Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget afholdes i rådssalen i Grenaa kl Dato: Onsdag den 21. august 2013 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo juli Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Halvårsregnskab pr. 30. juni arbejdsmarkedsudvalget Orientering om aftale med Region Midtjylland om sundhedsfaglig rådgivning Revisionsberetning nr. 4 - delberetning vedr. arbejdsmarkedsudvalgets område Orientering om ny klagestruktur Forslag til ny handicappolitik Aktuelle nøgletal Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget...32 Bilagsoversigt...36 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo juli S00 13/650 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo juli viser, at der forventes et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. ekskl. overførte midler. Det overførte merforbrug fra 2012 på 0,2 mio. kr. forventes finansieret af et mindreforbrug på andre områder i Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften ekskl. overførte midler skyldes primært, at: o reform af førtidspension og fleksjob har virkning i 2013, hvilket skønnes at give mindreudgifter. Derudover forventes afledte udgifter til ressourceforløb, fleksjob samt til kontanthjælp og sygedagpenge. o halvering af dagpengeperioden betyder færre på ledige på dagpenge, men flere på kontanthjælp og uddannelsesydelse. o der forventes en nedgang i antallet af sygedagpengesager. o der forventes en stor nettotilgang til seniorjobordningen på 42 personer og at den samlede bestand i 2013 vil udgøre 24 helårspersoner mere end oprindeligt budgetteret. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Opmærksomhedspunkter Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob, løntilskud til ledige samt lønudgifter til ansatte i seniorjob. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. Afhængigt af konjunkturudviklingen kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2013 ændres i de kommende opfølgninger. Budgetflytninger mellem udvalg I henhold til kommunalbestyrelsesbeslutning af 3. februar 2009 skal der ved servicejobpersoners fratrædelse ske nedjustering af såvel lønudgiftsbudgettet som tilskudsbudgettet. På baggrund af afgangen af en servicejobperson pr. 31. marts 2013 skal der i 2013 ske reducering af lønbudgettet med 0,075 mio. kr. under voksen- og plejeudvalget. Samtidig skal der ske en modsvarende regulering af indtægtsbudgettet til statstilskuddet på 0,075 mio. kr. under arbejdsmarkedsudvalget. For budget 2014 og overslagsårene giver afgangen anledning til en budgetflytning på 0,100 mio. kr., svarende til tilskuddet til en helårsperson i servicejob. Budgettet på 2,397 mio. kr. vedrørende udgifter til hjælpemidler under revalidering med 50 procent statsrefusion omplaceres fra voksen- og plejeudvalget til arbejdsmarkedsudvalget, da udgifterne til hjælpemidler bevilges af jobcentret jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Samtidige omplaceres budget for refusion på -1,759 mio. kr. Netto omplaceres således 0,638 mio. kr. i 2013 fra voksen- og plejeudvalget til arbejdsmarkedsudvalget. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillings - behov Drift ekskl. overførte midler 514,3 508,7-5,6 0,0 Overførte driftsmidler -0,2-0,2 0,0 0,0 Drift i alt 514,1 508,5-5,6 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at: 1. budgetopfølgningen pr. ultimo juli 2013 tages til efterretning. 2. der foretages en budgetneutral omplacering som følge af afgang af en servicejobperson pr. 31. marts Omplaceringen indebærer, at indtægtsbudgettet under arbejdsmarkedsudvalget i 2013 reduceres med 0,075 mio. kr. Reduktionen finansieres af en tilsvarende nedsættelse af lønbudgettet under voksen- og plejeudvalget. Konsekvensen for budgetår 2014 og overslagsårene medtages som administrativt ændringsforslag til 2. behandling af budgetforslag der omplaceres 0,638 mio. kr. i 2013 fra voksen- og plejeudvalget til arbejdsmarkedsudvalget vedr. udgifter til hjælpemidler under revalidering med 50 procent statsrefusion. Omplaceringen for budgetår 2014 og overslagsårene medtages som administrativt ændringsforslag til 2. behandling af budgetforslag Bilag: 1 Åben AU bilag til budgetopfølgning juli 2013.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen og videresender sagen til behandling i Økonomiudvalget. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget G01 13/1401 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2013 indgår en række politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område. Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte punkter samt opfølgning herpå. Større andel sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde (O202) Beskrivelse: Styrket indsats for at få sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde. Formålet er at fremme arbejdsfastholdelsen for sygemeldte samt opnå en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Andelen af delvist sygemeldte øges med 4 pct. til en andel på 16 pct. Dette svarer til at ca. 24 sygedagpenge forløb ændres fra sygemelding på fuldtid til deltid. Indsats: Fastholdelsesindsatsen både i forhold til offentlige og private virksomheder er optimeret ved, at der er afsat ressourcer til fastholdelseskonsulent, som har fokus på dette område. Indsatsen skal medvirke til, at flere sygemeldte har en tilknytning til deres arbejdsplads i sygdomsperioden. Status: Der anvendes nøgletal fra jobindsats, som opgøres månedlig dog med nogen forsinkelse. Opgørelse for 2012 viser en gennemsnitlig andel af delvist raskmeldte på 11,6 pct. Fra januar til maj 2013 har andelen været 10,2 pct., svarende til gennemsnitligt 116 delvise raskmeldinger pr. måned. Flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats styrkes gennem etablering af jobrotationsprojekter i Norddjurs Kommune. Jobrotation indebærer at ansatte sendes på efteruddannelse og erstattes af ledige vikarer i uddannelsesperioden. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsen indebærer etablering af 20 fuldtidsvikarstillinger med jobrotationsydelse årligt svarende til en beregnet afledt besparelse på forsørgelsesudgifterne (a-dagpenge) på 2,8 mio. kr. årligt. En yderligere satsning på jobrotation skal ses i sammenhæng med en styrkelse af jobrotationsordningen i forbindelse med akutpakken samt aftale om finanslov for Det betyder, at hvis den afledte besparelse til forsørgelse skal opnås, så skal indsatsen ligge udover det antal jobrotationspladser, som en gennemsnitlig kommune forventes at iværksætte. På baggrund af finanslov 2013 kan der ud fra Norddjurs Kommunes befolkningsandel beregnes et forventet antal på 8,9 fuldtidsvikarstillinger i Den samlede indsats i 2013 forventes dermed at udgøre i alt 28,9 stillinger. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. På den baggrund er alle chefer i Norddjurs Kommunes lederforum blevet orienteret om mulighederne ved jobrotation. Beskæftigelsesregion Midtjylland stod for orienteringen. Dette er sket for at skærpe fokus i hele organisationen. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers, som LBR har bevilliget 0,1 mio. kr. Endvidere har der været dialog med de faglige organisationer og en række virksomheder om muligheden for at gøre brug af jobrotationsordningen. Der vil løbende blive fulgt op jobrotationsforløb og udvalget vil blive orienteret. Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse pr ultimo maj af antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Jobrotation med jobrotationsydelse i Norddjurs Kommune Status medio aug Antal helårspersoner 2013 Iværksat (bevilget): Kommunale projekter 0,0 Enkeltpladsrotation 21,1 = I alt iværksat 21,1 Planlagte: Kommunale projekter 17,4 Enkeltpladsrotation 0,4 = I alt planlagt 17,8 = I alt iværksat + planlagt 38,9 I 2013 er der pr. medio august bevilget jobrotation med jobrotationsydelse svarende til 21,1 helårspersoner. Disse 21 rotationsforløb er etableret hos private arbejdsgivere, mens 17 forløb er etableret i en offentlig institution primært i Norddjurs Kommune. Derudover er der planlagt forløb svarende til 17,8 helårspersoner hvoraf hovedparten omfatter kommunale jobrotationsprojekter, som forventes iværksat i efteråret Disse projekter er flerårige og forventes at løbe ind i 2014 og Omfanget af de kommunale projekter er endnu ikke fastlagt, og det er derfor usikkert om projekterne får det omfang, som fremgår af tabellen. Mentorkorps til unge (P206) Beskrivelse: Der oprettes et mentorkorps til fastholdelse af (udsatte) unge i uddannelse eller arbejde. Indsatsen målrettes primært kontanthjælpsmodtagere i match 2. Det er forudsat, at der anvendes mentorstøtte svarende til et årsværk og at ordningen vil være udgiftsneutral såfremt 4 af 35 kontanthjælpsmodtagere fastholdes i ordinær uddannelse pr. år. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Indsats: Sammen med UU Djursland, Ungdomsskolen og erhvervsskolerne og Jobcentret er det besluttet at videreføre pilotprojektet vedr. anvendelse af mentorer. Det betyder, at den organisation, hvor det vil give bedst mening at stille en mentor til rådighed for den unge, således at frafald kan undgås. Status: I efteråret 2012 har mentorstøtteordningen medført, at 9 unge er blevet fastholdt i uddannelse. I første kvartal 2013 er der ydet mentorstøtte til 3 unge under uddannelse, hvoraf alle fortsat er i uddannelse. Der er pt. ingen igangværende forløb grundet sommerferieperioden. Det forventes at der vil opstå et behov, når ungdomsuddannelserne først er i gang igen. Øget indsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten (hensigtserklæring) Beskrivelse: En række ledige risikerer at miste dagpengeretten fra årsskiftet 2013 og fremefter. Jobcentret vil målrettet anvende den ekstraordinære indsats fra regeringens AKUTpakke til at sikre så mange som muligt en vej til job (den håndholdte indsats). Desuden vil Norddjurs Kommune i samarbejde med arbejdsløshedskasserne hjælpe med at vikarjobs, jobåbninger og sæsonarbejde tilbydes ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Der skal sættes øget fokus på anvendelse af jobrotation og på arbejdsmarkedsudvalgets budget skal der findes 1 mio. kr., der anvendes til betaling for opkvalificering og kompetenceudvikling. Beløbet målrettes ledige, der har stor risiko for at miste dagpengeretten. Derudover opfordres ledige til at indgå i uddannelser, herunder SU-berettigede uddannelser af mindst 18 mdr. varighed, hvilket giver adgang til dagpenge efter dimittendsatsen. Indsats: Dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengene i første halvår af 2013, er omfattet af akutpakken. Det indebærer: Jobhjælp hos et særligt jobberedskab i a-kasserne og jobcentrene Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler Ret til opkvalificeringsjob Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen Mulighed for at søge akutjob. Endvidere har dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge og som er overgået til at være selvforsørgende en række rettigheder og muligheder for indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentret har iværksat en række initiativer i forbindelse med akutpakken. Der er et tæt samarbejde med a-kasserne omkring de ledige udfaldstruede både i forhold til en virksomhedsrettet indsats, uddannelse, coaching og jobformidler. Endvidere skal indsatsen ses i sammenhæng med flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205). Status: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne følger løbende op på indsatsen som følge af akutpakken samt aftalen om akutjob. Statusopgørelse pr. uge 26 fra Beskæftigelsesregion Midtjylland viser, at: 375 udfaldstruede dagpengemodtagere har modtaget et akutbrev 13 personer fortsat i målgruppen 89 personer er eller har været på uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og som modtager den særlige uddannelsesydelse Der er opslået 217 akutjobs i Norddjurs Kommune, heraf udgør akutjobs i den private sektor 33,2 pct. Der er i perioden januar til juli anvendt 3,5 mio. kr. brutto til uddannelsesydelse samt køb af uddannelsestilbud til ledige, der har mistet dagpengene. Opgørelsen vedr. AKUT-pakken ophører pr. 1. juli Kommunale løntilskudsstillinger (hensigtserklæring) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats anvendes i dag til at supplere den kommunale indsats på en række serviceområder. Løntilskudsjobs skal anvendes i overensstemmelse med det fastsatte forhold mellem ordinært ansatte og ledige i aktivering. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Indsats: Løntilskudsstillinger kan med dette udgangspunkt anvendes til at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive udført, f.eks. renholdelse af kommunale arealer og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Derudover indeholder den virksomhedsrettede indsats muligheden for virksomhedspraktik. Der udmeldes en kvote for ansættelse med løntilskud pr. kommune. I 2013 er kvoten for Norddjurs Kommune 136 helårspersoner, som kan ansættes i kommunalt løntilskud. Status: Jobindsats giver mulighed for at følge op på den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune. I perioden januar til juni 2013 har antallet af forsikrede ledige i virksomhedsrettet aktivering udgjort 182 fuldtidspersoner svarende til en andel på 64 pct. af alle aktiverede. For kontanthjælpsmodtagere har 106 fuldtidspersoner været i virksomhedsrettet aktivering med en andel på 64 pct. For forsikrede ledige har der primært været tale om ansættelse med løntilskud svarende til 137 fuldtidspersoner, mens kontanthjælpsmodtagere primært har været aktiveret i virksomhedspraktik svarende til 93 fuldtidspersoner. Seniorjob (hensigtserklæring) Beskrivelse: Norddjurs Kommune ser seniorjobordningen som en positiv mulighed, der sikrer ledige med mindre end 5 år til efterlønsalderen et godt job. Samtidig kan ansatte i seniorjob bidrage til at styrke kommunens service på områder, hvor de har kvalifikationer at bidrage med. Seniorjobordningen søges målrettet områder, hvor der er behov for et højere serviceniveau, f.eks. det grønne område. Men også på ældreområdet søges seniorjobordningen målrettet til at give bedre service til især de svageste ældre. Indsats: Med baggrund i akutpakken har regeringen givet mulighed for at flere ledige, som er født i perioden 1. juli 1955 til 31. december 1957 kan være opfattet af seniorordningen. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Jobcentret samarbejder med kommunens HR-afdelingen om at finde arbejdspladser til seniorjobberne. Status: Opgørelse pr. ultimo juni viser en større tilgang til seniorjobordningen i Norddjurs Kommune i 2013 end budgetteret. Tilgangen skyldes en kombination af afkortning af dagpengeperioden samt ny lovgivning. Fra og med 2013 er dagpengeperioden blevet halveret til 2 år, hvilket betyder at forholdsvis flere end hidtil er berettiget til et seniorjob. Overgangsordningen indebærer, at retten til seniorjob bevares for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957, og hvis dagpengeperiode er udløbet eller vil udløbe i perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 30. juni Disse personer ville under de hidtidige regler ikke være berettigede til seniorjob, da tilbagetrækningsreformen gradvist øger efterløns- og pensionsalderen. De nævnte ordninger medfører en større tilgang til ordningen primo Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Opgørelse fra ultimo juni viser, at der fra januar til juni er ansat yderligere 40 nye i seniorjob, mens 6 personer er ophørt. Der er pr. ultimo juni i alt 41 personer ansat i seniorjob. Derudover har 6 personer med ret til seniorjob ansøgt. Antal person i seniorjob i 2013 (skøn) 2013 Bestand primo (pers) 7 Tilgang 56 Afgang -14 Netto til-/afgang 42 Bestand ultimo (pers) 49 Helårspersoner 37 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 56 personer. Samtidig forventes en afgang på 14 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 42 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 37 helårspersoner. Udvikling af landsbyer, turisme: destination Djursland og kontanthjælpsmodtagere (2012 hensigtserklæring) Beskrivelse: For at understøtte turisme og turistattraktionerne har der siden januar 2013 været et samarbejde mellem udviklingsafdelingen og Jobcentret, således at der har været flere personer i virksomhedspraktik og løntilskud på Gl. Estrup, Fjordcentret og Stenvad Mosebrug. Status: Fjordcentret, Gl. Estrup og Stenvad Mosebrug har i foråret løbende haft tilknyttet ledige. De ledige har enten været i praktik (ca. 2-3 personer hvert sted) eller løntilskud (ca. 1-2 personer hvert sted). Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2013 indregnet en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni arbejdsmarkedsudvalget Ø00 13/11437 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Ifølge den kommunale styrelseslov 45a og 57, skal kommunerne udarbejde et halvårsregnskab pr. 30. juni. Halvårsregnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen senest på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år. Overordnet konklusion på halvårsregnskabet for arbejdsmarkedsudvalget: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo juni viser, at der forventes et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. ekskl. overførte midler. Det overførte merforbrug fra 2012 på 0,2 mio. kr. forventes finansieret af et mindreforbrug på andre områder i Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften ekskl. overførte midler skyldes primært, at: o reform af førtidspension og fleksjob har virkning i 2013, hvilket skønnes at give mindreudgifter. Derudover forventes afledte udgifter til ressourceforløb, fleksjob samt til kontanthjælp og sygedagpenge. o halvering af dagpengeperioden betyder færre ledige på dagpenge, men flere på kontanthjælp og uddannelsesydelse. o der forventes en nedgang i antallet af sygedagpengesager. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget o der forventes en stor nettotilgang til seniorjobordningen på 42 personer og at den samlede bestand i 2013 vil udgøre 24 helårspersoner mere end oprindeligt budgetteret. Opmærksomhedspunkter: Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob, løntilskud til ledige samt lønudgifter til ansatte i seniorjob. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. Til grund for denne opfølgning er lagt dels forbruget for 1. halvår dels skøn for udviklingen i målgrupperne for 2. halvår. Afhængigt af konjunkturudviklingen kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2013 ændres i de kommende opfølgninger. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 514,3 508,7-5,6 Overførte driftsmidler -0,2-0,2 0,0 Drift i alt 514,1 508,5-5,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at halvårsregnskabet for arbejdsmarkedsudvalget godkendes. Bilag: 1 Åben Sektorbeskrivelse - bilag til AU vedr. halvårsregnskab /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkendte halvårsregnskabet. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om aftale med Region Midtjylland om sundhedsfaglig rådgivning G01 13/15056 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunerne i Midtjylland har indgået en samarbejdsaftale med Region Midtjylland om ydelser fra sundhedskoordinator og klinisk funktion i forbindelse med førtidspension og fleksjobreform. Aftalen er indgået i overensstemmelse med vedlagte Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Aftalen trådte i kraft den 1. juli 2013, hvilket betyder, at regionen vil være repræsenteret på næste rehabiliteringsmøde i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune har for resten af 2013 aftalt, at sundhedskoordinatoren skal indgå i 40 sager på rehabiliteringsteammøder. Derudover er der aftalt anvendelse af den kliniske funktion på 3 sager. Pr. 1. oktober 2013 aftales niveauet for 2014 med Regionen. Udkast til samarbejdsaftale er vedlagt til orientering. Den endelige aftale mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland forventes underskrevet, når de sidste finjusteringer af aftalen er skrevet ind. Økonomiske konsekvenser Kommunen skal betale kr. pr. påbegyndt sag, der fremsendes til Regionen med henblik på behandling i rehabiliteringsteamet. For 2013 forventes 40 sager, dvs. en udgift på knapt 0,1 mio. kr. Sagsbehandling i klinisk funktion betales efter de konkrete ydelser jf. vedlagte katalog. Der forventes en udgift for resten af 2013 på 0,1 mio. kr. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Udgiften forventes afholdt indenfor budgetrammen i Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om /13 sundhedsfaglig rådgivning.pdf 2 Åben Samarbejdsaftale sundhedskoordinator klinisk funktion.pdf /13 3 Åben Klinisk_Funktion_Ydelseskatalog.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Revisionsberetning nr. 4 - delberetning vedr. arbejdsmarkedsudvalgets område S00 12/19741 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes revision, BDO Kommunernes Revision, har pr. 14. juni 2013 afgivet delberetning vedrørende revision af Norddjurs Kommunes regnskab Den endelige beretning for regnskab 2012 modtages i august I revisionsberetningen påpeges der forhold, som ifølge revisionen bør forbedres eller ændres. Den udførte revision har givet anledning til revisionsbemærkninger, jf. afsnit Som uddybes i afsnit 5.3. Nedenfor gennemgås revisionens bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet med forvaltningens kommentarer og handleplaner: Personsager på det sociale område. Revisionen: På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at følgende områder ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler. Forrevalidering Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Kommunen har i 2013 taget en række initiativer til forbedring m.v. af sagsadministrationen af områderne. Revisionen har i pkt. 5.3 uddybet de enkelte punkter i bemærkningen 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsafdelingen har under de enkelte punkter redegjort for, på hvilken måde administrationen fremover tilrettelægges, og hvordan revisionens anbefalinger vil blive implementeret. Revisionen: Forrevalideringsområdet Der er foretaget gennemgang af 4 sager, som har givet anledning til følgende: Forkert anvendt takst i forbindelse med bevilling af forrevalidering/fejl vedrørende nedsættelse til SU-niveau. Manglende godkendelse som revalidend konstateret i 4 sager. Manglende ressourceprofil og jobplan/rettidig jobplan konstateret i 2 sager. Manglende rettidig opfølgning jf. gældende bestemmelser konstateret i 4 sager. Arbejdsmarkedsafdelingen: Arbejdsmarkedsafdelingen oplyser, at der for 2012 og 2013 vil blive foretaget en gennemgang af alle forrevalideringsager, der danner grundlag for en STU-bevilling. Da lovgivningen på området er ændret pr. 1. januar 2013, vil der endvidere blive taget initiativ til en ændring af praksis for godkendelse til revalidend. Revisionen: Sygedagpengeområdet: Det er konstateret, at 7 sager vedrørende sygemeldte forsikrede ledige ikke var omfattet af sagsbehandling/opfølgning i Jobcentret, selvom der på tidspunktet for revisionen var tale om fravær i de enkelte sager mellem 14 uger og 26 uger. De konstaterede forhold har umiddelbart ingen udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning. Vi har ikke konstateret yderligere fejl på området. Arbejdsmarkedsafdelingen: Arbejdsmarkedsafdelingen oplyser, at der er udarbejdet handleplaner med henblik på at få rettet op på rettidigheden, ligesom der er aftalt løbende opfølgning på handleplanerne. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Revisionen: Revalideringsområdet: Der er i 2 sager konstateret, at der ikke er foretaget rettidig opfølgning. Arbejdsmarkedsafdelingen: Arbejdsmarkedsafdelingen oplyser, at der efterfølgende har været en gennemgang af revalideringssagerne. Der er tale om forsinkede opfølgninger på 2 sager. Det kan dog konstateres, at der i begge sager har været en hyppig kontakt med borgerne mellem opfølgningerne. Den manglende rettighed skyldtes, at en sagsbehandler har været sygemeldt med alvorlig sygdom. De pågældende sager er efterfølgende løbende blevet fuldt op. Revisionen: Fleksjobområdet: Der er i 3 sager konstateret, at der ikke er foretaget korrekt beregning af tilskud til arbejdsgiver. Arbejdsmarkedsafdelingen: Arbejdsmarkedsafdelingen oplyser, at de fornødne berigtigelser vil blive foretaget, og der i 2013 er taget initiativer til forbedring af sagsadministrationen på området. 2.3 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Revisionen har ligeledes foretaget en opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger omtalt i tidligere revisionsberetninger. Revisionsberetning nr. 2 (side 22): Personsager på det sociale område Revisionen afgav følgende revisionsbemærkning ved den løbende revision af kommunens regnskab for 2011: På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagsområdet forrevalidering og sygedagpenge ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget På baggrund af kommunalbestyrelsens besvarelse og BDO S opfølgning i forbindelse med den løbende revision af kommunens regnskab for 2012 anser BDO bemærkningen for afsluttet bortset fra sagsområdet forrevalidering. Revisionsberetning nr. 3 (side 26): Afstemninger I forbindelse med den afsluttende revision af kommunens regnskab for 2011 foretog BDO opfølgning på en tidligere afgivet revisionsbemærkning vedrørende revision af årsregnskabet for På baggrund af kommunalbestyrelsens besvarelse og BDO s opfølgning i forbindelse med den igangværende revision af kommunens årsregnskab for 2012, anser BDO bemærkningen for afsluttet. Herudover har revisionen givet anledning til følgende anbefaling: 5.2 Forretningsgange m.v. på de sociale områder Revisionen: Ledelsestilsyn Jobcenter og udbetalingscenter. I forbindelse med den løbende revision af kommunens regnskab for 2011 afgav BDO en række anbefalinger om forbedring af forretningsgange, ledelsestilsyn og interne kontroller. På baggrund af den udførte revision for 2012 er det BDO s vurdering, at kommunen har arbejdet seriøst med implementering af BDO s anbefalinger. BDO har haft en yderligere dialog med kommunen om forbedring af de tilrettede forretningsgange og rutiner. Jobcenter og udbetalingscentret: Arbejdsmarkedsafdelingen har taget BDO s anbefalinger til efterretning og implementeret dem i

22 Arbejdsmarkedsudvalget Revisionen: Ledelsestilsyn Myndighedsafdelingen. Det er konstateret at det udførte ledelsestilsyn med sager jf. SL. 41 og 42 ikke er hensigtsmæssigt tilrettelagt, da omfanget af kontrollen ikke er tilstrækkelig til at kunne vurdere, hvorvidt der generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Herudover er der unødvendigt foretaget ledelsestilsyn i sager uden udbetalinger. BDO anbefaler, at der fremover kun foretages ledelsestilsyn i sager med udbetalinger og ledelsestilsynet får et tilstrækkeligt omfang. Myndighedsafdelingen: Myndighedsafdelingen har taget BDO s anbefalinger til efterretning og implementeret dem i Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at revisionsberetningen tages til efterretning, og at anbefalingerne implementeres. Bilag: 1 Åben Norddjurs Kommune beretning nr 4 løbende revision 2012 endelig (2).pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog revisionsberetningen og implementeringen af anbefalingerne til efterretning. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om ny klagestruktur K00 13/14704 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Folketinget har vedtaget en forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli Hovedindholdet i lovændringen er, at alle klager over kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område indgives direkte til Ankestyrelsen. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges. Klagesager af generel eller principiel betydning behandles af Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. Vedlagt er notat om lovændringen samt brev til kommunerne og orienteringsbrev med bilag, som nærmere beskriver lovændringen. Formålet med den nye struktur er at sikre: Mere ensartet praksis for afgørelser på tværs af landet, så det bliver uden betydning for afgørelsen, hvor i landet borgeren bor Højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering Kortere sagsbehandlingstider gennem mere effektiv ressource-udnyttelse Lavere samlet ressourceforbrug Større gennemsigtighed for borgerne Hurtigere behandling af principielle sager Større sikkerhed for, at alle principielle sager faktisk behandles som sådanne, idet der sker en indledningsvis visitation, og der ikke skal ske en aktiv anke af nævnenes afgørelse Klagesager fremsendt til Beskæftigelsesankenævnet før 1. juli 2013, som afventer behandling, vil overgå til Ankestyrelsen til behandling. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen om ændret klagestruktur tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat vedr. lov om ændring af klagestrukturen på det sociale og /13 beskæftigelsesmæssige område.pdf 2 Åben Brev til kommunen vedr. ændring af klagestrukturen.pdf /13 3 Åben Orienteringsbrev med bilag - nye bekendtgørelser efter ændret /13 klagestruktur.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen om den ændrede klagestruktur til efterretning. 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til ny handicappolitik A00 12/24552 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU/AU, høring, VPU/BUU/AU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 13. november 2012 et kommissorium med tidsplan for arbejdet med en ny handicappolitik i Norddjurs Kommune. Den 17. januar 2013 blev der afholdt et dialogmøde, hvor en bred kreds af interessenter drøftede visioner, strategier og målgrupper for Norddjurs Kommunes fremtidige indsatser og servicetilbud på handicapområdet. Der har været nedsat en projektgruppe, som blandt andet på baggrund af dialogmødet den 17. januar 2013 har formuleret et forslag til vision og strategier for Norddjurs Kommunes handicappolitik. Forslaget til visioner og strategier godkendte voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget samt arbejdsmarkedsudvalget på deres møder henholdsvis den 21. marts og den 4. og 24. april Med afsæt i de tre fagudvalgs drøftelser og dialogmødet er der nu udarbejdet et endeligt forslag til en ny handicappolitik. Forslaget er vedlagt som bilag. I forslaget lægges der op til, at det skal være Norddjurs Kommunes overordnede handicappolitiske vision, at handicappede borgere får mulighed for at tage ansvar for eget liv og får mulighed for og ret til et liv som alle andre. Forslaget til handicappolitikken skal sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet, integrationsrådet, ungdomsrådet, LBR, de øvrige politiske fagudvalg samt bestyrelser på skole- og dagtilbudsområdet. Fristen for afgivelse af høringssvar er fredag den 11. oktober Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at forslaget til handicappolitik i Norddjurs Kommune drøftes, og det besluttes, om der skal sendes høringssvar fra arbejdsmarkedsudvalget. Bilag: 1 Åben Handicappolitik.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslaget til handicappolitik i Norddjurs Kommune, og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at der ikke er behov for at fremsende et høringssvar. Endvidere at forslaget til handicappolitik i Norddjurs Kommune sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet, integrationsrådet, ungdomsrådet, LBR, de øvrige politiske fagudvalg samt bestyrelser på skole- og dagtilbudsområdet. 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Aktuelle nøgletal G01 13/1207 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere i Norddjurs Kommune, der modtager følgende ydelser: A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Fleksydelse Førtidspension Akutpakke Unges uddannelsesvalg De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen 2013 og den aktuelle status på akutpakke. Bilag vedr. måltal og akutpakke er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben AU nøgletal august 13.pdf /13 2 Åben Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt. Norddjurs juni /13 3 Åben Aktuelle ledighedstal juni 2013.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog nøgletallene til efterretning. 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 13/1208 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra LBR. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om bevillingen til de lokale beskæftigelsesråd for 2014.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 13/1209 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog gennemgangen til efterretning. 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 13/1210 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil forvaltningen orientere om følgende: Status på indsatser i Norddjurs Kommune o o o Førtidspension- og fleksjobreform Sygedagpenge Revalidering KL s jobcamp 13 Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 29

32 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen G01 13/1356 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget gives en orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 30

33 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget G01 13/14920 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde i rådssalen i Grenaa den 21. august 2013 kl Temaet for dialogmødet er: Flere unge skal i erhvervskompetencegivende uddannelser. I Norddjurs Kommune er der iværksat en række tiltag både på skoleområdet og på arbejdsmarkedsområdet, for at flere unge kan blive motiveret til at gå i gang med en erhvervsuddannelse. Endvidere har beskæftigelsesministeren for 2013 og 2014 fastlagt mål for beskæftigelsesindsatsen, hvor jobcentret skal medvirke til, at flere unge kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Beskæftigelsesmål Status 2012 Mål 2013 Mål 2014 Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse (uddannelsesgrad) 18,2% 24,9% 25,3% 1. Uddannelseshjulet I Norddjurs Kommune er der mellem uddannelsesinstitutionerne, UU, Jobcentret, VUC, Grenaa Produktionsskole m.fl. etableret et uddannelsessamarbejde i gennem Uddannelseshjulet. Hensigten med samarbejdet er, at flere unge kommer i gang med uddannelse og fastholdes i uddannelse. Til sammenligning er der i Silkeborg Kommune etableret en Garantiskole. Afdelingsleder i Viden Djurs Jens Højlund vil gennemgå Uddannelseshjulet og sammenligne med Garantiskolen i Silkeborg. 2. Brobygning på arbejdsmarkedsområdet Erhvervsskolerne i Kronjylland og på Djursland har sammen med jobcentrene fået midler fra arbejdsmarkedsstyrelsen til et brobygningsprojekt, som skal medvirke til at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i gang med en erhvervsuddannelse og bliver fastholdt i en erhvervsuddannelse. Fra Norddjurs Kommune skal i alt indgå 150 unge uden 31

34 Arbejdsmarkedsudvalget uddannelse. UU-Djursland skal indgå i projektet i forhold til vejledning og fastholdelse. Afdelingsleder Jens Højlund og projektleder Tove Ingerslev fra Viden Djurs vil give en orientering om projektet. 3. Brobygning på skoleområdet Skole- og dagtilbudschef Finn Mikkelsen vil orientere om brobygningsprojekt på skoleområdet med erhvervsskolerne. 4. Sociale klausuler En række kommuner har indarbejdet sociale klausuler i forbindelse med udbud af opgaver. Det drøftes, om der er mulighed for at bruge sociale klausuler i Norddjurs Kommune. 5. Vejledning i Norddjurs og Syddjurs Kommuner UU-Djursland forestår vejledning af unge og udarbejdelsen af uddannelsesplaner i Norddjurs og Syddjurs Kommuner. UU-leder Per Søjmark orienterer om vejledningen i de to kommuner. 6. Drøftelse af en eventuel målsætning for en fordeling mellem de forskellige ungdomsuddannelser for at opnå at 95% af en årgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Når de unge i Norddjurs Kommune går ud af 9. og 10. klasse, ønsker de følgende uddannelser: Uddannelsestype: Fordeling 2013 efter 9. klasse* Fordeling 2013 efter 10. klasse* 10. klasse 54% Gymnasial uddannelse 35% 62% Erhvervsuddannelse 8% 31% Individuel tilrettelagt uddannelse 0% 2% Andre aktiviteter 3% 4% * Fordeling 15. marts 2013 nærmere specifikation findes i bilag 32

35 Arbejdsmarkedsudvalget Jf. Danmarks Statistik er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Norddjurs Kommune lidt lavere end Midtjylland som helhed. Der er flere i Norddjurs Kommune, der har grundskolen eller en erhvervsuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. For Norddjurs Kommune gælder, at der blandt personer udenfor arbejdsstyrken, er markant flere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og markant færre med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse end i arbejdsstyrken. Generelt er kvalifikationskravene til arbejdskraften stigende. Vedlagt i bilag er opgørelse over arbejdskraftsmangel i 2020 fra AE-Rådet. Figuren viser, at der vil være overskud af ufaglærte og gymnasiale uddannede arbejdskraft, mens der vil være mangel på faglært og videreuddannet arbejdskraft. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at ovennævnte punkter drøftes. Bilag: 1 Åben Uddannelseshjulet - Juni 13.pdf /13 2 Åben Notat om garantiskolen i Silkeborg.pdf /13 3 Åben Projektbeskrivelse Brobygning Kronjylland.pdf /13 4 Åben Profilmodel 2011 og 2010.pdf /13 5 Åben FTU Norddjurs og Syddjurs Kommuner.pdf /13 6 Åben Mangel på arbejdskraft i 2020 pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Med baggrund i oplæggene drøftede udvalgene muligheder for at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse. 33

36 Arbejdsmarkedsudvalget Da der på nuværende tidspunkt er iværksat en række tiltag både på skole- og arbejdsmarkedsområdet, var der enighed om at afvente resultaterne herfra. Udvalgene fremsatte et ønske om, at forvaltningen udarbejder forslag til en politik for, hvordan Norddjurs Kommune vil understøtte, at 95% af unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. 34

37 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo juli AU bilag til budgetopfølgning juli 2013.pdf (107620/13) 3. Halvårsregnskab pr. 30. juni arbejdsmarkedsudvalget 1. Sektorbeskrivelse - bilag til AU vedr. halvårsregnskab 2013 (106530/13) 4. Orientering om aftale med Region Midtjylland om sundhedsfaglig rådgivning 1. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning.pdf (103821/13) 2. Samarbejdsaftale sundhedskoordinator klinisk funktion.pdf (105331/13) 3. Klinisk_Funktion_Ydelseskatalog.pdf (106168/13) 5. Revisionsberetning nr. 4 - delberetning vedr. arbejdsmarkedsudvalgets område 1. Norddjurs Kommune beretning nr 4 løbende revision 2012 endelig (2).pdf (100797/13) 6. Orientering om ny klagestruktur 1. Notat vedr. lov om ændring af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.pdf (101923/13) 2. Brev til kommunen vedr. ændring af klagestrukturen.pdf (101932/13) 3. Orienteringsbrev med bilag - nye bekendtgørelser efter ændret klagestruktur.pdf (101925/13) 7. Forslag til ny handicappolitik 1. Handicappolitik.pdf (106432/13) 8. Aktuelle nøgletal 1. AU nøgletal august 13.pdf (107037/13) 2. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt. Norddjurs juni 2013 (107027/13) 3. Aktuelle ledighedstal juni 2013.pdf (106123/13) 9. Nyt fra LBR 1. Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. bevillingen til de lokale beskæftigelsesråd for Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om bevillingen til de lokale beskæftigelsesråd for 2014.pdf (103225/13) 10. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 (89415/13) 13. Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget 1. Uddannelseshjulet - Juni 13.pdf (106430/13) 2. Notat om garantiskolen i Silkeborg.pdf (106945/13) 3. Projektbeskrivelse Brobygning Kronjylland.pdf (106577/13) 4. Profilmodel 2011 og 2010.pdf (106590/13) 5. FTU Norddjurs og Syddjurs Kommuner.pdf (106625/13) 6. Mangel på arbejdskraft i 2020 pdf (106434/13) 35

38 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) 36

39 Bilag: 1.1. AU bilag til budgetopfølgning juli 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

40 Bilag til budgetopfølgning pr. ultimo juli 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 514,3 508,7-5,6 0,0 Overførte driftsmidler -0,2-0,2 0,0 0,0 Drift i alt 514,1 508,5-5,6 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 514,1 0,3 514,3 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift -0,2-0,2 0,0 Drift Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Derudover kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige).

41 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2013 Forbrug ultimo juli 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Forventet tillægsbevillings behov Jobcenter Norddjurs 502,8 245,9 493,4-9,5 0,0 HR-området - seniorjob 2,0 3,1 5,8 3,8 0,0 Socialchefområdet - montagen 1,3 1,5 1,3 0,0 0,0 Sundhed og Omsorg - hjælpemiddeldepot 2,2 1,3 2,2 0,0 0,0 UU-Djursland 5,1 2,2 5,1 0,0 0,0 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,2 0,9 0,0 0,0 I alt 514,3 254,2 508,7-5,6 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland Socialchefområdet - montagen I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb -0,6-0,6 0,0 0,2 0,2 0,0 0,3 0,3 0,0-0,2-0,2 0,0 Jobcenter området Afvigelser ekskl. Forbrug af overførsler (Mio. kr.) 2013 Effekt på 2014 og overslagsår Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb -10,0 0,0 Forsikrede ledige -7,2 0,0 Kontanthjælp 7,0 0,0 Uddannelsesordning 5,4 0,0 Sygedagpenge -2,8 0,0 Bemærkning Aktivering -1,8 0,0 Servicejob 0,4 der er udarbejdet teknisk 0,4 korrektion for B Kommunalt løntilskud 0,3 der er udarbejdet teknisk 0,4 korrektion for B Øvrige områder under jobcenter -0,8 0,0 Jobcenter området i alt -9,5 0,8 - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb: Reform af førtidspension og fleksjob har virkning fra 1. januar Reformen betyder, at færre tilkendes førtidspension mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. Endvidere betyder reformen, at sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension nu skal behandles af et særligt tvær-

42 fagligt rehabiliteringsteam. Dette medfører, at flere personer i en overgangsperiode f.eks. vil modtage kontanthjælp og sygedagpenge før rehabiliteringsteamet behandler og afklarer sagen. Der har i første halvår 2013 været en større afgang end ventet på den gamle førtidspensionsordning, som omfatter sager rejst før 1. januar På den baggrund forventes et mindreforbrug på førtidspension på 13,0 mio. kr. Samtidig forventes udgifter til ressourceforløb på 2,5 mio. kr. Endelig forventes merudgifter til løntilskud til personer i fleksjob på 0,5 mio. kr. Samlet skønnes mindreforbruget på området at udgøre 10,0 mio. kr. i Forsikrede ledige For de forsikrede ledige har afkortningen af dagpengeperiode effekt i Det betyder, at ledige der har opbrugt retten til dagpenge overgår til kontanthjælp eller den nye uddannelsesydelse. På baggrund af ledighedstal for perioden januar til juni forventes færre forsikrede ledige i 2013 end forudsat i budgettet. Det forventes på nuværende tidspunkt, at bruttoledigheden for de forsikrede ledige i 2013 vil udgøre 900 helårspersoner. Dette er 45 helårspersoner færre end forudsat i det nuværende budget og 83 helårspersoner færre end i Faldet i forventet ledighed skønnes at give mindreudgifter til dagpenge og til beskæftigelsesindsatsen på i alt 7,2 mio. kr. Kontanthjælp Der har i første halvår være en større stigning i udgifterne til kontanthjælp end forventet. Stigningen skyldes dels halveringen af dagpengeperioden fra 2013 til 2 år, som betyder en tilgang til kontanthjælp samt reform af førtidspension, som bevirker at flere i en overgangsperiode vil modtage kontanthjælp. Uddannelsesordning: Med finansloven 2013 blev der midlertidigt indført en særlig uddannelsesordning, hvor ledige, der havde opbrugt dagpengeretten har ret til uddannelse og en særlig uddannelsesydelse. Regeringen og Enhedslisten indgik i maj en aftale om at forlænge ordningen med yderligere et halvt år. Det skønnes, at udgiften til den særlige uddannelsesydelse samt driftsudgifter vil udgøre 5,4 mio. kr. i 2013.

43 Sygedagpenge: Der forventes et mindreforbrug på sygedagpenge i forhold til budgettet på 2,8 mio. kr., idet tilgangen af sygmeldte har været mindre end forventet. Aktivering: Det forventes, at et færre antal forsikrede ledige vil betyde en mindreudgift til aktivering på 1,8 mio. kr. Servicejob: Kommunen modtager et statstilskud til ansættelse af personer i servicejob på kr. pr. helårsperson. I 2013 forventes en mindreindtægt til servicejob på 0,384 mio. kr. Mindreindtægten er begrundet med, at indtægtsbudgettet ikke i alle tilfælde er blevet reduceret ved fratrædelse af personer i servicejob. Derudover er der i årenes løb er sket en årlig prisfremskrivning af det budgetterede statstilskud til servicejob, mens det faktiske årlige tilskud har været uforandret kr. pr. helårsperson i samme periode. Samlet betyder dette, at indtægtsbudgettet er 0,384 mio. kr. større end det maksimale tilskud. For 2013 er der derudover overført en mindreindtægt fra 2012 på 0,355 mio. kr. Den samlede mindre i 2013 udgør dermed i alt 0,739 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget foreslog på mødet den 24. april 2013, at mindreindtægten kunne finansieres af eventuelle mindreudgifter på andre områder i løbet af året. I 2014 og overslagsårene udgør afvigelsen 0,408 mio. kr. grundet prisfremskrivning fra 2013 til 2014 pris. Der er udarbejdet en teknisk korrektion for budget Kommunalt løntilskud:

44 Det skønnes, at kommunale løntilskudspladser vil blive brugt som virksomhedsrettet aktivering i næsten samme omfang, som i I 2012 udgjorde den kommunale nettoudgift til løntilskud 3,0 mio. kr. og i 2013 forventes udgifter for 2,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsel er der dermed tale om et merforbrug på 0,3 mio. kr. Endvidere er der overført et merforbrug fra 2012 på 0,3 mio. kr. således at den samlede afgivelse i 2013 forventes at udgøre 0,6 mio. kr. Øvrige områder Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. til revalidering og integration samt øvrig områder under Jobcentret. Opmærksomhedspunkter Til grund for denne opfølgning er lagt dels forbruget for 1. halvår dels skøn for udviklingen i målgrupperne for 2. halvår. Afhængigt af konjunkturudviklingen kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2013 ændres i de kommende opfølgninger. Opfølgning på finansiering af de forsikrede ledige Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunerne for udgifter til de forsikrede ledige. Økonomi og indenrigsministeriet har primo juli 2013 udmeldt følgende: Det endelige beskæftigelsestilskud 2012 Det midtvejsregulerede beskæftigelsestilskud 2013 Det foreløbige beskæftigelsestilskud 2014 Nedenfor sammenholdes de udmeldte beskæftigelsestilskud for Norddjurs Kommune med hhv. regnskab 2012, forventet regnskab 2013 og budget Tilskudsår 2012 I 2012 viser opgørelsen, at de faktiske udgifter til de forsikrede ledige var 1,9 mio. kr. mindre end Norddjurs Kommunes endelige tilskud. Opgørelse tilskudsår 2012 (1.000 kr.): Endeligt beskæftigelsestilskud Regnskab Forskel (gevinst) 1.916

45 Tilskudsår 2013 Opgørelsen viser, at de forventede udgifter til forsikrede ledige i 2013 er 3,1 mio. kr. mindre end det midtvejsregulerede beskæftigelsestilskud. I 2013 blev der i forbindelse med budgetlægningen indarbejdet en besparelse på 2,8 mio. kr. som følge af en styrkelse af jobrotation svarende til 20 fuldtidsstillinger. Opgørelse tilskudsår 2013 (1.000 kr.): Midtvejsreguleret beskæftigelsestilskud Forventet regnskab 2013 pr. juli Forskel (potentiel gevinst) Heraf indlagt besparelse til jobrotation (2013 pl) Tilskudsår 2014 Budgettering af udgifter til de forsikrede ledige tager afsæt i det foreløbige beskæftigelsestilskud for Besparelsen i forbindelse med jobrotation indgår ligeledes i budget Opgørelse tilskudsår 2014 (1.000 kr.): Foreløbigt beskæftigelsestilskud Budget Forskel (indlagt besparelse) Heraf indlagt besparelse til jobrotation (2014 pl) HR-området Afvigelser ekskl. Forbrug af overførsler 2013 Effekt på 2014 Bemærkning (Mio. kr.) og overslagsår Seniorjob der er udarbejdet teknisk 3,8 6,1 korrektion for B HR-området i alt 3,8 6,1 Seniorjob: I 2013 har der været en stor tilgang til seniorjobordningen. Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Opgørelse fra ultimo juni viser, at der fra januar til juni er ansat yderligere 40 nye i seniorjob, mens 6 personer er ophørt. Der er pr. ultimo juni i alt 41 personer ansat i seniorjob. Derudover har 6 personer med ret til seniorjob ansøgt.

46 Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 56 personer. Samtidig forventes en afgang på 14 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 42 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 49 personer, svarende til 37 helårspersoner. I 2013 er der budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 1,987 mio. kr. Det nye skøn giver en forventet kommunal nettoudgift på 5,805 mio. kr. og dermed merudgifter for 3,818 mio. kr. Kommunerne bliver kompenseret via lov og cirkulære programmet for merudgifter som følge af lovændringer. I 2013 er kommunerne under ét blevet DUT-kompenseret med 293 mio. kr. Heraf udgør Norddjurs Kommunes andel knap 2 mio. kr. Derudover indgår merudgifter som følge af øget tilgang til ordningen, som en del af KLs aftale med Regeringen om kompensation for "øvrige overførselsudgifter". Merudgifter ift. budget er medtaget som teknisk korrektion og som lov og cirkulære korrektion. Budgetflytninger mellem udvalg Servicejob Servicejob-ordningen blev oprettet i år 2000 og indebar et tilskud til kommuner, amter og statslige institutioner, der oprettede varige stillinger på fuld tid eller deltid - på ordinære løn- og ansættelsesvilkår til visse grupper af ledige over 48 år og modtagere af overgangsydelse. Ordningen blev senere i 2002 ophævet, mens de jobs der blev oprettet før ophævelsen, kunne fortsætte. Pr. 31. marts 2013 er der stoppet yderligere en servicejobpersoner i Norddjurs Kommune. Der er således pt. 4 tilbageværende personer på ordningen. På arbejdsmarkedsudvalgets område budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens lønudgiften budgetteres på det sted pågældende servicejobperson er ansat. I henhold til kommunalbestyrelsesbeslutning af 3. februar 2009 skal der ved servicejobpersoners fratrædelse ske nedjustering af såvel lønudgiftsbudgettet som tilskudsbudgettet. På baggrund af afgangen af en servicejobperson pr. 31. marts 2013 skal der i 2013 ske reducering af lønbudgettet med 0,075 mio. kr. under voksen- og plejeudvalget. Samtidig skal der ske en modsva-

47 rende regulering af indtægtsbudgettet til statstilskuddet på 0,075 mio. kr. under arbejdsmarkedsudvalget. For budget 2014 og overslagsårene giver afgangen anledning til en budgetflytning på 0,100 mio. kr., svarende til tilskuddet til en helårsperson i servicejob. Flytning af budgettet mellem udvalgene for budgetår 2014 og overslagsårene medtages som administrativt ændringsforslag til 2. behandling af budgetforslag Hjælpemidler under revalidering Budgettet vedrørende udgifter til hjælpemidler under revalidering med 50 procent statsrefusion er på nuværende tidspunkt placeret på sikringsområdet under voksen- og plejeudvalget. Da udgifter til hjælpemidler under revalidering bevilges af jobcentret med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indstilles, at hjælpemidler under revalidering med 50 procent refusion omplaceres fra voksen- og plejeudvalget til arbejdsmarkedsudvalget. Det korrigerede budget 2013 udgør 2,397 mio. kr. Samtidig indstilles at den tilhørende refusion af udgifter med 50 procent refusion ligeledes omplaceres. Det korrigerede budget 2013 udgør -1,759 mio. kr.. Netto omplaceres således 0,638 mio. kr. i 2013 fra voksen- og plejeudvalget til arbejdsmarkedsudvalget. Det bemærkes, at øvrige hjælpemidler bevilget efter serviceloven fortsat budgetteres under voksen- og plejeudvalget. Flytning af budgettet mellem udvalgene for budgetår 2014 og overslagsårene medtages som administrativt ændringsforslag til 2. behandling af budgetforslag

48 Bilag: 3.1. Sektorbeskrivelse - bilag til AU vedr. halvårsregnskab 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

49 Bilag til halvårsregnskab pr. 30. juni 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 514,3 508,7-5,6 Overførte driftsmidler -0,2-0,2 0,0 Drift i alt 514,1 508,5-5,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 514,1 0,3 514,3 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift -0,2-0,2 0,0 Drift Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Derudover kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige).

50 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2013 Forbrug ultimo juni 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Jobcenter Norddjurs 502,8 196,1 493,4-9,5 HR-området - seniorjob 2,0 2,1 5,8 3,8 Socialchefområdet - montagen 1,3 1,3 1,3 0,0 Sundhed og Omsorg - hjælpemiddeldepot 2,2 1,1 2,2 0,0 UU-Djursland 5,1 2,7 5,1 0,0 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,1 0,9 0,0 I alt 514,3 203,5 508,7-5,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland Socialchefområdet - montagen I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb -0,6-0,6 0,0 0,2 0,2 0,0 0,3 0,3 0,0-0,2-0,2 0,0 Jobcenter området Afvigelser ekskl. Forbrug af overførsler 2013 Effekt på 2014 Bemærkning (Mio. kr.) og overslagsår Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb -10,0 0,0 Forsikrede ledige -7,2 0,0 Kontanthjælp 7,0 0,0 Uddannelsesordning 5,4 0,0 Sygedagpenge -2,8 0,0 Aktivering -1,8 0,0 Servicejob 0,4 0,4 der er udarbejdet teknisk korrektion for B Kommunalt løntilskud 0,3 der er udarbejdet teknisk 0,4 korrektion for B Øvrige områder under jobcenter -0,8 0,0 Jobcenter området i alt -9,5 0,8 - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb: Reform af førtidspension og fleksjob har virkning i Reformen betyder, at færre tilkendes førtidspension mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. Opbremsning i tilkendelserne skyldes, at der ikke kan tilkendes førtidspension før borgeren har gennemført et ressourceforløb. Endvidere betyder reformen, at sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension nu skal behandles af et særligt tværfagligt rehabiliteringsteam. Dette medfører, at

51 flere personer i en overgangsperiode f.eks. vil modtage kontanthjælp og sygedagpenge før rehabiliteringsteamet behandler og afklarer sagen. Endvidere har der i 1. halvår været en større afgang end ventet på den gamle førtidspensionsordning, som omfatter sager rejst før 1. januar På baggrund af reformen samt en større afgang end ventet forventes et mindreforbrug på førtidspension på 13,0 mio. kr. Samtidig forventes udgifter til ressourceforløb på 2,5 mio. kr. Endelig forventes merudgifter til løntilskud til personer i fleksjob på 0,5 mio. kr. Samlet skønnes mindreforbruget at udgøre 10,0 mio. kr. i Forsikrede ledige For de forsikrede ledige har afkortningen af dagpengeperiode effekt i Det betyder, at ledige der har opbrugt retten til dagpenge overgår til kontanthjælp eller den nye uddannelsesydelse. På baggrund af ledighedstal for perioden januar til juni forventes færre forsikrede ledige i 2013 end forudsat i budgettet. Det forventes på nuværende tidspunkt, at bruttoledigheden for de forsikrede ledige i 2013 vil udgøre 900 helårspersoner. Dette er 45 helårspersoner færre end forudsat i det nuværende budget og 83 helårspersoner færre end i Faldet i forventet ledighed skønnes at give mindreudgifter til dagpenge og til beskæftigelsesindsatsen på i alt 7,2 mio. kr. Kontanthjælp Der har i 1. halvår være en større stigning i udgifterne til kontanthjælp end forventet. Stigningen skyldes dels halveringen af dagpengeperioden fra 2013 til 2 år, som betyder en tilgang til kontanthjælp samt reform af førtidspension, som bevirker at flere i en overgangsperiode vil modtage kontanthjælp. Uddannelsesordning: Med finansloven 2013 blev der midlertidigt indført en særlig uddannelsesordning, hvor ledige, der havde opbrugt dagpengeretten har ret til uddannelse og en særlig uddannelsesydelse. Regeringen og Enhedslisten indgik i maj en aftale om at forlænge ordningen med yderligere et halvt år. Det skønnes, at udgiften til den særlige uddannelsesydelse samt driftsudgifter vil udgøre 5,4 mio. kr. i 2013.

52 Sygedagpenge: Der forventes et mindreforbrug på sygedagpenge i forhold til budgettet på 2,8 mio. kr., idet tilgangen af sygmeldte har været mindre end forventet. Aktivering: Det forventes, at et færre antal forsikrede ledige vil betyde en mindreudgift til aktivering på 1,8 mio. kr. Servicejob: Kommunen modtager et statstilskud til ansættelse af personer i servicejob på kr. pr. helårsperson. I 2013 forventes en mindreindtægt til servicejob på 0,384 mio. kr. Mindreindtægten er begrundet med, at indtægtsbudgettet ikke i alle tilfælde er blevet reduceret ved fratrædelse af personer i servicejob. Derudover er der i årenes løb er sket en årlig prisfremskrivning af det budgetterede statstilskud til servicejob, mens det faktiske årlige tilskud har været uforandret kr. pr. helårsperson i samme periode. Samlet betyder dette, at indtægtsbudgettet er 0,384 mio. kr. større end det maksimale tilskud. For 2013 er der derudover overført en mindreindtægt fra 2012 på 0,355 mio. kr. Den samlede mindre i 2013 udgør dermed i alt 0,739 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget foreslog på mødet den 24. april 2013, at mindreindtægten kunne finansieres af eventuelle mindreudgifter på andre områder i løbet af året. I 2014 og overslagsårene udgør afvigelsen 0,408 mio. kr. grundet prisfremskrivning fra 2013 til 2014 pris. Der er udarbejdet en teknisk korrektion for budget

53 Kommunalt løntilskud: Det skønnes, at kommunale løntilskudspladser vil blive brugt som virksomhedsrettet aktivering i næsten samme omfang, som i I 2012 udgjorde den kommunale nettoudgift til løntilskud 3,0 mio. kr. og i 2013 forventes udgifter for 2,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsel er der dermed tale om et merforbrug på 0,3 mio. kr. Endvidere er der overført et merforbrug fra 2012 på 0,3 mio. kr. således at den samlede afgivelse i 2013 forventes at udgøre 0,6 mio. kr. Øvrige områder Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. til revalidering og integration samt øvrig områder under Jobcentret. HR-området Afvigelser ekskl. Forbrug af overførsler 2013 Effekt på 2014 Bemærkning (Mio. kr.) og overslagsår Seniorjob der er udarbejdet teknisk 3,8 6,1 korrektion for B HR-området i alt 3,8 6,1 Seniorjob: I 2013 har der været en stor tilgang til seniorjobordningen. Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Opgørelse fra ultimo juni viser, at der fra januar til juni er ansat yderligere 40 nye i seniorjob, mens 6 personer er ophørt. Der er pr. ultimo juni i alt 41 personer ansat i seniorjob. Derudover har 6 personer med ret til seniorjob ansøgt. Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 56 personer. Samtidig forventes en afgang på 14 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 42 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 49 personer, svarende til 37 helårspersoner. I 2013 er der budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 1,987 mio. kr. Det nye skøn giver en forventet kommunal nettoudgift på 5,805 mio. kr. og dermed merudgifter for 3,818 mio. kr.

54 Kommunerne bliver kompenseret via lov og cirkulære programmet for merudgifter som følge af lovændringer. I 2013 er kommunerne under ét blevet DUT-kompenseret med 293 mio. kr., heraf udgør Norddjurs Kommunes andel knap 2 mio. kr. Derudover indgår merudgifter som følge af øget tilgang til ordningen, som en del af KLs aftale med Regeringen om kompensation for "øvrige overførselsudgifter". Merudgifter ift. budget er medtaget som teknisk korrektion og som lov og cirkulære korrektion. Opmærksomhedspunkter Til grund for denne opfølgning er lagt dels forbruget for 1. halvår dels skøn for udviklingen i målgrupperne for 2. halvår. Afhængigt af konjunkturudviklingen kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2013 ændres i de kommende opfølgninger.

55 Bilag: 4.1. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

56 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr af 23. december 2012, fastsættes efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse fastlægger rammerne for kommuners og regioners aftale om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion til kommunerne i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen samt indholdet i lægeattest fra klinisk funktion. Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter herudover krav til organiseringen, tilrettelæggelsen af og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning i løbende sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Stk. 3. I sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i løbende sager, kan kommunen alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, samt alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funktion, jf. 25 c, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og 19, stk. 2, i lov om social pension. Stk. 4. Ved løbende sager forstås sager, hvor borgeren er i ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning som led i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet. Det kan eksempelvis være i sager, hvor der er opstået ændringer i borgerens situation og helbredsforhold. 2. Ved sundhedsfaglig rådgivning forstås den rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse, jf. bekendtgørelsens kapitel 3, som en sundhedskoordinator fra klinisk funktion yder på baggrund af sagens oplysninger i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i løbende sager, hvor borgeren er i ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension. Sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3 ydes altid af en sundhedskoordinator. Stk. 2. Ved sundhedsfaglig vurdering forstås den vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse, jf. bekendtgørelsens kapitel 4, som klinisk funktion yder i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager, hvor borgeren er i ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension. Klinisk funktion afgiver den sundhedsfaglige vurdering i form af en speciallægeattest på baggrund af en konsultation med borgeren. 3. Den indhentning og videregivelse af personoplysninger og helbredsoplysninger, der er nævnt i denne bekendtgørelse, skal ske under iagttagelse af de regler, der findes om udveksling af oplysninger i sundhedslovgivningen, forvaltningsloven, persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder reglerne om samtykke fra borgeren. Kapitel 2 Ydelser fra klinisk funktion 4. Klinisk funktion skal levere følgende ydelser til kommunen: 1) sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i rehabiliteringsteamet og til sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, og 2) vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles eller er under behandling i rehabiliteringsteamet, samt vurdering i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Stk. 2. Den sundhedsfaglige behandling af borgeren, herunder i almen praksis, sker som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr BE005530

57 24. juni Kapitel 3 Sundhedskoordinatorfunktionens opgaver 5. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i de sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet. Stk. 2. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen. 6. Forud for mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Sundhedskoordinatorens forberedelse sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger, der foreligger hos kommunen, herunder lægeattester mv. Vurderer sundhedskoordinatoren, at sagens sundhedsfaglige aspekter er fyldestgørende belyst til behandling i teamet, forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen på det foreliggende grundlag. Stk. 2. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at borgerens sag skal belyses yderligere ved fx at indhente journaloplysninger fra sygehus eller fra speciallægepraksis, indhenter sundhedskoordinatoren disse oplysninger som led i forberedelsen af sagen. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens samtykke drøfte journaloplysningerne med den ansvarlige læge. Stk. 3. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen i øvrigt ikke indeholder fyldestgørende helbredsmæssige oplysninger, fx fordi de foreliggende oplysninger er indbyrdes modstridende, skal sundhedskoordinator med borgerens samtykke og under iagttagelse af 4, stk. 2, drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med borgerens praktiserende læge, inden sagen behandles i teamet. Stk. 4. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren efter at have indhentet journaloplysninger eller haft kontakt til den praktiserende læge vurderer, at sagen fortsat ikke indeholder de nødvendige fyldestgørende oplysninger om borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde eller uddannelse, kan sundhedskoordinatoren anbefale kommunen, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere inden mødet i rehabiliteringsteamet. Anbefalingen skal være begrundet og indeholde konkrete forslag. Sundhedskoordinatoren kan i denne forbindelse eksempelvis anbefale kommunen, at: 1) behandlingen af sagen i teamet udsættes med henblik på, at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for at få taget stilling til, om der skal iværksættes yderligere undersøgelse eller behandling, eller at 2) kommunen sender sagen til vurdering i klinisk funktion inden mødet i teamet. Sundhedskoordinatoren skal begrunde anbefalingen med hvilke helbredsmæssige oplysninger i forhold til arbejde eller uddannelse, der mangler eller er modstridende. Stk. 5. På baggrund af sundhedskoordinatorens anbefaling om, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere, beslutter kommunen, om sundhedskoordinatorens anbefaling skal følges, og sagens behandling i teamet skal udsættes, eller om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet som planlagt på baggrund af de sundhedsfaglige oplysninger, der findes i sagen. 7. Under behandling af sager på møde i rehabiliteringsteamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og indgår sammen med de øvrige medlemmer af teamet i dialogen med borgeren om borgerens muligheder for at arbejde og uddanne sig, jf. 25 a, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 8. Sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning i sagen indgår i rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen. Stk. 2. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen på baggrund af de oplysninger, der kommer frem under mødet i rehabiliteringsteamet, bør belyses yderligere, inden teamet afgiver en indstilling, kan sundhedskoordinatoren anbefale teamet, at indstilling fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen. Sundhedskoordinatoren kan i den forbindelse eksempelvis anbefale: 1) at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for, at lægen kan tage stilling til, om der skal igangsættes yderligere undersøgelse eller behandling, eller 2) at rehabiliteringsteamet anbefaler kommunen at sende borgerens sag til vurdering i klinisk funktion. I anbefalingen oplyses, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler eller er modstridende. 9. Når kommunen følger sundhedskoordinators anbefaling om at opfordre borgeren til at gå til sin praktiserende læge, skal sundhedskoordinatoren under iagttagelse af 4, stk. 2, orientere den praktiserende læge om baggrunden for sundhedskoordinatorens anbefaling efter 6, stk. 4, nr. 1, og 8, stk. 2, nr. 1. Sundhedskoordinatorfunktionen i løbende sager 10. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i løbende sager. Stk. 2. Sundhedskoordinatorens rådgivning kan bl.a. bestå i: 1) rådgivning om mulighederne for, at en borger kan fortsætte i et ressourceforløb eller et fleksjob, 2) anbefaling om, at borgerens helbredsforhold i forhold til at kunne arbejde vurderes i klinisk funktion, eller 3) anbefaling om, at borgeren skal opfordres til at opsøge den praktiserende læge for udredning/behandling efter de almindelige regler i sundhedslovgivningen. Stk. 3. Den sundhedsfaglige rådgivning i løbende sager indeholder således ikke en rådgivning om, hvilken forsørgelsesydelse borgeren har ret til. Stk. 4. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens samtykke efter behov drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en

58 24. juni sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen. Stk. 5. Sundhedskoordinatorens rådgivning sker i form af en udtalelse til brug for sagen. 11. Sundhedskoordinatoren kan ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3. Sundhedskoordinatoren kan således ikke ændre eller stille nye diagnoser, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3. Stk. 2. Den sundhedskoordinator, der yder sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3, kan ikke yde sundhedsfaglig rådgivning i en sag, hvis sundhedskoordinatoren er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsenet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i sundhedsvæsenet i forhold til borgeren. Kapitel 4 Vurdering i klinisk funktion 12. Kommunen kan efter anbefaling fra sundhedskoordinatoren eller rehabiliteringsteamet anmode klinisk funktion om vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til mulighederne for arbejde eller uddannelse i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og sager om førtidspension. Stk. 2. Klinisk funktion afgiver vurderingen i form af en speciallægeattest på baggrund af de oplysninger, klinisk funktion har modtaget fra kommunen i forbindelse med kommunens anmodning samt en konsultation med borgeren. Som led i vurderingen kan klinisk funktion i særlige tilfælde foretage billeddiagnostik, blodprøver eller funktionsundersøgelser, når det er nødvendigt for vurderingen af borgerens helbredsforhold. Sundhedsfaglig behandling af borgeren sker efter reglerne i sundhedslovgivningen, jf. 4, stk. 2. Stk. 3. Vurderingen i klinisk funktion kan alene varetages af den samme person, der har varetaget sundhedskoordinatorfunktionen i borgerens sag, hvis borgeren er indforstået hermed. Stk. 4. Der udarbejdes en landsdækkende lægeattestløsning med en eller flere attester, som forhandles mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen, KL og Lægeforeningens Attestudvalg. Kommunen afholder udgifterne til lægeattester. Kapitel 5 Speciallægeattest fra klinisk funktion 13. Speciallægeattester fra klinisk funktion skal med udgangspunkt i kommunens konkrete anmodning indeholde en vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse med oplysninger om resultatet af den objektive undersøgelse, herunder med oplysninger om 1) borgerens funktionsevne og helbredsforhold, 2) borgerens og lægens vurdering af helbredsforholdenes betydning for funktionsevnen, og 3) evt. andre forhold, der kan have betydning for arbejde eller uddannelse. Stk. 2. Hvis resultatet af klinisk funktions vurdering er, at der er behov for yderligere vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde, skal lægeattesten indeholde en beskrivelse af, hvilke yderligere vurderinger der skal foretages for, at borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse kan afklares. I speciallægeattesten angives pris og tidsramme for den yderligere vurdering. Stk. 3. Hvis kommunen anmoder klinisk funktion om yderligere vurderinger, der skal foretages af en eller flere speciallæger, skal speciallægeattesten fra klinisk funktion ud over punkterne i stk. 1, indeholde en samlet vurdering af borgerens muligheder for arbejde og uddannelse på baggrund af de yderligere vurderinger. Stk. 4. Kommunen og regionen kan aftale en anden fremgangsmåde end den i stk. 2 og 3 beskrevne. Klinisk funktion skal dog altid afgive en samlet vurdering, hvis der er foretaget flere vurderinger af den samme person som led i at afdække borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse. 14. Når det er relevant i den enkelte sag for at kunne udarbejde speciallægeattesten, skal klinisk funktion indhente journaloplysninger fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger og evt. drøfte oplysningerne med den ansvarlige læge. 15. Borgerens praktiserende læge skal have kopi af speciallægeattesten samtidig med, at speciallægeattesten afgives til kommunen. Kapitel 6 Samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen 16. Regionen og kommunen skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen. Stk. 2. Samarbejdsaftalen skal indeholde aftale om følgende: 1) Det forventede årlige antal sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. 2) Vilkår for sundhedskoordinatorfunktionens faglige baggrund. Regionen og kommunen kan aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise. 3) Øvrige vilkår for sundhedskoordinatorfunktionen, herunder mødetider i rehabiliteringsteamet, aftale om rådgivning i løbende sager, mødedage i kommunen etc. 4) Pris og afregning for rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen.

59 24. juni ) Frister for levering af rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder for sundhedskoordinatorfunktionens ydelser. 6) Aftaleperiode og genforhandling af aftalen. Stk. 3. Kommunen og regionen kan vælge at lade aftalen omfatte andre ydelser end nævnt i 4, stk. 1. Stk. 4. Regionen og kommunen kan supplere aftalen med ydelser fra klinisk funktion til kommunen i sager om kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering. Vilkårene for supplerende ydelser omfattes ikke af denne bekendtgørelse, men aftales mellem regionen og kommunen. Stk. 5. Som en service for kommuner og regioner stiller Arbejdsmarkedsstyrelsen en skabelon til rådighed til brug for samarbejdsaftalerne. Skabelonen findes på Prisfastsættelse og afregning 17. Kommunen og regionen aftaler prisen for sundhedskoordinatorfunktionen i samarbejdsaftalen. Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, fastsættes den årlige pris for sundhedskoordinatorfunktionen på baggrund af det forventede årlige antal sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet og gennemsnitsprisen pr. årsværk for sundhedskoordinatorfunktionen med overhead, jf. bilag 1. Prisen dækker sundhedskoordinatorfunktionens samlede opgaver efter kapitel 3. Stk. 3. Gennemsnitsprisen pr. årsværk for sundhedskoordinatorfunktionen baseres på lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Hvis sundhedskoordinatorfunktionen varetages af flere forskellige faggrupper, udregnes prisen efter fordelingen af faggrupper. Priserne reguleres årligt med lønudviklingen. Stk. 4. Fastsættes prisen efter stk. 2 og 3, skal kommunen og regionen fastsætte en reguleringsmekanisme, således at der løbende sker overvågning af, om der sker afvigelser i forhold til det skønnede antal sager mv. 18. Kommunen og regionen aftaler prisen for lægeattesten fra klinisk funktion. Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, forpligtes regionen til at levere vurderingen fra klinisk funktion til en gennemsnitspris på op til kr. pr. sag (2011-niveau), jf. bilag 1. Prisen er inklusiv lægeattester, der er indhentet uden for klinisk funktion. Beløbet reguleres med den årlige prisudvikling på lægeattester. 19. Kommunen og regionen aftaler vilkår for afregning af ydelserne fra klinisk funktion. Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, betaler kommunen for sundhedskoordinatorfunktionen månedsvis bagud. Stk. 3. Hvis ikke andet er aftalt, betaler kommunen for lægeattesten fra klinisk funktion senest 14 dage efter, at regningen er modtaget i kommunen. Det er en forudsætning, at regionen mindst 2 uger forinden har udsendt en faktura. Frister for regionens ydelser 20. Kommunen og regionen aftaler frister for regionens levering af ydelser til kommunen. 21. Hvis ikke andet er aftalt, stiller regionen sundhedskoordinator til rådighed for møde i rehabiliteringsteamet senest 14 dage fra, at sagen modtages i regionen. Der aftales dog en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at det ikke er muligt at afklare sundhedsfaglige aspekter af væsentlig betydning for sagen inden for fristen. Stk. 2. Med sagen forstås rehabiliteringsplanens forberedende del med alle relevante bilag, jf. 3 og 4 i bekendtgørelse nr af 23. december 2012 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Stk. 3. Regionen stiller sundhedskoordinator til rådighed hurtigst muligt i sager, hvor borgerens arbejdsevne er væsentligt nedsat, jf. 16, stk. 3, nr. 2, i lov om social pension, og det er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres, og hvor en afgørelse om tilkendelse af førtidspension er hastende, eksempelvis for borgere i terminalfasen. 22. Hvis ikke andet er aftalt i løbende sager, hvor borgeren er i ressourceforløb, fleksjob eller i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, leverer sundhedskoordinator en udtalelse i sagen senest 14 dage fra sagen modtages i regionen. Der aftales dog en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at udtalelsen ikke kan afgives inden for fristen. 23. Hvis ikke andet er aftalt, leverer regionen lægeattesten senest 14 dage efter konsultation og senest 30 dage efter, at regionen har modtaget anmodningen fra kommunen. Der aftales dog en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at det ikke er muligt at levere lægeattesten inden for fristen. 24. Fristerne i forudsætter, at kommunen sender sagen elektronisk til den af regionen bestemte postkasse. Aftaleperiode mv. 25. Kommunen og regionen aftaler aftaleperiode, opsigelsesvarsel mv. Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, kan aftalen opsiges med 9 måneders varsel. Stk. 3. Kommunen har ret til at få en ny sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen.

60 24. juni Kapitel Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 24. juni 2013 MARIE HANSEN / Jens Erik Zebis

61 24. juni Bilag 1 Rammer for betaling for sundhedskoordinatorfunktionen og lægeattest fra klinisk funktion Sundhedskoordinatorfunktionen: Hvis ikke andet er aftalt, afregnes der for regionens ydelser til kommunen på følgende vis: * Prisen baseres på lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Hvis sundhedskoordinatorfunktionen varetages af flere forskellige faggrupper eller stillingsbetegnelser, udregnes prisen efter fordelingen af disse. Priserne reguleres årligt med lønudviklingen. Det er beregningsteknisk antaget: at sundhedskoordinatoren har 202 årlige arbejdsdage svarende til den almindelige arbejdsnorm på det danske arbejdsmarked. at sundhedskoordinatoren behandler i snit 3 nyvisiterede sager pr. arbejdsdag. Med antallet af sager tages højde for, at sundhedskoordinatoren foruden sagsbehandling skal bruge tid på forberedelse, konferencer, kontakt til praktiserende læge, tid til interne konferencer mv. i klinisk funktion mv. at prisen er inklusiv sundhedskoordinatorens rådgivning i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet (inklusiv evt. indhentning af oplysninger fra behandlende instanser) samt rådgivning i løbende sager. Lægeattest fra klinisk funktion: Hvis ikke andet er aftalt, gælder der følgende priser: Prisen for vurdering fra klinisk funktion er i gennemsnit pr. sag max kr. 1) inklusiv alle nødvendige lægeattester vedr. den enkelte borger, herunder eksternt indhentede lægeattester. Ovenstående maksimale gennemsnitlige pris er beregnet under forudsætning af, at 30 pct. af de sager, hvor der tilkendes ressourceforløb og 10 pct. af de sager, hvor der tilkendes fleksjob, henvises til vurdering i klinisk funktion. Regionerne forpligtes således til at levere rådgivning og vurdering fra klinisk funktion til en gennemsnitspris på op til kr. pr. sag. Det vil sige inklusiv alle nødvendige vurderinger og eventuelle speciallægeattester vedrørende den enkelte borger.

62 24. juni ) I 2011 prisniveau. Beløbet reguleres med den årlige prisudvikling på lægeattester

63 Bilag: 4.2. Samarbejdsaftale sundhedskoordinator klinisk funktion.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

64 Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og [navn] Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion 1. Aftalens parter 1.1. Aftalens regionale part 1.2. Aftalens kommunale part Region Midtjylland [Navn] Kommune Adresse Adresse Telefonnummer og mailadresse Telefonnummer og mailadresse 2. Aftalens principper Region Midtjylland og kommunerne i regionen er enige om at fremme samarbejdet omkring kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en aftale, der baserer sig på parternes gensidige tillid og vilje til samarbejde. Kommunen og Regionen er enige om, at det er af stor betydning for den enkelte borger, at samarbejdet giver en effekt. Ligeledes er parterne enige om, at der er et stort samfundsøkonomisk potentiale i at løfte intentionerne i lovforslaget om, at flere mennesker bliver selvforsørgende. Parterne er således enige om, at der i aftalens første tid er tale om forsigtige skøn fra kommunens side, og at regionen på sin side skal bruge nogen tid på at bygge sin kapacitet op. Det er målet, at der skabes balance mellem efterspørgsel og udbud. Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at samarbejdet skal være præget af en effektiv sagsgang og unødig bureaukrati skal undgås. Der er ligeledes enighed om, at kommunerne bør sikres et omkostningseffektivt tilbud, der har den rette kvalitet og som er udgiftsneutralt for Region Midtjylland. Aftalen skal derfor indrettes således, at den støtter den udvikling og effektivisering i samarbejdet, der må forventes på baggrund af parternes øgede erfaringer. Som led heri er parterne indstillet på at medvirke til dataopsamling og erfaringsudveksling. Videre er parterne enige om at hjælpe hinanden med at sikre, at alene den relevante dokumentation kommer frem til sundhedskoordinator, at der sendes gode henvisninger fra rehabiliteringsteam til klinisk funktion og brugbare lægeattester fra klinisk funktion til rehabiliteringsteam. Endelig er parterne enige om at samarbejde om at etablere og vedligeholde et system til effektiv elektronisk kommunikation. Det er sigtet med aftalen, at det økonomiske mellemværende er præget af enkelhed, åbenhed og gennemskuelighed, således at ingen part tilgodeser sig på den andens bekostning. Konstaterede ubalancer skal derfor udlignes efterfølgende efter de aftalte regler herfor. 1

65 3. Aftalens område, ikrafttræden og opsigelse 3.1 Område Aftalen angår samarbejdet mellem regionen og kommunen om den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering i sager, der skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam, jf. Bekendtgørelse nr. xxx af dd.mm.åååå om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, herunder sundhedskoordinator til kommunens rehabiliteringsteam. Samarbejdsaftalen er en overordnet aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland. I aftalen som den enkelte kommune underskriver, fremgår det antal sager den enkelte kommune ønsker at anvende sundhedskoordinator og klinisk funktion til. Aftalen underskrives af de respektive byråd og regionsrådet i Region Midtjylland. Rehabiliteringsteamet behandler sager om Ressourceforløb, fleksjob, sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension Klinisk funktion bidrager med sundhedsfaglig undersøgelse og vurdering af borgere, hvis sager er under behandling i kommunens rehabiliteringsteam Ikrafttræden og opsigelse Aftalen træder i kraft ved underskrivelsen og fortsætter, indtil den af en af parterne opsiges ved skriftlig meddelelse til den anden med mindst 9 måneders varsel. Ændringer i bekendtgørelsen eller lovgivningen i øvrigt kan ændre forudsætningerne for denne aftale. Hvis der er tale om ændringer af væsentlig betydning for denne aftales indhold, kan hver af parterne kræve aftalen genforhandlet. Aftalen kan til enhver tid ændres ved aftale mellem parterne. 4. Sundhedskoordinator 4.1. Funktion Regionen leverer en sundhedskoordinator som repræsentant i rehabiliteringsteamet. Det er sundhedskoordinators opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i de sager, som efter kommunens vurdering skal behandles i rehabiliteringsteamet, jf. bekendtgørelsens beskrivelse af sundhedskoordinatorens funktioner. Det er kommunen, der har myndighedsansvaret på området. Sundhedskoordinator kan derfor ikke på eget initiativ igangsætte udredninger og behandlinger uden forudgående samtykke fra kommunen. Under ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension kan der opstå ændringer i borgerens situation og helbredsforhold, såkaldt løbende sager, som indebærer, at kommunen til brug for sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet har behov for sundhedsfaglig rådgivning. Denne rådgivning indgår i funktionen som sundhedskoordinator. 4.2 Faglighed Det er aftalt, at sundhedskoordinator er speciallæge eller uddannelseslæge under supervision af speciallæge, og at sundhedskoordinator efter sagens art efter aftale kan være psykolog. 2

66 4.3 Fremmøde Sundhedskoordinators deltagelse i rehabiliteringsteamets møder med borgere sker ved personligt fremmøde. Anden sagsbehandling finder sædvanligvis sted ved elektronisk kommunikation. Mødedage, mødetidspunkter og mødested aftales nærmere mellem den enkelte kommune og Region Midtjylland. Det er aftalt, at kommunen som hovedregel tilrettelægger møderne således, at der behandles mindst 5 og højst 8 sager pr. møde. Formålet er at sikre effektiv anvendelse af sundhedskoordinators fremmødetid. Undtagelsesvis kan bestemmelserne om fremskyndet sagsbehandling anført i pkt. 4.4 anvendes. Regionen stiller med afløser ved sundhedskoordinators forfald. Helt undtagelsesvist kan det forekomme, at dette ikke kan lade sig gøre. Såfremt et møde i rehabiliteringsteamet aflyses på grund af manglende sundhedskoordinator skal kommunen ikke betale herfor. 4.4 Frister Sundhedskoordinator skal modtage en sags dokumenter mindst 10 arbejdsdage før sagens behandling i rehabiliteringsteamet. Der kan aftales en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at det ikke er muligt at fremsende sagen inden for fristen. Såfremt sundhedskoordinator vurderer, at de foreliggende sundhedsoplysninger ikke er tilstrækkelige til sagens behandling i rehabiliteringsteamet meddeles dette kommunen med 5 arbejdsdages varsel. Det kan fx være hastende sager, hvor der er behov for en meget hurtig tilkendelse af førtidspension fx til personer i terminalfasen eller andre helt oplagte sager. Her skal sundhedskoordinatoren medvirke til, at behandlingen af sagen sker hurtigst muligt. Sagen kan i disse tilfælde behandles uden borgerens deltagelse i rehabiliteringsteamets møde og uden udarbejdelse af LÆ 265. Sundhedskoordinators deltagelse aftales konkret, herunder om sagen kan afgøres uden afholdelse af møde. I løbende sager, hvor borgeren er i ressourceforløb, fleksjob eller i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen, leverer sundhedskoordinator en udtalelse i sagen senest 10 arbejdsdage fra modtagelsen af sagen. Der kan dog aftales en anden frist, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der bevirker, at udtalelsen ikke kan afgives inden for fristen. Kommunen skal meddele ændringer i mødedage og tider med mindst en måneds varsel, hvis regionen skal stille med afløser. 5. Klinisk funktion 5.1 Funktion Klinisk funktion skal på kommunens anmodning afgive en vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde eller uddanne sig i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det sker efter konsultation med borgeren i form af en speciallægeattest. Der anvendes en formularattest udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, KL og Lægeforeningens Attestudvalg. Vurderingen i klinisk funktion kan ikke foretages af den læge, som tidligere har behandlet borgerens sag som sundhedskoordinator. Klinisk funktion modtager borgere til undersøgelse i henholdsvis Århus og Herning. 3

67 5.2 Faglighed Klinisk funktion er bemandet med speciallæger i relevante specialer, typisk samfundsmedicin, almen medicin, arbejdsmedicin og psykiatri, uddannelseslæger under supervision, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. Funktionen etablerer samarbejde med relevante specialafdelinger og speciallæger for at kunne løse opgaverne i henhold til formålet. Eventuelt samarbejde med specialafdelinger og speciallæger er dækket af aftalen om klinisk funktion, herunder også betalingen. 5.3 Supplerede helbredsoplysninger Når det er relevant i den enkelte sag, skal klinisk funktion indhente journaloplysninger fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger eller kontakte den praktiserende læge, behandlende sygehusafdeling, privatpraktiserende speciallæge, psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut til uddybning og supplering af foreliggende helbredsoplysninger fra disse. Kommunen anfører i sin anmodning om undersøgelse, at den har borgerens samtykke til, at klinisk funktion kan indhente og udveksle helbredsinformation med de nævnte parter. 5.4 Undersøgelser i klinisk funktion Efter konsultation med borgeren og vurdering af eventuel supplerende helbredsdokumentation afgiver klinisk funktion sin vurdering til kommunen i form af den anførte speciallægeattest. Hvis resultatet af klinisk funktions vurdering er, at der er behov for yderligere vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde, afgiver klinisk funktion i lægeattesten en udtalelse, der beskriver, hvilke yderligere vurderinger, der bør foretages hos en eller flere speciallæger eller psykolog for, at borgerens helbredsmæssige situation kan afklares. I vurderingen angives pris og tidsramme. Klinisk funktion afgiver ved supplerende undersøgelser de samlede resultater med én, samlet vurdering i speciallægeattesten. Hvor funktionsevnen kan udvikles, anføres udviklingsveje. 5.5 Frister Klinisk funktion modtager borgeren til første konsultation senest 14 dage efter, at anmodningen om undersøgelse er modtaget. Klinisk funktion leverer lægeattesten til kommunen senest 10 arbejdsdage efter sidste konsultation, og senest 30 dage efter, at regionen har modtaget anmodningen fra kommunen/rehabiliteringsteamet. Der kan i den konkrete sag aftales længere frister, hvis indhentning af supplerende helbredsdokumentation er afgørende for sagens vurdering i klinisk funktion. 6. Kapacitet 6.1 Skøn over sager til sundhedskoordinator Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, den forventer at skulle behandle i sit rehabiliteringsteam i andet halvår af Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, der forventer at skulle behandle i rehabiliteringsteamet i Siden afgiver kommunen hvert år pr estimatet for det kommende kalenderår. Det skønnede antal sager lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen. 4

68 6.2. Skøn over sager til klinisk funktion Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, den forventer at skulle sende til undersøgelse og vurdering i klinisk funktion i andet halvår af Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, den forventer at skulle sende til undersøgelse og vurdering i Siden afgiver kommunen hvert år pr estimatet for det kommende kalenderår. Det skønnede antal sager lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen. 7. Betaling 7.1 Betaling for sundhedskoordinator Kommunen betaler kr. pr. påbegyndt sag, der fremsendes til Regionen med henblik på behandling i rehabiliteringsteamet. Forudsætningen for denne takst er en forventning om, at en sundhedskoordinator med hensyn til supportfunktionen på fuld tid kan behandle 750 sager pr. år, og at den samlede driftsudgift til en sundhedskoordinator udgør kr. pr. år (2013-niveau). Ved påbegyndte sager forstås (1) sager, Regionen har modtaget med henblik på behandling i rehabiliteringsteamet. (2) Sager, der tidligere har været behandlet i rehabiliteringsteamet og afsluttet med indstilling. En sag betragtes som en løbende sag indtil 6 måneder efter sagens afslutning i rehabiliteringsteamet. Der tages forbehold for bekendtgørelsens endelige formuleringer herom, eller anden præcisering fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Sundhedskoordinator/klinisk funktion kan ikke uden kommunens samtykke igangsætte udredninger og behandlinger mv. 7.2 Betaling for ydelser i klinisk funktion Sagsbehandling i klinisk funktion kan efter faglig visitation indebære socialmedicinsk vurdering, psykologisk vurdering, psykiatrisk vurdering, vurdering ved andre relevante speciallæger, intern konference og samlet redegørelse i speciallægeattest. Kommunen betaler de konkrete ydelser ud fra vedlagte katalog. Parterne er dog enige om at gennemgå forudsætningerne for kataloget inden 1. juli Betalingsvilkår og regulering Regionen udsender faktura på det beløb, der fremkommer på basis af kommunens estimat for sager til rehabiliteringsteamet, som anført i punkterne 6.1 og taksterne anført i punkterne 7.1. Beløbet fordeles årligt i 12 lige store rater, der betales månedligt bagud i henhold til fremsendt faktura. Beløbet for andet halvår af 2013 betales i 3 lige store rater fordelt på oktober, november og december. Regionen udsender desuden månedlige fakturaer for ydelserne, der leveres af klinisk funktion jf. pkt

69 Sagstaksten for sundhedskoordinatoren og taksterne for ydelser i den kliniske funktion reguleres årligt pr med den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for sundhedsområdets drift exclusiv medicinudgifter, som er anvendt i den gældende økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Betalingsfristen er i alle tilfælde 30 dage. Parterne følger hver 3. måned op på antallet af sager, der i den foregående periode er behandlet. Hvis der er væsentlige afvigelser drøftes årsagen til dette og om der formodes at være tale om en varig ændring. Region og kommune opgør efter hvert kalenderår det påbegyndte antal sager i året. Afgivelser på op til hhv. 5 % over det varslede antal sager og 5 % under det varslede antal sager giver ikke anledning til ændring i parternes betalingsaftale for året. Hvis der derimod er tale om, at antallet af behandlede sager overstiger mere end 5 % af det oprindeligt aftalte afregner kommunen det ekstra antal sager med taksten for en behandlet sag pr. 1. juli 2013, kr. Hvis der er tale om, at antallet af påbegyndte sager er under 95 % af det oprindeligt aftalte antal sager godskrives kommunen i det kommende kalenderår for differencen mellem det faktiske antal sager og 95 % af det oprindeligt aftalte antal sager. Kommunen kan til hver en tid varsle en varig nedgang i antallet af sager med 6 måneder til den 1. i en måned. Tilsvarende kan regionen med 3 måneder varsle en øget abonnentsbetaling, hvis sagstallet væsentlig overstiger det aftalte niveau (dog ikke ved under 5 % over det oprindeligt aftalte). Regionen udarbejder årlige regnskaber for henholdsvis sundhedskoordinator og klinisk funktion. 8. Samarbejde 8.1 Tre niveauer Samarbejdet organiseres på tre niveauer: (1) Det daglige praktiske samarbejde aftales og justeres løbende mellem KSR og den enkelte kommune. Samarbejdsproblemer mellem kommune og sundhedskoordinator, der fx kan føre til udskiftning af sundhedskoordinator med en anden af KSRs sundhedskoordinatorer, kan løses på dette niveau. (2) Generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle kommunerne aftales i et fælles implementeringsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenteret på afdelingslederniveau. (3) Overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne, der ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenteret med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed. Region Midtjylland og [Navn] Kommune accepterer at følge de beslutninger og afgørelser, implementeringsudvalget og koordinationsudvalget træffer. Aftalen evalueres årligt i koordinationsudvalget, første gang i januar Implementeringsudvalg og koordinationsudvalg fastsætter selv deres egen dagsorden. Sekretariatsfunktionen fordeles mellem parterne efter indbyrdes aftale. 8.2 Kommunens frigørelse Hvor en kommune trods indsats fra samarbejdsorganerne ikke er tilfreds med regionens ydelser eller samarbejdet med regionen, kan den anmode om at blive betjent af en anden region i henhold til de bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelsen anført i punkt

70 9. Ikrafttrædelse Aftalen træder i kraft pr 1. juli For [Navn] Kommune: For Region Midtjylland: Dato og underskrift Dato og underskrift Det gøres opmærksom på, at underskrivelsen af aftalen vil ske under forbehold for Regionsrådets efterfølgende godkendelse og de enkelte kommunalbestyrelser. 7

71 Bilag: 4.3. Klinisk_Funktion_Ydelseskatalog.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

72 Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Ydelseskatalog - Klinisk Funktion KLINISK FUNKTIONS tværfaglige vurdering af helbred, funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse, muligheder for udvikling og angivelse af den konkrete plan. Den vil altid være forudgået af mindst én af følgende ydelser: - socialmedicinsk undersøgelse - psykologisk vurdering Socialmedicinsk undersøgelse kr ,- Lægeundersøgelse med grundig redegørelse for alle somatiske, psykiske og sociale forhold, herunder livs- og arbejdshistorie. Undersøgelsen identificerer forhold, der har betydning for funktionsevnen og mulighederne for at varetage arbejde eller uddannelse. Psykologisk vurdering kr ,- Vurdering af de psykologiske, herunder personlighedsmæssige og kognitive forhold. Er en kortere, sammenfattende vurdering, hvor mere omfattende undersøgelser ikke er påkrævet. For såvel den socialmedicinske undersøgelse som den psykologiske vurdering gælder flg: Tværfaglig konference rådgivning og vejledning kr ,- Inddragelse af viden fra sundhedsfaglige specialister sker ved fremlæggelse af sagen med tilbagemelding på tværfaglig konference. Herefter affattes klinisk attest med mindre konferencen afdækker behovet for yderligere specialistundersøgelse. Reumatologisk undersøgelse kr ,- Speciallægeundersøgelse, hvor symptomer fra bevægeapparatet ønskes særligt belyst. Psykiatrisk undersøgelse kr ,- Speciallægeundersøgelse, hvor psykiatriske symptomer ønskes særligt belyst. Fysioterapeutisk undersøgelse kr ,- Undersøgelse af bevægeapparatsproblematikker med anbefaling af relevante indsatser, herunder ergonomisk vejledning og træning. Rådgivning socialfaglig konsulent kr ,- Ehvervsvejledning med udgangspunkt i de konstaterede helbredsforhold. Køretid, pr. time kr ,- Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N/ Regionshospitalet Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning

73 Kilometertakst Ifølge statens gældende takst pr kr. 3,82. Afbud Afbud skal senest kl. 15 dagen i forvejen meddeles telefonisk til det afsnit i Aarhus eller Herning, hvor undersøgelsen skal finde sted. Borgeren er blevet informeret herom i indkaldelsesbrevet. Borgeren er samtidig ved SMS-besked - medmindre tilladelse hertil ikke er opnået - blevet erindret om aftalen senest kl. 12 dagen før undersøgelsen. Udeblivelse kr ,- Manglende fremmøde på undersøgelsesdagen uden afbud efter ovennævnte retningslinjer, betragter vi som udeblivelse. Sagsbehandler bliver informeret herom, og vi tilbyder at give borgeren endnu en undersøgelsestid. Samtidig bliver kommunen faktureret for et udeblivelseshonorar på kr kr. Ved endnu en udeblivelse afsluttes sagen. De undersøgelsesresultater, der på det tidspunkt er opnået, sendes til kommunens rehabiliteringsteam/sagsbehandler og faktura for de gennemførte undersøgelser sendes til kommunen. Udeblivelse er stærkt generende for såvel kommunen som for afdelingen. Vi skal derfor opfordre sagsbehandler til at overveje, om transport, evt. ledsagelse vil være den rigtige foranstaltning, hvor det hidtidige sagsforløb giver mistanke om, at fremmødet ikke er sikkert. Tolkebistand Tillæg på 30% Ved undersøgelser med tolkebistand tillægges den samlede pris 30% (Honorar til tolk bestilles og betales af henviser). Priserne er gældende fra den 1. juli 2013 og er ekskl. moms. SMS-besked til borgeren Hvis borgeren har givet samtykke til SMS-besked, vil den blive sendt senest kl på hverdagen før undersøgelsestidspunktet. Tilkøbsydelser: Såfremt det findes påkrævet at supplere ovennævnte standardydelser i Klinisk Funktion for at afklare funktionsevne og muligheder for at kunne vende tilbage til arbejde: Psykologisk undersøgelse kr ,- Undersøgelse af personlighed og kognitive funktioner. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N/ Regionshospitalet Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning

74 Bilag: 5.1. Norddjurs Kommune beretning nr 4 løbende revision 2012 endelig (2).pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

75 Tlf: CVR-nr BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Thors Bakke 4, 2. DK-8900 Randers NORDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 4 (side 66 81) Løbende revision udført indtil maj 2013 Delberetning for regnskabsår 2012 BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

76 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj 2013 Indholdsfortegnelse Side 1 INDLEDNING REVISIONENS BEMÆRKNINGER Generelt Revisionens bemærkninger til den løbende revision Personsager på det sociale område Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger REGNSKABSFØRING OG INTERNE KONTROLLER Principper for økonomistyring Bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller Decentrale besøg Grenaa-Anholt Færgefart Beholdningseftersyn Gennemgang af udvalgte balanceposter LØN- OG PERSONALEOMRÅDET Forretningsgange og sagsrevision Administrativ ledelse Vederlag m.v. til politikere REVISION AF DE SOCIALE OMRÅDER MED STATSREFUSION Generelt Formål Revisionens omfang og udførelse Forretningsgange m.v Personsager IT-SIKKERHED FORVALTNINGSREVISION... 81

77 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj 2013 Til Norddjurs Kommunalbestyrelse 1 Indledning I henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Norddjurs Kommune afgives hermed beretning om revisionsarbejder vedrørende 2012 udført indtil maj Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen skal det vurderes, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises i øvrigt til vores beretning om tiltrædelse pr. 1. januar 2011 (beretning nr. 1). Revisionen i den anførte periode har omfattet de områder, der er omtalt i denne beretning. Vi gør opmærksom på, at revisionen for regnskabsåret 2012 først er afsluttet, når vi har revideret årsregnskabet og har afgivet revisionsberetning herom. 66

78 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj Revisionens bemærkninger 2.1 Generelt Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført under afsnit 2.2. Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt 2.2 Revisionens bemærkninger til den løbende revision 2012 Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkning: Personsager på det sociale område På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at følgende områder ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler: Forrevalidering Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Kommunen har i 2013 taget en række initiativer til forbedring m.v. af sagsadministrationen på områderne. For det nærmere indhold henvises til afsnit Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Ved revisionen har vi foretaget opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger samt andre forhold omtalt i tidligere revisionsberetninger. 67

79 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj 2013 Nedenfor er tidligere afgivne revisionsbemærkninger samt den opfølgning, der er gennemført af kommunen i forhold til bemærkningerne, gengivet: Revisionsberetning nr. 2 (side 22): Personsager på det sociale område Vi afgav følgende revisionsbemærkning ved den løbende revision af kommunens regnskab for 2011: På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagsområdet forrevalidering og sygedagpenge ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler. For det nærmere indhold henvises revisionsberetning nr. 2, afsnit Kommunalbestyrelsens besvarelse Norddjurs Kommunalbestyrelse har behandlet revisionsbemærkningen i sit møde den 21. august Det fremgår af administrations besvarelse, at der er iværksat en handleplan for områderne, således der fremover administreres i overensstemmelse med gældende regler. Konklusion På baggrund af kommunalbestyrelsens besvarelse og vores opfølgning i forbindelse med den løbende revision af kommunens regnskab for 2012 anser vi bemærkningen for afsluttet bortset fra sagsområdet forrevalidering jfr. afsnit 5.3. Revisionsberetning nr. 3 (side 26): Afstemninger I forbindelse med den afsluttende revision af kommunen regnskab for 2011 foretog vi opfølgning på en tidligere afgivet revisionsbemærkning vedrørende revision af årsregnskabet for På baggrund af denne opfølgning afgav vi en ny revisionsbemærkning: I forbindelse med den afsluttende revision konstaterede vi, at der ikke forelå afstemning for samtlige balancekonti. De manglende afstemninger er efterfølgende udarbejdet og fremsendt, således at der ultimo juli måned 2012 foreligger afstemning af samtlige balancekonti. Afstemningerne på lønområdet vedrørende A-skat og AM-bidrag har ikke været afstemt i hele Vi skal anbefale, at der fremadrettet etableres rutiner for løbende afstemning af disse konti. Vi har herudover konstateret, at flere afstemninger især på lønområdet indeholder beløb af ældre dato, der evt. skal afskrives/afgangsføres. Vi har aftalt, at der fortages opfølgning herpå i Sammenfattende er det vores vurdering, at der er sket en vis forbedring i 2011, men at der som ovenfor beskrevet fortsat er områder, der skal forbedres. Kommunalbestyrelsens besvarelse Norddjurs Kommunalbestyrelse har behandlet revisionsbemærkningen i sit møde den 11. september Det fremgår af administrations besvarelse, at afstemningerne vil være på plads ved udgangen af

80 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj 2013 Konklusion På baggrund af kommunalbestyrelsens besvarelse og vores opfølgning i forbindelse med den igangværende revision af kommunens årsregnskab for 2012 anser vi bemærkningen for afsluttet. 69

81 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj Regnskabsføring og interne kontroller 3.1 Principper for økonomistyring Vi har gennemgået kommunens principper for økonomistyring og herunder vurderet om principperne beskriver rammen og reglerne for, hvordan kommunens økonomistyring, kasse- og regnskabsvæsen m.v. udøves i praksis. Konklusion Det er vores opfattelse, at principperne for økonomistyring i fornødent omfang beskriver rammen og reglerne for kommunens kasse- og regnskabsvæsen, herunder niveauet for de interne kontroller og ledelsestilsynet. I de følgende afsnit har vi efterprøvet, om konkrete og væsentlige dele af principperne for økonomistyring fungerer i praksis. 3.2 Bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller Vi har gennemgået en række områder med det formål at undersøge, hvorvidt der ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed samt principperne for økonomistyring udføres de fornødne interne kontroller rettet mod misbrug. Vi har valgt at sætte fokus på, om bilagsbehandlingen i kommunen overholder de regler, som er vedtaget i principper for økonomistyring. Det fremgår af kommunens principper for økonomistyring, at ud fra et effektiviseringsprincip skal så få personer som muligt involveres i bogføringen af den enkelte transaktion. Dette betyder, at kun én person som hovedregel er involveret i bogføring og betaling. Der er således ikke etableret en fuldstændig funktionsadskillelse mellem disponerende, registrerende og kontrollerende funktioner i kommunen. Dette forhold forøger risikoen for fejl som følge af tilsigtede eller utilsigtede handlinger eller mangler. Ledelsen har etableret interne kontroller til imødegåelse af disse risici. Blandt andet er der kontrol af pengestrømme, som ikke er omfattet af NEMkonto samt krav til indhold og omfang af de budgetansvarliges økonomiske ledelsestilsyn herunder stikprøvevis kontrol af bilag og dokumentation for den udførte kontrol. Konklusion Vi har konstateret, at der hidtil ikke har været udført særskilt kontrol af de ændringer, som medarbejdere med bogholder-funktionen i KMD OPUS foretager. Vi har fået oplyst, at der på vores anbefaling vil blive iværksat en kontrol. Det er herudover vores opfattelse, at kommunens bilagsbehandling er velfungerende og dermed er tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Ovenstående underbygges af vores stikprøver og udsøgninger. Vi har heller ikke fundet bogføringsfejl i de konkrete bilag, som vi har revideret. 70

82 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj Decentrale besøg Formål og omfang Vi har i november 2012 foretaget besøg på 3 steder med decentral administration. Formålet med besøgene har været at påse, om bestemmelserne i kommunens principper for økonomistyring efterleves. I det omfang det er aktuelt på de besøgte steder har vi gennemgået følgende områder: Udførelse af ledelsestilsyn Administration af likvide midler, herunder forskudskasser, kontante indtægter, kasseapparater m.v. Decentral bogføring og bilagsbehandling Statusafstemninger Administration af beboermidler Decentral indtægtsadministration Decentral lønindberetning Udførelse Vi har aflagt besøg på følgende steder: Område Auning Auning Skole Plejecenter Glesborg Vurdering af forretningsgange m.v. blev foretaget ved interview med de områdeansvarlige medarbejdere samt ved gennemgang af diverse materiale. Konklusion Vi har konstateret, at Område Auning først i august 2012 har foretaget bilagskontrol for periode januar til juli Der var ikke foretaget kontrol siden. Vi har fået oplyst, at kontrollen vil blive udført for de resterende måneder og fremover vil kontrollen blive foretaget månedsvis jf. bestemmelserne herom. Vi har konstateret, at Auning skole har en kantine, hvor der er en forholdsvis stor kontant omsætning. Der anvendes ikke kasseapparat i kantinen. Skolen har oplyst, at der ikke fra centralt hold er udmeldt retningslinjer for, hvorledes administration af indtægter fra kantinesalg skal foregå. Der er efterfølgende udarbejdet overordnede retningslinier for administration af kasser ved skolekantiner, som træder i kraft 1. august Det er herefter vores vurdering af den decentrale bogføring og bilagsbehandling generelt foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde og i overensstemmelse med bestemmelserne i kommunens principper for økonomistyring. 3.4 Grenaa-Anholt Færgefart Da administrationen varetages af en ekstern leverandør har vi efter aftale med kommunen foretaget besøg på Grenaa-Anholt Færgefart på havnen i Grenaa. 71

83 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj 2013 Formålet med besøget har været at undersøge om administrationen er tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Vi har gennemgået følgende områder: Administration af kontantbeholdning Bilagsbehandling Afstemning af konti i pengeinstitutter, debitorer og kreditorer Forretningsgang for opkrævning og afregning af indtægter Moms og lønsumsafgift Budgetopfølgning Konklusion Det er vores vurdering, at administrationen er tilrettelagt hensigtsmæssigt og betryggende. 3.5 Beholdningseftersyn Siden indførelsen af den elektroniske bilagsbehandling i kommunerne og indførelsen af NEMkonto er aktiviteterne ved kassefunktionen begrænsede. Kommunes kassevirksomhed er i dag afgrænset til at omfatte enkelte afdelingskasser. Vi har foretaget uanmeldt gennemgang af kommunens afstemninger af indestående i pengeinstitutter og obligationsbeholdninger pr. 31. oktober Konklusion Under eftersynet fik vi bekræftet tilstedeværelsen af indestående i pengeinstitutter. Med hensyn til kommunens obligationsbeholdninger forelå der på besøgstidspunktet ikke i alle tilfælde ekstern dokumentation for beholdningerne. Vi har efterfølgende modtaget den fornødne dokumentation. 3.6 Gennemgang af udvalgte balanceposter Vi har ved revisionsbesøget fokuseret på at undersøge, om de enkelte afdelinger overholder reglerne i principper for økonomistyring om løbende afstemning af balancekonti. Afstemningsprocedurerne skal sikre, at balancens poster løbende bliver afstemt og udlignet, så der ikke opstår uafklarede mellemværender og differencer med borgere, virksomheder og myndigheder. Økonomiafdelingen har i et underbilag til principperne for økonomistyring beskrevet kravene til afstemning af balancekonti, som bl.a. indeholder en beskrivelse af ansvarsfordelingen, tidsterminerne og de indholdsmæssige krav til en afstemning. Vi har stikprøvevis efterprøvet, om de enkelte afdelinger er ajour med afstemningsarbejdet i forhold til fastlagte regler og tidsterminer. Konklusion Det er vores opfattelse, at der er etableret en betryggende forretningsgang på området, som kan sikre en løbende afstemning af balancens poster. 72

84 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj Løn- og personaleområdet 4.1 Forretningsgange og sagsrevision Vi har foretaget stikprøvevis lønrevision for perioden 1. januar 2012 til 31. oktober Lønrevisionen har til formål at sikre, at procedurerne omkring indberetning og udbetaling af løn fungerer betryggende. Vores lønrevision tager afsæt i en vurdering af de arbejdsgange og interne kontroller, som har væsentlig betydning for løndannelsen både centralt og decentralt. På baggrund af denne vurdering har vi udvalgt 21 lønsager til test af forretningsgangene. Stikprøverne er primært udvalgt inden for følgende løntunge driftsområder: Børnepasning Skoleområdet Ældreområdet I lønsagerne har vi bl.a. påset, at der foreligger underskrevet ansættelsesbrev, at lønindplaceringen, jf. ansættelsesbrevet, er i overensstemmelse med gældende overenskomst, at der er overensstemmelse mellem ansættelsesbrevet og den udbetalte løn, at der for udbetaling af særydelser foreligger dokumentation for den udbetalte ydelse og der er anvendt korrekt beløbssats Konklusion Beskrivelse af forretningsgange I kommunens principper for økonomistyring fremgår det af afsnittet vedrørende anvendelse af it-systemer, at de væsentligste forretningsgange - herunder interne kontroller -skal være beskrevet. Herudover fremgår det, at der skal være et dokumenteret overblik over datakvaliteten. I forbindelse med vores løbende revision i 2011 konstaterede vi, at der ledelsesmæssig ikke var fastlagt retningslinjer for, hvilke interne kontroller, der burde udføres i forbindelse med lønindberetning og uddata fra lønsystemet. Vi har ved besøget i november 2012 konstateret, at de ovenfor nævnte retningslinjer fortsat ikke var udarbejdet, som følge af ny ledelse på området samt implementering af nyt lønsystem. Bogholderi og løn har efterfølgende oplyst, at retningslinierne er udarbejdet i Sagsrevision Vi har konstateret, at der ikke i alle sager foreligger underskrevet ansættelsesbrev og er indhentet straffeattest. Bogholderi og løn har oplyst, at forholdene bringes i orden og der vil blive taget initiativ til forbedring af arbejdsgangen. 73

85 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj Administrativ ledelse Vi har foretaget en gennemgang af de udbetalte lønninger til direktionen. Konklusion Vi har konstateret, at kontrakttillæg ikke var korrekt beregnet. Økonomi og løn har efterfølgende foretaget en gennemgang af området og der er i december 2012 foretaget de fornødne efterreguleringer. 4.3 Vederlag m.v. til politikere Vi har foretaget gennemgang af udbetalt vederlag, diæter og godtgørelser til borgmester, udvalgsformænd og byrådsmedlemmer. Konklusion Det er vores opfattelse, at vederlag til politikere er udbetalt i henhold til gældende regler og kommunens bestemmelser i øvrigt. 74

86 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj Revision af de sociale områder med statsrefusion 5.1 Generelt De efterfølgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af formål, omfang samt revisionens udførelse, som er dækkende for samtlige reviderede personsagsområder. Personsagsområderne er opdelt i overensstemmelse med den autoriserede kontoplan på hovedfunktionsniveau Formål Formålet med revisionen er at efterprøve, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling på de sociale områder, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og bekendtgørelse nr af 28. december 2011 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder (revisionsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunale revisorers revision af børnefamilieydelser Revisionens omfang og udførelse Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø m.v. Antallet af gennemgåede sager skal ses i sammenhæng med de anvendte revisionsmetoder, test af kontroller og substansrevision. Udvælgelsen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko, og der er lagt særligt vægt på følgende kriterier: nyetablerede sager sager af væsentlig økonomisk karakter sager af væsentlig sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter sager efter revisors vurdering Revisionen omfatter ikke en socialfaglig vurdering, men alene en vurdering af det retlige grundlag i sagerne. Vi har foretaget kontrol af, at bogførte udbetalinger m.v. er sket med hjemmel i meddelte bevillinger samt gældende love og bestemmelser. Det er endvidere efterprøvet, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der er truffet af decisionsmyndigheder og ankeinstanser inden for de forskellige områder. Vi har foretaget test af kontroller af 105 personsager for at efterprøve kommunens forretningsgange, kvalitetskontrol og andre interne kontroller. 75

87 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj Forretningsgange m.v. I henhold til regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen på områder med statsrefusion og tilskud skal kommunen have tilrettelagt interne kontroller til sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Vi har efterprøvet, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis (herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer, procedurer for sagsbehandling samt kvalitetskontrol) inden for på følgende personsagsområder er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis: Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg (herunder folkepensioner og delpension) Kontante ydelser (herunder børnetilskud- og bidrag samt børnefamilieydelser) Revalidering (herunder ledighedsydelse og fleksjob) Arbejdsmarkedsforanstaltninger Konklusion I forbindelse med den løbende revision af kommunens regnskab for 2011 afgav vi en række anbefalinger om forbedring af forretningsgange, ledelsestilsyn og interne kontroller. På baggrund af den udførte revision for 2012 er det vores vurdering, at kommunen har arbejdet seriøst med implementering af vores anbefalinger. Vi har på nedenstående områder haft en yderligere dialog med kommunen om forbedring af de tilrettelagte forretningsgange og rutiner: Ledelsestilsyn Jobcenter og Udbetalingscenter Vi har anbefalet, at ledelsestilsynet forbedres på følgende områder: Ved udtagning af sager bør der tages afsæt i de anbefalinger, der er udarbejdet i tilknytning til standardkontrolskemaerne Det skal fremgå af standardkontrolskemaet, hvilken periode ledelsestilsyn har omfattet Det skal klart fremgå af standardkontrolskemaet, hvis der er spørgsmål som ikke er kontrolleret eller ikke er relevante i den konkrete sag Endelig har vi anbefalet, at der fremadrettet på baggrund af det udførte ledelsestilsyn foretages en opsummering af de konstaterede forhold, således det tydeligt fremgår, hvad ledelsestilsynet har konstateret, og der på baggrund heraf kan foretages en vurdering af, om der er særlige områder, som der skal sættes ind overfor. Vi har fået oplyst, at vores anbefalinger er implementeret i Ledelsestilsyn Myndighedsafdelingen Det er vores vurdering, at det udførte ledelsestilsyn med sager jf. SL 41 og 42 ikke er hensigtsmæssigt tilrettelagt, da omfanget af kontrollen ikke er tilstrækkelig til at kunne vurdere, hvorvidt der generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Herudover er der unødvendigt foretaget ledelsestilsyn i sager uden udbetalinger. Vi har anbefalet, at der fremover kun foretages ledelsestilsyn i sager med udbetalinger og ledelsestilsynet får et tilstrækkeligt omfang. 76

88 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj 2013 Vi har fået oplyst, at vores anbefalinger er implementeret i Endelig har vi anbefalet, at der udarbejdes en samlet beskrivelse af retningslinjer for ledelsestilsyn og øvrige kontroller i Myndighedsafdelingen. Sammenfattende er det vores vurdering, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange m.v. på personsagsområderne, samt at der administreres i overensstemmelse med disse. 5.3 Personsager På baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko er der foretaget gennemgang af personsager. Personsagsgennemgangen er foretaget som kombination af test af kontroller samt juridisk kritisk revision inden for følgende områder: Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg (herunder folkepensioner og delpension) Kontante ydelser (herunder børnetilskud- og bidrag samt børnefamilieydelser) Revalidering (herunder ledighedsydelse og fleksjob) Arbejdsmarkedsforanstaltninger Sammenfattende konklusion på personsagsgennemgang På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagerne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. På følgende områder har vi ikke fundet fejl eller kun mindre, ubetydelige fejl: Pensioner Boligsikring Boligydelse Beboerindskudslån Introduktionsprogram Kontanthjælp til personer efter integrationsloven Hjælp i særlige tilfælde Forsikrede ledige Kontanthjælp Ledighedsydelse Tabt arbejdsfortjeneste jfr. SEL 42 Merudgifter ved den daglige livsførelse jfr. SEL

89 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj 2013 På følgende områder er der efter vores vurdering behov for øget fokus på de formelle krav til sagsadministrationen: Forrevalidering Der er foretaget gennemgang af 4 sager, som har givet anledning til følgende: Forkert anvendt takst i forbindelse med bevilling af forrevalidering/fejl vedr. nedsættelse til SU-niveau - konstateret i 1 tilfælde Manglende godkendelse som revalidend - konstateret i 4 sager Manglende ressourceprofil og jobplan/rettidig jobplan - konstateret i 2 sager Manglende rettidig opfølgning jf. gældende bestemmelser - konstateret i 4 sager De konstaterede forhold har umiddelbart ingen udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning. Vi har fået oplyst, at der for 2012 og 2013 vil blive foretaget en gennemgang af alle forrevalideringssager, der danner grundlag for en STU-bevilling. Da lovgivningen på området er ændret pr. 1. januar 2013 vil der endvidere blive taget initiativ til en ændring af praksis for godkendelse til revalidend. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager på det sociale område. Sygedagpenge Vi har konstateret, at 7 sager vedrørende sygemeldte forsikrede ledige ikke var omfattet af sagsbehandling/opfølgning i Jobcentret, selv om der på tidspunktet for revisionen var tale om fravær i de enkelte sager mellem 14 uger og 26 uger. Vi orienterede ledelsen i Jobcentret herom, som straks tog initiativ til at udarbejde handlingsplaner med henblik på at få rettet op på rettigheden, ligesom der blev aftalt løbende opfølgning på handlingsplanerne. Vi har endvidere fået oplyst, at der er taget initiativ til, at tilsvarende situationer fremover ikke kan opstå. De konstaterede forhold har umiddelbart ingen udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning. Vi har ikke konstateret yderligere fejl på området. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager på det sociale område. Revalidering Der er foretaget gennemgang af 4 sager, hvor der i 2 af sagerne er konstateret, at der ikke er foretaget rettidig opfølgning. De konstaterede forhold har umiddelbart ingen udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager på det sociale område. 78

90 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj 2013 Fleksjob Der er foretaget gennemgang af 4 sager, hvor det i 3 af sagerne er konstateret, at der ikke er foretaget korrekt beregning af tilskud til arbejdsgiver. Vi har fået oplyst, at der vil blive foretaget fornødne berigtigelser heraf og at der i 2013 er taget initiativer til forbedring af sagsadministrationen på området. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager på det sociale område. Merudgifter til børn jfr. SEL 41 Der er foretaget gennemgang af 3 sager. Gennemgangen har vist, at der foretages udbetaling til leverandør i de tilfælde, hvor dette har været hensigtsmæssigt. Social- og Integrationsministeriet har udtalt, at der ikke kan ske udbetaling til en leverandør, da der er tale om en kontantydelse til forældrene. 79

91 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj It-sikkerhed Kommunens it-anvendelse har betydning for en lang række processer, som er relevante for regnskabsaflæggelsen. It-anvendelsen muliggør effektive interne kontroller, men it kan også udgøre en risiko for disse. Derfor foretager vi hvert år en vurdering af, hvad it-anvendelsen betyder for kommunens interne kontrolmiljø. I vores gennemgang for 2012 har vi foretaget en opfølgning på de anbefalinger, som blev rapporteret for 2011, herunder kortlagt eventuelle væsentlige ændringer med betydning for vores revision. Som et led i den løbende forvaltningsrevision vurderer vi også, hvordan kommunen overordnet har tilrettelagt styringen af og tilsynet med kommunens generelle it-sikkerhed. Ved vurderingen tager vi udgangspunkt i den opdeling, som fremgår af den danske standard for it-sikkerhed, DS : Strategi og regler for it-anvendelse og it-sikkerhed Organisering af it-sikkerhedsarbejdet Informationsrelaterede aktiver Medarbejdersikkerhed Fysisk sikkerhed Netværk og drift Adgangsstyring Anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af informationsbehandlingssystemer Sikkerhedshændelser Beredskabsstyring Lovbestemte og kontraktlige krav Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som it-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. Endvidere er det vores opfattelse, at kommunens overordnede styring af itsikkerheden indenfor de gennemgåede områder er tilfredsstillende. Informationssikkerhedspolitik Norddjurs Kommune har siden vores gennemgang for 2011 udarbejdet en informationssikkerhedspolitik med tilhørende regelsæt og procedurebilag, der er godkendt af ledelsen. Kommunen har igangsat implementeringen. Vi anbefaler, at kommunen udarbejder en plan for det videre arbejde, herunder får tilrettelagt det interne tilsyn med, at informationssikkerheden efterleves. Erfaringen viser, at et sådant internt tilsyn bidrager positivt til medarbejdernes forståelse af informationssikkerheden og opbygning af en god kultur omkring informationssikkerhed. I forbindelse med revisionen for 2013 vil vi foretage en opfølgning på ovenstående anbefaling. 80

92 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Norddjurs Kommune Revisionsberetning nr. 4 Løbende revision udført indtil maj Forvaltningsrevision Ved den løbende forvaltningsrevision vurderes, om byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget økonomisk hensigtsmæssigt. I praksis vil den løbende forvaltningsrevision især have fokus på aspekterne sparsommelighed, produktivitet og ledelse og styring, og sjældent omfatte effektivitetsaspektet, som kræver ret omfattende undersøgelser, som hovedsageligt vil skulle udføres som større undersøgelser. Løbende forvaltningsrevision udføres integreret med den finansielle revision og den juridisk - kritisk revision. Vi skal dog fremhæve følgende afsnit, hvor løbende forvaltningsrevision med aspektet ledelse og styring er udført integreret med den øvrige revision: Afsnit 3.1. og 3.2 om forretningsgange for regnskabsføring og interne kontroller Afsnit 4.1 om forretningsgange på løn- og personaleområdet Afsnit 5.2 om forretningsgange, interne kontrolprocedure, procedurer for sagsbehandling samt kvalitetskontrol på de sociale områder Afsnit 6 om informationssikkerhedspolitik. Randers, den 14. juni 2013 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab (fremsendt via mail forsynet med digital signatur) Ole Nielsen Chefrevisor 81

93 Bilag: 6.1. Notat vedr. lov om ændring af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

94 Arbejdsmarkedsområdet Juni 2013 Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område Lov nr. 493 af 21. maj 2013 Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område). Hovedindholdet af lovændringen er, at alle klager over kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område behandles af Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges. Med lovændringen udvides endvidere opgaverne for Det Rådgivende Praksisudvalg. Loven træder i kraft den 1. juli Ny struktur Fra 1. juli 2013 skal alle sager sendes til behandling i Ankestyrelsen, hvor de via et visitationssystem bliver kategoriseret som enten almindelige eller principielle sager. Overgang fra 2-instans system til 1-instans system Nu Ankestyrelsen (Principielle sager) Beskæftigelsesankenævn Efter 1. juli 2013 Ankestyrelsen Principielle sager Ikke-principielle sager (beskikkede medlemmer) (sagsbehandling uden møde) Visitationssystem Jobcenter Jobcenter Klagesager der før den 1. juli 2013 er sendt til Beskæftigelsesankenævnet, og afventer behandling, vil overgå til Ankestyrelsen til behandling. Klagesager fremsendt til Ankestyrelsen før den 1. juli 2013, vil blive vurderet som principielle ud fra de hidtil gældende regler. 1

95 Sager, der skal vurderes som principielle, vil overgå til behandling i nyt ankecenter i Aalborg. Arbejdsgang Når en borger klager over en afgørelse sker følgende: 1. Kommunen laver en genvurdering af sagen, og skal benytte et nyt obligatorisk ankeskema. 2. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresendes klagen inkl. genvurdering til Ankestyrelsen. 3. Ved modtagelsen i Ankestyrelsen sker en visitation, hvor det vurderes om klagen er af principiel karakter. 4. Klagesagen behandles af Ankestyrelsen: Almindelige sager behandles uden beskikkede medlemmer og uden møde. Klagen kan behandles af en enkelt medarbejder, hvis dette besluttes af Styrelseschefen. Principielle sager behandles på møde, hvor der deltager medlemmer udpeget af Ankestyrelsen og ansatte, der opfylder specifikke uddannelseskrav. Formål med ændringen Formålet har været at skabe en ensartet praksis for afgørelser på tværs af landet, og højne kvaliteten i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering. Ændringen forventes endvidere at give kortere sagsbehandlingstider gennem mere effektiv ressourceudnyttelse, og samtidig have et lavere samlet ressourcebehov. For principielle sager gælder, at det nye klagesystem sikrer hurtigere behandling, samt at der er større sikkerhed for, at alle principielle sager faktisk behandles som sådanne, idet der sker en visitation, og at der ikke skal ske en aktiv anke af nævnenes afgørelse. Det Rådgivende Praksisudvalg Det Rådgivende Praksisudvalg får udvidet sit arbejdsområde. Udover at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordinering af praksis i kommunerne, skal Det Rådgivende Praksisudvalg fremover rådgive om: Visitationskriterier for udvælgelsen af de sager, hvor afgørelsen skal træffes af beskikkede medlemmer. Behov for særlige indsatsområder på baggrund af gennemførte kvalitetsmålinger af de kommunale afgørelser som Ankestyrelsen behandler som ankeinstans. Generel formidling og vejledning af Ankestyrelsens praksis. 2

96 Bilag: 6.2. Brev til kommunen vedr. ændring af klagestrukturen.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

97 Til Borgmesteren Kære borgmester Med dette brev vil jeg gerne orientere kommunen og dig om betydningen af Folketingets vedtagelse af ændringen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område for samarbejdet mellem Ankestyrelsen og kommunerne. Loven træder ligesom Ankestyrelsens nye organisering i kraft på mandag, den 1. juli Loven indebærer bl.a. en forenkling af klagestrukturen, og kommunerne skal fremover sende alle klager over kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet til Ankestyrelsen i stedet for til de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, der med loven nedlægges. 1. juli 2013 Ankestyrelsen Amaliegade 25 Postboks København K Tel Fax Eksp.tid: man-fre kl Et andet element i lovændringen er, at Ankestyrelsen fremadrettet vil styrke sin praksiskoordinerende rolle, så styrelsen gennem en systematisk vidensopsamling kan sikre en øget vejledning og tilbagemelding til kommunerne. Konkret indebærer lovændringen følgende ændringer i kommunikationen mellem kommunerne og Ankestyrelsen: Ankeskema For at sikre en ensartet og effektiv sagsbehandling er det besluttet, at kommunerne ved oversendelse af klager til Ankestyrelsen fremover skal benytte et ankeskema. Ankeskemaet skal sikre, at alle relevante oplysninger samles og medsendes. Det er min forventning, at indførelsen af det obligatoriske ankeskema kan medvirke til at spare tid og ressourcer både i kommunerne og

98 hos Ankestyrelsen. Ankeskemaet kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside fra mandag den 1. juli Kontakt Fusionen mellem Ankestyrelsen og Beskæftigelsesankenævnene samt De Sociale Nævn indebærer en ændring i Ankestyrelsens organisation. Ankestyrelsen vil fortsat udgøre en samlet enhed, men vil være fysisk repræsenteret på to adresser i henholdsvis Aalborg og København. Hvilken af de to adresser, kommunerne bør henvende sig til i de enkelte sager, vil bero på sagsområdet, jf. vedhæftede bilag. Her kan kommunen også læse mere om vores fremtidige kontaktadresser og telefonnumre. Samarbejde Vores hidtidige samarbejde med kommunerne om f.eks. praksiskoordinering, underretninger, juridiske spørgsmål og vejledning vil fortsætte uændret. Jeg håber og forventer et fortsat konstruktivt og tæt samarbejde mellem vores organisationer. Med venlig hilsen Thorkil Juul Styrelseschef 2

99 Bilag: 6.3. Orienteringsbrev med bilag - nye bekendtgørelser efter ændret klagestruktur.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

100 Departementet Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf , Fax , J.nr Til samtlige kommuner, m.fl. 19. juni 2013 Orientering om nye bekendtgørelser pr. 1. juli som følge af den forenklede klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, herunder om det ankeskema, der skal bruges ved kommunernes genvurdering i klagesager. En ændret klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område træder i kraft den 1. juli 2013, jf. lov nr. 493 af 21. maj 2013 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. Hovedindholdet af lovændringen er, at alle klager over kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område indgives til Ankestyrelsen, og at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges. Klagesager af generel eller principiel betydning behandles af Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. Social- og integrationsministeren er ved lovændringen bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunerne skal benytte et ankeskema ved genvurderingen i klagesager forud for indsendelsen af borgernes klager til Ankestyrelsen. Efter lovændringen, jf. 52 a og 52 c i retssikkerhedsloven, er udgangspunktet fra 1. juli 2013, at klager behandles af Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer. Behandling af klager over kommunale afgørelser, der er af generel eller principiel betydning, vil som hidtil blive behandlet med medvirken af beskikkede medlemmer. Herudover skal et antal sager, der ikke er principielle, efter lovændringen behandles med deltagelse af beskikkede medlemmer enten i møde eller ved skriftlig forelæggelse for to beskikkede medlemmer. Med lovændringen udvides herudover opgaverne for Det Rådgivende Praksisudvalg efter retssikkerhedslovens 80.

101 2 Afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter 131 i lov om social service, der i dag træffes af de sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, træffes efter lovændringen af statsforvaltningen. Efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. De nævnte lovændringer nødvendiggør en række ændringer i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område og af bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen, herunder regler om det ankeskema, der skal benyttes ved kommunernes genvurdering af afgørelser, som borgerne har klaget over. Herudover nødvendiggør lovændringerne mindre ændringer af en række andre bekendtgørelser på det sociale område, der i dag henviser til klageadgangen til de sociale nævn i den eksisterende klagestruktur. På den baggrund har social- og integrationsministeren i dag underskrevet vedlagte bekendtgørelser, der træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelserne indeholder følgende ændringer i forhold til de bekendtgørelser, der gælder frem til udgangen af juni Retssikkerhedsbekendtgørelsen og ankeskema, der skal benyttes ved kommunernes genvurdering i klagesager I vedhæftede ny retssikkerhedsbekendtgørelse er der i forhold til den gældende bekendtgørelse primært udgået en række bestemmelser vedrørende de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, der nedlægges med den nævnte lovændring. Bekendtgørelsens 12 og 13 indeholder desuden regler om kommunernes anvendelse af et ankeskema ved kommunernes genvurdering af afgørelser, som borgerne har klaget over. Det skema, der skal benyttes, er medtaget som bilag til bekendtgørelsen. Skemaet kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside på adressen På samme adresse ligger også en vejledning til brug for kommunens udfyldelse af ankeskemaet. Endvidere er bekendtgørelsens 25 om Det Rådgivende Praksisudvalg er ændret i forhold til den gældende bekendtgørelses 50, som følge af de ændringer af udvalgets kompetence, der er fastsat i retssikkerhedslovens 80. Herudover er en række bestemmelser om Ankestyrelsens sagsbehandling af overskuelighedsgrunde samlet i bekendtgørelsen om forretningsorden for Ankestyrelsen og udgået af retssikkerhedsbekendtgørelsen.

102 3 Endelig er i bekendtgørelsens 1, stk. 2, fastsat, at retssikkerhedsloven finder anvendelse, når statsforvaltningen træffer afgørelse efter 131 i lov om social service. Udover de nævnte ændringer, der er en følge af den forenklede klagestruktur, indeholder retssikkerhedsbekendtgørelse enkelte ændringer af kapitel 10 om indberetning af statistiske oplysninger. Som 41, stk. 6, er indsat en bestemmelse om indberetning om underretninger fra andre kommuner på børneområdet, i 41, stk. 7, er, indsat en bestemmelse om indberetning om afgørelser efter servicelovens 64, stk. 3, om adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum uden retskendelse i visse tilfælde og i 41, stk. 3, er præciseret. at indberetning af oplysninger om afgørelser om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet også omfatter unge, der er fyldt 18 år, jf. servicelovens kapitel 12. Forretningsorden for Ankestyrelsen Udover bestemmelser, der er overført fra retssikkerhedsbekendtgørelsen, indeholder vedhæftede en nye bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen primært ændringer som følge af de foreslåede ændringer i retssikkerhedslovens 51 og 52 a - 52 c om afgørelser med og uden medvirken af beskikkede medlemmer samt 59 om styrelseschefens mulighed for at delegere sin kompetence til ansatte i Ankestyrelsen. Øvrige bekendtgørelser på det sociale område En række bekendtgørelser på det sociale område angiver i dag, at der er klageadgang til de sociale nævn efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Bestemmelserne herom er som følge af ændringen af klagesystemet ændret, så der henvises til klageadgang til Ankestyrelsen. Sådanne ændringer er foretaget i følgende bekendtgørelser, der vedhæftes: Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ( 15) Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven ( 21) Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år ( 14)

103 4 Bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig ( 9) Bekendtgørelse om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde ( 6) Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger ( 24) Bekendtgørelse om efterlevelseshjælp ( 13) Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven ( 22) Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud ( 28). Bekendtgørelse om ændring af om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Som følge af, at afgørelser om optagelse i botilbud uden samtykke efterservicelovens 131 afgøres af statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, er 6 og 7 i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven ændret i overensstemmelse hermed.. Med venlig hilsen Elsebeth Jarl Brunés Jura og International

104 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område I medfør af 2, stk. 3, 9, stk. 4, 37 a, stk. 4, 66, stk. 2, 74, 84, 86 og 87, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, som ændret ved lov nr. 493 af 21. maj 2013, 18, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 og 29, stk. 2, i lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 1. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen, jf. dog 3, stk. 2, men ikke Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler og afgør sager efter: 1) lov om social pension, 2) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 3) lov om individuel boligstøtte, 4) lov om sygedagpenge, 5) lov om aktiv socialpolitik, 6) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 7) lov om fleksydelse, 8) lov om social service, jf. dog stk. 3, 9) lov om delpension, 10) lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, 11) lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, 12) lov om seniorjob, 13) lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., 14) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere, 15) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v., 16) lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og 17) kapitel 2 i lov om friplejeboliger. Stk. 2. Loven gælder endvidere, når statsforvaltningen træffer afgørelse efter 131 i lov om social service. Stk. 3. Lovens 9 om handlekommune gælder ikke for forebyggende hjemmebesøg, jf. 79 a i lov om social service. Stk. 4. Lovens 11, stk. 1, nr. 2, 11 b, jf. 11, stk. 1, nr. 2, og 12 a gælder, når kommunerne udbetaler ydelser efter lov om integration af udlændinge i Danmark. Stk. 5. Lovens 11 a, stk. 1, 2, og 4-6, gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af de sager, der er nævnt i 178 a i lov om almene boliger m.v. Stk. 6. Lovens 85 gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af sager efter lov om ophævelse af lov om servicejob. 2. Lovens 3, 4 og 10, 11, stk. 1, 11 a, stk. 1-5, 11 b, 11 c, stk. 1, nr. 4, og 12 finder tilsvarende anvendelse, når Udbetaling Danmark behandler og træffer afgørelse efter: 1) lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 2) lov om opkrævning af underholdsbidrag, 3) lov om en børne- og ungeydelse, 4) lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 5) lov om social pension, 6) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 7) lov om individuel boligstøtte, 8) lov om friplejeboliger, 9) lov om aktiv socialpolitik og 10) repatrieringsloven. 3. Lovens 10 og 11, 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og 12 samt lovens kapitel 9, og 72, stk. 1 og 7, og kapitel 11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3, 5 og 6 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter: 1) lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap, 2) lov om integration af udlændinge i Danmark, 53, stk. 2, 3. pkt., 3) repatrieringslovens 12, stk. 2, og 4) lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation og fripladser). Stk. 2. Lovens 10, 11, stk. 1, 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, 11 b, 11 c, stk. 1, nr. 4, og 12 samt lovens kapitel 9, og 72 samt denne bekendtgørelses kapitler 3 og 5 gælder, når Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser, som er truffet af Udbetaling Danmark efter 2 i denne bekendtgørelse. Social- og integrationsmin., j. nr BS005602

105 19. juni Stk. 3. Lovens 10 og 11, 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og 12 samt lovens kapitel 9, og 72, stk. 1 og 7, samt denne bekendtgørelses kapitler 3, 5 og 6 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter lov om tolkning til personer med hørehandicap. Stk. 4. Lovens kapitel 9 og 68 og 70 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter 1) lov om arbejdsskadesikring, 2) lov om sikring mod følger af arbejdsskade, 3) lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., 4) lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. og 5) lov om erstatning til besættelsestidens ofre. 4. Lovens kapitler 1-7, 11 og 12 samt de bestemmelser, der er nævnt i lovens 59 a, stk. 6, og denne bekendtgørelses kapitel 2, 10, stk. 2 og 3, og kapitel 5-7 gælder, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovens 59 a, træffer afgørelse efter de love, der er nævnt i 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 12, 13, 14, 15 og 16 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. De bestemmelser, der er nævnt i lovens 59 b, stk. 10, samt denne bekendtgørelses 10, stk. 2 og 3, og 19 gælder, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelser efter lovens 59 b. Stk. 3. De bestemmelser, der er nævnt i lovens 59 a, stk. 6, lovens kapitel 11, samt denne bekendtgørelses kapitel 2, 10, stk. 2 og 3, og kapitel 5-7 gælder, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler og afgør sager efter 53, stk. 2, 1. pkt. i lov om integration af udlændinge i Danmark og efter 19, stk. 2, i lov børnepasningsorlov. 5. Lovens 59 gælder for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. lov om arbejdsmiljø. Kapitel 2 Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet Opholdskommune i beskæftigelseskommunen 6. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk Stk. 2. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for at blive udført i den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har lønmodtageren opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Stk. 3. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Stk. 4. Sager efter lov om fleksydelse behandles uanset stk. 1-3 af den kommune, som umiddelbart forud for udrejsen fra Danmark var den pågældendes handlekommune efter 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 5. For sager om sygedagpenge gælder uanset stk. 1-3 de regler om handlekommune, der er fastsat i medfør af lov om sygedagpenge. 7. Familiemedlemmer, som efter fællesskabsretten eller efter konventioner indgået mellem Danmark og en anden stat har ret til sociale sikringsydelser som familiemedlemmer til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, har opholdskommune i arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes opholdskommune, jf. 6. Opholdskommune ved anden tilknytning til dansk kommune 8. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter 6 eller 7 eller efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har opholdskommune i den kommune, hvor personen sædvanligvis opholder sig under ophold i Danmark. 9. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og for hvem der ikke kan udpeges en opholdskommune efter 6-8, har opholdskommune i den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering har stærkest tilknytning til. Kapitel 3 Indsendelse af klager og genvurdering 10. Inden en klage behandles skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold, jf. lovens 66, stk. 1, 1. pkt.. Klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, jf. lovens 66, stk. 1, 2. pkt. Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse efter 9, stk. 9, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal klagen dog, jf. lovens 66, stk. 1, 3. pkt., sendes til og vurderes af den kommune, der efter lovens 9, stk. 7, eller 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter lov om social service. Myndigheden skal i afgørelsen oplyse, hvor klagen skal sendes til. Stk. 2. Hvis klageren indgiver sin klage direkte til Ankestyrelsen, sendes klagen straks videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen ikke er overholdt. Stk. 3. Hvis en klage ikke er indgivet inden for fristen, skal myndigheden straks sende klagen til Ankestyrelsen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt. 11. Børn og unge-udvalgets afgørelser i sager om særlig støtte til børn og unge, jf. 74, stk. 1, i lov om social service, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen. Stk. 2. Statsforvaltningens afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter 129 i lov om social service, jf. 131, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen.

106 19. juni Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget, jf. dog 16, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved genvurdering benytte et ankeskema med de informationer og den opstilling, som fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. 13. Stk. 3. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet. 13. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver klageren fuldt ud eller delvist medhold, sendes en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage efter modtagelsen til Ankestyrelsen med genvurderingen. Kommunalbestyrelsen skal ved genvurdering benytte et ankeskema med de informationer og den opstilling, som fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Stk. 3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden sender samtidig genvurderingen til klageren. Kommunalbestyrelsen skal ved genvurdering benytte et ankeskema med de informationer og den opstilling, som fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. 14. Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden straks genvurdere sagen og give klageren meddelelse om resultatet. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til ankeinstansen. Kapitel 4 Foreløbige afgørelser og frist for sagsbehandling i visse sager Foreløbige afgørelser 15. Ankestyrelsen kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkeligt opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor, jf. lovens 52 a, stk. 3. Stk. 2. Stk. 2. Ankestyrelsen skal snarest muligt træffe en endelig afgørelse i sagen, jf. lovens 52 a, stk. 3, 2. pkt. Frist for sagsbehandling i visse sager 16. Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsen i følgende sager: 1) Klager over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der er omfattet af lovens 2, nr. 1, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. 2) Klager over jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af lovens 2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør. 3) Klager over, at det ordinære arbejde, som personer i seniorjob er henvist til af jobcenteret, ikke har været rimeligt, jf. 12, stk. 2, nr. 1, i lov om seniorjob. Stk. 2. I sager efter stk. 1 modtager Ankestyrelsen klagen og ankeskemaet, jf. 12, stk. 2, og 13, stk. 2 og 3, fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold. 17. I sager omfattet af 72, stk., 2, 1. og 2. pkt., og 72, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Ankestyrelsen så vidt muligt træffe afgørelse inden 8 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. 18. Ankestyrelsen afgørelser skal, jf. lovens 73, stk. 1, foreligge inden 8 uger i følgende sager: 1) Tilbageholdelse i boligen efter 127 i lov om social service. 2) Optagelse i særlige botilbud efter 129 i lov om social service. 3) Afgørelser om børn og unge-udvalgets beslutninger efter reglerne i 169 i lov om social service. Kapitel 5 Udgifter ved sagernes behandling 19. Kommunen, statsforvaltningen, Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen betaler nødvendige udgifter til lægeerklæringer, undersøgelser, behandlinger, transport og lignende, som myndigheden pålægger borgeren eller klageren, og som ikke afholdes efter anden lovgivning. Udgifter i forbindelse med behandling af sager efter 168 i lov om social service dækkes efter 168, stk. 5, i lov om social service. Stk. 2. Der udbetales vederlag, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp til de udpegede medlemmer af Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kapitel 6 Praksiskoordinering og vejledning Praksiskoordinering 20. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse med lovgivningen, jf. 76 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 21. Ankestyrelsen gennemgår som led i opgaven med at koordinere praksis en række ensartede typer af sager i forhold til gældende ret, som fastlagt ved lov, bekendtgørelser og landsdækkende praksis.

107 19. juni Samarbejde og vejledning 22. Hvis Ankestyrelsens undersøgelser viser, at praksis i en kommune ikke er i overensstemmelse med gældende ret, skal Ankestyrelsen drøfte problemer, som undersøgelsen har vist, med kommunen. Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis skal, jf. lovens 79 a, behandles på et møde i kommunalbestyrelsen. 23. Ankestyrelsen kan ikke som led i opgaven med at koordinere praksis tage underinstansernes afgørelser op af egen drift. Stk. 2. Ankestyrelsen kan dog i sager omfattet af 65 i lov om social service tage sager op af egen drift. 24. Ankestyrelsen udsender generel vejledning om praksis inden for Ankestyrelsens kompetenceområde og offentliggør i anonymiseret form afgørelser, som har principiel eller generel betydning. Stk. 2. Ankestyrelsen vejleder af egen drift eller efter anmodning kommunerne om praksis samt om fortolkning af reglerne. Vejledningen kan også ske i forbindelse med praksiskoordinering. Kapitel 7 Det Rådgivende Praksisudvalg 25. Ankestyrelsen nedsætter et rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelserne, jf. lovens 80. Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordineringen af praksis i kommunerne, herunder at rådgive Ankestyrelsen om: 1) visitationskriterier for udvælgelsen af sager, hvor afgørelsen skal træffes med medvirken af beskikkede medlemmer, jf. lovens 52 c, stk. 2, og 59 a, stk. 3, 2) behovet for opfølgning på baggrund af gennemførte undersøgelser af de kommunale afgørelser på områder, hvor Ankestyrelsen er ankeinstans, og 3) generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis. Stk. 3. Styrelseschefen er formand for udvalget, og Ankestyrelsen udpeger medlemmer efter indstilling fra de organisationer, kommuner, foreninger og myndigheder, der er nævnt i lovens 81. Stk. 4. Ankestyrelsen er sekretariat for udvalget. Stk. 5. Ankestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en redegørelse til udvalget om sagsbehandlingen i klagesager over kommunalbestyrelsernes afgørelser, jf. lovens 52 a, stk. 1, og 59 a, stk. 1. Kapitel 8 Handicapråd Handicaprådets sammensætning 26. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd, jf. 37 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Handicaprådet sammensættes, jf. 37 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, af 3 7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3 7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Et antal af de medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, skal være medlem af kommunalbestyrelsen, jf. 37 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De øvrige repræsentanter for kommunalbestyrelsen udpeges blandt ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Stk. 4. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Stk. 5. Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Stk. 6. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Hvis et medlem af handicaprådet flytter fra kommunen inden udløbet af handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. 27. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Handicaprådets opgaver 28. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, jf. 37 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Stk. 2. Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd, med henblik på at få belyst særlige temaer. Stk. 3. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap, jf. 37 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

108 19. juni Stk. 5. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i Det Centrale Handicapråd i dets arbejde. Stk. 6. Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag. Handicaprådets forretningsorden 29. Handicaprådet udpeger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden. Stk. 2. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ. Stk. 3. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på kommunalbestyrelsens initiativ. 30. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til handicaprådet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet. Stk. 4. Et medlem af et handicapråd er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3. Kapitel 9 Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråds opgaver 31. Social- og integrationsministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål, jf. 87, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet. Stk. 2. Handicaprådet er uafhængigt. 32. Det påhviler Handicaprådet, 1) at drøfte og vurdere udviklingen i samfundet for personer med handicap på baggrund af FNs Konvention om rettigheder for personer med handicap, 2) at arbejde for en bred inklusion i samfundet, herunder tilgængelighed, således at mennesker med handicap bliver en del af samfundet på lige fod med andre og sikres størst mulig frihed til selv at bestemme og tage ansvar og 3) at formidle information med henblik på at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap og at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap. Stk. 2. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i dets arbejde. Stk. 3. Handicaprådet kan ikke tage konkrete klagesager op til behandling. 33. Handicaprådet kan tage generelle temaer op til behandling, og herunder anmode offentlige myndigheder om at redegøre for politiske beslutninger og administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. Stk. 2. Handicaprådet kan iværksætte egne undersøgelser og projekter og nedsætte arbejdsudvalg med opgaver inden for Rådets rammer, ligesom Rådet kan iværksætte egne informationskampagner. 34. Folketinget, ministre og centrale offentlige myndigheder kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af mere generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap, blandt andet for at sikre at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning. Stk. 2. Handicaprådet kan selv tage initiativ til og fremsætte forslag til ændringer, der falder inden for Rådets rammer. Rådets forslag gives til vedkommende centrale offentlige myndighed. Det Centrale Handicapråds sammensætning 35. Handicaprådet består af én formand og 16 medlemmer, der udpeges af social- og integrationsministeren. Stk. 2. Social- og integrationsministeren udpeger: 1) Fem medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. 2) Ét medlem efter indstilling fra KL. 3) Ét medlem efter indstilling fra Danske Regioner. 4) Ét medlem efter indstilling fra Statens Byggeforskningsinstitut. 5) Ét medlem efter indstilling fra Boligselskabernes Landsforening. 6) Ét medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. 7) Ét medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 8) Ét medlem efter indstilling fra DI Transport. 9) Ét medlem efter indstilling fra IT-Universitetet i København. 10) Ét medlem efter indstilling fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Stk. 3. Social- og integrationsministeren udpeger herudover to personlige medlemmer af Rådet. Stk. 4. For at sikre koordination mellem varetagelsen af overvågningsopgaven efter FNs konvention om rettigheder for personer med handicap i Institut for Menneskerettigheder og arbejdet i Handicaprådet, deltager én observatør fra Institut for Menneskerettigheder fast i rådets møder. Stk. 5. For at sikre koordination mellem Handicaprådet og social- og integrationsministeren som handicapkoordinerende minister deltager én observatør fra Social- og Integrationsministeriet fast i rådets møder. Stk. 6. I det omfang det skønnes fornødent, kan Handicaprådet inddrage andre personer med særlig sagkundskab i sit arbejde. 36. Handicaprådet virker for en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode. Dog fungerer medlemmerne, indtil nyt medlem udpeges.

109 19. juni Stk. 2. For samme periode vælger Handicaprådet blandt sine medlemmer en næstformand, der er stedfortræder for formanden. Det Centrale Handicapråds sekretariat 37. Handicaprådet bistås af et selvstændigt sekretariat. Stk. 2. Social- og Integrationsministeriet ansætter sekretariatslederen. Stk. 3. Sekretariatslederen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for sekretariatet under ansvar over for Rådet. Stk. 4. Sekretariatslederen skal sikre, at forvaltningen er i overensstemmelse med de regler, der gælder for statslige myndigheder. Det Centrale Handicapråds forretningsorden 38. Social- og integrationsministeren fastsætter Handicaprådets forretningsorden. 39. Formanden for Handicaprådet honoreres efter aftale med Social- og Integrationsministeriet. Stk. 2. Der ydes vederlag og udgiftsgodtgørelse, herunder godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation, til rådets medlemmer i forbindelse med møder i rådet, arbejdsudvalg m.v. efter statens regler. Kapitel 10 Statistik 40. Kommunalbestyrelserne skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om: 1) Førtidspension. 2) Ændring af førtidspension. Stk. 2. For personer med ophold i udlandet indberetter Udbetaling Danmark til Ankestyrelsen oplysninger som anført i stk Kommunalbestyrelsen indberetter oplysninger om afgørelser i sager om støtte til køb af bil m.v. efter 114 i lov om social service til Ankestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indsender oplysninger om brugere af boformer efter 110 i lov om social service til Ankestyrelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne og Ankestyrelsen skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet efter kapitel 11, kapitel 12 og 140 i lov om social service. Stk. 4. Kommunalbestyrelserne sørger for, at offentlige og godkendte private behandlingstilbud for stofmisbrugere indsender statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere over 18 år i behandling efter 101 i lov om social service til Dansk Registrerings- og Informationssystem (DanRIS) efter anmodning fra Center for Rusmiddelforskning. Stk. 5. Kommunalbestyrelserne sørger for månedligt at indsende statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere i behandling efter 101 i lov om social service til stofmisbrugsregistret efter anmodning fra Socialstyrelsen. Stk. 6. Kommunalbestyrelserne skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om modtagne underretninger fra andre kommuner, fagpersoner og borgere, som udtrykker bekymring for et barn eller ung, jf i lov om social service. Stk. 7. Kommunalbestyrelserne skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser truffet efter 64, stk. 3, i lov om social service 42. Oplysningerne efter 40 og 41, stk. 1-3, skal indberettes på særlige skemaer, som udarbejdes af Ankestyrelsen. Stk. 2. Oplysningerne, jf. 40 og 41, stk. 1, indberettes senest den 7. i måneden efter den måned, i hvilken afgørelsen er truffet. Stk. 3. Oplysningerne, jf. 41, stk. 2, indberettes senest en måned efter udgangen af kvartalet. Stk. 4. Ankestyrelsen bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for indberetning af oplysninger i henhold til 41, stk. 3, og 41 stk. 6 og Kommunalbestyrelserne og Udbetaling Danmark skal foretage indberetning til Social- og Integrationsministeriet af følgende oplysninger om udbetaling af personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension: 1) Beløbets størrelse. 2) Antal modtagere inden for hver pensionistgruppe. 3) Ydelsesart: tandproteser og tandpleje, briller, fysioterapi, kiropraktorbehandling og fodpleje, medicintillæg, supplerende pension og andet. Stk. 2. Udbetaling Danmark skal foretage indberetning til Social- og Integrationsministeriet af følgende oplysninger om udbetaling af varmetillæg og petroleumstillæg: 1) Beløbets størrelse. 2) Antal modtagere inden for hver pensionistgruppe. Stk. 3. Oplysningerne kan afgives over det fælleskommunale system for social pension i KMD efter indberetning til KMD af kommunernes statistikkoder for personlige tillæg. 44. Kommunalbestyrelserne og Udbetaling Danmark skal indberette til Ankestyrelsen, når der er udtaget stævning mod kommunen og Udbetaling Danmark i sager inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område. Kommunen og Udbetaling Danmark skal desuden underrette Ankestyrelsen, når dommen foreligger. Kapitel 11 Undersøgelser 45. Kommunalbestyrelserne, Udbetaling Danmark og regionerne har pligt til at medvirke med oplysninger til Ankestyrelsen og Socialstyrelsen ved særlige undersøgelser mv. Der medtages oplysninger om private, samt frivillige foreninger mv., der udfører opgaver på det sociale område, som de særlige undersøgelser vedrører. Endvidere medtages i fornødent omfang vurderinger af og beslutninger om den fremtidige udvikling. Stk. 2. Ankestyrelsen og Socialstyrelsen udsender tilbagemeldinger til Udbetaling Danmark, kommuner og regioner, i det omfang de har deltaget. 46. I kommuner, hvor beslutningskompetencen for dele af det sociale område er lagt til særlige organer, herunder lo-

110 19. juni kaludvalg, eller kommunale fællesskaber, jf. 60 og 65 d i lov om kommunernes styrelse, medvirker disse organer efter reglerne i denne bekendtgørelse. Kapitel 12 Kommunalbestyrelsernes indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale område 47. Kommunalbestyrelserne og nævnene skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om deres samarbejde med frivillige sociale organisationer og deres støtte til frivilligt socialt arbejde. Oplysningerne indberettes en gang årligt inden den 1. april til Social- og Integrationsministeriet eller til den, som Social- og Integrationsministeriet udpeger. Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan anmode udvalgte kommuner om at afgive supplerende oplysninger om indsatsen på særlige indsatsområder. De særlige indsatsområder udvælges af social- og integrationsministeren efter drøftelse med de kommunale parter og Frivillighedsrådet. Kapitel 13 Ikrafttrædelsesbestemmelse 48. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 557 af 30. maj 2013 om retssikkerhed og administration på det sociale område ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Dorte Bech Vizard

111 19. juni Bilag 1 Ankeskema, jf. 13 : Ankestyrelsens ankeskema til kommunens videresendelse af klage i sociale og beskæftigelsesmæssige sager Kommunen skal anvende skemaet fra 1. juli 2013, når den videresender en klage til Ankestyrelsen over en afgørelse fra kommunen. Der henvises til 13 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Skemaet kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside på adressen På samme adresse ligger også en vejledning til brug for kommunens udfyldelse af ankeskemaet. Oplysninger til brug for Ankestyrelsens registrering af sagen 1. Årsagen til at klagen videresendes Afgørelsen fastholdes efter genvurdering: (kryds) Kommunen har vurderet, at klagefristen er overskredet. Afgørelsen er derfor ikke genvurderet: (kryds) 2. Oplysninger om kommunen Kommune (navn og afdeling/enhed i kommunen, som har genvurderet afgørelsen): Sagsbehandler på klagesagen: Sagsbehandlerens telefonnr. : Evt. sagsid/j.nr. i kommunen: 3. Oplysninger om borgeren, som afgørelsen vedrører Cpr.nr.: Navn: 4. Oplysninger om evt. anden klager end borgeren eller evt. partsrepræsentant Navn: Adresse: Foreligger der fuldmagt: ja nej (hvis ja, vedlægges fuldmagten) 5. Oplysninger om kommunens afgørelse, der er klaget over Afgørelsen vedrører: [dropdown med mulige sagsområder] (der kan vælges flere områder) Vurderer kommunen, at afgørelsen vedrører principielle spørgsmål: ja nej (skal ikke udfyldes, hvis klagefristen er overskredet)

112 19. juni Hvis ja, angiv da kort hvorfor (max. ca. 3 linjer): Oplysninger til brug for Ankestyrelsens sagsbehandling 6. Oplysninger til vurdering af om klagefristen er overholdt Dato for kommunens afsendelse/meddelelse af afgørelsen, der er klaget over: (dato) Afgørelsen er sendt: digitalt med A-post med B-post (kryds) meddelt mundtligt (kryds) Dato for modtagelse af klagen i kommunen: (dato) Kommunen vurderer, at klagen er modtaget for sent (efter klagefristen): (kryds) Borgeren er underrettet om kommunens vurdering af klagefristen: ja nej (hvis ja, vedlægges brevet) 7. Oplysninger om kommunens afgørelse, der er klaget over (skal ikke udfyldes, hvis klagefristen er overskredet) Afgørelsens resultat (max. ca. 5 linjer): Begrundelse (max. ca. 10 linjer): Lovgrundlag (lov, paragraf, evt. bekendtgørelse) (max. ca. 3 linjer): Har kommunen anvendt principafgørelser i afgørelsen: ja nej Hvis ja, angiv da hvilke (max. ca. 2 linjer):

113 19. juni Oplysninger om klagen (skal ikke udfyldes, hvis klagefristen er overskredet) Begrundelse for klagen (max. ca. 10 linjer): 9. Genvurdering af sagen (skal ikke udfyldes, hvis klagefristen er overskredet) Begrundelse for at fastholde afgørelsen (max. ca. 10 linjer): (hvis kopi af brev til borgeren med genvurdering vedlægges, kan kommunen henvise hertil) 10. Evt. bemærkninger Om akterne i sagen Kommunen skal sammen med ankeskemaet sende alle relevante akter i sagen til Ankestyrelsen. Kommunen skal samle akterne i denne rækkefølge: 1) kommunens genvurdering 2) kommunens afgørelse 3) klagen over kommunens afgørelse 4) øvrige bilag i kronologisk rækkefølge (yngste først)

114 19. juni Hvis kommunens afgørelse er meddelt mundtligt, skal journalnotatet, som dokumenterer afgørelsen, vedlægges i stedet. Bilagene skal sorteres således, at der kun medsendes materiale, som er relevant for den konkrete afgørelse. Dato Underskrift (skal ikke udfyldes, hvis skemaet sendes digitalt)

115 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen I medfør af 58 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, fastsættes: Kapitel 1 Ankestyrelsens funktion 1. Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov. Stk. 2. Der fastsættes en særskilt forretningsorden for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovens 59 e. 2. Ankestyrelsen er sekretariat for Arbejdsmiljøklagenævnet, Ligebehandlingsnævnet, Adoptionsnævnet og Klagenævnet for Specialundervisning. Stk. 2. Der fastsættes særskilte forretningsordener for de fire nævn, jf. 81 a, stk. 12, i lov om arbejdsmiljø, 3, stk. 6, i lov om Ligebehandlingsnævnet, 25 b, stk. 1, i adoptionsloven og 51 a, stk. 3, i lov om folkeskolen. 3. Ankestyrelsen koordinerer, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne, herunder i jobcentrene, og vejleder om praksis. 4. Ankestyrelsen modtager og behandler statistiske oplysninger fra kommunerne og foretager særlige undersøgelser m.v. Kapitel 2 Ankestyrelsens sammensætning 5. Ankestyrelsens afgørelser træffes 1) af styrelseschefen eller den, styrelseschefen overlader sine beføjelser til, eller 2) med medvirken af beskikkede medlemmer. Stk. 2. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af 1) styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer, eller andre ansatte, som opfylder uddannelseskravet i lovens 51, stk. 3, og 2) medlemmer, der udpeges efter lovens 52. Stk. 3. Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Deres ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen. 6. De beskikkede medlemmer og stedfortrædere udpeges af social- og integrationsministeren for 4 år ad gangen. Stk. 2. Social- og integrationsministeren udpeger 90 medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, KL og Danske Handicaporganisationer, som hver indstiller 18 medlemmer. Stk. 3. Som medlemmer af Ankestyrelsen kan, jf. lovens 52, stk. 3, ikke udpeges personer, der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Stk. 4. Et medlem af Ankestyrelsen kan efter lovens 54 ikke deltage i behandlingen af sager vedrørende en kommune, hvor den pågældende er ansat eller er medlem af kommunalbestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelser uden medvirken af beskikkede medlemmer 7. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens 52 a, stk. 1. Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser, der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, jf. lovens 52 a, stk. 2. Afgørelser på møde eller ved skriftlig behandling med medvirken af beskikkede medlemmer 8. I sager, der ikke er omfattet af lovens 52 a, jf. 7, træffer Ankestyrelsen, jf. dog 9, afgørelse på et møde med deltagelse af 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand, jf. lovens 52 b og 53, stk Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er omfattet af 7, jf. lovens 52 a, stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffes afgørelse i sagen efter reglerne om udvidet votering på møde med 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. lovens 55, stk. 2, nr. 1, jf. 52 c, stk. 1. Det samme gælder andre afgørelser omfattet af lovens 55, stk. 2. Stk. 2. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af 7, jf. lovens 52 a, stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på møde med deltagelse af 2 medlemmer og 1 ankechef, der er Social- og integrationsmin., j. nr BS005597

116 19. juni formand, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. lovens 53, stk. 1-3, jf. 52 c, stk. 2. Stk. 3. Sager, der skal behandles skriftligt, jf. stk. 2, udsendes til medlemmerne med indstilling om afgørelsen. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen afgøres på møde, jf. lovens 53, stk. 2. Stk. 4. Sager, der skal behandles skriftligt, jf. stk. 2, kan desuden efter Ankestyrelsens bestemmelse afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald til medlemmerne med indstilling om afgørelse og kan kun kræves drøftet på mødet, hvis et medlem giver besked herom inden mødet. Stk. 5. Hvis anmodningen efter stk. 4 kommer senere end 2 hverdage før det fastsatte møde, kan Ankestyrelsen udsætte sagen til afgørelse i et senere møde. Ankestyrelsen kan, selv om fristen ikke er overholdt, tillade, at sagen behandles i det aktuelle møde efter lovens 53, stk. 1. Kapitel 3 Forberedelse af sagerne og afgørelser om klagefristen 10. Ankestyrelsens sekretariat består af styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer og andre ansatte. Stk. 2. Styrelseschefen kan efter lovens 59 overlade sine beføjelser efter lovgivningen til vicestyrelseschefen, ankecheferne eller andre ansatte. Styrelseschefen kan fastsætte regler om vicestyrelseschefens og ankechefernes adgang til at overlade deres beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte. Stk. 3. Ankestyrelsen modtager rådgivning fra et antal lægekonsulenter og børnesagkyndige konsulenter, som ansættes i sekretariatet. Lægekonsulenterne skal have kompetence som speciallæger inden for sundhedsvæsenet for at opnå ansættelse som rådgivende lægekonsulent i Ankestyrelsen. 11. Styrelseschefen bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager. Stk. 2. Styrelseschefen bestemmer fordelingen af sagerne til vicestyrelseschefen, ankecheferne og andre ansatte. 12. Ankestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en klage skal afvises, fordi den ikke efter lovgivningen kan behandles af Ankestyrelsen. Stk. 2. Klager, som ikke efter lovgivningen kan behandles af Ankestyrelsen, sendes så vidt muligt videre til rette myndighed, og Ankestyrelsen giver klageren meddelelse herom. 13. Ankestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en klage skal afvises, fordi klagefristen ikke er overholdt. Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at dispensere fra klagefristen. 14. Ankestyrelsen sender klagen til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen med henblik på genvurdering af sagen, hvis sagen ikke er blevet genvurderet i overensstemmelse med reglerne om genvurdering af afgørelser i forbindelse med klager. 15. Ankestyrelsen sender en skriftlig bekræftelse på modtagelsen af klagen til klageren og eventuelle andre parter i sagen med angivelse af den forventede sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen orienterer klageren om dennes rettigheder og om dennes pligt til at give oplysninger. Stk. 2. I ansøgningssager skal Ankestyrelsen i bekræftelsen efter lovens 11 a, stk. 6, orientere klageren om, at Ankestyrelsen, hvis det er nødvendigt, vil indhente oplysninger om helbred og sociale forhold, medmindre klageren afviser at give samtykke til indhentelsen inden en af Ankestyrelsen fastsat frist. Ankestyrelsen skal gøre klageren opmærksom på, at sagen vil blive afgjort på det foreliggende grundlag efter lovens 11 b, hvis klageren gør indsigelse mod, at Ankestyrelsen indhenter oplysninger til brug for sagens behandling. I sager, hvor Ankestyrelsen efter lovgivningen kan indhente oplysninger uden klagerens samtykke, oplyses klageren herom, jf. lovens 11 c. 16. Ved behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til besættelsestidens ofre kan samtykke til at indhente oplysninger indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Stk. 2. Helbredsoplysninger kan indhentes fra sundhedspersoner, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger, når borgeren i den skriftlige bekræftelse er orienteret om, at det kan blive nødvendigt at indhente sådanne oplysninger og ikke har gjort indsigelse imod dette inden den fastsatte frist. 17. Ankestyrelsen har ansvaret for, at sagen bliver forsvarligt oplyst inden afgørelsen, herunder med hensyn til lægelige udtalelser og udtalelser fra andre sagkyndige, klageren samt eventuelle andre parter. Stk. 2. Sagens parter har mulighed for at medvirke ved og følge behandlingen af sagen, blandt andet ved at komme med bemærkninger eller nye oplysninger og ved at kommentere eventuelle nye oplysninger, som Ankestyrelsen indhenter i sagen. Stk. 3. Parterne kan fremsætte bemærkninger skriftligt eller på anden måde, f.eks. mundtligt pr. telefon eller ved et møde med sekretariatet. 18. Ankestyrelsens afgørelser efter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 4 Foreløbige afgørelser 19. Ankestyrelsen kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkeligt opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor, jf. lovens 52 a, stk. 3. Stk. 2. Ankestyrelsen skal hurtigst muligt træffe en endelig afgørelse.

117 19. juni Kapitel 5 Afholdelse af møder m.v. 20. I sager, der skal afgøres på møde, jf. 8-9, udpeger styrelseschefen en formand for de enkelte møder. 21. Ankemøderne er ikke offentlige. Sagens parter, eller repræsentanter for disse, har ikke krav på at være til stede under ankemødet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I forbindelse med behandlingen af sager om særlig støtte til børn og unge, jf. 74, stk. 1, i lov om social service, afholdes et ankemøde umiddelbart inden afgørelsen træffes, hvor indehaveren af forældremyndigheden m.fl., barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge får mulighed for at udtale sig over for Ankestyrelsen, jf. 168, stk. 4, jf. 74, stk. 2 og 3, i lov om social service. 22. Konsulenter med særlig sagkundskab om de forhold, som sagerne vedrører, kan deltage i møderne uden stemmeret. Stk. 2. I sager afgjort af børn og unge-udvalget, hvor Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, skal der på møderne deltage en børnesagkyndig konsulent uden stemmeret. Den børnesagkyndige konsulent skal være kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri, psykologi eller pædagogik eller have en lignende, relevant uddannelse. Stk. 3. Vurderer Ankestyrelsen, at det er nødvendigt for behandlingen af en sag, kan Ankestyrelsen anmode private, der har kendskab til barnet eller den unge, om at deltage på ankemødet. Ankestyrelsen skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke har pligt til at deltage på ankemødet jf. lovens 11 c, stk Ankemødet er beslutningsdygtigt, når begge de beskikkede medlemmer er til stede. Stk. 2. Hvis et beskikket medlem udebliver, aflyses ankemødet. Hvis et medlem akut bliver forhindret i at nå frem til mødet, kan formanden dog, hvis begge de beskikkede medlemmer er enige, undtagelsesvist beslutte, at sagerne alligevel behandles på mødet, hvor det ene beskikkede medlem ikke fysisk er til stede. Efter mødet voterer det medlem, der ikke var til stede på mødet, telefonisk. Hvis der er uenighed mellem medlemmerne, om hvordan sagerne skal afgøres, kan der ikke træffes afgørelse, og sagen vil blive behandlet på et nyt ankemøde. 24. Beslutninger truffet på et ankemøde skrives i et beslutningsreferat. Referatet skal ikke gengive drøftelserne på mødet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Et medlem kan dog forlange at få et særstandpunkt med en kort begrundelse herfor skrevet i referatet. 25. Ankestyrelsen indkalder til møderne, som holdes så ofte, det er nødvendigt. Ankestyrelsen bestemmer, hvilke medlemmer der skal indkaldes. Indkaldelse til møde skal som hovedregel ske med mindst 2 ugers varsel. Er et medlem forhindret, kan et andet indkaldes med kortere varsel. Beskikkede medlemmer kan dog altid forlange mindst 1 uges varsel. Stk. 2. Dagsorden for mødet, samt det nødvendige materiale, sendes ud med et rimeligt varsel, så vidt muligt senest 1 uge før mødet. Sagens øvrige akter skal være til gennemsyn på medlemmernes anmodning. Stk. 3. Ankestyrelsen kan bestemme, at der for visse sager kan ske forkortelse af de tidsfrister, der er nævnt i stk. 1 og 2. Kapitel 6 Afgørelser m.v. 26. Ankestyrelsens afgørelser udfærdiges skriftligt med begrundelse, jf. lovens 70. Hvis afgørelsen er truffet med medvirken af beskikkede medlemmer, skal det angives, om der er enighed om afgørelsen, eller om det er et flertal, der har truffet afgørelsen. Navnene på dem, der har truffet afgørelsen, angives ikke. En begrundelse for et eventuelt særstandpunkt anføres kort i afgørelsen. 27. Efter anmodning kan sagens parter få oplyst navnet på formanden og de eventuelle beskikkede medlemmer, som har deltaget i sagens afgørelse. Det kan desuden oplyses, hvilken organisation de beskikkede medlemmer er indstillet af. Stk. 2. Parterne kan efter anmodning få oplyst navnet på en eventuel lægekonsulent eller børnesagkyndig konsulent, som har deltaget i sagen. 28. Ankestyrelsen offentliggør i anonymiseret og eventuelt resumeret form afgørelser, der har principiel eller generel betydning, og som er egnet som vejledning om Ankestyrelsens praksis. 29. Ankestyrelsen informerer Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet eller andre berørte ministerier om regler, som giver anledning til administrative vanskeligheder eller fortolkningstvivl. 30. Ankestyrelsen er i sin virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, jf. lovens 68, stk. 1. Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Fremkommer der i en sag, som er afgjort af Ankestyrelsen, nye væsentlige oplysninger, kan ankechefen tage sagen op til fornyet behandling og afgørelse, jf. lovens 57, nr. 1. Kapitel 7 Inhabilitet 31. For Ankestyrelsens ansatte, herunder lægekonsulenterne og de børnesagkyndige konsulenter, og for de beskikkede medlemmer gælder reglerne i forvaltningslovens 3-6 om inhabilitet. 32. Lægekonsulenterne og de børnesagkyndige konsulenter må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Stk. 2. Lægekonsulenterne og de børnesagkyndige konsulenter må ikke medvirke ved behandlingen af en sag, hvor

118 19. juni den, som sagen vedrører, er behandlet på en sygehusafdeling, som konsulenten har ansvaret for, selv om konsulenten ikke personligt har haft med behandlingen at gøre. Stk. 3. Lægekonsulenter må ikke deltage i behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., hvor et forsikringsselskab, som lægekonsulenten er tilknyttet, er part. Lægekonsulenten må heller ikke tage del i behandlingen af arbejdsskadesager, som indtræffer på det sygehus, hvor lægen er ansat, og hvor sygehuset er selvforsikret i forhold til arbejdsskadeforsikringen. 33. Den enkelte har selv pligt til at gøre formanden for ankemødet opmærksom på forhold, som kan bevirke inhabilitet. Dette skal ske hurtigst muligt inden mødet således, at et andet medlem kan inddrages i behandlingen af sagen. Stk. 2. Hvis der på mødet rejses tvivl om et medlems habilitet, afgøres spørgsmålet på mødet. Medlemmet deltager selv i afgørelsen heraf, jf. forvaltningslovens 6, stk. 3, 2. pkt., sammenholdt med lovens 53, stk Sagens parter kan få aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Stk. 2. Når en sag er afsluttet, kan Ankestyrelsen efter anmodning give sagens parter aktindsigt i de interne lægelige eller børnesagkyndige udtalelser, som er indeholdt i en lægekonsulentrapport - efter skriftlig eller mundtlig forelæggelse - eller i et mødereferat. Aktindsigten gives efter reglerne om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens 4, stk. 1, 2. pkt. Ankestyrelsen kan dog undlade at give aktindsigt i en lægekonsulentrapport, hvis der er afgørende hensyn til sagens parter eller andre personer, som taler imod aktindsigt i rapporterne. Kapitel 9 Ikrafttræden 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 854 af 23. august 2012 om forretningsorden for Ankestyrelsen ophæves. Kapitel 8 Tavshedspligt, aktindsigt og meroffentlighed 34. Der påhviler ansatte og beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen tavshedspligt. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Dorte Bech Vizard

119 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven I medfør af 108, stk. 6, og 137 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, fastsættes: Anvendelsesområde og generelle betingelser 1. Magtanvendelse over for voksne efter servicelovens kapitel 24 omfatter fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten. Stk. 2. Lovlig magtanvendelse omfatter: 1) Alarm- og pejlesystemer efter servicelovens 125, stk. 1. 2) Alarm- og pejlesystemer efter servicelovens 125, stk. 2, 2. pkt. 3) Særlige døråbnere efter servicelovens 125, stk. 3. 4) Fastholdelse efter servicelovens 126 og 126 a. 5) Tilbageholdelse i boligen efter ) Anvendelse af stofseler efter ) Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens 129. Stk. 3. Indgreb efter servicelovens 125, stk. 2, 1. pkt., er ikke magtanvendelse. Stk. 4. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kan alene iværksættes over for den personkreds, der er nævnt i servicelovens 124 a, når pleje, omsorg og socialpædagogisk indsats i det konkrete tilfælde har vist sig utilstrækkelig. Stk. 5. Indgreb efter denne bestemmelse forudsætter en individuel vurdering af indgrebets faglige forsvarlighed og nødvendighed samt pågældendes helbredstilstand. 2. Den person, der i henhold til kommunal bemyndigelse er ansvarlig for foranstaltninger iværksat efter servicelovens , har pligt til at påse, at foranstaltningen ikke udstrækkes længere end påkrævet. Personlige alarm- og pejlesystemer samt særlige døråbnere 3. Adgangen til at træffe afgørelse om midlertidig anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer efter servicelovens 125, stk. 1, omfatter alene udstyr, som er egnet til at opdage, at en person forlader boligen eller til at opspore en person, der har forladt boligen. Adgangen til at træffe afgørelse om midlertidig anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer efter servicelovens 125, stk. 1, omfatter ikke udstyr egnet til kontinuerligt at overvåge en persons færden. Stk. 2. For den personkreds, der fremgår af servicelovens 125, stk. 2, 2. pkt., kan afgørelse om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer træffes uden tidsbegrænsning. En foranstaltning skal dog ophøre, hvis de indholdsmæssige betingelser for at træffe afgørelse om en foranstaltning ikke længere er til stede. Stk. 3. Særlige døråbnere efter servicelovens 125, stk. 3, omfatter dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning og lignende. Foranstaltningen må ikke have karakter af en egentlig aflåsningsmekanisme, men må alene virke forsinkende i forhold til den pågældendes frie færden, så personalets opmærksomhed henledes på, at den pågældende går ud. Stk. 4. Tilbageholdelse i boligen m.v. må ikke være en følge af de særlige døråbnere, uden kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom efter servicelovens 127. Personer, der ikke er omfattet af en afgørelse om tilbageholdelse i boligen m.v. efter servicelovens 127, skal sikres nødvendig hjælp til at betjene de særlige døråbnere. Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer 4. Fysisk magt i form af fastholdelse vil efter servicelovens 126 a kunne tillades i følgende hygiejnesituationer: 1) Tandbørstning. 2) Barbering. 3) Hårvask, badning og tøjskift. 4) Klipning af hår og negle. 5) Skiftning af bleer og bind. 6) Pleje af hud. 7) Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule. Stk. 2. Det skal præciseres i kommunalbestyrelsens afgørelse, hvilke konkrete hygiejneforhold afgørelsen vedrører. Stk. 3. Der må ikke bruges hjælpemidler til fastholdelsen, og der skal være proportionalitet mellem karakteren af den fastholdelse, der udøves, og det der søges opnået ved fastholdelsen. Stk. 4. Fysisk magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer vil kunne tillades i en periode på indtil 3 måneder. Kommunalbestyrelsen vil kunne forlænge perioden, der dog Social- og Integrationsmin., j.nr BS005590

120 19. juni ikke kan overstige 6 måneder, idet andre metoder til at fremme hygiejneforholdene hos den pågældende sideløbende skal udvikles efter servicelovens 126 a, 2. pkt. Stk. 5. Hvis den betydeligt og varigt nedsatte psykiske funktionsevne hos en person, for hvem der tidligere er truffet afgørelse efter servicelovens 126 a, nedsættes yderligere, vil der igen kunne træffes afgørelse om tilladelse af fysisk magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer for en periode af indtil 3 måneder med mulighed for forlængelse i op til 6 måneder. Samtidig skal handleplanen efter servicelovens 141 revurderes og gennemarbejdes efter de nye forhold. Advokatbistand 5. Statsforvaltningen udpeger efter ansøgning et antal advokater i retskredsen, der har pligt til at tage sager efter servicelovens 127 og 129, stk. 1. Stk. 2. Ansøgninger til ledige poster som advokat i sager efter 127 og 129, stk. 1, indkaldes ved opslag i den lokale presse, fagtidsskrifter eller på anden måde, der kan sikre, at der kan udpeges det nødvendige antal egnede advokater. Ansøgningerne forelægges Advokatrådet til vejledende udtalelse. 6. Kommunalbestyrelsen eller statsforvaltningen har pligt til at benytte de advokater, der er udpeget af statsforvaltningen, jf. 5, stk Den, der iværksættes foranstaltninger overfor, kan altid vælge sin egen advokat. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og statsforvaltningen skal påse, at en advokat, som er privat antaget, ikke bliver inhabil på grund af forholdet mellem klienten og klientens ægtefælle, pårørende m.fl. Revurdering, registrering og indberetning 8. I sager om foranstaltninger iværksat i henhold til servicelovens 125, stk. 1, 125, stk. 3 og 127, revurderes behovet for foranstaltningens fortsatte anvendelse løbende i kommunen, og senest 8 måneder efter kommunalbestyrelsens beslutning om iværksættelse af foranstaltningen. Stk. 2. I sager om foranstaltninger iværksat i henhold til servicelovens 128 revurderes behovet for foranstaltningens fortsatte anvendelse løbende, dog senest 18 måneder efter kommunalbestyrelsens seneste beslutning om foranstaltningen. 9. Registrering efter servicelovens 136 skal ske på særlige indberetningsskemaer, som kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside, jf. dog stk. 2. Indberetning skal ske til kommunalbestyrelsen for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. servicelovens 148 a og til regionsrådet for de tilbud, som regionsrådet fører tilsyn med, jf. servicelovens 5, stk. 7. Stk. 2. Den tilsynsførende kommunalbestyrelse eller det tilsynsførende regionsråd kan beslutte, at registreringen, jf. stk. 1, foretages på indberetningsskemaer, som de selv udarbejder. En forudsætning herfor er, at indberetningsskemaerne indeholder minimum samme oplysninger, som indberetningsskemaerne efter stk I tilfælde, hvor der sker overtrædelse af reglerne, i tilfælde, hvor der ikke foreligger beslutning om fortsat magtanvendelse, eller tilfælde, hvor indgreb er foretaget som led i nødværge eller nødret, skal registrering foretages straks og senest dagen efter, at foranstaltningen er sat i værk. Stk. 2. Registrerede foranstaltninger efter stk. 1 indberettes straks og senest på 3. dagen til kommunalbestyrelsen, henholdsvis regionsrådet, jf Registrering af foranstaltninger efter servicelovens 125, stk. 1, 125, stk. 2, 2. pkt., 125, stk. 3 samt skal foretages straks og senest dagen efter, at indgrebet har fundet sted. Stk. 2. Registrerede foranstaltninger efter stk. 1 indberettes månedligt til kommunalbestyrelsen, henholdsvis regionsrådet, jf Registrering af flytning iværksat efter servicelovens 129 foretages senest med udgangen af den måned, hvor flytningen er påbegyndt. Stk. 2. Registrering af foranstaltninger efter stk. 1 indberettes kvartalsvist til kommunalbestyrelsen, henholdsvis regionsrådet, jf Registrering efter 9-12 foretages af den person, der har iværksat indgrebet eller foranstaltningen, eller af den person, der har instruktionsbeføjelsen overfor den ansatte, som har iværksat indgrebet eller foranstaltningen. Stk. 2. Er der efter servicelovens 141 udarbejdet en handleplan for personer, overfor hvem der er iværksat magtanvendelse eller andre indgreb i den personlige frihed, vedlægges i forbindelse med indberetningen efter 9-12 kopi af handleplanen. 14. Kommunalbestyrelsen følger udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. Stk. 2. Beretning forelægges årligt kommunalbestyrelsen. Tilsyn 15. Personer omfattet af foranstaltninger efter servicelovens 127 skal underrettes om adgangen til at rette henvendelse til Folketingets udvalg i henhold til grundlovens 71, stk. 7, om tilsyn med personer, der er underkastet administrativ frihedsberøvelse. Dette gælder også, hvis der er givet samtykke til foranstaltningen. Særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer 16. En afdeling, der hele eller næsten hele døgnet har yderdøre og vinduer konstant aflåst, skal være godkendt som en særlig sikret afdeling. Social- og Integrationsministeriet kan efter indstilling fra den stedlige kommune godkende en afdeling i en boform efter 108, stk. 1, i lov om social service som en særlig sikret (lukket) afdeling, hvorved forstås en afdeling, hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst.

121 19. juni Stk. 2. En særligt sikret afdeling kan være organiseret som en selvstændig boform eller kan være knyttet til en boform. Stk. 3. En særligt sikret afdeling kan alene modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt botilbud, jf. lov om social service 108, stk. 6, nr Stk. 4. Kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune har pligt til at etablere tilbud i særligt sikret afdeling på Kofoedsminde og til i dette tilbud at modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt botilbud, jf. lov om social service 108, stk. 6, nr Modtagepligt 17. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om ophold i boformer efter servicelovens 108, stk. 1, til personer, der 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ophold i særligt sikret afdeling, jf. 17, i den udstrækning, det er fastsat af retten. Ikrafttræden 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 732 af 29. juni 2012 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Frode Svendsen

122 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (Konsekvensændringer som følge af ændret klagestruktur) 1 I bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, foretages følgende ændringer: 1. I 48 ændres»det sociale nævn«til:»ankestyrelsen«. 2. I 49, stk. 2, ændres»det sociale nævn«til:»ankestyrelsen«. 3. I 51, stk. 2, ændres»herunder adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. 46 og 49, stk. 1, og det sociale nævn, jf. 48 og 49, stk. 2,«til:» herunder adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. 46, 48 og 49«. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Dorte Bech Vizard Social- og Intergrationsmin., j.nr BS005595

123 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven I medfør af 114, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, 7, stk. 2, i lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 18. marts 2013, og 16, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 414 af 11. april 2013, fastsættes: Helbreds-, erhvervs-, uddannelses- og aktivitetsbetingelser for støtte til køb af bil 1. Efter 114, stk. 1, i lov om social service, skal kommunalbestyrelsen yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil, eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Stk. 2. I vurderingen af, om der er tale om en varigt nedsat funktionsevne, indgår: 1) at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og 2) at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. 2. Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold samt ansøgerens manglende evne til at færdes, jf. stk. 2 og 3. I vurderingen indgår også oplysninger om ansøgerens daglige kørselsbehov, og en vurdering af om støtte til køb af bil i væsentlig grad vil gøre ansøgeren selvhjulpen. Stk. 2. I vurderingen af ansøgerens helbredsmæssige forhold, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på de objektive lægelige fund, lægelige udtalelser, oplysninger om lidelsens udvikling og forværring inden for en overskuelig tid, ansøgerens evne til at færdes, herunder gangdistance og anden form for nedsat mobilitet, og om der foreligger et særligt skånebehov. Stk. 3. I vurderingen af ansøgerens sociale forhold, jf. stk. 1, skal der lægges særlig vægt på ansøgerens samlede situation, herunder elementer i ansøgerens familie-, erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold, der har betydning for ansøgerens funktionsnedsættelse og dens betydning for ansøgerens daglige kørselsbehov. Stk. 4. I vurderingen af ansøgerens daglige kørselsbehov, jf. stk. 1 og 3, og 1, stk. 1, skal der lægges vægt på, at kørselsbehovet har et sådant omfang, at bevilling af bil i væsentlig grad kompenserer for ansøgerens nedsatte funktionsevne. Ansøgeren skal have aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Aktivitetsniveauet skal som udgangspunkt svare til, hvad der er sædvanligt for en jævnaldrende person uden funktionsnedsættelse med en i øvrigt tilsvarende livssituation. Stk. 5. I vurderingen af, om ansøgeren bliver selvhjulpen i væsentlig grad ved bevilling af bil, jf. stk. 1, skal der, hvis ansøgeren ikke selv kan føre bilen, lægges vægt på, at ansøgeren har en anden person til at køre for sig, fx ægtefælle, samlever, chauffør m.v., og at denne er til rådighed i et sådant omfang, at det samlede daglige kørselsbehov kan dækkes herved. 3. Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel: 1) til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse, 2) til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejdsog indtægtsmuligheder, eller 3) der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgerens funktionsnedsættelse. Stk. 2. Ved vurderingen af, om ansøgeren efter stk. 1, nr. 1, skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og/eller familiens forsørgelse, indgår elementer som arbejdets karakter og varighed, arbejdstidens længde, og hvorledes arbejdstiden er fordelt på ugens dage. 4. Hvis et barn eller en ung under 18 år, som er tilkendt støtte til køb af bil, efterfølgende anbringes uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service, bevares bilstøtten, hvis barnets eller den unges og familiens samlede aktiviteter i forbindelse med samvær, ferier eller lignende medfører et kørselsbehov af et vist omfang. Under samme betingelser kan kommunalbestyrelsen yde støtte til køb af bil, selv om barnet eller den unge forud for ansøgningen herom er anbragt uden for hjemmet efter 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service, hvis barnet eller den unge er omfattet af personkredsen for bilstøtte. Social- og Integrationsmin., j.nr BS005593

124 19. juni Stk. 2. Ved et kørselsbehov med bil af et vist omfang, jf. stk. 1, forstås, at kørselsbehovet som minimum skal svare til, hvad der er sædvanligt for en familie. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i de i stk. 1-2 nævnte tilfælde foretage vurderingen af, om kørselsbehovet og væsentlighedskriteriet, jf. 1-3, er opfyldt på baggrund af de perioder, hvor barnet eller den unge har samvær, ferie eller lignende med forældrene. Stk. 4. Støtte til køb af bil efter stk. 1-3 gælder, så længe den pågældende bil er indregistreret til barnet eller den unge. 5. Der ydes ikke støtte, hvis ansøgerens samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel etableret efter lovene om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og den lokale kollektive persontrafik uden for hovedstadsområdet. Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren er i stand til at benytte offentlige transportmidler eller andre transportordninger, indgår de helbredsmæssige forholds indvirkning på ansøgerens evne til at færdes. Desuden indgår det i vurderingen, hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør, at der tages særlige hensyn fx på grund af udtrætning eller risiko for forværring af funktionsevnen. 6. Hvis det under hensyn til ansøgerens alder og almentilstand må anses for betænkeligt at yde støtte til køb af bil, som ansøgeren selv skal føre, skal der rettes henvendelse til politiet for at få en nærmere vurdering af ansøgerens egnethed til at føre en bil. Udmåling af støtten 7. Hvis betingelserne for støtte til køb af bil efter 1-4 er opfyldt, ydes støtten til den billigste bil, som er egnet set i forhold til ansøgerens behov. Støtten ydes som et rentefrit lån på indtil kr inkl. moms, dog højst bilens købesum. Stk. 2. Hvis der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse med ansøgerens funktionsnedsættelse, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme på kr. og bilens anskaffelsespris. Ganske særlige forhold vil fx foreligge, 1) når funktionsnedsættelsen nødvendiggør indretninger, som kun findes eller mest hensigtsmæssigt kan foretages i større eller dyrere bil, 2) når større eller dyrere bil er nødvendig, fordi funktionsnedsættelsen medfører, at ansøgeren ikke eller kun med betydelig vanskelighed kan klare ind- og udstigning eller placering i bilen, 3) når større eller dyrere bil er nødvendig for at medbringe nødvendige hjælpemidler i bilen. Stk. 3. Lånet efter stk. 2 fastsættes på grundlag af prisen på den billigst egnede bil. Stk. 4. Særlige indretninger, som bilen efterfølgende forsynes med på grund af ansøgerens helbredstilstand, herunder automatisk transmission, ydes som tilskud, jf. 13. Tilskud til automatisk transmission fratrækkes i bilens pris før lånet udmåles. 8. Ansøgere, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger kr., skal tilbagebetale halvdelen af lånet med 1/72 af beløbet i månedlige afdrag. Den anden halvdel af lånet nedskrives med 1/72 månedligt fra tidspunktet for bilens registrering. Stk. 2. Lånet efter 7, stk. 2, nedskrives med 1/72 månedligt fra tidspunktet for bilens registrering. Stk. 3. For ansøgere, hvis indkomstgrundlag overstiger kr., forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales, med 20 pct. af den del af indkomstgrundlaget, der overstiger kr. Den del af lånet, der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende. Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til kr. Stk. 5. Opgørelsestidspunktet for indkomstgrundlag efter stk. 4 er indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk. 6. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget efter stk. 3 og 4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 5, og pr. 1. januar det følgende år. Stk. 7. For lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), medregnes arbejdsfortjenesten i den personlige indkomst efter regler fastsat af social- og integrationsministeren, om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Stk. 8. Til ansøgere under uddannelse, jf. 1, stk. 1, nr. 2, kan der gives afdragsfrihed, så længe uddannelsen varer. Ved uddannelsens afslutning afskrives et beløb svarende til, hvad der i perioden skulle have været betalt. Afdragsfrihed under uddannelse gives kun til ansøgere, hvis årlige indtægt i form af erhvervsindtægt eller anden ydelse, der træder i stedet for erhvervsindtægt, ikke overstiger et beløb svarende til 48/72 af lånet efter 7, stk. 1. Stk. 9. Som erhvervsindtægt eller anden ydelse, der træder i stedet for erhvervsindtægt, jf. stk. 8, betragtes i forhold til støtte til køb af bil efter denne bekendtgørelse revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Stk. 10. SU og handicaptillæg til SU efter SU-loven og indtægt fra pension og renteindtægt betragtes ikke som erhvervsindtægt eller anden ydelse, der træder i stedet for erhvervsindtægt, jf. stk. 8. Afprøvning af bil 9. Kommunalbestyrelsen kan, hvis ansøgeren er enig heri, overlade afprøvningen af bil og særlig indretning til ansøgeren i samarbejde med en privat aktør, fx en bil-opbyg-

125 19. juni ger eller anden aktør, som har den fornødne tekniske ekspertise. Stk. 2. Forinden iværksættelse af afprøvning beskriver kommunalbestyrelsen i samarbejde med ansøgeren, hvilken betydning ansøgerens funktionsnedsættelse har for kravene til valg af bil og eventuel valg af særlig indretning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udmåler lånets størrelse på baggrund af kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilken bil der er billigst egnet. Oplysningerne fra afprøvningen af forskellige bilmodeller og særlig indretning indgår i kommunalbestyrelsens vurdering og valg af bil og særlig indretning. Afgiftsfritagelse 10. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fritagelse for afgifter, jf. stk. 2 og 3, når det vurderes, at ansøgeren er berettiget til støtte til køb af bil efter 114 i lov om social service og 1-4 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Efter 16, stk. 1, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. kan personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service kan opnå støtte til køb af bil, fritages for vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende. Stk. 3. Efter 7, stk. 1 og 3, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler kan personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service kan opnå støtte til køb af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales udligningsafgift efter de satser, der er fastsat i 3, stk. 1, B, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af pågældende. Stk. 4. Efter 2, stk. 1, nr. 6, litra b, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. er køretøjer fritaget for registreringsafgift, hvis køretøjet er omfattet af 5 a, stk. 1, nr. 2, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, jf. bekendtgørelse nr. 124 af 8. februar 2011 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, og fritaget for vægtafgift efter 16 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., eller fritaget for afgift efter 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, eller som eventuelt med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere. Lån til genbevilling af bil og forenklet procedure 11. Der kan tidligst ydes støtte til genbevilling af bil 6 år efter registreringen af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. 7, stk. 1 og 2. Stk. 2. Der kan dog ydes støtte før 6 års periodens udløb, 1) når det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres, at udskiftning af bilen er nødvendig, 2) når bilen er totalskadet, eller 3) når bilen ikke længere er egnet på grund af en ændring af ansøgerens funktionsevne. Stk. 3. Ved genbevilling efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure, hvor afgørelse træffes uden, at der indhentes yderligere oplysninger i forbindelse med ansøgning og genbevilling af bil. Proceduren kan anvendes, hvis ansøgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret, siden kommunalbestyrelsen sidst traf afgørelse om støtte til køb af bil, og ansøgeren underskriver en tro og love-erklæring herom. Salgsprovenuets betydning ved genbevilling og ophør af støtte 12. Hvis ansøgeren bevilges en bil efter 7, stk. 1, og ansøgeren på ansøgningstidspunktet ejer en bil, hvortil der er ydet støtte, skal nettoprovenuet, jf. stk. 3, ved salget af denne bil anvendes til afdrag på den nye bil. Nettoprovenuet, jf. stk. 3, fratrækkes ved beregningen af det nye lån efter 7, stk. 1, først i den beregnede tilbagebetalingspligtige del. Et herefter resterende provenu fratrækkes i den del af lånet, der nedskrives. Stk. 2. Hvis ansøgeren får bevilget en bil efter 7, stk. 2, og ansøgeren på ansøgningstidspunktet ejer en bil, hvortil der er ydet støtte, skal nettoprovenuet ved salget af denne bil, jf. stk. 3, fratrækkes i det supplerende lån, jf. 7, stk. 2. Et eventuelt overskydende beløb fratrækkes i lånet efter 7, stk. 1, som beskrevet i stk. 1. Stk. 3. Nettoprovenuet udgøres af bilens salgspris eller bilens forsikringssum efter fradrag af eventuelle salgsomkostninger samt fradrag af ansøgerens eventuelle andel af provenuet og fradrag af eventuel restgæld til kommunalbestyrelsen i forhold til tidligere lån. Hvis ansøgeren har foretaget merkøb, skal provenuet fra salget af bilen således fordeles mellem ansøgeren og kommunalbestyrelsen efter samme fordelingsnøgle, som ansøgeren og kommunalbestyrelsen har betalt bilen efter, da den blev købt, før nettoprovenuet anvendes som efter stk. 1 og stk. 2. Ansøgeren råder frit over sin andel af et eventuelt provenu. Stk. 4. En eventuel udækket restgæld afskrives, medmindre der er givet eftergivelse efter 19, eller lånet er misligholdt, jf. 17. Stk. 5. Hvis ikke ansøgeren ønsker at søge om støtte på ny, eller hvis ansøgeren er død, tilfalder et eventuelt restbeløb efter indfrielse af lån efter 7, stk. 1 og 2, ansøgeren henholdsvis dennes bo. Tilskud til særlige indretninger 13. Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, uanset om der kan ydes støtte til køb af bil efter 1-4, hvis 1) politiet har stillet krav om det, 2) hvis ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller 3) hvis det letter ansøgerens placering i bilen. Stk. 2. Tilskud til automatisk transmission, der udgør kr., er dog betinget af, at bilen er under 1 år og er forsynet med indretningen fra fabrikken. Stk. 3. Tilskuddet kan ydes til flere inden for samme husstand. Tilskud er betinget af, at bilen tilhører ansøgeren eller en anden person inden for husstanden, og at bilen ikke er forsynet med indretningen fra fabrikken. Stk. 4. Hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig indretning efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 ydes efter behov.

126 19. juni Stk. 5. Der ydes ikke efter servicelovens 114 hjælp til udgifter, som følger af brug af den særlige indretning, fx til rengøring eller vedligeholdelse. Tilskud til kørekort m.v. 14. Når betingelserne for støtte til køb af bil, jf. 1-4, er opfyldt, kan der ydes tilskud til betaling af køreundervisning og en kontrollerende køreprøve samt, hvis det er nødvendigt, en vejledende helbredsmæssig køretest hos politiet. Der kan endvidere ydes tilskud til betaling af lægeerklæring i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil samt til fornyelse af kørekort af helbredsmæssige årsager, når betingelserne for støtte til køb af bil i øvrigt er opfyldt. Endelig kan der ydes tilskud til betaling af køreundervisning af en person, der godkendes som chauffør for et barn eller en ung under 18 år, der opfylder betingelserne for støtte til køb af bil. Stk. 2. Til opnåelse eller fornyelse af kørekort ydes tilskud til det antal køretimer, som under hensyn til ansøgerens helbredstilstand og alder anses for rimeligt. Hvis en person, der godkendes som chauffør for et barn eller en ung under 18 år modtager køreundervisning efter stk. 1, ydes tilskuddet til det antal køretimer, der anses for rimeligt. Stk. 3. Hvis køreundervisningen skal finde sted i ansøgerens egen bil på grund af dennes særlige indretning, kan der ydes tilskud til betaling af på- og afmontering af skolepedaler. Vilkår for støtte til lån og afgiftsfritagelse og -nedsættelse 15. Som vilkår for lån efter 7, stk. 1 og 2, gælder: 1) Lånet skal anvendes til køb af fabriksny bil, jf. dog stk. 2 og 3. 2) Bilen skal registreres i navnet på den person, der har modtaget støtte. 3) Centralregistret for motorkøretøjer registrerer bilen med en klausul om, at ejer/brugerskifte inden 6 år efter registreringen kun kan finde sted efter forudgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 4) Bilen skal holdes kaskoforsikret for bilens fulde værdi inklusiv nødvendig indretning, som bilen efterfølgende er blevet forsynet med efter 13. 5) De helbredsmæssige og eventuelle erhvervs- eller uddannelsesmæssige forudsætninger for støtte skal fortsat være til stede, jf ) Bilen skal i videst mulig omfang anvendes til at dække det totale kørselsbehov for den person, der har modtaget støtte. 7) Bilen må ikke overdrages, udlejes, udlånes i længere tid. 8) Bilen må ikke stilles som pant eller anden form for sikkerhed for gæld, som ikke vedrører den. 9) Det fastsatte afdragsvilkår skal overholdes. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan der ydes støtte til bil, som ansøgeren eller en anden person i husstanden har købt fabriksny inden for det sidste år. Støtten ydes med virkning fra bilens første registrering. Stk. 3. Der kan ligeledes uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ydes støtte til bil, hvis bilen tidligere er bevilget efter servicelovens 114 og samtidig er under 2 år gammel regnet fra bilens første registrering. Det er en betingelse, at bilen sikkerheds-, drifts- og kvalitetsmæssigt er i forsvarlig stand og samtidig kan forventes at holde i 6 år. Ansøgeren kan ikke pålægges at tage imod en brugt bil. 16. Som vilkår for afgiftsfritagelse og -nedsættelse, jf. 10, gælder: 1) Bilen skal være registreret i ansøgerens navn. 2) De i 15, stk. 1, nr. 5-7, nævnte vilkår. Afvikling af støtte 17. Hvis vilkårene i ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at lånet, jf. 7, stk. 1 og 2, skal opsiges, og at afgiftsfritagelsen, jf. 10, stk. 1-4, skal bortfalde. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om lånets opsigelse, skal restgælden efter 7, stk. 1 og 2, indfries, herunder også en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om bortfald af afgiftsfritagelsen, bortfalder fritagelsen efter 10, stk. 1-4, med udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvor ansøgeren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis bilen medtages til udlandet i strid med bestemmelserne om at medtage ydelser under midlertidige ophold i udlandet. 18. En ansøger, der ønsker at indfri et lån før 6-års periodens udløb, skal betale hele restgælden, herunder også en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån. Stk. 2. Hvis en ansøger, der har modtaget støtte til bil, dør, forfalder restgælden efter 7, stk. 1 og 2, til betaling. Hvis bilens værdi ved salg ikke dækker gælden, afskrives den udækkede del af lånet. 19. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån ved manglende betalingsevne på grund af sygdom, arbejdsløshed m.v. Stk. 2. Er der i medfør af 17, stk. 2, truffet afgørelse om indfrielse af restgæld, kan kommunalbestyrelsen dog fastsætte en afdragsordning. Bestemmelsen i stk. 1 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om eftergivelse af lån i en bil, som et barn eller en voksen har fået frakendt som følge af ændringer i funktionsnedsættelsen eller andre ændringer, som skyldes den nedsatte funktionsevne, fx flytning til et botilbud eller lignende. Støtte til bil, der medtages fra udlandet af ejeren 20. Der kan ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af registreringsafgift til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, når betingelserne i 1-4 i øvrigt er opfyldt. Stk. 2. Lånet kan ikke overstige det beløb, der skal nedskrives ved beregning af støtte efter 8, stk Stk. 3. Lånet efter stk. 1 nedskrives med 1/48 månedligt fra bilens registrering her i landet.

127 19. juni Stk. 4. Hvis Skatteministeriet har tilladt, at registreringsafgiften betales efter særlige regler, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse med de ændringer i udbetalingen og nedskrivningen af lånet, som følger af de særlige regler. Stk. 5. Bestemmelserne i og finder tilsvarende anvendelse, dog således at det angivne tidsrum på 6 år nedsættes til 4 år. Kompetence- og klageregler 21. Afgørelser efter denne bekendtgørelse træffes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. 166 i lov om social service. 22. Bevilling af støtte efter denne bekendtgørelse bortfalder efter 6 måneder, hvis den ikke er udnyttet. Kommunalbestyrelsen kan dog forlænge gyldighedsperioden, når særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2. Støtten efter 7, stk. 1 og 2, og 13, stk. 2, beregnes på grundlag af ansøgerens indkomst og indkomst- og beløbsgrænser for lån og tilskud på tidspunktet for bevillingens udnyttelse, jf. 8, stk Stk. 3. Hvis ansøgerens indkomst på udnyttelsestidspunktet vedvarende er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, jf. 8, skal ansøgerens ændrede økonomiske forhold lægges til grund for beregningen af støtten. Ændringer i ansøgerens økonomiske forhold, der sker efter udnyttelsestidspunktet, medfører ikke ændringer i beregningen af støtten. Reguleringsbestemmelse 23. De beløb, der er nævnt i 7, stk. 1-2, 8, stk. 1 og 3, og 13, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar Beløbene i 7, stk. 1-2, og 8, stk. 1 og 3, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med Ikrafttrædelse 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 2. december 2011 om støtte til køb af bil efter serviceloven ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Hanne Stig Andersen

128 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde I medfør af 101, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen sørger for tilbud om behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Forældre eller den unge kan anmode kommunen om et behandlingstilbud. Stk. 4. Målgruppen er unge, som på grund af stofmisbruget har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole. Der er tale om unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader forårsaget af stofmisbruget. 2. Tilbud skal iværksættes med forældremyndighedens samtykke og kræver tillige samtykke fra den unge, når denne er fyldt 15 år. 3. Den kommunale forpligtelse til særlig støtte over for børn og unge er reguleret efter bestemmelserne i servicelovens kapitel 11. Forpligtelsen, jf. 1, stk. 1 og 2, ændrer ikke ved dette, men er en ekstra forpligtelse til at yde hurtig hjælp til målgruppen, jf. 1, stk Det er kommunalbestyrelsen, der foretager den faglige vurdering af, om den unges problemer er så alvorlige, at der skal iværksættes et tilbud inden for 14 dage. 5. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at sagen undersøges og for, at der tages stilling til den samlede sociale støtte samt for, at der udarbejdes en handleplan for den samlede indsats, herunder for behandlingen for stofmisbruget, jf. servicelovens 140, stk Klage over afslag på behandling, herunder manglende iværksættelse af tilbud senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. servicelovens Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om garanti for social behandling for stofmisbrug af unge under 18 år i særlige tilfælde ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Anders Møller Jacobsen Social- og Integrationsmin., j.nr BS005588

129 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I medfør af 165, stk. 1, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, 47, stk. 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 390 af 19. april 2013 og 46, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 19. april 2013, og efter samråd med skatteministeren, fastsættes: Kapitel 1 Definitioner m.v. 1. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser i henhold til lov om social service efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2. Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt. Stk. 2. Ved fordringshaveren forstås den myndighed, der har krav på den tilbagebetalingspligtige ydelse. 3. Den årlige nettoindkomst opgøres som fastsat efter 5, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Kapitel 2 Opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser 4. Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den måde at beregne det månedlige afdrag, der fremgår af 5, stk. 1 og 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de skyldnere, der er nævnt i stk. 1, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 6. Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 5, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de skyldnere, der er nævnt i stk. 1, har meget beskedne udgifter til fx bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. 7. Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller fordringshaveren afdragsordningen i bero. Kapitel 3 Modregning i overskydende skat m.v. 8. Fordringshaveren indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens 55. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter 5 eller 6, stk. 2. Fordringshaverens indtrædelsesret har fortrin for restanceinddrivelsesmyndighedens indtrædelsesret efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Bortfald af tilbagebetalingskrav efter lov om social service 9. Et tilbagebetalingskrav efter lov om social service bortfalder, når der er gået 5 år efter ydelsens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Social og Intergrationsmin., j.nr BS005585

130 19. juni Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har kommunalbestyrelsen på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 5 år efter ydelsens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Kapitel 4 Overdragelse af krav til restanceinddrivelsesmyndigheden 10. Overholder en skyldner trods påkrav fra fordringshaveren ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. 11. Hvis skyldneren beder om det, fx fordi skyldneren allerede har andre tilbagebetalingskrav, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal fordringshaveren overdrage fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden på et tidligere tidspunkt end nævnt i 10. Stk finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetalingskrav, der på skyldnerens anmodning er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1, hvis der er gået mindst 5 år efter ydelsens ophør, og der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. 12. Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden skyldnerens indsigelser til fordringshaveren, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal orientere skyldneren om fremsendelsen til fordringshaveren. Indsigelser fra skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen. 13. Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren, hvis den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Stk. 2. Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Stk. 3. Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling. Stk. 4. Fordringshaveren skal skriftligt underrette skyldneren om underretninger til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinier for elektronisk overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden. Det kan herunder fastsættes, at fordringer kan overdrages manuelt. Kapitel 5 Øvrige bestemmelser 15. Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Klage over Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 16. Hvis kommunalbestyrelsen har anmeldt et tilbagebetalingskrav fuldt ud til refusion, skal tilbagebetalinger fra skyldneren, når de indgår til kommunen, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder. Det samme gælder, når kommunalbestyrelsen modtager afdrag fra restanceinddrivelsesmyndigheden. 17. Udbetaling Danmark kan, når der er udbetalt ydelser i udlandet efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., udøve de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har efter denne bekendtgørelse. Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. har virkning for opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser, der er påbegyndt den 16. november 2005 eller senere, jf. stk. 3 og 4. Stk. 3. Afdragsordninger, som kommunalbestyrelsen har godkendt efter de regler, der var gældende før den 16. november 2005, fortsætter efter denne dato, indtil gælden er betalt, eller indtil skyldneren ikke længere overholder ordningen. I sidstnævnte tilfælde skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er grundlag for at yde henstand eller tillade en anden afdragsordning efter reglerne i bekendtgørelsens 5-7. Er dette ikke tilfældet, overdrages kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 4. Stk. 4. For tilbagebetalingskrav, for hvilke kommunalbestyrelsen inden den 1. november 2005 har iværksat inddrivelse efter de regler, der var gældende før denne dato, gælder, at hele gælden anses for forfalden og overgår til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

131 19. juni Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 559 af 30. maj 2013 om kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Bent Nielsen

132 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger I medfør af 192 og 192 a, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, og 58 e i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, fastsættes: Almindelige regler om drift, optagelse i plejehjem og beskyttede boliger 1. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dette gælder også efter istandsættelse og mindre ombygning. Stk. 2. Opsiger kommunen eller regionen driftsaftalen med et plejehjem eller beskyttede boliger omfattet af stk. 1, kan plejehjemmet eller de beskyttede boliger efter opsigelsen af driftsaftalen indgå aftale med en eller flere kommuner eller regioner om brug af plejehjemspladserne eller de beskyttede boliger indtil den 1. januar Stk. 3. Det er en betingelse for, at plejehjemmet eller de beskyttede boliger kan drives videre i henhold til stk. 2, at den kommune, hvor plejehjemmet eller de beskyttede boliger ligger, har godkendt den videre drift. Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen har godkendt plejehjemmet eller de beskyttede boliger i henhold til stk. 3, kan godkendelsen ikke senere bringes til ophør. Stk. 5. Borgerens opholdskommune træffer afgørelse om ophold i boliger efter stk. 2. Kommunalbestyrelsen i boligernes beliggenhedskommune træffer afgørelse om ret til ydelser i henhold til kommunens serviceniveau. Stk. 6. For boliger efter stk. 2 fastsætter beliggenhedskommunen boligens omkostninger i henhold til Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører i henhold til 151 i lov om social service tilsyn med den daglige drift af plejehjem og beskyttede boliger som ligger i kommunen, herunder boliger omfattet af 1, stk. 2. Tilsynet føres så vidt muligt i samarbejde med beboer- og pårørenderåd. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et plejehjem eller en beskyttet bolig. Stk. 2. Personer, der på grund af deres aktiviteter under anden verdenskrig modtager erstatning i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre, kan visiteres direkte fra udlandet til et plejehjem, der har personale med særlig ekspertise i at pleje personer, der lider af kz-syndrom. Visitationen indebærer, at der ikke tillige skal foretages en visitation af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor plejehjemmet ligger. Stk. 3. For at kunne blive visiteret til et plejehjem efter stk. 2, skal personen 1) opfylde betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark, og 2) opfylde de gældende betingelser for visitation til plejehjem i den kommune, hvor plejehjemmet ligger. Stk. 4. Visitationsretten efter stk. 1, omfatter også ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det botilbud, der tilbydes, være egnet til 2 personer. Stk. 5. Visitationsbetingelserne efter stk. 3, nr. 2, udarbejdes af kommunalbestyrelsen i samarbejde med det pågældende plejehjem. Visitationsbetingelserne skal oversættes til det relevante sprog, således at den lokale myndighed i det land, hvor den pågældende person bor, kan foretage den fornødne vurdering og udarbejde dokumentationen herfor til brug for plejehjemmets visitation i Danmark. Stk. 6. Afgørelse om krav om fraflytning af plejehjem og beskyttede boliger kan kun gennemføres, hvis kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger. Stk. 7. Afgørelse om krav om flytning inden for et plejehjem eller beskyttede boliger kan kun gennemføres, hvis kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger, eller hvis den nuværende bolig og den plejemulighed, der er knyttet hertil, ikke længere modsvarer beboerens behov. Garanti for tilbud om plads på plejehjem eller almen plejebolig for ældre 4. Ældre, der har behov for en plads i et plejehjem, jf. 192, i lov om social service, eller for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., og som ikke har valgt en plejehjemsplads eller almen plejebolig efter reglerne i 58 a i lov om almene boliger m.v., jf. 8, optages på en generel venteliste. Stk. 2. Hvis en ældre ønsker at vælge en plejehjemsplads eller almen plejebolig efter reglerne i 58 a i lov om almene Social- og Integrationsmin., j.nr BS005591

133 19. juni boliger m.v., jf. 8, skal kommunalbestyrelsen oplyse om, at garantien efter 192 a i lov om social service, eller 54 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., ikke gælder. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der er optaget på den generelle venteliste efter 4, stk. 1, en plejehjemsplads eller almen plejebolig senest to måneder efter optagelse på ventelisten. To-måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af 3, stk. 1, har truffet afgørelse om, at den ældre har behov for en plejehjemsplads. Stk. 2. Den plejehjemsplads eller almene plejebolig, der tilbydes efter stk. 1, 1. pkt., skal være indflytningsklar senest 2 uger efter udløbet af to-måneders fristen. 6. Hvis en ældre afslår et tilbud efter 5, stk.1, slettes den ældre ikke på den generelle venteliste, men beregningen af to-måneders fristen annulleres, og en ny frist løber fra det tidspunkt, hvor afslaget er modtaget af kommunalbestyrelsen. 7. Hvis en ældre efter optagelse på den generelle venteliste efter 4, stk. 1, og inden et tilbud modtages efter 5, stk. 1, 1. pkt., får behov for et botilbud eller en almen ældrebolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er den ældre ikke længere omfattet af garantien efter 192 a, i lov om social service, eller 54 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. Frit valg af plejehjem og beskyttet bolig 8. Personer, der opfylder betingelserne efter 3 for at blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne botilbud. Stk. 2. Retten til frit valg efter stk. 1 gælder uanset botilbudets beliggenhed. Det er ved flytning til en anden kommune en forudsætning, at betingelserne for at blive optaget i plejehjem, beskyttet bolig eller i lignende boligenheder omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap er opfyldt i både bopælskommunen (fraflytningskommunen) og tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden, jf. 58 a i lov om almene boliger m.v. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det botilbud, der tilbydes, være egnet til 2 personer. Stk. 4. Afgørelse om krav om fraflytning af ægtefælle, samlever eller registreret partner, jf. stk. 3, kan kun gennemføres, hvis kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger. Tildeling af ledige plejehjemspladser m.v. i forbindelse med frit valg af plejehjem og beskyttede boliger 9. Personer, der opfylder betingelserne for at blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig, optages efter reglerne i 10 på en specifik venteliste i den kommune, hvor det ønskede botilbud ligger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tildeler ledige botilbud efter stk. 1 til de personer, der har størst behov for det pågældende botilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved optagelse på den specifikke venteliste til en plejehjemsplads eller beskyttet bolig opkræve et gebyr for administration af ventelisten. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. udstedt i medfør af 58 d i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august Det skal fremgå af kommunens specifikke venteliste, hvorvidt den enkelte botilbudssøgende har bopæl inden for eller uden for kommunen. Stk. 2. Personer, der er optaget på den specifikke venteliste, skal efter anmodning gøres bekendt med deres placering på ventelisten. Adgang til at afslå borgere fra andre kommuner optagelse på den specifikke venteliste 11. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud i særlige tilfælde, jf. stk. 2, beslutte, at borgere fra andre kommuner, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på den specifikke venteliste til et botilbud. Stk. 2. Når den gennemsnitlige ventetid for borgere med bopæl i kommunen er forøget med mindst 50 pct. igennem de forudgående 3 måneder, som følge af tilgang af borgere fra andre kommuner, kan kommunalbestyrelsen lade beslutning efter stk. 1 træde i kraft 1 måned efter beslutningstidspunktet. Stk. 3. Beslutning efter stk. 1, bevarer sin gyldighed i indtil 6 måneder efter dens ikrafttræden. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud i særlige tilfælde, jf. stk. 5, beslutte at forlænge perioden, hvor borgere fra andre kommuner, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på den specifikke venteliste. Beslutningen om forlængelse kan træde i kraft 1 måned efter beslutningstidspunktet. Stk. 5. Beslutning efter stk. 4 kan træffes, når den gennemsnitlige ventetid for personer med bopæl inden for kommunen som følge af tilgang af ansøgere fra andre kommuner igennem de seneste 3 måneder forud for beslutning om forlængelse fortsat overstiger den gennemsnitlige ventetid for ansøgere med bopæl inden for kommunen med mindst 50 pct. Sammenligningsgrundlaget er den gennemsnitlige ventetid for ansøgere med bopæl inden for kommunen på det tidspunkt, der ligger 3 måneder før kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1, 1. pkt. Stk. 6. Forlængelse af beslutning efter stk. 4, kan tidligst vedtages 1 måned før udløbet af den gyldighedsperiode, der er nævnt i stk. 3. Stk. 7. Beslutning om forlængelse efter stk. 4 bevarer sin gyldighed i indtil 6 måneder efter dens ikrafttræden.

134 19. juni Stk. 8. Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutninger efter stk. 1 og Beslutninger efter 11 anvendes ikke på personer, der ønsker at flytte til kommunen af følgende grunde: 1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen, 2) af religiøse grunde for at blive optaget i et boligmiljø, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen, 3) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre, eller 4) i deres egenskab af at være ægtefælle, registrerede partner eller samlever, jf. 8, stk. 3. Stk. 2. Ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende eller andre, som den pågældende har en nær tilknytning til. Brugerinformation 13. Med henblik på, at personer, der ønsker at gøre brug af frit valg af plejehjem og beskyttede boliger, får bedre mulighed for at vurdere og sammenligne kommunernes serviceydelser, skal kommunalbestyrelsen sikre, at oplysningerne i stk. 2 og 3 fremgår på en lettilgængelig måde. Stk. 2. Brugerinformationen skal som minimum omfatte oplysninger om: 1) kommunens plejehjem og beskyttede boliger, herunder botilbud egnet til 2 personer, 2) antal beboere i plejehjemmet og de beskyttede boliger, 3) antal fast tilknyttet plejepersonale, 4) plejehjemmets og de beskyttede boligers værdier og normer, 5) dagligdagens rytme, 6) indsatsen i forhold til demente, 7) hvordan føres der tilsyn med plejehjemmet og de beskyttede boliger, 8) plejehjemmets og de beskyttede boliger størrelse og indretning og 9) resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten. Stk. 3. Brugerinformationen skal endvidere omfatte følgende oplysninger om den i 9 nævnte venteliste: 1) antal personer på den specifikke venteliste, 2) den gennemsnitlige ventetid på den specifikke venteliste, 3) fordelingen af borgere fra hjemkommunen hhv. andre kommuner, 4) antal fordelte ventelistepladser i det foregående kvartal, 5) hvilke konsekvenser det kan få, hvis et botilbud afvises, og 6) om kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at afslå borgere fra andre kommuner optagelse på den specifikke venteliste, jf. 11. Tilbud om bolig, el, varme m.v. 14. Kommunen skal udover bolig give beboerne i plejehjem og beskyttede boliger tilbud om forsyning af el og varme. Kommunen skal endvidere give beboerne i plejehjem tilbud om kost, vask, rengøring og leje af linned. 15. Beboerne i plejehjem og beskyttede boliger skal modtage tilbud om bolig, el og varme. Beboerne afgør selv, om andre tilbud ønskes modtaget. Stk. 2. Beboeren skal ikke betale indskud ved indflytning i plejehjem eller beskyttet bolig. Ønsker en beboer boligen indrettet på en særlig måde, kan det dog kræves, at beboeren stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå til at bringe boligen tilbage til dens tidligere stand. Betaling for bolig 16. Beboeren betaler for boligen summen af det beløb, kommunen fastsætter efter 17 og det beløb, kommunen fastsætter efter 18. Beboeren skal dog ikke betale mere end boligens omkostninger, jf. 17, stk Den del af betalingen, der afhænger af boligens omkostninger, fastsætter kommunen på grundlag af de budgetterede driftsudgifter til bygningerne, hvortil lægges 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Udgifter til moms af driftsudgifter medregnes, mens udgifter til renter og afdrag på lån i bygningerne ikke medregnes. I lejede bygninger er omkostningerne huslejen med tillæg af øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i huslejen. Stk. 2. Omkostningerne efter stk. 1 fordeles på servicedelen og boligdelen efter arealstørrelse. Stk. 3. Omkostningerne vedrørende boligdelen fordeles på de enkelte boliger efter disses areal. Stk. 4. Beboerens betaling er lig med 10 pct. af det beregnede beløb i stk. 3. Stk. 5. Kommunen kan nedsætte betalingen efter stk. 4 i de tilfælde, hvor 10 pct. af den offentlige ejendomsvurdering overstiger de faktiske boligudgifter (renter og afdrag på lån i boligen). Nedsættelsen kan maksimalt svare til forskellen mellem 10 pct. af ejendomsvurderingen og de faktiske boligudgifter. Stk. 6. Betalingen efter stk. 4 reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter. Stk. 7. For de beboere, der bor i en bolig, som er omdannet til en ustøttet plejebolig, og som ikke har ønsket at blive lejere, reguleres beboerens betaling efter stk. 4 en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Beløbet reguleres hver den 1. januar. 18. Beboeren betaler 10 pct. af sin indkomst, dog 20 pct. af indkomst over kr. Stk. 2. Betalingen efter indtægt fastsætter kommunen på grundlag af husstandens indtægter, der opgøres og reguleres m.v. efter reglerne i stk Stk. 3. Husstandsindkomsten opgøres på grundlag af følgende indkomstgrundlag: 1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens 7, dog før det deri nævnte grundbeløb og bundfradrag

135 19. juni samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til kr. For lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) medregnes arbejdsfortjenesten i den personlige indkomst efter regler fastsat af socialministeren om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. 2) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst. Stk. 4. Husstandsindkomsten, jf. stk. 8, anvendes med virkning fra det andet kalenderår efter udløbet af det indkomstår, der danner grundlag for beregningen af husstandsindkomsten. Indkomstgrundlaget efter stk. 3 opreguleres til betalingsåret ved opregulering af hver enkelt husstandsmedlems netto positiv personlig indkomst med de for betalingsåret og året forud for betalingsåret fastsatte satsreguleringsprocenter, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 5. Det enkelte husstandsmedlems kapital- og aktieindkomst, opgjort efter stk. 3, opreguleres ikke. Stk. 6. For indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet opdeles og beregnes indkomstgrundlaget på samme måde som efter stk. 3. Stk. 7. Den indkomst, der er opgjort efter stk. 3 6, nedsættes med kr. for enlige pensionister, jf. 49, stk. 2, i lov om social pension. Stk. 8. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten. Stk. 9. Hvis husstandsindkomsten i betalingsåret må antages at blive mindst kr. lavere eller kr. højere end den indkomst, der beregnes efter stk. 3-8, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst. Stk. 10. Betalingen efter indtægt nedsættes med et kompensationsbeløb. Kompensationsbeløbet for 1999 beregnes efter de i denne bekendtgørelse i december 1999 gældende regler herom. Kompensationsbeløbet for de følgende betalingsår beregnes som kompensationsbeløbet for året forud for betalingsåret fratrukket 1000 kr., dog kun 500 kr. hvis beboerens indkomst ved udgangen af året forud for betalingsåret er mindre end kr. (2013-sats). Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter stk. 3-9, dog uden fradrag efter stk. 7. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. 19. Beboeren betaler for boligen fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition. Stk. 2. Pligten til at betale for boligen ophører, når boligen er fraflyttet. Kommunen kan fastsætte de nærmere regler og herunder bestemme, at betalingen vedvarer i en kortere tid efter, at boligen er fraflyttet, og at betalingen ophører med udgangen af en måned. Stk. 3. Når en beboer dør, er betalingen for boligen i 14 dage efter dødsfaldet det beløb, som beboeren tidligere betalte. Herefter kan betalingen ændres til boligens omkostninger fastsat efter 17, stk. 3. Det følger af stk. 2, hvornår pligten til at betale ophører. Betaling for el, varme og øvrige tilbud 20. Betalingen for el og varme i plejehjem og beskyttede boliger fastsættes således, at den dækker kommunens omkostninger hertil inkl. udgifter til moms. Stk. 2. For øvrige ydelser fastsættes betalingen som for personer i eget hjem, jf. 161 i lov om social service, og Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. Særlige regler for gifte pensionister 21. Bor gifte eller samlevende pensionister i samme plejehjem, fastsætter kommunen betalingen efter 17 ud fra det boligareal, som (ægte)parret benytter og betalingen efter 18 på grundlag af (ægte)parrets samlede indtægt. Stk. 2. Kommunen nedsætter betalingen for boligen og alle øvrige tilbud, som (ægte)parret modtager som led i opholdet, med en rabat på 25 pct. Rabatten nedsættes med 1 pct. point for hver kr. som den samlede indkomst overstiger den sociale pension. Stk. 3. Dør en af pensionisterne, ophører rabatten med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Beboere, der har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn 22. Har en beboer i et plejehjem pligt til at forsørge børn eller en ægtefælle, der ikke har ophold i plejehjem, beregnes betalingen for boligen efter 18 først efter, at der af beboerens eventuelle indtægter ud over pensionen er afsat et sådant beløb til at opfylde forsørgelsespligten, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke bliver forringet på grund af, at beboeren er flyttet ind i plejehjemmet. Betaling for bolig m.v. kan i særlige tilfælde nedsættes 23. Kommunen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at nedsætte betalingen for bolig i plejehjem og beskyttet bolig og øvrige ydelser under hensyn til beboerens økonomiske forhold. Klageadgang 24. Kommunens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kap. 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Finansiering, regulering mv. 25. Kommunen afholder endeligt udgifterne vedrørende ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter 173 i lov om social service. Stk. 2. De beløb, der er nævnt i 18, stk. 1 og 7, og beløbet kr. i 18, stk. 10, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningspro-

136 19. juni centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 3. Beløbet, der er nævnt i 21, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Stk. 4. Beløbene nævnt i stk. 2 og 3 reguleres første gang den 1. januar Ikrafttrædelse m.v. 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Eva Pedersen

137 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven I medfør af 111, stk. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. 1. Bekendtgørelsen gælder for: 1) Beboere i længerevarende botilbud efter servicelovens ) Beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens 192 og beboere i plejehjem og beskyttede boliger, som drives efter 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger. Stk. 2. Bekendtgørelsen vedrører kun den del af botilbuddet, som udgøres af boliger. Stk. 3. For beboere, hvis ophold i botilbud efter servicelovens 108 skyldes en dom, kendelse, vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse, gælder reglerne med de begrænsninger, der måtte følge af vilkårene for anbringelsen i botilbuddet. 2. I de tilfælde, hvor beboerens ret efter denne bekendtgørelse forudsætter botilbuddets medvirken, påhviler det kommunalbestyrelsen at sikre, at botilbuddet foretager det nødvendige. 3. Har beboeren i forhold til kommunalbestyrelsen opnået større rettigheder vedrørende boligen end efter denne bekendtgørelse, bevarer beboeren disse rettigheder i forhold til kommunalbestyrelsen. Kapitel 2 Dokumenter m.v. Boligdokument 4. Ved anvisning af boligen skal beboeren have udleveret et boligdokument af kommunalbestyrelsen. Et eksempel på et boligdokument er indeholdt i bilag 1. Stk. 2. Boligdokumentet skal indeholde oplysninger om beboerens rettigheder vedrørende boligen efter denne bekendtgørelse. Det skal endvidere indeholde oplysninger om boligbetalingen, boligens fysiske beliggenhed, faciliteter og areal, herunder boligareal, der deles med andre. Indflytningsrapport 5. Ved indflytningen skal kommunalbestyrelsen sikre, at der udarbejdes en indflytningsrapport, som beskriver boligens faktiske stand. Udarbejdelsen af rapporten skal ske under medvirken af beboeren. Kopi af rapporten skal udleveres til beboeren. Kommunen fastsætter tidspunktet for synet. Kapitel 3 Boligbetaling m.v. Oplysninger om boligbetalingen 6. Oplysning i boligdokumentet om boligbetalingens størrelse, jf. bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger og bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108, skal være specificeret på udgiftsarter. Beboerens andel heraf skal være oplyst. Stk. 2. Udgifter til vand er en del af boligbetalingen. Stk. 3. Hvis beboerens samlede boligbetaling er nedsat efter reglerne i bekendtgørelserne, der er nævnt i stk. 1, skal dette tillige fremgå af boligdokumentet. 7. Den kendte eller anslåede størrelse af beboerens udgifter til varme og el skal være oplyst i boligdokumentet. Det skal endvidere fremgå, på hvilket grundlag udgifterne er fordelt mellem beboerne. 8. Den kendte eller anslåede størrelse af beboerens betaling til fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse eller programforsyning udefra skal være oplyst i boligdokumentet. Det samme gælder for beboerens betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester. Stk. 2. I boliger, hvor beboeren har individuelt valg af programudbud eller elektroniske kommunikationstjenester, skal den enkelte beboer, ud over installationen, kun betale for de programmer eller de elektroniske kommunikationstjenester, beboeren har adgang til. Ønsker beboeren ikke at modtage programforsyning udefra eller elektroniske kommunikationstjenester, skal beboeren kun betale for installationen. Social- og Integrationsmin., j.nr BS005589

138 19. juni Forhøjelse af boligbetalingen 9. Ved forhøjelse af boligbetalingen på grundlag af de budgetterede driftsudgifter til bygningerne har beboeren krav på 2 måneders varsel. Stk. 2. Krav om forhøjelse af boligbetalingen skal varsles skriftligt over for den enkelte beboer og skal indeholde oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kr. pr. måned. Stk. 3. Forhøjelse af boligbetalingen, varslet inden beboerens indflytning med ikrafttræden efter beboerens indflytning, skal oplyses i boligdokumentet. Betaling for boligen 10. Kommunalbestyrelsen skal i boligdokumentet angive et betalingssted her i landet. Er der ikke anvist et betalingssted, skal beboeren betale til kommunen. Der kan til enhver tid ske betaling med frigørende virkning til et pengeinstitut. 11. Betaling for boligen skal ske månedsvis forud. Forfalder boligbetalingen til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en lørdag eller grundlovsdag, er betaling den følgende hverdag rettidig. Kapitel 4 Beboerens ret til at foretage installationer i og forbedringer af boligen Beboerens installationsret 12. Beboeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i boligen, medmindre kommunalbestyrelsen kan godtgøre, at boligens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen, eller installationen vil modvirke de særlige formål, som boligen er indrettet til at skulle opfylde. Beboeren skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen, inden beboeren foretager installationen. 13. Beboeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på bygningen efter kommunalbestyrelsens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3. Beboeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske kommunikationstjenester i boligen, hvis der er mulighed for tilslutning til kabel-tv eller lignende fælles net i området. Stk. 2. Ønsker flere beboere at etablere samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning af antenne eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form af et fællesanlæg. Stk. 3. Beboerens ret efter stk. 1 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen godtgør, at anbringelsen vil være til ulempe for boligerne eller disses beboere. Retten gælder endvidere ikke, hvis beboeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem den fælles tv-forsyning, som leveres til boligerne, eller gennem et fællesantenneanlæg, som beboerne selv har etableret. Beboerens råderet 14. Udfører beboeren forbedringer af boligen, har beboeren ret til ved fraflytning at få økonomisk godtgørelse for de afholdte dokumenterede udgifter efter reglerne i 16. Retten omfatter ikke hårde hvidevarer. Beboeren har ret til uden godtgørelse at flytte og fjerne ikke bærende skillevægge og at opsætte skillevægge i sædvanligt omfang. For skillevægsarbejder, der er gennemført i forbindelse med forbedringsarbejder, kan dog ydes økonomisk godtgørelse. Stk. 2. Forbedringerne skal være rimelige og hensigtsmæssige. Forbedringerne må ikke modvirke de særlige formål, som boligen er indrettet til at skulle opfylde. Der skal endvidere være tale om forbedringer, som generelt udgør en forbedring, og ikke om forbedringer, som alene udgør en forbedring for den konkrete beboer. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan nægte beboeren at udføre forbedringer, når særlige vægtige grunde taler herfor, herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende arbejder. Stk. 4. Ved beboerens fraflytning udbetaler kommunen godtgørelse til beboere, som efter meddelelse til kommunalbestyrelsen har udført forbedringer af boligen. Kommunalbestyrelsen kan foretage modregning i godtgørelsen for beboerens forpligtelser over for kommunen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den nye beboer, der flytter ind i en bolig, hvor en tidligere beboer har gennemført forbedringer, skal betale kommunens udgifter til godtgørelse. 15. Inden beboeren iværksætter forbedringer efter 14, stk. 1, skal beboeren anmelde de pågældende arbejder til kommunalbestyrelsen, som påser, at beboeren har ret til at udføre forbedringerne. Nødvendig byggesagsbehandling forestås af kommunalbestyrelsen og betales af beboeren. Stk. 2. Er et skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse ikke meddelt beboeren inden 8 uger efter kommunalbestyrelsens modtagelse af anmeldelsen, kan beboeren påbegynde arbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned. 16. Beregningen af godtgørelsen sker efter reglerne i 88, stk. 4 og 5, samt 89 og 90 i bekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2008 om drift af almene boliger m.v. Stk. 2. Godtgørelsen skal påtegnes boligdokumentet. Kommunalbestyrelsen skal besigtige forbedringerne. 17. Beboerens ret efter gælder ikke i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan godtgøre, at retten strider mod en aftale mellem kommunalbestyrelsen og udlejeren af ejendommen, hvori botilbuddet er etableret, eller mod en aftale mellem leverandøren af botilbuddet og udlejeren af ejendommen, hvori botilbuddet er etableret. Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at fremtidige aftaler mellem kommunalbestyrelsen og udlejeren af ejendommen, hvori botilbuddet er etableret, og fremtidige aftaler mellem leverandøren af botilbuddet og udleje-

139 19. juni ren af ejendommen, hvori botilbuddet er etableret, ikke strider mod beboerens rettigheder efter Stk. 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen at foranledige, at aftalevilkår, som strider mod beboerens rettigheder efter genforhandles, således at beboerens rettigheder kan opfyldes. Kapitel 5 Botilbuddets eller ejerens adgang til boligen 18. Kommunen, botilbuddet eller ejeren har ret til at få eller skaffe sig adgang til boligen, når forholdene vedrørende boligen kræver det. 19. Hvis der skal iværksættes arbejder i boligen, og udførelsen ikke er til væsentlig ulempe for beboeren, skal kommunalbestyrelsen meddele beboeren dette med 6 ugers varsel. Stk. 2. Inden iværksættelse af andre arbejder har beboeren krav på 3 måneders varsel. Stk. 3. Botilbuddet eller ejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer. Kapitel 6 Beboerens fraflytning Opsigelsesvarsel i tilfælde af reorganisering eller nedlæggelse af botilbuddet 20. Har kommunalbestyrelsen besluttet, at et botilbud skal reorganiseres eller nedlægges, og indebærer det, at beboeren må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Stk. 2. Opsigelse af boligen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen opsagt boligen i henhold til stk. 1, har beboeren ret til at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som beboeren er berettiget til i henhold til kommunalbestyrelsens afgørelse. Fraflytningsrapport 21. Skal boligen fraflyttes, og påtænker kommunalbestyrelsen at rejse krav om erstatning for skader, som beboeren har påført boligen, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der udarbejdes en fraflytningsrapport efter syn af boligen. Beboeren skal indkaldes til synet. Kommunen fastsætter tidspunktet for synet. Stk. 2. Underretter kommunalbestyrelsen ikke senest 2 uger efter synet beboeren skriftligt om omfanget af de ødelæggelser, der er nævnt i stk. 1, det anslåede erstatningskrav og beboerens andel heraf, bortfalder kommunalbestyrelsens krav mod beboeren. Kapitel 7 Klageadgang 22. Uenighed mellem kommunalbestyrelsen og beboeren om beboerens rettigheder i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dog skal uenighed om kommunalbestyrelsens erstatningskrav mod beboeren efter fraflytning indbringes for domstolene. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse, uanset om indflytningen i de omfattede boformer er sket før bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Opsigelse før den 1. juni 2009 med virkning den 1. juni 2009 eller senere er ikke omfattet af reglerne i 20. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Hanne Stig Andersen

140 19. juni Bilag 1 Boligdokument Boligdokumentet er bilag til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse af... juni 2013 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven. 1. Beboer (navn og adresse) 2. Boligen Boform: - Botilbud efter servicelovens Plejehjem/beskyttet bolig, jf. servicelovens Plejehjem/beskyttet bolig, der drives efter plejehjemsbekendtgørelsens 1, stk. 2 Beliggenhed: Bolig nr. Antal beboelsesrum: Boligareal: (Inklusive fællesboligarealer og fællesarealer) Deles beboerens private opholdsområde med andre Ja Nej Til boligen hører: - køkken: eget/fælles - bad: eget/fælles - toilet: eget/fælles Brugsret til: - loft/kælderrum nr. - garage nr. 3. Dato for indflytning 4. Boligbetaling m.v. - Betaling for boligen skal ske månedsvis forud hver den (forfaldsdato): - Boligbetalingen specificeret på udgiftsarter:

141 19. juni Beboerens andel heraf Boligbetaling inkl. vand Varme El Antenne Andet I alt pr. måned kr. kr. kr. kr. kr. kr. Boligbetalingen er nedsat efter bekendtgørelse af.. juni 2013 om plejehjem og beskyttede boliger (plejehjemsbekendtgørelsen) Ja Nej Boligbetalingen er nedsat efter bekendtgørelse af 12. december 2006 om betaling for botilbud m.v (betalingsbekendtgørelsen) Ja Nej Samlet boligbetaling efter nedsættelse: Boligbetalingen m.v. betales til kontonr. : kr. pr. måned (pengeinstitut) eller det af kommunen anviste sted. 5. Varme (inklusive opvarmning af vand) Boligen opvarmes ved: Centralvarme med olie Fjernvarme/naturgas El Andet: Oplysning om grundlag for fordelingen af varmeudgiften: 6. El Oplysning om grundlag for fordelingen af el-udgiften: 7. Fællesantenne m.v. Fællesantenne: Leveres der fælles signalforsyning? Ja Nej Hvis ja, leveres fælles signalforsyning af: - Kommunen - Botilbuddet - Andre Elektroniske kommunikationstjenester: Leveres der elektroniske kommunikationstjenester? Ja Nej

142 19. juni Hvis ja, leveres elektroniske kommunikationstjenester af: - Kommunen - Botilbuddet - Andre 8. Øvrige oplysninger Information om beboerens rettigheder Boligdokumentet: Når beboeren får anvist en bolig, skal kommunen udlevere boligdokumentet til beboeren. I boligdokumentet skal der oplyses om boligbetalingen, boligens fysiske beliggenhed, faciliteter og areal, herunder om der er boligareal, der deles med andre. I boligdokumentet skal der endvidere oplyses om den kendte eller anslåede størrelse af beboerens udgifter til varme og el. Grundlaget for fordelingen af den samlede varmeudgift imellem beboerne skal endvidere være oplyst. Desuden skal boligdokumentet oplyse om den kendte eller anslåede størrelse af beboerens betaling til fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse eller programforsyning udefra (fx kabeltv) samt om betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester (fx Internetforbindelse). Endelig skal boligdokumentet oplyse om de rettigheder, som følger af den bekendtgørelse, som dette bilag hører til. Indflytning: Når beboeren flytter ind i boligen, skal kommunen sikre, at der udarbejdes en indflytningsrapport, som beskriver boligens faktiske stand. Beboeren skal være med ved udarbejdelsen af rapporten og har krav på at få udleveret en kopi af rapporten. Kommunen fastsætter tidspunktet for synet. Betaling for boligen: Betaling for boligen skal ske månedsvis forud på den dag (forfaldsdato), der fremgår af boligdokumentet. Er denne dag en lørdag eller en grundlovsdag udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Hvis denne hverdag er en lørdag eller grundlovsdag, er betaling den følgende hverdag rettidig. Boligbetalingen skal ske til det betalingssted, som kommunen har anvist. Hvis der ikke er angivet et betalingssted, skal betalingen ske til kommunen. Der kan til enhver tid betales med frigørende virkning til et pengeinstitut. Forhøjelse af boligbetalingen: Hvis boligbetalingen skal forhøjes, har beboeren krav på et varsel på 2 måneder. Forhøjelsen skal varsles skriftligt. I varslingen skal der være oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kr. pr. måned. Fællesantenne mv.:

143 19. juni I boliger, hvor beboeren har individuelt valg af programudbud eller elektroniske kommunikationstjenester, skal beboeren, ud over installationen, kun betale for de programmer eller de elektroniske kommunikationstjenester, beboeren har adgang til. Hvis beboeren ikke ønsker at modtage programforsyning udefra eller elektroniske kommunikationstjenester, skal beboeren kun betale for installationen. Beboerens ret til at foretage installationer i og forbedringer af boligen: Installationsretten Beboeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i boligen. Beboeren skal give meddelelse derom til kommunen i rimelig tid, inden installationen foretages. Retten gælder ikke, hvis kommunen kan godtgøre, at boligens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen, eller hvis installationen vil modvirke de særlige formål, som boligen er indrettet til at skulle opfylde. Beboeren har ret til at anbringe en radio- og fjernsynsantenne på bygningen til modtagelse af radioog tv-programmer. Endvidere har beboeren ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske kommunikationstjenester i boligen, hvis der er mulighed for tilslutning til kabel-tv eller lignende fælles net i området. Kommunen anviser, hvordan disse installationer skal foretages. Beboerens ret gælder ikke, hvis kommunen godtgør, at anbringelsen vil være til ulempe for boligerne eller disses beboere, eller hvis beboeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem den fælles tv-forsyning, som leveres til boligerne eller gennem et fællesantenneanlæg, som beboerne selv har etableret. Hvis flere beboere ønsker samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan beboerne beslutte, at opsætning af antenne eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form af et fællesanlæg. Råderetten Hvis beboeren udfører forbedringer af boligen, har beboeren ret til at få økonomisk godtgørelse for de afholdte og dokumenterede udgifter, når beboeren flytter. Der skal været tale om rimelige og hensigtsmæssige forbedringer, som ikke må modvirke de særlige formål, som boligen er indrettet til at skulle opfylde. Der kan ikke ydes godtgørelse for hårde hvidevarer. Der skal være tale om forbedringer, som generelt udgør en forbedring, og ikke om forbedringer, som alene udgør en forbedring for den konkrete beboer. Kommunen kan nægte beboeren at udføre forbedringer, når særlige vægtige grunde taler herfor, herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende arbejder. Inden beboeren iværksætter forbedringerne, skal beboeren anmelde arbejderne til kommunen. Kommunen påser, at beboeren har ret til at udføre forbedringerne. Den nødvendige byggesagsbehandling forestås af kommunen og betales af beboeren. Hvis kommunen ikke inden 8 uger efter modtagelsen af anmeldelsen har meddelt beboeren et skriftligt og begrundet afslag, kan beboeren påbegynde arbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned. Godtgørelsen beregnes på grundlag af de udgifter, som er afholdt til forbedringen. Godtgørelsen kan højst udgøre kr. (2008-niveau). Den godtgørelse, der oprindeligt blev beregnet, nedskrives som udgangspunkt over mindst 10 og højst 20 år, afhængig af arbejdernes forventede holdbarhed. Efter arbejdernes afslutning skal udgifterne dokumenteres og der skal påføres oplysning herom på boligdokumentet. Kommunen skal besigtige forbedringerne. Opsigelsesvarsel i tilfælde af reorganisering eller nedlæggelse af botilbuddet:

144 19. juni Hvis kommunen beslutter at reorganisere eller nedlægge botilbuddet, og det betyder, at beboeren må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Opsigelsen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Ved opsigelse af andre grunde end reorganisering eller nedlæggelse af botilbuddet gælder dette krav om opsigelsesvarsel ikke. Botilbuddets eller ejerens adgang til boligen: Kommunen, botilbuddet eller ejeren har ret til at få eller skaffe sig adgang til boligen, når forhold vedrørende selve boligen kræver det. Ved iværksættelse af arbejder i boligen, som ikke er til væsentlig ulempe for beboeren, skal kommunen meddele beboeren dette med 6 ugers varsel. Hvis arbejderne er til væsentlig ulempe for beboeren, har beboeren krav på et varsel på 3 måneder. Botilbuddet eller ejeren kan dog altid uden varsel foretage reparationer, der ikke tåler udsættelse. Fraflytning: Hvis boligen skal fraflyttes, og kommunen vil rejse krav om erstatning for skader, som beboeren har påført boligen, skal kommunen sørge for, at der udarbejdes en fraflytningsrapport efter syn af boligen. Beboeren skal indkaldes til synet. Kommunen fastsætter tidspunktet for synet. Hvis kommunen ikke senest 2 uger efter synet har underrettet beboeren skriftligt om omfanget af de ødelæggelser, som kommunen vil kræve erstatning for, det anslåede erstatningskrav og beboerens andel heraf, bortfalder kommunens krav mod beboeren. Klageadgang: Uenigheder mellem kommunen og beboeren om beboerens rettigheder kan indbringes for Ankestyrelsen. Dog skal uenighed om kommunens erstatningskrav mod beboeren efter fraflytning indbringes for domstolene.

145 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig I medfør af 163 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, fastsættes: Fastsættelse af refusionsbeløbet 1. Refusionsbeløbet til en lejer, som kommunalbestyrelsen har anvist til en udslusningsbolig, udgør månedligt forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser, jf. 3, stk. 1 og 2, med fradrag af støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af 107 eller 110 i lov om social service. Stk. 2. Refusionsbeløbet kan kun udbetales, hvis der er ansøgt om boligstøtte til udslusningsboligen. 2. Beløbet, som lejeren skulle have betalt i botilbud omfattet af lovens 107 og 110, er det beløb, som lejeren skulle have betalt under hensyn til de aktuelle indkomstforhold, såfremt lejeren fortsat havde ophold i botilbuddet. Det er dog alene den logibetaling, kommunalbestyrelsen har fastsat, der indgår. 3. Ved opgørelsen af lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser indgår: 1) Betaling af leje som den er fastsat og reguleret efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger. 2) Betaling for udlejerens levering af varme, varmt vand, og evt. vand og elektricitet opgjort efter reglerne i kapitel 10 i lov om leje af almene boliger. 3) Betaling for udlejerens forsyning med fællesantenneanlæg samt forsyning med adgang til elektroniske telekommunikationstjenester opgjort efter reglerne i kapitel 11 i lov om leje af almene boliger. Stk. 2. Betaling af rykkergebyr for betalingspåkrav opgjort efter reglerne i 90, stk. 2, i lov om leje af almene boliger, refunderes ikke. Stk. 3. Fradraget for støtte efter lov om individuel boligstøtte udgør den beregnede boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte. Det påvirker ikke fradragets størrelse, at den beregnede boligstøtte udbetales med et reduceret beløb, jf. boligstøttelovens 42 a. Stk. 4. Består husstanden af mere end en person, der er fyldt 18 år, indgår alene den forholdsmæssige andel af lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser med fradrag af den forholdsmæssige andel af den beregnede støtte efter lov om individuel boligstøtte. Udbetaling 4. Kommunen udbetaler uden ansøgning det beregnede refusionsbeløb månedsvis forud, jf. dog 1, stk. 2. Oplysningspligt 5. Personer, der modtager refusionsbeløb, har pligt til at oplyse om ændringer af betydning for beløbets størrelse. Omberegning og tilbagebetaling 6. Kommunen skal foretage en ny beregning af refusionsbeløbet, hvis de forhold, herunder ydelser, der har betydning for beregningen, ændres. Beregningen ændres med virkning for den følgende måned. Stk. 2. Kommunen skal foretage en omberegning af refusionsbeløbet, hvis beregningen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, eller hvis boligstøtten er ændret efter en omberegning, jf. 46 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. Kommunen skal foretage en omberegning af refusionsbeløbet, hvis der sker en efterregulering af boligstøtte efter 47 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 4. Omberegningen af refusionsbeløbet opgøres månedsvis. Hvis dette ikke er muligt, foretages omberegningen for den samlede periode fra måneden efter det tidspunkt, hvor ændringen indtræder. 7. Kommunen kan kræve for meget udbetalt refusionsbeløb tilbagebetalt fra lejeren. Tilbagebetalingskravet gennemføres efter 164 og 165 i lov om social service. Ophør 8. Udbetalingen af refusionsbeløbet ophører, når lejeren ikke længere betaler leje for udslusningsboligen. Der kan dog efterfølgende udbetales refusionsbeløb ved opgørelse af andre pligtige pengeydelser, jf. 3, stk. 1 og 2, der vedrører lejeperioden. Klageregler 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. 166 i lov om social service. Ikrafttrædelse 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Social- og Integrationsmin., j.nr BS005592

146 19. juni Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Anders Møller Jacobsen

147 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år I medfør af 159 og 160 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, fastsættes: Kapitel 1 Betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år Forældrenes betaling 1. For børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget, jf. 2. Betalingen fastsættes af kommunen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger kr., betaler ikke for børns og unges ophold i et anbringelsessted. Stk. 3. Af indkomstgrundlag over kr. betales 18 pct., dog højst et beløb, der svarer til 5/3 af normalbidraget, jf. 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 4. Af indkomstgrundlag ud over maksimum for beregningen i stk. 3, betales 9 pct., dog højst et beløb, således at den samlede betaling udgør 10/3 af normalbidraget. Stk. 5. Beløb under 100 kr. månedlig opkræves ikke. 2. Indkomstgrundlaget, jf. 1, består af 1) personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og 2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Stk. 2. Indkomstgrundlaget efter stk. 1 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk. 3. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 2, og pr. 1. januar det følgende år. 3. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om enhver ændring af deres økonomiske og personlige forhold, som kan formodes at medføre ændret betaling. 4. Såfremt forældrenes indkomst på betalingstidspunktet vedvarende er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, skal forældrenes ændrede økonomiske forhold lægges til grund for betalingen. 5. Har barnet boet sammen med begge forældre umiddelbart før opholdet uden for hjemmet, lægges deres sammenlagte indkomstgrundlag eller indkomster efter 4 til grund. Stk. 2. Har barnet umiddelbart før opholdet boet hos den ene af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, lægges dennes indkomstgrundlag eller indkomst efter 4 til grund. Er den anden af forældrene på tidspunktet for opholdet ikke pålagt at svare underholdsbidrag til barnet, indtræder kommunen i retten til at kræve bidrag fastsat, jf. 10, stk. 2. Stk. 3. I det omfang de faktiske opholdsudgifter dækkes af barnets eller den unges indtægter, kan der ikke kræves betaling fra forældremyndighedens indehaver eller den bidragspligtige, jf Kommunen kan meddele forældremyndighedens indehaver hel eller delvis fritagelse for betaling for tidsrum, hvor der foreligger særlige forhold, som sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen, eller andre ændringer, der i en begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det fornødne til sit eget eller til familiens underhold. 7. Selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge betaling, har kommunalbestyrelsen, efter en konkret og individuel vurdering, mulighed for at meddele hel eller delvis fritagelse herfor. Fritagelsen kan begrundes med forhold hos barnet eller den unge eller forældrene, f.eks., at: 1) opholdet har et udpræget behandlingssigte, Social- og Integrationsmin., j.nr BS005586

148 19. juni ) fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten, 3) der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge, 4) den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet, eller 5) forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge. 8. Betaling opkræves af kommunen, der i forbindelse med forhandlingerne med forældrene om opholdet giver forældrene underretning om beregningsgrundlaget samt om reglerne i 3, 4, 6 og 7. Stk. 2. Betalingspligten indtræder ved starten af opholdet. Forfaldsdagen for 1. betalingsrate fastsættes med en rimelig frist. Forudbetaling må ikke kræves for længere tid end 1 måned. 9. Den indtægtsgrænse, der er nævnt i 1, stk. 2 og 3, reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Den indtægtsgrænse, der fremkommer efter regulering afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Reguleringen foretages første gang 1. januar Stk. 2. Social- og integrationsministeren meddeler størrelsen af de regulerede indtægtsgrænser og beløb. Forholdet til bidragspligtige 10. Er der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns forsørgelse pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til et barn eller en ung, der får ophold uden for hjemmet, indtræder kommunen fra opholdets start i retten til bidraget fra den bidragspligtige, dog højst for et beløb, der svarer til de faktiske opholdsudgifter for det offentlige ved opholdet, jf. 97, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Kommunen indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet, jf. 97, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. 11. Kommunen kan dog, hvor særlige grunde taler derfor, helt eller delvis undlade at rejse betalingskrav over for den bidragspligtige. Særlige grunde kan fx foreligge, når den bidragspligtige har varetaget omsorgen for barnet eller den unge, og der foreligger en af de fritagelsesgrunde, der er nævnt i 7. Særlige grunde kan endvidere fx foreligge, hvor der ikke hidtil har været pålagt bidrag, fordi det ved separation, skilsmisse eller faktisk samlivsophævelse er aftalt, at hver af forældrene varetager den direkte forsørgelse af et eller flere børn. Barnets eller den unges betaling 12. Et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse. Stk. 2. Har barnet eller den unge under opholdet indtægter ved eget arbejde, kan betaling kun kræves af den disponible indtægt, hvor denne overstiger det beløb, der normalt ydes som lommepenge og til beklædning til den pågældende aldersgruppe. Stk. 3. Har barnet eller den unge under opholdet indtægter i form af afkast af formueværdier eller børnepensioner m.v., træffer kommunen afgørelse om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske opholdsudgifter for det offentlige ved opholdet. Barnet eller den unge skal dog mindst have et beløb til rådighed af sine indtægter, der svarer til lommepenge og beklædning, jf. stk. 2. Kapitel 2 Betaling for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 år til og med 22 år 13. Betaling for ophold i døgntilbud og udslusningsophold fastsættes af kommunen efter reglerne om betaling m.v., jf. 163 i lov om social service, svarende til reglerne om betaling, for midlertidige ophold i boformer efter 107, 109 og 110 i lovens kapitel 20. Kommunen opkræver betalingen. Kapitel 3 Forskellige bestemmelser 14. Kommunens afgørelse om betaling kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale. Stk. 2. Betalingen inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, jf. 158, stk. 2, i lov om social service. 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 498 af 25. maj 2011 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Lise Stidsen Vandahl

149 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud I medfør af 14, stk. 5, og 148 a, stk. 5, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, fastsættes: Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med Tilbudsportalen er 1) at styrke overblikket og forbedre planlægningsgrundlaget for tilbud efter denne bekendtgørelse, 2) at styrke grundlaget for valg af konkrete tilbud til den enkelte borger, 3) at skabe en generel åbenhed og gennemskuelighed i de tilbud, der er registreret i portalen, 4) at skabe sammenlignelighed mellem tilbuddene, herunder mellem offentlige og private tilbud, og udgifterne til tilbuddene, og 5) at sikre en lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører. 2. Tilbudsportalen skal være internetbaseret og tilgængelig, så både myndigheder, leverandører og borgere kan søge oplysninger på portalen. Stk. 2. Indberetninger til Tilbudsportalen skal ske elektronisk via internettet og i overensstemmelse med systematikken i den database, der er indrettet dertil. Stk. 3. Den myndighed, der indberetter, skal sørge for, at oplysningerne har en alment tilgængelig karakter. 3. Tilbudsportalen indeholder oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud på det sociale område efter følgende bestemmelser i lov om social service, jf. lovens 14, stk. 1: 1) 32 (særlige dagtilbud). 2) 36 (særlige klubtilbud). 3) 66, nr. 1 og 2, jf. 142, stk. 1, nr. 1, (generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier). 4) 66, nr. 5 og 6 (opholdssteder og døgninstitutioner). 5) 101 (tilbud om behandling af stofmisbrugere). 6) 103 (beskyttet beskæftigelse). 7) 104 (aktivitets- og samværstilbud). 8) (botilbud, forsorgshjem, kvindekrisecentre m.v.). 4. Er et tilbud sammensat af flere af de tilbud, som er nævnt i 3, skal hvert enkelt af disse tilbud registreres i Tilbudsportalen. Kapitel 2 Oplysninger på Tilbudsportalen om de registrerede tilbud Indberetning af oplysninger 5. Kommunalbestyrelser og regionsråd indberetter oplysninger til Tilbudsportalen, jf. 7 og 8 i lov om social service, om: 1) Kommunale og regionale tilbud efter serviceloven. 2) Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter 141 i sundhedsloven. 3) Almene ældreboliger efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 4) Almene plejeboliger, der er omfattet af 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap. 5) Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger. Stk. 2. Oplysninger om private tilbud efter lov om social service 66, stk. 5, og 101 og 107 indberettes af den kommunalbestyrelse, der har godkendt tilbuddet som generelt egnet, jf. lovens 14, stk. 3, eller den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der har indgået en generel aftale om anvendelse af tilbuddet. Stk. 3. Oplysninger om private tilbud efter lov om social service, der ikke er omfattet af stk. 2, skal indberettes af den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. 148 a i lov om social service. Stk. 4. Oplysninger om friplejeboliger indberettes af kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen. Stk. 5. Oplysninger om tilbud efter 3 på Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem indberettes af Socialstyrelsen. 6. Kommunalbestyrelser og regionsråd påser, at de offentliggjorte oplysninger er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Stk. 2. Kommunalbestyrelser og regionsråd skal løbende indberette oplysninger til Tilbudsportalen om nye tilbud på det sociale område og på alkoholbehandlingsområdet eller ændringer i allerede eksisterende tilbud. Social- og Integrationsmin., j.nr BS005594

150 19. juni Stk. 3. Kommunalbestyrelser og regionsråd skal løbende indberette ændringer til Tilbudsportalen i allerede eksisterende almene ældreboliger efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Oplysninger om nye almene ældreboliger skal senest registreres i Tilbudsportalen på ibrugtagelsestidspunktet for boligerne. Stk. 4. Nedlægges et tilbud, der er registreret i Tilbudsportalen, eller omlægges et tilbud, der er registreret i Tilbudsportalen, til en anden målgruppe, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet straks indberette dette til Tilbudsportalen. 7. De oplysninger, kommunalbestyrelser og regionsråd skal indberette, skal omfatte følgende, jf. dog 9 om plejefamilier: 1) Organisatoriske forhold. a) Tilbuddets målgruppe. b) Tilbuddets juridiske grundlag. c) Tilbuddets navn og adresse. d) Etableringsår. e) Ejerform. f) Vedtægter eller lignende. g) Indberettende myndighed. 2) Antal pladser og almene ældreboliger i tilbuddet specificeret på pladstype og målgruppe. 3) Ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag. a) Hovedydelse og delydelser i tilbuddet og ydelsernes lovgrundlag. b) Behandlingsmetoder og pædagogik m.v. c) Værdigrundlag. 4) Takst for tilbuddet angivet på hovedydelse og delydelser. 5) Personaleforhold. a) Leder af tilbuddet. b) Antal ansatte. c) Lederens og de ansattes uddannelsesbaggrund og nuværende kompetencer. d) Antal frivillige. 6) Fysiske forhold. a) Beliggenhed, fysiske rammer m.v. b) Handicaptilgængelighed. c) Handicapindretning. d) Faciliteter til medfølgende børn. 7) Sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende- eller forældreråd. 8) Antal medlemmer i afdelingsbestyrelsen ved almene ældreboliger og oplysning om, hvem medlemmerne repræsenterer. 9) Brugerbetaling (husleje og serviceydelser). 10) Samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer. 11) Evalueringer af tilbuddet. 12) Særlig specialrådgivningsenhed beliggende i tilknytning til tilbuddet, herunder om der er indgået kontrakt med VISO. Stk. 2. For kommunale og regionale tilbud efter 109 og 110 i lov om social service skal Tilbudsportalen indeholde oplysninger om revisionspåtegning af taksterne for det enkelte tilbud beregnet efter bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Stk. 3. For friplejeboliger efter lov om friplejeboliger, plejehjem efter 192 i lov om social service, almene plejeboliger, der er omfattet af 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap skal tillige indberettes oplysninger om: 1) Mad og spiseforhold. 2) Aktiviteter for beboerne. 8. Et tilbud har ikke krav på, at andre oplysninger end de, der er nævnt i 7, skal fremgå af Tilbudsportalen. Stk. 2. Tilbudsportalen skal indeholde en elektronisk henvisning (link) til tilbuddets eventuelle hjemmeside. Den elektroniske henvisning er ikke udtryk for, at oplysningerne på hjemmesiden er en del af Tilbudsportalens indhold. Stk. 3. Tilbudsportalen skal indeholde dato for seneste opdatering af oplysninger om tilbuddet. Oplysninger om plejefamilier 9. De oplysninger, kommunalbestyrelser indberetter om generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier, jf. 3, stk. 1, nr. 3, skal alene omfatte: 1) Antal generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier. 2) Antal pladser i generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier. 3) Hvilke målgrupper plejefamilierne er godkendt til at modtage. 4) Indberettende/godkendende myndighed. Oplysninger om takstfastsættelsen 10. Den samlede takst for hvert tilbud og ydelse, bortset fra vederlag til plejefamilier, skal fremgå af Tilbudsportalen. Stk. 2. Den enkelte takst for kommunernes køb af pladser og for eventuelle individuelle ydelser i tilknytning hertil skal være fordelt på følgende omkostninger: 1) De samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører det enkelte tilbud eller leverancen af den enkelte ydelse i alt, heraf omkostninger til: a) Løn, der kan henføres til det pågældende tilbud eller den pågældende ydelse. b) Udvikling, herunder uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud m.v. c) Administration (ledelse, administration, kontorudgifter, edb m.v.). d) Andel af central ledelse og administration. e) Tilsyn. f) Ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse, afskrivning m.v.). For almene ældreboliger, skal ejendoms- og kapitalomkostninger kun oplyses for servicearealets vedkommende. 2) Regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud eller overskud). Stk. 3. For hvert tilbud skal den uudnyttede kapacitet, i form af hvilken belægningsprocent taksten er beregnet på grundlag af, oplyses.

151 19. juni Kapitel 3 Godkendelse som generelt egnet af private tilbud efter 66, nr. 5, og 101 og 107 i lov om social service som led i optagelsen på Tilbudsportalen 11. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter godkendelser efter lovens 14, stk. 3, 1. pkt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens godkendelse skal meddeles i en skriftligt begrundet afgørelse og skal angive, hvilke målgrupper opholdsstedet, botilbuddet eller behandlingstilbuddet er egnet til og antallet af pladser. 12. Opholdsstedet, botilbuddet eller behandlingstilbuddet skal være en selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog fravige kravet i stk. 1, når: 1) tilbuddet indgår i et andet privat botilbud, opholdssted eller behandlingstilbud, der er godkendt eller opfylder betingelserne for godkendelse, 2) det er fagligt velbegrundet, og 3) tilbuddet befinder sig på samme fysiske adresse eller i umiddelbar nærhed af et privat botilbud, opholdssted eller behandlingstilbud, der er godkendt eller opfylder betingelserne for godkendelse. 13. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at et godkendt opholdssted, botilbud eller behandlingstilbud lader andre aktiviteter med særskilt bevilling til botilbuddets, opholdsstedets eller behandlingstilbuddets målgruppe indgå i opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets organisation med fælles økonomi, når: 1) det er fagligt velbegrundet, og 2) aktiviteterne befinder sig på samme fysiske adresse eller i umiddelbar nærhed af botilbuddet, opholdsstedet eller behandlingstilbuddet. Stk. 2. Andre aktiviteter i form af specialrådgivning eller udredning, som et godkendt opholdssted, botilbud eller behandlingstilbud udfører efter aftale med Socialstyrelsen, kan uden kommunalbestyrelsens godkendelse indgå i opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets organisation med fælles økonomi. Stk. 3. Der skal være særskilte budgetter og regnskaber for det godkendte opholdssted, botilbud eller behandlingstilbud og de øvrige aktiviteter med særskilt bevilling. 14. Opholdsstedet, botilbuddet eller behandlingstilbuddet skal meddele kommunen, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget. Godkendelse af organisation 15. Opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud, som ikke er organiseret som enkeltmandsvirksomheder, skal have en vedtægt. Den skal indeholde: 1) Angivelse af navn, hjemsted og formål. 2) Egenkapitalens størrelse ved oprettelsen og hvorledes den er indbetalt (kontant eller i værdier). 3) Udpegning af ledelse og ledelsens opgaver, ansvar og dispositionsret over for tredjemand. 4) Regler om hæftelse for gældsforpligtelser. 5) Regler for, hvorledes der skal forholdes med budgetlægning, regnskabsførelse og revision. 6) Procedurer for vedtægtsændringer. 7) Regler for anvendelse af kapitalen i tilfælde af nedlæggelse. 8) Regler om bestyrelsens sammensætning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender vedtægtsændringer. Stk. 3. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om godkendelse af et opholdssted, et botilbud eller et behandlingstilbud organiseret som enkeltmandsvirksomhed, kan kommunalbestyrelsen anmode ansøgeren om at dokumentere, at denne råder over tilstrækkelige midler til at videreføre sine øvrige aktiviteter uden overførsel af midler fra opholdsstedet, botilbuddet eller behandlingstilbuddet. 16. Kommunalbestyrelsen skal ikke godkende sammensætningen af opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets bestyrelse, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ret til at udpege et medlem af bestyrelsen. Stk. 3. Stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der er knyttet til de nævnte personer ved slægt- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, kan ikke udgøre bestyrelsens flertal. Bestyrelsen skal sammensættes, så mindst et medlem er uafhængig af stifteren. 17. For opholdssteder, botilbud eller behandlingstilbud etableret som fonde, der er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger, skal godkendelsen angive, at opholdsstedet, botilbuddet eller behandlingstilbuddet er lovligt etableret som fond i henhold til lov om social service. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender vedtægterne, jf. 15, for opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud oprettet som fonde. Stk. 3. Vedtægterne kan godkendes, hvis der er en klar adskillelse mellem stifterens økonomi og fondens økonomi, og hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at vedtægtens regler om anvendelse af fondens formue ved ophør er i overensstemmelse med fondens formål. Stk. 4. Væsentlige vedtægtsændringer og opløsning skal godkendes af Civilstyrelsen. 18. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud oprettet som aktieselskab eller anpartsselskab, hvis selskabet har en bestyrelse, der opfylder betingelserne i 16, stk. 3. Godkendelse af pædagogik, fysiske rammer, økonomi og personale 19. Kommunalbestyrelsen godkender opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets pædagogiske metode og målsætning for det pædagogiske arbejde i forhold til opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets målgruppe.

152 19. juni Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende fagligt forsvarlige pædagogiske metoder, selv om de afviger fra de metoder, som anvendes i tilsvarende kommunale tilbud. Stk. 3. Den pædagogiske metode og målsætning skal fremgå af godkendelsen. 20. Kommunalbestyrelsen godkender opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets fysiske rammer som egnede til formålet. 21. Kommunalbestyrelsen godkender opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets budget, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet, giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og den kreds af brugere, som stedet ønsker at modtage, og det ikke indeholder usædvanlige dispositioner, som ikke har fornøden sammenhæng med tilbuddets faglige indsats. Budgetrammen godkendes som helhed. Stk. 2. Udgifter til leje af fast ejendom må ikke overstige, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom. Stk. 3. Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Stk. 4. Ved godkendelse af opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets budget, kan goodwill ikke medregnes. 22. Pladsprisen for opholdssteder efter servicelovens 66, nr. 5, angives af kommunen ved godkendelsen. Stk. 2. Pladsprisen for private botilbud eller behandlingstilbud efter servicelovens 101 og 107 forhandles mellem botilbuddet eller behandlingstilbuddet og den visiterende myndighed på baggrund af det godkendte budget. 23. Opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets ledelse har ansvaret for personalets ansættelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer i forhold til målgruppen og kan i særlige tilfælde indkalde medarbejdere med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund til en samtale. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som godkendende myndighed indhente relevante oplysninger om medarbejderne, herunder om uddannelsesbaggrund og eventuel straffeattest. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afholde en samtale med opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets leder eller medarbejdere med særlige opgaver forud for ansættelsen. Godkendelsens ophør 24. En godkendelse af et opholdssted, et botilbud eller et behandlingstilbud kan bringes til ophør, når kommunalbestyrelsen finder, at forholdene på opholdsstedet, i botilbuddet eller i behandlingstilbuddet er væsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal inden ophøret have genvurderet godkendelsen på baggrund af en forhandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter de visiterende myndigheder om opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets ophør. Dette skal så vidt muligt ske med forudgående varsel. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen underretter Civilstyrelsen, jf. 17, stk. 4, om ophør af et opholdssted, et botilbud eller et behandlingstilbud etableret som fond. Regnskabsaflæggelse og revision 25. Opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud godkendt efter lovens 14, stk. 3, skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven kapitel 5, regnskabsklasse A, medmindre andet følger af særlige regler. Hvis opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal medarbejdere overstiger grænser fastsat i 4 i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), skal årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens afsnit III, regnskabsklasse B. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan stille yderligere krav til det enkelte opholdssteds, det enkelte botilbuds eller det enkelte behandlingstilbuds regnskabsaflæggelse, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed i opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets økonomi. Stk. 3. Ved regnskabsaflæggelsen anvendes et regnskabsår på 12 måneder. 26. Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Kommunernes Revision, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andet kommunalt revisionsorgan. Stk. 2. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af kommunen. Stk. 3. Revisor skal ved en påtegning på årsregnskabet bekræfte, at det er revideret. Påtegningen skal indeholde oplysninger om den stedfundne revision og om eventuelle bemærkninger, den har givet anledning til. Stk. 4. En revisor, der fratræder sit hverv, har, når den tiltrædende revisor retter henvendelse, pligt til at oplyse grundene til sin fratræden. Tilsyn 27. Den kommunalbestyrelse, der har godkendt private tilbud som generelt egnede, jf. lovens 14, stk. 3, fører tilsyn med de godkendte tilbud og med, at de krav, der følger af godkendelsesgrundlaget, overholdes, jf. lovens 148 a, stk. 1. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med opholdsteder, botilbud og behandlingstilbud oprettet som fonde, der er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger. Dette omfatter tilsyn med, 1) om fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med vedtægterne og med grundlaget for godkendelsen, herunder betingelserne i 21, og

153 19. juni ) om fonden efterlever lovgivningens krav om regnskabsaflæggelse og revision. Klage 28. Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse af private tilbud som generelt egnede som led i optagelsen på Tilbudsportalen, jf. lovens 14, stk. 3, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. lovens 166. Kapitel 4 Stikprøvekontrol med oplysningerne i Tilbudsportalen 29. Socialstyrelsen fører en stikprøvekontrol med, om oplysningerne i Tilbudsportalen svarer til de faktiske forhold i tilbuddet. Stk. 2. Stikprøvekontrollen efter stk. 1 kan ske ved, at styrelsen anmoder tilbuddet om skriftlig dokumentation for de konkrete oplysninger vedrørende tilbuddet, eller ved at styrelsen foretager et anmeldt eller uanmeldt fremmøde i tilbuddet. Stk. 3. Styrelsen kan give kommunalbestyrelser og regionsråd påbud om at skabe overensstemmelse mellem tilbuddets faktiske forhold og oplysningerne i Tilbudsportalen. Stk. 4. Styrelsen fastsætter en frist for kommunalbestyrelser og regionsråd til at efterfølge påbud i henhold til stk. 3. Stk. 5. Efterkommes et påbud efter stk. 3 ikke inden for den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen beslutte, at tilbuddet overføres til en særskilt del af databasen i Tilbudsportalen, som markerer, at tilbuddet er omfattet af et gældende påbud. Denne særskilte registrering kan først ophøre efter en konkret vurdering af den indsendte dokumentation eller et fremmøde i tilbuddet. Stk. 6. Styrelsens beslutning efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Et eventuelt påbud, jf. stk. 3 og 4, som følge af en stikprøvekontrol med Kofoeds Skole eller Møltrup Optagelseshjem, gives til Kofoeds Skole eller Møltrup Optagelseshjem. 30. Socialstyrelsen udarbejder en rapport for hver stikprøvekontrol. Stk. 2. Rapporterne og eventuelle påbud i forbindelse hermed offentliggøres på Tilbudsportalen i tilknytning til det enkelte tilbud. Stk. 3. Påbud i en rapport fjernes, når oplysningerne på Tilbudsportalen er bragt i overensstemmelse med tilbuddets faktiske forhold. 31. Stikprøvekontrollen medfører ingen indskrænkning eller anden begrænsning i tilsyn efter andre regler. Ikrafttrædelse 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 475 af 8. maj 2013 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Dorte Bech Vizard

154 Lovtidende A juni Bekendtgørelse om efterlevelseshjælp I medfør af 85 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, fastsættes: Personkreds og ansøgning 1. Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp til personer, hvis ægtefælle eller samlever afgår ved døden. Retten til efterlevelseshjælp omfatter såvel ægtefæller (herunder registrerede partnere) som samlevende. Afgrænsningen af samlevende og ikke-samlevende følger principperne i lov om social pension og børnetilskudsloven. Stk. 2. Ansøgning om efterlevelseshjælp indgives til kommunen. Ansøgningen, herunder ansøgning om lån efter 11, skal være kommunen i hænde senest 6 måneder efter ægtefællens eller samleverens dødsfald. Kommunen kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er en særlig grund hertil. Stk. 3. Når kommunen får underretning om et dødsfald, og kommunen har kendskab til, at der er en samlevende ægtefælle eller samlever, sørger kommunen for, at den efterlevende oplyses om mulighederne for efterlevelseshjælp. Stk. 4. Ansøgere, der ikke har bopæl i Danmark, jf. 2, stk. 2, indgiver ansøgning om efterlevelseshjælp til Udbetaling Danmark. Stk. 5. Når Udbetaling Danmark får underretning om et dødsfald, og Udbetaling Danmark har kendskab til, at der er en samlevende ægtefælle eller samlever, sørger Udbetaling Danmark for, at den efterlevende oplyses om mulighederne for efterlevelseshjælp. Ansøgningen skal være Udbetaling Danmark i hænde senest 6 måneder efter ægtefællens eller samleverens dødsfald. Udbetaling Danmark kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er en særlig grund hertil. Bopæls- og samlivskrav 2. Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde i ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl her i landet i de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Stk. 2. Kravet om bopæl her i landet efter stk. 1 ophæves for personer, der efter EF-forordning nr. 883/04 afsnit II, med bopæl i en anden medlemsstat af EU/EØS er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist eller familiemedlem til en pensionist modtager sygehjælp for dansk regning efter forordningens afsnit III, kapitel 1. Hjælpens størrelse 3. Efterlevelseshjælpen, der er et engangsbeløb, udgør 1) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på under kr. 2) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på kr kr. 3) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på kr kr. 4) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på kr kr. 5) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på kr kr. 6) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på kr kr. 7) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på kr kr. 8) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på kr kr. 9) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på kr kr. 10) kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på kr kr. Stk. 2. Efterlevelseshjælpen bortfalder ved en beregnet årsindtægt, der overstiger kr. Stk. 3. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag, bidrag til særlig pensionsopsparing og ATP-bidrag af efterlevelseshjælpen. Hjælpen er skattepligtig, jf. dog 11 om udbetaling som lån. Beregning af årsindtægten 4. Den beregnede årsindtægt indeholder en indtægtsdel, jf. stk. 2-6 og et formuetillæg, jf Stk. 2. Den personlige årsindtægt beregnes som den efterlevendes indtægt i måneden før tidspunktet for ægtefællens eller samleverens dødsfald, tillagt eventuelle indtægter, der måtte tilkomme den efterlevende som følge af dødsfaldet, omregnet til årsbasis. Engangsindtægter medregnes kun én gang. Stk. 3. Den personlige årsindtægt omfatter personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens 7, dog før det deri nævnte bundfradrag samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens 8 a, stk. 1 og 2. Social- og Integrationsmin., j.nr BS005587

155 19. juni Stk. 4. Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIVsmittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i den personlige årsindtægt. Stk. 5. For efterlevende til pensionister medregnes beløb, der udbetales til den efterlevende efter lov om social pension 33, stk. 4-8, ikke i årsindtægten. For en efterlevende pensionist medregnes det beløb, som den efterlevende vil modtage som enlig pensionist. Stk. 6. Ved skønnet over årsindtægten i stk. 2 kan der tages udgangspunkt i forskudsopgørelsen med tillæg af indtægter, der måtte blive udløst som følge af dødsfaldet. 5. Ved beregningen af formuetillægget, der opgøres på tidspunktet for ægtefællens eller samleverens dødsfald, indgår følgende: 1) indestående i pengeinstitutter m.v., 2) kursværdien af obligationer, 3) pantebreve i depot, 4) kursværdien af deponerede, børsnoterede aktier, 5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser, 6) restgæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger, pantebreve i depot og studiegæld, 7) ejendomsværdien af fast ejendom her i landet og i udlandet, 8) gæld vedrørende boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte og gæld vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter, 9) kontant beholdning, 10) private tilgodehavender, herunder tilgodehavender i udlandet, 11) andre værdipapirer end de i nummer 1-5 nævnte, herunder værdipapirer i udlandet, 12) værdien af biler m.v., 13) værdien af skibe og andre fartøjer, 14) egenkapital i virksomhed og 15) anden gæld. Stk. 2. Herudover indgår værdien af den efterlevendes andele i andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Stk. 3. Desuden tillægges eventuelle formuerettigheder, som den efterlevende opnår som følge af dødsfaldet. Stk. 4. Formuen opgøres netto. Således fradrages skatter af skattepligtige engangsudbetalinger til den efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår arv efter fradrag af skat, afgifter og andre omkostninger i forbindelse med skifte. 6. Ved opgørelse af formue efter 5 bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskader, 4) lov om erstatning for vaccinationsskader, 5) lov om patientforsikring, 6) lov om lægemiddelskader, 7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering, 8) lov er erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller 9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde. Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikkeøkonomisk skade. Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling. Stk. 4. I lighed med at formuegoder i udlandet medregnes, bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte. 7. I tilfælde, hvor der skal finde skifte sted, fastsættes formuetillægget for gifte såvel som samlevende som efterlevendes formue på dødsfaldstidspunktet tillagt arv fra afdødes bo samt rettigheder til skattefrie såvel som skattepligtige engangsudbetalinger, som udløses som følge af dødsfaldet. Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke skal finde skifte sted, fastsættes formuetillægget som fællesformuen på dødsfaldstidspunktet samt rettigheder til skattefrie såvel som skattepligtige engangsudbetalinger, som udløses som følge af dødsfaldet pct. af den del af den efter reglerne i 5-7 opgjorte formue, der overstiger kr., tillægges det efter 4 opgjorte beløb. Aktivlovens 14 finder ikke anvendelse ved beregning af formuetillægget. Endelig udbetaling eller a conto 9. Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet. Stk. 2. Hjælpen udbetales endeligt, h vis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil ligge inden for det indtægtsinterval, hvor der kan udbetales hjælp. Stk. 3. Hvis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil overstige det i 3, stk. 2, nævnte beløb, udbetales der ikke efterlevelseshjælp. Stk. 4. Ved udbetaling af efterlevelseshjælp efter stk. 2 kan der kun ske efterregulering til gunst for den efterlevende. Efterreguleringen skal ske inden for 6 måneder efter ansøgningstidspunktet. 10. Kommunen udbetaler efterlevelseshjælpen med et a conto beløb, hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed og den beregnede årsindtægt har en størrelse, der berettiger til efterlevelseshjælp. Stk. 2. Kommunen skal klart tilkendegive over for den efterlevende, når den udbetalte hjælp er ydet som et a conto beløb.

156 19. juni Stk. 3. Et udbetalt a conto beløb reguleres, så snart der er fuldt overblik over den efterlevendes økonomiske situation. Stk. 4. Den efterlevende har pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre størrelsen af den endelige hjælp. Medvirker den efterlevende ikke, kan kommunen beslutte, at den efterlevende ikke har ret til efterlevelseshjælpen. Særlige regler vedrørende lån 11. Til personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter 3 og en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter ansøgning ydes som lån. Lånet kan udbetales a conto, jf. 10. Stk. 2. Lånet ydes efter 85 a i lov om aktiv socialpolitik og administreres efter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, dog således at lovens krav om sikkerhedsstillelse, jf. 4 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter ikke finder anvendelse. Stk. 3. Lånet refunderes efter reglerne i 106, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Lån, der bliver indfriet, tilfalder staten med 50 pct. Rentebeløb af lån tilfalder kommunen. Regulering af beløb 12. Såvel støttebeløb som indtægts- og formuegrænser reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene offentliggøres i vejledning om regulering af satser på Socialog Integrationsministeriets område. Klageadgang 13. Kommunens afgørelse om efterlevelseshjælp kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer i udlandet truffet af Udbetaling Danmark kan indbringes for Ankestyrelsen efter 64 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 558 af 30. maj 2013 om efterlevelseshjælp ophæves. Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013 KAREN HÆKKERUP / Bent Nielsen

157 Bilag: 7.1. Handicappolitik.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

158 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr

159 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Politikken bygger videre på den tidligere handicappolitik, men afspejler nu i højere grad kommunens øgede fokus på inklusion, tværgående indsatser og aktiv inddragelse af borgerne. Læsevejledning Handicappolitikken består af følgende dele: Ramme og målgrupper: Beskriver de konkrete rammer, der sættes for handicappolitikken af FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede og Konvention om rettigheder for personer med handicap Vision: Udpeger retningen for Norddjurs Kommunes handicappolitik Strategiområder: Beskriver de hovedelementer, der indgår i politikken Fokusområder: Opsamler de væsentligste opmærksomhedspunkter for hver strategi Implementering: Beskriver hvordan handicappolitikken udmøntes. Rammen Fundamentet for Norddjurs Kommunes handicappolitik er FN s standardregler om lige muligheder for handicappede og FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Grundtanken i konvention er, at personer med handicap på alle områder skal have lige muligheder og samme rettigheder som andre mennesker. Målgruppe Målgruppen for Norddjurs Kommunes handicappolitik er handicappede, deres pårørende og deres omgivelser. I FN s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede defineres et handicap, som tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Der skelnes videre mellem funktionsnedsættelse og handicap. Funktionsnedsættelse er det objektivt konstaterbare hos personen, som for eksempel nedsat syn, spastiske lammelser eller en psykisk lidelse. Handicap er ikke knyttet til det enkelte individ. Det er omgivelsernes manglende evne til at kompensere den enkelte for sin funktionsnedsættelse. Handicap = Funktionsnedsættelse + Barriere Lige muligheder = Funktionsnedsættelse + Kompensation En funktionsnedsættelse er dermed ikke ensbetydende med et handicap, hvis omgivelserne kan kompensere for denne. 2 HANDICAPPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE

160 Handicapbegrebet udvikler sig hele tiden i takt med, at det omgivende samfund bliver bedre til at indrette sig, så det modsvarer de behov og krav, som mennesker med funktionsnedsættelser har. Det, vi i dag opfatter som et handicap, behøver altså ikke nødvendigvis at blive opfattet som et handicap i morgen. Den mere mundrette definition er: Et handicap er en konstateret fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere. Visionen Visionen for Norddjurs Kommunes handicappolitik er: Det er Norddjurs Kommunes vision, at handicappede borgere får mulighed for at tage ansvar for eget liv og får mulighed for og ret til et liv som alle andre. Det betyder, at Norddjurs Kommune vil sikre: At handicappede borgere modtager en sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats og sagsbehandling, hvor der er særligt fokus på overgange. At handicappede borgere inddrages i beslutninger, der påvirker deres eget liv og understøttes i at tage ansvar for eget liv. At alle handicappede borgere oplever inkluderende dagtilbud, skoler og andre uddannelsestilbud samt et inkluderende arbejdsmarked, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. At alle handicappede får mulighed for at deltage i et rigt og varieret udbud af kultur-, sports- og fritidsaktiviteter, hvor de enten kan deltage på lige fod med andre eller i særlige tilbud. At handicappede borgere tilbydes boliger, der imødekommer den enkeltes særlige behov uden at ekskludere. At handicappede borgere understøttes i at benytte de etablerede sundhedstilbud og sundhedsfremmende initiativer. At handicappede borgere oplever, at bygninger, veje, pladser, byinventar, grønne områder og offentlige transportmidler er tilgængelige. At kendskabet til handicappede borgeres særlige behov og forudsætninger udbredes til borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere, så alle kan blive behandlet ligeværdigt og med forståelse og respekt. HANDICAPPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 3

161 Strategiområder Med afsæt i visionen tager indsatsen overfor handicappede borgere udgangspunkt i følgende strategiområder: Sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats og sagsbehandling Medinddragelse, medbestemmelse og kommunikation Det gode hverdags- og familieliv Inkluderende dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser Et inkluderende arbejdsmarked Et aktivt kultur-, idræts- og fritidsliv Gode boliger og botilbud Sundhedsfremmende initiativer Tilgængelighed Nedbrydelse af omverdenens fordomme Frivillighed. Sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats og sagsbehandling En sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats og sagsbehandling er afgørende for en person med handicap og dennes pårørende, og stiller særlige krav til de fagpersoner, der arbejder på området. Det kræver, at de fagprofessionelle kan samarbejde på tværs af områder, afdelinger og tilbud, og at arbejdet koordineres. Dette skal ske med udgangspunkt i den handicappedes individuelle behov og ønsker. Hvis målet skal nås, skal der ske en videreudvikling af arbejdet, som det fungerer i dag. Der skal sættes særligt fokus på gode overgange, så overgangene fra barndom til ungdomsliv og videre til voksenlivet foregår så gnidningsløst som muligt. Dette gælder særligt overgangen fra barn til ung, der kan være problematisk både for den handicappede selv og dennes forældre. Ungdomslivet er en særlig fase, hvor der er særlige behov. Der skal derfor sikres særlige tilbud til unge. Det skal sikres, at de fagprofessionelle kender til de tilbud og muligheder, der er i Norddjurs Kommune og deler deres viden. Derudover skal der skabes en helhedsorienteret indsats, hvor den enkeltes netværk også inddrages. Det kan til tider være svært at være ægtefælle til, forældre til eller barn af en handicappet. De pårørende skal støttes og hjælpes, så de kan bidrage med at skabe et godt liv for deres nærmeste med et handicap. Fokusområder: Der skal sikres en sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats og sagsbehandling med den handicappede borgers behov og ønsker for øje. Der skal sættes særligt fokus på gode overgange. Dette gælder særligt overgangen til ungdomslivet. 4 HANDICAPPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE

162 De pårørende skal understøttes og hjælpes for at sikre en helhedsorienteret indsats. Det skal sikres, at de fagprofessionelle kender til de tilbud og muligheder, der er i Norddjurs Kommune. Samtidig skal der skabes vidensdeling på tværs af områder og sektorer. Medinddragelse, medbestemmelse og kommunikation De fleste ønsker at være selvstændige og kunne træffe beslutninger om eget liv. Handicappede borgere skal opleve, at blive inddraget i og have indflydelse på beslutninger omkring eget liv store såvel som små. Det vil sige, at den enkelte skal ses og føle sig som en aktiv og ligeværdig medspiller. Den handicappede har således også selv et ansvar for eget liv og de beslutninger, der bliver truffet. Det betyder også, at information omkring tilbud, muligheder osv. skal være tilgængelig og let forståelig. Det gælder både den skrevne information og den mundtlige kommunikation. Særligt sidstnævnte er vigtig, idet handicappede ligesom alle andre har forskellige forudsætninger og derved forskellige behov. Fokusområder Det skal sikres, at handicappede borgere er aktive og ligeværdige medspillere i beslutninger omkring deres eget liv. Information om Norddjurs Kommunes tilbud, muligheder osv. skal være let tilgængelig og forståelig. Det gode hverdags- og familieliv Langt de fleste borgere ønsker at klare sig selv og være så uafhængige af andre som muligt. Dette gælder særligt i forhold til løsningen af de daglige opgaver. Det er derfor vigtigt, at den hjælp, der ydes, tager udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger og hjælper den handicappede til at blive så selvhjulpen som mulig. Det vil sige, at den praktiske og personlige hjælp skal understøtte dette. Velfærdsteknologi kan her bidrage til at gøre hverdagen lettere for borgerne og styrke deres muligheder for et liv uafhængigt af offentlig hjælp og støtte. Velfærdsteknologiske løsninger skal derfor tilbydes, hvor dette er muligt og giver mening. Et andet aspekt af det gode hverdagsliv er muligheden for at få eller opretholde et godt familieliv. Dette gælder uanset, om det er far, mor eller barn, der er handicappet. Familier med handicap stilles overfor nogle særlige problematikker, hvorfor de nogle gange kan have særlig brug for hjælp og understøttelse. Det kan eksempelvis være svært at planlægge sommerferie, få ens handicappede barn passet og ordnet hverdagens gøremål. Børn af handicappede forældre står overfor nogle helt særlige problemstillinger, da far eller mor ikke er som alle andre. Det kan som barn være svært at acceptere. Samtidig kan barnet have nogle behov, som den handicappede forældre ikke har mulighed for at opfylde. Der skal derfor sættes HANDICAPPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 5

163 fokus på netop disse børn og deres behov. Fokusområder Norddjurs Kommune vil sikre et godt hverdagsliv for den handicappede ved at støtte dennes mulighed for at være så selvhjulpen som muligt. Dette kan ske gennem træning, vedligeholdelse af evner og anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Handicappede og deres pårørende skal have mulighed for at få eller opretholde et godt familieliv. Der skal sættes særlig fokus på børn af handicappede forældre. Inkluderende dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser Dagtilbud og skoler i Norddjurs Kommune skal arbejde med inklusion ikke blot for børn/unge med et handicap men for alle. Arbejdet med inklusion kan medvirke til at øge barnets/den unges muligheder senere i livet. Samtidig lærer det børn og unge at anerkende og acceptere hinandens forskelligheder. Inklusion må ikke forveksles med rummelighed eller integration. Inklusion handler om, at børnene og de unge føler sig om aktive og ligeværdige deltagere i fællesskabet. De skal føle sig set og anerkendt, samt sikres social, personlig og faglig udvikling. Det betyder, at tilbuddene skal tilpasses børnene og de unge. Inklusion er ikke ensbetydende med, at barnet/den unge nødvendigvis skal benytte de almene tilbud men det rigtige tilbud. Det vil sige, at specialtilbuddene i Norddjurs Kommune skal opretholdes og udvikles. Inklusion stiller krav til de fagprofessionelle. De skal sikre, at børnene og de unge stilles overfor stimulerende og udviklingsorienterede læringsmiljøer, der formår at understøtte og udfordre den enkelte. I arbejdet med inklusion skal der benyttes kompenserende teknologiske hjælpemidler, hvor dette kan lade sig gøre. Det er Norddjurs Kommunes mål, at flest muligt skal tage en ungdomsuddannelse, hvorfor indsatsen for at få unge med handicap igennem en ungdomsuddannelse skal styrkes. I den forbindelse skal der arbejdes for, at overgangen til ungdomsuddannelserne bliver så let som mulig. Dette kan blandt andet ske ved at forberede den kommende uddannelsesinstitution, så den fra dag ét kender den handicappedes udfordringer og kan tage hånd om disse. Det er dog ikke nok, at den unge får en god overgang. Det kan også blive nødvendigt at understøtte den unge, så denne ikke falder fra undervejs i uddannelsen. Fastholdelsesarbejdet skal ske i et samarbejde mellem Norddjurs Kommune og ungdomsuddannelserne. Fokusområder: Der skal arbejdes inkluderende i skoler og dagtilbud. Hvis dette skal lykkes, skal de fagprofessionelles kompetencer styrkes, teamsamarbejdet skal videreudvikles, og forældrene skal inddrages i højere grad end tidligere. Der skal sættes fokus på gode overgange til ungdomsuddannelserne, så flest muligt får mulighed og lyst til at fortsætte skolegangen efter folkeskolen. Der skal sættes fokus på fastholdelse af handicappede unge på ungdomsuddannelserne. 6 HANDICAPPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE

164 Et inkluderende arbejdsmarked Det er vigtigt for vores selvopfattelse at have et arbejde. Det skyldes, at vores arbejde er en del af vores identitet og dennes dannelse. Samtidig giver arbejdet en mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab på arbejdspladsen. Det giver også muligheden for at føle sig som en del af et større hele, idet man bidrager til samfundet på lige fod med alle andre. Sidst men ikke mindst giver et arbejde mulighed for at forsørge sig selv og derved opnå selvstændighed. Et inkluderende arbejdsmarked kræver, at både Norddjurs Kommune, andre offentlige arbejdspladser og det private arbejdsmarked tænker nyt og anderledes. Der skal tænkes i ressourcer og muligheder frem for begrænsninger. Dette gælder i forhold til den handicappede, hvor der skal større fokus på dennes ressourcer, udvikling og arbejdsevne. Det gælder imidlertid også i forhold til, hvad der kan betragtes som et arbejde. Her skal Norddjurs Kommune som arbejdsplads agere foregangsmand. Fokusområder: Der skal arbejdes målrettet for at sikre et inkluderende arbejdsmarked, hvor den enkelte får mulighed for at bidrage med sin viden og kompetencer. Der skal i endnu højere grad sættes fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Forståelsen af, hvad der udgør et arbejde, skal nytænkes. Et aktivt kultur-, idræts- og fritidsliv En del af det hele menneske er, at man også har mulighed for at have et rigt kultur-, idræts- og fritidsliv. Det skal derfor sikres, at der er et rigt og varieret udbud af kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter i Norddjurs Kommune, der er tilgængelige for kommunens handicappede borgere. Det betyder, at kommunen skal understøtte foreninger og kulturinstitutioner, så de bedst muligt kan inkludere handicappede borgere i deres aktiviteter. Det kan samtidig kræve, at der igangsættes eller opretholdes særlige tilbud til handicappede borgere. Fokusområder: Det skal sikres, at handicappede borgere har mulighed for at deltage i et rigt og varieret udbud af kultur-, idræts-, og fritidsaktiviteter. Det kan enten være i de almene tilbud eller i særlige tilbud. HANDICAPPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 7

165 Gode boliger og botilbud Boligen er et vigtigt holdepunkt i vores hverdag, idet den skaber faste rammer og tryghed. Vi har alle forskellige behov, ønsker og præferencer for, hvordan vores bolig skal indrettes, hvor den skal ligge osv. Dette gælder også kommunens handicappede borgere. Der er derfor brug for en bred vifte af forskellige boliger og botilbud. Disse skal kunne tilpasses den enkeltes ønsker og behov, og understøtte den handicappedes trivsel og selvstændighed. Herved sikres også, at borgeren så vidt mulig kan forblive i sit nærmiljø og ikke skal gøre brug af botilbud uden for kommunen. Der skal samtidig tænkes i inkluderende boligbyggerier. Derfor skal eksempelvis tilgængelighed tænkes ind, når der skal opføres nye boliger eller allerede opførte boliger skal ombygges. Dette skal ske over hele kommunen. Fokusområder: Der skal tænkes i inkluderende boligbyggerier over hele kommunen. Det skal fortsat sikres, at der er en bred vifte af egnede boligtilbud i kommunen til handicappede borgere, der opfylder den enkeltes behov. Sundhedsfremmende initiativer Norddjurs Kommune har særlig fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, hvorfor der er igangsat mange generelle sundhedsindsatser. Personer med handicap kan dog have behov for en særlig indsats og støtte, da de kan opleve yderligere barrierer. Disse barrierer kan både være fysiske og psykiske. Barriererne er blandt andet medvirkende til, at især psykisk syge og udviklingshæmmede har en væsentlig lavere gennemsnitlig levealder end andre. Der skal derfor øget fokus på at understøtte kommunens handicappede borgere i at have en sund livsstil med blandt andet varieret kost, motion, fravær af misbrug osv. Det skal samtidig sikres, at de handicappede støttes i at benytte de sundhedstilbud, der er tilgængelige i kommunen/regionen. Desuden skal der sættes særlig fokus på de handicappede borgere, der ud over deres handicap også lider af en kronisk sygdom og/eller har et misbrugsproblem. Disse borgere har nogle helt særlige behov, der skal imødekommes. Fokusområder: Der skal øget fokus på at understøtte handicappede borgere i en sund livsstil. Der skal sættes fokus på, at personer med handicap understøttes i at benytte de eksisterende sundhedstilbud, og at det nære sundhedsvæsen også tilpasses til de særlige behov, som handicappede borgere har. Der skal sættes særligt fokus på handicappede borgere med kroniske sygdomme og misbrugsproblemer. 8 HANDICAPPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE

166 Tilgængelighed En vigtig forudsætning for, at visionen kan opnås, er, at de overordnede rammer er til stede. Det er vanskeligt at blive en aktiv og ligeværdig deltager i fællesskabet, hvis rammerne omkring fællesskabet ikke er fysisk tilgængeligt. Norddjurs Kommune ønsker derfor løbende at forbedre den fysiske tilgængelighed i kommunen. Det gælder bygninger, veje, pladser, grønne områder, byinventar og offentlig transport. Der skal igangsættes en dialog om, hvor behovet er størst, og hvad der reelt virker. Tilgængelighed skal altså indarbejdes som et fast element i den øvrige planlægning. På den vis bliver Norddjurs Kommune tilgængelig for alle. Fokusområder: Norddjurs Kommune skal gøres tilgængelig for alle. Det gælder både bygninger, veje, pladser, grønne områder, byinventar og offentlig transport. Tilgængelighed skal indarbejdes som et fast element i kommunens planlægning. Nedbrydelse af omverdenens fordomme En af de helt store barrierer for, at handicappede kan få et liv som alle andre, er omverdenens fordomme. Disse fordomme kan blandt andet have betydning for, om den handicappede kan få et job, have et aktivt fritidsliv eller benytte de almene tilbud på skole- og dagtilbudsområdet. Man kan ikke tvinge omverdenen til at ændre holdningerne til og fordommene mod handicappede. Norddjurs Kommune kan og vil imidlertid arbejde aktivt på at udbrede viden om og kendskabet til handicap for dermed at øge omverdenens bevidsthed. Dette både til borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere. Fokusområder: Viden om og kendskabet til handicap skal udbredes til borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere. Frivillighed Norddjurs kommune har mange frivillige ildsjæle, der gerne vil gøre en forskel også for personer med handicap. Den frivillige indsats i Norddjurs Kommune er vigtig og højt værdsat. Frivillige har ofte en helt særlig mulighed for at skabe unikke relationer og dermed gøre en forskel for deres medmennesker. Alligevel oplever mange, at handicapområdet er lukket land, hvilket ikke er hensigten. Der skal derfor i højere grad end i dag tænkes i, hvordan de frivilliges ressourcer bedst muligt kan udnyttes. HANDICAPPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 9

167 Fokusområder: De frivillige kræfter skal i højere grad, end det er tilfældet i dag, inddrages i arbejdet med at opnå lige muligheder for handicappede. Norddjurs Kommune skal sikre, at de frivillige har tilstrækkelig viden til, at indgå i et positivt og aktivt samspil med de handicappede. Implementering Handicappolitikken vil fremadrettet blive udmøntet i forbindelse med udarbejdelsen af mere konkrete og operationelle delpolitikker, planer og kvalitetsstandarder. Desuden skal det i forbindelse med implementeringen af politikken sikres, at der arbejdes med evidensbaserede metoder og med fokus på forebyggelse, tidlig indsats, nytænkning og afprøvning af nye metoder. Det er endvidere vigtigt, at de handicappede inddrages i et aktivt samspil med kommunen om udvikling af de enkelte servicetilbud. 10 HANDICAPPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE

168 Bilag: 8.1. AU nøgletal august 13.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

169 Norddjurs Kommune 15. august 2013 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Forsikrede ledige Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række nøgletal, der viser udviklingen i antallet af kontaktforløb for forsikrede ledige. Nedenstående tabel 1.1 og figur 1.1 viser udviklingen i perioden ultimo juni 2011 august Tabel 1.1 Dato Antal Side 1 af 18

170 Figur 1.1 Antal forsikrede ledige antal personer dato 2. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Norddjurs Kommune. I oversigten indgår nøgletal for Udvikling i det samlede antal sygedagpengesager sammenligning mellem kommuner I den følgende tabel 2.1 er der vist en oversigt over udviklingen i det samlede antal sygedagpengesager i Randers Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Desuden er der i tabel 2.1 og figur 2.1 foretaget en sammenligning af udviklingen i antallet af sygedagpengesager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i de tre kommuner siden uge 3 i Side 2 af 18

171 Tabel 2.1 Uge nr. Sager i alt Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder Randers Syddjurs Norddjurs Randers Syddjurs Norddjurs 3, ,51 2,51 2,57 7, ,31 3,20 2,84 2, ,05 2,88 2,29 1, ,86 2,93 2,38 3, ,80 3,22 2,90 3, ,78 2,94 2,60 1, ,54 2,53 2, ,49 2,58 2, ,43 2,64 2, ,34 2,43 2, ,28 2,34 2, ,11 2,33 2, ,96 2,21 2, ,84 2,15 1,77 Figur 2.1 3,50 Sygedagpengesager i alt i Randers, Syddjurs og Norddjurs 3,00 Antal 2,50 2,00 1, Uge nr. Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Randers Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Syddjurs Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Norddjurs 2.2 Udvikling i antal sygedagpengesager over 52 uger sammenligning mellem kommuner Da udgiften til sygedagpengesager med en varighed over 52 uger skal finansieres fuldt ud af kommunen, er der i den følgende tabel 2.2 vist en oversigt over udviklingen i disse sager for Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune. Side 3 af 18

172 Desuden er der i tabel 2.2 og figur 2.2 foretaget en sammenligning af udviklingen i antallet af sygedagpengesager over 52 uger pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i de tre kommuner siden uge 3 i Tabel 2.2 Uge nr. Sager over 52 uger Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder Randers Syddjurs Norddjurs Randers Syddjurs Norddjurs 3, ,50 0,48 0,32 7, ,91 0,70 0,61 2, ,84 0,48 0,28 1, ,61 0,48 0,29 3, ,45 0,57 0,44 3, ,43 0,38 0,36 1, ,51 0,36 0, ,50 0,34 0, ,49 0,41 0, ,49 0,40 0, ,47 0,42 0, ,44 0,41 0, ,43 0,40 0, ,31 0,38 0,37 Figur 2.2 1,00 Sygedagpengesager over 52 uger i Randers, Syddjurs og Norddjurs 0,90 0,80 0,70 Antal 0,60 0,50 0,40 0,30 0, Uge nr. Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Randers Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Syddjurs Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Norddjurs Side 4 af 18

173 2.3 Udvikling i antal sygedagpengesager med en varighed på uger sammenligning mellem kommuner I takt med at antallet af sygedagpengesager med en varighed over 52 uger siden starten af 2008 er faldet, sættes der i Jobcenter Norddjurs i stigende grad fokus på at nedbringe antallet af sager med en varighed på uger. Tabel 2.3 viser antallet af sygedagpengesager med en varighed på uger i Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune. Desuden er der i tabel 2.3 og figur 2.3 foretaget en sammenligning af antallet af sygedagpengesager på uger pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i de tre kommuner. Tabel 2.3 Uge nr. Sager på uger Sager pr. 100 indbyggere i den Randers Syddjurs Norddjurs Randers Syddjurs Norddjurs 49, ,64 0,62 0,58 2, ,63 0,67 0,61 1, ,61 0,65 0,57 3, ,59 0,69 0,60 3, ,62 0,76 0,58 1, ,76 0,85 0, ,65 0,74 0, ,67 0,78 0, ,65 0,77 0, ,67 0,80 0, ,72 0,76 0, ,66 0,68 0, ,66 0,71 0,53 Figur 2.3 1,00 Sygedagpengesager på uger i Randers, Syddjurs og Norddjurs Antal 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0, Uge nr. Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Randers Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Syddjurs Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Norddjurs Side 5 af 18

174 2.4 Fordeling af sygemeldtes efter erhvervsmæssige tilhørsforhold og sygdomsårsag For at få et billede af hvad der karakteriserer modtagere af sygedagpenge, viser tabellerne nedenfor fordelingen af sygemeldte på dels erhvervsmæssige tilhørsforhold herunder om den sygemeldte er ansat i Norddjurs Kommune dels årsagen til sygemeldingen. Fordelingen er foretaget på baggrund af månedlig registrering af alle nyoprettede sygedagpengesager. Tabel 2.4 Fordelingen af sygemeldte efter erhvervsmæssigt tilhørsforhold år til dato hele året gns.pr.md. andel jan-juli gns.pr.md. andel Privat arbejdsgiver % % Offentlig arbejdsgiver % % A-kasse % % Selvstændig % % Sygemeldte i alt % % Tabel 2.5 Fordelingen af offentligt ansatte sygemeldinger i hhv. Norddjurs Kommune og anden offentlig arbejdsgiver år til dato hele året gns.pr.md. andel jan-juli gns.pr.md. andel Norddjurs Kommune % % Offentlig arbejdsgiver i øvrigt % % I alt % % Tabel 2.6 Fordelingen af sygemeldte efter sygdomsårsag år til dato hele året gns.pr.md. andel jan-juli gns.pr.md. andel Fysisk sygdom % % Psykisk sygdom % % Blandet fysisk/psykisk % % Uafklaret sygdomsårsag 9 1 1% 0 0 0% Graviditetsgener % ingen registrering I alt % % Side 6 af 18

175 3. Kontanthjælp Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på kontanthjælpsområdet i Norddjurs Kommune. 3.1 Udvikling i antal kontanthjælpssager I de følgende tabeller er der vist en oversigt over udviklingen i det samlede antal kontanthjælpssager i Norddjurs Kommune. I tabel 3.1a er fordelingen foretaget på baggrund af gamle match 1-5 kategorier i perioden 2007 til 2011, mens tabel 3.1b viser fordelingen på de nye matchkategorier fra og med år Tabel 3.1a Kontanthjælpsmodtagere (gamle matchkategorier) Periode Match 1-3 Match 4-5 Forrevalidering I alt Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Tabel 3.1b Kontanthjælpsmodtagere antal fuldtidspersoner (nye matchkategorier) Match 1: Match 2: Jobklar Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Forrevalidenter og øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv Matchkategori i alt År 2012: december År 2013: januar februar marts april maj juni Udvikling i antal kontanthjælpsansøgere Med henblik på at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere har Jobcenter Norddjurs satset på at yde rådgivning om beskæftigelse og uddannelse umiddelbart i forbindelse med borgernes første henvendelse for at ansøge om kontanthjælp. Dette medførte i 2011 at 313 borgere, svarende til ca. 31 pct. af alle kontanthjælpsansøgere blev vendt i døren og i stedet har skaffet sig et andet forsørgelsesgrundlag end kontanthjælp. I tabel 3.3 og i figur 3.1 er der vist en oversigt over antallet af kontanthjælpsansøgere og andelen, der er vendt i døren fra 2007 til i dag. Side 7 af 18

176 Tabel 3.3 Kontanthjælpsansøgere i alt Ansøgere vendt i døren Andel af ansøgere vendt i døren Hele % Hele % Hele % Hele % Hele % Hele % 2013 januar % Februar % Marts % April % Maj % Juni % Juli % Figur Kontanthjælpsansøgere incl. "vendt i døren" antal juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar måned kontanthjælpsansøgere vendt i døren Side 8 af 18

177 4. Aktiveringsindsats 4.1 aktivering af forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere I den aktive beskæftigelsesindsats anvendes overordnet to former for aktivering: Vejledning og opkvalificering Virksomhedsrettet aktivering Tilbud om vejledning og opkvalificering omfatter ordinære uddannelsesforløb, som er kendetegnet ved at uddannelserne har hjemmel i lov og udbydes generelt samt, at de er umiddelbart rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Ordinære uddannelsesforløb kan være almen voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Erhvervsuddannelser, SOSU uddannelser samt korte, mellem og lange videregående uddannelser. Derudover omfatter vejledning og opkvalificering en række øvrige uddannelser og kurser, som ikke har hjemmel i lov mv. samt særligt tilrettelagt projekter og uddannelsesforløb. Den virksomhedsrettede aktivering omfatter ansættelse i løntilskud, virksomhedspraktik samt voksenelevordningen. Aktivering kan her foregå både i offentlig og privat regi. Nedenfor vises anvendelsen af de forskellige aktiveringstilbud fordelt på fuldtidspersoner for hhv. de forsikrede ledige (tabel 4.1) og kontanthjælpsmodtagere (tabel 4.2). Tabel 4.1 Forsikrede ledige: jan-juni 2013 Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering i alt Heraf ordinære uddannelsesforløb Heraf øvrige forløb Virksomhedsrettet aktivering i alt Ansættelse med løntilskud Heraf privat ansættelse med løntilskud Heraf offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Heraf privat virksomhedspraktik Heraf offentlig virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed % % % % % % % % % % % % % 48 14% 42 15% % 5 1% 3 1% Side 9 af 18

178 Tabel 4.2 Kontanthjælpsmodtagere: jan-juni 2013 Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering i alt Heraf ordinære uddannelsesforløb Heraf øvrige forløb % % % 79 40% 82 42% 67 39% Virksomhedsrettet aktivering i alt Ansættelse med løntilskud Heraf privat ansættelse med løntilskud Heraf offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Heraf privat virksomhedspraktik Heraf offentlig virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed % % % 22 11% 18 9% 11 6% % 95 49% 93 55% % 1 0% 0 0% 4.2 Virksomhedscenter Jobcenter Norddjurs har i 2008 og 2009 indgået i Arbejdsmarkedsstyrelsens Projekt Virksomhedscenter. Virksomhedscenterkonceptet havde som udgangspunkt, at mindst 4 kontanthjælpsmodtagere skulle i aktivering i en privat eller offentlig virksomhed. Forløbet havde til formål at indsluse og støtte deltagerne i det almindelige arbejde på arbejdspladsen. Målet var på sigt, at deltagerne får arbejde og bliver selvforsørgende. Virksomhederne fik uddannet en mentor, der havde til opgave at støtte deltagerne på arbejdspladsen. Jobcenter Norddjurs forsætter projekt Virksomhedscenter som en del af aktiveringsindsatsen for ledige kontanthjælpsmodtagere. Virksomhedscentrene kunne fra 2010 etableres for minimum 2 kontanthjælpsmodtagere. Tilbuddet om uddannelse af mentorer til virksomhederne fortsættes, og der etableres netværk for mentorerne i virksomhedscentrene. Jobcenter Norddjurs har udover nedenstående virksomhedscentre indgået virksomhedscenteraftale med Dansk Supermarked med 4-8 personer. Nedenstående tabel 4.3 viser en oversigt over de virksomheder, som Jobcenter Norddjurs har virksomhedscenteraftaler med. Side 10 af 18

179 Tabel 4.3 Antal pladser i virksomhedscentre Virksomhedscenter Superbrugsen, Glesborg Fuglsanggården, Grenaa Kvickly, Grenaa Miljø Team, Grenaa Arriva, Rønde / Ryomgård Entreprenørgården, Grenaa Nørgaard Teknik, Auning Kvickly Xtra, Randers Tangkær Centret, Ørsted Linco, Tirstrup Linco, Gjesing Riise Fragtbiler, Grenaa HSM, Grenaa Hjælpemiddeldepotet, Grenaa MP Mølleservice, Balle Superbrugsen, Auning Gl. Estrup, Auning Grenaa Havn Silvan, Grenaa Hotel Helnan, Grenaa Aarhus Café, Event og Restauration Grenaa Idrætscenter Jem & Fix, Grenaa Monarch Plejecenter Møllehjemmet / Bakkely JYSK A/S, Grenaa Grenaa Motorfabrik A/S, Grenaa Grenaa Plantecenter, Grenaa Aarhus Lufthavn A/S, Tirstrup Djurslandsskolen Superbrugsen, Bønnerup Norddjurs biblioteker Kystvejens hotel og konferencecenter Superbest Grenaa Norway Seafood Daglig Brugsen, Allingåbro Daglig Brugsen, Vivild Føtex, Ebeltoft Skift Selv, Trustrup I alt Side 11 af 18

180 5. Revalidering Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på revalideringsområdet i Norddjurs Kommune. Et revalideringsforløb kan iværksættes, når en person har fået betydelige begrænsninger i arbejdsevnen. Målet med et revalideringsforløb er, at personen opnår tilstrækkelige kvalifikationer til at blive i stand til at forsørge sig selv. Revalideringsforløb kan f.eks. indeholde uddannelse, virksomhedsrevalidering, omskoling eller optræning. Nedenstående tabel 5.1 og figur 5.1 viser udviklingen i antallet af revalidender siden 2007: Tabel 5.1 Antal revalidenter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur Udvikling i antal revalidender Revalidender Side 12 af 18

181 6. Fleksjob Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene vedrørende fleksjob i Norddjurs Kommune. 6.1 Udvikling i antal borgere, der er godkendt til et fleksjob I den følgende tabel 5.1 er der vist en oversigt over udviklingen antal borgere i Norddjurs Kommune, som er godkendt til et fleksjob. Tabel Dec. Jan. Jan. Jan. Jan. Juni Dec. Jan. Marts Aug. I fleksjob Sygemeldte på ledighedsydelse I revurdering I aktivitet på ledighedsydelse Opfølgning v. jobkonsulent Godkendt til fleksjob i alt Personer, der har været på ledighedsydelse i 12 måneder, har et lovgivningsmæssigt krav på at få mulighed for at kontakte en anden aktør end jobcentret med henblik på at få hjælp til etablering af fleksjob. Jobcenter Norddjurs har i den forbindelse aftale med AS3 og Markman om et forløb med løbende optag. Side 13 af 18

182 7. Fleksydelse Fleksydelse er en ydelse til borgere, der er visiteret til et fleksjob og er tilmeldt fleksydelsesordningen, og som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inde de når pensionsalderen. Fleksydelsesordning bliver i de kommende år ændret fra en 5-årig til en 3-årig ordning. I tabel 7.1 er angivet antal personer i Norddjurs Kommune som modtager fleksydelse Tabel 7.1 personer på fleksydelse Antal personer År 2012 gns. md. 58,5 År 2013 Januar 58 Februar 59 Marts 61 April 60 Maj 58 Juni 60 Juli Førtidspension Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene vedrørende førtidspension i Norddjurs Kommune. 8.1 Antal tilkendte førtidspensioner I den følgende tabel 8.1 er der vist en oversigt over udviklingen i antallet af førtidspensioner, som Norddjurs Kommune har tilkendt. Tabel 8.1 Antal tilkendelser af førtidspension Akkumuleret antal tilkendelser af førtidspension 2007, i alt , i alt , i alt , i alt , i alt , i alt Januar 4 4 februar 1 5 Marts 2 7 April 1 8 Maj 2 10 Juni 2 12 Juli 2 14 Side 14 af 18

183 8.2 Udvikling i antal førtidspensionister Tabel 8.2 og figur 8.1 viser udviklingen i det samlede antal førtidspensionister i Norddjurs Kommune. Tabel 8.2 Antal førtidspens. (gl. lovgivning) Antal førtidspens. (ny lovgivning) Samlet antal førtidspensionister Februar Januar Januar Januar Januar Januar Januar Februar Marts April Maj Juni Figur Udvikling i antal tildelte førtidspensioner Antal tildelinger Jan april juli oktober Januar april juli oktober Januar april juli oktober Januar april juli oktober Samlet antal førtidspensionister Antal førtidspensionister (gl. lovgivning) Antal førtidspensionister (ny lovgivning) Januar april juli oktober Januar april juli Side 15 af 18

184 9. Unges uddannelsesmæssige placering i Norddjurs Kommune Datakilde: UV-vej Målgruppe: alle unge årige Periode: Udtræk pr. 1. juli 2013 (øjebliksbillede) Uddannelsesmæssig placering årige / juli 2013 Grundskolen; 1106; 70% Gymnasiale uddannelser; 297; 19% Midlertidige aktiviteter; 5; 0% Forberedende og udviklende aktiviteter; 55; 3% Andre ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelser r; 8; 1% ; 112; 7% Uddannelsesmæssig placering og status årige / juli 2013 Midlertidige aktiviteter 5 Gymnasiale uddannelser 295 Grundskolen Forberedende og udviklende aktiviteter 2 53 Erhvervsuddannelser Andre ungdomsuddannelser 8 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Aftalt Side 16 af 18

185 Uddannelsesmæssig placering årige / juli 2013 Grundskolen; 25; 1% Gymnasiale uddannelser; 1233; 38% Forberedende og udviklende aktiviteter; 480; 15% Midlertidige aktiviteter; 194; 6% Videregående uddannelser; 46; 1% Erhvervsuddannelser; 1187; 37% Andre ungdomsuddannelser ; 53; 2% Uddannelsesmæssig placering og status årige / juli 2013 Videregående uddannelser Midlertidige aktiviteter Gymnasiale uddannelser Grundskolen 3 22 Forberedende og udviklende aktiviteter Erhvervsuddannelser Andre ungdomsuddannelser % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Tilmeldt Side 17 af 18

186 Uddannelsesmæssig placering årige / juli 2013 Grundskolen; 1131; 24% Gymnasiale uddannelser; 1530; 32% Forberedende og udviklende aktiviteter; 532; 11% Midlertidige aktiviteter; 199; 4% Videregående uddannelser; 46; 1% Erhvervsuddannelser; 1298; 27% Andre ungdomsuddannelser ; 61; 1% Uddannelsesmæssig placering og status årige / juli 2013 Videregående uddannelser Midlertidige aktiviteter Gymnasiale uddannelser Grundskolen Forberedende og udviklende aktiviteter Erhvervsuddannelser Andre ungdomsuddannelser % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Aftalt Tilmeldt Side 18 af 18

187 Bilag: 8.2. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt. Norddjurs juni 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

188

189

190

191

192 Bilag: 8.3. Aktuelle ledighedstal juni 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

193 1.945 færre ledige i Midtjylland ift. juni 2012 De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at der var ledige i Midtjylland i juni Det svarer til en ledighed på 4,9% af arbejdsstyrken. Ledigheden er målt som bruttoledigheden og dækker over alle ledige inklusiv ledige i aktivering. LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND I det seneste år fra juni 2012 til juni 2013 er ledigheden faldet med ledige, svarende til et fald på 6,2%. Korrigeret for sæsonudsving var der bruttoledige i juni Det svarer til en ledighed på 5,1% og er det laveste ledighedsniveau, som er målt i de seneste 12 måneder. I den seneste måned fra maj til juni er den sæsonkorrigerede ledighed faldet med 430 personer. Fordelt på kommuner er ledigheden lavest i Skanderborg med 3,2%. Den højeste ledighed er i Aarhus med 5,7%. I det seneste år er ledigheden faldet mest i Skive med en nedgang på 1,2%-point et fald på 274 ledige. Kun i Ringkøbing- Skjern og Aarhus er ledigheden steget med h.h.v. 0,2%- og 0,1%-point. Fordelt på køn er ledigheden lavere for mænd (4,6%) end for kvinder (5,2%). I det seneste år er ledigheden faldet 5,9% for kvinder og 6,5% for mænd. Fordelt på alder er ledigheden højest for de 25 til 29-årige med 9,1%, mens den er lavest for de 60-årige og ældre med 2,8%. Antallet af ledige er faldet for alle aldersgrupper over 30 år, mens ledigheden er steget for de unge under 30 år. Fordelt på a-kasser er ledigheden lavest i Danske Sundhedsorganisationers a- kasse DSA (1,2%). Derefter kommer Folkeskolelærernes a-kasse, Ledernes a- kasse, Ingeniørernes a-kasse og Socialpædagogernes a-kasse alle med en ledighed på 3,0%. Modsat er ledigheden højest i 3F (8,5%), i a-kassen for Journalistik, kommunikation og sprog (7,6%) og i Teknikernes a-kasse (7,2%). Udviklingen i antal bruttoledige og den sæsonkorrigerede bruttoledighed i Midtjylland fra juni 2007 til juni 2013 Antal fuldtidspersoner Seneste år M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M06 Bruttoledighed Kilde: Danmark Statistik, Sæsonkorrigeret ledighed

194 Bruttoledigheden i Region Midtjylland i juni 2013 samt udviklingen i ledigheden ift. juni 2012 Antal fuldtidsledige Udvikling juni Juni Juni 2013 Fordelt på kommuner Favrskov ,1% -0,1 %-point Hedensted ,6% -0,2 %-point Herning ,1% -0,4 %-point Holstebro ,8% -0,9 %-point Horsens ,5% -0,5 %-point Ikast-Brande ,1% -0,7 %-point Lemvig ,9% -0,6 %-point Norddjurs ,6% -0,4 %-point Odder ,2% -0,4 %-point Randers ,4% -0,6 %-point Ringkøbing-Skjern ,3% 0,2 %-point Samsø ,2% -0,2 %-point Silkeborg ,7% -0,6 %-point Skanderborg ,2% -0,3 %-point Skive ,3% -1,2 %-point Struer ,3% -0,8 %-point Syddjurs ,4% -0,6 %-point Viborg ,4% -0,5 %-point Aarhus ,7% 0,1 %-point Midtjylland ,9% -0,3 %-point Hele landet ,5% -0,4 %-point Fordelt på køn Mænd ,6% -0,3 %-point Kvinder ,2% -0,3 %-point Fordelt på alder år ,6% 0,1 %-point år ,1% 0,4 %-point år ,4% -0,4 %-point år ,2% -0,3 %-point år ,3% -0,8 %-point 60 år ,8% -0,1 %-point Fordelt på a-kassegrupper Selvstændige ,4% -0,2% -point Akademikere ,1% -0,1% -point Funkt. og tj.mænd ,1% -0,2% -point HK ,9% -0,4% -point Tekniske funktionærer ,0% -0,2% -point Byggefag ,5% -0,7% -point Metalarbejdere ,2% -0,8% -point 3F ,5% -1,3% -point Fødevareforbundet (NNF) ,0% -1,6% -point FOA ,1% -0,3% -point Kristelig a-kasse ,2% -1,0% -point Øvrige a-kasser ,3% -0,4% -point Ikke forsikrede Note: Bruttoledige angiver antal ledige og aktiverede dagpengemodtagere og jobklare kontanthj.modt. Note: Ledighedsprocenten angiver antal ledige i procent af arbejdsstyrken for kommune, køn og alder, og ledige i procent af forsikrede for a-kasser Note: Pga. afrunding kan summerne variere Kilde: Danmarks Statistik, beregnet pba. tal fra Ledighedsprocent Udvikling juni

195 Bruttoledigheden i Region Midtjylland i juni 2013 samt udviklingen i ledigheden ift. juni 2012 Antal fuldtidsledige Udvikling juni Juni Juni 2013 Ledighedsprocent Udvikling juni A-kasser Selvstændige ,4% -0,2% -point DANA ,6% 0,0% -point ASE ,3% -0,2% -point Akademikere ,1% -0,1% -point Akademikere (AAK) ,5% -0,4% -point Økonomer (CA) ,3% 0,8% -point Ingeniører (IAK) ,0% 0,0% -point Journalistik, Kom og Sprog ,6% -0,7% -point Magistre (MA) ,5% -0,4% -point Funkt. og tj.mænd ,1% -0,2% -point Dan. Sundhedsorg. (DSA) ,2% -0,4% -point Lærere (DLF-A) ,0% 0,3% -point Pædagoger (BUPL-A) ,0% -0,1% -point Funkt. og tj.mænd (FTF-A) ,0% 0,1% -point Socialpædagoger (SLA) ,0% -1,1% -point HK ,9% -0,4% -point Tekniske funktionærer ,0% -0,2% -point Ledere ,0% 0,1% -point Business ,6% -0,3% -point Teknikere ,2% -1,7% -point Min akasse ,0% 0,1% -point Funkt. og Servicefag ,0% -0,3% -point Byggefag ,5% -0,7% -point Byggefagenes a-kasse ,3% -1,1% -point El-faget ,2% -0,4% -point Metalarbejdere ,2% -0,8% -point 3F ,5% -1,3% -point Fødevareforbundet (NNF) ,0% -1,6% -point FOA ,1% -0,3% -point Kristelig a-kasse ,2% -1,0% -point Øvrige a-kasser ,3% -0,4% -point Dan. Lønmodtagere (DLA) ,6% -0,4% -point Frie Funktionærer (FFA) ,5% -0,7% -point Forsikrede ledige i alt ,1% -0,5% -point Ikke forsikrede I alt ,9% -0,3% -point Note: Ledighedsprocenten angiver antal ledige i procent af antal forsikrede medlemmer i a-kasserne Note: Pga. afrunding kan summerne variere Kilde: Danmarks Statistik, beregnet pba. tal fra

196 Bilag: 9.1. Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. bevillingen til de lokale beskæftigelsesråd for Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om bevillingen til de lokale beskæftigelsesråd for 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

197

198 Bilag: Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 89415/13

199 Norddjurs Kommune Den 8. august 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, kl AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Møde i arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med integrationsrådet kl Orientering fra sprogskolen Samarbejde mellem integrationsrådet og sprogskolen Samarbejde mellem integrationsrådet og arbejdsmarkedsområdet Fastlæggelse af nyt møde Ordinær udvalgsmøde kl Budgetopfølgning for december 2012 og forventet regnskab 2012 Opfølgning på budget 2013 Beskæftigelsesplan 2013 måltal Førtidspension og fleksjobreform Aktuelle nøgletal Nye projekter i 2013 aktivering og indsatsplan for 2013 Nyt fra LBR Drøftelse af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsform og indholdet i arbejdsplanen for 2013 Ændring af dato for aprilmøde Fællesmøde med Syddjurs jobcamp 13 1

200 Drøftelse af inspirationstur for arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering Status på akutpakke akutjob Status på seniorjob Opfølgning på dialogmøde med Dansk Handicap og handicaprådet Orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævn og Det sociale nævn Onsdag den 20. februar 2013 kl i mødelokale 3 på rådhuset i Grenaa Møde i arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for januar 2013 Opfølgning på budget 2013 Orientering om forslag til en samlet strategi for Norddjurs Kommunes virksomhedsrettede indsats for forsikrede ledige samt borgere på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse Høring om udkast til landdistriktspolitik Orientering om indsatsen for at sikre regresindtægter på sygedagpengeområdet Orientering om helhedsorienteret sagsbehandling Aktuelle nøgletal Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Gensidig orientering Dialogmøde med Syddjurs Kommune Orientering om beskæftigelseskonference 16. maj 2013 Bevilling til FVU 2013 Samarbejdsaftale med Veterancentret 2

201 Temarevision 2013 vedr. hjemtagelse af refusion Indkaldebrev til infomøde for fleksjobbere Aftale- og dialogstyringsdokument Inspirationstur til København Onsdag den 13. marts 2013 Kl på Ebeltoft Rådhus, konferencen Onsdag den 13. marts 2013 Kl på Ebeltoft Rådhus, lokale A324 Orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. Dialogmøde med Syddjurs Møde i arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for februar 2013 Opfølgning på budget 2013 Årsregnskab - sektorbeskrivelser Kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik - Høring Aktuelle nøgletal Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Gensidig orientering: Orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. Onsdag den 24. april 2013, kl Mødet afholdes i mødelokale 1, gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Møde i arbejdsmarkedsudvalget Kl Dialogmøde med LBR Oplæg ved Regionsdirektør Palle Christiansen vedr. beskæftigelsesmål for 2014 og indsatser i Jobcenter Norddjurs for at nå målene. Udkast til Resultatrevision

202 Orientering om det videre forløb vedr. beskæftigelsesplan 2014 og resultatrevision Forslag til næste møde med LBR 19. juni 2013 Kl Udvalgsmøde Drøftelse af det videre arbejde med Norddjurs Kommunes resultatrevision for 2012 (skal sendes til høring hos LBR senest den 1. maj 2013) Drøftelse af det videre arbejde med Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 Budgetopfølgning for marts 2013 (skal videresendes til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen) Opfølgning på budget 2013 Orientering om det forventede behov for aktiverings- og afprøvningsforløb for samtlige forsørgelsesgrupper i 2013 og 2014 med baggrund i lovændringer. Arbejdsmarkedsudvalget behandler forslaget til visioner og strategier for en ny handicappolitik og forslaget til en nærmere målgruppeafgrænsning. Arbejdsmarkedsudvalget behandler forslag til en ny sundhedspolitik i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedsudvalget behandler forslag til kommuneplan 2013 Forslag til ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Statens finansiering af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet Status på handicapkompenserende ordninger Hjælpemidler Personlig assistance 4

203 Aktuelle nøgletal Forslag til idekatalog til budget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Gensidig orientering: Landbrugsmesse Gl. Estrup maj 2013 Virksomhedsbesøg på El-Tek 2. maj 2013 Beskæftigelseskonference 16. maj 2013 Orientering om foreløbigt program for studiebesøg i København den 30. og 31. maj 2013 Jobdatabase i Aarhus (bygge/anlæg) Aktuel jobsituation på udvalgte virksomheder Dansk Handicaps temadag 16. april 2013 Orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. Torsdag den 16. maj 2013 Onsdag den 22. maj 2013 kl Mødet afholdes i byrådssalen på rådhuset i Grenaa Beskæftigelseskonference Beskæftigelsesrådet og beskæftigelsesregionen i Midtjylland afholder den årlige beskæftigelseskonference på Aarhus Kongrescenter Møde i arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med Handicaprådet kl Status på ministermål 2012 Orientering om reform af førtidspension og fleksjob Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 Forslag fra handicaprådet til beskæftigelsesplan 2014 Eventuelt Dialogmøde med Integrationsrådet kl Status på ministermål 2012 Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 Integrationsrådets forslag til beskæftigelsesplan for 2014 Orientering om etablering af netværk Eventuelt Budgetopfølgning for april

204 Opfølgning på budget 2013 Status på indsats for at sikre regres-indtægter på sygedagpengeområdet Resultatrevision for 2012 Behandling af forslag til Norddjurs Kommunes resultatrevision for 2012 (incl. høringssvar fra LBR) (resultatrevisionen skal videresendes til kommunalbestyrelsen og derefter indsendes til Det Regionale Beskæftigelsesråd) Aktuelle nøgletal Orientering om Jobcentrets tilbudskatalog Drøftelse af forslag til særlige indsatsområder, der skal indarbejdes i Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for særlig med fokus på langtidsledigheden. Orientering om forslag til Idekatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område Opfølgning på projekt Akutjob Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Gensidig orientering: Endelig program København Orientering om retssag Orientering vedr. Beskæftigelseskonference Opfølgning vedr. udfaldstruede akutjob Nyt fra jobrotationsordninger DI-møde i Randers Møde vedr. jobrotation på private virksomheder Nyttejobs Orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. 30. og 31. maj 2013 Studietur til København 6

205 Onsdag den 19. juni 2013 kl Mødet afholdes på Viden Djurs (Teknisk Skole ) Århusvej, Grenaa og mødelokale 3, på rådhuset i Grenaa Møde i arbejdsmarkedsudvalget Kl Besøg på Viden Djurs Orientering om projekt Brobygning Kronjylland Kl Ordinært udvalgsmøde Budgetopfølgning for maj 2013 Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på budget 2013 Budget 2014: Orientering om udarbejdelsen af budget 2014, herunder idekatalog fra politikerne Drøftelse Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 (skal sendes til høring hos LBR senest den 1. juli 2013) Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. anvendelse af andre aktører Orientering om kontanthjælpsreformen Evaluering af studietur Aktuelle nøgletal Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Gensidig orientering: Arrangement med DA i Djurs Sommerland den 27. juni 2013 jobcamp 13 i Horsens den 29. og 30. oktober 2013 Dialogmøde med Dansk Byggeri m.fl. den 6. juni 2013 Temamøde på Produktionsskolen den 10. juni

206 Orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. 8. august 2013 Mødet afholdes i rådssalen. Onsdag 14. august 2013 Mødelokale 23, lokale 200 på rådhuset i Grenaa 1. sal kl Tirsdag 20. august 2013 Rådssalen, Grenaa Kl Onsdag den 21. august 2013, kl Udvalgsmødet afholdes i mødelokale 3 på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med Børne- og Ungdomsudvalget Kl Mødet afholdes i rådssalen i Grenaa Kommunalbestyrelsen afholder temamøde om budget 2014 Ekstraordinært møde Budget 2014 Behandling af forslag til budget 2014 på arbejdsmarkedsudvalgets område Tekniske korrektioner Mængdeudvikling Budgetbemærkninger Lov og cirkulære ændringer Politiske forslag Dialogmøde med LBR Beskæftigelsesplan 2014 Møde i arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning juli 2013 Opfølgning på budget 2013 Halvårs regnskab for 2013/Budgetopfølgning. Videresendes til Kommunalbestyrelsen Aftale mellem Region Midt og kommuner i Østjylland Revisionsberetning for 2012 Orientering om nyt ankesystem Drøftelse af forslag til en ny handicappolitik Aktuelle nøgletal Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for

207 Gensidig orientering: Status på indsatser i Jobcenter Norddjurs Status på førtidspension- og fleksjobreform Sygedagpenge Revalidering KL`s JobCAMP 13 Orientering om Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn) Dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget kl Tema: Flere unge i erhvervsuddannelse Uddannelseshjulet Orientering om projekt Brobygning Orientering om projekt Overgang mellem skole og uddannelsesinstitutioner Sociale klausuler Vejledning i Norddjurs og Syddjurs Kommuner (UU) Drøftelse af fordeling mellem ungdomsuddannelser Tirsdag den 3. september 2013 Onsdag den 18. september 2013, kl Besøg på Virksomhedscenter og møde i mødelokale 3, rådhuset, Grenaa Kommunalbestyrelsen har 1. behandling af budget 2014 Møde i arbejdsmarkedsudvalget Besøg på Virksomhedscenter Behandling af forslag til Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 (incl. høringssvar fra LBR og Beskæftigelsesregion Midtjylland) (beskæftigelsesplanen skal videresendes til kommunalbestyrelsen og derefter indsendes til Det Regionale Beskæftigelsesråd) Oplæg vedr. forsikrede ledige og akutpakke Budgetopfølgning for august

208 Opfølgning på budget 2013 Aktuelle nøgletal Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Gensidig orientering: Evaluering af dialogmøder KL`s jobcamp 13 Foreløbig kvote 2014 flygtninge/indvandrere Seniorjob Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen september 2013 Onsdag den 9. oktober 2013 Kommunalbestyrelsens temamøde og forhandling om Budgetforslag til budget 2014 Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget 2014 Onsdag den 23. oktober 2013, kl Udvalgsmødet afholdes i mødelokale 2, på rådhuset i Grenaa Møde i arbejdsmarkedsudvalget Kl Møde med ungdomsuddannelserne Kl Udvalgsmøde Budgetopfølgning for september 2013 Opfølgning på budget 2013 Budget 2014 Aktuelle nøgletal Akutpakken Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Gensidig orientering: 10

209 KL s jobcamp 13, Møde med arbejdsmarkedsudvalget i Syddjurs Dialogmøde med Handicaprådet/integrationsrådet Flygtningekvote for 2014 DM i Skills Orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og i Det Sociale Nævn 29. og 30. oktober 2013, Forum Horsens Onsdag den 13. november 2013, kl. 14:00-17:00 Mødet afholdes i mødelokale 3, rådhuset i Grenaa KL s jobcamp 13 Møde i arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for oktober 2013 Opfølgning på budget 2013 Aftalestyring 2014 godkendelse af aftaleholdere Aktuelle nøgletal Orientering vedr. aktiveringsindsatsen Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Gensidig orientering: Status på akutpakke og akutjob Aftale vedr. førtidspension og fleksjob Møde med Syddjurs kommune DM i Skills Orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og i Det Sociale Nævn Onsdag den 11. december 2013, kl Møde i arbejdsmarkedsudvalget Orientering om finanslovsaftalen på 11

210 Mødet afholdes i mødelokale 3 på rådhuset i Grenaa arbejdsmarkedsområdet Udmøntning af budget 2014 Godkendelse af aftaleholdere 2014 Budgetopfølgning for november 2013 Opfølgning på budget 2013 Aktuelle nøgletal Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 Gensidig orientering: Orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn Juleafslutning Øvrige emner i 2013 Job- og handelsmesser i 2013 Dialogmøde med handicaprådet om budget 2013 (september) Dialogmøde med integrationsrådet om budget 2013 (september) Fællesmøde med Syddjurs Kommunes arbejdsmarkedsudvalg. (Mødet afholdes i Syddjurs Kommune) Revision af Norddjurs Kommunes handicappolitik (i samarbejde med øvrige fagudvalg) Revision af Norddjurs Kommunes integrationspolitik (i samarbejde med øvrige fagudvalg) 12

211 Udformningen af en politik for socialt udsatte (skal ses i sammenhæng med indsatsen på voksen- og plejeudvalgets område) 13

212 Bilag: Uddannelseshjulet - Juni 13.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

213 Januar Erhvervsuddannelser Partnerskab Djursland Oktober April Virksomheder Plan B Optag SOSU og VID Erhvervsuddannelser, SU Optag VUC (FVU/AVU) SU + G-forløb Brobygning, start hver 6. uge Produktionsskolen (PBE, EGU, STU) Juli

214 Bilag: Notat om garantiskolen i Silkeborg.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

215 Arbejdsmarkedsområdet Karen Skau August 2013 Notat Garantiskolen i Silkeborg Hvad er Garantiskolen Garantiskolen er et samarbejde mellem en række skoler, institutioner og vejledere, der sikre, at alle unge i Silkeborg Kommune, der vil, er garanteret en uddannelse, der passer til dem. Garantiskolen tilbyder vejledning, rådgivning og konkrete tilbud om uddannelse til unge, som har brug for det f.eks. støtte til uddannelsesskift eller gennemføre en uddannelse. Hvilke samarbejdspartnere UU er tovholder på Garantiskolen, og samarbejder med følgende: 10. klasse Ungdomsuddannelserne: o Sosu Silkeborg o Handelsskolen Silkeborg o HHX Silkeborg o Teknisk Skole Silkeborg o HTX Silkeborg o HF/VUC o Silkeborg Gymnasium Produktionshøjskolen VUS Silkeborg Kommune (UU, jobcentret, familieafdelingen, ungdomsskolen) Forudsætninger for at hjælpe Garantiskolen tilbyder hjælp, hvis: den unge vil have en ungdomsuddannelse den unge er fleksibel og parat til at prøve de muligheder, Garantiskolen har den unge vil gøre sit bedste for at leve op til uddannelsesstedets krav til indsats 1

216 Bilag: Projektbeskrivelse Brobygning Kronjylland.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

217 Brobygning Kronjylland Projektbeskrivelse

218 Partnere: Social- og Sundhedsskolen Randers, Tradium, Viden Djurs, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Randers Kommune og Favrskov Kommune. Formål og mål med projektet På trods af mange nye initiativer og tiltag med hensyn til fastholdelse og vejledning har det vist sig, at der stadig er en gruppe af unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Af forskellige årsager har de ikke nydt godt af de mange nye aktiviteter og tilbud, der er sat i værk for at sikre, at 95 % af en ungdomsårgang i Danmark får en ungdomsuddannelse. Projekt Brobygning Kronjylland vil sætte øget fokus på at udvikle og gennemføre brobygningsforløb, der retter sig imod den del af de unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller som aldrig fik påbegyndt en. Projektet vil undersøge, hvad det er, de unge mangler af faglige eller sociale kvalifikationer i forhold til gennemførelse af uddannelsen og udvikle tilbud, der via projekt Brobygning Kronjylland kan understøtte, at flere unge skifter kontanthjælpen ud med en ordinær uddannelse. Målet med projektet er, at unge i målgruppen rustes til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Samarbejdet mellem de tre erhvervsskoler giver helt unikke muligheder for at opfylde dette mål. Således vil skolerne tilbyde et indslusningsforløb, som udbydes i fællesskab af skolerne, og som vil være en del af den unges afklaring, hvor det også klarlægges, hvad den enkelte unges faglige og sociale kvalifikationer er. Efter indslusningsforløbet har den unge mulighed for at vælge indgange på alle tre erhvervsskoler. Målgruppe Målgruppen omfatter unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, men som via et brobygningsforløb vurderes at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, specielt udsatte unge med personlige, sociale og/eller faglige udfordringer, dog undtaget de mest udsatte unge med komplekse problemer, sammensat af helbredsmæssige, sociale og faglige udfordringer. Brobygningsforløbet vil også kunne rumme dagpengemodtagere. Den unges vej gennem brobygningsforløbet I forløbet vil der være fokus på, hvorledes den enkelte elev kan hjælpes med at kunne leve op til de forudsætninger, der skal være til stede for at kunne gennemføre en uddannelse. Denne viden og indsigt er central i forhold til et succesfuldt uddannelsesforløb. 2

219 Overordnet er det vigtigt, at der er fokus på, hvilke forventninger eleven bliver mødt med ude på en arbejdsplads. Netop de personlige egenskaber vil i rigtig mange tilfælde være af stor betydning for elevens succes på et uddannelsessted. Derfor er holdningsbearbejdning også en meget central aktivitet i forløbet på skolerne. Samtidig har mentorerne en central opgave i forhold til at skabe klarhed over, hvilke forventninger den enkelte praktikplads stiller til sine elever. Gennem dette billede vil det blive muligt for mentorerne at tilrettelægge og målrette sin rådgivning til den enkelte elev. Denne del af forløbet skal være med til at afmystificere de forventninger og holdninger, som virksomhederne har til deres medarbejdere. Folk som har været uden for arbejdsmarkedet i lang tid eller aldrig har været der, kan være meget usikre i forhold til at skulle i gang igen og ikke mindst i gang med en uddannelse. Eleverne kan måske have nogle urealistiske billeder af de krav, der stilles til den enkelte. Disse krav kan være med til at skabe stor usikkerhed om, hvorvidt den enkelte elev kan leve op til disse forventninger. Derfor skal forløbet være med til at bygge den enkelte op, således at der bliver skabt en tro og optimisme på, at eleven kan leve op til forventningerne. Denne holdningsbearbejdende proces vil ligge som en fortløbende del af det samlede forløb og understøtte den enkelte i udvikling i retning af en parathed til at gå i gang med en uddannelse. Opbygningen og sammenhængen mellem de forskellige indsatser er med til at understøtte elevens valg af fremtid i forhold uddannelse på en unik måde. Gennem uddannelsespraktik i de forskellige uddannelser får den unge en meget fin mulighed for at skaffe sig indblik i forskellige brancher og derigennem kvalificere sit valg af uddannelse. Uddannelsespraktikken i værkstederne i kombination med praktik ude i virksomhederne er yderligere med til at styrke elevens valg af fremtid. Derfor er det setup, som kommer til at forløbe gennem aktiviteterne på skolerne, med til at kvalificeret elevens valg af fremtidsbane. Forløbet skaber klarhed i forhold til elevens kompetencer, såvel faglige som personlige kompetence. Samtidig vil forløbet åbne op for, hvilke muligheder der er for at kvalificere sig i forhold til brancher, og hvilke brancher og uddannelser der bedst matcher elevens forudsætninger og forventninger. 3

220 4

221 Når Jobcentret har visiteret den unge til Brobygning Kronjylland, indledes samarbejdet med en samtale med mentor, hvor forventninger og spilleregler aftales. Samtalen kan føre til, at mentor, den unge og kontaktpersonen fra Jobcentret sammen gennemfører en samtale for yderligere at afklare situationen. Det kan handle om særlige handicaps, voldsomt misbrug o.lign., hvor der skal træffes helt særlige foranstaltninger. Samtalen kan i meget særlige tilfælde føre til, at den unge visiteres helt udenom Brobygning, hvis chancerne for gennemførelse skønnes for ringe. Når den unge er igennem mentorsamtalen, starter vedkommende på indslusningsforløbet, som har en længde, der er afpasset til den enkelte. Misbrugeren skal f.eks. være i behandling og stabil gænge, inden vedkommende kan fortsætte videre i forløbet. Fremmøde skal i det hele taget være stabilt, før man kan fortsætte videre fra Indslusningsforløbet. Der er to meget væsentlige elementer i indslusningsforløbet: Realkompetencevurderingen. Den unges kompetencer vurderes, både i forhold til faglige og sociale kompetencer. Vi vil anvende et særligt RKV-værktøj, som udvikles til dette projekt. RKV værktøjet baseres på den Anerkendende metode der bygges altså videre på det, den unge kan, i stedet for at fokusere på det, der "mangler". Coach-samtaler, hvor den unge selv er med til at formulere de problemstillinger, der brænder mest på. Den unge er med til selv at løse de vanskelige problemstillinger og skal gennem adfærd og handlinger demonstrere, at vedkommende kan tackle problemerne. Allerede i indslusningsforløbet vil vi tage hul på forventninger til arbejdsmarkedet f.eks. gennem Livshistorier - en slags fremtidsværksted, hvor den unge gør sig forestillinger om et fremtidigt liv som selvforsørgende, og hvor arbejdsmarkedets forventninger (EMMA-kriterierne) også introduceres. På samme måde introduceres KRAM-faktorerne, og hvordan man kan arbejde med dem. Når den unge har en nogenlunde realistisk fornemmelse (ikke et valg) af fremtiden og er i stand til at tackle de problemstillinger, der blev blotlagt ved Coachsamtalerne - og har et stabilt fremmøde kan vedkommende fortsætte videre i forløbet. De involverede skoler er enige om, at den unge kan vælge mellem samtlige uddannelser, skolerne tilbyder, hvis det er realistisk, den unge får en erhvervskompetence ud af det. På dette trin i modellen kan der altså være unge, som skifter skole. Indslusningsforløbet kan også føre til en Plan B, hvis uddannelse til erhvervskompetence anses for usandsynligt. Vi anser imidlertid ikke et længerevarende FVU-forløb før erhvervsuddannelse for en Plan B. Plan B kommer kun i anvendelse, hvis den unge ikke kan profitere af uddannelse. Plan B er beskrevet andetsteds. Kronjylland er geografisk et stort område, hvorfor vi har valgt, at den unge starter på nærmeste skole. I indslusningsforløbet vil de stifte bekendskab med de andre skoler, så de kan forholde sig realistisk til mobilitet, når de skal vælge uddannelse. Kontaktnettet omkring den unge vil være det samme hele forløbet igennem. 5

222 Herefter fortsætter den unge på den skole, hvor vedkommende højst sandsynligt skal gennemføre sin uddannelse. De aktiviteter, der er sat i gang på indslusningsforløbet, f.eks. FVU, fortsætter. I denne fase kommer den unge tæt på de uddannelsesområder, som vedkommende har vist interesse for. Det kan være i erhvervspraktik, følge undervisning på forskellige EUD-forløb m.m. Arbejdet med KRAM-faktorer fortsætter. Der oprettes et Brobygningsråd ("elevråd"), hvor de unge tager stilling til de forskellige problemstillinger i brobygningsforløbet, og hvor igennem de kan realisere nogle af deres ideer. Deltagernes kompetenceniveau og evne til at tackle diverse problemstillinger evalueres med jævne mellemrum hele forløbet igennem for at sikre progression. I denne fase af forløbet ledes den unge frem til et valg af uddannelse. Når valget er truffet, afklares den videre plan med kontaktpersonen på Jobcentret. Hvis ikke den unge kan starte umiddelbart på uddannelse fortsætter de opkvalificerende elementer i brobygningen, indtil uddannelsen kan påbegyndes. Enkelte unge kan komme videre i en Plan B, hvis det viser sig, at de ikke når et niveau, hvor de er uddannelsesparate. Mentor fortsætter sit arbejde med den enkelte elev gennem Grundforløb, Hovedforløb og Praktikplads i det omfang, der er brug for det. Specielt i forbindelse med søgning af praktikplads ydes der en særlig indsats. Projektets aktiviteter vil dreje sig om: 1. Visitation af de unge til Projekt Brobygning Kronjylland 2. Én ansvarlig projektleder 3. Uddannelsespålæg som ramme for visitation af unge 4. En fælles uddannelsesplan 5. Læse-, skrive- og regne færdigheder: Screening og undervisning med progression 6. Én indgang til kommunen, udpegning af én fast kontaktperson i kommunen i forhold til projektet 7. Ordinære uddannelsesmiljøer 8. Fast skema med meningsfulde aktiviteter og progression 9. Løbende optag og udslusning 10. Mentor 11. Praktikpladsstøtte 12. Plan B 13. Projektets organisering Ad 1) Visitation af de unge til projekt Brobygning Kronjylland 6

223 Projekt Brobygning Kronjylland har tilstrækkeligt volumen til at kunne gennemføres som en såkaldt videnspilot, med en kvantitativ effektevaluering. Projektet har samarbejdserklæringer med samtykke om visitering af mindst: 150 unge fra Norddjurs Kommune 50 unge fra Syddjurs Kommune 200 unge fra Randers Kommune 50 unge fra Favrskov Kommune Projektperioden løber fra primo 2013 til udgangen af Det er sigtet, at de unge, som visiteres til og deltager i Brobygning Kronjylland, som udgangspunkt er indstillet på at overveje at tage en uddannelse, som ligger inden for én af de indgange, som projektets erhvervsskoler udbyder. Uddannelsespålægget anvendes som ramme for visitationen både til at undersøge hvilke sociale eller faglige kvalifikationer, den unge mangler for at gennemføre en uddannelse, samt til afklaring og understøtning af den unges motivation. Uddannelsespålægget anvendes også til årige samt til forsørgere. Arbejdsmarkedsstyrelsen sørger for den nødvendige hjemmel hertil (forsøgsbekendtgørelse). I vedlagte samarbejdserklæringer er der aftalt følgende ansvarsfordeling på det punkt: - Jobcentrene står for visitation af 450 unge til projektet i ovennævnte periode. Erhvervsskolernes erfaring viser, at de unge i målgruppen kan have svært ved at gennemføre en uddannelse, hvis det kræver en lang, daglig transporttid. Jobcentrene visiterer derfor først og fremmest til nærmeste partner-erhvervsskole, og hvis den enkelte unge efterfølgende ønsker en indgang, som ikke udbydes af den lokale partnerskole, kan der visiteres til en af de øvrige partnerskoler. - Partnerskolerne sikrer, at den fornødne kapacitet er til rådighed for de visiterede unge. - Partnerskolerne vil i samarbejde med de/det visiterende jobcenter foretage de registreringer, som Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker. Arbejdsmarkedsstyrelsen sørger for den nødvendige understøtning. Ad 2) Én ansvarlig projektleder For at understøtte, at Brobygning Kronjylland får den størst mulige effekt, og at så mange unge som muligt får størst muligt udbytte af et brobygningsforløb er det nødvendigt med opbakning til og fokus på projekterne. Derfor skal der være et ledelsesmæssigt fokus på projekterne på erhvervsskolerne. Herudover sættes der også fokus på at udvikle de muligheder, som samarbejdet mellem 3 forskellige erhvervsskoler giver, i forhold til projektledelsen. Projekt Brobygning Kronjylland vil leve op til ovennævnte målsætning på følgende måde: Der tilknyttes en pædagogisk projektleder til indslusningsforløbet. Den pædagogiske projektleder vil understøtte og sikre den fælles udvikling af indslusningsforløb. 7

224 På hver af de deltagende erhvervsskoler tilknyttes der en ansvarlig projektleder, som står for udviklingen af de videre forløb på egen skole, som den unge kan fortsætte på efter indslusningsforløbet. Disse projektledere arbejder fuld tid på projektet, primært med projektledelse, men funktionen kan samtidig kombineres med undervisning og evt. mentorfunktion. Projektlederne har samtidig det personale- og bevillingsmæssige ansvar på egen skole, og de tre projektledere vil være med i projektets styregruppe. Endelig tilknyttes der en administrativ projektleder, som er ansvarlig for at sikre den overordnede økonomiske administration. Denne projektleder vil være tilknyttet Viden Djurs, som er projektansøger. Alle projektets partnere har ansvar for at foretage rapportering og registrering af egne aktiviteter, men den administrative projektleder hos Viden Djurs indsamler og sammenskriver relevante oplysninger fra partnerne i forhold til udbuddets krav og sikrer i det hele taget, at projektets rapporteringer gennemføres som ønsket af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den administrative projektleder vil ved projektstarten kontakte alle partnerskoler med henblik på at aftale forretningsgange til sikring af ovennævnte. Partnerskabet er nærmere omtalt i bilag 1: Beskrivelse af de tre erhvervsskoler. Både den pædagogiske projektleder for indslusningsforløbet, de tre projektledere på hver skole og den administrative projektleder er med i projektets styregruppe, der overvåger projektets fremdrift. Se mere om dette i afsnittet og projektets organisering. Ad 3) Uddannelsespålæg som ramme for visitation af unge Det er sigtet, at de unge, som visiteres til og deltager i Brobygning Kronjylland, som udgangspunkt er indstillet på at overveje at tage en uddannelse, som ligger inden for én af de indgange, som projektets erhvervsskoler udbyder. Da flere erhvervsskoler er partnere i dette projekt, udvides feltet af indgange i forhold til målgruppen, og partnerne i projektet vil etablere et indbyrdes samarbejde om at give de unge de bedste valgmuligheder. De bedre valgmuligheder for den unge vil blive yderligere understøttet af, at der udvikles et fælles indslusningsforløb, som vil give den unge adgang til alle tre erhvervsskoler. De jobcentre, der er samarbejdspartnere i projekt Brobygning Kronjylland vil anvende uddannelsespålægget som ramme for visitationen herunder til afklaring og understøtning af den unges motivation. 4) En fælles uddannelsesplan Alle involverede omkring den unge i brobygningsforløbet, herunder jobcenter, UU og erhvervsskole, skal arbejde med én fælles uddannelsesplan for den unge. Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i eksisterende viden om den unge. Projektet vil gøre brug af en struktureret dokumentskabelon, som udarbejdes af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og som vil kræve udvidet samtykke fra den unge. Projektets samarbejdskommuner har ifølge de indgåede samarbejdsaftaler ansvar for at påbegynde udarbejdelsen af den unges uddannelsesplan, og de deltagende erhvervsskoler har efterfølgende ansvar for at justere og følge op på uddannelsesplanen. I den proces koordineres løbende med 8

225 det lokale UU. Der er tilsagn om samarbejde fra UU-Djursland ved Per Søjmark samt UU-Randers ved Ann Taul Andersen. Det skal inden brobygningsforløbet være afklaret, om den unge har behov for specialpædagogisk støtte (SPS) eller anden supplerende specialfaglig støtte/indsats. Dette skal fremgå af uddannelsesplanen. Ligeledes skal det fremgå, hvordan evt. udfordringer håndteres. Ansvaret for dette ligger hos de involverede kommuner. 5) Læse-, skrive- og regne færdigheder: Screening og undervisning med progression Alle unge, der visiteres til Brobygning Kronjylland, skal inden forløbet være FVU/OBU-testet, og resultatet skal fremgå af den unges uddannelsesplan. Som anført i samarbejdsaftalerne, ligger ansvaret for dette hos den unges hjemkommune, men alle tre erhvervsskoler kan samarbejde med kommunerne om testen. Hvis testen har vist et behov for opkvalificering, skal det også fremgå af uddannelsesplanen: 1. hvilke aktiviteter der skal iværksættes for, at den unge som udgangspunkt kan nå trin 4 i FVU-læsning og trin 2 i FVU-matematik (svarer til 9. klasses afgangsprøve), 2. hvordan disse aktiviteter gennemføres og 3. hvor lang tid det vil tage. Den unges lokale jobcenter har sammen med den modtagende erhvervsskole ansvaret for dette som også anført i samarbejdsaftalerne. Det er et krav, at FVU-aktiviteterne gennemføres som en integreret del af det faglige indhold i brobygningsforløbet, og som udgangspunkt er afsluttet inden påbegyndelse af grundforløbet. Projektets erhvervsskoler har ansvaret for dette. Herudover vil de tre erhvervsskoler også arbejde med at RKV-teste de unge (RealKompetenceVurdering). RKV-testen vil give skolerne bedre mulighed for at planlægge forløbene i forhold til den enkelte unges udfordringer. Ad 6) Én indgang til kommunen, udpegning af én fast kontaktperson i kommunen i forhold til projektet Projektet har via samarbejdsaftalerne med partnerkommunerne sikret, at der er én kontaktperson i kommunen, som fungerer som indgang til kommunen ved opståede problemer. Dennes kontaktoplysninger skal fremgå af den unges uddannelsesplan. Ved starten af kontakten med den enkelte unge sørger den unges kommune for, at der udleveres kontaktoplysninger på den person, som den unge efterfølgende tilknyttes i det pågældende jobcenter. 9

226 For at sikre, at der hurtigst muligt tages hånd om opståede problemer eller udfordringer af social og helbredsmæssig karakter, som kan have betydning for den unges muligheder for at gennemføre forløbet eller den efterfølgende uddannelse, skal det det være nemt og hurtigt for mentor/projektleder og den unge at få kontakt til kommunen. Derfor skal mentor/projektleder også vide, hvem der er kontaktperson hos kommunen for den enkelte unge. Kommunens samtaler og øvrig opfølgning med den unge under et brobygningsforløb skal foregå på den erhvervsskole, der har den unge i brobygning, og hvor såvel den unge som mentoren deltager. Den unges hjemkommune har ansvaret for dette, hvilket også fremgår af de vedlagte samarbejdsaftaler. Ad 7) Ordinære uddannelsesmiljøer Brobygning Kronjylland vil foregå i partnerskolernes uddannelsesmiljøer, og der tilknyttes lærere, studievejledere, mentorer og andre ressourcepersoner fra skolerne, så de unge allerede inden starten på grundforløbet føler, at de er en del af uddannelsesmiljøet. Projektets erhvervsskoler vil ved projektets start udvikle og tilrettelægge brobygningsforløbene. Der vil både foregå en fælles udvikling af indslusningsforløb, samt udvikling på hver af de tre erhvervsskoler af de videre forløb på den enkelte skole. Der laves en plan for implementering af både indslusningsforløbet og de videre forløb på de enkelte skoler. I hele projektforløbet vil der være styregruppemøder, hvor der vil være idé- og erfaringsudveksling imellem projektets partnere med henblik på finjustering af brobygningsmodellerne. Erhvervsskolerne er ansvarlige for udviklingen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af brobygningsforløbene. Erhvervsskolerne vil sikre, at alle medarbejdere på brobygningsforløbet og grundforløb har en fælles forståelse af formålet med brobygningsforløbet, og projektets erhvervsskoler vil lave en fælles strategi for uddannelse af de lærere og vejledere, der skal arbejde direkte med Brobygning Kronjylland. De tre erhvervsskoler vil hver især sikre, at deltagerne i Brobygning Kronjylland vil få stillet skolerelevant hjælp til rådighed, f.eks. lektiehjælp, it-rygsæk mv. 8) Fast skema med meningsfulde aktiviteter og progression I projekt Brobygning Kronjylland vænnes den unge til en hverdag på en ordinær uddannelse, hvor der er en fast struktur og forventning til dagligt fremmøde og deltagelse. Dette gøres bl.a. ved, at der lægges et fast skema for deltagerne i brobygningsforløbet. Eleverne vil i starten af brobygningsforløbet følge et indslusningsforløb, som skal klæde dem bedre på til at gennemføre en uddannelse. Indslusningsforløbet vil især have fokus på life-skills, hvor der bl.a. arbejdes med at få eleven til at møde op hver dag. Der vil også være mulighed for at planlægge aktiviteter efter normal skoletid, som ligeledes skal være med til udvikle elevernes life-skills. Det vil være afhængigt af den unges behov, hvor lang tid den enkelte unge er på indslusningsforløbet. 10

227 Efter indslusningsforløbet vil den unge komme over på et videre forløb på en af de tre erhvervsskoler. Skolerne vil sætte fokus på det faglige indhold i de videre forløb for at sikre progression i den enkelte unges forløb. De videre forløb vil blive tilrettelagt af hver erhvervsskole, så de på bedst mulig måde både er tilpasset den enkelte unge, samtidig med at de videre forløb forbereder den unge til indgangene på den erhvervsskoler. Således kan de videre forløb både indeholde holdelementer og elementer, hvor eleverne er spredt på skolen, i praktikforløb eller på besøg hos andre ungdomsuddannelser/indgange med henblik på bedre kvalificeret valg af grundforløb. De forskellige elementer i de videre forløb vil dog være organiseret på en måde, så det kan konstateres, hvem der har fravær uden begrundelse. Det vil være en fast daglig rutine, at mentor efter klokken 9.00 kontakter elever, der har fravær uden begrundelse for at få en forklaring på det manglende fremmøde. Ved sygdom skal brobygningseleverne inden kl på første fraværsdag kontakte skolens administration for at meddele, at de er syge. Ved sygdom mere end 8 dage kan der afkræves en lægeerklæring. Der vil være jævnlig opfølgning på fremmøde for de brobygningselever, der er i praktik eller forløb hos andre ungdomsuddannelser. På indslusningsforløbet vil antallet af undervisningstimer gradvis blive øget til 30 undervisningstimer, hvilket skal vænne den unge til både at møde op og være i skole en hel dag. På de videre forløb vil en uge bestå af 30 undervisningstimer, typisk med en mødetid på mandag til fredag kl Hvis eleven er i virksomhedspraktik på et af de videre forløb følges virksomhedens arbejdstid, med mindre andet aftales med virksomheden. Der vil også på de videre forløb være mulighed for at planlægge fritidsaktiviteter for de unge, herunder aktiviteter efter normal skoletid. Progressionen i forløbet måles i forhold til den enkelte elevs fremgang. Da det er individuelt tilrettelagte forløb, vil det ikke give mening at foretage en fælles måling af fremdriften. Der foretages jævnlige vurderinger i forløbet af mentor og elev i fællesskab, herunder også realkompetencevurderinger, og ved afslutning af specifikke opkvalificeringsforløb (f. eks. FVU) inddrages den pågældende faglærer også i evalueringen. Der vil være jævnlige fælles trivselsmålinger, hvor man i klassen snakker om det sociale miljø, skolens rammer, individuelle oplevelser og erfaringer, og man kan også her træffe fælles beslutninger med hensyn til fremtidige rutiner i klassesammenhæng. Klassen skal være brobygningselevernes trygge base, hvor de kan vende erfaringer med hinanden, give eller få gode råd og i det hele taget støtte hinanden i processen med at blive uddannelsesparat. Ansvarlig for dette kan være holdets mentor eller underviser. Projektets erhvervsskoler har ansvaret for alle aktiviteter nævnt under punkt 8. Bilag 2: Tidsplan viser en grafisk beskrivelse af forløbet. 9) Løbende optag og udslusning 11

228 I projekt Brobygning Kronjylland vil der være mulighed for optagelse på forløbet hver måned. Optagelsen på holdet starter med en samtale med holdets mentor. Her foretages en forventningsafstemning, og spillereglerne for deltagelse i brobygningsforløbet forklares grundigt for den unge. Efter den indledende samtale med mentor starter indslusningsforløbet for den unge. Under indslusningsforløbet foretages en realkompetencevurdering, der kobles til den uddannelsesplan, der er lagt for den unge i forbindelse med visitering til brobygningsforløbet (jf. punkt 5). Med hensyn til ikkefaglige forhindringer i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse, vil der være coachende samtaler med den unge. Samtalerne vil benytte den anerkendende tilgang, hvor den unge er med til at prioritere de problemer, der fylder mest, aftale problemløsning og opfølgning på dette sammen med mentor. Under indslusningsforløbet deltager den unge i klassens fælles aktiviteter, og når den individuelle plan er klar, vil den unge deltage i relevante videre forløb med fokus på det faglige indhold. Lige fra den første dag, vil den unge have et skema, og der vil blive fulgt op på det med det samme, hvis den unge ikke følger det lagte skema. I den plan, der lægges for den enkelte unges uddannelse, vil der også blive kigget på, hvornår den unge er klar til optagelse på det valgte grundforløb. Den unge måles i forhold til kriterierne for uddannelsesparathed, og når den unge vurderes som værende uddannelsesparat, skal vedkommende videre på et grundforløb. Hvis der skulle vise sig at være et tidsmæssigt gab imellem de planlagte aktiviteter på brobygningsforløbet og starten på grundforløbet, vil der blive planlagt relevante praktikophold eller læringsforløb for den unge, så denne er ekstra godt klædt på til starten af et grundforløb. Projektets erhvervsskoler har ansvaret for alle aktiviteter under punkt 9. Ad 10) Mentor i brobygning til uddannelse Der vil i projekt Brobygning Kronjylland på hver af de deltagende erhvervsskoler være én gennemgående mentor, der holder tæt kontakt og hjælper den unge med faglige og personlige problemer, i tilknytning til brobygningsforløbet samt grund- og hovedforløb på den ordinære uddannelse. Hvis den unge under brobygningsforløbet vælger en indgang, der kun kan fås på en anden skole, sørger brobygningsmentoren for en god overlevering af den unge til mentoren på den skole, hvor den unge tager sit grund- og hovedforløb. På den måde vil den unge altid have en mentor, der kan sikre maksimal tryghed i forhold til gennemførelse af uddannelsesforløbet. Mentorstøtten ophører tidligst, når den unge har opnået en praktikplads. Projektets erhvervsskoler har ansvaret for mentorstøtte. Ad 11) Individuel praktikpladsstøtte Projekt Brobygning Kronjylland vil gennemføre flere aktiviteter, der har det formål, at den unge sikres en praktikplads. Mange af de unge kommer fra uddannelsesfremmede hjem og mangler netværk. Det gør, at de kan have sværere ved at komme i gang med praktikpladsuddannelsen end andre unge. 12

229 Derfor vil der i forbindelse med brobygningsforløbet være følgende aktiviteter, der skal ruste de unge til at skaffe sig en praktikplads: - virksomhedspraktik i relevante virksomheder, hvor den unge bl.a. kan afprøve, om han eller hun matcher virksomheden og omvendt - korte virksomhedsbesøg, der giver den unge et indblik i forskellige brancher og erhverv, samt i, hvordan livet foregår i en virksomhed - virksomhedscases, hvor den unge kommer i tæt kontakt med flere virksomheder - ophold på erhvervsskolernes praktikcentre, hvor den unge kan gøre indledende erfaringer med de brancher, de ønsker at uddanne sig inden for. - kursus i jobsøgning/ansættelsessamtaler vil være en del af brobygningsforløbet, og der kan underbygges med individuelle coach-samtaler i forbindelse med træning af ansættelsessamtaler. Endvidere vil erhvervsskolerne gøre brug af virksomhedsnetværk og egne praktikcentre i forbindelse med at sikre de unge en praktikplads. Mentoren slipper den unge, når denne er i gang med sin praktikuddannelse. Erhvervsskolerne er ansvarlige for aktiviteterne under punkt 11. Ad 12) Plan B Hvis det undervejs i brobygningsforløbet bliver klart, at den unge til trods for visitationen ikke kan gennemføre brobygningsforløbet, vil der blive lagt en plan B. Udarbejdelsen af en plan B vil være baseret på erhvervsskolernes vurdering af, om den unge er uddannelsesparat. Både den unges RKVtest og de erfaringer, erhvervsskolerne har gjort med den unge, vil indgå i udarbejdelsen af en plan B, for at sikre at disse oplysninger bliver videregivet. Plan B vil i Randers Kommune f.eks. komme til at bestå af afklaringsforløbet AHEAD. Fokus i AHEAD vil være på at håndtere psykiske problemstillinger, som kan virke som barrierer for den unge i forhold til at gennemføre en uddannelse eller varetage et job, f.eks. stress og depression, angst og social fobi, lavt selvværd og social fobi og personlighedsforstyrrelser. AHEAD vil være en sidste udvej, som kun tages i brug, når det bliver klart, at de psykiske problemstillinger, den unge står overfor, ikke kan håndteres i brobygningsforløbet. AHEAD vil indeholde et afklaringsforløb, som afdækker, hvilke barrierer den enkelte står overfor i forhold til at påbegynde uddannelse eller opnå beskæftigelse. Afklaringen vil ske med udgangspunkt i at få udarbejdet en indsatsplan i samarbejde med en vejleder. Med udgangspunkt i indsatsplanen vil der blive iværksat et forløb, hvor der arbejdes målrette med at mindske eller fjerne barriererne, bl.a. ved at give den unge indsigt i egne problematikker, så de bedre kan tackles. Den unge blive tilbudt at få en mentor, der skal fungere som koordinator for den samlede indsats for den unge. Herudover iværksættes en række indsatser, der skal gøre den unge i stand til at påbegynde en uddannelse eller varetage et job. De andre tre medvirkende kommuner har lignende tilbud til de unge, som vil blive brugt til plan B. 13

230 Ad 13) Projektets organisering Ved projektets start nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter fra de tre erhvervsskoler. Viden Djurs, der projektansøger og projektholder, og som også står for projektets overordnede økonomiske administration, er leder af styregruppen. Styregruppens leder er ansvarlig for, at der indkaldes til regelmæssige styregruppemøder, udsendes dagsordner og referater. Der vil afholdes styregruppemøder efter behov, hvor der i starten af projektet forventes at være et større behov for møderne end senere. Styregruppen nedsætter endvidere ad hoc tværgående arbejdsgrupper, der skal udarbejde: - Informationsmateriale om brobygningsforløbene til jobcentrenes medarbejdere samt unge, der skal deltage på forløbene. - Kompetenceudviklingsforløb til at opkvalificere de lærere, mentorer og vejledere, der skal arbejde på brobygningsforløbene - Internt informationsmateriale til lærere på grund- og hovedforløb, der optager elever fra brobygningsforløbene - tilretning af kompetenceafklaringsmodeller og andre måleværktøjer, der skal anvendes i forhold til at måle den enkelte deltagers progression i uddannelsesforløbene. De relevante arbejdsgrupper deltager i styregruppemøder, når udarbejdet materiale efterfølgende skal implementeres i partnerinstitutionerne. Styregruppen nedsætter endvidere rammerne for udviklingen af indslusningsforløbet. Der oprettes en arbejdsgruppe til at udvikle indslusningsforløbet, hvor den pædagogiske projektleder er leder af gruppen. Herudover nedsættes der også følgegrupper for projektet. Følgegrupperne vil have repræsentation af de lokale jobcentre og UU, udover erhvervsskolerne. Følgegrupperne vil være tilpasset de lokale forhold, herunder de lokale samarbejdsrelationer og -måder. Følgegruppen vil arbejde med koordinering af visitation og opfølgning på problemstillinger omkring deltagerne, følge udviklingen af projektet, og foretage justeringer undervejs bl.a. i forhold til samarbejdet. Følgegruppen vil mødes ca. 4 gange årligt. Der vil løbende ske erfaringsudveksling mellem den pædagogiske projektleder for indslusningsforløbet og de tre projektledere for de videre forløb fra hver af de tre skoler. Som en del af erfaringsudvekslingen vil de fire projektledere mødes med jævne mellemrum, hvilket forventes at være oftere i starten af projektet. Herudover vil den pædagogiske projektleder og projektlederne fra hver af de tre erhvervsskoler mødes med den administrative projektleder, hvor den administrative projektleder indkalder til disse møder, når der er behov for det. 14

231 15

232 Bilag 1: Beskrivelse af de tre erhvervsskoler Følgende skoler har dannet partnerskab i forbindelse med projektet Brobygning Kronjylland: Om Tradium Tradium er en selvejende institution og udgør et nyt uddannelsesmæssigt kraftcenter i Randers, som består af en fusion i 2010 mellem Handelsskolen Minerva og Randers Tekniske Skole to traditionsrige, velrenommerede uddannelsesinstitutioner. Skolen udbyder uddannelse på 7 adresser i Randers og Djursland. Der kan tilbydes uddannelsespraktik i forløbet inden for områderne: - Tømrer - Murer - Elektriker - Automekaniker - Bygningsmaler og overfladebehandler - Frisør - Fodterapeut - Rengøring - Industritekniker - Klejnsmed rustfri/sort - Lager og transport - Merkantil HG - Sundhedsservicesekretær * - Hotel og restauration* - Herudover har skolen driftoverenskomst med VUC Randers og udbyder ordblindeundervisning (OBU) og Forberedende Voksenuddannelse (FVU). Tilgang til uddannelsesmiljøet: Ud over Tradiums interne tilgang til egne uddannelsesindgange såsom: Bygge og Anlæg - Bil Fly og andre transportmidler - Intern- og ekstern transport - Produktion og udvikling - Strøm og styring - Bygnings- og brugerservice - Servicefagene - HG - Fodterapeutuddannelsen - Teknisk designer - HTX og HHX, har Tradium et formaliseret samarbejde med Randers HF og VUC omkring FVU- og ordblindeundervisning og Randers Produktionshøjskole gennem forløbet Erhvervsskoleværkstedet. Skolen har flere samarbejdsrelationer med Randers Social- og Sundhedsskolen. Endvidere har Tradium et samarbejde med Hotel- og restaurationsskolen Silkeborg Tekniske Skole. Skolen har adresse på Tradium s afdeling på Vester Alle 26. Tilgang til virksomhedsnetværket 16

233 Gennem det praktikpladsopsøgende arbejde, der er en fast del af alle erhvervsuddannelserne på Tradium, har skolen en omfattende virksomhedsnetværk inden for alle de brancher, som skolens uddannelser dækker. Skolens vejledningsafdeling (Projekt Job og Uddannelse) har desuden lang erfaring med etablering af virksomhedspraktikpladser til ledige dagpengemodtagere under og over 30 år. Om Viden Djurs Viden Djurs en fuldt integreret kombinationsskole, der udbyder følgende uddannelser: Handelsgymnasium Grenaa Teknisk gymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde EUD Grenaa: Grundforløb o o o o o Hovedforløb o o o Merkantil grundforløb Bil, fly og andre transportmidler Produktion og udvikling Strøm, styring og it Medieproduktion Smed Digital media Webintegrator Vi har herudover givet nogen af uddannelserne kant, så de tiltrækker elever fra hele landet: Spildatamatikerstudiet 3D-college (EUD-uddannelse) Brazil Football College Rønde (Gymnasial uddannelse) Game-It (Gymnasial uddannelse) Danish horse College (EUD-merkantil) Undervisning på alle niveauer for detailbranchen Ca årselever, hvoraf halvdelen kommer fra andre dele af landet end Djursland. Om Randers Social- og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole tilbyder uddannelser inden det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Skolen tilbyder uddannelser både i Randers og på Djursland: Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 udbydes på begge skoler 17

234 Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 udbydes i Randers Pædagogisk assistentuddannelsen udbydes også på begge skoler Sundhedsservicesekretær udbydes i Randers i samarbejde med Tradium. Skolen har stort fokus på at udvikle tiltag, som kan medvirke tiltag, der kan fastholde eleverne i uddannelsen, både inde i klasserummet og udenfor. Skolen har både projekter, som skal fastholde specifikke elevgrupper, og projekter, som har et mere generelt fastholdelsesperspektiv. 18

235 Bilag 2: Tidsplan Måned/år: Aktivitet: Projektledelse Martsapril 2013 Majjuni 2013 Juliaug 2013 Septokt 2013 Novdec 2013 Janfebr 2014 Martsaprio 2014 Majjuni 2014 Juliaug 2014 Septokt 2014 Novdec 2014 Nedsættelse af arbejdsgrupper, udvikling og tilrettelæggelse af forløb, fremstilling af undervisningsmateriale Opkvalificering af lærere og mentorer Visitering til første hold (herefter løbende optag) Åbning af brobygningsforløb i partnerinstitutionerne Styregruppemøder/følgegruppemøder Løbende justering af model/løbende arbejdsgruppemøder/erfa-møder Projektafrapportering Projektets slutevaluering og slutrapport 19

Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Sted: Ebeltoft Rådhus Dato: Onsdag den 13. marts 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Viden Djurs (Teknisk Skole i Grenaa) - Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 19. juni 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Tangkærcentret Sygehusvej 50, Ørsted Dato: Onsdag den 18. september 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:25 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Viden Djurs (Teknisk Skole i Grenaa) - Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 19. juni 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 13. november 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 12. juni 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, kl. 14.00-17.00 AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift 523,2 523,3 0,1 * - =mindreforbrug/merindtægt,

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Bilag til budgetopfølgningen pr. januar for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger Korr. Budget Afvigelse* Forventet regnskab Drift 514.052

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget REFERAT

Børne- og ungdomsudvalget REFERAT Børne- og ungdomsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dato: Onsdag den 21. august 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente Hedegaard

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Tangkærcentret Sygehusvej 50, Ørsted Dato: Onsdag den 18. september 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:25 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 10. oktober 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, kl. 14.00-17.00 AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dato: Onsdag den 23. oktober 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 22. maj 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 16. januar 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet kl. 14.00 15.00

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012 Norddjurs Kommune Den 27. november 2012 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012 Onsdag den 25. januar 2012, kl. 14.00-16.30 Mødet afholdes på Dong Energy, Grenaa havn Besøg hos Dong Energy med orientering

Læs mere

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4. for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4. %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og integration 616,620

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 23. november 2016 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:05 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 22. maj 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars

Læs mere

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5.

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5. Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Note Opr. Budget Korr. Budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 699.684 508.999 693.645-6.039 99% Budgetramme

Læs mere

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Tirsdag den 4. marts 2014 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Harald Grønlund DA Torben Jakobsen,

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. John Saaby Jensen (A), formand Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V), næstformand Jytte Dalgaard (F)

BESLUTNINGSPROTOKOL. John Saaby Jensen (A), formand Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V), næstformand Jytte Dalgaard (F) Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 03/2010 Sted : Mødet starter hos CV2 Kursuscenter, N.P. Josiassens Vej 44 i Grenaa Dato : 10. marts 2010 Start kl. : 14:00 Slut kl. : 17:00 Medlemmer

Læs mere

1 of 7. Indholdsfortegnelse

1 of 7. Indholdsfortegnelse 1 of 7 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget regnskabsbemærkninger...2 16.546 Tilbud til udlændinge - drift...2 16.557 Kontante ydelser - drift...2 16.558 Revalidering - drift...4 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Torsdag 06.12.2012 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Dialogmøde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og det Lokale Beskæftigelsesråd.

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2014 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 (uden over- /underskud

Læs mere

Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014

Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Status pr. september 2014 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2014 sat fokus på en række indsatsområde. Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 19,44 %, lidt mindre end forventet på 25 % pr. 31.03.12. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Det lokale beskæftigelsesråd

Det lokale beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: Torsdag den 22. august 2013 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Særlige forhold: Mødelokale: Medlemmer: Bemærk at mødet er flyttet fra den 20. august til den 22. august 2013 og begynder allerede kl.

Læs mere

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 31. maj 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Status på økonomi pr Korr. budget

Status på økonomi pr Korr. budget Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Status på økonomi pr. 30. 06 2013 Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 697.578

Læs mere

- serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet R 12 i 13 Opr. Omp.

- serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet R 12 i 13 Opr. Omp. - serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet R 12 i 13 Opr. Omp. Korr. Forbrug Afvigelse TB søges priser B 2013 B 2013 TB 2013 B 2013 pr. 30/6 FR 2013 R 13 2013 FR 2014 FR 2015 FR 2016 FR 2017 ramme-

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL

ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 07/2010 Sted : Mødelokale 3 på rådhuset i Grenaa. Dato : 11. august 2010 Start kl. : 14:00 Slut kl. : 17:00 Medlemmer John Saaby Jensen (A), formand

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget

Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Mio. kr., netto Oprindeligt * Tillægsbevillinger * Omplaceringer Korrigeret Regnskab Afvigelse til korr. Budget * Jobcenter området 505,2-38,5 0,0 466,7 466,5-0,2

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr.

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr. Notat om: pr. ultimo marts - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 20. april Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo marts Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

19. Arbejdsmarkedspolitik

19. Arbejdsmarkedspolitik 9. ( i kr..000) 2009 200 20 202 Overslagsår 0 - fremskrevet 55.753 54.24 54.24 54.24 Arbejdsskadeforsikring -945-945 -945-945 Indkøbsaftaler 0 0 0 0 Ny Løn 2 2 2 2 Besparelse godkendt i byrådet d. 26.02.08-373

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 6. maj 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, kl. 14.00-17.00 AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet kl.

Læs mere

Økonomi og Analyse. Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 - Beskæftigelsesudvalget

Økonomi og Analyse. Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 - Beskæftigelsesudvalget Notat om: pr. ultimo juni - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 15. juli Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo juni Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et overblik

Læs mere

Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018

Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018 Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO - overførselsområdet BF2015 2016 2017 2018 Overførselsområdet -1.474-1.474-1.474-1.474 ØU 3.6.14: 1500 5.71 Sygedagpenge

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: AOF`s Sprogskole, Korsgade 22, 1. sal, Grenaa Dato: Onsdag den 23. januar 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Budgetforslag 2017 Økonomiudvalget /overførselsområdet. August 2016 version 2

Budgetforslag 2017 Økonomiudvalget /overførselsområdet. August 2016 version 2 Budgetforslag 2017 Økonomiudvalget /overførselsområdet August 2016 version 2 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. - 2016-priser Regnskab 2015 (15-pl) Opr. Budget 2016 Basisbudget

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Tilbud til udlændinge - drift Kontante ydelser - drift Revalidering - drift Arbejdsmarkedsforanstaltninger - drift

Tilbud til udlændinge - drift Kontante ydelser - drift Revalidering - drift Arbejdsmarkedsforanstaltninger - drift 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget Regnskabsbemærkninger...2 16.546 Tilbud til udlændinge - drift...2 16.557 Kontante ydelser - drift...3 16.558 Revalidering - drift...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 09-10-2014 2014-16891 2014-133798 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nedenstående tabel

Læs mere

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter BOP 3 I 1.000 kr. - 2017-priser Korrigeret Budget 2017 Forventet regnskab 2017

Læs mere

Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Mødet afsluttet kl. 14.45 Lars Jensen deltager i behandling af punkterne 4-8 Pkt. Tekst Side 1 Orientering

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 30. januar 2014 Rådssalen Kl. 13.00-15.00 Introduktion til AU for alle politikere Mødelokale 2 1 Konstituering af arbejdsmarkedsudvalget 2 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsform og indholdet af arbejdsplanen

Læs mere

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 31. maj 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter BOP 2 I 1.000 kr. - 2017-priser Forventet regnskab 2017 Bop 1 Korrigeret Budget 2017

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 04. oktober 2010 Lokale: Jobcenterchefens kontor, Jobcentret Tidspunkt: Kl. 14:00-15:30 Gitte Krogh, Formand (V) Benny E. Karlsen (A) Ole Andersen (F) Adnan

Læs mere

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område BUDGET 2014-2017 1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der står uden

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 7 ONSDAG DEN 22. AUGUST 2007, KL. 16.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Arbejdsmarkedsudvalget 22. august 2007 Side: 2 Fraværende: Ingen.

Læs mere

Økonomivurdering. 3. kvartal 2014

Økonomivurdering. 3. kvartal 2014 Økonomivurdering 3. kvartal 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab Afv. ØKV3 ØKV1 ØKV2 ØKV3 Arbejdsmarked 140,8 138,6 137,8 136,7-4,1 UU-vejledning

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Virksomhedsbesøg på Kystvejens Konferencecenter Mødet fortsættes på Østerbrogade 67E Dato: Mandag den 20. juni 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer:

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato: Torsdag den 28. august 2014 Mødetidspunkt: 18:00 Møde afsluttet: 21:07 Mødelokale: Medlemmer: Ny Kaffestue Ivan Fogtmann, Benthe Viola Holm, Ømer Kuscu, Mikail Erman, Mogens Leo Hansen Bemærkninger:

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2011/2012

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2011/2012 Norddjurs Kommune 20.1. 2011 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2011/2012 Onsdag den 26. januar, kl. 14.00-15.30 Mødet afholdes i mødelokale 3 på rådhuset i Orientering af indholdet i en samlet

Læs mere

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl. 14.00 - i Jobcenter Struer Afbud: Helle Toftgaard, Olga Tækker, John Nielsen, Lisbeth Madsen og Per Hesselberg 1) Orientering a) Ledelsesrapport Ledelsesrapporten

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl. 14-16 i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa.

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl. 14-16 i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa. Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl. 14-16 i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa. Dato: Torsdag den 30. oktober 2014 Start kl.: 14:00 Slut

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Rådhussalen, rådhuset Introduktion til arbejdsmarkedsudvalget kl. 13-15 Dato: Torsdag den 30. januar 2014 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: John

Læs mere

2. Forventet regnskab - serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet. - heraf modpost på andre udvalg -2-2 Udvalget ekskl. modposter

2. Forventet regnskab - serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet. - heraf modpost på andre udvalg -2-2 Udvalget ekskl. modposter skema 2. Forventet regnskab - serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet R 13 i 14- priser ramme- Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (inkl. modpost andre udvalg) Opr. Budget TB Budget Korr. Forbrug

Læs mere

SKØNSKONTI BUDGET

SKØNSKONTI BUDGET Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har lovmæssigt krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt. Der er hovedsagelig tale om forsørgelsesudgifter (fx dagpenge til forsikrede

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 3 ONSDAG DEN 21. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Arbejdsmarkedsudvalget 21. marts 2007 Side: 16 Fraværende: Mogens

Læs mere

8. Arbejdsmarkedsudvalget

8. Arbejdsmarkedsudvalget 8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2013 p/l niveau Regnskab 2011 2012 overslag 2013 2014 2015 2016 Arbejdsmarkedsudvalget 411.035 452.895 454.512 461.616 469.910 477.569 Forsørgelsesydelser 299.150 313.250

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo september Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse

Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo september Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse Notat om: pr. ultimo september - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 19. oktober J. nr.: 15/018418-001 pr. ultimo september Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives

Læs mere

Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter

Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1000 kr. 2014-prisniveau Opr. budget 2014 14-pl Korr. Budgetforslag 2015 BO1 2016 BO2 2017 BO3 2018 Økonomiudvalg 187.328 185.854 185.854 185.854 185.854

Læs mere

Politikområde 5-6 juni 2008 Budgetopfølgning 2-31.5/30.6.2008

Politikområde 5-6 juni 2008 Budgetopfølgning 2-31.5/30.6.2008 Kontotekst Regnskab 2007 Korrigeret budget 2008 Skønnet forbrug Forventet overførsel 2008->2009 Skønnet øvrig afgivelse Note P2 30 Beskæftigelsesudvalget i alt 275.156 285.988 302.170 16.182 P3 05 Arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

3. forventet regnskab - Serviceudgifter

3. forventet regnskab - Serviceudgifter 3. forventet regnskab - Serviceudgifter skema Udvalg / Aktivitet U/I Regnskab 14 i 15-priser Opr. Budget Ompl. TB Budget Korr. Budget Forbrug ultimo september Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (inkl.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats DRIFTSBEVILLING Beskæftigelsesudvalget er tildelt en række nettorammer på funktion 3. niveau. Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Onsdag den 24. april 2013 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 17:42 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 10-10-2012 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 10-10-2012 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 10-10-2012 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jesper Ullemose, Lærke Jensen Afbud: Jeppe

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (jul.'13) 1.893 4,6% Ledige under 25 år 10 (jul. '13) 878 Aktiverede forsikrede ledige 2 266 Aktiverede

Læs mere

Regnskab Vedtaget budget 2009

Regnskab Vedtaget budget 2009 Side 1 af 9 Økonomisk oversigt Serviceudgifter Erhverv 3,4 2,3 3,8 3,7-0,1 Borgerservice 28,7 29,4 29,5 29,5 0,0 Sekretariat 5,5 5,2 6,0 6,0 0,0 Jobcenter 34,6 25,1 26,2 26,4 0,2 Overførselsindkomster

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Tabel 3. Arbejdsmarkedsudvalget Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet Driftsområder (1.000 kr.) budget 2014 budget 2014 pr. 31.08.2014 regnskab

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02 Bevillingsområde 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 1. Beskrivelse af opgaver Beskæftigelsesområdet har til opgave at motivere og kvalificere ledige til hurtigst muligt at kunne få job eller

Læs mere