Udlæg af arealer til store husdyrbrug

Transkript

1 Sønderborg Kommune Udlæg af arealer til store husdyrbrug Redegørelse i henhold til trinmodellen i Statslig udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. 1

2 Udgivelsesår 2013 Politisk godkendt Udarbejdet af Henrik Züricho Udgiver Sønderborg Kommune Vand & Jord Rådhustorvet Sønderborg

3 Indholdsfortegnelse 1. Grundvandsredegørelse for store husdyrbrug i OSD områder Retningslinjer Redegørelse Hvorfor er det vigtigt? Statslige mål Indvinding af grundvand Grundvandsbeskyttelse Arealudlæg til store husdyrbrug i OSD områder Blans Ullerup Avnbøl Sjellerup Referencer

4 1. Grundvandsredegørelse for store husdyrbrug i OSD områder Sønderborg Kommune vil /4/ Tage ansvar for og sikre en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcerne, hvor der skabes sammenhæng mellem beskyttelse af grundvandet og arealanvendelsen. Sikre en drikkevandsforsyning, der er basseret på uforurenet grundvand mange generationer frem 1.1 Retningslinjer Ifølge planlovens kapitel 16 ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser gælder regionplanens mål og retningslinjer, indtil de bliver afløst af en statslig vandplan, der tager afsæt i miljømålsloven og EU s vandrammedirektiv. Udpegningen af Nitratfølsomme indvindingsområder sker iht. Bek. nr af den Redegørelse Denne redegørelse omhandler 4 arealudlæg til store husdyrbrug med mere end 500 dyreenheder (DE) i Kommuneplan Figur 1.1 viser placeringen af de 4 arealer. Figur 1.1: Placering af arealer til store husdyrbrug, drikkevandsområder og følsomme indvindingsområder. 4

5 1.2.1 Hvorfor er det vigtigt? Grundvandsressourcerne i Sønderborg Kommune kan opdeles i 2 hovedområder: Øen Als. Grundvandsressourcen på Als er begrænset dels af det omgivende hav som bevirker, at overoppumpning vil medføre risiko for saltvandsindtrængen i grundvandsmagasinerne, dels af, at der ikke forekommer dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner under istidsaflejringerne. Hele øen med undtagelse af kystområderne er udpeget som OSD. Jyllandssiden med områderne Dybbøl Banke, Sundeved, Gråstenområdet og Broager Land. Den naturlige grundvandsbeskyttelse bliver gradvist ringere, jo længere vest på man kommer i disse områder. Særligt på Broager Land er grundvandsressourcen i dag udnyttet til det yderste. Sundeved området er udpeget som OSD. Grundvandsressourcen i Sønderborg Kommune er derfor både ressourcemæssigt begrænset og mange steder sårbar overfor forurening, især fordi der ikke eksisterer dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner, som kan udnyttes Statslige mål At mål for kvalitet af grundvand og indsatsprogrammer i de kommende vandplaner realiseres Indvinding af grundvand I Sønderborg Kommune indvindes der årligt 6,4 mill m 3 grundvand. Indvindingen er fordelt på 44 almene vandværker med en samlet indvinding på ca. 5,4 mill. m 3 om året og en erhvervsmæssig indvinding på ca. 1 mill. m 3 årligt. Der indvindes fra ca. 100 boringer jævnt fordelt over hele kommunen. Derudover findes der ca. 250 såkaldte enkeltindvindere, som er små vandforsyningsanlæg der forsyner mellem 1 og 9 ejendomme. De fleste af disse anlæg forsyner 1-2 ejendomme og indvinder fra korte boringer (ofte mindre end 20 m) eller brønde. Vandindvinding, distribution og udbygning er nærmere beskrevet i Sønderborg Kommunes forslag til vandforsyningsplan, der forventes sendt i offentlig høring i slutningen af 2013 /2/. I 2012 blev der indvundet omkring 6,2 mill m 3. Det indvundne grundvand anvendes udelukkende i Sønderborg Kommune. Indvindingsmængden i Sønderborg Kommune er siden 1990 faldet fra ca. 10 mill m 3 til ca. 6,2 mill m 3 svarende til et fald på 38 procent. Faldet skyldes et generelt faldende forbrug i private husholdninger i takt med etableringen af vandmålere ved de enkelte aftagere, afregning efter forbrug og stigende statslige afgifter på vand. Derudover har en række større virksomheder, herunder især Danfoss, nedbragt deres forbrug betydeligt. Als På Als, hvor der tilbage i 1980 erne var problemer med saltindtrængen i grundvandsmagasinerne, har det faldende vandforbrug kombineret med genskabelsen af Oldenor vådområde og sø bevirket af grundvandspotentialet i dag er hævet med op til et 1 meter. Dette har i kombination med den faldene grundvandsindvinding på øen medvirket til, at ressourcesituationen på Als har stabiliseret sig på et acceptabelt niveau. I Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2009 /3/ konkluderes det, at det ikke kan 5

6 anbefales, at øge den samlede indvinding fra de nuværende kildepladser i det alsiske OSD område, da den nuværende indvinding anses for at være tæt på det maksimale niveau for bæredygtighed, specielt hvad angår de større vandindvindinger.. På Nordals indvinder 8 vandværker fra 10 kildepladser. Flere af kildepladserne ligger tæt på hinanden og der indvindes fra samme grundvandsmagasin. Grundvandsmagasinet på Nordals er ikke sammenhængende med grundvandsmagasinerne på den øvrige del af Als. Den centrale del af området er udpeget som indsatsområde. En Indsatsplan for Nordals er under udarbejdelse. De største indvindinger på Nordals er Sønderborg Forsynings kildepladser i Nordborg og Havnbjerg. Siden midten af 1980 erne til i dag er indvindingen fra de 2 kildepladser faldet fra ca m 3 til ca m 3 årligt på de 2 kildepladser. En af de 8 vandværker er Danfoss Vandværk. Vandværkets indvinding er faldet fra ca. 1,6 mill m 3 per år i 1986 til ca m 3 per år i Dette fald har bidraget betydeligt til den kvantitative forbedring af grundvandsressourcen. Fra 2014 lukker Danfoss Vandværk, hvorefter forsyningen af drikkevand til Danfoss sikres af Sønderborg Forsyning. Det betyder, at indvindingen af grundvand fra kildepladsen ved Danfoss ophører, og der etableres en ny boring ved Sønderborg Forsynings kildeplads ved Havnbjerg. Indvindingen fra Havnbjerg kildeplads øges med ca m 3, men den samlede indvinding på Nordals forbliver uændret. Midt- og Sydals På Midt- og Sydals indvinder 16 vandværker fra 17 kildepladser. Siden 1985 er den samlede indvinding i området faldet fra ca. 4,5 mio. m 3 årligt til ca. 2,7 mio m 3 årligt. De største vandværker i området er Sønderborg Forsyning ved Mjang Dam (ca m 3 ), Sønderborg Forsyning ved Huholt (ca m 3 ), Guderup vandværk ( m 3 ), Sydals Øst og Skovby vandværk (2 X m m 3 ) og Vollerup-Ulkebøl vandværk (ca m 3 ). Dybbøl - Sundeved I OSD området ved Dybbøl og Sundeved indvinder 10 vandværker fra 11 kildepladser. De største vandværker i området er Sønderborg Forsyning ved Rønsdam ( m 3 ) og Gråsten ( m 3 ), samt Danish Crown s vandværk ved Blans ( m 3 ). De øvrige vandværker i området indvinder alle under m 3 årligt Grundvandsbeskyttelse Den begrænsede grundvandsressource kombineret med en meget varierende naturlig beskyttelse af grundvandet gør, at Sønderborg Kommune skal være meget opmærksom på at beskytte grundvandet, når der søges tilladelse til indvinding og til anlæg eller aktiviteter, der kan forurene grundvandet. Omkring 50 procent af kommunens areal er Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). I store dele af OSD områderne er der behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet, eksempelvis i de nitratfølsomme indvindingsområder. Derudover er der de indvindingsoplande til vandværker, der ligger udenfor OSD områderne, hvor en del af disse arealer også kræver en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Indsatsplanlægning I områder med særlige drikkevandsinteresser skal Sønderborg Kommune lave planer for den 6

7 indsats, der skal beskytte grundvandet. Indsatsplanerne skal laves efter en detaljeret geologisk og kemisk kortlægning, som Naturstyrelsen gennemfører. Den første plan blev udarbejdet af Sønderjyllands Amt i Sønderborg Kommune har foreløbig udarbejdet 1 indsatsplan og forventer at udarbejde yderligere ca. 14 indsatsplaner i perioden 2014 til Indsatsplanlægningen bliver finansieret ved en afgift på det vand, der leveres til forbrugerne. Grundvandsressourcen på Als De faldende indvindingsmængder har, især på Als, betydet at grundvandsspejlet i de primære grundvandsmagasiner er steget og dermed er risikoen for saltindtrængen på Als blevet væsentlig mindre. Alt andet lige betyder det også at presset på grundvandsressourcerne i kommunen er blevet mindre. For at belyse grundvandsressourcerne på Als yderligere, bl.a. set i forhold til klimaændringerne og kommende havspejlsstigninger, har Sønderborg Kommune igangsat en mere detaljeret undersøgelse af rubustheden af de 8 største kildepladser på Als. Grundvandsressourcen i Felsted Sundeved området I forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning for området er der opstillet en model for vandbalancen for området, Figur 1.2. Figur 1.2: Gennemsnitlig ( ) vandbalance for kortlægningsområdet i mm/år og mio. m 3 /år (i parentes) Af figuren kan man udlede, at ud af en gennemsnitlig årlig nedbør på 949 mm bliver 125 mm til grundvandsdannelse ( mm). Heraf oppumpes årligt 13 mm svarende til ca. 10 procent. For yderligere detajler henvises til /1/. 2. Arealudlæg til store husdyrbrug i OSD områder OSD er udpeget for at sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Områderne er kerneområder i den målrettede grundvandsbeskyttelse og det skal der tages hensyn til i den fysiske planlægning. Arealudlæg i OSD kræver altså en god planmæssig begrundelse. Naturstyrelsen har i 2012 præciseret statens ønske om varetagelse af grundvandshensynet i en statslig udmelding om arealudlæg inden for OSD. Ifølge denne vejledning skal der gøres rede for en eventuel betydning for f.eks. befæstelsen af et areal og den dermed forbundne reduktion af grundvandsdannelsen. 7

8 I kommuneplanen er der udlagt 5 nye områder til store husdyrbrug inden for OSD. De 3 områder ligger ved hhv. Blans, Vester Snogbæk og Bojskov i Sundeveds OSD område. De 2 områder ligger i OSD på Als ved hhv. Klinkbjerg og Lysabild. 2.1 Blans Området ligger mellem Blans og Ullerup i den vestlige del af Sønderborg Kommune, figur 2.1. Det udlagte areal er på 56 ha. Området ligger delvist indenfor indvindingsoplandet til Danish Crown s vandværk. Afstanden fra det udpegede område til de nærmeste boringer er ca. 200 m. Sønderborg Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring vandværkets boringer. Det udpegede område ligger udenfor BNBO. Figur 2.1: Areal til store husdyrbrug ved Blans. Naturstyrelsen har gennemført kortlægning i området (GKO 1377, Felsted-Sundeved). Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Søndeborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Grundvandssituationen ved Ullerup - Blans Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Lagene består af nedre Bastrup Sand og tidlig Weischel Sand. Grundvandsdannelsen til Blans og Danish Crown Vandværker foregår primært syd for det udlagte område til store husdyrbrug. Grundvandets strømningsretning i primære grundvandsmagasin er i østlig retning. Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 12 til 14 m DVR90. 8

9 Grundvandsmagasinet er i oplandet beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del af den sidste istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin ved Blans Vandværk er bestemt til D, hvilket betyder at grundvandet er velbeskyttet og ikke er påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på vandværket, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet, der indvindes, er gammelt og godt beskyttet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin (figur 2.2) viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille idet lertykkelsen er mere end 15 meter. Figur 2.2: Lertykkelse samt vandtype for øvre grundvandsmagasin, sammenholdt med de grundvandsdannende oplande. Fra /1/. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Det er dog muligt såfremt Der ikke er alternative beliggenheder udenfor 9

10 OSD og indvindingsoplande og, at der er vægtige planmæssige hensyn. Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Området ligger indenfor kystnærhedszonen og vi vurderer, at placeringen op til vores planlagte biogas anlæg og slagteriet Blans er optimal. Placeringen er så langt fra kysten, at anlægget ikke vil blive synligt fra kysten og derfor er påvirkningen af kystlandskabet ikke er væsentlig. Området ligger nord for Aabenraavej og syd for Blans slagteri og et område der er udlagt til tekniske anlæg (Biogas), mod vest og øst er det åbne land. Arealet består af store marker uden væsentlig beplantning. I området og op til området er der i forvejen enkelte store landbrugs ejendomme. Det er et fladt og åbent landbrugslandskab. Området er et karakteristisk morænelandskab. Hele området er omfattet af kystnærhedszonen. Afstanden på 2,3 km til kysten gør at kystlandskabet ikke bliver påvirket, da det ikke vil blive synligt fra kysten. Mellem området og kysten ligger først en meget markant tunneldal og derefter kommer Blans by, hvilket yderligere understøtter, at området ikke bliver synligt fra kysten fordi der er bebyggelse mellem kysten og området. Terrænet falder mod nord. Da Sønderborg Kommune har store arealer, der er omfattet af kystnærhedszonen, anføres det, at der ikke findes egnede placeringer ud over dem, der er medtaget i kommuneplanen, som er beliggende udenfor kystnærhedszonen og vil kunne opfylde de indholds- og lokaliseringsmæssige kriterier, som vi har defineret for placeringen af store husdyrbrug. Her tænkes specifikt på afstand til byen, afstanden til habitatområder, beskyttelseslinjer, nærhed til infrastruktur og biogas anlæg. Der har i overvejelserne for lokalisering af store husdyrbrug indgået alternative placeringer, der ligger tætter på kysten, men som ikke er medtaget i den endelige plan. Sønderborg kommune ønsker, at tage hensyn til landbruget og sikre at der er mulighed for udvidelse og udvikling af landbrugene i kommunen. Ved udlæg af arealer til store husdyrbrug i dette område, tages der også hensyn til vores ønskede placering af biogasanlæg, samt at vi i området har et stort slagteri, som skal sikres en stabil levering af grise. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består det udlagte område af landbrugsjord med undtagelse af en enkelt landbrugsejendom med tilhørende driftsbygninger i den vestlige ende af udpegningen. Ved etablering af et husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer (inklusive grusbelagte kørearealer) og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem og m 2. Regnvand herunder tagvand kan ledes til søer eller sumpområder enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, 10

11 permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjte- og vaskepladser, samt eventuelle påfyldepladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og Hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist i figur 2.3 nedenfor. De øvre jordlag i området består af moræneler. Generelt er der m moræneler over grundvandsmagasinerne i området. Herunder følger mellem 10 og 40 m smeltevandssand som udgør det primære grundvandsmagasin. Dette lag er udbredt i hele området. Under det primære grundvandsmagasin findes glimmerler (Klintinghoved formationen) og herunder Søvindmergel fra ca. 150 m til mere end 190 m under terræn. Fig. 2.3: Profilsnit gennem Blans Vandværks indvindingsopland /1/. Øverst: geologisk profil. Nederst til venstre: Signaturforklaring til profil. Nederst til højre: Profillinje med grundvandsdannelse. Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til mellem 50 og 100 mm om året, figur 2.4. Lokalt viser beregninger foretaget for indvindingsoplandet til Danish Crowns vandværk, at grundvandsdannelsen er op til 200 mm per år i det udlagte område, men også, at hovedparten af grundvandsdannelsen ( mm per år) sker syd for det udlagte område. 11

12 Figur 2.4: Grundvandsdannelse til det nedre magasin beregnet med grundvandsmodellen /1/ Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Avnbøl-Ullerup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til m 3 om året. Avnbøl-Ullerup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år hvilket også svarer til den faktiske oppumpning. Den beregnede evnekapcitet for Avnbøl-Ullerup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg Kommune /2/. På baggrund af beregningen vurderes det, at vandværket sandsynligvis har kapacitet til at øge oppumpnigen med op til m 3 årligt. Samlet vurdering En etablering af et område til store husdyrbrug ved Blans vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. 12

13 Af den opstillede vandbalancemodel for Felsted-Sundeved fremgår det, at den årlige samlede indvinding i Felsted Sundevedområdet er ca. 10 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vurderes derfor ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. 2.2 Ullerup Området ligger ca. 1 km nordøst for Ullerup i den vestlige del af Sønderborg Kommune, figur 2.5. Det udlagte areal er på 53 ha. Figur 2.5: Areal til store husdyrbrug ved Blans. Naturstyrelsen har gennemført kortlægning i området (GKO 1377, Felsted-Sundeved). Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Sønderborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Idet området ligger meget tæt det udpegede område ved Blans (ca. 2 km mod øst), er de geologiske forhold stort set de samme og mange af beskrivelserne far Blansområdet vil derfor blive gentaget for nærværende område. Grundvandssituationen ved Ullerup Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Lagene består af nedre Bastrup Sand og tidlig Weischel Sand. Grundvandets strømningsretning i primære grundvandsmagasin er i østlig retning. 13

14 Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 4 til 6 m DVR90. Grundvandsmagasinet er i oplandet beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del af den sidste istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin ved Blans Vandværk er bestemt til D, hvilket betyder at grundvandet er velbeskyttet og ikke er påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på vandværket, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet der indvindet er gammelt og af en beskyttet kvalitet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille idet lertykkelsen er mere end 15 meter, figur 2.2. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Det er dog muligt såfremt Der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande, og, at der er vægtige planmæssige hensyn. Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Området ligger delvist indenfor kystnærhedszonen og placeringen er på en karakteristisk landbrugs flade. Placeringen nord for motorvejen og bagved eksisterende skov, gør at anlægget ikke påvirker kystlandskabet. Mod øst ligger en biologisk korridor, som umiddelbart ikke er tydelig i landskabet og derfor flytter vi korridoren, så den følger arealet mod øst, derved kommer den også til at følge et eksisterende levende hegn. Området ligger nord for Sønderborg motorvejen til et fladt og åbent landbrugslandskab, som stiger lidt mod nord. Området er et fladt morænelandskab, uden markante beplantninger. Der er enkelte hegn i området, som forventes bevaret ved en evt. placering af store husdyrbrug i området. Halvdelen af området mod syd et omfattet af kystnærhedszonen. Afstanden på 2,5 km fra kysten gør, at det ikke vil blive synligt fra kysten. Da Sønderborg Kommune har store arealer, der er omfattet af kystnærhedszonen, anføres det, at der ikke findes egnede placeringer ud over dem, der er medtaget i kommuneplanen, som er beliggende udenfor kystnærhedszonen og vil kunne opfylde de indholds- og lokaliseringsmæssige kriterier, som vi har defineret for placeringen af store husdyrbrug. Her tænkes specifikt på afstand til byen, afstanden til habitatområder, beskyttelseslinjer, nærhed til infrastruktur og biogas anlæg. Der har i overvejelserne for lokalisering af store husdyrbrug indgået alternative placeringer, der ligger tætter på kysten, men som ikke er medtaget i den endelige plan. Sønderborg 14

15 kommune ønsker, at tage hensyn til landbruget og sikre at der er mulighed for udvidelse og udvikling af landbrugene i kommunen. Ved udlæg af arealer til store husdyrbrug i dette område, tages der også hensyn til vores ønskede placering af biogasanlæg, samt at vi i området har et stort slagteri, som skal sikres en stabil levering af grise. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består hele det udlagte område af landbrugsjord. Ved etablering af et husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem og m 2. Regnvand herunder tagvand kan ledes til søer eller sumpområder enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjte- og vaskepladser, og eventuelle påfyldepladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag- og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist på profilerne i figur 2.4 i kapitel 2.1, der omhandler området ved Blans. De øvre jordlag i området består af moræneler. Generelt er der m moræneler over grundvandsmagasinerne i området. Herunder følger mellem 10 og 40 m smeltevandssand som udgør det primære grundvandsmagasin. Dette lag er udbredt i hele området. Under det primære grundvandsmagasin findes glimmerler (Klintinghoved formationen) og herunder Søvindmergel fra ca. 150 til mere end 190 m under terræn. I figur 2.6 er vist endnu 3 profiler. Det øverste profil er orienteret fra vest mod øst ca. 1 km nord for området ved Ullerup. Profilet viser samme geologiske opbygning som profilet ved Blans Vandværk. Den brune farve er moræneler, den gule farve er det primære grundvandsmagasin bestående af smeltevandssand (Bastrup Sand). De blå farver er tertiært glimmerler og mergel. 15

16 Figur 2.6: Geologiske profiler ved Felsted-Sundeved. Fra /1/. Øverste profil er placeret fra vest mod øst ca. 1 km nord for området ved Ullerup. Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til mellem 50 og 100 mm om året, figur 2.4. Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Avnbøl-Ullerup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til m 3 om året. Avnbøl-Ullerup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år hvilket også svarer til den faktiske oppumpning. Den beregnede evnekapcitet for Avnbøl-Ullerup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg kommune /2/. På baggrund af beregningen vurderes det, at vandværket sandsynligvis har kapacitet til at øge oppumpnigen med op til m 3 årligt. Samlet vurdering 16

17 En etablering af et område til store husdyrbrug ved Ullerup vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. Af den opstillede vandbalancemodel for Felsted-Sundeved fremgår det, at den årlige samlede indvinding i Felsted Sundevedområdet er ca. 10 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vurderes derfor ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer, der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. 2.3 Avnbøl Området ligger ca. 1 km vest for Avnbøl i den vestlige del af Sønderborg Kommune, figur 2.7. Det udlagte areal er på 85 ha. Hele arealet ligger indenfor indvindingsoplandene til Danish Crown, Blans og Avnbøl-Ullerup vandværker. Figur 2.7: Areal til store husdyrbrug ved Avnbøl Naturstyrelsen har gennemført kortlægning i området (GKO 1377, Felsted-Sundeved). Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Søndeborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Idet området ligger meget tæt ved det udpegede område ved Blans (ca. 2 km mod syd), er de geologiske forhold stort set de samme og mange 17

18 af beskrivelserne for Blansområdet vil derfor blive gentaget for nærværende område. Grundvandssituationen ved Avnbøll Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Lagene består af nedre Bastrup Sand. Grundvandsts strømningsretning i primære grundvandsmagasin er mod øst. Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 14 til 16 m DVR90. Grundvandsmagasinet er i oplandet beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del af den sidste istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin er såvel ved Blans Vandværk som ved Avnbøl- Ullerup Vandværk bestemt til D, hvilket betyder at grundvandet er velbeskyttet og ikke er påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på begge vandværker, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet der indvindes, er gammelt og af en beskyttet kvalitet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille idet lertykkelsen er mere end 15 meter, figur 2.2. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Det er dog muligt såfremt Der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande, og, at der er vægtige planmæssige hensyn. Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Den gennemførte planlægning er et eksempel på, at der skal udpeges positive områder, hvor store husdyrbrug kan placeres for at opnå, at hensyn til husdyrbrugenes udvikling særligt prioriteres i den fremtidige afvejning af arealanvendelsesinteresserne. I disse områder vil udvidelse og etablering af store husdyrbrug understøttes i de tilhørende retningslinjer. Planlægningen er sket på baggrund af en samlet vurdering af kommunen, hvor der er taget hensyn til de miljømæssige forhold, landskabelige forhold, natur, infrastruktur, byudvikling og samlede bebyggelse i det åbne land. Yderligere er der ved placeringen af arealerne til store husdyrbrug taget hensyn til beskyttelses- og planlægningsinteresser i kommunen. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består det udlagte område af landbrugsjord med undtagelse af en enkelte landbrugsbygninger i den vestlige ende af udpegningen. Ved etablering af et 18

19 husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem og m 2. Regnvand herunder tagvand kan ledes til søer eller sumpområder enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjtepladser, vaskepladser, gårdspladser og pladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist i figur 2.3 i kapitel 2.1, der omhandler området ved Blans samt på profilet for Avnbøl-Ullerup Vandværk, figur 2.8. De øvre jordlag i området består af moræneler. Generelt er der m moræneler over grundvandsmagasinerne i området. Herunder følger ca. 20 m smeltevandssand som udgør det primære grundvandsmagasin. Dette lag er udbredt i hele området. Under det primære grundvandsmagasin findes glimmerler (Klintinghoved formationen) og herunder Søvindmergel fra ca. 100 m til mere end 190 m under terræn. Fig. 2.8: Profilsnit gennem Avnbøll-Ullerup Vandværks indvindingsopland /1/. Øverst: geologisk profil. Nederst til venstre: Signaturforklaring til profil. Nederst til højre: Profillinje med grundvandsdannelse. 19

20 Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til mellem 50 og 150 mm om året, figur 2.4. Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages, at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til en opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Avnbøl-Ullerup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til m 3 om året. Avnbøl-Ullerup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år hvilket også svarer til den faktiske oppumpning. Den beregnede evnekapcitet for Avnbøl-Ullerup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg kommune /2/. På baggrund af beregningen vurderes det, at vandværket sandsynligvis har kapacitet til at øge oppumpnigen med op til m 3 årligt. Samlet vurdering En etablering af et område til store husdyrbrug ved Avnbøl vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. Af den opstillede vandbalancemodel for Felsted-Sundeved fremgår det, at den årlige samlede indvinding i Felsted Sundevedområdet er ca. 10 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vurderes derfor ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. 2.4 Sjellerup Området ligger ca. 1 km nord for Sjellerup på Als. Det udlagte areal er på 45 ha. Figur 2.9 viser områdets placering. Det nordøstlige hjørne af området ligger indenfor den fjerneste ende af Svenstrup Vandværks indvindingsopland. Indvindingsoplandet til Guderup Vandværk ligger udenfor området mod syd. 20

21 Figur 2.9: Areal til store husdyrbrug ved Sjellerup Naturstyrelsen har gennemført kortlægning af øen Als i 2009 /3/. Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Søndeborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Grundvandssituationen ved Sjellerup Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Grundvandsts strømningsretning i primære grundvandsmagasin er mod nordøst. Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 10 til 13 m DVR90. Grundvandsmagasinet er i området beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin er ved Guderup Vandværk bestemt til C-D, hvilket betyder at grundvandet er hovedsageligt er velbeskyttet og ikke påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på begge vandværker, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet der indvindes er gammelt (mere end 90 år gammelt) og af en beskyttet kvalitet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille, idet lertykkelsen er mere end 15 meter, figur

22 Figur 2.10: Kort over lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin på Als /3/. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Det er dog muligt såfremt Der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande, og, at der er vægtige planmæssige hensyn. Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Området ligger midt på Als, indenfor kystnærhedszonen. Vi vurderer, at det ikke vil påvirke kystlandskabet væsentligt og bemærker yderligere, at det er svært at finde egnede arealer i kommunen, som ikke ligger indenfor kystnærhedszonen. Området ligger øst for Nordborgvejen, ca. midt mellem de to kyster på Als og mellem Guderup og Nordborg. Arealet består af store marker uden væsentlig beplantning. I området er der i forvejen en stor landbrugs ejendom. Det er et fladt og åbent landbrugslandskab. Området er et karakteristisk morænelandskab. Hele området er omfattede af kystnærhedszonen. Afstanden på 2 km og 3,5 km fra fra hhv. øst- og vestkysten gør, at husdyrbruget ikke vil blive synligt fra kysten. Mellem området og 22

23 kysten ligger mod øst Als Nørreskov og mod vest er det åbne land. Terrænet falder mod vest og vi har vurderet, at med en afstand på 3,5 til kysten mod vest, er påvirkningen af kystnærhedszonen ikke væsentlig. Da Sønderborg Kommune har store arealer, der er omfattet af kystnærhedszonen, anføres det, at der ikke findes egnede placeringer ud over dem, der er medtaget i kommuneplanen, som er beliggende udenfor kystnærhedszonen, og vil kunne opfylde de indholds- og lokaliseringsmæssige kriterier, som vi har defineret for placeringen af store husdyrbrug. Her tænkes specifikt på afstand til byen, afstanden til habitatområder, beskyttelseslinjer, nærhed til infrastruktur og biogas anlæg. Der har i overvejelserne for lokalisering af store husdyrbrug indgået alternative placeringer, der ligger tættere på kysten, men som ikke er medtaget i den endelige plan. Sønderborg kommune ønsker, at tage hensyn til landbruget og sikre, at der er mulighed for udvidelse og udvikling af landbrugene i kommunen. Ved udlæg af arealer til store husdyrbrug i dette område, tages der også hensyn til vores ønskede placering af biogasanlæg, samt, at vi i området har et stort slagteri, som skal sikres en stabil levering af grise. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består det udlagte område af landbrugsjord med undtagelse af en enkelt landbrugsejendom i den østlige ende af udpegningen. Ved etablering af et husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem og m 2. Regnvand herunder tagvand kan ledes til søer eller sumpområder enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjtepladser, vaskepladser, gårdspladser og pladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og Hydrogeologi Als karakteriseres af et glacialt landskab, der er præget af de fremstød og afsmeltninger som isen har foretaget i Lillebæltsområdet under sidste istid. På figur 2.11 er vist et geologisk profil gennem hele Als fra Augustenhof i nord til Drejet på Sydals. Dæklagstykkelsen, dvs. tykkelsen af lerlag over de primære grundvandsmagasiner varierier mellem 30 og 80 m. Laget er tykkest i området omkring Asserballe og i Sjellerup-Svenstrupområdet. Ved Sjellerup er dæklagstykkelsen ca. 70 m. Under dæklagene findes det primære grundvandsmagasin, der består af smeltevandssand og grus. Tykkelsen af det primære grundvandsmagasin varierer fra tæt på 0 m ved Svenstrup til ca. 30 m ved Langesø. Ved Guderup Vandværks boringer er tykkelsen lokalt ca. 15 m. Af Naturstyrelsens kortlægning fremgår det, at grundvandsmagasinet på Nordals ikke er sammenhængende med grundvandsmagasinet for resten af øen, idet grundvandsmagasinet i et område fra Svenstrup til umiddelbart syd for 23

24 Guderup stort set er fraværende. Under det primære grundvandsmagasin følger 0-5 m moræneler og overvejende tertiært glimmerler- og sand fra Miocæn til mere end 160 m under terræn. Figur 2.11: Geologisk profil fra Nordals til Sydals. Kortet til højre viser profilets placering /3/ Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til ca mm om året, figur Lokalt viser beregninger foretaget for indvindingsoplandet til Guderup Vandværk, at grundvandsdannelsen er op til 200 mm per år på selve kildepladsen. Figur 2.12: Kort over grundvandsdannelsen på Midtals. Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. 24

25 På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Guderup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til m 3 om året. Guderup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år. Den årlige oppumpning i 2012 var på m 3. Den beregnede evnekapcitet for Guderup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg Kommune /2/. Vandværket har kapacitet til at levere det ekstra vandforbrug, som et husdyrbrug med 500 DE vil kræve. Der forventes kun at være plads til ét større husdyrbrug i det udlagte område. Det ekstra vandforbrug på ca m 3 /år kan derfor holdes indenfor vandværkets gældende indvindingstilladelse og dermed vil invindingen samlet set kunne holdes indenfor det nuværende niveau på Als som i dag udgør ca. 12 procent af grundvandsdannelsen på Als. Samlet vurdering En etablering af et område til store husdyrbrug ved Sjellerup vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. Af den opstillede vandbalancemodel for Als fremgår det, at der årligt dannes 80 mm grundvand til grundvandsmagasinerne /3/. Heraf oppumpes årligt 10 mm svarende til 15 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vil, hvis husdyrbrugene etableres, kunne medføre en samlet stigning i oppumpningen på Als på m 3 svarende til 0,7 procent af den samlede indvinding på Als. På den baggrund vurderes vandforbruget fra evt. kommende store husdyrbrug i de udlagte arealer ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer, der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. 25

26 3. Referencer /1/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Redegørelse for GKO 1377, Felsted-Sundeved Afgiftsfinancieret kortlægning Delaftale 24, trin 5. /2/ Sønderborg Kommune. Forslag til Vandforsyningsplan /3/ Miljøministeriet, Miljøcenter Ribe. Grundvandskortlægning 2009, Als området /4/ Kommuneplan