Elæringsobjekter. Af Svend Rossen, Center for Videreuddannelse/ Forskning og Udvikling, UCSJ. Roald Als i Politiken

Transkript

1 Elæringsobjekter Af Svend Rossen, Center for Videreuddannelse/ Forskning og Udvikling, UCSJ Roald Als i Politiken Et hjørne af elæringsuniverset er de læremidler, der går under betegnelsen elæringsobjekter. Et elæringsobjekt er en samling af information, der formidles digitalt med henblik på at nå et givent læringsmål og optræder ofte som elementer fra en traditionel face to face (f2f) undervisning remedieret i en digital form. Det kan fx være underviseroplæg/foredrag som videooptages og -streames. studieproducerede optagelser af PowerPointoplæg med underviserens tale og billede. præsentationer eller instruktioner af praktisk-musisk art. Det kan dog også være læringselementer af mere kollaborativ art såsom blogs eller wikis (web 2.0 værktøjer). Elæringsobjekter bliver ofte benævnt podcasts 1, og kan variere fra informativt og administrativt indhold over forelæsninger til decideret undervisningsmateriale. 1 En podcast er en lyd- eller video-fil uploadet til internet, hvorfra den kan abonneres på med et program (fx itunes), som automatisk henter de nyeste udsendelser til brugerens computer. Derefter kan filen eventuelt synkroniseres med smartphone, tablet mm. 1

2 Her et par undervisningseksempler fra UCSJ (se flere sidst i artiklen): Hvorfor elæringsobjekter? De fleste undervisere bekender sig principielt til en moderne konstruktivistisk læringsforståelse, hvor læring betragtes som fælles vidensproduktion i en dialogisk proces og hvor undervisningen tager udgangspunkt i den studerendes viden og erfaringer. Læringsteoretisk forskning understøtter denne praksis i forhold til de studerendes læringsudbytte. Når man ser ud over det undervisningsmæssige landskab, er der dog overalt reminiscenser af en traditionel læringsforståelse indkorporeret i undervisningsaktiviteterne. En position hvor læring og videnstilegnelse betragtes som byggende på overført information. Eksempler på dette er netop formidlingsformer som oplæg, foredrag, PowerPointpræsentationer, forelæsninger mv. Det er disse elementer, der i udkrystalliseret form er velegnede til at blive produceret som elæringsobjekter eller til at videooptage og -streame. Det kan så ske med med repetitive formål, hvor elæringsobjekterne betragtes som et supplement til den traditionelle undervisning eller mere vidtgående med substitutionelle formål, hvor det traditionelle læreroplæg helt erstattes med digitale læringsobjekter. Mange undersøgelser viser, at brug af elæringsobjekter i disse formidlingssammenhænge understøtter de studerendes læring positivt. Se fx Simon Heilesens 2 righoldige gennemgang af forskningsresultater i artiklen Om erfaringer med podcasts i universiteternes undervisning. Her blot et enkelt illustrativt eksempel 3 : McKinney et al. (2008) gennemførte et forsøg med to grupper af psykologistuderende, hvor den ene gruppe hørte en 25 minutters forelæsning i klassen, og den anden gruppe fik udleveret en optagelse af præcis den samme forelæsning. Begge grupper fik udleveret en udskrift af den PowerPointpræsentation, der blev 2 Simon B. Heilesen er lektor i netbaseret kommunikation ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet. 3 Heilesen, Simon B. (2009) Om erfaringer med podcasts i universiteternes undervisning. Læring & Medier (LOM) nr s.12 2

3 benyttet i forelæsningen. En uge senere deltog begge grupper i en multiplechoice prøve (34 podcastlyttere og 32 forelæsningsdeltagere). Den gennemsnitlige score for podcastgruppen var 71,24 % mod forelæsningsgruppens 62,47 %. Hvordan kan denne positive effekt forklares? Mens matrikelundervisning og parallelundervisning til dels er karakteriseret ved sin synkrone afvikling er brugen af elæringsobjekter karakteriseret ved asynkron og dermed fleksibel tilgang. Fleksibel i tid, fordi deltagerne som regel selv kan vælge, hvornår de vil gå på nettet, og fordi de i høj grad kan arbejde i eget tempo, hvilket man ved fra en række undersøgelser af studerende vurderes som attraktivt. Fleksibel i rum, fordi man ikke fysisk behøver at være samme sted som undervisningens andre deltagere, men fx kan arbejde hjemme. Dette betyder mindre tid (og omkostninger) til transport. I parentes bemærket er en konsekvens af asynkroniteten desuden, at brugen af elæringsobjekter ingen logistiske krav stiller til uddannelsesplanlægningen om, at deltagerne skal indfinde sig på bestemte steder til bestemte tider. Følgende citat 4 beskriver illustrativt mekanikken i hvordan de fleksible muligheder influerer kvalitativt på læringsudbyttet ved brug af elæringsobjekter - her ved brug af videostreams, set i et studenterperspektiv: For det første peger studerende på, at brug af videostreams er fleksibel (Rattleff, 2008, p. 220f). De studerende kan se og gense videostreams, når det passer dem, og de kan holde pause og/eller spole tilbage og gense udvalgte passager, præcis som de har brug for i forhold til at forstå og bearbejde undervisningskommunikationen. De studerende peger videre på, at de ved at gense videostreamen af undervisningen for det første fik nye erkendelser. For det andet tilkendegiver studerende, at det, at de genså videostreamen af undervisningen med mulighed for at tage uddybende noter, pause afspilningen og/eller spole frem og tilbage, fik dem til at reflekterede mere og på et dybere niveau (Rattleff, 2008, s. 225, 227). Videooptagelse af undervisningen giver således de studerende mulighed for, at de kan etablere deres eget studierum (Rattleff, 2008, s. 228f.), hvor de på det tidspunkt, der passer dem, og i det tempo, der passer dem, kan. Desuden understøttes brugen af elæringsobjekter af unges hverdagspraksis i samfundets medialisering (Christensen og Christiansen, 2010). Fx den udbredte brug af smartphones, hvor man kan afvikle sine podcastede elæringsobjekter i toget, på vej til uddannelsestedet, i sengen (som på Roald Als billede) eller hvor som helst. 4 Rattleff, Pernille og Glud Holm, Leif (2009): Barrierer for ibrugtagning af videooptaget universitets- undervisning. Læring & Medier (LOM) nr s.8 3

4 Didaktisk design Karakteristisk ved elæringsobjekter er fraværet af den dialogiske dimension. Evalueringer viser oveni købet, at de studerende foretrækker, at der ikke indgår dialog og spørgsmål i de optagede oplæg 5. Da man ikke kan forestille sig moderne uddannelse uden kollaboration og dialog er det derfor nærliggende, at inddrage disse aktiviteter i en efterfølgende undervisningspraksis. Det falder også i tråd med erfaringer, vi har med netstuderendes præferencer, hvor vi har oplevet utilfredshed, når deres sjældne f2f-tid blev fyldt ud med PowerPointoplæg de ligeså godt kunne have set se online 6. Her foretrækker de studerende interaktion, diskussion, stilladsering og højere grad af refleksion. En didaktisk model kunne kort fortalt se således ud: Elæringsobjekt Diskussion (F2F eller virtuelt) Opsamling (F2F eller virtuelt) Punkt 1: De studerende arbejder asynkront med elæringsobjektet. Punkt 2 & 3: Her er der mange måder at facilitere undervisningsaktiviteterne på: Traditionel underisning med f2f diskussion på matriklen/parallelundervisning Diskussionsforum i fx Fronter (kollaborativ vidensopbygning) Webinar (konference, online klasseværelse i Elluminate - Fronter) Blogs, wikis Fællesdokumenter (Fronter, Googledocs, typewith.me) Etc Undervisernes skepsis Mens de studerende således er meget positive overfor elæringsobjekter og gerne optaget med undervisere de kender i forvejen og har tillid til, så er der blandt mange undervisere skepsis overfor at lade sig optage. Især angsten for at overflødiggøre sig selv er til stede, men også en usikkerhed om hvem, der har rettighederne til de optagne produkter. Til det sidste gælder det lovgivningsmæssigt, at undervisere, der laver deres eget elæringsmateriale, normalt har ophavsret til det med mindre man udtrykkeligt skriftligt har indgået aftale om andet. Det gælder, uanset om der er tale om tekst, billeder, musik, film eller andet. Er man nervøs for, at andre kopierer ens materiale er sideffekten af at have videoproduceret sit elæringsobjekt, at netop ens billede umuliggør at andre uretmæssigt kan bruge det. Se her et elæringsobjekt fra UNI-C/Jura om ophavsretlige spørgsmål eller besøg hjemmesiden: 5 Rattleff, Pernille og Glud Holm, Leif (2009): Barrierer for ibrugtagning af videooptaget universitetsundervisning s-6 6 Face-to-face. Om det fysiske møde i e-learning. Michael Jungfalk og Svend Rossen, MIL 06. Masterprojektrapport 2008 s

5 Typer af elæringsobjekter Her følger flere eksempler på elæringsobjekter, der er produceret i UCSJ. Klik på billederne for at aktivere læringsobjekterne. Eksempel 1: Optagelse af et gennemført undervisningsoplæg http: // Brugen af PowerPoint er meget udbredt blandt undervisere i forbindelse med undervisningsoplæg. I dette eksempel på et elæringsobjekt er en lærer blevet optaget, mens hun afviklede et foredrag/oplæg for en årgang med brug af PowerPoint. Optagelsen af hende med lyd og billede (til venstre i skærmbilledet) er blevet mixet med PowerPointoplægget direkte (til højre i skærmbilledet) således at PowerPointoplægget står skarpt og letlæseligt. Det ville det ikke have gjort, hvis man blot havde filmet lærredet i salen sammen med læreren. Som man kan se i optagelsen, kan man fremhæve skiftevis foredragsholder og PowerPointbillede, hvilket gør oplevelsen af oplægget dynamisk og levende. Brug af billede har den effekt, at oplægget virker mere personligt, motiverende og tillidsgivende. 5

6 Eksempel 2: Studieproduceret PowerPointoplæg med indholdsoversigt Her et eksempel på et PowerPointoplæg, der er blevet optaget uden tilhørere. Det er blevet produceret som en interaktiv fil, hvor man kan aktivere de enkelte slides ved at klikke på indholdsoversigten til venstre under billedet. Det betyder, at man ved repetition ikke behøver at spole frem og tilbage eller se hele oplægget igennem. Elæringsobjektet er blevet lagret på en streamingsmedieserver, der muliggør interaktiviteten. Eksempel 3: Studieproduceret instruktionsobjekt med indholdsoversigt Samme teknik som forrige eksempel, men i dette tilfælde er elæringsobjektet en instruktion i navigering i et skærmbillede (her brug af Fronter). 6

7 Eksempel 4. Studieproduceret Powerpointoplæg uden indholdsoversigt I dette eksempel er PowerPointoplægget optaget som en film uden indholdsoversigt, men med mulighed for at se underviserens kropssprog. Eksempel 5: Interaktivt elæringsobjekt ved brug af Articulate engage Her er et eksempel på et interaktivt præsentationsprogram, der fungerer ved, at man lægger tekst, billeder, lyd og film ind i en matrix, der kan fx være en tidslinje, en pyramide, en cirkel eller som her en række knapper, der åbner for noget materiale. I dette eksempel, som er blevet produceret i Hanoi i forbindelse med en workshop, hvor nogle studerende fra pædagoguddannelsen i Roskilde skulle præsentere et tema fra deres udlandspraktik, er der tilføjet vietnamesisk voiceover som supplement til den engelske tekst. 7

8 Eksempel 6: Studenterproduceret blog Her er en af de blogs, som ligger på UCSJ s internationale hjemmeside. Blogsene bliver brugt i forbindelse med de pædagogstuderendes udlandspraktik, hvor de studerende som opgave skal producere en blog med institutionsbeskrivelser, oprette et diskussionsforum til diskussion af deres udlandspraktikoplevelser med deres medstuderende, oprette links til deres medstuderendes blogs (blogroll) mm. Der er indbygget kommentarfunktion i bloggen og den er dermed typisk web 2.0 værktøj, der netop er defineret ved, at det er brugergenereret og kollaborativt. Eksempel 7: Et undervisningsforløb i en wiki En wiki er brugergenereret hjemmeside, man selv kan oprette og hvor man kan kan organisere og dele indhold og viden. 8

9 * Referencer: Agertoft, A., Bjørnshave I., Nielsen, J. L., & Nilausen L. (2003a). Netbaseret kollaborativ læring. En guide til undervisere. Værløse: Billesø & Baltzer. Blok, R. (2005). Undervisning i netværket. E- læring, E- struktion og E- tiviteter. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Christensen, Ole og Christiansen, René B. (2010): Lærerne og de nye vilkår. Unge Pædagoger. Heilesen, Simon B. (2009) Om erfaringer med podcasts i universiteternes undervisning. Læring & Medier (LOM) nr Jungfalk, Michael og Rossen, Svend (2008) Face- to- face. Om det fysiske møde i e- learning. projekter.aau.dk to- face%284ad8f962-70ab- 47dd- 9cd7-9090c382fff4%29.html Malberg, Anne (2003): E-læring og læringsstile. København. Dafolo Rattleff, Pernille og Glud Holm, Leif (2009): Barrierer for ibrugtagning af videooptaget universitetsundervisning. Læring & Medier (LOM) nr