Organisationskommunikation: Image- og identitetsudvikling på facebook

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationskommunikation: Image- og identitetsudvikling på facebook"

Transkript

1 Organisationskommunikation: Image- og identitetsudvikling på facebook

2 The Internet is the first thing that humanity has built that humanity doesn't understand, the largest experiment in anarchy that we have ever had. Eric Schmidt

3 Abstract This project is set to investigate what determines the way in which organization s identity and image develops when organizations interact with external stakeholders on facebook. A theoretical framework is discussed and hereafter applied to three cases found on facebook for analysis. The investigation is anchored in social constructivism and the method of critical discourse analysis hence various factors are considered to constitute the development of organization s identity and image. It is concluded that organization s own mirroring of their identity and image is essential to the development of organization s identity and image when interacting with external stakeholders on facebook. Also the corporate image, which exists for an organization prior to the interaction, is found to be essential. Furthermore it is concluded that the communicative premises of facebook, i.e. the communication culture, is determinant, as well as organizations under estimation of this very culture. Dette projekt undersøger, hvad der er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ved interaktionen mellem organisationer og eksterne interessenter på facebook. Der tages udgangspunkt i en analyse af tre cases på facebook, hvorpå et diskuteret teoretisk udvalg appliceres. Undersøgelsen præges af et socialkonstruktivistisk afsæt samt af den kritisk diskursanalytiske metode, hvorfor multiple faktorer antages at være afgørende. Det konkluderes, at organisationers bearbejdning af en spejling mellem deres identitet og image er afgørende for udviklingen af deres identitet og image ved interaktion med eksterne interessenter på facebook. Også organisationers allerede eksisterende corporate image konkluderes at have afgørende betydning. Herudover konkluderes det, at udviklingen af organisationers identitet og image i høj grad præges af den kommunikationskultur facebook forudsætter, samt af organisationers undervurdering af effekten af denne kultur.

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Afklaring af centrale begreber Metodisk tilgang; Socialkonstruktivisme og kritisk diskursanalyse Videnskabsteori; Projektets socialkonstruktivistiske forankring Første perspektiv: Erkendelse er historisk og socialt bestemt Andet perspektiv: Viden skabes og opretholdes gennem sociale processer Tredje perspektiv: Viden og social handling hænger sammen Den evige foranderlighed; Øjebliksbilleder Fokus på magtforhold; Overgang til valg af metode Metode: Den kritiske diskursanalyse Afrunding Teoretisk diskussion Interne og eksternes indvirken på identitets- og image-udvikling Hatch & Schultz: Image, identitet - og organisationers interne kultur Identitet som ledelsesbestemt Foreløbig opsummering Interne og eksterne interessenters magtrelation på facebook Organisationer på sociale medier Udviklingsprocessen af image og identitet på sociale medier Kultur som forudsat af facebook Afrunding Analyse Magistrenes a-kasse Den diskursive praksis: De allerede eksisterende diskurser Den sociale praksis: Forhandling af MAs identitet og image Afrunding Tivoli Den diskursive orden: Tivolis historie påvirker diskurserne Den diskursive praksis: De allerede eksisterende diskurser for opslaget... 34

6 5.2.3 Forbrugsproces og social praksis: Forhandlingen om Tivolis diskurser Afrunding Yousee Den diskursive praksis: Diskursen skabes af kunden Den sociale praksis: Yousee imødekommer facebook Afrunding Afrunding: Hvad blev fundet i analysen Oplæg til diskussion Diskussion Udvikling af organisationers identitet og image som en social proces Viden og sandheder som socialt bestemte Organisationers sociale- og kontekst-bestemte sandhed Udarbejdelse af projektets konklusion Oplæg til konklusion Konklusion Perspektivering En videnskabsteoretisk drejning Videre arbejde omkring kulturen på sociale medier Bibliografi Primær litteratur Bøger Artikler Sekundær litteratur Artikler Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

7 1. Indledning Efter at have været vidne til flere store skandaler på facebook, hvor organisationer har været udsat for massiv kritik, er det blevet klart, at dette er et område som bør undersøges og berøres inden for organisationskommunikation. Derfor vil dette projekt tage dig, som læser, med gennem organisationskommunikationens grundlæggende opfattelser af, hvordan kommunikation på facebook kan være afgørende for en organisations identitet og image. Da organisationer, som udsættes for kritik på facebook, ikke er opmærksomme på, at selv den mindste og øjensynligt ligegyldige kommunikative begivenhed kan have længerevarende og afgørende konsekvenser (Haug: 2014) (Kaganer & Vaast: 2010), søger dette projekt, at give en forståelse for, hvilke faktorer som gør sig gældende for organisationers identitet og image, når de benytter facebook som platform for kommunikation med eksterne interessenter. I næste afsnit uddybes de problematikker, som løbende vil blive belyst og besvaret i projektet. 1.1 Problemfelt De seneste par år er organisationer i stigende grad begyndt at optræde på facebook (bilag 1) (web 1.). Det er efterhånden blevet klart for mange organisationer og virksomheder, at der ligger gode forretningsmuligheder på facebook til markedsføring, kundekontakt og generel relations vedligeholdelse (ibid.) (web 1). Både kritikere og tilhængere af organisationer får nu mulighed for en mere direkte interaktion med organisationerne (Gilpin: 2010) (Haug: 2014). Problemet, der er opstået herved, er at organisationer i høj grad menes at undervurdere, hvor stor indflydelse eksterne interessenter, ved mødet med organisationer på facebook, kan have på organisationers identitets- og image-udvikling (Haug: 2014) (Kaganer & Vaast: 2010). Fra denne problemstilling udspringer dette projekts interesse i at belyse, hvilke overvejelser organisationer bør gøre sig ved indtræden på facebook i forhold til, hvad der kan være afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ved interaktion med eksterne interessenter på facebook. På baggrund heraf, er der udarbejdet følgende problemformulering for projektet: 1

8 1.2 Problemformulering Hvad er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ved interaktionen mellem organisationer og eksterne interessenter på facebook? Denne vil blive besvaret ud fra tre udarbejdede arbejdsspørgsmål, som vil blive besvaret ved projektets teoretiske diskussion (arbejdsspørgsmål 1), analyse (arbejdsspørgsmål 2) og diskussion (arbejdsspørgsmål 3): 1.3. Arbejdsspørgsmål 1 Hvad er den teoretiske fremstilling af henholdsvis interne og eksterne interessenters indvirkning på udviklingen af organisationers identitet og image? 1.4 Arbejdsspørgsmål 2 Hvad synes at have betydning for udviklingen af organisationers identitet og image på facebook? 1.5 Arbejdsspørgsmål 3 Hvordan kan der med udgangspunkt i projektets videnskabsteoretiske afsæt konkluderes på, hvad der er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ved organisationers interaktion med eksterne interessenter på facebook? Arbejdsspørgsmål 1 er formuleret ud fra det tidligere påpegede problem; at organisationer undervurderer, hvilken effekt eksterne interessenter kan have på udviklingen af organisationers identitet og image på facebook (Haug: 2014) (Kaganer & Vaast: 2010). En belysning af, hvordan magtrelationen mellem interne og eksterne interessenter ved udviklingen af organisationers identitet og image fremstilles i teorien, anvendes som grundlag for projektets analyse. I analysen besvares arbejdsspørgsmål 2. Heri udvides fokus fra, hvordan magtrelationen mellem interne og eksterne interessenter har betydning for udviklingen af organisationers identitet og image på facebook, til også at inddrage andre faktorer. Arbejdsspørgsmål 3 er udarbejdet med henblik på at diskutere, hvordan der med udgangspunkt i de, i 2

9 analysen, påpegede faktorer kan konkluderes på problemformuleringen. Denne diskussion vil være baseret på projektets videnskabsteoretiske forankring. Det videnskabsteoretiske perspektiv, i hvilket projektet tager sit afsæt, vil blive forklaret i afsnit 3.1. Først vil projektets centrale begreber, samt forståelsen og anvendelsen heraf, blive præsenteret. 3

10 2. Afklaring af centrale begreber I dette projekt er identitet og image to yderst centrale begreber. Identitetsbegrebet tildeles i teorien af Hatch og Schultz to funktioner (Hatch & Schultz: 2002); Organizational identity og Corporate identity, hvor organizational identity betegnes som det, der repræsenterer medarbejderes personlige opfattelse og forbundethed med den organisation, de arbejder for. Bestemmelsen af corporate identity forbeholdes derimod ledelsen og anses som den identitet, der påføres organisationen (ibid.). Image-begrebet deles ligeledes op i organizational og corporate, hvoraf organizational image referer til interne organisationsmedlemmers opfattelse af, hvordan organisationen opfattes af eksterne stakeholders, mens corporate image betegner, hvordan en organisations eksterne stakeholders rent faktisk opfatter organisationen (ibid.). I projektet vil begreberne organizational- og corporate identity og organizational- og corporate image anvendes med samme betydning, som givet af Hatch og Schultz (2002). I figuren nedenfor er det illustreret, hvordan begrebsliggørelsen af identitet og image er opdelt. Figur 1 (egen konstruktion) Modellerne illustrerer hvilke begreber henholdsvis image og identitet dækker over, når disse benyttes i projektet. Disse modeller er udarbejdet på baggrund af Hatch og Schultzs definitioner (Hatch & Schultz: 2002). 4

11 Refereres der i projektet til en identitet, som en organisations ledelses definerer for organisationen, vil der refereres til corporate identity. Refereres der til den identitet, som medarbejderne i en organisation mener organisationen besidder, vil der blive refereret til organizational identity. Når der i projektet refereres til organisationers identitet, refereres der til både ledelse og medarbejderes opfattelse af, hvilken identitet organisationen besidder. Begrebet corporate image repræsenterer i projektet den opfattelse, der eksisterer af en given organisation blandt organisationens eksterne stakeholders. Begrebet organizational image repræsenterer den opfattelse, som en organisations medarbejdere har af, hvordan eksterne stakeholders opfatter organisationen. Ved reference til organisationers image som overordnet begreb, henvises der til både en organisations corporate- og organizational image. Betegnelsen organisationer er ligeledes et centralt begreb i dette projekt, og anvendes som fællesbetegnelse for organisationer såvel som virksomheder. Denne begrebsanvendelse er valgt for at undgå potentielle misforståelser og definitionsvanskeligheder ved skelen mellem organisationer og virksomheder, da der ikke gøres forskel på relevansen af organisationer og virksomheder i opgaven. Anvendelsen af netop organisationer som fællesbetegnelse skyldes opfattelsen af, at organisationer kan betegne både organisationer og virksomheder, men ikke omvendt. Et sidste centralt begreb i dette projekt er stakeholders. Begrebet stakeholder vil gennem projektet blive sidestilles med begrebet interessenter, da begge begreber i dette projekt tillægges samme betydning og derfor anvendes som værende det samme. 5

12 3. Metodisk tilgang; Socialkonstruktivisme og kritisk diskursanalyse I det følgende afsnit er formålet, at skabe forståelse for projektets socialkonstruktivistiske forankring. Der vil blive argumenteret for, hvorfor projektet har afsæt i netop socialkonstruktivismen (Juul & Pedersen: 2012). Herudover vil projektet blive sat i forbindelse med fire socialkonstruktivistiske præmisser (afsnit 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3), som er afgørende for, hvordan viden tilgås og erkendes i projektet (Juul & Pedersen: 2012) og hvordan den opnåede viden i projektet sættes i relation til det felt, der arbejdes indenfor (ibid.) - nærmere betegnet, med hvilken forudsætning projektet udarbejdes. Måden, hvorpå projektet sættes i forbindelse til disse præmisser er hermed fokus for afsnittet. Efterfølgende vil der blive gjort rede for valget af projektets metodiske tilgang, den kritiske diskursanalyse, der vil være grundlag for måden, hvorpå projektets analyse vil blive udført. Fra den kritiske diskursanalyse benyttes Norman Faircloughs tredimensionelle model (Phillips & Jørgensen: 2002) (figur 2), og det vil i afsnittet blive belyst, hvordan de kontekster, som de enkelte opslag indgår i, kan defineres med udgangspunkt i denne model. Den enkelte kontekst vil nemlig være afgørende for, hvad den, i analysen, opnåede viden skal sættes i forbindelse med og erkendes ud fra. Det vil herudover blive forklaret, hvorledes det med den tredimensionelle model (Phillips & Jørgensen: 2002) (figur 2) kan blive analyseret, hvilken udvikling der sker af organisationers identitet og image på facebook, når der gennem modellen skabes forbindelse mellem projektets teoretiske diskussion og analyse. Slutteligt vil forbindelsen mellem projektets videnskabsteoretiske forankring (Juul & Pedersen: 2012) og metodiske værktøj, Faircloughs model (2002) (Phillips & Jørgensen: 2002) (figur 2), blive opsummeret for en klargørelse af, hvordan disse tilsammen udgør projektets metodiske fundament. 6

13 3.1 Videnskabsteori; Projektets socialkonstruktivistiske forankring Socialkonstruktivismen tager udgangspunkt i, at erkendelse er forudsat af, og konstrueret i, sociale processer (Juul & Pedersen: 2012). Dette begrunder, hvorfor der i projektet er afsæt i netop socialkonstruktivismen, da udviklingen af organisationers identitet og image anses som en socialt konstrueret og konstant foranderlig proces (Phillips & Jørgensen: 2002). Socialkonstruktivismen lægger sig op af fire præmisser (Juul & Pedersen: 2012). Disse fire præmisser appliceres på projektet ud fra tre perspektiver, der forklarer projektets socialkonstruktivistiske forankring: Første perspektiv: Erkendelse er historisk og socialt bestemt Samfundsmæssige fænomener, er ifølge socialkonstruktivister, blevet til via historiske og sociale processer (Juul & Pedersen: 2012). Af den grund anses fænomener hverken som evige eller uforanderlige (ibid.). Dette betyder, at der i socialkonstruktivismen - og i dette projekt - ikke findes en objektiv viden eller forståelse af noget. Organisationers identitet og image ses i projektet derfor som socialt konstruerede, og ikke mindst som konstant foranderlige. Socialkonstruktivismen forholder sig til erkendelser, som værende socialt konstrueret (Juul & Pedersen: 2012). Erkendelse kan derfor ændres når nye sociale konstruktioner opstår eller ved ændring af eksisterende konstruktioner (ibid.). Deraf kommer dette projekts antagelse om, at magtforholdet mellem interne og eksterne interessenter ændres, idet rammerne for forhandlingen af identitet og image ændres, når organisationer indtræder på facebook og indgår i interaktion med eksterne interessenter på platformen. Dette sættes i tæt forbindelse med næste perspektiv, der omhandler betydningen af social interaktion Andet perspektiv: Viden skabes og opretholdes gennem sociale processer Fra socialkonstruktivistisk perspektiv skabes viden gennem social interaktion (Juul & Pedersen: 2012). Derfor er det i dette projekt interessant at kigge på, hvorledes viden, gennem organisationers interaktion med forbrugere på facebook, skabes, 7

14 opretholdes eller ændres. På den måde argumenteres der for nødvendigheden af at analysere opslag på facebook, hvorved der opstår interaktion mellem organisationer og eksterne interessenter. Sproget tillægges særlig betydning i socialkonstruktivismen (Juul & Pedersen: 2012), og derfor vil den skrevne kommunikation på facebook være bestemmende for, hvordan viden konstrueres og bestemmes (ibid.). Herudover vil de kommunikative og sociale forudsætninger der fremsættes af facebook som platform være essentielle for udviklingen og forståelsen af identitet og image. Dette berøres i næste perspektiv Tredje perspektiv: Viden og social handling hænger sammen Her tages der højde for, at erkendelse og adfærd er kontekstbestemt (Juul & Pedersen: 2012). Dette betyder, at sandheder er bestemt af sociale sammenhænge og kan tage mange former. Det betyder ifølge socialkonstruktivismen dog ikke, at visse sandheder er bedre eller mere gyldige end andre, men derimod at sandheder formes af, hvilken kontekst de skabes og opleves i (ibid.). Der er dermed mange sociale konstruktioner af verden (ibid.). Den enkelte sociale sammenhæng vil gøre, at man forsøger at handle på en bestemt måde og vil se andre måder at handle på som utænkelig (Juul & Pedersen: 2012). Dette lægger op til, at der mellem organisationer og eksterne stakeholders på facebook kan opstå uoverensstemmelser om, hvordan organisationer bør agere, og hvilken identitet de bør repræsentere på platformen. Den interaktion og forhandling, der vil opstå som resultat af sådanne uoverensstemmelser, vil bl.a. være objekt for projektets analyse. Herudover vil facebook som nævnt antages for at sætte rammerne for, hvordan der interageres mellem organisationer og forbrugere, og den givne kommunikation som analyseres, vil derfor skulle tilgås med tanke på, at facebook som platform forudsætter en sandhed, som ikke nødvendigvis kan appliceres på andre kontekster Den evige foranderlighed; Øjebliksbilleder Fælles for de ovenstående perspektiver (Juul & Pedersen: 2012) er, at viden og sandheder må erkendes ud fra at være kontekstuelt bestemt og i konstant forandring. Særligt relateres der her til det førstnævnte perspektiv, nemlig at viden er historisk 8

15 og socialt bestemt (ibid.) (afsnit 3.1.1). Hermed anses den viden, der i projektets analyse vil blive opnået, som indblik i et øjebliksbillede, og dermed som gældende for de enkelte kontekster; de enkelte opslag, der analyseres. Viden, der i dette projekt opnås, bør dermed erkendes med tanke på den kontekst, i hvilken den viden er opnået. Den analyse, der udarbejdes fra de valgte facebook-opslag i projektet, er altså et indblik i, hvad der i den givne situation er afgørende for, hvordan organisationernes identitet og image udvikles, og sandheden om dette forbindes med den givne situation. Projektets konklusion på, hvad der er afgørende for, hvordan organisationers identitet og image udvikles i interaktion med eksterne interessenter på facebook, vil derfor blive udformet ud fra samme udgangspunkt; konklusionen udarbejdes ud fra de sandheder, der fremgår af projektets analyse, og disse sandheder bør erkendes ud fra den kontekst, hvori de er fundet. Hvordan der dermed konkluderes på projektets problemformulering, vil blive diskuteret ved besvarelse af Arbejdsspørgsmål 3 (afsnit 1.5) i projektets afsluttende diskussion i afsnit Fokus på magtforhold; Overgang til valg af metode Fælles for de i socialkonstruktivismen fremstillede perspektiver er også, at der ligger en interesse for, hvordan magtrelationer udspiller sig - og magtrelationerne mellem organisationer og eksterne interessenter, brugere på facebook, er netop interessante i dette projekt, da disse formodes i sig selv at være afgørende for, hvordan organisationers identitet og image udvikles ved facebook-interaktion med eksterne interessenter. I projektets metodiske tilgang, den kritiske diskursanalyse (Phillips & Jørgensen: 2002), findes samme interesse. Dermed lægges der op til forbindelsen mellem det socialkonstruktivistiske afsæt og den valgte metode for analysen i projektet (Phillips & Jørgensen: 2002). 9

16 3.2 Metode: Den kritiske diskursanalyse Den kritiske diskursanalyse er valgt som det metodiske værktøj for analysen i projektet. Som nævnt ovenfor bunder valget af denne metode delvist i, at der i den kritiske diskursanalyse, såvel som i socialkonstruktivismen, er øje for den sociale konstruktion og udvikling af magtforhold (Phillips & Jørgensen: 2002) (Juul & Pedersen: 2012). Den kritiske diskursanalyse fremsætter derudover et værktøj, hvorigennem de valgte facebook-opslag vil blive analyseret. For at belyse dette værktøj, tages der her udgangspunkt i Norman Faircloughs (2002) tredimensionelle model (figur 2) (Phillips & Jørgensen: 2002). Figur 2 (Phillips & Jørgensen: 2002) I denne model vises teksten, den diskursive praksis og den sociale praksis, som ligger til grund for den kommunikative begivenhed i Faircloughs tredimensionelle diskursbegreb. Med udgang fra den inderste boks analyseres det lingvistiske, dernæst de diskurser der forefindes, som udmunder i en analyse af den større samfundsmæssige kontekst den kommunikative begivenhed eksisterer i. I modellen fremgår tre dimensioner, fra hvilke en kommunikativ begivenhed (Phillips & Jørgensen: 2002), i dette projekt et facebook-opslag og reaktionerne herpå, kan analyseres ud fra. Der lægges dog ikke nødvendigvis op til, at de tre dimensioner skal appliceres ligeligt i den diskursive analyse - ej heller vil dette være tilfældet i analysen af facebook-opslagene i dette projekt. Den inderste dimension i modellen, den lingvistiske analyse, relaterer sig til socialkonstruktivismens fokus på, 10

17 hvordan sprog skaber erkendelse (Juul & Pedersen: 2012) (afsnit 3.1.2) og vil appliceres på facebook-opslagene for at understøtte den diskursive praksis (Phillips & Jørgensen: 2002). De primære dimensioner, hvorfra magtforholdet mellem organisationer og deres eksterne stakeholders på facebook vil blive analyseret, vil dog være den diskursive praksis og den sociale praksis (Phillips & Jørgensen: 2002), da det sociale og kontekstuelle perspektiv anskues som mere essentielt end det lingvistiske. Den diskursive praksis betegner måden, hvorpå det enkelte facebookopslag vil blive sat i forbindelse med allerede eksisterende diskurser. Med allerede eksisterende menes de forforståelser og diskurser individet trækker på, omhandlende en specifik kontekst, i dette projekt er konteksten de facebook-opslag, der analyseres. Nærmere betegnet vil der kigges på, hvordan afsender, den givne organisation eller eksterne interessent, som har lavet opslaget, er præget af allerede eksisterende diskurser (Phillips & Jørgensen: 2002). Identificeringen af eksisterende diskurser vil kaste lys på, hvilken respons afsender potentielt forventede til opslaget, eller hvilken kontekst den viden, der opnås ud fra opslaget, bør sættes i forbindelse til (Phillips & Jørgensen: 2002). Ligeledes vil modtageren/modtagerne til opslagets respons blive analyseret ud fra, hvilke eksisterende diskurser, der præger responsen. Der er altså tale om en produktionsproces og en forbrugsproces, hvorfra eksisterende diskurser forud for opslagets tilblivelse ses som afgørende for, hvordan afsenders udgangspunkt for, og modtagers oplevelse af, opslaget vil være (Phillips & Jørgensen: 2002), samt i hvilken kontekst den af opslaget opnåede viden bør erkendes. Den diskursive praksis kan dermed sættes i relation til det socialkonstruktivistiske perspektiv, som gennemgået i afsnit 3.1.1, hvori erkendelse anses som noget der dannes, når allerede eksisterende sociale konstruktioner mødes af nye konstruktioner, samt den overordnede forestilling om, at de analyserede opslag skal anskues ud fra den givne kontekst, de eksisterer i. Den sociale praksis, der er illustreret som yderste dimension i Faircloughs model (2002) (figur 1), vil sætte den omhandlende organisation i relation til den kulturelle og samfundsmæssige kontekst, organisationen indgår i (Phillips & Jørgensen: 2002). Herudover vil den sociale praksis sætte rammerne for, hvordan det analyserede facebook-opslag og responsen herpå sættes i relation til projektets overordnede 11

18 problemformulering. For at gøre dette vil projektets teoretiske diskussion blive bragt i spil (Phillips og Jørgensen: 2002). Dette betyder, at forhandlingen af en given organisations identitet og image, som ses i de analyserede opslag på facebook, vil blive sat i relation til de diskuterede emner i projektets teoretiske diskussion. Hermed vil den teoretiske diskussion og analysen blive sat i samspil og lede op til den endelige diskussion og besvarelse af problemformuleringen; hvad der er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ved organisationers interaktion med eksterne interessenter på facebook. Et begreb, der arbejdes med inden for den kritiske diskursanalyse, men som ikke indgår i Faircloughs model (figur 2), er den diskursive orden (Phillips & Jørgensen: 2002). Herigennem kan brugen af den kritiske diskursanalyse til analysen også sættes i relation til projektets socialkonstruktivistiske afsæt (Phillips & Jørgensen: 2002). Den diskursive orden er et analyseværktøj inden for kritisk diskursanalyse, der identificerer institutionerne og genren for kommunikationen. Med dette menes, hvem der kommunikerer, samt hvor kommunikationen foregår (Phillips & Jørgensen: 2002). Heri ligger det, at der i analysen af facebook-opslagene skal tages højde for, hvilke kommunikative forudsætninger der fremsættes af facebook som kommunikationsforum. Dette kan relateres til socialkonstruktivismens perspektiv, der påpeger, hvordan viden og erkendelse er bestemt af social sammenhæng, som beskrevet i afsnit (Juul & Pedersen: 2012). 3.3 Afrunding I det foregående fremgik det, hvad dette projekts forankring i socialkonstruktivismen betyder for måden, hvorpå viden skal erkendes i udarbejdelsen af projektet, samt hvorledes projektets konklusion bør anskues. I de tre opstillede perspektiver fremgik det, hvordan tilegnelse og erkendelse af viden i projektet baseres på socialt konstruerede processer (Juul & Pedersen: 2012), og at der i projektet dermed afviges fra en søgning efter endegyldige, universelle og objektive sandheder. Derimod blev der argumenteret for, at projektet udarbejdes med den forudsætning, at den tilegnede viden og sandheder bør erkendes med tanke på de kontekster, hvori de er fundet (Juul & Pedersen: 2012). 12

19 Herefter blev det belyst, hvordan den kritiske diskursanalyse vil have funktion som metodeværktøj i projektets analyse. Her fremgik det, hvordan Fairclough, inden for den kritiske diskursanalyse, opsætter den diskursive og sociale praksis (Phillips & Jørgensen: 2002) (figur 2) som indikatorer for, at de analyserede facebook-opslag vil blive analyseret ud fra den sociale kontekst de optræder i, samt skabe forbindelse til projektets teoretiske diskussion (afsnit 4). Socialkonstruktivismen blev sat i forbindelse til den kritiske diskursanalyse, idet der i Faircloughs models (Phillips & Jørgensen: 2002) (figur 2) diskursive praksis findes et værktøj til at definere de enkelte opslags sociale og foranderlige kontekst, ud fra hvilken viden udledt af de enkelte opslag vil blive erkendt. Socialkonstruktivismen anses dermed som projektets overordnede tilgang til viden, mens den kritiske diskursanalyse anses som det værktøj, der skal implementere socialkonstruktivismen i den praktiske analyse på facebook. 13

20 4. Teoretisk diskussion Projektets teoretiske diskussion vil fungere som pendant til de observationer, der forekommer i projektets analyse, og vil dermed være et middel, hvormed observationerne bearbejdes og analyseres. Som beskrevet i afsnit 3.2 vil teorierne blive appliceret på de analyserede opslag gennem Faircloughs sociale praksis (Phillips & Jørgensen: 2002) (figur 2). Den teoretiske diskussion har til formål at besvare projektets første arbejdsspørgsmål: Hvad er den teoretiske fremstilling af henholdsvis interne og eksterne interessenters indvirken på udviklingen af organisationers identitet og image? Besvarelsen af dette spørgsmål er forbeholdt teorien netop for at kunne applicere de repræsenterede argumenter på projektets efterfølgende analyse. Den interesse, der eksisterer i spørgsmålet, nemlig hvilken indvirken interne og eksterne interessenter har på udviklingen af organisationers identitet og image, søges at blive besvaret, da det formodes, at det magtforhold der eksisterer eksterne og interne interessenter imellem i sig selv er afgørende for, hvordan organisationers identitet og image udvikles - en formodning, der bunder i projektets socialkonstruktivistiske syn på udvikling og forandring som resultat af sociale relationer og processer (Juul & Pedersen: 2012). I afsnittet indgår forskellige bud på, hvilken indvirken interne og eksterne interessenter tillægges udviklingen af organisationers identitet og image. Teoriernes forskellige bud vil danne grundlag for refleksion i projektets analyse, hvorved de repræsenterede bud vil blive appliceret på analysen efter relevans. Herudover repræsenterer teoriernes forskellighed projektets socialkonstruktivistiske udgangspunkt om, at sandheder er kontekstuelt bestemte, og at der i den teoretiske diskussion dermed ikke findes endegyldige sandheder, eller at nogle teorier overordnet set er mere gældende end andre. Ved læsning af den kommende teoretiske diskussion skal der dermed lægges mærke til, hvordan der gives forskellige bud på, hvilken indvirken henholdsvis interne og eksterne interessenter har på udviklingen af organisationers identitet og image, hvad disse fremstillinger indeholder, samt hvorledes der fra fremstillingerne kan 14

21 argumenteres for, at magtrelationen mellem interne og eksterne interessenter i sig selv kan siges at være afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image. 4.1 Interne og eksternes indvirken på identitets- og imageudvikling Hatch & Schultz: Image, identitet - og organisationers interne kultur Dannelsen og udviklingen af organisationers identitet og image sættes af Hatch og Schultz i tæt relation til organisationers interne kultur (Hatch & Schultz: 2007). Kulturbegrebet anses dermed ikke som et element, hvis betydning og funktion kan adskilles fra betydningen af identitet og image. Organizational culture præsenteres som allestedsværende og alt-påvirkende i organisationen, hvilket tyder på, at kulturens blotte eksistens siges at være forbundet til organisationens overordnede identitet og image (ibid.). Hatch og Schultz antyder altså, at en distancering af begreberne identitet, image og intern kultur, er uhensigtsmæssig (ibid.). De fremstiller derfor en model for relationen mellem organisationers identitet, image og interne kultur (figur 3), der indebærer begrebernes indbyrdes betydningsdannelse og funktionalitet i dannelsen og udviklingen af hverandre (ibid.). 15

22 Figur 3 (Hatch & Schultz: 2002) I denne model illustreres Hatch og Schultzs visualisering af den dynamiske proces, hvorved identitet, image og intern kultur dannes og udvikles. Gennem del-processerne expressing, mirroring, reflecting og impressing spejler de enkelte begreber sig i hinanden, og konstruktionen af dem er dermed illustreret som indbyrdes afhængige (Hatch & Schultz: 2002). Med følgende udgangspunkt: (...) organizational identity is neither wholly cultural nor wholly imagistic, it is instead constituted by a dynamic set of processes that interrelate the two (Hatch & Schultz: 2002; ), argumenterer Hatch og Schultz for, at organisationers identitet, image og interne kultur indgår i en konstant og dynamisk proces, hvorved de tre kontinuerligt ændres indbyrdes. Der peges på en vekselvirkning mellem image og intern kultur, hvori medarbejdere spejler organizational image i organisationens corporate- og organizational identity. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem organizational image og corporate- og organizational identity kommunikeres udsagn, der menes at repræsentere organisationens interne kultur, ud til eksterne interessenter, som et forsøg på at tilpasse organisationens corporate image efter dens identitet. Graver man dybere ned i modellen (figur 3) bliver det dermed tydeligt, hvordan den interne kultur betegnes som afgørende for den organizational identity, der skabes i en organisation, og hvordan den interne kultur dermed også er afgørende for udviklingen af image. I det følgende uddybes de fire del-processer, der er illustreret i modellen (figur 3). Relationen mellem identitet og intern kultur består i to processer, der forbinder de to instanser til den anden: 16

23 Den interne kultur fremstilles som indikator for, hvordan interne interessenter i en given organisation vil forholde sig til organisationens organizational image: We claim that once organizational images are mirrored in identity they will be interpreted in relation to existing organizational self-definitions that are embedded in cultural understanding (Hatch & Schultz: 2002; 1000). Denne proces refereres til som reflecting, og henviser altså til organisationens interne kultur som middel til at bearbejde det organizational image, der spejles i organisationens organizational identity (ibid.) (figur 3). Omvendt reflekteres den interne kultur tilbage i udviklingen af identitet, da kulturen siges at være udgangspunkt for de udtryk og ytringer, der definerer organisationens organizational identity (ibid.) (figur 3). Måden hvorpå den interne kultur og identitet påvirker hinandens tilblivelse og udvikling kan altså, som illustreret i figur 3, anses som en cirkulær proces, der i sin kontinuerlige bevægelse aldrig står stille. I samme facon kan relationen mellem identitet og image opstilles. Her kan processen, hvori identitetserklæringer (som resultat af den cirkulære kultur/identitet relation) fortolkes af eksterne interessenter og dermed repræsenterer en direkte forbindelse mellem identitet og corporate image (ibid.). Denne forbindelse bliver cirkulær idet organizational image spejles i organisationens identitet (ibid.). På den måde gøres det klart, hvordan intern kultur er afgørende for bearbejdelse, videreudvikling og dannelse af identitet og image. Af Hatch og Schultz (figur 3) argumenteres der altså for en kontinuerlig proces, hvor identitet, image og den interne kultur opfattes som lige essentielle og afgørende for tilblivelsen af hverandre (Hatch & Schultz: 2002). I henhold hertil argumenterer Dukerich et. al (2002) for, at en organisations organizational image er medbestemmende for, hvordan medarbejdere forholder sig til udvikling og ændring af organisationens organizational identity (Dukerich et. al: 2002). Dette relaterer sig til Hatch og Schultzs mirroring process (figur 3), hvor organizational identity formes af det konstant bevægelige spændingsfelt mellem organizational image og hvordan der internt i organisationen reageres herpå (Hatch & Schultz: 2002). På den måde præsenteres organizational identity, af både Hatch og 17

24 Schultz og Dukerich et. al (2002), som defineret i samspil med organisationens organizational image Identitet som ledelsesbestemt Hatch og Schultzs (2002) forestilling om, at organisationers identitet, image og interne organisationskultur udvikles i kraft af hinanden indbefatter, at organisationers eksterne interessenter er med i udviklingen af organisationers identitet og interne kultur såvel som af image. Dette modsætter sig det perspektiv, der fremsættes af Alvesson og Willmott (2002), hvor organizational identity siges at kunne manøvreres og kontrolleres via ledelse (Alvesson & Willmott: 2002). Ved at forme de rigtige medarbejdere argumenterer Alvesson og Willmott (2002) for, at tilstrækkelig identitetskontrol kan opnås og fastholdes, og at identitetskontrol er en forudsætning for organisationskontrol. Det forudsættes derfor af Alvesson og Willmott (2002), at en organisations identitet kan forudbestemmes og inkorporeres gennem medarbejdere (ibid.). Heri ligger det dermed også, at organisationers interne kultur er forbundet til organisationers identitet, og forbindelsen mellem identitetskontrol og intern kulturudvikling synes fra Alvesson og Willmotts (2002) argument at ligge i medarbejdernes identifikation med organisationen. Ligesom organisationens organizational identity gælder det for den interne kultur, at den (...) cannot be presumed or taken for granted but has to be actively engendered or manufactured (Alvesson & Willmott: 2002; 623). En forestilling som denne bygger på en kraftig forudsætning om, at organizational identity og organisationers interne kultur altså udelukkende dannes internt i organisationen, fra en corporate identity, og på den måde adskiller Alvesson og Willmott (2002) sig fra Hatch og Schultzs (2002) forestilling om, at en organisations identitet og interne kultur udvikles i samspil med image, og at eksterne interessenter til organisationen dermed er afgørende for udviklingsprocessen. 18

25 4.1.3 Foreløbig opsummering I dette afsnit blev der altså af Hatch og Schultz (2002, 2007) argumenteret for, at organisationers interne kultur, og dermed organisationers interne interessenter, er afgørende for udviklingen af identitet og image (Hatch & Schultz: 2002), og at identitet, image og intern organisationskultur indgår i en konstant vekselvirkning, hvorved udviklingen af identitet og image sker (ibid.). Der blev i samme forbindelse argumenteret for, at organisationers eksterne interessenter er med til udviklingen af både identitet, image og intern kultur, idet organisationers identitet og interne kultur sættes i så tæt forbindelse med image. Modsat Hatch og Schultz (2002, 2007) argumenterede Alvesson og Willmott (2002) i afsnittet for, at organisationers organizational identity kan forudsættes af ledelsen (Alvesson & Willmott: 2002), og at der dermed reelt set kan sættes lighedstegn mellem organizational- og corporate identity. Dette argument lægger op til, at det er en organisations ledelse, der har størst indvirkning på udviklingen af organisationers identitet (ibid.). Hatch og Schultzs model (Hatch & Schultz: 2002) (figur 3) fremstår komplementerende til projektets socialkonstruktivistiske afsæt. I modellen fremsættes processen hvorved image og identitet udvikles, som socialt konstruerede, og ligeledes fortsættes varetagelse, udvikling og bearbejdelse i en kontinuerlig proces, der betones af socialt konstrueret meningsdannelse - en proces, der involverer eksterne såvel som interne interessenter af organisationen. Hvad der herfra dog kan rejses af spørgsmål er, hvorvidt organisationer kan siges at have betydning for dannelses- og udviklingsprocessen af deres identitet og image, som angivet af Hatch og Schultz (2002), når facebook lægger op til organisation/ekstern interessent-dialog, og hvor der dermed kan argumenteres for, at en mere direkte forhandling af både identitet og corporate image muliggøres. I det følgende teoretiske afsnit vil det derfor blive diskuteret, om en organisations interne eller eksterne interessenter kan siges at have størst indflydelse på udviklingen af organisationens identitet og image på facebook. 19

26 4.2 Interne og eksterne interessenters magtrelation på facebook Med inspiration fra det foregående afsnit, vil der ved diskussionen af, om organisationers interne eller eksterne interessenter er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image på facebook, inddrages teoretiske overvejelser om, hvorvidt kulturbegrebet kan indtænkes som afgørende faktor. I den forbindelse diskuteres det, hvordan kulturbegrebet potentielt kan tildeles en anden betydning end som organisationers interne kultur. Der tages udgangspunkt i et teoretisk udvalg om organisationers færden på sociale medier Organisationer på sociale medier Ifølge Haug (2014) er sociale medier efterhånden en integreret del af hverdagen, hvor de fleste i samfundet er at finde, og i samme forbindelse er sociale medier også blevet et mere og mere udbredt sted for organisationer at kommunikere med eksterne interessenter (Haug: 2014). Dog ses det ofte, at organisationer ikke er opmærksomme på den påvirkning, sociale medier kan have på ændringen af både deres identitet og corporate image (ibid.). En mulig årsag til netop dette problem findes ved Vaast og Kaganer (2010), som påpeger: (...) organizations today are often forced to respond to the de-facto adoption of a new technology before they have gotten to a point where they have a clear vision of what the technology is and how it can be applied in the firm s business context (Vaast & Kaganer: 2010; 2). Her refereres der til den udfordring organisationer hele tiden konfronteres med, da udviklingen af Web 2.0 er så konstant og dynamisk (ibid.). Der kan herfra argumenteres for, at organisationer kan føle sig presset til at hoppe med på bølgen af sociale medier inden de reelt set har forberedt sig på det, og inden de egentlig har lagt en strategi for, hvordan de vil fremstå gennem deres online kommunikation (ibid.). Kaster organisationer sig ud i junglen af bruger-dreven og -domineret kommunikation på en side som facebook uden at have gjort sig nogle klare overvejelser omkring, hvordan det kan påvirke identitet og corporate image, må der altså siges at eksistere en fare for, at de mister kontrollen (Kaganer & Vaast: 2010). 20

27 Hermed lægges der op til en diskussion om, hvorvidt fremkomsten af sociale medier, heriblandt facebook, har resulteret i en demokratisering af organisationskommunikationen, hvorved Alvesson og Willmotts (2002) perspektiv på udviklingen af organisationers identitet og image som ledelsesstyret (afsnit 4.1.3) (Alvesson & Willmott: 2002) ikke gør sig gældende, men hvor perspektiver som Hatch og Schultzs (2002) i stedet bør tages i betragtning: Udviklingsprocessen af image og identitet på sociale medier Kommunikation omkring en organisations identitet og corporate image kan ifølge Kietzmann et. al (2011) opstå uden indflydelse fra organisationen selv, og i visse tilfælde at resultere i en misforstået opfattelse af organisationen (Kietzmann et al.: 2011). Denne pointe lægger op til, at det ikke blot er organisationers interne repræsentationsgrupper, der er afgørende for, hvilken identitet en organisation skal repræsentere, men at eksterne interessenter i høj grad også indvinder indflydelse på sociale medier. Uden for sociale medier fremlægger Gilpin (2010) dannelsen af organizational identity og -image som værende en forhandling og formidling, der varetages internt i organisationen via public relations og marketing, hvor det fastlægges, hvordan organisationens corporate image ønskes at være (Gilpin: 2010). På sociale medier, derimod, argumenterer Gilpin (2010) for, at organisationers identitet og corporate image skabes og udvikles i et samspil mellem organisationer og eksterne stakeholders (ibid.). Gilpin (2010) argumenterer således: The fact that relationships are forged and conducted in public virtual spaces, often with input from multiple directions, can bring a new twist on public relations as publicly relating (...) (Gilpin: 2010; 269). Her anses dannelsesprocessen altså som ændret - fra en tidligere forestilling om public relations, hvor organisationens interne dominerer, til forestillingen om publicly relating, hvori der ligger en forestilling om, at en organisations omdømme skabes i interaktion mellem interne og eksterne stakeholders. 21

28 Gilpin (2010) ser herudover image og identitet som relationelle enheder, hvor Organizations seek to influence their reputation through a variety of self- presentation activities, which collectively express the organization s identity and promote a particular image (Gilpin: 2010; 269). Ud fra denne opfattelse forsøges det således, internt i organisationen, at opnå en selvfremstilling af identiteten og gennem denne selvfremstilling at opnå et tilstræbt image. I det nye medielandskab, hvor sociale medier indtræder i stigende grad, argumenteres der dog for, som tidligere nævnt, at eksterne repræsentationsgrupper bør medtænkes i udviklingen af organisationers identitet og corporate image (ibid.). Gilpin (2010) fremlægger ydermere en forestilling om, at relationen mellem det tilstræbte corporate image og organizational image bevirker, at organizational image og omdømme hænger nøje sammen (Gilpin: 2010). Organizational image kan dermed ikke kun anskues som værende konstrueret af organisationens medlemmer, men bør tænkes i en større social proces (ibid.). Dette gælder især dannelse og udvikling af image og identitet på sociale medier, hvor det er nødvendigt, at organisationen tilpasser sig feedback fra brugere af sociale medier (eksterne stakeholders) og eventuelle forandringer i relation til det konstant foranderlige sociale medielandskab (Gilpin: 2010). Af McEachern (2011) sættes der endog lighedstegn mellem readers og writers på facebook, hvormed han definerer funktionen af afsender og modtagere på facebook som værende ens (McEachern: 2011). Hermed argumenterer han for, at differentiering mellem afsender og modtager ikke er en selvfølgelighed i forbindelse med tilblivelse og udvikling af image (ibid.). Der lægges af Kietzmann et. al (2011) og Gilpin (2010) dermed op til, at et perspektiv som Hatch og Schultzs (2002, 2007) i højere grad end Alvesson og Willmotts (2002) gør sig gældende på sociale medier; at det både er organisationer og deres eksterne interessenter, der er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image. Herudover lægges der op til, at eksterne interessenter måske endda vil fremgå som værende mere afgørende end organisationerne selv (Kietzmann et. al: 2011) (Gilpin: 2010). Ud fra sådanne argumenter sættes der spørgsmålstegn ved, om organisationers interne kultur, som i Hatch og Schultzs model (Hatch & Schultz: 2002) (figur 3), vil være lige så afgørende for den udvikling der sker af organisationers identitet og image, når organisationer interagerer med eksterne 22

29 interessenter på facebook. I projektets analyse, hvor tre interaktioner mellem organisationer og deres eksterne interessenter belyses, vil der ikke være mulighed for indsigt i, hvorvidt organisationernes interne kultur er afgørende. Herimod vil kulturbegrebet komme i spil med en anden betydning, da det i det følgende fremgår, hvordan facebook forudsætter en kommunikationskultur på facebook, som har betydning for udviklingen af organisationers identitet og image ved optræden på platformen Kultur som forudsat af facebook Som nævnt, er det gennemgående fundet i de benyttede teorier, om organisationers optræden på sociale medier, at det i høj grad er de eksterne stakeholders, og ikke organisationerne, der sætter dagsordenen for, hvordan der skal kommunikeres. Her tages der blandt andet udgangspunkt i det netop pointerede syn på modtagernes behov som bestemmende for, hvordan organisationer bør tilrettelægge og designe deres kommunikation ud fra, hvorfor de er, og ikke hvad de er (Haug: 2014). Det fremgår nemlig herfra, at diskursen for organisationers interaktion med eksterne stakeholders formes ud fra de eksterne interessenters behov (ibid.); en magtrelation, der kan argumenteres for at være faciliteret af de sociale mediers virke (ibid.), og som altså peger på, at sådanne forhold også eksisterer på facebook. Dette relaterer sig til organisationers mulighed for omfattende indsamling af information omkring deres eksisterende og potentielle målgrupper, som facebook tilbyder (Haug: 2014). I hurtigt stigende grad kan information om eksterne interessenters forbrug lejres og bearbejdes, og disse kan bruges til at specificere organisationers kommunikation (ibid.). Modsat skaber dette dog også en forventning blandt forbrugerne om, at organisationers kommunikation personliggøres og rettes mod dem - og på denne måde skaber facebook en kultur, hvori sådanne forventninger og behov blandt brugerne dannes (ibid.). Herudover kan der peges på, hvordan facebooks funktioner direkte opfordrer til dialog og forhandling af det, organisationer lægger op af opslag. Ved funktioner som like (web 2), kommentér (Web 5) og del (Web 6), inviteres modtagere til, på den ene eller anden måde, at ytre deres holdning til det opslåede, og på den måde kan facebook argumenteres for at facilitere en kultur, hvori en kontinuerlig forhandling, udvikling og moderering af organisationers identitet og image 23

30 anerkendes. På den måde kan kulturbegrebet overvejes som noget, der består i kulturen for det sociale medie, i dette projekts tilfælde facebook, som organisationer vælger at indtræde på. 4.3 Afrunding I den foregående teoretiske diskussion blev projektets første arbejdsspørgsmål besvaret, da teoretiske fremstillinger af, hvilken indvirkning interne og eksterne interessenter har på udviklingen af organisationers identitet og image, blev belyst - dette med og uden udgangspunkt i sociale medier. Der blev af Hatch og Schultz (2002, 2007) argumenteret for, at organisationers identitet, image og interne organisationskultur udvikles i en konstant vekselvirkende og dynamisk proces, hvorved der fremgik et argument om, at interne og eksterne interessenter indgår i et samspil, hvorfra organisationers identitet og image udvikles. Af Alvesson og Willmott (2002) fremgik en forestilling om, at organisationers interne ledelse forudsætter organisationers identitet, og at organisationskontrol herved opnås (Alvesson & Willmott: 2002). Ved diskussionen af, hvilken indvirken henholdsvis interne og eksterne interessenter har på den udvikling af organisationer identitet og image, der forekommer på facebook, blev der, ligesom af Hatch og Schultz (2002, 2007) argumenteret for, at udviklingen af identitet og image skal ses som resultat af et samspil mellem organisationer og eksterne interessenter (Gilpin: 2010) (Kietzmann et. al: 2011) (Haug: 2014). Det fremgik herudover, at eksterne interessenter anses som dem, der besidder den største effekt på, hvordan organisationers identitet og image udvikles på facebook (Gilpin: 2010). Der blev desuden argumenteret for, at kulturbegrebet i facebook-regi er (Haug: 2014) årsag til netop denne magtfordeling på facebook, da facebook forudsætter den kommunikationskultur, som organisationer underlægges ved interaktion med eksterne interessenter på platformen. Der blev altså gennemgående argumenteret for, at Hatch og Schultzs (2002) perspektiv på dannelsen og udviklingen af organisationers identitet og image som 24

31 indbyrdes afhængige (Hatch & Schultz: 2002), gør sig gældende ved organisationers interaktion med eksterne repræsentationsgrupper på facebook, frem for Alvesson og Willmotts (2002) perspektiv om, at identitet er ledelsesbestemt (Alvesson & Willmott: 2002). 5. Analyse I projektets analyse vil der blive skabt indsigt i, hvad der synes at have betydning for udviklingen af organisationers identitet og image ved interaktion med eksterne interessenter på facebook. I analysen besvares altså projektets andet arbejdsspørgsmål: Hvad synes at have betydning for udviklingen af organisationers identitet og image på facebook? De valgte facebook-opslag for analysen relaterer sig til Magistrenes a-kasse, Tivoli og Yousee som henholdsvis afsender eller modtager, og det er dermed udviklingen af disse organisationers identitet og image, der vil blive analyseret. Disse tre organisationer er valgt som objekt for analysen på så tilfældigt manér som muligt (afsnit 3.1.4). Som nævnt tidligere i projektet (afsnit 3.2), vil analysen udarbejdes med udgangspunkt i Norman Faircloughs værktøjer; den diskursive og sociale praksis (Phillips & Jørgensen: 2002). Gennem den diskursive praksis (ibid.) belyses det, hvilken kontekst den opnåede viden skal forbindes til, samt hvilke allerede eksisterende diskurser, der synes at have betydning for måden, hvorpå organisationernes identitet og image udvikles som følge af interaktionerne. Gennem den sociale praksis (ibid.) anvendes projektets foregående teoretiske diskussion til at belyse, hvad der kan have betydning for udviklingen. Ved læsning af analysen bør det derfor bemærkes, hvad der fremstilles som betydningsfuldt for, hvorledes Magistrenes a-kasse, Tivolis og Yousees identitet og image udvikles ved de analyserede interaktioner. Der bør, i læsningen, tages højde for, at begrebet den diskursive orden (afsnit 3.2), sætter rammerne for de diskurser, som vil forefindes i opslagene. I denne analyse er 25

32 den vigtigste diskursive orden facebook, da platformen gennem sin opsætning lægger op til nogle diskurser om deltagelse og om dialog, dette lægges der op til igennem funktionen om at like noget og idet alt på facebook er åbent for kommentarer fra brugerne (afsnit 4.2.3) (Phillips & Jørgensen: 2002). Disse diskurser om deltagelse, lægger også op til, at facebook er en brugerdreven platform, og diskurserne vil blive formet af dette. Slutteligt opsummeres det i en tabel (figur 4), hvad der af den samlede analyse synes at være betydningsfuldt for, hvordan MA, Tivoli og Yousees identitet og image udvikles som følge af organisationernes interaktion med de eksterne interessenter. 5.1 Magistrenes a-kasse Denne analyse omfatter et facebook-opslag af Magistrenes a-kasse (MA) (bilag 3: del 1). Opslaget, der er valgt, er stem eller vi skyder hunden, hvor der vil være fokus på den interaktion, opslaget skaber mellem MA og de eksterne interessenter til organisationen, der responderer på opslaget. Herigennem belyses det, hvordan MA og organisationens eksterne interessenter, med udgangspunkt i opslaget, forhandler om, hvilken identitet MA bør repræsentere, og hvad denne forhandling forudsættes af. I denne analyse vil spørgsmålet om, hvad der synes at have betydning for, hvordan identitet og image udvikles ved interaktion med eksterne interessenter, blive belyst ved en diskussion af, hvad der af MA kan være blevet gjort forud for opslagets tilblivelse; nærmere betegnet, hvad der kan have ledt MA til at tage beslutningen om opslagets diskurs. Her refereres til Hatch og Schultzs spejlingsproces (Hatch & Schultz: 2002). Dermed peges der på, hvad der forud for opslagets tilblivelse er afgørende for, at interaktionen med MAs eksterne interessenter bliver som den gør, og at MAs identitet og image udvikles som de gør, som følge af opslaget. Herudover påpeges det, med udgangspunkt i McEachern (2011) og Gilpin (2010), hvordan selve MAs måde at interagere på, kan være afgørende for, hvordan forhandlingen af organisationens identitet og image udspilles, og dermed hvordan de udvikles af opslaget. 26

33 5.1.1 Den diskursive praksis: De allerede eksisterende diskurser Den diskursive praksis undersøges, da den giver mulighed for at identificere, hvilke diskurser, der udspiller sig i interaktionen mellem organisationen og de eksterne interessenter, på baggrund af allerede eksisterende diskurser (Phillips & Jørgensen: 2002). Fra de i forvejen herskende diskurser kan det udledes, på hvilket grundlag opslagets diskurs er formet, og dermed, om eksisterende diskurser synes at have betydning for, hvorledes MAs identitet og image forhandles og udvikles, som følge af opslaget (Phillips & Jørgensen: 2002). I den diskursive praksis belyses to processer; Produktionsprocessen og forbrugsprocessen (ibid.): Produktionsprocessen: MAs humoristiske diskurs Produktionsprocessen omhandler de diskurser og tanker, som ligger til grund for opslaget (Phillips & Jørgensen: 2002), og som potentielt er med til at afgøre, hvordan MAs identitet og image udvikles ved opslaget og dets følgende kommentarer. Ud fra måden, hvorpå MA referer til, at have opfordret folk til at stemme før (bilag 3: del 1), arbejdes der ud fra en antagelse om, at opslaget kan sættes i forbindelse med en del af en større kommunikationsstrategi, for at få folk til at deltage aktivt i en afstemning. Dette viser, at det er vigtigt for MA at få folk til at deltage. Det fremgår, at MA benytter sig af en humoristisk diskurs, idet opslaget netop opstilles som et forsøg på at skabe et humoristisk, visuelt opslag, der viser en hund med en pistol for tindingen, hvori teksten; Stem til MA s bestyrelsesvalg..- eller vi skyder hunden fremgår, hvilket afviger fra en herskende diskurs i samfundet om hunden som menneskets bedste ven (bilag 3: del 1). Denne humoristiske diskurs MA benytter understreges endvidere i, at der efterfølgende til opslaget uploades et billede af søde hundehvalpe, hvorved der skrives en humoristisk tekst til, selvom eksterne stakeholders til MA på dette tidspunkt allerede har forholdt sig kritisk til MAs humoristiske tilgang. MAs forventning til opslagets modtagelse synes således at være, at modtagerne opfatter 27

34 opslaget, inden for den samme diskurs som MA opstiller, trods den umiddelbare kritik deraf (Phillips & Jørgensen: 2002). Ydermere kan der argumenteres for, at MA prøver at skabe en mindre formel diskurs ved at benytte facebook som platform for kommunikationen, hvorved der gives mulighed for at respondere på opslaget og dermed interagere med MA på respondenternes præmisser. Her kommer MAs forforståelse af genren facebookopslag ind. Opslaget er ment som chok-humor, som en del af den eksisterende diskurs (Phillips & Jørgensen: 2002). Et argument for opslagets diskurs kunne være, at MA prøver at appellere til et ungdommeligt publikum og dermed arbejder ud fra en ungdommelig diskurs, hvor det ekstreme bliver sjovt. I den følgende analyse af forbrugsprocessen (ibid.) vil det blive undersøgt, om dette reelt set bliver modtaget som forventet Forbrugsprocessen: MAs diskurs afvises Under forbrugsprocessen undersøges det, hvilke diskurser modtagerne for opslaget arbejder ud fra. Dette er essentielt for, hvordan modtagerne opfatter opslaget og reagerer på det (Phillips & Jørgensen: 2002), og dermed, hvorledes modtagelsen af opslaget har betydning for den forhandling og udvikling, der forekommer af MAs identitet og image (ibid.). Den generelle modtagelse af opslaget er tydeligt negativ fra de eksterne interessenter, respondenternes, side. Opslaget bliver, af en respondent, beskrevet som Ualmindeligt dumt og upassende (...) (bilag 3: del 2). Det bliver ydermere pointeret af samme respondent, at opslaget ikke er (...) en magister værdig (bilag 3: del 2). At opslaget bliver modtaget på denne måde kan skyldes, at forventninger til MA og den diskurs, som brugerne forventer at MA arbejder ud fra som akademisk a- kasse, afviger fra den diskurs MA vælger at benytte i situationen. Her berøres den diskursive orden igen, da MA er en A-kasse, og deres diskurser derfor er bestemt heraf (Phillips & Jørgensen: 2002). Det fremgår således, at der findes en diskurs om, at en akademisk A-kasse ikke arbejder ud fra en så ekstrem og usmagelig diskurs (Phillips & Jørgensen: 2002). Det fremhæves derudover, at MA forud for opslaget har undervurderet, hvor kraftigt deres medlemmer reagerer på en eventuel afvigelse fra MAs oprindelige diskurser (Haug: 2014). 28

35 Selvom MA prøver at skubbe opslaget over i en humoristisk -diskurs, fortsætter den negative respons, da respondenterne fortsat holder fast i den negative reaktion på opslaget ved at udtrykke; Jeg reagerede primært på den popsmarte lad-os-skabeen-chokeffekt-metode hvilket ikke anses som værende den diskurs, der forventes af MA (bilag 3: del 2). Fra MAs eksterne stakeholders forventes altså en diskurs, der tager højde for MAs medlemmers høje uddannelsesniveau. Det negative indtryk de eksterne stakeholders har fået af MA som resultat af opslaget, får dermed stor indflydelse på de eksterne interessenters videre respons på opslaget Den sociale praksis: Forhandling af MAs identitet og image Hvad der kan ses ud fra MAs facebook-følgeres reaktion på MAs opslag er, at der forekommer en kollision mellem, hvad organisationens facebook-følgere ville forvente af et opslag fra MA, og hvad opslaget egentlig indeholder. Den misforståelse, der her synes at være opstået, vil altså siges at være opstået mellem MA som organisation og organisationens følgere på facebook. Der kan peges på en uoverensstemmelse mellem MAs organizational- og corporate image (Hatch & Schultz: 2007) Uoverensstemmelse mellem MAs organizational og -corporate image Første mulige årsag til, at MAs opslag modtages med så stor kritik af organisationens facebook-følgere er dermed, at MA ikke har formået at opfange organisationens corporate image (Hatch & Schultz: 2007). Dette peger på, at der før kollisionen mellem MA og organisationens følgere på facebook, er sket en misforståelse internt i MA af, hvordan organisationen opfattes af eksterne stakeholders, og at MAs organizational image dermed ikke stemmer overens med organisationens corporate image (Hatch & Schultz: 2007). Det er dermed muligt, at der forud for MAs opslag på facebook, internt i MA, er blevet sat en forbindelse mellem MAs organizational image og MAs identitet. Afhængigt af, hvor langt der har været mellem ledelsen og den medarbejder, der har lavet opslaget, kan der tales om, hvorvidt der her skal relateres til MAs corporate identity eller organizational identity. Internt i MA har der altså været en opfattelse af, hvordan MA bliver opfattet af organisationens eksterne interessenter, og organisationens identitet er forsøgt at matche hertil (ibid.). Det er muligt, at MAs corporate identity og organizational identity er overensstemmende - i 29

36 sådan et tilfælde vil der skulle relateres til begge (Hatch & Schultz: 2007). Hvad enten MAs organizational image er sat i forbindelse med organisationens corporate- eller organizational identity, er der taget en beslutning om, hvilken diskurs opslaget skulle repræsentere, på baggrund af en eller flere interne medlemmers opfattelse af, hvilket image MA har blandt eksterne interessenter (ibid.); En opfattelse, der ikke stemte overens med organisationens corporate image, og som resulterede i den modvind, opslaget blev kastet ud i Opslaget som et bevidst forsøg på at ændre MAs corporate image En anden mulig årsag til, at opslaget ledte til så kritiske kommentarer fra følgerne, er, at MA fremsatte opslagets diskurs som forsøg på at ændre organisationens corporate image. I dette tilfælde er MAs corporate eller organizational identity blevet spejlet i organisationens organizational image (figur 3, afsnit 5.1.1) (Hatch & Schultz: 2002). Hatch og Schultz (2002) fremsætter dog, at organisationer, efter at have spejlet deres identitet i det image, der menes at eksistere for organisationen, vil forsøge at tilpasse organisationens identitet herefter (ibid.). Hvad der derimod kan have været tilfældet for MA er, at organisationen efter spejlingen har forsøgt, at tilpasse MAs organizational image efter organisationens corporate og/eller organizational identity (Hatch & Schultz: 2002). MA har dermed reageret modsat, end hvad Hatch og Schultz (2002) illustrerer - og organisationen kan siges at være gået mod, i stedet for med, strømmen (Hatch & Schultz: 2002). Tilsyneladende har strømmen været for stærk, og det lykkedes ikke MA at ændre på, hvilket corporate image organisationens eksterne interessenter ville adoptere. Ej heller lykkedes det dermed at ændre på den diskurs for MAs opslag på facebook, som blev sat i forbindelse med det corporate image, MA ønskede at opnå Spejling af identitet og image Ved udviklingen af MAs identitet og image på facebook kan der altså peges på en række mulige processer forud for et opslags tilblivelse, hvoraf der i hver proces sker en spejling, der er afgørende for, hvordan MAs identitet og image vil udvikles som følge af opslaget (Hatch & Schultz: 2002). Der kan dog være forskellige bud på, hvad der spejles; hvorvidt spejlingen foregår mellem MAs organizational identity og organizational image eller mellem organisationens corporate identity og organizational image - eller begge dele (Hatch & Schultz: 2002). Om både organisationens organizational- og corporate identity spejles i MAs organizational 30

37 image afhænger af, hvor tæt forbundet organisationens organizational- og corporate identity er (Hatch & Schultz: 2002). For MAs interne kulturs påvirkning af den identitet, der skabes via organisationens facebook-diskurs, argumenteres der dog for, at MAs organizational identity vil være af større betydning end corporate identity - dette ud fra Hatch og Schultzs model (Hatch & Schultz: 2002) (figur 3, afsnit 4.1.1) Skiftende magtforhold Hidtil har der været fokus på, hvordan facebook-opslagets kritik kan forklares ud fra, hvad der potentielt er sket af misforståelser, eller hvilke beslutninger der er taget, forud for opslagets tilblivelse. Det er dog i høj grad essentielt også at bemærke, hvordan magtforholdet mellem MA og opslagets respondenter udspilles. Af McEachern (2011) blev det i projektets teoretiske diskussion (afsnit 4.2.2) fremsat, hvordan der ofte kan sættes lighedstegn mellem readers og writers på sider som facebook (McEachern: 2011). I tilfældet for MAs opslag eksemplificeres dette tydeligt. Her sker et skift mellem, hvem der kan siges at være opslagets readers og writers, efterhånden som respondenterne kommenterer på opslaget. MA kan som udgangspunkt betegnes som writer, og dermed opslagets afsender (McEachern: 2011). Hermed ligger determinationen af opslagets diskurs også naturligt i hænderne på MA. Hvad der dog kan udledes af de kommentarer til opslaget, der bliver skrevet af eksterne interessenter, er, at disse overtager magten over, hvilken diskurs et opslag fra MA skal repræsentere. De eksterne interessenter, der som udgangspunkt var opslagets readers, bliver i virkeligheden opslagets writers, og i kølvandet på opslaget ligger magten hos de eksterne interessenter (McEachern: 2011). Det synes overraskende, at MA ikke responderer på de kritiske kommentarer fra opslagets følgere, når magten over diskursen for opslaget bevæger sig hen på følgernes side. Der gøres et forsøg fra MAs side, hvorpå den humoristiske diskurs forsøges at blive opretholdt, men efter følgernes efterfølgende reaktion herpå, bliver MA stille. De eksterne interessenter får dermed lov til at vinde forhandlingen af, hvilken diskurs og identitet MA pålægges som følge af opslaget. Ifølge Gilpin (2010) kan MA kritiseres for deres passivitet, da hun påpeger vigtigheden af, at organisationer tilpasser sig feedback fra eksterne stakeholders på sociale medier for at opretholde en god relation mellem organisationen internt og eksternt (Gilpin: 31

38 2010). I MAs oplag er der intet der tyder på, at MA forholder sig til de eksterne stakeholders reaktion - ej heller anerkendes respondenternes lyst til at interagere med MA, selvom netop interaktion er det, opslaget på facebook giver rig mulighed for Afrunding I denne analyse blev den misforståelse, der er sket mellem MA og organisationens eksterne interessenter påpeget ud fra, hvad der kan have ledt MA til at fastsætte den diskurs for opslaget, som blev defineret i analysen. Det blev dermed udledt, hvordan MA kan have misfortolket, hvilket corporate image, der eksisterer for MA, hvilket kan have betydning for måden, hvorpå MAs identitet og image udvikles som følge af opslaget. Der blev herudover peget på den mulighed, at MA bevidst har forsøgt at ændre MAs corporate image med opslaget - dog uden succes. Opslagets udarbejdelse blev, uanset scenarie, sat i relation til Hatch og Schultzs (2002) mirroring process, hvorved MA, korrekt eller fejlagtigt, har spejlet MAs identitet og image (Hatch & Schultz: 2002). Herved blev det vist, hvordan den spejlingsproces, og organisationens bearbejdelse heraf, der sker forud for et opslags tilblivelse, kan have betydning for, hvordan organisationens identitet og image vil udvikles ved opslagets optræden på facebook. Slutteligt blev det af MAs opslag og kommentarerne dertil udledt, hvordan magtkampen mellem organisationer og eksterne interessenter kan vindes af de eksterne interessenter ved passivitet fra organisationens side, da det ved McEacherns (2011) syn på readers og writers som værende det samme (McEachern: 2011), blev påpeget, hvordan rollerne som henholdsvis afsender og modtagere ombyttes ved de eksterne interessenters kommentarer til MAs opslag. MAs (mangel på) interaktion med de eksterne interessenter blev dermed ydermere påpeget som værende af betydning for udviklingen af MAs identitet og image, da magten over netop denne udvikling blev overladt til organisationens eksterne interessenter (ibid.). 32

39 5.2 Tivoli Denne analyse omfatter et facebook-opslag på Tivolis facebook-side (bilag 4: del 1). Det valgte opslag er et informativt opslag, lavet af Tivoli, omkring organisationens samarbejde med pelsproducenten Kopenhagen Fur (ibid.). Her vil der være fokus på, hvilke allerede eksisterende diskurser, der eksisterer for Tivoli, og hvordan disse er afgørende for, hvordan Tivolis identitet og image udvikles under interaktionen (Phillips & Jørgensen: 2002). Der vil herudover være fokus på, med hvilke diskurser Tivoli argumenterer for samarbejdet, samt den respons (de kommentarer) organisationen får på dette (ibid.). Der sættes derudover fokus på, hvordan facebook forudsætter en helt bestemt kommunikationskultur, hvori eksterne interessenters holdninger får frit spil (Haug: 2014). Denne kultur kommer til udtryk ved, at Tivolis eksterne interessenter fremstår som suveræne magthavere over, hvilken identitet og image der skal opstilles for Tivoli ud fra opslaget, og kulturens styrke påvises ved, at Tivolis forsøg på at administrere den diskussion opslaget faciliterer mislykkes. Herved fremgår det i denne analyse, at de eksisterende diskurser omkring Tivoli, samt en kommunikationskultur forudsat af facebook, synes at have betydning for udviklingen af Tivolis identitet og image ved interaktionen Den diskursive orden: Tivolis historie påvirker diskurserne Tivoli defineres i denne analyse som værende et nationalt samlingspunkt, hvilket er bestemmende for, hvilke slags diskurser der optræder i det analyserede opslag (bilag 4) (Phillips & Jørgensen: 2002). I opslaget identificeres genren som værende informativ med elementer af en pressemeddelelse (Phillips & Jørgensen: 2002). Institutionerne, som skaber kommunikationen og rammerne herom identificeres, i forhold til dette opslag, som værende facebook som medieplatform og Tivoli som kommunikerende organisation. De forskellige ordener, både genren og institutions-ordenen, har efterfølgende indflydelse på de diskurser, der optræder i selve opslaget og modtagelsen heraf (Phillips & Jørgensen: 2002). Det valgte opslag er fra den 4. oktober 2012, hvor Tivoli reagerer på den kraftige reaktion, som Tivoli oplevede fra eksterne interessenter, som følge af 33

40 organisationens samarbejde med Kopenhagen Fur. Samarbejdet består af, at Kopenhagen Fur sponsorerede Tivoli, og fik lov til at åbne en butik i Tivoli. Samarbejdet resulterede i, at Tivoli mødte omfattende kritik fra eksterne stakeholders på Tivolis facebook-side, og det analyserede opslag er et forsøg fra Tivoli på at lægge en dæmper på sagen Den diskursive praksis: De allerede eksisterende diskurser for opslaget Opslaget er del af en større krisehåndtering, hvorfor allerede eksisterende diskurser er relevant (Phillips & Jørgensen: 2002). Dette betyder, at der kigges på, hvilken historie der er bag opslaget, for at finde de tidligere forhold, som den kommunikative begivenhed trækker på. Dette belyses ud fra produktionsprocessen, hvorved opslaget er blevet til (Phillips & Jørgensen: 2002). Herefter analyseres forbrugsprocessen, hvorved responsen på opslaget analyseres (Phillips & Jørgensen: 2002). Med udgangspunkt heri analyseres det, hvordan udviklingen af Tivolis identitet og image fremgår i den debat, opslaget skaber. Det belyses herudover, hvor afgørende facebooks kommunikationskultur er for udviklingen af Tivolis identitet og image som følge af opslaget. På den måde anskues interaktionen fra den sociale praksis (Phillips & Jørgensen: 2002) sideløbende med, at forbrugsprocessen (ibid.) kortlægges Produktionsprocessen: Tivolis (forsøgte) administration af facebook Tivoli fremsætter en diskurs om en ordentlig tone (Phillips & Jørgensen: 2002), der ikke skal virke stødende på nogen, med henblik på, at opslagets respondenter, eksterne interessenter, vil stoppe den hidtil kraftige reaktion på samarbejdet med Kopenhagen Fur. Måden, hvorpå denne diskurs kommer frem i teksten, er da der i opslaget, af Tivoli, skrives Vi respekterer, at holdninger er forskellige, men vi synes alligevel, at der er mange misforståelser blandt kommentarerne, så vi vil gerne, sagligt og objektivt, igen prøve at forklare, hvorfor vi synes, at det er OK at indgå sponsoratet med en af Danmarks største eksporterhverv (...) (bilag 4: del 1). Tivoli giver altså udtryk for, at de respekterer de forskellige holdninger der ytres fra organisationens eksterne interessenters side, netop for at virke imødekommende, og dermed ikke støde dem yderligere (Phillips & Jørgensen: 2002). Dog kan der argumenteres for at Tivoli taler ud fra en bedrevidende diskurs, i og med at de 34

41 udtaler, at der er en misforstået opfattelse af pelsavl blandt deres facebook-følgere (Phillips & Jørgensen: 2002). Derfor giver Tivoli muligheden for at få mere viden omkring dette felt, fra fagligt kvalificerede personer, hvilket udtrykkes således; Sidst, men ikke mindst har vi sammen med Kopenhagen Fur fået udarbejdet et site, hvor man kan give sin mening om pelsproduktion til kende (...) her vil det også være muligt at få kvalificerede, faglige svar på sine spørgsmål omkring pels (bilag 4: del 1). Formålet med sitet er, at få rykket debatten væk fra Tivolis facebook-side. Årsagen til at Tivoli ønsker debatten flyttet, tager afsæt i organisationens identitet som en forlystelsespark, hvor folk skal hygge sig. Tivoli benytter derfor diskurserne hygge & tryghed ; Vi vil gerne have, at man kan være tryg på Tivolis facebookgruppe og ikke skulle være nervøs for at blive overfuset af andre brugere, helt ligesom man skal kunne være tryg ved at færdes i Tivoli (bilag 4: del 1) (Phillips & Jørgensen: 2002). Tivoli forklarer organisationens samarbejde med Kopenhagen Fur ud fra en diskurs omhandlende økonomi, da Tivoli argumenterer for, at Kopenhagen Fur har en stor økonomisk værdi for Danmark og dermed definerer Tivoli samarbejdet som værende af national værdi for Danmark (bilag 4: Del 1), på samme måde som Tivoli selv har stor national værdi Forbrugsproces og social praksis: Forhandlingen om Tivolis diskurser Blandt de mange respondenter til Tivolis opslag er der grupper af respondenter, der bakker op om Tivoli. Der er nogen der trækker på Tivolis diskursive orden, hvor Tivoli som en forlystelsespark med de fremherskende diskurser tryghed og hygge anerkendes og forsøges at blive opretholdt af respondenterne (Phillips & Jørgensen: 2002). En respondent skriver: Når alle i boykottere er væk står Tivoli stadig.. Skal helt klart derind med ungerne som jeg plejer... (bilag 4: del 3). Brugeren her trækker på den allerede eksisterende diskurs om Tivoli som et sted med familiehygge og sjov (Phillips & Jørgensen: 2002). Han ønsker kun at benytte Tivoli som det, Tivoli selv ønsker at organisationen skal benyttes til (bilag 4: del 3). En anden diskurs der trækkes på her, er også Tivoli som noget vedvarende og holdbart, noget der nok skal vare ved, selv hvis organisationen bliver boykottet af nogen. Ud fra dette fremgår det, at der forekommer medhold fra en ekstern 35

42 interessent, som er med til at bakke op om Tivolis position og tilstræbte identitet (Hatch & Schultz: 2007). Modsat det tidligere analyserede opslag af MA (afsnit 6.1) (bilag 3) ses det altså her, hvordan eksterne stakeholders kan støtte op om en organisation i forhandlingen af organisationens identitet. En anden respondent giver Tivoli medhold i organisationens objektive syn på pelsproduktion, og roser indirekte Tivoli for at være åbne overfor, hvad der i Tivolis virke kan repræsenteres som værende dansk. Han skriver, at han er træt af at høre på de respondenter, heriblandt dyreværnsorganisationerne, der: (...) selv mener, at de har patent på Danmarks omdømme (bilag 4: del 6). Her kommer der indirekte en diskurs frem om Tivoli som et sted, der har med Danmarks omdømme og danskhed at gøre, og dette eksempel kan bruges til at belyse, hvordan der af de eksterne interessenter, der responderer på Tivolis opslag, foreslås og antydes som det Tivoli skal forbindes med, og dermed, hvilken identitet de mener, Tivoli skal repræsentere (Phillips & Jørgensen: 2002). Hermed bliver Tivolis identitet debatteret i kraft af det corporate image, der florerer hos enkelte eksterne interessenter (Hatch & Schultz: 2007), og disse kan siges at være afgørende for, hvorledes forhandlingen af, hvilken identitet Tivoli bør repræsentere, udspilles (Phillips & Jørgensen: 2002). Trods eksempler som de ovenstående, forekommer der i forbrugsprocessen et flertal af respondenter, der modsætter sig Tivolis beslutning om et samarbejde med Kopenhagen Fur (bilag 4). De fleste af de kommentarer, hvori modstandere giver udtryk for deres kritik, oprinder af en diskurs om dyrevelfærd. En kvindelig modstander sidestiller Tivolis aftale med Kopenhagen Fur med mord, mens en anden skriver Denmark's biggest export business causes suffering and death for animals. They own their fur, not you! I boycott you, and Denmark for this barbaric and archaic trade (bilag 4: del 26). Her modsætter respondenter sig den identitet, de mener Tivoli påtager sig ved samarbejdet med Kopenhagen Fur. Her kan der peges på, hvordan Tivoli tilsyneladende har undervurderet, hvilken betydning det ville have for organisationens corporate image (Hatch & Schultz: 2007), at ignorere de etiske og moralske dimensioner, der ligger i et samarbejde med Kopenhagen Fur. 36

43 Etik er endnu et punkt, der i høj grad italesættes af de respondenter, der kritiserer Tivoli. Der kan argumenteres for, at kritikernes reaktion i virkeligheden forstærkes af, at Tivoli ikke selv melder ud omkring organisationens holdning til etikken omkring pelsproduktion på forhånd, men at de i stedet ignorerer emnet indtil det påpeges af modtagerne på facebook. Dette tyder også på, at Tivoli har overvurderet styrken af deres identitet, da de tilsyneladende ikke har offentliggjort nogle forklarende tanker om samarbejdet med Kopenhagen Fur forud for offentliggørelsen af aftalen. Det fremgår ydermere, igen, hvordan Tivolis eksterne interessenter hver især repræsenterer en del af Tivolis corporate image (Hatch & Schultz: 2007), hvori der i hver individuelle interessent findes forskellige opfattelser af, hvad Tivoli var før samarbejdet med Kopenhagen Fur blev indgået - og ydermere fremgår det, hvorvidt denne opfattelse nu har ændret sig (bilag 4). I denne forbindelse bliver det tydeligt, hvorledes Tivolis opslag skaber et udgangspunkt for, at der ikke blot forekommer en forhandling af Tivolis identitet og image mellem organisationen selv og dens eksterne interessenter, som det var tilfældet ved MAs opslag, men at der i lige så høj grad forhandles indbyrdes imellem de eksterne interessenter. Den reaktion Tivoli oplever på opslaget er altså et eksempel på, at en organisations eksterne stakeholders ikke nødvendigvis bør skæres over én kam i diskussionen af, hvordan organisationers identitet og image udvikles - men at der i organisationers eksterne sfære, lige så vel som mellem organisationers interne/eksterne interessenter (Gilpin: 2010), kan forekomme uoverensstemmelser. Der kan dermed udspilles magtkampe indbyrdes mellem eksterne interessenter i spørgsmålet om, hvad en organisation bør repræsentere Facebooks kommunikationskultur: Eksterne interessenter er ikke et samlet fænomen Tivolis opslag, og Kopenhagen Fur-samarbejdets natur i sig selv, lægger i høj grad op til, at der kigges på netop den magtkamp, der udspilles blandt opslagets respondenter (Phillips & Jørgensen: 2002). Herved er det interessant at pointere, hvordan facebook som platform faciliterer en kultur, hvorved muligheden for eksterne interessenter at modsætte sig hinanden, opstår. 37

44 På baggrund af, at eksterne interessenter indbyrdes kan forhandle om, hvilken identitet Tivoli bør repræsentere, kan der argumenteres for, at organisationers interaktion med eksterne stakeholders på facebook kan påvirke udviklingen af organisationers identitet og image på en måde, hvorved eksterne stakeholders deles op i del-grupperinger, og ikke længere kan betragtes som et samlet fænomen, som ellers angivet i den teori, der benyttes i projektet (Hatch & Schultz: 2007) (Kietzmann et. al: 2011) (Gilpin: 2010). I tilfældet for Tivolis opslag bør den magtkamp der foregår derfor ikke blot forbeholdes to parter; Tivoli som organisation og de eksterne interessenter, men derimod bør den forbeholdes Tivoli og multiple eksterne repræsentationsgrupper. Det kan derfor udledes af Tivolis opslag, at facebooks kommunikationskultur i høj grad er afgørende for, hvordan Tivolis identitet og image udvikles som følge af opslaget. I forhold til projektets teoretiske diskussion bør det, i den forbindelse, dog nævnes, at dette ikke nødvendigvis underminerer den funktion, der af Hatch og Schultz (2002) tildeles organisationers interne kultur, i udviklingen af organisationers identitet og image uden for sociale medier (Hatch & Schultz: 2002) (figur 3, afsnit 4.1.1). Ved Tivolis opslag kan der dog ikke siges noget om Tivolis interne organisationskultur, hvilket der derimod kan om den kultur, facebook sætter for opslaget og den efterfølgende interaktion Facebooks kommunikationskultur overvinder Tivoli I forhold til, at der skal tages højde for kulturbegrebet som repræsentant for den kultur, facebook forudsætter for måden, hvorpå Tivolis identitet og image udvikles, bør det påpeges (Hatch & Schultz: 2002), hvordan Tivoli forsøger at have en effekt på kulturen. I selve opslaget forsøger Tivoli at pointere, hvordan der i tidligere diskussioner omkring samarbejdet med Kopenhagen Fur, er blevet anlagt en tone fra respondenters side, som af Tivoli ikke anses som acceptabel (bilag 4: del 1). Derfor henviser Tivoli til en blidere tone blandt dem, der deltager i debatten, og forsøger dermed at sætte den kulturelle ramme. At dømme efter respondenternes kommentarer til hinanden tyder det dog ikke på, at Tivolis opfordring efterkommes (bilag 4) (Phillips & Jørgensen: 2002), hvorfor der kan argumenteres for, at den kultur, der forudsættes af facebook som interagerende forum overvinder den 38

45 kulturelle forudsætning, Tivoli forsøger at skabe. Ifølge nogle af respondenterne forsøger Tivoli at administrere tonen og kulturen på Tivolis facebook-side ved at slette kommentarer og ligeledes fjerne brugere (bilag 4: del 11)(bilag 4: del 31). Dog ses det at tonen, debatten samt den negative holdning fortsat foregår i opslaget og herfra kan der argumenteres for at kulturen som facebook faciliteter, placerer magten hos de eksterne interessenter i en grad der gør, at Tivolis forsøg overfuses Facebooks kommunikationskultur: Eksterne interessenters domæne Der kan udover Hatch og Schultz (2002, 2007) refereres til Haug (2014), der i projektets teoretiske diskussion blev nævnt for at påpege, hvor vigtigt det er for organisationer at sætte sig ind i, hvordan interaktion med eksterne interessenter på sider som facebook kan udfolde sig (Haug: 2014). Dette er i denne analyse ikke blot blevet påvist at være essentielt - det er derudover blevet vist, at det ydermere er vigtigt for organisationer at overveje, hvilken effekt det kan have, at facilitere interaktion de eksterne interessenter imellem (Haug: 2014). Haug (2014) påpegede, hvordan organisationer er i risiko for at miste kontrollen og forsvinde fra forhandlingen af identitet og image på facebook, og risikoen for dette anses for at blive forøget yderligere, når interaktion pludseligt foregår mellem Tivolis eksterne stakeholders frem for mellem Tivoli selv og de eksterne parter (Haug: 2014). Der kan nemlig argumenteres for, at Tivolis egen magtposition svækkes yderligere ved forhandling af eksterne magtforhold over for hinanden, frem for hvis magtkampen blot blev udspillet mellem Tivoli selv og den eksterne repræsentationsgruppe, da Tivoli slet ikke medregnes i gruppen af mulige magthavere, når eksterne interessenter kæmper mod hinanden (Haug: 2014). Tivoli ligger nederst i fødekæden, og anses ikke som potentiel magthaver, når de eksterne interessenter, der i forvejen er favorit til magten, spiller sig ud mod hinanden (Haug: 2014) I opslagets eftermæle Det kan altså pointeres, at der i opslagets eftermæle ligger, at Tivoli selv har mistet grebet om, hvilken identitet organisationen skal repræsentere efter debatten om samarbejdet med Kopenhagen Fur. Det er derimod sværere at pointere, præcist hvem der har grebet om det, da den eksterne interessentgruppe er så opdelt som den er. Der forefindes dermed ikke et spørgsmål om hvorvidt magten, som resultat af 39

46 debatten, ligger hos Tivoli eller de eksterne interessenter, men snarere, hvor iblandt de eksterne interessenter den ligger. Det betvivles dermed ikke, at udviklingen af Tivolis corporate image ved dette opslag ligger i hænderne på de eksterne interessenter, opslagets respondenter, og at Tivolis corporate image udvikles af de diskurser, der præger respondenternes kommentarer i forbrugsprocessen (Hatch & Schultz: 2002) (Phillips & Jørgensen: 2002). Tivolis opslag er derfor, ligesom MAs opslag, et eksempel på, at organisationer kan miste kontrollen over udviklingen af deres identitet og image under interaktion med eksterne stakeholders på facebook (Haug: 2014) Afrunding I denne analyse blev det klart, hvordan Tivolis eksterne interessenters kraftige reaktion på Tivolis afvigelse fra organisationens forhenværende diskurs blev udgangspunkt for en omfattende udvikling af Tivolis corporate image. Det blev pointeret, hvordan Tivoli ikke formår at bevare kontrollen over organisationens identitet, og de eksterne stakeholders overtager dermed magten over, hvordan Tivoli fremstilles ud fra opslaget. Det blev dermed fremsat, at de eksterne interessenters magt er afgørende for udviklingen af Tivolis identitet og image. Hvad der dog primært fremgår af Tivoli-analysen er, at der blandt de eksterne interessenter blev fundet en magtkamp af samme karakter som den, der hidtil har været tiltænkt at foregå mellem organisationer og eksterne stakeholders. Hermed er det interessante ikke længere blot, hvorvidt magtforholdet mellem intern og ekstern udspilles, men ligeledes, hvordan der blandt eksterne interessenter udspilles en magtkamp, der har betydning for udviklingen af Tivolis identitet og image; en magtkamp, der er faciliteret af facebook og som giver facebooks kommunikationskultur stor betydning. Herved synes det altså, at facebooks kultur har stor betydning for måden, hvorpå organisationers identitet og image udvikles ved interaktion med eksterne stakeholders. 40

47 5.3 Yousee I det følgende afsnit analyseres et opslag, som en ekstern interessent til Yousee har slået op på Yousees facebook-side. Udgangspunktet for interaktionen er dermed omvendt end i de foregående analyserede cases, da interaktionen mellem Yousee og en ekstern interessent ikke opstår på initiativ fra Yousee selv, men derimod fra den eksterne interessent. Det diskuteres i analysen, hvordan Yousees organizational identity kan være afgørende for, hvordan organisationen håndterer opslaget og dermed også for, hvilket corporate image kunden har af Yousee efter opslaget (Dukerich et. al: 2002). Dog peges der på muligheden af, at Yousee ikke forbinder interaktionen med en udvikling af deres identitet og image (Haug: 2014) (Kaganer & Vaast: 2010) overhovedet, hvorfra der peges på den mulighed, at organisationers undervurdering af facebooks effekt kan have betydning for udviklingen af deres identitet og image ved interaktioner med eksterne interessenter på facebook. Slutteligt diskuteres det, hvordan det også i Yousees tilfælde ses, at facebook forudsætter en interaktionskultur, der synes at have betydning for, hvordan Yousees interaktion med kunden forløber, og hvordan organisationens identitet og image dermed udvikles Den diskursive praksis: Diskursen skabes af kunden Udgangspunktet for den interaktion, der som følge af opslaget opstår mellem Yousee og en kunde, er i sig selv afgørende for, hvordan dynamikken mellem Yousee og kunden bør anskues. Udgangspunktet der refereres til er, at interaktionen skabes af kunden, en ekstern interessent, frem for af Yousee (bilag 5). I modsætning til projektets øvrigt analyserede cases (afsnit 5.1 og 5.2) fastsættes diskursen for opslaget dermed af den eksterne interessent, og Yousees respons er bestemt af, hvordan Yousee som organisation vælger at forholde sig til den valgte diskurs. Den diskursive orden her er anderledes fra de to foregående analyser, da det er brugeren, der står for kommunikationen, derfor er han ikke en del af en institution, men er en privatperson, der dog stadig benytter sig af facebook som en diskursiv orden (Phillips & Jørgensen: 2002) (bilag 5). 41

48 Produktionsprocessen: Diskurs som resultat af corporate image Opslaget på Yousees facebook er udarbejdet til Yousee med henblik på at fortælle dem, at kunden ikke længere ønsker deres services. Det interessante ved dette opslag er, at det afviger fra en ofte negativ tone, som ses i lignende tilfælde på facebook, da dette opslag trækker på en humoristisk diskurs. I analysen har der indtil videre også været dokumentation for denne negative tone, hvor især Tivoli sagen kan refereres til som eksempel (bilag 4). Af kunden, opslagets forfatter, fremlægges der implicit et corporate image for Yousee, som værende en organisation, hvor denne form for diskurs er acceptabel, dog har kunden ikke viden, på daværende tidspunkt, om hvordan Yousee vil respondere på dette opslag. Produktionsprocessen for opslaget er dermed præget af en allerede eksisterende diskurs, der er defineret af den opfattelse, kunden har af Yousee (Phillips & Jørgensen: 2002). Tages den humoristiske diskurs for opslaget i betragtning, fremgår det, at der i kundens corporate image af Yousee findes en forbindelse mellem organisationen og en frisk, humoristisk og ungdommelig tone (bilag 5). Herudover er diskursen for opslaget præget af opslagets formål, nemlig for kunden at stoppe forbindelsen til Yousee. Kundens corporate image af Yousee, samt formålet med opslaget, udgør dermed sammen måden, hvorpå opslaget er formuleret. Den eksisterende diskurs, samt kundens corporate image af Yousee, udgør derudover en forudsætning for, hvordan Yousees identitet og image udvikles som følge af opslaget (Phillips & Jørgensen: 2002) (Hatch & Schultz: 2002). Hvad der dog betragtes som værende mest afgørende, er måden, hvorpå Yousee-kundens corporate image af Yousee imødekommes Forbrugsprocessen: Corporate image imødekommes Implicit gennem den diskurs, kunden fremsætter i opslaget, lægges der op til en identitet for Yousee. En identitet, der ville matche det corporate image, kunden har af organisationen. Det formodes, at kunden må have et ønske om, at hans opfattelse af Yousee matcher organisationens identitet, og at han derfor forventer en reaktion fra Yousee, der efterkommer den identitet, han lægger op til (bilag 5). Om dette er tilfældet, om den identitet for Yousee som kunden lægger op til er overensstemmende med Yousees organizational identity, er uvist. Der kan dog gås ud fra, at Yousee, uanset om den foreslåede identitet matcher organisationens organizational identity, har spejlet kundens foreslåede identitet i organisationens 42

49 organizational identity, og at Yousees svar på opslaget enten er formet på baggrund af et ønske om at tilfredsstille kunden trods en uoverensstemmelse mellem kundens foreslåede identitet og Yousees organizational image, eller at de to rent faktisk stemmer overens. Er svaret formet på baggrund af sidstnævnte scenarie, kan der argumenteres for, at Yousees identitet og corporate image er så ens, at der mellem Yousee og organisationens eksterne interessenter ikke vil være behov for den store kamp om magten over, hvordan Yousees identitet bør være, da der allerede er enighed herom. Er svaret derimod formet på baggrund af førstnævnte scenarie og Yousee som udgangspunkt ikke kan identificere sig med den identitet, som opslagets diskurs lægger op til, har organisationen valgt at bøje sig og alligevel gå med på den. I dette tilfælde har kundens blotte tilstedeværelse på Yousees facebook-side givet ham kontrollen over Yousees identitet, ud fra hvilket der ville kunne argumenteres for, at eksterne interessenters mulighed for at starte en interaktion med organisationer, kan placere en fordel hos de eksterne interessenter i magtforholdet mellem disse og organisationer (bilag 5). Uanset hvilket scenarie der ligger bag Yousees reaktion på opslaget, tøver organisationen ikke med at efterkomme kundens corporate image af Yousee, og kunden fremgår som indehaver af magten over, hvilken diskurs og identitet Yousee skal associeres med ud fra opslaget Den sociale praksis: Yousee imødekommer facebook Med udgangspunkt i Haug (2014), der i projektets teoretiske diskussion blev nævnt for at påpege, at der blandt forbrugere på facebook eksisterer en forventning om, at organisationer tilpasser deres kommunikation efter forbrugerne, kan Yousees beslutning om at efterkomme kundens diskurs argumenteres for at være til fordel for Yousees image (Haug: 2014). 43

50 Organizational identity som afgørende element Haug påpegede også vigtigheden af, at organisationer formår at møde deres eksterne interessenter i øjenhøjde, og netop nødvendigheden af dette må Yousee siges at have erkendt (Haug: 2014). I denne forbindelse kan der refereres til Dukerich et. al (2002), da Yousees tilpasningsevne til kundens foreslåede identitet for organisationen gør Yousee i stand til at imødekomme kundens diskurs, hvorved der af Dukerich et. al (2002) ville argumenteres for, at Yousee besidder en organizational identity, der efterlader rummelighed og overskud til at imødekomme kundens opfattelse af Yousee (Dukerich et. al: 2002). Det er derimod også muligt, at tilfældet er helt det modsatte - at der internt i Yousee eksisterer en fragmenteret organizational identity, hvori der ikke er noget fast holdepunkt at holde opslagets diskurs og kundens foreslåede identitet for Yousee op imod, hvorfor der hermed ikke ville være grund til ikke at imødekomme kunden (ibid.). Hermed kan der fra Dukerich et. als (2002) perspektiv (ibid.) argumenteres for, at Yousees organizational image kan have betydning for, hvordan organisationen har valgt at respondere på kundens foreslåede identitet, og dermed også være afgørende for, hvorledes Yousees identitet og image udvikles som følge af opslaget. Hvad der herfra bør overvejes, er også om det enkelte opslag, og den enkelte interaktion, af Yousee i sig selv ikke anses for at have nogen betydning for organisationens organizational identity og corporate image. Det er altså muligt, at Yousee ikke forbinder måden hvorpå de reagerer på opslaget med en udvikling af deres identitet og image. Dette kan der argumenteres for på baggrund af Haug (2014), samt Vaast og Kaganer (2010), der antyder, at organisationer ofte ikke har noget begreb om, hvilken effekt det kan have for deres identitet og image at indtræde på sociale medieplatforme som facebook (Vaast & Kaganer: 2010). Herved er det altså muligt, at Yousee undervurderer, hvordan interaktion med eksterne interessenter kan være afgørende for organisationens identitet og image (ibid.). 44

51 Facebooks kommunikationskultur Som i analysen af Tivolis opslag, kan kulturbegrebets betydning også diskuteres i forhold til Yousees tilfælde. Der blev i analysen af Tivolis opslag (afsnit 6.2) peget på, hvordan facebook faciliterer en interaktionskultur, der er afgørende for udformningen af den interaktion, hvorved Tivolis identitet og image blev forhandlet mellem eksterne interessenter. I tilfældet for opslaget på Yousees facebook-side kan det ligeledes diskuteres, hvorvidt facebook som platform definerer en kultur, der er afgørende for, hvordan interaktionen mellem kunden og Yousee udformes (bilag 5). Her er der ikke tale om en magtkamp mellem flere eksterne interessenter, som det var tilfældet i Tivolis opslag, men derimod, under hvilke vilkår Yousee må interagere med kunden. Som fremsat af Gilpin (2010), må sider som facebook betragtes som værende forbrugernes domæne (Gilpin: 2010). Herfra kan der argumenteres for, at Yousees reaktion på kundens opslag er præget af en overordnet og kulturelt bestemt forventning om, at organisationer griber de bolde, der eventuelt kastes af forbrugere. Modsætter organisationer sig de potentielle identiteter og krav, der opsættes af eksterne interessenter på facebook, eller forsøger organisationer blot at moderere dem, er der fare for, at kontrollen over organisationens identitet, og relationen til eksterne interessenter, tabes helt. Havde Yousee dermed modsat sig den diskurs og identitet for Yousee, som kunden lægger op til i opslaget, er der fare for, at Yousees corporate image ville være blevet påvirket negativt Afrunding Der blev udledt en forbindelse mellem Yousees organizational identity og måden, hvorpå organisationen valgte at respondere på opslaget, og i denne forbindelse blev der opstillet to mulige scenarier; at Yousees organizational identity er fragmenteret, og der dermed internt i Yousee ikke var noget at holde kundens foreslåede identitet for Yousee op imod, eller at Yousee besidder en solid og helstøbt organizational identity, der gør medarbejderne i stand til at rumme og imødekomme kundens diskurs (Dukerich et. al: 2002). Uanset scenarie blev det fremsat, at Yousees organizational identity synes at have betydning for, hvordan Yousee responderer på kundens foreslåede identitet for Yousee, og dermed for udviklingen af Yousees identitet og image. 45

52 Det blev dog også pointeret, at Yousee muligvis ikke sætter interaktionen i relation til en potentiel udvikling af organisationens identitet og image, og at effekten af måden, hvorpå Yousee reagerer på opslaget ikke tillægges nogen større betydning (Haug: 2014) (Kaganer & Vaast: 2010). Herudover syntes det igen at have betydning, at facebook fremsætter en kulturelt bestemt ramme for, hvad der forventes af organisationer når disse interagerer med eksterne interessenter på facebook (Gilpin: 2010). I kølvandet på opslaget argumenteres der for, at kunden, opslagets forfatter, fremstår som magthaver af den identitet Yousee bør repræsentere ud fra opslaget. Dette begrundes ved, at Yousee efterkommer den diskurs, kunden fremsætter i opslaget, og dermed også den identitet, kunden lægger op til at Yousee skal imødekomme. 5.4 Afrunding: Hvad blev fundet i analysen Med udgangspunkt i de tre analyser er der udarbejdet en tabel (figur 4), der har til formål at opsummere, hvilke faktorer, der i analyserne har vist sig at være afgørende for, hvordan MA, Tivoli og Yousees identitet og image udvikles ved de analyserede facebook-opslag. Her udarbejdes dermed et svar på arbejdsspørgsmål 2 (afsnit 1.4). 46

53 5.1 MA 1-fags-kommunikation, 5.2 Tivoli 5.3 Yousee a) De allerede eksisterende diskurser i MAs corporate image viste sig at være afgørende for den identitet- og image-udvikling der skete for MA under interaktionen, da eksterne interessenter reagerede på baggrund heraf (Phillips & Jørgensen: 2002). b) Det fremgår at være afgørende, hvorvidt der er overensstemmelse mellem organizational- og corporate image (Hatch & Schultz: 2002). c) Spejlingen mellem identitet og organizational image, og måden hvorpå denne spejling bearbejdes af organisationen, fremstår som afgørende (Hatch & Schultz: 2002). f) De allerede eksisterende diskurser i Tivolis corporate image viste sig at være afgørende for den identitet- og image-udvikling der skete for Tivoli under interaktionen, da eksterne interessenter reagerede på baggrund heraf (Phillips & Jørgensen:2002). g) Udviklingen af Tivolis identitet og image ved opslaget påvirkes i høj grad af kulturen på facebook, hvor meninger og holdninger får frit spil. Eksterne stakeholders styrer interaktionen og Tivoli er ikke længere kandidat til kontrol over udviklingen af image og identitet - kandidaterne er nu forskellige eksterne interessenter. h) De allerede eksisterende diskurser i Yousees corporate image viste sig at være afgørende for den identitet- og image-udvikling der skete for Yousee under interaktionen. Det viser sig nemlig afgørende, at Yousee efterkommer det corporate image der fremsættes af kunden (Phillips & Jørgensen: 2002). i) Organizational identity vises at have betydning for Yousees håndtering af opslaget, og dermed for hvordan corporate image udvikles (Dukerich et. al: 2002). j) Organisationers forståelse (eller mangel på) for facebook som værende eksterne interessenters domæne fremstår som afgørende (Haug: 2014). d) Det tillægges betydning, at magtrelationen mellem organisation og eksterne interessenter vender 180 grader, og at de eksterne interessenter ender ud med at kunne betegnes som opslagets writers (McEachern: 2010). k) Det vises, hvordan den kommunikationskultur, som facebook faciliterer, har betydning, da det i denne ligger, at organisationer skal tilpasse sig eksterne interessenters forventninger (Gilpin: 2010). e) Mangel på forståelse for facebook som platform for interaktion med eksterne interessenter kan være afgørende. MAs passivitet overlader magten til de eksterne interessenter. 47

54 Figur 4 I denne tabel er det opstillet, hvad der i projektets analyse er fundet at være afgørende for, hvordan MA, Tivoli og Yousees identitet og image udvikles under organisationernes interaktion med eksterne interessenter ved de analyserede opslag. Det fremgik af analysen af MAs opslag, at være af betydning om der er overensstemmelse mellem organisationens organizational- og corporate image, da misforståelsen mellem MA og organisationens eksterne interessenter blev argumenteret for at opstå på baggrund af, at MAs organizational- og corporate image ikke stemmer overens, eller at MA bevidst har afveget fra de diskurser, der eksisterer i organisationens corporate image (Hatch & Schultz: 2002) (figur 4, a). Hermed blev begreberne organizational- og corporate image bragt i spil, og disses indbyrdes relation blev vist som værende af betydning for den udvikling, MAs identitet og image undergik ved opslaget. Begrebet organizational identity blev bragt i spil i Yousee-analysen, da der blev tegnet mulige forbindelser mellem Yousees organizational identity og måden, hvorpå Yousee håndterer det opslag en kunde laver på organisationens facebook-side (Hatch & Schultz: 2002) (figur 4, i). Ved MAs analyse viste Hatch og Schultzs spejlingsproces (Hatch & Schultz: 2002) sig at være essentiel, da måden, hvorpå MA har bearbejdet en spejling af organisationens organizational- og corporate image (Hatch & Schultz: 2002) syntes at være afgørende for, hvilken diskurs MA fremsætter i opslaget - den diskurs, eksterne interessenter reagerer på (figur 4, c). Kulturbegrebet har i alle projektets tre analyser vist sig at være essentielt. Det er gennemgående i analyserne blevet påvist, hvordan facebook forudsætter en kommunikationskultur, der først og fremmest sætter eksterne interessenter på magten over, hvordan organisationer skal kommunikere på facebook (figur 4, k). I relation hertil fremgik det også, i analysen af MA og Yousees opslag, at organisationers underminering af denne kommunikationskultur på facebook, kan være afgørende for, hvordan deres identitet og image udvikles i interaktionen (Haug: 2014) (Kaganer & Vaast: 2010) (figur 4 e, j). 48

55 Styrken af den kultur facebook forudsætter, blev påvist i analysen af Tivoli, hvor Tivoli ikke indgår i forhandlingen af, hvordan organisationens identitet og image bør være (figur 4, g) (Gilpin: 2010) Oplæg til diskussion Gennemgående for alle tre analyser i projektet er, udover en opdagelse af kulturbegrebet i facebook-regi, at det corporate image, der eksisterer for organisationerne forud for opslagenes tilblivelse, er afgørende for måden, hvorpå eksterne interessenter reagerer på de givne opslag (figur 4 a, f, h). Dette lægger op til, at der i den enkelte analyse må tages forbehold for, at analysen er gældende for den enkelte organisation, og at der til hver organisation er knyttet en allerede eksisterende kontekst og virkelighed, hvis sandheder ikke nødvendigvis gør sig gældende for andre organisationer og kontekster (Pedersen: 2012). Dette vil blive berørt i næste afsnit, projektets diskussion, når projektets socialkonstruktivistiske forankring diskuteres i forhold til projektets kommende konklusion. 6. Diskussion I projektets forestående diskussion vil tredje og sidste arbejdsspørgsmål for projektet blive berørt: Hvordan kan der med udgangspunkt i projektets videnskabsteoretiske afsæt konkluderes på, hvad der er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ved organisationers interaktion med eksterne interessenter på facebook? I spørgsmålet lægges der op til en diskussion af, hvordan de faktorer, der i analysen blev påvist at være afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ved interaktion med eksterne interessenter på facebook (figur 4, afsnit 5.4), kan lede til projektets konklusion. Diskussionen heraf vil, som arbejdsspørgsmålet lægger op til, tage afsæt i projektets socialkonstruktivistiske forankring (afsnit 3.1), da det socialkonstruktivistiske perspektiv fremsætter en erkendelses-ramme for projektets fundne viden, og denne ramme bør derfor diskuteres forud for projektets endelige konklusion. 49

56 6.1 Udvikling af organisationers identitet og image som en social proces Gennemgående for projektets tilgang til at undersøge, hvad der er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image på facebook, har været et syn på udviklingsprocesser som socialt konstruerede. Med udgangspunkt heri er der i projektet en gennemgående opfattelse af, at multiple repræsentationsgrupper og faktorer er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image. Hvordan MA, Tivoli og Yousees identitet og image udvikles som følge af de analyserede opslag, kan altså ikke beskrives ud fra den ene eller den anden påvirkende faktor, og processen må derimod anses som et samspil af flere afgørende elementer. 6.2 Viden og sandheder som socialt bestemte Med udgangspunkt i socialkonstruktivismen anses udviklingsprocesser, i dette projekt, herudover som evigt foranderlige. Der kan argumenteres for, at netop dette komplicerer en endelig konklusion på, hvad udviklingen af MA, Tivoli eller Yousees identitet og image ender ud i. Det er derfor forsøgt undgået, at søge efter slutresultater og endegyldige facit, og fokus har derimod været på, at belyse, hvilke faktorer, der er afgørende for den kontinuerlige udvikling ud fra øjebliksbilleder. Dette lægger op til, at de afgørende faktorer, der belyses i projektets analyser, bør anskues ud fra de enkelte situationer, og ikke, hvad der nødvendigvis ville gøre sig gældende ved organisationernes andre facebook-interaktioner med eksterne interessenter, eller ved samme opslag på et andet tidspunkt. For at belyse de afgørende faktorer har det dog, til tider, været nødvendigt at fastsætte, hvilket corporate image der synes at eksistere for MA, Tivoli og Yousee i eftermælet af opslagene, og her fremstod det socialkonstruktivistiske præmis om evig foranderlighed som en udfordring. Eftermælet af opslagene bør derfor ses som en konstruktion, der vil påvirkes og ændres hurtigt igen. Der opstår, på baggrund af projektets øjebliksbilledlige form, en diskussion om, hvorvidt der af øjebliksbilleder kan skabes indsigt i tilstrækkelig høj grad til, at der kan konkluderes herpå. Her ville projektets socialkonstruktivistiske afsæt blive udfordret af en række andre videnskabsteorier - dog bør den indsigt, der skabes i øjebliksbilleder, fra socialkonstruktivistisk perspektiv anskues som komponenter i et 50

57 større virkelighedsbillede, og netop af indsigt i øjebliksbilleder skabes forståelse og erkendelse af den større virkelighed. 6.3 Organisationers sociale- og kontekst-bestemte sandhed Med udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske perspektiv om, at viden er socialt bestemt, blev der i projektet sat en forudsætning om, at der i den tilegnede viden om organisationers identitets- og image-udvikling skal tages højde for, at de analyserede cases blev analyseret som de gjorde på grund af den sociale kontekst, organisationen indgår i. Dette betyder, at der selvom der blev fundet fælles faktorer, som fremstod afgørende for udviklingen af MA, Tivoli og Yousees identitet, kultur og image, bør tages højde for, at der ved enhver organisations interaktion med eksterne interessenter vil være forskellige, socialt bestemte faktorer, der afgør, hvorfor den enkelte organisations individuelle udviklingsproces er som den er. Det fremgår altså af projektets socialkonstruktivistiske forankring, at den sociale kontekst organisationer eksisterer i er afgørende for, hvordan identitet og image vil udvikles ved interaktion med eksterne interessenter på facebook. På den måde vil sandheden om, hvad der er afgørende i én situation for en bestemt organisation være særegen, og dét at organisationer indgår i - og er skabt af - en social kontekst, er i sig selv afgørende for udviklingsprocessen af identitet og image. 6.4 Udarbejdelse af projektets konklusion Ved undersøgelsen af udviklingen af organisationers identitet og image ved interaktion med eksterne interessenter på facebook, kunne der på baggrund af projektets socialkonstruktivistiske afsæt sættes spørgsmål ved, om projektets konklusion kan formuleres og erkendes som viden, hvortil der kan relateres, eller ud fra hvilken der kan siges noget om emnet generelt. Fra udgangspunktet om, at erkendelse af viden og sandheder er socialt bestemt, lægges der nemlig op til, at der ikke kan drages generelle konklusioner eller paralleller ud fra projektet. Fra det socialkonstruktivistiske perspektiv kan spørgsmålet hvorfor skulle det gælde ved andre tilfælde? naturligt opstå ved erkendelse af frembragt viden. Ligeledes bør dette spørgsmål stilles i dette projekt - særligt på baggrund af, at det tidligere er blevet fremsat, hvordan udviklingsprocesser er socialt og kontekstuelt bestemte. Hvad der dog må tages op til overvejelse er også, at der i socialkonstruktivismen ikke fremgår forudsætninger om, at viden udledt af en given kontekst principielt ikke kan 51

58 sættes i forbindelse med andre kontekster. I erkendelse af viden er det gennemgående i projektets videnskabsteoretiske afsnit fremgået, at det er af konteksten viden erkendes, og ikke af indholdet. Dette vil sige, at der ved erkendelse af de i projektet påviste faktorer, som er afgørende for organisationers identitets- og image-udvikling, må tages udgangspunkt i den kontekst, hvorved faktorerne er fundet, nemlig den enkelte kommunikative begivenhed, og denne kontekst må være objekt for erkendelse. Ved diskussionen af, hvorvidt der af projektets tre analyserede facebook-opslag kan udledes viden, som kan påføres andre kontekster, tages derfor udgangspunkt i, hvorledes det i projektet er påvist, at kontekster kan, og er blevet, udvidet. Dette sætter dog kontekst og indhold i tæt forbindelse, da det er gennem indholdet at konteksten er udvidet; Ved påvisning af faktorer, som viste sig at være betydningsfulde for både MA, Yousee og Tivoli, argumenteres der for, at den kontekst, der som udgangspunkt var forbeholdt de enkelte organisationer separat, blev forenet til en samlet kontekst, hvori de tre organisationer indgår. Det overensstemmende vidensindhold, der blev fundet ved tre separate kontekster, kan altså siges at udvide den kontekst, hvorved viden findes i projektet, da kontekster forenes relationelt, fra tre mindre til én større. Hermed vises det i projektet, hvordan viden må erkendes ud fra den kontekst, hvori viden bliver fundet, men at mindre øjebliksbilledlige kontekster samtidigt kan være relationelt forbundet og udvides, når der findes overensstemmende elementer af viden i ellers separate kontekster. Hvad der derfor kan argumenteres for er, at der ved foreningen af de kontekster, hvorved MA, Yousee og Tivoli blev anskuet til én kontekst, kan udledes viden, hvis validitet ikke bør benægtes ved endnu flere kontekster. I dette projekt kan det tidligere stillede spørgsmål, Hvorfor skulle det gælde ved andre tilfælde?, derfor ligestilles med spørgsmålet Hvorfor skulle det ikke gælde ved andre tilfælde? - en ligestilling, hvis belæg består i argumentationen for, at det i projektet altså er bevist, hvordan kontekster kan udvides. Der vil dermed, i projektets konklusion, kunne formuleres en besvarelse på problemformuleringen, som er erkendt og formuleret med udgangspunkt i de enkelte analyserede facebook-opslag, men hvis overensstemmende faktorer udvider den kontekst, hvori de er fundet - og påviser muligheden for, at den udledte viden kan appliceres på andre lignende kontekster, som f.eks. andre facebook-opslag. 52

59 Af denne refleksion kunne det argumenteres, at de faktorer, som i analysen blev sagt at være afgørende for blot én organisation, undermineres, da disse ikke kan siges at udvide nogen kontekst. Dette behøver dog ikke at være tilfældet, grundet udvælgelsen af de analyserede facebook-opslags tilfældighed. Som tidligere nævnt i projektet, blev de analyserede opslag udvalgt på stikprøve-manér for at opretholde projektets validitet. Der blev dermed ikke ledt efter specifikke kontekster, hvis vidensindhold blev formodet at stemme overens, men hvis kontekster derimod fremgik at være vidt forskellige. At der fremkommer faktorer ved de enkelte opslag, der ikke nødvendigvis er at finde i de andre opslag, underminerer dermed ikke disse faktorers potentielle gyldighed. Tværtimod argumenteres der for, at de meget vel ville kunne indgå i større kontekster med andre opslag end dem, der analyseres i dette projekt, på baggrund af, at det påvises, hvordan kontekster kan udvides. Hermed vil der også blive konkluderet ud fra de faktorer, der i analysen syntes at have betydning for udviklingen af blot én af organisationernes identitet og image i projektets analyse. 6.5 Oplæg til konklusion Projektets forestående konklusion skal på baggrund af den foregående diskussion anskues med udgangspunkt i de kontekster, de analyserede facebook-opslag, hvorfra konklusionen er udarbejdet. Herudover skal konklusionen læses med udgangspunkt i de socialkonstruktivistiske overvejelser og argumenter, der blev fremført i diskussionen. Problemformuleringen besvares dermed på baggrund af de i projektet analyserede facebook-opslag, med anskuelsen af disse som øjebliksbilleder, hvorfra den udledte viden erkendes og formuleres i projektets konklusion. At der til projektets konklusion kan relateres på overordnet eller generel facon, udelukkes dog ikke, på baggrund af det i projektet udviklede syn på kontekster som relationelt forbundet, trods de er socialt bestemt. 53

60 7. Konklusion På projektets overordnede problemformulering; Hvad er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ved interaktionen mellem organisationer og eksterne interessenter på facebook? konkluderes følgende: Det corporate image, der eksisterer for en organisation forud for en interaktion mellem organisation og eksterne interessenter på facebook, er afgørende for, hvorledes organisationers identitet og image udvikles ved interaktion med eksterne interessenter på facebook, da dette corporate image er afgørende for, hvordan et enkelt facebook-opslag fortolkes og reageres på af eksterne interessenter. Det konkluderes, at der på facebook eksisterer en kultur, forudsat af facebook, som udviklingen af organisationers identitet og image i høj grad underlægges, og som dermed er yderst afgørende herfor. I denne kultur positioneres organisationers eksterne interessenter som magthavere over, hvilken identitet organisationer skal repræsentere. I forlængelse heraf konkluderes det, at facebook forudsætter en kommunikationskultur, der understøtter denne magtposition for eksterne interessenter. Denne kommunikationskultur er i høj grad afgørende for, hvordan organisationers identitet og image udvikles ved organisationers interaktion med eksterne interessenter på facebook, da fundamentale elementer i denne kommunikationskultur lægger op til forhandling af organisationers identitet og image - en forhandling, der på baggrund af eksterne interessenters magt, domineres af eksterne interessenter. Herudover konkluderes det, at organisationer kontinuerligt spejler deres identitet og organizational image, hvilket i sig selv er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ved interaktion med eksterne interessenter på facebook. Dette består i, at organisationers bearbejdning af denne spejling er fundamental for, hvorledes organisationer vælger at interagere med eksterne interessenter. Ved bearbejdningen af en spejling fremkommer det, hvorvidt organisationer vælger at tilpasse deres identitet til deres organizational image, eller om organisationer bevidst forsøger at ændre organizational image så det tilpasses organisationens identitet. I relation til facebooks kultur, som positionerer eksterne interessenter som magthavere over, hvilken identitet organisationer skal repræsentere på facebook, har det i projektet vist sig at være afgørende for 54

61 udviklingen af organisationers identitet og image, om organisationer efterkommer deres organizational image og dermed underlægger sig den magt, der af facebook er placeret hos eksterne interessenter, eller ej. Yderligere konkluderes det, at organisationers undervurdering af, hvilken effekt det kan have på deres identitet og image at interagere med eksterne interessenter på facebook, i sig selv er afgørende for, hvorledes organisationers identitet og image udvikles herved. Det er dermed afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image på platformen, at organisationer kaster sig ud i interaktion med eksterne interessenter uden at tage højde for den kommunikationskultur, som facebook forudsætter. 8. Perspektivering 8.1 En videnskabsteoretisk drejning Da dette projekt i høj grad bærer præg af socialkonstruktivismen, synes det oplagt at formulere en perspektivering, der netop tager udgangspunkt i, hvordan et andet videnskabsteoretisk afsæt ville påvirke måden, hvorpå projektets problemformulering kunne tilgås. Projektets tilgang til at besvare den fremsatte problemformulering har været præget af socialkonstruktivismens perspektiv på viden og sandheder som subjektive. Der opstår derfor en nysgerrighed omkring realismens udgangspunkt i en objektiv sandhed (Juul & Pedersen: 2012). I stedet for at erkende den i projektet frembragte viden med forbehold for sociale konstruktioner og kontekster, ville viden fra det realistiske perspektiv blive betragtet som et forsøg på at opnå den endegyldige sandhed (ibid.). Dermed ville projektet ikke kun fokusere på de fremherskende diskurser, der analyseres på i analysen, men derudover forsøge at trænge bag om de fremherskende diskurser, i et forsøg på at bygge dynamisk videre på og omdanne allerede frembragt viden (ibid.). Et afsæt i realismen ville også ændre projektets syn på de øjebliksbilleder analysen er baseret på. Øjebliksbillederne ville dermed blive betragtet som en valid generalisering, idet disse ville kunne siges at vise organisationernes autentiske 55

62 identitet og image (ibid.). Hvad der er afgørende for udviklingen af organisationers identitet og image ville dermed, fra det realistiske afsæt, skulle betragtes som en endegyldig sandhed, der gennem projektets analyse skulle findes, hvorimod det med udgangspunkt i projektets socialkonstruktivistiske forankring er blevet socialt og relativt subjektivt erkendt (ibid.) Havde projektet taget udgangspunkt i realismen ville det være oplagt at analysere udviklingen af en organisations identitet og image på facebook i længere tid, frem for at fokusere på øjebliksbilleder, da det dermed ville skabe et større empirisk grundlag for at opnå den objektive sandhed, idet realismen ikke forudsiger begivenheder, men i stedet forklarer begivenheder der har fundet sted (ibid.). 8.2 Videre arbejde omkring kulturen på sociale medier Den kommunikationskultur facebook forudsætter anses som en omfattende faktor for, hvorledes organisationers identitet og image udvikles som følge af interaktion med eksterne interessenter på platformen. Denne kommunikationskultur anses derfor for at præge projektets konklusion i høj grad. Det ville derfor være interessant at undersøge, hvilke faktorer der viser sig afgørende på andre sociale medieplatforme. Dermed ville det blive muligt at få indblik i, hvilke faktorer der gør sig gældende for udviklingen af identitet og image på andre sociale medier end facebook. Det ville endvidere være interessant at kunne se på eventuelle paralleller og afvigelser mellem de forskellige sociale medieplatforme. Indsigt i parallellerne ville kunne anvendes til at udvide konteksten, hvorved det bliver muligt at give organisationer viden om generelle tendenser på sociale medier. Afvigelserne ville kunne forekomme som supplerende til de generelle tendenser, hvorved der skabes bedre forståelse for hvordan kommunikationen bør foregå på specifikke sociale medier. I forbindelse hertil kunne projektets teoretiske ramme udvides. Som eksempel kunne en sociologisk vinkel påføres, hvoraf Pierre Bourdieus perspektiv på social- og symbolsk kapital (Bourdieu: 2007) kunne skabe indsigt i de magtforhold og -kampe, der udspilles på sociale medier. I dette projekt blev der skabt indsigt i dette på baggrund af diskursanalyser, hvorimod den sociologiske vinkel ville bidrage med at undersøge, hvad der på sociale medier giver god status eller god kapital (ibid.). 56

63 En sådan undersøgelse ville give en bedre ide om, hvilke dynamikker der er vigtige på de sociale medier. Denne viden kunne benyttes af organisationerne til optimering af deres optræden på sociale medier, da det ville bidrage til en mere omfattende forståelse af kulturen på de sociale medier. 57

64 9. Bibliografi 9.1 Primær litteratur Bøger Bourdieu, Pierre (2007); Den Praktiske Sans, 1. udgave, 1. oplag. København. Hans Reitzels forlag Haug, Astrid (2014); Sig du kan li' mig: indholdsstrategi for sociale medier. Gyldendal Business Juul, Søren & Pedersen, Kirsten Bransholm (2012); Samfundsvidenskabernes videnskabsteori: En indføring, 1. udgave, 2. opslag. Hans Reitzels Forlag Jørgensen, Marianne W. & Phillips, Louise (2002); Discourse Analysis: as Theory and Method. Sage Publication Ltd. Great Britain Artikler Alvesson, Mats & Willmott, Hugh (2002); IDENTITY REGULATION AS ORGANIZATIONAL CONTROL: PRODUCING THE APPROPRIATE INDIVIDUAL. In Journal of Management Studies, pp Blackwell Publishers Ltd. Dukerich, Janet M; Golden, Brian R. & Shortell, Stephen M. (2002); Beauty Is in the Eye of the Beholder: The Impact of Organizational Identification, Identity, and Image on the Cooperative Behaviors of Physicians. In Administrative Science Quarterly, Vol. 47, No. 3, pp Sage Publications inc. Gilpin, Dawn (2010); Organizational Image Construction in a Fragmented Online Media Environment. In Journal of Public Relations Research, 22:3, pp Taylor & Francis Group. Hatch, Mary Jo & Schultz, Majken (2002); The Dynamics of organizational identity. In Human Relations, pp Sage Publications, inc.. Hatch, Mary Jo & Schultz, Majken (2007); Relations between organizational culture, identity and image. In European Journal of Marketing, European Journal of Marketing, Vol. 31 No. 5/6, pp MCB University Press. 58

65 Kaganer, Evgeny & Vaast, Emmanuelle (2010); Responding to the (almost) unknown: Social representations and corporate policies of social media. Completed Research Paper. udgiver unknown Kietzmann, Jan H. et al (2011); Social media? Get serious! Understanding the functional building blocks of social media. In Business Horizons (2011), Business Horizons Volume 54, Issue 3, Pages Kelley School of Business, Indiana University McEachern, Robert W (2010); EXPERIENCING A SOCIAL NETWORK IN AN ORGANIZATIONAL CONTEXT: THE FACEBOOK INTERNSHIP. In Business Communication Quarterly, Volume 74, Number 4, pp The Association for Business Communication Web 1: Besøgt d. 3/ Web 2 Besøgt d. 29/ Web 3 Besøgt d. 11/ Web / /?type=1 Besøgt d. 09/ Web

66 Besøgt d. 28/ Web 6 Besøgt d. 29/ Sekundær litteratur Artikler Azanzaa, Garazi, Morianob, Juan Antonio & Molerob, Fernando (2013); Authentic leadership and organizational culture as drivers of employees job satisfaction. In Journal of Work and Organizational Psychology 29, pp Colegio Oficial de Psicólogos de Madrid. Cornelissen, Joep P. & Haslam, S. Alexander & Balmer, John M.T. (2007); Social Identity, Organizational Identity and Corporate Identity: Towards an Integrated Understanding of Processes, Patternings and Product. In British Journal of Management, Vol. 18, pp British Academy of Management. Dutton, Jane E. & Dukerich, Janet M. (1991); Keeping an Eye on the Mirror: Image and Identity in Organizational Adaption. In The Academy of Management Journal, Vol. 34, No.3, pp Academy of Management. Dutton, Jane E.; Dukerich, Janet M. & Harquail, Celia V. (1994); Organizational Images & Member Identification. In Administrative Science Quarterly, Vol. 29, No. 2, pp Sage Publications, inc.. Gioia, Dennis A.; Schultz, Majken & Corley, Kevin G. (2000); Organizational Identity, Image and Adaptive Instability. In The Academy of Management Review, Vol. 35, No.1, pp Academy of Management. 60

67 Kjaer, Jan Futtrup (2012); Networked Business Factbook Dansk erhvervslivs brug af: sociale medier & Mobile, Cloud, Dansk Erhverv & Computational Social Science Laboratory. Miles, Sandra Jeanquart & Mangold, W Glynn (2014); Employee voice: Untapped resource or social media timebomb?. In Business Horizons, 57, pp Elsevier Inc. Scott, Susanne G & Lane, Vicki R (2000); A Stakeholder Approach to Organizational Identity. The Academy of Management Review, Vol. 25, No. 1, pp Academy of Management. Whetten, David A & Mackey, Alison (2002); A Social Actor Conception of Organizational Identity and Its Implication for the Study of Organizational Reputation. Business and Society; 41, 4; ProQuest Central pp

68 10 Bilag 10.1 Bilag 1 Factbook: 2742 respondenter fra 19 forskellige brancher (både offentlige og private) har deltaget i undersøgelsen (Factbook 2012; 7). Organisationer på Facebook Internettet påvirker og skaber muligheder for den måde vi driver og udvikler virksomheder, private deltagere ved at sprede og dele information. Det giver en hel ny måde at drive forretning på. Strategisk brug af sociale medier giver virksomheder øget forståelse af kunderne. Kundernes input og feedback til virksomheden og konkurrenterne er frit tilgængeligt og organisationen kan derfor bedre agerer ud fra kundernes behov, samarbejde samt skabe værdi i kunderelationen. Dette medvirker til at virksomhederne får værdifuld viden og dermed kan de bedre ramme, effektiviserer og fremme beslutningsprocessen hos kunderne. Udfordringen ligger i at styrer og håndterer den voksende mængde af input fra eksterne interessenter (factbook 2012: 14). I løb et af de sidste par år er antallet af organisationer på facebook steget. Organisationerne bruger i dag de sociale medier aktivt og de nye muligheder de sociale medier bringer med sig. Mange anser de sociale medier som en væsentlig ekstern kommunikationskanal, og ifølge Factbook vurderer virksomhederne denne på linje med online annoncering, e- mail- og telemarketing (Factbook 2012: 6). Virksomhederne benytter de sociale medier som kommunikationskanal til at interagerer dialogisk med brugerne, dog er det stadig kun ca. halvdelen af de adspurgte organisationer som systematisk følger hvordan de bliver omtalt på de sociale medier. Dette skyldes virksomheders beskedne investering i tid og personaleressourcer på området. Flere ledere i virksomhederne anser stadig de sociale medier som useriøse og derfor er det kun en tredjedel som arbejder strategisk på området (Factbook 2012: 6). 62

69 82 % af de danske virksomheder er aktive på de sociale medier, og 2/3 af virksomhederne har været aktive på de sociale medier i mere end et år, de har derfor allerede gjort sig en del erfaringer med brugen af disse. 39 % af virksomhederne har været aktive på de sociale medier i under et år. Hver femte virksomhed har været aktiv på sociale medier i mere end 3 år, dette betyder at 30 % har flere års erfaring i at bruge medierne (Factbook 2012: 15). Halvdelen af de danske virksomheder benyttede sig ikke af de sociale meder i år i år 2011 benyttede hele 34 % af de danske virksomheder sig ikke af de sociale medier, dette tal er faldet til 18 % i år 2012 (Factbook 2012: 15). Ud af de 18 % som ikke benytter sig af de sociale medier planlægger næsten halvdelen deres tilstedeværelse på de sociale medier. Dette er en stigning på % i forhold til samme undersøgelse som blev foretaget i år Grunden til at disse virksomheder endnu ikke er på de sociale medier skyldes at 11 % er bekymret for sikkerheden og de sidste 7 % er bekymrede for at produktiviteten vil dale (Factbook 2012: 16). 58 % af de virksomheder som benytter sig af sociale medier har ikke en klar strategi for brugen af disse, det er nærmere sporadiske tiltag hvor enkelte medarbejdere tester på må og få uden en deadline. Mens 42 % arbejder med målrettet planlægning eller er i gang med en nøje planlagt testfase af deres tilstedeværelse på de sociale medier. Dette er en stigning på 6 % i forhold til i år 2011 (Factbook 2012: 21). 1/3 har i dag udbytte ved brug af sociale medier på tværs af forretningsområderne. Især PR, kommunikation, salg og marketing opnår stor værdi af deres optræden på de sociale medier, idet de indgår i dialog med kunderne og derved får nye og forbedret muligheder for at udbrede budskaber, nå brugerne på nye måder, øget salg, øget engagement fra interessenter samt øget trafik på organisationernes hjemmesider (Factbook 2012: 23). Mangle på ressourcen tid er den største udfordring for de virksomheder som benytter sig af de sociale medier, men mangle på kompetent erfaring samt rådgivning er også en væsentlig faktor. Flere virksomheder har erkendt at det ikke er gratis at benytte sig af de sociale medier. 45 % af virksomhederne har svært ved at se værdien i investeringerne i de sociale medier (Factbook 2012: 27). 63

70 99 % af virksomhederne som benytter sig af de sociale medier, forventer at fortsætte deres nuværende brug. Heraf forventer 92 % at øge deres brug og kun 1 % forventer at formindske deres forbrug (Factbook 2012: 37). Hos mere end halvdelen af virksomhederne mener man at ansvaret for de sociale medier bør placeres på det højeste niveau i virksomheden og forankres i det strategiske arbejde. 27 % mener at det bør forankres og håndteres på et taktisk mellemlederniveau (Factbook 2012: 38). 2/3 af virksomhederne har placeret ansvaret for de sociale medier hos enten PR og personaleudvikling eller Salg og Marketing mens 20 % har placeret ansvaret hos ledelsen, i dette tilfælde har man ofte vurderet at de sociale medier er tværorganisatorisk og derfor er ansvaret placeret hos ledelsen (Factbook 2012: 40). Mange eksperter påpeger at udfordringen med de sociale medier ligger i at forankre de sociale medierelaterede forandringsprocesser i ledelsen. Virksomhederne søger ofte ekstern rådgivning i forhold til det strategiske og tekniske arbejde med de sociale medier, men varetagelsen af indholdsproduktion, monitorering og community management ses som en intern opgave (Factbook 2012: 41). Halvdelen af virksomhederne som benytter sig af de sociale medier har ansat mellem 1 og 4 personer til at varetage de sociale medier for at skabe forretningsmæssig værdi, mens 20 % af virksomhederne har ansat 10 eller flere til dette (Factbook 2012: 43). 44 % bruger mindre end 5 timer om ugen, på de sociale medier, med henblik på at skabe forretningsmæssig værdi, mens 11 % af organisationerne anvender mere end 20 timer om ugen(factbook 2012: 44). Typisk bruger virksomhederne få økonomiske ressourcer på de sociale medier 39 % bruger mindre end 5000 kr. årligt. Der tegner sig dog et billede af et en lille del af virksomhederne begynder at se fordelen ved investeringerne i de sociale medier sammenlignet med år 2011 (Factbook 2012: 45). Mere end halvdelen af virksomhederne publicerer indhold på deres facebook side eller svarer på indlæg flere gange om ugen, og næsten hver fjerde er aktiv på de sociale medier flere gange dagligt, hvor de enten poster nye indlæg eller svarer på eksterne indlæg (Factbook 2012: 46). 64

71 Virksomhederne måler i højere grad på interaktionen, dialogen samt positiv omtale som sker på virksomhedernes digitale platforme frem for antallet af fans eller likes, dette skyldes opfattelsen af at dette skaber værdiskabelse (Factbook 2012: 47). Selvom virksomheder er til stede på de sociale medier er deres hjemmeside stadig central da denne konverterer brugerengagement til forretningsværdi og nye kunder. Teknologien hjælper virksomhederne med at lytte samt forstå deres kunder. Virksomhedens sammenspil mellem deres hjemmeside og de sociale medier er en væsentlig faktor for værdiskabelsen og forretningsværdien. Viden om brugerne kan indsamles fra de sociale medier og de besøgendes adfærd på hjemmesiden, hvilket er en simpel men god måde til bedre at tilpasse produkterne og servicerer kunderne bedst muligt, for i sidste ende at skabe mere salg (Factbook 2012: 48). Flere og flere medarbejdere tager selv initiativ til at deltage på de sociale medier med arbejdsrelateret indlæg og information. Dette kan skyldes at hele 89 % af virksomhederne giver fri adgang til benyttelse af de sociale medier. Kun 8 % har lukket for adgangen til platforme såsom facebook og YouTube. Halvdelen af virksomhederne mener ikke at det er nødvendigt med guidlines for brugen af facebook, mens den anden halvdel betragter guidlines som en hjælp. 33 % har etableret eller er i gang med at etablere guidlines og 21 % mener at de bør have guidlines. Mens 40 % ikke mener at dette er nødvendigt. Dette viser at flere virksomheder har taget stilling til disse guidlines, i forhold til undersøgelsen i år Der er sket en stigning i de virksomheder som mener at det ikke er nødvendigt med guidlines og et fald i dem som mener at man burde have disse (Factbook 2012: 51). Halvdelen af de virksomheder som beskæftiger sig med de sociale medier undersøger ikke hvad der eksempelvis siges om deres brand eller produkter, 19 % af den er i gang med at planlægge hvordan de vil monitorerer. Ud af de 50 % som overvåger de sociale medier, er halvdelen opmærksomme på hvad der bliver sagt om deres virksomhed dagligt eller hele dagen. En femtedel monitorerer kun 1-2 gange om måneden eller sjældnere (Factbook 2012: 53). De fleste virksomheder anser det som vigtigt at deltage aktivt i dialog med brugerne derved kan de også holde sig opdateres omkring holdningen til deres organisation. 65

72 Virksomhederne benytter sig af værktøjer såsom Google Alerts, tweetdeck, Radian6 og Hubspot, og flere virksomheder benytter mere end et værktøj til at overvåge, dette er en stigning i forhold til Flere virksomheder anser nu det som en vigtighed at være ajour og have føling med hvad brugerne siger om virksomheden og deres produkter (Factbook 2012: 56). Virksomhederne oplever i højere grad positiv udbytte ved brugen af de sociale medier. Både indenfor eksponering og branding men også når det gælder indblik, dialog med interessenter. I denne sammenhæng oplever halvdelen af virksomhederne forstærket kommunikation i forbindelse med produktlancering og dermed er brugernes engagement steget. 1/3 har forøget salget. Marketing og salgsafdelingerne i virksomhederne har haft størst udbytte ved brugen af de sociale medier. Lidt over halvdelen oplever mere trafik på deres hjemmeside (Factbook 2012: 59). Dog skal man ikke nedlægge eller flytte service og support over på de sociale medier Man vurderer at de sociale medier skaber mere værdiskabelse end de mere traditionelle marketingskanaler kun overgået TV-annoncering. Organisationens hjemmeside er dog stadig den mest værdiskabende kanal (Factbook 2012: 61). Størstedelen af virksomhederne har oplevet eller forventer direkte udbytte af deres indsats på de sociale medier, i form af innovation og samarbade med kunder. 41 % har opnået større kundeindsigt og 32 % forventer at opnå dette i fremtiden (Factbook 2012: 63). Lederne benytter hovedsagligt de sociale medier til at holde sig opdateret med konkurrenterne og kunderne, herigennem opnås der også kontakt til nye samarbejdspartnere (Factbook 2012: 65). 60 % af virksomhederne har eller forventer udbytte i forbindelse med brugen af de sociale medier. 66

73 10. 2 Bilag 2 Argument for brug af facebook Anvendelsen af facebook som eneste medie, hvorfra vi analyserer organisationers identitets- kultur- og image udvikling, skyldes en stigning i antallet af organisationer som benytter facebook som ekstern kommunikations kanal (Bilag 1). Analyse af organisationers indhold på facebook finder vi yderst interessant, i forhold til udviklingen af image, identitet og kultur, da facebook i sin grundlæggende præmis er en platform, hvori deltagelse og interaktion har afgørende betydning. Da vi ønsker at undersøge eksterne stakeholders betydning for udviklingen af identitet, kultur og image er facebook en ideel platform, idet organisationerne møder brugerne i deres hverdag, og i et forum hvor det er på brugerens præmis. Facebook centrere sig om den enkelte bruger, med udgangspunkt i dem og deres verden, derfor finder vi det interessant at se på hvordan dette påvirker organisationers image, identitet og kultur, eftersom flere og flere organisationer benytter sig af facebook som kommunikationskanal. 67

74 10. 3 Bilag 3 Magistrenes A-kasse (MA) opslag på facebook. Del 1 68

75 Del 2 69

76 10. 4 Bilag 4 Tivolis facebook opslag om deres samarbejde med Kopenhagen Fur Del 1 70

77 Del 2 71

78 Del 3 72

79 Del 4 73

80 Del 5 74

81 Del 6 75

82 Del 7 76

83 Del 8 77

84 Del 9 78

85 Del 10 79

86 Del 11 80

87 Del 12 81

88 Del 13 82

89 Del 14 83

90 Del 15 84

91 Del 16 85

92 Del 17 86

93 Del 18 87

94 Del 19 88

95 Del 20 89

96 Del 21 90

97 Del 22 91

98 Del 23 92

99 Del 24 93

100 Del 25 94

101 Del 26 95

102 Del 27 96

103 Del 28 97

104 Del 29 98

105 Del 30 99

106 Del

107 Del

108 Del

109 Del

110 Del

111 Del

112 Del

113 Del

114 Del

115 Del

116 Del

117 Del

118 Del

119 Del

120 Del

121 Del

122 Del

123 Del

124 Del

125 Del

126 Del

127 Del

128 Del

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34 Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Tracer på det sociale område

Tracer på det sociale område Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION

SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION Sofokles' Antigone er på mange måder et polyfont værk, og dette er en omstændighed, der gør værket egnet som udgangspunkt for et forløb i AT-innovation. Tragediens polyfoni

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$ Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Pædagogisk faglighed og social forandring i et arbejdsrettet perspektiv Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Pædagogik kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere