Mere viden - bedre arbejdsmiljø. Beretninger om ti kommuners vej til et bedre arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere viden - bedre arbejdsmiljø. Beretninger om ti kommuners vej til et bedre arbejdsmiljø"

Transkript

1 v Mere viden - bedre arbejdsmiljø Beretninger om ti kommuners vej til et bedre arbejdsmiljø

2 side 3 Indhold Greve Kommune Peace & Love i Nældebjerg Plejecenter Side Bornhom Kommune På vej og park mod værdibaseret ledelse 3 Side Roskilde Kommune Bedre sammenhold støvsugede sygedagene væk Side Esbjerg Kommune Bliv din egen lykkes sosu-hjælper Side Frederikshavn Kommune Forlænget weekend hver tredje dag Side Odense Kommune Ulykkerne kan spares væk Side Silkeborg Kommune Med licens til at være glad Side Randers Kommune Randers - en kommune uden smerter Side Sydfalster Kommune Hjemmehjælperne smed kludene på Sydfalster Side Vejle Kommune Giv lærerne fri til at bestemme selv Side Vil du skabe et bedre arbejdsmiljø i din kommune? Fælles for disse ti historier er, at medarbejdere og ledere har sat sig det mål at deres arbejdsmiljø skal blive bedre. De har i fællesskab iværksat initiativer der forbedrede arbejdsmiljøet. Nogen har med succes anvendt anerkendte metoder, andre har tænkt helt nyt. I samtlige ti kommuner har projekterne bidraget til højere grad af trivsel, et bedre forhold mellem ledelse og medarbejder, og sygedagene er raslet ned. Vi kan lære meget af kommunernes historier i denne pjece. Vi kan lære noget om hvordan de gjorde og hvilke resultater det førte med sig. Men vigtigst af alt: Vi kan lære, at uanset hvilke problemer der er, så kan arbejdsmiljøet blive bedre når ledelse og medarbejdere tager fat i fællesskab. Denne pjece er inspiration til dig, uanset om du er leder, medarbejder, tillidsmand eller sikkerhedsrepræsentant. Den er skrevet ud fra erkendelsen, at jo mere viden vi har - jo bedre arbejdsmiljø kan vi få. God arbejdsmiljølyst. Kjeld Hansen Formand for KL s løn- og personaleudvalg Mere viden - bedre arbejdsmiljø Projektledelse: Turid Eikeland - KL Niels Jakobsen - HK Konsulenter og redaktion: Katrine Nordbo Therkildsen - KL Jan Tjørnemark - Projektbasen Pjecen er udarbejdet af KL og KTO Tekst, koncept, layout, foto, tryk: 1. udgave 2005 Printed in Denmark

3 Greve Kommune / side 5 Peace & Love i Nældebjerg Plejecenter Vold og trusler om vold fra aggressive pårørende kan forebygges. Blandt andet ved at tale girafsprog og se det hele lidt fra oven. Det er en af de mange ting, det prisbelønnede projekt PARIS har lært medarbejderne på Nældebjerg Plejecenter. Det er svært for en udenforstående at forestille sig, at medarbejdere på et plejecenter kan blive udsat for vold og trusler fra de pårørende. Men det sker, og problemet er langt større, end de fleste har lyst til at forestille sig. Det måtte de i hvert fald se i øjnene på Nældebjerg Plejecenter i Greve. Her var mange af medarbejderne i 2002 så psykisk nedslidte på grund af aggressive pårørende, at de ikke længere kunne varetage deres arbejde ude i hjemmene. Dialog som våben I dag er situationen helt anderledes. Medarbejderne bliver stadig udsat for trusler, men mange af de episoder, som tidligere ville have udviklet sig ubehageligt, bliver i dag standset i opløbet gennem dialog og kommunikation. Og medarbejderne sidder ikke alene tilbage med de psykiske mén, men kan diskutere dem åbent og i et fælles sprog med hinanden. Der bliver kort sagt taget hånd om problemerne. Kurser i konflikthåndtering Forandringerne er resultatet af et målrettet projekt om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser med risiko for vold (forkortet PARIS), som plejecentret har gennemført i 2003 og Det overordnede mål med projektet har været at gøre medarbejderne i stand til at arbejde bevidst med konflikthåndtering og gennem dialog at kunne få en situation under kontrol. De 120 medarbejdere på plejecentret har alle deltaget i kurser om stress, konflikthåndtering og kommunikation, der er blevet formuleret en fælles voldspolitik, og psykisk førstehjælp, stress og konflikthåndtering er blevet faste punkter ved instruktionen af nye medarbejdere. Fire gange om året diskuterer sikkerhedsudvalget nu plejecentrets politikker og procedurer, og der er blevet indført et skema, som skal anvendes, når en medarbejder bliver udsat for psykisk vold. Prisværdige resultater Resultaterne af projekt PARIS har allerede vist sig. Nældebjerg Plejecenter er blevet et meget tryggere sted at arbejde for medarbejderne, og sygefraværet er faldet markant. Og lige så vigtigt: Det at tale om vold, ikke mindst vold som en del af arbejdssituationen, er ikke længere tabu. Hver enkelt medarbejder ved nu, at hvis der opstår en situation med vold eller trusler, så vil den altid blive taget alvorligt og løst som et fælles problem. Ikke mærkeligt at Nældebjerg Plejecenter i 2004 modtog Arbejdsmiljøprisen fra Dansk Sygeplejeråd i Roskilde Amt. Centret kan jo forebygge vold og trusler i PARIS. På Nældebjerg Plejecenter håndterer de vold fra pårørende med venlig dialog Gandhi ville være stolt af personalet. Sundhedsfremmekonsulent Betina Kruse tlf.: /

4 Bornholm Kommune / side 7 På vej og park mod værdibaseret ledelse Da kommunerne på Bornholm blev slået sammen, blev ledelsen flad. I hvert fald i Vej og Park Bornholm, hvor man indførte værdibaseret ledelse, og medarbejderne arbejdede i selvstyrende grupper. I starten var der lidt skepsis. Men to år efter var der ingen tvivl: Projektet var en succes. I 2004 blev Vej og Park Bornholm udnævnt til årets virksomhed af SID. På Bornholm har de haft en lille prøvesmag på opgave- og strukturreformen. De fem gamle kommuner blev slået sammen, og derfor kan andre kommuner lære meget af at studere, hvordan det er gået på Bornholm. Og hvis man studerer, hvordan de har gjort i Vej og Park Bornholm, kan man endda få en opskrift på succes. Ledelse i fællesskab Vej og Park Bornholm skulle fra 2003 fungere som en virksomhed. Den blev bygget op af de fem gamle Vej og Park enheder fra de gamle kommuner, og nu skulle den organiseres som en virksomhed, der gik ud i fri konkurrence med andre virksomheder. Der var ikke plads til offentlige sovepuder, nu skulle der kæmpes på pris og kvalitet. For at hjælpe den nye virksomhed godt på vej indførte man en helt flad ledelsesform: Ledelse i fællesskab. Der blev udpeget i alt fire ledere for forskellige områder, mens de øvrige 150 ansatte skulle fungere i selvstyrende grupper eller sjak, som de selv kalder det. I begyndelsen var medarbejderne en smule skeptiske: Hvad skulle det her nu føre til? Men denne skepsis forvandledes til arbejdsglæde og succes i løbet af kort tid. Teambuilding til sjakket Hvordan bliver man en selvstyrende gruppe? Det var det første, medarbejderne skulle lære. Derfor kom alle medarbejderne på kurser i, hvordan man planlægger arbejdet i en selvstyrende gruppe, om hvordan man håndterer konflikter og teambuilding. Det rustede medarbejderne til at arbejde som enheder, der selv løste de forskellige opgaver. Og en vigtig del af at være en velfungerende gruppe er, at arbejdsmiljøet er i orden. De enkelte sjak arbejdede derfor systematisk med at lave arbejdspladsvurderinger. På den måde er arbejdspladsvurderinger blevet et aktivt værktøj i hele processen med at skabe selvstyrende sjak og det har sikret, at arbejdsmiljøet er i fokus fra starten. Ledelse skal være baseret på fælles værdier Hele kommunefusionen og projekt Ledelse i fællesskab tvang Vej og Park Bornholm til at tænke i nye baner. Og det lærte dem, at det er afgørende at have et fælles værdisæt. Er der ikke fælles værdier, kan man ikke arbejde i et decentralt system. Det har været en stor opgave at skabe virksomheden Vej og Park Bornholm. Men det er lykkedes at få en ledelsesform, der er værdibaseret. Medarbejderne er enige om værdierne, og det har ført til større ansvarlighed, større effektivitet og langt større arbejdsglæde. Nu har Vej og Park Bornholm banet vejen. Resultaterne taler for sig selv. Andre kan følge i deres spor. Men de skal løbe hurtigt for at følge med. De blev gladere for arbejdet i Vej og Park Bornholm. Det kom til udtryk på flere måder Entrepernørchef Bjarne Freund-Poulsen tlf.: /

5 Roskilde Kommune / side 9 Bedre sammenhold støvsugede sygedagene væk Hvordan får man 220 rengøringsmedarbejdere til at komme smilende på arbejde hver morgen? Hvordan får man sygedagene til at styrtdykke? Hvordan får man så godt et ry, at der skal oprettes ventelister til ledige rengøringsjob? Og hvordan sparer man årligt 4 mio. kroner uden at fyre en eneste medarbejder? Svaret finder du i denne historie om Roskilde Kommunes Interne Service. Er der noget bedre end kolleger, som sætter pris på én? Et forbedret arbejdsmiljø førte til stærkt sammenhold blandt rengøringsmedarbejderne i Roskilde. I begyndelsen var der mange rynkede pander og bekymret mumlen. Det var år 2001, og rengøringspersonalet havde fået meddelelsen om, at hele kommunens rengøringsområde skulle i udbud. Hvis der var et firma, der kom med et bedre bud, ville alle medarbejderne risikere at miste deres arbejde. Intern service bliver til Men Roskilde kommunes rengøringsfolk valgte at tage støvekluden i den anden hånd og bød på opgaven i konkurrence med 10 firmaer. Og de vandt. De kunne beholde deres job, men de skulle vænne sig til, at alting forandrede sig. Rengøringen skulle centraliseres og omdøbes til noget, der mest af alt lød som noget fra en amerikansk krimi: intern service. Kan vi ikke bare gøre, som vi altid har gjort? Der var naturligvis skepsis i starten; hvorfor kan vi dog ikke bare gøre, som vi altid har gjort? Men på en række cafémøder opdagede medarbejderne, at de pludselig fik mulighed for at være med til at påvirke deres arbejde. Der var ikke længere bare en chef, der dikterede alt fra oven. Intern service var en flad struktur, hvor medarbejderne arbejdede i selvstyrende grupper. Selvstyrende grupper kræver uddannelse At arbejde i selvstyrende grupper er naturligvis ikke noget, man bare kan fra den ene dag til den anden. Derfor kom personalet på kurser, hvor de lærte, hvordan man organiserer arbejdet. I hver gruppe skiftedes de til at være koordinator, og de oplevede en frihed i arbejdet, som de aldrig før havde haft. Det blev en spændende udfordring at løse opgaverne, de var fælles om ansvaret, og pludselig var det ikke bare et gulv, der skulle skures, men en del af noget større, hvor de selv skulle få dagligdagen til at fungere med indkøb, planlægge ferier og fridage og ringe efter vikarer, når nogle blev syge i gruppen. De kørte deres eget show, og de gjorde det med større glæde end nogensinde før. Samtidig steg deres løn, da de blev selvstyrende. Arbejdsmiljøet blev bedre En anden ting, som der blev gjort noget ved, var arbejdsmiljøet. Sammen med ledelsen blev der lavet arbejdspladsvurderinger, og dermed fik man øje på, hvor der var problemer. Uanset om det var fysiske ting eller psykiske gnidninger, sørgede ledelsen sammen med grupperne at få dem løst. Der blev indkøbt bedre hjælpemidler, og der blev indført nye metoder, som forhindrede, at arbejdet blev nedslidende. Intern service en succes der vokser Roskilde kommune har nogle af de største smil blandt rengøringsmedarbejderne. De er simpelthen blevet gladere for at gå på arbejde. De har fået energien tilbage og føler, at de gør en forskel. Sygedagene er der langt færre af end før. Der er langt mere kontakt med de andre kolleger, og det har vist sig, at grupperne har ført folk sammen på tværs af nationaliteter og kulturel baggrund. Rygterne om det gode arbejdsmiljø har fået folk til at søge ind i teamet i Intern service, og der er over 50 på venteliste. Selvom lønnen er steget, har kommunen sparet 4 millioner årligt på grund af centraliseringen. Men her stopper de ikke i Roskilde: Selvtilliden stiger, og nu vil Intern service til at udvide ved også at klare opgaver for kommunens bibliotek, kantiner og interne postkontor. Man skal kigge langt efter sure nullermænd i Roskilde. Indkøbschef Steen Elhede tlf.: /

6 Esbjerg Kommune / side 11 Bliv din egen lykkes sosu-hjælper Det kneb med lykken på Østerbycentret. Stemningen var dårlig, sygefraværet højt, og ingen troede rigtigt på, at det nogensinde ville blive bedre. Men de tog fejl. Efter at have indført værdibaseret ledelse og sat fokus på den generelle trivsel på arbejdspladsen ser alt helt anderledes ud. Læs her, hvordan lykken vendte i Esbjerg. Personalet i Østerbycentret blev lidt lykkeligere bl.a. ved at gå stavgang. I sommeren 2002 tog ledelsen på Østerbycentret en ambitiøs beslutning: Østerbycentret skulle forvandles til Esbjergs bedste arbejdsplads. Men vejen var lang. Stemningen blandt centrets 130 medarbejdere var præget af utilfredshed og frustrationer, og sygefraværet var helt oppe på 7,33%. Det værste var dog, at ingen rigtigt troede på, at det nogensinde ville blive bedre. Organisationen var stivnet og havde mistet sin evne og vilje til forandring. Sammen med en ekstern konsulent besluttede Østerbycentret, at der skulle arbejdes med lederudvikling, indføres værdibaseret ledelse og sættes fokus på den generelle trivsel både hos ledelse og medarbejdere gennem metoden Appreciative Inquiry. Det positive spørgsmål Appreciative Inquiry betyder: Påskønnende undersøgelse. I praksis er det en metode, der afdækker kvaliteter og muligheder hos både ledelse og medarbejderne, og som kan bringe nyt liv og ny kraft til organisationen. Et centralt element i Appreciative Inquiry er det positive spørgsmål. Et positivt spørgsmål er et spørgsmål, som ikke leder til kritik, nedrakning og sortseeri, men inspirerer de adspurgte til at bruge deres forestillingsevne, være innovative og se konstruktivt på fremtiden. Og det var netop, hvad Østerbycentret havde brug for. Workshops og temadage Forandringsprocessen startede med en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø og en fastsættelse af mål, strategi og handleplan. For ledelsen blev der herefter arrangeret fem workshops. Målet var at indføre værdibaseret ledelse og formulere både fælles og personlige mål for indsatsen og blive enige om en vision for plejecentreret. Og for medarbejderne blev der arrangeret fem temadage, som tog udgangspunkt i Appreciative Inquiry. De fem temadage med medarbejderne resulterede i et 72 sider langt katalog med ideer og forslag til projekter, der kunne skabe en mere positiv arbejdsdag. Fællesspisning, stavgang og etik Ved et stort, fælles møde mellem ledere og medarbejdere blev der valgt syv projekter ud fra idekataloget, som der skulle arbejdes videre med. Ud af disse syv projekter har tre af dem fundet en levedygtig form: > Der er blevet nedsat en kompetencegruppe, der planlægger interne udviklingsforløb på plejecentreret. Gruppen har bl.a. tilrettelagt forløb om etik og et helhedsorienteret menneskesyn. > Der også blevet lavet en madgruppe, som arrangerer fællesspisning én gang om måneden. > Og endelig er der blevet etableret en trivselsbutik, som arrangerer motionsaktiviteteter som line-dance, stavgang og massage til de ansatte. Forandringen fortsætter... Resultaterne kan ikke blot mærkes på det generelle humør. Spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejderne har vist en klar forbedring af det psykiske arbejdsmiljø på en række punkter. Og så er der sygefraværet. Det er faldet fra 7,33 % til 4,61 %. Det vigtigste er dog, at det er lykkedes at skabe en forandringskultur blandt både ledelse og medarbejdere. Alle ved nu, at forandring er mulig, og at man, når man griber det rigtigt an, selv kan være med til at formulere sin egen fremtid. De ansatte på Østerbycentret er blevet deres egen lykkes SOSU-hjælpere. Centerchef Karl Kristian Schwartz tlf.: /

7 Frederikshavn Kommune / side 13 Forlænget weekend hver tredje dag Tre dage på arbejde tre dage fri. Sådan ser skemaet ud for 15 medarbejdere som på plejehjemmet Søparken Leve- Bo har fået lov til at deltage i en ny forsøgsordning. Nu planlægger Søparken at gøre ordningen permanent. Ordningen er nemlig ikke blot god for medarbejderne og deres familier, som har fået langt nemmere ved at organisere deres hverdag, men også for institutionen som helhed. Der er ikke længere brug for afløsere, og medarbejderne har fået energien tilbage og kan yde deres bedste. En tur i hængekøjen hver tredje dag det blev muligt for de ansatte på plejehjemmet Søparken Leve-Bo. Der skal sommetider en ydre anledning til for at ændre på de traditionelle måder at gøre tingene på. På plejehjemmet Søparken Leve-Bo i Nordjylland var det en flytning fra en stor bygning med 30 beboere på hver afdeling til et kompleks af mindre huse med 10 beboere i hvert. En svensk model For at få den indviklede skemakabale til at gå op begyndte gruppeleder Gitte Olesen at tænke i nye baner. Hun havde nemlig set en tv-udsendelse om en svensk ordning, hvor medarbejderne arbejdede efter en 3-3-model, dvs. havde vagter tre dage i rap og derefter tre dage fri. Hun diskuterede ideen med sin områdeleder fra Omsorg og Pension i Frederikshavn Kommune, og de besluttede at give det en chance og køre et forsøg med 10 medarbejdere i to af de nye huse i en prøveperiode på et år. Områdeleder Hanne Holmberg tlf.: / Overvældende tilslutning Det var ikke uden bæven, de sendte et spørgeskema ud til medarbejderne for at høre om deres ønsker. Hvis ideen med en 3-3-model ikke fandt tilslutning, ville den dø. Men tilslutningen var overvældende. 50 medarbejdere fra Søparken og Abildparken, et andet plejehjem i kommunen, ønskede at arbejde efter den nye model, som skulle indføres i juni 2003 ved indvielsen af de nye bygninger. Større overblik, færre fejl 3-3-modellen er enkel og overskuelig for både medarbejdere og administration. Medarbejderne følger 3-3-modellen i rullende turnus med en arbejdstid på otte en kvart time per vagt. Særlige tillæg for weekender og helligdagene findes til gengæld ikke længere. Tillæggene bliver nemlig fordelt ud over hele året, så alle arbejdsdage giver det samme. Dette sparer ikke blot tid for administrationen, men gør det også meget nemmere for medarbejderne at gennemskue deres lønseddel, der tidligere nemt kunne indeholde fejl. Selvafløsning ved sygdom Medarbejderne er opdelt i små, selvstyrende grupper med en tovholder i hver, der holder styr på vagtplaner, ombytning af vagter og fordeling af udviklingsdage og fleksdage. Fleksdagene er en ny ting. 3-3-modellen giver nemlig langt bedre mulighed for, at medarbejderne kan afløse hinanden ved sygdom og lignende, og i den forbindelse bruges fleksdagene. Ordningen giver også bedre mulighed for at give medarbejderne tid til at komme på kursus. I praksis har hver medarbejder 15 fleksdage om året samt fire udviklingsdage, som skal bruges på faglig opkvalificering. Mere kvalitet i arbejdsdagen Ordningen har vist sig som en stor succes - både menneskeligt og fagligt. Det er nemmere at indrette sig med familien derhjemme, og den megen stress, der herskede før, er blevet afløst af større arbejdsglæde, og det smitter af - ikke blot på det psykiske arbejdsmiljø - men også på kvaliteten af det arbejde, der bliver udført. Men kan det egentlig undre nogen? Hvem vil ikke gerne yde lidt ekstra, hvis man får lov til at holde forlænget weekend hver tredje dag?

8 Odense Kommune / side 15 Ulykkerne kan spares væk Mange frygter, at en effektiv forebyggelse af arbejdsulykker er både kompliceret og dyr. Men i Odense Kommune har en stor undersøgelse vist, at det modsatte er tilfældet. Kommunen kan spare millioner af kroner hvert år ved at sætte flere ressourcer ind på forebyggende arbejde og få struktur på arbejdsmiljøet. Og mens de fleste tidligere spurgte: Har vi råd? - så lyder spørgsmålet nu i Odense kommune: Har vi råd til at lade være? Der er penge at spare ved at undgå ulykker. Det koster at forebygge arbejdsulykker. Men det koster endnu mere at lade være. Det viser en stor undersøgelse om arbejdsulykker, som Odense har gennemført i 2003 og Undersøgelsen viste, at Odense Kommune bruger 19 millioner kr. om året på arbejdsulykker. Det er nemlig ikke kun de ekstreme sager, hvor ulykkerne munder i ud i en arbejdsskadeerstatning, der koster, men også alle de andre: Der skal betales løn og refusionsgodtgørelse til den ulykkesramte, der er vikarudgifter i sygeperioden, udgifter til sygebehandling, honorar til læge, omkostninger til sagsbehandling, erstatning af ødelagt materiel. Kort sagt: Udgifterne tårner sig op, når en medarbejder kommer til skade. I hvert fald hvis man, som Odense Kommune gjorde det, benytter sig af SACA-metoden til at regne omkostninger ud. Hvad koster en ulykke? SACA står for Systematic Accident Cost Analysis og er en metode, der sikrer, at samtlige indtægter og udgifter i forbindelse med en arbejdsulykke bliver inddraget i beregningen. Og SACA-metoden taler sit eget, klare sprog: I gennemsnit koster en arbejdsulykke i Odense Kommune kr. For det beløb kan der laves meget forebyggende arbejde. Forhandlingschef Anders Havkrog Jensen tlf.: / Hændelige uheld findes ikke Undersøgelsen i Odense Kommune handlede dog ikke kun om økonomi. Undersøgelsen havde også til formål at udvikle et effektivt værktøj til analyse og forebyggelse af arbejdsulykker. Værktøjet blev testet på 101 arbejdsulykker inden for park og vej, daginstitutionsområdet, dagplejen, og ældre- og handicapområdet. Resultaterne af disse analyser gør radikalt op med en af de mest udbredte fejlopfattelser inden for arbejdsmiljø. De fastslår nemlig, at der ikke findes hændelige uheld. Alle ulykker har en årsag og de kan forebygges. En femtrinsraket til forebyggelse af ulykker I praksis er værktøjet opbygget som en femtrinsraket. De første tre trin har til hensigt at indkredse årsagerne til ulykken både de umiddelbare og bagvedliggende årsager. Når disse årsager er blevet kortlagt, er det muligt at gå videre til fjerde trin og på baggrund af den nyerhvervede viden få stablet konkrete ideer til forebyggelse på benene. Men for at det ikke skal blive ved de gode ideer, føres de bedste af dem videre i femte og sidste trin, som består i at udarbejde en handleplan. Formålet med handleplanen er ikke kun at kigge på de umiddelbare årsager men at få fat i problemets rod. Derfor udformes handleplanen, så der kan sættes ind på flere niveauer. Det kan selvfølgelig dreje sig om fysiske ændringer, fx flytning af pusleborde i en daginstitution og lignende. Men brugen af handleplanen stopper ikke her. Handleplanen gør det også muligt at vurdere, om det er nødvendigt at ændre arbejdsmetoder og rutiner, fx gennem indførelsen af nogle faste procedurer. Den åbner også op for, at der kan komme forslag til organisatoriske ændringer, fx ved at sørge for at den nyerhvervede viden fra analysen gøres til et fast punkt på personalemøder. Sygefraværet faldt med 50% Udviklingen af værktøjet og analysen af de 101 arbejdsulykker havde en overraskende sidegevinst. I løbet af projektforløbet faldt sygefraværet med 50%. Denne halvering af sygefraværet skyldes dog ikke de enkelte forebyggende tiltag det er stadig alt for tidligt men det forhold at der kom fokus på arbejdsmiljøet og blev skabt øget dialog mellem medarbejdere og ledelse. Særligt i dagplejen blev den øgede opmærksomhed på arbejdsulykker modtaget med stor glæde. Der gik kort sagt sport i den, og resultatet viste sig med det samme. Med disse gode erfaringer i bagagen har Odense Kommune sat sig et ambitiøst mål for de kommende tre år: Antallet af arbejdsulykker skal reduceres med 15%. Lykkes det, vil Odense Kommune samlet kunne spare 2,8 millioner kr. om året. Og så er udgifterne til den forebyggende indsats endda talt med.

9 Silkeborg Kommune / side 17 Med licens til at være glad De gør det systematisk. De gør det godt. Og så har de papir på det. Silkeborg kommune blev i 2003 arbejdsmiljøcertificeret, og det har hjulpet dem til at styrke arbejdsmiljøet for kommunens ansatte. Men er certifikatet en garanti for et godt arbejdsmiljø? Det blev afsløret i en af kommunens børnehaver. Det hele begyndte i 2002, hvor det blev besluttet, at man nu skulle arbejde systematisk for at sikre arbejdsmiljøet for kommunens medarbejdere. Det var slut med de forhåndenværendes søms princip: Nu skulle det organiseres ned til mindste detalje, og det skulle krones med et arbejdsmiljøcertifikat. Synligt, målrettet og imageskabende Naturligvis vidste man godt, at et certifikat ikke i sig selv er en garanti for at arbejdsmiljøet er i orden. Men man vidste, at man ved at blive certificerede fik et magtfuldt værktøj til at nå 3 overordnede mål: 1. Arbejdsmiljøarbejdet skal gøres overskueligt og kunne dokumenteres 2. Indsatsen skal være målrettet og systematisk, så alle institutioner er på samme høje niveau 3. Det skulle give positiv omtale og styrke Silkeborg kommunes image som en arbejdsplads, der tager medarbejdernes trivsel seriøst. Er certificering ikke blot en spændetrøje? Da kommunen fik certifikatet, var der ca. 250 sikkerhedsgrupper, der arbejdede systematisk og effektivt, og som havde ført til et meget højt niveau i arbejdsmiljøarbejdet. Man havde også opdaget, at det at blive certificeret, med de regler og procedurer, det nu fører med sig, ikke står i modsætning til det at have en værdibaseret ledelse. Certificeringen kræver blot, at der er nogle mindstekrav, der er opfyldt. Den enkelte sikkerhedsgruppe kan så selv supplere med deres egne metoder og udvikle deres egne værktøjer. De små synger og de voksne får godt arbejdsmiljø Børnehaven Virklund var en af Silkeborgs institutioner, der begyndte at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet. Lederen, Jytte Ingerslev, er ikke i tvivl om, at det har været en fordel. Certificering af arbejdsmiljøarbejdet har klart været med til at systematisere mit arbejde som leder. I institutionen blev der bl.a. udarbejdet handleplaner for arbejdsmiljøarbejdet, og det medførte, at der rent faktisk blev taget fat om mange af de ting, man før blot snakkede om og det blev fulgt op på en meget præcis måde. Kravene om at arbejde systematisk medførte også, at arbejdet blev synligt for enhver. Der blev skrevet håndbøger, og der var faste procedurer for, hvad man gjorde, når der kom nyansatte. Og resultatet? Alle er inddraget i arbejdet, alle påtager sig et ansvar. Medarbejderne kan mærke, at de er gladere for at gå på arbejde med deres license to arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøcertifikatet var med til at børnene nu kunne tegne glade pædagoger i børnehaven Virklund. Arbejdsmiljøkonsulent Nis Kjær tlf.: /

10 Randers Kommune / side 19 Randers - en kommune uden smerter Det skal jo gøre lidt ondt at arbejde i en kommune. Ryggen skal værke, musearmen smerte, benene summe, og hovedet dunke. Hvis man virkelig skal gøre noget ved smerterne, skal man jo have en masse dyre eksperter udefra, ikke? Forkert. I områdecenter Møllevang i Randers kommune havde man en klar holdning: Arbejdsmiljøet kan og skal bedres, og vi kan selv. I løbet af et år blev områdecentret smertefrit. Læs her hvordan. Med træning forebyggede de, at personalet fik smerter i Områdecenter Møllevang. De ømmede sig i Randers for et år siden. Uanset hvilket arbejde medarbejderne havde, påvirkede det kroppen. Det gjaldt ikke mindst social- og sundhedshjælperne, for når de skulle forflytte patienter, kunne det være meget belastende for deres rygge. Utraditionelle midler skal i brug Men det kan man gøre noget ved, hvis bare der tages lidt utraditionelle midler i brug. Det gjorde man i områdecenter Møllevang. Områdechef Marianne Hansen er slet ikke i tvivl om, at arbejdsmiljøet er et klart ledelsesansvar, og hun var klar til at gøre en indsats for at komme smerterne til livs. Men hvordan gør man det uden at hyre en hær af kostbare konsulenter udefra? Svaret kom fra en af centrets fysioterapeuter. Hun foreslog, at man gav et spørgeskema til en række udvalgte medarbejdere medarbejdere der i forvejen havde udtrykt bekymring for deres helbred, og som ofte havde sygefravær på grund af smerter i bevægeapparatet. Der gik ikke lang tid, før spørgeskemaerne kom tilbage og ud fra dem, kunne fysioterapeuten hurtigt lave målrettede træningsprogrammer til de ansatte, der tog hensyn til den enkelte. Operation Færre skavanker Marianne Hansen var med på ideen fra starten, og operation Færre skavanker blev skudt i gang. Da træningsprogrammerne var på plads, startede i alt 11 ansatte med at træne to gange om ugen i arbejdstiden. Der gik ikke lang tid, før resultaterne viste sig. De ansatte kunne mærke, at de fik et bedre helbred, smerterne forsvandt, og med dem faldt også antallet af sygedage. Operation Færre skavanker der løb over et år medførte, at der på områdecenter Møllevang kom øget fokus på kroppen og måden, man belastede den på ved fx at have forkerte arbejdsstillinger. En af de ting, man blev opmærksom på, var, at det er vigtigt at bede om hjælp fra en kollega til fx at forflytte en tung patient i stedet for som før at tage chancen alene. Det blev med andre ord legalt, at man passede på sig selv. Sunde sjæle i sunde kroppe i Randers Både ledelse og ansatte betegner i dag operation Færre skavanker som en succes. En evaluering afslørede, at de ansatte gennem træningen havde fået forbedret deres livssituation betydeligt. De havde langt færre smerter, færre sygedage, og de havde fået mere energi. Da projektet sluttede, fortsatte man med at have træningshold og afspændingshold for de ansatte. Der er også tilbud til de ansatte om, at de kan få adgang til fysioterapi. I dag er der et helt katalog med tilbud om aktiviteter, hvor undervisningen betales af arbejdspladsen, mens tiden betales af de ansatte. De knejser med nakken i Randers og de gør det uden smerter. Fysioterapeut Merete Martinsen tlf.: /

11 Sydfalster Kommune / side 21 Hjemmehjælperne smed kludene på Sydfalster Der udbrød revolution på Sydfalster. En stille én. Men den havde stor effekt. Kommunens politikere var klar til at bidrage til, at hjemmehjælperne fik et bedre arbejdsmiljø, og det medførte, at alle hjemmehjælperne nu kan yde en bedre service uden at få ondt i ryg og hænder. - Jamen, bliver her nu ordentligt rent? Det var den store bekymring hos borgerne, der fik besøg af hjemmehjælperne i Sydfalsters kommune. De kunne jo se, at plejerne pludselig ikke bruge så meget vand og vred gulvkludene, når der blev vasket gulve. Men denne bekymring forsvandt meget hurtigt. For ikke nok med at der blev gjort bedre rent i hjemmene: Borgerne oplevede også, at hjemmehjælperne sjældnere havde sygedage og var gladere for deres arbejde. Vi gør det De er hurtige i Sydfalsters kommune. Nogle hjemmehjælpere havde hørt om et succesfuldt projekt med anderledes rengøringsmetoder i Odense og det fortalte de til kommunens politikere. Sagen blev undersøgt, og politikerne bevilgede penge til, at de nye rengøringsmetoder blev indført i hjemmeplejen. Det begyndte i 2002, og i 2004 var det endeligt implementeret og en dundrende succes. Ikke længere på spanden BST var med i projektet fra starten, og sammen med 15 hjemmehjælpere holdt de en stor temadag for at finde frem til hvilke problemer, der er omkring rengøring i borgernes hjem. Det kom nu frem, at problemerne især var de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, når der blev gjort rent, når spande skulle løftes, og når kludene skulle vrides. Derfor blev der taget en klar beslutning: Fra nu af skulle der ikke længere anvendes klude og spande, når der blev gjort rent. I stedet blev der fundet en leverandør, der kunne levere microfiberklude og bestemte skånsomme rengøringsmidler. Personalet kom på kurser i, hvordan de skulle anvende de nye midler, og så var tavlen visket ren, og personalet kunne begynde på en frisk. Av min arm Resultaterne viste sig meget snart. Det blev langt nemmere at gøre rent i borgernes hjem og faktisk blev der renere end før. Hjemmehjælperne slap nu for de anstrengende arbejdsstillinger, tunge løft og hudirritation på grund af vandet. Antallet af sygedage dalede, og på grund af projektet var arbejdsmiljø pludselig blevet et emne, man tog seriøst. Medarbejderne begyndte at tale sammen om de problemer, de mødte i deres hverdag, erfaringer blev udvekslet, og de kollegiale bånd blev styrket. Og så har projektet haft en sideeffekt. Når man banker på lørdag formiddag hjemme hos hjemmehjælperne, kan man faktisk gribe dem i at gøre rent og de bruger ikke klude og spande, men de nye metoder. Bedre anbefaling findes vel ikke? Hjemmehjælperne på Sydfalster tog nye metoder i brug og sagde farvel til de sure klude. Områdeleder Bente Nielsen tlf.: /

12 Vejle Kommune / side 23 Giv lærerne fri til at bestemme selv Lærerne var trængte: Af ny lovgivning, kritik i medierne, krævende forældre og vanskelige børn. Skolelederen var trængt: Af lærerne som ikke vidste, hvem de ellers skulle gå til med deres problemer. Sådan så hverdagen ud på Hældagerskolen, indtil Vejle Kommune besluttede at indføre værdibaseret ledelse i alle de kommunale institutioner. Men så ændredes alt også. Værdibaseret ledelse gav luft og frihed i lærernes skoleskema. Det er ikke er nemt at være lærer i den moderne folkeskole. Undervisningen skal tage højde for ny lovgivning og direktiver fra ministeriet. I medierne bliver skolerne udsat for stærk kritik. Og forældrene holder sig ikke tilbage med at stille store krav. Børnene er ofte vanskelige at håndtere og har ikke altid den respekt for undervisningen og lærerne, som man kunne ønske. På Hældager i Vejle var det psykiske arbejdsmiljø præget af dette. Lærerne følte sig trængte, og sygefraværet var alt for stort. Der var derfor grund til at tro, at en beslutning om at indføre værdibaseret ledelse ville gøre underværker på skolen. Fællesskab og faglighed Lærerne var i begyndelsen skeptiske: Kan man udskifte den traditionelle skolemodel med en værdibaseret organisationsform? Men gennem drøftelse og dialog lykkedes det langsomt at få engageret alle i de nye planer, og det blev til sidst besluttet, at skolens organisation skulle hvile på to grundlæggende værdier: Fællesskab og faglighed. Det skulle imidlertid ikke være op til ledelsen at beslutte, hvordan disse værdier skulle forvaltes men op til lærerne selv og det var noget helt nyt. Lærerne blev opdelt i afdelinger og selvstyrende teams et team for hver årgang. Disse selvstyrende enheder skulle hver især udarbejde værdisætninger, kvalitetsmålinger og handleplaner. Vis hensyn tænk dig om En af de store udfordringer var at få ryddet op i den jungle af regler, som med årene havde groet sig stor og tæt. Tillidsrepræsentant Martin Fessel fortæller: Vi havde regler for utrolig mange ting: Fra hvordan elever skulle opføre sig, og til hvornår man kunne få fri til begravelse. Det var naturligvis ikke muligt at afskaffe alle regler, fx regler defineret af lovgivningen og regler omkring sikkerhed. Derudover var det stadig hensigtsmæssigt at have nogle almene færdselsregler på skolen. Alle andre regler blev kogt ned til én: Vis hensyn tænk dig om. De nye roller Den nye organisationsform har givet alle på skolen nye roller. Skolelederen skal ikke længere være alle steder på én gang men kan koncentrere sig om at udvikle skolen og coache de ansatte. Sikkerhedsrepræsentanten skal ikke længere optræde som regel-vagthund men bygge bro til ledelsen og sikre, at medarbejderne inddrages i forandringsprocessen. Det vigtigste er dog, at lærerne har fået en medindflydelse, som de ikke havde før på arbejdets tilrettelæggelse, og at de selv kan tage ansvar. Der vil stadig være nye love at tilpasse undervisningen efter, utilfredse og nervøse forældre, som ringer hjem sent om aftenen og støjende og provokerende børn, som forstyrrer undervisningen. Men lærerne er ikke længere trængte på samme måde. De har nu muligheden for at sætte sig sammen i deres selvstyrende team og finde ud af, hvordan de håndterer problemet. De har kort sagt fået friheden til at bestemme selv. Skoleleder Lise Holmen tlf.: /

13 Ti beretninger om de folk der gjorde det De vidste ikke om det ville lykkes. De vidste ikke om de havde evnerne. Men de gjorde det. De gjorde op med vanetænkning, fordomme og traditioner. De overvandt sig selv og deres tvivl i kampen om at gøre kommunerne til bedre steder at arbejde. I pjecen kan du læse om hvordan ledelse og medarbejdere i ti forskellige kommuner forbedrede deres trivsel på vidt forskellige måder. Det er beretninger om frontløbere i børnehaver, plejehjem, skoler, områdecentre, Vej og Park og rengøringsafdelinger der var åbne for forandringer og omstilling og som derved fik arbejdsglæden tilbage. TabulaRasa.biz

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Årsberetning for arbejdsmiljøet 2012

Årsberetning for arbejdsmiljøet 2012 Årsberetning for arbejdsmiljøet 2012 Arbejdsplads Børnehuset Mælkevejen Udarbejdet af Heidi Andersen, AMR og Maiken Toftholm, leder Dato 31/1 2013 Status for arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet Det

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier BALLERUP KOMMUNE: Det kan være svært at sige, hvad der kommer først. Trivsel eller effektivitet. Men i Ballerup Kommunes visitationsafdeling er de ikke

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Løft rigtigt, når I gør rent

Løft rigtigt, når I gør rent KOST-SERVICE Løft rigtigt, når I gør rent - et TR/AMR værktøj til dig og din arbejdsplads Dette værktøj er til dig, som er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller tillidsrepræsentant (TR). Du kan læse om,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Centerleder Gitte Larsen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe LEKTIER - Arbejdsmiljørepræsentanten Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant? (Sæt X) Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdslederen i en arbejdsmiljøgruppe Arbejder med grus og brænde Arbejder kun

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN. Det er vores håb, at konferencen vil inspirere endnu flere arbejdspladser til at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse

FÅ DEL I TIDEN. Det er vores håb, at konferencen vil inspirere endnu flere arbejdspladser til at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse FÅ DEL I TIDEN Hvorfor fastholde traditionelle vagtplaner og arbejdstider, hvis medarbejdere, brugere og ledelsen kan opnå fordele med nye, lokale aftaler om arbejdstiden. Arbejdstidsaftaler som kan skabe

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere