Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland"

Transkript

1 Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 TIPS OG LOTTOMIDLERNE Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter om Børn og Unge Documentation Centre on Children and Youth

2 Naqiterisitsisoq Udgiver MIPI Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik MIPI Videnscenter om Børn og Unge Aaqqissuisut Redaktion Mirian Rønne, MIPI Birgit Niclasen, Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Anders Blaabjerg, Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Grønlands Statistik Nutserisoq Tolk Elisabeth Johansen Ilusilersuisoq Layout Ivalu Risager Naqiterivik Tryk Arco Grafisk A/S April 2012 Saqqummersitaq aaneqarlunilu assilineqarsinnaavoq. Saqqummersitamit tigulaarinninnerit issuaanerilluunniit allanngortitsinani, saqqummersitamullu eqqortumik innersuussissutitalerlugit atorneqartut kisimik akuerisaapput. Allaatigisat, tigulaarinninnerit, naliliinerit, innersuussinerillu tamaasa saqqummersitsisumut MIPI-mut Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfimmut nassiuteqquneqarput. Publikationen kan frit downloades og kopieres. Gengivelse er tilladt med korrekt kildehenvisning. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver MIPI Videnscenter om Børn og Unges publikationer, bedes sendt til centret. Rapporten er udgivet på grønlandsk med titlen: Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit 2011 Nalunaarusiaq qallunaatut ima taallugu aamma saqqummerpoq: Nøgletal om Børn og Unge i Grønland 2011

3 Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 Imarisai Indholdsfortegnelse 4 Aallaqqaasiut Forord 6 Inuttussutsinut paasissutissat Demografiske oplysninger 14 Pisortanit ikiorsiissutit tunniunneqartartut suliffissaaleqinerlu Offentlige ydelser og ledighed 18 Ilinniagaqarneq Uddannelse 32 Peqqissuseq Sundhed 42 Meeqqat inuusuttullu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinniittut Børn og unge på døgninstitutioner

4 Tabel-it titartakkallu Tabeller og figurer 6 FIGUR 1 Meeqqat inuusuttullu innuttaasut akornanni amerlassusaat, Børn og unges andel af den samlede befolkning FIGUR 2 Niviarsiaqqat nukappiaqqallu amerlassusaat 1. januar 2001 aammalu 1. Januar 2011-imi Antallet af børn og unge pr. 1.januar 2001 og 1. januar TABEL 1 Meeqqat inuusuttullu amerlassusaat illoqarfinnut nunaqarfinnullu agguataarlugit, Antallet af børn og unge fordelt på by og bygd TABEL 2 Inoqutigiiaani assigiinngitsuni meeqqat amerlassusaat Antallet af børn i forskellige husstandstyper FIGUR 3A Nunamut nunamiillu nutsernerit 2001-miit 2010-mut arnat Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut 15-iniik 24-inut ukiullit aallaavigalugit Antal ind- og udvandringer fra blandt årige kvinder født i Grønland 11 FIGUR 3B Nunamut nunamiillu nutsernerit 2001-miit 2010-mut angutit Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut 15-iniik 24-inut ukiullit aallaavigalugit Antal ind- og udvandringer fra blandt årige mænd født i Grønland 13 TABEL 3 Meeqqat inuusuttullu Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut Danmarkimi najugallit Antal børn og unge født i Grønland og bosat i Danmark efter tid, alder og køn. 14 TABEL 4 Isumaginninnermi ikiorsiissutinik pisartut amerlassusaat nut ukiulinni Antal modtagere af sociale ydelser , år 16 TABEL 5A Inuit suliffissaaleqinermik eqqugaasimasut lu suiaassusaannut ukiuinullu agguataarlugit, arnat Personer berørt af ledighed fordelt på køn og alder i , kvinder 17 TABEL 5B Inuit suliffissaaleqinermik eqqugaasimasut lu suiaassusaannut ukiuinullu agguataarlugit, angutit Personer berørt af ledighed fordelt på køn og alder i , mænd 18 FIGUR 4 Meeqqat atuarfianni atuartut amerlassusaat Antal elever i folkeskolen TABEL 6 Meeqqat atuarfiini 10. Klasseni misilitsinnermi angusarineqarsimasut agguaqatigiinneri Oversigt over gennemsnit af 10. klassernes samlede resultater i færdighedssprøver TABEL 7 Atuartut nerisaqarfiusumiittut amerlassusaat Antallet af kostplacerede elever ved skolestart TABEL 8 Ilinniartsitsisut ilinniagaat Lærernes sproglige baggrund TABEL 9 Atuartut immikkut ittumik aamma annertusisamik immikkut ittumik atuartinneqartut amerlassusaat Antal børn under almindelig og vidtgående specialundervisning TABEL 10 Atuartitsisut ilinniagaat, immikkut ittumik atuartitsineq 2009/10 aammalu 2010/11, akunnerit atuartitsiviusut aallaavigalugit Antal lærere i specialundervisning fordelt på underviserens uddannelse i 2009/10 og 2010/11 25 FIGUR 5 Ilinniagaqarnissamut piareersataasunik ilinniartut ilinnialersut mut ilinniarfinnut agguataarlugit Antallet af påbegyndte studerende på de studieforberedende uddannelser i fordelt på uddannelsesinstitution 26 FIGUR 6A mut ilinniarnissamut piareersaataasunik ilinniartut naammassinnittut amerlassusii Antal dimittender fra de studieforberedende uddannelser i i alt 2 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal 2011

5 27 FIGUR 6B mut ilinniarnissamut piareersaataasunik ilinniartut naammassinnittut amerlassusii, arnat Antal dimittender fra de studieforberedende uddannelser i fordelt på uddannelsesinstitution, kvinder 27 FIGUR 6C mi ilinniarnissamut piareersaataasunik ilinniartut naammassinnittut amerlassusii, angutit Antal dimittender fra de studieforberedende uddannelser i fordelt uddannelsesinstitution, mænd 28 FIGUR 7 Tunngaviusumik inuussutissarsiutinut tunngasunut ilinnialersut mut amerlassusaat, suiaassusaannut ukiuinullu agguataarlugit Antal ansøgere til de erhvervsfaglige grunduddannelser i fordelt på køn og alder 30 FIGUR 8 Tunngaviusumik inuussutissarsiutinut tunngasunut ilinnialersut mut amerlassusaat, ukiuinut agguataarlugit Antal påbegyndte på de erhvervsfaglige grunduddannelser i fordelt på alder 31 TABEL 11 Piginnaanngorsaanernik ilinniarfinni milu ilinnialersut, ilinniarnerminnik unitsitsiinnartut aammalu ilinniarnerminnik naammassinnittut amerlassusaat Antallet af påbegyndte, afbrudte og fuldførte uddannelsesforløb på de kompetencegivende uddannelser TABEL 12 Naartuersittut amerlassusaat ukiuinut agguataarlugit Antallet af aborter fordelt på aldersgrupper TABEL 13 Inunngortut agguataarneri anaanaasup ukiui najoqqutaralugit Antallet af fødsler fordelt efter moderens alder FIGUR 9 Ernisut naartuersittullu inut ukiullit amerlassusaat Antallet af fødsler og aborter i aldersgruppen årige TABEL 14 Gonorémik nappaatillit suiaassusaannut ukiuinullu nalunaarutigineqarnerisa mut agguataarneri Anmeldte gonorétilfælde fordelt på køn og alder 36 TABEL 15 Chlamydiamik nappaatillit suiaassusaannut ukiuinullu nalunaaritigineqarnerisa mut agguataarneri Anmeldte chlamydiatilfælde fordelt på køn og alder 37 FIGUR 10 Inunngortut toqusarnerisa nalunaarsorneri inuusut 1000-iugaangata Spædbørnsdødeligheden pr levendefødte 39 TABEL 16 Meeqqat inuusuttullu akornanni imminornerit mut suiaassuseq ukiullu aallavigalugit agguataarneri Selvmord blandt børn og unge fordelt på køn og alder 41 TABEL 17 Naliginnaanngitsumik toqquteqartut (ajutoornerit toqutsinerillu) ukiui suiaassusaallu aallaavigalugit agguataarneri Dødsfald af ikke-naturlige årsager (ulykker og drab) fordelt efter alder og køn TABEL 18 Meeqqat inuusuttullu inissaq aallaavigalugu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni mut ineqartut Belægning på Børne- og Ungeinstitutioner TABEL 19 Innarluuteqartut inissaq aallaavigalugu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni mut ineqartut Belægning på Handicapinstitutioner TABEL 20 Meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut Namminersorlutik Oqartussat ulloq unnuarlu angerlarsimaffiutaannut inissinneqarsimasut mut kommuunikkaartumik agguataarneri Kommunefordeling anbragte børn og unge på Selvstyreejede døgninstitutioner TABEL 21 Meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut Namminersorlutik Oqartussat ulloq unnuarlu angerlarsimaffiutaannut inissinneqarsimasut mut kommuunikkaartumik agguataarneri Kommunefordeling anbragte børn og unge på Selvstyreejede handicapinstitutioner MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal

6 Aallaqqaasiut Forord 2011-mi meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisit pingaarutillit Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisinik ullutsinnut attuumassuteqartunik imaqarput. Taakkunannga saqqummersitsinikkut taamaasilluni Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit ilisimasanut ilapittuutaavoq. MIPI Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik kisitsisinik pingaarnernik 2003-mili pilersinneqarnermi kingorna saqqummersitsisalerpoq taamanikkulli Kalaallit Nunaanni Meeqqat Inuusuttullu pillugit Naatsorsueqqissaarneq-mik saqqummersinneqartoq taaguteqarpoq. Saq qummersitat tamarmik MIPI-p internetikkut nittartagaani atuarneqarsinnaapput akeqanngitsumillu aaneqarsinnaallutik. Kisitsisit Pingaarnerit saqqummersinneqartarnerannut siunertaavoq meeqqat inuusuttullu inuuniarnerminni atugaasa alaatsinaanneqarnissaat ineriartornerisalu malinnaaffigineqarnissaat. Taamaasiussagaanni meeqqat inuusuttullu pillugit paasissutissat pingaarutillit suunerisa paasiniarnissaat pisariaqarpoq kiisalu suliassaqar fimmi tassani paasissutissanik ingerlaavartumik katersinissaq nutarterinissarlu. Meeqqat inuusuttullu Kisitsisit Pingaarnerni 0-imiit 24-nut ukiulittut nassuiarneqarput. Nassuiaat taanna nunani tamalaani arlalinni aamma atorneqartarpoq. Anneruniussutigineqarsinnaavoq 0-init 18-inut ukiullit kisimik meeqqanik inuusuttunillu taaneqartariaqarnerat Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummi soorlu assersuutigalugu 0-init 18-inut ukiullit meeqqatut isigineqartarput. Taamaattorli pingaaruteqarpoq isiginiassallugu, saqqummersitami matumani meeqqat inuusuttullu pineqarmata. Tamannalu aamma 19-init 24-nut ukiullit tabelini ilanngunneqarnerannut pissutaavoq. Kisitsisit Pingaarnerit 2011-mut paasissutissat ilaatigut Nunatsinni Nakorsaaneqarfimmit, Inerisaavimmit, Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmit kiisalu Namminersorlutik Oqartussanit pissarsiarineqarsimapput. Kisitsit Pingaarnerit ukioq mannattaaq marlunngorlugit avinneqarsimapput, immikkoortoq tunngaviusoq aamma immikkoortoq aalajangersimasumik qulequtalik. Immikkoortumi tunngaviusumi qulequttani ukunani kisitsisit pingaarnerit sammineqarput: Innuttaasut katitigaanerat, nuttarnerat ineriartornerallu, Pisortanit ikiorsiissutit suliffissaaleqinerlu, Ilinniartitaaneq, Peqqissuseq aammalu Meeqqat Inuusuttullu Ulloq Unnuarlu Angerlarsimaffinniittut. Immikkoortumi aalajangersimasumik qulequtalimmi qulequtat siusin nerusukkut sammineqarsimanngitsoq sammineqarpoq. Ukioq manna Piareersarfiit sammineqarput, MIPI isumaqarmat, meeqqat atuarfiannit anisunit sinneruttunik taaneqartartut ingerlaqqinneq Nøgletal om børn og unge 2011 indeholder centrale tal om børn og unge i Grønland. Udgivelsen bidrager derved til at skabe overblik over børn og unges levevilkår i Grønland. MIPI Videnscenter om Børn og Unge har udgivet Nøgletal siden 2003, da vi blev oprettet - i starten dog under navnet Statistik om Børn og Unge i Grønland. Alle udgivelserne kan læses på MI- PIs hjemmeside og downloades gratis. Formålet med Nøgletal er at sætte fokus på og følge udviklingen i børn og unges levevilkår. For at kunne gøre det, er det nødvendigt at skabe et overblik over centrale data om børn og unge samt løbende at indsamle og opdatere data på området. Børn og unge defineres i Nøgletal som de 0-24-årige. Denne definition bruges også i flere internationale sammenhænge. Der kan argumenteres for, at det kun er de 0-18-årige, som bør indgå i gruppen Børnekonventionen anser f.eks. de 0-18-årige som børn. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at denne udgivelse ser på både børn og unge. Dette er årsagen til, at de årige også er medtaget i tabellerne. Data til Nøgletal 2011 er blandt andet indhentet hos Landslægeembedet, Inerisaavik, Grønlands Statistik samt Selvstyret. Nøgletal består igen i år af en grunddel og en temadel. Grunddelen ser på udvalgte nøgletal indenfor emnerne: Demografi, Offentlige ydelser og ledighed, Uddannelse, Sundhed og Børn og Unge på Døgninstitutioner. Temadelen ser på et emne, der ikke tidligere er blevet belyst. I år er valget faldet på Piareersarfiit, da MIPI mener, at der er behov for fokus på den såkaldte restgruppe, der ikke kommer videre efter folkeskolen. Du kan læse mere om hvad Piareersarfiit er, samt forskellige nøgletal for området i selve temadelen af Nøgletal Indsamlingen af data til grunddelen og temadelen er foretaget af AC-Fuldmægtig Mirian Røn- 4 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal 2011

7 ajortut sammineqarnissaat pisariaqartoq. Piareersarfiit suunersut kiisalu kisitsisit pingaarnerit assigiinngitsut taakkununnga tunngassuteqartut Kisitsisit Pingaarnerit 2011-mi immikkoortumi aalajangersimasumik qulequtalimmi atuarsinnaavatit. Paasissutissanik katersineq immikkoortumut tunngaviusumut aamma immikkoortumut aalajangersimasumik qulequtalimmut AC-Fuldmægtig Mirian Rønnemit MIPI-meersumit suliarineqarsimavoq. Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmi nakorsanut siunnersorti Birgit Niclassen aamma Anders Blaabjerg Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmi Naatsorsueqqissaarnermut Pisortaq tamarmik MIPI-p siulersuisuini ilaasortat, saqqummersitamik atuaqqissaartuullutillu pitsaassusaanik qulakkeereqataasuupput. Ivalu Risageri aammaarluni saqqummersitamik ilusilersueqataallunilu assilialersueqataasuuvoq kiisalu Elisabeth Johansen nutserisuulluni. Tipsernermit lottornermillu Aningaasaliissutit, NunaFonden aamma Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiisitaa ner - mullu Naalakkersuisoqarfik aningaasaliisoralugit saqqummersitaq saqqummersinneqarpoq. MIPI-p isumaa naapertorlugu aaqqissuussaasumik paasissutissanik kater siuarnissaq pisariaqartinneqartorujussuuvoq. Paasissutissanik suliassaqarfinni tamani atorneqarsinnaasunik katersiniarneq tamatigut ajornakusoorlunilu sulisunik aningaasanillu atuinartorujussuuvoq, tamannalu pisariaqarlunilu sukumiinerusumik misissussallugu soqutiginarpoq. Paasissutissat ilanngunneqartut tamarmik taamaattumik ajoraluartumik Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu atugaannik inuunerannillu tamakkiisumik ersersitsinngillat. Taamaakkaluartoq MIPI neriuppoq, Kisitsisit Pingaarnerit 2011-p saqqummersinneratigut Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu atugaannik samminninnermut ilanngussaqarsinnaalluni kiisalu meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu oqallinnermik pitsaasumik pilersitsinissamut tunngavisseeqataasinnaassasoq. ne fra MIPI. Birgit Niclasen, lægefaglig konsulent i Departementet for Sundhed og Anders Blaabjerg, Statistikchef ved Grønlands Statistik begge fra MIPIs bestyrelse, har medvirket ved korrekturlæsningen og kvalitetssikringen af det færdige produkt. Ivalu Risager har endnu engang stået for layout og illustrationer, mens Elisabeth Johansen har sørget for oversættelsen. Udgivelsen er blevet til ved hjælp af midler fra Tips- og lottomidlerne, NunaFonden og Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Ud fra MIPIs synsvinkel er behovet for systematisk dataindsamling meget stort. Generelt set er det både vanskeligt og meget ressourcekrævende at indhente valide data på alle de områder, som det er både relevant og interessant at undersøge nærmere. De medtagede data giver derfor desværre ikke et fuldt billede af vilkår og trivsel for børn og unge i Grønland. MIPI håber alligevel, at Nøgletal 2011 vil bidrage til at sætte fokus på børn og unges vilkår, samt at skabe et grundlag for en kvalificeret diskussion på området. Kisea Bruun, Bestyrelseformand Tina Dam Rasmussen Afdelingskoordinator MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal

8 Inuiaqatigiit Demografi Kisitsisit pingaarnerit 2011-mi immikkoortoq siulleq paasissu tissat nutarsakkanik inuiaqatigiit katitigaanerannut, nuttarne rannut ineriartornerannullu Kalaallit Nunaanni meeqqanut inuusuttunullu tunngassuteqartunik imaqarpoq. Kisitsisini meeq qat inuusuttullu illoqarfinnut nunaqarfinnullu aggua taar simanerat aammalu illuni qanoq ittuni najugaqarnersut takuneqarsinnaap put. Kiisalu aamma meeqqat inuusuttullu Kalaallit Nu naanni inunngorsimasut qassit nunatsinnit nuussimaner sut ima luunniit Danmarkimut nuussimanersut misissorsimavarput. Figur 1 Figur 1-imi takuneqarsinnaapput ukiuni kingullerni 20-ni 0-imiit 24-nut ukiullit innuttaasut qasserarterutigisimaneraat mi innuttaasut 38,4%-ii meeraallutillu inuusuttuupput, 1992-imilu 41,7%-iullutik. Ukiut qulit tamatuma siorna, 1982-imi, 0- imiit 24-nut ukiullit 51,2%-iupput. Ukiut kingulliit 30-t inuiaqatigiinni meeqqat inuusuttullu amerlassusaat annertuumik appariarujussuarsimavoq. Tamanna arlalinnik peqquteqarsinnaavoq, soorlu meeqqat inunngortartut ikilisimanerat tassungalu ilutigitillugu utoqqaat amerlisimanerat amerlanerusullu nunanut allanut nuussimanerat. Første kapital i Nøgletal 2011 består af opdaterede oplysninger, om nogle af de demografiske forhold, der berører børn og unge i Grønland. Tallene viser både antal børn og unge, hvordan de er fordelt på by og bygd og hvilken type husstande, de bor i. Endelig har vi set på, hvor mange børn og unge, som er født i Grønland, og er udvandret til eller bosiddende i Danmark. Figur 1 Figur 1 angiver, hvor stor en andel de 0-24-årige har udgjort af den samlede befolkning de seneste 20 år. I 2011 udgjorde børn og unge 38,4% af befolkningen, mens de i 1992 udgjorde 41,7%. Bare 10 år tidligere, i 1982, udgjorde de 0-24-årige 51,2% af befolkningen. I løbet af de sidste 30 år, er der altså sket et relativt drastisk fald i børn og unges samlede andel af befolkningen. Der kan være flere årsager til dette fald, såsom at der bliver født færre børn samtidig med, at der bliver flere ældre, og at flere rejser ud af landet. FIGUR 1: Meeqqat inuusuttullu innuttaasut akornanni amerlassusaat, Børn og unges andel af den samlede befolkning % Aallerfik: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik, Kisitsisinut bankimit: Innuttaasut januarip allaqqaataani 2011-mi sumiissusaat, suiaassusaat, ukiui inunngorfiilu aallaavigalugit Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken: Befolkningen pr 1. januar efter bosted, køn, alder og fødested MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal 2011

9 FIGUR 2: Niviarsiaqqat nukappiaqqallu amerlassusaat 1. januar 2001 aammalu 1. Januar 2011-imi Antallet af børn og unge pr. 1. januar 2001 og 1. Januar Najoqqutaq: Kalaallit Nunaanni Naat sorsueqqissaartarfik, Kisitsisinut bankimit: Innuttaasut januarip allaqqaataa ni 2011-mi sumiissusaat, suiaassu saat, ukiui inunngorfiilu aallaavigalugit år 5-9 år år år år Kilde: Grønlands Statistik, Statistik banken, Befolkningen pr. 1. januar 2011 efter bosted, køn, alder og fødested Niviarsiaqqat/Piger 2001 Nukappiaqqat/Drenge 2001 Niviarsiaqqat/Piger 2011 Nukappiaqqat/Drenge 2011 Figur 2 Figur 2-mi takuneqarsinnaapput nukappiaqqat niviarsiaqqallu ukioqatigiiaanit assigiinngitsuneersut amerlassusaat mi 2001-imut naleqqiullugu meeqqat inuusuttullu 879-inik ikinnerupput niviarsiaqqat 372-inik ikinnerupput nukappiaqqallu 497-inik. Ukiut isigigutsigit ukioqatigiiaat ersarissumik assigiinngissuteqarput. 0-imiit 24-nut ukiulinnut tunngatillugu nukappiaqqat niviarsiaqqallu 2001-imut naleqqiullugit 2011-mi ikinnerupput. Taamaattorli 15-iniit 24-nut ukiulinnut tunngatillugu taakkua 2011-mi 2001-imut naleqqiullugu amerlanerupput. Ukioqatigiiaat taakkua nikingassutaannut pissutaasinnaavoq 15-iniit 24-nut ukiullit maanna ilinniagaqarnissamut piareersarnissamik imaluunniit ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarnissamik Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarnissaat toqqartalersimammassuk tamatumalu kingunerisaanik ukioqatigiiaat taakkua ikinnerusut nunatsinnit nuuttarput. Tassungalu ilutigitillugu inunngor tartut ikinnerunerat ukioqatigiiaani taakkunani (0-imiit 14-inut aamma 15-iniit 24-nut ukiulinni) nikingassut pissusissamisuuginnartumik allanngussaaq. Figur 2 Figur 2 viser antallet af drenge og piger pr. 1. januar 2001 og 2011 ud fra forskellige aldersgrupper. I alt er der 879 færre børn og unge i 2011 end i færre piger og 497 færre drenge. Når der ses på alder, opstår der derimod en tydelig forskel på grupperne. For de 0-14-årige er der både færre drenge og piger i 2011 end i For de årige er der derimod flere i 2011 end i Årsagen til, at der er forskel på de to grupper, kan skyldes, at de årige i langt højere grad end tidligere vælger at gå på enten de studieforberedende eller videregående uddannelser i Grønland hvilket betyder, at færre i disse aldersgrupper rejser ud af landet. Når der så samtidig fødes færre børn, vil forskellen mellem de to aldersgrupper (0-14 og 15-24), helt naturligt ændre sig. MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal

10 TABEL 1: Meeqqat inuusuttullu amerlassusaat illoqarfinnut nunaqarfinnullu agguataarlugit, Antallet af børn og unge fordelt på by og bygd Nuna tamakkerlugu Hele landet Illoqarfiit Byer Nunaqarfiit Bygder Katillugit I alt % innuttaasut katillugit Befolkning i alt mi meeqqat amerlassusaat%- inngorlugu Børns andel i alt 2011 Katillugit I alt % innuttaasut katillugit Befolkning i alt mi meeqqat amerlassusaat%- inngorlugu Børns andel i alt 2011 Katillugit I alt % innuttaasut katillugit Befolkning i alt mi meeqqat amerlassusaat%- inngorlugu Børns andel i alt 2011 Najoqqutaq: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik, Kisitsisinut bankimit: Innuttaasut januarip allaqqaataani 2011-mi sumiissusaat, suiaassusaat, ukiui inunngorfiilu aallaavigalugit Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken: Befolkningen pr 1. januar efter bosted, køn, alder og fødested Tabel 1 Tabel 1-imi takuneqarsinnaavoq meeqqat inuusuttullu ukiuni kingul lerni illoqarfimmi nunaqarfimmilu najugaqartut agguataarsimanerat miit 2011-mut 0-imiit 24-nut ukiullit 882-inik ikileriarsimapput. Ikileriaat annerpaaq nunaqarfinniippoq, ikileriarnerup tamarmiusup 72,8%-ia nunaqarfinniimmat. Ingammik 0-imiik 14-inut ukiullit nunaqarfinni ikileriarsimapput. Taamaakkaluartorli 2011-mi meeqqat inuusuttullu nunaqarfinni innuttaasut 42%-eraat. Illoqarfinnissaaq meeqqat inuusuttullu amerlassusaat ikileriarsimavoq, ingammik ukioqatigiiaani 5-niit 19-inut ukiulinni. Paarlattuanilli ingammik ukioqatigiiaanut 0-imiit 4-nut kiisalu 20-niit 24-nut ukiulinnut tunngatillugu piffissami pineqartumi taakkua ikileriarsimapput ukioqatigiiaani 20-niit 24-nut ukiulinnut tunngatillugu taak kua 491-inik amerleriarsimapput. Taamaasilluni tunngaviusumik meeqqat inuusuttullu nunaqarfinni najugallit ikiliartorput, inuusuttullu illoqarfinni najugallit amerliartorlutik. Tamanna meeqqat inunngortartut ikinnerunerannik peqquteqarsinnaallunilu inersimasut meerartallit meeqqatik ilagalugit nunaqarfimmiit nuuttalernerannik peqquteqarsinnaavoq. Ukioqatigiiaalli 20-niit 24-nut ukiullit illoqarfinni amerlanerulernerannut pissutaasinnaavoq inuusuttut amerlanerusut ilinniariartorlutik suliffissarsiorlutilluunniit illoqarfinnut nuuttalernerannik. Tabel 1 Tabel 1 viser fordelingen af børn og unge i byerne og bygderne de seneste fem år. Fra 2007 til 2011 er antallet af 0-24-årige faldet med 882 personer. Det største fald er sket i bygderne, som står for 72,8% af det samlede fald. Det er især de 0-14-årige, der er blevet færre af i bygderne. Børn og unge udgør dog alligevel 42% af befolkningen i bygderne i I byerne er der også sket et mindre fald i det samlede antal primært indenfor gruppen 5-19-årige. Derimod er der for både de 0-4 samt årige blevet flere i perioden for de årige er der tale om hele 491 flere. Der bliver altså overordnet set færre børn og unge i bygderne, mens der bliver flere, især unge, i byerne. Dette kan både skyldes, at der fødes færre børn, og at flere voksne med børn vælger at forlade bygderne. Stigningen blandt de årige i byerne kan derimod skyldes, at flere unge tager til byerne for at få en uddannelse eller at finde arbejde. 8 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal 2011

11 Tabel 2 Tabel 2-mi takuneqarsinnaavoq meeqqat qassit inoqutigiiaani assigiinngitsuni najugaqarnersut. Inoqutigiiaat amerlassusaat 2007-miit 2011-mut qaffariartorusaarsimavoq inoqutigiiaat mee rar taqanngitsut kisimik amerleriarsimapput mi inoqutigiit iupput, taakkunannga ni (36,6%) meeqqanik naju gaqartoqarpoq. Meeqqat inunngortartut ikinnerunerat pissutigalugu inoqutigiit meerartaqanngitsut amerliartornerat pissusissamisuuginnarpoq. Meeqqat 54,4%-ii (4.378-it) ulloq 1. januar 2011 inoqutigiinni marlunnik inersimasortalinni najugaqarput, meeqqallu 149-t inoqutigiinni inersimasortaqanngitsuni najugaqarput. Kisitsit taanna 2007-imi 45-innaasimagaluarluni qaffassimavoq, qaffaallu tamanna ukiut tallimat ingerlaneranni 231%-iuvoq. Tabel 2 Tabel 2 angiver, hvor mange børn der bor i forskellige husstandstyper. Det samlede antal husstande har været svagt stigende fra det er kun husstande uden børn, der er blevet flere af. I 2011 var der husstande, hvoraf der boede børn i de (36,6%). Da der fødes færre børn er det naturligt, at der bliver flere husstande uden børn. 54,4% af børnene (4.378) boede pr. 1. januar 2011 i husstande med 2 voksne, mens 149 børn boede i husstande helt uden voksne. Dette tal er steget fra kun 45 i 2007, hvilket er en stigning på 231% i løbet af en 5-årig periode. Årsagen til denne kraftige stigning kan TABEL 2: Inoqutigiiaani assigiinngitsuni meeqqat amerlassusaat Antallet af børn i forskellige husstandstyper Meeqqat katillugit Børn i alt Procentit Procent Inoqutigiit Husstande % 100% 100% 100% 100% Inersimasortaqanngitsut meeraq ataaseq 0 voksne og 1 barn ,2% 0,2% 0,5% 0,6% 0,6% Inersimasortaqanngitsut meeqqat marluk 0 voksne og 2 børn ,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Inersimasortaqanngitsut meeqqat pingasut amerlanerusulluunniit. 0 voksne og 3 eller flere børn ,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% inersimasut marluk ataatsimik meerartallit 2 voksne og 1 barn ,5% 8,2% 8,2% 7,7% 8,1% Inersimasut marluk marlunnik meerartallit 2 voksne og 2 børn ,7% 7,5% 7,0% 7,1% 6,9% Inersimasut marluk pingasunik amerlanerusunilluunniit meerartallit 2 voksne og 3 eller flere børn ,2% 6,0% 5,4% 5,2% 4,9% Arnaq inersimasoq ataatsimik meerartalik 1 voksen kvinde og 1 barn ,1% 2,9% 2,8% 2,9% 2,9% Arnaq inersimasoq marlunnik meerartalik 1 voksen kvinde og 2 børn ,8% 1,8% 1,8% 1,6% 1,6% Arnaq inersimasoq pingasunik amerlanerusunilluunniit meerartalik. 1 voksen kvinde og 3 eller flere børn ,0% 1,0% 1,0% 0,8% 0,8% Angut inersimasoq ataatsimik meerartalik 1 voksen mand og 1 barn ,0% 0,9% 0,9% 0,9% 0,9% Angut inersimasoq marlunnik meerartalik 1 voksen mand og 2 børn ,3% 0,4% 0,3% 0,3% 0,3% Angut inersimasoq pingasunik amerlanerusunilluunniit meerartalik 1 voksen mand og 3 eller flere børn Inersimasut marlunniit amerlanerit ataatsimik meerartallit Flere end 2 voksne og 1 barn Inersimasut marlunniit amerlanerit marlunnik meerartallit Flere end 2 voksne og 2 børn Inersimasut marlunniit amerlanerit meeqqat pingasut amerlanerusulluunniit Flere end 2 voksne og 3 eller flere børn ,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% ,9% 4,4% 4,3% 4,5% 4,5% ,6% 2,8% 2,7% 2,8% 2,7% ,0% 2,6% 2,5% 2,4% 2,3% Inoqutigiit meerartaqanngitsut Samlet antal husstande uden børn ,7% 61,3% 62,6% 63,0% 63,4% Najoqqutaq: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik, Kisitsisinut bankimit: Piffinni inoqutigiit januarip allaqqaataani nunap ilaa, najugaq, angissuseq aammalu typi aallaavigalugit Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken: Husstande i distrikterne pr. 1. januar efter område, bosted, størrelse og type Maluginiagassaq: Siusinnerusukkut saqqummersitani kisitsisit qulaaniittut allaanerusinnaapput, kisitsisit nalimmassarnikuummata. Note: Der kan være forskel på ovenstående tal og tal fra tidligere udgivelser, da data er revideret. MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal

12 Qaffariarujussuarnermut pissutaasoq tassaasinnaavoq nalunaarsueriaaseq soorlu assersuutigalugu inuusuttut ilinniartut najugaqarfiini (kollegiani) imaluunniit atuartut angerlarsimaffiini (børnehjemini) najugaqartut naatsorsueqqissaarnerni ilanngunneqarsinnaapput. Kisitsisit piviusumik tunngaveqassappata, inoqutigiit inersimasortaqanngitsut meeraannarnillu inuttaqartut amerleriarujussuarsimanerat isumakulunnartoqarpoq. Kisianni nalunaarsuisarneq aalajangersi ma soq eqqarsaatigalugu ajornartorsiuteqarnersoq matumani nalilissallugu ajornarpoq. Inoqutigiiaat arnamik angummilluunniit aappaqanngitsumik inuttaqartut meerallit piffissami pineqartumi ikileriarsimapput, inoqutigiiaallu inersimasunik meeqqanillu marlunnik amerlanerusunik inuttaqartut amerleriarsimallutik. Figur 3a aamma 3b Figur 3a-mi aamma 3b-mi takuneqarsinnaapput inuusuttut Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut qassit Kalaallit Nunaannit imaluunniit Kalaallit Nunaannut nuussimanersut. Ukioqatigiiaat marluk pineqartut 15-iniit 19-inut aamma 20-niit- 24-nut ukiullit, tassaanerupput inuusuttut efterskoleriartartut imaluun niit nunanut allanut ilinniariarlutik aallartartut. Ukiut suiaassuserlu ataatsimut isigalugit, ataatsimut isigalugu nunanut allanut nuuttartut nunanit allanit nunatsinnut nuutskyldes måden at registrerer på f.eks. er det muligt at unge på kollegier eller skolehjem bliver talt med i statistikken. Hvis tallene er helt reelle er det bekymrende, at der er sket så kraftig en stigning i antallet af husstande, der består af børn, men ingen voksne. Det er dog ikke muligt her at vurdere, om der er problemer med den konkrete registrering. Antallet af husstande med enlige kvinder eller enlige mænd og børn er i perioden faldet, mens der er blevet lidt flere husstande med flere end 2 voksne og børn. Figur 3a og 3b Figur 3a og 3b viser hvor mange unge, som er født i Grønland, der enten udvandrer fra eller indvandrer til landet. De to valgte aldersgrupper årige og årige dækker formentligt især over unge mennesker, der tager på efterskole eller skal til udlandet for at studere. Generelt set er udvandringen større end indvandringen, når der ses på både alder og køn. Især 2008 og 2009 skiller sig ud for de årige. I 2008 var udvandringen for gruppen således meget større for både mænd og kvinder i forhold til FIGUR 3A: Nunamut nunamiillu nutsernerit 2001-miit 2010-mut arnat Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut 15-iniik 24-inut ukiullit aallaavigalugit Ind og udvandring fra blandt årige kvinder født i Grønland ARNAT KVINDER Nunamut nuunneq/indvandring ukiullit/år Nunamit nuunneq/udvandring ukiullit/år Nunamut nuunneq/indvandring ukiullit/år Nunamit nuunneq/udvandring ukiullit/år Najoqqutaq: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik, Kisitsisinut bankimit: Nunamut nunamiillu nutsernerit amerlassusaat illoqarfinni nunaqarfinnilu najugaq, ukiut, suiaassuseq aammalu inunngorfik aallaavigalugit MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal 2011

13 tartunit amerlanerupput. Ingammik milu 15-iniit 19-inut ukiulinnut tunngatillugu immikkuullaripput mi piffissap sinneranut naleqqiullugu ukioqatigiiaani taakkunani nunatsinnit nuussimasut eqqarsaatigalugit, angutit arnallu amerlanerujussuupput mili angutit arnallu nunatsinnut nuuttut amerlanerujussuusimapput ip 2009-llu taamatut immikkuullarissuunerannut pissutaasinnaasoq tassaavoq, 11. klassit kingullit 2008-mi naammassinerat, taamaattumillu ukioqatigiiaat marluk efterskoleriarlutik allamillu ilinniagaqariartorlutik nunatsinnit nuussimaratarsinnaanerat. 20-niit 24-nut ukiulinnut tunngatillugu malunnartorujussuuvoq, taakkua 15-iniit 19-inut ukiulinnut sanilliullutik nunatsinnut nunatsinniillu nuttannginnerunerat. Tassunga ilutigitillugu piffissap ingerlanerani nunatsinnut nunatsinniillu nuuttartut amerliartorsimapput. Nivissat nuuttartut nukappissanit amerlanerupput tamatumani nunatsinnit nuuttartut aamma nunatsinnut uteqqittartut pineqarput. Nunatsinnit nuuttarneq eqqarsaatigalugu ilinniariartornermik pissuteqartoq, tamanna nivissat nukappissallu akornanni nivissat ilinniagaqarnerusarnerannut ersiutaasinnaavoq 1. resten af perioden. I 2009 var det derimod indvandringen, som var størst for begge køn. Årsagen til at 08 og 09 skiller sig ud på denne måde kan skyldes, at den sidste 11. klasse blev færdig i 2008, og at der derfor var 2 årgange, som potentielt kunne udvandrer for efterskoleophold eller lignende. Ganske naturligt var der derfor det følgende år en større potentiel gruppe, som kunne indvandre. For de årige er det en klar tendens, at de ind- og udvandrer i langt mindre grad end de årige. Samtidig er der over perioden blevet flere, der ind- og udvandrer. På tværs af kønnene er det pigerne, som er mest rejselystne både når det gælder at tage ud af landet og når det handler om at vende tilbage igen. Under forudsætning af, at udvandringen i høj grad skyldes søgning mod uddannelse, kan forskellen mellem kønnene være et tegn på den generelle tendens til, at piger i større omfang end drenge uddanner sig i dag 1. 1 Ilaatigut takuuk ilinniartitaaneq pillugu immikkoortumi nivissat nukappissanut naleqqiullugit ilinniagaqarnerusarnerat pillugu itisiliineq. 1 Se blandt andet under kapitlet om uddannelse for en uddybning af tendensen til at piger i højere grad søger mod uddannelse end drengene. FIGUR 3B: Nunamut nunamiillu nutsernerit 2001-miit 2010-mut angutit Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut 15-iniik 24-inut ukiullit aallaavigalugit Ind og udvandring fra blandt årige mænd født i Grønland. ANGUTIT MÆND Nunamut nuunneq/indvandring ukiullit/år Nunamit nuunneq/udvandring ukiullit/år Nunamut nuunneq/indvandring ukiullit/år Nunamit nuunneq/udvandring ukiullit/år Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken: Antal ind-/udvandringer i byer og bygder efter lokalitet, alder, køn og fødested MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal

14 Tabel 3 Tabel 3-mi takuneqarsinnaavoq meeqqat Kalaallit Nunaanni inunngortut, kisiannili Danmarkimi nunasisimasut amerlassusaat. Tabelimi takuneqarsinnaasutut, meeqqat taakkua nuuttut amerlassusaat 2007-miit 2011-mut annikitsuinnarmik nikerarsimavoq. Ukiuni taakkunani tamani inuusuttut 15-iniit 24-nut ukiullit amerlanerpaapput, meeqqat inuusuttullu 2/3-erillugit. Taakkua amerlaner paar taat ilinniagaqariartorlutik Danmarkimi najugaqarput, angajoqqaatillu ilaginagit Danmarkimut nuussimassagunarlutik. Soqutiginarnerusorli tassaavoq 5-niik 14-inut ukiullit 1100-t sinnilaarlugit Danmarkimi najugaqarmata. Tassa imaappoq, meeqqat taakku nunatsinnut utertuuppata, taa va nunatsinni meeqqat atuarfianni atuartut amerlanerussagaluarput. Meeqqat taakkua angajoqqaamik nuunnerat pissutigalugu Danmarkimut nuussimarpasipput. 0-miit 4-nut ukiulinnut sunut ilannguk kaanni meeqqat 1500-ngajaat Danmarkimi nunassissimapput. Meeqqat inuusuttullu taak kua kalaallit meerartaasa 13-15%-eraat. Tabel 3 Tabel 3 viser antallet af børn, der er født i Grønland men bosat i Danmark. Som tabellen angiver, har der kun været mindre udsving i det samlede antal børn i perioden Der er for alle årene en klar overvægt af unge i alderen år, der konsekvent udgør cirka 2/3 af det samlede antal. Langt størstedelen af disse er formentlig i Danmark for at studere, og er formodentlig rejst til Danmark uden deres forældre. Hvad der er mere interessant er, at lidt over årige også er bosiddende i Danmark. Det vil altså sige, at der kunne være 1100 flere børn i den grønlandske folkeskole, hvis alle disse børn vendte hjem til Grønland. Disse børn er efter alt at dømme rejst som følge af, at deres forældre har valgt at tage til Danmark. Sammen med de årige betyder det, at næsten 1500 grønlandske børn er bosat i Danmark. Disse børn og unge udgør ca % af det samlede antal grønlandske børn. 12 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal 2011

15 IRISAGER.GL TABEL 3. Meeqqat inuusuttullu Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut Danmarkimi najugallit Antal børn og unge født i Grønland og bosat i Danmark efter tid, alder og køn Nukappiaqqat Drenge Niviarsiaqqat Piger Tamakkiisumik ukiut aallaavigalugit agguataarinerit Aldersgrupper i alt 0-4 ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige ukiullit/årige Najoqqutaq: Danmarkimi Naatsorsueqqissaartarfik, Innuttaasut pillugit kisitsisit, januarip aallaqqaataa Kilde: Danmarks Statistik, Folketal, 1. januar 2011 Tamakkerlugit I alt Kalaallit meerartaasa %-inngorlugit amerlassusaat Andel af alle grønlandske børn ,5% ,5% ,1% ,9% ,5% MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal

16 Pisortanit ikiorsiissutit tunniunneqartartut suliffissaaleqinerlu Offentlige ydelser og ledighed Pisortanit ikiorsiissutit tunniunneqartartut suliffissaaleqinerlu pillugit kapitalimi allaaserineqarpoq, inuit qassit pisortanit ukiorserneqartarnersut, qassillu suliffissaaleqinersut. Immikkoortumi tassani inuusuttut suliffeqarnermut attuumassuteqarnerat ersersinneqarpoq. Tabel 4 Inuusuttut qassit ikiorsiissutinik pisarnersut naatsorsorneqarnerat tabel 4 2 -mi takuneqarsinnaavoq. Ikiorsiissutinit pingasuusunit Pisortanit ikiorsiissutit tassaapput inuusuttut annertunerpaamik pisartagaat arnallu pisortanit ikiorsiissuti nik pisartut kommunit akimorlugit angutinit amerlanerupput. Inuusuttut ikiorsiissutisisartut tassani amerlanersaapput ikiorsiissutisisartut 30-45%-ii 15-iniit 29-nut ukioqarput. Sulisoqarnermi ikiorsiissutit eqqarsaatigigaanni soqutiginartorujussuu voq kisitsisit I kapitlet om offentlige ydelser og ledighed bliver det belyst, hvor mange unge der modtager ydelser fra det offentlige, og hvor mange der er ledige. Afsnittet viser dermed noget om de unges forhold til arbejdsmarkedet. Tabel 4 En opgørelse over hvor mange unge, der modtager sociale ydelser, kan aflæses i tabel 4 2. Af de 3 ydelser, er det overvejende Offentlig hjælp, som flest unge modtager og der er flere kvinder end mænd, som modtager offentlig hjælp på tværs af kommunerne. De unge står i det hele taget for en meget stor andel af dem, der modtager denne ydelser mellem 30-45% af alle modtagere er år. TABEL 4: Isumaginninnermi ikiorsiissutinik pisartut amerlassusaat nut ukiulinni Antal modtagere af sociale ydelser , år Pisortat ikiorsiissutaat, katillugit Offentligt hjælp, i alt Suliffissaaleqisunut ikiorsiissutit, katillugit Arbejdsmarkedsydelse, i alt Erninerup kingorna ullormusiat, katillugit. Dagpenge ved barsel, i alt. Pisortat ikiorsiissutaat, katillugit Offentligt hjælp, i alt Suliffissaaleqisunut ikiorsiissutit, katillugit. Arbejdsmarkedsydelse, i alt Erninerup kingorna ullormusiat, katillugit. Dagpenge ved barsel, i alt Pisortat ikiorsiissutaat, katillugit. Offentligt hjælp, i alt Suliffissaaleqisunut ikiorsiissutit, katillugit. Arbejdsmarkedsydelse, i alt Erninerup kingorna ullormusiat, katillugit. Dagpenge ved barsel, i alt ukiullit/år Tamakkiisumik I alt nut ukiullit tamaniit amerlassusaat %-inngorlugit åriges andel af alle Kommune Kujalleq Najoqqutaq: Isumaginninnikkut ikiorsiissutit 2007, Naatsorsueqqissaartarfik aammalu Kilde: Modtagere af sociale ydelser 2007 Grønlands Statistik samt Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Arnat/Kvinder Angutit/Mænd Arnat/Kvinder Angutit/Mænd Arnat/Kvinder Angutit/Mænd Arnat/Kvinder Angutit/Mænd Arnat/Kvinder Angutit/Mænd Arnat/Kvinder Angutit/Mænd Arnat/Kvinder 41% 45% 35% 37% 40% 44% 41% 39% Angutit/Mænd 30% 35% 29% 32% 27% 31% 30% 31% Arnat/Kvinder 20% 19% 16% 17% 23% 23% 27% 23% Angutit/Mænd 18% 17% 18% 20% 27% 24% 30% 21% Arnat/Kvinder 74% 78% 72% 72% 69% 75% 76% 77% Angutit/Mænd 56% 53% 42% 46% 42% 55% 44% 52% 14 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal 2011

17 taakkua Qaasuitsup Kommuniani ingammik 2009-mi kommuninut allanut naleqqiullugit qaffasissorujus suummata. Taamali nikingasoqartiginerani kommunini assi giin ngitsumik nalunaarsueriaaseqarneq pissutaagunarpoq. Qaasuitsup Kommuniani aamma inuusuttut ernereernermi kingorna ullormusisartut amerlanerupput tassani nuna tamakkerlugu suiaassutsikkut nikingassut ersarippoq, arnat erne reer nerup kingorna ullormusianik pissarsisartuummata. Arnat 15-iniit 29-nut ukiullit ikiorsiissutinik taakkunannga pisartut 70-75%-eraat, tamannalu tupinnartortaqanngilaq, Kalaallit Nunaanni arnat amerlanerpaartaat 30-liitinnatik meerartaartarmata. Tabel 5 Tabel 5-imi takuneqarsinnaavoq 18-iniit 24-nut ukiullit qassit 2009-mi 2010-milu 3 suliffissaaleqinermik eqqorneqarsimanersut. Suliffissaaleqinermik eqqorneqarsimasut tassaapput inuit suliffissarsiuussisarfimmut suliffissarsiorlutik saaffiginnissimasut. Tassa imaappoq, suliffissaaleqisut amerlassusaat eqqortoq tabelimi allassimanngilaq. Taassuma saniatigut tabelimi pineqartut tassaapput suliffissaaleqisut inoqarfinni anginerusuni najugallit, tamannalu aamma tassa imaappoq, ukioqatigiiaani suliffissaaleqisut ataatsimut suli amerlanerusut. Ataatsimut isigalugu 2009-miit 2010-mut angutit arnallu suliffissaaleqisut amerlanerulersimapput illoqarfinni ataasiakkaaginnarni, Narsami Tasiilamilu arnat suliffissaaleqisut kiisalu Kangaat siami Uummannamilu angutit suliffissaaleqisut 2010-mi 2009-mut naleqqiullugit ikinnerulersimapput. Taassuma saniatigut angutit suliffissaaleqisut arnanit amerlanerupput taamaattorli illoqarfinni sisamani arnat 18-iniit 24-nut ukiullit suliffissaaleqisut angutinit amerlanerupput: Sisimiuni, Qasigiannguani, Ilulissani Upernavimmilu. Arnat inuusuttut akornanni suliffissaaleqisut 1/3-eraat, tassanili immikkuullarissumik inissisimasoqarpoq, Nuummi arnat suliffissaaleqisut appasinnerpaapput Upernavimmilu amerlanerpaallutik. Angutit 18-iniit 24-nut ukiullit angutit suliffissaaleqisut ataatsimut isigalugit 20%-ii ukioqatigiiaani taakkunani suliffissaaleqisuupput, illoqarfinnili ataasiak kaani: Kangaatsiami Ittoqqortoormiunilu angu tit suliffissaaleqisut suliffissaaleqisut ataatsimut isigalugit 35-40%-eraat. Angutit suliffissaaleqisut ukioqatigiiaani aalajangersimasuni ataatsimut isigalugit suliffissaaleqinerat arnat Når det gælder arbejdsmarkedsydelser er der interessant nok nogle meget høje tal for Qaasuitsup Kommunia især i 2009 i forhold til de andre kommuner. Spørgsmålet er dog om denne voldsomme forskel skyldes, at der er forskel på registreringen mellem kommunerne. Der er også flere unge i Qaasuitsup som modtager dagpenge ved barsel her er der desuden en klar kønsforskel på tværs af landet, idet kvinderne er de primære modtagere af barselsdagpenge. De årige kvinder udgør cirka 70-75% af alle modtagere af denne ydelse, hvilket ikke er overraskende, da de fleste kvinder i Grønland får børn inden de fylder 30. Tabel 5 Tabel 5 angiver, hvor mange årige, der var berørt af ledighed i 2009 og Berørte af ledigheden dækker de personer, der har henvendt sig til arbejdsmarkedskontorerne som arbejdssøgende. Det betyder, at den faktiske ledighed formodentlig er højere end angivet i tabellen. Tabellen dækker desuden kun de større bosteder, hvilket igen betyder, at den samlede ledighed for aldersgruppen vil være højere. Generelt set er blevet flere ledige af både mænd og kvinder fra det er kun i enkelte byer, Narsaq og Tasiilaq for kvinderne samt Kangaatsiaq og Uummannaq for mændene, at der er færre ledige i 2010 end i Derudover er der antalsmæssigt flere ledige mænd end kvinder der er dog fire byer, hvor der er flere årige kvinder end mænd, som er ledige: Sisimiut, Qasigiannguit, Ilulissat og Upernavik. Blandt kvinderne alene udgør de unge lidt under 1/3 af de ledige, der er dog yderpunkter, hvor Nuuk ligger lavest og Upernavik højest i forhold til, hvor stor en andel de unge kvinder udgør af alle kvinder. Blandt mændene udgør de årige mænd lidt over 20% af alle ledige mænd, der er dog en- 2 Kisitsisit Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmeersuupput, tassanilu 15-iniit 29-inut ukiullit takuneqarsinnaallutik, uani saqqummersitami ukiut aallaavigineqartut qaangerlugit takutinneqarput. 15-iniit 24-inut ukiuliinnaat kisiisa kisitsisitigut aaneqarsinnaasimanngillat, kisiannili tabeli ilanngunneqarsimavoq, pingaartuummat inuusuttut qanoq amerlatigisut pisortanit ikiorserneqartarnerat paasisaqarfigissallugu. 2 Tallene er hentet fra Grønlands Statistik og dækker gruppen fra 15-29, hvilket rækker ud over det aldersmæssige fokus for denne udgivelse. Det har ikke været muligt at få tallene alene for gruppen år, men tabellen er alligevel inkluderet, da det er vigtigt at få en ide om, hvor mange unge, der er på en eller anden form for offentlig hjælp. MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal

18 ukioqatigiiaani taakkunaneqqissaaq suliffissaaleqisu ni annikinneruvoq. Taamaakkaluartorli suli inuusuttut amerlasoorpassuit suiaassusaat illoqarfimmilu sorlermi najugaqarnerat eqqarsaatiginagit suliffissaaleqisut amerlasoorujussuupput. Tabelimi takuneqarsinnaasoq tassaavoq, inuusuttut akornanni suliffissaaleqinerup iliuuseqarfigineqarnissaa, kiisalu inuusuttut tamarmik inuiaqatigiinnut tunniussisinnaa nermik periarfissaqarlutik ineriartornissaat. kelte byer: Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit, som har mellem 35-40% ledige unge mænd. De unge mænd udgør samlet set en mindre andel af de ledige indenfor deres eget køn end kvinderne udgjorde indenfor deres. På trods af dette er der dog stadigvæk en alt for stor andel af unge, som er ledige på tværs af køn og byer. Tabellen viser dermed et behov for at sætte ind overfor ledighed blandt unge, så vi sikre, at alle unge vokser op med mulighed for at bidrage til samfundet. TABEL 5A: Inuit suliffissaaleqinermik eqqugaasimasut lu suiaassusaannut ukiuinullu agguataarlugit Personer berørt af ledighed opdelt på køn og alder i ARNAT KVINDER Suliffeqanngitsut Suliffeqanngitsut qaammatikkaartumik agguaqatigiisillugit %-inngorlugit Suliffeqanngitsut katillugit Antal ledige i alt Antal ledige pr måned i gennemsnit Andel ledige Arnat Kvinder Nanortalik ukiullit/årige % 29% ukiullit/årige % 71% Qaqortoq ukiullit/årige % 25% ukiullit/årige % 75% Narsaq ukiullit/årige % 20% ukiullit/årige % 80% Paamiut ukiullit/årige % 26% ukiullit/årige % 74% Nuuk ukiullit/årige % 17% ukiullit/årige % 83% Maniitsoq ukiullit/årige % 32% ukiullit/årige % 68% Sisimiut ukiullit/årige % 27% ukiullit/årige % 73% Kangaatsiaq ukiullit/årige % 33% ukiullit/årige % 67% Aasiaat ukiullit/årige % 24% ukiullit/årige % 76% Qasigiannguit ukiullit/årige % 28% ukiullit/årige % 72% Ilulissat ukiullit/årige % 26% ukiullit/årige % 74% Qeqertarsuaq ukiullit/årige % 16% ukiullit/årige % 84% Uummannaq ukiullit/årige % 28% ukiullit/årige % 72% Upernavik ukiullit/årige % 39% ukiullit/årige % 61% Qaanaaq ukiullit/årige % 29% ukiullit/årige % 71% Tasiilaq ukiullit/årige % 32% ukiullit/årige % 68% Ittoqqortoormiit ukiullit/årige % 24% ukiullit/årige % 76% Najoqqutaq: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik, Kisitsisinut banki: Inuit illoqarfinni suliffissaaleqinermik eqqugaasimasut, illoqarfikkuutaartumik, ukiuisigut, suiaassusaasigut, piffissamut aammalu qaammatikkuutaartumik agguataarneqarneri. 16 MIPI kisitsisitigut tikkuussissutit nøgletal 2011

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu

Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu Hele landet Kullorsuaq (bygd) Andel Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu Klaus Georg Hansen Pilersaarusiornermi pisortaq 217-mi akimoortumik

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq atlantikup avannaani suleqatigiit The North Atlantic Group in the Danish Parliament Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

2014-imut missingersuut

2014-imut missingersuut 2014-imut missingersuut Kommuneqarfik Sermersuumit ineriartorneq qulakkeerneqarniarpoq inissialiortitsisoqarlunilu, innuttaasunut sullissineq ajornerulersinngikkaluarlugu. Naalakkersuisut Kommuneqarfik

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser Isertitat, atuineq akillu Indkomster, forbrug og priser Kapitalimi matumani isertitaqarnermi annertussutsit ineriartornerlu, nioqqutissianik sullissinermillu atuinerit taakkualu akii allaaserineqarput.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2009 Tips og lottomidlerne Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Kisitsisit qulaajaanertallit Kommenteret statistik MIPI - Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik MIPI - Videnscenter om Børn

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2006 blev registreret 845 fødte med 832 fødsler (13 sæt tvillinger). Dette svarer til en fødselsrate på 57,2 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 1549 år. Dette er et lille

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

INUUNERITTA. Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2006-2007

INUUNERITTA. Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2006-2007 PAARISA Ilaqutariinnermut Pitssaaliuinermullu Aqutsisoqarfik/Familie og Forebyggelsesstyrelsen Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik /Departement for Familie og Sundhed Namminersornerullutik

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Inatsimmit piviusumut. Fra lov til praksis. Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit

Inatsimmit piviusumut. Fra lov til praksis. Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit Inatsimmit piviusumut Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit Fra lov til praksis en undersøgelse af vilkårene for det sociale arbejde med børn Meeqqat pisinnaatitaaffii

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Ilinniartitsinermut Pilersaarut II. Uddannelsesplan II. Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II

Ilinniartitsinermut Pilersaarut II. Uddannelsesplan II. Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ilinniartitsinermut Pilersaarut II Uddannelsesplan II Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu

Læs mere

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Peter Bjerregaard Ilanngussisoralugit Inger Katrine Dahl-Petersen, Christina Viskum Lytken Larsen, Birgit Niclasen, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Cecilia

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI MEEQQAT INUUSUTTULLU PILLUGIT KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT STATISTIK OM BØRN OG UNGE I GRØNLAND

KALAALLIT NUNAANNI MEEQQAT INUUSUTTULLU PILLUGIT KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT STATISTIK OM BØRN OG UNGE I GRØNLAND KALAALLIT NUNAANNI MEEQQAT INUUSUTTULLU PILLUGIT KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT STATISTIK OM BØRN OG UNGE I GRØNLAND KALAALLIT NUNAANNI MEEQQAT INUUSUTTULLU PILLUGIT KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT STATISTIK

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Formål og målgruppe...

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut paasissutissat Statistik om børn og unge i Grønland

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut paasissutissat Statistik om børn og unge i Grønland Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut paasissutissat Statistik om børn og unge i Grønland 2007-2008 Tips og lottomidlerne Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 *********

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Inatsisartut Allattoqarfiat 13. oktober 2010 Bureauet for Inatsisartut 2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Innuttaasut 2016-imiit 2040-mut. Ukiuni tulliuttuni 24-ni inuit ikiliartussapput utoqqasaajunerulissallutillu

Innuttaasut 2016-imiit 2040-mut. Ukiuni tulliuttuni 24-ni inuit ikiliartussapput utoqqasaajunerulissallutillu Innuttaasut Innuttaasut 2016-imiit 2040-mut Ukiuni tulliuttuni 24-ni inuit ikiliartussapput utoqqasaajunerulissallutillu Ukiuni tulliuttuni 24-ni inuit ikiliartussapput utoqqasaajunerulissallutillu Ukiuni

Læs mere

Immikkoortumut pilersaarut

Immikkoortumut pilersaarut Kommuneqarfik Sermersooq Immikkoortumut pilersaarut Utoqqarnut suliassaqarfik Erseqqissaaneq Utoqqarnut suliassaqarfimmik ingerlatsinermik takussutissiaq Immikkoortoq 1 Ineriartorneq Utoqqarnut suliassaqarfiup

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Efter et fald i fødselstallet gennem de senere år, steg fødselstallet for 2001 til 939 fra 887 i 2000. Fødselsraten steg tilsvarende fra 62,7 i 2000 til 66,3 i 2001 pr. 1000

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inatsisitigut tunngavissarisaa tassaavoq Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnissaa aaqqissugaanissaalu pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 3,

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI MEEQQAT INUUSUTTULLU PILLUGIT KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2005 STATISTIK OM BØRN OG UNGE I GRØNLAND 2005

KALAALLIT NUNAANNI MEEQQAT INUUSUTTULLU PILLUGIT KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2005 STATISTIK OM BØRN OG UNGE I GRØNLAND 2005 KALAALLIT NUNAANNI MEEQQAT INUUSUTTULLU PILLUGIT KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2005 STATISTIK OM BØRN OG UNGE I GRØNLAND 2005 Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter om Børn og Unge

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn:

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: UKIUT AGGUATAARNERI / ALDERSKLASSER Meeqqat / Børn Nivi/Piger 0 9 år Nuka/Dreng 0 9 år Nivi/Piger 10 13 år Nuka/Dreng

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2004

Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Befolkningsstatistik 2004:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Indholdsfortegnelse Del 1.............................................................. 1 Forord............................................................

Læs mere

Arbejdsmarked 31. januar 2017

Arbejdsmarked 31. januar 2017 Arbejdsmarked 31. januar 2017 Ledighed og arbejdsstyrke 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 14. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 9. oktober 2012 Bureau for Inatsisartut 2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 155. Siull. / 1. beh. 6/11 Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Qaasuitsup Kommunianut tunngatillugu sunik kissaateqarpugut? Hvad ønsker vi med Qaasuitsup Kommunia?

Qaasuitsup Kommunianut tunngatillugu sunik kissaateqarpugut? Hvad ønsker vi med Qaasuitsup Kommunia? Qaasuitsup Kommunianut tunngatillugu sunik kissaateqarpugut? Hvad ønsker vi med Qaasuitsup Kommunia? Innuttaasunik ataatsimiisitsineq, Borgermøde, 8.-10. juni 2016 Kim Kielsen, Naalakkersuisut Siulittaasuat,

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Befolkningen 1. Størrelse og vækst Størrelse og vækst Der bor 55.984 personer i Grønland (pr 1. januar 2015), hvilket har været befolkningens samlede størrelse +/- 1000 personer igennem

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

Aaja Chemnitz Larsen. Aaja Chemnitz Larsen. Trine Nørby Olesen. Trine Nørby Olesen MIO MIO. Grafisk design Nuisi grafik.

Aaja Chemnitz Larsen. Aaja Chemnitz Larsen. Trine Nørby Olesen. Trine Nørby Olesen MIO MIO. Grafisk design Nuisi grafik. MIO-P ANGUNIAGAI MIO'p ukiumoortumik nalunaarusiaa 2013 MIO's Mission MIO's årsrapport 2013 Aaqqissuisut Aaja Chemnitz Larsen Allaaserinnittoq Trine Nørby Olesen Saqqummersitsisoq MIO ILUSISILERSUISOQ

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. maj 2014 Sanaartukkat Anlæg Sanaartornerluttoqaraangat kukkussutinut amigaatinullu

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere