NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion var der relativ enighed om at højskolen er en pædagogisk institution fordi lærerne vil eleverne noget særligt, og eleverne kommer på højskolen med en forespørgsel om noget bestemt. Det blev tilføjet at eleverne også bidrager til pædagogikken idet de er med til at sætte stemningen på skolen og i nogle tilfælde underviser hinanden. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Definer pædagogik! (Rasmus forklarer hvorfor den først kommer senere). Ligeså snart der kommer nogen ind og beder om noget og åbner munden, så er det pædagogik. Der er nogle overvejelser. Mødet er pædagogisk i højskolen, fordi læreren vil eleven noget. Eleven har en forventning om at der skal ske noget. Der er nogle særlige forventninger. Det er engagementbaseret det vi laver, så der kommer også mere til. Når jeg tænker på ordene pædagogik og institution og så tænker jeg på en børnehave. Jeg ser ikke mig selv være en pædagog. Er der nogen der ikke mener at jeres højskole er en pædagogisk institution? Hvordan kan det være anderledes, når den undervisning vi laver, skal have en bred almen funktion? Er jeres fodboldundervisning ikke pædagogisk? Jo ud fra kriterierne om at eleverne kommer til læreren for at få noget og læreren har et formål med det han laver, så er fodbold her pædagogisk. Hvis eleverne kommer for at live dygtige til noget, så ( ) lærerne er ikke ligeglade med hvordan eleverne får det lært. Læreren er ikke ligeglad med hvordan eleverne lærer det de skal. Vi har en ekstra kasket på. Jeg synes vi er en pædagogisk institution fordi der foregår undervisning, opdragelse og læring. Vi benytter os af pædagogik for at gøre det vi vil. Vi er pædagogiske 95% af tiden i samværet med eleverne. Det er ikke hele tiden. Der er nogle tidspunkter hvor jeg ikke er pædagogisk. Det sker forhåbentligt ikke så tit. Jeg vil gerne have en tanke bag alt det jeg gør sammen med eleverne. Der hvor jeg ikke er pædagogisk glemmer jeg at jeg er sammen med elever Jeg er ikke selv bevidst om hvornår jeg skal være pædagogisk eller ej. Jeg er jo bare lærer. Jeg er i situationen. For mig er pædagogik en metode. Det har måske noget med mit fag at gøre. Jeg er danselærer og instruktør. Det er mere hårdt indenfor teaterverdenen, mere hierarkisk. Hvorfor er I pædagogiske? Fordi når vi har med eleverne at gøre ønsker vi at skabe en udvikling. Vi ønsker at tingene flytter sig. Når vi har et møde hvordan kommer vi så større herfra? Side 1 af 22

2 Hvem medvirker til at jeres højskole er en pædagogisk institution? Det gør Martin. Hvem gør ikke? Det er der ikke nogen der ikke gør. Så trives de ikke ret godt i hvert fald. Medvirker pedellen? Ja, i allerhøjeste grad. Medvirker eleverne til at I er en pædagogisk institution? I kraft af at de er med til at sætte tonen, så er de med til at sætte stemningen i det pædagogiske. Det er ikke kun lærernes ansvar. Det er vigtigt at eleverne også føler ansvar. Det er en vigtig del af det samspil der skal foregå på et højskoleophold. Det er ikke alle elever der er undervisere, men nogen får lov til at undervise hinanden eller holde oplæg. Det opfordrer vi dem til. Vi har brug for elevernes feedback for at kunne lave noget. Det er vigtigt at de spiller med. Hvad er højskolepædagogik? Flere af grupperne fandt statementøvelsen for meget svær, og en forklarede det med at højskolepædagogik ikke er noget man normaltvist sætter ord på, men bare noget man gør. Der var enighed om at højskolen når til et resultat med hver elev/hold hver gang, men at de sjældent spørger sig selv Hvad er det vi gør?. Flere gav udtryk for at fællesskabet og det at agere i et fællesskab er det centrale, og at man i løbet af et højskoleophold ikke behøver at rykke sig fagligt, men at det er udvikling på andre områder der er det centrale. I en gruppe blev det fremhævet at det ikke kun er eleverne der får noget ud af at være på højskolen, men at mødet med eleverne hele tiden er med til at udvikle læreren også og dels minde om at man kan leve på forskellig vis og hvilke værdier man selv har i sit liv. En understregede at det var vigtigt for hende at der ikke var noget bestemt højskolen vil eleven, men at højskolen vil eleven noget. I en gruppe blev dette noget defineret som at lære at leve. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er - redskaber til at tage ansvar for eget liv i fællesskab - blive bedre til at leve livet - styrkelse af individet i fællesskabet - finde den bedste udgave af sig selv Højskolepædagogik er at sammenligne med et badeværelsesspejl en tidlig morgen. Højskolepædagogik er at skabe et nærværende og rummeligt miljø, hvor der er plads til, at det hele menneske kan blomstre og udvikle sig både personligt og fagligt. Højskolepædagogik er at indgive livsmod gennem refleksion, afklaring og bevidstgørelse i samværet med sig selv og andre. Højskolepædagogik er at undersøge livet. Højskolepædagogik er at vise hele sig/mig (så viser vi vej, hej) Side 2 af 22

3 Den anden plenumdiskussion tog afsæt i øvelsen om højskolelærerens forskellige roller. Her blev kategorien højskolelærer / kostskolelærer fremhævet som det overordnede og centrale for højskolelærerens praksis, og i forlængelse af dette blev det fremhævet af flere, at man som højskolelærer møder på arbejde med sin personlighed, og at dette giver eleverne mulighed for at spejle sig i et helt menneske. Dette personlige engagement blev af nogle problematiseret, og flere argumenterede for at de, når de møder på skolen, træder ind på en særlig professionel måde, og ikke som privatperson. Flere bød også ind i forhold til at se de skiftende funktioner/roller som en udfordring, både for den enkelte lærer, men også for eleverne. Herefter blev den højskoleansattes faglige fokus diskuteret i forhold til om man først og fremmest er kostskolelærer og derefter faglærer eller om det forholder sig omvendt. Flere argumenterede for at man med tiden bliver mere og mere kostskolelærer. I forlængelse af dette blev det diskuteret hvor vidt eleverne kommer for det faglige på højskolen, eller for fællesskab og dannelse (kostskoledelen). Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Hvordan oplever i den udfordring at man som højskoleansat har forskellige roller? Hvordan kommer den til udtryk for jer? Det er jo det det handler om. Det er ikke en udfordring. Jeg putter alle rollerne ind under kostskolelærer så passer det fint. Jeg er en kostskolelærer der underviser, vejleder, spiser med eleverne mm. En kostskolelærer underviser i noget fagligt og er samtidig sammen med eleverne. Jeg har været efterskolelærer i 4 år. Der er en verden til forskel. Jeg mangler kategorien højskolelærer. Jeg opfatter kostskolelærerollen som den ubehagelige del af arbejdet den sure der står for rengøring og oprydning. Det centrale er om eleverne er i stand til at se hvornår vi skifter roller. Den gode højskolelærer kan skifte mellem de forskellige roller uden videre. Det spændende er om eleverne kan se det skifte. Måske vi skal tænke over om det er så selvfølgeligt at vi skifter mellem de forskellige roller. Jeg tror der kunne ligge noget centralt her i forhold til eleverne. Jeg er ikke helt sikker på om vi er gode til at gøre det tydeligt. Udfordringen ligger i at være mor og bage kage og hygge og have det rart med den type elever jeg har og så skulle være underviser. De elever jeg har, foretrækker den rare mor og så er det svært at få dem med på ideen om at nu skal vi også lære noget. Det er også fordi vi har nogle tunge elever. Jeg har noget med roller. Jeg er skuespiller. Jeg spiller ikke roller, jeg har forskellige funktioner. Jeg underviser på en højskole og der er jeg Eva. Jeg spiller ikke forskellige roller, jeg er Eva også som underviser. Jeg er Eva der har nogle kompetencer som jeg underviser i, derudover vil jeg være et tydeligt menneske. Jeg er ikke deres mor, det er jeg overfor mine børn. Jeg går på arbejde. På min seddel har jeg skrevet et almindeligt menneske. Jeg er Eva derhjemme og så er der Eva på arbejde. Jeg har en anden intimsfære med min mand derhjemme, så derfor er det anderledes. Hvis jeg viser den private side af mig, så er det en del af min pædagogik. Så er det fordi jeg synes der er en ide med at gøre det. Hvis jeg har en elev der græder og jeg uden at kunne styre det græder med, så gør jeg det. De 5 % (hvor jeg ikke er pædagogisk) handler ikke nødvendigvis om at tabe hovedet og skælde ud. Det kan man godt, og hvis man tager det op efterfølgende kan det godt få karakter af en pædagogisk situation. Side 3 af 22

4 Har det nogen værdi at eleven også møder jer som mennesker? Det har rigtigt meget med troværdighed at gøre, fordi eleverne afkoder lynhurtigt hvordan højskolelæreren er. Det nytter jo ikke noget at prædike CO2 og så gå ned og køre væk i en stor Mercedes. Jeg opererer meget med personlig og privat. Det er yderst sjældent at jeg er privat med en elev, men jeg kan godt være personligt. Det personlige er hele forskellen mellem højskolelæreren og lærere på andre uddannelsesinstitutioner. Her kan eleverne spejle sig i højskolelæreren, fordi de møder meget mere end en underviser. Det er i bund og grund højskolens særkende. Det er mødet med den autentiske voksne der er altafgørende. Det er deri at højskolerne kan nogen særligt. Det er den helt store forskel mellem efterskole og højskole alt det er voksne. Her skal man ikke opdrage på sammen måde som på efterskolerne. Her er det voksne der møder voksne. Jeg oplever elever der bliver provokerede af at man nogen gange bliver nød til at tage autoriteten på sig. At vi ikke er ligeværdige. Nogen har brug for at man tager rollen på sig, andre har svært ved det. Jeg har det svært med mor- og farrollen. Det er jeg slet ikke. Heller ikke mig. For mig ligger det mere under kostskolelærer og pædagog når jeg giver omsorg og de er syge. Der er jeg kostskolelærer. Men det ligner jo en omsorg som vi giver vores børn. Jeg kan godt gå med til at se mig som ven. Vi kan godt mødes om noget udenfor højskolen. For mig er det slet ikke en kategori (ven), så skal jeg lægge kasketten og sige nej tak til min løn. Men venskabet kan godt komme efter opholdet. Der er nogle elever man ser bagefter. Jeg har da nogle venner der er tidligere elever, men det er en gråzone. Jeg synes det er meget bagefter. Man bygger et venskab op bagefter. Man har haft et godt lærerelevforhold, og så bygger man et venskab op bagefter. Jeg tror det har meget med alder at gøre. Da jeg startede som højskolelærer oplevede jeg at eleverne ofte havde svært ved det. De var i tvivl om mig, fordi jeg også går tæt på. Det har ændret sig efterhånden som jeg er blevet ældre. Da jeg startede havde jeg mere brug for at lave forskel, for at markere. Det har jeg ikke brug for mere. For mig spiller alder en rolle. De der er på min egen alder er jeg da mere venskabelige med. Jeg havde det lidt svært med ordet pædagog. Fordi jeg havde det svært ved at definere det. Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper Pædagog: Skaber forudsætning for trivsel og udvikling, en lærer underviser. For mig er pædagogen den motiverende del af underviseren. Underviseren er så den vidensformidlende. Det foregår i de samme lektioner. Når jeg præsenterer mig siger jeg mit navn, at jeg er højskolelærer og så hvad jeg underviser i. Jeg er underviser i drama, derefter kommer at jeg er højskolelærer. Jeg laver andre ting også. Højskolelærer er ikke definitionen af mig. Jeg bliver mere og mere højskolelærer med tiden. Jeg blev også ansat på baggrund af mit fag. Jeg oplever at der er mange akademikere ansatte folk der har læst idræt på universitetet. For mange år siden var det landstrænere man ansatte. Der er sket noget andet end på de andre højskoler. I min verden er det vigtigt at man tænker højskolelærer først, fordi vi har med demokratisk dannelse og livsoplysning at gøre. Mange starter som fagpersoner og så vokser de ind i højskoleverdenen. Jeg synes det er dejligt at være et sted hvor vi er en blanding af fagpersoner og højskolelærere. Jeg tror på det er godt for eleverne. Personligt kan jeg have det svært med at jeg føler mig meget Side 4 af 22

5 som højskolelærer. Nogen gange kan jeg godt føle at jeg ikke er en dygtig nok faglærer. Jeg skal virkelig huske mig selv på at jeg er en god kostskolelærer. Jeg kan godt følge din usikkerhed. For mig er det modsat. Jeg føler mig rigtigt meget som lærer og underviser, jeg har ikke helt styr på den der højskoleånd. Jeg kan ikke sætte ord på hvad den gør og hvor jeg skal finde den. Det er meget nemmere at have fokus på mit fag. Jeg bliver usikker når der snakkes UBAK og højskoleånd. Det er interessant med højskoleånden. Det har forandret sig. Jeg har været meget i højskoleverdenen, og jeg synes der var meget mere ånd, litteratur, kunst og musik. Det var vidunderligt. Hvor er højskoleånden blevet af? Den er blevet væk. Jeg er ikke uddannet højskolelærer. Det er der ingen der er, så det med ånden er blevet udvandet. Findes der en uddannelse? Der er mange der ikke har set den uddannelse. På et eller andet tidspunkt bliver det vel udvandet. Grundtvig er jo død for mange år siden. Det bliver ikke udvandet, men det bliver forandret hele tiden. Det fornyer vel sig selv efterhånden som uddannelsesniveauet bliver højere og højere og fyrtårnene bliver lavere og lavere. Derfor må højskolen forny sig, for at følge med. Man har lyst til at forny sig. Der er så mange eksperter i dag udenfor højskolerne. Hvad skal vi så? Vi er nød til at spotte tendenser og følge med. Det handler om engagement. Vi skal undervise i det vi brænder for. Ellers holder det ikke det vi laver. Højskolen er ikke til for lærerne, men for eleverne. Højskolerne skal bevæge sig i takt med samfundets udvikling. Vi skal ikke bilde os ind at vi skal have livsvarige ansættelser. Hvis folk ikke vil have det man udbyder, så må vi jo pakke det ind. Hvis folk ikke vil købe dannelse, må vi pakke det ind i noget andet. Vi er nød til at forny os på indpakningen for at sælge produktet (dannelse). Der er ikke fordi højskolerne ikke vil lave livsoplysning. Vi skal tiltrække dem med noget, og så giver vi dem noget andet med end det de kom efter. Vi giver dem nogle fag som vi har valgt at de skal have f.eks. vores almene højskolefag. Det giver vi dem fordi det synes vi er vigtigt for dem. Vi mener det meget alvorligt at vi vil lave højskole for livet. Vi har nogle diskussioner i vores lærergruppe om et fag vi kalder Det gælder livet. For mig er det vigtigt at alle lærere kan undervise i det fag. Vi kommer nogle gange ud i nogle udfordringer, halvdelen af lærerne er faglærere og den anden halvdel underviser i det almentdannende. Her skal man kunne begge dele. Det er en klar prioritering på vores højskole. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I forbindelse med den første matrixøvelse, diskuterede en gruppe forskellen mellem elevers egne aktiviteter/undervisning igangsat på initiativ af lærere (f.eks. afsat tid en tirsdag aften) eller på elevernes eget initiativ, og hvor vidt begge dele kan betegnes som værende pædagogisk struktureret. Diskussionens omdrejningspunkt var dels hvor vidt en pædagogisk aktivitet er afhængig af lærerstrukturering, og hvor vidt elevers egne aktiviteter/undervisning af hinanden er undervisning eller samvær. En gruppe udfyldte ikke matrixøvelsen og begrundede det med at vi er jo højskolefolk, derfor kan vi ikke løse opgaven vi gør det bare (laver højskole). Gruppen var enig om at højskolen som konstruktion er så skarp, at det er umuligt ikke at lave højskole, og at når de laver højskole er rummet givet i en sådan grad, at det er umuligt at dele praksis op i kasser (som matrixøvelsen lægger op til). En anden gruppe koblede det pædagogiske med højskolens formål, og konkluderede derud af, at alt i højskolen dermed er pædagogisk struktureret. Side 5 af 22

6 Fag-skemaøvelsen repræsenterer 7 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Soloundervisning i klaver/sang Musiktime (linjehold) Det gælder livet (livsfilosofisk fag) International Class Adventure Race Matematik (for sårbare unge) Teambuilder Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I den ene gruppe afledte øvelsen med elevevalueringen en diskussion af hvorvidt højskoleopholdet opleves som noget vidt forskelligt af skolens elever. Skolen har fokus på en stærk linjeundervisning, som lærerne arbejder i teams om og hvor eleverne bor sammen med andre elever fra egen linje. Flere af deltagerne gav udtryk for at højskolen havde få fælles oplevelser for alle skolens elever. Derfor var det vigtigt for denne gruppe at spørge ind til skolens overordnede integration af elever fra forskellige linjer. I den anden gruppe opstod en parallel diskussion i forhold til sammenhængen i skolens hverdag og hvordan den opleves af eleverne. Der var enighed om at alle ansatte arbejder frem mod det samme mål, men at meget få vidste hvad de andre havde af praksis både pædagogisk og didaktisk. Begge grupper satte fokus på forholdet mellem elevernes forventning når de kommer til højskolen og deres reelle udbytte af højskoleopholdet. Der var i begge grupper en udtalt forventning om at eleverne har fået noget andet (mere?) ud af deres højskoleophold end det de kom efter. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 6 af 22

7 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Almindelig undervisning: Teamsamtaler/individuel Elevrengøring på fællesområder og solosangsundervisning, vejledning. værelser. danseundervisning, Teamsamtaler med eleverne. Teambuilder dramaundervisning. Rejser. Almindelig undervisning. Foredrag tirsdag aften. hver dag. Almindelig undervisning på Weekendtilmelding Weekendtilmelding skemaet. Foredrag. Lektier/forberedelse Skemalagt undervisning på de Aktiviteter med lærerstyring, f.eks. Eleverne skal lave lektier. enkelte linjer. fællessang en aften, bålaften. Weekendtilmelding. Botræning Weekendtilmelding. Elever der skal lave lektier. Tjanser Højskoleaften Selvtræning -> den mere Skemalagte timer. Teammøde målrettede del! Undervisningsopgave induktiv. Scenen er jeres Selvtræning i idrætter Linjefagsundervisning Weekendaktivitet Weekendaktiviteter udbydes af De faglige aktiviteter Mad vagtlæreren. Culture Club Køkkenvagt Uddele opgaver som f.eks. Al undervisning. indstudering af tekster, Linjefagsundervisning Måltider muskeltræning, vedligeholdelse af Samlinger Ekskursioner indstuderet materiale. Fælles undervisning alle elever på Instruktøruddannelse egen skolen. Køkkenvagt træning til det. Faglig undervisning Højskoleaftener Forberedelse til Introdage Aftenaktiviteter audition/optagelsesprøve. Generelt konfrontationstimerne Weekendaktiviteter Ansvar for egen læring. Target målsætning. Teammøde Target-elever -elever der sætter Formidling af sit fag Køkkenvagt sig et konkret mål med deres Styrke elevernes faglighed ophold, f.eks. at komme ind til Side 7 af 22

8 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Introdage Skemalagt undervisning. Introdage Target-målsætning Faglig undervisning Introdage Fitnessinstruktør skal forberede sig på de områder de har vanskeligt ved. Læreren er tilgængelig for spørgsmål. Studierejsen. Rejser. Rejser (studieture) Skemalagt undervisning på de enkelte linjer. Elev-input/indslag i undervisningen f.eks. fitnessinstruktører forbereder delvis oplæg til undervisningen. Fag hvor der bliver uddelt ansvar til eleverne, f.eks. fitnessintruktør. Temadage, hvor der bliver sat rammer, som eleverne skal udfylde. Targetelever med egne mål. Teambuilderprojekter. Open stage Targetelever som arbejder med målsætninger. Samlinger Foredrag Vejledning Coaching Teammøder Target-møderne Introdage Teammøde Target-møde Teammøde Culture Club foredrag og lignende om aftenen, med mødepligt men i afslappet og hyggeligt miljø. Open Stage Scenen er din, hvor lærerne er til stede, styrer aftenens gang, men eleverne byder ind med indslag. Foredrag. Rejser Fester Foredrag Rejser (Fester) Open stage Måltider Hyggeaften torsdag. Måltider Scenen er jeres. Arrangementweekend inkl. fest. Måltider Rejser Køkkentjans Fest Teamsamtaler Bålaftener politiet. Elever der er fagligt opsøgende i fritiden. Scenen er jeres. Scenen er jeres. Elever der øver meget i fritiden. Scenen er jeres -> show eleverne skal vise for hinanden. Måltider Hvis en lærer på ønske fra elev laver f.eks. turneringsplan og sætter i gang, men ikke selv deltager. Forberede show Selvtræning Studiegruppe Fester med elevernes egen bar. Cykelture Bålaftener Fodboldkampe Elevfester Scenen er jeres Selvtræning i idrætter Fest (weekend). Scenen er jeres et elevkreeret show igangsat af underviserne. Side 8 af 22

9 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Samlinger Foredrag Target Foredrag Nej. Nej. Sejlads Individuel vejledning Måltider Køkkentjans Teamsamtaler Måltider Cafe/fester Morgenmad fælles for linjefag. Vejledning Coaching Teaterbesøg Foredrag Koncerter Vagter Fester og festkultur Hygge i havestuen Teater og musical oplevelser Culture Clubs (foredrag, koncerter). Vagter Fester Koncerter Hygge i havestuen Fester Hygge i havestuen Værtskaber, hvor man lader situationer opstå. Kajaktur med god snak lærer og elever imellem. Target egen målsætning. Forventet interesse for at fordybe sig i litteratur, musik, film altså emner som relaterer sig til elevernes linje. Igangsatte opgaver f.eks. scenen er jeres. Teamweekender Target egen. Sceneshow/optræden Weekendarrangementer Diverse spontane fritidsaktiviteter. Spontant volley/fodbold osv. Hvor eleverne selv arrangerer. Frivillig volleykamp arrangeret af Side 9 af 22

10 En god sludder mellem lærer og elever, der opstår spontant på f.eks. en valgaften. Weekenfester. MTB uden feddback. Hyggesnak MTB-ture uden feedback på vagter. Tilfældige samtaler med eleverne i f.eks. opholdsstuen. Nej. Nej. Fest (mere elevstyret) Filmaftener Spontant vejledning af elevers egne fritidsprojekter. Sauna Cafe/fester Spisning Hygge i havestuen. Vagter Måltider. Hygge i havestuen Spisning Måltider eleverne selv. Spontant opstået fodboldkampe, filmaftener eller lignende. Fester Aktiviteter på eget initiativ f.eks. i hallen, gåtur, egen træning. Ekstern fodboldtræning. Bytur bio, Bilka, fest osv. Handle ind i Løvbjerg. Træne Film Bålaftener Byture Burger King Deltagelse i klubaktiviteter. Biograf Nattesøvn Cafe Weekendfester Cafe Café og nogle fester. Caféer Caféer Kommentar fra en deltager (matrix ikke udfyldt): Læreren er gennemsyret/bliver det automatisk af højskolens hverdag. Den pædagogiske strukturerede. Hele højskolen er opbygget således, at eleverne stort set konstant er i det særlige rum hvor skolens lærings- og dannelsessigte umiddelbart virker ind og former både underviser <-> elev og elev <-> elev. I denne øvelse er der afleveret 3 tomme matrixer uden kommentarer. Side 10 af 22

11 Flere har skrevet rejser på tværs af skemaet, og en enkelt har kommenteret under skemaet at rejser er lidt af det hele, fordi højskolen flyttes Side 11 af 22

12 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Soloundervisning: Klaver/sang Uddybning 1) For ressourcesvage elever 2) Musiktime, linjehold Kompetence: Videre i livet via musikken. Opfyldes ikke nødvendigvis selvom det står i beskrivelsen. Udvikle sig som menneske ved hjælp af musikken. Forskelligt niveau nogle kan noget andre ikke -> få det bedste ud af de elever holdet byder på. 3) Det gælder livet (DGL) Livsfilosofisk fag Livet kan indeholde mange ting. At turde tale om ting der er på spil. Store spørgsmål i livet stilles og diskuteres, f.eks. kærlighed eller hvad er det gode liv? Debatfag. Lære at stille spørgsmål ved deres liv og valg. Synspunkter diskuteres/debateres. 4) International Class 5) Adventure race 4) Metode: der arbejdes med præsentationer, gruppearbejde, klasseundervisning. De internationale fordeles på værelserne. 5) Teamorienteret forhindrings- og orienteringsløb. 3-4 personer samarbejder om at komme ruten igennem. 6) Matematik Udfordring er forskellige niveauer. Udleveret gamle eksamensopgaver. Side 12 af 22

13 Målgruppe: sårbare unge mennesker. 7) Teambuilder. Profiler fire forskellige Forløb på timer. F.eks. tidsmaskine der skal bygges, og som filmes, således man kan se hvem der f.eks. egner sig som lederen. Hvordan (praksis og metode)? 1) Undervisningen foregår en til en. Det er et frivilligt tilbud, som udelukkende er drevet af elevens egen lyst. Undervisningen foregår min. Mesterlære 2) Struktur som eleverne mere eller mindre selv skal udfylde -> rammerne skifter f.eks. lokale, instrumenter -> materiale der skal arbejdes videre på/sat noget i gang (eksempler). Elevernes skal selv tage stilling til hvad de synes, hvordan det forbedres. Mærke dem selv. Op ad bakke intet svar fra læreren. Svært for eleverne at mærke det/forholde sig til det/ved ikke om de tør stå ved deres mening. 7) Då får erfaring gennem deres projekter. Lærer meget om samarbejde og hvordan man får en gruppe til at fungere. De bliver gode til at danne gruppe som f.eks. studiegrupper fordi de ved hvilke typer de arbejder godt sammen med. 1) Der er faste tider til hver enkelt elev. Men ofte bliver eleven mindet om undervisningstidspunktet. Eleven tager aktiv del i at udvælge undervisningsmaterialet. Når andre elever bliver undervist benyttes helt andre metoder, og der stilles andre krav. 2) Hvorfor har eleverne svært ved at stå ved deres emning/udtrykke sig overfor andre elever? Samfundsbestemt. Gruppedynamik. Læreren: skabe tryghed for at eleverne tør at stå frem -> mærker og ser at nogle elever rykker sig. 3) Diskussions-/debatfag, hvor emner italesættes. Lære at stille spørgsmål. Personlig involvering. 4) Forskellige internationale elever har 6 ugentlige lektioner. Sproglig forbedring i engelsk og evt. lidt dansk. ½ til 1/1 årlige elever. 4) Aktiviteter: - Induktive opgaver om at fortælle/fremlægge om eget land. - Afvikling af international uge: morgensamling, engelsk tale, måltider. Eleverne kommer fra Island, Ghana, tjekkiet, Ungarn, USA, Tyskland. Der undervises også i dansk: politik, historie, kultur, virkesomhedsbesøg, skolebesøg. 5) Først en indledningsfase, færdighedstilegnelse: Man øver færdigheder i mountainbike, klatring ude(inde, spotøvelser, Side 13 af 22

14 inlines, orienteringsløb herunder brug af kort og kompas, kajak, kano, bueskydning, skydning, terrænløb, ernæring/forbrænding. Man lærer at bruge træksystem i løb og cykling (elastik). Selve racet: Forberedelsesfasen: teamet definerer sine ressourcer, hvem kan hvad og hvem har evt. svagheder. Fælles mentalforberedelse og forventningsafstemning. Lave rollefordeling (indpisker, kaptajn, forplejningschef ) På ruten: overholde målsætningen, være loyal overfor gruppen, være opmærksom. Hjemme igen: holdt målsætningen?, Hvad kunne vi have gjort bedre? 6) Stor lærerstyring med flere lærere for at fastholde dem i arbejdet. Aftaler individuelt i forhold til spilleregler -> aftale med gensidigt samtykke. Differentiering med forskellige niveauer og mål. 7) Løb om natten hvor man bliver presset og viser sig fra nogle andre sider. DISC-profil kombineret med nogle lignede profilindexer. Hvorfor (formål)? 1) At vægge en passion og lyst til at lære noget. At sætte sig et mål, og opnå dette. At turde spille foran andre -> flytte grænser. Personlig udvikling Udvikle finmotorik. 2) Tage det (at turde stå frem) med videre i livet -> bedre liv. Delmål (hvad giver det lige nu?): Glæde ved at lave noget sammen med andre, glæde generelt/godt humør. Hvis dette ikke er til stede forsøger læreren at skabe det og taler også om hvorfor glæden ikke er til stede. Læreren er det gode eksempel. Powerboost selvværd, troen på at man er noget værd. 2) Udvikling: - elev tager stilling og har tidligere ikke været i stand til det. - en elev betror sig til lærer eller andre elever Kun invitere, ikke presse => TRYGHED. Side 14 af 22

15 Succes lære noget man troede man ikke kunne, bryde grænser. 3) For at udvide en horisont. At lære sig selv bedre at kende. At reflektere over hvad et godt liv er. At lære at stille spørgsmål, lytte og reflektere. Udfordres af mangfoldigheden. 4) Integreret i højskolen og samfundet. 4) Vil gerne have en international linje med en passende volumen: maksimalt 25% af elevholdet. Nogle af de internationale lykkes godt med integrationen, andre hænger fast i den internationale gruppe. 5) Man lærer sig selv at kende styrker og svagheder og man lærer værdien af samarbejde. Glæden ved at kunne og den fælles (succes)oplevelse. Lære at give og modtage feedback. 6) Alt efter eleverne: At give eleverne et mål. At få lavet opgaven. At gøre dem bedre til at afslutte ting. Mål -> fuldførelse. Gøre det lettere at overskue en vej til et mål. At skulle klare en prøve så godt som muligt. 7) Udnytte hinandens gode egenskaber. At man finder ud af hvilken profil man selv er. Evt. arbejde med nogle af de ting som man ikke er så god til. Arbejde sammen og acceptere de andre profiler f.eks. en ustruktureret person. 7) det grundlæggende formål, hvor man finder egne gode og mindre gode egenskaber ved sig selv og ved andre, og accepterer dem, kan sagtens bruges i andre fag og undervisningssituationer. Jeg ved at undervisningens indhold er en succes når elevernes lykkes gennem deres projekter. Side 15 af 22

16 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Når jeg underviser Sætter rammerne for eleverne og hjælper dem med at udfylde dem. Spiller til fællessang. Lærer dem dansk. Når jeg fortæller/formidler viden af faglig karakter (teori om mentaltræning). Fysisk aktivitet master class. UBAK Faglige aktiviteter. Når konkret viden skal indlæres. Medborgerskab Dansk Matematik Engelsk Igangsætter, inspirator og motivator. Når jeg har fitness 360 eller outdoor energy (f.eks. laver duatlon eller cross-fitness). I det meste af min undervisning. Når jeg møder eleverne i den almindelige undervisning. Når jeg formidler det fag jeg underviser i på givne tidspunkter. I undervisningen. Fagligt indhold. Når jeg tager ansvar for og styring af aktiviteter udenfor skemaet. Når vi taler om livet under samvær. Når jeg fastholder eleven i en opgave der har med undervisningen at gøre eller hjælper. Når konkret viden skal indlæres. Tema Udflugt Når vi bruger en vagtaften på fagligt relaterede opgaver af praktisk karakter. Når vi f.eks. taler om/arbejder med festkultur. Frivillig Jam session. Bibringer eleverne ny viden. Når jeg giver dem plads. Når jeg svarer på spørgsmål af psykologisk/faglig karakter. Side 16 af 22

17 Kostskolelærer I skemalagte timer. Faglig undervisning. Formidler mit fag. Planlægger og foreslår undervisning og evaluering. Når jeg deltager i andres undervisning sammen med eleverne. Klager over maden. Når jeg drager paralleller til situationer oplevet i andre situationer. Nej. Fastholde rammerne for skolen. I den planlagte weekendaktivitet på tværs af linjerne. Når jeg fortæller hvorfor det er vigtigt at komme til tiden, så man ikke svigter gruppen. Morgensamlinger. Når jeg møder eleverne i ligeværdig øjenhøjde. Når jeg er til stede. Når jeg deltager i aktiviteter hvad enten de er arrangeret af kolleger, elever eller andre. Spiser sammen med eleverne. Når jeg sætter mig og spiser ved eleverne. Samtale med eleverne udenfor undervisningen. En arrangementsweekend. Team på besøg. Køkkentjanser Nej. Køkkenvagter Weekendaktiviteter Opdrager i forhold til rengøring og orden. Når jeg er tilstede og deltager i fællesaktiviteter. Når vi om torsdagen har hyggeaften og spiser kage og laver anden social aktivitet. Ved måltider, aftener og weekender. Når jeg spiser med eleverne. Tager dem med på forskellige ture. Når jeg selv træner/er på skolen i fritiden. Når jeg giver dem plads. Er sammen med eleverne i deres fritid. Møde med eleverne uformelt/uplanlagt udenfor skolens område. Nej. Når jeg møder en elev udenfor undervisningen og spørger hvordan vedkommende har det. Låser redskaber ud som eleverne skal bruge i deres fritid. Ved måltider, aftener og weekender. Når jeg benytter skolen i fritiden. Dropper ind og ser en film med elverne, når jeg overnatter på skolen uden at have vagt. Dagvagt. Når vi mødes som var vi familie. Side 17 af 22

18 Vejleder /mentor Ikke tager beslutninger for dem, men hjælper dem til selv at finde frem. Taler med dem om uddannelse. Når eleverne f.eks. skal lære nye færdigheder. I forbindelse med gruppearbejde. Når elev har problemer. Både faglige og personlige. Skabe refleksion over elevernes egne valg. Når jeg underviser udover de timer Når jeg har weekendvagt eller vagt. Forberedelse af måltider. Når jeg forbereder måltider sammen med eleverne. Når jeg har vagter. Når jeg er nødsaget til at slå ned på uro, manglende rengøring etc. Når vi hygger os! Når jeg har vagt. Vært/vagtforpligtelser f.eks. i form af rengøring mm. Deltager i scenen er din arrangementer (hvor eleverne fremviser). Spørgsmål om skoleaktiviteter som rejser Sociale aktiviteter i teams. Volleyturnering, hvor jeg deltager. Dagvagt Når jeg bliver opfattet som et andet menneske. Når jeg stiller mine holdninger og erfaringer til rådighed for elever som kan tage imod eller lade være. Botræning. Når jeg sidder på tomandshånd og snakker om livet og dets muligheder. Når en elev beder mig læse en ansøgning igennem for at forbedre den. Hjælpe internationale elever med dansk registrering og lignende. Når min livserfaring bruges af eleverne. Side 18 af 22

19 jeg skal, fordi jeg synes det er sjovt og eleverne synes det er sjovt/lærerigt. Når vi arbejder med personlig udvikling i specifikke fag. I den skemalagte tid til vejledning. Når elevers opførsel/tilgang til faget spænder ben for ham, så tager vi en vejledende snak. Når jeg f.eks. uddanner aerobicundervisere. Vejleder i valg i forhold til de redskaber jeg underviser i. I valg af tekster, uddannelse, sociale relationer. Når der oplyses om valgmuligheder. Sejlads Måltider: individuelle spørgsmål. Når eleven har personlige problemer eller har uhensigtsmæssig opførsel. Fællesvejledning. Afklaring. Coaching Når vi har teamsamtaler og snakker om den enkeltes målsætning. Når eleverne henvender sig til en, ang. Praktiske ting af vejledende karakter. Når jeg oplever elever som uddannelsesmæssigt er udfordret. Når vi har teamsamtaler. Når jeg vejleder om uddannelse. Al øvrig tid hvor eleverne opsøger mig for råd og vejledning, hvad enten det er af faglig eller personlig karakter. Tager vejledende snakke på min vagt. Når jeg har teamsamtaler (enesamtaler med mine teamelever). Ved spørgsmål eleverne kommer med udenfor undervisningen som har med alt muligt at gøre f.eks. studievalg MTBvalg. Vejledning og coaching af elever -> hvad skal jeg studere/med mit liv? Ja, vejledning/vejleder i forhold til Side 19 af 22

20 Pædagog Jeg ved ikke hvornår jeg er decideret pædagog, men jeg er pædagogisk det meste af tiden. Mor/far Morfar Anerkendelse Ved gruppearbejde-vejledning. Motivation af eleverne til aktiv deltagelse i faglige aktiviteter. Botræning Oprydning og rengøring. I alle undervisninger og planlægning. I situationer tror jeg. Når jeg møder eleverne i den almindelige undervisning. Når de f.eks. skal lave fairplay-etik. Have et fællesskab til at fungere. Diskussioner der bliver personlige. Faglig undervisning. Når der skal findes nye måder at forstå emnet på. Når de mangler blyanter mm. Når en elev ønsker at tage skiliften med mig fordi det er mere trygt. Når eleven er ked af det og trænger til kærlighed. Yes (morfar). Når jeg mister overskuddet og blot opdrager orker ikke den pædagogiske indgangsvinkel. Når jeg ser hver enkelt. elevernes behov. Anerkendelse Uhensigtsmæssig adfærd. Når eleven har uhensigtsmæssig opførsel. Planlagt samvær, bål, natur, ture, fester. Iværksætter fritidsaktiviteter. Når der skal konflikthåndteres. Når jeg lærer eleverne at vaske tøj, personlig hygiejne, at gå i seng. Konflikthåndtering. Når jeg støtter eleverne i demokratisk tænkning og handling. Omsorg Team-elever med behov for omsorg/snak. Internationale elever med hjemve. Vejledning i forbindelse med personlige problemer. Spisesituationer hvor der skabes god stemning. Yes (morfar) Når jeg mister overskuddet og blot opdrager orker ikke den pædagogiske indgangsvinkel. Når eleverne ikke rydder op efter sig selv. Når man hjælper med ansøgninger, lægebesøg, kærestesorger og Når jeg støtter eleverne i at finde win-win-løsninger. Tager til læge med eleverne. Yes, og så trænger man også til en (morfar). Skadestuebesøg. Når der er behov for en skulder og et hjerte. Side 20 af 22