Adaptiv signalstyring i Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adaptiv signalstyring i Aalborg"

Transkript

1 Letbane igennem signalanlæg i Aarhus Adaptiv signalstyring i Aalborg Trafikal overvågning i signalanlæg Formidling af støjforhold i VVM-undersøgelser

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 88 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø. Telf Fax Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 560,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 850,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto Medlem af: Månedens synspunkt 3 Den lange (og til tider trange) vej mod bedre trafiksignaler Signalanlæg Per Hedelund 4 Letbane igennem signalanlæg i Aarhus 12 Trafikledelse, Trafiksignaler og Grøn mobilitet 20 Busfremkommelighed på Frederiksberg 26 Adaptiv signalstyring i Aalborg 38 Buspriotering i Vejle 42 Trafikal overvågning i signalanlæg 44 Strategi for busfremkommelighed i signalanlæg 46 Trafikteknisk vedligeholdelsesfrie trafiksignaler 49 Signaler støtter afvikling af trafikken, når Nørreport skifter ham 52 Evaluering af Bluetooth teknologi til måling af rejsetider Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. VVM Lene Nøhr Michelsen 22 Motorvej og jernbane - hånd i hånd langs Køge Bugt 30 Formidling af støjforhold i VVM-undersøgelser 34 Forberedelsen af Femern Bælt Forbindelsen - en unik proces Diverse 8 Ny undersøgelse af parkeringsbehov 14 Fra Byggevaredirektiv til Byggevareforordning 17 Cykelkonference TØI-kurset - for dig med ambitioner inden for trafik- og transportsektoren 36 Ny uddannelse - Vejen som arbejdsplads 39 Sikkehedseffekt af udbedret vejrabat 40 Fra Dannevirke til Helmand - ingeniørtroppernes betydning for Danmark 41 Vejdirektoratet sender driftsopgaver i milliardudbud 54 Kalenderen 55 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

3 Månedens synspunkt Af Per Hedelund, Direktør for Dansk Trafik Teknik A/S og Olsen Engineering A/S samt formand for NVF-ITS. Den lange (og til tider trange) vej mod bedre trafiksignaler Trafiksignaler er den mest udbredte form for intelligent regulering af trafikken, men vi må desværre konstatere, at ikke alle trafiksignaler regulerer trafikken lige intelligent. Vi oplever, at mange trafiksignaler ikke er ændret i år på trods af, at trafikmængderne er steget markant, og trafikmønstrene er anderledes end da, signalerne blev projekteret. Desuden bliver der slækket på vedligeholdelsen, således at de forældede trafiksignaler end ikke fungerer, som de var tiltænkt. Det medfører unødige og store forsinkelser for trafikken samtidig med, at trafiksikkerheden sættes på spil. Den teknologiske udvikling har medført en række muligheder for at optimere trafikafviklingen, forbedre trafiksikkerheden samt mindske udledningen af CO 2 til miljøet, og effekterne er veldokumenterede. Hermed et par slående eksempler: Et gennemført og dokumenteret projekt med optimering af den grønne bølge på Folehaven i København kostede ca. kr at gennemføre. De årlige besparelser er efterfølgende blevet beregnet til i alt kr og heraf ca liter brændstof. Undersøgelser fra Stockholm (MATSISprojektet) viser, at etablering af adaptive signalstyringssystemer reducerer udledning af CO 2 med omkring 80 ton pr. signalanlæg pr. år, og at investeringen i adaptive signalstyringssystemer forrentes med 1.200% pr. år. Vejdirektoratet har beregnet, at bare én defekt sidevejsspole koster samfundet kr pr. døgn. Det er tilmed et af regeringens erklærede mål at nedsætte CO 2 -udslippet fra trafikken. I rapporten En grøn transportpolitik angives, at Transportsektoren skal yde sit bidrag til opfyldelse af kravet om en reduktion på mindst 20% af CO 2 -udledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020 i forhold til niveauet i Hvorfor er det så ikke indlysende at vedligeholde bestående trafiksignaler samt at investere i forbedrede og mere intelligente trafiksignaler, når gevinsterne i forhold til trafiksikkerhed, øget fremkommelighed og miljøet er så store? Jeg tror, at forklaringen primært skal findes i, at vi ganske enkelt som branche ikke gode nok til at anskueliggøre de effekter investeringer i trafiksignaler kaster af sig, samt de konsekvenser manglende investeringer medfører. Jeg kan derfor kun opfordre til, at der fremover skabes et overblik over tilstanden af bestående trafiksignaler, og at der ikke mindst lægges ressourcer i at fremhæve og synliggøre effekterne af investeringerne i trafiksignalerne for beslutningstagerne, så trafiksignalsystemerne bringes til at fungere optimalt. Det klare budskab er, at investeringer i trafiksignaler er til stor gavn for miljøet, for trafiksikkerheden og for fremkommeligheden. < TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 3

4 SIGNALANLÆG Letbane igennem signalanlæg i Aarhus Når der i de kommende år etableres letbaner i Danmark, er det nødvendigt at håndtere en lang række udfordringer. I denne artikel konkretiseres nogle af disse med udgangspunkt i afvikling af letbanen i signalregulerede vejkryds i Aarhus. Udfordringerne er i forbindelse med Aarhus Letbane blandt andet analyseret ved anvendelse af VISSIM-simulering med fokus på at optimere signalstyringen. Artiklen tager udgangspunkt i det erfaringsniveau, der så vidt er opbygget i projektforløbet. En forudsætning for, at de beskrevne tiltag kan virkeliggøres, er bl.a., at de godkendes af den gældende myndighed på området, nemlig Trafikstyrelsen. Af civilingeniør Jonas Olesen, COWI A/S civilingeniør Morten Hedelund, COWI A/S Baggrund I Aarhus er projekteringen af Danmarks første letbane i fuld gang. Letbanen føres bl.a. gennem centrale dele af Aarhus midtby, på og langs meget trafikerede veje. I overvejende grad kommer letbanen til at køre blandt den øvrige kørende, cyklende og gående trafik, og påvirkningen på denne bliver derfor betydeligt. Det gælder især i de signalregulerede kryds, hvor letbanetogene ønskes prioriteret i forhold til den øvrige trafik for at skabe en så højklasset kollektiv trafik som muligt. Som udgangspunkt er der forudsat fuld prioritet til letbanetogene. Dette kræver ikke alene fysiske ændringer i gadebilledet og i de signalregulerede kryds, men også i høj grad en ændring af trafikstyringsfunktionerne i krydsene. Dette vil medvirke til at minimere letbanetogenes forsinkelser, samtidig med at regulariteten øges, hvilket øger mulighederne for at udarbejde en præcis køreplan. Da flere af de kryds, letbanen skal passere, allerede i dag er periodisk overbelastede, har det været nødvendigt at undersøge flere forskellige tilgange til, hvordan prioriteringen af letbanen kan udformes i det enkelte signalanlæg. Problemstillinger Prioriteringen betyder, at et anmeldt letbanetog, der kører mod et signalreguleret kryds, hurtigst muligt skal kunne passere krydset. Afviklingen af letbanetogene fordrer, at der er mulighed for indkobling på forskellige tidspunkter i signalanlæggenes omløb. Da letbanetogene skal afvikles i en dedikeret letbanefase, vil en anmeldelse altid kræve et faseskift i signalstyringen. Det er dog muligt at afvikle andre signalgrupper samtidig med letbanetogene. Eksempelvis biler, cykler og fodgængere på langs af letbanen, såvel som den højresvingende trafik fra både hoved- og sideretningen (sidevejstrafikken kan dog ikke afvikles samtidig med den langskørende trafik). I opbygningen af prioriteringsfunktionerne vil problemstillingerne især være forbundet med anmeldelsen af letbanetoget, tidspunktet for indkobling af letbanefasen og skiftet tilbage til det oprindelige omløb. Anmeldelse af letbanetoget. Hvordan håndteres selve anmeldelsen af et letbanetog, og hvilken indflydelse får anmeldelsen for signalstyringen i krydset? Hvordan indkobles prioriteringsfasen, og hvordan afsluttes den igangværende fase? Indkobling af letbanefasen. På hvilket tidspunkt skifter signalet til grønt for letbanetoget, hvordan gives denne information til føreren af letbanetoget, og hvordan sikres at krydset er rømmet inden ankomsten? Skift til det oprindelige omløb. Hvornår skiftes tilbage til det oprindelige omløb, og hvordan skal dette foregå? Hvordan disse aspekter håndteres vil afhænge af den anvendte prioriteringsform. Nogle bliver problematiseret og konkretiseret i det følgende. Prioriteringsformer Når letbanetogene prioriteres, reduceres kapaciteten til afvikling af de dele af den øvrige trafik, der er i konflikt med letbanen. Prioriteringen kan bl.a. medføre, at faserækkefølgen ændres igangværende og efterfølgende faser forlænges eller forkortes separate faser for afvikling af letbanetogene tilføjes det igangværende signalomløb. Graden af prioritering har indflydelse på, hvor stor påvirkningen bliver for den øvrige trafik, såvel som de funktioner trafikstyringen skal anvende. I simuleringerne af letbanen i Aarhus er to grader af prioritering undersøgt: fuld eller høj prioritering. 4 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

5 EasyRider SafetyBump SafetyRider Fartdæmpere - sænker farten og øger sikkerheden EasyRider: Fastmonteret fartdæmper med katteøje reflekser til parkeringshuse, P-pladser, skoleområder, tankstationer, hoteller eller andre private områder, hvor hastigheden ønskes nedsat. Fås med hvide eller gule striber. SafetyBump: Mobil fartdæmper, typegodkendt af Vejdirektoratet. Sikrer en tryg skolevej, arbejdsro til rednings mandskab ved trafikuheld eller til entreprenører, der arbejder på kørebanen. NYHED SafetyRider: Fastmonteret fartdæmper med hvide felter, typegodkendt af Vejdirektoratet. Til 40 km/t eller derunder. Kan demonteres og lægges et nyt sted. Kontakt for professionel rådgivning... Tlf. Odense: Tlf. Køge: TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 5

6 Den valgte grad af prioritering i hvert kryds afhænger af den trafikale tværgående belastning. Dette valg tages typisk på forhånd ud fra historisk data, men kan også træffes dynamisk, hvor det er styret af de aktuelle trafikmængder. Forskellen på disse to prioriteringsformer er, at signalomløbet ved fuld prioritering tilpasses letbanetogets ankomsttidspunkt, mens der ved høj prioritering i stedet søges at letbanetogets ankomsttidspunkt tilpasses signalomløbet. Fuld prioritering Ved fuld prioritering undgår letbanetoget at skulle standse i krydset. Enhver nedbremsning vil være i forbindelse med standsning ved stoppestederne, der foreløbigt (i de fleste tilfælde) er planlagt placeret umiddelbart efter krydsene. Denne løsning medfører, at letbanetogene passerer krydsene med nedsat hastighed. Letbanetogets anmeldepunkt skal placeres i en afstand fra krydset, så både minimumstiden og mellemtiden for konflik- tende signalgrupper kan afvikles, inden letbanetoget ankommer til det punkt, hvor letbanefasen påbegyndes. Minimumstiden for de enkelte faser er typisk fastlagt med udgangspunkt i fodgængersignalgrupperne og dernæst cyklistsignalgrupperne. Hvis disse ikke er anmeldt, kan denne tid reduceres. Jo længere væk letbanen anmeldes, desto større mulighed er der for at tilpasse signalstyringen. Ideelt vil letbanens fase blive indkoblet kort før letbanetogets ankomst til krydset under den forudsætning, at føreren har fået en bekræftelse på, at letbanetoget er anmeldt og vil kunne passere krydset ved ankomsten. Problemet heri opstår i tilfælde, hvor sikkerhedstiden mellem letbanetoget og trafikanter, der er i konflikt med denne, ikke er tilstrækkelig. Det er vigtigt at sikre, at krydset er rømmet, når letbanen ankommer. Hvis der stadig er trafikanter i krydset (uheld el. lign.), kan dette enten erkendes af føreren selv eller vha. automatisk overvågning i krydset. Den nødvendige sikkerhedstid vil også afhænge af, hvilke trafikstrømme der afvikles inden letbanens fase. I mange tilfælde vil trafikstrømmen ikke være i konflikt med letbanetoget. Frem til tidspunktet, hvor letbanefasen indkobles, er mulighederne i signalstyringen enten at fastholde den igangværende fase, indtil skiftet sker til letbanefasen, eller at foretage et skift til en anden fase, der kan nå at blive afviklet, inden letbanens fase indkobles. Valget vil afhænge af, hvornår i signalomløbet letbanetoget anmeldes. I Aarhus er situationen i langt de fleste kryds, at letbanetogene kan afvikles samtidig med den primære trafikstrøm (ligeudkørende på Randersvej). Det vil dog ikke altid være hensigtsmæssigt, afhængigt af hvornår i omløbet letbanes fase indkobles. Når letbanen har passeret krydset, foretages en afmeldelse, og signalstyringen kan vende tilbage til normal drift ved indkobling af en anden fase. Valget af fase kan afhænge af flere faktorer. Eksempelvis hvilken fase, der blev afbrudt, eller hvilken fase der følger i den oprindelige faserækkefølge. Valget kan også være mere intelligent, hvor Figur 1. Letbanetog gennem signalanlæg på Tenerife (Spanien). 6 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

7 det baseres på den aktuelle trafiksituation i krydset bestemt af belægningsgraderne på udvalgte detektorer. Dette kræver dels et større antal detektorer, og dels at disse fungerer i praksis. Tilbagefaldssituation bliver yderligere kompliceret af, at samordningen på Randersvej ønskes bevaret. En eventuel fastholdelse eller afkortning af en fase kan medføre større forskydninger af grøntiden, og konsekvenserne for det efterfølgende omløb kan være store ikke mindst i myldretiden. For at minimere påvirkningen kan faserne i det efterfølgende omløb tilpasses de forskydninger, der er sket. En anden mulighed er at fordele ekstra grøntid til de faser, der er blevet reduceret som følge af prioriteringen. For trafikstrømme, hvor belastningen ikke er høj, vil dette ikke være nødvendigt. Endeligt kan synkroniseringspunktet blot bevares. Dette vil være en mere simpel tilgang og kan medføre uhensigtsmæssigheder i fordelingen af grøntiderne. Høj prioritering Når letbanen prioriteres fuldt med begrænset hensyntagen til den øvrige trafik, kan prioriteringen få væsentlige konsekvenser i de hårdest belastede kryds. Derfor kan det være nødvendigt at anvende en høj prioritering, der tager hensyn til trafikafviklingen i det enkelte kryds. Her vil letbanetogene ikke være garanteret at kunne passere krydset uden at skulle reducere hastigheden imod krydset. Tidspunktet for passage af krydset kan indlægges mellem to faser, så den oprindelige faserækkefølge samt faselængder bevares. Eventuelle forlængelsesperioder kan også udgå for i større grad at kunne forudsige, hvornår letbanefasen indkobles. Det vil både af komfort- og miljøhensyn være uhensigtsmæssigt, hvis letbanetogene kører med driftshastighed frem mod krydsene for herefter at bremse, holde stille og igen accelerere, når der gives grønt særligt i tilfælde hvor toget igen skal standse umiddelbart efter krydset. For at imødekomme dette kan føreren af det enkelte letbanetog meddeles en optimal hastighed, som letbanetoget skal køre for at undgå stop ved signalkrydsene. Den fastsatte hastighed skal have en minimumsgrænse for gennemsnitsfarten frem mod krydset, da letbanen stadig ønskes prioriteret. Da fasen for afvikling af letbanetogene netop indlægges mellem to faser, vil den efterfølgende fase være styret af den oprindelige faserækkefølge. Indkobling af letbanetoget vil i nogle tilfælde forskyde starttidspunktet for den følgende fase. Da letbanetogets ankomst netop times med signalomløbet, minimeres letbanefasens længde og dermed også påvirkningen på Figur 2. Letbanesimulering i VISSIM. det resterende omløb. For at kunne bevare en fast omløbstid skal en eventuel forskydning findes et andet sted. Dette kan enten gøres ved at reducere eller fjerne eventuelle forlængelsesperioder, eller ved at reducere grøntiden i nogle af de efterfølgende faser. Kommunikation Når letbaner introduceres, vil et SRO-system (styring, regulering og overvågning) også blive etableret. Dette kan bl.a. anvendes til at give føreren af det enkelte letbanetog fornødent information. Også signalanlæggene i flere større byer er underlagt et overordnet SRO-system. Dette muliggør kommunikation mellem de to systemer. Udformningen af den endelige løsning vil i høj grad foregå i tæt dialog med Trafikstyrelsen, og dette afsnit er blot et oplæg til én måde, hvorpå kommunikationen kan håndteres. Når styringsformen fuld prioritering anvendes, kan ind- og udkobling af letbanefaserne principielt foretages ved simple detekteringsformer, da letbaneføreren blot skal køre frem imod det enkelte kryds for at få grønt. Det kan dog være nødvendigt at give føreren af letbanetoget besked om, hvorvidt han er detekteret og kan forvente at være prioriteret gennem krydset. Dette kan enten foregå ved et specialsignal ved letbanesporet, eller via letbanens SRO-system. Ved høj prioritering er en mulig løsning, at der også etableres kommunikation til letbaneføreren om, hvilken hastighed letbanetoget skal køre frem imod det signalregulerede kryds for at få grønt ved ankomst. Kommunikationen bør her foregå mellem signalanlæggets SRO-system og letbanetogets SRO-system. Efter letbanetogets anmeldelse, beregnes den optimale hastighed ud fra den tid, der går inden letbanetoget får mulighed for at passere krydset. Denne tid bestemmes ud fra tidspunktet i det aktuelle omløb. Optimalt foretager letbanens SRO-system anmeldelse til signalanlæggets SROsystem fra central side. Dette har yderli- gere den fordel, at letbanens SRO-system forespørger om prioritering af de enkelte letbanetog i forhold til dets overholdelse af køreplanen. På denne måde kan graden af prioritering også tilpasses. VISSIM-simulering Til at afprøve de forskellige tilgange til prioriteringen er simuleringsværktøjet VISSIM anvendt, hvor strækningen fra krydset Nørrebrogade/Kystvejen til Randersvej/Nehrus Allé er opbygget og anvendt som grundlag for at vurdere, hvilke effekter etableringen af letbanen forventes at få på den øvrige trafik. Ud over test af forskellige signalstyringsstrategier kan simuleringsmodellen bidrage til at forudse behovet for fysiske ændringer i kryds med stor belastning. På denne måde er det søgt at udarbejde konkrete signalstyringsprogrammer, som i fremtiden sikrer de bedst mulige kapacitetsforhold for trafikken både den kollektive og privatbilismen. Dette gøres under den grundlæggende forudsætning, at letbanen skal gives en så høj prioritering, som det er muligt i det enkelte signalregulerede kryds, uden at afviklingen af den øvrige trafik bryder sammen. Det trafikale grundlag i modellen er baseret på trafikmodellen for hele Århus, der er kalibreret ud fra krydstællinger i området. VISSIM-modellen er yderligere blevet kalibreret med udgangspunkt i dagens trafikale situation. Dette har efterfølgende dannet grundlag for modellen for år 2015, hvor letbanen er implementeret. I simuleringen er den overordnede signalstrategi, at letbanen prioriteres fuldt på hele strækningen, men effekterne af at implementere den høje prioriteringsform er undersøgt i de hårdest belastede kryds. Når signalerne falder tilbage i det oprindelige omløb efter afviklingen af letbanen er tilpasses samordningen ud fra synkroniseringspunktet. Her er det som tidligere nævnt muligt at udarbejde en mere kompleks styring. < TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 7

8 Ny undersøgelse af parkeringsbehov En undersøgelse af parkeringsbehovet viser, at især boligtypen og i mindre grad beliggenheden har stor betydning for parkering ved boliger. Ved butikker og kontorer er parkeringsbehovet ofte væsentligt lavere end antallet af anlagte parkeringspladser. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll i forbindelse med opdatering af vejregelhæfte 9 Arealer for parkering og standsning mv. i serien om Byernes Trafikarealer. Hæfte 9 indeholdt tidligere en tabel for parkeringsbehovet, der stammede fra parkeringsundersøgelser fra slutningen af 1980 erne. Af civilingeniør Per Thost, Rambøll Lokale parkeringskrav Det er op til kommunalbestyrelsen at formulere, hvilke krav der skal stilles til parkering ved ny-, til- og ombygning. Dette har ført til en mangfoldighed af lokale parkeringskrav, idet kommunerne har ønsket en større nuancering f.eks. med hensyn til placering i forhold til bymidten og den kollektive trafik. Men variationen er også udtryk for en generel usikkerhed, som er søgt afhjulpet ved spredte erfaringer fra ens egen og andre kommuner. Den nye undersøgelse giver en bredere viden om, hvordan parkeringsbehovet varierer afhængig arealanvendelsens art og beliggenhed. De efterfølgende hovedresultater kan der læses mere detaljeret om i håndbog om parkeringsbehov af 1. november 2009 på vejregler.dk. Figur 1. Antal biler pr. bolig afhængig af boligtype og beliggenhed i byen. Figur 2. Parkerede biler ved butikker en lørdag midt på dagen sat i forhold til bruttoetagearealet. Spændvidden illustrerer højeste og laveste 5% fraktil (P95: 5% med højere værdier, P5: 5% med lavere værdier). Parkering ved boliger Parkeringsbehovet ved boliger et størst først på natten. Dette viser resultater af tællinger over en uge ved 9 boligbebyggelser. Parkeringsbehovet er desuden vurderet i relation til beliggenhed og ejerforhold gennem indsamling og bearbejdning af data fra transportvaneundersøgelser Parkeringsbehovet afhænger mest af, hvilken slags bolig man bor i, og i mindre grad af, hvor i landet man bor. Der er i gennemsnit over dobbelt så mange biler til rådighed for familier i parcelhuse som for familier i etageboliger, mens familier i række- og kædehuse ligger midt i mellem. Forskellene er omtrent de samme, hvis man tager ejerforhold med i betragtning. Parkeringsbehovet er størst for ejerboliger og nogenlunde ens for leje- og andelsboliger. Parkeringsbehovet for parcelhuse er størst i de ydre forstæder og mindst i bykerner. For række- og kædehuse er behovet størst i brokvarterer, mens det for etageboliger er mindst her. Parkeringsbehov ved butikker Mange steder udnyttes kun halvdelen af parkeringspladserne en lørdag midt på dagen. Dette fremgår af studier af luftfotos fra 2008 og nyere parkeringstællinger hovedsageligt fra Der er alene udvalgt butikker, hvor parkeringen tydeligt kan ses og kan henføres til butikken. Der er samti- 8 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

9 1959: Rock n roll er død 1991: Mobiltelefoni er ikke for alle og enhver 1996: Internettet er en dille det går over 2010: Cold Mix asfalt er kun til små veje And the rest is history. Vi tror, at Cold Mix asfalt er blevet voksen. Ifølge uafhængige skøn kan produktet reducere carbon-emissioner med op til 80% og energiforbruget med 90% - det er godt for både miljøet og økonomien. Nynas bitumenspecialisten - stræber efter at være med i front så vi bedst muligt kan opfylde vore kunders behov. Som en del af Performance Programme er vi på Cold Mix området i stand til at tilbyde egnede bindemidler skræddersyet til enhver vejtype. Taking oil further. TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 9

10 dig kun udvalgt butikker, hvor der er ledige pladser, da man ikke kan vide hvor mange, der vælger et andet sted at handle på grund af manglende pladser. Desuden er der ikke parkeringsrestriktioner, der påvirker benyttelsen. Parkeringsbehovet pr. m 2 varierer meget fra butik til butik, men er i gennemsnit mindst ved dagligvarebutikker og størst ved varehuse samt i butikscentre. Parkeringen er her og i det følgende sat i relation til erhvervsarealet, dvs. inklusiv udnyttet areal af tagetage og kælderetage. Parkeringsbehovet er gennemsnitlig mindst i forstæder og mindre byer, mens det er størst i bykerner og erhvervsområder. Der er ikke fundet nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem parkeringsbehovet og afstanden til den nærmeste station. Parkeringsbehov ved kontorvirksomheder Også her er udvalgt virksomheder, hvor parkeringsbehovet ikke er påvirket af begrænsninger i udbud, parkeringsafgifter eller tidsbegrænsninger. Trafiktællinger over en uge i 3 kontorområder viser, at behovet er størst en hverdag formiddag. Der er ingen direkte sammenhæng mellem parkeringsbehov og antal parkeringspladser. Ofte er der udlagt væsentligt flere parkeringspladser, end der er behov for. Ved kortlægningen er der heller ikke her fundet nogen sammenhæng mellem parkeringsbehovet og afstanden til den nærmeste station. Parkeringsbehov ved hoteller, restauranter og konferencecentre Det maksimale antal parkerede varierer meget fra dag til dag afhængig af lokale arrangementer. I telefoninterviews blev der spurgt, om der var tilstrækkeligt med parkeringspladser til at opfylde behovet. Samtidig blev antallet af anlagte pladser registreret. Gennemsnitligt er der 2-3 gange så mange parkeringspladser pr. m 2 erhvervsareal de steder, hvor der svares bekræftende herpå, som de steder, hvor der er utilfredshed med parkeringsforholdene. Parkeringsbehovet ligger et sted herimellem. Parkeringsbehov ved børne-, ældre- og uddannelsesinstitutioner Også her viste interviews, at parkeringsdækningen var bedst de steder, hvor man var tilfredse. Der blev desuden registreret parkerede biler en hverdag formiddag ved et mindre antal plejehjem samt hovedparten af uddannelsesstederne. Denne kortlægning viste, at parkeringsbehovet øges med afstanden til den nærmeste station, men at sammenhængen ikke er statistisk signifikant. Dobbeltudnyttelse af parkeringspladser Der er flest parkerede ved boliger først på natten. I dagtimerne på hverdage parkerer der 50-60% færre, mens antallet reduceres 20-30% lørdag formiddag. Parkeringsbehovet for kontorer er størst onsdag - fredag midt på dagen. Ved en blanding af boliger og kontorer vil der kunne opnås en reduktion på op til 30% i det samlede parkeringsbehov i forhold til en addering af hver af de to arealanvendelsers maksimale parkerings behov. Butiksparkeringen er størst lørdag formiddag, 20-30% mindre om fredagen og 40-50% mindre mandag til torsdag. For en blanding af boliger og butikker eller kontorer og butikker vil reduktionen være noget mindre op til ca. 20%. Fremtidig vækst i parkeringsbehov Parkeringsbehovet ved boliger vil fra 2007 til 2020 generelt øges mellem 15 og 30%, hvis den hidtidige vækst i familiers rådighed over bil fortsætter. Da udgangspunktet for væksten varierer meget fra sted til sted, vil nogle boligområder kunne få en betydelig vækst, mens parkeringsbehovet i andre allerede på nuværende tidspunkt har nået et mætningspunkt. For bolig-arbejdsstedsrejser og dermed parkering ved arbejdspladser vil væksten være den samme, idet parkeringsbehovet ligeledes tænkes at følge udviklingen i antallet af biler pr. familie. For parkering i forbindelse med indkøb vil det sandsynligvis mere være udviklingen Gennemsnitligt parkeringsbehov 5 % fraktil 2) 95 % fraktil 3) Antal observationer Etageboliger 0,6 0,3 1,0 94 Række- og kædehuse 0,9 0,5 1,2 96 Fritliggende parcelhuse 1,0 0,6 1,4 83 Kollegier 0,7 0,1 1,4 18 Butikscentre 2,3 0,7 3,8 23 Dagligvarebutikker 1,7 0,3 4,3 88 Udvalgsvarebutikker 1,9 0,3 5,3 12 Varehuse 2,3 0,7 6,1 13 Kontorvirksomheder 1,4 0,3 2,9 155 Hoteller/konferencecentre 1) 1,3 / 2,9 0,2 / 0,8 2,7 / 9,6 31 / 43 Restauranter 1) 4,2 / 13,2 1,0 / 8,0 2,4 / 34,5 6 / 26 Børneinstitutioner 1) 2,0 / 2,9 0,2 / 0,6 6,6 / 6,9 9 / 16 Daghjem/plejehjem 1) 1,1 / 1,3 0,7 / 0,3 1,6 / 3,4 5 / 43 Skoler 0,5 0,2 1,1 28 Skoler 1) 0,3 / 0,8 0,1 /0,4 1,8 / 2,1 18 / 14 1) Ikke baseret på registrering af parkeringsbehov, men på oplysninger om antal parkeringspladser samt om der hhv. mangler eller er tilstrækkeligt med pladser 2) Ved mindre end 20 observationer er angivet min. værdi 3) Ved mindre end 20 observationer er angivet max værdi Tabel 1. Parkeringsbehov for forskellige funktioner. 10 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

11 i andelen af familier med rådighed over bil, der vil bestemme det fremtidige parkeringsbehov. Væksten vil derfor være lidt mindre. Men mange andre forhold vil også kunne spille ind såsom ændringer i parkeringsmuligheder og restriktioner, roadpricing og andre betalingssystemer, udviklingen i brændstofpriser, ændret erhvervsmønster og arbejdsløshed, ændret butiksstruktur, befolkningens ændrede aldersfordeling, familiemønster og turmønster mm. Fastsættelse af parkeringsbehov Ved fastsættelsen af parkeringsbehov kan følgende proces anvendes: 1. Fastsættelse af størrelsen af nybyggeriet eller ombygningen samt hvilke funktioner den indeholder. Figur 3. Parkeringsbehov en hverdag formiddag (blå søjler) og antal parkeringspladser (grønne søjler) for de kortlagte kontorbyggerier. Figur 4. Reduktionsfaktorer afhængig af boligparkeringens andel af det samlede parkeringsbehov til boliger og kontorer, hvis der er mulighed for dobbeltudnyttelse. 2. Fastlæggelse af parkeringsbehovet ud fra de gennemsnitlige værdier, som vist i tabel Vurdering af om man bør vælge et højere eller lavere parkeringsbehov. Beslutningen herom må afhænge af den konkrete situation og den kommunale parkeringspolitik. Man kan tage udgangspunkt i de intervaller, der er givet for de forskellige arealanvendelser. Der bør anlægges mindst 10 % flere parkeringspladser end behovet viser, hvis forgæves parkeringssøgning skal begrænses mest mu ligt. Denne reserve kan evt. reduceres, hvis der anvendes parkeringshenvisning i til- knytning til parkeringsdetektering. 4. Vurdering af muligheder for dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer til forskellige formål. 5. Evt. udlæg af reserveareal til yderligere parkeringspladser for at tilgodese en evt. fremtidig vækst i parkeringsbehovet. Dette vil meget afhænge af lokale forhold og parkeringssituationen i udgangspunktet. Undersøgelsens begrænsninger Der er alene udvalgt butikker og kontorer, hvor parkeringsbehovet ikke er påvirket af begrænsninger i udbud, parkeringsafgifter eller tidsbegrænsninger. Der er derfor ikke data for steder, hvor behovet ikke bliver opfyldt. Nogle data bygger på et lille materiale, således at de gennemsnitlige parkeringsbehov er meget usikkert bestemt. På grund af et stort overlap i parkeringsbehovenes variation mellem de enkelte kategorier er forskellene i gennemsnits parkeringsbehov i flere tilfælde ikke signifikante. < Vidste du 50% af læserne er i nogen eller stor udstrækning beslutningstagere, når det handler om virksomhedens indkøb. 75% af disse ser reklamerne i Trafik & Veje. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 11

12 SIGNALANLÆG Trafikledelse, Trafiksignaler og Grøn mobilitet På trods af stor konkurrence med de øvrige nordeuropæiske byer er målet formuleret klart: København skal være verdens første CO 2 neutrale hovedstad i Center for Trafik har i dag ansvaret for udvikling, drift og vedligeholdelse af 365 trafiksignaler i Københavns Kommune. Sammen med flere og flere ITS-anlæg skal de være med til at fremme Københavns Kommunes vision om grøn vækst og grøn mobilitet. Af Steffen Rasmussen, områdechef, Center for Trafik, Københavns Kommune Louise Rathleff, trafikingeniør, Center for Trafik, Københavns Kommune Grøn vækst og livskvalitet er overskriften for Københavns Kommunes kommuneplan, som netop er sendt I høring. Alle vores initiativer på trafikområdet, også ITS og trafiksignaler skal understøtte denne vision. Vi skal vokse på et bæredygtigt grundlag. København skal være et oplagt sted at udvikle og afprøve nye miljø- og klimaløsninger. Samtidig skal vi skabe innovation gennem øget samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, og vi skal blive bedre til at markedsføre byens kvaliteter som ramme om erhvervsudvikling. Indsatsen realiseres bl.a. gennem etablering af partnerskaber om grønne løsninger for eksempel intelligent styring og koordinering mellem byens forsyning og byens trafik, energi mv. Udbud for drift og vedligeholdelse af ITS og trafiksignaler ITS og trafiksignaler er en vigtig brik i kommunens strategi for grøn mobilitet. Det er blandt andet herigennem, at vi skal sikre, at trafikken afvikles optimalt med mindst Figur 1. Grønbølge og trafikinformation til cyklister på Nørre Farimagsgade i København. 12 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

13 mulig belastning af miljøet. Bussernes rejsehastighed og regularitet skal forbedres, og cyklister og fodgængere skal have bedre muligheder. Københavns kommune står på nuværende tidspunkt i en særlig situation, da kontrakten på drift og vedligeholdelse af trafiksignaler udløber ved årsskiftet. Kommunen gennemfører derfor et EU-udbud for ITS og trafiksignaler og har derigennem en unik mulighed for at danne nyt grundlag for et innovativt samarbejde med en kommende leverandør. Københavns Kommune sigter imod at indgå en totalaftale med en entreprenør, som selvstændigt kan udføre forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse af anlæggene. Vi har lagt stor vægt på, at kontrakten får den rigtige længde, så den sikrer, at kommunen har fleksibilitet i forhold til den fremtidige teknologi- og markedsudvikling. Drifts- og vedligeholdelseskontrakten bliver på 8 år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Med den lange periode får driftsentreprenøren en fordel af at udskifte og modernisere udstyr fra starten. Udover drift og vedligeholdelse indeholder opgaven en option for trafikledelse. Det vil kunne give os et hjælpemiddel til at forbedre trafikafviklingen, baseret på dataopsamling, overvågning, styring og information. Vi har hentet inspiration fra andre byer i Europa, som er langt fremme, blandt andet Stockholm og Berlin, som har velfungerende trafikledelsescentraler. Teknologivalget skal være grønt og have et langsigtet perspektiv. Københavns Kommune har allerede gennemført forsøg med nye ITS løsninger, både med trafiksikkerhedsperspektiv, bedre fremkommelighed for cykler og prioritering af busser i signalregulerede kryds. Busser fremkommelighed og regularitet I 39 signalanlæg har Københavns Kommune gennemført projekter med busprioritering. Styreapparaterne i de enkelte signalanlæg får etableret en boks, som via GPS kan kommunikere med Movias busser gennem virtuelle anmelde- og afmeldepunkter. Når busserne anmelder deres ankomst til de signalregulerede kryds, kan de forlænge grøntiden i deres egen retning, eller afkorte det grønne lys i tværretningen. Hermed undgås eller formindskes ventetiden for busserne i de signalregulerede kryds, og rejsetiden for passagererne øges. Yderligere 10 signalregulerede kryds forsynes med GPS-baserede systemer for busprioritering i løbet af det kommende år. Grøn bølge 2.0 for cyklisterne Københavns Kommune har i en årrække stræbt efter at udvikle trafiksignalerne, så cyklisternes sikkerhed og fremkommelighed blev bedre. Indsatsen omfatter blandt andet grønne bølger for cyklister, før-grønt for cyklister i kryds og tilbagetrukne stopstreger. Fremover ønsker vi at skabe endnu bedre service, mere komfort og øget sikkerhed for cyklisterne. Vi har udvalgt fire anlæg i København, hvor der skete højresvingsulykker mellem tung trafik og cyklister. Her gennemfører vi forsøg med ledelys i cykelstien, som aktiveres ved hjælp af spoler i belægningen. Ledelyset aktiveres kun i det øjeblik en eller flere cykler anmeldes i grøntiden. LED lamperne er vinklet så de er mest synlige i en højde, hvor lastbilchaufføren ser advarslen i sidespejlet. En evaluering har vist at andelen af tæt-på konflikter mellem cyklister og højresvingende er halveret i tre af de fire kryds. I det sidste kryds er situationen uændret. Vi eksperimenterer nu med cykelgrønbølge 2.0. Et projekt med fokus på cyklisternes komfort og rejsehastighed. Kommunen ønsker at gøre det attraktivt for Københavnere og pendlere at tage cyklen rundt i København, eller kombinere cykelturen med den kollektive trafik. Det vil kræve et højt informationsniveau, og vi arbejder i øjeblikket på flere løsninger inden for både GPS og real-time information på stedet. Cykelbølge 2,0 gennemføres blandt andet i Nørre Farimagsgade. Der er grøn bølge for cyklister i fire kryds fra Gothersgade til Ahlefeldtsgade. Det udvides med løbelys i cykelstien, inden første signal ved Gothersgade. Cyklisterne får således mulighed for at time deres indkørsel i signalet, så det passer med det grønne lys. Derved sparer cyklisterne et stop for rødt. Som supplement forsynes strækningen med en din fart -tavle, så cyklerne kan få oplyst deres aktuelle hastighed. Det kan de bruge til at justere farten, så de opnår fuld effekt af den grønne bølge. Cyklisterne oplyses i forlængelse af din fart -tavlen om at den grønne bølge opnås ved en hastighed på 20 km/t. < OMRÅDESIKRING MED PULLERTER OG STELER CITY. SKOLER. BUSPASSAGER. EJENDOM. HIGH SECURITY Toldbodgade Randers Tlf TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 13

14 Fra Byggevaredirektiv til Byggevareforordning Det fælleseuropæiske lovgivningsmæssige grundlag for udarbejdelse og anvendelse af harmoniserede europæiske standarder er ændret i skærpende retning. Det hidtidige grundlag har udover Udbudsdirektivet været Byggevaredirektivet. Byggevaredirektivet er i år blevet erstattet af den såkaldte Byggevareforordning. Denne artikel redegør for ændringens indhold og betydning. Per Antvorskov, Vejdirektoratet, Vejstandardafdelingen Lidt historisk baggrund I januar 1993 trådte det åbne europæiske marked formelt i kraft. Det skete i konsekvens af Den Europæiske Fælles Akt (Pakken) pr. 1. juli 1987, som radikalt ændrede grundlaget for De Europæiske Fællesskaber Romtraktaten ved tilføjelse af artikel 8 a. Artiklen lyder: Fællesskabet vedtager foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil 31. december Det indre marked indebærer et område uden indre grænser, med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat. Det tekniske grundlag for fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser over de europæiske landegrænser baseres populært sagt dels på et fælleseuropæisk regelgrundlag dels på et fælleseuropæisk mærkningssystem (CE-mærket), hvor mærket er udtryk for overensstemmelse med reglerne. EU s arbejdsredskaber til sikring af det åbne indre marked har hidtil været udstedelse af direktiver, der gennemførtes som nationale love i medlemslandene. Medlemmernes love er på en række områder, der bl.a. har betydning for samhandelen, således i meget høj grad blevet enslydende. Blandt de væsentligste direktiver kan nævnes Udbudsdirektivet og Byggevaredirektivet. I Udbudsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004) om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EU s Udbudsdirektiv) er der fastsat nærmere bestemmelser om, hvornår og hvorledes udbud skal gennemføres af offentlige myndigheder. I Byggevaredirektivet (Rådets direktiv Nr. 89/106/EØF af 21. december 1988) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelse om byggevarer er der fastsat tekniske specifikationer for alle byggevarer, som fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker, herunder bygninger og anlægsarbejder. Endvidere er der i direktivet fastsat regler for CE-mærkning som attestering for overensstemmelse med direktivet. Tekniske specifikationer er i byggevaredirektivets forstand såkaldte harmoniserede standarder og europæiske tekniske godkendelser se nedenfor. Byggevaredirektivet omfatter således både bygge- og anlægssektoren og har derfor stor direkte indflydelse på tekniske regler i vejsektoren. Direktivet blev udgivet af Kommissionen i 1989 og i Danmark gjort gældende ved bekendtgørelse fra det daværende Boligministerium i Til at rådføre sig i spørgsmål vedrørende direktivet nedsatte Kommissionen Det Stående Byggeudvalg, hvortil er udpeget to personer fra hvert land. De danske medlemmer er begge fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Direktivet opererer med seks væsentlige krav : Mekanisk modstandsdygtighed Brandsikring Hygiejne, sundhed og miljø Sikkerhed ved anvendelsen Beskyttelse mod støjgener Energibesparelse og isolering. For hvert af disse krav er udfærdiget et såkaldt basisdokument eller forklarende dokument, der nærmere beskriver, hvorledes kravet tilgodeses. På grundlag af de forklarende dokumenter udformer Kommissionen såkaldte mandater til CEN og CENELEC, dvs. den egentlige bestilling på standarder, som anses for nødvendige for at gøre Byggevaredirektivet operationelt. Kun standarder, der er udarbejdet på mandat fra Kommissionen, bliver harmoniserede standarder, der i medfør af Byggevaredirektivet bliver obligatoriske at anvende i EU-medlemslandene. I CEN udarbejdes også en lang række standarder uden mandat, såkaldte frivillige standarder, som medlemslandene finder hensigtsmæssige. Sådanne standarder bliver imidlertid obligatoriske for offentlige indkøbere i medfør af Udbudsdirektivet, der fastslår, at hvor en europæisk standard foreligger, skal den anvendes forud for nationale standarder. Byggevaredirektivet opererer med såkaldte tekniske specifikationer, hvorved forstås: Dels europæiske standarder (CEN-standarder) Dels europæiske tekniske godkendelser (ETA er). Hertil kommer at der for hver teknisk speci- 14 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

15 Fremtidens metode til fundering af master Stålfundament og mast monteres 30% billigere. Glæd dig over, at det allerede nu er blevet meget lettere at etablere master langs veje og stier. Med stålfundamentet kan master rejses betydeligt hurtigere og med færre maskiner, mandetimer og besvær end konventionelle betonfundamenter. Til minimal gene for borgerne På tættraffikerede veje og stier er det en fordel, at anlægsarbejdet kan overstås hurtigt og uden brug af store, pladskræ- vende maskiner. Slipper for gravearbejdet Når vi har sikret os, at installationsstedet er fri af kabler og rør, neddriver vi stålankret direkte i jorden. Efter få minutter er ankeret på plads og vi kan montere masten direkte på fundamentet. Ideelt, hvor pladsen er trang Stålankret er ideelt som mastefundament langs villaveje, hvor pladsen mellem vej og grundstykker kan være yderst begrænset. Her er det en stor fordel, at der ikke skal graves ud og reetableres. Frost er ingen hindring Metoden sikrer endvidere, at vi kan montere stålankeret på alle årstider og i stort set alle jordtyper - også i frossen jord. Intet gravearbejde Ingen præparering Ingen bortskaffelse af jord Intet behov for reetablering Stålankeret er ikke blot en hurtigere og billigere funderingsmetode. Det er på mange måder også meget mere miljøvenligt. Krævet areal: helt ned til 30 x 30 cm 30 cm 30 cm Ring på telefon eller læs mere på Vi klarer både fundering og montage af masten Vi neddriver stålfundamentet direkte i jorden og klarer hurtigt og nemt den efterfølgende montage af masterne. Metoden er hurtig og derfor til minimal gene for trafikken og eventuelle beboere. Dansk Stålfundering A/S Havremarken Farum TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 15

16 fikation skal angives en metode til vurdering og attestering af overensstemmelse med direktivet som grundlag for endelig europæisk mærkning (CE-mærkning). Da Kommissionen anser dette for lige så vigtigt for det indre marked som opstilling af de tekniske specifikationer, bliver fælles europæiske systemer for prøvning, inspektion og certificering ligeledes afgørende. Fra Byggevaredirektiv til Byggevareforordning Da Byggevaredirektivet fra 1989 og Udbudsdirektivet fra 2003 ikke stemmer overens på alle punkter, og under hensyntagen til en generel ajourføring af reglerne er der i EU gennemført et revisionsarbejde vedrørende Byggevaredirektivet. I denne forbindelse er formen ændret til en ny Byggevareforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 305/2011). Dette medfører, at bestemmelserne heri vil være direkte bindende for medlemsstaterne uden den implementeringsproces, der er nødvendig ved direktivers gennemførelse i national lovgivning. Du kan læse den nye Byggevareforordning i sin helhed på eur-lex.europa.eu/da/ index.htm Ændringer Det hidtidige Byggevaredirektivs centrale elementer, som beskrevet ovenfor, er uændrede. Helt overordnet er de væsentligste ændringer: at det ikke længere er op til de enkelte medlemslande at indføre direktivteksten i egen lovgivning med tilhørende egne (ofte uens) fortolkninger. Forordningen er direkte gældende lovgivning for alle lande. Eksempelvis har Sverige og Storbritannien haft egne regler for brug af CE mærkede produkter. Nu skal alle medlemslande som udgangspunkt bruge CE mærkede produkter at alle hidtidige separate vejledninger (guidance papers) er indarbejdet i forordningen, bl.a. guidance papers om CE-mærkning, farlige stoffer og brug af Eurocodes. Derved er mulighederne for forskellige fortolkninger stærkt reducerede, da der nu er tale om lovgivning og ikke vejledninger. Derudover kan nævnes en række mere specifikke ændringer: Der er til de hidtidige seks væsentlige krav til byggevarer tilføjet en syvende om bæredygtighed, der ved byggeri indebærer bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, herunder genanvendelse eller genvinding af bygværkers materialer eller dele efter nedrivning, bygværkers holdbarhed samt anvendelse af miljøkompatible råmaterialer og sekundære materialer i bygværker Der er sket skærpende ændringer i det tredje væsentlige krav om Hygiejne, sundhed og miljø I det hidtidige direktiv skulle fabrikanten blot afgive en overensstemmelseserklæring. I forordningen skal fabrikanter udarbejde en ydeevnedeklaration, hvori der kun må oplyses om egenskaber omfattet af en harmoniseret standard eller ETA, når de indgår i eller er specificeret i en ydeevnespecifikation. En ydeevnedeklaration skal redegøre for varens tilsigtede anvendelse, det ved produktion af varen anvendte kontrolniveau samt en liste over de væsentlige egenskaber Der er nu mulighed for at arbejde med elektroniske ydeevnespecifikationer CE-mærkning kan nu kun påføres varen, når ydeevnedeklaration foreligger. Varen kan og skal CE-mærkes for at kunne markedsføres lovligt Krav om markedsovervågning fra medlemslandenes markedsovervågningsmyndigheder. Af forordningens 56 fremgår bl.a., at markedsovervågningsmyndighederne i medlemslandene, hvis de har tilstrækkelig grund til at antage, at en byggevare, der er omfattet af en teknisk specifikation, ikke opfylder den deklarerede ydeevne, skal foretage en evaluering af den pågældende vare. Hvis det ved denne evaluering konstateres, at byggevaren ikke opfylder kravene, skal markedsovervågningsmyndigheden straks anmode den pågældende erhvervsdrivende om at træffe alle nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe varen i overensstemmelse med disse krav eller trække produktet tilbage fra markedet. Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende opfyldelse af kravene til varen ikke er begrænset til dens nationale område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende at træffe Krav om oprettelse af nationale såkaldte Produktkontaktpunkter til vejledning og oplysning til udenlandske interessenter om landets byggevarelovgivning og -regler. Det danske Produktkontaktpunkt for harmoniserede standarder bliver Dansk Standard, DS, mens Erhvervs- og Byggestyrelsen selv er produktkontaktpunkt for ikke harmoniserede standarder Præcisering af erhvervsdrivendes forpligtelser. Hvor det i det hidtidige byggevaredirektiv blot vedrørte fabrikanten eller dennes befuldmægtigede, drejer det sig nu også om importører og distributører Byggevaredirektivets harmoniserede tekniske specifikationer er fortsat harmoniserede standarder og europæisk teknisk vurdering på grundlag af et europæisk vurderingsdokument (EAD=European Assesment Document) tidligere benævnt europæiske tekniske godkendelser eller ETAer (ETA=European Technical Approval) Simplificerede procedurer for kontrol af varers ydeevne for såkaldte mikrovirk- 16 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

17 somheder, dvs. virksomheder med op til 2 mio. Euro i omsætning og mindre end 10 ansatte. Implementeringstakten Den nye Byggevareforordning blev vedtaget af Europa-Parlamentet i februar 2011 med henblik på ikrafttræden 24. april 2011, dog vil de artikler der vedrører udarbejdelse af europæiske tekniske specifikationer først skulle implementeres 1. juli Af forordningens 65 fremgår, at Byggevaredirektivet er ophævet med Byggevareforordningens udsendelse, men at henvisning til det ophævede direktiv vil gælde som henvisning til forordningen. Af forordningens 66 om overgangsbestemmelser fremgår i øvrigt, at byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med det hidtidige Byggevaredirektiv før den 1. juli 2013 anses for at være i overensstemmelse med den nye Byggevareforordning. Ligeledes fremgår, at fabrikanter kan udfærdige en ydeevnedeklaration på grundlag af en overensstemmelsesattest eller en overensstemmelseserklæring, som er blevet udsendt før den 1. juli 2013 i overensstem- melse med det hidtidige Byggevaredirektiv. Retningslinjer for europæiske tekniske godkendelser, som er offentliggjort før den 1. juli 2013 i overensstemmelse med det hidtidige Byggevaredirektiv kan anvendes som europæisk vurderingsdokument. Endvidere kan fabrikanter og importører anvende europæiske tekniske godkendelser udstedt i overensstemmelse med det hidtidige Byggevaredirektiv før den 1. juli 2013 som europæiske tekniske vurderinger, så længe disse godkendelser er gyldige. Ændringernes betydning for den danske vejsektor Med ændringerne er der fra lovgivernes side lagt yderligere pres på fuldt ud at realisere det åbne europæiske marked. Det politiske signal til markederne er således tydeliggjort. Selv om den nye forordning er væsentlig mere omfangsrig end det hidtidige direktiv, vurderes den mere præcis og dermed mere gennemsigtig for markedet. Samtidig vurderes klarere ydeevnedeklarationer fremover at gøre det lettere for indkøbere at vurdere varernes egenskaber i forhold til behov. For de dele af vejsektoren, hvor man har levet op til det hidtidige Byggevaredirektiv, vil der ikke i praksis være de store ændringer. Det må forventes, at den nationale markedsovervågning fra både myndigheder og offentlige bygherrer vil blive intensiveret i årene fremover. Vejdirektoratets vejstandardafdeling vil som hidtil bestræbe sig på løbende at indarbejde standarder i vejregler og udbudsforskrifter, således at disse kan anvendes på lovmæssig sikker grund. Ligeledes er man meget velkommen til at kontakte afdelingen med eventuelle spørgsmål eller kommentarer til forordningen og dens praktiske anvendelse. På vejsektoren.dk ( Love og regler/ CEN-standarder ) kan du i øvrigt finde: Links til Eurocodes med tilhørende nationale annekser Lister over produktstandarder Lister over prøvningsmetoder Rapporten International standardisering og vejregelarbejdet opgaver og aktører. < Cykelkonference 2011 Cykeldanmark står aldrig stille. Heller ikke dette efterår. Derfor er Fredericia Cykelby og VEKSØ gået sammen om at arrangere en cykelkonference d. 27. oktober for fagfolk. Konferencen byder på et alsidigt program med 11 indlæg fra dygtige og kompetente fagfolk, der hver især løfter cykelsløret for, hvad der rører sig på deres felt. Enten i form af traditionelle oplæg eller den lidt kortere og levende Pecha Cucha-form. Marie Magni, VEKSØ, Medlem af arrangementsgruppen Kom og bliv inspireret af spændende projekter og nye initiativer på cykelområdet fra bl.a. Middelfart, København, Aarhus, Svendborg, Randers, Rudersdal, Frederikshavn og Fredericia. Fra det store udland kommer direktø- ren for Alta Planning + Design i NY, Jeff Olson for at dele sine positive forventninger til fremtidens bæredygtige samfund baseret på konkrete og brugbare mobility case-studies. Konferencen afholdes i de stemningsfulde lokaliteter i Tøjhuset i Fredericia og afsluttes med en guidet gåtur gennem Fredericia Cykelby. Arrangementet er gratis for de første 100 tilmeldte. Morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/kage er inkluderet. De efterfølgende deltagere skal betale 500,- kr. Sidste frist for tilmelding er 21. oktober. Du kan tilmelde dig via Fredericia Cykelbys hjemmeside www. fredericiacykelby.dk. Her vil du også finde program, praktiske oplysninger m.m. Vi glæder os til at se dig torsdag d. 27. oktober i Fredericia kl i Tøjhuset, Gothersgade 34, 7000 Fredericia. < TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 17

18 TØI-kurset for dig med ambitioner inden for trafik- og transportsektoren H.C. Andersen skrev i Mit livs eventyr, at rejse er at leve. Når vi rejser, får vi ofte ny inspiration, som vi direkte eller indirekte tager med os hjem og omsætter til ny viden eller forbedrer det, som vi er i gang med. Vejdirektoratets strategiske vej- og transportplanlægning har igennem mange år hentet inspiration og viden både via nordisk samarbejde og via international videnindhentning. Få bredere indsigt i trafikog transportsektoren Mine kollegaer og jeg har bl.a. inden for vores fagområde hentet meget god inspiration fra vores norske kollegaer i TØI, i Statens Vegvesen og det norske Samferdselsdepartement, og 2010 var da heller ingen undtagelse. Transportøkonomisk institut i Norge arrangerer nemlig hvert år i april måned i samarbejde med Høgskolen i Molde (HiM) et ugekursus på masterniveau for dem, som ønsker en bredere indsigt i trafik- og transportsektoren. Og efter at have været på venteliste i 2009, var jeg så heldig at blive optaget på TØI-kurset i Artiklen er min anbefaling af TØIk u r - set. Aktuel v i d e n og tilm e l - ding i god tid K u r s e t i 2010 havde 34 deltagere med bred baggrund og viden i sektoren, det samme havde kurset her i Af Søren Brønchenburg, Civilingeniør, Vejdirektoratet, Figur 1. TØI-kurset april Igen i år som tidligere år var kurset overtegnet. Derfor er det vigtigt at være ude i god tid, hvis man ønsker at sikre sig en plads på kurset. Kurset har samme profil fra år til år, men TØI lægger stor vægt på, at programmet justeres fra år til år, så det altid er så aktuelt som muligt. Ugekurset er et tilbud til dem, som ønsker at tilegne sig brede praktiske og forskningsbaserede kundskaber om hele transportsektoren fra planlægning, politiske beslutningsprocesser og befolkningens rejsevaner til, hvilke virkninger transporten har for erhvervsliv, trafiksikkerhed og samfundsøkonomi. Fagligt tunge foredragsholdere Foredragsholderne er forskere, politikere og repræsentanter for erhvervslivet og myndigheder. Deltagelse på TØI-kurset giver samtidig en enestående mulighed for at få nye kontakter og udvide sit netværk med andre aktører fra hele sektoren. Kursets målgruppe er først og fremmest personer med mindst to års erhvervserfaring fra trafikog transportsektoren, enten i privat eller offentlig virksomhed. Kursus del af masterprogram TØI-kurset indgår som en obligatorisk del af master programmet i samferdselsplanlegging ved Høgskolen i Molde (HiM). Alle, som er kvalificeret til optagelse på mastergradsniveau, kan efter kursets afslutning tage eksamen i form af et essay. Hvis dette godkendes, gir kurset 7,5 studiepoint. Det forudsætter dog, at man deltager i alle undervisningstimerne på TØI-kurset. TØI-kurset er også åbent for deltagere, som ikke ønsker at afslutte kurset med en eksamen. Fokus på praktiske relevans og erhvervserfaring TØI-kurset har i flere år samlet personer, som arbejder inden for trafik- og transportsektoren. I og med at kurset nu indgår i et universitetsstudium, har kurset fået en tydelig teoretisk forankring. Der vil alligevel fortsat blive lagt vægt på den praktiske relevans og erhvervserfaring og ikke mindst på samspillet mellem teori og praksis. TØI-kurset fik både i 2010 og 2011 meget gode tilbagemeldinger ved evalueringen af kurset. På spørgsmålet i det deltaljerede evalueringsskema om, hvor tilfredse deltagerne var med kurset totalt set (med svaralternativerne godt, middel og dårligt), svarede samtlige deltager, at de var godt tilfredse med kurset. Master programmet i samferdselsplanlegging ved HiM Om master programmet i samferdselsplanlegging ved Høgskolen i Molde (HiM), se mere på dette link: studiehandbok.no/katalog/content/view/ full/12421 Bred tilgang til trafikog transportsektoren Programmet på TØI kurset var i 2010 sammensat, så kursisterne fik et bredt perspektiv på den norske trafik- og transportsektor, indblik i transport i byerne, norsk vejpolitik, trængselsafgifter, rejsevaneundersøgelser, fremkommelighed, fremtiden for søtransport, miljøvenlig godstransport, samfundsøkonomi og transportstatistik, beredskab mod trusler og terror, trafiksikkerhed, hvad granskning af ulykker kan lære os, konkurrenceudsættelse i sektoren, miljøudfordringer i sektoren og bæredygtig transport. Undervisning på højt niveau Blandt underviserne på kurset var både Norges nuværende og flere tidligere transportministre, fx nuværende vegdirektør Terje Moe Gustavsen. Flere internationalt kendte forskere fra 18 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

19 riske fæstning Oscarsborg i Oslofjorden. Og i løbet af ugen blev Lotte Kærså s dejlige børnesag Se det lille tog, nu kører det af sted såmænd også et hit hos mine norske medstuderende, når der skulle synges ved aftentid. Figur 2. Vegdirektør Terje Moe Gustavsen, Statens Vegvsen, forklarer dilemmaet mellem afstande og affolkning af distrikterne i Norge, samtidig med at byerne vokser og Fakta om TØI-kurset Kurset giver kundskab og indsigt i hvordan trafik- og transportsektoren fungerer fra planlægning og politiske beslutningsprocesser, til erhvervslivets transporter, samfundsøkonomi, befolkningens rejsevaner, miljø og trafiksikkerhed. Foredragsholderne på kurset er forskere, politikere og centrale personer fra erhvervslivet og centralforvaltningen. Der kræves mindst to års erhvervserfaring fra trafik- og transportsektoren for at blive optaget. Kurset indgår som en del af masterprogrammet i samferdselsplanlegging ved Høgskolen i Molde (MIM). Og gennemførelse af kurset giver 7,5 studiepoint. Kurset er åbent også for deltagere, som ikke ønsker at gå til eksamen. TØI underviste også på kurset, fx forskningslederne Rune Elvik og Vebeke Neseth samt institutchef Lasse Fridstrøm. Fra Sverige kom professor Jonas Eliasson fra Kungeliga Tekniska Högskolan. Også norske medlemmer af Stortinget holdt indlæg på kurset, og markedsdirektør Daniel Skjeldam fra Norwegian var forbi og holdt indlæg. Se det lille tog, nu kører det af sted Trods programmet var stramt, var der på kurset tid til networking i pauserne og om aftenen, samt teambuilding på den histo- TØI-kurset 2012 Næste kursus afholdes i 2012 på Holmen Fjordhotell i Asker i Norge i dagene april Programmet for 2012-kurset forventer TØI vil foreligge til november måned. < Figur 3. Teambuilding på tværs af sektoren på den historiske fæstning Oscarsborg i Oslofjorden. TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 19

20 SIGNALANLÆG Busfremkommelighed på Frederiksberg Frederiksberg Kommune har gennemført et forprojekt, der peger på mulige busfremkommelighedstiltag på A-busnettet i Frederiksberg Kommune. På baggrund af konklusionerne i forprojektet er det valgt at fokusere på ITS løsninger til prioritering af busserne samt anlæg af busbaner. Sara Sigvaldason, Projektleder, Frederiksberg Kommune Dennis Pedersen, Civilingeniør, COWI A/S Baggrund Frederiksberg Kommune ønsker at forbedre fremkommeligheden for den kollektive trafik og har derfor gennemført et forprojekt, der kortlægger mulige fremkommelighedstiltag på A-busnettet i Frederiksberg Kommune. A-busnettet udgør Movias primære busruter i det centrale København, og A- busserne kører med en høj frekvens på op til 20 busser i timen. I forprojektet har der været fokus på strækningen Gammel Kongevej/Smallegade/Peter Bangs Vej, der bliver en del af ruten for den kommende linje 9A, der skal køre fra Operahuset via København City og Flintholm til Glostrup Station. Denne strækning er udvalgt, da der, i modsætning til de øvrige A-busruter i Frederiksberg Kommune, kun er implementeret busfremkommelighedstiltag i et meget begrænset omfang. Derudover er der også arbejdet med fremkommelighedstiltag på Søndre Fasanvej/Nordre Fasanvej, der er en del af ruten for linje 4A. Oplysninger om lokaliteter og stræknin- Figur 1. Tæt trafik på Gammel Kongevej. 20 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Fra CPD til CPR. Hvis I vil vide mere. Bliv klar til byggevareforordningen

Fra CPD til CPR. Hvis I vil vide mere. Bliv klar til byggevareforordningen Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Bliv klar til byggevareforordningen I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for byggevarer, hvis I har brug for hjælp til at komme i gang med

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Busprioritering med GPSdetektering

Busprioritering med GPSdetektering Busprioritering med GPSdetektering Anders Boye Torp Madsen, Københavns Kommune Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg Vejforum 2011 Projektet 39 signalregulerede kryds med GPS-baseret busprioritering

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk Introduktion til vejregelarbejdet Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk 1 Vejreglerne Vejregler er en omfattende samling af publikationer, der har til formål at støtte hele den danske vejsektor i arbejdet

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Indhold 1 Formål 2 2 Anvendelsesområde 2 3 Zoneinddeling 2 4 Parkeringsarealers størrelse m.m. 3 5 Parkeringsarealers anlæg 3-4 6 Ikrafttræden

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 Konsekvenser for trafikanter og samfund BEDRE TRAFIKSIGNALER Rapport 411-2012 DATO: April 2012 LAYOUT: Vejdirektoratet / MONTAGEbureauet

Læs mere

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s

Læs mere

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Er vedtaget og træder i kraft 1. juli 2013 1 Formål Arbejdsmiljøloven skal beskytte arbejdstagere,

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

HÅNDBOG I KOMMUNIKATION MELLEM KØRETØJ OG TRAFIKSIGNALANLÆG

HÅNDBOG I KOMMUNIKATION MELLEM KØRETØJ OG TRAFIKSIGNALANLÆG HØRINGSBOG IT PÅ VEJ HÅNDBOG I KOMMUNIKATION MELLEM KØRETØJ OG TRAFIKSIGNALANLÆG Marts 2015 HØRINGSBOG Indhold 1. Gennemførelse af høringen 3 1.1 Høringsbrev 4 1.2 Høringsparter 6 2. Resultater af høringen

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S DATO Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S 16. juli 2013 VERSION 1.0 Betingelser for optagelse i kvalifikationsordningen KONTAKT

Læs mere

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Tekniske specifikationer Harmoniserede standarder Europæiske tekniske godkendelser ETA er i forhold til standarder CE Mærkning Attestering af overensstemmelse Systemer Fabrikskontrol

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Spillemyndighedens certificeringsprogram. Teststandarder for online væddemål SCP.01.01.DK.1.0

Spillemyndighedens certificeringsprogram. Teststandarder for online væddemål SCP.01.01.DK.1.0 SCP.01.01.DK.1.0 Indhold Indhold... 2 1 Formålet med teststandarderne... 3 1.1 Overblik over dette dokument... 3 1.2 Version... 3 2 Certificering... 3 2.1 Certificeringsfrekvens... 3 2.1.1 Første certificering...

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr 978-87-7971-201-0

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på byggevarer uden CE-mærkning

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på byggevarer uden CE-mærkning DA EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERVSPOLITIK Vejledning 1 Bruxelles, den 13. oktober 2011 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på byggevarer uden CE-mærkning 1. INDLEDNING

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere