Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate"

Transkript

1 Side 1 af 18 i medicinsk uddannelse Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate kliniske lektorer, den Pædagogisk Udviklende Funktion, Region Øst og Kbh. Universitet sept Jette Led Sørensen, Birgitte Nybo Jensen, Henrik Ancher Sørensen, Ole Gredal, Randi Beier-Holgersen, Karen Skjelsager, Peter Engel, Jørgen Thode, Ellen Holm, Anette Mertz Nielsen, Helle Thy Østergaard, Per Pallesen, Knud Rasmussen, Kári Mikines, Henrik Arendrup, Eva Benfeldt, Per Cayé Thomasen, Jørn Carlsen, Elisabeth Albrecht-Beste, Gunver Lillevang, Christian Hermann, Doris Østergaard og Lise Møller (sekretariatschef).

2 Side 2 af 18 ORD OG BEGREBER I MEDICINSK UDDANNELSE Terminologien i medicinsk uddannelse omfatter en række udtryk, som ikke altid er selvforklarende. Hensigten med dette materiale / fil er at give en forklaring på de udtryk, som jævnligt mødes i arbejdet med medicinsk uddannelse. Der er nuancer i fortolkning og anvendelse af ord og begreber, som det begrænsede omfang her ikke tillader kommer frem. Yderligere oplysninger kan findes i de givne henvisninger. Hæftet er udarbejdet i et samarbejde mellem de postgraduate lektorer, region Øst for den pædagogisk udviklende funktion Kommentarer modtages gerne med henblik på opdatering. Administrator / leder rolle En af lægens syv roller. Vedrører kompetencer, som omhandler at anvende og prioritere ressourcerne effektivt og afbalanceret under hensyn til patientbehandling, uddannelse, rekruttering og eksterne aktiviteter og at identificere problemer samt prioritere rækkefølge for løsning f.eks. på stuegang, konferencer og i vagten, herunder at forestå aktiviteten. Almen medicinsk uddannelseskoordinator En alment praktiserende læge, der i et mindre område af en region overordnet koordinerer special-lægeuddannelsen i almen medicin. Forkortes AMU. Se også praksisreservelægekoordinator. Akademiker En af lægens syv roller. Vedrører kompetencer, som handler om at anvende en personlig strategi for kontinuerlig uddannelse; at vurdere information kritisk; at facilitere læring hos patienter, yngre læger, studenter og andre personalegrupper (kende pædagogiske principper); at bidrage til udvikling af ny viden f.eks. at foretage litteratursøgning og formidle et videnskabeligt budskab, at formulere en problemstilling og opstille en hypotese (kende forskningsmetodologi) og at introducere nye diagnostiske og terapeutiske muligheder i klinisk praksis. Assessment Engelsk udtryk, anvendes tidvist direkte på dansk. Kan oversættes til vurdering. I engelsksproget litteratur anvendes udtrykket assessment ofte i forbindelse med kliniske objektive prøver. Assessment er en bevidst aktivitet, som delvist er formaliseret og ikke blot en samtale og kan inkludere alle former for vurdering. Assessment baseres på en evaluering, en scoring af opgavens resultat (bedømmelse) og en beslutning. Assessment er både kvantitativ og kvalitativ, og udgør en vurdering af mange informationer om en persons færdigheder i det pågældende emne. Assessment er mere formaliseret end blot en samtale. Informationerne om en person kan opnås fra mange former for observationer. Assessment kan være summativ (se dette), eller formativ (se dette).

3 Side 3 af 18 Audit. En audit (journalaudit) er en evalueringsmetode til struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler eller dele heraf. Der anvendes et skema med forud definerede mål eller kriterier f.eks. om differentialdiagnostik, patientinformation, behandling etc. Den uddannelsessøgende læge vælger selv f.eks. fem journaler, gerne skrevet af den pågældende. Gennemgang finder sted ved en planlagt samtale med en klinisk vejleder efter en mundtlig eller skriftlig præsentation ved den yngre læge. Ved evaluering efter kriterierne afgøres om en kompetence relateret til audit godkendes, eller giver anledning til forslag til forbedring og ny audit. Metoden giver god mulighed for individuel feedback. CEKU Center for Klinisk Uddannelse (CEKU) er en forsknings-, udviklings-, og ressourceenhed for klinisk lægeuddannelse under Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Københavns Universitet i fællesskab. Centret er placeret på Rigshospitalet. CEKUs mission er at varetage forskningsbaseret udvikling af den kliniske del af den præ- og post-graduate lægeuddannelse. Centrets opgaver omfatter simulationsbaseret træning og test af kliniske færdigheder, kursus- og undervisningsvirksomhed inden for kommunikation og samarbejde samt pædagogik og vejledning. Centret varetager kvalificering af undervisere inden for disse områder samt kursusvirksomhed for kliniske lærerkræfter. Centrets hjemmeside: CEPOME Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse (CEPOME // CEMU Center for Medicinsk Uddannelse) er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Region Nord. CEPOME virker som Pædagogisk Udviklende Funktion for den lægelige videreuddannelse i Region Nord, og udgør sammen med Videreuddannelsessekretariatet i Region Nord Enhed for Lægelig Videreuddannelse i Region Nord. Centrets opgave er at udbrede kendskab til, forske i og udvikle voksenpædagogiske metoder i den kliniske videreuddannelse, at varetage yngre lægers forskningstræning og at rådgive Det Regionale Råd for Yngre Lægers Videreuddannelse i Region N, samt regionens sygehuse i spørgsmål, der vedrører lægelig videreuddannelse. Centrets hjemmeside: Checkliste Udtryk for oversigt, liste over kompetencer teoretisk viden eller praktiske færdigheder som en uddannelsessøgende kan / skal lære under ansættelse på en afdeling. Kan gradueres i hvilket omfang proceduren skal beherskes (kendskab / kan udføres selvstændigt).

4 Side 4 af 18 Daglig klinisk vejleder. Der kan være mange forskellige læger involveret i oplæring og kompetencevurdering af en uddannelsessøgende i forskellige kliniske situationer. Det foregår i praksis meget forskelligt, afhængigt af antal af læger, forhold mellem seniore og uddannelsessøgende læger og den lokale uddannelseskultur. Formelt kan enhver læge ansat på en afdeling i de daglige arbejdssituationer fungere som klinisk vejleder. Den uddannelsesansvarlige overlæge uddelegerer opgaven til de involverede, som kaldes daglige kliniske vejledere og skal være seniore på afdelingen i forhold til den uddannelsessøgende. En daglig klinisk vejleder skal holde sig orienteret om den uddannelsessøgendes uddannelsesplan, kende kriterier og metoder for kompetencevurdering og give besked til kliniske vejleder vedrørende den uddannelsessøgende læges progression og evt problemer med uddannelsen. Se også klinisk vejleder. DIMS Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) er en forsknings- og udviklingsenhed, som bl.a. udbyder simulationsbaserede kurser for sundhedsfagligt personale, primært læger og sygeplejersker. DIMS er både engageret i medicinsk faglig uddannelse og teamtræningsaktiviteter med det formål at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. DIMS udbyder som et af de få simulationsinstitutter i verden træning og simulation som en integreret og obligatorisk del af specialuddannelsen for anæstesilæger, anæstesi- og intensivsygeplejersker. Derudover afholdes obligatoriske kurser for turnuslæger i Region H. Dette omfatter kurser i akut kirurgi, akut medicin, samt akut kommunikation. Dertil kommer brugerdefinerede og individuelt tilpassede kurser, som omfatter en meget bred palet af specialerettede kurser for de forskellige sundhedsfaglige personalegrupper, samt multiprofessionelle og interdisciplinære teamtræningskurser. Fysisk placeret på Herlev Hospital, Hjemmeside: DSMU Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse blev etableret i 1999 og er et videnskabeligt forum under Dansk Medicinsk Selskab, der har til formål at fremme udviklingen af og forskningen i den præ- og postgraduat medicinske uddannelse i Danmark. Selskabets hjemmeside: Evidens Baseret Medicin (EBM) opgave. En opgave, hvor en uddannelsessøgende definerer en problemstilling, som ønskes analyseret og formulerer problemstillingen til et spørgsmål, som søges besvaret i litteraturen. Emnet vil som regel vil være afdelingsrelateret. Herefter udfører den pågældende (selv) litteratursøgning (typisk via internetbaserede metoder) og indhenter relevante referencer, som lægges til grund for en mundtlig præsentation - f.eks minutter - ved en planlagt undervisning på afdelingen. Opgaven skal aftales med god tid til forberedelse. Den kliniske vejleder eller anden mere erfaren kollega bistår den yngre læge undervejs med råd og praktisk hjælp. Aktiviteten er især relateret til akademiker og kommunikator rollen (se dette). Præsentationen evalueres efter et kompetencekort, eventuelt af flere kolleger.

5 Side 5 af 18 Efteruddannelse (Lægelig) efteruddannelse er betegnelsen for den personlige / individuelle livslange læringsproces, der består af en kombination af kurser, konferencer og aktiviteter som fx læsning, erfaringsudveksling og det daglige arbejde. Begrebet anvendes i den sammenhæng, at det finder sted efter gennemført speciallægeuddannelse (se videreuddannelse). Evaluering Et udtryk, der anvendes vedrørende vurdering af om målet for en kompetence er opnået. Udtrykket anvendes i engelsksproget litteratur (evaluation), og bruges ofte synonymt med det danske vurdering. Evaluering er en del af processen ved assessment (se dette) og der er derfor i daglig tale et vist overlap mellem anvendelse af de forskellige begreber. Evaluering kan anvendes for at indikere et personligt udviklingsmæssigt formål se formativ og summativ evaluering. Formålet med evaluering i den lægelige videreuddannelse er at bidrage til og at sikre, at målbeskrivelsens minimumskrav er indfriet. Feedback En mere uformel, dag til dag aktivitet for at stimulere uddannelseslægens udbytte af læring på det givne tidspunkt / niveau i uddannelsen, ved at en klinisk vejleder (men principielt alle kolleger) orienterer om forskellen mellem den aktuelle og den ønskede adfærd. Det er en hjørnesten ved erhvervelse af kliniske færdigheder at modtage feedback. Feedback er procesorienteret og observationsbaseret, gives umiddelbart, er vejledende og beskrivende, men ikke bedømmende. Feedback kan indeholde forslag til forbedring, især ved negativ feedback. Feedback skal være præcist formuleret og gerne især fremhæve det positive. Feedback omfatter begrænset information, 2-3 budskaber, og skal tilskynde til refleksion. Fire-års reglen Indført i forbindelse med uddannelsesreformen 2007, hvorefter en yngre læge efter afsluttet embedseksamen skal påbegynde et hoveduddannelsesforløb maksimalt fire år efter påbegyndt klinisk basisuddannelse (se dette) medmindre der opnås dispensation af individuelle årsager (sygdom, graviditet, barsel, PhD forløb mm). Tilmelding til den kliniske basisuddannelse kan uden nærmere begrundelse udsættes i op til 2 år efter afsluttet embedseksamen. Det påhviler da lægen selv at være orienteret om frister for tilmelding.

6 Side 6 af 18 Fokuseret ophold Et fokuseret ophold er en af de metoder, der kan føre til erhvervelse af ønskede kompetencer inden for flere af de syv lægeroller. Formål, form og varighed af et fokuseret ophold besluttes efter det individuelle behov i et (typisk hoved-) uddannelsesforløb og afgøres i det enkelte speciale ved at planlægge fra timer til maksimalt 4 uger varende ophold på specialafdelinger eller i praksis. Det afhænger af stamafdelingens funktionsområde, hvilke fokuserede kliniske ophold, der vil være behov for at aftale udenfor egen afdeling. Et fokuseret ophold skal bidrage til / kan være afgørende for, at kompetencer i målbeskrivelsen kan opnås. Det skal derfor være omtalt i uddannelsesprogrammet for forløbet. Opholdet skal være tilrettelagt specifikt med henblik på at opnå de pågældende kompetencer, som kan være teoretiske, praktiske og kliniske. Det påhviler stamafdeling at betale løn under et fokuseret ophold. Den uddannelsessøgende læge vil typisk ikke have selvstændigt klinisk arbejde og ansvar i forbindelse med et fokuseret klinisk ophold på en anden afdeling. Det er principielt stamafdelingen, som attesterer at kompetencen er opnået, men det kan ske i samarbejde med afdelingen, hvor det fokuserede ophold finder sted, efter lokale aftaler. Formativ evaluering En formativ evaluering er vejledende og skal give den uddannelsessøgende tilbagemelding om progression / status i uddannelsen med henblik at understøtte læringen (en formativ funktion). Formativ evaluering anvendes til at udvikle den uddannelsessøgende personligt og den pågældendes kompetence. Formativ evaluering er integreret i uddannelses- og læringsprocessen og indeholder feedback om styrke og svaghed mhp at afdække uddannelsesbehov og kan give anledning til selvrefleksion. For at den uddannelsessøgende kan bruge formativ evaluering i monitorering af uddannelsesprogression, er det nødvendigt med struktureret og specifik feedback, og elementer af en summativ evaluering (se dette) indgår derfor nødvendigvis i en formativ evaluering. Forskellen mellem summativ og formativ evaluering kan illustreres som: når kokken smager på suppen er det formativ evaluering når gæsten smager på suppen er det summativ evaluering. Forskningstræning En selvstændig del af den formaliserede hoveduddannelse, hvor den uddannelsessøgende opnår erfaring med forskning på et grundlæggende plan gennem et 20 dage langt individuelt forløb. Det består af et teoretisk element på 10 dage ( syv dages kursusaktivitet og tre dage, som kan være et seminar om forskningstræning, evt med vejledere mhp at diskutere projekter) samt 10 dages selvstændigt arbejde med et individuelt valgt (ofte specialerelateret) emne, under vejledning af en erfaren kollega (som honoreres herfor). Forskningstræning vil typisk blive afsluttet med en rapport, som skal fremlægges på afdelingen eller ved et andet møde. Forskningstræning afvikles ikke nødvendigvis i en afgrænset periode, men som regel i løbet af det år i hoveduddannelsen, og i den overenskomstmæssige arbejdstid. Projekter kan udføres på én eller flere afdelinger i forløbet, og ikke nødvendigvis kun på en højt specialiseret afdeling. Forskningstræningsmodulet er specielt rettet mod træning af akademikerrollen og mod udvikling af professionel tilgang til praksis Der gives dispensation fra forskningstræning ved erhvervet PhD eller doktorgrad, eller dokumentation på tilsvarende niveau, ved skriftlig ansøgning til det regionale sekretariat for lægelig videreuddannelse.

7 Side 7 af 18 Færdighedslaboratorium En enhed / afdeling hvor medicinstuderende og læger principielt på alle uddannelsestrin samt evt andre personalegrupper i sundhedssektoren kan træne kliniske færdigheder på hinanden, på fantomer eller i træningsmodeller med henblik på øge patientsikkerheden, samt at forbedre kvalitet og hastighed i læring af færdigheder. Ved træning i færdighedslaboratorier kan procedurer trænes under standardiserede forhold, blive optaget i ord og billeder og blive afsluttet med evaluering og feedback. Findes i Region Øst f.eks. på CEKU og DIMS (se dette). Generelle (tværfaglige) kurser En betegnelse for kurser, som omfatter kommunikation, pædagogik og ledelse, administration og samarbejde (LAS) afholdt lokalt af de regionale videreuddannelsråd, og et supplerende LASIII kursus, afholdt af SST nationalt. Kurserne indgår som led i den formaliserede speciallægeuddannelse på klinisk basis, intro- og hoveduddannelsen, og afholdes for alle læger uanset speciale. Generelle kurser udgør sammen med de (teoretiske) specialespecifikke kurser (se dette) de obligatoriske kurser i speciallægeuddannelsen. Kursusaktiviteten dokumenteres ved personligt bevis for deltagelse. Hoveduddannelsen Den del af speciallægeuddannelsen, som følger efter introduktionsuddannelsen, og som foregår på flere afdelinger, herunder næsten altid afdelinger, som er placeret både på perifere sygehuse og på centrale hospitaler (tidligere som regel betegnet funktionsbærende enheder / amtsafdelinger hhv højt specialiserede / universitetsafdelinger). For almen praksis foregår hoveduddannelsen i almen praksis og på sygehusafdelinger. I nogle specialer indgår også ophold i speciallægepraksis. Hoveduddannelsens varighed er typisk fem år, og medfører anerkendelse i specialet efter godkendt uddannelse. Godkendelse af uddannelseselementer forudsætter gennemførelse af alle mål i målbeskrivelsen (kompetencer og obligatoriske kurser) og attestation på afdelingerne eller i en praksis af et fravær på mindre end 10 % af ansættelsestiden eller kompensation herfor. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge skal sørge for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Det er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende (en afdelingslæge eller 1. reservelæge for en læge i introduktionsstilling, en afdelings- eller overlæge for en læge i hoveduddannelse) og har ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Udtrykket hovedvejleder anvendes ofte synonymt med klinisk vejleder (se dette).

8 Side 8 af 18 Inspektorordning SST har etableret denne funktion, som har til formål at vurdere og forbedre kvaliteten af lægeuddannelsen i afdelingerne i alle specialer. Det er pligtigt for afdelingerne at få besøg af Inspektorordningen mindst hvert tredje år. De videnskabelige selskaber udpeger Inspektorerne, som skal være speciallæge fraset juniorinspektorer (se dette). En inspektor kan ikke foretage besøg i egen region i eget speciale. Et inspektorbesøg indledes med en selvevaluering, hvor afdelingen udfylder et standardskema optimalt ved repræsentation af alle læger på afdelingen. Ved et aftalt besøg afholdes samtale mellem (to) inspektorer (og evt en juniorinspektor) og UAO, afdelingsledelse samt lægerne gruppevist (eks efter vagtlag) for at interviewe om uddannelsesforhold i videste forstand for at få indtryk af, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Emnerne er: introduktion, arbejdsforhold, formaliseret undervisning, vejledning, arbejdsforhold, vagt- og stuegang mm. Efter besøget, som typisk varer en dag, udfærdiges en rapport efter et standardskema. Rapporten skal underskrives af afdeling og inspektorer, og beskriver forholdene på afdelingen og angiver indsatsområder, med angi-velse af tid til løsning af opgaverne. Godkendte inspektorrapporter er offentliggjort på SST hjemmeside, under > uddannelse > læge > inspektorordningen. Introduktionsuddannelsen Den del af en speciallægeuddannelse, som følger efter klinisk basisuddannelse og forudgår hoveduddannelsen. Er af et års varighed og kan finde sted på højst to (specialiserede) afdelinger eller én afdeling, godkendt til formålet. For almen medicin er introduktionsuddannelsen kun af et halvt års varighed, forudsat at den uddannelsessøgende har været et halvt år i almen praksis i den kliniske basisuddannelse. Hver stilling er klassificeret, godkendt af det regionale uddannelsesråd og opslås og besættes af hospitalerne / afdelingerne. Stillingerne i almen medicin besættes af regionerne. Introduktionsuddannelsen er fælles i henholdsvist de kirurgiske og de medicinske specialer. For introduktionsuddannelsen i hvert speciale er udfærdiget en målbeskrivelse (se dette), som skal være opfyldt efter afsluttet forløb. Det attesteres på et særligt SST bilag, hvoraf det også fremgår, at den uddannelsessøgende ikke har haft over 10 % fravær i ansættelsen. Juniorinspektor En yngre læge, under uddannelse i specialet, udpeget via det videnskabelige selskab mhp at deltage i Inspektorordningen (se dette). Klinisk basisuddannelse Den første formelle del af videreuddannelsen, som indledes typisk kort tid efter afsluttende eksamen. Erstatter turnusuddannelsen og afvikles på tolv måneder med to ansættelser af hver 6 måneders varighed indenfor følgende specialer: medicin, kirurgi, almen medicin og psykiatri. Kombinationerne besluttes af de regionale videreuddannelsesråd. De lægestuderende tildeles nogle måneder før afsluttende eksamen et nummer efter lodtrækning, og i den rækkefølge gives mulighed for at vælge den kombination af ansættelse og placering i landet, som den uddannelsessøgende prioriterer højst. De første ansættelser startede 1. august 2008.

9 Side 9 af 18 Klinisk vejleder Den kliniske vejleder (synonym betegnelse med hovedvejleder) er ansvarlig for introduktion af en uddannelsessøgende til afdelingen og til uddannelsen, skal afholde uddannelses samtaler og monitorere den yngre læges kompetenceudvikling. Ved samtalerne skal den kliniske vejleder og den uddannelsessøgende gennemgå uddannelsesprogrammet og udarbejde en individuel uddannelsesplan for uddannelsesforløbet i henhold til SST vejledningsmateriale. Den kliniske vejleder sørger for, at den uddannelsessøgende får nødvendig oplæring og får foretaget kompetencevurdering efter uddannelsesplanen, samt attesterer de opnåede kompetencer i den uddannelsessøgendes logbog ved regelmæssig kontakt, samtale og feedback. Den kliniske vejleder skal løbende holde den uddannelsesansvarlige overlæge orienteret om progression i uddannelsesforløbet f.eks. ved at aflevere kopi af bilag fra vejledersamtaler, samt diskutere eventuelle problemer i uddannelsen. Den kliniske vejleder har ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Se også daglig klinisk vejleder og hovedvejleder. Kommunikator En af lægens syv roller. Vedrører kompetencer som handler om at optage anamnese og indhente information fra patient, pårørende og evt. andre, at lytte effektivt, at vise respekt for andre anskuelser og at diskutere relevant information med patienter og pårørende samt kolleger og personale. Kommunikatorrollen vedrører også mundtlig og skriftlig formidling og pressekontakt. Kompetence Et komplekst udtryk ofte tillagt både viden, færdighed, holdning og adfærd, og udtrykt som summen heraf for den enkelte. Da kompetence er holistisk kan det adskilles i dele, f.eks. adresseret i lægens syv roller og de forskellige aspekter som kan udtrykkes heri. Kompetencer udvikles i speciallægeuddannelsen med stigende uddannelsestrin og vedrører: Kundskab: viden om principper, standardiserede færdigheder, algoritmer for handling; Handle- og væremåde: håndtere problemer i dagligdag på en hensigtsmæssig måde; Kvalifikation: uddannelser, kurser, ansættelser, personlige erfaringer; Formel beføjelse: autorisation, tilladelse til bestemt procedure eller beslutning. Kompetencevurdering Metoder til at afgøre, om en uddannelsessøgende opfylder en kompetence (færdighed) i målbeskrivelsen for det pågældende uddannelseselement. Kan være f.eks. struktureret observation i klinikken, struktureret interview (samtale), 360 graders evaluering, audit af journaler (valgt af uddannelsessøgende eller af vejlder), bedømmelse af opgave (f.eks. forskningstræning eller en journal club, EBM opgave og lign), godkendelse af gennemført obligatorisk kursus eller gennemgang af en læringsdagbog. I specialernes målbeskrivelse er angivet forslag til evalueringsmetode for hver kompetence. I afdelingernes uddannelsesprogrammer skal være angivet, hvordan kompetencevurderingen finder sted.

10 Side 10 af 18 Kompetencekort Specialerne kan udfærdige standardiserede mål for en procedure, der fastlægger hvordan det anses for god klinisk praksis at udføre den pågældende procedure. Kompetencekortet adskiller proceduren i flere dele, som hver især kan afgøres at være opfyldt eller ej. Den samlede liste over mål for en given procedure (en operation eller andet invasivt indgreb, en særlig paraklinisk procedure, eller en samtale) skal hver især attesteres af en senior kollega (typisk en klinisk vejleder) for at opnå godkendelse, og skal derfor tidvist forsøges gennemført flere gange eller være planlagt gennemført flere gange, som et obligatorisk led i uddannelsen. Logbog Logbogen anvendes til at attestere gennemførelse af målbeskrivelsens kompetencer (dato og hvem der godkender / navn og evt stilling). Den udgøres af kolonner, hvori typisk angives kompetencens nummer (efter målbeskrivelsen), læringsmålet, og dato / underskrift. Logbogen er en del af den uddannelsessøgendes portefølje og en del af dokumentation for gennemførelse af uddannelseselementet - både for uddannelsesgivende afdeling og for den uddannelsessøgende. Logbogen er den yngre læges ejendom. Lægens syv roller En opdeling af lægens opgaver i det daglige arbejde, inspireret af en canadisk model (CanMEDS konceptet). Omfatter (i ikke prioriteret rækkefølge): medicinsk ekspert, sundhedsfremmer, kommunikator, administrator / leder, samarbejder, professionel og akademiker (se hver enkelt for detaljer). Opdelingen lægges til grund for inddeling af kompetencer i målbeskrivelser og logbøger, og angiver forskellige kompetencer i hvert speciale og på forskelligt uddannelsesniveau (klinisk basisuddannelse, introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Lægens Uddannelsesbog Et elektronisk redskab tilgængeligt via PC (og evt PDA), der skal facilitere registrering og attestation af kompetencer for alle uddannelsessøgende læger, og kan være et grundlag for samarbejdet mellem den uddannelses-søgende og vejlederen mhp at støtte den personlige udvikling og læring. Formelt vil lægens uddannelsesbog i hvert fald indeholde logbogen for uddannelses-elementet (klinisk basis, intro eller hoveduddannelse), men kan indeholde flere dele af porteføljen (på elektronisk form). Udvikling af Lægens Uddannelsesbog er i september måned 2008 ikke afsluttet.

11 Side 11 af 18 Læringsdagbog Et hjælpemiddel til selvrefleksion, en dagbog hvori lægen indfører sine egne notater vedrørende et (patient / hændelses-) forløb, en procedure eller samtale eller anden aktivitet. Læringsdagbogen er en del af porteføljen, og kan være obligatorisk men vil næsten altid være frivillig at anvendes. I givet fald kan den være både et lærings- som et evalueringsredskab. Er den uddannelsessøgendes personlige ejendom. Læringskontrakt Et hjælpemiddel til samarbejdet mellem den uddannelsessøgende og vejlederen (udtrykket anvendes også i forhold til lægestuderende og tutor på afdelingen). En skriftlig aftale om indhold, tidsplan, ansvar for vejledning og læring af en eller flere kompetencer i uddannelsesprogrammet samt evalueringsform. Kan være effektiv ved manglende progression i forhold til det tilstræbte i uddannelsesplanen. Læringskontrakten kan være obligatorisk. Læringsmetoder For hvert af de opstillede mål i en målbeskrivelse, skal specialet have angivet egnede måder at lære den givne kompetence, dvs hvordan målet kan nås med én eller oftest flere læringsmetoder. De hyppigst anvendte læringsmetoder er mesterlære (i klinisk arbejde), afdelingsundervisning, gennemført en opgave, selvstudium, gennemført obligatorisk kursus, læringsdagbog, fokuseret klinisk ophold, færdighedslaboratorium og deltagelse i et videnskabeligt projekt. Medicinsk ekspert En af lægens syv roller og den rolle, der i alle specialer omfatter flest kompetencer. Vedrører de faglige kompetencer, som handler om at de diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at udføre etisk og effektiv patientbehandling dvs at kunne genkende symptomer, relatere til diagnoser og differentialdiagnoser, anvende parakliniske redskaber og varetage behandling.

12 Side 12 af 18 Mentor Begrebet kendes i mange sammenhænge, og anvendes også i speciallægeuddannelsen for en overordnet, rådgivende eller støttende funktion af en ældre kollega, gerne udenfor det etablerede vejledersystem. Mentor deltager frivilligt (også for den yngre læge), idealistisk og uhonoreret og uden formelt ansvar. Mentor kan følge en uddannelsessøgende i (optimalt) hele eller dele af speciallægeuddannelsen. Mentorfunktionen har dog ikke fundet en plads i systemet og er ikke obligatorisk. Målbeskrivelse Betegnelse for den samlede beskrivelse af uddannelsen i et givent speciale, på et givent uddannelsestrin (klinisk basis, introduktion og hoveduddannelsen). I målbeskrivelsen angives hvilke teoretiske og praktisk-kliniske (minimums-)kompetencer, der skal erhverves i uddannelseselementet, forslag til lærings- og evalueringsmetoder for at sikre at kompetencerne erhverves, således at den uddannelsessøgende til sidst opnår tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Målbeskrivelsen udarbejdes af det videnskabelige selskab, som indledningsvist i målbeskrivelsen orienterer om specialets kvaliteter og overordnede uddannelsesforhold. Specialernes målbeskrivelse godkendes af og er tilgængelige på SST website under uddannelse > læge > speciallægeuddannelsen > målbeskrivelser. Overgangsordning En bestemmelse vedrørende uddannelsesreformen. Overgangsordningen fastlægger, hvorledes, de læger, som er påbegyndt uddannelse til speciallæge efter (d)en hidtidige ordning kan vælge at afslutte forløbet efter den ny speciallægeuddannelse, inklusive godkendelse af de specialespecifikke kompetencer indenfor medicinsk ekspert, de seks andre roller og gennemførelse af de obligatoriske kurser i en klassificeret stilling. Overgangsordninger udmeldes fra SST, og er særligt møntet på medicinske og kirurgiske specialer. Typisk bliver en godkendt kursus-stilling (fra tidligere uddannelsesordning) konverteret til common trunk-delen af de nye uddannelser, ligesom andre uddannelseselementer kan meritoverføres. Ordningen er omtalt i SST vejledning fra efteråret Portefølje Fysisk et ringbind med alle de personlige og obligatoriske dokumenter, som den uddannelsessøgende ønsker eller kan have glæde af at opbevare samlet som led i uddannelsesforløbet. Porteføljen kan f.eks. indeholde målbeskrivelse, logbog, dokumentation i øvrigt, eller dokumenter og bilag som understøtter læringsprocessen f.eks. læringsdagbog, evt artikler, vejledninger, egne præsentationer mm. Porteføljen (eller portfolien) udleveres til den uddannelsessøgende af UAO eller klinisk vejleder ved første ansættelse i forløbet, og mere materiale sættes ind undervejs. Lægens uddannelsesbog er den elektroniske model for porteføljen.

13 Side 13 af 18 Postgraduat klinisk lektor (PKL) - Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF) I de fleste specialer i Region Øst er ansat en postgraduat klinisk lektor (PKL). Gruppen af PKL (i 2008 ca 25 personer) er tilknyttet den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF). Alle er speciallæger, med en basal eller videregående uddannelse i medicinsk pædagogik. En postgraduat lektor er i henhold til kommissorium udpeget formand for det specialespecifikke uddannelsesråd i eget speciale. PUF og dermed hver enkelt PKL skal medvirke til formidling og implementering af medicinsk pædagogisk metode. Postgraduate kliniske lektorer forventes at medvirke til, at der sker en optimering af de lærings- og evalueringsstrategier, der anvendes i daglig klinisk arbejde i henhold til specialets målbeskrivelse og logbog. De postgraduate kliniske lektorer skal støtte lokale uddannelsesaktiviteter og formidle viden og erfaring om speciallægeuddannelsen generelt. Den postgraduate kliniske lektor fungerer som bindeled mellem Det Regionale Videreuddannelsessekretariat og de enkelte uddannelsesafdelinger og skal rådgive og vejlede Det regionale Råd og Det Regionale Videreuddannelsessekretariat vedrørende uddannelsesforløb. Tilsvarende ordninger er etableret i Region Syd og i Region Nord. Oplysninger om PKL og PUF i region Øst findes på hjemmesiden Praksisreservelægekoordinator Praksisreservelægekoordinatoren er en alment praktiserende læge, der i et mindre område af en region koordinerer ansættelser i almen praksis i forbindelse med klinisk basisuddannelse. Se også almen medicinsk uddannelseskoordinator. Professionel En af lægens syv roller. Vedrører kompetencer, som handler om kvalitetsudvikling og at yde høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; at udvise passende personlig og medmenneskelig adfærd; at praktisere i etisk overensstemmelse med lægeløftet f.eks. mht at erkende og tilkendegive egne grænser, at håndtere stress, at tilegne sig overblik og at fremhæve det væsentlige samt at tage vare på egen udvikling. Regionale råd Sekretariater og Råd for lægelig videreuddannelse er etableret i henholdsvist Region Øst (www.laegeuddannelsen.dk), Syd (www.videreuddannelsen-syd.dk) og i Region Nord (www.videreuddannelse-nord.dk) mhp at varetage fuld uddannelse af alle specialer i det pågældende geografiske område. De regionale råd har ansvar for at sikre en høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse og for at medvirke til udvikling af nye pædagogiske metoder, at sikre en smidig håndtering af de individuelle uddannelsesforløb og at sikre en løbende tilpasning af uddannelseskapaciteten. Bekendtgørelse nr af 20. december 2006 omhandler de regionale råd for lægers videreuddannelser. Under de regionale råd er nedsat specialespecifikke råd. De fleste er regionale, men enkelte er landsdækkende af praktiske årsager.

14 Side 14 af 18 Samarbejder En af lægens syv roller, som handler om at samarbejde effektivt med andre læger og andet sundhedspersonale; at bidrage effektivt i tværfaglige aktiviteter og teams (på afdelingen eller mellem afdelinger), og i forhold til patient og pårørende f.eks. at vise respekt for andres holdninger og kompetencer, teambuilding og konflikthåndtering. Selvstudium En læringsmetode, hvor den enkelte uddannelsessøgende, med eller uden hjælp fra den kliniske vejleder eller andre, selv definerer behov for læring, formulerer læringsmål, identificerer ressourcer og læringsstrategier hertil, og selv vurderer resultaterne. Skæve (problematiske) forløb Udtryk for et uddannelsesforløb, hvor eksempelvis kompetencer ikke erhverves som planlagt, den yngre læge har megen fravær, samarbejdsproblemer eller lignende, som på en uhensigtsmæssig måde påvirker uddannelsesforløbet på en afdeling eller samlet set. Antallet af skæve forløb er meget lille i forhold til den samlede uddannelseskapacitet. Et skævt forløb bør identificeres tidligt af en klinisk vejleder eller UAO mhp at justere uddannelsesplanen og at tilbyde en personlig støtte efter omstændighederne. Evt inddrages kolleger, postgraduat klinisk lektor, administration eller uddannelsessekretariatet. Specialespecifikt kursus Obligatoriske kurser, der omfatter emner der er målrettet til specialet. De specialespecifikke kurser omfatter dels kurser organiseret for specialer med samme common trunk-del (medicin hhv kirurgi), dels kurser organiseret af de videnskabelige selskaber. Kurserne udgør op til 210 timer i alt under hoveduddannelsen. Et kursusbevis udleveres som dokumentation for gennemførelse. SST Forkortelse for Sundhedsstyrelsen. Den lægelige videreuddannelse hører under den afdeling, der kaldes Enhed for autorisation og uddannelse. Website:

15 Side 15 af 18 Struktureret interview / samtale Det strukturerede interview (eller struktureret samtale) mellem en uddannelsessøgende og vejleder er en evalueringsmetode, som ofte baseres på et skema eller chekliste med forud definerede emner eller læringsmål og kan tage udgangspunkt i optegnelser i læringsdagbog (se dette), sygehistorie eller journaloptegnelser. Efter samtalen afgøres om en kompetence relateret til det strukturerede interview kan godkendes. Samtalens varighed afhænger af emnet og et individuelt behov. Struktureret observation i klinikken En evalueringsteknik, hvor en senior kollega (typisk den kliniske vejleder) efter aftale overværer personligt / direkte hvordan en uddannelseslæge udfører en færdighed. Udfra i forvejen opstillede kriterier vurderes den uddannelsessøgendes færdighedsniveau. Typisk foreligger et kompetencekort, og indholdet heri skal være kendt af begge parter, før struktureret observation udføres. Struktureret observation kan udføres i forbindelse med alle kompetencer i de syv roller, eller kan afgrænses til særlige aspekter i en kompetence efter forhåndsaftale mellem den uddannelsessøgende og den der observerer. Metoden kan anvendes af uddannelsessøgende på alle trin i uddannelsen til at iagttage hinandens arbejde og således både træne selve opgaven og træne sig i at observere. Ved direkte struktureret observation i klinikken er vejleder til stede under udførelsen. Ved en indirekte struktureret observation er opgaven optaget på videoband, som herefter gennemgås. Struktureret observation giver optimalt grundlag for personlig feedback og bruges ofte som redskab i forbindelse med kompetencevurdering. Summativ evaluering Summativ evaluering er en vurdering af den uddannelsessøgendes præstation med det primære formål at dokumentere, om et uddannelsesmål (en kompetence) er nået eller ej. Det kan have karakter af en eksamen ved at afgøre, om forud definerede succeskriterier er opfyldte. En summativ evaluering kan foretages af en enkelt færdighed, på dele af uddannelsen, efter et kursus, et afgrænset uddannelsesforløb eller ultimativt efter en hel uddannelse. Se også formativ evaluering. Sundhedsfremmer En af lægens syv roller, som handler om at bidrage effektivt til øget sundhed hos patienter og i samfundet; at erkende og reagere på de områder, hvor oplysning er påkrævet f.eks. mht at rådgive om livsstilsrelaterede sygdomme især mht forebyggelse, motion og ernæring, risici ved udsættelse for kemikalier, særlige forholdsregler ved graviditet og at have kendskab til relevant lovgivning.

16 Side 16 af 18 Supervision En aktivitet, hvor en senior kollega vejleder og giver feedback, typisk baseret på konkrete sygehistorier eller opgaver, vedrørende faglige, personlige og / eller uddannelsesmæssige forhold for den uddannelsessøgende. Det skal ske i en sammenhæng på den pågældendes uddannelsesniveau og skal bidrage til en sikker og passende patientbehandling i videste forstand. Supervision kan omfatte diskussion, overvågning af færdigheder, rådgivning i konkrete opgaver og rådgivning relevant for faglig og personlig udvikling. Supervision kan anvendes indenfor alle af lægens syv roller. 360-graders evaluering En evalueringsmetode til at vurdere personlige egenskaber hos en uddannelsessøgende, inddragende flere personalegrupper (lægekolleger på flere niveauer men ikke hovedvejlederen, plejepersonale, sekretærer, jordemødre etc) på afdelingen. Metoden bør anvendes i fortrolighed og ikke for sent i en ansættelse, da eventuelle forhold som opmærksomheden rettes mod da kan prioriteres mhp forbedring. Princippet i metoden er, at den yngre læge uddeler færdige (standardiserede) spørgeskemaer til 5-15 andre personer på afdelingen, efter valgte kriterier mht sammensætning. Herefter evaluerer de pågældende anonymt en række egenskaber hos den uddannelsessøgende. Som regel vil evalueringen omhandle kompetencer relateret til rollerne kommunikator, professionel og samarbejder og ikke den medicinske ekspert. Den yngre læge udfylder en selvevaluering om samme forhold. På grund af metodens karakter bør det være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en anden senior læge med særlig interesse eller kendskab, som indsamler skemaer og selvevaluering og udarbejder et dokument med resultatet. Herefter afholdes samtale på et aftalt tidspunkt med den uddannelsessøgende. Resultatet med fordeling af svar vil være grundlag for feedback. Resultatet meddeles ikke til andre. Dokumentet med opgørelsen er den uddannelsessøgendes ejendom. Metoden kan anvendes flere gange individuelt under en ansættelse ved behov. Der er udarbejdet skema for 360 o evaluering til anvendelse i speciallægeuddannelsen for en del specialer. Metoden anvendes både i introduktions- og i hoveduddannelsen og i stigende omfang i de sidste år. Turnusuddannelse Tidligere betegnelse for den første formaliserede uddannelse, af 1.5 års varighed. Er fra 1. august 2008 erstattet med klinisk basisuddannelse (se denne). Tutor Bruges tidvist synonymt med klinisk vejleder (se dette, og især udenfor DK), men bør forbeholdes betegnelsen for en læge på en uddannelsesafdeling med vejlederfunktion overfor lægestuderende.

17 Side 17 af 18 Tutorlæge Udtrykket anvendes om en praktiserende læge, der fungerer som hovedvejleder / klinisk vejleder (se dette) for læger under uddannelse til speciallæge i almen medicin eller læger i klinisk basisuddannelse i almen praksis. Lægen i uddannelsesforløb har arbejdssted i den praktiserende læges praksis. Tutorlægen benævnes undertiden som praksistutor. Uddannelses Ansvarlig Overlæge UAO er en forkortelse for Uddannelses Ansvarlig Overlæge. De administrative opgaver relateret til speciallægeuddannelsen varetages på hospitalsafdelinger af en UAO, og de er angivet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. at sikre læringsmiljøet i afdelingen, at der er uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger og at sikre (personligt eller i samarbejde med den kliniske vejleder) at der bliver gennemført en introduktion til afdelingen og udarbejdet uddannelsesplan for hver enkelt uddannelsessøgende læge. Om nødvendigt at planlægge fokuserede ophold og sikre gennemførsel af dem. Det er UAO s opgave at give afdelingen feedback på hvordan uddannelsen fungerer eller evalueres af yngre læger, og på baggrund heraf ved behov at iværksætte og at gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Uddannelsesforløb En fællesbetegnelse for de ansættelser, herunder deltagelse i obligatoriske aktiviteter (eks kurser og forskningstræning), som udgør hoveduddannelsen i speciallægeuddannelsen. Uddannelseslæge En fællesbetegnelse for læger under videreuddannelse i klinisk basisuddannelse, introduktionsuddannelse eller hoveduddannelse. Uddannelsesprogram En generelt tilpasset beskrivelse af de kompetencer, som er angivet samlet i målbeskrivelsen, der skal erhverves i det enkelte uddannelseselement, kombineret med beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder, samt en beskrivelse af afdeling, ansættelse og arbejdsforhold samt definerer vejlederfunktionen. Udannelsesprogrammet er en del af porteføljen. Såfremt et uddannelsesforløb indebærer ansættelse på flere afdelinger, hvor kompetencer skal attesteres, skal det fremgå af uddannelsesprogrammet, på hvilken afdeling de enkelte kompetencer skal opnås (attesteres).for hvert formaliseret / klassificeret uddannelsesfor-

18 Side 18 af 18 løb skal foreligge et uddannelsesprogram, der er godkendt af det regionale videreuddannelsesråd. Uddannelsesplan En individuel tilpasset plan for, hvornår og hvordan kompetencerne i uddannelsesprogrammet (se dette) konkret erhverves på afdelingen under ansættelsen. En uddannelsesplan udfærdiges på basis af et uddannelsesprogram ved ansættelsens start i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og den uddannelseansvarlige overlæge eller den kliniske vejleder. Ved udarbejdelsen identificeres indsatsområder ud fra den uddannelsessøgendes forudsætninger, egenskaber samt egne mål herunder beskrivelser af, hvordan vedkommende påtænker at handle ud fra de opstillede målsætninger. Uddannelsesplanen skal justeres efter aftalte intervaller mhp at givne mål er opnået, lægge ny plan for at sikre det eller at sætte ny mål for uddannelsen. SST har udfærdiget skemaer, som kan anvendes som skabelon for samtalerne og aftalerne. Vejleder Se daglig klinisk vejleder, klinisk vejleder eller hovedvejleder. Videreuddannelse Betegnelsen lægelig videreuddannelse omfatter yngre lægers uddannelse i klinisk basisuddannelse og i specialeuddannelser, også kaldet den postgraduate del af lægeuddannelsen. Lægelig videreuddannelse gennemføres i henhold til love, bekendtgørelser og vejledninger. Aktuelt skal en uddannelsessøgende for at opnå autorisation som speciallæge først gennemføre (fra 2008) den obligatoriske kliniske basisuddannelse på 12 måneder. Herefter skal der gennemføres en valgfri introduktionsuddannelse på enten 6 eller 12 måneder, og endeligt en hoveduddannelse af 4-5 års varighed afhængigt af speciale. Tilrettelæggelse af uddannelserne sker inden for rammer, der gives nationalt og regionalt af henholdsvis det nationale og det regionale råd for lægers videreuddannelse (se dette). Se også efteruddannelse. Henvisninger 1. (uddannelse > læge, herunder målbeskrivelser, terminologi mm) 2. / uddannelse 3. C. V. Ringsted & K. Aspegren: Uddannelsesterminologi. UfL 2004, 166: Betænkning fra Speciallægekommissionen, nr 1384: Fremtidens speciallæge. Maj S. Kilminster, D. Cottrell, J. Grant & B. Jolly. AMEE Guide No. 27: Effective educational and clinical supervision', Medical Teacher, 2007, 29: K. Skjelsager & C. Ringsted: Kort og godt om den lægelige videreuddannelse. CEKU J. A. Dent & R. M. Harden. A practical guide for medical teachers. 2 nd Ed. Elsevier I teksten er ved angivelse af websites mulighed for at følge link til hjemmesiden. Kirsten Holm, Ole Weis Bjerrum & de postgraduate kliniske lektorer, PUF, region Øst & Københavns Universitet, Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse

Den kliniske basisuddannelse Den kliniske basisuddannelse Med denne pjece får du en kort information om nogle praktiske forhold og rettigheder i forbindelse med din kommende ansættelse i din kliniske basisuddannelse, KBU. Indhold:

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 0 Indhold Kapitel 1. Indledning... 1 Kapitel 2. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse R E F E R A T Emne Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato 11. juni kl. 15-18 Sted Sundhedsstyrelsen, Primula Deltagere Lone Winther Jensen (Formand) Sundhedsfaglig chef Preben Cramon

Læs mere

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 0 Indhold Kapitel 1. Indledning... 1 Kapitel 2. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser Indholdsfortegnelse Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2 - Nøglebegreber Kurser og undervisningsdage 3 - Obligatoriske kurser - Introdag og undervisningsdage i Almen Praksis Ansættelse

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Formål Det lægelige videreuddannelsesråd arbejder for at fremme udvikling af kvalitet og effektivitet i lægelig videreuddannelse

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Roskilde Sygehus Patologiafdelingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN SPECIALLÆGEUDDANNELSEN status og perspektivering 2012 Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN 2007 Vejledning for Inspektorordningen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Inspektor; Kvalitetssikring; Kvalitetsudvikling;

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Patientens behov og lægens efteruddannelse

Patientens behov og lægens efteruddannelse Patientens behov og lægens efteruddannelse Medlemsmøde Lægeforeningen Hovedstaden den 26. maj 2014 Region Hovedstadens rolle og ansvar Region Hovedstaden som arbejdsgiver Arbejdsgiverforpligtelse Hvem

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

De Intern Medicinske Specialer

De Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i De Intern Medicinske Specialer Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, Terje Erdal Knudsen, Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Målbeskrivelser og logbøger;

Målbeskrivelser og logbøger; ISBN nr. 87-9109-7-6 Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001 Forord Anbefalingerne

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg 2009 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I Intern Medicin ENDOKRINOLOGISK AFDELING AALBORG SYGEHUS Hans-Henrik Lervang, Uddannelsesansvarlig overlæge HHL@RN.DK Februar 2009 INDHOLD 1. Indledning Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere