Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis"

Transkript

1 Afslutning Rehabilitering på ældreområdet Inspiration til kommunal praksis Målrettede indsatser og opfølgning på mål Visitation Udredning Målsætning

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfattere: Anja Bihl-Nielsen, Ole Thomsen, Kittie Carlsson, Lilly Jensen, Vibeke Høy Worm Udgivet 3. juli 2014 Fotos: Mouret Layout: Advice Download eller bestil rapporten på Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde. Digital ISBN:

3 Forord I løbet af de seneste fem år har gradvist flere kommuner igangsat rehabiliteringsforløb på ældreområdet, og i dag er det stort set alle kommuner, som tilbyder deres ældste borgere et trænings- eller rehabiliteringsforløb i stedet for eller som supplement til hjemmehjælpen. Med håbet om at kunne bidrage til den kommunale vidensdeling har Socialstyrelsen lavet et inspirationsmateriale, som kommunerne kan bruge, når de tilrettelægger deres indsats. Materialet er lavet på baggrund af danske og internationale studier om rehabilitering og erfaringer fra den kommunale praksis. Hensigten med materialet er at gøre den aktuelt bedste viden om rehabilitering anvendelig for praksis og således give inspiration til det videre arbejde i kommunerne. Inspirationsmaterialet gengiver eksempler fra kommunernes praksiserfaringer og kommer med konkrete forslag til, hvordan I kan tilrettelægge jeres rehabiliteringsforløb. Det henvender sig derfor især til kommunale ældrechefer, driftsledere og til projektledere, der beskæftiger sig med rehabilitering på ældreområdet, men kan læses af alle med interesse for rehabilitering. De rehabiliteringsindsatser, der har været tilrettelagt i kommunerne de seneste år har haft forskellige betegnelser, hvor hverdagsrehabilitering er det begreb, der har været anvendt som en samlet betegnelse for kommunernes tilbud. Der findes ingen videnskabelig definition af begrebet hverdagsrehabilitering og i praksis dækker begrebet over vidt forskellige indsatser. Socialstyrelsen har valgt udelukkende at benytte rehabiliteringsbegrebet, der bygger på et anerkendt teorigrundlag. Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi bedst tilpasser rehabiliteringsforløbene til den enkeltes behov, og de næste par år vil vi få endnu mere viden om, hvordan vi tilrettelægger forløbene bedst muligt. Allerede nu er der dog mange kommuner, som har gjort sig værdifulde erfaringer og mange andre kommuner, som vil kunne lære af dem. Jeg håber, at inspirationsmaterialet kan være med til at viderebringe kommunale erfaringer og aktuel bedste viden og dermed understøtte det arbejde, som kommunerne allerede er rigtig godt i gang med. God læselyst. Samtidig med at vi ved, at næsten alle kommuner arbejder med rehabilitering, ved vi også, at kommunerne gør det på meget forskellige måder. Der er forskel på, hvilke fagpersoner der indgår i rehabiliteringsindsatsen, det konkrete indhold i indsatserne, måden at inddrage borgeren på, hvor lang tid indsatsen strækker sig over, og hvordan kommunerne følger op på et afsluttet rehabiliteringsforløb. Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 3

4 Inspiration til arbejdet med rehabiliteringsindsatser på ældreområdet Dette materiale beskriver grundprincipperne i arbejdet med rehabilitering til borgere, der er i målgruppen for hjemmehjælp. Det indeholder eksempler på, hvilke elementer der er relevante at inddrage i rehabiliteringsforløb. Materialet henvender sig til projektledere, driftsledere, ældrechefer m.fl. i de danske kommuner, der beskæftiger sig med udvikling og implementering af rehabiliteringsindsatser særligt for ældre borgere. Formålet er at støtte kommunernes igangværende arbejde med rehabilitering på ældreområdet. Herved ønsker vi: at understøtte den rette tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb, så indsatsen bliver effektiv og kan bidrage til at udsætte eller mindske behovet for hjemmehjælp Denne publikation består af en kort beskrivelse af de otte grundprincipper for rehabiliteringsforløb, som er blevet anbefalet af Hjemmehjælpskommissionen samt en præsentation af fem centrale faser i rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Inspirationsmaterialet er blevet til på baggrund af bl.a. en kortlægning af kommunale erfaringer med rehabiliteringsindsatser på ældreområdet i Danmark samt en afsøgning af international litteratur på området (Socialstyrelsen 2013a; 2013b). Materialet er desuden inspireret af Hjemme hjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats (2013). Endelig har en række danske kommuner, organisationer og eksperter på området bidraget med viden og indsigt til inspirationsmaterialet bl.a. gennem deltagelse i møder og workshops. at bidrage til, at ældre borgere i målgruppen for hjemmehjælp får mulighed for at udvikle eller genvinde deres samlede funktionsevne og herved fremme deres tryghed, selvstændighed og livskvalitet. Inspirationsmaterialet er baseret på aktuelt bedste viden om rehabiliteringsindsatser over for ældre borgere. Målgruppen er borgere, som på grund af funktionsevnenedsættelser er berettiget til hjælp efter servicelovens paragraf 83. Målgruppen er derfor afgrænset til gruppen af nuværende eller kommende hjemmehjælpsmodtagere, som gennem et målrettet rehabiliteringsforløb forventes at kunne udvikle eller genvinde deres funktionsevne og derved opnå en mere selvstændig livs førelse. I forhold til øvrige målgrupper henviser vi til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til rehabiliteringsforløb efter sundhedsloven, fx rehabiliteringsforløb for KOL-patienter (Sundhedsstyrelsen 2007). 4

5 Definition af rehabiliteringsbegrebet Begrebet rehabilitering dækker i praksis over mange forskellige typer indsatser. Dette inspirationsmateriale bygger på definitionen af rehabilitering fra Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet samt begrebsafklaringen på socialebegreber.dk. Rehabilitering er:... et resultat, hvor en person har genvundet, udviklet eller vedligeholdt sin funktionsevne, i et omfang så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv. en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabiliteringsforum Danmark, Marselisborg Centret. Hvidbog om rehabiliterings begrebet. Rehabilitering i Danmark. Definitionerne understreger, at borgerens egen opfattelse af og ønsker til et selvstændigt og meningsfuldt liv er et helt centralt udgangspunkt for et rehabiliteringsforløb. Derfor er det væsentligt i rehabiliteringsforløb at styrke borgerens mestringsstrategier med udgangspunkt i borgerens egen forståelse af sin situation og sine fremtidsudsigter. Mestring er de strategier og fremgangsmåder, en person eller en familie bruger for at klare eller håndtere nye, svære situationer. Øgede mestringsstrategier skaber grundlag for, at borgeren selv kan arbejde aktivt med de rehabiliteringsområder, der er vigtige for ham eller hende, og som skaber udvikling og mening, også efter at forløbet er afsluttet. Det kan fx være at klare eller håndtere bestemte situationer, at bruge egne personlige ressourcer, at inddrage netværk og tilbud i civilsamfundet eller at tilpasse sig en ny livssituation. At arbejde med mestringsstrategier som en overordnet ramme for rehabiliteringsforløb er en måde at sikre, at de forandringer, borgeren gennemgår i forløbet, kan fastholdes, når det kommunale tilbud er slut. Rehabiliteringsforløb kan munde ud i: at en del borgere bliver helt selvhjulpne, så de selv kan varetage alle gøremål i deres dagligdag efter endt rehabiliteringsforløb at nogle borgere opnår en selvstændighed, der betyder, at de kan klare flere af deres gøremål i dagligdagen og således afslutter forløbet med et mindsket behov for hjælp i hverdagen; fx at borgeren bliver i stand til selv at tage ud at handle, men fortsat har brug for hjælp til rengøring at enkelte borgeres livskvalitet højnes, eller at deres mestringsstrategier styrkes ved, at borgeren i større grad kan deltage i opgaveløsningen med øget selvstændighed og værdighed til følge; fx at borgeren efter forløbet selv kan vaske sit hår og tørre sig efter bad, men fortsat har brug for, at hjemmeplejen er til stede. For en gruppe borgere, fx borgere i fremskreden palliativ pleje eller borgere med fremskreden demenssygdom, vil et rehabiliteringsforløb i nogle tilfælde kunne højne livskvaliteten og den samlede funktionsevne, uden at det har betydning for den hjælp, borgeren modtager fra hjemmeplejen. 5

6 Systematisk og målrettet tilgang i rehabiliteringsforløb Hjemmehjælpskommissionens rapport fra 2013 anbefaler, at kom- munerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb på hjemme- hjælpsområdet, og at den kommunale indsats bør rette sig mod den ældre borgers samlede livssituation og ikke kun den eventuelle fysiske funktionsnedsættelse. Kommissionen anbefaler konkret, at kommunerne arbejder med rehabiliteringsforløb ud fra en bred og fælles forståelses- ramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår. Kommissionen anbefaler otte grundprincipper for rehabiliteringsforløb, som bør være det fundament, som alle kommuner arbejder ud fra. Principperne og beskrivelsen af rehabiliteringsforløb i dette materiale skal ses som en systematisering og en målretning af mange af de ind- satser, der allerede eksisterer i kommunerne i dag. Otte grundprincipper for rehabiliteringsforløb 3. Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation MÅL 6. Koordinerede forløb Grundprincipperne er baseret på bedste viden om, hvad der skal til for at skabe et rehabiliteringsforløb med positive effekter for den enkelte borger og dermed også bedst mulig udnyttelse af de kommunale ressourcer. I det følgende bliver de otte grundprincipper nærmere beskrevet. Grundprincipperne kan udgøre en rettesnor i kommunernes planlægning af rehabiliteringsindsatser. MÅL 4. Målorienterede og tidsafgrænsede forløb PLAN 7. Planlægning 1. Borgerens Aktive deltagelse i forløbet 2. Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov 5. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde 8. Vidensbasering og kvalitet MÅL 6

7 Borgerens aktive deltagelse i forløbet Det er et centralt element i et rehabiliteringsforløb, at borgeren er en samarbejdspartner og aktivt involveret i forløbet. Formålet med rehabilitering er i samarbejde med borgeren at fremme borgerens mulighed for at klare sig selvstændigt og forbedre livskvaliteten, så borgeren bevarer og styrker sin funktionsevne også i tiden efter rehabiliteringsforløbet. I et rehabiliteringsforløb har borgeren både medindflydelse og medansvar. Succesfulde rehabiliteringsforløb med borgeren som aktiv deltager er stærkt forbundne med borgerens motivation. Motivation opstår og styrkes ved den enkeltes samspil med sine omgivelser. At arbejde med motivation i rehabiliteringsforløb handler om at tage udgangspunkt i, hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til at arbejde med. Det er derfor vigtigt, at fagpersonen ved rehabilitering taler med borgeren om, hvilke mål han eller hun vil arbejde imod. Efter en fælles vurdering mellem fagpersonen og borgeren skal disse mål bruges i rehabiliteringsforløbet, i stedet for at fagpersonen fortæller borgeren, hvad der er nødvendigt. På den måde bringes borgerens egne ressourcer og ønsker i spil. Det er vigtigt løbende at have fokus på borgerens motivation og på dialogen med den enkelte borger og eventuelt også borgerens pårørende omkring formålet med forløbet. Hvis det vedvarende ikke lykkes fagpersonerne at fremkalde borgerens motivation for at indgå i et rehabiliteringsforløb, bør der laves en ny faglig vurdering af, om der skal tilbydes en anden hjælp end rehabiliteringsforløb. 7

8 Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov Et rehabiliteringsforløb bør indledes med en tværfaglig udredning af de områder, der er relevante for den pågældende borger. Udredningen danner grundlag for målene med indsatsen. Mål og indsatser i rehabiliteringsforløb varierer således fra borger til borger og afhænger af borger ens aktuelle ressourcer og behov samt ønsker for sit eget liv. Derfor må kommunen have en bred vifte af rehabiliteringsindsatser at trække på i tilrettelæggelsen af de enkelte forløb, og forløbet må planlægges i samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende. MÅL 8

9 Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation Rehabiliteringsforløb sigter mod at forbedre borgerens samlede funktionsevne og kan rette sig mod problemer af både sygdomsmæssig, psykosocial og funktionsmæssig karakter. Rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens aktiviteter i hverdagen. Målet er at ændre de forhold, der har indflydelse på, at borgerens funktionsevne er nedsat, og at han eller hun derfor har behov for hjemmehjælp. Sammen med borgeren finder fagpersonerne frem til, hvilke forhold der kan forbedres og hermed fremme mulighederne for et mere selvstændigt hverdagsliv. Det kan dreje sig om at styrke netværket, ændre de fysiske rammer i boligen eller nærmiljøet, fx ved at installere hjælpemidler, eller om at styrke de personlige mestringsstrategier. Eller det kan dreje sig om træning i daglige aktiviteter, fx rengøring eller indkøb. Det kan også dreje sig om træning af sociale aktiviteter som fx at deltage i foreningsliv eller eta blere kontakt til netværket, og endelig kan rehabiliteringen også handle om at træne kroppens fysiske formåen som fx at få bedre muskelstyrke og kondition. Der vil ofte være brug for en kombination af de forskellige indsatsområder. 9

10 Målorienterede og tidsafgrænsede forløb Et rehabiliteringsforløb er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces, hvor mål og delmål for forløbet defineres og fastsættes i et samarbejde mellem borgeren og fagpersonerne. Målene skal være realistiske i forhold til borgerens ressourcer, og indsatserne skal være egnede til at nå målene i samarbejde med borgeren. Center for kliniske retningslinjer (2013) har udarbejdet en retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere over 65 år. Systematisk målsætning er et centralt element af rehabiliteringsforløb, fordi det motiverer borgeren til at deltage, tydeliggør forventningerne til indsatsen, fremmer en målrettet og koordineret indsats fra de involverede fagpersoner samt muliggør evaluering af den tværfaglige indsats. Borgerens mål vil skulle nedbrydes i delmål som forudsætninger for at nå det overordnede mål. Hvis borgerens mål fx er at kunne deltage i sociale aktiviteter i en forening, kunne delmål herunder være at varetage personlig pleje, kunne gå på trapper, kunne ringe efter en taxi osv. MÅL At rehabiliteringsforløb er tidsafgrænsede, vil sige, at der sættes tidsrammer for det samlede forløb herunder delmål, fx tre måneder afhængig af borgerens situation, og at der sker en løbende opfølgning, så mål, delmål, indsatser og tidsramme fortsat stemmer overens. Tidsrammen bør fastsættes ud fra borgerens behov og kan således godt være kortere eller længere end eksemplet på tre måneder. Tidsafgrænsningen bidrager til en fokuseret indsats fra såvel fagpersoner som borger mod at nå de fastsatte mål. Samtidig bidrager tidsafgrænsningen til at skabe gennemsigtighed for borgeren i forhold til det forløb, han eller hun tilbydes. 10

11 Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Rehabiliteringsforløb forudsætter ofte, at forskellige faggrupper og sektorer samarbejder borgerens behov afgør graden af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Der vil også være forløb, som ikke kræver et tværsektorielt samarbejde. Det vigtige er, at det er borgerens behov, der er styrende, og at der løbende sker en vurdering af behovet for at inddrage forskellige faggrupper, forvaltninger og sektorer. Det tværfaglige samarbejde kan foregå internt i kommunen, ved at forskellige faggrupper og/eller enheder skal samarbejde, fx social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, diætister, demenskoordinatorer, audiologopæder m.fl. Indgangen til hjemmehjælp sker for en stor gruppe borgere via sygehuset i forbindelse med udskrivning til eget hjem eller via den praktiserende læge eller det forebyggende hjemmebesøg. I disse tilfælde er det afgørende at sikre et stærkt tværsektorielt samarbejde omkring det rehabiliteringsforløb, der igangsættes. Det er vigtigt for den samlede indsats, at sektorerne og de forskellige faggrupper arbejder sammen for at kunne overbringe hinanden borgerens mål og problemstillinger. På den måde sikres det stærkeste vidensgrundlag for rehabiliteringsforløbet. Det er fx vigtigt at være opmærksom på at koordinere indsatserne i en eventuel genoptræningsplan i forlængelse af et sygehusophold (sundhedslovgivningen) med indsatserne i et kommunalt rehabiliteringsforløb. Et stærkt samarbejde på tværs af fagfunktioner, forvaltninger og sektorer kan ledes af, at borgerens mål er styrende for indsatsen, sådan at alle faggrupper arbejder sammen om et fælles mål. 11

12 Koordinerede forløb For at sikre at indsatsen er hensigtsmæssig og effektiv, skal der være klarhed over, hvem der har hvilke opgaver og kompetencer i forløbet, og borgeren skal opleve et rehabiliteringsforløb, hvor indsatser, mål og hverdagslivet i øvrigt hænger sammen. Dette kan fx løses ved at udpege en forløbsansvarlig fagperson for hvert enkelt rehabiliteringsforløb, som har til opgave at være tovholder for forløbet og inddrage de relevante fagligheder. Rehabiliteringsforløb skal ikke blot koordineres i forhold til de enkelte faggrupper, enheder og sektorer, men også i forhold til det liv, borgeren lever og ønsker at leve, så der fx tages højde for, at borgeren har færre kræfter de dage, han eller hun deltager i sociale aktiviteter. MÅL 12

13 Planlægning Selve rehabiliteringsforløbet skal planlægges sammen med borgeren med de aftalte mål som det styrende element. Mange kommuner har gode erfaringer med, at der udarbejdes en fælles plan med mål, delmål og handlinger, som alle fagfolk arbejder ud fra. En rehabiliteringsplan, der er tilgængelig for både fagpersoner, borgeren og eventuelt pårørende kan danne udgangspunkt for løbende dokumentation og evaluering af forløbet. Planen bør løbende justeres, så den hele tiden passer til borgerens aktuelle behov. Hvis målsætningen fx ændrer sig, fordi det viser sig, at borgeren genvinder sin funktionsevne hurtigere end først antaget, skal de nye mål og handlingerne, der leder derhen, fremgå klart af planen. PLAN 13

14 Vidensbasering og kvalitet Rehabiliteringsforløb skal bygge på de metoder, der har størst effekt, og de professionelle skal arbejde ud fra den bedste faglige viden og praksis og så vidt muligt anvende evidensbaserede indsatser, måle metoder med mere. Det er vigtigt kontinuerligt at sikre, at man arbejder i overensstemmelse med den aktuelt bedste viden, der findes i relation til ældre og rehabilitering. Det betyder, at den enkelte kommune skal tænke over, hvordan man indretter sin organisation, så der er det bedste grundlag for effektivt at indsamle og udbrede den nyeste viden. Det stiller samtidig krav om adgang til uformel kompetenceudvikling eller løbende praksisnær læring i form af fx refleksion, supervision, sidemandsop læring og coaching af de enkelte faggrupper. Socialstyrelsen har udgivet fire rapporter, der beskriver aktuelt bedste viden om rehabiliterings indsatser (Socialstyrelsen 2013a-d). 14

15 Rehabiliteringsforløb i fem faser I det følgende afsnit beskrives et forslag til, hvilke elementer et rehabiliteringsforløb på ældreområdet kan indeholde. Undervejs præsenteres forskellige praksiseksempler på, hvordan elementer af rehabiliteringsforløb kan tage sig ud i praksis. Rehabiliteringsforløb kan med fordel inddeles i faser dette tjener til at skabe en systematik i den kommunale rehabiliteringsindsats. På baggrund af den aktuelt bedste viden på området foreslår Socialstyrelsen, at rehabiliteringsforløb inddeles i følgende fem faser: 1. Visitation 2. Udredning 3. Målsætning 4. Målrettede indsatser og opfølgning 5. Afslutning og eventuelt revisitation Afslutning I mange kommuner har introduktionen af rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen udgjort en ny måde at arbejde på og krævet nye arbejdsgange og vedholdende ledelsesmæssigt fokus. I den forbindelse er det vigtigt at overveje, hvordan man indretter sig organisatorisk i forhold til at skabe effektive rehabiliteringsforløb: Ønsker man fx faste rehabiliteringsteams, der er specialister i rehabilitering til at varetage forløbene, hvorefter borgeren sluses ud til den almindelige hjemmepleje? Eller ønsker man, at alle medarbejdere er i stand til at indgå i rehabiliteringsforløb for på den måde skabe kontinuitet i borgerens forløb? Der er gode erfaringer med begge modeller i kommunerne. Uagtet organiseringen foreslår Socialstyrelsen, at der til hvert rehabiliteringsforløb kobles en forløbsansvarlig fagperson, der har ansvaret for den overordnede koordinering af forløbet, fordi det skaber tryghed og sammenhæng for borgeren og øger chancen for at skabe målrettede, omkostningseffektive rehabiliteringsforløb for kommunen. Målrettede indsatser og opfølgning på mål Visitation Udredning Målsætning 15

16 Et målrettet rehabiliteringsforløb Annette er 81 år. Hun er ugift og bor alene. Hun faldt for et halvt år siden og vred sin ankel om, som siden har gjort ondt. Hun har siden tilbragt meget tid i sin seng og i sin stol ved vinduet i de sidste par år. Det har medført, at hun fysisk er blevet svækket og stiv i sine led, hvilket giver hende smerter og ubehag, når hun skal omkring, og har gjort det svært for hende at klare praktiske opgaver i hjemmet. Hun har derfor ansøgt om hjælp til rengøring og indkøb. Visitator laver efter en samtale med Annette en helhedsvurdering på baggrund af FS II og vurderer, at Annette vil have gavn af et rehabiliteringsforløb. Den forløbsansvarlige fysioterapeut kontakter Annette og sammen udarbejder de en plan med henblik på at forbedre hendes fysik. Anette er også ked af at være så meget alene, og de sætter mål for at nedbringe Annettes isolation. Planen tager udgangspunkt i Annettes ønsker. Hun vil meget gerne gå ture igen, som hun tidligere gjorde med en veninde (turene ophørte på grund af smerterne i hendes ankel). Desuden vil hun gerne komme hyppigere i det nærliggende indkøbscenter, hvor hun altid mødte mange venner og bekendte, fik sig en sludder og fulgte med i vareudbuddet. Endelig kunne hun godt tænke sig en kanariefugl, der kunne sprede lidt liv i lejligheden. Hun havde en som barn, som hun holdt meget af. Da lejligheden desuden er præget af hendes immobilitet og trænger til en rengørende hånd, aftaler de også, at hun i et par måneder får hjælp til rengøring to timer hver anden uge, hvor hun sammen med social- og sundhedshjælperen igen får sin bolig up to date. Den forløbsansvarlige og Annette aftaler desuden, at Annette et par gange om ugen går til det lokale ældrecenter, hvor hun kan spise billigt, så hun får et par gode måltider mad i selskab med andre mennesker. I starten kan social- og sundhedshjælperen følges med hende til stedet. Annette har desuden taget en del smertestillende medicin, og den forløbsansvarlige beder en sygeplejerske gennemgå Annettes medicin i samarbejde med Annette. Annette kontakter på opfordring fra den forløbsansvarlige Ældresagen, hvorfra der fremover kommer en frivillig, der kan give hende selskab med en gåtur en gang om ugen. Turene til indkøbscentret er planlagt to gange om ugen. I begyndelsen går den forløbsansvarlige med til centret for at vurdere gang og gåafstand, men Annettes fysiske formåen vokser støt som følge af den forøgede aktivitet, og hun får mere mod på at være social og aktiv. Hun har tidligere spillet kort, og da hun opdager, at der på ældrecentret er en kortklub, begynder hun at deltage i deres aktiviteter. Annettes aktiviteter er stigende, og efter et par måneder ophører den praktiske hjælp. Den forløbsansvarliges aktive støtte overgår i løbet af de første par måneder til en telefonkontakt, der til sidst helt styres af Annette, der ringer, når hun har brug for information i forhold til sin motion m.m. 16

17 Fase 1: Visitation Det første skridt i borgerens rehabiliteringsforløb vil typisk være visitation. I forbindelse med vurdering af behovet for hjemmehjælp tager visitator stilling til, om et tidsafgrænset og målrettet rehabiliteringsforløb kan hjælpe borgeren til at genvinde eller udvikle sin samlede funktionsevne og dermed opnå et mere selvstændigt liv. Borgeren visiteres til et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes realistisk og meningsfuldt, at borgeren kan udvikle eller forbedre funktionsevnen via et rehabiliteringsforløb. Først når rehabiliteringsforløbet er afsluttet, tages der endeligt stilling til behovet for hjemmehjælp (genvurdering/revisitation). Afslutning Der er forskellige typiske indgangsvinkler til at blive visiteret til et rehabiliteringsforløb: Borgere, der ikke tidligere har modtaget hjemmehjælp, retter selv eller via andre instanser (fx pårørende, praktiserende læge, sygehus, den forebyggende medarbejder) henvendelse til visitationen med anmodning om tildeling af hjemmehjælp. Visitator identificerer på den baggrund, om der er et rehabiliteringsbehov Visitator identificerer rehabiliteringsbehov ved borgere, der allerede modtager hjemmehjælp, men som fx overgår fra praktisk til personlig hjælp eller flytter i plejebolig SOSU-personalet i hjemmeplejen identificerer borgere med rehabiliteringsbehov, hvorefter visitator eventuelt visiterer til et forløb. Målrettede indsatser og opfølgning på mål Visitation Udredning Målsætning 17

18 Målgruppen for rehabiliteringsforløb Målgruppen for rehabiliteringsforløb er de borgere, der forventes at kunne udvikle eller genvinde hele eller dele af deres funktionsevne og derved opnå en mere selvstændig livsførelse. Alle borgere, der henvender sig om eller får hjælp og støtte efter servicelovens bestemmelser om hjemmehjælp, kan være i målgruppen for rehabiliteringsforløb. Målgruppen omfatter således også borgere med en demenssygdom, borgere, der bor i plejebolig, og borgere, der modtager palliativ behandling, hvis de forventes at kunne profitere af et rehabiliteringsforløb. Helhedsvurdering danner baggrund for visitation Visitator besøger borgeren og laver en helhedsvurdering på baggrund af funktionsevnevurderingen i Fællessprog og træffer derefter afgørelse om, hvorvidt borgeren skal tilbydes et rehabiliteringsforløb eller skal visiteres til et andet tilbud. Der bør foretages en vurdering af borgerens samlede funktionsevne i henhold til ICF, der er en internationalt anerkendt model, hvor funktionsevne danner udgangspunkt for rehabilitering (Rehabiliteringsforum Danmark, MarselisborgCentret 2004). For de borgere, der bor i plejebolig, kan visitationsproceduren være anderledes, men det væsentlige er, at der foretages en systematisk visitation uanset borgerens boform. ICF definerer en persons funktionsevne ud fra et helhedsorienteret og dynamisk perspektiv. ICF har fokus på både fysiske, psykiske og sociale elementer ved funktionsevne og på den kontekst, individet indgår i. ICF har på den måde ikke fokus på sygdom og helbredelse, men på det, der har betydning for deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og fællesskaber (ibid.). 18

19 Fase 2: Udredning Et centralt element i at afdække borgerens behov er en grundig udredning. Mange af borgerne i målgruppen har en eller flere underliggende helbredsmæssige problemstillinger. Flere er samtidigt svækkede efter sygdom, og nogle føler sig socialt isoleret eller uønsket alene. Ofte ligger der noget andet bag, når en borger oplever at have behov for hjælp til en konkret dagligdagsaktivitet. Det er vigtigt, at borgeren fra starten af forløbet oplever en tryghed ved at få den hjælp og støtte, han eller hun har behov for, også under udredningen, og selvom det forventes, at behovet for hjælp vil mindskes af rehabiliteringsforløbet. Afslutning Motiverende arbejde er en forudsætning for rehabiliteringsforløb For at sikre borgerens aktive deltagelse i forløbet er det væsentligt, at borgeren er motiveret og oplever indsatsen som meningsfuld. Der kan være forskel på, hvor motiverede borgerne i udgangspunktet er for at indgå i et rehabiliteringsforløb. Det kan afhænge af, om de har lidt et nyligt pludseligt funktionsevnetab, hvis de fx har haft brækket hoften og skal genvinde deres funktionsevne, eller om de har haft et langsomt funktionsevnetab, hvor de har lært at leve med og mestre deres svindende funktionsevne. Endelig kan det have betydning for borgerens motivation, hvis de er blevet vant til at få hjælp fra hjemmeplejen til at løse opgaverne. Jo mere borgeren har vænnet sig til og tilpasset sig situationen, jo sværere kan det være at skabe motivation for forandring (Socialstyrelsen 2013c). Flere kommuner har gode erfaringer med metoden den motiverende samtale som redskab til at skabe motivation og forandring (Socialstyrelsen 2013a). Målrettede indsatser og opfølgning på mål Visitation Udredning Målsætning 19

20 Motiverende samtale er en effektiv metode til at skabe motivation for forandring Et sundhedscenter bruger den motiverende samtale som metode til at rådgive borgere med bl.a. KOL, der henvises fra sygehuset eller egen læge. Borgerne modtager endnu ikke hjemmehjælp, men er i risiko for at få behovet borgerne kan ikke varetage de samme hverdagsaktiviteter som tidligere, og livskvaliteten er faldende. Det forløb, som sundhedscentret tilbyder, begynder med en samtale, hvor borgeren og syge plejersken i fællesskab afdækker, hvad borgeren gerne vil kunne, og hvad han eller hun har brug for hjælp til for at komme videre. Her bruger sygeplejersken den motiverende samtale til at finde ud af, hvad borgeren har brug for og gerne vil, og hvordan han eller hun kommer i gang med nye vaner. Borgeren får her et lille puf til at gå i gang med det, han eller hun egentlig gerne vil lave om på i sit liv, men som de ikke har haft overskud til at gå i gang med på egen hånd. Borgeren er en aktiv part i forløbet, og fagpersonen står i baggrunden og stiller sin viden til rådighed. Det betyder, at hvert forløb bliver individuelt, da det bygger på lige netop det, der er vigtigt for lige netop denne borger. Den motiverende samtale handler om at møde borgeren der, hvor han eller hun er, høre, hvad der er svært for dem, og acceptere og respektere det, vedkommende har med i rygsækken. Tilliden mellem borgeren og sygeplejersken er afgørende og skal etableres med det samme. Nogle gange ligger borgerens motivation ikke der, hvor sygeplejersken med sin faglighed kan se, at det ville være effektivt at sætte ind som når en KOL-patient ikke forbinder sin sygdom med sine rygevaner. Her er det vigtigt at begynde der, hvor borgeren har lyst, fx med kostændringer, og så kommer lysten til at ændre på rygevaner måske senere. Alle i Sundhedscentret er uddannet i den motiverende samtale, og det gør det nemmere at fastholde metoden i den daglige praksis. Alle arbejder ud fra den samme tankegang, så de sparrer meget med hinanden. Samtidig har de etableret både teammøder, hvor de vidensudveksler, og deciderede borgerkonferencer, hvor de kan hente hjælp og sparring og reflektere med deres kollegaer i de tilfælde, hvor det er svært at finde ind til en borgers motivation. (Kilde: Åbenrå Kommune) 20

21 Det er afgørende at skabe velkoordinerede rehabiliteringsforløb For at sikre en koordineret og effektiv indsats vil det være hensigtsmæssigt at udpege en forløbsansvarlig for hvert enkelt borgerforløb, uanset om borgeren bor i plejebolig eller modtager hjemmepleje i eget hjem. Visitator skal på baggrund af helhedsvurderingen afgøre, hvilken fagperson der bedst kan varetage opgaven i det pågældende forløb. Den forløbsansvarlige kan fx være en sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut eller en social- og sundhedsassistent. Den forløbsansvarliges primære opgaver er at omsætte borgerens konkrete mål til praktisk handling og inddrage relevante tværfaglige samarbejdspartnere samt at sikre koordination i forløbet. Det er vigtigt, at den forløbsansvarlige kan indgå i samarbejde med borgeren omkring indsatsen, herunder arbejde med motivation og mestring. Det er også den forløbsansvarliges ansvar, at de relevante personer inddrages i forløbet, hvilket kræver en evne til at arbejde tværfagligt og til at understøtte en sammenhængende proces mellem borgeren, netværk og fagpersoner. Helhedsorientering og tværfaglighed i udredningen Rehabiliteringsforløb forudsætter ofte en tværfaglig indsats, og det er vigtigt at inddrage de relevante fagligheder. Samtidigt er det imidlertid også vigtigt at være opmærksom på ikke at inddrage flere fagligheder i rehabilitering, end det er nødvendigt. Det er visitators og den forløbsansvarliges opgave at sikre, at de relevante fagligheder er repræsenteret i udredningen. Der kan være flere forskellige fagligheder involveret i den tværfaglige udredning, men ofte vil ergo- og fysioterapeut, sygeplejerske og SOSU-medarbejder være repræsenteret. Erfaringer fra kommunernes arbejde med rehabilitering viser, at det er vigtigt at huske at inddrage sygeplejen i rehabiliteringsindsatsen. Når der skal foretages en systematisk udredning af borgerens samlede funktionsevne, vil det altid indbefatte at lave en vurdering af borgerens helbredsmæssige tilstand, herunder en gennemgang af medicinforbrug. Her er det oplagt at inddrage syge plejersker. Ved at etablere et tværfagligt team af forløbsansvarlige i form af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og lade denne gruppe mødes jævnligt for at drøfte borger forløb kan kvaliteten af det tværfaglige samarbejde samtidig øges. De fokusområder, som udredningen kan afsløre, kan spænde vidt fra udredning og behandling af underliggende sygdom over fysisk træning til ADL-træning, hjælpemidler, velfærdsteknologi og tilpasning af omgivelser og indsatser rettet mod ensomhed/nedsat deltagelse i samfundslivet. Inddrag pårørende i udredningen Som led i udredningen og fremadrettet i rehabiliteringsforløbet er det vigtigt, at borgerens pårørende, såfremt borgeren ønsker det, udgør en væsentlig samarbejdspartner. De pårørende kan bidrage med viden om borgerens liv og ønsker. De kan være en særdeles vigtig støtte i den videre proces, fordi de kan bidrage til at skabe motivation for forandringer og kan være med til at fastholde nye rutiner og en forbedret funktionsevne efter endt rehabiliteringsforløb. Det er endvidere vigtigt, at de pårørende er orienteret om det forløb, der sættes i gang, og som betyder ændringer i borgerens hverdag, fx at borgeren trænes i selv at klare nogle hverdagsaktiviteter. Pårørende bør forstås meget bredt og ikke i relation til formelle familiemønstre. Det er borgeren selv, der afgør, hvem det er relevant at inddrage. 21

22 Fase 3: Målsætning Målsætning er et centralt element i rehabilitering, da det fremmer motivation hos borgeren og en målrettet, koordineret indsats fra fagpersoner. At lade borgerens målsætning være styrende for rehabiliteringsforløb er afgørende, samtidig med at det kan udgøre en udfordring i en kommunal sammenhæng. Mange kommuner har ikke praktiseret at lade borgeren sætte mål for forløbet. To danske rapporter peger imidlertid på, at borgernes målsætning kan hjælpe til at målrette samarbejdet og forkorte rehabiliteringsforløbet, hvormed forløbene bidrager til øget funktionsevne for borgerne samt målrettet anvendelse af ressourcerne for kommunerne (Center for kliniske retningslinjer 2013.). De to faser, Målsætning og Udredning vil i praksis foregå sideløbende, da målsætning foregår over flere samtaler med borgeren. I denne tekst har vi valgt at skille de to faser ad for at understrege, at det er to forskellige, afgørende elementer af et rehabiliteringsforløb. Afslutning Når der skal sættes mål for rehabiliteringsforløbet, skal der skelnes mellem det langsigtede mål og de kortsigtede delmål, der skal lede til, at det langsigtede mål kan opnås. Det langsigtede mål skal være det, der er vigtigt for borgeren, og det, som han eller hun er motiveret til at forfølge hvis det er nødvendigt, skal fagpersonen hjælpe borgeren til at formulere målet. De kortsigtede mål skal formuleres i et tæt samarbejde mellem borgeren og fagpersonerne. De kortsigtede mål skal ses som de skridt, der er nødvendige for at nå hen til det langsigtede mål, og her er fagpersonernes viden og kompetencer væsentlige for at lave realistiske og ambitiøse mål. Mange kommuner har gode erfaringer med at bruge COPM (Canadian Occupational Performance Measure) som interviewredskab til at identificere, hvilke aktiviteter og gøremål i hverdagen der er vigtige for borgeren, og på den baggrund sætte mål for indsatsen. Erfaringerne peger dog også på, at der kan være udfordringer forbundet med at anvende COPM i samarbejde med borgere, der har mentale funktionsnedsættelser (Socialstyrelsen 2013a). Målrettede indsatser og opfølgning på mål Visitation Udredning Målsætning 22

23 Helhedsorienterede målsætninger skaber motivation I en kommune har man gennemgået en udviklingsproces, hvor man i samarbejde med borgere og medarbejdere har udviklet redskabet Borgerhjulet til dialog med borgeren, som tager udgangspunkt i ICF og COPM. Formålene er bl.a. at inddrage borgerens livssituation, ressourcer og behov i visitationsprocessen og i leveringsprocessen, at borgeren selv sætter mål for udviklende indsatser i samarbejde med de professionelle ved bl.a. at anvende COPM, og at borgeren oplever sammenhæng, gennemsigtighed og genkendelighed i forløbet fra kontakt med visitering til den løbende kontakt med leverandøren. Borgerhjulet giver også visuel støtte til visitator og leverandør. Det er et værktøj, som viser situationen og samtalen for borgeren. Borgerhjulet hjælper til at få afdækket, hvilke behov og ønsker der er mulige og nødvendige at imødekomme, for at borgeren kan udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter. Ud over at afdække behov benyttes borgerhjulet også til at fastsætte mål, afdække faglige handlinger og måle effekt. Borgerhjulet anvendes både af visitator og tovholder. i ICF-modellen. Emnerne udgør de områder, som borgeren kan få hjælp til ved funktionsevnenedsættelse. Visitator lægger borgerhjulet på bordet ved visitationssamtalen og åbner derved samtalen og gør borgeren deltagende i samtalen og situationen. Når der bringes en aktivitets- eller deltagelsesproblematik op, inddrages de øvrige ICF-komponenter i visitators afdækning. Det kan fx være faktorer i omgivelserne, personlige faktorer eller kroppens funktioner eller anatomi, der gør, at borgeren har svært ved at udføre en aktivitet. Tovholder anvender borgerhjulet ved borgere, der modtager udviklende indsatser. Der tages udgangspunkt i borgerhjulet i startsamtalen. Borgeren oplever sammenhæng ved både at møde borgerhjulet ved visitationssamtalen og ved startsamtalen med tovholder. Tovholderen dykker dybere ned i borgerhjulets emner. Med udgangspunkt i borgerhjulet udføres COPM. Borgerhjulet består af en cirkel med 6 emnefelter: Måltider, Husførelse, Bevægelse og færden, Samfundsliv og kontakt til andre, Varetagelse af eget helbred, Personlig hygiejne. Emnefelterne tager udgangspunkt i funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau som (Kilde: Esbjerg Kommune Gør borgeren til mester en Esbjergmodel ; se eventuelt også Madsen et al. 2014) Konkrete mål og handlinger definerer indsatsen Resultatet af den systematiske målsætning er en individuel plan med konkrete, realistiske og tidsafgrænsede mål og handlinger, der definerer indsatsen til borgerne samt borgerens egne aktiviteter. Mange kommuner har gode erfaringer med brug af individuelle rehabiliteringsplaner. For at sikre effektive forløb er det nødvendigt at sætte tidsgrænser på forløbet, fx 2-3 måneder. I løbet af de 2-3 måneder skal der løbende, fx hver anden uge, følges op på, om indsatsen stadig svarer til borgerens aktuelle behov, og om borgeren har nået de delmål, der er identificeret. 23

24 Fase 4: Målrettede indsatser og opfølgning på mål Den forløbsansvarlige fagperson afgør på baggrund af den systematiske udredning og individuelle rehabiliteringsplan, hvilke faggrupper der skal inddrages i samarbejdet om rehabilitering. Relevante faggrupper kan være: Egen læge og/eller hjemmesygeplejen inddrages ved behov for medicingennemgang og/eller udredning og behandling af underliggende sygdom Diætister inddrages, når borgeren har behov for en ernæringsindsats Afslutning Terapeuter inddrages ved borgere med behov for fysisk træning, ADL-træning (træning i dagligdagens aktiviteter) hjælpemidler og/ eller tilpasning af omgivelser Social og sundhedspersonale inddrages ved borgere, som under forløbet kan have behov for hjælp og pleje i hjemmet Pædagoger inddrages ved behov for at vurdere og skabe relationer, der hviler på borgerens ressourcer og mestringsevner samt at iværksætte stimulerende og udviklende aktiviteter. Den plan, der lægges for rehabiliteringsforløbet, skal indeholde delmål med tidsrammer for at sikre, at indsatserne kan iværksættes individuelt, fleksibelt og målrettet. For at sikre, at alle faggrupper kender planen og arbejder efter de samme mål, er det en god idé at gøre planen tilgængelig for såvel fagpersoner som borgere og eventuelt pårørende, fx ved at planen ligger tilgængelig i borgerens hjem. Målrettede indsatser og opfølgning på mål Visitation Udredning Målsætning 24

25 Der skal løbende ske en vurdering af, hvorvidt borgernes mål skal justeres. Det vil ofte være de kortsigtede mål, der justeres på. Det er den forløbsansvarliges ansvar at sikre denne justering. De indsatser, der iværksættes, skal rettes mod borgerens samlede funktionsevne. Det kan fx dreje sig om: Som sagt kræver rehabiliteringsforløb ofte, at flere fagligheder arbejder tæt sammen. Det er vigtigt at etablere et godt tværfagligt samarbejde, så alle medarbejdere arbejder efter det samme mål og koordinerer deres indsatser, så de aftalte mål vedbliver med at være styrende for forløbet. Behandling af underliggende sygdom Medicingennemgang Ernæringsindsats Fysisk træning ADL-træning (træning i dagligdagens aktiviteter) Hjælpemidler og/eller tilpasning af omgivelser Indsatser rettet mod ensomhed Indsatser rettet mod nedsat deltagelse i samfundslivet En palette af mulige interventioner fremmer helhedsorienterede rehabiliteringsforløb Et rehabiliteringsprogram arbejder med følgende typer af interventioner i deres rehabiliteringsforløb: ADL (Activities of Daily Life) Mobilitet og styrke Mestring af kronisk sygdom Faldforebyggelse Medicinhåndtering Kontinenspleje Ernæring Hudpleje (bl.a. forebyggelse af tryksår) Interventioner er udvalgt, fordi de kan bidrage til at opnå formålene med rehabiliteringsprogrammet: at højne funktionsevne eller forebygge/udsætte yderligere funktionsevnetab, fremme en sund aldring og at fremme mestring af kronisk sygdom Kriterierne, for at netop disse interventioner er valgt, er bl.a., at de er evidensbaserede eller baseret på aktuelt bedste viden, at de er tilpasset målgruppen, og at de effektivt kan udføres i borgerens hjem og nærmiljø. (Kilde: Home Independence Program (HIP). User Manual. Kan rekvireres via Silver Chain Group og Gill Lewin.) Rehabiliteringsindsatser kræver overvejelser om den tværfaglig organisering I en kommune har man organiseret sig med tværfaglige teams som ramme. De tværfaglige teams består af en koordinerende leder, en fysioterapeut, en visitator, en ergoterapeut, en sygeplejerske og et variabelt antal hjemmetrænere (social- og sundhedsassistenter). Visitatorerne er centralt ansat på samme matrikel og har hverdagsrehabilitering som deres primære arbejdsområde. Hver visitator dækker flere teams. De øvrige medarbejdere er ansat lokalt på forskellige matrikler og har hverdagsrehabilitering som delbeskæftigelse. De mødes til ugentlige tværfaglige møder foruden ad hoc-møder om konkrete borgersager. Modellen adskiller sig ved sin særlige organisering, hvor sygeplejersker og visitatorer er en integreret del af det tværfaglige team. (Kilde: Tonnesen et al. 2012) 25

26 Konkrete metoder til at sikre gode rammer for det tværfaglige samarbejde kan være: tværfaglige enheder, hvor de forløbsansvarlige fagpersoner og det øvrige udførende personale er ansat under samme ledelse og typisk deler kontor- og fælleslokaler at de forløbsansvarlige fagpersoner har faste arbejdsdage i plejen, fx to dage om ugen, hvor den forløbsansvarlige fagperson besøger borgerne sammen med social- og sundhedspersonalet og efterfølgende i fællesskab justerer rehabiliteringsplanerne Fælles møder, både formelle (fx gruppemøder) og uformelle (fx frokost). Et fælles sprog og respekt for fagligheder er centralt for tværfagligt samarbejde I en kommune har de oplevet, at det retningsgivende mål i FSII har været for diffus en rettesnor for social- og sundhedspersonalet i mødet med borgeren. Sideløbende med at der har været et skift i den måde, hjemmehjælpen ydes på, fra primært at være kompenserende til i høj grad også at være udviklende og med et fokus på borgerens ressourcer, er der opstået et behov for nogle begreber, der kan indfange og beskrive den gode måde at levere hjælp og pleje på i hjemmet. Det retningsgivende mål i FSII har ikke kunnet stå alene, fordi det ikke er nuanceret nok i forhold til at definere indsatsen i hjemmet, og plejepersonalet har haft udfordringer med at omsætte det til praksis. Derfor er der formuleret disse fem faglige tilgange, der skal supplere FSII, så det retningsgivende mål implementeres som handlinger i mødet med borgeren: Kontaktetablerende tilgang (tilgangen anvendes eksempelvis ved borgere med psykiske problemstillinger, hvor det at etablere kontakt og skabe en tillidsfuld relation er afgørende for at kunne vurdere og arbejde videre med et af nedenstående mål) Udredende tilgang (observerende og undersøgende tilgang i forhold til det, som ønskes udredt hos borgeren) Kompenserende tilgang (der kompenseres og tages over i forhold til borgerens begrænsninger) Aktiverende tilgang (fastholde, jf. FSII: medarbejderen inddrager borgeren og får borgerens ressourcer i spil, så borgeren er en aktiv part) Rehabiliterende tilgang (udvikle, jf. FSII: borgerens ressourcer inddrages, så borgeren er en aktiv part. Borgerens aktivitetsniveau udfordres, så borgeren fastholder eller får flere ressourcer gennem forløbet og mestrer opgaver, der tidligere ikke var mulige) Beskrivelsen af de faglige tilgange er opstået ud af dialog med både ledere, social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og terapeuter, og beskrivelsen er med til at skabe et værdifuldt fælles sprog på tværs af faglighed, i forhold til hvordan man som fagperson møder borgeren. Beskrivelsen af forskellige faglige tilgange har betydning på den måde, at det åbner øjnene for, at de enkelte faggrupper ofte er bærere af forskellige traditioner for den måde, de møder borgeren på. De forskellige faglige tilgange er nødvendige og legitime i mødet med borgeren der, hvor det gode møde mellem borger og fagperson skabes, er, når de finder ud af, hvilken faglig tilgang der er nødvendig, og udøver denne. (Kilde: Skanderborg Kommune) 26

27 I rehabiliteringsforløb arbejdes med borgerens mestringsstrategier I den målrettede indsats er det vigtigt at arbejde med at udvikle borgerens mestrings strategier, så rehabiliteringsforløbets resultater kan bevares efter afslutning af rehabiliteringsforløbet. Målet er, at tab af funktioner så vidt muligt skal erstattes af aktiviteter, som kompenserer for den betydning, som de tabte funktioner gav i hverdagen. Rehabiliteringsindsatserne skal derfor altid tage udgangspunkt i borgerens egne perspektiver på sin situation og borgerens tidligere mestringsstrategier, der kan tilpasses borgerens ændrede hverdagsliv. Formålet med at arbejde med borgerens egne perspektiver på sin situation og udbygge relevante mestringsstrategier er at støtte borgerens kontrol over sin egen livsførelse, så vedkommende selv kan tage stilling til, hvad hverdagen skal bestå i, og hvordan den skal leves. Dette kan bidrage til, at rehabiliteringseffekterne er langtidsholdbare og meningsfulde for borgeren, og at borgeren bliver i stand til ved egen hjælp at vedligeholde sin funktions evne efter et rehabiliteringsforløb. Inddragelse af pårørende, netværk og civilsamfund Borgerens pårørende og netværk spiller en væsentlig rolle i samarbejdet om rehabilitering. Deltagelse i social aktivitet kan være en forudsætning for et aktivt, tilfredsstillende og uafhængigt liv blandt ældre, og det at have god kontakt med sin familie har en positiv betydning for overlevelsen blandt ældre (Socialstyrelsen 2013b). Hvis borgeren har pårørende og andet netværk, kan de bidrage med relevant information og er en vigtig støtte og samarbejdspartner i rehabiliteringsforløb. Derfor er det vigtigt, at pårørende og netværk får information og rådgivning om, hvordan de bedst hjælper i rehabiliteringsforløbet. Indsatser, der retter sig mod at reducere isolation og ensomhed, kan have en positiv effekt på borgernes funktionsevne og bør derfor være en del af kommunens tilbud. Her vil det ofte være relevant at samarbejde med borgerens netværk, lokalsamfund og eventuelt frivillige. Mestringsstrategier kan øges gennem gruppeinterventioner Søren Hansen har haft Parkinsons sygdom i flere år. Efterhånden har han svært ved at rejse sig fra siddende stilling, og det er vanskeligt at forstå hans tale. Han og hans kone henvender sig til kommunen for at få hjælp til bad, da hans stivhed er blevet meget værre, og konen synes, at det er meget tungt at støtte ham. Søren bliver glad for kommunens tilbud om rehabiliteringsforløb, som består af individuel træning, hjemmeøvelser og en fælles analyse af hans problemer i hverdagen for at finde nye måder at klare dem på. Men han er især glad for den holdundervisning, som han går til en gang om ugen sammen med andre personer, der har parkinsonisme. Her arbejder de med taleøvelser og bevægelsesmønstre, og de diskuterer sygdommens indvirkning på hverdagen og udveksler erfaringer. Løbende justering Der skal løbende, fx hver anden uge eller hyppigere efter behov, ske en vurdering af, hvorvidt borgerens mål og/eller indsatserne skal justeres. Det er den forløbsansvarlige, som er ansvarlig for, at disse justeringer finder sted, og at de registreres i borgerens rehabiliteringsplan. For at skabe effektive rehabiliteringsforløb er det afgørende at følge med i, om målene nås. Hvis målene ikke er nået, skal der justeres i planen og/eller målene. Samtidig er det afgørende, at justeringerne dokumenteres og gøres tilgængelige for alle involverede parter, da det er en forudsætning for at arbejde efter det samme mål. Rehabiliteringsplanen er et godt redskab til dette. Det har stor betydning for Søren at møde andre med samme problemstilling, og han får troen på, at han igen kan tage i byen med sin kone, klare sit bad og have energi til at starte samtaler med ukendte personer. Han har lært strategier til at slappe af, at styre sit stemmebånd, at bruge velcro i stedet for knapper og at forstå sin krops tegn og se fremtiden i øjnene. 27

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: 1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning. Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. efter lov om social service

Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. efter lov om social service Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service Håndbogen er del af et satspuljeprojekt, der har

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Lovgrundlag Hvem kan få Mål 1.1.2.2. Demensfaglig Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Kommentarer til Hjemmehjælpskommissionens rapport og 29 anbefalinger

Kommentarer til Hjemmehjælpskommissionens rapport og 29 anbefalinger er til Hjemmehjælpskommissionens rapport og 29 anbefalinger Folketinget besluttede i juni 2012, at nedsætte en Hjemmehjælpskommission, hvis opgave var at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Politikken om Det Gode Samarbejde

Politikken om Det Gode Samarbejde Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016/17. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016/17. om politikken stevns kommune 2016/17 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016/17 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere