Effekten af teambuilding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af teambuilding"

Transkript

1 Effekten af teambuilding - Hvordan opnås den optimale brug af teambuilding hos virksomheder, der arbejder i teams? The effect of team building How do companies organized in teams reach the optimal use of team building? Kandidatafhandling - Må offentliggøres i anonymiseret form Udarbejdet af: Jakob Brolin Gade Studium og fagområde: Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Cand.Soc Erhvervsøkonomi og Samfundsfag Organisation Vejleder: Christian Preuthun Pedersen Dato: 31. maj af 92

2 Jakob Brolin Gade Afhandlingens omfang: Samlet antal anslag inklusiv tegnsætning og mellemrum svarende til 93 normalsider 2 af 92

3 1 Summary Today the Danish companies spend a large amount of money on training and educating their employees. Some of the money is spend on team building interventions. Therefore it is essential that the money spend on these interventions create the highest rate of success in transferring learning from the activities to the company. That is why I have decided to in ed in teams reach the optimal use of team building? To help me navigate in the great variety of theory, I have created a model. The model is based on a meta- analysis from 2009 about effectiveness of team building. The model also includes the theory of action learning because of its focus on relevant issues in the team building activities. My model explains how the success of team building relies on support from the participants as well as the management. The model includes four kinds of team building interventions: problem solving, role clarification, goal setting and interpersonal relations and the model enforced each one of them by adding supportive theory. The output in the model consists of enhanced performance, process, cognitive and affective outcomes as well as team spirit which also includes the former four. The investigation methods used in the thesis are primary qualitative research methods in case studies. Three cases have been selected. First I seek to gather a practical angle of my model by talking to a representative of the supplier of teambuilding interventions named Carsten Brandt who also happens to be the chairman of the board of the teambuilding and leadership development association in Denmark. This case enforced my model and knowledge further. To help me investigate how companies organized in teams reach the optimal use of team building, two more cases have been selected. Firstly a consulting engineering company and secondly a department of a Danish production company. The consulting engineering company see teambuilding as an ongoing phenomenon which is present every day and thereby keep the culture healthy. However, I have found two episodes which could be considered team building according to my definition. The evaluation of their projects and the visit from a sales consultant and the benefit of these are illustrated in my model. My analysis of the consulting engineering company raises the question of the impact from the culture of the organization. My investigation is based at a team level which unfortunately does not allow me to dig further into that debate. My research reveals, among others, the need of: decent planning, a search for the relevant issues before the interventions, the support of both the participants and the management in the content of trust, knowledge, clear goals and positive expectations. All four teambuilding interventions can be and are in use in the production company and are also facilitated by Carsten Brandt. The order of the interventions does not bring a clear picture. Notice must be made as regards ranking to the use of the interpersonal relations intervention. When a new team is being built up, the production company would end with the interpersonal relations intervention while Carsten Brandt considers the relations as an important factor in the beginning. The critical reflections created by the facilitator helps to transfer learning from the interventions to the everyday life in the company. Keeping these advices in mind, companies organized in teams should be able to reach the optimal use of team building. 3 af 92

4 Indhold 1 Summary Indledning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Afgrænsning Begrebsdefinition Team Teambuilding Teamniveau Organisatorisk fit Afhandlingens struktur og læsevejledning Del 1 - Rammerne Del 2 - Teorien Del 3 Metode og Empiri Del 4 - Analysen Del 5 - Konklusionen Del 6 Det praktiske fundament Videnskabsteori Videnskabsteoretiske hovedretninger Kritiske realister Brugen af kritisk realisme Kritisk realismes indvirkning på afhandlingen Forforståelse Barndom Ungdom Idrætshøjskolen i Sønderborg LEGO Afhandlingens teorivalg Teori Konteksten Selvorganisering Hvad er et team? af 92

5 5.1 Nyt eller eksisterende team? Hvilken slags team? Hvilken størrelse? Hvilken kultur/hvilket land? Teambuilding Definitionen af teambuilding Teambuildings relation til handlingslæring Læring og refleksioner Handlingslæring i afhandlingen Facilitatorens rolle Endelig definition af teambuilding Valg af diagnosemodel? Afhandlingens model Input: Mennesker Team størrelse Motivation Konflikt Støtte fra organisationen Viden: Forventning Belønningssystem Design komponenter Rolleafklaring Relationer mellem teammedlemmerne Joharis Vindue Målsætning Management by Objectives Problemløsning Lærende organisationer Sammenhæng mellem lærende organisationer og problemløsning Handlingslæring Output af 92

6 10.1 Teamspirit (E) Beskrivelse af effektivitet og et velfungerende team Handlingslærings forventede output Model for optimal teambuilding Beskrivelse af cases Carsten Brandt Beskrivelse af Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning (BFTL) Beskrivelse af Carsten Brandt PersonaleUdvikling (CBPU) Beskrivelse af case: Ingeniørvirksomheden Beskrivelse af case Produktionsvirksomheden Metode Metode indledning Diskussion af model Casestudie som undersøgelsesdesign Generalisering ved hjælp af casestudier Det eksplorative dybdeinterview Tematisering Design Interviewtypen Antal interviewpersoner Interview Tid og sted Min rolle under interviewene Transskribering og analyse Display Verificering Rapportering Sekundært data Analyse af interview med Carsten Brandt Ny viden Opdeling af teambuildingsbranchen Kontrolleret stress Kvalitet i teambuilding af 92

7 14.2 Brug af model på case Input Design Handlingslæring Rolleafklaring Problemløsning Relationer mellem personerne Målsætning Output (A): Præstation (B): Proces (C): De kognitive (D):De følelsesmæssige (E): Teamspirit Delkonklusion Analyse af Ingeniørvirksomheden Opfattelsen af team- begrebet hos Ingeniørvirksomheden Bliver der arbejdet i teams hos Ingeniørvirksomheden? Opfattelsen af teambuilding Regionschef A Projektchef A Afdelingsleder A Sammenfatning Diskussion af perspektiver på teambuilding Teambuilding hos Ingeniørvirksomheden Evaluering af projekter Opstart af projekter Tidsperspektivet på teambuilding hvor ofte? Salgskonsulent Opsummering Her vil Ingeniørvirksomheden ikke benytte teambuilding Konfliktløsning af 92

8 Lav arbejdsmoral Teambuilding som event Rolleafklaring Kommunikation Relation til model Diskussion af Ingeniørvirksomhedens brug af teambuilding i forhold til min model Projektevaluering Interventionen med salgskonsulenten Opsamling på de to interventioner: Diskussion: Analyse af case: Produktionsvirksomheden Opfattelsen af begrebet team Begrebet teambuilding Teambuilding i praksis Analyse af brugen af teambuilding hos HPP ud fra min model Input Støtte fra organisationen Design Handlingslæring under teambuilding Rolleafklaring Problemløsning Relationer mellem personerne Målsætning Output Oversigt over læring fra Produktionsvirksomheden Team: Teambuilding: Mennesker: Støtte fra organisationen: Handlingslæring Interventionerne Output Diskussion af analysens resultater af 92

9 17 Diskussion af analyser Diskussion af lærings på tværs af cases Input Støtte fra organisation Forankring af læring Konklusion Hvad er et team? Hvad er teambuilding? Hvordan opnås den bedste effekt ved teambuilding? Hvordan håndteres teambuildingen i en praktisk kontekst? Hvilke opmærksomhedspunkter opstår der, når læringen fra teambuilding skal indlejres bedst muligt i organisationen? Læring fra interviews Læring fra interview med Carsten Brandt Læring fra interviews hos Ingeniørvirksomheden Læring fra interviews hos Produktionsvirksomheden Afslutning Litteraturliste Bøger og artikler Hjemmesider Avisartikler af 92

10 Del 1 - Rammerne 2 Indledning 85 % af de danske virksomheder efteruddanner deres medarbejdere (Nyt fra Danmarks Statistik, 2007). Hver gang en medarbejder bliver opkvalificeret, tager det tid fra de daglige arbejdsopgaver i den tid, hvor uddannelsen forløber, ligesom selve efteruddannelsen koster virksomheden penge. Derfor er det yderst essentielt, at virksomheden opnår den ønskede effekt af medarbejdernes efteruddannelse. Udfordringen for de danske virksomheder går i højere og højre grad på at gøre deres virksomheder så tilpasningsparate som muligt. Tidligere former for organisationer med lang linjeledelse, faste, nedskrevne procedurer og regler kan ikke hamle op med nytidens krav om blandt andet videndeling. Derfor ser man flere og flere virksomheder, som eksperimenterer med brugen af teams i deres organisationer. Denne form for organisering kræver nye kompetencer hos medarbejderne. Både når de skal arbejde i et team for første gang og for at sikre, at teamet bliver ved med at arbejde optimalt. Det er her, at teambuilding kommer ind i billedet (Mikkelsen, 1999). Teambuilding er ikke et nyt koncept. blev fokus på medarbejdernes uddannelse øget, og heraf opstod også de første eksempler på teambuilding i Danmark ifølge professor ved CBS, Henrik Holt Larsen. Han fortsætter med at nævne, at store virksomheder som Danfoss i gennem tiden har haft titusinder af deres medarbejdere på deres interne kurser (Krusell, 2011). Og med god grund. Macy & Izumi (1993) har undersøgt 131 studier af organisatorisk forandring og fandt, at interventionen med den største effekt på de finansielle mål var teamudviklings interventioner. Dog er det ikke alle virksomheder, som har opnået den ønskede effekt med deres teambuildingskurser. - udbyderne over en bred kam stadig ikke fundet opskriften på det nyttige kursus, hvor deltagerne vender tilbage på arbejdspladsen med det optimale udbytte. Det mener Morten Novrup Henriksen, HR konsulent og organisationspsykolog ved Syddansk Universitet (SDU). (Krusell, 2011, 4). Teambuilding er som sagt ikke et nyt koncept. Porras og Berg skrev i 1978, at teambuilding er en af de mest benyttede organisatoriske udviklingsinterventioner, og andre artikler beskriver fænomenet helt tilbage i, at man ikke er sikker på, hvordan effekten af teambuilding påvirker medarbejdernes og dermed teamets effektivitet (Salas m.fl., 1999; Klein m. fl. 2009; Krusell, 2011). Flere har på det seneste rejst kritik af overførslen af læring fra teambuilding til arbejdspladsen (Hansen, 2010, Krusell, 2011). Jeg tror ikke, at virksomheder i fremtiden har råd til at sende deres medarbejdere på kurser, som ikke bidrager med den ønskede effekt, ligesom det er spild af både medarbejdernes og teamets tid og energi. Jeg tror, at fremtidens virksomheder bliver dem, som formår at udnytte deres medarbejders kompetencer og tidsforbrug på den mest optimale måde og formår at have en arbejdsstyrke, som er veluddannet, fleksibel og i stand til at arbejde målrettet mod virksomhedens mål. Derfor mener jeg, at dette gøres i 10 af 92

11 velfungerende teams, og det er lige præcis virksomheder, der har opdaget dette, som bliver fremtidens vindervirksomheder. Dermed rejser spørgsmålet sig: Hvordan opnås den optimale brug af teambuilding? 2.1 Problemformulering På baggrund af det ovenstående vil jeg undersøge følgende forskningsspørgsmål: Hvordan opnås den optimale brug af teambuilding i virksomheder der arbejder i teams? Undersøgelsesspørgsmål Dette søges operationaliseret via følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad er et team? 2. Hvad er teambuilding? 3. Hvordan opnås den bedste effekt ved teambuilding? 4. Hvordan håndteres teambuildingen i en praktisk kontekst? 5. Hvilke opmærksomhedspunkter opstår der, når læringen fra teambuilding skal indlejres bedst muligt i organisationen? Dermed bliver formålet med afhandlingen at undersøge de effekter, teambuilding har på teamet i organisationen. 2.2 Afgrænsning Ved ethvert arbejde med mennesker findes der et nærmest uendeligt antal processer og vinkler, der kan undersøges. Af hensyn til denne afhandlings længde og den tidsmæssige begrænsning har jeg fundet det nødvendigt at indsnævre opgavens fokus. Som det fremgår af nedenstående model består et team af individer, og samtidig fungerer teamet efter rammer givet af organisationen. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på dette. Da emnet er teambuilding, er det derfor naturligt at indsnævre fokusset i denne afhandling til teamniveauet. Afgrænsningen er således foretaget, så fokusset ligger på teamniveauet. Denne afgrænsning betyder, at fokus på det individuelle og organisatoriske plan kun vil medtages i opgaven i de sammenhænge, hvor det vil bidrage kvalitativt til besvarelse af problemformuleringen. 11 af 92

12 Det organisatoriske og det individuelle niveau er ikke udeladt på grund af manglende relevans, da de i høj grad påvirker teamniveauet, men for at kunne arbejde så skarpt som muligt på at afdække teambuildingens effekt på teamet, er det væsentligt at fokusere på netop teamniveauet. Valget af teamniveauet er vigtigt, da teamniveauet forklarer og sætter fokus på dynamikker og sammenhænge mellem mennesker i teamet. Ligeledes kan der sættes fokus på effekten af læringen og benyttelsen af den mest optimale metode til optimering af virksomhedens processer. 2.3 Begrebsdefinition Dette afsnit vil blive brugt til at redegøre for afhandlingens vigtigste begreber. Problemformuleringen indeholder begreber, som er bærende elementer for resten af afhandlingen. Derfor er de vigtige at forstå og fastslå allerede på nuværende tidspunkt. Det drejer sig om begreberne: team, teambuilding, teamniveau og organisatorisk fit. Begreberne vil kort blive forklaret her og forklaret uddybende i teoriafsnittet Team Jeg benytter følgende definition af et team: entary skills who are committed to a common purpose, performance goals, and approach for which they hold Teambuilding Denne afhandlings definition af teambuilding bygger på en artikel fra Klein m.fl. omhandlende teambuildings effektivitet. Her konkluderer forskerne, at der inden for teambuilding findes fire forskellige modeller. Selvom modellerne ofte kombineres, kan de deles op i følgende: målsætning (Goalsetting), relationer mellem personerne (Interpersonal relations), rolleafklaring (Role clarification) og problemløsning (Problem solving) (Klein m.fl., 2009). Det er altså de forskellige aktiviteter eller interventioner, som teambuilding kan deles op i. Fælles for dem alle, er at de hører ind under min definition af teambuilding, som lyder således: Teambuilding er en mængde af formelle interventioner på teamniveau. Disse interventioner fokuserer på at forbedre sociale relationer og tydeliggøre roller samt løse opgaver og problemer mellem teamets medlemmer, som påvirker måden, hvorpå teamet fungerer. Teambuilding indebærer øvelser der bygger på problemstilling fra dagligdagen, og som reflekteres kritisk. Teambuilding virker ved at skabe fælles forståelse for problemstillingen, løsningen, resultatet og den videre handling. Modsat Klein m.fl. har jeg valgt at undlade, at teambuilding kan bestå af uformelle interventioner. Dette er også nærmere beskrevet i teoriafsnittet. I litteraturen bliver der også brugt begreber som teamudvikling, teamtræning og teamwork. Jeg ser teamwork som arbejdet i teams, mens teambuilding kan siges at være refleksionen over og udviklingen af det daglige arbejde samt relationerne mellem teammedlemmerne. Winston (2011) kommer ind på emnet teamwork og henviser til Mathieu and Rapp (2009): teamwork is a set of actions and behaviours that (Winston, 2011, 1). Lafond m. fl. (2011) skriver endvidere, at teamwork er et sæt af tanker, handlinger og følelser fra hvert teammedlem, som er gensidigt afhængige samt nødvendigt for at kunne fungere som et team. 12 af 92

13 Dermed kan man lidt forenklet sige, at teamwork er selve arbejdet, mens teambuilding er udviklingen af arbejdsprocessen. Teamudvikling består af teambuilding og teamtræning (Klein m.fl., 2009). Teamtræning er specifikke kompetencer (skills), som trænes formelt og systematisk i en arbejdsmæssig kontekst som eksempelvis brugen af regneark. Teambuilding er i modsætning her til ikke fokuseret mod specifikke kompetencer og foregår ikke nødvendigvis i den arbejdsmæssige kontekst Teamniveau For at definere team (2009, 93). Modellen tilhører systemteorien og er en åben systemmodel. Den beskriver, hvordan en organisation samlet set kan anskues ud fra de enkelte delkomponenter. Modellen skelner overordnet imellem organisationsniveauet, gruppeniveauet og individniveauet. Da jeg ønsker at arbejde med teams kan gruppeniveauet i mange tilfælde karakteriseres som teamniveauet. Dette vil ske i situationer, hvor virksomhedens medarbejdere arbejder sammen som et team. Gruppeniveauet er således bredere end teamniveauet, da det indbefatter både grupper og teams, mens teamniveauet kun indbefatter teams. Jeg har en forventning om, at de fleste virksomheder i dag allerede er organiseret i teams (Jordansen & Petersen, 2008), derfor har jeg valgt at kalde dette niveau for teamniveau. Om der er tale om en gruppe eller et team vil selvfølgelig være afhængig af den enkelte situation, og hvis et team viser sig at være en gruppe, vil dette blive diskuteret. Teamniveauet ligger således som en underdel af organisationen, samtidig med at de enkelte teams indeholder personer fra individniveauet. For at opnå den bedst mulige fokusering på min problemformulering, bliver det dermed naturligt, at teamniveauet bliver det valgte i denne afhandling (Mikkelsen, 1999; Cummings & Worley, 2009) Organisatorisk fit Det organisatoriske fit beskriver sammenhængen og overensstemmelsen mellem to eller flere komponenter i de overordnede modeller. Jo større sammenhæng jo bedre organisatorisk fit. Det organisatoriske fit er også flere steder i litteraturen kendt som allignment. Som illustration kan nævnes sammenhængen mellem gruppenormer, målklarhed og gruppens sammensætning, der alle er designkomponenter på gruppeniveauet i Cumming & Worles (2009, 93) systemer i organisationer 2.4 Afhandlingens struktur og læsevejledning For at gøre læsningen så gnidningsløs som muligt vil jeg i denne del af afhandlingen præsentere et overblik over afhandlingens struktur. Afslutningsvis vil jeg præsentere en kort læsevejledning i slutningen af afsnittet Del 1 - Rammerne Afhandlingen består først af del 1, der forklarer afhandlingens relevans og overordnet opsummerer de teoretiske landvindinger, som forskerne er kommet frem til på nuværende tidspunkt. Desuden belyses den del af forskningsfeltet, som ikke står lysende klart, og som afhandlingen derfor vil undersøge ved hjælp af 13 af 92

14 problemformuleringen. Dernæst præsenteres en række undersøgelsesspørgsmål, og afhandlingen fokuseres gennem en afgrænsning. Forståelsen af nøglebegreberne forklares, en læsevejledning præsenteres, videnskabsteorien gennemgås og der afsluttes med en kort forklaring af teorivalget Del 2 - Teorien Anden del af afhandlingen indeholder en præsentation og en diskussion af den relevante teori til besvarelse af problemformuleringen og de fem undersøgelsesspørgsmål. Denne diskussion vil munde ud i en model til undersøgelse af optimal teambuilding, som benyttes i afhandlingens analysedel, del Del 3 Metode og Empiri Tredje del omhandler metode og empiri. Her vil jeg redegøre for mit valg af forskningsdesign samt særlige fokuspunkter i forbindelse med min dataindsamling. Der vil ligeledes blive forklaret og argumenteret for styrken og eksempelvis den eksterne validitet i undersøgelsen. Dernæst vil empirien blive præsenteret, og den vil sammen med modellen fra del 2 danne grundlag for analysen i del Del 4 - Analysen Her vil empirien blive analyseret. Afhandlingens del fire søger at finde svar på problemformuleringen opstillet i del 1 ved hjælp af den teoretiske model fra del 2 og via metoden og empirien opstillet og præsenteret i del 3. Denne afhandlings del 4 leder derefter naturligt hen til konklusionen i del Del 5 - Konklusionen De indledende spørgsmål stillet i problemformuleringen og i undersøgelsesspørgsmålene præsenteret i afhandlingens del 1, vil blive besvaret i konklusionen i del 5. Konklusionen afrunder således teorien fra del 2, metode og empiri fra del 3 samt analysen i del Del 6 Det praktiske fundament Det praktiske fundament i opgaven består af litteraturliste og en bilagsliste. For at gøre det lettere for læseren vil jeg nedenfor illustrere, hvorledes jeg bruger betegnelserne i afhandlingen. Del = en af de seks overordnede dele af afhandlingen fx Del 1 Rammerne Kapitel = et af de 20 kapitler i afhandlingen som er opdelt efter teorier og emner fx kapitel 2 Indledning Afsnit = et af de afsnit i afhandlingen som udgør temaer i emner og teorier 14 af 92

15 fx Afsnit 2.1 problemformulering Underafsnit = et af de underafsnit i afhandlingen som viser fokusskifte i temaerne fx Underafsnit Undersøgelsesspørgsmål 3 Videnskabsteori med praksis og samfundsudviklingen i det hele taget. Videnskabsteori er også læren om, hvad viden er, og hvornår denne viden er videnskabelig. Den beskæftiger sig også med vores (undersøgerens) opfattelse af data og vores videnskabssyn, der bevidst eller som oftest ubevidst bestemmer alle de underliggende 006: 16). Den videnskabsteoretiske position hjælper således som guide i valget af metoder, teorier samt forståelser af den viden, der fremkommer. Det er derfor af flere grunde væsentligt at angive hvilken videnskabsteoretisk position, som afhandlingen er inspireret af. 3.1 Videnskabsteoretiske hovedretninger Der findes tre videnskabsteoretiske hovedretninger, som har haft væsentlig betydning inden for samfundsvidenskaben. Den empirisk- analytiske retning, fortolkningsvidenskaben og den kritiske teori. Den empirisk- analytiske eller positivismen, som den også er blevet kaldt, mener at sociale fænomener kan studeres med eksperimenter ligesom fysiske ting. De mener, at de derved kan afdække objektive universelle årsagssammenhænge på matematisk vis. Overfor denne retning findes fortolkningsvidenskaben, der hævder, at sociale fænomener må forstås ud fra den subjektive side. Altså ud fra følelser, hensigter og virkelighedsbilleder hos bevidst handlende aktører. Metoden er ikke eksperimenter, men sproglig dialog, indlevelse og fortolkning. Mellem disse to ligger kritisk teori, som kan ses som en slags kombination af de to positioner. Kritisk teori forudsætter ligesom positivismen, at der findes lovmæssigheder i samfundet, men ser dem som historisk betinget i sammenhæng med magtstrukturer, der kan tænkes ændret og overvundet, hvis folk bliver bevidste om dem. Dermed bliver det vigtigt for den kritiske teori at forholde sig kritisk til det, der bliver analyseret (Andersen m.fl., 2005, 23-24). I forlængelse heraf ligger de kritiske realister, som ikke må forveksles med kritisk teori, men som dog også kan siges at lægge sig videnskabsteoretisk mellem den empirisk- analytiske tradition og fortolkningsvidenskaben. Nærmere bestemt ligger de kritiske realister sig mellem postmodernismen og positivismen i en blanding mellem at kritisere dem og samtidig udgøre et helhedsorienteret alternativ. For positivismens vedkommende drejer kritikken sig særligt om de empiriske eksperimenter. (Buch- Hansen & Nielsen, 2005, 21) 3.2 Kritiske realister De kritiske realister adskiller sig væsentligt fra de tre ovennævnte retninger i deres syn på verden, altså det værende (ontologi). 15 af 92

16 Ontologisk adskiller de kritiske realister fra andre realister ved tesen om, at virkeligheden indeholder tre domæner. De t empiriske, som er vores erfaringer og observationer og dernæst det faktiske, som består af fænomener og begivenheder, som finder sted, uanset om de bliver erfaret eller ej. Derpå følger det tredje domæne, som kaldes det virkelige domæne. Her er tale om det ikke direkte observerbare, og her kan strukturer og mekanismer understøtte og forårsage begivenheder og fænomener inden for det faktiske domæne under visse omstændigheder (Ibid., 24). Disse tre domæner er afbilledet i nedenstående model. Figur 1. Kausalitetsforståelser. Fra Buch- Hansen & Nielsen, 2005, side 27. Inspireret af Sayer (2000). Det er ikke muligt at reducere de tre domæner til hinanden. Strukturer og mekanismer i det virkelige domæne er forskellige fra de begivenheder og fænomener, som de frembringer i det faktiske domæne. Disse begivenheder er også virkelige, men forskellige fra de oplevelser, hvorigennem de bliver erkendt (Ibid., 24). Der findes hos de kritiske realister således et dybt og ikke direkte observerbart domæne, som eksisterer uden os, og dermed bliver de realister. Fænomener, begivenheder og observationer udgør kun en del af det værende, og derfor kan observationer ikke være kriteriet for eksistens (Ibid., 24). Præcis derfor flyttes fokus til strukturer eller mekanismer, der understøtter eller forårsager disse manifeste fænomener. Det er disse strukturer og mekanismer, som er de kritiske realisters primære studieobjekter (Ibid., 25 og 31). kausale potentialer og tilbøjeligheder modtageligheden over for dem. Den måde hvorpå strukturerede objekter virker på, kaldes for mekanismer. De aktiverede mekanismer kan udløse, blokere eller modificere hinandens konsekvenser og forholdet mellem mekanismerne og deres konsekvenser er kontingent. Hermed menes, at et udfald er en mulighed, men aldrig bestemt på forhånd. Dermed kommer kausalitetsforståelsen til at adskille sig væsenligt fra den positivistiske. Samtidig er den horisontale årsagsforklaringsmodel, hvor x fører til y erstattet med en vertikal kausalitetsforståelse. Her forklares begivenheder i underliggende mekanismer. Der er således tale om et multikausalt verdensbillede (Ibid., 25-26). 16 af 92

17 åbne systemer, dvs. systemer, hvor empiriske regelmæssigheder ikke (eller således kun forstås som tendenser, som virker på det virkelige domæne, uanset om de bliver erfaret eller aktualiseret (Ibid., 26). Det virkelige domæne er altså et åbent system og sammenholdt med, at strukturer og mekanismer kun kan erfares indirekte via deres evne til at kunne forudsige begivenheder, bliver det umuligt at forudsige fremtiden præcist. Begivenhederne har en tendens til at forekomme, men pga. at de underliggende strukturer og mekanismer er kontingent, så kan man ikke være sikker på, at de gør det. Da det bliver umuligt at forudsige, må de kritiske realister begrænse sig til at forklare eksisterende begivenheder og fænomener (Ibid., 31). Hos de kritiske realister er virkeligheden således niveauinddelt, hvor de højere niveauer forudsætter lavere niveauer. Den sociale virkelighed befinder sig øverst i hierarkiet, og handlinger hos mennesker bliver påvirket af mekanismer i underliggende niveauer. Den sociale virkelighed består grundlæggende af aktører og strukturer. Hos de kritiske realister fastholdes dualismen mellem aktør og struktur, men fokusset ligger i stedet på samspillet mellem dem over tid (Ibid., 29 og 49-50). ontologiske realister i den forstand, at de står fast på, at virkeligheden eksisterer uden vores eventuelle viden om den. De er epistemologiske relativister i den forstand, at de fuldt ud s 34) Hos de kritiske realister fastholdes dualismen mellem aktør og struktur, men fokusset ligger i stedet på samspillet mellem dem over tid. Analytisk kan samspillet mellem aktør og struktur niveauerne forstås som en endeløs række cykler af strukturelle betingelser, social interaktion og strukturel udvikling. En aktør konfronteres aldrig med en enkelt struktur, men altid af et netværk af indbyrdes forbundne strukturer. Disse eksisterer forud for menneskelige aktiviteter som altid medvirker til at genskabe eller omdanne disse strukturer. Mennesket har således frihed til at forme deres egen skæbne, men friheden er i forskellig grad betinget og begrænset af strukturer og positioner (Ibid., 49-53). Metodisk bevæger de kritiske realister sig fra fænomener og begivenheder på det empiriske eller faktiske niveau hen mod de strukturer og mekanismer, som skaber dem på det virkelige niveau. Retroduktion(abduktion) bliver ofte brugt som metode. Her søges at komme fra en konklusion til et bestemt præmis via kreativitet og forestillingsevne. (Ibid., 60-61). Det handler således om at identificere mulige årsagssammenhænge, der efter alt at dømme eksisterer, for at et bestemt fænomen kan finde sted. karakteren af de objekter, vi studerer, der bestemmer hvilken viden vi har mulighed for at opnå om dem, og derfor også hvordan metode kontekstafhængig. 3.3 Brugen af kritisk realisme Jeg vælger i denne afhandling at tilslutte mig de kritiske realister, da netop denne videnskabsteoretiske position stemmer bedst overens med denne afhandlings formål og problemformulering. Jeg vil således 17 af 92

18 gennem hele afhandlingen forholde mig kritisk til de teorier, jeg møder, og de udsagn og opfattelser, som jeg kommer i nærheden af. Dette indebærer en klar og afgrænset fremstilling af de begreber, der benyttes i afhandlingen. Endvidere er målet for denne afhandling at finde forklaringer på hvilke elementer inden for teambuilding, som har tendens til at virke bedst. Der er således ikke tale om at finde årsager og virkninger, da kritisk realisme bygger på en vertikal kausalitetsforståelse eller multikausalitet, som gør, at begivenheder og fænomener på det faktiske domæne er afhængige af påvirkninger fra mekanismer og strukturer fra det virkelige domæne Kritisk realismes indvirkning på afhandlingen Der skal altså findes forklaringer på de kausale potentialer og tilbøjeligheder, der ligger bag muligheden for at opnå optimal teambuilding. For at finde frem til disse har jeg benyttet mig af retroduktion i skabelsen af min model under mit teoriafsnit. Her har jeg først ud fra et litteraturstudie fundet den gængse kategorisering af indholdet i interventionen teambuilding. Samtidig har jeg benyttet mig af retroduktion til identificering af inputtet i min model. Modellen er åben, og derfor er det vigtigt at have i mente, at sådanne modeller kun afdækker en del af virkeligheden og at være åben over for det faktum, at andre parametre end de opstillede kan influere på modellen. Hos de kritiske realister er verden niveauinddelt, og det, som søges, er forklaringer på de underlæggende strukturer og mekanismer. Det er op til den enkelte forsker at vurdere, hvilke metoder der bedst bidrager til at undersøge afhandlingens formål, men i lyset af de kritiske realisters jagt på forklaringer, vil det oftest være de kvalitative metoder, der finder indpas. Jeg har således også valgt at benytte kvalitative dybdeinterviews i denne afhandling. De kritiske realister mener, at begrebsklarhed i samfundsvidenskaben kan sammenlignes med præcise målinger i naturvidenskaben. Det er således meget vigtigt. Som en pendant til naturvidenskabens kontrollerende eksperimenter kan samfundsvidenskaben se på ekstreme tilfælde som kriser og overgangsfaser (Ibid., 63). Derfor vælger jeg eksempelvis i min spørgeguide at spørge ind til særligt gode eller særligt dårlige oplevelser med teambuilding. Dette gøres bedst ved hjælp af kvalitative metoder. Jeg har valgt dybdeinterviews for dermed at nå ned til en forståelse for de mekanismer og strukturer, som ligger og påvirker nedenunder det faktiske domæne. Denne forståelse vil slutteligt i afhandlingen give mig mulighed for at komme med mine konklusioner omhandlende, hvad optimal teambuilding er. Dette vil være ud fra en forståelse af, at den fremkomne viden bygger på et kontingent forhold mellem mekanismer og deres konsekvenser. Derfor vil mine konklusioner og anbefalinger, vedrørende den optimale måde at lave teambuilding på, ikke nødvendigvis virke i en bestemt kontekst, men der er en mulighed for, at de gør det. 3.4 Forforståelse En vinkel på afhandlingen er min videnskabsteoretiske perspektiv. En anden er min egen personlig forforståelse, som er sammensat af de oplevelser og begivenheder der har præget mig som person inden 18 af 92

19 Derfor kommer der i det følgende et kort rids omhandlende min erfaring med teambuilding. Dette vurderes til at have stor betydning for min måde at bearbejde emnet på bland andet ift. problemformulering, valg af cases og tolkning af interviews Barndom En dansk folkeskoleklasse og en dansk samarbejdskultur har været mit nære miljø op gennem min opvækst. Her er jeg blevet præget af megen gruppearbejde og værdierne om at samarbejde er vejen frem. I min fritid var jeg spejder. Vi var inddelt i patruljer der skulle løse opgaver sammen, som at sætte telt op, lave bål, bygge broer og tårne, binde knob og løse koder og andre intelligenskrævende opgaver. Dette foregik i naturen og ofte var vi på fysisk krævende ture med begrænset mad og søvn. Fælles var klare mål og rammer for hvad vi skulle lave, og at vi både blev bedømt på udførelsen af vores opgaver ud fra et pointsystem, men også efter hvor godt vi samarbejde og inddrog alle i opgaven. Der var således hurtig og præcis feedback på vores præstationer og ofte blev gåturen til den næste post brugt til at reflektere over mulige forbedringer Ungdom I slutningen af folkeskolen meldte jeg mig på en rejse arrangeret af den lokale ungdomsskole. Turen gik til Grønland og deltagerne kendte ikke hinanden, da alle havde meldt sig på denne ene rejse præcis som jeg. Derfor mødtes vi alle to til tre weekender op til rejsen for sammen at lærer hinanden at kende på Vesbæk Centeret ved Viborg. Her kørte vi på mountainbike, klatrede, skød med bue og pil, men løste også et utal af samarbejdsøvelser som påstigning på en stor vippe der krævede viden om hinandens vægt, samt koordination i påstigning fra begge sider samtidigt. Vi var igennem forhindringsbane der krævede brug af to brædder som skulle slæbes med os som bro og endelig øvelser med blokering af sanser, for at skabe ekstra fokus på dem, som så virkede. Centeret arbejdede dengang som nu med friluftsliv, ledertræning og teamudvikling Idrætshøjskolen i Sønderborg Efter gymnasiet kom jeg på idrætshøjskole i Sønderborg. Her lavede de ofte adventure races hvor et team på 3-5 personer skal arbejde sammen om at løse opgaver af både fysisk og samarbejdsmæssigt karakter. Ofte med overskridelse af grænser, som eksempelvis dykning, klatring og udspring. Det hele er på tid i konkurrence mod andre. Jeg blev efterfølgende aktiv i skolens elevforening og sidder nu i skolen bestyrelse, så derfor kommer jeg stadigvæk ofte på skolen. Få år efter jeg stoppede oprettede skolen en teambuilder linje. Her får et hold elever på omkring 20 personer mulighed for at lære små teambuildings og samarbejdsøvelser og forløb. De udfører dem på skolen elever, gymnasieelever samt for virksomheder, som eksempelvis Danfoss og Novo Nordisk LEGO n. Legetøjsmarkedet var ude i et stormvejr efter fundet af gift i legetøj fra Kina. Derfor forventede LEGO- koncernen at der ville komme yderligere regulering fra primært den amerikanske regering. Derfor havde de et ønske om at gøre deres organisation klar og forberedt på disse nye krav. Løsningen blev hyring af konsulentvirksomheden New Future Formula (NFF) til en opdatering af deres kvalitetsprocedure og kvalitetskontrol. Under præsentationen i Vingsteds Centret ved Vejle blev lederne fra divisionen inddelt i grupper og sent ud til fem forskellige samarbejdsøvelser. Øvelserne var blevet udviklet specifikt til divisionen og gennemtestet i flere uger optil. Lederne fik efterfølgende øvelserne med hjem så de kunne 19 af 92

20 bruge dem på deres egne medarbejder for at opnå en bedre forståelse for de nye krav. Jeg anser denne proces for best practice. 3.5 Afhandlingens teorivalg Inden teorien bliver præsenteret kommer her først en oversigt over de vigtigste teorier samt en begrundelse for valget af dem. Oversigt over de væsentligste teoretikere og argumenter for valg af dem. Begreb / teori Primære teoretiker / Argument for valg litteratur Team Katzenbach & Smith Den meste præcise og gyldige definition af begrebet (1993) Teambuilding Klein m.fl (2009) Her er tale om en meget ny metaanalyse fra 2009, som samtidig i sin natur som metaanalyse dækker feltet meget bredt Handlingslæring Soro m.fl. (2010) Bringer binding mellem teambuildingen og virksomhedens hverdag ved at fokusere på virkelige problemstillinger Indlejring af viden Brinkerhoff (2006) Sætter fokus på indlejringen af viden ved at vægte opmærksomhed både før og efter teambuilding De andre teorier er ligeledes vigtige, men dette vil være mine hovedteorier gennem afhandlingen. 20 af 92

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Martin Langagergaard. EHF Mastercoach. Psykologi. Marts 2013 Kolding

Martin Langagergaard. EHF Mastercoach. Psykologi. Marts 2013 Kolding EHF Mastercoach Psykologi Marts 2013 Kolding Team filosofi Du vinder ingenting alene Team handler om relationer og præstationer! På banen, udenfor banen, rundt om banen Forbindelsen mellem værdier, relationer,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Helhedsorienteret Projektledelse

Helhedsorienteret Projektledelse Helhedsorienteret Projektledelse I århundreder har vi spillet ludo og dygtiggøre os i spillet. Moderne ledelsesudvikling - dans på bordene Gode ledere tør og har evnerne til at sætte sig mål, som andre

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet BA Projekter i organisation 6. December 2011 Bo H. Eriksen/Frank Brandt Kristensen Institut for Marketing & Management www.sdu.dk/sod www.sdu.dk/iim 1 Emner D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kompleks Forandringsledelse - Projektprogrammer

Kompleks Forandringsledelse - Projektprogrammer Kompleks Forandringsledelse - Projektprogrammer 1. Fra vision til etablering af Program 2. Sammensætning af det rigtige Team 3. Forandringsfokus sikrer succesfuld implementering 30. maj 2012 Carsten Wium;

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

STANDARD: Excellent Proces

STANDARD: Excellent Proces STANDARD: Excellent Proces Standard: Excellent Proces 11. maj 2013 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Introduktion til Excellent Proces... 3 Formål med Excellent Proces... 3 Mål med Excellent Proces... 4

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere