Kvalitetsrapport 2012

Transkript

1 Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport 2012 Hovedrapport

2 Forord Kvalitetsrapporten 2012 omhandlende skoleåret fremlægges hermed for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har udtrykt ønske om en slankere udgave af Kvalitetsrapporten, og dette års udgave er første skridt på vejen. Kvalitetsrapporten er således væsentlig kortere end tidligere. Ambitionen for Kvalitetsrapporten er dog langt større end blot færre sider der stiles mod en Kvalitetsrapport, hvor både form og indhold målrettes mod den virkelighed, som skolerne befinder sig i. Ambitionen er, at Kvalitetsrapporten fremadrettet skærpes, så indholdet koncentrerer sig omkring skolernes konkrete arbejde og resultater inden for de gældende politikker og handleplaner på skoleområdet. I øjeblikket er der tre politikker på skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for folkeskolens årgang og Politik for it og læring. Tre politikker der sammen med Handleplan for læsning udgør fundamentet for skolerne i Norddjurs Kommune. De gældende politikker og handleplaner skal således fremadrettet være omdrejningspunktet for Kvalitetsrapporten. Det betyder, at Kvalitetsrapporten skal renses for tal og tabeller som ikke bidrager til den løbende evaluering af skolernes arbejde med de gældende politikker og det betyder blandt andet en revision og ændring i de traditionelle tal og tabeller, som for nuværende er indeholdt i rapporten. Disse meningsfulde ændringer kræver, at Norddjurs Kommune søger Udfordringsretten i forhold til de gældende krav til indholdet i Kvalitetsrapporten. Dette arbejde sættes i gang i indeværende skoleår. Formen på Kvalitetsrapporten skal fremadrettet være digital. Digitaliseringen giver langt større muligheder og tilgængelighed i forhold til videndeling på tværs af skolerne. En videndeling der kan understøtte kvalitetsudviklingen på den enkelte skole. Samtidig mindsker digitaliseringen ressourceforbruget for både skoler og forvaltning, når der skal udtrækkes data og afrapporteres til Kvalitetsrapporten. Vi ser frem til at arbejde videre med at skærpe form og indhold i Kvalitetsrapporten og vi glæder os til at vise resultatet i God læselyst! Finn N. Mikkelsen, skole- og dagtilbudschef 2

3 Indholdsfortegnelse KVALITETSRAPPORTENS FORMÅL OG OPBYGNING side 5 RESUMÉ side 6 KOMMENDE IND- SATSOMRÅDER Handleplan for læsning side 9 Politik for inklusion og tidlig indsats side 10 Politik for folkeskolens årgang side 11 Politik for it og læring side 12 Nytænkning af form og indhold i Kvalitetsrapporten side 12 EVALUERING AF INDSATSOMRÅDER FRA Handleplan for læsning side 14 Overordnet strategi for it og videndeling side 14 Politik for inklusion og tidlig indsats side 17 Politik for folkeskolens årgang side 17 Nytænkning af form og indhold i Kvalitetsrapporten side 17 Resultater i 9. klasse (FSA) side 19 RESULTATER Resultater i 10. klasse (FSA) side 21 Afgangsprøver i specialklasserække og specialskole side 21 Resultater i nationale test side 22 Læseresultater side 23 3

4 Skolestruktur side 30 Undervisningstilbud for almenområdet side 31 SFO - skolefritidsordningen side 32 Specialundervisning og specialpædagogisk bistand side 33 Klassetal, elevtal og klassekvotient side 37 RAMMER OG RES- SOURCER Minimumstimetal side 38 Fravær side 40 Elev-pc ratio side 42 Elev-lærer ratio, antal fuldtidsansatte lærere og undervisningstid side 43 Gennemførelse af undervisningen side 45 Brug af linjefagsuddannede lærere side 46 Efteruddannelse side 47 Økonomiske nøgletal side 48 TILMELDINGER OG OVERGANGSFRE- KVENSER Tilmeldinger til ungdomsuddannelser, 9. og 10. klasse side 51 Overgangsfrekvenser side 54 BILAG side 58 4

5 Kvalitetsrapportens formål og opbygning Lovgrundlaget for kvalitetsrapporten findes i folkeskolens 40a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvor formål, indhold og tidsfrister er nærmere beskrevet. Ud over lovgrundlaget for kvalitetsrapporten, der findes i folkeskolelovens 40a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 er formålet med kvalitetsrapporten: At kvalitetsarbejde er dialog, forhandling og evaluering. At kvalitetsrapporten skal sikre en systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. At kvalitetsrapporten er de kommunale politikeres mulighed for at føre tilsyn med skolerne, ligesom det er skole- og dagtilbudsforvaltningens mulighed for at samle data om skolerne og bruge disse data i en konstruktiv og fremadrettet faglig dialog med skolerne, og endelig er det skolernes og skoleledernes mulighed for at synliggøre og dokumentere skolens virkelighed. At kvalitetsrapporten er en væsentlig informationskilde for borgere, forældre og elever. Kvalitetsrapporten består af to dele: Hovedrapporten Skolernes delrapporter Hovedrapporten udgør den samlede kommunale kvalitetsrapport, hvor de lovbefalede oplysninger i forhold til hver enkelt skole fremgår, ligesom status på arbejdet med indsatsområderne og øvrige tiltag også fremgår af hovedrapporten. Delrapporterne bidrager til grundlaget for hovedrapporten, idet skolerne her har mulighed for at beskrive og vurdere, hvordan arbejder med og implementerer de kommunale indsatsområder. Derudover har skolerne i deres delrapporter mulighed for at beskrive de øvrige pædagogiske processer og tiltag, som de har igangsat. 5

6 Resumé Denne kvalitetsrapport er bygget op omkring fire hovedområder: 1. Evaluering af indsatsområder Resultater 3. Rammer og ressourcer 4. Tilmeldinger og overgangsfrekvenser Nedenfor er en kort gennemgang af de væsentligste konklusioner inden for hvert hovedområde. Efter denne gennemgang præsenteres forslag til kommende kommunale indsatsområder for skolevæsenet i Norddjurs Kommune. Ad. 1 EVALUERING AF INDSATSOMRÅDER Dette afsnit giver en status på de nuværende kommunale indsatsområder samt den forventede udvikling inden for hver af disse. Handleplan for læsning Skolerne arbejder videre med udgangspunkt i handleplanen for læsning. Det forventes, at vi når målene for læsning i indskolingen, og at der sker en positiv udvikling af elevernes læsefærdigheder på mellemtrinnet. I indeværende skoleår afholdes dialogmøde på den enkelte skole om dens læseindsats, og det afklares, hvordan der evalueres på de 4 første år af handleplanen for læsning. Overordnet strategi for it og videndeling Siden 2009 har Norddjurs Kommune haft en overordnet strategi for it og videndeling. Strategien tæller både en driftsdel og en pædagogisk udviklingsdel. Driftsdelen i forhold til fibernet og trådløst netværk er blevet etableret på skolerne i skoleåret 2010/2011. Hermed er det muligt at bruge it driftsikkert og tidssvarende til både information, kommunikation og læring. Skole- og dagtilbudsafdelingen vurderede imidlertid, at der samlet set i forhold til læringsfremmende aktiviteter med de nye medier (it, tablets, smartboards, mobiltelefoner m.v.) fremadrettet var behov for: At udvide vores tale til at omfatte alle nye medier og ikke kun it. At opgradere den overordnede kommunale strategi for it og videndeling så den stemte overens med Norddjurs Kommunes nye skolestruktur og således også omfattede dagtilbuddene. At indtænke Norddjurs Kommunes digitaliseringsstrategi (som omfatter digitale læremidler i folkeskolen) i skolernes strategi for og med de nye medier. At indtænke den nationale strategi for it i folkeskolen. 6

7 At styrke den pædagogiske vejledning i de nye medier og udviklingen af en mediebaseret fagdidaktik. At styrke skoler og dagtilbuds arbejde med de nye medier. Der blev derfor etableret en projektgruppe af ledere fra skoler, dagtilbud, pædagogisk it vejledere og en konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen, der udarbejdede et forslag til Politik for it og læring, der består af 3 dele. Visioner: En udpegning af retningen for politikken i Norddjurs Kommune. Strategiområder: En beskrivelse af de områder, der er valgt at fokusere udviklingsarbejdet på i bestræbelserne på at opfylde visionerne. Hovedindsatser: En præcisering af de væsentligste udviklingsinitiativer, der fastlægger det konkrete indhold i politikken. Ved udarbejdelsen af politikken er der lagt vægt på, at den har baggrund i nyere forskning og undersøgelser. Politik for it og læring er politisk vedtaget i september Ud over Politik for it og læring er der forslag til konkret anvendelse af it anlægsmidler på skoleområdet 2012 samt et forslag til en plan for it investeringer i perioden på vej gennem det politiske system. Politik for inklusion og tidlig indsats I maj 2012 blev Politik for inklusion og tidlig indsats vedtaget i kommunalbestyrelsen. Politikken består af en række indsatser, der skal implementeres i skoler og dagtilbud. I den forbindelse er der udarbejdet en implementeringsplan, som igangsættes august Politik for årgang I maj 2012 blev Politik for folkeskolens årgang ligeledes vedtaget i kommunalbestyrelsen. Politikken består af en række indsatser, der skal implementeres i skoler og dagtilbud. I den forbindelse er der udarbejdet en implementeringsplan, som igangsættes august Nytænkning af form og indhold i Kvalitetsrapporten Dette indsatsområde er ikke blevet implementeret i En væsentlig årsag hertil er, at skole- og dagtilbudsafdelingen ønsker at koordinere Kvalitetsrapporten på skoleområdet med rapporten for de Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Denne koordinering kan først finde sted i løbet af skoleåret , fordi opbygningen af de Faglige Kvalitetsoplysninger først faldt endelig på plads i foråret Desuden ønsker skole- og dagtilbudsafdelingen at digitalisere Kvalitetsrapporten fremadrettet, og dette ønske kræver en række it-tekniske kompetencer, som skal findes uden for afdelingen. 7

8 Ad. 2 RESULTATER Generelt set er eleverne i Norddjurs Kommune på niveau med landsgennemsnittet, hvilket er meget tilfredsstillende. Det betyder ikke, at ambitionerne stopper her. Skoleområdet i Norddjurs Kommune fortsætter arbejdet med hele tiden at styrke elevernes faglige niveau. Læseresultaterne for 1. og 2. klasse tyder på, at vi er ved at nå de mål, vi har sat i Handleplanen for læsning. På mellemtrinnet har vi endnu ikke set fremgang i elevernes læseresultater. Ved folkeskolens afgangsprøve i læsning er læseresultatet næsten på højde med landsgennemsnittet. Ad. 3 RAMMER OG RESSOURCER Under dette hovedafsnit findes alle faktaoplysninger og statistikker om undervisningstilbud, elevtal, klasser, klassekvotienter, minimumstimetal, fravær, lærernormering, lærernes undervisningsandel, lærernes efteruddannelse, udgifter pr. elev, til undervisningsmidler, udvikling i udgifter til specialpædagogisk bistand, til dansk som andetsprog, pc-ratio osv. Ad 4 TILMELDINGER OG OVERGANGSFREKVENSER Analysen i dette hovedafsnit viser, at eleverne i 9. klasse i store træk følger tendenserne på landsplan, hvad angår tilmeldinger til 10. klasse og ungdomsuddannelser. Derimod er der markant større forskelle på 10. klasse elevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne, når man sammenligner de unge fra Norddjurs Kommune med resten af Region Midtjylland og på landsplan. Ligeledes viser analysen generelt set, at mellem % af de unge stadig er i gang med deres ungdomsuddannelse 3 måneder efter de er startet. Afsnittet afsluttes med en analyse af gennemførelsesprocenterne på hhv. de erhvervsfaglige uddannelser, de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Midtjylland. 8

9 Kommende indsatsområder: I det kommende skoleår foreslås følgende indsatsområder på skoleområdet i Norddjurs Kommune: 1. Handleplan for læsning 2. Politik for inklusion og tidlig indsats 3. Politik for folkeskolens årgang 4. Politik for it og læring 5. Nytænkning af form og indhold i Kvalitetsrapporten. Handleplan for læsning, Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for folkeskolens årgang og Politik for it og læring er alle ambitiøse og omfattende handleplaner og politikker med mange indsatser, der skal implementeres i de kommende skoleår. Vi foreslår derfor at gøre de nævnte politikker og handleplaner til indsatsområder for derved at understøtte en optimal implementering af disse politikker og handleplaner. Handleplan for læsning Skolerne arbejder videre med udgangspunkt i handleplanen for læsning. I skoleåret afholdes et dialogmøde på hver skole med deltagelse af skoleledelse, skolens læsevejleder og læsekonsulenten. Mødet har til formål at lave status over og sikre udviklingen af indsatsen på skolen. 9

10 Politik for inklusion og tidlig indsats I maj 2012 blev Politik for inklusion og tidlig indsats vedtaget i kommunalbestyrelsen. Politikken består af en række indsatser, der skal implementeres i skoler og dagtilbud. I den forbindelse er der udarbejdet en implementeringsplan, som igangsættes august Planen viser, at i perioden skal alle skoler implementere følgende indsatser fra politikken: 1. Styrke de fagprofessionelles kompetencer. Centralt i denne indsats ligger, at alle fagprofessionelle i skoler og dagtilbud skal opbygge deres viden og kompetencer i forhold til at kunne arbejde systemisk anerkendende i tilgangen til børnene og de unges læring og udvikling. Ligeledes vil der i implementeringen af denne indsats være fokus på at opbygge de fagprofessionelles kompetencer inden for læringsledelse og deres fagdidaktiske kompetencer. For at sikre, at der sker et samlet kompetenceløft på tværs af hele kommunen vil der ske en strategisk styring af kompetenceudviklingen. Denne strategiske styring sikrer blandt andet, at de konkrete kompetenceforløb baserer sig på forskning omkring hvad der virker i forbindelse med kompetenceudvikling. 2. Ny struktur på arbejdsdagen Med denne indsats ønskes der en øget fleksibilitet i organiseringen af hverdagen i skolerne. Det betyder, at mulighederne i pædagogernes og lærernes arbejdstidsaftale skal bruges til at skabe en ny struktur for medarbejdernes arbejdsdag, der understøtter elevernes inklusionsmuligheder. 3. Forpligtende teamsamarbejde styrket faglighed Denne indsats skal sikre, at teamsamarbejdet bliver et forpligtende forum for alle medarbejdere. Et forum, hvor medarbejderne har fokus på både den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen og faglig refleksion og sparring og hvor der arbejdes med systematisk analyse og evaluering af elevernes læringsmiljø og læringsudbytte. 4. Virtuel læring og digitale læremidler integreres i dagtilbuddene og i undervisningen. Denne indsats kobles op på og skal ses i sammenhæng med visionen for Politik for it og læring. 5. Faglige vejledere Denne indsats skal sikre, at skoleledelserne opprioriterer de faglige vejledere (fx læsevejledere, AKTvejledere mv.) som ressourcepersoner, der kan medvirke til opkvalificering i skolen lokalt, men også på tværs i kommunen med henblik på vidensdeling og nye initiativer og erfaringer. Ud over de ovennævnte indsatser har skolerne også mulighed for at implementere en eller flere af de øvrige indsatser fra politikken. 10

11 Politik for folkeskolens årgang I maj 2012 blev Politik for folkeskolens årgang ligeledes vedtaget i kommunalbestyrelsen. Politikken består af en række indsatser, der skal implementeres i skoler og dagtilbud. I forbindelse er der udarbejdet en implementeringsplan, som igangsættes august Planen viser, at i perioden skal alle skoler implementere følgende indsatser fra politikken: 1. Styrke de fagprofessionelles kompetencer. Centralt i denne indsats ligger, at alle fagprofessionelle i skoler og dagtilbud skal opbygge deres viden og kompetencer i forhold til at kunne arbejde systemisk anerkendende i tilgangen til børnene og de unges læring og udvikling. Ligeledes vil der i implementeringen af denne indsats være fokus på at opbygge de fagprofessionelles kompetencer inden for læringsledelse og deres fagdidaktiske kompetencer. For at sikre, at der sker et samlet kompetenceløft på tværs af hele kommunen vil der ske en strategisk styring af kompetenceudviklingen. Denne strategiske styring sikrer blandt andet, at de konkrete kompetenceforløb baserer sig på forskning omkring hvad der virker i forbindelse med kompetenceudvikling. 2. Forpligtende teamsamarbejde styrket faglighed Denne indsats skal sikre, at teamsamarbejdet bliver et forpligtende forum for alle medarbejdere. Et forum, hvor medarbejderne har fokus på både den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen og faglig refleksion og sparring og hvor der arbejdes med systematisk analyse og evaluering af elevernes læringsmiljø og læringsudbytte. 3. Virtuel læring og digitale læremidler integreres i dagtilbuddene og i undervisningen. Denne indsats kobles op på og skal ses i sammenhæng med visionen for Politik for it og læring. 4. Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Denne indsats er koblet op på implementeringen af Handleplan for Læsning, hvor Projekt læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse er igangsat. Desuden deltager alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses Center Djursland i Projekt Innovation i folkeskolen, som er et regionalt projekt, hvor Region Midtjyllands Vækstforum sammen med VIA ønsker at styrke entreprenørskabet i folkeskolens ældste klasser samt skabe en stærk iværksætterkultur i fremtidens arbejdsstyrke. Ud over de ovennævnte indsatser har skolerne også mulighed for at implementere en eller flere af de øvrige indsatser fra politikken. 11

12 Politik for it og læring Politik for it og læring er politisk vedtaget i september Ved udarbejdelsen af politikken er der lagt vægt på, at den har baggrund i nyere forskning og undersøgelser. Politik for it og læring består af 3 dele og omhandler både skoler, SFO er og dagtilbud. Visioner: En udpegning af retningen for politikken i Norddjurs Kommune. Strategiområder: En beskrivelse af de områder, der er valgt at fokusere udviklingsarbejdet på i bestræbelserne på at opfylde visionerne. Hovedindsatser: En præcisering af de væsentligste udviklingsinitiativer, der fastlægger det konkrete indhold i politikken. Nytænkning af form og indhold i Kvalitetsrapporten Skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune arbejder ud fra en helhedstænkning. Det betyder, at der fra politikernes, forvaltningens og fra institutionernes side er fokus på at skabe sammenhæng i de indsatser og tilbud, som kommunen giver til børn og unge fra de bliver født til de fylder 18 år. Denne helhedstænkning kommer blandt andet til udtryk i tre af de fire foregående indsatsområder: Handleplan for læsning, Politik it og læring samt Politik for inklusion og tidlig indsats. Alle tre indsatsområder, der går på tværs af de to områder. Samtidigt understøtter helhedstænkningen det faktum, at holdbare indsatser ofte kræver en lang implementeringsperiode, førend de fulde effekter af indsatsen kan evalueres. Derfor vil der i mange tilfælde være indsatser, der bliver igangsat, mens børnene går i dagtilbud, men som det først giver mening at evaluere, når børnene går i skole. I kommunen mangler der dog pt. en måde, der gør det muligt at integrere evalueringen af de tværgående indsatser i de allerede eksisterende måder, som skolerne evalueres på. En sådan måde ønsker vi derfor at udvikle. I Norddjurs Kommune evalueres skolernes kvalitet primært gennem den årlige kvalitetsrapport, hvor der indtil nu har været meget faste rammer for, hvad kvalitetsrapporten skal indeholde. Regeringen åbner dog op for i deres regeringsgrundlag, at de vil: ( ) se positivt på ansøgninger fra kommuner, der ønsker at dispensere fra reglerne om kvalitetsrapporter, elevplaner og andre centralt fastsatte regler i lyset af kommunens egen indsats for at sikre evaluering af elevernes skolemæssige fremskridt og disses betydning for samspillet med forældrene. Regeringsgrundlaget,

13 Nytænkning af form Med etableringen af børnebyerne vil det være oplagt at udvikle en form, hvor skolernes Kvalitetsrapporter integreres med de Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Hermed vil børnebyerne i en og samme rapport kunne evaluere deres indsatser og tiltag på tværs af børnebyen. Det kunne fx dreje sig om deres indsatser inden for sprog/læsning, it, samt deres inklusionsindsats. For de øvrige skoler kunne der også være områder, hvor man med fordel kunne nytænke formen i Kvalitetsrapporten. Nytænkning af indhold Samtidigt vil det også være oplagt at målrette oplysningerne i rapporten mod de konkrete handleplaner og politikker, som skolerne arbejder med. Eksempelvis at der i rapporten udelukkende fokuseres på de mål, der er opstillet for en konkret politik. Denne slankning og fokusering af indholdet i Kvalitetsrapporten er afgørende for, at Kvalitetsrapporten udvikler sig fra primært at være et dokumentationsredskab for skolerne til også at være et strategisk redskab til kvalitetsudvikling ude på skolerne. Digitalisering Endelig er det ambitionen at Kvalitetsrapporten bliver digitaliseret. Digitaliseringen har især to fordele: For det første mindsker digitaliseringen ressourceforbruget i forbindelse med afrapportering og udtræk af data til Kvalitetsrapporten. For det andet giver digitaliseringen langt større muligheder og tilgængelighed i forhold til videndeling på tværs af skolerne. En videndeling der kan understøtte kvalitetsudviklingen på den enkelte skole. 13

14 Evaluering af indsatsområder: Handleplan for læsning Norddjurs kommunes handleplan for læsning blev vedtaget i Med baggrund heri blev der udarbejdet en iværksættelsesplan, som forløber over 4 år. Skoleåret 2012/13 er sidste år i denne plan. Alle skoler har nu udarbejdet deres lokale handleplan for læsning, og der har været afholdt indskolingsseminar for lærere og pædagoger i indskolingen år 1, 2 og 3. Projekt læsning i fagene har været afviklet på alle skoler år 2, 3, og 4. De fleste lærere på hhv. mellemtrin og i overbygning har således stiftet bekendtskab med vigtige indsatser i den fortsatte læsning i deres respektive fag. På Auning skole og på tidligere Søndre skole mangler nogle lærere at gennemføre projekt Læsning i fagene (ca lærere). Da dette år er sidste år i iværksættelsesplanen for læsning, skal det afklares, hvordan der efterfølgende evalueres. Der er foreløbigt planlagt en dialogrunde på hver skole med deltagelse af ledelse, læsevejleder og læsekonsulent. Formålet med dialogmødet er: at ruske op i indsatsen/skolerne, holde gryden i kog og sikre udviklingen. at sikre sammenhængen mellem den kommunale handleplan for læsning og skolens lokale handleplan og skolens læseresultater. at finde stof til videndeling så gode erfaringer bringes rundt at styrke læsevejlederen i sin opgave Overordnet strategi for it og videndeling Skolerne har i deres delrapporter redegjort for mål og indsatser på den enkelte skole i skoleåret 2011/2012 i forhold til strategien for it og videndeling. I det følgende listes de mål og indsatser, som skolerne har fremhævet. Didaktik og pædagogik Opkvalificering på området it og læring Lokale kurser for forældre, elever og personale Optimering af tekniske muligheder for ex. læsesvage elever, dysleksielever Forberedelse til og arbejde med implementering af lokal og kommunal it politik Åben rådgivning og vejledning for kolleger Optimering af brugen af smartboards Løbende evaluering ved MUS samtalen Videndelingsplatforme At skoler og dagtilbud anvender samme platform Afprøvning af ny læring og kommunikationsplatform Lectio (10. klasse) 14

15 Implementering af brugen af skoleintra herunder forældreintra (Ørsted) Digitalisering af undervisningen i overbygningen ved hjælp af intra og Dropbox (Ørum) Hardware Fungerende hardware og software At skaffe adgang til it og skabe en digital bølge ved ex. at indkøbe flere bærbare og tablets Tilstrækkelige digitale hjælpemidler (både læremidler og redskaber ex. tablets, bærbare, stationære, smartphones) Indførsel af ipads / tablets til børnene It rygsække til elever med særlige behov At udstyre samtlige medarbejdere med en tablet eller en bærbar (Auning) Indkøb af 25 bærbare (Glesborg) Indkøb af 40 bærbare og 15 stationære (Vivild) Hjemmecomputere til elever m. særlig behov At udstyre alle klasser med smartboards Indkøb af 12 smartboards (Vivild) Udviklingsprojekter / handlinger Afprøvning af ipads i matematikundervisningen (10. kl. med støtte fra Udviklingspuljen i Norddjurs Kommune) E- learning et fjerundervisningsprojekt, Cradle2cradle et miljøprojekt og samarbejdsprojekter med andre ø skoler (Anholt) Et lydligt møde et kunstprojekt med en lille bygd i Diskobugten (Anholt) Pilotprojekt i 1. klasse (Glesborg) Lynkurser Kurser ved vejledere Opkvalificering af en pæd. it vejleder på skolen It baseret undervisning i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (Kattegatskolen Skolebakkken) Skolerne har i deres delrapporter redegjort for mål og indsatser på den enkelte skole / børneby / distrikt i skoleåret 2012/2013 i forhold til strategien for it og videndeling. Disse fremadrettede indsatser er kategoriseret nedenfor og fokuserer i høj grad på kerneområderne fra forslag til Politik for it og læring. Ledelsens og personalets mål Implementering af ny politik for it og læring herunder it didaktisk design i fagene At skabe en kultur hvor it er en integreret del af hverdagen At alle børn oplever, at digitale læremidler er en nødvendig og integreret del af deres læring. At læsesvage børn naturligt anvender digitale læremidler som kompenserende redskab Udarbejde lokale mål og handleplan for elevernes færdigheder At bakke op om faglig sparring Kompetenceudvikling sidemandsoplæring At være opsøgende i forhold til udviklingen indenfor it og læring Fungerende hardware og software Stabil infrastruktur Tilstrækkelige digitale hjælpemidler til alle (både læremidler ex. i-bøger, digitale platforme m.v. og redskaber ex. tablets, bærbare, stationære, smartphones) 15

16 At gøre sig erfaringer med nye redskaber ex. ipads Implementering af brugen af interaktive tavler og skoleintra for hele børnebyen (Ørsted) At gøre sig erfaringer med ny kommunikations og læringsplatform At fastholde arbejdsfokus på tre udviklingsprojekter E-learning, ipads, Et lydligt møde (Anholt) Handlinger sådan vil vi arbejde for at nå målene Uddannelse af personale på lokalt plan ex. små kurser Afsat 10 timer pr. lærer i skoleåret 12/13. Medarbejderne kan vælge mellem 15 lokale kurser á 3 timers varighed (Auning) Fælles hjemmeside og intranet for hele distriktet/ børnebyen Investering i ny læringsplatform (10.kl.) Pilotprojekter 1. klasse og 6. klasse (Glesborg) Sidemandsoplæring - hvor også eleverne indgår (Glesborg) At den tekniske it vejleder er hurtig til at løse tekniske fejl eller melder fejlene ind til superbrugerne. At personaler er i stand til at bruge og udnytte mulighederne i de elektroniske hjælpemidler Investeringer i smartboards og andre redskaber til fremme af digital undervisning Indkøb af tablets og smartboards i den udstrækning økonomien tillader. Indkøb af smartboards til indskoling (Ørum) Smartboards i alle / de fleste klasselokaler Indkøb af smartboards til overbygningen Smartboard kurser At undervise eleverne i klasse ved hjælp af elevernes egne bærbare pc er (Kattegatskolen Åboulevarden) Alle lærere skal udstyres med en bærbar pc / tablet (Distrikt Vestre Voldby og Allingåbro) Implementeringsplan for Politik for it og læring skal være klar 1. aug.2013 (Distrikt Vestre Voldby) Evaluering sådan vil vi evaluere de opsatte mål Sætter konkrete mål for arbejdet med it og læring Et tjek af lærernes it kompetencer MUS samtaler det er naturligt at spørge ind til it og læring De unges brug af it løbende evaluering af kontakt og faglærere (10. klasse) Lokale arbejdsgrupper og ledelsen foretager løbende evaluering af personalets it implementering. Publicere it didaktisk design for dansk og matematik på hjemmesiden Et hardware tjek har klasserne tilstrækkeligt med udstyr? Status og udvikling af it og læring på undervisnings-, team- og ressourceteammøder. Evalueringsskemaer til brug efter kurser. Systematiske undersøgelser ex. af medarbejdernes brug af smartboards i undervisningen. Selvevaluering 16

17 Politik for inklusion og tidlig indsats I starten af skoleåret blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af 1 aftaleholder fra dagtilbudsområdet, 2 ledelsesrepræsentanter fra skoleområdet, 2 repræsentanter fra Myndighedsafdelingen, 1 repræsentant fra hhv. DLF, BUPL og FOA, 1 konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen samt skole- og dagtilbudschefen. Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag til Politik for inklusion og tidlig indsats, der indeholdt en vision, 6 strategiområder og 31 hovedtyper af indsatser. Politikken blev politisk vedtaget i maj I foråret 2012 udarbejdede skole- og dagtilbudsafdelingen ligeledes en implementeringsplan, der igangsættes august Politik for folkeskolens årgang I starten af skoleåret blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af 3 aftaleholdere på skoleområdet, 1 repræsentant fra Ungnorddjurs, 2 repræsentanter fra DLF, 1 repræsentant fra arbejdsmarkedsafdelingen, 1 konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen samt skole- og dagtilbudschefen. Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag til Politik for folkeskolens årgang, der indeholdt en vision, 4 strategiområder og 22 hovedtyper af indsatser. Politikken blev politisk vedtaget i maj I foråret 2012 udarbejdede skole- og dagtilbudsafdelingen ligeledes en implementeringsplan, der igangsættes august Nytænkning af form og indhold i Kvalitetsrapporten Dette indsatsområde er ikke blevet implementeret i skoleåret En væsentlig årsag hertil er, at skole- og dagtilbudsafdelingen ønsker at digitalisere Kvalitetsrapporten et ønske, der kræver en række ittekniske kompetencer, der pt. ikke er i afdelingen. Derfor skal skole- og dagtilbudsafdelingen have undersøgt mulighederne for at finde disse kompetencer uden for huset. En anden væsentlig årsag er, at skole- og dagstilbudsafdelingen ønsker at koordinere Kvalitetsrapporten på skoleområdet med rapporten om Faglige Kvalitetsoplysninger, der skal foreligge på dagtilbudsområdet hvert andet år. Denne koordinering har derfor skullet afvente, at udviklingen af de Faglige Kvalitetsoplysninger blev færdig, og dette er ikke sket tids nok til at en nytænkning af form og indhold kunne gennemføres i dette skoleår. I forlængelse heraf er en tredje væsentlig årsag, at en nytænkning og revidering af form og indhold i kvalitetsrapporten kræver, at kommunen søger Udfordringsretten i Ministeriet for Børn og Undervisning. I ansøgningen til ministeriet skal kommunen kunne redegøre for, hvilke indholds- og formkrav man vil tilsidesætte og erstatte med en anden form og indhold. Redegørelsen herfor har selvsagt ikke været mulig, fordi det relativt langt hen i 2012 ikke var afgjort, hvordan udviklingen af de Faglige Kvalitetsoplysninger ville ende. 17

18 Resultater I dette afsnit præsenteres og analyseres følgende resultater: 1. Elevernes resultater i folkeskolens afgangsprøver 2. Elevernes resultater i de nationale test 3. Elevernes læseresultater i 1., 2. og 5. klasse. Resultaterne i Folkeskolens Afgangsprøver i 9. klasse vurderes ud fra en sammenligning af karaktergennemsnittet i Norddjurs Kommune og landsgennemsnittet i skoleåret 2010/2011. Det er tallene fra 2010/2011, der vurderes og ikke tallene for skoleåret 2011/2012, fordi landsgennemsnittet for skoleåret 2011/2012 endnu ikke er offentliggjort. Det kan altid diskuteres, hvorvidt det er relevant at sammenligne lokale resultater med et landsgennemsnit ikke mindst, når der er tale om et landsgennemsnit, der ikke er renset for socioøkonomiske faktorer. I sidste års kvalitetsrapport analyserede vi derfor også data omkring skolernes undervisningseffekt, idet undervisningseffekten netop tager højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Analysen byggede på KREVIs beregninger af undervisningseffekten. Det har desværre ikke været muligt at inddrage undervisningseffekten i dette års rapport, fordi KREVI pt. er i gang med en fusionsproces med Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og Dansk Sundhedsinstitut (DSI). 1 Derfor er det for nærværende ikke muligt at bruge KREVIs beregninger af undervisningseffekten, men skole- og dagtilbudsafdelingen arbejder på igen at få denne mulighed. I Ministeriet for Børn og Undervisnings databank er der også mulighed for at få karakterudtræk, der tager højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund, den såkaldte socioøkonomiske reference. Vi har dog valgt ikke at anvende disse udtræk, idet ministeriet i deres beregninger af den socioøkonomiske reference ikke korrigerer for det empiriske forhold, at elever, der modtager specialundervisning i 9. klasse, generelt får lavere karakterer end elever, der ikke modtager specialundervisning. Ligeledes korrigerer ministeriet ikke for den såkaldte kammerateffekt, der henviser til det forhold, at elever på socioøkonomisk stærke skoler generelt får højere karakterer, end deres individuelle sociale baggrund i første omgang tilsiger, og at elever på socialt svage skoler generelt får lavere karakterer, end deres individuelle sociale baggrund tilsiger. På den baggrund mener vi ikke at ministeriets beregninger giver et reelt billede af den socioøkonomiske reference. Derfor står vi i dette års udgave af Kvalitetsrapporten kun med de rene karakterer, som analyseres i det følgende. 1 De tre institutter er pr. 1, juli 2012 samlet i et nyt nationalt analyse- og forskningsinstitut KORA med fokus på kvalitet, effektivitet og styring i kommuner og regioner. 18

19 Resultater i 9. klasse (FSA) Karaktererne inden for danskfaget er gengivet i figur 1 nedenfor fordelt på Norddjurs Kommune og landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at Norddjurs Kommune ligger: stort set på linje med landsgennemsnittet, når vi ser på læsning og retskrivning. højere end landsgennemsnittet i skriftlig dansk (0,4 karakterpoint højere) højere end landsgennemsnittet i dansk orden (0,9 karakterpoint højere) lavere end landsgennemsnittet i mundtlig dansk (0,5 karakterpoint lavere). Figur 1. Folkeskolens Afgangsprøver i 9. klasse i skoleåret 2010/2011. Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet , , ,7 6,6 6,2 6,3 5,7 6,8 4 3 Norddjurs 2010/2011 DK 2010/ Dansk Læsning Dansk Retskrivning Dansk Skriftlig Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Dansk Orden Dansk Mundtlig 19

20 Figur 2 viser karaktererne inden for matematik, fysik/kemi og engelsk. Sammenligningen viser her, at Norddjurs Kommune ligger: stort set på linje med landsgennemsnittet, når vi ser på matematiske færdigheder, matematisk problemløsning og mundtlig fysik/kemi lavere end landsgennemsnittet i mundtlig engelsk (0,3 karakterpoint lavere) Figur 2. Folkeskolens Afgangsprøver i 9. klasse i skoleåret 2010/2011. Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet ,6 6, ,1 5,9 6,9 7, Norddjurs 2010/2011 DK 2010/ Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Fysik/kemi Engelsk mundtlig De enkelte skolers gennemsnit for skoleåret 2010/2011 og for 2011/2012 er samlet i bilag 1 til rapporten. Generelt set kan vi således konkludere, at eleverne i Norddjurs Kommune er på niveau med landsgennemsnittet, hvilket er meget tilfredsstillende. Det betyder ikke, at ambitionerne stopper her. Skoleområdet i Norddjurs Kommune fortsætter arbejdet med hele tiden at styrke elevernes faglige niveau. 20

21 Resultater i 10. klasse (FSA) Resultaterne fra 10. klasse i skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 er samlet i tabel 1 for henholdsvis 10. klasses center Djursland og for 10. klasse på Auning skole. I forbindelse med gennemgangen af disse resultater vil der ikke blive foretaget en sammenligning med landsgennemsnittet. Det skyldes, at 10. klasse er et frivilligt skoleår, og dermed er prøverne også frivillige. En sammenligning med landsgennemsnittet vil derfor ikke give mening, fordi sammenligningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt. I nogle år kan der på landsplan være mange elever, der vælger at gå til prøverne, mens der i andre år på kan være en mindre andel og dette kan igen variere på de enkelte skoler og 10. klasses centre rundt i landet. Ligeledes kan der på de forskellige skoler og centre være en forskellig fordeling af, hvorvidt det eksempelvis typisk er de stærkeste elever, som deltager i prøverne, eller om det er en mere blandet gruppe. Tabel 1: Karaktergennemsnit i Norddjurs Kommune, obligatoriske fag i 10. klasse i skoleåret 2010/2011 og 2011/2012. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Skriftlig Matematik Mundtlig Engelsk Skriftlig Engelsk Mundtlig 10. KCD, DJURSLAND 2010/2011 5,2 6,5 5,2 4,6 6, /2012 5,5 6,2 5,6 4,5 5,7 5,8 AUNING SKOLE 2010/2011 5,2 6,7 4,5 6,6 5,0 6,2 2011/2012 5,5 7,0 6,4 4,3 5,3 8,8 Kilde: Kvalitetsrapporten for 2011 og Ministeriet for Børn og Undervisning. Afgangsprøver i specialklasserække og specialskole Der har gennem det seneste år været fokus på, at flere elever i specialklasserækkerne og i specialskolen skal tage afgangsprøve i et eller flere fag samt gennemføre de nationale test. Forskning viser, at antallet af elever i specialklasser, der tager afgangsprøver er for lavt, samt at man generelt har været for tilbageholdende med at sende disse elever til prøve. I specialklasserne på Allingåbroskolen og Østre Skole, hvor målgruppen er normaltbegavede elever med specifikke vanskeligheder, har alle elever været til afgangsprøve i et eller flere fag. I specialklasserækkerne på Auning Skole og på Søndre Skole har kun ganske få elever været til afgangsprøve. På disse skoler har eleverne fået en alternativ evaluering. Det er stadig et fokus at øge antallet af elever fra disse specialklasser, der tager afgangsprøve. 21

22 Resultater i de nationale test Resultaterne af de nationale test må ikke offentliggøres men kan på kommunalt niveau og på skoleniveau udleveres til kommunalbestyrelsens medlemmer. Dette er en konsekvens af, at de nationale test som udgangspunkt er fortrolige. Det står dog i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter, at de skal indgå i det grundlag, som kommunalbestyrelsen baserer sine vurderinger af kommunens skolevæsen på. Kravet om fortrolighed knytter sig til det forhold, at kvalitetsrapporten skal offentliggøres på internettet. Fortrolige oplysninger om testresultaterne kan således ikke indgå i selve kvalitetsrapporten, da denne skal offentliggøres på Norddjurs Kommunes hjemmeside. I skoleåret 2011/2012 har et stort antal elever fra forskellige årgange har gennemført de nationale test i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, geografi og biologi. Et pædagogisk værktøj De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev (et redskab til mere kvalificeret undervisningsdifferentiering). Til hver enkelt delopgave i de nationale test i alle fag er der knyttet nogle sværhedsniveauer, som skematisk ser således ud: Sværhed(opgave) Sværhed/dygtighed skala fra Dygtighed (elevresultat) Meget let * Klart under middel let ** Under middel Middelsvær *** Middel Svær **** Over middel Meget svær ***** Klart over middel Forældre og elever får tilbagemeldinger på 1-5 skalaen og lærerne har adgang til resultaterne på skalaen. Sværhedsniveauet er udregnet ud fra afprøvning af opgaverne på ca. 700 elever. I forhold til læseresultaterne skal det bemærkes, at disse ikke inddrager tid som en faktor for at vurdere resultaterne. En elev, som er længe om testen, kan få det samme resultat som en hurtig elev. Den enkelte lærer har dog adgang til at se på den enkelte elevs tidsforbrug. Det skal også bemærkes, at de nationale test i dansk læsning tegner et billede af, hvad elever i 2., 4., 6. og 8. klasse kan og ved inden for centrale områder, men kun områder, som er velegnede til en it-baseret testform. Testen er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Af andre forhold, der påvirker resultaterne skal det nævnes, at eleverne gerne må bruge oplæsningsprogram, hvis de er vant til at bruge dette redskab/hjælpemiddel i det daglige arbejde. Det er udelukkende læreren, der vurderer dette, og det bliver blot noteret til eget brug, og forældrene bliver orienteret om det. På kommunalt niveau må dette ikke fremgå. Dette betyder, at hvis nogle skoler er hurtige og omhyggelige med at tilbyde eksempelvis CD-Ord, så vil det givet resultere i bedre læseresultater i forhold til skoler, der ikke tilbyder dette hjælpemiddel. 22

23 Læseresultater Ifølge Norddjurs Kommunes handleplan for læsning er det et mål, at 90 % af eleverne i 1.klasse læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, let tekst. Efter 2. klasse skal mere end 90 % af eleverne opnå dette. Eleverne i 1. og 2. klasse deltager i en læseprøve i slutningen af skoleåret. I 1. klasse hedder den OS64 (ordstillelæsning med 64 ord) og i 2. klasse hedder den OS120 (ord-stillelæsning med 120 ord). Prøverne giver et fingerpeg om, hvor sikre elevernes ordlæsefærdigheder er. De to læseprøver tages i de fleste kommuner i Danmark, og i 2010 blev der indsamlet resultater fra hele landet. Vi har således et landsgennemsnit, vi kan sammenligne resultatet med. Opgørelse Ved læseprøven registreres hastigheden (hvor hurtigt læser eleven ordene) og rigtigheden (hvor mange ord læser eleven rigtigt). Resultaterne kan opgøres i 3 overordnede kategorier: Hurtige og sikre læsere: I denne kategori er både de elever, som læser ordene umiddelbart og de elever, som kan læse mange af ordene umiddelbart, men som også skal bruge en angrebsteknik en gang imellem (fx stave et ord). Eleverne her har relevante og sikre angrebsteknikker. Langsomme men sikre læsere: I denne kategori er de elever, som læser ordene rigtigt, men det går meget langsomt. Elevernes angrebsteknikker er ikke så automatiserede. Usikre læsere: I denne kategori er de elever, som kan have et meget stort tidsforbrug, eller som læser meget hurtigt med mange fejl. Elevernes læsefærdigheder er meget mangelfulde. 23

24 Østre Vestre Søndre Mølle Toubro Voldby Glesborg Ørum Auning Allingåbro Langhøj Rougsø Anholt Norddjurs 2012 Læseresultatet for 1. klasse fastholder den gode tendens. Resultatet er samlet set på højde med sidste år og en del bedre end Som kommuneresultat opfylder det næsten målene i handleplanen for læsning. Figur3. Læseresultatet for 1. klasse Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet Norddjurs Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 DK 2010 Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Resultatet dækker dog over en stor spredning i de resultater, de enkelte skoler viser. Andelen af hurtige og sikre læsere varierer fra 89 % på én skole til 38 % på en anden skole. Andelen af usikre læsere varierer fra 2 % på én skole til 44 % på en anden skole. På baggrund af læsekonferencen i 1. klasserne i maj tyder det på, at det spiller en rolle for resultatet, at læreren har erfaring i at undervise i den første læseundervisning. Figur 4. OS64 for 1. klasse 2012 fordelt på skoler samt gennemsnit i Norddjurs, Hurtige og sikre læsere Langsomme, men sikre læsere Usikre læsere 24

25 Læseresultatet for 2. klasse er det bedste, der er opnået i Norddjurs Kommune siden den første opgørelse i Andelen af usikre læsere er på 11 %, så vi er tæt på målet for handleplanen for læsning. Figur 5. Læseresultatet for 2. klasse - Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet Norddjurs 2007 Norddjurs 2008 Norddjurs 2009 Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 DK 2010 Hurtige og sikre læsere Langsomme, men sikre læsere Usikre læsere 25

26 Østre Vestre Søndre Mølle Toubro Voldby Glesborg Ørum Auning Allingåbro Langhøj Rougsø Anholt Norddjurs 2012 Resultatet i 2. klasse dækker dog over en stor spredning. Andelen af hurtige og sikre læsere varierer fra 88 % på én skole til 0 % på en anden skole. Andelen af usikre læsere varierer fra 0 % på én skole til 70 % på en anden skole. Figur 6. OS120 for 2. klasse 2012 fordelt på skoler samt gennemsnit i Norddjurs, Hurtige og sikre læsere Langsomme, men sikre læsere Usikre læsere 26

27 Læseresultater på mellemtrinnet For at følge elevernes læseresultater på mellemtrinnet tages læseprøven LÆS5 med eleverne i 5. klasse. Der er to tekster i denne læseprøve, Uroksen og Malmbanen. De er af forskellig sværhedsgrad. Malmbanen er fx en svær tekst for aldersgruppen. Ved afprøvning af ca. 500 elever fra forskellige skoler i DK i 2000 havde 32 % usikker forståelse i denne læseprøve. Da vi ikke har et aktuelt landsgennemsnit at sammenligne eleverne i Norddjurs med, skal testen blot bruges til at se, om vi ligger over gennemsnittet for 2000, og om resultaterne forbedres hen over årene. Opgørelse Ved læseprøverne til 5. klasse registreres elevens læsehastighed, og hvor mange svar eleven løser rigtigt i opgaver undervejs. Resultatet siger noget om elevernes læseforståelse. God forståelse: Eleverne her har god læseforståelse, de læser enten med et hurtigt, jævnt eller langsomt tempo. Nogenlunde god forståelse: Eleverne her læser med nogenlunde god forståelse, de læser enten med et hurtigt, jævnt eller langsomt tempo. Usikker læseforståelse: Eleverne her læser med usikker læseforståelse. De læser enten med et hurtigt, jævnt eller langsom tempo. 27

28 Læseresultatet for 5. klasse viser ikke nogen fremgang i de 3 år, de har været anvendt. Resultatet ligger i tillæg hertil stadig under et landsgennemsnit fra Figur 7. LÆS5 Uroksen for 5. klasse Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnit Usikker læseforståelse Nogenlunde god læseforståelse God læseforståelse 10 0 Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 DK 2000 Figur 8. LÆS5 Malmbanen for 5. klasse Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet Usikker læseforståelse Nogenlunde god læseforståelse God læseforståelse Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 DK

29 Læseresultater i 9. klasse Ved folkeskolens afgangsprøve i 2011 havde eleverne i Norddjurs et karaktergennemsnit på 5.9 og den gennemsnitlige karakter for Danmark som helhed var 6. Det er godt, at vi kan måle os med gennemsnittet i Danmark. Vi skal dog stadig huske på, at vi i Danmark ifølge PISA 2009 ikke har udviklet vores læsefærdigheder for de ældste elever siden Danmark ligger lavest blandt de nordiske lande. Danske elevers testscore i PISAs læseprøve var ikke signifikant forskellig fra de svenske elevers resultater. Til gengæld klarede både de islandske, norske og finske elever sig signifikant bede end de danske elever. Af de danske elever er der 15,2 %, som ikke opnår funktionelle læsekompetencer. Konklusion Læseresultaterne for 1. og 2. klasse tyder på, at vi er ved at nå de mål, vi har sat i Handleplanen for læsning. Målene fokuserer på at mindske andelen af usikre læsere, og det har vi gjort stille og roligt hen over årene. De kommende år vil vise om det er en stabil tendens. De enkelte skolers resultater varierer en del. På nogle skoler er andelen af usikre læsere alt for høj. Fremtidige mål for læsning i indskolingen kunne handle om at have en stabil lav andel af elever med usikre læsefærdigheder på alle skoler og øge andelen af elever med sikre og hurtige læsefærdigheder. På mellemtrinnet har vi endnu ikke set fremgang i elevernes læseresultater. Det er bekymrende, da der her netop har været fokus på faglig læsning og alle læreres ansvar for elevernes læsefærdigheder. Ved folkeskolens afgangsprøve ligger læseresultatet næsten på højde med landsgennemsnittet. Det er godt, at vi kan måle os med dette gennemsnit, men vi har stadig på landsplan en ambition om at løfte de ældste elevers læsekompetencer, så flere kan få en ungdomsuddannelse. 29

30 Rammer og ressourcer Skolestruktur Skolestrukturen i Norddjurs Kommune er opbygget således, at der i 9 ud af 11 distrikter er etableret samdrift mellem skole og dagtilbud de såkaldte børnebyer. De to distrikter, hvor der ikke er etableret samdrift er i Auning skoles distrikt og i Kattegatskolens distrikt. Kattegatskolen er etableret pr. august 2012 og er en sammenlægning af de gamle Østre og Søndre skoler i Grenaa. 30

31 I følgende distrikter er der etableret børnebyer: Ørsted børneby Allingåbro børneby Vivild børneby Børneby distrikt Ørum Børneby Glesborg Distrikt Voldby/Vestre Toubro børneby Børneby Mølle Anholt Rougsøskolen og SFO, Børnehaven Skovly, Børnehaven Blæksprutten og dagplejen. Fra september 2012 har dagtilbuddene fysisk base på skolen. Allingåbroskolen og SFO, Allingåbro Børnecenter og dagplejen. I 2014 får børnehaven og dagplejen fysisk base på skolen. Langhøjskolen og SFO, Børnehaven Blinklyset og dagplejen. I 2015 får børnehaven og dagplejen fysisk base på skolen. Ørum skole og SFO, Fjellerup Børnehave, Børnehaven Åparken og dagplejen. Glesborg skole og SFO, Glesborg Børnehave, Bønnerup Børnehave, Børnehaven Savværket og dagplejen. Fra juni 2012 har Glesborg børnehave og dagplejen fysisk base på skolen. Vestre skole, Voldby skole og SFO, Frihedslyst Børnehave og dagplejen. Toubroskolen og SFO, Børnenes Hus og dagplejen. Fra august 2012 har dagtilbuddene fysisk base på skolen. Mølleskolen og SFO, Børnehaven Møllehaven og dagplejen. Dagtilbuddene har fysisk base på skolen. Anholt Skole og børnehave. Undervisningstilbud for almenområdet Tabel 2. Antal klassetrin og samlet elevtal fordelt på skoler. Institution Klassetrin Skolens samlede elevtal 10. Klasse Center Djursland 10. kl. 210 Allingåbroskolen kl. 399 Anholt Skole kl. 16 Auning Skole kl. 623 Glesborg Skole kl. 158 Langhøjskolen kl. 219 Mølleskolen kl. 198 Rougsøskolen kl. 250 Søndre Skole kl. 385 Toubroskolen kl. 134 Vestre Skole kl. 621 Voldby Skole kl. 89 Ørum Skole kl. 372 Østre Skole kl. 399 Ungdomsskolen 10 Eleverne følger overbygningerne efter følgende model: Fra Glesborg skole til Ørum skole Fra Mølleskolen og Toubroskolen til Søndre skole Fra Rougsøskolen og Langhøjskolen til Allingåbroskolen Fra Voldby skole til Vestre skole Norddjurs Kommune 4251 Kilde: Uni-C, pr. 5. september