Mere viden - bedre arbejdsmiljø. Beretninger om ti kommuners vej til et bedre arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere viden - bedre arbejdsmiljø. Beretninger om ti kommuners vej til et bedre arbejdsmiljø"

Transkript

1 v Mere viden - bedre arbejdsmiljø Beretninger om ti kommuners vej til et bedre arbejdsmiljø

2 side 3 Indhold Greve Kommune Peace & Love i Nældebjerg Plejecenter Side Bornhom Kommune På vej og park mod værdibaseret ledelse 3 Side Roskilde Kommune Bedre sammenhold støvsugede sygedagene væk Side Esbjerg Kommune Bliv din egen lykkes sosu-hjælper Side Frederikshavn Kommune Forlænget weekend hver tredje dag Side Odense Kommune Ulykkerne kan spares væk Side Silkeborg Kommune Med licens til at være glad Side Randers Kommune Randers - en kommune uden smerter Side Sydfalster Kommune Hjemmehjælperne smed kludene på Sydfalster Side Vejle Kommune Giv lærerne fri til at bestemme selv Side Vil du skabe et bedre arbejdsmiljø i din kommune? Fælles for disse ti historier er, at medarbejdere og ledere har sat sig det mål at deres arbejdsmiljø skal blive bedre. De har i fællesskab iværksat initiativer der forbedrede arbejdsmiljøet. Nogen har med succes anvendt anerkendte metoder, andre har tænkt helt nyt. I samtlige ti kommuner har projekterne bidraget til højere grad af trivsel, et bedre forhold mellem ledelse og medarbejder, og sygedagene er raslet ned. Vi kan lære meget af kommunernes historier i denne pjece. Vi kan lære noget om hvordan de gjorde og hvilke resultater det førte med sig. Men vigtigst af alt: Vi kan lære, at uanset hvilke problemer der er, så kan arbejdsmiljøet blive bedre når ledelse og medarbejdere tager fat i fællesskab. Denne pjece er inspiration til dig, uanset om du er leder, medarbejder, tillidsmand eller sikkerhedsrepræsentant. Den er skrevet ud fra erkendelsen, at jo mere viden vi har - jo bedre arbejdsmiljø kan vi få. God arbejdsmiljølyst. Kjeld Hansen Formand for KL s løn- og personaleudvalg Mere viden - bedre arbejdsmiljø Projektledelse: Turid Eikeland - KL Niels Jakobsen - HK Konsulenter og redaktion: Katrine Nordbo Therkildsen - KL Jan Tjørnemark - Projektbasen Pjecen er udarbejdet af KL og KTO Tekst, koncept, layout, foto, tryk: 1. udgave 2005 Printed in Denmark

3 Greve Kommune / side 5 Peace & Love i Nældebjerg Plejecenter Vold og trusler om vold fra aggressive pårørende kan forebygges. Blandt andet ved at tale girafsprog og se det hele lidt fra oven. Det er en af de mange ting, det prisbelønnede projekt PARIS har lært medarbejderne på Nældebjerg Plejecenter. Det er svært for en udenforstående at forestille sig, at medarbejdere på et plejecenter kan blive udsat for vold og trusler fra de pårørende. Men det sker, og problemet er langt større, end de fleste har lyst til at forestille sig. Det måtte de i hvert fald se i øjnene på Nældebjerg Plejecenter i Greve. Her var mange af medarbejderne i 2002 så psykisk nedslidte på grund af aggressive pårørende, at de ikke længere kunne varetage deres arbejde ude i hjemmene. Dialog som våben I dag er situationen helt anderledes. Medarbejderne bliver stadig udsat for trusler, men mange af de episoder, som tidligere ville have udviklet sig ubehageligt, bliver i dag standset i opløbet gennem dialog og kommunikation. Og medarbejderne sidder ikke alene tilbage med de psykiske mén, men kan diskutere dem åbent og i et fælles sprog med hinanden. Der bliver kort sagt taget hånd om problemerne. Kurser i konflikthåndtering Forandringerne er resultatet af et målrettet projekt om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser med risiko for vold (forkortet PARIS), som plejecentret har gennemført i 2003 og Det overordnede mål med projektet har været at gøre medarbejderne i stand til at arbejde bevidst med konflikthåndtering og gennem dialog at kunne få en situation under kontrol. De 120 medarbejdere på plejecentret har alle deltaget i kurser om stress, konflikthåndtering og kommunikation, der er blevet formuleret en fælles voldspolitik, og psykisk førstehjælp, stress og konflikthåndtering er blevet faste punkter ved instruktionen af nye medarbejdere. Fire gange om året diskuterer sikkerhedsudvalget nu plejecentrets politikker og procedurer, og der er blevet indført et skema, som skal anvendes, når en medarbejder bliver udsat for psykisk vold. Prisværdige resultater Resultaterne af projekt PARIS har allerede vist sig. Nældebjerg Plejecenter er blevet et meget tryggere sted at arbejde for medarbejderne, og sygefraværet er faldet markant. Og lige så vigtigt: Det at tale om vold, ikke mindst vold som en del af arbejdssituationen, er ikke længere tabu. Hver enkelt medarbejder ved nu, at hvis der opstår en situation med vold eller trusler, så vil den altid blive taget alvorligt og løst som et fælles problem. Ikke mærkeligt at Nældebjerg Plejecenter i 2004 modtog Arbejdsmiljøprisen fra Dansk Sygeplejeråd i Roskilde Amt. Centret kan jo forebygge vold og trusler i PARIS. På Nældebjerg Plejecenter håndterer de vold fra pårørende med venlig dialog Gandhi ville være stolt af personalet. Sundhedsfremmekonsulent Betina Kruse tlf.: /

4 Bornholm Kommune / side 7 På vej og park mod værdibaseret ledelse Da kommunerne på Bornholm blev slået sammen, blev ledelsen flad. I hvert fald i Vej og Park Bornholm, hvor man indførte værdibaseret ledelse, og medarbejderne arbejdede i selvstyrende grupper. I starten var der lidt skepsis. Men to år efter var der ingen tvivl: Projektet var en succes. I 2004 blev Vej og Park Bornholm udnævnt til årets virksomhed af SID. På Bornholm har de haft en lille prøvesmag på opgave- og strukturreformen. De fem gamle kommuner blev slået sammen, og derfor kan andre kommuner lære meget af at studere, hvordan det er gået på Bornholm. Og hvis man studerer, hvordan de har gjort i Vej og Park Bornholm, kan man endda få en opskrift på succes. Ledelse i fællesskab Vej og Park Bornholm skulle fra 2003 fungere som en virksomhed. Den blev bygget op af de fem gamle Vej og Park enheder fra de gamle kommuner, og nu skulle den organiseres som en virksomhed, der gik ud i fri konkurrence med andre virksomheder. Der var ikke plads til offentlige sovepuder, nu skulle der kæmpes på pris og kvalitet. For at hjælpe den nye virksomhed godt på vej indførte man en helt flad ledelsesform: Ledelse i fællesskab. Der blev udpeget i alt fire ledere for forskellige områder, mens de øvrige 150 ansatte skulle fungere i selvstyrende grupper eller sjak, som de selv kalder det. I begyndelsen var medarbejderne en smule skeptiske: Hvad skulle det her nu føre til? Men denne skepsis forvandledes til arbejdsglæde og succes i løbet af kort tid. Teambuilding til sjakket Hvordan bliver man en selvstyrende gruppe? Det var det første, medarbejderne skulle lære. Derfor kom alle medarbejderne på kurser i, hvordan man planlægger arbejdet i en selvstyrende gruppe, om hvordan man håndterer konflikter og teambuilding. Det rustede medarbejderne til at arbejde som enheder, der selv løste de forskellige opgaver. Og en vigtig del af at være en velfungerende gruppe er, at arbejdsmiljøet er i orden. De enkelte sjak arbejdede derfor systematisk med at lave arbejdspladsvurderinger. På den måde er arbejdspladsvurderinger blevet et aktivt værktøj i hele processen med at skabe selvstyrende sjak og det har sikret, at arbejdsmiljøet er i fokus fra starten. Ledelse skal være baseret på fælles værdier Hele kommunefusionen og projekt Ledelse i fællesskab tvang Vej og Park Bornholm til at tænke i nye baner. Og det lærte dem, at det er afgørende at have et fælles værdisæt. Er der ikke fælles værdier, kan man ikke arbejde i et decentralt system. Det har været en stor opgave at skabe virksomheden Vej og Park Bornholm. Men det er lykkedes at få en ledelsesform, der er værdibaseret. Medarbejderne er enige om værdierne, og det har ført til større ansvarlighed, større effektivitet og langt større arbejdsglæde. Nu har Vej og Park Bornholm banet vejen. Resultaterne taler for sig selv. Andre kan følge i deres spor. Men de skal løbe hurtigt for at følge med. De blev gladere for arbejdet i Vej og Park Bornholm. Det kom til udtryk på flere måder Entrepernørchef Bjarne Freund-Poulsen tlf.: /

5 Roskilde Kommune / side 9 Bedre sammenhold støvsugede sygedagene væk Hvordan får man 220 rengøringsmedarbejdere til at komme smilende på arbejde hver morgen? Hvordan får man sygedagene til at styrtdykke? Hvordan får man så godt et ry, at der skal oprettes ventelister til ledige rengøringsjob? Og hvordan sparer man årligt 4 mio. kroner uden at fyre en eneste medarbejder? Svaret finder du i denne historie om Roskilde Kommunes Interne Service. Er der noget bedre end kolleger, som sætter pris på én? Et forbedret arbejdsmiljø førte til stærkt sammenhold blandt rengøringsmedarbejderne i Roskilde. I begyndelsen var der mange rynkede pander og bekymret mumlen. Det var år 2001, og rengøringspersonalet havde fået meddelelsen om, at hele kommunens rengøringsområde skulle i udbud. Hvis der var et firma, der kom med et bedre bud, ville alle medarbejderne risikere at miste deres arbejde. Intern service bliver til Men Roskilde kommunes rengøringsfolk valgte at tage støvekluden i den anden hånd og bød på opgaven i konkurrence med 10 firmaer. Og de vandt. De kunne beholde deres job, men de skulle vænne sig til, at alting forandrede sig. Rengøringen skulle centraliseres og omdøbes til noget, der mest af alt lød som noget fra en amerikansk krimi: intern service. Kan vi ikke bare gøre, som vi altid har gjort? Der var naturligvis skepsis i starten; hvorfor kan vi dog ikke bare gøre, som vi altid har gjort? Men på en række cafémøder opdagede medarbejderne, at de pludselig fik mulighed for at være med til at påvirke deres arbejde. Der var ikke længere bare en chef, der dikterede alt fra oven. Intern service var en flad struktur, hvor medarbejderne arbejdede i selvstyrende grupper. Selvstyrende grupper kræver uddannelse At arbejde i selvstyrende grupper er naturligvis ikke noget, man bare kan fra den ene dag til den anden. Derfor kom personalet på kurser, hvor de lærte, hvordan man organiserer arbejdet. I hver gruppe skiftedes de til at være koordinator, og de oplevede en frihed i arbejdet, som de aldrig før havde haft. Det blev en spændende udfordring at løse opgaverne, de var fælles om ansvaret, og pludselig var det ikke bare et gulv, der skulle skures, men en del af noget større, hvor de selv skulle få dagligdagen til at fungere med indkøb, planlægge ferier og fridage og ringe efter vikarer, når nogle blev syge i gruppen. De kørte deres eget show, og de gjorde det med større glæde end nogensinde før. Samtidig steg deres løn, da de blev selvstyrende. Arbejdsmiljøet blev bedre En anden ting, som der blev gjort noget ved, var arbejdsmiljøet. Sammen med ledelsen blev der lavet arbejdspladsvurderinger, og dermed fik man øje på, hvor der var problemer. Uanset om det var fysiske ting eller psykiske gnidninger, sørgede ledelsen sammen med grupperne at få dem løst. Der blev indkøbt bedre hjælpemidler, og der blev indført nye metoder, som forhindrede, at arbejdet blev nedslidende. Intern service en succes der vokser Roskilde kommune har nogle af de største smil blandt rengøringsmedarbejderne. De er simpelthen blevet gladere for at gå på arbejde. De har fået energien tilbage og føler, at de gør en forskel. Sygedagene er der langt færre af end før. Der er langt mere kontakt med de andre kolleger, og det har vist sig, at grupperne har ført folk sammen på tværs af nationaliteter og kulturel baggrund. Rygterne om det gode arbejdsmiljø har fået folk til at søge ind i teamet i Intern service, og der er over 50 på venteliste. Selvom lønnen er steget, har kommunen sparet 4 millioner årligt på grund af centraliseringen. Men her stopper de ikke i Roskilde: Selvtilliden stiger, og nu vil Intern service til at udvide ved også at klare opgaver for kommunens bibliotek, kantiner og interne postkontor. Man skal kigge langt efter sure nullermænd i Roskilde. Indkøbschef Steen Elhede tlf.: /

6 Esbjerg Kommune / side 11 Bliv din egen lykkes sosu-hjælper Det kneb med lykken på Østerbycentret. Stemningen var dårlig, sygefraværet højt, og ingen troede rigtigt på, at det nogensinde ville blive bedre. Men de tog fejl. Efter at have indført værdibaseret ledelse og sat fokus på den generelle trivsel på arbejdspladsen ser alt helt anderledes ud. Læs her, hvordan lykken vendte i Esbjerg. Personalet i Østerbycentret blev lidt lykkeligere bl.a. ved at gå stavgang. I sommeren 2002 tog ledelsen på Østerbycentret en ambitiøs beslutning: Østerbycentret skulle forvandles til Esbjergs bedste arbejdsplads. Men vejen var lang. Stemningen blandt centrets 130 medarbejdere var præget af utilfredshed og frustrationer, og sygefraværet var helt oppe på 7,33%. Det værste var dog, at ingen rigtigt troede på, at det nogensinde ville blive bedre. Organisationen var stivnet og havde mistet sin evne og vilje til forandring. Sammen med en ekstern konsulent besluttede Østerbycentret, at der skulle arbejdes med lederudvikling, indføres værdibaseret ledelse og sættes fokus på den generelle trivsel både hos ledelse og medarbejdere gennem metoden Appreciative Inquiry. Det positive spørgsmål Appreciative Inquiry betyder: Påskønnende undersøgelse. I praksis er det en metode, der afdækker kvaliteter og muligheder hos både ledelse og medarbejderne, og som kan bringe nyt liv og ny kraft til organisationen. Et centralt element i Appreciative Inquiry er det positive spørgsmål. Et positivt spørgsmål er et spørgsmål, som ikke leder til kritik, nedrakning og sortseeri, men inspirerer de adspurgte til at bruge deres forestillingsevne, være innovative og se konstruktivt på fremtiden. Og det var netop, hvad Østerbycentret havde brug for. Workshops og temadage Forandringsprocessen startede med en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø og en fastsættelse af mål, strategi og handleplan. For ledelsen blev der herefter arrangeret fem workshops. Målet var at indføre værdibaseret ledelse og formulere både fælles og personlige mål for indsatsen og blive enige om en vision for plejecentreret. Og for medarbejderne blev der arrangeret fem temadage, som tog udgangspunkt i Appreciative Inquiry. De fem temadage med medarbejderne resulterede i et 72 sider langt katalog med ideer og forslag til projekter, der kunne skabe en mere positiv arbejdsdag. Fællesspisning, stavgang og etik Ved et stort, fælles møde mellem ledere og medarbejdere blev der valgt syv projekter ud fra idekataloget, som der skulle arbejdes videre med. Ud af disse syv projekter har tre af dem fundet en levedygtig form: > Der er blevet nedsat en kompetencegruppe, der planlægger interne udviklingsforløb på plejecentreret. Gruppen har bl.a. tilrettelagt forløb om etik og et helhedsorienteret menneskesyn. > Der også blevet lavet en madgruppe, som arrangerer fællesspisning én gang om måneden. > Og endelig er der blevet etableret en trivselsbutik, som arrangerer motionsaktiviteteter som line-dance, stavgang og massage til de ansatte. Forandringen fortsætter... Resultaterne kan ikke blot mærkes på det generelle humør. Spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejderne har vist en klar forbedring af det psykiske arbejdsmiljø på en række punkter. Og så er der sygefraværet. Det er faldet fra 7,33 % til 4,61 %. Det vigtigste er dog, at det er lykkedes at skabe en forandringskultur blandt både ledelse og medarbejdere. Alle ved nu, at forandring er mulig, og at man, når man griber det rigtigt an, selv kan være med til at formulere sin egen fremtid. De ansatte på Østerbycentret er blevet deres egen lykkes SOSU-hjælpere. Centerchef Karl Kristian Schwartz tlf.: /

7 Frederikshavn Kommune / side 13 Forlænget weekend hver tredje dag Tre dage på arbejde tre dage fri. Sådan ser skemaet ud for 15 medarbejdere som på plejehjemmet Søparken Leve- Bo har fået lov til at deltage i en ny forsøgsordning. Nu planlægger Søparken at gøre ordningen permanent. Ordningen er nemlig ikke blot god for medarbejderne og deres familier, som har fået langt nemmere ved at organisere deres hverdag, men også for institutionen som helhed. Der er ikke længere brug for afløsere, og medarbejderne har fået energien tilbage og kan yde deres bedste. En tur i hængekøjen hver tredje dag det blev muligt for de ansatte på plejehjemmet Søparken Leve-Bo. Der skal sommetider en ydre anledning til for at ændre på de traditionelle måder at gøre tingene på. På plejehjemmet Søparken Leve-Bo i Nordjylland var det en flytning fra en stor bygning med 30 beboere på hver afdeling til et kompleks af mindre huse med 10 beboere i hvert. En svensk model For at få den indviklede skemakabale til at gå op begyndte gruppeleder Gitte Olesen at tænke i nye baner. Hun havde nemlig set en tv-udsendelse om en svensk ordning, hvor medarbejderne arbejdede efter en 3-3-model, dvs. havde vagter tre dage i rap og derefter tre dage fri. Hun diskuterede ideen med sin områdeleder fra Omsorg og Pension i Frederikshavn Kommune, og de besluttede at give det en chance og køre et forsøg med 10 medarbejdere i to af de nye huse i en prøveperiode på et år. Områdeleder Hanne Holmberg tlf.: / Overvældende tilslutning Det var ikke uden bæven, de sendte et spørgeskema ud til medarbejderne for at høre om deres ønsker. Hvis ideen med en 3-3-model ikke fandt tilslutning, ville den dø. Men tilslutningen var overvældende. 50 medarbejdere fra Søparken og Abildparken, et andet plejehjem i kommunen, ønskede at arbejde efter den nye model, som skulle indføres i juni 2003 ved indvielsen af de nye bygninger. Større overblik, færre fejl 3-3-modellen er enkel og overskuelig for både medarbejdere og administration. Medarbejderne følger 3-3-modellen i rullende turnus med en arbejdstid på otte en kvart time per vagt. Særlige tillæg for weekender og helligdagene findes til gengæld ikke længere. Tillæggene bliver nemlig fordelt ud over hele året, så alle arbejdsdage giver det samme. Dette sparer ikke blot tid for administrationen, men gør det også meget nemmere for medarbejderne at gennemskue deres lønseddel, der tidligere nemt kunne indeholde fejl. Selvafløsning ved sygdom Medarbejderne er opdelt i små, selvstyrende grupper med en tovholder i hver, der holder styr på vagtplaner, ombytning af vagter og fordeling af udviklingsdage og fleksdage. Fleksdagene er en ny ting. 3-3-modellen giver nemlig langt bedre mulighed for, at medarbejderne kan afløse hinanden ved sygdom og lignende, og i den forbindelse bruges fleksdagene. Ordningen giver også bedre mulighed for at give medarbejderne tid til at komme på kursus. I praksis har hver medarbejder 15 fleksdage om året samt fire udviklingsdage, som skal bruges på faglig opkvalificering. Mere kvalitet i arbejdsdagen Ordningen har vist sig som en stor succes - både menneskeligt og fagligt. Det er nemmere at indrette sig med familien derhjemme, og den megen stress, der herskede før, er blevet afløst af større arbejdsglæde, og det smitter af - ikke blot på det psykiske arbejdsmiljø - men også på kvaliteten af det arbejde, der bliver udført. Men kan det egentlig undre nogen? Hvem vil ikke gerne yde lidt ekstra, hvis man får lov til at holde forlænget weekend hver tredje dag?

8 Odense Kommune / side 15 Ulykkerne kan spares væk Mange frygter, at en effektiv forebyggelse af arbejdsulykker er både kompliceret og dyr. Men i Odense Kommune har en stor undersøgelse vist, at det modsatte er tilfældet. Kommunen kan spare millioner af kroner hvert år ved at sætte flere ressourcer ind på forebyggende arbejde og få struktur på arbejdsmiljøet. Og mens de fleste tidligere spurgte: Har vi råd? - så lyder spørgsmålet nu i Odense kommune: Har vi råd til at lade være? Der er penge at spare ved at undgå ulykker. Det koster at forebygge arbejdsulykker. Men det koster endnu mere at lade være. Det viser en stor undersøgelse om arbejdsulykker, som Odense har gennemført i 2003 og Undersøgelsen viste, at Odense Kommune bruger 19 millioner kr. om året på arbejdsulykker. Det er nemlig ikke kun de ekstreme sager, hvor ulykkerne munder i ud i en arbejdsskadeerstatning, der koster, men også alle de andre: Der skal betales løn og refusionsgodtgørelse til den ulykkesramte, der er vikarudgifter i sygeperioden, udgifter til sygebehandling, honorar til læge, omkostninger til sagsbehandling, erstatning af ødelagt materiel. Kort sagt: Udgifterne tårner sig op, når en medarbejder kommer til skade. I hvert fald hvis man, som Odense Kommune gjorde det, benytter sig af SACA-metoden til at regne omkostninger ud. Hvad koster en ulykke? SACA står for Systematic Accident Cost Analysis og er en metode, der sikrer, at samtlige indtægter og udgifter i forbindelse med en arbejdsulykke bliver inddraget i beregningen. Og SACA-metoden taler sit eget, klare sprog: I gennemsnit koster en arbejdsulykke i Odense Kommune kr. For det beløb kan der laves meget forebyggende arbejde. Forhandlingschef Anders Havkrog Jensen tlf.: / Hændelige uheld findes ikke Undersøgelsen i Odense Kommune handlede dog ikke kun om økonomi. Undersøgelsen havde også til formål at udvikle et effektivt værktøj til analyse og forebyggelse af arbejdsulykker. Værktøjet blev testet på 101 arbejdsulykker inden for park og vej, daginstitutionsområdet, dagplejen, og ældre- og handicapområdet. Resultaterne af disse analyser gør radikalt op med en af de mest udbredte fejlopfattelser inden for arbejdsmiljø. De fastslår nemlig, at der ikke findes hændelige uheld. Alle ulykker har en årsag og de kan forebygges. En femtrinsraket til forebyggelse af ulykker I praksis er værktøjet opbygget som en femtrinsraket. De første tre trin har til hensigt at indkredse årsagerne til ulykken både de umiddelbare og bagvedliggende årsager. Når disse årsager er blevet kortlagt, er det muligt at gå videre til fjerde trin og på baggrund af den nyerhvervede viden få stablet konkrete ideer til forebyggelse på benene. Men for at det ikke skal blive ved de gode ideer, føres de bedste af dem videre i femte og sidste trin, som består i at udarbejde en handleplan. Formålet med handleplanen er ikke kun at kigge på de umiddelbare årsager men at få fat i problemets rod. Derfor udformes handleplanen, så der kan sættes ind på flere niveauer. Det kan selvfølgelig dreje sig om fysiske ændringer, fx flytning af pusleborde i en daginstitution og lignende. Men brugen af handleplanen stopper ikke her. Handleplanen gør det også muligt at vurdere, om det er nødvendigt at ændre arbejdsmetoder og rutiner, fx gennem indførelsen af nogle faste procedurer. Den åbner også op for, at der kan komme forslag til organisatoriske ændringer, fx ved at sørge for at den nyerhvervede viden fra analysen gøres til et fast punkt på personalemøder. Sygefraværet faldt med 50% Udviklingen af værktøjet og analysen af de 101 arbejdsulykker havde en overraskende sidegevinst. I løbet af projektforløbet faldt sygefraværet med 50%. Denne halvering af sygefraværet skyldes dog ikke de enkelte forebyggende tiltag det er stadig alt for tidligt men det forhold at der kom fokus på arbejdsmiljøet og blev skabt øget dialog mellem medarbejdere og ledelse. Særligt i dagplejen blev den øgede opmærksomhed på arbejdsulykker modtaget med stor glæde. Der gik kort sagt sport i den, og resultatet viste sig med det samme. Med disse gode erfaringer i bagagen har Odense Kommune sat sig et ambitiøst mål for de kommende tre år: Antallet af arbejdsulykker skal reduceres med 15%. Lykkes det, vil Odense Kommune samlet kunne spare 2,8 millioner kr. om året. Og så er udgifterne til den forebyggende indsats endda talt med.

9 Silkeborg Kommune / side 17 Med licens til at være glad De gør det systematisk. De gør det godt. Og så har de papir på det. Silkeborg kommune blev i 2003 arbejdsmiljøcertificeret, og det har hjulpet dem til at styrke arbejdsmiljøet for kommunens ansatte. Men er certifikatet en garanti for et godt arbejdsmiljø? Det blev afsløret i en af kommunens børnehaver. Det hele begyndte i 2002, hvor det blev besluttet, at man nu skulle arbejde systematisk for at sikre arbejdsmiljøet for kommunens medarbejdere. Det var slut med de forhåndenværendes søms princip: Nu skulle det organiseres ned til mindste detalje, og det skulle krones med et arbejdsmiljøcertifikat. Synligt, målrettet og imageskabende Naturligvis vidste man godt, at et certifikat ikke i sig selv er en garanti for at arbejdsmiljøet er i orden. Men man vidste, at man ved at blive certificerede fik et magtfuldt værktøj til at nå 3 overordnede mål: 1. Arbejdsmiljøarbejdet skal gøres overskueligt og kunne dokumenteres 2. Indsatsen skal være målrettet og systematisk, så alle institutioner er på samme høje niveau 3. Det skulle give positiv omtale og styrke Silkeborg kommunes image som en arbejdsplads, der tager medarbejdernes trivsel seriøst. Er certificering ikke blot en spændetrøje? Da kommunen fik certifikatet, var der ca. 250 sikkerhedsgrupper, der arbejdede systematisk og effektivt, og som havde ført til et meget højt niveau i arbejdsmiljøarbejdet. Man havde også opdaget, at det at blive certificeret, med de regler og procedurer, det nu fører med sig, ikke står i modsætning til det at have en værdibaseret ledelse. Certificeringen kræver blot, at der er nogle mindstekrav, der er opfyldt. Den enkelte sikkerhedsgruppe kan så selv supplere med deres egne metoder og udvikle deres egne værktøjer. De små synger og de voksne får godt arbejdsmiljø Børnehaven Virklund var en af Silkeborgs institutioner, der begyndte at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet. Lederen, Jytte Ingerslev, er ikke i tvivl om, at det har været en fordel. Certificering af arbejdsmiljøarbejdet har klart været med til at systematisere mit arbejde som leder. I institutionen blev der bl.a. udarbejdet handleplaner for arbejdsmiljøarbejdet, og det medførte, at der rent faktisk blev taget fat om mange af de ting, man før blot snakkede om og det blev fulgt op på en meget præcis måde. Kravene om at arbejde systematisk medførte også, at arbejdet blev synligt for enhver. Der blev skrevet håndbøger, og der var faste procedurer for, hvad man gjorde, når der kom nyansatte. Og resultatet? Alle er inddraget i arbejdet, alle påtager sig et ansvar. Medarbejderne kan mærke, at de er gladere for at gå på arbejde med deres license to arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøcertifikatet var med til at børnene nu kunne tegne glade pædagoger i børnehaven Virklund. Arbejdsmiljøkonsulent Nis Kjær tlf.: /

10 Randers Kommune / side 19 Randers - en kommune uden smerter Det skal jo gøre lidt ondt at arbejde i en kommune. Ryggen skal værke, musearmen smerte, benene summe, og hovedet dunke. Hvis man virkelig skal gøre noget ved smerterne, skal man jo have en masse dyre eksperter udefra, ikke? Forkert. I områdecenter Møllevang i Randers kommune havde man en klar holdning: Arbejdsmiljøet kan og skal bedres, og vi kan selv. I løbet af et år blev områdecentret smertefrit. Læs her hvordan. Med træning forebyggede de, at personalet fik smerter i Områdecenter Møllevang. De ømmede sig i Randers for et år siden. Uanset hvilket arbejde medarbejderne havde, påvirkede det kroppen. Det gjaldt ikke mindst social- og sundhedshjælperne, for når de skulle forflytte patienter, kunne det være meget belastende for deres rygge. Utraditionelle midler skal i brug Men det kan man gøre noget ved, hvis bare der tages lidt utraditionelle midler i brug. Det gjorde man i områdecenter Møllevang. Områdechef Marianne Hansen er slet ikke i tvivl om, at arbejdsmiljøet er et klart ledelsesansvar, og hun var klar til at gøre en indsats for at komme smerterne til livs. Men hvordan gør man det uden at hyre en hær af kostbare konsulenter udefra? Svaret kom fra en af centrets fysioterapeuter. Hun foreslog, at man gav et spørgeskema til en række udvalgte medarbejdere medarbejdere der i forvejen havde udtrykt bekymring for deres helbred, og som ofte havde sygefravær på grund af smerter i bevægeapparatet. Der gik ikke lang tid, før spørgeskemaerne kom tilbage og ud fra dem, kunne fysioterapeuten hurtigt lave målrettede træningsprogrammer til de ansatte, der tog hensyn til den enkelte. Operation Færre skavanker Marianne Hansen var med på ideen fra starten, og operation Færre skavanker blev skudt i gang. Da træningsprogrammerne var på plads, startede i alt 11 ansatte med at træne to gange om ugen i arbejdstiden. Der gik ikke lang tid, før resultaterne viste sig. De ansatte kunne mærke, at de fik et bedre helbred, smerterne forsvandt, og med dem faldt også antallet af sygedage. Operation Færre skavanker der løb over et år medførte, at der på områdecenter Møllevang kom øget fokus på kroppen og måden, man belastede den på ved fx at have forkerte arbejdsstillinger. En af de ting, man blev opmærksom på, var, at det er vigtigt at bede om hjælp fra en kollega til fx at forflytte en tung patient i stedet for som før at tage chancen alene. Det blev med andre ord legalt, at man passede på sig selv. Sunde sjæle i sunde kroppe i Randers Både ledelse og ansatte betegner i dag operation Færre skavanker som en succes. En evaluering afslørede, at de ansatte gennem træningen havde fået forbedret deres livssituation betydeligt. De havde langt færre smerter, færre sygedage, og de havde fået mere energi. Da projektet sluttede, fortsatte man med at have træningshold og afspændingshold for de ansatte. Der er også tilbud til de ansatte om, at de kan få adgang til fysioterapi. I dag er der et helt katalog med tilbud om aktiviteter, hvor undervisningen betales af arbejdspladsen, mens tiden betales af de ansatte. De knejser med nakken i Randers og de gør det uden smerter. Fysioterapeut Merete Martinsen tlf.: /

11 Sydfalster Kommune / side 21 Hjemmehjælperne smed kludene på Sydfalster Der udbrød revolution på Sydfalster. En stille én. Men den havde stor effekt. Kommunens politikere var klar til at bidrage til, at hjemmehjælperne fik et bedre arbejdsmiljø, og det medførte, at alle hjemmehjælperne nu kan yde en bedre service uden at få ondt i ryg og hænder. - Jamen, bliver her nu ordentligt rent? Det var den store bekymring hos borgerne, der fik besøg af hjemmehjælperne i Sydfalsters kommune. De kunne jo se, at plejerne pludselig ikke bruge så meget vand og vred gulvkludene, når der blev vasket gulve. Men denne bekymring forsvandt meget hurtigt. For ikke nok med at der blev gjort bedre rent i hjemmene: Borgerne oplevede også, at hjemmehjælperne sjældnere havde sygedage og var gladere for deres arbejde. Vi gør det De er hurtige i Sydfalsters kommune. Nogle hjemmehjælpere havde hørt om et succesfuldt projekt med anderledes rengøringsmetoder i Odense og det fortalte de til kommunens politikere. Sagen blev undersøgt, og politikerne bevilgede penge til, at de nye rengøringsmetoder blev indført i hjemmeplejen. Det begyndte i 2002, og i 2004 var det endeligt implementeret og en dundrende succes. Ikke længere på spanden BST var med i projektet fra starten, og sammen med 15 hjemmehjælpere holdt de en stor temadag for at finde frem til hvilke problemer, der er omkring rengøring i borgernes hjem. Det kom nu frem, at problemerne især var de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, når der blev gjort rent, når spande skulle løftes, og når kludene skulle vrides. Derfor blev der taget en klar beslutning: Fra nu af skulle der ikke længere anvendes klude og spande, når der blev gjort rent. I stedet blev der fundet en leverandør, der kunne levere microfiberklude og bestemte skånsomme rengøringsmidler. Personalet kom på kurser i, hvordan de skulle anvende de nye midler, og så var tavlen visket ren, og personalet kunne begynde på en frisk. Av min arm Resultaterne viste sig meget snart. Det blev langt nemmere at gøre rent i borgernes hjem og faktisk blev der renere end før. Hjemmehjælperne slap nu for de anstrengende arbejdsstillinger, tunge løft og hudirritation på grund af vandet. Antallet af sygedage dalede, og på grund af projektet var arbejdsmiljø pludselig blevet et emne, man tog seriøst. Medarbejderne begyndte at tale sammen om de problemer, de mødte i deres hverdag, erfaringer blev udvekslet, og de kollegiale bånd blev styrket. Og så har projektet haft en sideeffekt. Når man banker på lørdag formiddag hjemme hos hjemmehjælperne, kan man faktisk gribe dem i at gøre rent og de bruger ikke klude og spande, men de nye metoder. Bedre anbefaling findes vel ikke? Hjemmehjælperne på Sydfalster tog nye metoder i brug og sagde farvel til de sure klude. Områdeleder Bente Nielsen tlf.: /

12 Vejle Kommune / side 23 Giv lærerne fri til at bestemme selv Lærerne var trængte: Af ny lovgivning, kritik i medierne, krævende forældre og vanskelige børn. Skolelederen var trængt: Af lærerne som ikke vidste, hvem de ellers skulle gå til med deres problemer. Sådan så hverdagen ud på Hældagerskolen, indtil Vejle Kommune besluttede at indføre værdibaseret ledelse i alle de kommunale institutioner. Men så ændredes alt også. Værdibaseret ledelse gav luft og frihed i lærernes skoleskema. Det er ikke er nemt at være lærer i den moderne folkeskole. Undervisningen skal tage højde for ny lovgivning og direktiver fra ministeriet. I medierne bliver skolerne udsat for stærk kritik. Og forældrene holder sig ikke tilbage med at stille store krav. Børnene er ofte vanskelige at håndtere og har ikke altid den respekt for undervisningen og lærerne, som man kunne ønske. På Hældager i Vejle var det psykiske arbejdsmiljø præget af dette. Lærerne følte sig trængte, og sygefraværet var alt for stort. Der var derfor grund til at tro, at en beslutning om at indføre værdibaseret ledelse ville gøre underværker på skolen. Fællesskab og faglighed Lærerne var i begyndelsen skeptiske: Kan man udskifte den traditionelle skolemodel med en værdibaseret organisationsform? Men gennem drøftelse og dialog lykkedes det langsomt at få engageret alle i de nye planer, og det blev til sidst besluttet, at skolens organisation skulle hvile på to grundlæggende værdier: Fællesskab og faglighed. Det skulle imidlertid ikke være op til ledelsen at beslutte, hvordan disse værdier skulle forvaltes men op til lærerne selv og det var noget helt nyt. Lærerne blev opdelt i afdelinger og selvstyrende teams et team for hver årgang. Disse selvstyrende enheder skulle hver især udarbejde værdisætninger, kvalitetsmålinger og handleplaner. Vis hensyn tænk dig om En af de store udfordringer var at få ryddet op i den jungle af regler, som med årene havde groet sig stor og tæt. Tillidsrepræsentant Martin Fessel fortæller: Vi havde regler for utrolig mange ting: Fra hvordan elever skulle opføre sig, og til hvornår man kunne få fri til begravelse. Det var naturligvis ikke muligt at afskaffe alle regler, fx regler defineret af lovgivningen og regler omkring sikkerhed. Derudover var det stadig hensigtsmæssigt at have nogle almene færdselsregler på skolen. Alle andre regler blev kogt ned til én: Vis hensyn tænk dig om. De nye roller Den nye organisationsform har givet alle på skolen nye roller. Skolelederen skal ikke længere være alle steder på én gang men kan koncentrere sig om at udvikle skolen og coache de ansatte. Sikkerhedsrepræsentanten skal ikke længere optræde som regel-vagthund men bygge bro til ledelsen og sikre, at medarbejderne inddrages i forandringsprocessen. Det vigtigste er dog, at lærerne har fået en medindflydelse, som de ikke havde før på arbejdets tilrettelæggelse, og at de selv kan tage ansvar. Der vil stadig være nye love at tilpasse undervisningen efter, utilfredse og nervøse forældre, som ringer hjem sent om aftenen og støjende og provokerende børn, som forstyrrer undervisningen. Men lærerne er ikke længere trængte på samme måde. De har nu muligheden for at sætte sig sammen i deres selvstyrende team og finde ud af, hvordan de håndterer problemet. De har kort sagt fået friheden til at bestemme selv. Skoleleder Lise Holmen tlf.: /

13 Ti beretninger om de folk der gjorde det De vidste ikke om det ville lykkes. De vidste ikke om de havde evnerne. Men de gjorde det. De gjorde op med vanetænkning, fordomme og traditioner. De overvandt sig selv og deres tvivl i kampen om at gøre kommunerne til bedre steder at arbejde. I pjecen kan du læse om hvordan ledelse og medarbejdere i ti forskellige kommuner forbedrede deres trivsel på vidt forskellige måder. Det er beretninger om frontløbere i børnehaver, plejehjem, skoler, områdecentre, Vej og Park og rengøringsafdelinger der var åbne for forandringer og omstilling og som derved fik arbejdsglæden tilbage. TabulaRasa.biz

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Tredje anbefaling. Gå foran som leder. 18 Psykisk APV+

Tredje anbefaling. Gå foran som leder. 18 Psykisk APV+ Tredje anbefaling Gå foran som leder 18 Psykisk APV+ Det er afgørende for en effektfuld APV-indsats, at ledelsen tydeligt engagerer sig i opgaven. Lederen skal sørge for en god ramme om arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger?

Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger? Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger? Oplæg ved Fællesmøde for Fagligt forum for Arbejdsmiljø og Fagligt forum for Personsagsbehandlere i BUPL 17. November 2010 Claus D. Hansen, sociolog

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Involver medarbejderne rigtigt

Involver medarbejderne rigtigt Fjerde anbefaling Involver medarbejderne rigtigt 24 Psykisk APV+ Ingen udvikling af opgaveløsningen eller det psykiske arbejdsmiljø kan lykkes uden at involvere medarbejderne aktivt. Dels er det ofte dem,

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere