Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark"

Transkript

1 Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark 23. februar 2015 Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. I Danmark bor der ca unge (18-24 år), der enten er efterkommere af bosniske krigsflygtninge eller er kommet hertil som krigsflygtninge i en tidlig alder. De unge med bosnisk oprindelse er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Unge bosniere i Danmark er i høj grad i gang med en uddannelse. Bosniere af begge køn klarer sig godt. Flere kvinder end mænd har dog mindst taget en ungdomsuddannelse, og ikke mindre end 51 pct. blandt de årige kvinder er i gang med en videregående uddannelse. Blandt unge kvinder med dansk oprindelse er det 42 pct.

2 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse er i mindre grad medlem af en forening end personer med dansk oprindelse. Men de er i lige så høj grad frivillige i de foreninger, de er medlem af. Der er færre blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er medlemmer af en forening, end blandt personer med dansk oprindelse. Andelen af foreningsmedlemmer, der også udfører ulønnet, frivilligt arbejde, er dog lige så stor, nemlig omkring en tredjedel. Hver tredje foreningsmedlem yder en frivillig indsats En række faktorer påvirker sandsynligheden for, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere engagerer sig i frivilligt arbejde. Mændene er fx mere frivillige, hvis de har hjemmeboende børn. For kvinderne er det omvendt. Gode danskkundskaber fremmer det frivillige arbejde, mens det trækker i den modsatte retning, hvis alle, eller næsten alle, ens venner har indvandrerbaggrund. Teenageanbringelser bryder oftere sammen Siden 2010 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge oplever oftere end anbragte børn, at anbringelsen bryder sammen. Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, kan det ske, at anbringelsen afbrydes tidligere end planlagt. Det kan skyldes, at anbringelsesstedet opgiver, eller at barnet eller den unge ikke vil være der. En analyse viser, at teenagere oftere end børn oplever, at deres anbringelse bryder sammen. I Teenagere oplever oftere end børn, at deres anbringelse bryder sammen

3 64 pct. af sammenbruddene er den anbragte mellem 13 og 17 år. Risikoen for sammenbrud varierer efter anbringelsessted. Anbringelser i plejefamilie er de mest stabile, mens der sker flest sammenbrud i forbindelse med anbringelser på eget værelse, kollegium, efterskole mv. Fra 2010 til 2013 faldt andelen af sammenbrud fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Det er regeringens mål, at andelen af sammenbrud skal være faldet med yderligere 0,7 procentpoint i Danskere bruger dagtilbud i højere grad end andre i Norden Danmark er det land i Norden, der får flest småbørn passet i dagtilbud. Norge har de senere år nærmet sig danske forhold, mens finnerne ofte passer børnene hjemme. Selvom det gennemsnitlige antal børn per husholdning i de nordiske lande er nogenlunde ens, skiller Danmark sig ud på nogle punkter i forhold til brugen af dagtilbud. I Danmark får vi i højere grad end i de øvrige nordiske lande passet børn under 1 år uden for hjemmet. Vi er samtidig det land, der har flest 1-2-årige i dagtilbud. I Norge har man kraftigt øget brugen af dagtilbud i de senere år, mens finnerne primært passer de mindste derhjemme. I Danmark bruger vi dagtilbud til småbørn i højere grad, end man gør i det øvrige Norden Der er også forskel på barselsperiodernes længde og finansiering i de forskellige lande.

4 Rapporter og statistik Mange anbragte børn trives Kommuner prioriterer frivilligt arbejde Personer med større funktionsnedsættelser inkluderes ikke nok Lidt flere nydanskere føler sig anerkendt Lille fald i kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere Danskerne sparer mere op til alderdommen Motivation er vigtig for ældres brug af it Kvinder og mænd får forskellig hjemmepleje Nøgletal Se de nye tal om børn, ligestilling, integration og sociale forhold Udgives af Data og Analyse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

5 Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene og kvinderne klarer sig godt. Unge bosniske kvinder har dog i højere grad end mændene taget mindst en ungdomsuddannelse, og hver anden blandt de årige kvinder er i gang med en videregående uddannelse. Krigen i det tidligere Jugoslavien medførte, at mange asylansøgere rejste fra det tidligere Jugoslavien til Danmark i perioden Langt størstedelen kom fra Bosnien-Hercegovina. Denne artikel ser på, hvordan de unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge i alderen år klarer sig i Danmark, ikke mindst i forhold til uddannelse. Artiklen belyser de unge bosniere i forhold til personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år, indgår i analysens tal og figurer. Analysen sammenligner dermed de unge bosniske krigsflygtninge med indvandrere, der også har boet her i en længere årrække. Blandt både de årige og de årige er andelen af personer under uddannelse lidt højere blandt bosnierne end blandt personer med dansk oprindelse og væsentlig højere end blandt den samlede gruppe af personer med ikke-vestlig oprindelse. Begge køn blandt bosnierne klarer sig godt. Flere kvinder end mænd har dog gennemført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, og ikke mindre end 51 pct. blandt de årige kvinder er i gang med en videregående uddannelse. Det tilsvarende tal blandt de unge kvinder med dansk oprindelse er 42 pct. Samtidig står de unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge sjældent helt uden arbejde eller igangværende uddannelse. De ældre grupper med bosnisk oprindelse klarer sig langt fra lige så godt i Danmark (se faktaboks 2). Artiklen bygger på Ankestyrelsens undersøgelse: Bosniske krigsflygtninge fra medio 90 erne: Fakta om integration, Bosniere i Danmark Den 1. januar 2014 boede der i Danmark personer i alderen 18 år og derover med oprindelse i Bosnien-Hercegovina som afgrænset i denne analyse (se faktaboks 1). Blandt dem er 88 pct. bosniske krigsflygtninge, mens 12 pct. er efterkommere af bosniske krigsflygtninge. 11 pct. (2.109 personer) af bosnierne i Danmark er mellem 18 og 24 år. Sammenlignet med andre grupper med ikke-vestlig oprindelse er flere med bosnisk oprindelse 65 år eller derover, og færre er år (fig. 1).

6 Figur 1: Aldersgrupper fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2014, pct. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse 17% 28% 47% 9% Bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere 13% 27% 48% 11% Personer med dansk oprindelse 11% 21% 43% 25% år år år 65 år og derover Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase, IMBEF13, og egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Udlændinge Faktaboks 1. Analysens målgruppe Analysens målgruppe er udvalgt på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister, som modtager oplysninger om bl.a. ind- og udvandringer fra det Centrale Person Register (CPR). Personer, som opfylder følgende forudsætninger, er inkluderet i analysen: - Har oprindelse i Bosnien-Hercegovina. - Boede i Danmark pr. 1. januar Er fyldt 18 år inden 1. januar Er enten indvandret til Danmark i perioden eller født i Danmark i 1992 og derefter. Som sammenligningsgrundlag benyttes i analysen: - Personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover - Den samlede gruppe af indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 18 år eller derover. Indvandrer- og efterkommergruppen er dermed sammenlignelig med de bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere. Bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere indgår altså også i denne gruppe. r dermed sammenlignelig med de bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere. Bosniske krigsflygtninge Langt de fleste uddanner sig En stor del af de unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er under uddannelse. Blandt både de årige og de årige er andelen af personer under uddannelse højere

7 Kvinder Mænd blandt bosnierne end blandt personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Særligt mange med bosnisk oprindelse er i gang med en videregående uddannelse. Figur 2 viser, at mange af de årige med bosniske oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Andelen er højere end for den tilsvarende gruppe med dansk eller ikkevestlig oprindelse. Særligt de bosniske kvinder klarer sig godt. Blandt de årige bosniske kvinder er 78 pct. under uddannelse 10 procentpoint flere end blandt den samlede gruppe af kvinder med ikke-vestlig oprindelse og 8 procentpoint flere end for kvinder med dansk oprindelse. Blandt de årige bosniske mænd er 74 pct. (afrundet) i gang med en uddannelse. Det er ligeledes 10 procentpoint flere end den samlede gruppe af mænd med ikke-vestlig oprindelse og 2 procentpoint flere end den tilsvarende gruppe af mænd med dansk oprindelse. Det er værd at bemærke, at andelen af de årige bosniske mænd, som er under uddannelse, ikke blot er højere i forhold til andre grupper af mænd. Andelen overstiger også kvinder med dansk eller ikke-vestlig oprindelse. Uanset oprindelse er kvinder dog hyppigst under uddannelse. Figur 2: årige, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse og køn, skoleåret 2012/2013, pct. Bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere 67% 8% Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse 58% 6% Personer med dansk oprindelse 70% 2% Bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere 66% 12% Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse 58% 10% Personer med dansk oprindelse 67% 3% Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase, IMUDD32 og egne beregninger på baggrund af data i Danmarks Statistik. Note 1: Ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Note 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

8 Figur 3 viser, at også en større andel af de årige bosniske krigsflygtninge og efterkommere er i uddannelse, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse og ikke-vestlig oprindelse generelt. 64 pct. af de bosniske kvinder er under uddannelse. Det er 7 procentpoint højere end både andelen af kvinder med dansk oprindelse og andelen af kvinder med ikke-vestlig oprindelse generelt. Andelen af årige bosniske mænd under uddannelse (55 pct.) er også højere end blandt de to andre grupper. Det er værd at bemærke, at hver anden bosnisk kvinde i alderen år er i gang med en videregående uddannelse. Andelen er markant højere end blandt de øvrige befolkningsgrupper. Også mange bosniske mænd læser på en videregående uddannelse. Andelen udgør 37 pct. og er 8 procentpoint højere end for mænd med dansk oprindelse. Figur årige, som er i gang med en videregående uddannelse eller en anden uddannelse, fordelt på oprindelse og køn, skoleåret 2012/2013, pct. 70% 60% 50% 40% 30% 37% 30% 29% 51% 44% 42% 20% 10% 0% 18% 16% 21% Bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Personer med dansk oprindelse Mænd 13% 13% 15% Bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere Indvandrere (der har Personer med dansk opholdt sig i Danmark i oprindelse mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Kvinder Anden uddannelse Videregående uddannelse Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase, IMUDD32 og egne beregninger på baggrund af data i Danmarks Statistik. Note 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Note 2: Anden uddannelse omfatter grundskole, almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Særligt kvinderne gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mange med unge med bosnisk oprindelse har også gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Ser man på de årige bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge har 71 pct. gennemført mindst en ungdomsuddannelse (fig. 4). Den tilsvarende andel for personer med dansk

9 oprindelse er 69 pct., mens andelen er 58 pct. for den samlede gruppe af personer med ikke-vestlig oprindelse. Både mænd og kvinder med bosnisk oprindelse gennemfører i høj grad mindst en ungdomsuddannelse. 3-4 procentpoint flere årige bosniske kvinder har fået en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse i forhold til kvinder med dansk oprindelse, og 10 procentpoint flere bosniske kvinder har fået mindst en ungdomsuddannelse i forhold den samlede gruppe af årige kvinder med ikke-vestlig oprindelse. Blandt mænd har hele 16 procentpoint flere med bosnisk oprindelse gennemført mindst en ungdomsuddannelse i forhold til mænd med ikke-vestlig oprindelse. Lidt flere mænd med bosnisk oprindelse har også fået en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse sammenlignet med mænd med dansk oprindelse. Figur årige, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på oprindelse og køn, 2013, pct. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66% 77% 64% 67% 73% 71% 58% 50% Mænd Kvinder I alt 69% Bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Personer med dansk oprindelse Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase, IMUDD31X og egne beregninger på baggrund af data i Danmarks Statistik. Note: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Note: Personer med udenlandsk uddannelse er beregnet som Ingen uddannelse/uoplyst. Få står helt uden arbejde og uddannelse Figur 5 viser, at de årige bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge sjældent er uden arbejde eller ikke i gang med en uddannelse. 15 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne med oprindelse i Bosnien-Hercegovina er hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Tallene er markant højere for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse generelt.

10 Andelen for både mænd og kvinder med dansk oprindelse er 13 pct. og er dermed lavere end for de øvrige grupper med undtagelse af bosniske kvinder. Kvinder med bosnisk oprindelse i alderen år er altså den gruppe, der oftest er i beskæftigelse eller under uddannelse. Figur 5: årige, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, fordelt oprindelse og køn, pr. 1. januar 2013, pct. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 15% 21% 20% 18% 13% 13% 13% 13% 10% 5% 0% Mænd Kvinder I alt Bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som har opholdt sig i Danmark i 15 år og derover, og efterkommere Personer med dansk oprindelse Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase, IMUDD13 og egne beregninger på baggrund af data i Danmarks Statistik. Figur 6 viser andelen af de årige, der hverken er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Igen minder tallene for de bosniske krigsflygtninge i højere grad om unge med dansk oprindelse og i mindre grad om den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere. Figur 6: årige, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, fordelt oprindelse og køn, pr. 1. januar 2013, pct. 30% 25% 20% 20% 28% 17% 18% 24% 26% 19% 16% 17% 15% 10% 5% 0% Mænd Kvinder I alt Bosniske krigsflygtninge og deres efterkommere Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som har opholdt sig i Danmark i 15 år og derover, og efterkommere Personer med dansk oprindelse Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase, IMUDD13 og egne beregninger på baggrund af data i Danmarks Statistik.

11 Faktaboks 2. De ældre grupper med bosnisk oprindelse klarer sig ikke lige så godt Blandt de årige er billedet lidt anderledes. Personer med dansk oprindelse har i højere grad end de bosniske krigsflygtninge gennemført en videregående uddannelse. Andelen af bosniske krigsflygtninge, der har gennemført en videregående uddannelse, er dog stadig markant højere end for den tilsvarende gruppe af ikke-vestlige indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i 15 år eller derover. En stor gruppe (60 pct.) af bosniere i alderen år står uden for arbejdsstyrken. Det er højere end andelen af både den samlede gruppe indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som har boet i Danmark i mindst 15 år, og personer med dansk oprindelse. De kvindelige bosniske krigsflygtninge i alderen år har en meget lav beskæftigelsesfrekvens på 7 pct., og bosniske mænd i samme aldersgruppe har en beskæftigelsesfrekvens på 16 pct. Dette er væsentligt lavere end beskæftigelsesfrekvensen for kvinder (20 pct.) og mænd (31 pct.) blandt indvandrere med ikkevestlig oprindelse og samme alder, som har opholdt sig i Danmark i 15 år eller derover. Læs mere i Ankestyrelsens undersøgelse: Bosniske krigsflygtninge fra medio 90 erne: Fakta om integration, 2014 Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: tlf Fuldmægtig Natalia Pischur Kjær, Data og Analyse: tlf

12 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i lige så høj grad frivillige i de foreninger, de er medlem af. Gode danskkundskaber er en af de faktorer, der fremmer det frivillige arbejde. Blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er mænd med hjemmeboende børn væsentligt mere frivillige i foreninger end kvinder i samme situation. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i mindre grad medlemmer af foreninger end etniske danskere. Men andelen af foreningsmedlemmer, der også udfører ulønnet frivilligt arbejde, er lige så stor: Både blandt etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er det omkring en tredjedel af foreningsmedlemmerne, der også er frivillige. Ser man på hele befolkningen, er andelen, der er frivillig i en forening, 28 pct. blandt etniske danskere og 18 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. En statistisk analyse viser, at en række forhold øger sandsynligheden for, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udfører frivilligt arbejde. Mænd er fx mere frivillige, hvis de har hjemmeboende børn. For kvinder er det omvendt, idet hjemmeboende børn sænker sandsynligheden for at være frivillig. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere, der har store problemer med dansk, er i langt mindre grad frivillige. Og hvis alle eller næsten alle ens venner har indvandrerbaggrund, er sandsynligheden for at være frivillig i en forening også lavere. Analysen bygger på Medborgerskabsundersøgelsen 2013 (se faktaboks). Faktaboks: Medborgerskabsundersøgelsen Medborgerskabsundersøgelsen er Ankestyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelse blandt indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i minimum 3 år, og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på 18 år eller derover. Derudover indgår en sammenligningsgruppe af personer med dansk oprindelse i den samme aldersgruppe. I Medborgerskabsundersøgelsen er der blevet spurgt til en række forhold vedrørende danskkundskaber, oplevet medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse. Medborgerskabsundersøgelsen 2013 er gennemført af Danmarks Statistik og omfatter opnåede interview, heraf blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det har været muligt at besvare online eller gennem telefoninterview på dansk, tyrkisk, urdu, arabisk, farsi, serbokroatisk, somali, vietnamesisk og engelsk. Til brug for analysen er Medborgerskabsundersøgelsen blevet koblet med registerdata fra Danmarks Statistik. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i mindre grad medlem af en forening Færre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er medlem af en forening. Mens 79 pct. af mænd med dansk oprindelse er medlem af en forening, gælder det for 57 pct. blandt mænd med ikke-vestlig

13 oprindelse. De tilsvarende tal for kvinder er henholdsvis 75 pct. og 47 pct. Figur 1: Er du medlem af en forening? Andel, der svarer Ja, 2013, pct. 100% 80% 60% 40% 57% 79% 47% 75% Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse 20% 0% Mænd Kvinder Note 1: Spørgsmålsformulering: Der findes mange foreninger i Danmark fx fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Brugsen og FDM samt støtteforeninger som Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Er du medlem af en forening? Note 2: Chi-test af forskel: Mænd: ***. Kvinder: *** Note 3: Baseret på besvarelser fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og 636 personer med dansk oprindelse. Kilde: Medborgerskabsundersøgelsen Samme andel frivillige blandt foreningsmedlemmer Figur 2 viser, at 35 pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere inden for det seneste år har udført ulønnet frivilligt arbejde i en forening, de er medlem af. Den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse er 36 pct. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere engagerer sig altså i frivilligt arbejde i samme grad som personer med dansk oprindelse, hvis de er medlem af en forening. Billedet er anderledes, når man ser på den samlede befolkning, hvor 18 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og 28 pct. blandt personer med dansk oprindelse har udført frivilligt arbejde i en forening, de er medlem af, inden for det seneste år. Forskellen skyldes, at der samlet set er færre ikkevestlige indvandrere og efterkommere, der er medlem af en forening. Figur 2: Har du inden for det seneste år udført ulønnet, frivilligt arbejde i en forening, du er medlem af? Andel, der svarer Ja, 2013, pct. 40% 35% 30% 35% 36% 28% 25% 20% 15% 18% Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse 10% 5% 0% Blandt medlemmer af forening I befolkning Note 1: Chi-test af forskel: Blandt medlemmer af forening: Ikke signifikant. I befolkning: *** Note 2: Baseret på besvarelser fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og 636 personer med dansk oprindelse. Note 3: Spørgsmålet er kun stillet til personer, der er medlem af en forening. Kilde: Medborgerskabsundersøgelsen 2013.

14 Hvad forklarer frivillighed? Der er gennemført en statistisk analyse for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for at belyse, hvilke forhold der isoleret set øger sandsynligheden for at være frivillig i en forening. Man ser her på, om eksempelvis danskkundskaber påvirker sandsynligheden for at være frivillig, når man samtidig tager højde for betydningen af andre forhold, eksempelvis socioøkonomiske forhold. Vi ser dermed på, om danskkundskaber i sig selv betyder noget, eller hvorvidt sammenhængen mellem danskkundskaber og frivillighed kan forklares af andre bagvedliggende variable. Inspireret af tilgangen i undersøgelsen Medborgerskab i Danmark (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2011) medtages socioøkonomiske forhold (uddannelse, beskæftigelse, indkomst), danskkundskaber, sociale netværk (andel venner med indvandrerbaggrund) samt oplysninger om herkomst, oprindelsesland, og hvorvidt man praktiserer sin religion. Modellen og data er uddybet i bilaget. Hjemmeboende børn øger mænds sandsynlighed for at være frivillig Modellen viser, at betydningen af at have hjemmeboende børn i familien er forskellig for mænd og kvinder for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. For mænd øger det at have hjemmeboende børn sandsynligheden for at være frivillig. For kvinder er sammenhængen omvendt, idet hjemmeboende børn sænker sandsynligheden for at være frivillig i en forening. Kvinder med hjemmeboende børn er både mindre frivillige end kvinder uden hjemmeboende børn og væsentligt mindre frivillige end mænd med hjemmeboende børn. Dette kan ses i sammenhæng med, at der for mænd og kvinder uden hjemmeboende børn ikke er nogen kønsforskel i graden af frivilligt arbejde i foreninger. Ved læsning af resultaterne skal man bide mærke i, at over 90 pct. af respondenterne, der har hjemmeboende børn, er indvandrere. Dele af den ovenstående tendens kan derfor også være en generationseffekt, idet efterkommerne typisk er yngre og i mindre grad har fået børn. Lønmodtagere og personer under uddannelse er oftere frivillige Modellen viser, at særligt lønmodtagere på mellem/højeste niveau samt topledere har en større sandsynlighed for at være frivillige sammenlignet med personer uden for arbejdsstyrken. Herudover viser analysen, at personer under uddannelse oftere er frivillige end personer, der ikke er under uddannelse. Problemer med dansk er en hindring for frivilligt arbejde Problemer med dansk har en selvstændig negativ betydning for sandsynligheden for at være frivillig. Personer, der har problemer med dansk, er således i mindre grad frivillige i foreninger end personer uden problemer med dansk også, når der tages højde for de øvrige variable i modellen, eksempelvis socioøkonomiske forhold. Resultatet ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser af, hvad der forklarer foreningsmedlemskab. Manglende danskkundskaber kan afholde nogle indvandrere og efterkommere fra at deltage i foreningslivet. Effekten kan dog omvendt også være, at deltagelse i frivilligt arbejde kan styrke ens danskkundskaber, hvis det foregår på dansk. Det kan endeligt nævnes, at det hovedsageligt er indvandrere,

15 der har nogle eller store problemer med dansk. Efterkommerne har i langt mindre grad problemer med dansk. Ingen danske venner sænker sandsynligheden for at være frivillig i en forening Sammensætningen af vennegruppen har selvstændig betydning, men dog kun for personer, der næsten udelukkende har venner med indvandrerbaggrund. Har alle eller næsten alle ens venner indvandrerbaggrund, er sandsynligheden for at være frivillig i en forening lavere, end hvis det er under, omkring eller over halvdelen af ens venner, der har indvandrerbaggrund. En blandet vennegruppe er dermed forbundet med en højere sandsynlighed for at være frivillig i foreningslivet sammenlignet med personer, der hovedsagligt har venner med indvandrerbaggrund. Af øvrige resultater kan nævnes, at det at praktisere sin religion øger chancen for at være frivillig i en forening. Herudover ser man, at sandsynligheden for at være frivillig stiger med alderen op til omkring 50 år, hvorefter sandsynligheden falder. Tabel 1 opsummerer resultaterne fra modellen. Tabellen skal læses således, at et + ud for en faktor indikerer, at denne øger sandsynligheden for at arbejde frivilligt, mens betyder, at faktoren sænker sandsynligheden, når der er kontrolleret for de øvrige variable i modellen. Står der hverken et + eller et, kan faktoren ikke med statistisk sikkerhed påvises at hænge sammen med frivilligt arbejde i en forening. Den statistiske signifikans vises med stjerner. Tabel 1: Sammenfatning af vigtigste resultater fra logistisk regressionsanalyse af frivilligt arbejde i forening for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Variabel Betydning Signifikans Baggrundsvariable Alder + indtil ca. 50 år, * derefter Hjemmeboende børn ift. ikke at have hjemmeboende børn (for mænd) + ** Kvinde med hjemmeboende børn ift. mand med hjemmeboende børn *** Socioøkonomiske faktorer Erhvervskompetencegivende uddannelse Igangværende uddannelse + ** Lønmodtager på mellem-/højeste niveau og topledere ift. uden for + *** arbejdsstyrken Familiens ækvivalerede disponible indkomst Danskkundskaber Nogle eller store problemer med dansk ift. ingen problemer ** Sociale netværk Alle/næsten alle venner har indvandrerbaggrund ift. at under/omkring/over *** halvdelen af venner har indvandrerbaggrund Herkomst, oprindelsesland og religion Efterkommer vs. indvandrer Oprindelsesland (verdensdele) Praktiserer religion + *** Note 1: * p<0,05 (statistisk sikkerhed), ** p<0,01 (stor statistisk sikkerhed), *** p<0,001 (meget stor statistisk sikkerhed). Note 2: Datagrundlaget består af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Kilde: Medborgerskabsundersøgelsen 2013 og Danmarks Statistiks registre.

16 Som det fremgår af tabel 1, er der en række faktorer, der ikke har en selvstændig betydning. Erhvervskompetencegivende uddannelse og familiens indkomst er ikke signifikante. I forhold til uddannelse kan det nævnes, at SFI finder, at en mellemlang og en lang videregående uddannelse øger sandsynligheden for at være frivillig blandt indvandrere (Udviklingen i frivilligt arbejde , SFI rapport 14:09). I denne analyse er uddannelse målt som erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, hvilket omfatter både erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser, mens SFI sondrer mellem disse. Herudover adskiller analyserne sig på, hvilke øvrige variable der er inkluderet i modellen, hvorfor resultaterne ikke er direkte sammenlignelige. Oprindelsesland er ikke signifikant. Her skal det dog fremhæves, at oprindelsesland indgår som verdensdele og ikke som enkeltlande pga. datagrundlagets størrelse, hvorfor eventuelle specifikke forhold for et givent land ikke kan indfanges. Samtidig viser tabellen, at der ikke er en selvstændig betydning af at være efterkommer i forhold til at være indvandrer. Analyseret i en simpel krydstabel ser man også, at efterkommere og indvandrere er frivillige i foreninger i samme omfang. Her skal man dog huske på, at efterkommere er yngre end indvandrere. Analysen kan ikke udtale sig om, hvorvidt efterkommerne i fremtiden vil være mere eller mindre frivillige end indvandrerne. Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: tlf Fuldmægtig David Rosdahl, Data og Analyse: tlf

17 Teenageanbringelser bryder oftere sammen Nogle anbringelser må afbrydes, før det er planlagt. Siden 2010 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge oplever oftere end anbragte børn, at anbringelsen bryder sammen. Anbringelser i plejefamilie skiller sig ud som de markant mest stabile. Sammenbrudte anbringelser er ofte kortvarige. En anbringelse går ikke altid som planlagt. Når anbringelsen afbrydes, før det er planlagt, så taler vi om sammenbrud i en anbringelse (se faktaboks 1). Analysen her ser på de børn og unge, der oplever sammenbrud i anbringelsen, og udviklingen siden En af målsætningerne i regeringens sociale 2020-mål er, at andelen af sammenbrud skal nedbringes med 30 pct. (se faktaboks 2). Det betyder, at andelen af sammenbrud højst må være 4,0 pct. i Fra 2010 til 2013 faldt andelen af sammenbrud fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Andelen skal således falde med yderligere 0,7 procentpoint, for at 2020-målet er opfyldt. I 64 pct. af sammenbruddene var den anbragte mellem 13 og 17 år i Anbringelser uden sammenbrud varede næsten 1 år længere end anbringelser med sammenbrud. Der var færrest sammenbrud, når anbringelsen var i plejefamilie. Faktaboks 1: Definition af sammenbrud i en anbringelse Et sammenbrud i en anbringelse defineres som en flytning eller en hjemgivelse af et barn eller en ung i alderen 0 til 17 år med følgende begrundelser: - Barnet eller den unge forlader anbringelsesstedet (vil ikke være der). - Anbringelsen er brudt sammen (anbringelsesstedet opgiver). - Barnet eller den unge forlader anbringelsesstedet og anbringelsesstedet opgiver. Kommunerne kan markere mere end én årsag til sammenbrud, derfor er kategorien barnet eller den unge forlader anbringelsesstedet og anbringelsesstedet opgiver med. Flest teenageanbringelser bryder sammen Teenagere oplever oftere sammenbrud anbringelser, der indgår i denne del af analysen, endte med sammenbrud i perioden 2010 til I (64 pct.) sammenbrud var den unge mellem 13 og 17 år (fig. 1). De årige udgjorde i samme periode 57 pct. af alle anbragte. Til sammenligning udgjorde de 0-6- årige 15 pct. af alle anbragte, og kun 10 pct. af de sammenbrudte anbringelser.

18 Figur 1: Alder ved iværksættelse af sammenbrudsanbringelse og gennemsnitlig anbringelsesvarighed, , antal og varighed Antal anbringelser Varighed, år år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 0 Antal iværksatte anbringelser Gennemsnitlig anbringelsesvarighed, år Note 1: I perioden 2010 til 2013 brød i alt anbringelser sammen. Figuren bygger på de anbringelser, hvor der er oplysninger om iværksættelsen. Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik (særtræk). De yngre børn var i gennemsnit anbragt i flere år end de ældre børn, før anbringelsen brød sammen (linjen i fig. 1). Eksempelvis var de børn, der var 1 år ved anbringelsens start, i gennemsnit anbragt i 10 år. Til sammenligning var de børn, der var 10 år ved anbringelsens start, i gennemsnit anbragt i 4 år, mens de børn, der var 15 år ved anbringelsens start, i gennemsnit var anbragt i lidt under 1 år. Det samlede gennemsnit for anbringelsens varighed (tabel 1) dækker således over store forskelle i alder på anbringelsestidspunktet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at anbringelsen slutter, når den unge fylder 18 år. En person på eksempelvis 15 år kan derfor ikke være anbragt i mere end 3 år. Sammenbrudsanbringelser er kortere end andre anbringelser I 2013 varede anbringelser uden sammenbrud næsten 1 år længere end anbringelser med sammenbrud. Den gennemsnitlige varighed af sammenbrudsanbringelser var 3,0 år, mens den for andre anbringelser var 3,9 år (tabel 1). Barnet var i gennemsnit 12,4 år ved starten af en anbringelse, der brød sammen i 2013, og 11,7 år ved starten af en anbringelse med andet ophør end sammenbrud. Andet ophør er typisk, når den unge hjemgives ved det 18. år, eller når barnet eller den unge flyttes til et nyt anbringelsessted som en del af et planlagt udviklingsforløb.

19 Tabel 1: Gennemsnitlig alder ved og varighed af anbringelser fordelt på ophørsårsag, , år Anbringelser med sammenbrud Alder ved start af anbringelse 12,5 12,3 12,4 12,4 Alder ved sammenbrud af anbringelse 15,1 15,1 15,3 15,4 Varighed af anbringelse 2,6 2,8 2,9 3,0 Anbringelser med andet ophør Alder ved start af anbringelse 12,1 12,0 11,9 11,7 Alder ved ophør af anbringelse 15,4 15,6 15,5 15,6 Varighed af anbringelse 3,3 3,6 3,6 3,9 Note 1: Andet ophør skyldes primært, at den unge fylder 18 og hjemgives eller en anden planlagt del af anbringelsen eksempelvis en flytning til et nyt anbringelsessted som en del af et planlagt udviklingsforløb. Note 2: I perioden 2010 til 2013 brød i alt anbringelser sammen. Tabellen bygger på de anbringelser, hvor der er oplysninger om iværksættelsen. Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik (særtræk). Anbringelser i plejefamilie er mest stabile Risiko for sammenbrud varierer efter anbringelsessted. Anbringelser i plejefamilie er mest stabile, mens anbringelser på eget værelse, kollegium samt kost- eller efterskole mv. er de mindst stabile (tabel 2). Sammenbrud sker 3 gange hyppigere på døgninstitutioner end i plejefamilier. Og sandsynligheden er 4 gange højere ved socialpædagogiske opholdssteder og 6 gange højere på eget værelse, kollegium samt kost- eller efterskole mv. Tabel 2: Årlig andel af sammenbrud fordelt på anbringelsessted, , antal og pct. Anbringelser med sammenbrud, Antal anbragte i alt (ultimo), Andel årlige sammenbrud Plejefamilie pct. Døgninstitution pct. Socialpædagogisk opholdssted pct. Eget værelse, kollegium mv pct. Kost/efterskole og skibsprojekt pct. I alt pct. Note 1: I 2020-målet opgøres antallet af sammenbrud i det enkelte år ud fra antal anbragte ultimo det pågældende år. I tabel 2 opgøres andelen af sammenbrud samlet for perioden Derfor vil mange anbragte tælles med flere gange. Note 2: I perioden 2010 til 2013 brød i alt anbringelser sammen. Figuren bygger på de anbringelser, hvor der er oplysninger om anbringelsessted. Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik (særtræk)

20 Andelen af sammenbrud er faldet fra 2010 til 2013 Som en del af sine 2020-mål fastlagde regeringen i 2013, at andelen af sammenbrud skulle nedbringes med 30 pct. Det betyder, at andelen af sammenbrud højst må være 4,0 pct. i Fra 2010 til 2013 faldt den årlige andel af sammenbrud fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Andelen skal således falde med yderligere 0,7 procentpoint, for at 2020-målet er opfyldt. Figur 2: Sammenbrud i anbringelser, , antal og pct. Antal sammenbrud Andel sammenbrud 800 5,5% 5,4% 6% ,7% 4,7% % 4% 3% 2% 1% Antal sammenbrud Andel sammenbrud 0% Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik (særtræk). I 2013 var andelen af sammenbrud 4,7 pct., hvilket svarer til 545 sammenbrud i anbringelser af 0-17-årige børn og unge (fig. 2). Fra 2012 til 2013 var der et fald i antal sammenbrud fra 576 til 545. Andelen af sammenbrud var dog uændret. Fra 2010 til 2013 var faldet større. Antal sammenbrud faldt med i alt 165, mens andelen faldt fra 5,5 pct. til 4,7 pct.

21 Faktaboks 2: Regeringens 2020-mål Ud af regeringens 9 sociale 2020-mål er 4 rettet mod børn og unge. Målene for børn og unge er: - Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25-årig gennemført en ungdomsuddannelse. - Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres. - Andelen af årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 pct., så andelen højst udgør 9 pct.. - Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 pct., så andelen højst udgør 4 pct. Mere viden For mere viden om anbragte børn og unge se Ankestyrelsens årsstatistik 2013 på: På Ankestyrelsens hjemmeside er det også muligt at kommune- og regionsfordele udvalgte nøgletal fra anbringelsesstatistikken: Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: tlf Fuldmægtig Kristiane Stürup, Data og Analyse: tlf

22 Danskere bruger dagtilbud i højere grad end andre i Norden Danmark er det land i Norden, der har flest småbørn i dagtilbud. Siden 2000 har Danmark ligget helt i top med brugen af dagpleje og daginstitutioner. I mellemtiden har fx Norge nærmet sig danske forhold og mere end fordoblet andelen af de 1-2-årige i dagtilbud, mens finner ofte passer børnene hjemme. Hvert år udgiver Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO) publikationen Social tryghed i de nordiske lande. Publikationen præsenterer en lang række tal og regler på forskellige velfærdsområder, som gør det muligt at sammenligne de nordiske lande med hinanden. På mange områder minder befolkningerne i de nordiske lande om hinanden. Eksempelvis har kvinder i de nordiske lande en høj erhvervsfrekvens sammenlignet med de fleste andre europæiske lande. Det stiller krav til pasningstilbud til børn, mens forældrene arbejder. Ansvaret for driften af disse dagtilbud ligger som regel i kommunerne. Selvom det gennemsnitlige antal børn per husholdning i de nordiske lande er nogenlunde ens, skiller Danmark sig ud på nogle punkter i forhold til brugen af dagtilbud. Analysen her ser særligt på de forskellige landes brug af dagtilbud fordelt på børnenes alder. Af tabel 1 nedenfor fremgår det, at Danmark og Færøerne bruger vuggestuer/dagpleje i langt højere grad end de øvrige nordiske lande, når det gælder børn under 1 år. Vi er samtidig det land, der har flest 1-2-årige i dagtilbud. I Norge har man kraftigt øget brugen af dagtilbud i de senere år, mens finner primært har passet de mindste derhjemme. Alle tal stammer fra Næsten alle danske, svenske og norske 3-5-årige er i dagtilbud Af tabel 1 fremgår det, at knap 20 pct. af danske og færøske børn under 1 år er indskrevet i daginstitution eller dagpleje, mens det for eksempel i Norge kun er 3 procent og 1 procent i Finland. I Sverige er ingen af børnene under 1 år indskrevet i dagtilbud. Danmark har også flest børn på 1-2 år i dagtilbud. Det gælder for 91 pct. af de danske børn, mens det kun er 41 pct. af de finske børn. Ser vi på andelen af børn i børnehavealderen (3-5 år), der er i dagtilbud, ligger Danmark, Norge og Sverige i front med 97 pct. I Finland er det kun 74 procent af de 3-5 årige, der er indskrevet i daginstitution eller dagpleje. 83 pct. af de 0-5-årige danske børn er i dagtilbud. I Finland er det kun 51 procent.

23 Tabel 1: Gennemsnitligt antal børn per husholdning og andelen (pct.) af børn indskrevet i daginstitution eller offentlig finansieret dagpleje, fordelt på alder, 2013, antal og pct. Gennemsniligt antal børn per husholdning Har alle børn i førskolealderen ret til en plads i en daginstitution/ familiepleje Børn indskrevet (pct.) Danmark 1,2 Færøerne Finland 1 Island Norge 3 Sverige 1,8. 1,8 1,6 1,7 1,7 Ja Nej Ja Nej Ja Ja < 1 år 19 % 20 % 1 % 6 % 3 % 0 % 1-2 år 91 % 88 % 41 % 84 % 80 % 71 % 3-5 år 97 % 95 % 74 % 96 % 97 % 97 % 0-5 år i alt 83 % 81 % 51 % 78 % 76 % 75 % Kilde: NOSOSKO, Social tryghed i de nordiske lande, 2014 Note 1: Tallene er inklusive børn i privat og selvejende pasning med offentligt tilskud Note 2: Børn i heldagsskole, SFO, fritidshjem og klub også medregnet Note 3: Inkluderer børn i offentlige og private børnehaver Finner vælger hjemmepasning I figur 1 nedenfor fremgår udviklingen i brug af daginstitutioner og dagpleje i perioden Vi kan se, at Danmark har ligget i top hele perioden blandt de 1-2-årige og næsten hele perioden blandt de 3-5- årige. Norge er det land, der har haft den største udvikling i brugen af dagtilbud blandt 1-2-årige. Over en 13-årig periode er andelen steget fra 54 pct. til 80 pct. Derimod har andelen af 1-2-årige børn indskrevet i daginstitution eller dagpleje i Finland holdt sig omkring de 40 pct. i alle årene. For Finland hænger disse lave rater blandt andet sammen med muligheden for at få tildelt hjemmepasningsstøtte, men også traditioner og erhvervsfrekvens samt geografiske forhold kan have en indflydelse på udviklingen.

24 Figur 1: Børn 1-5 år indskrevet i daginstitutioner og offentlig finansieret dagpleje i pct. af aldersgruppen , pct årige årige Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige Kilde: NOSOKO, Social tryghed i de nordiske lande, Note 1: For Danmark og Finland er tallene inklusive børn i privat og selvejende pasning med offentligt tilskud Note 2: For Danmark gælder det, at børn i heldagsskole, SFO, fritidshjem og klub også er medregnet Note 3: Norges tal inkluderer børn i offentlige og private børnehaver 296 dage med barselsdagpenge per nyfødt barn i Danmark I Sverige er der ikke indskrevet nogle børn under 1 år i daginstitution, da de har en længere barselsperiode. I tabel 2 kan vi se, at barselsperioden i Sverige er på 69 uger. Samtidig er det interessant, at barselsdagpengenes størrelse i Sverige er 80 pct. af tidligere indkomst. I Danmark, på Færøerne og Norge udgør barselsdagpengene 100 pct. af den tidligere indkomst. Tabel 2: Maksimale antal uger med barselsdagpenge og deres størrelse af tidligere indkomst, Den maksimale periode (uger), hvori der kan ydes barselsdagpenge Barselsdagpengene i pct. af tidligere indkomst Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige / /80 80 Kilde: NOSOSKO, Social tryghed i de nordiske lande, Note 1: Ud over de 50 uger, er der 2 uger, som faren kan afholde sammen med moren i løbet af de første 14 uger efter fødslen. I de øvrige nordiske lande er ligeledes 2-3 uger, som faren kan afholde sammen med moren. Note 2: 49 uger med 100 pct. kompensation eller 59 uger med 80 pct. kompensation. Note 3: Ved forlængelse af den fælles orlovsperiode på 32 uger til 40 eller 46 uger sker der en nedsættelse af dagpengene, således at de i en 40-ugers periode svarer til 80 pct. og i en 46-ugersperiode til ca. 70 pct. I Danmark er dagpengemax på kr. pr. uge. En del lønmodtagere vil være berettiget til delvis eller fuld løn i hele eller dele af barselsperioden. Den maksimale barselsdagpengeperiode i Danmark kan hæves til 58 eller 64 uger, hvor de ugentlige barselsdagpenge nedsættes, så det endelige beløb bliver det samme. Note 4: For de første 56 dage er kompensationen 90 pct., for de følgende 49 dage 70 pct. Note 5: 80 pct. kompensation for indkomsten per uge op til ISK. Resterende indkomst kompenseres med 75 pct. op til loft på ISK.

25 I figur 2 fremgår udviklingen fra i antal dage per nyfødt barn, hvor der er modtaget barselsdagpenge. For alle landene har udviklingen været stigende siden Vi kan se, at Danmark siden 2004 er det land efter Sverige, hvor der per nyfødt barn er flest dage, hvori der er modtaget barselsdagpenge. I 2013 er det cirka 70 dage mere end Norge, hvor antallet af dage er færrest. Figur 2: Antal dage hvori der er modtaget barselsdagpenge per nyfødt barn, Antal dage Danmark Finland Island Norge Sverige Lineær (Danmark ) Kilde: NOSOSKO, Social tryghed i de nordiske lande, Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: tlf Fuldmægtig Samira Nawa Amini, Data og Analyse: tlf

26 Rapporter og statistik Her kan du se et udpluk af offentliggjorte tal og undersøgelser, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har sat i værk. Mange anbragte børn trives Størstedelen af de anbragte børn og unge trives. Det viser en ny undersøgelse, SFI har lavet med støtte fra Socialministeriet. 8 ud af 10 anbragte siger, at de har det meget godt eller godt på deres anbringelsessted. Børnene og de unge føler i høj grad, at de voksne omkring dem elsker dem, og at de føler sig hjemme på anbringelsesstedet. Det er især børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, der trives. Undersøgelsens resultater peger også på områder, hvor indsatsen over for de anbragte børn og unge kan forbedres. Eksempelvis de anbragte børn og unges skolegang og deres kontakt med søskende og venner uden for anbringelsesstedet. Kommuner prioriterer frivilligt arbejde For andet år i træk anvender kommunerne samlet mere på det frivillige sociale område, end der er udbetalt via bloktilskuddet. Staten udbetalte i 2013 via bloktilskuddet 155,8 mio. kr. til kommunerne til brug for det frivillige sociale arbejde. Der er ikke noget lovkrav om, at kommunerne præcist skal anvende dette tilskud til det frivillige sociale arbejde, men med 18-redegørelsen følges der årligt op på, hvor meget kommunerne har brugt på området. Kommunerne udbetalte derudover i alt 76,2 mio. kr. til frivillige aktiviteter i anden økonomisk støtte end den, de udbetalte i henhold til servicelovens Personer med større funktionsnedsættelser inkluderes ikke nok Personer med funktionsnedsættelse klarer sig dårligere end andre, når man ser på uddannelse og beskæftigelse. Det gælder særligt personer med større funktionsnedsættelser. Der er samtidig stor forskel på deltagelse i kulturlivet, hvor personer med større fysisk handicap deltager betydeligt mindre end befolkningen i almindelighed. 23 procent af respondenterne med større fysisk handicap deltager i kulturlivet mod 40 procent for hele befolkningen. Denne forskel ses dog ikke for respondenter med mindre fysisk handicap. Tallene er fra Målingen af inklusion på handicapområdet, der har fokus på uddannelse, beskæftigelse, medborgerskab og deltagelse i samfundet. Målingen er foretaget af SFI for Socialministeriet. Det fremgår af Handicappolitisk handlingsplan Et samfund for alle, at regeringen løbende ønsker at dokumentere og følge op på inklusionen af mennesker med handicap ved at måle udviklingen på tre centrale områder.

27 Lidt flere nydanskere føler sig anerkendt Ankestyrelsens seneste medborgerskabsundersøgelse viser, at der er en lidt større andel af nydanskere, der mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i det danske samfund. Der er også sket en lille stigning i andelen af nydanskere, der er politisk aktive. Ud over medborgerskab ser undersøgelsen også på oplevelsen af ligebehandling, selvbestemmelse og identitet. Ankestyrelsens medborgerskabsundersøgelse, Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark, er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt nydanskere, som har boet i Danmark i mindst tre år, og personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. Lille fald i kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere Det nationale integrationsbarometer viser et lille fald i kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Andelen af årige indvandrer- og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, der er dømt for straffelovsovertrædelser, er faldet med 1 procentpoint siden 2010, mens andelen for mænd med dansk oprindelse har været uændret. I 2013 var 5 pct. af de årige indvandrerog efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse dømt for straffelovsovertrædelser. Til sammenligning var andelen 2 pct. blandt årige mænd med dansk oprindelse. Danskerne sparer mere op til alderdommen Pensionsformuerne og pensionsindbetalingerne er steget for langt de fleste grupper af danskere. Tilknytning til arbejdsmarkedet har dog stor betydning for fremtidig pensionsindkomst. Personer, der har en lav eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, som fx personer med lavt uddannelsesniveau, arbejdsløse, førtidspensionister samt indvandrere, risikerer at få meget lave indkomster som pensionister. Undersøgelsen, der er foretaget af SFI, undersøger fx pensionsformuer, indbetalinger til pension og pensionisternes indkomster. Rapporten ser også på, hvordan pensionister oplever deres økonomi, hvor tilfredse de er med deres økonomiske situation, samt hvordan forbruget ændrer sig, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Teenageanbringelser bryder oftere sammen Teenageanbringelser bryder oftere sammen Nogle anbringelser må afbrydes, før det er planlagt. Siden 21 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Bosniske krigsflygtninge fra medio 90 erne: Fakta om integration, 2014

Bosniske krigsflygtninge fra medio 90 erne: Fakta om integration, 2014 November 2014 Bosniske krigsflygtninge fra medio 90 erne: Fakta om integration, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Historisk baggrund... 3 1.1. Jugoslaverlov... 3 1.2. Bosnierloven... 4 1.3. Repatriering...

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ældrechecken har fået større effekt

Ældrechecken har fået større effekt 26. juni 2014 Ældrechecken har fået større effekt Omkring hver fjerde borger over 65 år modtager ældrechecken. Den gives til de økonomisk dårligst stillede ældre og mindsker gabet til de mere velstillede

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Østergade 36, Grenaa Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde

Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde 5. december 2014 Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde Arbejdsløshed øger risikoen for skilsmisse markant, mens en lang uddannelse og en høj stilling trækker i den modsatte retning. Der

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 November 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens formål... 3 1.2 Metode... 3 2. Rapportens hovedresultater... 5 3. Medborgerskab...

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv 8. maj 2015 Teenagefødsler går i arv En ung kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden stiger også, hvis den unge kun er opvokset med én forælder,

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Indvandrere lever længst

Indvandrere lever længst 7. april 2014 Indvandrere lever længst Ældre med ikke-vestlig oprindelse adskiller sig fra andre ældre i Danmark. Færre får hjemmehjælp, og den enkelte kan forvente at leve længere. Indvandrere af begge

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere