NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6"

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion var der relativ enighed om at højskolen er en pædagogisk institution fordi lærerne vil eleverne noget særligt, og eleverne kommer på højskolen med en forespørgsel om noget bestemt. Det blev tilføjet at eleverne også bidrager til pædagogikken idet de er med til at sætte stemningen på skolen og i nogle tilfælde underviser hinanden. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Definer pædagogik! (Rasmus forklarer hvorfor den først kommer senere). Ligeså snart der kommer nogen ind og beder om noget og åbner munden, så er det pædagogik. Der er nogle overvejelser. Mødet er pædagogisk i højskolen, fordi læreren vil eleven noget. Eleven har en forventning om at der skal ske noget. Der er nogle særlige forventninger. Det er engagementbaseret det vi laver, så der kommer også mere til. Når jeg tænker på ordene pædagogik og institution og så tænker jeg på en børnehave. Jeg ser ikke mig selv være en pædagog. Er der nogen der ikke mener at jeres højskole er en pædagogisk institution? Hvordan kan det være anderledes, når den undervisning vi laver, skal have en bred almen funktion? Er jeres fodboldundervisning ikke pædagogisk? Jo ud fra kriterierne om at eleverne kommer til læreren for at få noget og læreren har et formål med det han laver, så er fodbold her pædagogisk. Hvis eleverne kommer for at live dygtige til noget, så ( ) lærerne er ikke ligeglade med hvordan eleverne får det lært. Læreren er ikke ligeglad med hvordan eleverne lærer det de skal. Vi har en ekstra kasket på. Jeg synes vi er en pædagogisk institution fordi der foregår undervisning, opdragelse og læring. Vi benytter os af pædagogik for at gøre det vi vil. Vi er pædagogiske 95% af tiden i samværet med eleverne. Det er ikke hele tiden. Der er nogle tidspunkter hvor jeg ikke er pædagogisk. Det sker forhåbentligt ikke så tit. Jeg vil gerne have en tanke bag alt det jeg gør sammen med eleverne. Der hvor jeg ikke er pædagogisk glemmer jeg at jeg er sammen med elever Jeg er ikke selv bevidst om hvornår jeg skal være pædagogisk eller ej. Jeg er jo bare lærer. Jeg er i situationen. For mig er pædagogik en metode. Det har måske noget med mit fag at gøre. Jeg er danselærer og instruktør. Det er mere hårdt indenfor teaterverdenen, mere hierarkisk. Hvorfor er I pædagogiske? Fordi når vi har med eleverne at gøre ønsker vi at skabe en udvikling. Vi ønsker at tingene flytter sig. Når vi har et møde hvordan kommer vi så større herfra? Side 1 af 22

2 Hvem medvirker til at jeres højskole er en pædagogisk institution? Det gør Martin. Hvem gør ikke? Det er der ikke nogen der ikke gør. Så trives de ikke ret godt i hvert fald. Medvirker pedellen? Ja, i allerhøjeste grad. Medvirker eleverne til at I er en pædagogisk institution? I kraft af at de er med til at sætte tonen, så er de med til at sætte stemningen i det pædagogiske. Det er ikke kun lærernes ansvar. Det er vigtigt at eleverne også føler ansvar. Det er en vigtig del af det samspil der skal foregå på et højskoleophold. Det er ikke alle elever der er undervisere, men nogen får lov til at undervise hinanden eller holde oplæg. Det opfordrer vi dem til. Vi har brug for elevernes feedback for at kunne lave noget. Det er vigtigt at de spiller med. Hvad er højskolepædagogik? Flere af grupperne fandt statementøvelsen for meget svær, og en forklarede det med at højskolepædagogik ikke er noget man normaltvist sætter ord på, men bare noget man gør. Der var enighed om at højskolen når til et resultat med hver elev/hold hver gang, men at de sjældent spørger sig selv Hvad er det vi gør?. Flere gav udtryk for at fællesskabet og det at agere i et fællesskab er det centrale, og at man i løbet af et højskoleophold ikke behøver at rykke sig fagligt, men at det er udvikling på andre områder der er det centrale. I en gruppe blev det fremhævet at det ikke kun er eleverne der får noget ud af at være på højskolen, men at mødet med eleverne hele tiden er med til at udvikle læreren også og dels minde om at man kan leve på forskellig vis og hvilke værdier man selv har i sit liv. En understregede at det var vigtigt for hende at der ikke var noget bestemt højskolen vil eleven, men at højskolen vil eleven noget. I en gruppe blev dette noget defineret som at lære at leve. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er - redskaber til at tage ansvar for eget liv i fællesskab - blive bedre til at leve livet - styrkelse af individet i fællesskabet - finde den bedste udgave af sig selv Højskolepædagogik er at sammenligne med et badeværelsesspejl en tidlig morgen. Højskolepædagogik er at skabe et nærværende og rummeligt miljø, hvor der er plads til, at det hele menneske kan blomstre og udvikle sig både personligt og fagligt. Højskolepædagogik er at indgive livsmod gennem refleksion, afklaring og bevidstgørelse i samværet med sig selv og andre. Højskolepædagogik er at undersøge livet. Højskolepædagogik er at vise hele sig/mig (så viser vi vej, hej) Side 2 af 22

3 Den anden plenumdiskussion tog afsæt i øvelsen om højskolelærerens forskellige roller. Her blev kategorien højskolelærer / kostskolelærer fremhævet som det overordnede og centrale for højskolelærerens praksis, og i forlængelse af dette blev det fremhævet af flere, at man som højskolelærer møder på arbejde med sin personlighed, og at dette giver eleverne mulighed for at spejle sig i et helt menneske. Dette personlige engagement blev af nogle problematiseret, og flere argumenterede for at de, når de møder på skolen, træder ind på en særlig professionel måde, og ikke som privatperson. Flere bød også ind i forhold til at se de skiftende funktioner/roller som en udfordring, både for den enkelte lærer, men også for eleverne. Herefter blev den højskoleansattes faglige fokus diskuteret i forhold til om man først og fremmest er kostskolelærer og derefter faglærer eller om det forholder sig omvendt. Flere argumenterede for at man med tiden bliver mere og mere kostskolelærer. I forlængelse af dette blev det diskuteret hvor vidt eleverne kommer for det faglige på højskolen, eller for fællesskab og dannelse (kostskoledelen). Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Hvordan oplever i den udfordring at man som højskoleansat har forskellige roller? Hvordan kommer den til udtryk for jer? Det er jo det det handler om. Det er ikke en udfordring. Jeg putter alle rollerne ind under kostskolelærer så passer det fint. Jeg er en kostskolelærer der underviser, vejleder, spiser med eleverne mm. En kostskolelærer underviser i noget fagligt og er samtidig sammen med eleverne. Jeg har været efterskolelærer i 4 år. Der er en verden til forskel. Jeg mangler kategorien højskolelærer. Jeg opfatter kostskolelærerollen som den ubehagelige del af arbejdet den sure der står for rengøring og oprydning. Det centrale er om eleverne er i stand til at se hvornår vi skifter roller. Den gode højskolelærer kan skifte mellem de forskellige roller uden videre. Det spændende er om eleverne kan se det skifte. Måske vi skal tænke over om det er så selvfølgeligt at vi skifter mellem de forskellige roller. Jeg tror der kunne ligge noget centralt her i forhold til eleverne. Jeg er ikke helt sikker på om vi er gode til at gøre det tydeligt. Udfordringen ligger i at være mor og bage kage og hygge og have det rart med den type elever jeg har og så skulle være underviser. De elever jeg har, foretrækker den rare mor og så er det svært at få dem med på ideen om at nu skal vi også lære noget. Det er også fordi vi har nogle tunge elever. Jeg har noget med roller. Jeg er skuespiller. Jeg spiller ikke roller, jeg har forskellige funktioner. Jeg underviser på en højskole og der er jeg Eva. Jeg spiller ikke forskellige roller, jeg er Eva også som underviser. Jeg er Eva der har nogle kompetencer som jeg underviser i, derudover vil jeg være et tydeligt menneske. Jeg er ikke deres mor, det er jeg overfor mine børn. Jeg går på arbejde. På min seddel har jeg skrevet et almindeligt menneske. Jeg er Eva derhjemme og så er der Eva på arbejde. Jeg har en anden intimsfære med min mand derhjemme, så derfor er det anderledes. Hvis jeg viser den private side af mig, så er det en del af min pædagogik. Så er det fordi jeg synes der er en ide med at gøre det. Hvis jeg har en elev der græder og jeg uden at kunne styre det græder med, så gør jeg det. De 5 % (hvor jeg ikke er pædagogisk) handler ikke nødvendigvis om at tabe hovedet og skælde ud. Det kan man godt, og hvis man tager det op efterfølgende kan det godt få karakter af en pædagogisk situation. Side 3 af 22

4 Har det nogen værdi at eleven også møder jer som mennesker? Det har rigtigt meget med troværdighed at gøre, fordi eleverne afkoder lynhurtigt hvordan højskolelæreren er. Det nytter jo ikke noget at prædike CO2 og så gå ned og køre væk i en stor Mercedes. Jeg opererer meget med personlig og privat. Det er yderst sjældent at jeg er privat med en elev, men jeg kan godt være personligt. Det personlige er hele forskellen mellem højskolelæreren og lærere på andre uddannelsesinstitutioner. Her kan eleverne spejle sig i højskolelæreren, fordi de møder meget mere end en underviser. Det er i bund og grund højskolens særkende. Det er mødet med den autentiske voksne der er altafgørende. Det er deri at højskolerne kan nogen særligt. Det er den helt store forskel mellem efterskole og højskole alt det er voksne. Her skal man ikke opdrage på sammen måde som på efterskolerne. Her er det voksne der møder voksne. Jeg oplever elever der bliver provokerede af at man nogen gange bliver nød til at tage autoriteten på sig. At vi ikke er ligeværdige. Nogen har brug for at man tager rollen på sig, andre har svært ved det. Jeg har det svært med mor- og farrollen. Det er jeg slet ikke. Heller ikke mig. For mig ligger det mere under kostskolelærer og pædagog når jeg giver omsorg og de er syge. Der er jeg kostskolelærer. Men det ligner jo en omsorg som vi giver vores børn. Jeg kan godt gå med til at se mig som ven. Vi kan godt mødes om noget udenfor højskolen. For mig er det slet ikke en kategori (ven), så skal jeg lægge kasketten og sige nej tak til min løn. Men venskabet kan godt komme efter opholdet. Der er nogle elever man ser bagefter. Jeg har da nogle venner der er tidligere elever, men det er en gråzone. Jeg synes det er meget bagefter. Man bygger et venskab op bagefter. Man har haft et godt lærerelevforhold, og så bygger man et venskab op bagefter. Jeg tror det har meget med alder at gøre. Da jeg startede som højskolelærer oplevede jeg at eleverne ofte havde svært ved det. De var i tvivl om mig, fordi jeg også går tæt på. Det har ændret sig efterhånden som jeg er blevet ældre. Da jeg startede havde jeg mere brug for at lave forskel, for at markere. Det har jeg ikke brug for mere. For mig spiller alder en rolle. De der er på min egen alder er jeg da mere venskabelige med. Jeg havde det lidt svært med ordet pædagog. Fordi jeg havde det svært ved at definere det. Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper Pædagog: Skaber forudsætning for trivsel og udvikling, en lærer underviser. For mig er pædagogen den motiverende del af underviseren. Underviseren er så den vidensformidlende. Det foregår i de samme lektioner. Når jeg præsenterer mig siger jeg mit navn, at jeg er højskolelærer og så hvad jeg underviser i. Jeg er underviser i drama, derefter kommer at jeg er højskolelærer. Jeg laver andre ting også. Højskolelærer er ikke definitionen af mig. Jeg bliver mere og mere højskolelærer med tiden. Jeg blev også ansat på baggrund af mit fag. Jeg oplever at der er mange akademikere ansatte folk der har læst idræt på universitetet. For mange år siden var det landstrænere man ansatte. Der er sket noget andet end på de andre højskoler. I min verden er det vigtigt at man tænker højskolelærer først, fordi vi har med demokratisk dannelse og livsoplysning at gøre. Mange starter som fagpersoner og så vokser de ind i højskoleverdenen. Jeg synes det er dejligt at være et sted hvor vi er en blanding af fagpersoner og højskolelærere. Jeg tror på det er godt for eleverne. Personligt kan jeg have det svært med at jeg føler mig meget Side 4 af 22

5 som højskolelærer. Nogen gange kan jeg godt føle at jeg ikke er en dygtig nok faglærer. Jeg skal virkelig huske mig selv på at jeg er en god kostskolelærer. Jeg kan godt følge din usikkerhed. For mig er det modsat. Jeg føler mig rigtigt meget som lærer og underviser, jeg har ikke helt styr på den der højskoleånd. Jeg kan ikke sætte ord på hvad den gør og hvor jeg skal finde den. Det er meget nemmere at have fokus på mit fag. Jeg bliver usikker når der snakkes UBAK og højskoleånd. Det er interessant med højskoleånden. Det har forandret sig. Jeg har været meget i højskoleverdenen, og jeg synes der var meget mere ånd, litteratur, kunst og musik. Det var vidunderligt. Hvor er højskoleånden blevet af? Den er blevet væk. Jeg er ikke uddannet højskolelærer. Det er der ingen der er, så det med ånden er blevet udvandet. Findes der en uddannelse? Der er mange der ikke har set den uddannelse. På et eller andet tidspunkt bliver det vel udvandet. Grundtvig er jo død for mange år siden. Det bliver ikke udvandet, men det bliver forandret hele tiden. Det fornyer vel sig selv efterhånden som uddannelsesniveauet bliver højere og højere og fyrtårnene bliver lavere og lavere. Derfor må højskolen forny sig, for at følge med. Man har lyst til at forny sig. Der er så mange eksperter i dag udenfor højskolerne. Hvad skal vi så? Vi er nød til at spotte tendenser og følge med. Det handler om engagement. Vi skal undervise i det vi brænder for. Ellers holder det ikke det vi laver. Højskolen er ikke til for lærerne, men for eleverne. Højskolerne skal bevæge sig i takt med samfundets udvikling. Vi skal ikke bilde os ind at vi skal have livsvarige ansættelser. Hvis folk ikke vil have det man udbyder, så må vi jo pakke det ind. Hvis folk ikke vil købe dannelse, må vi pakke det ind i noget andet. Vi er nød til at forny os på indpakningen for at sælge produktet (dannelse). Der er ikke fordi højskolerne ikke vil lave livsoplysning. Vi skal tiltrække dem med noget, og så giver vi dem noget andet med end det de kom efter. Vi giver dem nogle fag som vi har valgt at de skal have f.eks. vores almene højskolefag. Det giver vi dem fordi det synes vi er vigtigt for dem. Vi mener det meget alvorligt at vi vil lave højskole for livet. Vi har nogle diskussioner i vores lærergruppe om et fag vi kalder Det gælder livet. For mig er det vigtigt at alle lærere kan undervise i det fag. Vi kommer nogle gange ud i nogle udfordringer, halvdelen af lærerne er faglærere og den anden halvdel underviser i det almentdannende. Her skal man kunne begge dele. Det er en klar prioritering på vores højskole. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I forbindelse med den første matrixøvelse, diskuterede en gruppe forskellen mellem elevers egne aktiviteter/undervisning igangsat på initiativ af lærere (f.eks. afsat tid en tirsdag aften) eller på elevernes eget initiativ, og hvor vidt begge dele kan betegnes som værende pædagogisk struktureret. Diskussionens omdrejningspunkt var dels hvor vidt en pædagogisk aktivitet er afhængig af lærerstrukturering, og hvor vidt elevers egne aktiviteter/undervisning af hinanden er undervisning eller samvær. En gruppe udfyldte ikke matrixøvelsen og begrundede det med at vi er jo højskolefolk, derfor kan vi ikke løse opgaven vi gør det bare (laver højskole). Gruppen var enig om at højskolen som konstruktion er så skarp, at det er umuligt ikke at lave højskole, og at når de laver højskole er rummet givet i en sådan grad, at det er umuligt at dele praksis op i kasser (som matrixøvelsen lægger op til). En anden gruppe koblede det pædagogiske med højskolens formål, og konkluderede derud af, at alt i højskolen dermed er pædagogisk struktureret. Side 5 af 22

6 Fag-skemaøvelsen repræsenterer 7 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Soloundervisning i klaver/sang Musiktime (linjehold) Det gælder livet (livsfilosofisk fag) International Class Adventure Race Matematik (for sårbare unge) Teambuilder Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I den ene gruppe afledte øvelsen med elevevalueringen en diskussion af hvorvidt højskoleopholdet opleves som noget vidt forskelligt af skolens elever. Skolen har fokus på en stærk linjeundervisning, som lærerne arbejder i teams om og hvor eleverne bor sammen med andre elever fra egen linje. Flere af deltagerne gav udtryk for at højskolen havde få fælles oplevelser for alle skolens elever. Derfor var det vigtigt for denne gruppe at spørge ind til skolens overordnede integration af elever fra forskellige linjer. I den anden gruppe opstod en parallel diskussion i forhold til sammenhængen i skolens hverdag og hvordan den opleves af eleverne. Der var enighed om at alle ansatte arbejder frem mod det samme mål, men at meget få vidste hvad de andre havde af praksis både pædagogisk og didaktisk. Begge grupper satte fokus på forholdet mellem elevernes forventning når de kommer til højskolen og deres reelle udbytte af højskoleopholdet. Der var i begge grupper en udtalt forventning om at eleverne har fået noget andet (mere?) ud af deres højskoleophold end det de kom efter. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 6 af 22

7 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Almindelig undervisning: Teamsamtaler/individuel Elevrengøring på fællesområder og solosangsundervisning, vejledning. værelser. danseundervisning, Teamsamtaler med eleverne. Teambuilder dramaundervisning. Rejser. Almindelig undervisning. Foredrag tirsdag aften. hver dag. Almindelig undervisning på Weekendtilmelding Weekendtilmelding skemaet. Foredrag. Lektier/forberedelse Skemalagt undervisning på de Aktiviteter med lærerstyring, f.eks. Eleverne skal lave lektier. enkelte linjer. fællessang en aften, bålaften. Weekendtilmelding. Botræning Weekendtilmelding. Elever der skal lave lektier. Tjanser Højskoleaften Selvtræning -> den mere Skemalagte timer. Teammøde målrettede del! Undervisningsopgave induktiv. Scenen er jeres Selvtræning i idrætter Linjefagsundervisning Weekendaktivitet Weekendaktiviteter udbydes af De faglige aktiviteter Mad vagtlæreren. Culture Club Køkkenvagt Uddele opgaver som f.eks. Al undervisning. indstudering af tekster, Linjefagsundervisning Måltider muskeltræning, vedligeholdelse af Samlinger Ekskursioner indstuderet materiale. Fælles undervisning alle elever på Instruktøruddannelse egen skolen. Køkkenvagt træning til det. Faglig undervisning Højskoleaftener Forberedelse til Introdage Aftenaktiviteter audition/optagelsesprøve. Generelt konfrontationstimerne Weekendaktiviteter Ansvar for egen læring. Target målsætning. Teammøde Target-elever -elever der sætter Formidling af sit fag Køkkenvagt sig et konkret mål med deres Styrke elevernes faglighed ophold, f.eks. at komme ind til Side 7 af 22

8 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Introdage Skemalagt undervisning. Introdage Target-målsætning Faglig undervisning Introdage Fitnessinstruktør skal forberede sig på de områder de har vanskeligt ved. Læreren er tilgængelig for spørgsmål. Studierejsen. Rejser. Rejser (studieture) Skemalagt undervisning på de enkelte linjer. Elev-input/indslag i undervisningen f.eks. fitnessinstruktører forbereder delvis oplæg til undervisningen. Fag hvor der bliver uddelt ansvar til eleverne, f.eks. fitnessintruktør. Temadage, hvor der bliver sat rammer, som eleverne skal udfylde. Targetelever med egne mål. Teambuilderprojekter. Open stage Targetelever som arbejder med målsætninger. Samlinger Foredrag Vejledning Coaching Teammøder Target-møderne Introdage Teammøde Target-møde Teammøde Culture Club foredrag og lignende om aftenen, med mødepligt men i afslappet og hyggeligt miljø. Open Stage Scenen er din, hvor lærerne er til stede, styrer aftenens gang, men eleverne byder ind med indslag. Foredrag. Rejser Fester Foredrag Rejser (Fester) Open stage Måltider Hyggeaften torsdag. Måltider Scenen er jeres. Arrangementweekend inkl. fest. Måltider Rejser Køkkentjans Fest Teamsamtaler Bålaftener politiet. Elever der er fagligt opsøgende i fritiden. Scenen er jeres. Scenen er jeres. Elever der øver meget i fritiden. Scenen er jeres -> show eleverne skal vise for hinanden. Måltider Hvis en lærer på ønske fra elev laver f.eks. turneringsplan og sætter i gang, men ikke selv deltager. Forberede show Selvtræning Studiegruppe Fester med elevernes egen bar. Cykelture Bålaftener Fodboldkampe Elevfester Scenen er jeres Selvtræning i idrætter Fest (weekend). Scenen er jeres et elevkreeret show igangsat af underviserne. Side 8 af 22

9 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Samlinger Foredrag Target Foredrag Nej. Nej. Sejlads Individuel vejledning Måltider Køkkentjans Teamsamtaler Måltider Cafe/fester Morgenmad fælles for linjefag. Vejledning Coaching Teaterbesøg Foredrag Koncerter Vagter Fester og festkultur Hygge i havestuen Teater og musical oplevelser Culture Clubs (foredrag, koncerter). Vagter Fester Koncerter Hygge i havestuen Fester Hygge i havestuen Værtskaber, hvor man lader situationer opstå. Kajaktur med god snak lærer og elever imellem. Target egen målsætning. Forventet interesse for at fordybe sig i litteratur, musik, film altså emner som relaterer sig til elevernes linje. Igangsatte opgaver f.eks. scenen er jeres. Teamweekender Target egen. Sceneshow/optræden Weekendarrangementer Diverse spontane fritidsaktiviteter. Spontant volley/fodbold osv. Hvor eleverne selv arrangerer. Frivillig volleykamp arrangeret af Side 9 af 22

10 En god sludder mellem lærer og elever, der opstår spontant på f.eks. en valgaften. Weekenfester. MTB uden feddback. Hyggesnak MTB-ture uden feedback på vagter. Tilfældige samtaler med eleverne i f.eks. opholdsstuen. Nej. Nej. Fest (mere elevstyret) Filmaftener Spontant vejledning af elevers egne fritidsprojekter. Sauna Cafe/fester Spisning Hygge i havestuen. Vagter Måltider. Hygge i havestuen Spisning Måltider eleverne selv. Spontant opstået fodboldkampe, filmaftener eller lignende. Fester Aktiviteter på eget initiativ f.eks. i hallen, gåtur, egen træning. Ekstern fodboldtræning. Bytur bio, Bilka, fest osv. Handle ind i Løvbjerg. Træne Film Bålaftener Byture Burger King Deltagelse i klubaktiviteter. Biograf Nattesøvn Cafe Weekendfester Cafe Café og nogle fester. Caféer Caféer Kommentar fra en deltager (matrix ikke udfyldt): Læreren er gennemsyret/bliver det automatisk af højskolens hverdag. Den pædagogiske strukturerede. Hele højskolen er opbygget således, at eleverne stort set konstant er i det særlige rum hvor skolens lærings- og dannelsessigte umiddelbart virker ind og former både underviser <-> elev og elev <-> elev. I denne øvelse er der afleveret 3 tomme matrixer uden kommentarer. Side 10 af 22

11 Flere har skrevet rejser på tværs af skemaet, og en enkelt har kommenteret under skemaet at rejser er lidt af det hele, fordi højskolen flyttes Side 11 af 22

12 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Soloundervisning: Klaver/sang Uddybning 1) For ressourcesvage elever 2) Musiktime, linjehold Kompetence: Videre i livet via musikken. Opfyldes ikke nødvendigvis selvom det står i beskrivelsen. Udvikle sig som menneske ved hjælp af musikken. Forskelligt niveau nogle kan noget andre ikke -> få det bedste ud af de elever holdet byder på. 3) Det gælder livet (DGL) Livsfilosofisk fag Livet kan indeholde mange ting. At turde tale om ting der er på spil. Store spørgsmål i livet stilles og diskuteres, f.eks. kærlighed eller hvad er det gode liv? Debatfag. Lære at stille spørgsmål ved deres liv og valg. Synspunkter diskuteres/debateres. 4) International Class 5) Adventure race 4) Metode: der arbejdes med præsentationer, gruppearbejde, klasseundervisning. De internationale fordeles på værelserne. 5) Teamorienteret forhindrings- og orienteringsløb. 3-4 personer samarbejder om at komme ruten igennem. 6) Matematik Udfordring er forskellige niveauer. Udleveret gamle eksamensopgaver. Side 12 af 22

13 Målgruppe: sårbare unge mennesker. 7) Teambuilder. Profiler fire forskellige Forløb på timer. F.eks. tidsmaskine der skal bygges, og som filmes, således man kan se hvem der f.eks. egner sig som lederen. Hvordan (praksis og metode)? 1) Undervisningen foregår en til en. Det er et frivilligt tilbud, som udelukkende er drevet af elevens egen lyst. Undervisningen foregår min. Mesterlære 2) Struktur som eleverne mere eller mindre selv skal udfylde -> rammerne skifter f.eks. lokale, instrumenter -> materiale der skal arbejdes videre på/sat noget i gang (eksempler). Elevernes skal selv tage stilling til hvad de synes, hvordan det forbedres. Mærke dem selv. Op ad bakke intet svar fra læreren. Svært for eleverne at mærke det/forholde sig til det/ved ikke om de tør stå ved deres mening. 7) Då får erfaring gennem deres projekter. Lærer meget om samarbejde og hvordan man får en gruppe til at fungere. De bliver gode til at danne gruppe som f.eks. studiegrupper fordi de ved hvilke typer de arbejder godt sammen med. 1) Der er faste tider til hver enkelt elev. Men ofte bliver eleven mindet om undervisningstidspunktet. Eleven tager aktiv del i at udvælge undervisningsmaterialet. Når andre elever bliver undervist benyttes helt andre metoder, og der stilles andre krav. 2) Hvorfor har eleverne svært ved at stå ved deres emning/udtrykke sig overfor andre elever? Samfundsbestemt. Gruppedynamik. Læreren: skabe tryghed for at eleverne tør at stå frem -> mærker og ser at nogle elever rykker sig. 3) Diskussions-/debatfag, hvor emner italesættes. Lære at stille spørgsmål. Personlig involvering. 4) Forskellige internationale elever har 6 ugentlige lektioner. Sproglig forbedring i engelsk og evt. lidt dansk. ½ til 1/1 årlige elever. 4) Aktiviteter: - Induktive opgaver om at fortælle/fremlægge om eget land. - Afvikling af international uge: morgensamling, engelsk tale, måltider. Eleverne kommer fra Island, Ghana, tjekkiet, Ungarn, USA, Tyskland. Der undervises også i dansk: politik, historie, kultur, virkesomhedsbesøg, skolebesøg. 5) Først en indledningsfase, færdighedstilegnelse: Man øver færdigheder i mountainbike, klatring ude(inde, spotøvelser, Side 13 af 22

14 inlines, orienteringsløb herunder brug af kort og kompas, kajak, kano, bueskydning, skydning, terrænløb, ernæring/forbrænding. Man lærer at bruge træksystem i løb og cykling (elastik). Selve racet: Forberedelsesfasen: teamet definerer sine ressourcer, hvem kan hvad og hvem har evt. svagheder. Fælles mentalforberedelse og forventningsafstemning. Lave rollefordeling (indpisker, kaptajn, forplejningschef ) På ruten: overholde målsætningen, være loyal overfor gruppen, være opmærksom. Hjemme igen: holdt målsætningen?, Hvad kunne vi have gjort bedre? 6) Stor lærerstyring med flere lærere for at fastholde dem i arbejdet. Aftaler individuelt i forhold til spilleregler -> aftale med gensidigt samtykke. Differentiering med forskellige niveauer og mål. 7) Løb om natten hvor man bliver presset og viser sig fra nogle andre sider. DISC-profil kombineret med nogle lignede profilindexer. Hvorfor (formål)? 1) At vægge en passion og lyst til at lære noget. At sætte sig et mål, og opnå dette. At turde spille foran andre -> flytte grænser. Personlig udvikling Udvikle finmotorik. 2) Tage det (at turde stå frem) med videre i livet -> bedre liv. Delmål (hvad giver det lige nu?): Glæde ved at lave noget sammen med andre, glæde generelt/godt humør. Hvis dette ikke er til stede forsøger læreren at skabe det og taler også om hvorfor glæden ikke er til stede. Læreren er det gode eksempel. Powerboost selvværd, troen på at man er noget værd. 2) Udvikling: - elev tager stilling og har tidligere ikke været i stand til det. - en elev betror sig til lærer eller andre elever Kun invitere, ikke presse => TRYGHED. Side 14 af 22

15 Succes lære noget man troede man ikke kunne, bryde grænser. 3) For at udvide en horisont. At lære sig selv bedre at kende. At reflektere over hvad et godt liv er. At lære at stille spørgsmål, lytte og reflektere. Udfordres af mangfoldigheden. 4) Integreret i højskolen og samfundet. 4) Vil gerne have en international linje med en passende volumen: maksimalt 25% af elevholdet. Nogle af de internationale lykkes godt med integrationen, andre hænger fast i den internationale gruppe. 5) Man lærer sig selv at kende styrker og svagheder og man lærer værdien af samarbejde. Glæden ved at kunne og den fælles (succes)oplevelse. Lære at give og modtage feedback. 6) Alt efter eleverne: At give eleverne et mål. At få lavet opgaven. At gøre dem bedre til at afslutte ting. Mål -> fuldførelse. Gøre det lettere at overskue en vej til et mål. At skulle klare en prøve så godt som muligt. 7) Udnytte hinandens gode egenskaber. At man finder ud af hvilken profil man selv er. Evt. arbejde med nogle af de ting som man ikke er så god til. Arbejde sammen og acceptere de andre profiler f.eks. en ustruktureret person. 7) det grundlæggende formål, hvor man finder egne gode og mindre gode egenskaber ved sig selv og ved andre, og accepterer dem, kan sagtens bruges i andre fag og undervisningssituationer. Jeg ved at undervisningens indhold er en succes når elevernes lykkes gennem deres projekter. Side 15 af 22

16 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Når jeg underviser Sætter rammerne for eleverne og hjælper dem med at udfylde dem. Spiller til fællessang. Lærer dem dansk. Når jeg fortæller/formidler viden af faglig karakter (teori om mentaltræning). Fysisk aktivitet master class. UBAK Faglige aktiviteter. Når konkret viden skal indlæres. Medborgerskab Dansk Matematik Engelsk Igangsætter, inspirator og motivator. Når jeg har fitness 360 eller outdoor energy (f.eks. laver duatlon eller cross-fitness). I det meste af min undervisning. Når jeg møder eleverne i den almindelige undervisning. Når jeg formidler det fag jeg underviser i på givne tidspunkter. I undervisningen. Fagligt indhold. Når jeg tager ansvar for og styring af aktiviteter udenfor skemaet. Når vi taler om livet under samvær. Når jeg fastholder eleven i en opgave der har med undervisningen at gøre eller hjælper. Når konkret viden skal indlæres. Tema Udflugt Når vi bruger en vagtaften på fagligt relaterede opgaver af praktisk karakter. Når vi f.eks. taler om/arbejder med festkultur. Frivillig Jam session. Bibringer eleverne ny viden. Når jeg giver dem plads. Når jeg svarer på spørgsmål af psykologisk/faglig karakter. Side 16 af 22

17 Kostskolelærer I skemalagte timer. Faglig undervisning. Formidler mit fag. Planlægger og foreslår undervisning og evaluering. Når jeg deltager i andres undervisning sammen med eleverne. Klager over maden. Når jeg drager paralleller til situationer oplevet i andre situationer. Nej. Fastholde rammerne for skolen. I den planlagte weekendaktivitet på tværs af linjerne. Når jeg fortæller hvorfor det er vigtigt at komme til tiden, så man ikke svigter gruppen. Morgensamlinger. Når jeg møder eleverne i ligeværdig øjenhøjde. Når jeg er til stede. Når jeg deltager i aktiviteter hvad enten de er arrangeret af kolleger, elever eller andre. Spiser sammen med eleverne. Når jeg sætter mig og spiser ved eleverne. Samtale med eleverne udenfor undervisningen. En arrangementsweekend. Team på besøg. Køkkentjanser Nej. Køkkenvagter Weekendaktiviteter Opdrager i forhold til rengøring og orden. Når jeg er tilstede og deltager i fællesaktiviteter. Når vi om torsdagen har hyggeaften og spiser kage og laver anden social aktivitet. Ved måltider, aftener og weekender. Når jeg spiser med eleverne. Tager dem med på forskellige ture. Når jeg selv træner/er på skolen i fritiden. Når jeg giver dem plads. Er sammen med eleverne i deres fritid. Møde med eleverne uformelt/uplanlagt udenfor skolens område. Nej. Når jeg møder en elev udenfor undervisningen og spørger hvordan vedkommende har det. Låser redskaber ud som eleverne skal bruge i deres fritid. Ved måltider, aftener og weekender. Når jeg benytter skolen i fritiden. Dropper ind og ser en film med elverne, når jeg overnatter på skolen uden at have vagt. Dagvagt. Når vi mødes som var vi familie. Side 17 af 22

18 Vejleder /mentor Ikke tager beslutninger for dem, men hjælper dem til selv at finde frem. Taler med dem om uddannelse. Når eleverne f.eks. skal lære nye færdigheder. I forbindelse med gruppearbejde. Når elev har problemer. Både faglige og personlige. Skabe refleksion over elevernes egne valg. Når jeg underviser udover de timer Når jeg har weekendvagt eller vagt. Forberedelse af måltider. Når jeg forbereder måltider sammen med eleverne. Når jeg har vagter. Når jeg er nødsaget til at slå ned på uro, manglende rengøring etc. Når vi hygger os! Når jeg har vagt. Vært/vagtforpligtelser f.eks. i form af rengøring mm. Deltager i scenen er din arrangementer (hvor eleverne fremviser). Spørgsmål om skoleaktiviteter som rejser Sociale aktiviteter i teams. Volleyturnering, hvor jeg deltager. Dagvagt Når jeg bliver opfattet som et andet menneske. Når jeg stiller mine holdninger og erfaringer til rådighed for elever som kan tage imod eller lade være. Botræning. Når jeg sidder på tomandshånd og snakker om livet og dets muligheder. Når en elev beder mig læse en ansøgning igennem for at forbedre den. Hjælpe internationale elever med dansk registrering og lignende. Når min livserfaring bruges af eleverne. Side 18 af 22

19 jeg skal, fordi jeg synes det er sjovt og eleverne synes det er sjovt/lærerigt. Når vi arbejder med personlig udvikling i specifikke fag. I den skemalagte tid til vejledning. Når elevers opførsel/tilgang til faget spænder ben for ham, så tager vi en vejledende snak. Når jeg f.eks. uddanner aerobicundervisere. Vejleder i valg i forhold til de redskaber jeg underviser i. I valg af tekster, uddannelse, sociale relationer. Når der oplyses om valgmuligheder. Sejlads Måltider: individuelle spørgsmål. Når eleven har personlige problemer eller har uhensigtsmæssig opførsel. Fællesvejledning. Afklaring. Coaching Når vi har teamsamtaler og snakker om den enkeltes målsætning. Når eleverne henvender sig til en, ang. Praktiske ting af vejledende karakter. Når jeg oplever elever som uddannelsesmæssigt er udfordret. Når vi har teamsamtaler. Når jeg vejleder om uddannelse. Al øvrig tid hvor eleverne opsøger mig for råd og vejledning, hvad enten det er af faglig eller personlig karakter. Tager vejledende snakke på min vagt. Når jeg har teamsamtaler (enesamtaler med mine teamelever). Ved spørgsmål eleverne kommer med udenfor undervisningen som har med alt muligt at gøre f.eks. studievalg MTBvalg. Vejledning og coaching af elever -> hvad skal jeg studere/med mit liv? Ja, vejledning/vejleder i forhold til Side 19 af 22

20 Pædagog Jeg ved ikke hvornår jeg er decideret pædagog, men jeg er pædagogisk det meste af tiden. Mor/far Morfar Anerkendelse Ved gruppearbejde-vejledning. Motivation af eleverne til aktiv deltagelse i faglige aktiviteter. Botræning Oprydning og rengøring. I alle undervisninger og planlægning. I situationer tror jeg. Når jeg møder eleverne i den almindelige undervisning. Når de f.eks. skal lave fairplay-etik. Have et fællesskab til at fungere. Diskussioner der bliver personlige. Faglig undervisning. Når der skal findes nye måder at forstå emnet på. Når de mangler blyanter mm. Når en elev ønsker at tage skiliften med mig fordi det er mere trygt. Når eleven er ked af det og trænger til kærlighed. Yes (morfar). Når jeg mister overskuddet og blot opdrager orker ikke den pædagogiske indgangsvinkel. Når jeg ser hver enkelt. elevernes behov. Anerkendelse Uhensigtsmæssig adfærd. Når eleven har uhensigtsmæssig opførsel. Planlagt samvær, bål, natur, ture, fester. Iværksætter fritidsaktiviteter. Når der skal konflikthåndteres. Når jeg lærer eleverne at vaske tøj, personlig hygiejne, at gå i seng. Konflikthåndtering. Når jeg støtter eleverne i demokratisk tænkning og handling. Omsorg Team-elever med behov for omsorg/snak. Internationale elever med hjemve. Vejledning i forbindelse med personlige problemer. Spisesituationer hvor der skabes god stemning. Yes (morfar) Når jeg mister overskuddet og blot opdrager orker ikke den pædagogiske indgangsvinkel. Når eleverne ikke rydder op efter sig selv. Når man hjælper med ansøgninger, lægebesøg, kærestesorger og Når jeg støtter eleverne i at finde win-win-løsninger. Tager til læge med eleverne. Yes, og så trænger man også til en (morfar). Skadestuebesøg. Når der er behov for en skulder og et hjerte. Side 20 af 22

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (12 i alt) fra højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne,

Læs mere

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Side 2 I Politi Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles politilinje kan hjælpe dig med at få drømmen om politiskolen til at gå i opfyldelse. En fremtid ved politiet? Vejle Idrætshøjskoles

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE 11. ok tober 2017-3. mar ts 2018 Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles sportsjournalistlinje kan hjælpe dig med at få drømmen om journaliststudiet til at gå i opfyldelse.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 8

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 8 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 8 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra Djurslands Folkehøjskole og Børkop Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13 VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE DEMOKRATI HVORDAN SIKRER VI DET IKKE SKER IGEN * HVEM SIKRER AT VI BLIVER OPDRAGET TIL DEMOKRATISKE BORGERE * HVAD ER SKOLENS OPGAVE? DE SEKS ORD Medansvarlighed Initiativ

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (25 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 5

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 5 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 5 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (17 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere