Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole"

Transkript

1 Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole Projekttitel: Drenge i det almene gymnasium Uddannelsessted: Roskilde Handelsskole Uddannelsesleder (navn og mailadresse): Per Jensen, Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Oppelstrup Bundgaard, Forskningskoordinatorer (navn og mailadresse): Ove Christensen, Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Afrapportering Som delprojektets titel antyder handler projektet Roskilde Handelsskole hovedsageligt om de problemstillinger der er i forbindelse med drenge i gymnasiet mest gruppen af drenge som har de kendetegn som beskrives hos elevgruppen nedenstående. Handelsgymnasiet er kendetegnet ved at have en større andel af uddannelsesfremmede elever end de andre gymnasier hvorfor det er sådan vides ikke med sikkerhed, men forskellige undersøgelser har indikeret, at det forhold, at Handelsgymnasiet har en række fag (de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske), der adskiller sig fra de fag eleverne tidligere har haft i grundskolen (de har tidligere oplevet nederlag i forbindelse med de mere traditionelle fag) og at fagene på Handelsgymnasiet er mere anvendelsesorienterede (elevgruppen kan se at de færdigheder som lærers i disse fag kan bruges til noget), gør, at denne gruppe af elever føler sig tiltrukket af denne uddannelse. I forhold til projektets overordnede mål om at: Tiltrække drenge til ungdomsuddannelserne Fastholde drenge i Uddannelserne Og bringe drengene videre i uddannelsessystemet Arbejder dette delprojekt på at opfylde alle tre dimensioner: Vi arbejder på at tilbyde studieretninger med et indhold og en didaktisk/pædagogisk tilgang som tiltrækker drengene Vi arbejder med at tilrettelægge undervisningen så den passer til målgruppen, vi arbejder med den sociale udvikling i form af studieture, gruppedannelser, teambuilding, studiemetoder mv. Vi tilrettelægger uddannelsesforløbet med en progression så deltagerne går fra at være elever til at være studerende Det særlige ved dette forsøg/tiltag er målretningen mod denne elevgruppe, som vi skal se nærmere på nedenstående.

2 Elevgruppen på Handelsgymnasiet er kendetegnet ved (eleverne i hh1s11): For at begrunde nogle af de tiltag skolen og lærergruppen omkring elevgruppen har iværksat omkring denne gruppe af elever skal vi først se på karakteristikaene for denne elevgruppe. Lærerne har gennem deres daglige arbejde kunnet konstaterer at elevgruppen er kendetegnet ved nogle at nedestående karakteristika: Dårlige boglige forudsætninger for at gå i gymnasiet: o Mange af eleverne har et meget lavt fagligt niveau, både hvad angår specifikke færdigheder i fagene men også mere almene færdigheder som sprogforståelse, ordforråd, studieteknik, ansvarlighed osv alsammen forudsætninger for at kunne deltage i den almindelige undervisning på et gymnasium Mange har haft dårlige erfaringer med at gå i skole (kommer hovedsageligt fra deres grundskole erfaringer) o Giver sig typisk udslag i modvilje mod forskellige fag og forskellige lærertyper o Gør at de har meget vanskeligt ved at følge med i forskellige fag grundet store huller i den viden og kompetencer de burde have tilegnet sig i grundskolen. Flere mangler sociale kompetencer så de er i stand til at indgå i en mere traditionel undervisningssituation o Vi har flere gange oplevet at der er elever som de andre ikke ønsker at arbejde sammen med der er typisk to hovedårsager til at eleverne bliver fravalgt når der skal samarbejdes: Enten fordi de socialt ikke fungerer sammen med de andre omkring et stykke arbejde enten fordi de er meget dominerende, eller ikke forstår at aflæse koderne Eller fordi de ikke tager ansvar og laver noget og dermed skuffer resten af gruppen En del har været på efterskole (hovedsageligt idrætsefterskole). Disse efterskoler fokuserer så meget på det sociale at det boglige træder i baggrunden. Det at mange elever har haft et år uden egentlig skolegang har betydet at flere af eleverne har opbygget en vane hvor man ikke laver lektier og i det hele taget nedprioriterer lektier til fordel for det sociale En del har gået i 10 klasse og mange af dem er derfor allerede fyldt 18 år på første år af hhx. En del har diagnoser som ADHD, større eller mindre grad af ordblindhed alt sammen noget som vanskeliggør den traditionelle undervisningssituation. En del har ikke rigtig lyst til at gå i skole men gør det enten fordi de bliver presset af forældre, eller fordi de har erkendt at det er nødvendigt med en gymnasial uddannelse. Mulige tilbud til ovenstående gruppe af elever Listen over mulige tiltag i forhold til denne gruppe er mange man kan også argumenterer for at der kan laves andre relevante tiltag for denne elevgruppe som vil understøtte det overordnede mål - derfor behandles tiltagene i to grupper de Pædagogiske/didaktiske og alle andre.

3 Mulige didaktiske og pædagogiske tiltag (hvoraf nogle har været afprøvet, mens andre enten er ved at blive afprøvet eller skal til at afprøves): 1. Gruppedannelse hvordan udnytter vi elevernes styrker og svagheder i gruppedannelserne sådan at de alle får et større udbytte 2. Sammensmeltning af undervisningstid og elevtid til uddannelsestid a. Ny didaktisk tilrettelæggelse af undervisningen 3. Brug af nye teknologiske hjælpemidler til at fange drengenes opmærksomhed kombinationen af anderledes didaktik og forskellige web2.0 værktøj 4. Konsultationsundervisning meget tydelige krav og meget tydelige deadlines - kombineret med samtale og instruktion i små grupper 5. Spil som redskab til at gøre undervisningen mere motiverende 6. Konkurrenceelementet forsøge at inddrage elevernes konkurrencegen i undervisningen 1. og 2. hold 7. Ansvarlighed for egen læring eleverne skal aktiveres og selv lære at tage ansvar. 8. Inddrage fysiske aktiviteter i undervisningen KLK s brug af militær folk. 9. Hjælp til skriftligt arbejde Heldagsskolen, og lærerbemanding under skriftligt arbejde. Læsekurser og forståelseskurser eleverne har tydeligvist et meget smalt ordforråd hvilket giver problemer i den daglige undervisning, både når det gælder læsning af egentlige tekster og i forbindelse med opgaver, hvor eleverne ikke kan afkode hvad de skal og hvad lærerne forventer af dem. 10. Inddrage sportsrelaterede emner som motivations-faktor, stort set alle eleverne har interesse for sport hvilket giver mulighed for at benytte sports temaet i forskellige typer af opgaver og derigennem motiverer eleverne 11. Inddrage ud af huset arrangementer lave besøg til sportsbegivenheder og der igennem inddrage relevant fagfaglig teori. Andre tiltag (meget organisering): 12. Heldagsskole (efterskole tanken) opstod som college tanke hvor man skal bo på skolen og koncentrerer sig om skolen og sport hele - dagen 13. Fysiske lokaler som egner sig til at opholde sig i en hel dag plads til gruppe arbejde 14. Køleskab, mad/frugt ordninger, the kaffe osv. Forplejning 15. Collegeaftner (foredrag med kendte sportsfolk som en slags motivation for denne gruppe) 16. Profiltøj som en del af sammenholdet være noget særligt eneste studieretning med tøj 17. Fysisktræning skolen stiller en fysisk træner til rådighed så eleverne kan brænde noget energi af og dermed blive bedre i stand til at sidde stille og modtage læring. 18. Kun benytte lærere, til bemanding af klassen, som føler at heldagskole konceptet er godt og vil engagere sig i ideen. Vi har desværre benyttet for mange helt nye lærere i disse klasser med det resultat at de ikke kender konceptet og at de heller ikke har den pondus og erfaring som det kræver hele tiden at lave eksperimenter og nytænke undervisningen

4 19. Lav klassekvotient vores erfaring er at klasser af denne type ikke fungerer med en normal klassekvotient - derfor: a. Disse klasser skal have en klassekvotient på max 25 elever dette kræver at taxameteret for denne type af klasser bør være højere end ved normale klasser 20. Alle elever som vælger denne studieretning skal forblive i konceptet hele vejen. Man kan ikke drive et heldagsskole-koncept hvis ikke alle elever deltager fuldt ud. 21. studieturer som relaterer til indholdet i studieretningen idrætshøjskole med teambuilding, træningslejer til LaSanta Sport, Hamburgtur med indlagte sportsbegivenheder, skitur med idrætsforløb mv. Hvilke af ovenstående tiltag har været afprøvet og på hvilken måde? Det er selvfølgelig umuligt at gennemføre alle ovenstående forskellige tiltag, indenfor en relativ kort tidsramme samtidig vil det heller ikke være muligt at gennemførere alle ovenstående tiltag af økonomiske og praktiske årsager. Heldagsskole skemalagt elevtid hjælp med det skriftlige arbejde. o Vi har forsøgt at skemalægge fagenes elevtid, sådan at elevene har lavet deres skriftlige arbejde. Nogle lærere har benyttet disse timer som skriftlige lektioner og de har været benyttet til traditionelle skriftlige opgaver, som andre elever laver hjemme altså ingen didaktiske og pædagogiske overvejelser i forhold til dette koncept. Eleverne har hygget sig meget godt i disse timer, men spørgsmålet er hvor stort et fagligt udbytte der har været af denne form. Nogle lærere har benyttet de skiftlige lektioner som en del af den egentlige undervisningstid altså ladet det skriftlige arbejde flyde sammen med den mere traditionelle undervisning. Her har der ikke været skelnet mellem undervisningstid og elevtid. Det faglige udbytte af denne form er særdeles tilfredsstillende eleverne får et langt større udbytte ud af denne form og deres afleveringer af det skriftlige arbejde er langt bedre end normalt. Til gengæld er denne form også langt mere krævende for lærerne, da de er langt mere på i forhold til eleverne. Det er samtidig vanskeligt for lærerne at få kompenseret den benyttede vejledningstid i selve retningen af opgaverne. Anderledes didaktisk tilrettelæggelse af undervisningen. Der er lavet flere forsøg med anderledes didaktisk og pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen. o Flere lærere har eksperimenteret med anderledes tilrettelæggelse af undervisningen herunder gruppedannelser se nedenstående. De fleste forsøg har gået på at aktivere eleverne de skal arbejde selv frem for at sidde stille og modtage mere traditionel undervisning. Det at eleverne skal være selvinstruerende, selv udarbejde og løse

5 opgaverne, selv lave instruktioner som kan benyttes af deres medstuderende - kræver en helt anden tilrettelæggelse af undervisningen. Der har samtidig været krav om at benytte en del web2.0 værktøj i forbindelse med disse undervisningsforløb klassen har både arbejdet med at lave vodcast, podcast, QR-skattejagter, test og øvelser på skolens LMS system og mange andre redskaber. o Disse forsøg har vist at det ikke virker at benytte IT som motivationsfaktor til stof som eleverne ikke finder interessant. Det gør blot at eleverne skal bruge endnu flere ressourcer på at tilegne sig stoffet end de ellers skulle hvilket blot betyder at de giver endnu hurtigere op. Gruppedannelse og konkurrence: vi har arbejdet med gruppedannelse i flere omgange både for at eliminere problemstillingerne omkring den høje klassekvotient. Men også i et forsøg på at aktivere eleverne ved at holdinddele dem i 1. og 2. hold hvorefter lærerne har holdt oprykningsmøder men eleverne er lidt ligeglade med hvilket hold de er på, de nyder bare at de får mere ud af undervisningen år de kun er 16 elever om en lærer samtidig med at de nyder. Hvad? o En mulig konklusion på de ovenstående erfaringer er, at det ikke så meget handler om at motivere drengene ved at lave anderledes undervisning (spil, Web 2.0), men derimod om at arbejde med at lære eleverne at få noget ud af mere traditionelle opgavetyper og undervisningsformer at lære dem at gå i skole. Når vi har haft succes med at arbejde med eleverne i mindre enheder (halvdelen af klassen, konsultationsgrupper, vejledning af den enkelte elev i forbindelse med det skriftlige arbejde i plustimerne), er det måske et udtryk for, at lærerens mulighed for at tilpasse spørgsmål, forklaringer, vejledning og evaluering til den enkelte elev og hans niveau er en vigtig forudsætning for at vække og fastholde eleven i læringen en oplevelse der i sig selv virker motiverende for eleven. Det er nemmere at give dem en succesoplevelse. Når eleverne mangler mange af de kompetencer, som er en forudsætning for at tilegne sig stof, f.eks. læsekompetencer, og almindelig vilje til røv-til-sæde kedsommeligt slid, får de dem jo ikke ved et trylleslag bare fordi vi opstiller en opgave, hvor de skal formidle noget stof i en podcast. Stoffet skal stadig tilegnes først. Vi har således erfaret at det er en langt vigtigere opgave i forhold til denne elevgruppe at vi udvikler deres forudsætninger. I den forbindelse er vi optaget af ideen om at lave et forløb med fokus på faglig læsning sammen med skolens læsevejleder. I forhold til heldagsskolen er vi blevet opmærksomme på behovet for, at den afvikles henover de tre skoleår, så eleverne langsomt selvstændiggøres og opnår den krævede studiekompetence. Vi har lavet en plan for afviklingen, men mangler metoder til, hvordan vi sikrer os, at eleverne er selvstændige nok til selv at bestyre lektielæsning og skriftligt arbejde (tidsstyring, selvdisciplin, selvmotivering) og at de er klædt på rent fagligt og metodemæssigt. De studieturer som har været afviklet tyder på at det er en rigtig god idé med denne type af turer for denne elevgruppe turen til Idrætshøjskolen i Vejle, fik meget positive tilbagemeldinger fra

6 eleverne - samtidig har vores erfaringer som lærer-gruppe været at deres sammenhold og deres sociale forankring i klassen er blevet væsentlig styrket med det resultat at frafaldet i denne klasse har været langt lavere end i tilsvarende klasser. Hvilke erfaringer har vi haft med de tiltag vi har i værksat: Det skal bemærkes at flere af erfaringerne fra ovenstående ikke nødvendigvis er oplagte i forhold til de forsøg hvor de er opdaget, hvilket kan skyldes at vi har gang i mange forskellige tiltag på en gang og vi samtidig opsamler erfaringer fra klassen som ikke nødvendigvis relaterer til et bestemt forsøg. Erfaringerne kan overordnet opdeles i to grupper som ovenstående tiltag også kan, i de didaktiske og pædagogiske tiltag og de mere administrative tiltag som drejer sig om selve rammerne. Erfaringer med rammerne omkring elevgruppen Grundet elevgruppens urolige karakter samt deres meget store behov for personlig coaching, kan man ikke drive denne slags klasser med en klassekvotient på vores erfaringer er at klassekvotienter over 25 elever ikke kan anbefales til denne elevgruppe Der er typisk brug for langt mere rummelige klasselokaler til denne type studieretninger eleverne er mere urolige de kan ikke sidde stille så længe af gangen der er derfor behov for at de kan rejse sig og bevæge sig i undervisningssituationen det vil være rart med gruppefaciliteter i umiddelbar nærhed af klasselokalet Der er et stort behov for frisk luft i lokalerne Når man skal gå i skole fra 08:00 til 16:00 og man samtidig dyrker meget sport er drengene meget sultne i løbet af dagen. Derfor skal der gerne være et køleskab i disse klasser, så de har et sted at opbevare deres mad (de skal medbringe store mængder hver dag) samtidig vil det være hensigtsmæssigt at have en frugtordning eller en snack ordning så de får noget mad i løbet af dagen Der skal være en række koordineringsmøder mellem lærerne i klassen i løbet af skoleåret der er langt mere behov for koordinering mellem lærerne i løbet af skoleåret. Ikke mindst i dette forløb hvor vi kører forskellige forsøg i klassen en stor mangel Der skal ligge en langt bedre beskrivelse af konceptet en manual for hvordan tingene skal gribes an hvilke forsøg der skal køre i klassen samt hvilke forventninger der er til klassens lærere samt hvilken aflønning som følger med. Der skal laves en runde hvor de lærere som ønsker at være med til at drive en sådan klasse, kan melde sig sådan at der ikke sættes tilfældige lærer på klassen Profiltøjet har været en succes eleverne har været glade for tøjet og samtidig har det virket som et element til at få dem til at føle sig som en gruppe. Fysisk træning er måske ikke så vigtig en del af dette koncept studieretningen har Idræt B som studieretningsfag, og dem som i forvejen har tilknytning til en klub træner der der har været en del pjækkeri, en del skader, flere har glemt deres idrætstøj flere gange der er en kernegruppe

7 som benytter det ret seriøst men spørgsmålet er om flertallet gør det (der bør måske laves en nærmere undersøgelse af dette område) Som nævnt ovenfor hjælper det ikke at inddrage alle mulige former for didaktiske hjælpemidler (IT, web2 osv osv) når de almindelige studiekompetencer ikke er på plads hvis man ikke er motiveret for at gå i skole, lave hårdt arbejde for at nå nogle mål og samtidig ikke har almene kompetencer i at læse, skrive, tilrettelægge et stykke arbejde kan vi gøre hvad som helst for at lave det spændende helt uden effekt. Heldagsskolens skemalagte elevtid (skriftlige arbejde) skal udfases over de tre år, så eleverne opnår studiekompetencer i at styre og tilrettelægge en arbejdsproces selv. Status i forhold til vidensarbejdet i projektet Samarbejdet mellem Roskilde Handelsskole og forskerteamet er foregået på to områder. Dels er der blevet arbejdet med de organisatoriske rammer for samarbejdet, der har lidt under, at der har været en uklar kommunikation mellem ledelsen på Roskilde Handelsskole og de implicerede undervisere. Denne uklar er blevet forstærket af projektets kompleksitet, der skyldes de mange forskellige undervisere og aktiviteter, der mere eller mindre direkte indgår i projektet. Det har desuden vist sig vanskeligt at frigøre underviserne fra andre forpligtelser for at indgå i IMODUS udover som overarbejde. Arbejdet med at klarlægge de organisatoriske rammer ser ud til at være blevet løst. Desuden er der blevet arbejdet med de forskellig tiltag, der er beskrevet ovenstående. Her er der blevet indsamlet informationer bla. gennem observation, fokusgruppeinterview (undervisere, drengeelever, pigeelever), analyse, workshops, refleksionsmøde med underviserne. Der ligger således en hel del materiale. Materialet er dog langt fra rent, da de forskellige initiativer af praktiske årsager er igangsat på forskellige tidspunkter. Denne urenhed af informationsmaterialet er blevet forstærket af en manglende samlende forståelse blandt underviserne i betydningen af de forskellige tiltag. Betydningen af disse støjkilder skal ikke overdrives, da materiale med undervisningskortlægning altid rammer ned i en række kontekstuelle elementer, der kan være vanskeligt at holde i parentes. Det er derfor heller ikke vurderingen, at materialet ikke holder. En af de metoder, der anvendes i projektet, er, at afholde reflekterende møder med underviserne, hvor betydningen af observationerne forsøges fastlagt i en dialogisk proces. Det overvejes i øjeblikket om denne proces også kan overføres til eleverne. Et af de interessante fund i projektet er den didaktiske refleksion, projektet har afstedkommet blandt underviserne, hvor især forholdet mellem at sikrer eleverne en tilstrækkelig uddannelse gennem stærkt stilladserende tilgange til undervisningen er blevet italesat som problematiske i forhold til at give eleverne muligheder for fortsatte studier efter end studentereksamen. I forlængelse er det interessant at se på forholdet mellem langsigtede undervisningsmål over for kortsigtede og endelig også i forhold til de daglige problemstillinger, der viser sig. Underviserne har især fokuserede på de daglige og de kortsigtede mål med undervisningen, men med den skoleforlagte lektielæsning (heldagsskole-stilladseringen) er der netop kommet fokus på, hvordan mere langsigtede mål

8 kan nås og selve forholdet mellem måder at løse her-og-nu-udfordringer på og de langsigtede mål er blevet tydelige. Set fra et forskningssynspunkt er der mange spændende udfordringer ved dette projekt, og de kan hver især gøres til genstand for yderligere fordybning. I forlængelse af ovenstående kan man se på, hvordan man forskningsmæssigt kan gribe fat et udviklingssamarbejde med en organisation, der overhovedet ikke er vant til at arbejde med forskningsbaseret udviklingsarbejde. Dette har været en frustration i projektet, men denne frustration er netop et udtryk for forskellige organisationers (Handelsskolen over for forskningsinstitutionen/ucsj) måder at arbejde på. Selve forholdet mellem den institution, der skal udvikles, og den udefrakommende intervenerende institution er et forskningsfelt. Dette vil også berøre selve kernen i en brugerinvolverende udviklingsmetode, for hvilken grad og type af brugerinvolvering er bedst egnet under hvilke betingelser?

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation Beskrivelse af den vidtgående specialundervisning på Rudehøj Efterskole Rudehøj Efterskole (RE) arbejder med et undervisningstilbud til normaltbegavede unge med handicap. Af skolens ca. 100 elever er der

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU WWW.HHXAALBORG.DK KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT PÅ HANDELSGYMNASIET På Handelsgymnasiet Aalborg kan

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Delrapport for pilotprojekt Roskilde Katedralskole

Delrapport for pilotprojekt Roskilde Katedralskole Delrapport for pilotprojekt Roskilde Katedralskole Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse. Pilotprojekttitel: Bedre

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog De første godt 2½ år Formål: Sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offshore energibranchen i fremtiden.

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt Malene Degn på vej mod VM sølv på MT B Eliteidræt og uddannelse For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever Virum Gymnasium Vi rummer mere... 1 Forord til Elite og udannelse Team Danmark ordningen for

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab ØG Eliteidræt Eliteidræt, faglighed og fællesskab Eliteidræt, faglighed og fællesskab vildmedfoto.dk På Øregård brænder vi for idræt. Og vi vil skabe de bedste rammer for vores elever både fagligt og socialt,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Indsats mod fravær og frafald

Indsats mod fravær og frafald Indsats mod fravær og frafald A: Baggrunden: 1. Påskeforliget 2009, hvor forligskredsen bag Gymnasiereformen fulgte op på Rambøll rapporten om fravær og samtidig bebudede en skærpet indsats mod (stigende)

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og innovation Studieplan Har du interesse for innovative processer og iværksætteri, er Marketing og innovation sikkert studieretningen for dig. Her sætter

Læs mere

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013, skoleår 2012/13 Institution Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Next EUD. Rejsen, relevansen & ressourcerne. v. Projektleder Next EUD Julie Kronstrøm Carton Region Hovedstaden 17. Marts 2015

Next EUD. Rejsen, relevansen & ressourcerne. v. Projektleder Next EUD Julie Kronstrøm Carton Region Hovedstaden 17. Marts 2015 Next EUD Rejsen, relevansen & ressourcerne v. Projektleder Next EUD Julie Kronstrøm Carton Region Hovedstaden 17. Marts 2015 Next EUD-processen Projektstart: 2013 rammen blev lagt Nye indsigter i karriere-

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Tutorordning på HF på

Tutorordning på HF på Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Formål med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF. 1. Indledning. Projektnavn: Klasserumskultur og klasseledelse. Projektnr: 129602. Projektansvarlig: Mette Abildgaard

Vordingborg Gymnasium & HF. 1. Indledning. Projektnavn: Klasserumskultur og klasseledelse. Projektnr: 129602. Projektansvarlig: Mette Abildgaard Vordingborg Gymnasium & HF Projektnavn: Klasserumskultur og klasseledelse Projektnr: 129602 Projektansvarlig: Mette Abildgaard 1. Indledning Vordingborg Gymnasium er et provinsgymnasium og har et meget

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY DIDAKTISK BESKRIVELSE AF BROBYGNINGSPROJEKT: MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY 14.-15. NOV. 2013, HERNINGSHOLMS GYMNASIUM HTX Pilotprojekt, Media Science Camp girls only, tog afsæt i inspiration fra undersøgelser

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere