Adaptiv signalstyring i Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adaptiv signalstyring i Aalborg"

Transkript

1 Letbane igennem signalanlæg i Aarhus Adaptiv signalstyring i Aalborg Trafikal overvågning i signalanlæg Formidling af støjforhold i VVM-undersøgelser

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 88 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø. Telf Fax Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 560,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 850,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto Medlem af: Månedens synspunkt 3 Den lange (og til tider trange) vej mod bedre trafiksignaler Signalanlæg Per Hedelund 4 Letbane igennem signalanlæg i Aarhus 12 Trafikledelse, Trafiksignaler og Grøn mobilitet 20 Busfremkommelighed på Frederiksberg 26 Adaptiv signalstyring i Aalborg 38 Buspriotering i Vejle 42 Trafikal overvågning i signalanlæg 44 Strategi for busfremkommelighed i signalanlæg 46 Trafikteknisk vedligeholdelsesfrie trafiksignaler 49 Signaler støtter afvikling af trafikken, når Nørreport skifter ham 52 Evaluering af Bluetooth teknologi til måling af rejsetider Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. VVM Lene Nøhr Michelsen 22 Motorvej og jernbane - hånd i hånd langs Køge Bugt 30 Formidling af støjforhold i VVM-undersøgelser 34 Forberedelsen af Femern Bælt Forbindelsen - en unik proces Diverse 8 Ny undersøgelse af parkeringsbehov 14 Fra Byggevaredirektiv til Byggevareforordning 17 Cykelkonference TØI-kurset - for dig med ambitioner inden for trafik- og transportsektoren 36 Ny uddannelse - Vejen som arbejdsplads 39 Sikkehedseffekt af udbedret vejrabat 40 Fra Dannevirke til Helmand - ingeniørtroppernes betydning for Danmark 41 Vejdirektoratet sender driftsopgaver i milliardudbud 54 Kalenderen 55 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

3 Månedens synspunkt Af Per Hedelund, Direktør for Dansk Trafik Teknik A/S og Olsen Engineering A/S samt formand for NVF-ITS. Den lange (og til tider trange) vej mod bedre trafiksignaler Trafiksignaler er den mest udbredte form for intelligent regulering af trafikken, men vi må desværre konstatere, at ikke alle trafiksignaler regulerer trafikken lige intelligent. Vi oplever, at mange trafiksignaler ikke er ændret i år på trods af, at trafikmængderne er steget markant, og trafikmønstrene er anderledes end da, signalerne blev projekteret. Desuden bliver der slækket på vedligeholdelsen, således at de forældede trafiksignaler end ikke fungerer, som de var tiltænkt. Det medfører unødige og store forsinkelser for trafikken samtidig med, at trafiksikkerheden sættes på spil. Den teknologiske udvikling har medført en række muligheder for at optimere trafikafviklingen, forbedre trafiksikkerheden samt mindske udledningen af CO 2 til miljøet, og effekterne er veldokumenterede. Hermed et par slående eksempler: Et gennemført og dokumenteret projekt med optimering af den grønne bølge på Folehaven i København kostede ca. kr at gennemføre. De årlige besparelser er efterfølgende blevet beregnet til i alt kr og heraf ca liter brændstof. Undersøgelser fra Stockholm (MATSISprojektet) viser, at etablering af adaptive signalstyringssystemer reducerer udledning af CO 2 med omkring 80 ton pr. signalanlæg pr. år, og at investeringen i adaptive signalstyringssystemer forrentes med 1.200% pr. år. Vejdirektoratet har beregnet, at bare én defekt sidevejsspole koster samfundet kr pr. døgn. Det er tilmed et af regeringens erklærede mål at nedsætte CO 2 -udslippet fra trafikken. I rapporten En grøn transportpolitik angives, at Transportsektoren skal yde sit bidrag til opfyldelse af kravet om en reduktion på mindst 20% af CO 2 -udledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020 i forhold til niveauet i Hvorfor er det så ikke indlysende at vedligeholde bestående trafiksignaler samt at investere i forbedrede og mere intelligente trafiksignaler, når gevinsterne i forhold til trafiksikkerhed, øget fremkommelighed og miljøet er så store? Jeg tror, at forklaringen primært skal findes i, at vi ganske enkelt som branche ikke gode nok til at anskueliggøre de effekter investeringer i trafiksignaler kaster af sig, samt de konsekvenser manglende investeringer medfører. Jeg kan derfor kun opfordre til, at der fremover skabes et overblik over tilstanden af bestående trafiksignaler, og at der ikke mindst lægges ressourcer i at fremhæve og synliggøre effekterne af investeringerne i trafiksignalerne for beslutningstagerne, så trafiksignalsystemerne bringes til at fungere optimalt. Det klare budskab er, at investeringer i trafiksignaler er til stor gavn for miljøet, for trafiksikkerheden og for fremkommeligheden. < TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 3

4 SIGNALANLÆG Letbane igennem signalanlæg i Aarhus Når der i de kommende år etableres letbaner i Danmark, er det nødvendigt at håndtere en lang række udfordringer. I denne artikel konkretiseres nogle af disse med udgangspunkt i afvikling af letbanen i signalregulerede vejkryds i Aarhus. Udfordringerne er i forbindelse med Aarhus Letbane blandt andet analyseret ved anvendelse af VISSIM-simulering med fokus på at optimere signalstyringen. Artiklen tager udgangspunkt i det erfaringsniveau, der så vidt er opbygget i projektforløbet. En forudsætning for, at de beskrevne tiltag kan virkeliggøres, er bl.a., at de godkendes af den gældende myndighed på området, nemlig Trafikstyrelsen. Af civilingeniør Jonas Olesen, COWI A/S civilingeniør Morten Hedelund, COWI A/S Baggrund I Aarhus er projekteringen af Danmarks første letbane i fuld gang. Letbanen føres bl.a. gennem centrale dele af Aarhus midtby, på og langs meget trafikerede veje. I overvejende grad kommer letbanen til at køre blandt den øvrige kørende, cyklende og gående trafik, og påvirkningen på denne bliver derfor betydeligt. Det gælder især i de signalregulerede kryds, hvor letbanetogene ønskes prioriteret i forhold til den øvrige trafik for at skabe en så højklasset kollektiv trafik som muligt. Som udgangspunkt er der forudsat fuld prioritet til letbanetogene. Dette kræver ikke alene fysiske ændringer i gadebilledet og i de signalregulerede kryds, men også i høj grad en ændring af trafikstyringsfunktionerne i krydsene. Dette vil medvirke til at minimere letbanetogenes forsinkelser, samtidig med at regulariteten øges, hvilket øger mulighederne for at udarbejde en præcis køreplan. Da flere af de kryds, letbanen skal passere, allerede i dag er periodisk overbelastede, har det været nødvendigt at undersøge flere forskellige tilgange til, hvordan prioriteringen af letbanen kan udformes i det enkelte signalanlæg. Problemstillinger Prioriteringen betyder, at et anmeldt letbanetog, der kører mod et signalreguleret kryds, hurtigst muligt skal kunne passere krydset. Afviklingen af letbanetogene fordrer, at der er mulighed for indkobling på forskellige tidspunkter i signalanlæggenes omløb. Da letbanetogene skal afvikles i en dedikeret letbanefase, vil en anmeldelse altid kræve et faseskift i signalstyringen. Det er dog muligt at afvikle andre signalgrupper samtidig med letbanetogene. Eksempelvis biler, cykler og fodgængere på langs af letbanen, såvel som den højresvingende trafik fra både hoved- og sideretningen (sidevejstrafikken kan dog ikke afvikles samtidig med den langskørende trafik). I opbygningen af prioriteringsfunktionerne vil problemstillingerne især være forbundet med anmeldelsen af letbanetoget, tidspunktet for indkobling af letbanefasen og skiftet tilbage til det oprindelige omløb. Anmeldelse af letbanetoget. Hvordan håndteres selve anmeldelsen af et letbanetog, og hvilken indflydelse får anmeldelsen for signalstyringen i krydset? Hvordan indkobles prioriteringsfasen, og hvordan afsluttes den igangværende fase? Indkobling af letbanefasen. På hvilket tidspunkt skifter signalet til grønt for letbanetoget, hvordan gives denne information til føreren af letbanetoget, og hvordan sikres at krydset er rømmet inden ankomsten? Skift til det oprindelige omløb. Hvornår skiftes tilbage til det oprindelige omløb, og hvordan skal dette foregå? Hvordan disse aspekter håndteres vil afhænge af den anvendte prioriteringsform. Nogle bliver problematiseret og konkretiseret i det følgende. Prioriteringsformer Når letbanetogene prioriteres, reduceres kapaciteten til afvikling af de dele af den øvrige trafik, der er i konflikt med letbanen. Prioriteringen kan bl.a. medføre, at faserækkefølgen ændres igangværende og efterfølgende faser forlænges eller forkortes separate faser for afvikling af letbanetogene tilføjes det igangværende signalomløb. Graden af prioritering har indflydelse på, hvor stor påvirkningen bliver for den øvrige trafik, såvel som de funktioner trafikstyringen skal anvende. I simuleringerne af letbanen i Aarhus er to grader af prioritering undersøgt: fuld eller høj prioritering. 4 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

5 EasyRider SafetyBump SafetyRider Fartdæmpere - sænker farten og øger sikkerheden EasyRider: Fastmonteret fartdæmper med katteøje reflekser til parkeringshuse, P-pladser, skoleområder, tankstationer, hoteller eller andre private områder, hvor hastigheden ønskes nedsat. Fås med hvide eller gule striber. SafetyBump: Mobil fartdæmper, typegodkendt af Vejdirektoratet. Sikrer en tryg skolevej, arbejdsro til rednings mandskab ved trafikuheld eller til entreprenører, der arbejder på kørebanen. NYHED SafetyRider: Fastmonteret fartdæmper med hvide felter, typegodkendt af Vejdirektoratet. Til 40 km/t eller derunder. Kan demonteres og lægges et nyt sted. Kontakt for professionel rådgivning... Tlf. Odense: Tlf. Køge: TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 5

6 Den valgte grad af prioritering i hvert kryds afhænger af den trafikale tværgående belastning. Dette valg tages typisk på forhånd ud fra historisk data, men kan også træffes dynamisk, hvor det er styret af de aktuelle trafikmængder. Forskellen på disse to prioriteringsformer er, at signalomløbet ved fuld prioritering tilpasses letbanetogets ankomsttidspunkt, mens der ved høj prioritering i stedet søges at letbanetogets ankomsttidspunkt tilpasses signalomløbet. Fuld prioritering Ved fuld prioritering undgår letbanetoget at skulle standse i krydset. Enhver nedbremsning vil være i forbindelse med standsning ved stoppestederne, der foreløbigt (i de fleste tilfælde) er planlagt placeret umiddelbart efter krydsene. Denne løsning medfører, at letbanetogene passerer krydsene med nedsat hastighed. Letbanetogets anmeldepunkt skal placeres i en afstand fra krydset, så både minimumstiden og mellemtiden for konflik- tende signalgrupper kan afvikles, inden letbanetoget ankommer til det punkt, hvor letbanefasen påbegyndes. Minimumstiden for de enkelte faser er typisk fastlagt med udgangspunkt i fodgængersignalgrupperne og dernæst cyklistsignalgrupperne. Hvis disse ikke er anmeldt, kan denne tid reduceres. Jo længere væk letbanen anmeldes, desto større mulighed er der for at tilpasse signalstyringen. Ideelt vil letbanens fase blive indkoblet kort før letbanetogets ankomst til krydset under den forudsætning, at føreren har fået en bekræftelse på, at letbanetoget er anmeldt og vil kunne passere krydset ved ankomsten. Problemet heri opstår i tilfælde, hvor sikkerhedstiden mellem letbanetoget og trafikanter, der er i konflikt med denne, ikke er tilstrækkelig. Det er vigtigt at sikre, at krydset er rømmet, når letbanen ankommer. Hvis der stadig er trafikanter i krydset (uheld el. lign.), kan dette enten erkendes af føreren selv eller vha. automatisk overvågning i krydset. Den nødvendige sikkerhedstid vil også afhænge af, hvilke trafikstrømme der afvikles inden letbanens fase. I mange tilfælde vil trafikstrømmen ikke være i konflikt med letbanetoget. Frem til tidspunktet, hvor letbanefasen indkobles, er mulighederne i signalstyringen enten at fastholde den igangværende fase, indtil skiftet sker til letbanefasen, eller at foretage et skift til en anden fase, der kan nå at blive afviklet, inden letbanens fase indkobles. Valget vil afhænge af, hvornår i signalomløbet letbanetoget anmeldes. I Aarhus er situationen i langt de fleste kryds, at letbanetogene kan afvikles samtidig med den primære trafikstrøm (ligeudkørende på Randersvej). Det vil dog ikke altid være hensigtsmæssigt, afhængigt af hvornår i omløbet letbanes fase indkobles. Når letbanen har passeret krydset, foretages en afmeldelse, og signalstyringen kan vende tilbage til normal drift ved indkobling af en anden fase. Valget af fase kan afhænge af flere faktorer. Eksempelvis hvilken fase, der blev afbrudt, eller hvilken fase der følger i den oprindelige faserækkefølge. Valget kan også være mere intelligent, hvor Figur 1. Letbanetog gennem signalanlæg på Tenerife (Spanien). 6 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

7 det baseres på den aktuelle trafiksituation i krydset bestemt af belægningsgraderne på udvalgte detektorer. Dette kræver dels et større antal detektorer, og dels at disse fungerer i praksis. Tilbagefaldssituation bliver yderligere kompliceret af, at samordningen på Randersvej ønskes bevaret. En eventuel fastholdelse eller afkortning af en fase kan medføre større forskydninger af grøntiden, og konsekvenserne for det efterfølgende omløb kan være store ikke mindst i myldretiden. For at minimere påvirkningen kan faserne i det efterfølgende omløb tilpasses de forskydninger, der er sket. En anden mulighed er at fordele ekstra grøntid til de faser, der er blevet reduceret som følge af prioriteringen. For trafikstrømme, hvor belastningen ikke er høj, vil dette ikke være nødvendigt. Endeligt kan synkroniseringspunktet blot bevares. Dette vil være en mere simpel tilgang og kan medføre uhensigtsmæssigheder i fordelingen af grøntiderne. Høj prioritering Når letbanen prioriteres fuldt med begrænset hensyntagen til den øvrige trafik, kan prioriteringen få væsentlige konsekvenser i de hårdest belastede kryds. Derfor kan det være nødvendigt at anvende en høj prioritering, der tager hensyn til trafikafviklingen i det enkelte kryds. Her vil letbanetogene ikke være garanteret at kunne passere krydset uden at skulle reducere hastigheden imod krydset. Tidspunktet for passage af krydset kan indlægges mellem to faser, så den oprindelige faserækkefølge samt faselængder bevares. Eventuelle forlængelsesperioder kan også udgå for i større grad at kunne forudsige, hvornår letbanefasen indkobles. Det vil både af komfort- og miljøhensyn være uhensigtsmæssigt, hvis letbanetogene kører med driftshastighed frem mod krydsene for herefter at bremse, holde stille og igen accelerere, når der gives grønt særligt i tilfælde hvor toget igen skal standse umiddelbart efter krydset. For at imødekomme dette kan føreren af det enkelte letbanetog meddeles en optimal hastighed, som letbanetoget skal køre for at undgå stop ved signalkrydsene. Den fastsatte hastighed skal have en minimumsgrænse for gennemsnitsfarten frem mod krydset, da letbanen stadig ønskes prioriteret. Da fasen for afvikling af letbanetogene netop indlægges mellem to faser, vil den efterfølgende fase være styret af den oprindelige faserækkefølge. Indkobling af letbanetoget vil i nogle tilfælde forskyde starttidspunktet for den følgende fase. Da letbanetogets ankomst netop times med signalomløbet, minimeres letbanefasens længde og dermed også påvirkningen på Figur 2. Letbanesimulering i VISSIM. det resterende omløb. For at kunne bevare en fast omløbstid skal en eventuel forskydning findes et andet sted. Dette kan enten gøres ved at reducere eller fjerne eventuelle forlængelsesperioder, eller ved at reducere grøntiden i nogle af de efterfølgende faser. Kommunikation Når letbaner introduceres, vil et SRO-system (styring, regulering og overvågning) også blive etableret. Dette kan bl.a. anvendes til at give føreren af det enkelte letbanetog fornødent information. Også signalanlæggene i flere større byer er underlagt et overordnet SRO-system. Dette muliggør kommunikation mellem de to systemer. Udformningen af den endelige løsning vil i høj grad foregå i tæt dialog med Trafikstyrelsen, og dette afsnit er blot et oplæg til én måde, hvorpå kommunikationen kan håndteres. Når styringsformen fuld prioritering anvendes, kan ind- og udkobling af letbanefaserne principielt foretages ved simple detekteringsformer, da letbaneføreren blot skal køre frem imod det enkelte kryds for at få grønt. Det kan dog være nødvendigt at give føreren af letbanetoget besked om, hvorvidt han er detekteret og kan forvente at være prioriteret gennem krydset. Dette kan enten foregå ved et specialsignal ved letbanesporet, eller via letbanens SRO-system. Ved høj prioritering er en mulig løsning, at der også etableres kommunikation til letbaneføreren om, hvilken hastighed letbanetoget skal køre frem imod det signalregulerede kryds for at få grønt ved ankomst. Kommunikationen bør her foregå mellem signalanlæggets SRO-system og letbanetogets SRO-system. Efter letbanetogets anmeldelse, beregnes den optimale hastighed ud fra den tid, der går inden letbanetoget får mulighed for at passere krydset. Denne tid bestemmes ud fra tidspunktet i det aktuelle omløb. Optimalt foretager letbanens SRO-system anmeldelse til signalanlæggets SROsystem fra central side. Dette har yderli- gere den fordel, at letbanens SRO-system forespørger om prioritering af de enkelte letbanetog i forhold til dets overholdelse af køreplanen. På denne måde kan graden af prioritering også tilpasses. VISSIM-simulering Til at afprøve de forskellige tilgange til prioriteringen er simuleringsværktøjet VISSIM anvendt, hvor strækningen fra krydset Nørrebrogade/Kystvejen til Randersvej/Nehrus Allé er opbygget og anvendt som grundlag for at vurdere, hvilke effekter etableringen af letbanen forventes at få på den øvrige trafik. Ud over test af forskellige signalstyringsstrategier kan simuleringsmodellen bidrage til at forudse behovet for fysiske ændringer i kryds med stor belastning. På denne måde er det søgt at udarbejde konkrete signalstyringsprogrammer, som i fremtiden sikrer de bedst mulige kapacitetsforhold for trafikken både den kollektive og privatbilismen. Dette gøres under den grundlæggende forudsætning, at letbanen skal gives en så høj prioritering, som det er muligt i det enkelte signalregulerede kryds, uden at afviklingen af den øvrige trafik bryder sammen. Det trafikale grundlag i modellen er baseret på trafikmodellen for hele Århus, der er kalibreret ud fra krydstællinger i området. VISSIM-modellen er yderligere blevet kalibreret med udgangspunkt i dagens trafikale situation. Dette har efterfølgende dannet grundlag for modellen for år 2015, hvor letbanen er implementeret. I simuleringen er den overordnede signalstrategi, at letbanen prioriteres fuldt på hele strækningen, men effekterne af at implementere den høje prioriteringsform er undersøgt i de hårdest belastede kryds. Når signalerne falder tilbage i det oprindelige omløb efter afviklingen af letbanen er tilpasses samordningen ud fra synkroniseringspunktet. Her er det som tidligere nævnt muligt at udarbejde en mere kompleks styring. < TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 7

8 Ny undersøgelse af parkeringsbehov En undersøgelse af parkeringsbehovet viser, at især boligtypen og i mindre grad beliggenheden har stor betydning for parkering ved boliger. Ved butikker og kontorer er parkeringsbehovet ofte væsentligt lavere end antallet af anlagte parkeringspladser. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll i forbindelse med opdatering af vejregelhæfte 9 Arealer for parkering og standsning mv. i serien om Byernes Trafikarealer. Hæfte 9 indeholdt tidligere en tabel for parkeringsbehovet, der stammede fra parkeringsundersøgelser fra slutningen af 1980 erne. Af civilingeniør Per Thost, Rambøll Lokale parkeringskrav Det er op til kommunalbestyrelsen at formulere, hvilke krav der skal stilles til parkering ved ny-, til- og ombygning. Dette har ført til en mangfoldighed af lokale parkeringskrav, idet kommunerne har ønsket en større nuancering f.eks. med hensyn til placering i forhold til bymidten og den kollektive trafik. Men variationen er også udtryk for en generel usikkerhed, som er søgt afhjulpet ved spredte erfaringer fra ens egen og andre kommuner. Den nye undersøgelse giver en bredere viden om, hvordan parkeringsbehovet varierer afhængig arealanvendelsens art og beliggenhed. De efterfølgende hovedresultater kan der læses mere detaljeret om i håndbog om parkeringsbehov af 1. november 2009 på vejregler.dk. Figur 1. Antal biler pr. bolig afhængig af boligtype og beliggenhed i byen. Figur 2. Parkerede biler ved butikker en lørdag midt på dagen sat i forhold til bruttoetagearealet. Spændvidden illustrerer højeste og laveste 5% fraktil (P95: 5% med højere værdier, P5: 5% med lavere værdier). Parkering ved boliger Parkeringsbehovet ved boliger et størst først på natten. Dette viser resultater af tællinger over en uge ved 9 boligbebyggelser. Parkeringsbehovet er desuden vurderet i relation til beliggenhed og ejerforhold gennem indsamling og bearbejdning af data fra transportvaneundersøgelser Parkeringsbehovet afhænger mest af, hvilken slags bolig man bor i, og i mindre grad af, hvor i landet man bor. Der er i gennemsnit over dobbelt så mange biler til rådighed for familier i parcelhuse som for familier i etageboliger, mens familier i række- og kædehuse ligger midt i mellem. Forskellene er omtrent de samme, hvis man tager ejerforhold med i betragtning. Parkeringsbehovet er størst for ejerboliger og nogenlunde ens for leje- og andelsboliger. Parkeringsbehovet for parcelhuse er størst i de ydre forstæder og mindst i bykerner. For række- og kædehuse er behovet størst i brokvarterer, mens det for etageboliger er mindst her. Parkeringsbehov ved butikker Mange steder udnyttes kun halvdelen af parkeringspladserne en lørdag midt på dagen. Dette fremgår af studier af luftfotos fra 2008 og nyere parkeringstællinger hovedsageligt fra Der er alene udvalgt butikker, hvor parkeringen tydeligt kan ses og kan henføres til butikken. Der er samti- 8 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

9 1959: Rock n roll er død 1991: Mobiltelefoni er ikke for alle og enhver 1996: Internettet er en dille det går over 2010: Cold Mix asfalt er kun til små veje And the rest is history. Vi tror, at Cold Mix asfalt er blevet voksen. Ifølge uafhængige skøn kan produktet reducere carbon-emissioner med op til 80% og energiforbruget med 90% - det er godt for både miljøet og økonomien. Nynas bitumenspecialisten - stræber efter at være med i front så vi bedst muligt kan opfylde vore kunders behov. Som en del af Performance Programme er vi på Cold Mix området i stand til at tilbyde egnede bindemidler skræddersyet til enhver vejtype. Taking oil further. TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 9

10 dig kun udvalgt butikker, hvor der er ledige pladser, da man ikke kan vide hvor mange, der vælger et andet sted at handle på grund af manglende pladser. Desuden er der ikke parkeringsrestriktioner, der påvirker benyttelsen. Parkeringsbehovet pr. m 2 varierer meget fra butik til butik, men er i gennemsnit mindst ved dagligvarebutikker og størst ved varehuse samt i butikscentre. Parkeringen er her og i det følgende sat i relation til erhvervsarealet, dvs. inklusiv udnyttet areal af tagetage og kælderetage. Parkeringsbehovet er gennemsnitlig mindst i forstæder og mindre byer, mens det er størst i bykerner og erhvervsområder. Der er ikke fundet nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem parkeringsbehovet og afstanden til den nærmeste station. Parkeringsbehov ved kontorvirksomheder Også her er udvalgt virksomheder, hvor parkeringsbehovet ikke er påvirket af begrænsninger i udbud, parkeringsafgifter eller tidsbegrænsninger. Trafiktællinger over en uge i 3 kontorområder viser, at behovet er størst en hverdag formiddag. Der er ingen direkte sammenhæng mellem parkeringsbehov og antal parkeringspladser. Ofte er der udlagt væsentligt flere parkeringspladser, end der er behov for. Ved kortlægningen er der heller ikke her fundet nogen sammenhæng mellem parkeringsbehovet og afstanden til den nærmeste station. Parkeringsbehov ved hoteller, restauranter og konferencecentre Det maksimale antal parkerede varierer meget fra dag til dag afhængig af lokale arrangementer. I telefoninterviews blev der spurgt, om der var tilstrækkeligt med parkeringspladser til at opfylde behovet. Samtidig blev antallet af anlagte pladser registreret. Gennemsnitligt er der 2-3 gange så mange parkeringspladser pr. m 2 erhvervsareal de steder, hvor der svares bekræftende herpå, som de steder, hvor der er utilfredshed med parkeringsforholdene. Parkeringsbehovet ligger et sted herimellem. Parkeringsbehov ved børne-, ældre- og uddannelsesinstitutioner Også her viste interviews, at parkeringsdækningen var bedst de steder, hvor man var tilfredse. Der blev desuden registreret parkerede biler en hverdag formiddag ved et mindre antal plejehjem samt hovedparten af uddannelsesstederne. Denne kortlægning viste, at parkeringsbehovet øges med afstanden til den nærmeste station, men at sammenhængen ikke er statistisk signifikant. Dobbeltudnyttelse af parkeringspladser Der er flest parkerede ved boliger først på natten. I dagtimerne på hverdage parkerer der 50-60% færre, mens antallet reduceres 20-30% lørdag formiddag. Parkeringsbehovet for kontorer er størst onsdag - fredag midt på dagen. Ved en blanding af boliger og kontorer vil der kunne opnås en reduktion på op til 30% i det samlede parkeringsbehov i forhold til en addering af hver af de to arealanvendelsers maksimale parkerings behov. Butiksparkeringen er størst lørdag formiddag, 20-30% mindre om fredagen og 40-50% mindre mandag til torsdag. For en blanding af boliger og butikker eller kontorer og butikker vil reduktionen være noget mindre op til ca. 20%. Fremtidig vækst i parkeringsbehov Parkeringsbehovet ved boliger vil fra 2007 til 2020 generelt øges mellem 15 og 30%, hvis den hidtidige vækst i familiers rådighed over bil fortsætter. Da udgangspunktet for væksten varierer meget fra sted til sted, vil nogle boligområder kunne få en betydelig vækst, mens parkeringsbehovet i andre allerede på nuværende tidspunkt har nået et mætningspunkt. For bolig-arbejdsstedsrejser og dermed parkering ved arbejdspladser vil væksten være den samme, idet parkeringsbehovet ligeledes tænkes at følge udviklingen i antallet af biler pr. familie. For parkering i forbindelse med indkøb vil det sandsynligvis mere være udviklingen Gennemsnitligt parkeringsbehov 5 % fraktil 2) 95 % fraktil 3) Antal observationer Etageboliger 0,6 0,3 1,0 94 Række- og kædehuse 0,9 0,5 1,2 96 Fritliggende parcelhuse 1,0 0,6 1,4 83 Kollegier 0,7 0,1 1,4 18 Butikscentre 2,3 0,7 3,8 23 Dagligvarebutikker 1,7 0,3 4,3 88 Udvalgsvarebutikker 1,9 0,3 5,3 12 Varehuse 2,3 0,7 6,1 13 Kontorvirksomheder 1,4 0,3 2,9 155 Hoteller/konferencecentre 1) 1,3 / 2,9 0,2 / 0,8 2,7 / 9,6 31 / 43 Restauranter 1) 4,2 / 13,2 1,0 / 8,0 2,4 / 34,5 6 / 26 Børneinstitutioner 1) 2,0 / 2,9 0,2 / 0,6 6,6 / 6,9 9 / 16 Daghjem/plejehjem 1) 1,1 / 1,3 0,7 / 0,3 1,6 / 3,4 5 / 43 Skoler 0,5 0,2 1,1 28 Skoler 1) 0,3 / 0,8 0,1 /0,4 1,8 / 2,1 18 / 14 1) Ikke baseret på registrering af parkeringsbehov, men på oplysninger om antal parkeringspladser samt om der hhv. mangler eller er tilstrækkeligt med pladser 2) Ved mindre end 20 observationer er angivet min. værdi 3) Ved mindre end 20 observationer er angivet max værdi Tabel 1. Parkeringsbehov for forskellige funktioner. 10 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

11 i andelen af familier med rådighed over bil, der vil bestemme det fremtidige parkeringsbehov. Væksten vil derfor være lidt mindre. Men mange andre forhold vil også kunne spille ind såsom ændringer i parkeringsmuligheder og restriktioner, roadpricing og andre betalingssystemer, udviklingen i brændstofpriser, ændret erhvervsmønster og arbejdsløshed, ændret butiksstruktur, befolkningens ændrede aldersfordeling, familiemønster og turmønster mm. Fastsættelse af parkeringsbehov Ved fastsættelsen af parkeringsbehov kan følgende proces anvendes: 1. Fastsættelse af størrelsen af nybyggeriet eller ombygningen samt hvilke funktioner den indeholder. Figur 3. Parkeringsbehov en hverdag formiddag (blå søjler) og antal parkeringspladser (grønne søjler) for de kortlagte kontorbyggerier. Figur 4. Reduktionsfaktorer afhængig af boligparkeringens andel af det samlede parkeringsbehov til boliger og kontorer, hvis der er mulighed for dobbeltudnyttelse. 2. Fastlæggelse af parkeringsbehovet ud fra de gennemsnitlige værdier, som vist i tabel Vurdering af om man bør vælge et højere eller lavere parkeringsbehov. Beslutningen herom må afhænge af den konkrete situation og den kommunale parkeringspolitik. Man kan tage udgangspunkt i de intervaller, der er givet for de forskellige arealanvendelser. Der bør anlægges mindst 10 % flere parkeringspladser end behovet viser, hvis forgæves parkeringssøgning skal begrænses mest mu ligt. Denne reserve kan evt. reduceres, hvis der anvendes parkeringshenvisning i til- knytning til parkeringsdetektering. 4. Vurdering af muligheder for dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer til forskellige formål. 5. Evt. udlæg af reserveareal til yderligere parkeringspladser for at tilgodese en evt. fremtidig vækst i parkeringsbehovet. Dette vil meget afhænge af lokale forhold og parkeringssituationen i udgangspunktet. Undersøgelsens begrænsninger Der er alene udvalgt butikker og kontorer, hvor parkeringsbehovet ikke er påvirket af begrænsninger i udbud, parkeringsafgifter eller tidsbegrænsninger. Der er derfor ikke data for steder, hvor behovet ikke bliver opfyldt. Nogle data bygger på et lille materiale, således at de gennemsnitlige parkeringsbehov er meget usikkert bestemt. På grund af et stort overlap i parkeringsbehovenes variation mellem de enkelte kategorier er forskellene i gennemsnits parkeringsbehov i flere tilfælde ikke signifikante. < Vidste du 50% af læserne er i nogen eller stor udstrækning beslutningstagere, når det handler om virksomhedens indkøb. 75% af disse ser reklamerne i Trafik & Veje. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 11

12 SIGNALANLÆG Trafikledelse, Trafiksignaler og Grøn mobilitet På trods af stor konkurrence med de øvrige nordeuropæiske byer er målet formuleret klart: København skal være verdens første CO 2 neutrale hovedstad i Center for Trafik har i dag ansvaret for udvikling, drift og vedligeholdelse af 365 trafiksignaler i Københavns Kommune. Sammen med flere og flere ITS-anlæg skal de være med til at fremme Københavns Kommunes vision om grøn vækst og grøn mobilitet. Af Steffen Rasmussen, områdechef, Center for Trafik, Københavns Kommune Louise Rathleff, trafikingeniør, Center for Trafik, Københavns Kommune Grøn vækst og livskvalitet er overskriften for Københavns Kommunes kommuneplan, som netop er sendt I høring. Alle vores initiativer på trafikområdet, også ITS og trafiksignaler skal understøtte denne vision. Vi skal vokse på et bæredygtigt grundlag. København skal være et oplagt sted at udvikle og afprøve nye miljø- og klimaløsninger. Samtidig skal vi skabe innovation gennem øget samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, og vi skal blive bedre til at markedsføre byens kvaliteter som ramme om erhvervsudvikling. Indsatsen realiseres bl.a. gennem etablering af partnerskaber om grønne løsninger for eksempel intelligent styring og koordinering mellem byens forsyning og byens trafik, energi mv. Udbud for drift og vedligeholdelse af ITS og trafiksignaler ITS og trafiksignaler er en vigtig brik i kommunens strategi for grøn mobilitet. Det er blandt andet herigennem, at vi skal sikre, at trafikken afvikles optimalt med mindst Figur 1. Grønbølge og trafikinformation til cyklister på Nørre Farimagsgade i København. 12 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

13 mulig belastning af miljøet. Bussernes rejsehastighed og regularitet skal forbedres, og cyklister og fodgængere skal have bedre muligheder. Københavns kommune står på nuværende tidspunkt i en særlig situation, da kontrakten på drift og vedligeholdelse af trafiksignaler udløber ved årsskiftet. Kommunen gennemfører derfor et EU-udbud for ITS og trafiksignaler og har derigennem en unik mulighed for at danne nyt grundlag for et innovativt samarbejde med en kommende leverandør. Københavns Kommune sigter imod at indgå en totalaftale med en entreprenør, som selvstændigt kan udføre forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse af anlæggene. Vi har lagt stor vægt på, at kontrakten får den rigtige længde, så den sikrer, at kommunen har fleksibilitet i forhold til den fremtidige teknologi- og markedsudvikling. Drifts- og vedligeholdelseskontrakten bliver på 8 år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Med den lange periode får driftsentreprenøren en fordel af at udskifte og modernisere udstyr fra starten. Udover drift og vedligeholdelse indeholder opgaven en option for trafikledelse. Det vil kunne give os et hjælpemiddel til at forbedre trafikafviklingen, baseret på dataopsamling, overvågning, styring og information. Vi har hentet inspiration fra andre byer i Europa, som er langt fremme, blandt andet Stockholm og Berlin, som har velfungerende trafikledelsescentraler. Teknologivalget skal være grønt og have et langsigtet perspektiv. Københavns Kommune har allerede gennemført forsøg med nye ITS løsninger, både med trafiksikkerhedsperspektiv, bedre fremkommelighed for cykler og prioritering af busser i signalregulerede kryds. Busser fremkommelighed og regularitet I 39 signalanlæg har Københavns Kommune gennemført projekter med busprioritering. Styreapparaterne i de enkelte signalanlæg får etableret en boks, som via GPS kan kommunikere med Movias busser gennem virtuelle anmelde- og afmeldepunkter. Når busserne anmelder deres ankomst til de signalregulerede kryds, kan de forlænge grøntiden i deres egen retning, eller afkorte det grønne lys i tværretningen. Hermed undgås eller formindskes ventetiden for busserne i de signalregulerede kryds, og rejsetiden for passagererne øges. Yderligere 10 signalregulerede kryds forsynes med GPS-baserede systemer for busprioritering i løbet af det kommende år. Grøn bølge 2.0 for cyklisterne Københavns Kommune har i en årrække stræbt efter at udvikle trafiksignalerne, så cyklisternes sikkerhed og fremkommelighed blev bedre. Indsatsen omfatter blandt andet grønne bølger for cyklister, før-grønt for cyklister i kryds og tilbagetrukne stopstreger. Fremover ønsker vi at skabe endnu bedre service, mere komfort og øget sikkerhed for cyklisterne. Vi har udvalgt fire anlæg i København, hvor der skete højresvingsulykker mellem tung trafik og cyklister. Her gennemfører vi forsøg med ledelys i cykelstien, som aktiveres ved hjælp af spoler i belægningen. Ledelyset aktiveres kun i det øjeblik en eller flere cykler anmeldes i grøntiden. LED lamperne er vinklet så de er mest synlige i en højde, hvor lastbilchaufføren ser advarslen i sidespejlet. En evaluering har vist at andelen af tæt-på konflikter mellem cyklister og højresvingende er halveret i tre af de fire kryds. I det sidste kryds er situationen uændret. Vi eksperimenterer nu med cykelgrønbølge 2.0. Et projekt med fokus på cyklisternes komfort og rejsehastighed. Kommunen ønsker at gøre det attraktivt for Københavnere og pendlere at tage cyklen rundt i København, eller kombinere cykelturen med den kollektive trafik. Det vil kræve et højt informationsniveau, og vi arbejder i øjeblikket på flere løsninger inden for både GPS og real-time information på stedet. Cykelbølge 2,0 gennemføres blandt andet i Nørre Farimagsgade. Der er grøn bølge for cyklister i fire kryds fra Gothersgade til Ahlefeldtsgade. Det udvides med løbelys i cykelstien, inden første signal ved Gothersgade. Cyklisterne får således mulighed for at time deres indkørsel i signalet, så det passer med det grønne lys. Derved sparer cyklisterne et stop for rødt. Som supplement forsynes strækningen med en din fart -tavle, så cyklerne kan få oplyst deres aktuelle hastighed. Det kan de bruge til at justere farten, så de opnår fuld effekt af den grønne bølge. Cyklisterne oplyses i forlængelse af din fart -tavlen om at den grønne bølge opnås ved en hastighed på 20 km/t. < OMRÅDESIKRING MED PULLERTER OG STELER CITY. SKOLER. BUSPASSAGER. EJENDOM. HIGH SECURITY Toldbodgade Randers Tlf TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 13

14 Fra Byggevaredirektiv til Byggevareforordning Det fælleseuropæiske lovgivningsmæssige grundlag for udarbejdelse og anvendelse af harmoniserede europæiske standarder er ændret i skærpende retning. Det hidtidige grundlag har udover Udbudsdirektivet været Byggevaredirektivet. Byggevaredirektivet er i år blevet erstattet af den såkaldte Byggevareforordning. Denne artikel redegør for ændringens indhold og betydning. Per Antvorskov, Vejdirektoratet, Vejstandardafdelingen Lidt historisk baggrund I januar 1993 trådte det åbne europæiske marked formelt i kraft. Det skete i konsekvens af Den Europæiske Fælles Akt (Pakken) pr. 1. juli 1987, som radikalt ændrede grundlaget for De Europæiske Fællesskaber Romtraktaten ved tilføjelse af artikel 8 a. Artiklen lyder: Fællesskabet vedtager foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil 31. december Det indre marked indebærer et område uden indre grænser, med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat. Det tekniske grundlag for fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser over de europæiske landegrænser baseres populært sagt dels på et fælleseuropæisk regelgrundlag dels på et fælleseuropæisk mærkningssystem (CE-mærket), hvor mærket er udtryk for overensstemmelse med reglerne. EU s arbejdsredskaber til sikring af det åbne indre marked har hidtil været udstedelse af direktiver, der gennemførtes som nationale love i medlemslandene. Medlemmernes love er på en række områder, der bl.a. har betydning for samhandelen, således i meget høj grad blevet enslydende. Blandt de væsentligste direktiver kan nævnes Udbudsdirektivet og Byggevaredirektivet. I Udbudsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004) om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EU s Udbudsdirektiv) er der fastsat nærmere bestemmelser om, hvornår og hvorledes udbud skal gennemføres af offentlige myndigheder. I Byggevaredirektivet (Rådets direktiv Nr. 89/106/EØF af 21. december 1988) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelse om byggevarer er der fastsat tekniske specifikationer for alle byggevarer, som fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker, herunder bygninger og anlægsarbejder. Endvidere er der i direktivet fastsat regler for CE-mærkning som attestering for overensstemmelse med direktivet. Tekniske specifikationer er i byggevaredirektivets forstand såkaldte harmoniserede standarder og europæiske tekniske godkendelser se nedenfor. Byggevaredirektivet omfatter således både bygge- og anlægssektoren og har derfor stor direkte indflydelse på tekniske regler i vejsektoren. Direktivet blev udgivet af Kommissionen i 1989 og i Danmark gjort gældende ved bekendtgørelse fra det daværende Boligministerium i Til at rådføre sig i spørgsmål vedrørende direktivet nedsatte Kommissionen Det Stående Byggeudvalg, hvortil er udpeget to personer fra hvert land. De danske medlemmer er begge fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Direktivet opererer med seks væsentlige krav : Mekanisk modstandsdygtighed Brandsikring Hygiejne, sundhed og miljø Sikkerhed ved anvendelsen Beskyttelse mod støjgener Energibesparelse og isolering. For hvert af disse krav er udfærdiget et såkaldt basisdokument eller forklarende dokument, der nærmere beskriver, hvorledes kravet tilgodeses. På grundlag af de forklarende dokumenter udformer Kommissionen såkaldte mandater til CEN og CENELEC, dvs. den egentlige bestilling på standarder, som anses for nødvendige for at gøre Byggevaredirektivet operationelt. Kun standarder, der er udarbejdet på mandat fra Kommissionen, bliver harmoniserede standarder, der i medfør af Byggevaredirektivet bliver obligatoriske at anvende i EU-medlemslandene. I CEN udarbejdes også en lang række standarder uden mandat, såkaldte frivillige standarder, som medlemslandene finder hensigtsmæssige. Sådanne standarder bliver imidlertid obligatoriske for offentlige indkøbere i medfør af Udbudsdirektivet, der fastslår, at hvor en europæisk standard foreligger, skal den anvendes forud for nationale standarder. Byggevaredirektivet opererer med såkaldte tekniske specifikationer, hvorved forstås: Dels europæiske standarder (CEN-standarder) Dels europæiske tekniske godkendelser (ETA er). Hertil kommer at der for hver teknisk speci- 14 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

15 Fremtidens metode til fundering af master Stålfundament og mast monteres 30% billigere. Glæd dig over, at det allerede nu er blevet meget lettere at etablere master langs veje og stier. Med stålfundamentet kan master rejses betydeligt hurtigere og med færre maskiner, mandetimer og besvær end konventionelle betonfundamenter. Til minimal gene for borgerne På tættraffikerede veje og stier er det en fordel, at anlægsarbejdet kan overstås hurtigt og uden brug af store, pladskræ- vende maskiner. Slipper for gravearbejdet Når vi har sikret os, at installationsstedet er fri af kabler og rør, neddriver vi stålankret direkte i jorden. Efter få minutter er ankeret på plads og vi kan montere masten direkte på fundamentet. Ideelt, hvor pladsen er trang Stålankret er ideelt som mastefundament langs villaveje, hvor pladsen mellem vej og grundstykker kan være yderst begrænset. Her er det en stor fordel, at der ikke skal graves ud og reetableres. Frost er ingen hindring Metoden sikrer endvidere, at vi kan montere stålankeret på alle årstider og i stort set alle jordtyper - også i frossen jord. Intet gravearbejde Ingen præparering Ingen bortskaffelse af jord Intet behov for reetablering Stålankeret er ikke blot en hurtigere og billigere funderingsmetode. Det er på mange måder også meget mere miljøvenligt. Krævet areal: helt ned til 30 x 30 cm 30 cm 30 cm Ring på telefon eller læs mere på Vi klarer både fundering og montage af masten Vi neddriver stålfundamentet direkte i jorden og klarer hurtigt og nemt den efterfølgende montage af masterne. Metoden er hurtig og derfor til minimal gene for trafikken og eventuelle beboere. Dansk Stålfundering A/S Havremarken Farum TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 15

16 fikation skal angives en metode til vurdering og attestering af overensstemmelse med direktivet som grundlag for endelig europæisk mærkning (CE-mærkning). Da Kommissionen anser dette for lige så vigtigt for det indre marked som opstilling af de tekniske specifikationer, bliver fælles europæiske systemer for prøvning, inspektion og certificering ligeledes afgørende. Fra Byggevaredirektiv til Byggevareforordning Da Byggevaredirektivet fra 1989 og Udbudsdirektivet fra 2003 ikke stemmer overens på alle punkter, og under hensyntagen til en generel ajourføring af reglerne er der i EU gennemført et revisionsarbejde vedrørende Byggevaredirektivet. I denne forbindelse er formen ændret til en ny Byggevareforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 305/2011). Dette medfører, at bestemmelserne heri vil være direkte bindende for medlemsstaterne uden den implementeringsproces, der er nødvendig ved direktivers gennemførelse i national lovgivning. Du kan læse den nye Byggevareforordning i sin helhed på eur-lex.europa.eu/da/ index.htm Ændringer Det hidtidige Byggevaredirektivs centrale elementer, som beskrevet ovenfor, er uændrede. Helt overordnet er de væsentligste ændringer: at det ikke længere er op til de enkelte medlemslande at indføre direktivteksten i egen lovgivning med tilhørende egne (ofte uens) fortolkninger. Forordningen er direkte gældende lovgivning for alle lande. Eksempelvis har Sverige og Storbritannien haft egne regler for brug af CE mærkede produkter. Nu skal alle medlemslande som udgangspunkt bruge CE mærkede produkter at alle hidtidige separate vejledninger (guidance papers) er indarbejdet i forordningen, bl.a. guidance papers om CE-mærkning, farlige stoffer og brug af Eurocodes. Derved er mulighederne for forskellige fortolkninger stærkt reducerede, da der nu er tale om lovgivning og ikke vejledninger. Derudover kan nævnes en række mere specifikke ændringer: Der er til de hidtidige seks væsentlige krav til byggevarer tilføjet en syvende om bæredygtighed, der ved byggeri indebærer bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, herunder genanvendelse eller genvinding af bygværkers materialer eller dele efter nedrivning, bygværkers holdbarhed samt anvendelse af miljøkompatible råmaterialer og sekundære materialer i bygværker Der er sket skærpende ændringer i det tredje væsentlige krav om Hygiejne, sundhed og miljø I det hidtidige direktiv skulle fabrikanten blot afgive en overensstemmelseserklæring. I forordningen skal fabrikanter udarbejde en ydeevnedeklaration, hvori der kun må oplyses om egenskaber omfattet af en harmoniseret standard eller ETA, når de indgår i eller er specificeret i en ydeevnespecifikation. En ydeevnedeklaration skal redegøre for varens tilsigtede anvendelse, det ved produktion af varen anvendte kontrolniveau samt en liste over de væsentlige egenskaber Der er nu mulighed for at arbejde med elektroniske ydeevnespecifikationer CE-mærkning kan nu kun påføres varen, når ydeevnedeklaration foreligger. Varen kan og skal CE-mærkes for at kunne markedsføres lovligt Krav om markedsovervågning fra medlemslandenes markedsovervågningsmyndigheder. Af forordningens 56 fremgår bl.a., at markedsovervågningsmyndighederne i medlemslandene, hvis de har tilstrækkelig grund til at antage, at en byggevare, der er omfattet af en teknisk specifikation, ikke opfylder den deklarerede ydeevne, skal foretage en evaluering af den pågældende vare. Hvis det ved denne evaluering konstateres, at byggevaren ikke opfylder kravene, skal markedsovervågningsmyndigheden straks anmode den pågældende erhvervsdrivende om at træffe alle nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe varen i overensstemmelse med disse krav eller trække produktet tilbage fra markedet. Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende opfyldelse af kravene til varen ikke er begrænset til dens nationale område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende at træffe Krav om oprettelse af nationale såkaldte Produktkontaktpunkter til vejledning og oplysning til udenlandske interessenter om landets byggevarelovgivning og -regler. Det danske Produktkontaktpunkt for harmoniserede standarder bliver Dansk Standard, DS, mens Erhvervs- og Byggestyrelsen selv er produktkontaktpunkt for ikke harmoniserede standarder Præcisering af erhvervsdrivendes forpligtelser. Hvor det i det hidtidige byggevaredirektiv blot vedrørte fabrikanten eller dennes befuldmægtigede, drejer det sig nu også om importører og distributører Byggevaredirektivets harmoniserede tekniske specifikationer er fortsat harmoniserede standarder og europæisk teknisk vurdering på grundlag af et europæisk vurderingsdokument (EAD=European Assesment Document) tidligere benævnt europæiske tekniske godkendelser eller ETAer (ETA=European Technical Approval) Simplificerede procedurer for kontrol af varers ydeevne for såkaldte mikrovirk- 16 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

17 somheder, dvs. virksomheder med op til 2 mio. Euro i omsætning og mindre end 10 ansatte. Implementeringstakten Den nye Byggevareforordning blev vedtaget af Europa-Parlamentet i februar 2011 med henblik på ikrafttræden 24. april 2011, dog vil de artikler der vedrører udarbejdelse af europæiske tekniske specifikationer først skulle implementeres 1. juli Af forordningens 65 fremgår, at Byggevaredirektivet er ophævet med Byggevareforordningens udsendelse, men at henvisning til det ophævede direktiv vil gælde som henvisning til forordningen. Af forordningens 66 om overgangsbestemmelser fremgår i øvrigt, at byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med det hidtidige Byggevaredirektiv før den 1. juli 2013 anses for at være i overensstemmelse med den nye Byggevareforordning. Ligeledes fremgår, at fabrikanter kan udfærdige en ydeevnedeklaration på grundlag af en overensstemmelsesattest eller en overensstemmelseserklæring, som er blevet udsendt før den 1. juli 2013 i overensstem- melse med det hidtidige Byggevaredirektiv. Retningslinjer for europæiske tekniske godkendelser, som er offentliggjort før den 1. juli 2013 i overensstemmelse med det hidtidige Byggevaredirektiv kan anvendes som europæisk vurderingsdokument. Endvidere kan fabrikanter og importører anvende europæiske tekniske godkendelser udstedt i overensstemmelse med det hidtidige Byggevaredirektiv før den 1. juli 2013 som europæiske tekniske vurderinger, så længe disse godkendelser er gyldige. Ændringernes betydning for den danske vejsektor Med ændringerne er der fra lovgivernes side lagt yderligere pres på fuldt ud at realisere det åbne europæiske marked. Det politiske signal til markederne er således tydeliggjort. Selv om den nye forordning er væsentlig mere omfangsrig end det hidtidige direktiv, vurderes den mere præcis og dermed mere gennemsigtig for markedet. Samtidig vurderes klarere ydeevnedeklarationer fremover at gøre det lettere for indkøbere at vurdere varernes egenskaber i forhold til behov. For de dele af vejsektoren, hvor man har levet op til det hidtidige Byggevaredirektiv, vil der ikke i praksis være de store ændringer. Det må forventes, at den nationale markedsovervågning fra både myndigheder og offentlige bygherrer vil blive intensiveret i årene fremover. Vejdirektoratets vejstandardafdeling vil som hidtil bestræbe sig på løbende at indarbejde standarder i vejregler og udbudsforskrifter, således at disse kan anvendes på lovmæssig sikker grund. Ligeledes er man meget velkommen til at kontakte afdelingen med eventuelle spørgsmål eller kommentarer til forordningen og dens praktiske anvendelse. På vejsektoren.dk ( Love og regler/ CEN-standarder ) kan du i øvrigt finde: Links til Eurocodes med tilhørende nationale annekser Lister over produktstandarder Lister over prøvningsmetoder Rapporten International standardisering og vejregelarbejdet opgaver og aktører. < Cykelkonference 2011 Cykeldanmark står aldrig stille. Heller ikke dette efterår. Derfor er Fredericia Cykelby og VEKSØ gået sammen om at arrangere en cykelkonference d. 27. oktober for fagfolk. Konferencen byder på et alsidigt program med 11 indlæg fra dygtige og kompetente fagfolk, der hver især løfter cykelsløret for, hvad der rører sig på deres felt. Enten i form af traditionelle oplæg eller den lidt kortere og levende Pecha Cucha-form. Marie Magni, VEKSØ, Medlem af arrangementsgruppen Kom og bliv inspireret af spændende projekter og nye initiativer på cykelområdet fra bl.a. Middelfart, København, Aarhus, Svendborg, Randers, Rudersdal, Frederikshavn og Fredericia. Fra det store udland kommer direktø- ren for Alta Planning + Design i NY, Jeff Olson for at dele sine positive forventninger til fremtidens bæredygtige samfund baseret på konkrete og brugbare mobility case-studies. Konferencen afholdes i de stemningsfulde lokaliteter i Tøjhuset i Fredericia og afsluttes med en guidet gåtur gennem Fredericia Cykelby. Arrangementet er gratis for de første 100 tilmeldte. Morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/kage er inkluderet. De efterfølgende deltagere skal betale 500,- kr. Sidste frist for tilmelding er 21. oktober. Du kan tilmelde dig via Fredericia Cykelbys hjemmeside www. fredericiacykelby.dk. Her vil du også finde program, praktiske oplysninger m.m. Vi glæder os til at se dig torsdag d. 27. oktober i Fredericia kl i Tøjhuset, Gothersgade 34, 7000 Fredericia. < TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 17

18 TØI-kurset for dig med ambitioner inden for trafik- og transportsektoren H.C. Andersen skrev i Mit livs eventyr, at rejse er at leve. Når vi rejser, får vi ofte ny inspiration, som vi direkte eller indirekte tager med os hjem og omsætter til ny viden eller forbedrer det, som vi er i gang med. Vejdirektoratets strategiske vej- og transportplanlægning har igennem mange år hentet inspiration og viden både via nordisk samarbejde og via international videnindhentning. Få bredere indsigt i trafikog transportsektoren Mine kollegaer og jeg har bl.a. inden for vores fagområde hentet meget god inspiration fra vores norske kollegaer i TØI, i Statens Vegvesen og det norske Samferdselsdepartement, og 2010 var da heller ingen undtagelse. Transportøkonomisk institut i Norge arrangerer nemlig hvert år i april måned i samarbejde med Høgskolen i Molde (HiM) et ugekursus på masterniveau for dem, som ønsker en bredere indsigt i trafik- og transportsektoren. Og efter at have været på venteliste i 2009, var jeg så heldig at blive optaget på TØI-kurset i Artiklen er min anbefaling af TØIk u r - set. Aktuel v i d e n og tilm e l - ding i god tid K u r s e t i 2010 havde 34 deltagere med bred baggrund og viden i sektoren, det samme havde kurset her i Af Søren Brønchenburg, Civilingeniør, Vejdirektoratet, Figur 1. TØI-kurset april Igen i år som tidligere år var kurset overtegnet. Derfor er det vigtigt at være ude i god tid, hvis man ønsker at sikre sig en plads på kurset. Kurset har samme profil fra år til år, men TØI lægger stor vægt på, at programmet justeres fra år til år, så det altid er så aktuelt som muligt. Ugekurset er et tilbud til dem, som ønsker at tilegne sig brede praktiske og forskningsbaserede kundskaber om hele transportsektoren fra planlægning, politiske beslutningsprocesser og befolkningens rejsevaner til, hvilke virkninger transporten har for erhvervsliv, trafiksikkerhed og samfundsøkonomi. Fagligt tunge foredragsholdere Foredragsholderne er forskere, politikere og repræsentanter for erhvervslivet og myndigheder. Deltagelse på TØI-kurset giver samtidig en enestående mulighed for at få nye kontakter og udvide sit netværk med andre aktører fra hele sektoren. Kursets målgruppe er først og fremmest personer med mindst to års erhvervserfaring fra trafikog transportsektoren, enten i privat eller offentlig virksomhed. Kursus del af masterprogram TØI-kurset indgår som en obligatorisk del af master programmet i samferdselsplanlegging ved Høgskolen i Molde (HiM). Alle, som er kvalificeret til optagelse på mastergradsniveau, kan efter kursets afslutning tage eksamen i form af et essay. Hvis dette godkendes, gir kurset 7,5 studiepoint. Det forudsætter dog, at man deltager i alle undervisningstimerne på TØI-kurset. TØI-kurset er også åbent for deltagere, som ikke ønsker at afslutte kurset med en eksamen. Fokus på praktiske relevans og erhvervserfaring TØI-kurset har i flere år samlet personer, som arbejder inden for trafik- og transportsektoren. I og med at kurset nu indgår i et universitetsstudium, har kurset fået en tydelig teoretisk forankring. Der vil alligevel fortsat blive lagt vægt på den praktiske relevans og erhvervserfaring og ikke mindst på samspillet mellem teori og praksis. TØI-kurset fik både i 2010 og 2011 meget gode tilbagemeldinger ved evalueringen af kurset. På spørgsmålet i det deltaljerede evalueringsskema om, hvor tilfredse deltagerne var med kurset totalt set (med svaralternativerne godt, middel og dårligt), svarede samtlige deltager, at de var godt tilfredse med kurset. Master programmet i samferdselsplanlegging ved HiM Om master programmet i samferdselsplanlegging ved Høgskolen i Molde (HiM), se mere på dette link: studiehandbok.no/katalog/content/view/ full/12421 Bred tilgang til trafikog transportsektoren Programmet på TØI kurset var i 2010 sammensat, så kursisterne fik et bredt perspektiv på den norske trafik- og transportsektor, indblik i transport i byerne, norsk vejpolitik, trængselsafgifter, rejsevaneundersøgelser, fremkommelighed, fremtiden for søtransport, miljøvenlig godstransport, samfundsøkonomi og transportstatistik, beredskab mod trusler og terror, trafiksikkerhed, hvad granskning af ulykker kan lære os, konkurrenceudsættelse i sektoren, miljøudfordringer i sektoren og bæredygtig transport. Undervisning på højt niveau Blandt underviserne på kurset var både Norges nuværende og flere tidligere transportministre, fx nuværende vegdirektør Terje Moe Gustavsen. Flere internationalt kendte forskere fra 18 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

19 riske fæstning Oscarsborg i Oslofjorden. Og i løbet af ugen blev Lotte Kærså s dejlige børnesag Se det lille tog, nu kører det af sted såmænd også et hit hos mine norske medstuderende, når der skulle synges ved aftentid. Figur 2. Vegdirektør Terje Moe Gustavsen, Statens Vegvsen, forklarer dilemmaet mellem afstande og affolkning af distrikterne i Norge, samtidig med at byerne vokser og Fakta om TØI-kurset Kurset giver kundskab og indsigt i hvordan trafik- og transportsektoren fungerer fra planlægning og politiske beslutningsprocesser, til erhvervslivets transporter, samfundsøkonomi, befolkningens rejsevaner, miljø og trafiksikkerhed. Foredragsholderne på kurset er forskere, politikere og centrale personer fra erhvervslivet og centralforvaltningen. Der kræves mindst to års erhvervserfaring fra trafik- og transportsektoren for at blive optaget. Kurset indgår som en del af masterprogrammet i samferdselsplanlegging ved Høgskolen i Molde (MIM). Og gennemførelse af kurset giver 7,5 studiepoint. Kurset er åbent også for deltagere, som ikke ønsker at gå til eksamen. TØI underviste også på kurset, fx forskningslederne Rune Elvik og Vebeke Neseth samt institutchef Lasse Fridstrøm. Fra Sverige kom professor Jonas Eliasson fra Kungeliga Tekniska Högskolan. Også norske medlemmer af Stortinget holdt indlæg på kurset, og markedsdirektør Daniel Skjeldam fra Norwegian var forbi og holdt indlæg. Se det lille tog, nu kører det af sted Trods programmet var stramt, var der på kurset tid til networking i pauserne og om aftenen, samt teambuilding på den histo- TØI-kurset 2012 Næste kursus afholdes i 2012 på Holmen Fjordhotell i Asker i Norge i dagene april Programmet for 2012-kurset forventer TØI vil foreligge til november måned. < Figur 3. Teambuilding på tværs af sektoren på den historiske fæstning Oscarsborg i Oslofjorden. TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER 19

20 SIGNALANLÆG Busfremkommelighed på Frederiksberg Frederiksberg Kommune har gennemført et forprojekt, der peger på mulige busfremkommelighedstiltag på A-busnettet i Frederiksberg Kommune. På baggrund af konklusionerne i forprojektet er det valgt at fokusere på ITS løsninger til prioritering af busserne samt anlæg af busbaner. Sara Sigvaldason, Projektleder, Frederiksberg Kommune Dennis Pedersen, Civilingeniør, COWI A/S Baggrund Frederiksberg Kommune ønsker at forbedre fremkommeligheden for den kollektive trafik og har derfor gennemført et forprojekt, der kortlægger mulige fremkommelighedstiltag på A-busnettet i Frederiksberg Kommune. A-busnettet udgør Movias primære busruter i det centrale København, og A- busserne kører med en høj frekvens på op til 20 busser i timen. I forprojektet har der været fokus på strækningen Gammel Kongevej/Smallegade/Peter Bangs Vej, der bliver en del af ruten for den kommende linje 9A, der skal køre fra Operahuset via København City og Flintholm til Glostrup Station. Denne strækning er udvalgt, da der, i modsætning til de øvrige A-busruter i Frederiksberg Kommune, kun er implementeret busfremkommelighedstiltag i et meget begrænset omfang. Derudover er der også arbejdet med fremkommelighedstiltag på Søndre Fasanvej/Nordre Fasanvej, der er en del af ruten for linje 4A. Oplysninger om lokaliteter og stræknin- Figur 1. Tæt trafik på Gammel Kongevej. 20 TRAFIK & VEJE 2011 SEPTEMBER

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

Drift og vedligehold af ITS og trafiksignaler

Drift og vedligehold af ITS og trafiksignaler Drift og vedligehold af ITS og trafiksignaler Steffen Rasmussen - Områdechef, Trafikdesign Louise Rathleff - Trafikingeniør, Trafikdesign Ny kontrakt pr. 1 januar 2012 Unik mulighed for innovativt samarbejde

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/ SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 1 INDHOLD PRÆSENTATION Baggrund for projektet Lokalitet Funktionalitet af signalanlæg uden omløbstid Simulering af ETA-radar og signalanlæg uden omløbstid

Læs mere

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Morten Hedelund COWI A/S 1 Baggrund Etablering af en Letbane på Ring 3 i København Fakta: Længde: 27 km Antal stationer: 27 Køretid: 55

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. juni 2008 Sag 08/01433 jgm/mdy/ejj-ebst Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen inkluderer Gammel Køge Landevej, Toftegårds

Læs mere

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1. Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Byggevareforordningen

Byggevareforordningen Byggevareforordningen Obligatorisk 1. juli 2013 -mærking CE-mærket fungerer som et pas, der tillader produktet på markedet i alle medlemslande samt EØS. CE-mærkningen vil fra 1. juli 2013 vise overensstemmelse

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Kontor Sagsbehandler Dato 22. september 2008 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 11. juli 2007 (OR. en) 2006/0183 (COD) LEX 804 PE-CONS 3620/3/07 REV 3 TRANS 169 CODEC 531 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM EFTERMONTERING

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Direktivom byggevarer i EF's indre marked

Direktivom byggevarer i EF's indre marked Direktivom byggevarer i EF's indre marked Direktivforslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (status november 1988) 1 Ordforklari ng Det Stående

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Vej & Park, Københavns Kommune Trafikstyret programvalg er en overordnet signalstyring, der automatisk

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i

Læs mere

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Safety Rider. Safety Rider fartdæmper 40 km/t. 2 www.daluiso.dk. - trafiksikkerhed for livet

Safety Rider. Safety Rider fartdæmper 40 km/t. 2 www.daluiso.dk. - trafiksikkerhed for livet Fartdæmpere m.m. 1 - trafiksikkerhed for livet Safety Rider Safety Rider er en typegodkendt fartdæmper, beregnet til nedsænkning af hastigheden til max 40 km/t. De flade kanter forhindrer et kraftigt stød,

Læs mere

ETA Danmark / Teknologisk Institut

ETA Danmark / Teknologisk Institut ETA Danmark / Teknologisk Institut VHGB Workshop 6. april 2017 Byggelovgivningen: Muligheder, når vi genanvender og genbruger? Peder Fynholm Sektionsleder M: 72202333 pfy@teknologisk.dk Thomas Bruun Adm.

Læs mere

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm Parkeringsnorm Haderslev Kommune Teknik og Miljø Vej og Trafik Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 23 00 Fax 74 34 23 34 www.haderslev.dk 23. september 2013 Sagsident:13/17781 Sagsbehandler: Per Fogh

Læs mere

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2014-09-17 Til Noreen Ilyas Din Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Parkeringsnorm for Sorø Kommune Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2011 KOM(2011) 710 endelig 2011/0327 (COD) C7-0400/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Fra CPD til CPR Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug Forøg/Formindsk indryk for at få de forskellige niveauer frem

Fra CPD til CPR Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug Forøg/Formindsk indryk for at få de forskellige niveauer frem Fra CPD til CPR Hvad er Byggevareforordningen(CPR)? Vi går fra direktiv til forordning(eu-lovgivning) CPR er ikke en revolution, men en videreudvikling CPR gør tingene klarere og enklere CPR medfører en

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Bedre bus til Nørre Campus

Bedre bus til Nørre Campus Forfattere: Civilingeniør Peter Hvid Nielsen, Via Trafik, ph@viatrafik.dk Trafikplanlægger Simon Baadsgaard, Københavns Kommune, sib@okf.kk.dk Introduktion Nørre Campus er fællesbetegnelsen for et byudviklingsområde,

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013. Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S

Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013. Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013 Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Byggevaredirektivet Hvordan bliver direktivet implementeret i Danmark By- og Boligministeriet har offentliggjort

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN DTU Transport Danmarks Tekniske Universitet Jakob Tønnesen og Morten Hedelund BAGGRUND 2 Trafiksignaler er en nødvendighed i byens infrastruktur Kapacitetsfordeler

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere