponenter på gruppeniveauet i Cumming & Worles (2009, 93) systemer i organisationer 2.4 Afhandlingens struktur og læsevejledning For at gøre læsningen så gnidningsløs som muligt vil jeg i denne del af afhandlingen præsentere et overblik over afhandlingens struktur. Afslutningsvis vil jeg præsentere en kort læsevejledning i slutningen af afsnittet Del 1 - Rammerne Afhandlingen består først af del 1, der forklarer afhandlingens relevans og overordnet opsummerer de teoretiske landvindinger, som forskerne er kommet frem til på nuværende tidspunkt. Desuden belyses den del af forskningsfeltet, som ikke står lysende klart, og som afhandlingen derfor vil undersøge ved hjælp af 13 af 92

14 problemformuleringen. Dernæst præsenteres en række undersøgelsesspørgsmål, og afhandlingen fokuseres gennem en afgrænsning. Forståelsen af nøglebegreberne forklares, en læsevejledning præsenteres, videnskabsteorien gennemgås og der afsluttes med en kort forklaring af teorivalget Del 2 - Teorien Anden del af afhandlingen indeholder en præsentation og en diskussion af den relevante teori til besvarelse af problemformuleringen og de fem undersøgelsesspørgsmål. Denne diskussion vil munde ud i en model til undersøgelse af optimal teambuilding, som benyttes i afhandlingens analysedel, del Del 3 Metode og Empiri Tredje del omhandler metode og empiri. Her vil jeg redegøre for mit valg af forskningsdesign samt særlige fokuspunkter i forbindelse med min dataindsamling. Der vil ligeledes blive forklaret og argumenteret for styrken og eksempelvis den eksterne validitet i undersøgelsen. Dernæst vil empirien blive præsenteret, og den vil sammen med modellen fra del 2 danne grundlag for analysen i del Del 4 - Analysen Her vil empirien blive analyseret. Afhandlingens del fire søger at finde svar på problemformuleringen opstillet i del 1 ved hjælp af den teoretiske model fra del 2 og via metoden og empirien opstillet og præsenteret i del 3. Denne afhandlings del 4 leder derefter naturligt hen til konklusionen i del Del 5 - Konklusionen De indledende spørgsmål stillet i problemformuleringen og i undersøgelsesspørgsmålene præsenteret i afhandlingens del 1, vil blive besvaret i konklusionen i del 5. Konklusionen afrunder således teorien fra del 2, metode og empiri fra del 3 samt analysen i del Del 6 Det praktiske fundament Det praktiske fundament i opgaven består af litteraturliste og en bilagsliste. For at gøre det lettere for læseren vil jeg nedenfor illustrere, hvorledes jeg bruger betegnelserne i afhandlingen. Del = en af de seks overordnede dele af afhandlingen fx Del 1 Rammerne Kapitel = et af de 20 kapitler i afhandlingen som er opdelt efter teorier og emner fx kapitel 2 Indledning Afsnit = et af de afsnit i afhandlingen som udgør temaer i emner og teorier 14 af 92

15 fx Afsnit 2.1 problemformulering Underafsnit = et af de underafsnit i afhandlingen som viser fokusskifte i temaerne fx Underafsnit Undersøgelsesspørgsmål 3 Videnskabsteori med praksis og samfundsudviklingen i det hele taget. Videnskabsteori er også læren om, hvad viden er, og hvornår denne viden er videnskabelig. Den beskæftiger sig også med vores (undersøgerens) opfattelse af data og vores videnskabssyn, der bevidst eller som oftest ubevidst bestemmer alle de underliggende 006: 16). Den videnskabsteoretiske position hjælper således som guide i valget af metoder, teorier samt forståelser af den viden, der fremkommer. Det er derfor af flere grunde væsentligt at angive hvilken videnskabsteoretisk position, som afhandlingen er inspireret af. 3.1 Videnskabsteoretiske hovedretninger Der findes tre videnskabsteoretiske hovedretninger, som har haft væsentlig betydning inden for samfundsvidenskaben. Den empirisk- analytiske retning, fortolkningsvidenskaben og den kritiske teori. Den empirisk- analytiske eller positivismen, som den også er blevet kaldt, mener at sociale fænomener kan studeres med eksperimenter ligesom fysiske ting. De mener, at de derved kan afdække objektive universelle årsagssammenhænge på matematisk vis. Overfor denne retning findes fortolkningsvidenskaben, der hævder, at sociale fænomener må forstås ud fra den subjektive side. Altså ud fra følelser, hensigter og virkelighedsbilleder hos bevidst handlende aktører. Metoden er ikke eksperimenter, men sproglig dialog, indlevelse og fortolkning. Mellem disse to ligger kritisk teori, som kan ses som en slags kombination af de to positioner. Kritisk teori forudsætter ligesom positivismen, at der findes lovmæssigheder i samfundet, men ser dem som historisk betinget i sammenhæng med magtstrukturer, der kan tænkes ændret og overvundet, hvis folk bliver bevidste om dem. Dermed bliver det vigtigt for den kritiske teori at forholde sig kritisk til det, der bliver analyseret (Andersen m.fl., 2005, 23-24). I forlængelse heraf ligger de kritiske realister, som ikke må forveksles med kritisk teori, men som dog også kan siges at lægge sig videnskabsteoretisk mellem den empirisk- analytiske tradition og fortolkningsvidenskaben. Nærmere bestemt ligger de kritiske realister sig mellem postmodernismen og positivismen i en blanding mellem at kritisere dem og samtidig udgøre et helhedsorienteret alternativ. For positivismens vedkommende drejer kritikken sig særligt om de empiriske eksperimenter. (Buch- Hansen & Nielsen, 2005, 21) 3.2 Kritiske realister De kritiske realister adskiller sig væsentligt fra de tre ovennævnte retninger i deres syn på verden, altså det værende (ontologi). 15 af 92

16 Ontologisk adskiller de kritiske realister fra andre realister ved tesen om, at virkeligheden indeholder tre domæner. De t empiriske, som er vores erfaringer og observationer og dernæst det faktiske, som består af fænomener og begivenheder, som finder sted, uanset om de bliver erfaret eller ej. Derpå følger det tredje domæne, som kaldes det virkelige domæne. Her er tale om det ikke direkte observerbare, og her kan strukturer og mekanismer understøtte og forårsage begivenheder og fænomener inden for det faktiske domæne under visse omstændigheder (Ibid., 24). Disse tre domæner er afbilledet i nedenstående model. Figur 1. Kausalitetsforståelser. Fra Buch- Hansen & Nielsen, 2005, side 27. Inspireret af Sayer (2000). Det er ikke muligt at reducere de tre domæner til hinanden. Strukturer og mekanismer i det virkelige domæne er forskellige fra de begivenheder og fænomener, som de frembringer i det faktiske domæne. Disse begivenheder er også virkelige, men forskellige fra de oplevelser, hvorigennem de bliver erkendt (Ibid., 24). Der findes hos de kritiske realister således et dybt og ikke direkte observerbart domæne, som eksisterer uden os, og dermed bliver de realister. Fænomener, begivenheder og observationer udgør kun en del af det værende, og derfor kan observationer ikke være kriteriet for eksistens (Ibid., 24). Præcis derfor flyttes fokus til strukturer eller mekanismer, der understøtter eller forårsager disse manifeste fænomener. Det er disse strukturer og mekanismer, som er de kritiske realisters primære studieobjekter (Ibid., 25 og 31). kausale potentialer og tilbøjeligheder modtageligheden over for dem. Den måde hvorpå strukturerede objekter virker på, kaldes for mekanismer. De aktiverede mekanismer kan udløse, blokere eller modificere hinandens konsekvenser og forholdet mellem mekanismerne og deres konsekvenser er kontingent. Hermed menes, at et udfald er en mulighed, men aldrig bestemt på forhånd. Dermed kommer kausalitetsforståelsen til at adskille sig væsenligt fra den positivistiske. Samtidig er den horisontale årsagsforklaringsmodel, hvor x fører til y erstattet med en vertikal kausalitetsforståelse. Her forklares begivenheder i underliggende mekanismer. Der er således tale om et multikausalt verdensbillede (Ibid., 25-26). 16 af 92

17 åbne systemer, dvs. systemer, hvor empiriske regelmæssigheder ikke (eller således kun forstås som tendenser, som virker på det virkelige domæne, uanset om de bliver erfaret eller aktualiseret (Ibid., 26). Det virkelige domæne er altså et åbent system og sammenholdt med, at strukturer og mekanismer kun kan erfares indirekte via deres evne til at kunne forudsige begivenheder, bliver det umuligt at forudsige fremtiden præcist. Begivenhederne har en tendens til at forekomme, men pga. at de underliggende strukturer og mekanismer er kontingent, så kan man ikke være sikker på, at de gør det. Da det bliver umuligt at forudsige, må de kritiske realister begrænse sig til at forklare eksisterende begivenheder og fænomener (Ibid., 31). Hos de kritiske realister er virkeligheden således niveauinddelt, hvor de højere niveauer forudsætter lavere niveauer. Den sociale virkelighed befinder sig øverst i hierarkiet, og handlinger hos mennesker bliver påvirket af mekanismer i underliggende niveauer. Den sociale virkelighed består grundlæggende af aktører og strukturer. Hos de kritiske realister fastholdes dualismen mellem aktør og struktur, men fokusset ligger i stedet på samspillet mellem dem over tid (Ibid., 29 og 49-50). ontologiske realister i den forstand, at de står fast på, at virkeligheden eksisterer uden vores eventuelle viden om den. De er epistemologiske relativister i den forstand, at de fuldt ud s 34) Hos de kritiske realister fastholdes dualismen mellem aktør og struktur, men fokusset ligger i stedet på samspillet mellem dem over tid. Analytisk kan samspillet mellem aktør og struktur niveauerne forstås som en endeløs række cykler af strukturelle betingelser, social interaktion og strukturel udvikling. En aktør konfronteres aldrig med en enkelt struktur, men altid af et netværk af indbyrdes forbundne strukturer. Disse eksisterer forud for menneskelige aktiviteter som altid medvirker til at genskabe eller omdanne disse strukturer. Mennesket har således frihed til at forme deres egen skæbne, men friheden er i forskellig grad betinget og begrænset af strukturer og positioner (Ibid., 49-53). Metodisk bevæger de kritiske realister sig fra fænomener og begivenheder på det empiriske eller faktiske niveau hen mod de strukturer og mekanismer, som skaber dem på det virkelige niveau. Retroduktion(abduktion) bliver ofte brugt som metode. Her søges at komme fra en konklusion til et bestemt præmis via kreativitet og forestillingsevne. (Ibid., 60-61). Det handler således om at identificere mulige årsagssammenhænge, der efter alt at dømme eksisterer, for at et bestemt fænomen kan finde sted. karakteren af de objekter, vi studerer, der bestemmer hvilken viden vi har mulighed for at opnå om dem, og derfor også hvordan metode kontekstafhængig. 3.3 Brugen af kritisk realisme Jeg vælger i denne afhandling at tilslutte mig de kritiske realister, da netop denne videnskabsteoretiske position stemmer bedst overens med denne afhandlings formål og problemformulering. Jeg vil således 17 af 92

18 gennem hele afhandlingen forholde mig kritisk til de teorier, jeg møder, og de udsagn og opfattelser, som jeg kommer i nærheden af. Dette indebærer en klar og afgrænset fremstilling af de begreber, der benyttes i afhandlingen. Endvidere er målet for denne afhandling at finde forklaringer på hvilke elementer inden for teambuilding, som har tendens til at virke bedst. Der er således ikke tale om at finde årsager og virkninger, da kritisk realisme bygger på en vertikal kausalitetsforståelse eller multikausalitet, som gør, at begivenheder og fænomener på det faktiske domæne er afhængige af påvirkninger fra mekanismer og strukturer fra det virkelige domæne Kritisk realismes indvirkning på afhandlingen Der skal altså findes forklaringer på de kausale potentialer og tilbøjeligheder, der ligger bag muligheden for at opnå optimal teambuilding. For at finde frem til disse har jeg benyttet mig af retroduktion i skabelsen af min model under mit teoriafsnit. Her har jeg først ud fra et litteraturstudie fundet den gængse kategorisering af indholdet i interventionen teambuilding. Samtidig har jeg benyttet mig af retroduktion til identificering af inputtet i min model. Modellen er åben, og derfor er det vigtigt at have i mente, at sådanne modeller kun afdækker en del af virkeligheden og at være åben over for det faktum, at andre parametre end de opstillede kan influere på modellen. Hos de kritiske realister er verden niveauinddelt, og det, som søges, er forklaringer på de underlæggende strukturer og mekanismer. Det er op til den enkelte forsker at vurdere, hvilke metoder der bedst bidrager til at undersøge afhandlingens formål, men i lyset af de kritiske realisters jagt på forklaringer, vil det oftest være de kvalitative metoder, der finder indpas. Jeg har således også valgt at benytte kvalitative dybdeinterviews i denne afhandling. De kritiske realister mener, at begrebsklarhed i samfundsvidenskaben kan sammenlignes med præcise målinger i naturvidenskaben. Det er således meget vigtigt. Som en pendant til naturvidenskabens kontrollerende eksperimenter kan samfundsvidenskaben se på ekstreme tilfælde som kriser og overgangsfaser (Ibid., 63). Derfor vælger jeg eksempelvis i min spørgeguide at spørge ind til særligt gode eller særligt dårlige oplevelser med teambuilding. Dette gøres bedst ved hjælp af kvalitative metoder. Jeg har valgt dybdeinterviews for dermed at nå ned til en forståelse for de mekanismer og strukturer, som ligger og påvirker nedenunder det faktiske domæne. Denne forståelse vil slutteligt i afhandlingen give mig mulighed for at komme med mine konklusioner omhandlende, hvad optimal teambuilding er. Dette vil være ud fra en forståelse af, at den fremkomne viden bygger på et kontingent forhold mellem mekanismer og deres konsekvenser. Derfor vil mine konklusioner og anbefalinger, vedrørende den optimale måde at lave teambuilding på, ikke nødvendigvis virke i en bestemt kontekst, men der er en mulighed for, at de gør det. 3.4 Forforståelse En vinkel på afhandlingen er min videnskabsteoretiske perspektiv. En anden er min egen personlig forforståelse, som er sammensat af de oplevelser og begivenheder der har præget mig som person inden 18 af 92

19 Derfor kommer der i det følgende et kort rids omhandlende min erfaring med teambuilding. Dette vurderes til at have stor betydning for min måde at bearbejde emnet på bland andet ift. problemformulering, valg af cases og tolkning af interviews Barndom En dansk folkeskoleklasse og en dansk samarbejdskultur har været mit nære miljø op gennem min opvækst. Her er jeg blevet præget af megen gruppearbejde og værdierne om at samarbejde er vejen frem. I min fritid var jeg spejder. Vi var inddelt i patruljer der skulle løse opgaver sammen, som at sætte telt op, lave bål, bygge broer og tårne, binde knob og løse koder og andre intelligenskrævende opgaver. Dette foregik i naturen og ofte var vi på fysisk krævende ture med begrænset mad og søvn. Fælles var klare mål og rammer for hvad vi skulle lave, og at vi både blev bedømt på udførelsen af vores opgaver ud fra et pointsystem, men også efter hvor godt vi samarbejde og inddrog alle i opgaven. Der var således hurtig og præcis feedback på vores præstationer og ofte blev gåturen til den næste post brugt til at reflektere over mulige forbedringer Ungdom I slutningen af folkeskolen meldte jeg mig på en rejse arrangeret af den lokale ungdomsskole. Turen gik til Grønland og deltagerne kendte ikke hinanden, da alle havde meldt sig på denne ene rejse præcis som jeg. Derfor mødtes vi alle to til tre weekender op til rejsen for sammen at lærer hinanden at kende på Vesbæk Centeret ved Viborg. Her kørte vi på mountainbike, klatrede, skød med bue og pil, men løste også et utal af samarbejdsøvelser som påstigning på en stor vippe der krævede viden om hinandens vægt, samt koordination i påstigning fra begge sider samtidigt. Vi var igennem forhindringsbane der krævede brug af to brædder som skulle slæbes med os som bro og endelig øvelser med blokering af sanser, for at skabe ekstra fokus på dem, som så virkede. Centeret arbejdede dengang som nu med friluftsliv, ledertræning og teamudvikling Idrætshøjskolen i Sønderborg Efter gymnasiet kom jeg på idrætshøjskole i Sønderborg. Her lavede de ofte adventure races hvor et team på 3-5 personer skal arbejde sammen om at løse opgaver af både fysisk og samarbejdsmæssigt karakter. Ofte med overskridelse af grænser, som eksempelvis dykning, klatring og udspring. Det hele er på tid i konkurrence mod andre. Jeg blev efterfølgende aktiv i skolens elevforening og sidder nu i skolen bestyrelse, så derfor kommer jeg stadigvæk ofte på skolen. Få år efter jeg stoppede oprettede skolen en teambuilder linje. Her får et hold elever på omkring 20 personer mulighed for at lære små teambuildings og samarbejdsøvelser og forløb. De udfører dem på skolen elever, gymnasieelever samt for virksomheder, som eksempelvis Danfoss og Novo Nordisk LEGO n. Legetøjsmarkedet var ude i et stormvejr efter fundet af gift i legetøj fra Kina. Derfor forventede LEGO- koncernen at der ville komme yderligere regulering fra primært den amerikanske regering. Derfor havde de et ønske om at gøre deres organisation klar og forberedt på disse nye krav. Løsningen blev hyring af konsulentvirksomheden New Future Formula (NFF) til en opdatering af deres kvalitetsprocedure og kvalitetskontrol. Under præsentationen i Vingsteds Centret ved Vejle blev lederne fra divisionen inddelt i grupper og sent ud til fem forskellige samarbejdsøvelser. Øvelserne var blevet udviklet specifikt til divisionen og gennemtestet i flere uger optil. Lederne fik efterfølgende øvelserne med hjem så de kunne 19 af 92

20 bruge dem på deres egne medarbejder for at opnå en bedre forståelse for de nye krav. Jeg anser denne proces for best practice. 3.5 Afhandlingens teorivalg Inden teorien bliver præsenteret kommer her først en oversigt over de vigtigste teorier samt en begrundelse for valget af dem. Oversigt over de væsentligste teoretikere og argumenter for valg af dem. Begreb / teori Primære teoretiker / Argument for valg litteratur Team Katzenbach & Smith Den meste præcise og gyldige definition af begrebet (1993) Teambuilding Klein m.fl (2009) Her er tale om en meget ny metaanalyse fra 2009, som samtidig i sin natur som metaanalyse dækker feltet meget bredt Handlingslæring Soro m.fl. (2010) Bringer binding mellem teambuildingen og virksomhedens hverdag ved at fokusere på virkelige problemstillinger Indlejring af viden Brinkerhoff (2006) Sætter fokus på indlejringen af viden ved at vægte opmærksomhed både før og efter teambuilding De andre teorier er ligeledes vigtige, men dette vil være mine hovedteorier gennem afhandlingen. 20 af 92

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Lean. Af Janni Nielsen & Rasmus Bukkehave. Forsvar af speciale: 27. februar 2007. - Fasthold forbedringer & løbende forbedringer

Lean. Af Janni Nielsen & Rasmus Bukkehave. Forsvar af speciale: 27. februar 2007. - Fasthold forbedringer & løbende forbedringer Lean - Fasthold forbedringer & løbende forbedringer Forsvar af speciale: 27. februar 2007 Af Janni Nielsen & Rasmus Bukkehave 1 Agenda Introduktion Rapports anbefalinger Input fra Toyota i Bruxelles Kulturelle

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Virksomhedssimuleringer

Virksomhedssimuleringer Virksomhedssimuleringer IntHRface benytter sig ofte af virksomhedssimuleringer til at udforske, udvikle og kvalificere nye muligheder og løsninger til en virksomheds udfordringer. Vi benytter os af virksomhedssimuleringer

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Paneldebat: Forskellige perspektiver på effekten af performance management

Paneldebat: Forskellige perspektiver på effekten af performance management Paneldebat: Forskellige perspektiver på effekten af performance management Hvorfor Performance Management??? David Cooperider Appreciative inquiry. To ord - lige som Performance Management Hvorfor misser

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode PKL-PUF ÅRSMØDE 6. maj 2014 2 THE SUCCESS CASE METHOD (SCM) BAGGRUND En forskningsbaseret metode til at evaluere effekt af uddannelse i den kontekst, hvor den

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Forebygger deeskalering tvang?

Forebygger deeskalering tvang? Forebygger deeskalering tvang? Foreløbige erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt Lene Lauge Berring 1 Studiet Studiet Aktionsforskning Setting Deeskalering Tvang 2 Studiet Sammen med patienter og personale

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital Kortlægningsproces og dialog af Social kapital 13.00-14.45 Lederne Input fra 3BAR Kortlægning (3BAR, Kubix og RUC) v/ Det er ikke muligt at planlægge sig til social kapital. Social kapital er en konsekvens

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere