ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

2 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten... 6 Sekretæren... 7 Præstefunktionen i... 7 Socialrådgiverfunktionen... 8 Frivillige... 8 Børn og sorg... 8 Nøglepersoner... 9 Sorggruppe... 9 Uddannelsesforløb... 9 Kurser og kongresdeltagelse... 9 Netværk og konferencer Supervision til Undervisningsopgaver Studerende i Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Region Midt Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Danmark Visioner

3 Indledning Ved udgangen af 2010 har eksisteret i 12 år forstået således, at teamet indtil 2003 eksisterede som et smerteteam, men siden da har været et veletableret tværfagligt team i forhold til primær og sekundær sektor. Ved specialiseret palliativ indsats er antallet af samarbejdspartnere meget stort. Patienter henvises fra læger i såvel primær som sekundær sektor, og personalegrupper, der beskæftiger sig med alvorligt syge og døende patienter og deres pårørende, kan benytte sig af teamets tilbud om faglig rådgivning og undervisning. arbejder ud fra de fælles værdier, der er for, som bygger på dialog, dygtighed, dristighed samt innovation og engagement. Ligeledes arbejdes der ud fra WHO s definition af palliativ indsats samt ud fra totalsmertebegrebet, som kendes fra hospicefilosofien. Antallet af patienter har gradvis været stigende i den tid, har eksisteret. Ud over fagpersonernes tiltagende opmærksomhed på behandlingstilbuddet kan en forklaring være, at flere kræftpatienter får flere behandlingstilbud og lever længere med uhelbredelig sygdom. Derved kan der forekomme flere patienter med komplekse problemstillinger og behov for den specialiserede palliative indsats. Samtidig er der generelt mere fokus på lindrende indsats for alvorligt syge og døende i den almene befolkning, hvilket har betydet, at flere patienter og pårørende selv får kendskab til tilbuddene og ytrer ønske om henvisning. Med vedtagelsen af kræftplan III i 2010 er der tillige kommet øget politisk fokus på det palliative felt og øgede ressourcer, hvorfor der er håb for, at der i 2011 og i årene frem vil ske en fortsat udvikling af De Palliative Team i Region Midt. har aktuelt en medarbejderstab, som består af: 1 overlæge 4 dage ugentligt 3 sygeplejersker på hver 34 timer ugentligt 1 psykolog 20 timer ugentligt 1 fysioterapeut 18 timer ugentligt 1 sekretær op til 30 timer ugentligt Præsten og socialrådgiveren ansat på hospitalet. I 2010 er der sket en opnormering af lægefunktionen fra 3 til 4 dage ugentligt, og en sygeplejerske har været på uddannelse i 6 uger. 3

4 s aktiviteter Nøgletal/ydelser: I 2010 havde 231 nyhenviste patienter. 73 af patienterne er henvist fra lægepraksis, de resterende 158 patienter fra læger på hospitalerne i Region Midt Patienter, der er behandlet/vurderet Patienter, der døde/blev afsluttet Telefonkontakter med patienter Tilsyn/ydelser til indlagte Ambulante besøg i teamet Hjemmebesøg Dertil kommer samtaler og rådgivning til pårørende og personale i primær og sekundær sektor. Forløbene foranlediger ofte flere telefoniske kontakter til f.eks. hjemmepleje, egen læge, hospice og sygehusafdelinger. Endvidere har teamet en rådgivende funktion for fagpersonale omkring patienter, der ikke er henvist til teamet. I 2010 har teamet arbejdet med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel. Derudover har vi bidraget til flg. projekter: Shared care projekt af Trine Brogaard Sorghåndtering i sundhedsvæsenet af Mai-Britt Guldin. Palliation på Tværs. Projekt ledet af sygeplejerske Anne Marie Kjærsgård i samarbejde med Kommune og. Overlægen: Overlæge Dorte Lander Rasmussen er tilknyttet som funktionsleder og har foruden det almindelige lægearbejde administrative opgaver. I 2010 har vi især arbejdet med at udvikle de faglige kundskaber i Teamet. Der har været fokus på smertebehandling, og der er indført nye behandlingsstrategier indenfor f.eks. Metadonbehandling. Vi har løbende arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel og fået udfærdiget behandlingsinstrukser/retningslinier til gavn for patienter og personale på de andre afdelinger. Vi har indført mindfulness meditation som stressreducerende tiltag i teamet. Dette foregår ved guidet åndedrætsmeditation 2 gange ugentligt i forbindelse med vores morgenkonference. Overlægen i har ansvar for: Den kliniske udvikling og uddannelse. Organisatoriske problemstillinger. Personaleudvikling og personaleuddannelse. Deltagelse i det daglige arbejde med patienterne. Udvikling af kompetencer. Daglig supervision og vejledning af øvrige personalegrupper i teamet. Deltagelse i ansættelse af nyt personale. Inspiration og deltagelse i projekter. Udvikling og formulering af instruktioner vedrørende symptombehandling. Information og undervisning af overlægekolleger mht. nye procedurer. Deltagelse i relevante møder og kongresser med videreformidling til PT. 4

5 Undervisning af nøglepersoner. Udarbejdelse af faglige kliniske retningslinjer. Deltagelse i Palliativt Råd Sygeplejerskerne: Sygeplejerskerne i teamet er: Karin Stengaard, Connie Mørk og Dorte Nielsen. Karin Stengaard er specialeansvarlig sygeplejerske. Ved patientens første kontakt med tilstræbes, at der både er en læge og en sygeplejerske tilstede. Ved denne samtale identificeres behovet for den palliative indsats, og der vurderes, om andre faggrupper fra teamet skal på banen. De palliative tiltag koordineres sammen med patienten, pårørende, læge og evt. sundhedspersonale afhængigt af, hvem der er impliceret i omsorgen for patienten. Kontakten opretholdes efter behov telefonisk, ved samtale i det palliative hus, på hospitalsafdelingen eller i hjemmet. Hyppigheden vurderes i hvert enkelt tilfælde. De palliative sygeplejersker fungerer som kontaktpersoner for patienten, de pårørende og for sundhedspersonalet, der er omkring patienten. De opgaver, der varetages, er meget forskellige, men målet er at højne patientens livskvalitet samt at yde støtte til de pårørende. Problemstillingerne kan være af såvel fysisk, psykisk, social som åndelig karakter. Patienten er den primære indgangsvinkel til, men som det fremgår af definitionen af den palliative indsats, er der også stort fokus på pårørendes behov og ressourcer. I sygdomsforløbet tilbydes samtaler med de pårørende, evt. familiesamtaler. Efter dødsfaldet tilbydes de efterladte opfølgende samtaler efter henholdsvis 3 uger og 3 måneder, og mange tager imod dette tilbud. Samtalen har til formål at give den efterladte mulighed for at dele sine tanker med en anden, at støtte den efterladte og informere om den naturlige sorgreaktion. Gennem samtalen vil der ligeledes være mulighed for at vurdere, om den efterladte har behov for yderligere støtte som f.eks. psykologhjælp til at bearbejde tabet af den døde. Sygeplejerskerne varetager en stor konsulentrolle, idet mange tværfaglige samarbejdspartnere ringer til teamet angående råd og vejledning. Sygeplejerskerne underviser sundhedspersonale i primær og sekundær sektor samt på sygeplejeskole og social- og sundhedsskole. Sygeplejerskerne tilbyder supervision til sundhedspersonale i primær og sekundærsektor vedrørende patienter tilknyttet teamet og til de frivillige i teamet. Psykologfunktionen: Som led i det Palliative Teams tværfaglighed er der ansat en klinisk psykolog, Anna de Cros Dich. Direkte patient- og pårørendekontakt: Vurdering og rådgivning i forhold til psykologisk behandlingsbehov og psykisk status for patienter henvist til. Vurdering og rådgivning i forhold til psykologisk behandlingsbehov og psykisk status for pårørende under sygdomsforløbet og af efterlevende til patienter, som har haft kontakt med. Psykoterapeutiske forløb og ad hoc kriseintervention til patienter, pårørende, efterladte. Design og afvikling af gruppeforløb til efterladte. Ikke primær psykoterapeutisk gruppe, idet der ikke er tale om kompliceret sorg. Gruppen er en ledet livs- og sorggruppe for enker/enkemænd aldersmæssigt i begyndelsen af 50 erne til midten af 60 erne, som har mistet efter et langt ægteskab (25-35 år). Fokus er på erfaringsudveksling og genkendelse. Terapeuternes rolle er at sikre et trygt klima i gruppen, og at gruppen hjælpes til at holde sit fokus, så processen kan blive hjælpsom for den enkelte. 5

6 Supervision, vejledning og ad hoc opfølgning med personale på sygehusets afdelinger og i primær sektor. Fysioterapeuten Fra januar til og med oktober 2010 blev stillingen varetaget af fysioterapeut Betty Salling. Fysioterapeut Tenna Askjær tiltrådte stillingen i d. 1. november Stillingen er normeret til 18 timer ugentligt fordelt på 2-3 dage. Arbejdsopgaverne er: Smertebehandling: - Mobilisering (aktivt/passivt) - Lejring - Massage, berøring og afspænding - Termoterapi - El-terapi - Kinesiotape Ødem- og lymfødembehandling: - Venepumpeøvelser - Mobilisering - Lejring - Kinesiotape Patienter med lymfødem behandles ud fra generelle principper omkring ødembehandling og profylakse. Ved svært lymfødem opstartes med ødemdrænage, og anlæggelse af kompressionsforbinding følges op af hjemmesygeplejerskerne. Lungefysioterapi herunder dyspnødæmpning og sekretmobilisering: - Mobilisering - Respirationsøvelser - Hvilestillinger, afspænding og massage - Hoste- og stødeteknik - PEP-fløjte, PEP-maske, CPAP Bevægelsesterapi: - Lettere genoptræning/vedligeholdelsestræning - Afprøvning/vejledning omkring hjælpemidler Desuden: - Samarbejde med mobile terapeuter - Samarbejde med lokale ergoterapeuter omkring hjælpemidler og boligændringer - Vejledning af pårørende - Deltagelse i ugentlige teammøder - Deltagelse i tværfaglig supervision (4 gange årligt) - Deltagelse i netværksmøder i regionen for palliative fysioterapeuter (4 x årligt) Organisering af arbejdet: Fysioterapeuten kan både have kontakt til patienten, når de er indlagt og er i hjemmet. Oftest vil den fysioterapeutiske behandling under indlæggelsen varetages af terapeuter fra medicinsk terapigruppe, hvis der er behov for daglig behandling, det drejer sig især om lungefysioterapi og mobilisering. Den palliative fysioterapeut forsøger at have kontakt til patienten omkring udskrivningstidspunktet og fortsætter denne kontakt efter udskrivelsen. 6

7 Fysioterapeuten har mulighed for at give hjemmebehandling ca. 1 gang ugentligt. Hvis der er behov for flere behandlinger ugentligt eller hvis det skønnes, at det kommer til at dreje sig om et længere forløb, kan der tages kontakt til en mobil praktiserende terapeut. Kommunale terapeuter involveres, hvis patienten udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan. Hvis patientforløbene er både komplicerede og længerevarende, varetages behandlingen 1 gang ugentligt, og derefter kontaktes en mobil eller kommunal terapeut til at varetage den øvrige behandling (1-2 gange ugentligt). Den palliative fysioterapeut fungerer således som sparringspartner omkring evt. problemer. Sekretæren: Sekretær Anne Marie Lolck har op til 30 timer i teamet. Arbejdsopgaverne er: Oprette/afslutte patientforløb og journaler. Indhente journaloplysninger fra andre afdelinger/sygehuse. Registrere procedurer og diagnoser i Grønt System. Skrive journalnotater for sygeplejersker, overlæge, psykolog og fysioterapeut. Føre lister over nye patienter og mors patienter. Registrere data i palliativ database. Udfærdige terminalerklæring til medicin og ansøgning om proteindrik og ambulant fysioterapi. Udskrive røntgensvar. Trække statistikker. Arkivere palliative journaler i hospitalsjournaler. Deltage i at arrangere undervisningsdage og regionsmøder i. Redigere/renskrive materiale omkring retningslinjer, vejledningsmateriale og årsrapport. E-dok. oprette dokumenter, læse korrektur og lægge ind. Redigere og bestille visitkort og informationspjecer til patienter og afdelinger. Redigere og udskrive arbejds-/journalpapirer. Varetage telefonpasning. Koordinerende/adviserende funktion i teamet. Bestille depotvarer. Vedligeholde printer og fax. Undervise/oplære lægesekretærelev. Deltage i morgenkonference, tværfaglig konference og supervision. Deltage med teamet i regionsmøder med de øvrige palliative team og hospicer. Præstefunktionen i : Som hospitalspræst, Christian Højlund, på er jeg fast tilknyttet. Det betyder, at jeg deltager i den ugentlige konference, hvor der formidles kontakt til de patienter, der måtte ønske eksistentiel/åndelig omsorg. Det bliver til ca. 75 kontakter på årsplan, hvoraf nogle er palliative patienter med andre sygdomme end cancer. Dertil kommer jævnlige sjælesorgssamtaler med personalet på hospitalet. Endelig deltager jeg i supervision og efteruddannelseskurser sammen med de øvrige medlemmer af teamet. Smertelindring og eksistentiel/åndelig omsorg er to uadskilleligt forbundne hovedområder inden for den palliative indsats over for alvorligt syge og døende mennesker. Derfor glæder jeg mig over at være en fast del af. 7

8 Socialrådgiverfunktionen: Der er ansat 1 socialrådgiver (Birte Mønsted) med 20 timer pr. uge til varetagelse af de socialfaglige og retslige problemstillinger for patienterne på de somatiske afdelinger herunder på. Foruden patientkontakten deltager socialrådgiveren i den ugentlige, tværfaglige konference. I 2010 har der været kontakt til 104 patienter/pårørende, der enten er blevet henvist fra eller har været i kontakt med teamet. Der har været følgende hovedarbejdsområder: Plejeorlov. Terminaltilskud til medicin, proteindrikke m.m. Beløb ved kritisk sygdom. Legat. Sygedagpenge/pension. Anden bolig. Patientens/de efterladtes økonomiske situation. Frivillige: Vi har aktuelt 5 frivillige tilknyttet. Dorte Nielsen og Connie Mørk er kontaktpersoner for de frivillige. De frivilliges opgaver er aflastning af pårørende samt medmenneskelig støtte og kontakt til patienten og de pårørende. Patientens kontaktsygeplejerske finder den rette frivillige til opgaven og introducerer derefter den frivillige til patienten/familien ved et hjemmebesøg. Herefter aftaler patient/pårørende og den frivillige selv fremtidige besøg med ca. en uges interval. Et besøg er af 2 3 timers varighed. I 2010 har 10 patienter og deres familier haft en frivillig tilknyttet. I 7 tilfælde som besøgsven og i 3 tilfælde som aflastning af en pårørende. I 2 tilfælde oplevede vi at have aftalt visitationsbesøg, hvor patienterne døde, inden vi nåede ud i hjemmet. Forløbene har været varierende - fra typisk korte til enkelte længerevarende forløb. Vi afholder 3 møder forår og 3 møder efterår, hvor vi gensidigt informerer om nyt og desuden har supervision med de frivillige. I maj måned var vi på besøg på Hospice Djursland, og efterfølgende var Kræftens Bekæmpelses Lokalafdeling vært ved et lille traktement på en restaurant i området. Børn og Sorg: En sygeplejerske (Connie Mørk) fra teamet og en sundhedsplejerske (Lene Andersen) fra Kommune har i samarbejde revideret nedennævnte folder, og Kommunes folder GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG og GUIDE TIL LÆRERE OG INSTITUTIONSPERSONALE DER MØDER BØRN I SORG findes nu kun på nettet og ikke mere i papirudgave. Af folderen fremgår, hvilke støttemuligheder, der er til børn og unge i sorg, og der er oplyst tlf.nr. og mailadresse til de 2 kontaktpersoner: En sygeplejerske fra Palliativt Team og en sundhedsplejerske fra Kommune. De 2 kontaktpersoner holder et årligt møde med henblik på gensidige informationer. Især kontaktsundhedsplejersken har haft en del henvendelser fra familier med børn, der har mistet en forælder. I 2010 har der ikke været udefrakommende henvendelser til kontaktsygeplejersken i. 8

9 Nøglepersoner: Siden 2007 har der været etableret et netværk af palliative nøglepersoner fra relevante afdelinger på for at styrke og ensarte den palliative indsats generelt på hospitalet. I 2010 er gruppen af nøglepersoner udvidet til at omfatte primærsektor fra hospitalets optageområde. Formålet med gruppen/møderne er: At formidle kontakt til og etablere kontakt til nøglepersonerne på s og hospitalets optageområde og derved medvirke til at højne kvaliteten af den palliative indsats samt medvirke til samarbejde sektorerne imellem. Møderne har et fagligt indhold/informationer, sidste nyt og evt. fremlæggelse af case/problemstilling fra praksis. Mødes ca. 4 gange årligt. Følgende emner har der været undervist i: De sidste levedøgn Tryghedskassen Smertebehandling Delir Steroidbehandling Laksantia (ekstern underviser fra Norgine). Derudover er emner som: Indlæggelse og udskrivelse til og fra primær og sekundær sektor taget op og diskuteret. Sorggruppe: Der kører løbende et gruppeforløb for efterladte til patienter tilknyttet teamet 5 gange 2½ time. Selvhjælpsgruppen er varetaget af psykolog Anna de Cros Dich og sygeplejerske Connie Mørk. Uddannelsesforløb: Sygeplejerske Karin Stengaard: Sundhedsfaglig Diplomuddannelse, Palliativ indsats fokus på symptomlindring. Kurser og kongresdeltagelse: Tværfagligt: Alle har deltaget i tværfaglig regionsundervisning for Palliative Team og hospicer. Forår med fokus på unge og sorg og efterår med fokus på psykologens og præstens perspektiv på palliation. Hele teamet var på en udbytterig 4-dages teambuilding-/studietur til Sverige. Vi var på studiebesøg i på Østersund Sygehus, hvor vi fik stor inspiration til udvikling af vores faglige arbejde. Derudover fik vi bl.a. arbejdet med optimering af arbejdsgange i teamet, det tværfaglige samarbejde, samarbejde med medicinske afdelinger og palliation på plejehjemmene. Sygeplejersker: 2 sygeplejersker har deltaget i 2 kurser for palliative sygeplejersker a 2 dages varighed. 2 sygeplejersker har deltaget i Temadag i palliation i Ålborg. Her var der fokus på læring og kompetenceudvikling samt palliative problemstillinger omkring ALS patienter 9

10 1 sygeplejerske har været på 2 dages studiebesøg i i Vejle specielt med fokus på teamets projekt Palliation på sygehuset. Læge: Congress of Neuropathic Pain, Athen. Instruktøruddannelsen i mindfulnessbaseret cognitiv terapi. DMCG-pal. Deltagelse i uddannelsesgruppe for læger. Årsmøde i Dansk Smerteforum. Sekretær: Informationsmøde for sekretærer om Patientsikkerhed. Registrerings-/DRG-møde i Viborg for sekretærer. Informationsmøde for elevansvarlige sekretærer og uddannelsesvejledere i Århus. Undervisning i Århus i udtræk fra Dansk palliativ database. Psykolog: Hospice Djursland (1 dag) og hospice Søholm (1 dag). Psyke og Soma ved Dansk Psykolog Forening (2 dage). Angst og depression ved Dansk Psykolog Forening (2 dage). Sorg og krise hos børn ved Dansk Psykolog Forening (2 dage). Temadag med Atle Dyregrov på Skejby Sygehus. Netværk og konferencer: Regionalt netværk for læger i palliation, ca. 4 eftermiddage/år. Psykolog: Regionalt netværk for psykologer i palliation og onkologi og hospice (4 dage). Supervision til : Tværfagligt: Internt med ekstern supervisor, 6 gange årligt. Psykolog: Fortløbende individuel ekstern supervision ved psykologer på specialistniveau. Undervisningsopgaver: Sygeplejersker har undervist sygeplejestuderende på 10. modul i smertebehandling til den palliative patient Sygeplejerske har undervist M1 i smertebehandling Sygeplejerske har undervist anæstesiologiske reservelæger og overlæger i brug af Cadd-prizm pumper, som vi anvender til subkutan eller epidural/spinal kontinuerlig medicinering Sygeplejerske undervist hjemmeplejen i Galten og område Syd i i Tryghedskassen. Sekretæren underviste sekretærkolleger i registreringspraksis. Psykologen: Undervisning af de frivillige tilknyttet vedrørende krisereaktioner. Psykologen har desuden superviseret afdelinger på samt hjemmeplejen i relation til svært komplicerede palliative forløb samt deltaget i Pusterum sammen med hospitalspræst Christian Højlund. Psykologen har desuden haft korte, individuelle forløb med personaler fra primært i forhold til stress- og krisehåndtering. Udarbejdet instrukser vedrørende akutte tilstande indenfor palliation. Findes på: - Patienter og pårørende Afdelinger - Anæstesiologisk Afsnit - Informationsmateriale. Studerende i : Lægestudenter i Anæstesiologisk Afdeling kommer løbende hele året og følger primært lægen i på skemalagte dage. 10

11 I løbet af 2010 har der været tilknyttet 5 lægesekretærelever til teamet, hver elev af ca. en måneds varighed, hvor sekretæren som elevansvarlig har forestået oplæring af disse elever og haft ansvaret for deres elevforløb i Anæstesiologisk Afdeling. Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Region Midt: De fem team samt 4 hospicer i Region Midtjylland mødtes 2 gange i 2010 med henblik på at styrke og udbygge samarbejdet. Der er nedsat et eksternt og et internt uddannelsesudvalg, som er bredt repræsenteret såvel fagligt som geografisk. Styregruppen, som består af repræsentanter af ledere fra hvert palliativt team og hospicer i regionen, afholder møde ca. 4 gange årligt. Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Danmark: Det er etableret et forum, hvor ledere i de palliative team og hospicer fra hele landet mødes. Visioner Undervisning og videregivelse af viden indenfor det palliative felt er i højsædet i Det er undervisning af sundhedspersonale på alle niveauer i såvel primær og sekundær sektor. Fortsætte uddannelse af læger på sygehuset indenfor det palliative område. Arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel og E-dok. samt implementere disse i teamets virke. Styrke den tværfaglige funktion og sætte tværfagligheden i fokus og dermed være medvirkende til at give patienter og pårørende de optimale tilbud. 11

ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser...4 Overlægen...4 Sygeplejerskerne...5 Psykologfunktionen...6 Fysioterapeuten...6

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS

ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS Indholdsfortegnelse Indledning............................................ 2 Side Hvad er palliativ indsats?...................................

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Revideret oktober 2010.

Revideret oktober 2010. Samarbejdsaftale Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Revideret oktober 2010. Med kommunale bemærkninger 29-10-2010 1 Indholdsfortegnelse for tværsektoriel

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag

Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag Center for Lindrende Indsats - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag Pjecen er udgivet i samarbejde mellem: Kræftens Bekæmpelse, Foreningen for Palliativ Indsats og Hospice Forum

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE

Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE Forord 2009 har været et spændende og travlt år på Arresødal Hospice. Vi har fået mulighed for at lære mange patienter og deres familier at kende og vi oplever, at

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe Uddannelse 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010 Interesse-tilkdegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Jorit Tellervo jt@pavi.dk Marianne Mose Btz mabe@san ktlukas.dk Eva Kaaberbøl evk@arres oedalhospice.dk

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Oversigt over kommunernes samarbejde m. frivillige organisationer om palliativ indsats Kommuner Samarbejder m. frivillige organisationer

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere