Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate"

Transkript

1 Side 1 af 18 i medicinsk uddannelse Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate kliniske lektorer, den Pædagogisk Udviklende Funktion, Region Øst og Kbh. Universitet sept Jette Led Sørensen, Birgitte Nybo Jensen, Henrik Ancher Sørensen, Ole Gredal, Randi Beier-Holgersen, Karen Skjelsager, Peter Engel, Jørgen Thode, Ellen Holm, Anette Mertz Nielsen, Helle Thy Østergaard, Per Pallesen, Knud Rasmussen, Kári Mikines, Henrik Arendrup, Eva Benfeldt, Per Cayé Thomasen, Jørn Carlsen, Elisabeth Albrecht-Beste, Gunver Lillevang, Christian Hermann, Doris Østergaard og Lise Møller (sekretariatschef).

2 Side 2 af 18 ORD OG BEGREBER I MEDICINSK UDDANNELSE Terminologien i medicinsk uddannelse omfatter en række udtryk, som ikke altid er selvforklarende. Hensigten med dette materiale / fil er at give en forklaring på de udtryk, som jævnligt mødes i arbejdet med medicinsk uddannelse. Der er nuancer i fortolkning og anvendelse af ord og begreber, som det begrænsede omfang her ikke tillader kommer frem. Yderligere oplysninger kan findes i de givne henvisninger. Hæftet er udarbejdet i et samarbejde mellem de postgraduate lektorer, region Øst for den pædagogisk udviklende funktion Kommentarer modtages gerne med henblik på opdatering. Administrator / leder rolle En af lægens syv roller. Vedrører kompetencer, som omhandler at anvende og prioritere ressourcerne effektivt og afbalanceret under hensyn til patientbehandling, uddannelse, rekruttering og eksterne aktiviteter og at identificere problemer samt prioritere rækkefølge for løsning f.eks. på stuegang, konferencer og i vagten, herunder at forestå aktiviteten. Almen medicinsk uddannelseskoordinator En alment praktiserende læge, der i et mindre område af en region overordnet koordinerer special-lægeuddannelsen i almen medicin. Forkortes AMU. Se også praksisreservelægekoordinator. Akademiker En af lægens syv roller. Vedrører kompetencer, som handler om at anvende en personlig strategi for kontinuerlig uddannelse; at vurdere information kritisk; at facilitere læring hos patienter, yngre læger, studenter og andre personalegrupper (kende pædagogiske principper); at bidrage til udvikling af ny viden f.eks. at foretage litteratursøgning og formidle et videnskabeligt budskab, at formulere en problemstilling og opstille en hypotese (kende forskningsmetodologi) og at introducere nye diagnostiske og terapeutiske muligheder i klinisk praksis. Assessment Engelsk udtryk, anvendes tidvist direkte på dansk. Kan oversættes til vurdering. I engelsksproget litteratur anvendes udtrykket assessment ofte i forbindelse med kliniske objektive prøver. Assessment er en bevidst aktivitet, som delvist er formaliseret og ikke blot en samtale og kan inkludere alle former for vurdering. Assessment baseres på en evaluering, en scoring af opgavens resultat (bedømmelse) og en beslutning. Assessment er både kvantitativ og kvalitativ, og udgør en vurdering af mange informationer om en persons færdigheder i det pågældende emne. Assessment er mere formaliseret end blot en samtale. Informationerne om en person kan opnås fra mange former for observationer. Assessment kan være summativ (se dette), eller formativ (se dette).

3 Side 3 af 18 Audit. En audit (journalaudit) er en evalueringsmetode til struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler eller dele heraf. Der anvendes et skema med forud definerede mål eller kriterier f.eks. om differentialdiagnostik, patientinformation, behandling etc. Den uddannelsessøgende læge vælger selv f.eks. fem journaler, gerne skrevet af den pågældende. Gennemgang finder sted ved en planlagt samtale med en klinisk vejleder efter en mundtlig eller skriftlig præsentation ved den yngre læge. Ved evaluering efter kriterierne afgøres om en kompetence relateret til audit godkendes, eller giver anledning til forslag til forbedring og ny audit. Metoden giver god mulighed for individuel feedback. CEKU Center for Klinisk Uddannelse (CEKU) er en forsknings-, udviklings-, og ressourceenhed for klinisk lægeuddannelse under Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Københavns Universitet i fællesskab. Centret er placeret på Rigshospitalet. CEKUs mission er at varetage forskningsbaseret udvikling af den kliniske del af den præ- og post-graduate lægeuddannelse. Centrets opgaver omfatter simulationsbaseret træning og test af kliniske færdigheder, kursus- og undervisningsvirksomhed inden for kommunikation og samarbejde samt pædagogik og vejledning. Centret varetager kvalificering af undervisere inden for disse områder samt kursusvirksomhed for kliniske lærerkræfter. Centrets hjemmeside: CEPOME Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse (CEPOME // CEMU Center for Medicinsk Uddannelse) er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Region Nord. CEPOME virker som Pædagogisk Udviklende Funktion for den lægelige videreuddannelse i Region Nord, og udgør sammen med Videreuddannelsessekretariatet i Region Nord Enhed for Lægelig Videreuddannelse i Region Nord. Centrets opgave er at udbrede kendskab til, forske i og udvikle voksenpædagogiske metoder i den kliniske videreuddannelse, at varetage yngre lægers forskningstræning og at rådgive Det Regionale Råd for Yngre Lægers Videreuddannelse i Region N, samt regionens sygehuse i spørgsmål, der vedrører lægelig videreuddannelse. Centrets hjemmeside: Checkliste Udtryk for oversigt, liste over kompetencer teoretisk viden eller praktiske færdigheder som en uddannelsessøgende kan / skal lære under ansættelse på en afdeling. Kan gradueres i hvilket omfang proceduren skal beherskes (kendskab / kan udføres selvstændigt).

4 Side 4 af 18 Daglig klinisk vejleder. Der kan være mange forskellige læger involveret i oplæring og kompetencevurdering af en uddannelsessøgende i forskellige kliniske situationer. Det foregår i praksis meget forskelligt, afhængigt af antal af læger, forhold mellem seniore og uddannelsessøgende læger og den lokale uddannelseskultur. Formelt kan enhver læge ansat på en afdeling i de daglige arbejdssituationer fungere som klinisk vejleder. Den uddannelsesansvarlige overlæge uddelegerer opgaven til de involverede, som kaldes daglige kliniske vejledere og skal være seniore på afdelingen i forhold til den uddannelsessøgende. En daglig klinisk vejleder skal holde sig orienteret om den uddannelsessøgendes uddannelsesplan, kende kriterier og metoder for kompetencevurdering og give besked til kliniske vejleder vedrørende den uddannelsessøgende læges progression og evt problemer med uddannelsen. Se også klinisk vejleder. DIMS Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) er en forsknings- og udviklingsenhed, som bl.a. udbyder simulationsbaserede kurser for sundhedsfagligt personale, primært læger og sygeplejersker. DIMS er både engageret i medicinsk faglig uddannelse og teamtræningsaktiviteter med det formål at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. DIMS udbyder som et af de få simulationsinstitutter i verden træning og simulation som en integreret og obligatorisk del af specialuddannelsen for anæstesilæger, anæstesi- og intensivsygeplejersker. Derudover afholdes obligatoriske kurser for turnuslæger i Region H. Dette omfatter kurser i akut kirurgi, akut medicin, samt akut kommunikation. Dertil kommer brugerdefinerede og individuelt tilpassede kurser, som omfatter en meget bred palet af specialerettede kurser for de forskellige sundhedsfaglige personalegrupper, samt multiprofessionelle og interdisciplinære teamtræningskurser. Fysisk placeret på Herlev Hospital, Hjemmeside: DSMU Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse blev etableret i 1999 og er et videnskabeligt forum under Dansk Medicinsk Selskab, der har til formål at fremme udviklingen af og forskningen i den præ- og postgraduat medicinske uddannelse i Danmark. Selskabets hjemmeside: Evidens Baseret Medicin (EBM) opgave. En opgave, hvor en uddannelsessøgende definerer en problemstilling, som ønskes analyseret og formulerer problemstillingen til et spørgsmål, som søges besvaret i litteraturen. Emnet vil som regel vil være afdelingsrelateret. Herefter udfører den pågældende (selv) litteratursøgning (typisk via internetbaserede metoder) og indhenter relevante referencer, som lægges til grund for en mundtlig præsentation - f.eks minutter - ved en planlagt undervisning på afdelingen. Opgaven skal aftales med god tid til forberedelse. Den kliniske vejleder eller anden mere erfaren kollega bistår den yngre læge undervejs med råd og praktisk hjælp. Aktiviteten er især relateret til akademiker og kommunikator rollen (se dette). Præsentationen evalueres efter et kompetencekort, eventuelt af flere kolleger.

5 Side 5 af 18 Efteruddannelse (Lægelig) efteruddannelse er betegnelsen for den personlige / individuelle livslange læringsproces, der består af en kombination af kurser, konferencer og aktiviteter som fx læsning, erfaringsudveksling og det daglige arbejde. Begrebet anvendes i den sammenhæng, at det finder sted efter gennemført speciallægeuddannelse (se videreuddannelse). Evaluering Et udtryk, der anvendes vedrørende vurdering af om målet for en kompetence er opnået. Udtrykket anvendes i engelsksproget litteratur (evaluation), og bruges ofte synonymt med det danske vurdering. Evaluering er en del af processen ved assessment (se dette) og der er derfor i daglig tale et vist overlap mellem anvendelse af de forskellige begreber. Evaluering kan anvendes for at indikere et personligt udviklingsmæssigt formål se formativ og summativ evaluering. Formålet med evaluering i den lægelige videreuddannelse er at bidrage til og at sikre, at målbeskrivelsens minimumskrav er indfriet. Feedback En mere uformel, dag til dag aktivitet for at stimulere uddannelseslægens udbytte af læring på det givne tidspunkt / niveau i uddannelsen, ved at en klinisk vejleder (men principielt alle kolleger) orienterer om forskellen mellem den aktuelle og den ønskede adfærd. Det er en hjørnesten ved erhvervelse af kliniske færdigheder at modtage feedback. Feedback er procesorienteret og observationsbaseret, gives umiddelbart, er vejledende og beskrivende, men ikke bedømmende. Feedback kan indeholde forslag til forbedring, især ved negativ feedback. Feedback skal være præcist formuleret og gerne især fremhæve det positive. Feedback omfatter begrænset information, 2-3 budskaber, og skal tilskynde til refleksion. Fire-års reglen Indført i forbindelse med uddannelsesreformen 2007, hvorefter en yngre læge efter afsluttet embedseksamen skal påbegynde et hoveduddannelsesforløb maksimalt fire år efter påbegyndt klinisk basisuddannelse (se dette) medmindre der opnås dispensation af individuelle årsager (sygdom, graviditet, barsel, PhD forløb mm). Tilmelding til den kliniske basisuddannelse kan uden nærmere begrundelse udsættes i op til 2 år efter afsluttet embedseksamen. Det påhviler da lægen selv at være orienteret om frister for tilmelding.

6 Side 6 af 18 Fokuseret ophold Et fokuseret ophold er en af de metoder, der kan føre til erhvervelse af ønskede kompetencer inden for flere af de syv lægeroller. Formål, form og varighed af et fokuseret ophold besluttes efter det individuelle behov i et (typisk hoved-) uddannelsesforløb og afgøres i det enkelte speciale ved at planlægge fra timer til maksimalt 4 uger varende ophold på specialafdelinger eller i praksis. Det afhænger af stamafdelingens funktionsområde, hvilke fokuserede kliniske ophold, der vil være behov for at aftale udenfor egen afdeling. Et fokuseret ophold skal bidrage til / kan være afgørende for, at kompetencer i målbeskrivelsen kan opnås. Det skal derfor være omtalt i uddannelsesprogrammet for forløbet. Opholdet skal være tilrettelagt specifikt med henblik på at opnå de pågældende kompetencer, som kan være teoretiske, praktiske og kliniske. Det påhviler stamafdeling at betale løn under et fokuseret ophold. Den uddannelsessøgende læge vil typisk ikke have selvstændigt klinisk arbejde og ansvar i forbindelse med et fokuseret klinisk ophold på en anden afdeling. Det er principielt stamafdelingen, som attesterer at kompetencen er opnået, men det kan ske i samarbejde med afdelingen, hvor det fokuserede ophold finder sted, efter lokale aftaler. Formativ evaluering En formativ evaluering er vejledende og skal give den uddannelsessøgende tilbagemelding om progression / status i uddannelsen med henblik at understøtte læringen (en formativ funktion). Formativ evaluering anvendes til at udvikle den uddannelsessøgende personligt og den pågældendes kompetence. Formativ evaluering er integreret i uddannelses- og læringsprocessen og indeholder feedback om styrke og svaghed mhp at afdække uddannelsesbehov og kan give anledning til selvrefleksion. For at den uddannelsessøgende kan bruge formativ evaluering i monitorering af uddannelsesprogression, er det nødvendigt med struktureret og specifik feedback, og elementer af en summativ evaluering (se dette) indgår derfor nødvendigvis i en formativ evaluering. Forskellen mellem summativ og formativ evaluering kan illustreres som: når kokken smager på suppen er det formativ evaluering når gæsten smager på suppen er det summativ evaluering. Forskningstræning En selvstændig del af den formaliserede hoveduddannelse, hvor den uddannelsessøgende opnår erfaring med forskning på et grundlæggende plan gennem et 20 dage langt individuelt forløb. Det består af et teoretisk element på 10 dage ( syv dages kursusaktivitet og tre dage, som kan være et seminar om forskningstræning, evt med vejledere mhp at diskutere projekter) samt 10 dages selvstændigt arbejde med et individuelt valgt (ofte specialerelateret) emne, under vejledning af en erfaren kollega (som honoreres herfor). Forskningstræning vil typisk blive afsluttet med en rapport, som skal fremlægges på afdelingen eller ved et andet møde. Forskningstræning afvikles ikke nødvendigvis i en afgrænset periode, men som regel i løbet af det år i hoveduddannelsen, og i den overenskomstmæssige arbejdstid. Projekter kan udføres på én eller flere afdelinger i forløbet, og ikke nødvendigvis kun på en højt specialiseret afdeling. Forskningstræningsmodulet er specielt rettet mod træning af akademikerrollen og mod udvikling af professionel tilgang til praksis Der gives dispensation fra forskningstræning ved erhvervet PhD eller doktorgrad, eller dokumentation på tilsvarende niveau, ved skriftlig ansøgning til det regionale sekretariat for lægelig videreuddannelse.

7 Side 7 af 18 Færdighedslaboratorium En enhed / afdeling hvor medicinstuderende og læger principielt på alle uddannelsestrin samt evt andre personalegrupper i sundhedssektoren kan træne kliniske færdigheder på hinanden, på fantomer eller i træningsmodeller med henblik på øge patientsikkerheden, samt at forbedre kvalitet og hastighed i læring af færdigheder. Ved træning i færdighedslaboratorier kan procedurer trænes under standardiserede forhold, blive optaget i ord og billeder og blive afsluttet med evaluering og feedback. Findes i Region Øst f.eks. på CEKU og DIMS (se dette). Generelle (tværfaglige) kurser En betegnelse for kurser, som omfatter kommunikation, pædagogik og ledelse, administration og samarbejde (LAS) afholdt lokalt af de regionale videreuddannelsråd, og et supplerende LASIII kursus, afholdt af SST nationalt. Kurserne indgår som led i den formaliserede speciallægeuddannelse på klinisk basis, intro- og hoveduddannelsen, og afholdes for alle læger uanset speciale. Generelle kurser udgør sammen med de (teoretiske) specialespecifikke kurser (se dette) de obligatoriske kurser i speciallægeuddannelsen. Kursusaktiviteten dokumenteres ved personligt bevis for deltagelse. Hoveduddannelsen Den del af speciallægeuddannelsen, som følger efter introduktionsuddannelsen, og som foregår på flere afdelinger, herunder næsten altid afdelinger, som er placeret både på perifere sygehuse og på centrale hospitaler (tidligere som regel betegnet funktionsbærende enheder / amtsafdelinger hhv højt specialiserede / universitetsafdelinger). For almen praksis foregår hoveduddannelsen i almen praksis og på sygehusafdelinger. I nogle specialer indgår også ophold i speciallægepraksis. Hoveduddannelsens varighed er typisk fem år, og medfører anerkendelse i specialet efter godkendt uddannelse. Godkendelse af uddannelseselementer forudsætter gennemførelse af alle mål i målbeskrivelsen (kompetencer og obligatoriske kurser) og attestation på afdelingerne eller i en praksis af et fravær på mindre end 10 % af ansættelsestiden eller kompensation herfor. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge skal sørge for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Det er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende (en afdelingslæge eller 1. reservelæge for en læge i introduktionsstilling, en afdelings- eller overlæge for en læge i hoveduddannelse) og har ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Udtrykket hovedvejleder anvendes ofte synonymt med klinisk vejleder (se dette).

8 Side 8 af 18 Inspektorordning SST har etableret denne funktion, som har til formål at vurdere og forbedre kvaliteten af lægeuddannelsen i afdelingerne i alle specialer. Det er pligtigt for afdelingerne at få besøg af Inspektorordningen mindst hvert tredje år. De videnskabelige selskaber udpeger Inspektorerne, som skal være speciallæge fraset juniorinspektorer (se dette). En inspektor kan ikke foretage besøg i egen region i eget speciale. Et inspektorbesøg indledes med en selvevaluering, hvor afdelingen udfylder et standardskema optimalt ved repræsentation af alle læger på afdelingen. Ved et aftalt besøg afholdes samtale mellem (to) inspektorer (og evt en juniorinspektor) og UAO, afdelingsledelse samt lægerne gruppevist (eks efter vagtlag) for at interviewe om uddannelsesforhold i videste forstand for at få indtryk af, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Emnerne er: introduktion, arbejdsforhold, formaliseret undervisning, vejledning, arbejdsforhold, vagt- og stuegang mm. Efter besøget, som typisk varer en dag, udfærdiges en rapport efter et standardskema. Rapporten skal underskrives af afdeling og inspektorer, og beskriver forholdene på afdelingen og angiver indsatsområder, med angi-velse af tid til løsning af opgaverne. Godkendte inspektorrapporter er offentliggjort på SST hjemmeside, under > uddannelse > læge > inspektorordningen. Introduktionsuddannelsen Den del af en speciallægeuddannelse, som følger efter klinisk basisuddannelse og forudgår hoveduddannelsen. Er af et års varighed og kan finde sted på højst to (specialiserede) afdelinger eller én afdeling, godkendt til formålet. For almen medicin er introduktionsuddannelsen kun af et halvt års varighed, forudsat at den uddannelsessøgende har været et halvt år i almen praksis i den kliniske basisuddannelse. Hver stilling er klassificeret, godkendt af det regionale uddannelsesråd og opslås og besættes af hospitalerne / afdelingerne. Stillingerne i almen medicin besættes af regionerne. Introduktionsuddannelsen er fælles i henholdsvist de kirurgiske og de medicinske specialer. For introduktionsuddannelsen i hvert speciale er udfærdiget en målbeskrivelse (se dette), som skal være opfyldt efter afsluttet forløb. Det attesteres på et særligt SST bilag, hvoraf det også fremgår, at den uddannelsessøgende ikke har haft over 10 % fravær i ansættelsen. Juniorinspektor En yngre læge, under uddannelse i specialet, udpeget via det videnskabelige selskab mhp at deltage i Inspektorordningen (se dette). Klinisk basisuddannelse Den første formelle del af videreuddannelsen, som indledes typisk kort tid efter afsluttende eksamen. Erstatter turnusuddannelsen og afvikles på tolv måneder med to ansættelser af hver 6 måneders varighed indenfor følgende specialer: medicin, kirurgi, almen medicin og psykiatri. Kombinationerne besluttes af de regionale videreuddannelsesråd. De lægestuderende tildeles nogle måneder før afsluttende eksamen et nummer efter lodtrækning, og i den rækkefølge gives mulighed for at vælge den kombination af ansættelse og placering i landet, som den uddannelsessøgende prioriterer højst. De første ansættelser startede 1. august 2008.

9 Side 9 af 18 Klinisk vejleder Den kliniske vejleder (synonym betegnelse med hovedvejleder) er ansvarlig for introduktion af en uddannelsessøgende til afdelingen og til uddannelsen, skal afholde uddannelses samtaler og monitorere den yngre læges kompetenceudvikling. Ved samtalerne skal den kliniske vejleder og den uddannelsessøgende gennemgå uddannelsesprogrammet og udarbejde en individuel uddannelsesplan for uddannelsesforløbet i henhold til SST vejledningsmateriale. Den kliniske vejleder sørger for, at den uddannelsessøgende får nødvendig oplæring og får foretaget kompetencevurdering efter uddannelsesplanen, samt attesterer de opnåede kompetencer i den uddannelsessøgendes logbog ved regelmæssig kontakt, samtale og feedback. Den kliniske vejleder skal løbende holde den uddannelsesansvarlige overlæge orienteret om progression i uddannelsesforløbet f.eks. ved at aflevere kopi af bilag fra vejledersamtaler, samt diskutere eventuelle problemer i uddannelsen. Den kliniske vejleder har ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Se også daglig klinisk vejleder og hovedvejleder. Kommunikator En af lægens syv roller. Vedrører kompetencer som handler om at optage anamnese og indhente information fra patient, pårørende og evt. andre, at lytte effektivt, at vise respekt for andre anskuelser og at diskutere relevant information med patienter og pårørende samt kolleger og personale. Kommunikatorrollen vedrører også mundtlig og skriftlig formidling og pressekontakt. Kompetence Et komplekst udtryk ofte tillagt både viden, færdighed, holdning og adfærd, og udtrykt som summen heraf for den enkelte. Da kompetence er holistisk kan det adskilles i dele, f.eks. adresseret i lægens syv roller og de forskellige aspekter som kan udtrykkes heri. Kompetencer udvikles i speciallægeuddannelsen med stigende uddannelsestrin og vedrører: Kundskab: viden om principper, standardiserede færdigheder, algoritmer for handling; Handle- og væremåde: håndtere problemer i dagligdag på en hensigtsmæssig måde; Kvalifikation: uddannelser, kurser, ansættelser, personlige erfaringer; Formel beføjelse: autorisation, tilladelse til bestemt procedure eller beslutning. Kompetencevurdering Metoder til at afgøre, om en uddannelsessøgende opfylder en kompetence (færdighed) i målbeskrivelsen for det pågældende uddannelseselement. Kan være f.eks. struktureret observation i klinikken, struktureret interview (samtale), 360 graders evaluering, audit af journaler (valgt af uddannelsessøgende eller af vejlder), bedømmelse af opgave (f.eks. forskningstræning eller en journal club, EBM opgave og lign), godkendelse af gennemført obligatorisk kursus eller gennemgang af en læringsdagbog. I specialernes målbeskrivelse er angivet forslag til evalueringsmetode for hver kompetence. I afdelingernes uddannelsesprogrammer skal være angivet, hvordan kompetencevurderingen finder sted.

10 Side 10 af 18 Kompetencekort Specialerne kan udfærdige standardiserede mål for en procedure, der fastlægger hvordan det anses for god klinisk praksis at udføre den pågældende procedure. Kompetencekortet adskiller proceduren i flere dele, som hver især kan afgøres at være opfyldt eller ej. Den samlede liste over mål for en given procedure (en operation eller andet invasivt indgreb, en særlig paraklinisk procedure, eller en samtale) skal hver især attesteres af en senior kollega (typisk en klinisk vejleder) for at opnå godkendelse, og skal derfor tidvist forsøges gennemført flere gange eller være planlagt gennemført flere gange, som et obligatorisk led i uddannelsen. Logbog Logbogen anvendes til at attestere gennemførelse af målbeskrivelsens kompetencer (dato og hvem der godkender / navn og evt stilling). Den udgøres af kolonner, hvori typisk angives kompetencens nummer (efter målbeskrivelsen), læringsmålet, og dato / underskrift. Logbogen er en del af den uddannelsessøgendes portefølje og en del af dokumentation for gennemførelse af uddannelseselementet - både for uddannelsesgivende afdeling og for den uddannelsessøgende. Logbogen er den yngre læges ejendom. Lægens syv roller En opdeling af lægens opgaver i det daglige arbejde, inspireret af en canadisk model (CanMEDS konceptet). Omfatter (i ikke prioriteret rækkefølge): medicinsk ekspert, sundhedsfremmer, kommunikator, administrator / leder, samarbejder, professionel og akademiker (se hver enkelt for detaljer). Opdelingen lægges til grund for inddeling af kompetencer i målbeskrivelser og logbøger, og angiver forskellige kompetencer i hvert speciale og på forskelligt uddannelsesniveau (klinisk basisuddannelse, introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Lægens Uddannelsesbog Et elektronisk redskab tilgængeligt via PC (og evt PDA), der skal facilitere registrering og attestation af kompetencer for alle uddannelsessøgende læger, og kan være et grundlag for samarbejdet mellem den uddannelses-søgende og vejlederen mhp at støtte den personlige udvikling og læring. Formelt vil lægens uddannelsesbog i hvert fald indeholde logbogen for uddannelses-elementet (klinisk basis, intro eller hoveduddannelse), men kan indeholde flere dele af porteføljen (på elektronisk form). Udvikling af Lægens Uddannelsesbog er i september måned 2008 ikke afsluttet.

11 Side 11 af 18 Læringsdagbog Et hjælpemiddel til selvrefleksion, en dagbog hvori lægen indfører sine egne notater vedrørende et (patient / hændelses-) forløb, en procedure eller samtale eller anden aktivitet. Læringsdagbogen er en del af porteføljen, og kan være obligatorisk men vil næsten altid være frivillig at anvendes. I givet fald kan den være både et lærings- som et evalueringsredskab. Er den uddannelsessøgendes personlige ejendom. Læringskontrakt Et hjælpemiddel til samarbejdet mellem den uddannelsessøgende og vejlederen (udtrykket anvendes også i forhold til lægestuderende og tutor på afdelingen). En skriftlig aftale om indhold, tidsplan, ansvar for vejledning og læring af en eller flere kompetencer i uddannelsesprogrammet samt evalueringsform. Kan være effektiv ved manglende progression i forhold til det tilstræbte i uddannelsesplanen. Læringskontrakten kan være obligatorisk. Læringsmetoder For hvert af de opstillede mål i en målbeskrivelse, skal specialet have angivet egnede måder at lære den givne kompetence, dvs hvordan målet kan nås med én eller oftest flere læringsmetoder. De hyppigst anvendte læringsmetoder er mesterlære (i klinisk arbejde), afdelingsundervisning, gennemført en opgave, selvstudium, gennemført obligatorisk kursus, læringsdagbog, fokuseret klinisk ophold, færdighedslaboratorium og deltagelse i et videnskabeligt projekt. Medicinsk ekspert En af lægens syv roller og den rolle, der i alle specialer omfatter flest kompetencer. Vedrører de faglige kompetencer, som handler om at de diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at udføre etisk og effektiv patientbehandling dvs at kunne genkende symptomer, relatere til diagnoser og differentialdiagnoser, anvende parakliniske redskaber og varetage behandling.

12 Side 12 af 18 Mentor Begrebet kendes i mange sammenhænge, og anvendes også i speciallægeuddannelsen for en overordnet, rådgivende eller støttende funktion af en ældre kollega, gerne udenfor det etablerede vejledersystem. Mentor deltager frivilligt (også for den yngre læge), idealistisk og uhonoreret og uden formelt ansvar. Mentor kan følge en uddannelsessøgende i (optimalt) hele eller dele af speciallægeuddannelsen. Mentorfunktionen har dog ikke fundet en plads i systemet og er ikke obligatorisk. Målbeskrivelse Betegnelse for den samlede beskrivelse af uddannelsen i et givent speciale, på et givent uddannelsestrin (klinisk basis, introduktion og hoveduddannelsen). I målbeskrivelsen angives hvilke teoretiske og praktisk-kliniske (minimums-)kompetencer, der skal erhverves i uddannelseselementet, forslag til lærings- og evalueringsmetoder for at sikre at kompetencerne erhverves, således at den uddannelsessøgende til sidst opnår tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Målbeskrivelsen udarbejdes af det videnskabelige selskab, som indledningsvist i målbeskrivelsen orienterer om specialets kvaliteter og overordnede uddannelsesforhold. Specialernes målbeskrivelse godkendes af og er tilgængelige på SST website under uddannelse > læge > speciallægeuddannelsen > målbeskrivelser. Overgangsordning En bestemmelse vedrørende uddannelsesreformen. Overgangsordningen fastlægger, hvorledes, de læger, som er påbegyndt uddannelse til speciallæge efter (d)en hidtidige ordning kan vælge at afslutte forløbet efter den ny speciallægeuddannelse, inklusive godkendelse af de specialespecifikke kompetencer indenfor medicinsk ekspert, de seks andre roller og gennemførelse af de obligatoriske kurser i en klassificeret stilling. Overgangsordninger udmeldes fra SST, og er særligt møntet på medicinske og kirurgiske specialer. Typisk bliver en godkendt kursus-stilling (fra tidligere uddannelsesordning) konverteret til common trunk-delen af de nye uddannelser, ligesom andre uddannelseselementer kan meritoverføres. Ordningen er omtalt i SST vejledning fra efteråret Portefølje Fysisk et ringbind med alle de personlige og obligatoriske dokumenter, som den uddannelsessøgende ønsker eller kan have glæde af at opbevare samlet som led i uddannelsesforløbet. Porteføljen kan f.eks. indeholde målbeskrivelse, logbog, dokumentation i øvrigt, eller dokumenter og bilag som understøtter læringsprocessen f.eks. læringsdagbog, evt artikler, vejledninger, egne præsentationer mm. Porteføljen (eller portfolien) udleveres til den uddannelsessøgende af UAO eller klinisk vejleder ved første ansættelse i forløbet, og mere materiale sættes ind undervejs. Lægens uddannelsesbog er den elektroniske model for porteføljen.

13 Side 13 af 18 Postgraduat klinisk lektor (PKL) - Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF) I de fleste specialer i Region Øst er ansat en postgraduat klinisk lektor (PKL). Gruppen af PKL (i 2008 ca 25 personer) er tilknyttet den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF). Alle er speciallæger, med en basal eller videregående uddannelse i medicinsk pædagogik. En postgraduat lektor er i henhold til kommissorium udpeget formand for det specialespecifikke uddannelsesråd i eget speciale. PUF og dermed hver enkelt PKL skal medvirke til formidling og implementering af medicinsk pædagogisk metode. Postgraduate kliniske lektorer forventes at medvirke til, at der sker en optimering af de lærings- og evalueringsstrategier, der anvendes i daglig klinisk arbejde i henhold til specialets målbeskrivelse og logbog. De postgraduate kliniske lektorer skal støtte lokale uddannelsesaktiviteter og formidle viden og erfaring om speciallægeuddannelsen generelt. Den postgraduate kliniske lektor fungerer som bindeled mellem Det Regionale Videreuddannelsessekretariat og de enkelte uddannelsesafdelinger og skal rådgive og vejlede Det regionale Råd og Det Regionale Videreuddannelsessekretariat vedrørende uddannelsesforløb. Tilsvarende ordninger er etableret i Region Syd og i Region Nord. Oplysninger om PKL og PUF i region Øst findes på hjemmesiden Praksisreservelægekoordinator Praksisreservelægekoordinatoren er en alment praktiserende læge, der i et mindre område af en region koordinerer ansættelser i almen praksis i forbindelse med klinisk basisuddannelse. Se også almen medicinsk uddannelseskoordinator. Professionel En af lægens syv roller. Vedrører kompetencer, som handler om kvalitetsudvikling og at yde høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; at udvise passende personlig og medmenneskelig adfærd; at praktisere i etisk overensstemmelse med lægeløftet f.eks. mht at erkende og tilkendegive egne grænser, at håndtere stress, at tilegne sig overblik og at fremhæve det væsentlige samt at tage vare på egen udvikling. Regionale råd Sekretariater og Råd for lægelig videreuddannelse er etableret i henholdsvist Region Øst (www.laegeuddannelsen.dk), Syd (www.videreuddannelsen-syd.dk) og i Region Nord (www.videreuddannelse-nord.dk) mhp at varetage fuld uddannelse af alle specialer i det pågældende geografiske område. De regionale råd har ansvar for at sikre en høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse og for at medvirke til udvikling af nye pædagogiske metoder, at sikre en smidig håndtering af de individuelle uddannelsesforløb og at sikre en løbende tilpasning af uddannelseskapaciteten. Bekendtgørelse nr af 20. december 2006 omhandler de regionale råd for lægers videreuddannelser. Under de regionale råd er nedsat specialespecifikke råd. De fleste er regionale, men enkelte er landsdækkende af praktiske årsager.

14 Side 14 af 18 Samarbejder En af lægens syv roller, som handler om at samarbejde effektivt med andre læger og andet sundhedspersonale; at bidrage effektivt i tværfaglige aktiviteter og teams (på afdelingen eller mellem afdelinger), og i forhold til patient og pårørende f.eks. at vise respekt for andres holdninger og kompetencer, teambuilding og konflikthåndtering. Selvstudium En læringsmetode, hvor den enkelte uddannelsessøgende, med eller uden hjælp fra den kliniske vejleder eller andre, selv definerer behov for læring, formulerer læringsmål, identificerer ressourcer og læringsstrategier hertil, og selv vurderer resultaterne. Skæve (problematiske) forløb Udtryk for et uddannelsesforløb, hvor eksempelvis kompetencer ikke erhverves som planlagt, den yngre læge har megen fravær, samarbejdsproblemer eller lignende, som på en uhensigtsmæssig måde påvirker uddannelsesforløbet på en afdeling eller samlet set. Antallet af skæve forløb er meget lille i forhold til den samlede uddannelseskapacitet. Et skævt forløb bør identificeres tidligt af en klinisk vejleder eller UAO mhp at justere uddannelsesplanen og at tilbyde en personlig støtte efter omstændighederne. Evt inddrages kolleger, postgraduat klinisk lektor, administration eller uddannelsessekretariatet. Specialespecifikt kursus Obligatoriske kurser, der omfatter emner der er målrettet til specialet. De specialespecifikke kurser omfatter dels kurser organiseret for specialer med samme common trunk-del (medicin hhv kirurgi), dels kurser organiseret af de videnskabelige selskaber. Kurserne udgør op til 210 timer i alt under hoveduddannelsen. Et kursusbevis udleveres som dokumentation for gennemførelse. SST Forkortelse for Sundhedsstyrelsen. Den lægelige videreuddannelse hører under den afdeling, der kaldes Enhed for autorisation og uddannelse. Website:

15 Side 15 af 18 Struktureret interview / samtale Det strukturerede interview (eller struktureret samtale) mellem en uddannelsessøgende og vejleder er en evalueringsmetode, som ofte baseres på et skema eller chekliste med forud definerede emner eller læringsmål og kan tage udgangspunkt i optegnelser i læringsdagbog (se dette), sygehistorie eller journaloptegnelser. Efter samtalen afgøres om en kompetence relateret til det strukturerede interview kan godkendes. Samtalens varighed afhænger af emnet og et individuelt behov. Struktureret observation i klinikken En evalueringsteknik, hvor en senior kollega (typisk den kliniske vejleder) efter aftale overværer personligt / direkte hvordan en uddannelseslæge udfører en færdighed. Udfra i forvejen opstillede kriterier vurderes den uddannelsessøgendes færdighedsniveau. Typisk foreligger et kompetencekort, og indholdet heri skal være kendt af begge parter, før struktureret observation udføres. Struktureret observation kan udføres i forbindelse med alle kompetencer i de syv roller, eller kan afgrænses til særlige aspekter i en kompetence efter forhåndsaftale mellem den uddannelsessøgende og den der observerer. Metoden kan anvendes af uddannelsessøgende på alle trin i uddannelsen til at iagttage hinandens arbejde og således både træne selve opgaven og træne sig i at observere. Ved direkte struktureret observation i klinikken er vejleder til stede under udførelsen. Ved en indirekte struktureret observation er opgaven optaget på videoband, som herefter gennemgås. Struktureret observation giver optimalt grundlag for personlig feedback og bruges ofte som redskab i forbindelse med kompetencevurdering. Summativ evaluering Summativ evaluering er en vurdering af den uddannelsessøgendes præstation med det primære formål at dokumentere, om et uddannelsesmål (en kompetence) er nået eller ej. Det kan have karakter af en eksamen ved at afgøre, om forud definerede succeskriterier er opfyldte. En summativ evaluering kan foretages af en enkelt færdighed, på dele af uddannelsen, efter et kursus, et afgrænset uddannelsesforløb eller ultimativt efter en hel uddannelse. Se også formativ evaluering. Sundhedsfremmer En af lægens syv roller, som handler om at bidrage effektivt til øget sundhed hos patienter og i samfundet; at erkende og reagere på de områder, hvor oplysning er påkrævet f.eks. mht at rådgive om livsstilsrelaterede sygdomme især mht forebyggelse, motion og ernæring, risici ved udsættelse for kemikalier, særlige forholdsregler ved graviditet og at have kendskab til relevant lovgivning.

16 Side 16 af 18 Supervision En aktivitet, hvor en senior kollega vejleder og giver feedback, typisk baseret på konkrete sygehistorier eller opgaver, vedrørende faglige, personlige og / eller uddannelsesmæssige forhold for den uddannelsessøgende. Det skal ske i en sammenhæng på den pågældendes uddannelsesniveau og skal bidrage til en sikker og passende patientbehandling i videste forstand. Supervision kan omfatte diskussion, overvågning af færdigheder, rådgivning i konkrete opgaver og rådgivning relevant for faglig og personlig udvikling. Supervision kan anvendes indenfor alle af lægens syv roller. 360-graders evaluering En evalueringsmetode til at vurdere personlige egenskaber hos en uddannelsessøgende, inddragende flere personalegrupper (lægekolleger på flere niveauer men ikke hovedvejlederen, plejepersonale, sekretærer, jordemødre etc) på afdelingen. Metoden bør anvendes i fortrolighed og ikke for sent i en ansættelse, da eventuelle forhold som opmærksomheden rettes mod da kan prioriteres mhp forbedring. Princippet i metoden er, at den yngre læge uddeler færdige (standardiserede) spørgeskemaer til 5-15 andre personer på afdelingen, efter valgte kriterier mht sammensætning. Herefter evaluerer de pågældende anonymt en række egenskaber hos den uddannelsessøgende. Som regel vil evalueringen omhandle kompetencer relateret til rollerne kommunikator, professionel og samarbejder og ikke den medicinske ekspert. Den yngre læge udfylder en selvevaluering om samme forhold. På grund af metodens karakter bør det være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en anden senior læge med særlig interesse eller kendskab, som indsamler skemaer og selvevaluering og udarbejder et dokument med resultatet. Herefter afholdes samtale på et aftalt tidspunkt med den uddannelsessøgende. Resultatet med fordeling af svar vil være grundlag for feedback. Resultatet meddeles ikke til andre. Dokumentet med opgørelsen er den uddannelsessøgendes ejendom. Metoden kan anvendes flere gange individuelt under en ansættelse ved behov. Der er udarbejdet skema for 360 o evaluering til anvendelse i speciallægeuddannelsen for en del specialer. Metoden anvendes både i introduktions- og i hoveduddannelsen og i stigende omfang i de sidste år. Turnusuddannelse Tidligere betegnelse for den første formaliserede uddannelse, af 1.5 års varighed. Er fra 1. august 2008 erstattet med klinisk basisuddannelse (se denne). Tutor Bruges tidvist synonymt med klinisk vejleder (se dette, og især udenfor DK), men bør forbeholdes betegnelsen for en læge på en uddannelsesafdeling med vejlederfunktion overfor lægestuderende.

17 Side 17 af 18 Tutorlæge Udtrykket anvendes om en praktiserende læge, der fungerer som hovedvejleder / klinisk vejleder (se dette) for læger under uddannelse til speciallæge i almen medicin eller læger i klinisk basisuddannelse i almen praksis. Lægen i uddannelsesforløb har arbejdssted i den praktiserende læges praksis. Tutorlægen benævnes undertiden som praksistutor. Uddannelses Ansvarlig Overlæge UAO er en forkortelse for Uddannelses Ansvarlig Overlæge. De administrative opgaver relateret til speciallægeuddannelsen varetages på hospitalsafdelinger af en UAO, og de er angivet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. at sikre læringsmiljøet i afdelingen, at der er uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger og at sikre (personligt eller i samarbejde med den kliniske vejleder) at der bliver gennemført en introduktion til afdelingen og udarbejdet uddannelsesplan for hver enkelt uddannelsessøgende læge. Om nødvendigt at planlægge fokuserede ophold og sikre gennemførsel af dem. Det er UAO s opgave at give afdelingen feedback på hvordan uddannelsen fungerer eller evalueres af yngre læger, og på baggrund heraf ved behov at iværksætte og at gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Uddannelsesforløb En fællesbetegnelse for de ansættelser, herunder deltagelse i obligatoriske aktiviteter (eks kurser og forskningstræning), som udgør hoveduddannelsen i speciallægeuddannelsen. Uddannelseslæge En fællesbetegnelse for læger under videreuddannelse i klinisk basisuddannelse, introduktionsuddannelse eller hoveduddannelse. Uddannelsesprogram En generelt tilpasset beskrivelse af de kompetencer, som er angivet samlet i målbeskrivelsen, der skal erhverves i det enkelte uddannelseselement, kombineret med beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder, samt en beskrivelse af afdeling, ansættelse og arbejdsforhold samt definerer vejlederfunktionen. Udannelsesprogrammet er en del af porteføljen. Såfremt et uddannelsesforløb indebærer ansættelse på flere afdelinger, hvor kompetencer skal attesteres, skal det fremgå af uddannelsesprogrammet, på hvilken afdeling de enkelte kompetencer skal opnås (attesteres).for hvert formaliseret / klassificeret uddannelsesfor-

18 Side 18 af 18 løb skal foreligge et uddannelsesprogram, der er godkendt af det regionale videreuddannelsesråd. Uddannelsesplan En individuel tilpasset plan for, hvornår og hvordan kompetencerne i uddannelsesprogrammet (se dette) konkret erhverves på afdelingen under ansættelsen. En uddannelsesplan udfærdiges på basis af et uddannelsesprogram ved ansættelsens start i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og den uddannelseansvarlige overlæge eller den kliniske vejleder. Ved udarbejdelsen identificeres indsatsområder ud fra den uddannelsessøgendes forudsætninger, egenskaber samt egne mål herunder beskrivelser af, hvordan vedkommende påtænker at handle ud fra de opstillede målsætninger. Uddannelsesplanen skal justeres efter aftalte intervaller mhp at givne mål er opnået, lægge ny plan for at sikre det eller at sætte ny mål for uddannelsen. SST har udfærdiget skemaer, som kan anvendes som skabelon for samtalerne og aftalerne. Vejleder Se daglig klinisk vejleder, klinisk vejleder eller hovedvejleder. Videreuddannelse Betegnelsen lægelig videreuddannelse omfatter yngre lægers uddannelse i klinisk basisuddannelse og i specialeuddannelser, også kaldet den postgraduate del af lægeuddannelsen. Lægelig videreuddannelse gennemføres i henhold til love, bekendtgørelser og vejledninger. Aktuelt skal en uddannelsessøgende for at opnå autorisation som speciallæge først gennemføre (fra 2008) den obligatoriske kliniske basisuddannelse på 12 måneder. Herefter skal der gennemføres en valgfri introduktionsuddannelse på enten 6 eller 12 måneder, og endeligt en hoveduddannelse af 4-5 års varighed afhængigt af speciale. Tilrettelæggelse af uddannelserne sker inden for rammer, der gives nationalt og regionalt af henholdsvis det nationale og det regionale råd for lægers videreuddannelse (se dette). Se også efteruddannelse. Henvisninger 1. (uddannelse > læge, herunder målbeskrivelser, terminologi mm) 2. / uddannelse 3. C. V. Ringsted & K. Aspegren: Uddannelsesterminologi. UfL 2004, 166: Betænkning fra Speciallægekommissionen, nr 1384: Fremtidens speciallæge. Maj S. Kilminster, D. Cottrell, J. Grant & B. Jolly. AMEE Guide No. 27: Effective educational and clinical supervision', Medical Teacher, 2007, 29: K. Skjelsager & C. Ringsted: Kort og godt om den lægelige videreuddannelse. CEKU J. A. Dent & R. M. Harden. A practical guide for medical teachers. 2 nd Ed. Elsevier I teksten er ved angivelse af websites mulighed for at følge link til hjemmesiden. Kirsten Holm, Ole Weis Bjerrum & de postgraduate kliniske lektorer, PUF, region Øst & Københavns Universitet, Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god Inspektorrapport SST-Id INSPBES-00002159 Afdelingsnavn Anæstesiologisk-intensiv afdeling I - afsnit YK Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Temaer 1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig,

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder 2014

Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kvalifikation /kompetence Kvalifikation er viden, færdigheder og holdninger altså hvad en person har lært Kompetencer er måden man bruger sine kvalifikationer i praksis

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Uddannelsesregion Øst

Uddannelsesregion Øst Fælles Handlingsplan Lægelig Uddannelse Uddannelsesregion Øst Lars Juhl Petersen, Centerdirektør,, Rigshospitalet. Lars Juhl Petersen 1 Min baggrund for at stå her i dag Region Hovedstadens repræsentant

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000229 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Besøgsdato

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc barsel m.m." Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc barsel m.m. Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen til erstatningsansættelse ved fravær grundet sygdom, graviditet,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000382 Afdelingsnavn Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelseskoordinerende

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Fredericia

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Medicinsk-gastroenterologisk afdeling. Besøgsdato 11-09-2013. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Medicinsk-gastroenterologisk afdeling. Besøgsdato 11-09-2013. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002174 Afdelingsnavn Medicinsk-gastroenterologisk afdeling Hospitalsnavn Aalborg Sygehus Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Urinvejsklinikken Sønderborg. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Urinvejsklinikken Sønderborg. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002197 Afdelingsnavn Urinvejsklinikken Sønderborg Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Køge Sygehus Ortopædkirurgisk 18.

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus SHF Svendborg Afdeling Medicinsk Dato for besøg 28. maj

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002338 Afdelingsnavn Geriatrisk Klinik, COM,SHS Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato 06-06-2016

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Hillerød Hospital Anæstesiologisk

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Århus, 10. januar 2004 EN/lmn specialludd04.doc Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Faglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelse 1. Indledning Indstillingen omhandler det

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Elektronisk 360 s feedback

Elektronisk 360 s feedback Elektronisk 360 s feedback Regionshospitalet Regionshospitalet Målgruppe Alle uddannelseslæger ansat på RRA skal have foretaget 360 s feedback mindst én gang i løbet af deres ansættelse KBU-læger efter

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU.  . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNELSESREGION DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg

Læs mere