Optimering af kirkegårdsdriften ved Vejle Kirkegårde. Ressourcestyring med fokus på arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af kirkegårdsdriften ved Vejle Kirkegårde. Ressourcestyring med fokus på arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau."

Transkript

1 Teknisk Diplomuddannelse i parkvirksomhed TDP Modul 1 Branchevilkår og opgavestyring. Projektrapport Titel: Optimering af kirkegårdsdriften ved Vejle Kirkegårde. Ressourcestyring med fokus på arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau. Skov & Landskab KVL, November 2006 Udarbejdet af: Jan Langmach Nielsen

2 1 Forord. Denne opgave er udarbejdet som et eksamensprojekt til Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed, Modul 1 Branchevilkår og Opgavestyring. Opgaven lægger op til at der skal gennemføres en række forandringer i opgavestyringen ved kirkegårdsdrift. Vedrørende forandringer, tillader jeg mig at bringe nedenstående citater: "Forandring er vanskelig fordi mennesker overestimerer værdien af hvad de har og gør, og underestimerer værdien af hvad de kan opnå, ved at opgive det de har og hvad de plejer at gøre". James Belasco og Ralph Stayer / Flight of the Buffalo "Forandring er livets lov og dem der udelukkende ser på fortiden eller nutiden, er sikre på at gå glip af fremtiden". Kilde: John F. Kennedy "Indgroetheden i en vane er som regel ligefrem proportional med dens meningsløshed" (Marcel Proust) Skov & Landskab KVL, November 2006 Jan Langmach Nielsen 2

3 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for problemformulering Opgavens formål Opgavens emneafgrænsning Problemformulering Læsevejledning Metodevalg Virksomhedsbeskrivelse Vejle kirker og kirkegårde Fakta Organisation Budget Generelle overordnede overvejelser vedrørende gennemførelsen af processen Mission, Vision og Strategi SWOT analyse Interessent analyse Handlingsplan Fase 1: Udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser Funktionsbeskrivelse af kirkegårdene Arealregistrering og opdeling i elementer og opgaver Elementer. (Plejeopgaver.) Serviceopgaver og renhold Opgaver med kundebetjening og arbejder i forbindelse med kirkelige handlinger Målsætning for elementer og opgaver Optælling/opmåling af mængder Valg af tilstandskrav eller udførelseskrav Beskrivelse af krav til kvalitet/plejeniveau Fase 2: Estimering af ressourceforbrug Se bort fra det eksisterende ressourceforbrug Fokus på tidsforbrug/lønomkostninger som vigtigste ressourceforbruger Planlægning af udførelsesmetoder Opdeling og fastlæggelse af arbejdsrutiner Krydsreference Opgaver i arbejdsbeskrivelsen / Arbejdsrutiner Estimering af tidsforbrug pr. arbejdsrutine Udarbejdelse af arbejdsplaner/ressourceplaner Fase 3: Kobling til budgetter Strategisk valg af koblingsniveau Arbejdsrutiner og opgaver skal synliggøres i budgettet Fase 4: Opfølgning Tidsregistrering på arbejdsrutine- / opgaveniveau Sammenfatning og perspektivering Bilag Litteraturliste

4 3 Indledning 3.1 Baggrund for problemformulering Modul 1 i parkdiplomuddannelsen omhandler den offentlige og private parkvirksomheds vilkår, opgaver, forudsætninger, rammer, mål og muligheder. Den studerende indføres herunder i metoder og værktøjer til analyse og styring af parktekniske opgaver og aktiviteter med udgangspunkt i strategiske, taktiske og operative mål. Modulet fokuserer på viden om hvordan, dvs. kompetencer til at analysere styringsmæssige problemstillinger og udvikle løsninger. I studieprogrammet er der som emnemæssig ramme for udarbejdelse af projektopgaven beskrevet: - analyse af vilkår og styring ved anlæg og drift af grønne områder i en selvvalgt levende forvaltning/virksomhed eller dele heraf, og med reflekteret og motiveret anvisning af nye tiltag og handlemuligheder. Gennem de seneste 10 år har de offentlige og statslige parkvirksomheder (kommune, amt og stat) udviklet sig og gennemgået store organisations- og strukturændringer i retning mod mere forretningsorienteret drift. (New Public Management). Formålet har været at optimere og effektivisere gennem konkurrenceudsættelse (udbud / udlicitering / privatisering). I de seneste år er udviklingen gået mod opstart af nye former for offentlig privat samarbejde (Helpark, partnering). Der er tilsyneladende ikke sket den samme udvikling når det gælder kirkegårdsdrift. Driften af kirkegårdene styres fortsat efter den rene budgetmodel, med udpræget rammestyring, hvor ressourceanvendelsen baseres på normeringssystemer og kasseøkonomi. Styringsformen giver ikke incitament til at tænke forretningsorienteret og der er derfor ikke den store fokus på den reelle sammenhæng mellem ressourcebehov, arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau. Arbejdsopgaverne udføres efter et traditionsbundet mønster og følger lokale rutiner og indgroede vaner (vi gør som vi plejer). Der er ingen entreprenørånd blandt de udførende i kirkegårdsdriften. Denne opgave hviler på den klare overbevisning at det anses som uholdbart at driften af kirkegårdene kan fortsætte under de nuværende gammeldags styringsformer. Dette skal ses i lyset af den udvikling der er sket og fortsat sker, i hele det omkring liggende samfund og at det derfor må forventes at den samme udvikling vil ske på kirkegårdsområdet før eller senere. 3.2 Opgavens formål. Vejle Kirker og Kirkegårde har en vision om et udvidet samarbejde mellem flere sogne og kirkegårde indenfor Vejle provsti, med det mål at udnytte stordriftsfordele. Samarbejdet sætter øgede krav til ressourcestyringen og til en mere ensartet og samlet plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegårdsdriften. Samtidig ønsker Vejle Kirker og Kirkegårde at forberede organisation og medarbejdere til en udvikling mod mere forretningsorienteret drift og at ruste sig til en eventuel fremtidig udbudssituation. Ressourcestyring med mere fokus på arbejdsopgaver, arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau, kan være ét af de første spæde step mod visionens mål. Formålet med opgaven er derfor at give forslag til gennemførelse af en proces af nye tiltag og handlinger, som kan sikre en mere optimal og forretningsorienteret ressourcestyring. Samtidig er det et strategisk mål at processen skal være opbygget således at der under gennemførelsen indøves lidt mere forretningstankegang og entreprenørånd i organisationen og blandt medarbejderne. 4

5 3.3 Opgavens emneafgrænsning. Optimering af kirkegårdsdriften gennem konkurrenceudsættelse og indførelse af forretningsorienterede styringsformer, favner meget bredt og omfatter en lang række tiltag og handlinger, på både det politiske, strategiske, taktiske og operationelle niveau. Det vil være alt for omfattende at beskrive den samlede optimerings- og effektiviseringsproces i denne opgave. Jeg har valgt at rette fokus mod sammenhængen mellem ressourceforbrug og arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau. Jeg vil i opgaven belyse nogle af de tiltag og handlinger som kan igangsættes ved Vejle Kirker og kirkegårde, for at opnå denne sammenhæng. Opgaven omhandler primært ressourcer relateret til tidsstyring og arbejdsopgaver relateret til drift/pleje/vedligehold. Der fokuseres på den udførende del af organisationen. 3.4 Problemformulering Opgaven tager fat i følgende kerneproblem: Der er pt. ikke direkte og synlig sammenhæng mellem forbruget af ressourcer og arbejdsmængden, kvaliteten samt plejeniveauet. Jeg har analyseret kerneproblemet nærmere gennem brainstorming og opstilling af: Problemtræ, med årsager og virkninger. (se bilag 1). Måltræ, med midler og positive effekter. (se bilag 2). Opgavens emneafgrænsning fører herefter frem til følgende problemformulering: Hvordan kan ressourceanvendelsen ved kirkegårdsdriften styres mere optimalt og med mere direkte og synlig sammenhæng til arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau? 3.5 Læsevejledning Opgaven starter med en virksomhedsbeskrivelse, herefter følger et afsnit der belyser nogle generelle overordnede overvejelser om gennemførelse af en optimeringsproces. I de næste afsnit beskriver jeg mit bud på 4 startfaser i en proces der arbejder mod implementering af en mere optimal og forretningsorienteret ressourcestyring. Der afsluttes med en sammenfatning. 3.6 Metodevalg Opgaven er skrevet ud fra stof tilegnet dels ved litteraturstudier, dels ved moduldeltagelse/undervisning samt ved mundtlig drøftelse, udveksling af praktiske erhvervserfaringer og diskussion af det tillærte. 4 Virksomhedsbeskrivelse Vejle kirker og kirkegårde. Af hensyn til den udenforstående læser gives i det følgende en kort beskrivelse af virksomheden Vejle Kirker og Kirkegårde. 4.1 Fakta. Vejle Kirker og Kirkegårde driver fire kirkegårde og forvalter 4 sognes økonomi. Herudover er der et krematorium og et administrationskontor. På de i alt 23 ha kirkegårdsareal, afholdes ca. 70 begravelser, ca. 380 urnenedsættelser og ca. 800 kremationer årligt. Der er i alt 29 ansatte. 4.2 Organisation. Organisationen er ligesom i andre statslige/offentlige virksomheder, delt i et politisk og et administrativt system. Den politisk ansvarlige ledelse består af fællesmenighedsrådet hvis medlemmer er menighedsrådsmedlemmerne i de fire sogne som er med i fællesskabet: Sct. Nicolai sogn, Sct. 5

6 Johannes sogn, Vor Frelsers sogn og Nørremarks sognet. Formanden fra sognet samt et andet medlem af menighedsrådet er repræsenteret i en kirkegårdsbestyrelse som varetager den daglige politiske ledelse. Sognene hører under Vejle Provsti, Haderslev stift og Kirkeministeriet. I det administrative system ligger det daglige forvaltningsansvar og ansvaret for udførelsen af driftsopgaverne. Ledelsen består af 1 Kirkegårdsleder, 1 Kirkegårdsassistent, 2 Teamledere og en Krematoriemedarbejder. Der er tilknyttet en administrativ støttefunktion på i alt 4 medarbejdere. Der er ansat i alt 20 gartnere, heraf er 10 sæsonansat (marts-december). Herudover anvendes i mindre omfang assistance fra eksterne entreprenører til udførelse af specialopgaver (f.eks. maskingravning af grave, snerydning, m.m.). Organisationsdiagram fremgår af bilag Budget. Det samlede årlige driftsbudget for de 4 Kirkegårde er ca. 14 mil. Heraf udgør den kirkelige ligning ca. 9 mil. og indtægter fra salg ca. 5 mil. 5 Generelle overordnede overvejelser vedrørende gennemførelsen af processen. Implementeringen af et nyt ressourcestyringssystem og en ny og mere forretningsorienteret tankegang, kræver en betydelig arbejdsindsats fra alle medarbejdere i virksomheden. At drive en kirkegård er i dag = at forvalte et statsligt monopol,--- og sådan har det været i mange år. I kirkegårdsdriften eksisterer en virksomhedskultur med mange indgroede vaner, faste rutiner og traditioner og en relativ stor psykologisk modstand mod forandringer. Det er derfor vigtigt fra start at etablere en grundlæggende forståelse for formålet med det nye og dermed skabe motivation for gennemførelsen af processen. Kirkegårdsbestyrelsen og den daglige ledelse af kirkegårdene skal derfor klarlægge og formulere mission, vision, strategi og handlingsplan for optimering af kirkegårdsdriften. 5.1 Mission, Vision og Strategi. Mission, vision og strategi i forhold til igangsætning af optimeringsprocessen, kunne f.eks. kort formuleres således: Mission (Hvorfor vil vi optimere?): Vi vil være forberedt og gearet til politiske krav om besparelser eller konkurrenceudsættelse (udbud, udlicitering). Vision (Hvor vil vi hen med optimeringen?): Vi vil være blandt de bedste på markedet til drift af kirkegårde. Vi vil være fuldt konkurrencedygtige på både pris og kvalitet. Strategi (Hvordan vil vi optimere?): Vi vil anvende vores ressourcer optimalt i forhold til arbejdsopgaver, mængde, kvalitet og plejeniveau. Vi vil sikre at der er direkte, synligt og dokumenterbart sammenhæng mellem forbruget af ressourcer og arbejdsmængden, kvaliteten samt plejeniveauet. 5.2 SWOT analyse. Ledelsen kan forsøge at afdække/kortlægge hvilke ting virksomheden skal være særligt opmærksom på i forhold til strategien, ved at arbejde med den såkaldte SWOT analyse. Analysen søger at afklare hvor virksomheden pt. befinder sig i forhold til mission, vision og strategi. SWOT dækker: 6

7 S strengt styrke W weakness svaghed O opportunity muligheder T threats - trusler Jeg har lavet et oplæg til en SWOT analyse i bilag 4. Analysen peger på følgende særlige opmærksomhedsområder: Grøn Lampe : Hvis man kombinerer virksomhedens stærke sider og de eksterne muligheder, ser man at muligheden for at øge samarbejdet med de omkring liggende sogne og dermed opnå stordriftsfordele, bør være lige til at gå til, og derfor bør udnyttes i en fuld-fart-fremad strategi. Gul Lampe : Kombinerer man virksomhedens svage sider med mulighederne, ser man at det at virksomheden ikke har en forretningsorienteret tankegang og ingen stordriftsfordele, udløser et latent forandringsbehov. Rød Lampe : Kombination af virksomhedens svage sider og truslerne, viser at det er et risikabelt problem, at virksomheden ikke kan synliggøre og dokumentere hvad bestyrelsen og kunder/brugere får for pengene, hvilket udløser et akut forandringsbehov. 5.3 Interessent analyse. Før udarbejdelsen af en handlingsplan kan det være en god idé at afklare hvem der kan have interesse i planen og hvilket output de enkelte sandsynligvis vil forvente. Hvad er de forskellige interessenters succeskriterier i forhold til realisering af planerne? Hvem skal inddrages i forløbet? Og hvordan inddrages de bedst? Oplæg til en interessent analyse fremgår af bilag Handlingsplan. Den samlede proces mod optimering og forretningsorientering, vil sandsynligvis indebære igangsættelse af flere forskellige delprojekter og mange forskellige forandringer, tiltag og handlinger. Ledelsen bør udarbejde en samlet overordnet handlingsplan for hele denne proces. Det falder udenfor denne opgaves emnebegrænsning at udarbejde denne plan. I de næste afsnit beskriver jeg mit bud på 4 startfaser i en proces der arbejder mod implementering af en mere optimal og forretningsorienteret ressourcestyring. 6 Fase 1: Udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser. Fase 1 handler populært sagt om at opnå en fælles opfattelse og et fælles sprog, når vi taler om de forskellige arbejdsopgaver, mængden, kvaliteten og plejeniveauet på kirkegården. Det kan lyde enkelt at beskrive hvad det er vi går og laver og hvilken kvalitet det laves i. Men alle erfaringer viser, at det er et overordentligt stort arbejde at nå frem til en beskrivelse der følger en fælles terminologi, er entydig og samtidig kan opnå fælles faglig accept og forståelse. Som overordnet fælles faglig grundlag for beskrivelser og system, kan det anbefales at bruge Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder, som er et anerkendt dokument udarbejdet af en række repræsentanter for den grønne sektor. Beskrivelserne der skal udarbejdes kan direkte sammenlignes med det der i et standard udbudsmateriale kaldes en Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB). Konkret eksempel på en SAB for kirkegårdsdrift er udarbejdet for Birkerød kommunes kirkegårde og kan findes på Internettet på udbudsportalen.dk: 7

8 Udarbejdelse af arbejdsbeskrivelsen omfatter som minimum: Funktionsbeskrivelse af kirkegården. Arealregistrering og opdeling i elementer. Målsætning af elementer. Optælling/opmåling af mængder. Valg af tilstandskrav eller udførelseskrav. Beskrivelse af krav til kvalitet/plejeniveau. 6.1 Funktionsbeskrivelse af kirkegårdene. Funktionsbeskrivelsen er en kort beskrivelse af forhold vedrørende kirkegårdenes anvendelse, historie og eventuelle overordnede intentioner, der har betydning for driften af arealerne på den enkelte kirkegård. Beskrivelsen skal sikre styring mod en ønsket helhed i driften. Herunder beskrives også forhold vedrørende eventuelle langsigtede udviklingsplaner eller planer om større omlægninger eller nyanlæg. De forskellige begravelsesformer og afdelingernes særpræg samt eventuelle områder med parkstatus beskrives. 6.2 Arealregistrering og opdeling i elementer og opgaver. Alle drifts- og vedligeholdelsesarbejder og de faglige oplysninger er knyttet til arealerne på kirkegården. Dette er grundlæggende og helt centralt for styringen af driften. Arealregistreringen kan foretages ved digitalisering af det eksisterende kortmateriale, suppleret med opmålinger og optællinger i marken. De digitale kort skal give et overblik over kirkegården og de forskellige elementer. 6.3 Elementer. (Plejeopgaver.) For at kvalitet og plejeniveau kan specificeres i form af tydelige kvalitetskrav og mængder, er det nødvendigt at opdele arealerne på kirkegården i en række mindre, overskuelige enheder, der har behov for den samme pleje. Disse enheder kaldes elementer. Fordelen er at man bliver præcis i sin afgrænsning af de enkelte elementer og i den overordnede formulering af plejen. Det anbefales at terminologien i Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder anvendes når elementtyperne skal identificeres. Eksempler på elementer på kirkegården kan være: Gravsteder med bestilt vedligehold (Legat), Gravsteder med bestilt renhold, Udløbne gravsteder, Hække, Prydhække, Klippet pur, Fritstående træer, Alléer, Lund, Skov, Prydplæne, Brugsplæne, Græsflader, Busket, Bunddækkende buske, Terrænudstyr (Bænke, affaldsstativer, m.m.) 6.4 Serviceopgaver og renhold. Nogle af arbejdsopgaverne på kirkegården kan ikke direkte henføres til ét specifikt element og det kan derfor være hensigtsmæssigt at samle disse opgaver under betegnelsen serviceopgaver. Kvaliteten af hver enkelt driftsopgave kræver en lokal beskrivelse tilpasset behovet. Eksempler på serviceopgaver: Renholdelse for affald, Udplantning af stedmoder, Udplantning af isbegonier, Grandækning, Vintertjeneste, snerydning og grusning. 8

9 6.5 Opgaver med kundebetjening og arbejder i forbindelse med kirkelige handlinger. Disse opgaver adskiller sig fra den øvrige drift ved at relatere sig direkte til kunder/pårørende. Opgaverne kan ligesom serviceopgaver ikke henføres direkte til et element. Der kræves en særskilt og meget præcis beskrivelse, for at sikre et højt serviceniveau. Eksempler på serviceopgaver: Kundebetjening på kirkegården, Praktisk assistance ved bisættelser, Praktisk assistance ved begravelser, Praktisk assistance ved urnenedsættelser. 6.6 Målsætning for elementer og opgaver. For hvert enkelt element/opgave formuleres en kort beskrivelse der indeholder: - Definition. (hvis det ikke findes i Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder.) - Ledelsens intentioner og målsætninger med det arbejde der skal udføres. Formålet er at sikre fælles forståelse, at man taler samme sprog (arbejder efter fælles terminologi) og at alle der udfører arbejdet kender ledelsens målsætning til lige præcis den opgave de arbejder med. Beskrivelse af målsætninger fritager ikke for ledelsesansvar og der skal naturligvis fortsat arbejdes med de konkrete ledelsesværktøjer som: arbejdsinstruktion, sidemandsoplæring, teambuilding m.v. 6.7 Optælling/opmåling af mængder. Mængder har stor betydning og er en afgørende faktor i driftsstyringen. Mængde og kvalitet er grundlaget for estimering af ressourceforbrug. Mængderne opgøres på element- eller opgaveniveau. Det er vigtigt at gøre sig klart hvilken mængdetype der skal registreres. Der kan være tale om anlægsmængder eller udførelsesmængder. Enhederne der opmåles/optælles skal være entydige og homogene. Har man et digitaliseret kortgrundlag kan arealer og antal løbende meter måles direkte, og mængdeopgørelsen skal herefter kun suppleres med enkelte optællinger og kontrolmålinger i marken. En del optællinger kan hentes direkte fra andre eksisterende registre eller databaser. F.eks. gravstedsregistre og arbejdslister fra det elektroniske kirkegårdssystem. Eksempler på mængdeopgørelse: Element (Plejeopgave) Anlægsmængde enhed Udførelsesmængde enhed Gravsteder med bestilt vedligehold (Legat) Stk. - Gravsteder med bestilt renhold. Stk. - Udløbne gravsteder Stk. - Hæk - Lbm Klippet pur - kvm Fritstående træer Stk. - Brugsplæne Kvm. - Serviceopgaver og renhold Anlægsmængde enhed Udførelsesmængde enhed Renhold for affald Kvm. - Udplantning af stedmoder - Stk. Grandækning enkeltgravsteder - Stk. Kundebetjening og kirkelige handlinger. Anlægsmængde enhed Udførelsesmængde enhed Kundebetjening (ca. antal kunder pr. år) - Stk. Bisættelser (ca. antal pr. år) - Stk. Begravelser (ca. antal pr. år) - Stk. Urnenedsættelser (ca. antal pr. år) - Stk. 9

10 6.8 Valg af tilstandskrav eller udførelseskrav. Når kvalitet og plejeniveau skal beskrives kan man principielt vælge mellem tilstandkrav eller udførelseskrav. Ved tilstandskrav beskrives kravene til den tilstand elementet skal være i, i kontrolperioden. De arbejdsopgaver der skal udføres for at opnå denne tilstand beskrives principielt ikke. Der kan angives oplysninger om vejledende plejeindsats, men det er tilstandkravet der er gældende. Ved udførelseskrav beskrives de arbejdsopgaver der skal udføres. Med dette krav beskrives hvordan det ønskede resultat opnås. Eksempel: Hvis man ønsker at beskrive driftsopgaven med pleje af elementet brugsplæne, kan beskrivelsen formuleres: Som Tilstandskrav: - Græsset skal være tæt og sammenhængende. - Græsset skal være i vækst. - Græsset må ikke være højere end 8 cm. Eller som Udførelseskrav: - Græsset skal klippes 16 gange i vækstsæsonen. - Græsset skal gødes 2 gange årligt. Bemærk at man nødvendigvis må træffe et valg mellem enten tilstandskrav eller udførelseskrav. Hvis man vælger tilstandskrav er acceptkriteriet relateret til at plænen til enhver tid i kontrolperioden opfylder tilstandskravet, hvad der bliver udført af arbejde på plænen er principielt ikke afgørende. Hvis man vælger udførelseskrav er acceptkriteriet relateret til at plænen bliver klippet 16 gange i vækstperioden og gødet 2 gange om året. Hvordan tilstanden er på plænen er principielt ikke afgørende. Man kan altså ikke helgardere og vælge at stille både tilstandskrav og udførelseskrav til den samme opgave! Valget mellem tilstandskrav og udførelseskrav har afgørende betydning for acceptkriteriet og dermed for hvordan man kontrollerer om den ønskede kvalitet og plejeniveauet er opnået. Med andre ord: hvordan man kontrollerer om man har fået det man ønskede, for pengene. I praksis vil det være mest hensigtsmæssigt at vælge udførelseskrav til de opgaver der skal udføres med faste intervaller hen over året og hvor der ikke er udsving i det antal gange opgaven skal udføres. Der er her tale om opgaver med karakter af løbende vedligeholdelse. F.eks. klipning af hæk. Ved opgaver hvor der ikke kan fastsættes et fast interval og det ikke kan fastlægges præcis hvor mange gange opgaven skal udføres, vil det være mest hensigtsmæssigt med tilstandskrav. Der er som regel tale om plejeopgaver som er stærkt afhængig af vækst- og vejrforhold. F.eks. Renholdelse for ukrudt på gravsteder. 6.9 Beskrivelse af krav til kvalitet/plejeniveau. Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder bruger ikke betegnelsen plejeniveau, men har i stedet valgt at give alle plejeniveauer en betegnelse (=elementet) og en kvalitetsbeskrivelse. Valget af elementtype bliver dermed et direkte udtryk for valg af plejeniveau. Hvis man f.eks. vælger at ændre fra prydplæne til græsflade, er det et udtryk for at plejeniveauet sænkes. Der kan godt forekomme variationer indenfor elementerne, dette kan ske ved at justere på de præcise acceptkriterier der fastsættes. Hvis f.eks. acceptkriteriet til brugsplænen er at i 9 ud af 10 kontrolmålinger skal plænen opfylde kravet om en højde på 8 cm, kan plejeniveauet sænkes ved at acceptere f.eks. 7 ud af 10 målinger. 10

11 7 Fase 2: Estimering af ressourceforbrug. Fase 2 handler om planlægning af udførelsesmetoder og estimering af ressourceforbrug til de arbejdsrutiner, der skal gennemføres for at udføre opgaverne der er beskrevet i Fase 1. I denne fase skal vi mentalt være i entreprenørrollen. Vi skal se på arbejdsbeskrivelserne med entreprenørøjne. Fase 2 kan sammenlignes med tilbudsfasen hos en entreprenør. 7.1 Se bort fra det eksisterende ressourceforbrug. Det der kan være meget vanskeligt i denne fase, er at der jo allerede er fastsat et budget, som er baseret på en eller anden form for estimering af det forventede behov for ressourcer til kirkegårdsdriften. Herunder er der fastsat en normering der fortæller hvor mange medarbejdere der er tildelt den enkelte kirkegård. Det er derfor ekstremt vigtigt at de personer der skal estimere ressourceforbruget, hele tiden holder sig for øje at formålet med hele processen er at: - Vi vil sikre at der er direkte, synligt og dokumenterbart sammenhæng mellem forbruget af ressourcer og arbejdsmængden, kvaliteten samt plejeniveauet. Det er helt essentielt at vurderingen af ressourcebehovet udelukkende sker ved at man forholder sig helt præcis til kravene i arbejdsbeskrivelsen. Alt hvad der ligger ud over det der er beskrevet, skal ikke med. Glem alt om hvordan vi normalt plejer at gøre. Plejer er død! De personer der skal beregne/estimere ressourcebehovet, skal se helt bort fra det eksisterende ressourceforbrug. Virksomheden snyder sig selv, hvis der under estimeringen af ressourceforbruget regnes baglæns, for at opnå at ende på et samlet ressourcebehov der er = det eksisterende. Men det er en vanskelig øvelse. Der er ingen konkurrenter man kan sammenligne sig direkte med, og der er eksistere ingen objektive målinger af de nøgletal man skal bruge til estimeringen (præstationsmålinger, tidsstudier, omkostninger pr. udført enhed m.m.). 7.2 Fokus på tidsforbrug/lønomkostninger som vigtigste ressourceforbruger. Driftsopgaverne på en kirkegård er overvejende relateret til forbrug af arbejdstimer. Der er tale om pleje af grønne områder som hovedsagelig udføres manuelt og kun med anvendelse af mindre maskiner og materialer. Det fremgår af det eksisterende budget ved Vejle kirkegårde at over 90% af omsætningen vedrører lønomkostninger. Estimering af timeforbrug til arbejdsrutiner er letfatteligt og relativt nemt at følge op på. Jeg forslår derfor at fokus, i første omgang, især rettes mod estimering og planlægning af tid, henført til arbejdsrutiner. Omkostningerne til det øvrige ressourceforbrug (maskinydelser, materialer m.m.), kan så kobles på i en senere proces. 7.3 Planlægning af udførelsesmetoder. En meget vigtig del af bestræbelserne på at optimere udførelsen af driftsopgaverne er at få gennemtænkt hvordan arbejdsopgaver udføres mest optimalt og effektivt. Før man begynder på estimering af ressourceforbruget er det derfor vigtigt at tænke grundigt over hvordan arbejdet bedst gennemføres. Udgangspunktet for dette arbejde er en granskning af arbejdsbeskrivelserne, kombineret med faglige erfaringer vedrørende udførelsen. Tankegangen er LEAN (effektivitet gennem reduktion af spildtid). 11

12 Planlægningen og optimeringen af udførelsesmetoderne ved kirkegårdsdriften, kræver indgående kendskab til alle de faglige håndværksmæssige discipliner, der indgår i arbejdet. Det anbefales at et udvalg af de gode erfarne medarbejdere (gartnere) inddrages i et tæt samarbejde om dette arbejde. 7.4 Opdeling og fastlæggelse af arbejdsrutiner. Første trin i planlægningen er at få dannet sig et overblik over alle de arbejdsopgaver der ligger i arbejdsbeskrivelsen. Dette kan ske ved at nedbryde den samlede drift til en række mere overskuelige arbejdsrutiner. Herved fås en såkaldt Work Breakdown Strukture. En arbejdsrutine kan defineres således: En arbejdsrutine er en arbejdspakke bestående af én eller flere pleje/vedligeholdelsesopgaver som udføres med faste intervaller, uforstyrret og i én arbejdsgang. Principielt skal man forestille sig at arbejdsrutinen gennemføres i en arbejdsgang, hvor man starter i den ene ende af kirkegården, løser opgaverne kontinuerligt og uforstyrret undervejs, og ender i den anden ende af kirkegården. Faste intervaller betyder at det skal fastsættes hvor mange gange rutinen gennemføres årligt. I den forbindelse skal man sikre sig at rutinen er sammensat således at man opfylder kravene til det antal gange de enkelte arbejdsopgaver i arbejdsbeskrivelsen skal udføres. Arbejdsrutinen skal være entydig, d.v.s. én arbejdsrutine skal indeholde den samme pakke af arbejdsopgaver, hver gang den gennemføres. Nedbrydningen i arbejdsrutiner sker efter en nøje vurdering af hvilke opgaver der med fordel kan udføres i samme arbejdsgang. Det kræver stor omtanke og viden om arbejdsforhold, geografi, lokale forhold, logistik, gartnerfaget m.m. at fastlægge den mest optimale sammensætning af arbejdsrutinerne. Endvidere skal man være meget opmærksom på detaljeringsgraden. Bliver der for mange arbejdsrutiner, er det svært at håndtere arbejdsplanerne både under udarbejdelsen og senere under opfølgningen (tidsregistrering). Med for få arbejdsrutiner bliver planen utilstrækkelig oplysende og opfølgningsmulighederne for svage. Arbejdsrutinerne er grundlaget og den røde tråd for hele det videre arbejde med: - Estimeringen af ressourceforbrug. - Udarbejdelse af arbejdsplaner - Kobling til budgetter. - Opfølgning. (herunder tidsregistrering) Det er vigtigt at arbejdsrutinerne er et reelt udtryk for hvordan arbejdet udføres i praksis. Når man har fastlagt hvilke arbejdsrutiner man vil arbejde med, ja så skal man jo også udfører arbejdet sådan i praksis. Der kan naturligvis ske en udvikling og man kan blive klogere på hvordan arbejdet udføres mest optimalt. Men så må man også ændre på sine arbejdsrutiner, både i praksis og i sit ressourcestyringssystem. Praktik og teori skal hænge sammen. 7.5 Krydsreference Opgaver i arbejdsbeskrivelsen / Arbejdsrutiner. Til hjælp for arbejdet med fastlæggelse af de arbejdsrutiner man vil arbejde med, kan anvendes et skema, hvor man oplister alle de opgaver der fremgår af arbejdsbeskrivelsen og sammenkobler dem med arbejdsrutiner, ved hjælp af en krydsreference. Eksempel på skema med krydsreference fremgår af bilag 6. Eksemplet er udarbejdet med udbudsmaterialet fra Birkerød kommunes kirkegårde, som udgangspunkt. Det ses at i alt 45 forskellige opgaver der fremgår af udbudsmaterialet, kan nedbrydes til 12 arbejdsrutiner. 12

13 7.6 Estimering af tidsforbrug pr. arbejdsrutine. Når arbejdsrutinerne er identificeret og fastlagt, skal man i gang med at vurdere hvor lang tid hver enkelt arbejdsrutine tager, pr. gang den skal gennemføres. Figuren i bilag 7, illustrerer at en række forhold påvirker tidsforbruget. Grundlæggende kan man kalkulere den effektive arbejdstid på en opgave, udfra 2 forskellige beregningsmetoder: 1. Den tid det tager at udføre en enhed (enhedstiden), multipliceres med antallet af enheder der skal udføres. 2. Antallet af enheder der skal udføres, divideres med det antal enheder der kan udføres pr. tidsenhed (præstationen). Når arbejdstiden til gennemførelse af en arbejdsrutine skal estimeres, må man forholde sig til et system af flere forskellige tider, der tilsammen giver den totale tid: Effektiv arbejdstid er den tid der medgår til et arbejde, hvis der overhovedet ikke er nogen stilstand i produktionen, og arbejdet foregår under helt optimale forhold. Driftsteknisk tillægstid indeholder medgået tid til eksempelvis til- og afrigning, flytte sig mellem enhederne, hente værktøj og materialer, tilsyn og reparation af værktøj, vente på kollega, teknisk samtale, læse arbejdslister. Personlig tillægstid er til dækning af personlige behov, dvs. toiletbesøg og små pauser til f.eks. snak og væskeindtagelse og træthedstillæg. Klimatillægstid indeholder tidsforbrug p.g.a. gener, forstyrrelser, ekstraarbejde og ventetid forårsaget af nedbør, ekstreme temperaturer, blæst, sne, is og mørke. Pausetid er den tid der går med spisepauser, denne tid medregnes hvis pauserne er betalt af arbejdsgiver. Usikkerhedstillægget skal indeholde længere tids driftsstop, som kan være forårsaget af langvarigt regnvejr, større reparationer, strømafbrydelser ect. Men usikkerhedstillægget kan også skyldes dårligt materiel, urutineret mandskab eller mangelfuld ledelse. Overslag, estimeringer og kalkulationer over tidsforbrug baseres på: - Personers skøn og drøftelse til enighed om fælles bedste skøn. - Erfaringer fra tidligere opgaver i form af registrerede timeforbrug på tilsvarende arbejdsopgaver. - Tidsstudier, hvor man f.eks. har målt på hvor lang tid det tager at udføre en enhed. - Målinger af præstationer. (f.eks. måling af hvor mange enheder der kan udføres pr, effektiv time). Skøn, faglige erfaringer og andre subjektive vurderinger kan være gode, men det er som regel de objektive data, der giver den mest nøjagtige estimering. Før tidsestimeringerne gennemføres er det vigtig at få fastlagt beregningsmetoden og hvilke fælles beregningsforudsætninger der skal bruges. Jeg anbefaler i den forbindelse at der udarbejdes en skabelon i et kalkulationsregneark, hvor alle de fælles faste beregningsforudsætninger er indbygget, sådan at den person der skal gennemfører beregningerne kun skal indtaste de værdier (tal) der er variable og regnearkets formler søger for selve beregningerne. Beregningsteknisk kan man vælge forskellige detaljeringsgrader afhængig af: - Kravene til nøjagtigheden (usikkerhedsfaktoren) på beregningen. - Hvilke faktiske data man har at basere sine beregninger på. - Hvor lang tid man vil bruge på beregningerne. 13

14 Konkret eksempel på en meget simpel beregning kan ses i bilag 8, hvor jeg har opstilt en lille regnearkskalkule til estimering af bemandingsbehovet, til arbejdsrutinen grandækning, ved Vejle kirkegårde. 7.7 Udarbejdelse af arbejdsplaner/ressourceplaner. Der udarbejdes nu arbejdsplaner der har direkte sammenhæng med de valgte arbejdsrutiner og det estimerede tidsforbrug. Arbejdsplaner illustreres bedst ved anvendelse af et stavdiagram (Gantt-kort), hvor arbejdsrutinerne skrives op under hinanden, og ud fra hver enkelt arbejdsrutine tegnes en stav der angiver, i hvilket tidsrum arbejdsrutinen er planlagt til udførelse. Ressourceplan/bemandingsplan kan udarbejdes ved at man på stavene angiver den forventede bemanding og herefter foretager lodret summation og optegner en bemandingsplan. Eksempel på en simpel arbejdsplan og bemandingsplan for kirkegårdsdrift kan ses i bilag: 9 og 10. Udarbejdelsen af arbejdsplaner og ressourceplaner vil hænge tæt sammen med overvejelserne vedrørende udførelsesmetoderne, valg af arbejdsrutiner og tidsestimering. Det overblik man får i stavdiagrammet, kan give anledning til at man vælger at ændre/optimere på udførelsesmetoder og arbejdsrutiner. 8 Fase 3: Kobling til budgetter. Udarbejdelsen arbejdsbeskrivelser og estimeringer af ressourcebehov, giver i sig selv, ikke særlig store muligheder for optimering af kirkegårdsdriften, hvis det ikke bliver koblet til økonomien og budgettet. Det skal kunne aflæses direkte i budgetdokumentet, hvad man får for pengene. Fase 3 handler derfor om at opnå en direkte og synlig forbindelse mellem budgettet og det ressourceforbrug der er estimeret, på baggrund af arbejdsbeskrivelserne. 8.1 Strategisk valg af koblingsniveau. Kobling af indhold og økonomi kan ske mere eller mindre tæt. Der kan vælges flere forskellige niveauer og detaljeringsgrader. Det er et strategisk valg for kirkegårdsbestyrelsen og ledelsen, at fastlægge valget af niveauet. Det er en afvejning af på den ene side koblingens tæthed, og på den anden side de ressourcer, det kræver at gøre det. Mulighederne for kobling hænger sammen med virksomhedens valg af styringsform. Kendte og gennemarbejdede styringsformer er: Rammestyring. Målstyring. Intern kontraktstyring. Rammestyring er den helt rene budgetmetode, hvor budgettet alene indeholder oplysninger om udgifter og indtægter defineret efter kirkeministeriets kontoplan. Så længe rammerne overholdes er der ikke meget fokus på hvad man får for pengene. Der sker reelt ingen kobling mellem indhold og økonomi. Rammestyring er det der i dag praktiseres i kirkegårdsdriften. Målstyring er en videreudvikling af rammestyringen, hvor der gennem et målhieraki sættes mere fokus på sammenhængen mellem indhold og økonomi. Rammestyringen er her blevet suppleret med politiske mål og en dialog mellem interessenterne om opfyldelse af målene, men der er ikke etableret en direkte forpligtende økonomisk kobling. 14

15 Intern kontraktstyring indebærer at organisationen opdeles i en enhed der har bestillerrollen og en anden enhed der har udførerollen. Kontraktstyring kan være første skridt i retning mod udlicitering. Sammenhængen mellem indhold og økonomi sikres ved udformning af kontrakter med klare kravspecifikationer til de konkrete ydelser der skal leveres. Ved valg af målstyring eller kontraktstyring, kan der skitseres 5 metoder til kobling af indhold og økonomi, her nævnt efter stigende tæthed og detaljering i koblingen: 1. Løs kobling mellem indhold og økonomi. 2. Prissætning af ændringer af mål. 3. Kontraktstyring med udgangspunkt i de afsatte rammer. 4. Kobling af personaleressourcer og omk. Pr. ydelse. 5. ABC-budgettering omk. Pr. enhed. En nærmere beskrivelse af metoderne kan findes i bogen: Kroner og kommunale opgaver, se litteraturlisten. I bilag 11 kan ses en illustration af sammenhængen mellem styringsformer, koblingsmetoder, ressourceindsats og udviklingen i offentlige parkvirksomheder. 8.2 Arbejdsrutiner og opgaver skal synliggøres i budgettet. Tæt kobling: Koblingen indebærer i de mest vidtgående modeller at budgettet skal indeholde poster med prissatte arbejdsrutiner og de tilhørende arbejdsopgaver der er beskrevet i arbejdsbeskrivelserne. Denne kobling kræver prissætning af alle ydelser. En reel prissætning hvor prisen indeholder både de direkte omkostninger (variable omkostninger der kan henføres direkte til ydelsen) og de indirekte omkostninger (overhead/dækningsbidrag, som bidrager til dækning af faste omkostninger: ledelse, administration, forrentninger, afskrivninger på bygninger, maskiner m.m. og bidrager til det samlede overskud), kan gennemføres i praksis, hvis der organisatorisk opbygges en selvstændig udførerenhed, som grundlæggende styrer efter principperne i et virksomhedsregnskab, ligesom i et privat entreprenørfirma. Med denne model er målet i virkeligheden at koblingen sker ved at en Bestiller-enhed bestiller en række ydelser og en Udførerenhed prissætter og tilbyder ydelser, hvorefter bestillerenheden afstemmer sit budget efter de ydelser man beslutter sig for at købe. Man kan også vælge en model hvor organisationen ikke deles i bestillerenhed og udførerenhed, men man beregner prisen på ydelserne efter principperne i styringsværktøjet Activity Based Costing (ABC) og herefter kan opnå at budgetdokumentet indeholder oplysningerne om hvilke ydelser man får for budgetkronerne. Metoden er beskrevet nærmere i bogen kroner og kommunale opgaver, hvor der redegøres for tre trin i beregningerne: 1. Beregning af totale omkostninger ved at beregne indirekte omkostninger og investeringsomkostninger. 2. Beregning af enhedspriser på baggrund af en forudgående opstilling af et ydelseskatalog (arbejdsbeskrivelser/arbejdsrutiner/opgaver). 3. Beregning af priser pr. ydelse på baggrund af en opgørelse af de enheder, ydelsen skal opgøres i forhold til (f.eks. timer). Ønsker man dette koblingsniveau, vil det for kirkegårdsdriften indebære igangsætning af en større forandringsproces, hvor målet er indførelse af kontraktstyring eller ABC-budgettering og metoderne til kobling ligger i den øverste ende af trappestigen på illustrationen i bilag

16 Løs kobling: Vælges en mere løs kobling, som det sker under målstyring, kan det ske ved at ændre i budgetdokumentet så det indeholder de målsætninger for elementer og arbejdsopgaver, som er udarbejdet i Fase 1. På den måde synliggøres det i budgettet hvilke mål der danner grundlag for budgettet og ved eventuelle ændringer i målene vil prioriteringen fremgå af budgetdokumentet. I målstyringen kan man nå et skridt videre, ved at lade omkostningerne eller besparelserne, ved at ændre i målene fremgå direkte i budgettet. Jeg vil dog mene at det kan være vanskeligt at beregne disse omkostninger ved ændringer i målene, uden at man nødvendigvis må ned og kikke nærmere på en reel prissætning af de arbejdsrutiner og opgaver der er tilknyttet målene. Og hvis det er tilfældet, så nærmer man sig jo alligevel modellerne med mere tæt kobling. 9 Fase 4: Opfølgning. Fase 4 handler om at følge op på det arbejde der er lavet i fase 1, 2 og 3. Formålet er at indsamle erfaringer og faktiske data, så man hele tiden bliver bedre til at: Udarbejde arbejdsbeskrivelser, der giver et præcist og entydigt arbejdsgrundlag. (fase 1) Estimere / kalkulere ressourceindsatsen så realistisk som muligt. (fase 2) Indarbejde dette i budgetlægningen. (fase 3) Værktøjerne til opfølgning kan være: Løbende evalueringer, udvikling og efterrationalisering / optimering. Registreringer af faktisk forbrug (f.eks. tidsregistrering på arbejdsrutine- / opgaveniveau). Måling af præstationer. (f.eks. måling af faktisk udførte antal enheder pr. effektiv time.) Tidsstudier. (f.eks. tidsforbrug ved udførelse af én enhed). Efterkalkulation. (opgørelse af de faktiske omkostninger på arbejdsrutine- / opgaveniveau). 9.1 Tidsregistrering på arbejdsrutine- / opgaveniveau. Som nævnt tidligere i opgaven, anbefaler jeg at man i første omgang sætter fokus på den del af ressourcestyringen, der vedrører forbruget af arbejdstimer relateret til arbejdsrutiner og opgaver. Uover målinger af præstationer og tidsstudier, er det essentielt og oplagt, at få gennemført en registrering af det faktiske timeforbrug på de arbejdsrutiner og opgaver man har estimeret tid på. Det er i virkeligheden den eneste måde, hvorpå man bliver bedre til at vurdere en opgaves omfang. Opfølgning på det faktiske timeforbrug på arbejdsrutiner og opgaver, kræver implementering af et Edbbaseret styringssystem, der som minimum kan håndtere: Oprettelse af et unikt jobnummer pr. arbejdsrutine / opgave. Estimering af tid på jobnummer niveau. Udskrift af arbejdsordre / arbejdsseddel til den udførende medarbejder. Tilbagemelding og registrering af udført job. Registrering af faktisk forbrug af timer pr. jobnummer. Der findes talrige it-løsninger, systemer og edb-værktøjer på markedet. Jeg vil undlade at komme nærmere ind på dette i denne opgave. 10 Sammenfatning og perspektivering. I forhold til opgaves hovedspørgsmål (problemformuleringen): Hvordan kan ressourceanvendelsen ved kirkegårdsdriften styres mere optimalt og med mere direkte og synlig sammenhæng til arbejdsmængde, kvalitet og plejeniveau? Er svaret sammenfattende: 16

17 1. Det må formodes at der er et ret stort potentiale for optimering/effektivisering af kirkegårdsdriften. Størrelsen af potentialet kan kun afdækkes ved at det bliver bedre synliggjort hvad de eksisterende ressourcer anvendes til. Dette kan gøres ved at skabe mere direkte sammenhæng mellem ressourceanvendelsen, arbejdsmængden og kvaliteten. Næste skridt kan være konkurrenceudsættelse. 2. Der skal træffes en række beslutninger på det politiske niveau, før optimeringen/effektiviseringen kan gennemføres fuldt ud. Min opgave bygger på den overbevisning at det anses for uholdbart, at driften af kirkegårdene, kan fortsætte under de nuværende politiske rammer og styringsformer. Dette skal ses i lyset af den udvikling der gennem de seneste år er sket i de øvrige offentlige parkvirksomheder, hvor man generelt har bevæget sig i retning af mere forretningsorienterede styringsformer. Samtidig er der fra hele samfundet kommet øget fokus, og et stigende behov for, at vide mere præcis hvad skattekronerne bliver brugt til. Det må derfor forventes at den samme udvikling vil ske på kirkegårdsområdet før eller senere. Hvis udviklingen for alvor skal igangsættes, vil det imidlertid kræve en række store beslutninger på højt politisk niveau. Disse beslutninger er pt. Ikke truffet, og derfor er der reelt ikke nogen politiske krav, eller forventning til at Vejle kirkegårde skal starte en optimeringsproces, i denne retning. Der er formentlig heller ikke, på nuværende tidspunkt, den store politiske opbakning til den helt store forandringsproces. Der er dog flere indikationer, som peger i retningen af at udviklingen vil komme. 3. Vejle kirkegårde har mulighed for at vælge at gå foran i udviklingen og starte en optimeringsproces i egen virksomhed. Hvis kirkegårdsbestyrelsen og ledelsen ved Vejle kirkegårde deler den overbevisning med hensyn til udviklingen, som jeg har skitseret. Og i øvrigt ønsker at få synliggjort sammenhængen mellem økonomi, arbejdsmængde og kvalitet, samt forberede organisation og medarbejdere til en udvikling mod mere forretningsorienteret drift. Så er der mulighed for at gå foran med udviklingen, og starte en optimeringsproces. Processen bør starte med en afklaring af mission, vision og strategi. Der skal udarbejdes en overordnet handlingsplan for den samlede optimeringsproces, og der skal afsættes ressourcer/penge på budgettet, til gennemførelsen af processen. Jeg kan anbefale 4 startfaser der arbejder mod implementering af en mere optimal og forretningsorienteret ressourcestyring: Fase 1: Udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser, der sikrer et fælles entydigt arbejdsgrundlag. Beskrivelserne kan udarbejdes med Kvalitetsbeskrivelse for grønne områder som fagligt grundlag og med udgangspunkt i kendte konkrete eksempler på udbudsmaterialer for kirkegårdsdrift. Fase 2: Estimering af ressourceforbrug, hvor fokus rettes mod planlægningen og tilrettelæggelsen af tidsforbrug, der er direkte relateret til konkrete arbejdsrutiner og opgaver. Fase 3: Kobling til budgetter. Indhold skal kobles med økonomi. Der skal ændres i budgetdokumenterne, så det fremgår mere direkte hvad man får for pengene. Det er et strategisk valg, hvor tæt og detaljeret en kobling man ønsker, men mulighederne for optimering/effektivisering er ikke store, hvis ikke der sker en synliggørelse og kobling mellem økonomi og indhold. Fase 4: Opfølgning, hvor fokus især rettes mod implementering af et Edb-baseret ressourcestyringssystem til planlægning, styring og registrering af timeforbrug, på arbejdsrutine- og opgaveniveau. 17

18 11 Bilag. Bilag 1: Problemtræ, med årsager og virkninger. Bilag 2: Måltræ, med midler og positive effekter. Bilag 3: Organisationsdiagram Vejle Kirker og Kirkegårde. Bilag 4: Oplæg til en SWOT analyse. Bilag 5: Oplæg til en interessent analyse. Bilag 6: Eksempel på skema med krydsreference. Bilag 7: illustration af forhold der påvirker arbejdsindsatsens størrelse. Bilag 8 (4 sider): Eksempel på en simpel beregning af bemandingsbehov. Bilag 9: Eksempel på en arbejdsplan. Bilag 10: Eksempel på en bemandingsplan. Bilag 11: illustration af sammenhængen mellem styringsformer, koblingsmetoder, ressourceindsats ved implementering, og udviklingen i offentlige parkvirksomheder. 12 Litteraturliste Kommunernes Landsforening (2003): Kroner og kommunale opgaver hvordan skaber målstyring, intern kontraktstyring og ABC-budgettering en sammenhæng mellem serviceniveau og økonomi? Kommuneinformation A/S. (47 sider) Anlægsteknikforeningen i Danmark (2005): Anlægsteknik 2. Styring af byggeprocessen. Polyteknisk Forlag. Forskningscentret for Skov & Landskab (1998): Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder. Kirkeministeriet (juli 2006) Betænkning 1477: Opgaver i sogn, provsti og stift. Betænkning fra arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur. Sammenfatning. Mikkelsen, H. og Riis, J.O. (2005): Grundbog i projektledelse. PRODEVO ApS (511 sider). Lægaard, J. og Vest, Michael (2003): Strategi i vindervirksomheder. JPBøger. (400 sider). Strategi, s , SWOT-analysen s , Strategiudvikling, s Preben Melander (1993): Økonomistyring og budgettering som ledelsesform en introduktion, Handelshøjskolens Forlag, 7. udgave. - Økonomistyring som fagområde,. s , - Budgettering som ledelsesværktøj,. s Strandgaard, V. et al (red.) (2004): Introduktion til Performancemåling og Balanced Scorecard. Strandgaard Consulting (www.strandgaard-consulting.dk). (68 sider) Udbudsmateriale fra Birkerød kommune: 18

Opbygning af et driftsstyringssystem til Vejle kirkegårde.

Opbygning af et driftsstyringssystem til Vejle kirkegårde. Teknisk Diplomuddannelse i parkvirksomhed TDP Modul 3a Faglig ledelse af pleje- og vedligeholdelsesopgaver. Projektopgave: Opbygning af et driftsstyringssystem til Vejle kirkegårde. Bedre styring af pleje-

Læs mere

Effektivisering og kvalitetsudvikling.

Effektivisering og kvalitetsudvikling. Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed TDP Modul 2 Intern og ekstern opgavedeling. Projektrapport Titel: Kirkegårdsdriftens organisation og ledelsesformer. Effektivisering og kvalitetsudvikling. Københavns

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Få mere ud af det - du har. Effektiv drift

Få mere ud af det - du har. Effektiv drift 4 Boligorganisationer 69 afdelinger 5.354 lejemål 27 adm. 58 ejendomsf. Få mere ud af det - du har 51 afdeling 4.244 lejemål 48 18 afdeling 921 lejemål 10 Effektiv drift Lunderskov Boligforening Den Almene

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Mobil tids- og opgavestyring i kommunen. v/ Michael Judson Senior Mobility Specialist HandStep A/S Mobil: 3038 9007 e-mail: mj@handstep.

Mobil tids- og opgavestyring i kommunen. v/ Michael Judson Senior Mobility Specialist HandStep A/S Mobil: 3038 9007 e-mail: mj@handstep. Mobil tids- og opgavestyring i kommunen v/ Michael Judson Senior Mobility Specialist HandStep A/S Mobil: 3038 9007 e-mail: mj@handstep.com Agenda HandStep Mobil Tids- og opgavestyring Eksempel på et system

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014.

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014. Holstebro Provsti Kirkestræde 9A Tlf. 96 10 08 63 E-mail: holstebro.provsti@km.dk Menighedsrådene i Holstebro Provsti, Viborg Stift Bedes omdelt til kasserer, kirkeværge, graver og kirkegårdsleder. Januar

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger Intern afregning i Socialforvaltningen

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

STANDARD: Excellent Proces

STANDARD: Excellent Proces STANDARD: Excellent Proces Standard: Excellent Proces 11. maj 2013 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Introduktion til Excellent Proces... 3 Formål med Excellent Proces... 3 Mål med Excellent Proces... 4

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER

Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER for folkekirkens kirkegårde i Nordre, Vestre og Søndre Provsti, Aarhus Kommune, gældende fra 1. september 2012. Der er ikke tilknyttet

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Dokumenterne er nu oploaded i en word udgave. Der gennemføres én analyse og designfase for det samlede økonomisystemet,

Dokumenterne er nu oploaded i en word udgave. Der gennemføres én analyse og designfase for det samlede økonomisystemet, NOTAT Projekt Udbud af økonomi- og lønsystem Kunde Odsherred Kommune Dato -09-12 Til Offentliggørelse på hjemmesiden Fra Odsherred Kommune 1. Spørgsmål svar Nr. Spørgsmål Svar Dato 1. Vi kan se, at udbudsmaterialet

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

Udlicitering af gartnerarbejde på kirkegårde.

Udlicitering af gartnerarbejde på kirkegårde. Afgangsprojekt på Københavns Universitet, Skov & Landskab Teknisk Diplomuddannelse i parkvirksomhed TDP Udlicitering af gartnerarbejde på kirkegårde. Brug af udlicitering som et bidrag til optimering og

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Facility Management. Ernst & Young Benchmarking Program

Facility Management. Ernst & Young Benchmarking Program Facility Management Ernst & Young Benchmarking Program 1 Agenda Facility Management i TDC Organisering Nøgletal Genudbud Erfaringer med E & Y benchmarking program Ledelsesrapportering Løbende optimering

Læs mere

TMU-møde d. 21.10.2014

TMU-møde d. 21.10.2014 1 Indledning Intern Drift består af en park-, vej-, rengørings-, service- og kørsel/værkstedssektion. I det følgende vil der være en beskrivelse af, hvad hver sektion beskæftiger sig med samt en tanke

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Nedslidte legepladser

Nedslidte legepladser Nedslidte legepladser Forslag til nyt driftssystem - Projektopgave - - Teknisk diplomuddannelse i Parkvirksomhed Modul 1 2008 Opgavestyring Forord Dette projekt er den afsluttende opgave på modul 1, Opgavestyring.

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Udbudsbetingelser for totalrådgiverydelse ved konkurrenceudsættelse af Nordfyns Kommunes Vej og Park

Udbudsbetingelser for totalrådgiverydelse ved konkurrenceudsættelse af Nordfyns Kommunes Vej og Park Udbudsbetingelser for totalrådgiverydelse ved konkurrenceudsættelse af Nordfyns Kommunes Vej og Park Forfatter: Louise Rasmussen Revideret den 17-03-2015 Dokument nr. 480-2015-127465 Sags nr. 480-2015-70306

Læs mere

Introduktion til hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter

Introduktion til hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter Introduktion til hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter Dette regneark er udarbejdet som supplement til Momsvejledning til De lokale kasser, som er udsendt af Ministeriet for Ligestilling

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Vækstfabrikkernes Videnmoduler

Vækstfabrikkernes Videnmoduler Vækstfabrikkernes Videnmoduler Videnmodul 1: Strategi Hvordan får jeg overblik over mit forretningsgrundlag? Underviser: Ekstern lektor, konsulent Lone Samuelsson Undervisningsforløb: 3 x 4 timer Formål

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 Indledning Takstoversigt gældende for 2015 for Ikast Kirkegårde. Taksterne er gældende for 1 år og er fastsat på baggrund af satser og retningslinier udgivet af Ikast-Brande

Læs mere

KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING:

KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING: KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING: Indledning - om at føre skib: Analogt til at styre et skib er at styre en virksomhed. Øvelse, side 11: Eksempler: Iværksætter: Ressoucer Maskin black-out : Storebæltsbroen Københavns

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler Erfaringer med brugen af funktionsaftaler 2011-09-21 Verner Bentzen Vice President KEENAN HENDRICKSE South Africa Keenan has type 1 diabetes DFM / E&Y - Funktionsaftaler 2011-09-21 Slide no 2 Funktionsaftale

Læs mere

ProMark workforce management ProJob

ProMark workforce management ProJob ProMark workforce management er løsningen til optimering af virksomhedens produktionsprocesser og -omkostninger gennem oversigter, indsamling af produktionskritiske jobdata, effektiv rapportering og integration

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere