NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6"

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion var der relativ enighed om at højskolen er en pædagogisk institution fordi lærerne vil eleverne noget særligt, og eleverne kommer på højskolen med en forespørgsel om noget bestemt. Det blev tilføjet at eleverne også bidrager til pædagogikken idet de er med til at sætte stemningen på skolen og i nogle tilfælde underviser hinanden. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Definer pædagogik! (Rasmus forklarer hvorfor den først kommer senere). Ligeså snart der kommer nogen ind og beder om noget og åbner munden, så er det pædagogik. Der er nogle overvejelser. Mødet er pædagogisk i højskolen, fordi læreren vil eleven noget. Eleven har en forventning om at der skal ske noget. Der er nogle særlige forventninger. Det er engagementbaseret det vi laver, så der kommer også mere til. Når jeg tænker på ordene pædagogik og institution og så tænker jeg på en børnehave. Jeg ser ikke mig selv være en pædagog. Er der nogen der ikke mener at jeres højskole er en pædagogisk institution? Hvordan kan det være anderledes, når den undervisning vi laver, skal have en bred almen funktion? Er jeres fodboldundervisning ikke pædagogisk? Jo ud fra kriterierne om at eleverne kommer til læreren for at få noget og læreren har et formål med det han laver, så er fodbold her pædagogisk. Hvis eleverne kommer for at live dygtige til noget, så ( ) lærerne er ikke ligeglade med hvordan eleverne får det lært. Læreren er ikke ligeglad med hvordan eleverne lærer det de skal. Vi har en ekstra kasket på. Jeg synes vi er en pædagogisk institution fordi der foregår undervisning, opdragelse og læring. Vi benytter os af pædagogik for at gøre det vi vil. Vi er pædagogiske 95% af tiden i samværet med eleverne. Det er ikke hele tiden. Der er nogle tidspunkter hvor jeg ikke er pædagogisk. Det sker forhåbentligt ikke så tit. Jeg vil gerne have en tanke bag alt det jeg gør sammen med eleverne. Der hvor jeg ikke er pædagogisk glemmer jeg at jeg er sammen med elever Jeg er ikke selv bevidst om hvornår jeg skal være pædagogisk eller ej. Jeg er jo bare lærer. Jeg er i situationen. For mig er pædagogik en metode. Det har måske noget med mit fag at gøre. Jeg er danselærer og instruktør. Det er mere hårdt indenfor teaterverdenen, mere hierarkisk. Hvorfor er I pædagogiske? Fordi når vi har med eleverne at gøre ønsker vi at skabe en udvikling. Vi ønsker at tingene flytter sig. Når vi har et møde hvordan kommer vi så større herfra? Side 1 af 22

2 Hvem medvirker til at jeres højskole er en pædagogisk institution? Det gør Martin. Hvem gør ikke? Det er der ikke nogen der ikke gør. Så trives de ikke ret godt i hvert fald. Medvirker pedellen? Ja, i allerhøjeste grad. Medvirker eleverne til at I er en pædagogisk institution? I kraft af at de er med til at sætte tonen, så er de med til at sætte stemningen i det pædagogiske. Det er ikke kun lærernes ansvar. Det er vigtigt at eleverne også føler ansvar. Det er en vigtig del af det samspil der skal foregå på et højskoleophold. Det er ikke alle elever der er undervisere, men nogen får lov til at undervise hinanden eller holde oplæg. Det opfordrer vi dem til. Vi har brug for elevernes feedback for at kunne lave noget. Det er vigtigt at de spiller med. Hvad er højskolepædagogik? Flere af grupperne fandt statementøvelsen for meget svær, og en forklarede det med at højskolepædagogik ikke er noget man normaltvist sætter ord på, men bare noget man gør. Der var enighed om at højskolen når til et resultat med hver elev/hold hver gang, men at de sjældent spørger sig selv Hvad er det vi gør?. Flere gav udtryk for at fællesskabet og det at agere i et fællesskab er det centrale, og at man i løbet af et højskoleophold ikke behøver at rykke sig fagligt, men at det er udvikling på andre områder der er det centrale. I en gruppe blev det fremhævet at det ikke kun er eleverne der får noget ud af at være på højskolen, men at mødet med eleverne hele tiden er med til at udvikle læreren også og dels minde om at man kan leve på forskellig vis og hvilke værdier man selv har i sit liv. En understregede at det var vigtigt for hende at der ikke var noget bestemt højskolen vil eleven, men at højskolen vil eleven noget. I en gruppe blev dette noget defineret som at lære at leve. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er - redskaber til at tage ansvar for eget liv i fællesskab - blive bedre til at leve livet - styrkelse af individet i fællesskabet - finde den bedste udgave af sig selv Højskolepædagogik er at sammenligne med et badeværelsesspejl en tidlig morgen. Højskolepædagogik er at skabe et nærværende og rummeligt miljø, hvor der er plads til, at det hele menneske kan blomstre og udvikle sig både personligt og fagligt. Højskolepædagogik er at indgive livsmod gennem refleksion, afklaring og bevidstgørelse i samværet med sig selv og andre. Højskolepædagogik er at undersøge livet. Højskolepædagogik er at vise hele sig/mig (så viser vi vej, hej) Side 2 af 22

3 Den anden plenumdiskussion tog afsæt i øvelsen om højskolelærerens forskellige roller. Her blev kategorien højskolelærer / kostskolelærer fremhævet som det overordnede og centrale for højskolelærerens praksis, og i forlængelse af dette blev det fremhævet af flere, at man som højskolelærer møder på arbejde med sin personlighed, og at dette giver eleverne mulighed for at spejle sig i et helt menneske. Dette personlige engagement blev af nogle problematiseret, og flere argumenterede for at de, når de møder på skolen, træder ind på en særlig professionel måde, og ikke som privatperson. Flere bød også ind i forhold til at se de skiftende funktioner/roller som en udfordring, både for den enkelte lærer, men også for eleverne. Herefter blev den højskoleansattes faglige fokus diskuteret i forhold til om man først og fremmest er kostskolelærer og derefter faglærer eller om det forholder sig omvendt. Flere argumenterede for at man med tiden bliver mere og mere kostskolelærer. I forlængelse af dette blev det diskuteret hvor vidt eleverne kommer for det faglige på højskolen, eller for fællesskab og dannelse (kostskoledelen). Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Hvordan oplever i den udfordring at man som højskoleansat har forskellige roller? Hvordan kommer den til udtryk for jer? Det er jo det det handler om. Det er ikke en udfordring. Jeg putter alle rollerne ind under kostskolelærer så passer det fint. Jeg er en kostskolelærer der underviser, vejleder, spiser med eleverne mm. En kostskolelærer underviser i noget fagligt og er samtidig sammen med eleverne. Jeg har været efterskolelærer i 4 år. Der er en verden til forskel. Jeg mangler kategorien højskolelærer. Jeg opfatter kostskolelærerollen som den ubehagelige del af arbejdet den sure der står for rengøring og oprydning. Det centrale er om eleverne er i stand til at se hvornår vi skifter roller. Den gode højskolelærer kan skifte mellem de forskellige roller uden videre. Det spændende er om eleverne kan se det skifte. Måske vi skal tænke over om det er så selvfølgeligt at vi skifter mellem de forskellige roller. Jeg tror der kunne ligge noget centralt her i forhold til eleverne. Jeg er ikke helt sikker på om vi er gode til at gøre det tydeligt. Udfordringen ligger i at være mor og bage kage og hygge og have det rart med den type elever jeg har og så skulle være underviser. De elever jeg har, foretrækker den rare mor og så er det svært at få dem med på ideen om at nu skal vi også lære noget. Det er også fordi vi har nogle tunge elever. Jeg har noget med roller. Jeg er skuespiller. Jeg spiller ikke roller, jeg har forskellige funktioner. Jeg underviser på en højskole og der er jeg Eva. Jeg spiller ikke forskellige roller, jeg er Eva også som underviser. Jeg er Eva der har nogle kompetencer som jeg underviser i, derudover vil jeg være et tydeligt menneske. Jeg er ikke deres mor, det er jeg overfor mine børn. Jeg går på arbejde. På min seddel har jeg skrevet et almindeligt menneske. Jeg er Eva derhjemme og så er der Eva på arbejde. Jeg har en anden intimsfære med min mand derhjemme, så derfor er det anderledes. Hvis jeg viser den private side af mig, så er det en del af min pædagogik. Så er det fordi jeg synes der er en ide med at gøre det. Hvis jeg har en elev der græder og jeg uden at kunne styre det græder med, så gør jeg det. De 5 % (hvor jeg ikke er pædagogisk) handler ikke nødvendigvis om at tabe hovedet og skælde ud. Det kan man godt, og hvis man tager det op efterfølgende kan det godt få karakter af en pædagogisk situation. Side 3 af 22

4 Har det nogen værdi at eleven også møder jer som mennesker? Det har rigtigt meget med troværdighed at gøre, fordi eleverne afkoder lynhurtigt hvordan højskolelæreren er. Det nytter jo ikke noget at prædike CO2 og så gå ned og køre væk i en stor Mercedes. Jeg opererer meget med personlig og privat. Det er yderst sjældent at jeg er privat med en elev, men jeg kan godt være personligt. Det personlige er hele forskellen mellem højskolelæreren og lærere på andre uddannelsesinstitutioner. Her kan eleverne spejle sig i højskolelæreren, fordi de møder meget mere end en underviser. Det er i bund og grund højskolens særkende. Det er mødet med den autentiske voksne der er altafgørende. Det er deri at højskolerne kan nogen særligt. Det er den helt store forskel mellem efterskole og højskole alt det er voksne. Her skal man ikke opdrage på sammen måde som på efterskolerne. Her er det voksne der møder voksne. Jeg oplever elever der bliver provokerede af at man nogen gange bliver nød til at tage autoriteten på sig. At vi ikke er ligeværdige. Nogen har brug for at man tager rollen på sig, andre har svært ved det. Jeg har det svært med mor- og farrollen. Det er jeg slet ikke. Heller ikke mig. For mig ligger det mere under kostskolelærer og pædagog når jeg giver omsorg og de er syge. Der er jeg kostskolelærer. Men det ligner jo en omsorg som vi giver vores børn. Jeg kan godt gå med til at se mig som ven. Vi kan godt mødes om noget udenfor højskolen. For mig er det slet ikke en kategori (ven), så skal jeg lægge kasketten og sige nej tak til min løn. Men venskabet kan godt komme efter opholdet. Der er nogle elever man ser bagefter. Jeg har da nogle venner der er tidligere elever, men det er en gråzone. Jeg synes det er meget bagefter. Man bygger et venskab op bagefter. Man har haft et godt lærerelevforhold, og så bygger man et venskab op bagefter. Jeg tror det har meget med alder at gøre. Da jeg startede som højskolelærer oplevede jeg at eleverne ofte havde svært ved det. De var i tvivl om mig, fordi jeg også går tæt på. Det har ændret sig efterhånden som jeg er blevet ældre. Da jeg startede havde jeg mere brug for at lave forskel, for at markere. Det har jeg ikke brug for mere. For mig spiller alder en rolle. De der er på min egen alder er jeg da mere venskabelige med. Jeg havde det lidt svært med ordet pædagog. Fordi jeg havde det svært ved at definere det. Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper Pædagog: Skaber forudsætning for trivsel og udvikling, en lærer underviser. For mig er pædagogen den motiverende del af underviseren. Underviseren er så den vidensformidlende. Det foregår i de samme lektioner. Når jeg præsenterer mig siger jeg mit navn, at jeg er højskolelærer og så hvad jeg underviser i. Jeg er underviser i drama, derefter kommer at jeg er højskolelærer. Jeg laver andre ting også. Højskolelærer er ikke definitionen af mig. Jeg bliver mere og mere højskolelærer med tiden. Jeg blev også ansat på baggrund af mit fag. Jeg oplever at der er mange akademikere ansatte folk der har læst idræt på universitetet. For mange år siden var det landstrænere man ansatte. Der er sket noget andet end på de andre højskoler. I min verden er det vigtigt at man tænker højskolelærer først, fordi vi har med demokratisk dannelse og livsoplysning at gøre. Mange starter som fagpersoner og så vokser de ind i højskoleverdenen. Jeg synes det er dejligt at være et sted hvor vi er en blanding af fagpersoner og højskolelærere. Jeg tror på det er godt for eleverne. Personligt kan jeg have det svært med at jeg føler mig meget Side 4 af 22

5 som højskolelærer. Nogen gange kan jeg godt føle at jeg ikke er en dygtig nok faglærer. Jeg skal virkelig huske mig selv på at jeg er en god kostskolelærer. Jeg kan godt følge din usikkerhed. For mig er det modsat. Jeg føler mig rigtigt meget som lærer og underviser, jeg har ikke helt styr på den der højskoleånd. Jeg kan ikke sætte ord på hvad den gør og hvor jeg skal finde den. Det er meget nemmere at have fokus på mit fag. Jeg bliver usikker når der snakkes UBAK og højskoleånd. Det er interessant med højskoleånden. Det har forandret sig. Jeg har været meget i højskoleverdenen, og jeg synes der var meget mere ånd, litteratur, kunst og musik. Det var vidunderligt. Hvor er højskoleånden blevet af? Den er blevet væk. Jeg er ikke uddannet højskolelærer. Det er der ingen der er, så det med ånden er blevet udvandet. Findes der en uddannelse? Der er mange der ikke har set den uddannelse. På et eller andet tidspunkt bliver det vel udvandet. Grundtvig er jo død for mange år siden. Det bliver ikke udvandet, men det bliver forandret hele tiden. Det fornyer vel sig selv efterhånden som uddannelsesniveauet bliver højere og højere og fyrtårnene bliver lavere og lavere. Derfor må højskolen forny sig, for at følge med. Man har lyst til at forny sig. Der er så mange eksperter i dag udenfor højskolerne. Hvad skal vi så? Vi er nød til at spotte tendenser og følge med. Det handler om engagement. Vi skal undervise i det vi brænder for. Ellers holder det ikke det vi laver. Højskolen er ikke til for lærerne, men for eleverne. Højskolerne skal bevæge sig i takt med samfundets udvikling. Vi skal ikke bilde os ind at vi skal have livsvarige ansættelser. Hvis folk ikke vil have det man udbyder, så må vi jo pakke det ind. Hvis folk ikke vil købe dannelse, må vi pakke det ind i noget andet. Vi er nød til at forny os på indpakningen for at sælge produktet (dannelse). Der er ikke fordi højskolerne ikke vil lave livsoplysning. Vi skal tiltrække dem med noget, og så giver vi dem noget andet med end det de kom efter. Vi giver dem nogle fag som vi har valgt at de skal have f.eks. vores almene højskolefag. Det giver vi dem fordi det synes vi er vigtigt for dem. Vi mener det meget alvorligt at vi vil lave højskole for livet. Vi har nogle diskussioner i vores lærergruppe om et fag vi kalder Det gælder livet. For mig er det vigtigt at alle lærere kan undervise i det fag. Vi kommer nogle gange ud i nogle udfordringer, halvdelen af lærerne er faglærere og den anden halvdel underviser i det almentdannende. Her skal man kunne begge dele. Det er en klar prioritering på vores højskole. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I forbindelse med den første matrixøvelse, diskuterede en gruppe forskellen mellem elevers egne aktiviteter/undervisning igangsat på initiativ af lærere (f.eks. afsat tid en tirsdag aften) eller på elevernes eget initiativ, og hvor vidt begge dele kan betegnes som værende pædagogisk struktureret. Diskussionens omdrejningspunkt var dels hvor vidt en pædagogisk aktivitet er afhængig af lærerstrukturering, og hvor vidt elevers egne aktiviteter/undervisning af hinanden er undervisning eller samvær. En gruppe udfyldte ikke matrixøvelsen og begrundede det med at vi er jo højskolefolk, derfor kan vi ikke løse opgaven vi gør det bare (laver højskole). Gruppen var enig om at højskolen som konstruktion er så skarp, at det er umuligt ikke at lave højskole, og at når de laver højskole er rummet givet i en sådan grad, at det er umuligt at dele praksis op i kasser (som matrixøvelsen lægger op til). En anden gruppe koblede det pædagogiske med højskolens formål, og konkluderede derud af, at alt i højskolen dermed er pædagogisk struktureret. Side 5 af 22

6 Fag-skemaøvelsen repræsenterer 7 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Soloundervisning i klaver/sang Musiktime (linjehold) Det gælder livet (livsfilosofisk fag) International Class Adventure Race Matematik (for sårbare unge) Teambuilder Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I den ene gruppe afledte øvelsen med elevevalueringen en diskussion af hvorvidt højskoleopholdet opleves som noget vidt forskelligt af skolens elever. Skolen har fokus på en stærk linjeundervisning, som lærerne arbejder i teams om og hvor eleverne bor sammen med andre elever fra egen linje. Flere af deltagerne gav udtryk for at højskolen havde få fælles oplevelser for alle skolens elever. Derfor var det vigtigt for denne gruppe at spørge ind til skolens overordnede integration af elever fra forskellige linjer. I den anden gruppe opstod en parallel diskussion i forhold til sammenhængen i skolens hverdag og hvordan den opleves af eleverne. Der var enighed om at alle ansatte arbejder frem mod det samme mål, men at meget få vidste hvad de andre havde af praksis både pædagogisk og didaktisk. Begge grupper satte fokus på forholdet mellem elevernes forventning når de kommer til højskolen og deres reelle udbytte af højskoleopholdet. Der var i begge grupper en udtalt forventning om at eleverne har fået noget andet (mere?) ud af deres højskoleophold end det de kom efter. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 6 af 22

7 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Almindelig undervisning: Teamsamtaler/individuel Elevrengøring på fællesområder og solosangsundervisning, vejledning. værelser. danseundervisning, Teamsamtaler med eleverne. Teambuilder dramaundervisning. Rejser. Almindelig undervisning. Foredrag tirsdag aften. hver dag. Almindelig undervisning på Weekendtilmelding Weekendtilmelding skemaet. Foredrag. Lektier/forberedelse Skemalagt undervisning på de Aktiviteter med lærerstyring, f.eks. Eleverne skal lave lektier. enkelte linjer. fællessang en aften, bålaften. Weekendtilmelding. Botræning Weekendtilmelding. Elever der skal lave lektier. Tjanser Højskoleaften Selvtræning -> den mere Skemalagte timer. Teammøde målrettede del! Undervisningsopgave induktiv. Scenen er jeres Selvtræning i idrætter Linjefagsundervisning Weekendaktivitet Weekendaktiviteter udbydes af De faglige aktiviteter Mad vagtlæreren. Culture Club Køkkenvagt Uddele opgaver som f.eks. Al undervisning. indstudering af tekster, Linjefagsundervisning Måltider muskeltræning, vedligeholdelse af Samlinger Ekskursioner indstuderet materiale. Fælles undervisning alle elever på Instruktøruddannelse egen skolen. Køkkenvagt træning til det. Faglig undervisning Højskoleaftener Forberedelse til Introdage Aftenaktiviteter audition/optagelsesprøve. Generelt konfrontationstimerne Weekendaktiviteter Ansvar for egen læring. Target målsætning. Teammøde Target-elever -elever der sætter Formidling af sit fag Køkkenvagt sig et konkret mål med deres Styrke elevernes faglighed ophold, f.eks. at komme ind til Side 7 af 22

8 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Introdage Skemalagt undervisning. Introdage Target-målsætning Faglig undervisning Introdage Fitnessinstruktør skal forberede sig på de områder de har vanskeligt ved. Læreren er tilgængelig for spørgsmål. Studierejsen. Rejser. Rejser (studieture) Skemalagt undervisning på de enkelte linjer. Elev-input/indslag i undervisningen f.eks. fitnessinstruktører forbereder delvis oplæg til undervisningen. Fag hvor der bliver uddelt ansvar til eleverne, f.eks. fitnessintruktør. Temadage, hvor der bliver sat rammer, som eleverne skal udfylde. Targetelever med egne mål. Teambuilderprojekter. Open stage Targetelever som arbejder med målsætninger. Samlinger Foredrag Vejledning Coaching Teammøder Target-møderne Introdage Teammøde Target-møde Teammøde Culture Club foredrag og lignende om aftenen, med mødepligt men i afslappet og hyggeligt miljø. Open Stage Scenen er din, hvor lærerne er til stede, styrer aftenens gang, men eleverne byder ind med indslag. Foredrag. Rejser Fester Foredrag Rejser (Fester) Open stage Måltider Hyggeaften torsdag. Måltider Scenen er jeres. Arrangementweekend inkl. fest. Måltider Rejser Køkkentjans Fest Teamsamtaler Bålaftener politiet. Elever der er fagligt opsøgende i fritiden. Scenen er jeres. Scenen er jeres. Elever der øver meget i fritiden. Scenen er jeres -> show eleverne skal vise for hinanden. Måltider Hvis en lærer på ønske fra elev laver f.eks. turneringsplan og sætter i gang, men ikke selv deltager. Forberede show Selvtræning Studiegruppe Fester med elevernes egen bar. Cykelture Bålaftener Fodboldkampe Elevfester Scenen er jeres Selvtræning i idrætter Fest (weekend). Scenen er jeres et elevkreeret show igangsat af underviserne. Side 8 af 22

9 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Samlinger Foredrag Target Foredrag Nej. Nej. Sejlads Individuel vejledning Måltider Køkkentjans Teamsamtaler Måltider Cafe/fester Morgenmad fælles for linjefag. Vejledning Coaching Teaterbesøg Foredrag Koncerter Vagter Fester og festkultur Hygge i havestuen Teater og musical oplevelser Culture Clubs (foredrag, koncerter). Vagter Fester Koncerter Hygge i havestuen Fester Hygge i havestuen Værtskaber, hvor man lader situationer opstå. Kajaktur med god snak lærer og elever imellem. Target egen målsætning. Forventet interesse for at fordybe sig i litteratur, musik, film altså emner som relaterer sig til elevernes linje. Igangsatte opgaver f.eks. scenen er jeres. Teamweekender Target egen. Sceneshow/optræden Weekendarrangementer Diverse spontane fritidsaktiviteter. Spontant volley/fodbold osv. Hvor eleverne selv arrangerer. Frivillig volleykamp arrangeret af Side 9 af 22

10 En god sludder mellem lærer og elever, der opstår spontant på f.eks. en valgaften. Weekenfester. MTB uden feddback. Hyggesnak MTB-ture uden feedback på vagter. Tilfældige samtaler med eleverne i f.eks. opholdsstuen. Nej. Nej. Fest (mere elevstyret) Filmaftener Spontant vejledning af elevers egne fritidsprojekter. Sauna Cafe/fester Spisning Hygge i havestuen. Vagter Måltider. Hygge i havestuen Spisning Måltider eleverne selv. Spontant opstået fodboldkampe, filmaftener eller lignende. Fester Aktiviteter på eget initiativ f.eks. i hallen, gåtur, egen træning. Ekstern fodboldtræning. Bytur bio, Bilka, fest osv. Handle ind i Løvbjerg. Træne Film Bålaftener Byture Burger King Deltagelse i klubaktiviteter. Biograf Nattesøvn Cafe Weekendfester Cafe Café og nogle fester. Caféer Caféer Kommentar fra en deltager (matrix ikke udfyldt): Læreren er gennemsyret/bliver det automatisk af højskolens hverdag. Den pædagogiske strukturerede. Hele højskolen er opbygget således, at eleverne stort set konstant er i det særlige rum hvor skolens lærings- og dannelsessigte umiddelbart virker ind og former både underviser <-> elev og elev <-> elev. I denne øvelse er der afleveret 3 tomme matrixer uden kommentarer. Side 10 af 22

11 Flere har skrevet rejser på tværs af skemaet, og en enkelt har kommenteret under skemaet at rejser er lidt af det hele, fordi højskolen flyttes Side 11 af 22

12 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Soloundervisning: Klaver/sang Uddybning 1) For ressourcesvage elever 2) Musiktime, linjehold Kompetence: Videre i livet via musikken. Opfyldes ikke nødvendigvis selvom det står i beskrivelsen. Udvikle sig som menneske ved hjælp af musikken. Forskelligt niveau nogle kan noget andre ikke -> få det bedste ud af de elever holdet byder på. 3) Det gælder livet (DGL) Livsfilosofisk fag Livet kan indeholde mange ting. At turde tale om ting der er på spil. Store spørgsmål i livet stilles og diskuteres, f.eks. kærlighed eller hvad er det gode liv? Debatfag. Lære at stille spørgsmål ved deres liv og valg. Synspunkter diskuteres/debateres. 4) International Class 5) Adventure race 4) Metode: der arbejdes med præsentationer, gruppearbejde, klasseundervisning. De internationale fordeles på værelserne. 5) Teamorienteret forhindrings- og orienteringsløb. 3-4 personer samarbejder om at komme ruten igennem. 6) Matematik Udfordring er forskellige niveauer. Udleveret gamle eksamensopgaver. Side 12 af 22

13 Målgruppe: sårbare unge mennesker. 7) Teambuilder. Profiler fire forskellige Forløb på timer. F.eks. tidsmaskine der skal bygges, og som filmes, således man kan se hvem der f.eks. egner sig som lederen. Hvordan (praksis og metode)? 1) Undervisningen foregår en til en. Det er et frivilligt tilbud, som udelukkende er drevet af elevens egen lyst. Undervisningen foregår min. Mesterlære 2) Struktur som eleverne mere eller mindre selv skal udfylde -> rammerne skifter f.eks. lokale, instrumenter -> materiale der skal arbejdes videre på/sat noget i gang (eksempler). Elevernes skal selv tage stilling til hvad de synes, hvordan det forbedres. Mærke dem selv. Op ad bakke intet svar fra læreren. Svært for eleverne at mærke det/forholde sig til det/ved ikke om de tør stå ved deres mening. 7) Då får erfaring gennem deres projekter. Lærer meget om samarbejde og hvordan man får en gruppe til at fungere. De bliver gode til at danne gruppe som f.eks. studiegrupper fordi de ved hvilke typer de arbejder godt sammen med. 1) Der er faste tider til hver enkelt elev. Men ofte bliver eleven mindet om undervisningstidspunktet. Eleven tager aktiv del i at udvælge undervisningsmaterialet. Når andre elever bliver undervist benyttes helt andre metoder, og der stilles andre krav. 2) Hvorfor har eleverne svært ved at stå ved deres emning/udtrykke sig overfor andre elever? Samfundsbestemt. Gruppedynamik. Læreren: skabe tryghed for at eleverne tør at stå frem -> mærker og ser at nogle elever rykker sig. 3) Diskussions-/debatfag, hvor emner italesættes. Lære at stille spørgsmål. Personlig involvering. 4) Forskellige internationale elever har 6 ugentlige lektioner. Sproglig forbedring i engelsk og evt. lidt dansk. ½ til 1/1 årlige elever. 4) Aktiviteter: - Induktive opgaver om at fortælle/fremlægge om eget land. - Afvikling af international uge: morgensamling, engelsk tale, måltider. Eleverne kommer fra Island, Ghana, tjekkiet, Ungarn, USA, Tyskland. Der undervises også i dansk: politik, historie, kultur, virkesomhedsbesøg, skolebesøg. 5) Først en indledningsfase, færdighedstilegnelse: Man øver færdigheder i mountainbike, klatring ude(inde, spotøvelser, Side 13 af 22

14 inlines, orienteringsløb herunder brug af kort og kompas, kajak, kano, bueskydning, skydning, terrænløb, ernæring/forbrænding. Man lærer at bruge træksystem i løb og cykling (elastik). Selve racet: Forberedelsesfasen: teamet definerer sine ressourcer, hvem kan hvad og hvem har evt. svagheder. Fælles mentalforberedelse og forventningsafstemning. Lave rollefordeling (indpisker, kaptajn, forplejningschef ) På ruten: overholde målsætningen, være loyal overfor gruppen, være opmærksom. Hjemme igen: holdt målsætningen?, Hvad kunne vi have gjort bedre? 6) Stor lærerstyring med flere lærere for at fastholde dem i arbejdet. Aftaler individuelt i forhold til spilleregler -> aftale med gensidigt samtykke. Differentiering med forskellige niveauer og mål. 7) Løb om natten hvor man bliver presset og viser sig fra nogle andre sider. DISC-profil kombineret med nogle lignede profilindexer. Hvorfor (formål)? 1) At vægge en passion og lyst til at lære noget. At sætte sig et mål, og opnå dette. At turde spille foran andre -> flytte grænser. Personlig udvikling Udvikle finmotorik. 2) Tage det (at turde stå frem) med videre i livet -> bedre liv. Delmål (hvad giver det lige nu?): Glæde ved at lave noget sammen med andre, glæde generelt/godt humør. Hvis dette ikke er til stede forsøger læreren at skabe det og taler også om hvorfor glæden ikke er til stede. Læreren er det gode eksempel. Powerboost selvværd, troen på at man er noget værd. 2) Udvikling: - elev tager stilling og har tidligere ikke været i stand til det. - en elev betror sig til lærer eller andre elever Kun invitere, ikke presse => TRYGHED. Side 14 af 22

15 Succes lære noget man troede man ikke kunne, bryde grænser. 3) For at udvide en horisont. At lære sig selv bedre at kende. At reflektere over hvad et godt liv er. At lære at stille spørgsmål, lytte og reflektere. Udfordres af mangfoldigheden. 4) Integreret i højskolen og samfundet. 4) Vil gerne have en international linje med en passende volumen: maksimalt 25% af elevholdet. Nogle af de internationale lykkes godt med integrationen, andre hænger fast i den internationale gruppe. 5) Man lærer sig selv at kende styrker og svagheder og man lærer værdien af samarbejde. Glæden ved at kunne og den fælles (succes)oplevelse. Lære at give og modtage feedback. 6) Alt efter eleverne: At give eleverne et mål. At få lavet opgaven. At gøre dem bedre til at afslutte ting. Mål -> fuldførelse. Gøre det lettere at overskue en vej til et mål. At skulle klare en prøve så godt som muligt. 7) Udnytte hinandens gode egenskaber. At man finder ud af hvilken profil man selv er. Evt. arbejde med nogle af de ting som man ikke er så god til. Arbejde sammen og acceptere de andre profiler f.eks. en ustruktureret person. 7) det grundlæggende formål, hvor man finder egne gode og mindre gode egenskaber ved sig selv og ved andre, og accepterer dem, kan sagtens bruges i andre fag og undervisningssituationer. Jeg ved at undervisningens indhold er en succes når elevernes lykkes gennem deres projekter. Side 15 af 22

16 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Når jeg underviser Sætter rammerne for eleverne og hjælper dem med at udfylde dem. Spiller til fællessang. Lærer dem dansk. Når jeg fortæller/formidler viden af faglig karakter (teori om mentaltræning). Fysisk aktivitet master class. UBAK Faglige aktiviteter. Når konkret viden skal indlæres. Medborgerskab Dansk Matematik Engelsk Igangsætter, inspirator og motivator. Når jeg har fitness 360 eller outdoor energy (f.eks. laver duatlon eller cross-fitness). I det meste af min undervisning. Når jeg møder eleverne i den almindelige undervisning. Når jeg formidler det fag jeg underviser i på givne tidspunkter. I undervisningen. Fagligt indhold. Når jeg tager ansvar for og styring af aktiviteter udenfor skemaet. Når vi taler om livet under samvær. Når jeg fastholder eleven i en opgave der har med undervisningen at gøre eller hjælper. Når konkret viden skal indlæres. Tema Udflugt Når vi bruger en vagtaften på fagligt relaterede opgaver af praktisk karakter. Når vi f.eks. taler om/arbejder med festkultur. Frivillig Jam session. Bibringer eleverne ny viden. Når jeg giver dem plads. Når jeg svarer på spørgsmål af psykologisk/faglig karakter. Side 16 af 22

17 Kostskolelærer I skemalagte timer. Faglig undervisning. Formidler mit fag. Planlægger og foreslår undervisning og evaluering. Når jeg deltager i andres undervisning sammen med eleverne. Klager over maden. Når jeg drager paralleller til situationer oplevet i andre situationer. Nej. Fastholde rammerne for skolen. I den planlagte weekendaktivitet på tværs af linjerne. Når jeg fortæller hvorfor det er vigtigt at komme til tiden, så man ikke svigter gruppen. Morgensamlinger. Når jeg møder eleverne i ligeværdig øjenhøjde. Når jeg er til stede. Når jeg deltager i aktiviteter hvad enten de er arrangeret af kolleger, elever eller andre. Spiser sammen med eleverne. Når jeg sætter mig og spiser ved eleverne. Samtale med eleverne udenfor undervisningen. En arrangementsweekend. Team på besøg. Køkkentjanser Nej. Køkkenvagter Weekendaktiviteter Opdrager i forhold til rengøring og orden. Når jeg er tilstede og deltager i fællesaktiviteter. Når vi om torsdagen har hyggeaften og spiser kage og laver anden social aktivitet. Ved måltider, aftener og weekender. Når jeg spiser med eleverne. Tager dem med på forskellige ture. Når jeg selv træner/er på skolen i fritiden. Når jeg giver dem plads. Er sammen med eleverne i deres fritid. Møde med eleverne uformelt/uplanlagt udenfor skolens område. Nej. Når jeg møder en elev udenfor undervisningen og spørger hvordan vedkommende har det. Låser redskaber ud som eleverne skal bruge i deres fritid. Ved måltider, aftener og weekender. Når jeg benytter skolen i fritiden. Dropper ind og ser en film med elverne, når jeg overnatter på skolen uden at have vagt. Dagvagt. Når vi mødes som var vi familie. Side 17 af 22

18 Vejleder /mentor Ikke tager beslutninger for dem, men hjælper dem til selv at finde frem. Taler med dem om uddannelse. Når eleverne f.eks. skal lære nye færdigheder. I forbindelse med gruppearbejde. Når elev har problemer. Både faglige og personlige. Skabe refleksion over elevernes egne valg. Når jeg underviser udover de timer Når jeg har weekendvagt eller vagt. Forberedelse af måltider. Når jeg forbereder måltider sammen med eleverne. Når jeg har vagter. Når jeg er nødsaget til at slå ned på uro, manglende rengøring etc. Når vi hygger os! Når jeg har vagt. Vært/vagtforpligtelser f.eks. i form af rengøring mm. Deltager i scenen er din arrangementer (hvor eleverne fremviser). Spørgsmål om skoleaktiviteter som rejser Sociale aktiviteter i teams. Volleyturnering, hvor jeg deltager. Dagvagt Når jeg bliver opfattet som et andet menneske. Når jeg stiller mine holdninger og erfaringer til rådighed for elever som kan tage imod eller lade være. Botræning. Når jeg sidder på tomandshånd og snakker om livet og dets muligheder. Når en elev beder mig læse en ansøgning igennem for at forbedre den. Hjælpe internationale elever med dansk registrering og lignende. Når min livserfaring bruges af eleverne. Side 18 af 22

19 jeg skal, fordi jeg synes det er sjovt og eleverne synes det er sjovt/lærerigt. Når vi arbejder med personlig udvikling i specifikke fag. I den skemalagte tid til vejledning. Når elevers opførsel/tilgang til faget spænder ben for ham, så tager vi en vejledende snak. Når jeg f.eks. uddanner aerobicundervisere. Vejleder i valg i forhold til de redskaber jeg underviser i. I valg af tekster, uddannelse, sociale relationer. Når der oplyses om valgmuligheder. Sejlads Måltider: individuelle spørgsmål. Når eleven har personlige problemer eller har uhensigtsmæssig opførsel. Fællesvejledning. Afklaring. Coaching Når vi har teamsamtaler og snakker om den enkeltes målsætning. Når eleverne henvender sig til en, ang. Praktiske ting af vejledende karakter. Når jeg oplever elever som uddannelsesmæssigt er udfordret. Når vi har teamsamtaler. Når jeg vejleder om uddannelse. Al øvrig tid hvor eleverne opsøger mig for råd og vejledning, hvad enten det er af faglig eller personlig karakter. Tager vejledende snakke på min vagt. Når jeg har teamsamtaler (enesamtaler med mine teamelever). Ved spørgsmål eleverne kommer med udenfor undervisningen som har med alt muligt at gøre f.eks. studievalg MTBvalg. Vejledning og coaching af elever -> hvad skal jeg studere/med mit liv? Ja, vejledning/vejleder i forhold til Side 19 af 22

20 Pædagog Jeg ved ikke hvornår jeg er decideret pædagog, men jeg er pædagogisk det meste af tiden. Mor/far Morfar Anerkendelse Ved gruppearbejde-vejledning. Motivation af eleverne til aktiv deltagelse i faglige aktiviteter. Botræning Oprydning og rengøring. I alle undervisninger og planlægning. I situationer tror jeg. Når jeg møder eleverne i den almindelige undervisning. Når de f.eks. skal lave fairplay-etik. Have et fællesskab til at fungere. Diskussioner der bliver personlige. Faglig undervisning. Når der skal findes nye måder at forstå emnet på. Når de mangler blyanter mm. Når en elev ønsker at tage skiliften med mig fordi det er mere trygt. Når eleven er ked af det og trænger til kærlighed. Yes (morfar). Når jeg mister overskuddet og blot opdrager orker ikke den pædagogiske indgangsvinkel. Når jeg ser hver enkelt. elevernes behov. Anerkendelse Uhensigtsmæssig adfærd. Når eleven har uhensigtsmæssig opførsel. Planlagt samvær, bål, natur, ture, fester. Iværksætter fritidsaktiviteter. Når der skal konflikthåndteres. Når jeg lærer eleverne at vaske tøj, personlig hygiejne, at gå i seng. Konflikthåndtering. Når jeg støtter eleverne i demokratisk tænkning og handling. Omsorg Team-elever med behov for omsorg/snak. Internationale elever med hjemve. Vejledning i forbindelse med personlige problemer. Spisesituationer hvor der skabes god stemning. Yes (morfar) Når jeg mister overskuddet og blot opdrager orker ikke den pædagogiske indgangsvinkel. Når eleverne ikke rydder op efter sig selv. Når man hjælper med ansøgninger, lægebesøg, kærestesorger og Når jeg støtter eleverne i at finde win-win-løsninger. Tager til læge med eleverne. Yes, og så trænger man også til en (morfar). Skadestuebesøg. Når der er behov for en skulder og et hjerte. Side 20 af 22

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (25 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (21 i alt) fra Ikast Idrætshøjskole og Silkeborg Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser,

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (28 i alt) fra Gymnastiskhøjskolen i Ollerup. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (26 i alt) fra Nordfyns Højskole, Uldum Højskole og Vestjyllands Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan.

Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan. Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan. På Efterskolen Østergård evaluerer vi løbende elevernes udbytte af deres efterskoleophold. Arrangementer, emneuger og særlige forløb

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (17 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Første uge på Brejninggaard Efterskole

Første uge på Brejninggaard Efterskole Første uge på Brejninggaard Efterskole August 2015 Søndag d. 9/8 14.00 Skolen åbner for indkvartering efter sengeredning og udpakning er der kaffe i Hallen 15.30 Velkomst i hallen 16.30 Første møde med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Samværets betydning Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Udviklingsprojektet om samvær Samværets betydning på højskolen I perioden 2010 2012 har FFD, 6 højskoler, UC Syddanmark og Nationalt Videnscenter

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere