Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole"

Transkript

1 Rapportering af delprojekter Roskilde Handelsskole Projekttitel: Drenge i det almene gymnasium Uddannelsessted: Roskilde Handelsskole Uddannelsesleder (navn og mailadresse): Per Jensen, pj@rhs.dk Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Oppelstrup Bundgaard, hob@rhs.dk Forskningskoordinatorer (navn og mailadresse): Ove Christensen, och@ucsj.dk Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Afrapportering Som delprojektets titel antyder handler projektet Roskilde Handelsskole hovedsageligt om de problemstillinger der er i forbindelse med drenge i gymnasiet mest gruppen af drenge som har de kendetegn som beskrives hos elevgruppen nedenstående. Handelsgymnasiet er kendetegnet ved at have en større andel af uddannelsesfremmede elever end de andre gymnasier hvorfor det er sådan vides ikke med sikkerhed, men forskellige undersøgelser har indikeret, at det forhold, at Handelsgymnasiet har en række fag (de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske), der adskiller sig fra de fag eleverne tidligere har haft i grundskolen (de har tidligere oplevet nederlag i forbindelse med de mere traditionelle fag) og at fagene på Handelsgymnasiet er mere anvendelsesorienterede (elevgruppen kan se at de færdigheder som lærers i disse fag kan bruges til noget), gør, at denne gruppe af elever føler sig tiltrukket af denne uddannelse. I forhold til projektets overordnede mål om at: Tiltrække drenge til ungdomsuddannelserne Fastholde drenge i Uddannelserne Og bringe drengene videre i uddannelsessystemet Arbejder dette delprojekt på at opfylde alle tre dimensioner: Vi arbejder på at tilbyde studieretninger med et indhold og en didaktisk/pædagogisk tilgang som tiltrækker drengene Vi arbejder med at tilrettelægge undervisningen så den passer til målgruppen, vi arbejder med den sociale udvikling i form af studieture, gruppedannelser, teambuilding, studiemetoder mv. Vi tilrettelægger uddannelsesforløbet med en progression så deltagerne går fra at være elever til at være studerende Det særlige ved dette forsøg/tiltag er målretningen mod denne elevgruppe, som vi skal se nærmere på nedenstående.

2 Elevgruppen på Handelsgymnasiet er kendetegnet ved (eleverne i hh1s11): For at begrunde nogle af de tiltag skolen og lærergruppen omkring elevgruppen har iværksat omkring denne gruppe af elever skal vi først se på karakteristikaene for denne elevgruppe. Lærerne har gennem deres daglige arbejde kunnet konstaterer at elevgruppen er kendetegnet ved nogle at nedestående karakteristika: Dårlige boglige forudsætninger for at gå i gymnasiet: o Mange af eleverne har et meget lavt fagligt niveau, både hvad angår specifikke færdigheder i fagene men også mere almene færdigheder som sprogforståelse, ordforråd, studieteknik, ansvarlighed osv alsammen forudsætninger for at kunne deltage i den almindelige undervisning på et gymnasium Mange har haft dårlige erfaringer med at gå i skole (kommer hovedsageligt fra deres grundskole erfaringer) o Giver sig typisk udslag i modvilje mod forskellige fag og forskellige lærertyper o Gør at de har meget vanskeligt ved at følge med i forskellige fag grundet store huller i den viden og kompetencer de burde have tilegnet sig i grundskolen. Flere mangler sociale kompetencer så de er i stand til at indgå i en mere traditionel undervisningssituation o Vi har flere gange oplevet at der er elever som de andre ikke ønsker at arbejde sammen med der er typisk to hovedårsager til at eleverne bliver fravalgt når der skal samarbejdes: Enten fordi de socialt ikke fungerer sammen med de andre omkring et stykke arbejde enten fordi de er meget dominerende, eller ikke forstår at aflæse koderne Eller fordi de ikke tager ansvar og laver noget og dermed skuffer resten af gruppen En del har været på efterskole (hovedsageligt idrætsefterskole). Disse efterskoler fokuserer så meget på det sociale at det boglige træder i baggrunden. Det at mange elever har haft et år uden egentlig skolegang har betydet at flere af eleverne har opbygget en vane hvor man ikke laver lektier og i det hele taget nedprioriterer lektier til fordel for det sociale En del har gået i 10 klasse og mange af dem er derfor allerede fyldt 18 år på første år af hhx. En del har diagnoser som ADHD, større eller mindre grad af ordblindhed alt sammen noget som vanskeliggør den traditionelle undervisningssituation. En del har ikke rigtig lyst til at gå i skole men gør det enten fordi de bliver presset af forældre, eller fordi de har erkendt at det er nødvendigt med en gymnasial uddannelse. Mulige tilbud til ovenstående gruppe af elever Listen over mulige tiltag i forhold til denne gruppe er mange man kan også argumenterer for at der kan laves andre relevante tiltag for denne elevgruppe som vil understøtte det overordnede mål - derfor behandles tiltagene i to grupper de Pædagogiske/didaktiske og alle andre.

3 Mulige didaktiske og pædagogiske tiltag (hvoraf nogle har været afprøvet, mens andre enten er ved at blive afprøvet eller skal til at afprøves): 1. Gruppedannelse hvordan udnytter vi elevernes styrker og svagheder i gruppedannelserne sådan at de alle får et større udbytte 2. Sammensmeltning af undervisningstid og elevtid til uddannelsestid a. Ny didaktisk tilrettelæggelse af undervisningen 3. Brug af nye teknologiske hjælpemidler til at fange drengenes opmærksomhed kombinationen af anderledes didaktik og forskellige web2.0 værktøj 4. Konsultationsundervisning meget tydelige krav og meget tydelige deadlines - kombineret med samtale og instruktion i små grupper 5. Spil som redskab til at gøre undervisningen mere motiverende 6. Konkurrenceelementet forsøge at inddrage elevernes konkurrencegen i undervisningen 1. og 2. hold 7. Ansvarlighed for egen læring eleverne skal aktiveres og selv lære at tage ansvar. 8. Inddrage fysiske aktiviteter i undervisningen KLK s brug af militær folk. 9. Hjælp til skriftligt arbejde Heldagsskolen, og lærerbemanding under skriftligt arbejde. Læsekurser og forståelseskurser eleverne har tydeligvist et meget smalt ordforråd hvilket giver problemer i den daglige undervisning, både når det gælder læsning af egentlige tekster og i forbindelse med opgaver, hvor eleverne ikke kan afkode hvad de skal og hvad lærerne forventer af dem. 10. Inddrage sportsrelaterede emner som motivations-faktor, stort set alle eleverne har interesse for sport hvilket giver mulighed for at benytte sports temaet i forskellige typer af opgaver og derigennem motiverer eleverne 11. Inddrage ud af huset arrangementer lave besøg til sportsbegivenheder og der igennem inddrage relevant fagfaglig teori. Andre tiltag (meget organisering): 12. Heldagsskole (efterskole tanken) opstod som college tanke hvor man skal bo på skolen og koncentrerer sig om skolen og sport hele - dagen 13. Fysiske lokaler som egner sig til at opholde sig i en hel dag plads til gruppe arbejde 14. Køleskab, mad/frugt ordninger, the kaffe osv. Forplejning 15. Collegeaftner (foredrag med kendte sportsfolk som en slags motivation for denne gruppe) 16. Profiltøj som en del af sammenholdet være noget særligt eneste studieretning med tøj 17. Fysisktræning skolen stiller en fysisk træner til rådighed så eleverne kan brænde noget energi af og dermed blive bedre i stand til at sidde stille og modtage læring. 18. Kun benytte lærere, til bemanding af klassen, som føler at heldagskole konceptet er godt og vil engagere sig i ideen. Vi har desværre benyttet for mange helt nye lærere i disse klasser med det resultat at de ikke kender konceptet og at de heller ikke har den pondus og erfaring som det kræver hele tiden at lave eksperimenter og nytænke undervisningen

4 19. Lav klassekvotient vores erfaring er at klasser af denne type ikke fungerer med en normal klassekvotient - derfor: a. Disse klasser skal have en klassekvotient på max 25 elever dette kræver at taxameteret for denne type af klasser bør være højere end ved normale klasser 20. Alle elever som vælger denne studieretning skal forblive i konceptet hele vejen. Man kan ikke drive et heldagsskole-koncept hvis ikke alle elever deltager fuldt ud. 21. studieturer som relaterer til indholdet i studieretningen idrætshøjskole med teambuilding, træningslejer til LaSanta Sport, Hamburgtur med indlagte sportsbegivenheder, skitur med idrætsforløb mv. Hvilke af ovenstående tiltag har været afprøvet og på hvilken måde? Det er selvfølgelig umuligt at gennemføre alle ovenstående forskellige tiltag, indenfor en relativ kort tidsramme samtidig vil det heller ikke være muligt at gennemførere alle ovenstående tiltag af økonomiske og praktiske årsager. Heldagsskole skemalagt elevtid hjælp med det skriftlige arbejde. o Vi har forsøgt at skemalægge fagenes elevtid, sådan at elevene har lavet deres skriftlige arbejde. Nogle lærere har benyttet disse timer som skriftlige lektioner og de har været benyttet til traditionelle skriftlige opgaver, som andre elever laver hjemme altså ingen didaktiske og pædagogiske overvejelser i forhold til dette koncept. Eleverne har hygget sig meget godt i disse timer, men spørgsmålet er hvor stort et fagligt udbytte der har været af denne form. Nogle lærere har benyttet de skiftlige lektioner som en del af den egentlige undervisningstid altså ladet det skriftlige arbejde flyde sammen med den mere traditionelle undervisning. Her har der ikke været skelnet mellem undervisningstid og elevtid. Det faglige udbytte af denne form er særdeles tilfredsstillende eleverne får et langt større udbytte ud af denne form og deres afleveringer af det skriftlige arbejde er langt bedre end normalt. Til gengæld er denne form også langt mere krævende for lærerne, da de er langt mere på i forhold til eleverne. Det er samtidig vanskeligt for lærerne at få kompenseret den benyttede vejledningstid i selve retningen af opgaverne. Anderledes didaktisk tilrettelæggelse af undervisningen. Der er lavet flere forsøg med anderledes didaktisk og pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen. o Flere lærere har eksperimenteret med anderledes tilrettelæggelse af undervisningen herunder gruppedannelser se nedenstående. De fleste forsøg har gået på at aktivere eleverne de skal arbejde selv frem for at sidde stille og modtage mere traditionel undervisning. Det at eleverne skal være selvinstruerende, selv udarbejde og løse

5 opgaverne, selv lave instruktioner som kan benyttes af deres medstuderende - kræver en helt anden tilrettelæggelse af undervisningen. Der har samtidig været krav om at benytte en del web2.0 værktøj i forbindelse med disse undervisningsforløb klassen har både arbejdet med at lave vodcast, podcast, QR-skattejagter, test og øvelser på skolens LMS system og mange andre redskaber. o Disse forsøg har vist at det ikke virker at benytte IT som motivationsfaktor til stof som eleverne ikke finder interessant. Det gør blot at eleverne skal bruge endnu flere ressourcer på at tilegne sig stoffet end de ellers skulle hvilket blot betyder at de giver endnu hurtigere op. Gruppedannelse og konkurrence: vi har arbejdet med gruppedannelse i flere omgange både for at eliminere problemstillingerne omkring den høje klassekvotient. Men også i et forsøg på at aktivere eleverne ved at holdinddele dem i 1. og 2. hold hvorefter lærerne har holdt oprykningsmøder men eleverne er lidt ligeglade med hvilket hold de er på, de nyder bare at de får mere ud af undervisningen år de kun er 16 elever om en lærer samtidig med at de nyder. Hvad? o En mulig konklusion på de ovenstående erfaringer er, at det ikke så meget handler om at motivere drengene ved at lave anderledes undervisning (spil, Web 2.0), men derimod om at arbejde med at lære eleverne at få noget ud af mere traditionelle opgavetyper og undervisningsformer at lære dem at gå i skole. Når vi har haft succes med at arbejde med eleverne i mindre enheder (halvdelen af klassen, konsultationsgrupper, vejledning af den enkelte elev i forbindelse med det skriftlige arbejde i plustimerne), er det måske et udtryk for, at lærerens mulighed for at tilpasse spørgsmål, forklaringer, vejledning og evaluering til den enkelte elev og hans niveau er en vigtig forudsætning for at vække og fastholde eleven i læringen en oplevelse der i sig selv virker motiverende for eleven. Det er nemmere at give dem en succesoplevelse. Når eleverne mangler mange af de kompetencer, som er en forudsætning for at tilegne sig stof, f.eks. læsekompetencer, og almindelig vilje til røv-til-sæde kedsommeligt slid, får de dem jo ikke ved et trylleslag bare fordi vi opstiller en opgave, hvor de skal formidle noget stof i en podcast. Stoffet skal stadig tilegnes først. Vi har således erfaret at det er en langt vigtigere opgave i forhold til denne elevgruppe at vi udvikler deres forudsætninger. I den forbindelse er vi optaget af ideen om at lave et forløb med fokus på faglig læsning sammen med skolens læsevejleder. I forhold til heldagsskolen er vi blevet opmærksomme på behovet for, at den afvikles henover de tre skoleår, så eleverne langsomt selvstændiggøres og opnår den krævede studiekompetence. Vi har lavet en plan for afviklingen, men mangler metoder til, hvordan vi sikrer os, at eleverne er selvstændige nok til selv at bestyre lektielæsning og skriftligt arbejde (tidsstyring, selvdisciplin, selvmotivering) og at de er klædt på rent fagligt og metodemæssigt. De studieturer som har været afviklet tyder på at det er en rigtig god idé med denne type af turer for denne elevgruppe turen til Idrætshøjskolen i Vejle, fik meget positive tilbagemeldinger fra

6 eleverne - samtidig har vores erfaringer som lærer-gruppe været at deres sammenhold og deres sociale forankring i klassen er blevet væsentlig styrket med det resultat at frafaldet i denne klasse har været langt lavere end i tilsvarende klasser. Hvilke erfaringer har vi haft med de tiltag vi har i værksat: Det skal bemærkes at flere af erfaringerne fra ovenstående ikke nødvendigvis er oplagte i forhold til de forsøg hvor de er opdaget, hvilket kan skyldes at vi har gang i mange forskellige tiltag på en gang og vi samtidig opsamler erfaringer fra klassen som ikke nødvendigvis relaterer til et bestemt forsøg. Erfaringerne kan overordnet opdeles i to grupper som ovenstående tiltag også kan, i de didaktiske og pædagogiske tiltag og de mere administrative tiltag som drejer sig om selve rammerne. Erfaringer med rammerne omkring elevgruppen Grundet elevgruppens urolige karakter samt deres meget store behov for personlig coaching, kan man ikke drive denne slags klasser med en klassekvotient på vores erfaringer er at klassekvotienter over 25 elever ikke kan anbefales til denne elevgruppe Der er typisk brug for langt mere rummelige klasselokaler til denne type studieretninger eleverne er mere urolige de kan ikke sidde stille så længe af gangen der er derfor behov for at de kan rejse sig og bevæge sig i undervisningssituationen det vil være rart med gruppefaciliteter i umiddelbar nærhed af klasselokalet Der er et stort behov for frisk luft i lokalerne Når man skal gå i skole fra 08:00 til 16:00 og man samtidig dyrker meget sport er drengene meget sultne i løbet af dagen. Derfor skal der gerne være et køleskab i disse klasser, så de har et sted at opbevare deres mad (de skal medbringe store mængder hver dag) samtidig vil det være hensigtsmæssigt at have en frugtordning eller en snack ordning så de får noget mad i løbet af dagen Der skal være en række koordineringsmøder mellem lærerne i klassen i løbet af skoleåret der er langt mere behov for koordinering mellem lærerne i løbet af skoleåret. Ikke mindst i dette forløb hvor vi kører forskellige forsøg i klassen en stor mangel Der skal ligge en langt bedre beskrivelse af konceptet en manual for hvordan tingene skal gribes an hvilke forsøg der skal køre i klassen samt hvilke forventninger der er til klassens lærere samt hvilken aflønning som følger med. Der skal laves en runde hvor de lærere som ønsker at være med til at drive en sådan klasse, kan melde sig sådan at der ikke sættes tilfældige lærer på klassen Profiltøjet har været en succes eleverne har været glade for tøjet og samtidig har det virket som et element til at få dem til at føle sig som en gruppe. Fysisk træning er måske ikke så vigtig en del af dette koncept studieretningen har Idræt B som studieretningsfag, og dem som i forvejen har tilknytning til en klub træner der der har været en del pjækkeri, en del skader, flere har glemt deres idrætstøj flere gange der er en kernegruppe

7 som benytter det ret seriøst men spørgsmålet er om flertallet gør det (der bør måske laves en nærmere undersøgelse af dette område) Som nævnt ovenfor hjælper det ikke at inddrage alle mulige former for didaktiske hjælpemidler (IT, web2 osv osv) når de almindelige studiekompetencer ikke er på plads hvis man ikke er motiveret for at gå i skole, lave hårdt arbejde for at nå nogle mål og samtidig ikke har almene kompetencer i at læse, skrive, tilrettelægge et stykke arbejde kan vi gøre hvad som helst for at lave det spændende helt uden effekt. Heldagsskolens skemalagte elevtid (skriftlige arbejde) skal udfases over de tre år, så eleverne opnår studiekompetencer i at styre og tilrettelægge en arbejdsproces selv. Status i forhold til vidensarbejdet i projektet Samarbejdet mellem Roskilde Handelsskole og forskerteamet er foregået på to områder. Dels er der blevet arbejdet med de organisatoriske rammer for samarbejdet, der har lidt under, at der har været en uklar kommunikation mellem ledelsen på Roskilde Handelsskole og de implicerede undervisere. Denne uklar er blevet forstærket af projektets kompleksitet, der skyldes de mange forskellige undervisere og aktiviteter, der mere eller mindre direkte indgår i projektet. Det har desuden vist sig vanskeligt at frigøre underviserne fra andre forpligtelser for at indgå i IMODUS udover som overarbejde. Arbejdet med at klarlægge de organisatoriske rammer ser ud til at være blevet løst. Desuden er der blevet arbejdet med de forskellig tiltag, der er beskrevet ovenstående. Her er der blevet indsamlet informationer bla. gennem observation, fokusgruppeinterview (undervisere, drengeelever, pigeelever), analyse, workshops, refleksionsmøde med underviserne. Der ligger således en hel del materiale. Materialet er dog langt fra rent, da de forskellige initiativer af praktiske årsager er igangsat på forskellige tidspunkter. Denne urenhed af informationsmaterialet er blevet forstærket af en manglende samlende forståelse blandt underviserne i betydningen af de forskellige tiltag. Betydningen af disse støjkilder skal ikke overdrives, da materiale med undervisningskortlægning altid rammer ned i en række kontekstuelle elementer, der kan være vanskeligt at holde i parentes. Det er derfor heller ikke vurderingen, at materialet ikke holder. En af de metoder, der anvendes i projektet, er, at afholde reflekterende møder med underviserne, hvor betydningen af observationerne forsøges fastlagt i en dialogisk proces. Det overvejes i øjeblikket om denne proces også kan overføres til eleverne. Et af de interessante fund i projektet er den didaktiske refleksion, projektet har afstedkommet blandt underviserne, hvor især forholdet mellem at sikrer eleverne en tilstrækkelig uddannelse gennem stærkt stilladserende tilgange til undervisningen er blevet italesat som problematiske i forhold til at give eleverne muligheder for fortsatte studier efter end studentereksamen. I forlængelse er det interessant at se på forholdet mellem langsigtede undervisningsmål over for kortsigtede og endelig også i forhold til de daglige problemstillinger, der viser sig. Underviserne har især fokuserede på de daglige og de kortsigtede mål med undervisningen, men med den skoleforlagte lektielæsning (heldagsskole-stilladseringen) er der netop kommet fokus på, hvordan mere langsigtede mål

8 kan nås og selve forholdet mellem måder at løse her-og-nu-udfordringer på og de langsigtede mål er blevet tydelige. Set fra et forskningssynspunkt er der mange spændende udfordringer ved dette projekt, og de kan hver især gøres til genstand for yderligere fordybning. I forlængelse af ovenstående kan man se på, hvordan man forskningsmæssigt kan gribe fat et udviklingssamarbejde med en organisation, der overhovedet ikke er vant til at arbejde med forskningsbaseret udviklingsarbejde. Dette har været en frustration i projektet, men denne frustration er netop et udtryk for forskellige organisationers (Handelsskolen over for forskningsinstitutionen/ucsj) måder at arbejde på. Selve forholdet mellem den institution, der skal udvikles, og den udefrakommende intervenerende institution er et forskningsfelt. Dette vil også berøre selve kernen i en brugerinvolverende udviklingsmetode, for hvilken grad og type af brugerinvolvering er bedst egnet under hvilke betingelser?

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan

Projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan http://imodus.dk/ Roskilde Handelsskole Projektbeskrivelse, undersøgelsesdesign og aktivitetsplan Problembeskrivelse I en række klasser på RHS oplever underviserne udfordringer med elevernes undervisningsparathed.

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 1. år. Skoleåret 2016/17 1b. Team 1

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 1. år. Skoleåret 2016/17 1b. Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 1b Indholdsfortegnelse 1. Klassen 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet 5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5

Læs mere

HTX Opfølgningsplan 2015

HTX Opfølgningsplan 2015 HTX Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx]

Opfølgningsplan. [hhx] Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011

Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011 Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx

Læs mere

Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte

Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede elever Høje Taastrup Gymnasium 23. april 2014 Undervisningsministeriet - i samarbejde

Læs mere

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation Beskrivelse af den vidtgående specialundervisning på Rudehøj Efterskole Rudehøj Efterskole (RE) arbejder med et undervisningstilbud til normaltbegavede unge med handicap. Af skolens ca. 100 elever er der

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

HTX Opfølgningsplan 2016

HTX Opfølgningsplan 2016 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse.

Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse. Projektplan for pilotprojekt Roskilde Katedralskole Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse. Pilotprojekttitel: Bedre

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU WWW.HHXAALBORG.DK KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT PÅ HANDELSGYMNASIET På Handelsgymnasiet Aalborg kan

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter...6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Team 3

Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Team 3 Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Klassens

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

ELITESPORT OG HANDELSGYMNASIET - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE

ELITESPORT OG HANDELSGYMNASIET - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT OG HANDELSGYMNASIET - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT PÅ HANDELSGYMNASIET På Handelsgymnasiet Aalborg kan du som elitesportsudøver kombinere

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Sprogværkstedet er et udviklingsprojekt med en forholdsvis lille projektgruppe (7 personer) fra 4 forskellige skoler (2 stx og hf-skoler, 1 hhx-skole og 1 htx-skole). Der indgår ingen delprojekter. Antagelsen

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Skriftlighed i studieretningerne

Skriftlighed i studieretningerne Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Team 2

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Team 2 Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018 Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse

Læs mere

Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår

Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår 2014-15 Forkortelser: MMU modersmålsundervisning MML modersmålslærer Model 1- at MMU placeres ml. kl.

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for hh 3i Team 2

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for hh 3i Team 2 Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for hh 3i Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter...6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Evaluering af grundforløb 2018

Evaluering af grundforløb 2018 Evaluering af grundforløb 18 Formål: Indhold: Respondenter: Anonymitet: Kære alle på 1. årgang. I er - som I måske ved - jo anden årgang på en ny reform og et nyt grundforløb, og derfor er det vigtigt

Læs mere

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,

Læs mere

FAGLIG UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER KLAR TIL UNGDOMS- UDDANNELSE. Skoleåret afsluttes med 10. klasses-prøven.

FAGLIG UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER KLAR TIL UNGDOMS- UDDANNELSE. Skoleåret afsluttes med 10. klasses-prøven. Fysik/kemi Samfundsfag FAGLIG UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER KLAR TIL UNGDOMS- UDDANNELSE Idræt Skoleåret afsluttes med 10. klasses-prøven Faglig og personlig udvikling Vi løfter vores

Læs mere

HHX International (290 VSO)

HHX International (290 VSO) HHX International (290 VSO) Handleplan til forbedring af elevernes trivsel: Ønsket mål Hvordan vil vi nå målet? (Hvilke tiltag og opgaver skal sættes i gang for at nå målet) Start /slut Ansvarlig Eleverne

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 4. Oktober 2012, SDU Christine Holm, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Anvendelsesorientering hvad var det nu? Jf Jens

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

ELITESPORT OG HANDELSGYMNASIET - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE

ELITESPORT OG HANDELSGYMNASIET - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT OG HANDELSGYMNASIET - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT PÅ HANDELSGYMNASIET På Handelsgymnasiet Aalborg kan du som elitesportsudøver kombinere

Læs mere

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium 2012-2013 Organisering 2 MA-klasser, 3 matematiklærere Parallellagt studiemodul 1 gang hver 14. dag Grundforløbet Ca. 20 elever pr gruppe Inddelt på grundlag af kort

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Opfølgning på Læringsbarometer 2018 Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Indledning Svarprocent: 62 % for campusuddannelse og særligt tilrettelagt forløb 70% for NET-uddannelsen På Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign

Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign Baggrund Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels viden opsamlet i pilotfasen (se 1. delrapport).

Læs mere

Skriftlighed i græsk og latin

Skriftlighed i græsk og latin Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 10 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2017/18 for hh 3i Team 1

Studieplan 3. år Skoleåret 2017/18 for hh 3i Team 1 Studieplan 3. år Skoleåret 2017/18 for hh 3i Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter...5 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Michael Ross Sinclair (MS) Teamleder for klassen Har klassen i Dansk A & Idræt C 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017

Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017 Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 5: IT-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

Sjørring skoles inklusionsindsats

Sjørring skoles inklusionsindsats Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU UDDANNELSESPARTNER MED

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU UDDANNELSESPARTNER MED HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU UDDANNELSESPARTNER MED KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT PÅ HANDELSGYMNASIET På Handelsgymnasiet Aalborg

Læs mere

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole 2008-2011 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet

Læs mere

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere