Evaluering af en geriatrisk funktion på et mellemstort dansk hospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af en geriatrisk funktion på et mellemstort dansk hospital"

Transkript

1 Evaluering af en geriatrisk funktion på et mellemstort dansk hospital Marianne Jensen Master of Public Health MPH 2007:16 Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap

2 Evaluering af en geriatrisk funktion på et mellemstort dansk hospital Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap ISSN ISBN

3 MPH 2007:16 Dnr U12/05:320 Master of Public Health Uppsats Uppsatsens titel och undertitel Evaluering af en geriatrisk funktion på et mellemstort dansk hospital Författare Marianne Jensen Författarens befattning och adress Oversygeplejerske, Horsensvej 32, 8766 Nørre Snede, Danmark Datum då uppsatsen godkändes Handledare NHV/extern Runo Axelsson, Professor Antal sidor 39 Språk uppsats dansk Språk dansk/engelsk ISSN-nummer ISBN-nummer Sammanfattning Introduktion: De nordiske hospitaler er i disse år præget af talrige organisationsændringer. Evalueringer heraf foregår traditionelt kvantitativt. Der er ikke tradition for at anvende kvalitative metoder. Patientperspektivet undersøges i Danmark kvantitativt gennem årlige patienttilfredsheds-undersøgelser, men resultaterne her af kan ikke ses i sammenhæng med en given aktivitet på et givent sengeafsnit. Medarbejderperspektivet medtages slet ikke i forbindelse med evalueringer af organisatoriske ændringer i sundhedsvæsenet. Formål: Formålet med denne evaluering er at undersøge sammenhænge mellem den konkrete målopfyldelse på udvalgte kvalitetsindikatorer, medarbejdernes oplevelser af og syn på at arbejde på det geriatriske sengeafsnit samt de pårørende og patienternes oplevelser under indlæggelsen. Det er hensigten at tegne et så nuanceret billede som muligt af det geriatriske sengeafsnit og at få afdækket såvel hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige forhold i medarbejdernes arbejdsliv og i patienternes oplevelse af indlæggelsen. Metode: Andel af opfyldte kvalitetsindikatorer måles ved auditgennemgang af 50 konsekutivt udvalgte patientjournaler fra indlæggelser på det geriatriske sengeafsnit. Patient- og pårørendeperspektivet belyses gennem 4 interviews i umiddelbar tilslutning til patienternes udskrivelse og Medarbejderperspektivet undersøges gennem to individuelle interviews med lederne af afsnittet og et fokusgruppeinterview med otte medarbejdere fra det geriatriske sengeafsnit. De kvantitative data fremstilles i tabelform og de kvalitative data indholdsanalyseres og fremstilles i citatform. De indbyrdes sammenhænge mellem de bearbejdede data undersøges og fremstilles. Resultater: Medarbejderne udtrykker frustration og mangel på ledelse. De har svært ved at se sammenhæng i hverdagens aktiviteter og oplever mangel på ro og meningsfuldhed i dagligdagen. De finder ikke de kliniske kvalitetsindikatorer relevante for deres arbejde. Der er lav andel af opfyldte kliniske kvalitetsindikatorer. Dette understøttes af patienterne og de pårørendes oplevelser under indlæggelsen og det forklares til en vis grad af medarbejdernes opfattelse af nødvendigheden af at opfylde de forventede krav og i særlig grad af medarbejdernes oplevelse af mangel på ledelse, sammenhæng og meningsfuldhed. Konklusion: Der findes konsistent sammenhæng mellem de tre perspektiver. Medarbejderperspektivet beskriver årsagsforklaringer til den lave andel af opfyldte kliniske kvalitetsindikatorer og patient- og pårørendeperspektivet peger på konsekvenserne af samme. Metodetrianguleringen til evaluering af en organisationsændring har dermed vist sig hensigtsmæssig til at forstå baggrund og sammenhænge i resultatet af en organisationsændring i højere grad end de traditionelle evalueringsmetoder. Nyckelord evaluering, ledelse, lederskab, kvalitetsindikatorer, geriatri. Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap Box 12133, SE Göteborg Tel: +46 (0) , Fax: +46 (0) , E-post:

4 MPH 2007:16 Dnr U12/05:320 Title and subtitle of the essay Master of Public Health Essay An evaluation of a geriatric ward in a medium sized Danish hospital Author Marianne Jensen Author's position and address Headnurse, Horsensvej 32, 8766 Nørre Snede, Denmark Date of approval June 8, 2007 Supervisor NHV/External Runo Axelsson, Professor No of pages 39 Language essay Danish Language abstract Danish/English ISSN-no ISBN-no Abstract Introduction: The Nordic Hospitals have these years seem a lot of organizational changes. They are traditionally quantitatively evaluated. There is no tradition to use qualitative evaluation methods. The perspective of the patients is examined quantitatively by a patient satisfaction survey each year, but it is not possible to see the results of these surveys in coherence to a given activity in a given ward in the hospital. The perspective of the employees is not included in evaluations of organizational changes. Purpose: The purpose of this evaluation is to examine coherence between the indicators that have been fulfilled, and the employees experience of their daily work, together with the patients and their relatives experience of the admittance at the ward. It is the intention to show a picture as varied as possible of the geriatric ward and both reasonable and not reasonable conditions in the employees work life and in the patients experiences. Method: The clinical indicators of quality are examined by an audit reading of 50 consecutively chosen patient files from the geriatric ward. The patients and the relatives perspective is illuminated by four interviews with patients and relatives directly following their admittance to the ward and the perspective of the employees is illuminated by two interviews with the managers of the ward and a focus group interview with eight staff members of the ward. Results: The employees express frustration and lack of management. It is not easy for them to see coherence in the daily activities and they experience absence of peace and meaning in their daily work. In their opinion, the clinical indicators of quality are not relevant for their work. Only a low part of the indicators of clinical quality fulfil the expected goals. This find is in concordance with the experiences of the patients and the relatives and to some extent, can be explained, by the employees way of understanding the quality indicators. The most probable explanation to the low fulfilment of the goals is the employees experience of lack of management, coherence, and meaningfulness in their daily activities. Conclusion: There is a consistent connection between the three perspectives. The perspective of the employees describes possible causes to the low part of clinical indicators of quality, which fulfil the goals. The perspective of patients and relatives points at the consequences of this. The triangulation of the methods in an evaluation of organizational changes has shown a successful way, to understand conditions and coherence in the results of an organizational change, than the traditional method of evaluation. Key words evaluation, management, leadership, indicators of quality, geriatric care. Nordic School of Public Health P.O. Box 12133, SE Göteborg Phone: +46 (0) , Fax: +46 (0) ,

5 Evaluering af en geriatrisk funktion på et mellemstort dansk hospital Marianne Jensen

6 2

7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Arbejdsglæde og jobtilfredshed blandt hospitalsansatte Kvalitetskrav og gennemsigtighed i sundhedsvæsenet Patientoplevet kvalitet Betydning for folkesundheden Organisatorisk referenceramme Evalueringer i sundhedsvæsenet 8 2. Formål og undersøgelsesspørgsmål 9 3. Evalueringsteoretisk udgangspunkt Evalueringstyper Evalueringsperspektiver Evalueringsform Informeret evaluering Evalueringsmodel Metode Valg af evalueringsmodel Metoder til belysning af målopfyldelsesperspektivet Metoder til belysning af det interne procesperspektiv Metoder til belysning af interessentperspektivet 16 3

8 5. Evalueringens kontekst Begrebsafklaring Historie Geografiske forhold Forberedelsesperioden Status da geriatrien blev indført Implementeringsperioden Influerende faktorer i implementeringsperioden Erfaring fra tidligere evalueringer Status da evalueringen foretages Resultater Resultater relateret til målopfyldelsesperspektivet Resultater relateret til det interne procesperspektiv Resultater relateret til interessentperspektivet Diskussion Målopfyldelsesperspektivet Det interne procesperspektiv Interessentperspektivet Perspektivernes indbyrdes sammenhæng Konklusion Referenceliste 39 4

9 5

10 1.0 Introduktion Andelen af ældre borgere i Norden er steget gennem de seneste år. I Danmark er andelen af borgere over 65 år steget fra 14.8% i 2000 til 15.3% i 2007 (1). Behovet for sundhedsfaglige ydelser korrelerer med borgerens alder, hvilket betyder at behovet for hospitalsydelser vil stige og forventes, at udvikles i retning af flere og mere veltilrettelagte behandlings- og udredningsforløb for ældre borgere. Gennem de seneste år er borgernes krav til sundhedsvæsenet også blevet tydeligere. Der er en naturlig forventning om at blive behandlet som ligeværdige samarbejdspartnere, at have indflydelse på egen behandling og at sundhedsvæsenets administratorer sikrer gennemsigtighed i hospitalsdriften og hensigtsmæssig udnyttelse af de ressourcer, der tilføres sundhedsvæsenet (2). Sidstnævnte har medført en betydelig stigning i antallet af omorganiseringer og forandringer på hospitalerne. Der sker kontinuerligt sammenlægninger af hospitalsafdelinger og hospitalsenheder i Norden. Enheder bliver nedlagt og nye enheder etableres. 1.1 Arbejdsglæde og jobtilfredshed blandt hospitalsansatte De mange forandringer og omorganiseringer på hospitalerne påvirker medarbejdernes jobglæde og jobtilfredshed. Decker viser i en undersøgelse, fra 2001, at der er en sammenhæng mellem nedskæringer, større organisationsændringer og medarbejdernes gejst og lyst til at yde en indsats (3). Ifølge statens institut for folkesundhed i Danmark er der sket en stigning i antallet af borgere, der føler sig stressede i hverdagen fra 35,5 % i 1989 til 42 % i 2005 (4). Medarbejderes oplevelse af stress i Sundhedsvæsenet hænger i nogen grad sammen med de organisatoriske aspekter i arbejdslivet. Det viser en undersøgelse fra 2002, foretaget af Tummers, Landeweerd og Godefridus van Merode (5). Det stiller nye krav til ledelsesfaglige kompetencer i Sundhedsvæsenet om bl.a. forandringsledelse (6) og medarbejderinvolvering (7), at kunne lede medarbejderne gennem de mange omstruktureringsprocesser med arbejdstilfredsheden i behold, uden at disse oplever negativ stress med risiko for sygdom og uarbejdsdygtighed til følge. Elton og Gostick (8) beskriver medarbejdernes behov i en forandringssituation. De argumenterer for at medarbejderne har behov for at vide hvad der forventes af dem, vide hvad det fælles mål er, vide at de er nødvendige og at de får anerkendelse for det arbejde de yder. At individuel rådgivning og vejledning i forbindelse med omstruktureringer i sundhedsvæsenet opleves meget værdifuldt for medarbejderne, vises også i en engelsk undersøgelse fra 1998 (9). Undersøgelser viser desuden at medarbejdere i ældreplejen, hvor stress er en ofte tilstedeværende faktor, udvikler forskellige stressstrategier til håndtering af stress (10). 1.2 Kvalitetskrav og gennemsigtighed i Sundhedsvæsenet Borgernes krav om gennemskuelighed medfører, ud over krav om opgørelser over det enkelte hospitals omkostningseffektivitet og produktionskapacitet, også krav om 6

11 udpegning af kliniske indikatorer på såvel det generelle som det sygdomsspecifikke niveau (11). Det er vanskeligt at udpege kliniske indikatorer. Dels skal det være muligt at måle på indikatorerne og dels skal indikatorerne gerne afspejle den kliniske kvalitet sundhedsvæsenet yder. Kvalitetsindikatorerne er derfor i overvejende grad struktur- og procesmål, idet det er vanskeligere at måle på resultaterne. De landsdækkende kliniske kvalitetsindikatorer, der fremføres i Den Danske Kvalitetsmodel DDK (12) er genstand for nogen kritik i Sundhedsvæsenet, idet der ikke foreligger dokumentation for at dokumenterede struktur- og procesindikatorer er identiske med en højere klinisk kvalitet. 1.3 Patientoplevet kvalitet Den patientoplevede kvalitet følges kontinuerligt i Danmark og monitoreres gennem årlige patienttilfredsheds-undersøgelser (13), der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt patienter, der har været indlagt på hospital og brugere af hospitalernes ambulante tilbud. Patienterne spørges her om deres oplevelse af såvel mellemmenneskelig som faglig kvalitet under kontakten med sundhedsvæsenet. 20 anbefalinger om ønskværdige mellemmenneskelige relationer i Sundhedsvæsenet er introduceret for medarbejderne i det danske hospitalsvæsen (14). Patienter har blandt andet behov for at blive medinddraget, taget alvorligt, få god information, være tryg ved sundhedspersonalets faglighed, at de fysiske rammer er i orden og at sikkerheden er i top, viser en svensk undersøgelse fra 2006 (15). Pårørende til indlagte patienter har ligeledes behov for støtte og information i forbindelse med indlæggelsen. En finsk undersøgelse fra 2001 viser at 92 % af pårørende til ældre indlagte patienter er tilfredse med kvaliteten af plejen (16), men der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den støtte plejepersonalet mener de giver til de pårørende og den støtte de pårørende oplever at få, viser en anden finsk undersøgelse fra 1993 (17). 1.4 Betydning for folkesundheden Set i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv har, såvel den faglige kvalitet i sundhedsvæsenet som den patientoplevede kvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, stor betydning for folkesundheden. Den stigende grad af omstruktureringer i sundhedsvæsenet og sammenhængen med medarbejdernes oplevelse af stress, patienternes oplevede kvalitet og den faglige kvalitet, medfører derfor i højere grad end tidligere et behov for at monitorere og evaluere de omstruktureringer og omorganiseringer, der foretages i sundhedsvæsenet. 1.5 Organisationsteoretisk referenceramme Denne undersøgelses organisationsteoretiske referenceramme tager udgangspunkt i Luxembourg Deklarationen om Sundhedsfremme på Arbejdspladsen fra 1997 (18). Arbejdstilsynets håndbog om forebyggelse af stress på arbejdspladsen (19) og Steen Hildebrandts bog om Ledelse af forandringer (20) og Forandringsledelse (21). 7

12 I Luxembourg Deklarationen tages afsæt i de udfordringer det globale arbejdsmarked står overfor i det 21. århundrede. Det drejer sig blandt meget andet om stigende brug af informationsteknologi, servicesektorens stigende betydning, reduktioner i arbejdsstyrken på grund af effektiviseringer, organisationsændringer samt kundeorientering og kvalitetsstyring. Deklarationen, der blev tiltrådt af alle medlemmer i Det Europæiske Netværk for Workplace Health Promotion, ser sundhedsfremme på arbejdspladsen som en organisatorisk investering i fremtiden, idet aktiviteten skal ses som en strategi, der sigter på at forebygge helbredsskader og forstærke det sundhedsfremmende potentiale og velbefindende hos arbejdstagerne. Mange faktorer har betydning for medarbejdernes fysiske og psykiske velbefindende. Det handler om så forskelligartede forhold som sund ernæring, fravær af røg på arbejdspladsen, fravær af alkohol på arbejdspladsen, forebyggelse af stress og arbejdsulykker etc. I forbindelse med det stigende antal omorganiseringer i Sundhedsvæsenet spiller forebyggelse af stress, arbejdsglæde og tilfredshed i jobbet en særlig fremtrædende rolle. Af Arbejdstilsynets håndbog om forebyggelse af stress, fremgår det at faktorer som: Klare mål og krav Klarhed i arbejdsrollen Overensstemmelse mellem egne og andres forventninger Medindflydelse Tydelig feedback på arbejdsresultater Tydelig og omsorgsfuld ledelse Værdsættelse og anerkendelse i arbejdet Gruppetilhørsforhold Tydelig og vigtig gruppeopgave Sammenhæng mellem indsat og resultat blandt mange andre faktorer er af afgørende betydning for at forebygge stress og fremme arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen (19). Medarbejderne har brug for kende målene med arbejdet, at have afstemt gensidige forventninger, at få tydelig feedback og anerkendelse for indsatsen og at opleve at være en del af et fællesskab. De har brug for at blive set og hørt, at blive involveret i beslutningsprocesser og at vide de er nødvendige for at organisationen kan nå sine mål (20, 21). 1.6 Evalueringer i Sundhedsvæsenet I Danmark er der tradition for at evaluere nye tiltag i sundhedsvæsenet, men evalueringerne er i overvejende grad kvantitative evalueringer, der relaterer sig til spørgeskemaundersøgelser af patienternes oplevede kvalitet og målopfyldelsen på de kvantitative kvalitetsindikatorer samt omkostningseffektiviteten. Der er ikke tradition for at anvende kvalitative metoder i evalueringerne, ligesom medarbejderperspektivet ikke er en naturlig del af evalueringerne. 8

13 Der foretages naturligvis kvalitative studier i såvel primær som sekundær sundhedstjeneste i Norden. Af en undersøgelse fra Stockholm fra 1998 fremgår det at det sygeplejefaglige personale oplever konstant moderat grad af stress og at de kun i mindre grad har indflydelse på arbejdet (22). Ligeledes viser en undersøgelse fra en række geriatriske sengeafsnit i Finland, at medarbejderne oplever arbejdet meningsløst og kedeligt. De oplever ingen påskønnelse fra samfundets side, alligevel ønsker de adspurgte at arbejde med geriatriske patienter. Det undersøgelsesresultat giver anledning til at forfatteren bag artiklen udtrykker interesse for videre undersøgelse af forholdene på geriatriske sengeafsnit (23). Da behovet for geriatriske ydelser vil stige, jævnfør oplysninger om den stigende andel af borgere over 65 år(1), vil jeg forsøge at kaste nyt lys over forholdene på geriatriske sengeafsnit og frembringe viden, der kan bringes i anvendelse i fremtidige evalueringer af forholdene på geriatriske sengeafsnit i de nordiske lande. Der er naturligvis forskelle i detailplanlægningen på sygehusene i de respektive lande, lige som der er forskelle indenfor det enkelte lands grænser. Men i det store og hele vurderes det, at hospitalerne i det nordiske sundhedsvæsen har identiske målsætninger og strategier, set i forhold til den øvrige del af verden (24). Evalueringen foretages på et geriatrisk sengeafsnit på et mellemstort hospital i Danmark, hvor de involverede medarbejdere har været udsat for mange organisatoriske ændringer, har fået nye opgaver og har fået implementeret nye administrative redskaber indenfor en kort tidsperiode. 2.0 Formål og undersøgelsesspørgsmål Formålet med denne evaluering er at evaluere sammenhænge mellem den konkrete målopfyldelse på udvalgte kvalitetsindikatorer, medarbejdernes oplevelser af og syn på at arbejde på det geriatriske sengeafsnit samt pårørende og patienternes oplevelser under indlæggelsen. Det er hensigten at tegne et så nuanceret billede som muligt af det geriatriske sengeafsnit og at få afdækket såvel hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige forhold i medarbejdernes arbejdsliv og i patienternes oplevelse af indlæggelsen. Undersøgelsesspørgsmålene lyder således: Hvordan er kvalitetsindikatorernes faktiske målopfyldelse? Hvordan oplever medarbejderne arbejdet på det geriatriske sengeafsnit? Hvordan oplever patienter og pårørende indlæggelsen på det geriatriske sengeafsnit? 3.0 Evalueringsteoretisk udgangspunkt Denne evaluering vil tage udgangspunkt i Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrups teorier om evaluering (25,26). Begge forfattere er velansete og førende indenfor evalueringsteori og praksis i Danmark. 9

14 Teorierne danner rammen for den danske masteruddannelse i Evaluering, der kan erhverves ved Syddansk Universitet (27). Desuden er teorierne velafprøvede i praksis, veludviklede og overskueligt præsenterede. Desuden er det muligt at kreere individuelt tilpassede evalueringsmodeller i overensstemmelse med de udviklede teorier. Peter Dahler-Larsen og Kathrine Krogstrups evalueringsteorier fremstilles her i stærkt reduceret form, hvor kun elementer, der er relevante for denne evaluering er medtaget. 3.1 Evalueringstyper I evaluering skelnes der mellem evaluering af vilde eller tamme problemer. Tamme problemer karakteriseres her som områder: Hvor målene er klart definerede Der har en objektiv, målbar, bedste løsning Vilde problemer kan karakteriseres som områder: Hvor målene ikke kan klart defineres Ikke har en objektiv, bedste løsning Tamme problemer egner sig særligt til summative evalueringer og vilde problemer kalder i højere grad på formative evalueringer. En summativ evaluering har til hensigt at bedømme resultatet eller resultaterne af en given indsats eller et givent projekt. Mens en formativ evaluering har til hensigt at tilvejebringe data og indsigter, der kan medvirke til forbedringer og metodeudvikling. I en formativ evaluering kan delelementer tæmmes og gøres tilgængelige for en summativ evaluering. I det danske sundhedsvæsen har de summative evalueringer spillet en fremtrædende rolle, mens de formative evalueringer er mere marginaliserede(25,26). 3.2 Evalueringsperspektiver Der kan anlægges forskellige perspektiver på en given evaluering. Almindeligvis skelner man mellem Målopfyldelsesperspektivet, det interne procesperspektiv og Interessentperspektivet. Det interne procesperspektiv og interessentperspektivet ses ofte i den formative evalueringsmodel, hvor det antages at man ikke på forhånd kan fastsætte evalueringskriterier, men må tilvejebringe de involverede parters værdier og forestillinger om hvilke værdier/kriterier, der skal ligge til grund for evalueringen. Heraf forstås at en evaluering ikke kan vurderes som entydigt god eller ikke god, idet vurderingen afhænger af den enkelte interessents værdier og forestillinger. Det interne procesperspektiv omhandler medarbejdernes og de impliceredes oplevelser med og syn på et givent genstandsfelt og interessentperspektivet omhandler de eksterne interessenters oplevelser med eller syn på genstandsfeltet (25,26). 10

15 3.3 Evalueringsform Evalueringsformen betegner de metoder, der anvendes til evaluering af de enkelte perspektiver i evalueringen. Det kan være kvantitative eller kvalitative undersøgelser, der omfatter såvel dataindsamlingsmetoder som analyseredskaber (25,26). 3.4 Informeret evaluering Ved informeret evaluering forstås de hensigtsmæssige overvejelser der bør finde sted forud for valg af evalueringsmodel. Det vil sige overvejelser om genstandsfeltet, værdier, viden og anvendelse. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvordan praksisfeltet fungerer med hensyn til vidensgrundlag, indsats, implementeringsbetingelser etc., hvilke værdier der er indlejrede i grundlaget for evalueringen, fordele og ulemper ved forskellige undersøgelsesmetoder og endeligt overveje hvordan evalueringsresultaterne tænkes anvendt, før den endelige evalueringsmodel besluttes. 3.5 Evalueringsmodel Valget af evalueringmodel, evalueringstype og evalueringsperspektiver og evalueringsform begrundes i teorien om informeret evaluering. Et geriatrisk sengeafsnit i en medicinsk afdeling må betegnes som et komplekst genstandsfelt, hvor stor viden, stort ansvar og meget komplicerede aktiviteter i et interaktivt, uhomogent miljø, er dagligdagen. I et komplekst genstandsfelt er der mange forskellige værdier og forestillinger om værdier på spil, hvilket vil få en ensidig summativ målopfyldelsesevaluering til at fremstå amputeret, hvis den ikke suppleres med medarbejdernes, patienternes og de pårørendes synspunkt. 4.0 Metode I dette afsnit beskrives, hvilken evalueringsmodel der bringes i anvendelse til den samlede evaluering af det geriatriske sengeafsnit, dernæst redegøres for valg af metoder indenfor de enkelte evalueringsperspektiver. 4.1 Valg af evalueringsmodel Evalueringen af det geriatriske sengeafsnit karakteriseres som et Vildt problem, der bør evalueres formativt. Elementer af evalueringen forsøges tæmmet hvorved de gøres objektivt målelige og gjort til genstand for en summativ evaluering. Der er valgt følgende tre perspektiver på evalueringen: Målopfyldelsesperspektivet Det interne procesperspektiv Interessentperspektivet 11

16 Målopfyldelsesperspektivet er den summative del af evalueringen. Her er udvalgt relevante kvalitetsindikatorer, som afsnittet, sammen med den øvrige del af hospitalet forventes at opfylde (28). Disse suppleres med enkelte kvalitetsindikatorer, der kun er relevante for det geriatriske speciale. Det økonomiske aspekt er ikke medtaget, da det har vist sig umuligt at frembringe de nødvendige data vedrørende DRG-indtægter, og en beregning af udgifterne skønnes ikke relevant uden en beregning af indtægterne. Det interne procesperspektiv er her afgrænset til medarbejderne i det geriatriske sengeafsnit og deres oplevelse af og syn på arbejdet i det geriatriske sengeafsnit. Medarbejdere forstås her som både basismedarbejdere og ledere. Det interne procesperspektiv kunne være nuanceret af oplysninger og fortællinger fra relevante samarbejdspartnere fra det lokale modtageafsnit eller medarbejdere fra de andre sengeafsnit på afdelingen, men disse er ikke medtaget. Interessentperspektivet er afgrænset til patienter og pårørendes oplevelser under indlæggelse på det geriatriske sengeafsnit. Perspektivet kunne være udvidet med de praktiserende læger og hjemmesygeplejerskernes syn på, og oplevelser med, samarbejdet med det geriatriske sengeafsnit, men disse nuancer er ikke medtaget i denne evaluering. Evalueringen bliver altså en overvejende formativ evaluering, med summative elementer. Den nuanceres med tre perspektiver: Målopfyldelsesperspektivet, præsenteret ved udvalgte kvalitetsindikatorer, Det interne procesperspektiv, præsenteret ved medarbejderne og Interessentperspektivet præsenteret ved patienter og pårørende. Metoderne til belysning af de tre perspektiver præsenteres efterfølgende. 4.2 Metoder til belysning af Målopfyldelsesperspektivet I undersøgelsen er der målt på følgende kvalitetsindikatorer: Dokumenterede indlæggelsessamtaler Dokumenterede målsætningsmøder Dokumenteret statusrapport Dokumenteret sundhedsfaglig kontaktperson Dokumenteret udskrivningssamtale Dokumenteret ernæringsscreening Indlæggelsessamtale En indlæggelsessamtale er en samtale mellem den modtagende sygeplejefaglige person og patienten. Den foregår ved hjælp af en semistruktureret interviewguide, igennem hvilken der søges oplysninger om patientens fysiske og psykiske status. Samtalen afsluttes med en gensidig afstemning af forventninger til indlæggelsen og dokumenteres i journalen. Den dokumenterede samtale skal foretages inden 24 timer efter indlæggelsen og danner udgangspunkt for patientens videre pleje. 12

17 Ved gennemgang af journalerne blev det besluttet at kriterierne for, hvorvidt der forelå en dokumenteret indlæggelsessamtale eller ej, var om der var skrevet noget på samtalearket og om samtalen var signeret. En nærmere analyse af de 34 dokumenterede indlæggelsessamtaler viste dog at langt færre af indlæggelsessamtalerne var fagligt anvendelige, idet stort set ingen af samtalerne var fyldestgørende og i ingen af samtalerne var der afstemt gensidige forventninger. Målsætningsmøder Et målsætningsmøde er et møde, hvor alle relevante fagpersoner fra det geriatriske sengeafsnit, sammen med patient, nærmeste pårørende og i nogle tilfælde repræsentanter fra den primære sundhedstjeneste, holder møde om patientens aktuelle situation og sætter realistiske mål for indlæggelsen. Samtalen foretages senest fem døgn efter indlæggelsen og følges eventuelt senere op af en fornyet samtale. Indholdet af samtalen dokumenteres og danner udgangspunkt for den videre behandling. Samtalen giver ofte anledning til at justere den forventninger og planer fra indlæggelsessamtalen. Statusrapport En statusrapport er en samlet rapport til den primære sundhedstjeneste, der indeholder beskrivelse af indlæggelsesforløbet fra såvel den lægefaglige som den terapeutiske og sygeplejefaglige synsvinkel. Statusrapporten signalerer tværfaglig tilgang og er et alternativ til de tidligere monofaglige epikriser, sygeplejebreve og informationer fra terapeuterne. Statusrapporten medgives patienten ved udskrivelsen, hvorved der sikres tilgængelighed til oplysningerne for de sundhedspersoner, der skal yde sundhedsydelser til patienten efter udskrivelsen. Kontaktperson En kontaktperson er en person der har ansvar for patientens indlæggelsesforløb, såvel fagligt som logistisk. Ordningen med tildeling af sundhedsfaglig kontaktperson har været et lovkrav i Danmark siden januar Udskrivningssamtale En udskrivningssamtale er en samtale, der foretages med patienten umiddelbart inden udskrivelsen. Samtalen har til hensigt at afrunde indlæggelsen og foretages efter en guide med følgende tre spørgsmål: Hvordan har du oplevet indlæggelsen? Er der noget der har gjort særligt indtryk under indlæggelsen? Er du tryg ved udskrivelsen? Udskrivningssamtalen dokumenteres og tjener dels som afrunding på indlæggelsen for patienten og dels som evaluering af indlæggelsen til brug for afdelingens videre udvikling. Ernæringsscreening Der har gennem de seneste år været megen fokus på patienternes ernæringsmæssige forhold under indlæggelse på hospitalet. Det er derfor vedtaget, at det sygeplejefaglige personale skal foretage en ernæringsscreening inden 24 timer efter patientens indlæggelse på afdelingen. 13

18 En ernæringsscreening er en vurdering af patientens ernæringstilstand, hvor patienten vurderes til at være: Ikke ernæringstruet, Potentielt ernæringstruet eller Ernæringstruet. Her afsluttes ernæringsscreeningen, men der er en naturlig forventning til, at der handles videre på screeningsresultaterne. Hvis patienten vurderes at være ernæringstruet eller potentielt ernæringstruet, beregnes patientens ernæringsbehov, og det daglige indtag af ernæring registreres i tre dage med henblik på at monitorere ernæringstilstanden. Hvis patienten ikke indtager den foreskrevne mængde, tages der stilling til yderligere intervention. Data er hentede ved minutiøs gennemgang af 50 journaler fra de seneste 50 udskrevne patienter på det geriatriske sengeafsnit i en form for audit (29). Det vil i praksis sige alle patienter indlagt i perioden marts til oktober Forskellige forsøg på listeudtræk fra patientregistreringssystemerne og den elektroniske patientjournal viste sig unøjagtige og mangelfulde, hvorfor en minutiøs gennemgang af journalerne synes nødvendig for at få et nøjagtigt og retvisende billede. Der er målt på andelen af journaler, hvori en given kvalitetsindikator er dokumenteret af tre uafhængige auditører. Der var enighed om kvalitetsindikatorerne vedrørende ernæringsscreening og kontaktperson. Disse er entydige, idet sygeplejejournalerne indeholder rubrikker, hvori det skal dokumenteres. Der var imidlertid ikke opstillet entydige kriterier for, hvorvidt der var dokumenteret en indlæggelses- eller udskrivningssamtale eller ej, hvilket i enkelte tilfælde gav anledning til interobservatørvarians. Målingen af disse og indikatorerne for statusrapport og målsætningsmøde beror derfor på konsensus om et fagligt skøn. Der er dermed sandsynlighed for, at andre observatører eller grupper af observatører vil fremkomme med måleresultater, der varierer i forhold til denne undersøgelses resultater. Der er ikke tale om nogen stikprøve, hvorfor beregning af stikprøvens størrelse er uinteressant. Data til belysning af målopfyldelsen er bearbejdet statistisk og målopfyldelsesgraden beregnet og fremstillet i tabelform. Data til fremstilling af alder, gennemsnitlig indlæggelsestid og antal indlagte patienter er hentede fra det patientadministrative system. 4.3 Metoder til belysning af det interne procesperspektiv I det interne procesperspektiv frembringes viden om medarbejdernes oplevelser med og syn på arbejdet i det geriatriske sengeafsnit. Dataindsamlingen er foretaget ved to individuelle interviews, henholdsvis med den geriatriske overlæge og afdelingssygeplejersken på det medicinske sengeafsnit, samt et fokusgruppeinterview med otte medarbejdere fra det geriatriske sengeafsnit. Afdelingssygeplejersken er afdelingssygeplejerske for såvel det geriatriske sengeafsnit som de fire andre sengeafsnit på afdelingen. Den geriatriske overlæge har kun det lægelige ansvar for de geriatriske patienter. De individuelle interviews varede ca. en time og blev foretaget i uforstyrrede omgivelser efter en interview-guide med meget åbne spørgsmål: Beskriv hvordan du synes det geriatriske sengeafsnit fungerer? Hvilke faktorer har betydning for geriatriafsnittets fremtid? 14

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium Februar 2012 I dette nummer 1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit MM 2 Åbning af KOL-ambulatorium 3 I Patientens Fodspor 4 Tracer i Medicinsk Sengeafsnit og Sengeafsnit M2 5 EPJ-nyt 6 Anonyme henvendelser

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Emne (kort beskrivelse)

Emne (kort beskrivelse) Pædiatrisk afdeling Igangværende eller afsluttede sygeplejefaglige udviklings og forskningsmæssige tiltag i afdelingen Kriterier: der skal foreligge en protokol eller projektbeskrivelse tværfaglige udviklingsog

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter DEN TVÆRAMTSLIGE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 22.000 indlagte patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007

Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007 Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Skejby Regionshospitalet Randers Regionshospitalerne Silkeborg og Hammel Neurocenter

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere