Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

Transkript

1 Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

2 Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring i dagtilbud? OG i hjemmet?

3 Den (misforståede) danske debat om læring Læring fortrænger omsorg og udvikling Læring = skolificering Læring er konkurrencestatens svar på kinesernes invasion 3

4 Effekter af højkvalitetsdagtilbud Effekter af the perry pre-school project 4

5 Men HVILKE ikke-kognitive kompetencer? 5

6 Back to basics Flid udadvendthed omhyggelighed Behovsudsættelse selvkontrol åbenhed 6

7 Betydningen af social baggrund Antal ord bekræftelser Irettesættelser Overførselsindkomster Lavtuddannede Højtuddannede Antal ord, samt bekræftende og irettesættende ytringer pr time, som 3-årige børn hører i hjemmet Kilde: Hart, B., and Risley, T. (1995) meaningful differences in the everyday experience of young American children. Paul H. Brookes publishing, Baltimore. 7

8 Betydningen af social baggrund En tre-årig fra et højtuddannet hjem har hørt 30 millioner flere ord, end en tre-årig fra et lavtuddannet hjem Variationen i børns IQ og sproglige evner er proportional med, hvor meget deres forældre taler med dem Børns faglige resultater i 9-10 års alderen kan henføres til, hvor megen tale de har hørt i 0-3 års alderen Højtuddannede forældre bruger dobbelt så meget tid på deres børn, end lavtuddannede forældre 8

9 Læring ER godt! Er en vigtig ingrediens i høj kvalitet i dagtilbud Har langsigtede positive effekter for livskvalitet SÆRLIG vigtigt i forhold til socio-økonomisk ringere stillede børn 9

10 Hvad kendetegner højkvalitets dagtilbud? Fra perspektivet kl til år 0-90 Kl Normering Fysiske rum Personalets uddannelse Længden af daglig pasning

11 Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Fra perspektivet kl til år 0-90 Kl Normering Fysiske rum Personalets uddannelse Længden af daglig pasning År 0-90 Aktiviteter der stimulerer sprog, sociale færdigheder mv. Personalets indsigt og lydhørhed overfor det enkelte barn Personalets kompetence til at omsætte observationer og refleksioner til udvikling af praksis Forældresamarbejde

12 Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Har viden om hvordan små børn lærer Tilbyder voksenfærdigheder til at støtte børns egen konfliktløsning Hjælper forældre med at støtte deres børns læring i hjemmet Skaber kontinuer fællestænkning Arbejder sammen på en intellektuel måde om at løse et problem, definere et begreb, evaluere aktiviteter, udfolde et narrativ Kilde: EPPSE

13 Fortæl mig hvad du tænker Hvorfor er du enig i Hvad forestiller du dig at... kontinuer fællestænkning Hvorfor kan du lide, Hvis jeg spurgte Anne Sofie, ville hun så tænke det samme. Hvordan kan vi finde ud af...var det altid sådan her.. Hvorfor synes du, at... Fortæl mig mere om det... Tror du alle ville tænke det samme omkring det... Når jeg tænker over det, så... Jeg ved det ikke, hvad synes du...

14 Forældreinddragelse 14

15 Effekter på matematikfærdigheder 11-årige Faktorer Effekt størrelse Beskrivelse Køn 0.19 Drenge har bedre resultater end piger Fødselsvægt 0.48 Normal fødselsvægt højere end meget lav Etniske grupper 0.45 Indisk oprindelse højere end børn af hvid UK oprindelse Behov for andetsprogs støtte 0.64 Behov for andetsprogsstøtte = indikator for lavt niveau Udviklingsvanskeligheder 0.15 Tidlig udviklingsvanskeligheder= indikator for lavt niveau. Forældres kvalifikation 0.71 Højt kvalificeret forældre = højere niveau Socioøkonomisk status 0.36 Høj socioøkonomisk status= højere niveau Gratis skolemåltider 0.15 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Early Years HLE 0.42 Early years HLE = højere niveau KS1 HLE 0.17 Moderat personlig interaktion bedre end høj Dagtilbud 0.26 Deltagelse vs. Ikke-deltagelse Kvaliteten af dagtilbud (ECERS- E) 0.34 Dagtilbud af høj kvalitet = højere niveau Dagtilbud effektivitet 0.40 Meget effektive dagtilbud = højere niveau Primary school effektivitet 0.38 Meget effektive primary school = højere niveau 15 Kilde: EPPSE

16 Hvad er forældreinddragelse? 16

17 Typer af forældreinddragelse Institutionsrettede indsatser Børnerettede indsatser Forældre som frivillige i institutionens liv og aktiviteter Forældre som beslutningstagere på stuemøder og bestyrelser mv. Forældre som en ressource til inddragelse af lokalsamfundet Kommunikation og samarbejde mellem forældre og dagtilbud om information om barnet mv. Støtte til familier til udvikling af hjemmets læringsmiljø Inspiration og ideer til, hvordan man bedst støtter sit barns læring TITEL 17 Kilde: Epstein m.fl., 1995

18 Et godt læringsmiljø i hjemmet Den voksne læser for barnet Barnet kommer på biblioteket Barnet leger med tal og bogstaver Forældrestyret aktiviteter med alfabet og bogstaver Forældre synger, og laver rim og remser med barnet Barnet maler og tegner ofte Barnet leget med andre børn udenfor hjemmet 18

19 Indsatser, der styrker læringsmiljøet i hjemmet Sårbare gravide mødre i praktik Forældrekufferter Workshops om læring med øvelser for forældre og børn Oplæg og foredrag i dagtilbuddene om læringsmiljø i hjemmet 19

20 Måling af kvalitet i dagtilbud? 20

21 Mål for dagtilbud skal balancere mellem Klar og styrbar retning Lokal mangfoldighed Professionsfagligt råderum 21

22 Hvilken slags mål? Strategiske ambitioner Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Skabe stærke læringsmiljøer i dagtilbud for alle børn Mindske betydningen af social baggrund for det enkelte barns livsmuligheder Resultat-mål Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. XX pct af alle tre-årige skal have et alderssvarende sprog? Xx pct af alle 2-årige skal kunne? Indsats-mål Alle dagtilbud skal arbejde med pædagogiske læreplaner Alle elever skal have en elevplan 22

23 Måltype + % Strategiske ambitioner Motiverende Rum for lokal ledelse Rum for faglig udvikling Svære at styre efter Svære at følge op på resultatmål Klar retning og styrbarhed Lokal ledelsesrum Faglig udvikling Kræver dyb viden om praksis Måler forældrenes kvalitet og ikke dagtilbuddenes Risiko for utilsigtede effekter indsatsmål Nemt at styre efter Styret faglig udvikling Ingen sikkerhed for resultater Intet lokalt råderum Kan skabe bureaukrati 23

24 Dilemmaer i forhold til at sætte mål for dagtilbud Skal vi sætte (indsats)mål for dagtilbuddets proceskvalitet eller (resultat)mål for børnenes udbytte? Skal der knyttes læringsmål til de pædagogiske læreplaner? Hvem skal måle? Hvordan? Hvor ofte? Hvem skal følge op? Hvordan? 24

25 Fokus på læring - hvad skal der til? En fælles og nuanceret forståelse af, hvad læring er og hvorfor det er vigtigt Klare mål for læring nationalt og lokalt Kompetenceudvikling og gensidig inspiration Fokus på læringsmiljøet i hjemmet 25

26 Tak for ordet!