KUBIKUBIKUBIKUBIKUBI KUBI. KVALITETSUDVIKLING gennem BRUGERINDFLYDELSE SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUBIKUBIKUBIKUBIKUBI KUBI. KVALITETSUDVIKLING gennem BRUGERINDFLYDELSE SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS"

Transkript

1 KUBI KVALITETSUDVIKLING gennem BRUGERINDFLYDELSE KUBIKUBIKUBIKUBIKUBI SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS

2 KUBI KVALITETSUDVIKLING GENNEM BRUGERINDFLYDELSE HVORFOR KUBI? KUBI KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse er en evalueringsmodel, der er udviklet af Socialt Udviklingscenter SUS. KUBI-modellen har et brugerperspektiv som udgangspunkt og er udviklet for at imødekomme massive krav fra brugere og deres organisationer om mere direkte at medvirke ved evaluering af offentlige bo- og servicetilbud. KUBImodellen skal sikre, at brugerne får mere stemme ved vurdering af kvaliteten af en offentlig indsats, og at evaluering er baseret på brugernes værdier og visioner. KUBI-modellen fokuserer på, at alle involverede parter brugere, pårørende og medarbejdere er repræsenteret i en evaluering ikke blot som informanter, men også som aktive deltagere i et evalueringsforløb. Socialt Udviklingscenter SUS ønsker ikke, at rapporter fra en evaluering blot skal havne på de velkendte støvede hylder. KUBI-modellen skal derfor stimulere udvikling og forandring. I KUBI-modellen er der således indbygget krav om, at forslag til udvikling af evaluerede bo- og servicetilbud skal konkretiseres og aftales i en udviklingsplan. Efter et år vurderes den gennemførte forandring, og der ses igen på fremtidige muligheder for udvikling. KUBI-modellen har fokus på brugerindflydelse. Men brugerindflydelse handler ikke kun om retten til at udtale sig eller at have indflydelse på sit eget liv. Det handler også om som borger at kunne deltage fuldt og direkte i udformningen af det samfund, vi lever i. Det forudsætter, at alle politikere, professionelle og brugere har respekt for hinandens viden og erfaring. Det forudsætter, at alles viden og erfaring accepteres som lige værdifuld og nødvendig, når interesser skal formuleres og forstås af alle involverede. Det forudsætter endelig, at den enkelte kan fastholde helheden og ikke ser hver sag eller hvert problem isoleret, men løbende engagerer sig i dialog og udvikling af et fælles værdigrundlag. KUBI-modellen kan være en lille, men vigtig brik i denne proces. På den følgende side præsenteres KUBI-modellen ganske kort og derefter uddybes modellens væsentligste aspekter i selvstændige afsnit. Per Holm, Søs Balch Olsen og Birger Perlt 2 KUBI KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse ~ august 2000 Udgivet af: Socialt Udviklingscenter SUS, Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K Tlf , fax , e-post: Layout: Christian Schmidt. Tryk: SLM Grafisk. Oplag: eks.. ISBN nr.: Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

3 SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS KORT OM KUBI KUBI er en evalueringsmodel, der er udviklet for at igangsætte udviklingsarbejde i bo- og dagtilbud for brugere i social- og sundhedssektoren. KUBI-modellen er udviklet for at sikre, at brugerne reelt inddrages i kvalitetsvurderinger. Dette sker på flere måder. For det første evalueres der ud fra en interviewguide, der tager udgangspunkt i værdier, som brugere selv har formuleret. For det andet er brugere selv med til at foretage evalueringer. Og for det tredje er brugere med til at lave vurderinger og komme med forslag til udvikling af de evaluerede bo- og dagtilbud. Den konkrete evaluering foretages af et team bestående af en eller to brugere, en pårørende, en medarbejder og en teamleder. Teamlederens opgave er at planlægge og koordinere evalueringsforløbet samt efterfølgende at skrive en rapport. Inden teamet gennemfører en evaluering, er deltagerne på et femdages kursus, hvor der fortrinsvis undervises i interview- og observationsteknik. Hver evaluering varer fire-fem dage, hvor teamet interviewer brugere, pårørende, medarbejdere, ledelse og eventuelt samarbejdspartnere. Teamet anvender en interviewguide med værdier, som brugere har formuleret, suppleret med FN s standardregler om lige muligheder for handicappede. Derudover foretager teamet observationer af hverdagslivet i det pågældende bo- og dagtilbud. Til slut samles der op på de informationer og indtryk såvel gode som dårlige som teamet har fået, og disse sammenfattes i en rapport. Rapporten indeholder derudover en række konkrete vurderinger og forslag til udvikling. Rapporten bliver formidlet til alle, der er berørt af evalueringen og det efterfølgende udviklingsarbejde, og bliver derefter fremlagt af teamet på et møde, hvor de fremmødte har mulighed for at komme med kommentarer og yderligere idéer til udvikling. Bo- og dagtilbuddet har forpligtiget sig til herefter at udarbejde en udviklingsplan med konkrete initiativer til udvikling. Efter ét år vender teamet tilbage og følger ved et nyt møde med alle parter op på, hvad der er sket, og hvordan man kommer videre derfra. Ud over at give et billede af det oplevede kvalitetsniveau kan KUBImodellen også bruges som en metode til målstyring, hvor ydelser reelt baseres på brugernes ønsker og behov. Modellen blev første gang afprøvet i et pilotprojekt i bo- og servicetilbud for udviklingshæmmede i Storstrøms Amt i Siden er modellen justeret og videreudviklet og anvendes nu også i evalueringsprojekter vedrørende udviklingshæmmede og sindslidende i bo- og dagtilbud i Storstrøms, Roskilde og Vejle Amter. Jeg vil selv bestemme, det er da klart. Bruger 3

4 KUBI KVALITETSUDVIKLING GENNEM BRUGERINDFLYDELSE BRUGERINDFLYDELSE på dagsordenen For få år siden talte man om normalisering, afinstitutionalisering og integration i forhold til udviklingshæmmede og sindslidende mennesker. I dag er disse ord suppleret med begreber som deltagelse, inddragelse og indflydelse. Bag disse nye ord ligger der et stigende krav og ønske om at lytte til brugeres egne meninger og vurderinger. Det diskuteres, hvordan man skal skabe rammerne for, at alle involverede interessenter brugere, pårørende, medarbejdere samt lokalsamfund kan indgå i en fælles dialog. Denne dialog er så meget mere vigtig i dag, fordi mange brugere, som gruppe betragtet, er blevet langt mere usynlige i befolkningens bevidsthed. Da udviklingshæmmede og sindslidende boede på døgninstitutioner, var de nemme at få øje på som gruppe de var mange samlet på samme sted. I dag møder man dem i det daglige gadebillede i biografen, i toget, ved pølsevognen eller i supermarkedet. De er blevet borgere som alle andre og de er også blevet mere synlige som enkeltpersoner med hver deres liv, hver deres måde at bo på. Det stiller nye krav om at tilpasse den offentlige støtte og omsorg efter den enkeltes egne behov og ønsker. En almindelig metode til at tilpasse den offentlige støtte og omsorg er at undersøge kvaliteten af den ydede service. Der gennemføres mange evalueringer, hvor brugere ikke spiller nogen aktiv rolle, men blot optræder som informanter for andre. Mange evalueringer risikerer således ikke at ændre meget ved den bestående virkelighed, fordi brugerne ikke er med til andet end at give oplysninger. De oplysninger, man er interesseret i at få, er defineret af professionelle. Undersøgelserne foretages af professionelle. Og eventuelle forslag til ændringer kommer ligeledes fra professionelle. Reel brugerdeltagelse, -inddragelse og -indflydelse har indtil nu ikke haft nogen særlig gennemslagskraft i kvalitetsvurderinger af bo- og dagtilbud. Når brugere aktivt medvirker i arbejdsgrupper, høringsgrupper, referencegrupper, taler man om brugerinddragelse. Der er ofte tale om en kollektiv inddragelse, hvor stærke brugere deltager på hele gruppens vegne. Brugerindflydelse derimod er et mere snævert begreb. Her drejer det sig om brugernes mulighed for at påvirke deres liv og hverdag i bo- og dagtilbud. 4 Vi synes, at vi så mange boliger med små værelser og dårlige badeværelser. Vi så institutionsboliger, som vi ikke ville bo i. Vi så mange boliger, der så ud som om, det var personalet, der havde indrettet dem. Vi mødte mange brugere, der ikke selv havde valgt, hvor de ville bo, og heller ikke valgt, hvem de vil bo sammen med. Men vi så mange gode boliger med personlige værelser og boliger, hvor brugerne selv havde bestemt, hvordan de ville bo og indrette sig. Bruger (teammedlem)

5 SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS Hvad kan de ikke bestemme? Hvor har de medbestemmelse? Og på hvilke områder har de selvbestemmelse? Når støtten og omsorgen skal tilpasses den enkelte bruger, forudsætter det ofte, at man er i stand til at formulere sine krav og ønsker. Nogle brugere er imidlertid ikke uden videre i stand til at give udtryk for, hvad de har behov for eller drømmer om i deres liv. Der er af og til brug for, at andre kan træde til og være talerør for dem. Mange interessenter har forskellige forudsætninger for at kunne tale på de svage brugeres vegne. Stærkere brugere kan være talerør for andre brugere, fordi de kan bidrage til at sætte ord på fælles oplevelser fra hverdagen. Men også pårørende og medarbejdere har en viden om og erfaringer fra brugeres liv og hverdag. En sammenhængende vurdering af kvalitet i boog dagtilbud, der giver støtte til svage brugere, indebærer derfor, at flere interessenter må bringes sammen og give hver deres særlige perspektiv på støtten og omsorgen det pågældende sted. Fokus for interessenternes forskellige perspektiver skal imidlertid være, hvorledes brugerne får størst mulig indflydelse på deres liv og hverdag.... vi laver det samme hver gang på hjemmedagen, det er damerne der har bestemt det og skrevet det ned. Bruger om indflydelse på hverdagen Alle de steder, vi kom, blev brugernes rettigheder ikke respekteret, fx aktindsigt og tavshedspligt. De fleste brugere vidste ikke, at de havde en journal, og de blev ikke tilbudt at læse den. Næsten alle steder blev der ikke lavet handleplaner sammen med brugerne. Personalet og sagsbehandleren snakkede sammen, uden at brugeren var med, og bestemte, hvor meget støtte brugeren skulle have. Bruger (teammedlem) 5

6 KUBI KVALITETSUDVIKLING GENNEM BRUGERINDFLYDELSE KVALITET og livskvalitet 6 Den centrale forudsætning, når der tales om brugerindflydelse i KUBI, er antagelsen om, at der må være en sammenhæng mellem kvaliteten af den støtte og service, der tilbydes, og brugernes oplevelse af livskvalitet. Kvalitet kan her kort beskrives som graden af tilfredsstillelse af den enkelte brugers formulerede og underforståede ønsker og behov. Kvalitet drejer sig ikke blot om produktet hvad der kommer ud af støtten, omsorgen m.v. men også om processen, dvs. den måde, som støtten og omsorgen gives på. Kvalitet er således også et spørgsmål om medmenneskelighed og indlevelse i mødet mellem en bruger og en professionel. Livskvalitet kan ikke defineres entydigt og slet ikke på andres vegne. Livskvalitet baserer sig på det enkelte menneskes oplevelse af sig selv, sin situation og sine muligheder kombineret med den pågældendes ønsker for og drømme om et godt liv. Men livskvalitet er imidlertid ikke noget rent subjektivt der er altid tale om et socialt forhold, hvor livskvalitet ikke er noget, man har eller får, men noget, man skaber i samværet med andre. Der kan peges på en række afgørende betingelser for udvikling af livskvalitet: Der skal være netværk, hvor brugeren oplever gensidighed, samhørighed og mulighed for at være sammen gennem længere tid det kan fx være familie, kæreste eller venner. Der skal også være mulighed for at bevæge sig mellem og trække på forskellige netværk (fx arbejdsnetværk, fritidsnetværk, det professionelle netværk, det nære netværk i form af familie og venner). Og der skal være mulighed for at kunne involvere sig i mellemmenneskeligt samvær, hvor kreativitet kan udfoldes. Der skal være en hverdag, hvor brugeren har indflydelse på sine forhold til andre mennesker og har mulighed for selv at forvalte sin hverdag. Det drejer sig om at have den fornødne tid til at afveje forskellige handlemuligheder og foretage personlige valg. Der skal være et samspil med andre mennesker, som giver brugeren en følelse af lyst til og glæde ved at være til, at ville handle og at kunne vælge. Det handler om selvaccept og oplevelse af selvværd, samt om at erkende sig selv som et aktivt handlende menneske med drømme og visioner for sin tilværelse. Og det handler allermest om at have betydning for andre mennesker.

7 SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS GRUNDSYN bag KUBI Målet for offentlig støtte og omsorg over for borgere må være at skabe de fornødne rammer for, at de i deres relationer til og samvær med andre kan skabe og opleve livskvalitet. Da livskvalitet er tæt forbundet med relationerne til andre mennesker og de muligheder for selvbestemmelse, som disse relationer indebærer, kan det offentlige ikke i sig selv skabe livskvalitet. Det offentlige kan derimod gennem en høj kvalitet i den ydede støttes form og indhold skabe forudsætninger og rammer for, at den enkelte bruger overhovedet får mulighed for og støttes i at skabe livskvalitet på egne betingelser. Kvalitet i et offentligt tilbud er derfor nødvendig som ramme for, at brugeren gennem samvær med andre mennesker kan skabe livskvalitet. Denne sammenhæng mellem kvalitet og livskvalitet bygger på en række vigtige forudsætninger med fokus på brugeren, på mødet med den professionelle støtteperson og på den udvikling, der opstår ved at sammenholde forskellige perspektiver. Brugeren som kompetent menneske Den første forudsætning indebærer, at brugeren betragtes som et kompetent menneske, der ligesom andre kan føle, tænke og handle. Dette udgangspunkt er forbundet med en holdning til, at ethvert menneske har ret til et godt liv på egne betingelser. Rollen som bruger er ikke i sig selv en stationær tilstand, men påvirkes af vedkommendes forhold til sine sociale og fysiske omgivelser. Kvalitetsvurderinger må derfor indeholde brugerens egen oplevelse af den ydede støtte og omsorg. Alle oplevelser er sande Den anden forudsætning er en antagelse om, at oplevelser altid er rigtige for det enkelte menneske. De behøver ikke at udtrykke hele sandheden, men det er rigtigt, at man har oplevet det således, som man giver udtryk for. Det er virkeligheden for den, der har formuleret sig, og den er gældende, indtil vedkommende oplever og giver udtryk for noget andet. Udgangspunktet for at sætte gang i en udvikling er de oplevelser af kvalitet i støtte og omsorg, som brugerne og personer i deres netværk giver udtryk for. KUBI-modellen retter sig således ikke mod informationer, der kan tælles og måles, men retter sig i stedet mod oplevelser og vurderinger, som er bestemt af den situation, den enkelte befinder sig i. Brugerdefinerede værdier Den tredje forudsætning drejer sig om at inddrage brugerne som aktive deltagere i evaluering af bo- og dagtilbud. Evalueringer foretages ofte af forvaltninger, der ønsker en vurdering af kvaliteten i en given indsats. De er derfor ofte baseret på forvaltningens egne kriterier for kvalitet og målopfyldelse. Jeg må ikke gå hjemme og spille grevinde jeg skal gøre gavn for føden. Bruger om at være uden arbejde 7

8 KUBI KVALITETSUDVIKLING GENNEM BRUGERINDFLYDELSE Et gode er, at de store institutioner ikke eksisterer mere, men vi oplevede, at der stadig eksisterer mindre institutioner, hvor institutionsånden lever. Pårørende (teammedlem) Hovedtanken bag KUBI-modellen er imidlertid, at evalueringen skal baseres på brugernes egne værdier og standarder. Mødet mellem bruger og professionel Den fjerde forudsætning er, at en kvalitetsvurdering af et bo- og dagtilbud drejer sig om at vurdere, om det pågældende tilbud formår at skabe de nødvendige og tilstrækkelige rammer for, at den enkelte brugers relationer til sin omverden er meningsfyldte og selvbestemte. Det centrale er, om tilbuddets mål og praksis gennem en åben dialog løbende udvikler sig i forhold til brugernes individuelle ønsker, krav og mål med tilværelsen. Forskellige perspektiver Den femte forudsætning er, at kvalitetsvurderinger, der sigter mod udvikling af bo- og dagtilbud, bygger på et helhedsbillede af det pågældende tilbud. Det centrale er her at synliggøre forskellige interessenters perspektiver på og holdninger til den ydede støtte og omsorg. Det drejer sig ikke om at finde den mindste fællesnævner mellem de forskellige interessenters syn på brugerens hverdag. Det drejer sig derimod om at lade udviklingsforslag vokse frem ved at sammenholde de forskellige interessenters synspunkter og forslag til udvikling. Udvikling Den sjette forudsætning er, at rapportens vurderinger skal omsættes til ny praksis på det pågældende sted. Evalueringsrapporten skal ikke bare ligge og samle støv. Det drejer sig om at sikre, at der efterfølgende igangsættes konkrete initiativer til forandring af brugernes liv initiativer, der kan øge deres indflydelse og selvbestemmelse i hverdagen. Det er derfor vigtigt dels at inddrage brugerne på det pågældende sted i realiseringen af udviklingsforslagene, dels at følge op og efter en periode og gøre status over den udvikling, der har fundet sted. KUBI-modellen drejer sig således ikke om at måle eller vurdere livskvalitet, men om at bidrage til at synliggøre centrale problemfelter i bo- og dagtilbud, at igangsætte en forandring i den ydede støtte og omsorg samt løbende at gøre status. 8 Vi synes, der var et godt samarbejde med pædagogerne og pårørende i teamet. Vi synes, vi lægger mærke til forskellige ting. Vi (brugerne) lægger mærke til, hvordan boligerne er, og hvem der bestemmer i boligen. Vi lægger mærke til brugernes tøj er det pædagogernes smag? Vi synes, de pårørende lægger mærke til, om der er rent, om der er ryddet op, og om brugerne får hjælp og støtte nok til hygiejne. Pædagogerne lægger meget mærke til fx normeringer og personalets samarbejde. En ting er vi dog fælles om at lægge mærke til, og det er, hvordan pædagogerne behandler brugerne. Bruger (teammedlem)

9 SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS FRA BRUGERVÆRDIER til interviewguide Værdigrundlaget i KUBI-modellen er formuleret af brugere, der diskuterer sig frem til en række udsagn, som angiver vigtige værdier for dem. For at få afdækket brugernes egne værdier afholdes internater med to grupper a otte brugere, hvor de påpeger, hvad der er vigtigt for dem i deres hverdag. Grupperne er sammensat, så der er størst mulig spredning med hensyn til alder, køn, boform (fællesskab, enlige eller par) og geografi (land/by). Interviewene foretages på baggrund af en interviewguide, hvor værdiudsagnene er systematiseret i en række temaer fx bolig og medbeboere, arbejde og uddannelse, fritid, selvbillede og selvbestemmelse, netværk, støtte eller rettigheder. Hvert tema er fokuseret på fire aspekter valgmuligheder, forhold til andre, støtten samt organisationen. I forhold til værdiudsagnene sammenfatter interviewer og referent interviewsvar og indtryk i fire vurderinger: i hvilken grad den enkelte værdi opfyldes, har mindre mangler, har væsentlige mangler eller slet ikke opfyldes. Interviewene suppleres med teammedlemmernes løbende observationer, der bl.a. skal være med til at afdække, hvorvidt fx boligen primært bærer præg af at være brugerens hjem eller personalets arbejdsplads. Med henblik på at videreudvikle og forankre modellen er det væsentligt løbende at forbedre mulighederne for deltagelse, herunder at kunne anvende interviewguiden frit og ubesværet. For brugernes vedkommende viste det sig i begyndelsen ikke at være helt nemt at huske eller at læse evalueringsguiden, med det dengang udviklede materiale. Brugerne gav også udtryk for, at det i et interview kunne være svært at tage ordet eller senere at give udtryk for deres vurdering af de indsamlede data. Dette skyldtes efter brugernes udsagn ikke modellen, som de fandt både rigtig og god, men de indgroede roller mellem de tre deltagende interessenter medarbejdere, pårørende og brugere hvor brugere ikke altid tillægges betydning som ligeværdig part. På denne baggrund indledtes et tæt samarbejde om at videreudvikle interviewguiden med de brugere, der havde prøvet at evaluere. Hensigten var at gøre guiden mere visuel og nemmere at overskue for brugerne. Værdierne i interviewguiden er i dag således oversat til betydningsbærende stikord, der giver mening for brugerne. Disse stikord støttes af tegninger idéudviklet af brugerne selv således at det er muligt at deltage uden store læsefærdigheder. Det har været meget spændende at høre brugernes meninger og oplevelser af deres hverdag, og det har været utroligt givende at arbejde sammen med brugerne, der har deltaget i interviewgrupperne. De har sandelig fingeren på pulsen, og ved, hvad der skal spørges om. Pårørende (teammedlem) 9

10 KUBI KVALITETSUDVIKLING GENNEM BRUGERINDFLYDELSE TEAMBUILDING Kursusforløb For at sikre et helhedsperspektiv i evalueringerne gennemfører Socialt Udviklingscenter SUS et kursusforløb for samtlige teammedlemmer, der sætter dem i stand til at samarbejde om at indsamle og vurdere informationer. Kurset fokuserer på at give teammedlemmerne de basale forudsætninger for at kunne forstå evalueringsmetoden og -processen samt på et grundlæggende niveau at kunne observere og interviewe. Endelig skal kursusforløbet være med til at sikre, at det enkelte teammedlem forstår og respekterer de bagvedliggende værdier, der kommer til udtryk i interviewguidens udsagn. Alle teammedlemmer gennemgår samme kursusforløb på i alt fem dage. Kurset gennemføres på et samlet hold med brugere, pårørende/venner og professionelle. Efter første evaluering følges der op med en fælles dag for samtlige uddannede teammedlemmer, hvor de udveksler erfaringer. Kurset er fælles men afvikles, så alle har mulighed for at deltage på deres måde. Dette har vist sig at have en række fordele, der fremmer samarbejdet under selve evalueringsforløbet: Deltagerne lærer hinanden at kende inden for rammerne af et forløb, hvor alle starter fra bunden og kommer igennem den samme træning. Seriøsiteten i samarbejdet understreges af, at der ikke gøres forskel på, hvorvidt man er bruger, pårørende eller medarbejder. Deltagerne lærer hinandens ressourcer at kende, således at det bliver synligt, hvilke erfaringer og hvilken viden hver især kan bidrage med under en aktuel evaluering. Deltagerne prøver i praktiske øvelser, hvorledes de hver især kan supplere og støtte hinanden under et interview. Kursusforløbet er meget jordnært og praksisorienteret, hvilket alle deltagere udtrykker stor tilfredshed med. 10 Sammensætning af team Teamet består ud over teamlederen af en eller to brugere, en pårørende/ven og en person med en professionel uddannelse. Ingen af teammedlemmerne må have tilknytning til det boog dagtilbud, der skal evalueres. Det er vigtigt at sikre den fornødne distance, så der ikke opstår tvivl om inhabilitet, sammenblanding af interesser, loyalitetskonflikter m.v.

11 SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS Jeg er skabt til at passe mig selv. Bruger om venskaber Teammedlemmerne behøver ikke at have direkte erfaring fra andre bo- og dagtilbud svarende til det, der evalueres, men skal blot have kendskab til brugergruppen og dens vilkår, lyst til og interesse for arbejdet samt teamevner (fx kunne indgå i et samarbejde, kunne skelne mellem egne og andres interesser, kunne tage andres perspektiv). For at sikre bredden i teamet og det dertil knyttede helhedsperspektiv tilstræbes det, at teammedlemmerne fordeler sig jævnt på køn, alder og social baggrund. Funktionen som teamleder og teammedlem anses for et bijob, hvor der indgås aftale om evaluering maks. to gange om året. Ingen teammedlemmer får løn, men får dækket deres udgifter, ligesom der kan indgås aftale om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. På længere sigt vil det formentlig styrke videregivelsen af praktiske erfaringer med evaluering og interviewteknik, at et team består af både gamle og nye medlemmer. Teamlederen Teamlederen skal have erfaring med evaluering og analyse samt interviewteknik og rapportskrivning. Vedkommende skal desuden, som de øvrige teammedlemmer, dele de grundlæggende idéer og værdier, der ligger i KUBI-modellen. Disse krav skal dels sikre gyldighed og pålidelighed, dels skabe de nødvendige rammer for, at brugerne i teamet kan deltage på lige fod. Teamlederen er først og fremmest kontaktperson til den, der har bestilt evalueringen, koordinator af teamets aktiviteter, garant for gyldigheden af data og den, der skriver rapporten. En til to gange om året mødes teamlederne for at udveksle erfaringer, udvikle metoderne og øge deres kompetence ved foredrag o.l. Derudover bør teamlederne løbende kunne supervisere hinanden. Teamledermanualen I de første evalueringer var konsulenter fra Socialt Udviklingscenter SUS selv teamledere. Umiddelbart efter den første evalueringsrunde blev alle erfaringer, både af praktisk og procesmæssig karakter, nedfældet i en teamledermanual, der skulle lette arbejdet for kommende teamledere. I alle senere evalueringer er der uddannet teamledere fra de deltagende amter, der (med sparring fra Socialt Udviklingscenter SUS) står for de efterfølgende evalueringer. I begyndelsen var det svært at interviewe, fordi vi var generte, men efterhånden gik det bedre. Vi var altid mindst to til at interviewe. Vi var enten sammen med en pædagog, en pårørende eller teamlederen, så vi kunne hjælpe hinanden med at interviewe og huske, hvad der blev sagt. Bruger (teammedlem) 11

12 KUBI. KVALITETSUDVIKLING GENNEM BRUGERINDFLYDELSE SÅDAN foregår en KUBI-evaluering 12 Forberedelsen En evaluering kan fx bestilles af et boog dagtilbud, en kommune eller en amtskommune. Der indgås en kontrakt om evalueringen og den efterfølgende forandringsproces. Kontrakten indgås mellem teamlederen som repræsentant for Socialt Udviklingscenter SUS og det pågældende bo- og dagtilbud. Inden evalueringen begynder, har teamlederen og den ansvarlige leder af bo- og dagtilbuddet en række opgaver: 1 Teamlederen sammensætter teamet, så man undgår inhabilitet hos teammedlemmerne. 2 Teamlederen skal have oplysninger om bo- og dagtilbuddet, dets personale og brugerne. Den ansvarlige leder af bo- og dagtilbuddet udvælger de brugere og det personale, der skal interviewes, så de valgte brugere og medarbejdere er så forskellige som muligt. Det væsentlige er at kunne indfange så mange facetter af bo- og dagtilbuddets hverdag som muligt. Selvom evalueringen tager udgangspunkt i den enkelte brugers personlige oplevelser af egen hverdag, er hovedformålet at få afdækket områder i bo- og dagtilbuddet, der kan videreudvikles til gavn for alle brugerne. Man kan se på værelset og tøjet, når der kommer ny kontaktperson. Pårørende 3 For at sikre et højt informationsniveau og skabe et frugtbart samarbejde mødes teamlederen med ledelse og medarbejdere i bo- og dagtilbuddet. Teamlederen fortæller her om formålet med evalueringen og om, hvordan evalueringen foregår. Teamlederen fortæller også om kontrakten, som indebærer et efterfølgende udviklingsarbejde, hvor alle medarbejdere aktivt og loyalt skal deltage. 4 Lederen af bo- og dagtilbuddet og teamlederen laver sammen en tidsplan for interviewene, Det er derefter lederens opgave at sørge for at booke alle aftaler. Ønsker en bruger ikke, at vedkommendes nære netværk inddrages, interviewes den pågældende brugers netværk ikke. Interview- og observationsfasen Interviewene og observationerne foregår i et koncentreret forløb på fire til fem dage. I evalueringsugen mødes teamet den første formiddag for at gennemgå programmet. Lederen af det pågældende bo- og dagtilbud giver en orientering om stedet, så alle får et samlet billede heraf. De følgende dage arbejder teamet med at interviewe, observere og danne sig indtryk. Hvert interview foretages altid af mindst to teammedlemmer, hvoraf teamlederen kan være den ene. Teammedlemmerne fordeler rollerne som interviewer og referent mellem sig før hvert interview. Interviewrunden begynder altid med brugerne, fordi det er vigtigt for

13 SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS Det var spændende at interviewe brugerne, og de fleste interview gik godt. I få interview var det svært at trække et ord ud af brugeren. Der var også nogle, der snakkede hele tiden, men ikke svarede på vores spørgsmål. Bruger (teammedlem) teamet at se hverdagen ud fra brugernes perspektiv, da dette perspektiv danner grundlaget for de efterfølgende interview samt teamets vurderinger. Derefter er der ingen prioritering i rækkefølgen. Umiddelbart efter interviewet trækker teammedlemmerne sig tilbage for at diskutere og sammenfatte deres helhedsindtryk af svar/iagttagelser på et skema. Hvis teammedlemmerne ikke er enige om fortolkningen af det sagte eller det observerede, bliver det drøftet med de øvrige medlemmer i teamet. Denne drøftelse kan munde ud i, at teamet i de følgende interview og observationer er særlig opmærksomme over for de forhold, der er uenighed om. Teamet samles hver dag for at skabe sig et fælles overblik og afklare uoverensstemmelser i oplevelser og informationer. Det kan fx være nødvendigt at aftale at spørge uddybende til de områder, som viser sig hen ad vejen at trænge til en yderligere afklaring. Desuden kan teammedlemmerne her få talt om og bearbejdet deres personlige oplevelser. Under hele forløbet har teamet mere uformelle samtaler med de brugere, der ikke interviewes i dybden, ligesom der også løbende foretages observationer. I interview med brugere deltager der altid en bruger fra teamet. Brugerne i teamet har ofte nogle erfaringer tilfælles med brugerne i det pågældende bo- og dagtilbud, hvilket gør, at de ser med andre øjne og spørger med et andet udgangspunkt. På samme måde skal der deltage en pårørende i interview med pårørende, og en medarbejder i interview med medarbejdere. I løbet af interviewrunden afholdes der ofte gruppeinterview for at få så mange synspunkter med som muligt. På evalueringsforløbets sidste dag gennemgås teammedlemmernes skemaer samlet, og der laves fælles konklusioner. Rapport og opfølgning Teamlederen skriver herefter rapporten, hvor indtryk og data opsamles. Rapporten bygger på teammedlemmernes iagttagelser, beskrivelser og vurderinger, som de er kommet til udtryk under processen og i de udfyldte skemaer. Teamlederen har til opgave at omforme indhold og sprogtone til en mere generel og almen form. Rapporten er en kombination af enkeltpersoners oplevelser, generelle vurderinger og teamets forslag til forandringer. Det er teamlederens opgave at sikre sig, at der er sammenhæng mellem vurderinger og handleforslag. Rapporten skal således både være nuanceret og handlingsorienteret og samtidig udgøre en helhed. Udkastet til rapporten sendes til hvert teammedlem, der gennemgår og kommenterer det med tilbagemelding til teamlederen. På baggrund heraf udarbejder teamlederen det andet rapportudkast, der sendes til Socialt Udviklingscenter SUS med henblik på sparring på form og indhold i forhold til KUBI-modellen. 13

14 KUBI KVALITETSUDVIKLING GENNEM BRUGERINDFLYDELSE 14 Derefter sendes andet rapportudkast til lederen af bo- og dagtilbuddet for at få rettet eventuelle misforståelser eller faktuelle fejl. Det skal understreges, at lederen ikke har indflydelse på det indholdsmæssige i rapporten. Når eventuelle fejl er rettet, trykkes rapporten og indtales på bånd. Dermed er den foreløbige rapport færdig. Senest seks uger efter interviewfasen sendes den foreløbige rapport til lederen af bo- og dagtilbuddet. Lederen skal sørge for, at alle interesserede ikke kun dem, der er blevet interviewet får mulighed for at læse rapporten eller høre den på bånd. Hensigten hermed er at give både brugere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere mulighed for at sætte sig ind i rapporten og være med til at komme med udviklingsforslag. Inden den endelige rapport er færdig, indbyder lederen af bo- og dagtilbuddet alle parter til et møde, hvor teamet fremlægger rapportens indhold og forslag til forandringer. På mødet drøfter de forskellige parter rapportens udviklingsforslag og kommer med idéer til yderligere forslag. Udviklingsplaner Senest tre måneder efter evalueringens afslutning skal bo- og dagtilbuddet have udarbejdet en handlingsplan med konkrete forslag til udvikling og forandring. Et år efter evalueringen laves en opfølgning i form af et fælles møde mellem de berørte parter. Datoen herfor skal fastlægges fra starten og indarbejdes i den tidsplan, som er nedfældet i kontrakten. Her mødes teamet og alle parterne igen for at diskutere og gøre status over de forandringer, der har fundet sted. Drøftelserne finder sted dels i interessentgrupper, dels i et fælles forum, hvor man i fællesskab peger på nye mål for den fortsatte forandring. BRUGERE der er svære Udviklingshæmmede uden verbalt ekspressivt sprog KUBI-modellen er videreudviklet, så det også er muligt at gennemføre interview med andre hjælpemidler end udelukkende det talte sprog. Udgangspunktet herfor har været, at man kan opstille retningslinjer for, hvorledes selv meget handicappede brugeres oplevelse af deres omgivelser kan opfanges og registreres. Det drejer sig nemlig ikke om, hvad brugeren kan men om, hvor godt og nuanceret det nære miljø kan opfange brugerens udspil, så medarbejderne kan fortolke og understøtte brugerens forsøg på at kommunikere. I en række evalueringer af bo- og servicetilbud for udviklingshæmmede brugere er der således gået frem efter følgende principper: 1 Brugeren interviewes på almindelig vis med mulighed for at give verbalt svar på egne præmisser. Sproget er ofte fragmenteret, med mange gentagelser og stereotypier men et interview kan lade sig gennemføre, selvom det tager længere tid end normalt. Som interviewer var det også en rar fornemmelse at vide, at det, man spurgte om, havde bund i virkeligheden, det var noget, udviklingshæmmede selv havde oplevet, var værdifuldt i deres liv. Pårørende (teammedlem)

15 SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS at interviewe 2 Brugeren interviewes ved hjælp af billeder fra den visuelle interviewguide med mulighed for at tilkendegive en bekræftelse eller benægtelse enten i form af ja/nej, +/, glad ansigt/surt ansigt. 3 Brugeren interviewes ved, at den nære støtteperson svarer på vedkommendes vegne, mens vedkommende er til stede. Selvom der tages udgangspunkt i brugerens egne udspil/svar, er det også nødvendigt at supplere evalueringen med andre former for data, der fokuserer på rummeligheden og fleksibiliteten hos de nære støttepersoner omkring brugeren. Rummelighed og fleksibilitet er de afgørende forudsætninger for, at brugere uden verbalt sprog sikres valgmuligheder og dermed også indflydelse på egen hverdag. Nogle spørgsmål til at belyse det kan være: I hvor høj grad kommer den enkelte brugers individualitet til udtryk i påklædning, indretning af værelser, kommunikation m.v.? I hvor høj grad er personalet individuelle i deres samvær med de enkelte brugere? I hvor høj grad behandler personalet brugeren alderssvarende og med almindelig værdighed? I hvor høj grad styres hverdagen ikke af rutiner, men af gentagne tilbud til den enkelte bruger (også selvom man ved, hvad brugerens valg vil være)? I hvor høj grad vidner boligens rammer om personalets stadige opmærksomhed på brugernes behov og ønsker fx at boligen ikke bærer præg af nedslidning, rationalitet uden æstetik og disharmoni i forhold til brugernes alder? I hvor høj grad tolker personalet indbyrdes en brugers signaler/reaktioner og inddrager samtidig brugeren og afstemmer tolkningerne med vedkommende? Metoderne til at interviewe brugere uden verbalt ekspressivt sprog er blevet afprøvet i evalueringer af fem boog dagtilbud. Alle steder oplevede vi, at personalet talte om brugerne også nogle gange, når brugeren var til stede. Personalet holder møder, hvor de taler om brugerne, uden at brugerne bagefter får at vide, hvad de har talt om. Bruger (teammedlem) Generelt må det siges, at de fleste pædagoger virkede som om, de havde meget omsorg for beboerne, så meget, at de havde svært ved at give slip og lade brugerne prøve noget nyt. Pårørende (teammedlem) 15

16 KUBI KVALITETSUDVIKLING GENNEM BRUGERINDFLYDELSE EN MODEL i stadig udvikling 16 Erfaringer og fremtidsplaner Selvom KUBI-modellen ikke lægger op til en sammenligning på tværs af evaluerede bo- og dagtilbud, har den opsamlede viden om oplevelsen og vurderingen af bo- og dagtilbud alligevel skabt afsættet for en mere generel udvikling og forandring. Der lægges meget arbejde og idérigdom i at udvikle og implementere udviklingsplaner, der skal danne grundlaget for kommende forandringstiltag. De hidtidige ganske få erfaringer fra den etårige opfølgning tyder på, at evaluerede bo- og dagtilbud skal have støtte til at igangsætte forandringer samt evaluere de forandringsprocesser, der har fundet sted. Dialogen mellem interviewere og interviewede under selve evalueringen har i sig selv sat gang i en udviklingsproces at sætte ord på sin oplevelse af hverdagen åbner for nye perspektiver på mulige forandringer. Det er også erfaringen, at det at medvirke i et team har givet nye perspektiver for mange af de deltagende teammedlemmer. Brugere, der har været med på kursus og i teamet, har fået en bevidsthed om, at de kan påvirke deres liv med ord/argumentation. De begynder at kunne se og tage andres perspektiv og at skabe forandringer i deres eget liv. Pårørende tænker mere bevidst og kritisk over forhold i deres børns/søskendes tilværelse og over de tilbud, de får. Det er også indtrykket, at teammedlemmer fra medarbejdergruppen begynder at reflektere mere over eget arbejde. KUBI-modellen skal finde en balance mellem at viderekvalificere teammedlemmerne og bibeholde deres umiddelbare nysgerrighed og åbenhed over for nye oplevelser. Det er vigtigt at give deltagerne mulighed for løbende at vedligeholde og videreudvikle deres nuværende viden og kunnen. Men det er også vigtigt at sikre rammer, hvorunder deltagerne ikke bliver så rutinerede, at de ikke kan se skoven for bare træer. I forhold til brugerne er det særlig vigtigt både at vedligeholde og udbygge deres kunnen og mulighed for stadig mere selvstændig deltagelse. En yderligere udvikling i retning af at gøre de deltagende brugere til endnu stærkere partnere vil være kurser i fx assertionstræning. At komme ud i et bo- og dagtilbud og evaluere på baggrund af brugerdefinerede værdier forudsætter, at det er muligt at opretholde en rolle som og en bevidsthed om at være opdagelsesrejsende. Risikoen er enten at blive for professionel og rutineret eller ikke at beherske interview- og observationsteknikker tilstrækkeligt godt til at kunne tage andres perspektiv. Teamdeltagerne skal alle sikres mindst én gang om året at skulle foretage en evaluering, ligesom de et par gange om året bør bringes sammen dels for at udveksle erfaringer, dels for at lære nyt. Det er også vigtigt at sikre pårørende eller venner mulighed for at deltage, selvom det fordrer frihed fra arbejdet i ca. ti dage om året. En umiddelbar løsning kan være at vælge på-

17 SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS Vi må ikke låse dørene, når vi går på arbejde det har vi fået besked på. Bruger om privatlivets fred rørende eller venner, der ikke aktuelt er i arbejde. Denne løsning kan imidlertid nemt resultere i en skævvridning af de pårørendes perspektiv, fordi gruppen af ældre kvinder vil blive overrepræsenteret. Skal evaluering efter KUBI-modellen gøres til en integreret del af en (amts)kommunal kvalitetsudvikling, er det nødvendigt at skabe de fornødne rammer for, at professionelle kan få tjenestefri med løn til at deltage. Det må således ikke være op til den enkelte medarbejders arbejdsplads at vurdere, om dette kan lade sig gøre. For teamledernes vedkommende kompliceres dette yderligere af, at de ofte rekrutteres blandt mellemledere, fordi de skal kunne evaluere og skrive rapport. Det er vores intention, at evalueringsmetoden skal kunne anvendes af andre brugergrupper end KUBI s oprindelige målgruppe udviklingshæmmede mennesker. I år 2000 har Storstrøms, Roskilde og Vejle Amter således ønsket at udvikle og afprøve modellen i forhold til mennesker med sindslidelser og for Storstrøms Amts vedkommende både i forhold til socialpsykiatriske bo- og dagtilbud samt egentlige behandlingstilbud. Desuden arbejder Socialt Udviklingscenter SUS med at udvikle modellens metoder til også at omfatte udsatte børn og unge fx børn anbragt uden for eget hjem. Og på længere sigt kunne man forestille sig, at KUBI-modellen også kan have interesse inden for omsorg og pleje af ældre borgere. Børn og unge anbragt uden for eget hjem KUBI-modellen er som nævnt udviklet med henblik på at også andre grupper med behov for støtte fx børn anbragt uden for eget hjem vil kunne drage nytte heraf. Udsatte børn kan være både sårbare og stærke på samme tid. De er skrøbelige og sårbare, hvis de har lidt for mange skuffelser i forholdet til voksne, eller hvis de er blevet svigtet for mange gange. Og de er seje og stærke, hvis de tages alvorligt, og hvis man tror på dem. For os at se er det således ikke utænkeligt, at også børn og unge kan deltage i evalueringer efter KUBI-modellens grundlæggende principper. Vi synes, vi er blevet meget klogere på, hvordan tingene fungerer andre steder. Vi er blevet mere åbne og interesserede i, hvad der sker hjemme, fx at vi kan påvirke nogle ting gennem brugerrådet, og at det er vigtigt, at vi siger vores mening. Vi er gået over vores grænser og har åbnet os mere og er blevet mere udadvendte. Nogle af os er ikke så generte mere og tør sige vores mening. Vi er blevet mere kritiske over for pædagogerne, fordi vi har fået nye ting at vide om dem. Nogle af os er begyndt at stille større krav til pædagogerne derhjemme. Bruger (teammedlem) 17

18 KUBI KVALITETSUDVIKLING GENNEM BRUGERINDFLYDELSE... der er ingen tvivl om, at når vi ikke er der, så leves det rigtige liv. Personale Børn er ligesom alle andre mennesker i stand til at fortælle, hvad der er godt og skidt for dem, og hvad der betyder noget for dem i deres hverdag. Børn kan således anses for kompetente til at opstille de kriterier og værdier, der skal ligge til grund for udformningen af en evalueringsguide, hvis grundlag er børnenes perspektiv. Processen med at opstille og formulere værdierne skal naturligvis tage udgangspunkt i børnenes/de unges hverdagsoplevelser, fordi disse oplevelser for dem er sande i den forstand, at de har oplevet dem sådan. Værdier baseret på dette perspektiv vil sætte fokus på, hvorledes børn kan bruge og nyde godt af den tilbudte støtte i hverdagen og om støtten overhovedet siger dem noget. I de senere år har flere forskere betonet, at børn og unge kan indgå aktivt i indsamling af data, der i forskningsprojekter skal indfange børneperspektivet. Der er således al mulig grund til også at antage, at børn og unge kan indgå i evalueringer, der vurderer kvaliteten af støtte. Børn er gode til at interviewe børn og børn er gode til at interviewe voksne, fordi de på egen krop ved, hvor skoen trykker. Endelig er børn praktiske og stiller ofte kun fordring om den nødvendige forandring. Børns påpegning af mulige udviklingsområder og konkrete forslag til forandringer vil således ofte være både relevante og realistiske. Hvorvidt KUBI-modellen uden videre lader sig anvende i relation til børn og unge, må stå sin egen prøve. En stribe spørgsmål er på nuværende tidspunkt endnu uafklarede hvor gammel skal man være for at kunne indgå i et team på lige fod med de voksne interessenter? Skal forældre, der deltager i teamet, selv have haft et barn anbragt uden for hjemmet? Skal de børn, der indgår i teamet, selv være anbragt (eller være unge, der tidligere har været anbragt)? Skal der af hensyn til både de deltagende og de interviewede børn anvendes en anden formidlingsform end en skriftlig rapport til præsentation af vurderinger og udviklingsforslag? Socialt Udviklingscenter SUS vil arbejde videre med modellen med henblik på at inddrage børn og unge i videst muligt omfang i vurdering og udvikling af rammer for eget liv. Tit og ofte er det jo sådan, at det er godt med friske øjne udefra, det er ikke altid, at man selv er opmærksom på, at man måske hænger fast i den gamle gænge (vanens magt) og måske tænker på, at tingene kan gøres anderledes. Man synes selv, man gør sit bedste, hvilket jeg er sikker på, de allerfleste prøver på at efterleve. Pårørende (teammedlem) 18

19 SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS HEN visninger FAKTA Der er indtil sommeren 2000 foretaget i alt 19 KUBI-evalueringer. Heraf er 13 foretaget i Storstrøms Amt, 3 i Roskilde Amt og 3 i Vejle Amt. I de 3 amter tilsammen er der uddannet 29 brugere, 15 pårørende, 19 medarbejdere og 16 teamledere. Af de 19 evalueringer har de 6 drejet sig om beskyttede værksteder og 13 om botilbud, hvoraf 3 havde tilknyttet et aktivitetshus. Per Holm, Jesper Holst, Søs Balch Olsen og Birger Perlt (red.) Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik Forlaget Systime, 1994 Per Holm, Søs Balch Olsen og Birger Perlt KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse Udspil nr. 2/1998, Socialt Udviklingscenter SUS Kirsten Danelby Forældres oplevelser i KUBI team LEV-bladet nr. 8/1998 Gitte Klitmøller, Marianne Snedker, Vibeke Eberhard og Michael Johansen Det er vigtigt, at vi siger vores mening PS-bladet nr. 1/1999, Socialforvaltningen i Storstrøms Amt Per Holm, Søs Balch Olsen og Birger Perlt Projekt KUBI KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse I: Kvalitetsmål for SSP samarbejdet, Voldssekretariatet, 1999 Birgit Jensen KUBI ja, hvad er det nu egentlig for noget? LEV Roskilde Amtskreds nr. 1/2000 Birger Perlt Det er også for børn Udspil nr. 1/2000, Socialt Udviklingscenter SUS Som forældre har vi også fået meget at tænke på i omgangen med vore egne børn. Tænker vi altid på at få det frem, de selv ønsker? Giver os tid til at lytte? Hvilke tone bruger vi i omgangen med vore børn? Pårørende (teammedlem) 19

20 KUBIKUBIKUBIKUBIKUBI INDHOLD 2 HVORFOR KUBI? 3 KORT OM KUBI 4 BRUGERINDFLYDELSE PÅ DAGSORDENEN 6 KVALITET OG LIVSKVALITET 7 GRUNDSYN BAG KUBI 9 FRA BRUGERVÆRDIER TIL INTERVIEWGUIDE 10 TEAMBUILDING 12 SÅDAN FOREGÅR EN KUBI-EVALUERING 14 BRUGERE, DER ER SVÆRE AT INTERVIEWE 16 EN MODEL I STADIG UDVIKLING 19 HENVISNINGER Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 DK-1364 København K Tlf. (+45) Fax (+45) E-post: Hjemmeside: Socialt Udviklingscenter SUS er en uafhængig almennyttig forening, der løser opgaver i forhold til socialt udsatte grupper. SUS arbejder med rådgivning og vejledning, metode- og organisationsudvikling, opbygning af netværk, erfaringsopsamling, formidling og evaluering.

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn... 3 Tilsynets

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Brugerınddragelse. i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. I de sidste seks år har jeg øvet mig i at bestemme...

Brugerınddragelse. i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. I de sidste seks år har jeg øvet mig i at bestemme... Brugerınddragelse i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning Et inspirationshæfte Socialt Udviklingscenter SUS Udvikling-i-dagtilbud August 2003 I de sidste seks år har jeg øvet mig i at bestemme...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg hos

Læs mere

1. Resumé. 2.1 Erfaringer fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Notat om modeller for tilsyn. Delegering af tilsyn 07-01-2008

1. Resumé. 2.1 Erfaringer fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Notat om modeller for tilsyn. Delegering af tilsyn 07-01-2008 Notat om modeller for tilsyn Delegering af tilsyn Kommunen har mulighed for at delegere det praktiske socialfaglige tilsyn med eksempelvis bosteder til private. Selve myndighedsopgaven iværksættelse af

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Projekttilbud. Vejen til den gode arbejdsplads. Trekløveret. Indledning. Formål

Projekttilbud. Vejen til den gode arbejdsplads. Trekløveret. Indledning. Formål Page 1 of 5 Trekløveret Vejen til den gode arbejdsplads COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Projekttilbud Trekløveret er et døgnbaseret tilbud

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere