Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Transkript

1 Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, November 2012

2 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Toftlund Distriktsskole SFO Toftlund SFO Høllevang special SFO, smilehullet. Agerskov SFO, fritteren Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. I Tønder Kommunes sammenhængende børnepolitik står der: Børnepolitikken bygger på FN s Konvention om Barnets Rettigheder og at vi skal sikre at: Alle medarbejdere skal arbejde ud fra et fælles værdigrundlag. Der samarbejdes på tværs af faglige og organisatoriske skel. Fokus på en sammenhængende indsats i barnets nærmiljø Professionel og systematisk evaluering af indsatsen. Børn og unge stilles udfordringer og relevante krav i forhold til udvikling og læring. Flere unge får lyst til at tage en uddannelse I delpolitik for skoleområdet står der: Under afsnittet Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og samarbejde om SFO: Skolefritidsordningen er en integreret del af folkeskolen som varetager en del af børnenes fritid. Skolefritidsordningen er et pædagogisk tilbud, der lægger vægt på faste og trygge rammer i hverdagen: omsorg, sociale kompetencer/relationer, aktiviteter, fælles oplevelser og legen. I samarbejde med forældre og lærere ønskes at skabe en sammenhæng i barnets hverdag, så barnets udvikling fremmes bedst muligt. Det betyder at: Specielle indsatsområder og fællesfokusområder for skole og fritidsordning beskrives. Forældre, skole og skolefritidsordning samarbejder omkring fælles børn. Alle børn har en kontakt person. Barnet møder kompetente, tydelige og nærværende voksne Der skabes et fristed, hvor børnene tilbydes et inspirerende, alsidigt og tidssvarende læringsmiljø, der giver mulighed for fordybelse og eksperimentering og samtidig tager højde for børnenes egne ønsker og ideer. De voksne støtter børnene i at danne og udvikle venskaber, lærer dem at indgå i sociale relationer og tage ansvar for egne handlinger. Der sættes fokus på sundhed og fysisk udfoldelse. I delpolitik for dagtilbud til børn, står der: Overgang fra dagtilbud til skole skal sættes i fokus, og der skal være gennemført forsøg med førskoletilbud og rullende skolestart som baggrund for beslutning om evt. indførsel af ordninger generelt eller lokalt. Kommunens prioriteringer og serviceniveau i SFO:

3 Pasningsgaranti Der er pasningsgaranti i SFO, hvilket medfører, at der skal være åbent på skolefridage, hvis et barn har pasningsbehov. Åbningstid Morgenåbent fra kl til Øvrig åbning fra til fredag lukkes Enkelte institutioner kan have andre åbningstider. I juli er der fælles åbning mellem 4 SFO er i kommunen. Normering Normeringen er børnetalsafhængig, den reguleres 2 gange årligt Oversigt over skolefritidsordninger i Tønder Kommune Distrikts SFO - Grundskolen, Tønder SFO fra klasse Filial Digeskolen SFO fra klasse Filial Møgeltønder Skole SFO fra klasse Distrikts SFO - Løgumkloster Distriktsskole SFO fra klasse Filial Bredebro Skole SFO fra klasse Filial Øster Højst Skole SFO fra klasse Distrikts SFO - Distriktsskole Toftlund SFO fra klasse Filial Agerskov Skole SFO fra klasse Distrikts SFO - Skærbæk Distriktsskole SFO fra klasse Mål og handleplan for den enkelte SFO skal angive hvorledes kommunens sammenhængende børnepolitik udmøntes i praksis, herunder beskrives: (udfyldes af institutionen): 1. Værdier: Overordnet vision 2015 for Toftlund Distriktsskole. Toftlund Distriktsskole er en anerkendende og inkluderende skole, som i samarbejde med forældre medvirker til at danne og udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer med det mål, at de kan mestre livet i en globaliseret verden. Den enkelte elev oplever sig som en del af forpligtende fællesskaber, hvor trivsel er fundamentet for læring med højt udbytte for den enkelte elev. Skolens kultur er præget af åben og konstruktiv dialog. Distrikts SFO. Anerkendende tilgang. Sociale kompetencer. Sundhed, bevægelse og natur. Inklusion. 2. Læringssyn: Beskriv hvorledes I i praksis tager afsæt i, at børn er forskellige og lærer på forskellig vis, og hvorledes børnene er aktive i deres egen læring. Vi møder børnene hvor de er og tilbyder aktiviteter, der passer til det enkelte barns udvikling og kompetencer. Børnene tilbydes aktiviteter, der til gode ser samvær på tværs af

4 alder, køn og aldersopdelt. F.eks. ved leg i gymnastiksal, udeaktiviteter, kreative/musiske aktiviteter og leg på baserne. Så vidt det er muligt tager vi udgangspunkt i børnenes ideer og tanker. Vi har struktureret vores hverdag med voksenstyret og børnevalgte aktiviteter med plads til spontanitet og leg. Materialer m.m. står i børnehøjde, hvilket er med til at fremme børnenes nysgerrighed og egen læring. 3. Pædagogiske principper: Hvorledes omsættes værdierne i de voksnes tilgang og pædagogiske handlinger, der bidrager til at skabe trygge rammer og omsorg, herunder hvordan I bidrager til at børnenes sociale kompetencer/relationer styrkes og udvikles. Vi møder børnene hvor de er og giver plads til forskellighed. De voksne er rollemodeller og vi lægger vægt på god tone blandt børn og voksne. Vi guider børnene i konflikthåndtering, hvor vi inddrager, snakker med børnene og ikke til dem. Børnene har en primærperson, der spiser med dem, når skolen slutter. Primærpersonen har den tætte kontakt og dialog med børn, forældre og samarbejde med lærerne. Toftlund SFO: Vi har en genkendelig hverdag, hvor børnene er tilknyttet en fast base med fast personale. Kl spiser børnene. Kl er alle børnene ude. Kl tilbydes forskellige aktiviteter og leg. Kl spiser børnene frugt. Derefter er der igen aktiviteter og leg. Kl lukker SFO en (fredag lukker vi kl ). Vi har delt børnene ind i tre baser: 0. klasse. 1. klasse. 2., 3. og 4. klasse. Vi tilrettelægger og tilbyder aktiviteter ud fra det enkelte barns behov, så de har mulighed for, at fordybe sig i deres interesser i mindre grupper. F.eks. kreative aktiviteter. I større sammenhænge tilbyder vi gymnastik, udeleg og ture ud af huset. Ved ture ud af huset lærer børnene, hvordan de skal agerer i det offentlige rum. Indretningen af rummene og børnenes leg på tværs af baserne, giver børnene mulighed for at skabe relationer med andre børn og voksne på tværs af årgangene. Agerskov SFO, Fritteren : Børnene er inddelt i 2 grupper: 0. og 1. klasse. 2. og 3. klasse. Dagsrytme: Kl spiser vi på klassen. Kl er vi ude, hvor der tilbydes forskellige aktiviteter. Kl tilbydes forskellige aktiviteter og leg på stuen eller i fællesrummet. Kl lukker den ene stue. Kl leg på stuen, hvor der lukkes (fredag lukkes kl ).

5 Er vejret godt bruger vi tiden ude. Når vejret bliver dårligere i efteråret og vinter månederne, bruger vi gymnastiksalen til leg og bevægelse. Vi vil tilstræbe os på at tage på ture ud af huset en gang i måneden. I fællesrummet leger børnene på tværs af stuerne, hvilket giver børnene mulighed for, at knytte venskaber og udvikle relationer på tværs af årgangene. Høllevang SFO, Smilehulet : Dagsrytme: Kl er alle ude på legepladsen. Kl tilbydes forskellige aktiviteter inde. Kl er der frugt. Kl lukker SFO en. Der vil ofte blive tilbudt en aktivitet ude på legepladsen, som har fokus på bevægelse og sociale relationer. Børnene kan selv vælge om de vil deltage eller vælge deres egen leg. Inde tilbydes gymnastik, sløjd og kreative værksteder, hvor vi lægger vægt på, at børnene bliver ved deres valg indtil aktiviteten er færdig. I aktiviteterne vægtes de sociale spilleregler og relationer. Når vi spiser frugt evaluerer børn og voksne dagen, hvilket får børnene til at reflektere over egne handlinger med aktiv lyttende voksne, der følger op på det. Dagsrytmen har til formål, at skabe en tryg og struktureret hverdag, med tydelige voksne og tydelig kommunikation, som børn i specialområdet profiterer af. 4. Mål for samspillet: Beskriv hvilke mål I har for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning, og skole-hjem samarbejdet. Beskriv hvorledes dette samspil virker i det daglige. Samspillet har som hovedformål: At fremme det enkelte barns læring og udvikling i trygge og inspirerende rammer. At fremme og styrke samarbejdet mellem skole, SFO og hjem, så der skabes fælles forståelse af og helhed om barnets hverdag. Rammerne udgøres både af det fysiske miljø, af omgangsformer, samvær og af etablerede rum for dialog og samarbejde. De forskellige rammer omfatter: Forældremøder. Skole-/hjemsamtaler. Tværfagligmøder. LP-møder for skolens pædagogiske personale. Klasse log. Intra. Primærperson. Skolefest. Ved forældremøder informerer leder og primærperson om SFO ens mål og dagligdag. Primærperson deltager ved skole-/hjemsamtaler for at skabe en større fælles forståelse og helhed i barnets hverdag. Ved 3. og 4. klasserne er primærperson kun med ved behov. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP har som formål at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for personlig, social og faglig læring hos alle børn. Klasselog bruges til at informere om iagttagelser fra SFO og sko-

6 ledelen. Intra er et kommunikationsmiddel vi bruger til dialog med forældre, skole og medarbejder. Primærperson har dagligt mulighed for en kort dialog ved skift fra skole til SFO. Høllevangs personale har en mere sammenhængende overgang fra skole til SFO, da SFO personalet er med i undervisningen ind til kl Høllevangs personale har teammøder med skoledelen en gang om ugen. Vi har et mål om at udbygge vores samarbejde med skolen, ved at være en del af indskolingens temauger/højtider. Samt opbygge et mere ligeværdigt og jævnbyrdigt samarbejde. Evt. deltage ved teammøder i skolen, hvor det ville være relevant. 5. Læringsmiljø: Hvorledes bidrager SFOen til et inspirerende, alsidigt og tidssvarende læringsmiljø, der giver mulighed for fordybelse og eksperimentering. 6. Medindflydelse/medinddragelse: Hvordan tilgodeses børnenes ret til medindflydelse/medinddragelse i forhold til at blive mødt, hørt og forstået 7. Selvvalgte aktiviteter: Hvordan skabes balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter 8. Kontaktperson: Hvordan sikres, at det enkelte barn har en kontaktperson 9. Forældresamarbejde: Beskriv samarbejdet mellem skolefritidsordningen og forældre, herunder hvorledes forældrene har indflydelse på mål og indhold i hverdagen Vi indretter rummene, så de har flere funktioner med små læringsrum, der giver børnene mulighed for at fordybe sig i deres leg. Vi tager udgangspunkt i den børnegruppe, der skal benytte rummene, når vi indretter dem. Børnene har mulighed for stille aktiviteter og fysiske aktiviteter. Vi bruger gymnastiksal, skolekøkkenet, uderummet og udeværksted, hvor børnene kan eksperimentere og fordybe sig. Kreative materialer og pædagogiske materialer, lego, spil, musik m.m. står, så børnene har mulighed for at tage ugangpunkt i deres egne interesser og ideer. Hvilket kan være med til at fremme deres nysgerrighed for at afprøve nye ting. Der er indrettet steder med computer og Wii, så børnene kan gøre brug af digitale medier. Vi prøver at skabe rammer, der tilgodeser børns ønsker, ved at afholde børnemøder efter behov. Vi giver børnene muligheder for selv at vælge, hvad de gerne vil lave i det omfang børnene selv kan administrer det. Børnene har mulighed for selv at vælge sig på aktiviteter inden for en voksenstyret ramme. Vælger børnene aktiviteter, er der visse krav og regler om deltagelse, som er styret af den voksen. Vi har nogle skal aktiviteter, hvor alle børn skal deltage. Eksempel Ude fra kl til 14.00, fælles fødselsdag, fælles udedag. Børnenes kontaktperson sikres ved, at der en primærperson tilknyttet den enkelte klasse. Baserne har fast personale tilknyttet, der i samarbejde har ansvar for det enkelte barn i de forskellige aldersgrupper. Høllevang har voksne tilstede fra hvert trin i SFO tiden. De enkelte årgange/klasser er tilknyttet en primærperson, som deltager ved skolehjem samtaler. Ved de små 0. klasse og 1. klasse er der mulighed for, at have daglig kontakt i afhentningssituationer. Der ud over bruger vi kontaktbøger, forældreintra, sms, i vores forældresamarbejde. Forældrene har altid mulighed for, at kontakte personalet, hvis de vil have en samtale. Vi forventer samarbejdet går begge veje til gavn for barnet. Der udkommer SFO-nyt efter behov. Forældrene har mulighed for medindflydelse via skolebestyrelsens

7 kontaktperson for SFO. SFO på Nyboder har et forældreråd, som har indflydelse på de arrangementer der er i SFO en. 10. Sociale relationer: Hvordan støttes børnene i at danne og udvikle venskaber, at indgå i sociale relationer samt tage ansvar for egne handlinger 11. Særlige behov: Hvordan støtter og udfordrer I målrettet børn med særlige behov/ særlige forudsætninger 12. Inklusion: Hvordan koordineres den fælles opgave med inklusion i SFO og skole. Beskriv hvordan der systematisk arbejdes med inklusionsopgaven. 13. Sundhed og bevægelse: Hvordan sættes fokus på sundhed og fysisk udfoldelse i hverdagen, samt i hvilket omfang samarbejdes med idrætsforeninger eller lign. De voksne er rollemodeller. Vi agerer på baggrund af observationer af børnene. Der er særlig fokus på børnenes relationer, og det vægtes at konfliktløsning og opløsning sker i et fremadrettet samspil med børnene. For at skabe og fremme relationer sætter vi fælles lege i gang, som alle børn kan deltage i f.eks. tik, dåse, boldspil m.m. Vi vægter at skabe rum, der giver mulighed for at danne venskaber, rolle- og regellege i børnenes basisgrupper, men også på tværs af alder og køn. Igennem iagttagelser er vi opmærksomme på at motivere og igangsætte aktiviteter, der er tilpasset børnenes udviklingstrin. Vi er bevidste om at styrke det børnene er gode til, så de får nogle succesoplevelser. Vi støtter og udfordrer målrettet børn med særlig behov ved at tilbyde dem en struktureret, genkendelig og forudsigelig hverdag i SFO med synlige voksne. Vi bruger LP modellen, så vi kan udarbejde en handleplan og lave en målrettet indsats. Noget af vores SFO personale er en del af støtte-teamet i skolen, hvilket giver helhed for børnene i overgangen skole/sfo. SFO afleverer børn fra morgen SFO, der har behov for det, til den støttepædagog der er tilknyttet klassen. Skolen videre giver information om skoledagens forløb til SFO, idet omfang det er muligt. Der laves interne aftaler vedr. struktur mellem skole og SFO omkring enkelte børn. SFO deltager ved tværfaglige møder. Vi arbejder ud fra LP modellen vedr. børn med særlige behov. På sigt ville vi gerne kunne deltage ved teammøder Skole/SFO på de enkelte årgange/trin i indskolingen, så vi kan få et tættere samarbejde i forhold til inklusionsopgaven. I samarbejde med skolen er vi ved at udarbejde en mad- og måltidspolitik, som er i overensstemmelse med Tønder kommunes overordnede mad og måltidspolitik. Vi tilbyder sund morgenmad fra kl til 7.30, for de børn der ikke har spist hjemmefra. Høllevang har frugt ordning om eftermiddagen. Toftlund og Høllevang SFO er certificeret idræts-, lege og bevægelses SFO. Vi inddrager idræt, leg og bevægelse i dagligdagen både ude og inde. Toftlund SFO har et samarbejde med de lokale idrætsforeninger/foreninger, der hedder Grib og Gør, hvor vi i samarbejde tilbyder forskellige sportsaktiviteter i SFO tiden. 14. Lektiestøtte: I hvilket omfang og på hvilken måde tilbydes lektiestøtte. I Toftlund tilbydes lektiestøtte for 1. klasse til 4. klasse i tidsrummet kl til kl Agerskov har lektiecafé fra mandag til torsdag i tidsrummet kl til kl På Høllevang er der ikke det samme behov for lektiestøtte, da der

8 undervises ud fra et andet princip i forhold til lektie. 15. Sammenhængende overgange: Hvordan sikres en sammenhængende overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder videregivelse af oplysninger. Vi arbejder ud fra Førskolen Den røde tråd fra børnehave til skole. Mål: At forberede børnene på skolestarten ved at: Børnene bliver fortrolige og trygge ved skolens fysiske rammer og rytme. Børnene lærer hinanden at kende og danner relationer på tværs af børnehaverne inden skolestarten (Toftlund) Børnene lærer kommende børnehaveklasseledere og SFOpersonale at kende inden skolestarten. Skolen opnår et større kendskab til det enkelte barn inden skolestarten. Førskolen består af 2 perioder: Periode 1 og periode 2. På Agerskov skole Periode 1: Fra august måned frem til starten af periode 2. 1 gang hver anden uge a ca. 2 timer. Børnehaven planlægger og gennemfører aktiviteterne på skolen selvstændigt. Periode 2: En periode på 8-12 uger umiddelbart før sommerferien. 1 gang om ugen a 3-4 timer. Børnehaveklasseledere og/eller SFO-personale deltager i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne. På Toftlund skole Periode 1: Perioder på 6 8 uger umiddelbart før periode 2. 1 gang om ugen a 3 4 timer. Den enkelte børnehave planlægger og gennemfører aktiviteterne på skolen i førskoleperioden uafhængigt af hinanden (ikke nødvendigvis samme ugedag). Periode 2: En periode på 8 12 uger umiddelbart før sommerferien. 1 gang om ugen a 3 4 timer Børnehaveklasseledere og/eller SFO-personale deltager i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne mindst 2 gange hver. De 3 børnehaver i Toftlund planlægger og gennemfører fører førskoleperioden i fællesskab(samme uge dag). Børnene fra de 3 børnehaver i Toftlund bliver blandet. 16. Dagtilbuddets pædagogiske læreplaner: På hvilken måde videreføres arbejdet med dagtilbuddets pædagogiske læreplaner i forhold til børn, der starter før skoleårets start. 17. Politiske indsatsområder Sprog og læsepolitik Mad og måltidspolitik It og medieplan Vi har afleveringsmøde med daginstitutionerne, hvor skole og en SFO repræsentant deltager, som videre giver relevante oplysninger til primær person. Afleveringsmøderne giver os mulighed for, at følge op på de pædagogiske lærerplaner. Vi arbejder målbevidst på, at arbejde videre med de pædagogiske lærerplaner, i forhold til børnenes sociale kompetencer og relationer, hvor vi vægter aktiviteter, der til gode ser de sociale spilleregler. Sprog- og læse politik: Vi bruger sprogbilleder til at underbygge ord, så det giver mulighed for at opbygge børnenes sprogforståelse og en bedre indsigt i dagens forløb. Børnene indskriver sig selv ved ankomst i morgen

9 SFO og børnene råber navne op ved samling, for at understøtte deres ordbilleder og læsetræning. Vi gør brug af bibliotek og højtlæsning i vores hverdag. Vi vil laver mediehold, bestående af børn og voksne, når vi har fællesarrangementer på tværs af Sfo erne i Toftlund Distrikt. De skal skrive og med billeder fortælle forældre, børn og personale om begivenheden. Vi tilbyder lektiestøtte for dem der har behov for det. Mad- og måltidspolitik: Ved de lejligheder vi serverer mad, er vi meget bevidste om at arbejde ud fra kommunens og Toftlund Distriktsskolens egen mad og måltidspolitik. It og medieplan: Vi bruger pc og smartboards som et pædagogisk tilbud til styrkelse af de sociale relationer/kompetencer (interaktive læringsspil). Leg, opsætning og print af plancher med billeder. Vi understøtter samarbejdet med skoledelen, ved at lærer børnene, at bruge pc er og ansvarlighed med omgang, af personlige koder og etik ved brug af pc. Vi vil fremadrettet tilbyde de større børn, at de kan tage billeder med digitale kamera, redigere og uploade dem til brug som dokumentation i forbindelse med aktiviteter i SFO m.m. Vi bruger IT, herunder WII og ps2/3 til at understøtte vores pædagogiske tiltag i forhold til vores DGI certificering. Fremtidsplaner er at inddrage skolens ipad til styrkelse af børnenes kompetencer i brug af digitale medier, og vi vil også i fremtiden lave løb med navigationsudstyr, som støtter op om vores idræts certificering. Beskrivelse af særlige temaer/indsatser som kommunalbestyrelsen har ønsket at sætte fokus på: I 2012 har Kommunalbestyrelsen ikke udmeldt særlige temaer eller indsatser for SFO. Mål- og indholdsbeskrivelsen godkendes af Børn og Skoleudvalget, hvorefter den drøftes i forbindelse med dialogmøder med det politiske udvalg. Hvis mål- og indholdsbeskrivelsen nyudvikles eller revideres væsentligt skal den godkendes på ny. Fremadrettet evalueres arbejdet hvert andet år, første gang i sidste kvartal Evalueringen kan f.eks. indeholde beskrivelse af: Hvorvidt det har været muligt at opfylde målene i mål- og indholdsbeskrivelsen. Hvorvidt de opstillede mål i forhold til børn med særlige behov er gennemført og med hvilket udbytte, herunder hvilke tegn børnene har vist. Hvilke erfaringer/ oplevelser, tanker og refleksioner har der været undervejs og som evt. har ført til justeringer i forløbet. Hvilke nye mål lægger evalueringen op til.