4. DEN NY KIRKEBOG (DNK)
|
|
- Helge Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4. DEN NY KIRKEBOG (DNK) I dette afsnit behandler jeg moderniseringen af personregistreringen og kirkebøgerne ved omlægningen til edb. Da min gennemgang af materialet vedrørende projektet ikke har givet anledning til særlige bemærkninger, er projektet behandlet relativt kortfattet nedenfor. 4.1 Beslutningen om at iværksætte projektet I 1994 besluttede regeringens økonomiudvalg, at der skulle udarbejdes en analyse af folkekirkens økonomi. I anledning heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Finansministeriet, Kirkeministeriet, de lokale kirkelige myndigheder samt Kommunernes Landsforening. Arbejdsgruppen udarbejdede en rapport, Budgetanalyse af folkekirkens økonomi, der forelå i maj Rapporten anbefalede bl.a., at der blev foretaget en nærmere analyse af, om personregistreringen kunne moderniseres, herunder ved brug af edb i registreringen. På den baggrund nedsatte kirkeministeren i sommeren 1995 en arbejdsgruppe, der skulle vurdere muligheden for at omlægge kirkebogsføringen til edb. Arbejdsgruppens opgave bestod i at etablere et overblik over de problemstillinger, der knytter sig til at udnytte edb direkte i kirkebogsføringen og i kommunikationen mellem kirkebogsføreren og de borgerlige myndigheder, at skitsere nogle fremtidige muligheder som grundlag for det efterfølgende arbejde, at opstille en plan for gennemførelse af det efterfølgende arbejde. Arbejdsgruppen bestod af kontorchef Steffen Brunés som formand, to konsulenter fra Kirkeministeriet, en biskop og formændene for henholdsvis provsteforeningen, præsteforeningen og kordegneforeningen. Foranalysen, Modernisering af personregistreringen, blev afleveret til kirkeministeren i april Foranalysen anbefalede, at der gennemførtes en modernisering af personregistreringen ved opbygning af en database i nær tilknytning til Det Centrale Personregister (CPR). Foranalysen indeholdt ikke en nærmere vurdering af omkostningerne ved et sådant projekt, men arbejdsgruppen vurderede, at en modernisering ville være lønsom i sig selv. Foranalysen opdelte det videre arbejde i tre faser: 115
2 Designfasen, hvor der skulle foretages en detailplanlægning, herunder budgetter for anlæg og drift samt tidsplan, Udviklingsfasen, hvor de nødvendige programsystemer skulle udvikles, og det nødvendige udstyr skulle installeres, og Indførelsesfasen, hvor der bl.a. skulle opbygges en supportorganisation og ske uddannelse af brugere. De to sidste faser kunne i et vist omfang overlappe hinanden. Arbejdsgruppen forventede, at hele projektet ville tage 4-6 år. I august 1996 drøftede kirkeministeren foranalysens anbefalinger med kirkeudvalget og en række folketingsmedlemmer. Ministeren meddelte på mødet, at man ville arbejde videre med foranalysens anbefalinger. Projektets designfase påbegyndtes i oktober 1996 med nedsættelsen af en styregruppe til udarbejdelse af en designrapport. Styregruppen bestod af medlemmerne fra arbejdsgruppen bag foranalysen samt en repræsentant for Indenrigsministeriet og en ekstern konsulent. Kontorchef Steffen Brunés fungerede som formand for styregruppen. Designrapporten, Den Ny Kirkebog - Design af en IT-baseret løsning, forelå i januar Rapporten indeholdt et forslag til udformningen af en edb-baseret personregistrering benævnt Den Ny Kirkebog (DNK) og nærmere analyser af de økonomiske, juridiske, sikkerhedsmæssige og tekniske konsekvenser. Om projektets rentabilitet fremgik af rapporten, s : " Under foranalysen blev det beregnet, at der anvendes 100 mio. kr. til kirkebogsføring pr. år i det nuværende system, heraf udgør lønninger 95 mio. kr. og udgifter til protokoller og blanketter 5 mio. kr. Efter at DNK er fuldt indført, vil man opnå: at personregistreringer forenkles (fødsler, dåb, navneændring, konfirmation, vielser, dødsfald mv.) og normalt vil kunne gennemføres af kirkebogsfører i en arbejdsgang, at fremfinding af oplysninger om borgerne fra andre kirkebøger og instanser bliver overflødig, idet oplysningerne er tilgængelige i den ny fælles database, 116
3 at tilbagemelding samt udfyldning af indberetningsblanketter til CPR ophører, samt at føring af hovedbog og kontrabog ophører. Det er således realistisk, at den medgåede arbejdstid med kirkebogsføring bliver nedsat betydeligt. Såfremt der kan opnås en besparelse i arbejdstid på 30% ved at overgå til Den Ny Kirkebog er investeringen rentabel. Det ses af Tabel 12.9 hvor investeringen er afskrevet over 30 år." Tabel 12.9 viste følgende: Udgiftsområde Kirkebøger mio. kr. Når DNK er indkørt Arbejdsløn Kirkebogsmateriale 5 0 Årlige driftsudgifter ved DNK 0 37 Udgifter ved landsarkiv og folkeregistre (skøn) 10 0 Forrentning og afskrivning af etablering (30 år) 0 9 Årlig udgift Kirkeministeren drøftede på et møde den 4. februar 1998 designrapportens konklusioner med Kirkeudvalget. Ministeriet udsendte samme dag en pressemeddelelse, hvoraf bl.a. fremgik: Kirkeminister Ole Vig Jensen har på et møde i dag orienteret medlemmerne af Folketingets Kirkeudvalg om arbejdet med at få de gamle kirkebøger skiftet ud med kirkebogsregistrering på edb. Hvis de forestående drøftelser og sonderinger forløber positivt, kan overgangen til Den Ny Kirkebog begynde i år I et notat af 29. april 1998 orienterede Kirkeministeriet Finansministeriet om projektet og meddelte, at dette fortsatte efter de anbefalinger og retningslinjer, der fremgik af designrapporten. 4.2 Styring af projektet Projektets gennemførelse blev primært varetaget af en styregruppe og et projektsekretariat. 117
4 Styregruppen var projektets besluttende myndighed. Styregruppen var identisk med gruppen bag designrapporten med tilføjelse af en repræsentant for Indenrigsministeriet. Steffen Brunés var formand for gruppen. Gruppen afholdte 2-3 årlige møder. Den daglige projektledelse blev varetaget af et projektsekretariat (DNK-sekretariatet), hvis drift og ledelse blev varetaget af et eksternt konsulentfirma. Sekretariatets opgaver bestod bl.a. i: sekretariatsopgaver og information projektledelse og økonomi regelværk IT-infrastruktur uddannelse programudvikling dataverificering Projektsekretariatet har siden august 1999 udarbejdet en månedlig økonomirapport, der blev udleveret til styregruppen og kirkeministeren. 4.3 Projektbudgettet Designrapportens budgetestimat Foranalysen opgjorde folkekirkens daværende udgifter til personregistreringen til ca. 100 mio. kr., hvoraf de 95 mio. kr. var lønudgifter. Analysen indeholdt ikke en nærmere vurdering af omkostningerne forbundet med gennemførelse af en edb-baseret modernisering af kirkebogsføringen, men arbejdsgruppen vurderede dog, at en sådan ville være lønsom i sig selv. Udgifterne til en omfattende anskaffelse af edb-udstyr til samtlige sogne skulle ifølge arbejdsgruppen bl.a. sammenholdes med, at sådanne anskaffelser alligevel måtte forventes at ske i de kommende år til brug for andre opgaver. Arbejdsgruppen antog dog, at der ville være en nettomeromkostning for folkekirken. Bl.a. fordi den tidsbesparelse, der forventedes for præster og kordegne, snarere ville blive omsat i nye ydelser end i konkrete besparelser. Designrapporten indeholdt en beregning af udgifterne forbundet med at gennemføre DNKprojektet samt en vurdering af de årlige driftsudgifter. 118
5 Om projektbudgettet fremgik indledningsvis: "Udgiftsoverslag for etablering og drift af Den Ny Kirkebog er på nuværende tidspunkt nødvendigvis behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden knytter sig især til de områder, hvor priserne for tiden kan være vanskelige at estimere for et længerevarende projekt som DNK. For at gardere sig mod denne usikkerhed er der afsat en reserve. Det betyder, at det samlede estimat inklusiv reserve vurderes at kunne holde til markedets usikkerhed. Estimatet rummer dog ikke udviklings- og driftsomkostninger til CPR-services. Vurderingsgrundlaget for udgifterne er baseret på indsamlede oplysninger fra flere forskellige kilder, ligesom der indgår skøn. Der er regnet i 1997-priser, eksklusiv moms. På nogle områder arbejder tiden for DNK. Det gælder udgifter til IT-udstyrets pris/ydelse og til datakommunikation. Der er i markedet en tendens til, at ITudstyr relativt falder i pris, og en lignende udvikling ses inden for datakommunikation. Til gengæld stiger brugernes krav til funktionalitet og brugervenlighed og dermed krav til udstyrets ydelser. I det omfang, at anskaffelserne i sognene af IT-udstyr samordnes, f.eks. gennem fælles leverings- og supportaftaler, er der gode muligheder for at opnå "stordriftsfordele" i såvel indkøb som vedligeholdelse af udstyr. Disse stordriftsfordele er indregnet i estimatet. Hertil kommer, at jo mere standardiseret IT-udstyret er, desto enklere vil installationen og driften af DNKprogrammerne være, idet der således kan bygges på fælles grundlag med reducerede omkostninger til følge." Udgifterne til DNK-projektet vurderedes til 136 mio. kr. eksklusive moms og CPR-services. Den årlige udgift til drift af DNK blev vurderet til 37 mio. kr., eksklusive moms og CPRservices. Projektet blev gennemført med udgangspunkt i designrapportens budgetestimat. 119
6 Pristalsregulering af budgettet Ministeriet har løbende pristalsreguleret projektbudgettet, der var angivet i 1997-priser. Til reguleringen er anvendt Danmarks Statistiks nettoprisindeks i relation til udstyr og det summariske lønindeks for den private sektor for øvrige poster. Reguleringen er hver gang foretaget efter fradrag af det hidtidige forbrug. Sidste regulering blev foretaget i december 2002, hvorefter det samlede budget lød på 152,8 mio. kr. ekskl. moms (191 mio. kr. inklusive moms). Jeg har foretaget en kontrolberegning af pristalsreguleringen, der ikke giver anledning til bemærkninger. Dataverifikation Efter etableringen af DNK skulle den fælles DNK/CPR-database udgøre det retsgyldige grundlag for personregistreringen. Den ny fælles database ville blive baseret på de eksisterende data i CPR-registeret. Disse kunne imidlertid ikke antages at være komplette eller fuldt ud korrekte, og kunne derfor ikke anvendes uden forudgående kontrol og supplering fra kirkebøgerne. For at DNK fra starten kunne få en høj nytteværdig og troværdighed anbefalede designrapporten, at der blev foretaget en systematisk kontrol (verificering) af personer født efter en bestemt dato. Det var styregruppens vurdering, at det overordnet set ville være mindst tre gange så tidskrævende at verificere enkeltvis, når behovet opstod, som at foretage en systematisk kontrol fra starten. På baggrund af en undersøgelse af forskellige aldersgruppers forventede kirkebogsaktiviteter vurderede styregruppen, at det økonomisk/ressourcemæssigt ville være en fordel at foretage en systematisk verifikation af alle nulevende personer født fra 1960 og fremefter. Styregruppen mente dog ikke, at det var et krav, at alle disse personer var verificeret før DNK gik i drift. Styregruppen anbefaling blev herefter: Det anbefales, at verifikationen gennemføres tilbage til personer født i 1960, men at kravet for at gå i drift på DNK er, at verifikationen er gennemført til og 120
7 med Arbejdet fortsættes med verifikation indtil alle nulevende, der er født fra og med 1960, er kontrolleret. I projektbudgettet blev der afsat 18,5 mio. kr. til dataverifikation ( Overførsel og kontrol af grundoplysninger ), heraf 3 mio. kr. til kontor og udstyr mv. og 15,5 mio. kr. til specielle verificeringsgrupper. Af designrapportens side 154 fremgår herom: Eksisterende persondata i DNK/CPR har ikke en tilstrækkelig kvalitet til, at man kan anvende data uden forudgående kontrol og supplering. Inden DNK sættes i drift, kontrolleres og suppleres data i forhold til oplysningerne i kirkebøgerne for personer født fra 1960 og frem til DNK driftsstartdato. For hospitalssognene oprettes specialgrupper, der skal udføre arbejdet, mens det for de øvrige typer af sogne er antaget, at arbejdet kan udføres inden for de gældende rammer. Den Danske Præsteforening og Danmarks Kordegneforening har på deres medlemmers vegne forbeholdt sig at rejse spørgsmålet om ydelse af medhjælp eller anden kompensation i forbindelse med omlægning af kirkebøgerne til DNK. Styregruppen besluttede på et møde den 11. februar 1999 at omlægge projektbudgettets udgifter til verifikation, således at alle sogne selv skulle betale for det første 0,25 årsværk forbundet med opgaven. Arbejde herudover blev betalt af fællesfonden og afholdt over projektbudgettet. Beslutningen var baseret på et notat af 29. januar 1999, hvoraf bl.a. fremgik: Beregninger i rapporten samt i nærværende notat tager udgangspunkt i perioden 1969 til Reelt skal perioden verificeres hvorfor der skal lægges 5 års tilvækst på de estimerede tal. [ ] I rapporten foreslås det at der tages kontakt til de anerkendte trossamfund med henblik på en verificering af perioden Da det imidlertid ikke er noget krav at denne periode er verificeret fuldt inden overgangsperioden påbegyndes vil der ikke ske nogen systematisk verificering af de personer der er registreret af anerkendte trossamfund i perioden Det er således folkekirkens ministerialbøger (fødtebogen) der danner grundlag for dataetableringen. Først og fremmest perioden og herefter perio- 121
8 den Det er alle levende personer, født i perioden, der verificeres. Der er dog mulighed for at verificere døde hvis sognet finder det nødvendigt. Det fremgår af notatets beregninger, at personer født fra 1960 og fremefter ansås for omfattet af projektbudgettet. Af notatet fremgik om tidsrammen: Dataverificeringen starter i egentlig drift d. 1. maj 2000 efter en udrulningsplan som udarbejdes af DNK-sekretariatet. Trin 1 starter med pilotdrift 1. februar 2000 så inden da skal organisationen for dataetablering være tilrettelagt og eventuelle nye stillinger være beskrevet, men ikke nødvendigvis besat. Ultimo år 2001 forventes Trin-3 (Den elektroniske Kirkebog) at være klar til brug. Dermed er der afsat 1½ år til at foretage dataverificering tilbage til og med 1968 [1969]. Cirkulære nr af 28. januar 2000 om gennemførelse af DNK-dataverificering (verificeringscirkulæret) bestemmer i 1: 1. Indførelsen af elektronisk registrering i sognet forberedes ved, at sognet foretager dataverificering af oplysninger for alle, der er fødselsregistreret i sognet fra 1. januar 1960 og fremefter. Oplysninger fra 1. januar 1969 og fremefter skal verificeres, forinden oplysninger fra 1. januar 1960 til og med udgangen af 1968 verificeres. Kirkeministeriet har i december 2002 over for Rigsrevisionen givet udtryk for den opfattelse, at udgiften til verificering af personer født før 1969 som følge af styregruppens beslutning af 11. februar 1999 ikke er en del af DNK-projektet. Jeg finder ikke belæg for en sådan opfattelse i styregruppens beslutning. Kun personer, der er registreret i anerkendte trossamfund i perioden , undtages. CPR-services I designrapporten fremgår om CPR-services, s. 155: CPR-services er sognenes tilslutning til CPRs forespørgselssystem i udviklingsperioden samt udvikling af særlige CPR-services i forbindelse med og benyttelse af CPR-services i DNK-trin-1, -2 og
9 Beløb hertil er ikke indregnet. Der skal indgås aftale mellem Kirkeministeriet og Indenrigsministeriet herom. I budgetestimatet på 136 mio. kr. indgik en reserve på 10 mio. kr., hvorom det i designrapporten anføres, s. 155: Den afsatte reserve udtrykker, at der ikke er indregnet prisen for udvikling og drift af CPR-services, samt usikkerhed omkring beregningerne. De citerede afsnit må forstås således, at udgiften til CPR-services ikke var estimerede og (fuldt ud) indregnet i budgettet, men at en del af reserven var afsat hertil. Kirkeministeriet har over for Rigsrevisionen givet udtryk for den opfattelse, at CPR-services ikke var medregnet. Ministeriet forventede dog ved udgangen af 2002, at udgiften kunne afholdes inden for projektrammen. Forbrug i forhold til projektbudgettet Ved udgangen af 2002 var der ifølge DNK-sekretariatets økonomirapporter brugt i alt 139,7 mio. kr. ekskl. moms i forhold til det regulerede projektbudget på 152,8 mio. kr. Beløbene er udtryk for, hvad der var disponeret for, ikke hvad der var betalt. Navnlig på grund af brugen af leasing-finansiering afviger opgørelsen derfor væsentligt fra fællesfondens forbrug til DNK-etableringen i perioden. Mit kommissorium dækker alene perioden frem til og med Ministeriet forventede, at de resterende udgifter inklusive CPR-services kunne afholdes inden for budgettet. 4.4 Finansiering Etableringsudgifter Der blev ikke i designrapporten taget nærmere stilling til, hvordan projektet skulle finansieres. Det synes dog forudsat, at nogle udgifter skulle finansieres centralt, mens andre udgifter, herunder udgifter til pc-udstyret, skulle afholdes lokalt, jf. designrapporten, side 139: Datakommunikationen etableres af projektet, mens pc-arbejdspladsen anskaffes af kirkekontoret selv. Der vil blive opstillet en beskrivelse af anbefalinger 123
10 til brug ved anskaffelse af nyt udstyr. Beskrivelsen vil jævnligt blive ajourført i overensstemmelse med udviklingen af markedets tilbud. Sognene skal påregne, at udstyr skal udskiftes hvert år på grund af den teknologiske forældelse af udstyret. De fleste kirkekontorer har allerede pc eller har planer om anskaffelsen. De resterende bør sætte udstyret på budgettet for Udgifter til IT-udstyr i sognene var dog fuldt ud medtaget i projektbudgettet. I projektbudgettet blev der regnet med en 4-årig etableringsperiode, hvilket ville give en årlig udgift på 34 mio. kr. ved en jævn fordeling. I juni 1998 spurgte kirkeudvalget, hvordan DNK-projektet skulle finansieres. Kirkeministeren svarede i juli 1998: Udgifterne i forbindelse med indførelsen af Den Elektroniske Kirkebog (DNK) afholdes af landskirkeskatten. I 1999 er der således budgetteret med 15 mio. kr. til dette formål. I oktober 1998 spurgte kirkeudvalget, hvordan budgetoverskridelser ville blive finansieret. Ministeren svarede 30. oktober 1998: Jeg har tidligere tilkendegivet, at jeg agter at finansiere indførelsen af Den Ny Kirkebog (DNK) af midler fra fællesfonden. I denne tilkendegivelse ligger også, at eventuelle budgetoverskridelser skal dækkes af midler fra fællesfonden. På et spørgsmål fra udvalget, om rationaliseringsbesparelser skulle omsættes i personalenedskæringer svarede ministeren samme dato: Rationaliseringsgevinsten ved indførelsen af DNK skal ikke omsættes i personalenedskæringer. De frigjorte kræfter omsættes til andet kirkeligt arbejde inden for folkekirken." Ifølge Kirkeministeriet har det fra starten været klart, at udgiften til etablering af DNK måtte fordeles over en længere årrække. Valget stod her mellem leasing-finansiering eller optagelse af lån i stiftsmidlerne. Ministeriet har i 2002 oplyst over for Rigsrevisionen, at der ikke var 124
11 politisk opbakning til at optage lån i stiftsmidlerne. Ifølge et svar af 30. oktober 2002 fra ministeriet til budgetfølgegruppen blev beslutningen om leasing-finansiering truffet i 1997/1998. Den første aftale om leasing-finansiering af DNK-etableringsudgifterne blev indgået i Kirkeministeriet oplyste i 2002, at der ved udgangen af 2001 var leasing-finansieret DNKudgifter for ca. 95 mio. kr. inklusive moms. Ved udgangen af 2002 bestod der leasingforpligtelser med relation til DNK-etableringen for i alt 63,4 mio. kr. Med de daværende aftaler ville leasing-forpligtelserne være betalt i starten af Renter og moms heraf som følge af leasing-aftalerne blev ikke medregnet som forbrug i projektbudgettet. Kirkeministeriet har begrundet dette med, at leasing-finansieringen betød, at der ikke blev trukket på fællesfonden, der derfor i princippet oppebar en renteindtægt. Ifølge en opgørelse fra december 2002 udgjorde dette et samlet beløb på godt 10 mio. kr. over leasing-aftalernes løbetid. Om leasing-finansieringen henviser jeg i øvrigt til mit afsnit om folkekirkens IT-udgifter. De resterende udgifter samt leasing-ydelserne blev afholdt over fællesfonden. I perioden blev der over fællesfonden budgetteret med og forbrugt følgende beløb: År Budget 3,7 15,0 42,5 37,7 20,0 Forbrug ifølge IT-kontoret 8,8 26,7 29,8 30,4 26,2 Akkumuleret forbrug 8,8 35,5 65,3 95,7 121,9 Om fællesfondens budget og forbrug henviser jeg til mit afsnit om folkekirkens IT-udgifter. Driftsudgifter Heller ikke finansieringen af driftsudgifterne var specifikt berørt i designrapporten. Designrapporten opgør de årlige driftsudgifter til 37 mio. kr. ekskl. CPR-services. Kirkeministeriet har i 2002 pristalsreguleret dette til 52,4 mio. kr. inklusive moms. Ministeriet forventede i 2002 driftsudgifter til DNK på 51 mio. kr. inklusive CPR-services og moms. Der har i et vist omfang været driftsudgifter som følge af DNK-projektet siden Som det er nævnt i mit afsnit om IT-udgifter blev det i foråret 2000 besluttet, at lokal brug af internettet fra 2001 skulle finansieres lokalt. Beslutningen blev dog omgjort i efteråret
12 Kirkeministeren har tilkendegivet, at hun finder det naturligt, at disse udgifter afholdes lokalt. Der var ved udgangen af 2002 imidlertid ikke konkrete planer herom. Fællesfonden afholder således indtil videre driftsomkostningerne ved DNK. 4.5 Ministres involvering Kirkeminister Birte Weiss fik på baggrund af budgetanalysen fra 1995 udarbejdet foranalysen om en modernisering af personregistreringen. Ministeren besluttede i efteråret 1996, at arbejdet skulle fortsætte og nedsatte i oktober 1996 en styregruppe med henblik på udarbejdelse af designrapporten. Kirkeminister Ole Vig Jensen modtog styregruppens designrapport og besluttede i februar 1998 efter drøftelser med kirkeudvalget at iværksætte projektet. Kirkeminister Margrethe Vestager var bekendt med, at det i 2000 udmeldte budget for 2001 forudsatte, at internetudgifter skulle afholdes lokalt. Ministeren besluttede i efteråret 2000, at fællesfonden fortsat skulle afholde udgifterne. Kirkeminister Tove Fergo accepterede, at renter og moms heraf vedrørende leasingfinansieringen ikke blev medregnet som forbrug i projektbudgettet. Fra august 1999 har den siddende kirkeminister modtaget en månedlig økonomirapport fra DNK-sekretariatet. Rapporterne indeholdt overordnede oplysninger om projektets fremdrift, herunder hidtidigt forbrug i forhold til det prisregulerede budget. Rapporterne indeholdt derimod ikke nærmere oplysninger om leasing-finansieringen eller fællesfondens økonomi. 4.6 Vurdering Beslutningen om at etablere Den Ny Kirkebog blev taget på baggrund af dels en foranalyse, dels en designrapport med forslag til en konkret løsning og med en vurdering af økonomi og rentabilitet. Det havde været ønskeligt, om der i designrapporten var foretaget en nærmere vurdering af, hvordan projektet skulle finansieres, herunder hvordan finansieringen kunne påvirke fællesfondens økonomi. Der foreligger heller ikke anden skriftlig dokumentation for sådanne over- 126
13 vejelser i forbindelse med projektets iværksættelse. Bortset herfra er det min opfattelse, at beslutningen om at igangsætte projektet hvilede på et grundigt forarbejde. Beslutningen om ikke at medtage renter og moms fra leasing-finansieringen over projektbudgettet kan diskuteres. Begrundelsen om, at fællesfonden oppebar en renteindtægt er noget spekulativ, idet fællesfondens kassebeholdning var beskeden i perioden. Der var ikke medtaget udgifter til finansieringen i designrapportens budgetestimat, men efter min opfattelse taler meget for, at alle udgifter, der kunne henføres til etableringen af Den Ny Kirkebog, skulle medregnes over projektbudgettet. I den forbindelse bemærker jeg, at Rigsrevisionen nævner en række yderligere udgifter vedrørende husleje, drift af dataverifikationen og uddannelsesfaciliteter, som efter Rigsrevisionens opfattelse også burde medtages over projektbudgettet. Jeg kan tilslutte mig Rigsrevisionens bemærkninger. Om leasing-finansieringen henviser jeg i øvrigt til mit afsnit om folkekirkens IT-udgifter. Med forbehold for ovennævnte om renter mv. stod projektet ved udgangen af 2002 til at blive gennemført inden for budgetrammen. Da rationaliseringsgevinsterne ved indførelsen af Den Ny Kirkebog ikke er blevet omsat til besparelser, har projektet betydet en forøgelse af fællesfondens driftsudgifter med ca. 50 mio. kr. årligt. Dette skal sammenholdes med, at Den Ny Kirkebog ifølge de foreliggende oplysninger har frigjort betydelige folkekirkelige ressourcer og forbedret borgerservicen. Projektet har ført til en generel teknologisk opgradering af den folkekirkelige organisation. I foranalysen og designrapporten antages, at uden projektet ville der på lokalt plan være sket lignende anskaffelser af IT-teknologi. I så fald har projektet medført besparelser på lokalt plan. Endelig har DNK medført besparelser uden for den folkekirkelige organisation, f.eks. hos folkeregistrene og landsarkivet. Jeg finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere eller betvivle ministeriets vurdering af, at det både samfundsøkonomisk og for folkekirken var hensigtsmæssigt at gennemføre projektet. 127
14 Jeg har ikke konstateret retlige fejl i forbindelse med projektets gennemførelse. 128
Kirkeudvalget B 107 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Kirkeudvalget 2014-15 B 107 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Kirkeudvalg Christiansborg 1240 København K udvalg@ft.dk Kirkeudvalget har ved brev af 28. april 2015 bedt om min besvarelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
2011/1 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 16362/12 Fremsat den 22. februar 2012
Læs mereSamarbejde omkring sognekoordinator for Halk, Grarup, Hoptrup, Vilstrup og Øsby-Årø sogne.
Samarbejde omkring sognekoordinator for Halk, Grarup, Hoptrup, Vilstrup og Øsby-Årø sogne. 1. Deltagere og formål 1.1. Menighedsrådene for Halk og Grarup Sogne, Hoptrup Sogn, Vilstrup Sogn og Øsby-Årø
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereGebyrberegning, (inklusive oplysninger fra Familiestyrelsen)
Socialudvalget -12 SOU alm. del Bilag 104 Offentligt Kirkeministeriet Gebyrberegning, - (inklusive oplysninger fra Familiestyrelsen) Myndigheder der foretager navneændringer Indtastning Familiestyr. indtastning
Læs mereKort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella
Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen
Læs mereBekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden
Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret Oktober 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygnings- og Boligregistret (beretning nr.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større
Læs mereRIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens adgang til Indenrigsog Sundhedsministeriets udredningsarbejde i 2008-2009 om afregning med de private sygehuse Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07
RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand
Læs mereFOTdanmark er stadig efter det første år i gang med at etablere de nødvendige regnskabsprocesser og budgetpraksis.
Bilag 3 Til FOTdanmarks repræsentantskab FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Driftsbudget og forbrug FOTdanmark 2008-2010 Direkte: 33 70 33 70 e-mail: twm@kl.dk ref:
Læs mere3. FOLKEKIRKENS IT-UDGIFTER
3. FOLKEKIRKENS IT-UDGIFTER I dette afsnit behandler jeg budgetteringen og styringen af folkekirkens IT-udgifter, herunder brugen af leasing-finansiering. 3.1 Kirkeministeriets IT-organisation I perioden
Læs mereForslag. ændring af navnelov
Fremsat den {FREMSAT} af Minister for familie- og forbrugeranliggender (Carina Christensen) Forslag til ændring af navnelov (Gebyr) I lov nr. 524 af 24. juni 2005, navnelov, foretages følgende ændringer:
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S
Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)
Læs mereGennemgang af fællesfondens økonomi oktober 2003
Bilag 10 - Side 1 af 1 28. november KM-projektgruppe Gennemgang af fællesfondens økonomi oktober 1. Indledning Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning
Læs mereGennemgang af 2003 budget for fællesfonden
Bilag 7 - Side 1 af 1 Gennemgang af budget for fællesfonden 15. august KM-projektgruppe J.nr. 0044-1 1. Budgetopfølgningen maj Finansministeriets budgettekniske gennemgang er blandt andet udarbejdet på
Læs mere" - Give en oversigt over samtlige poster på Fællesfondens drift i regnskabsårene 1995-1999 og budgetårene 2000 og 2001
9. MINISTRES ORIENTERING AF FOLKETINGET Afsnittet er opbygget således, at de relevante folketingsspørgsmål og de relevante dele af svarene refereres, hvorefter der for hvert spørgsmål foretages en vurdering
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr.13/2011)
Læs mereKENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet
KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/6 2013 i sag nr. 2010-0023320 Andelsselskabet Vejgaard Vandværk mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Andelsselskabet Vejgaard Vandværk har ved
Læs mereNotat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.
3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06
RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrationsindsatsen
Læs mereKIRKEMINISTERIET 12. september 2003 Med brev af den 14. maj 2003 har Statsrevisorerne følgende bemærkninger i anledning af Beretning om folkekirkens
KIRKEMINISTERIET 12. september 2003 Med brev af den 14. maj 2003 har Statsrevisorerne følgende bemærkninger i anledning af Beretning om folkekirkens Fællesfond (10/02): 1. Beretningen giver statsrevisorerne
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden
Notat om Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden 2018-2021 1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat, som redegør for regionens langfristede gæld og nettorenteudgifter.
Læs mereEventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse
Læs mereKENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde og derfor skal fortabe sit salær.
1 København, den 17. marts 2009 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Sundbyvester Plads 2 2300 København S Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg
Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere
Læs mereSelvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne
Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03
RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering. bane København-Ringsted. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Januar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereKommunikationsmedarbejder Jesper Moll Landsforeningen af Menighedsråd afbud fra: Biskop Sten Skovsgaard & Bygningskonsulent Keld Nielsen
IT-Styregruppen Referat af møde nr. 19 den 22. september 2008 Til stede var: Provst Paw Kingo Andersen (PKA) Sognepræst Per Bucholdt Andreasen (PBA) Kordegn Stephen Larsen (STL) Afdelingschef Steffen Brunés
Læs mereRegion Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden
Midtjylland Koncernøkonomi Regnskab Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 7841 0000 Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden 2020-2023 Dato 16.09.2019 Rasmus Therkelsen 7841 0413 rasthe@rm.dk
Læs mereGennemgang af 2003 budget for fællesfonden
Bilag 6 - Side 1 af 1 Gennemgang af budget for fællesfonden 17. juni KM-projektgruppe J.nr. 0044-1 1. Budgetopfølgningen april Finansministeriets budgettekniske gennemgang er blandt andet udarbejdet på
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)
Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010
Læs mereVejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013
Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt
Læs mereKommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune
Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Notatet beskriver kort reglerne og overvejelser omkring kommunal lånoptagelse, hvad kommunerne har mulighed for at låne til, samt hvilke hensyn
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser
Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser I medfør af 15, stk. 4 og 26q i Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010
Læs mereOpsigelse af kirkeværge
Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet
Læs mereNotat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning
Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er
Læs mereNotat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart
7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring
Læs mereDer er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj
Læs mereNotat. Forsøgsvilkår nr. 3 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.
Forsøgsvilkår nr. 3 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Flere store samarbejder
Læs merebrug af ny anlægsbudgettering
Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om brug af ny anlægsbudgettering
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning
Læs mereNotat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.
2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato: 15. december 2005
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 52 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 15. december 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 41-44, nr. 46-48, nr. 50-51
Læs mereRetningslinjer for udformning af it-aktstykker. August 2019
Retningslinjer for udformning af it-aktstykker August 2019 Retningslinjer for udformning af it-aktstykker Denne vejledning indeholder retningslinjer for udformningen af it-aktstykker til Finansudvalget
Læs mereUdkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog
Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 1. marts 2007 J. nr. 013-000041 Deres ref. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Redegørelse til statsrevisorerne
Læs mereÅben. Byrådsmedlemmers mulighed for at tilføje bemærkninger til beslutninger i beslutningsprotokollen
Beslutningsdokument Magistraten Mødet den 14.03.2016 Åben Punkt 8. Byrådsmedlemmers mulighed for at tilføje bemærkninger til beslutninger i beslutningsprotokollen 2016-007516 Borgmesterens Forvaltning
Læs mereAktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.
Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om DSB s indsats for at bygge IC4-togene færdige
Rigsrevisionens notat om beretning om DSB s indsats for at bygge IC4-togene færdige Januar 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 23. oktober 2003 RN B107/03
RIGSREVISIONEN København, den 23. oktober 2003 RN B107/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 11/02 om selvejende uddannelsesinstitutioner
Læs mereNotat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.
GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede
Læs mereNotat. Referat af 6. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken
Dato:26. oktober 2009 Referat af 6. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken Kirkeministeriet Sagsbehandler Lone Klixbüll Mødet fandt sted torsdag den 8. oktober 2009
Læs mereKontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )
Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger
Læs mere2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.
2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereKommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.
Læs mere6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget
6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Mange menighedsråd
Læs mereEU s Persondataforordning. for danske virksomheder. ca. 8 mia. kr. ANALYSE
ANALYSE EU s Persondataforordning koster danske virksomheder ca. 8 mia. kr. Den 25. maj træder EU s Persondataforordning (GDPR General Data Protection Regulation) i kraft. Forordningen er blandt den mest
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12
Læs mereGenoptagelse som medlem af folkekirken
Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte
Læs mereAktstykke nr. 18 Folketinget Afgjort den 8. december Skatteministeriet. København, den 28. november 2011.
Aktstykke nr. 18 Folketinget 2011-12 Afgjort den 8. december 2011 Skatteministeriet. København, den 28. november 2011. 18 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til afholdelse
Læs mereSamrådsspørgsmål. Akt 186
Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning
Læs mereMovias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBilag 1 Gennemgang af finansieringsbehov i budget 2015 og forslag til løsninger
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 1 Gennemgang af finansieringsbehov i budget 2015 og forslag til løsninger Finansieringsbehov Børne- og Ungdomsudvalget skal
Læs mereIT-Styregruppen. Referat af møde nr. 20 - den 14. januar 2009. 1 Godkendelse af dagsorden. 2 Orienteringspunkter. 3 Styring af IT
IT-Styregruppen Referat af møde nr. 20 - den 14. januar 2009 Til stede var: Bygningskonsulent Keld Nielsen Biskop Steen Skovsgaard Provst Paw Kingo Andersen (PKA) Sognepræst Per Bucholdt Andreasen (PBA)
Læs mereHøringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Høringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken (høringsnotat af 7. november, der er korrigeret den 12. november 2013) Dato: 12. november 2013
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. Februar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Februar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. Maj 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af regelforenklingsindsatsen (beretning nr.
Læs mereBilag 9 udgør et mindstekrav og skal således ikke udfyldes af tilbudsgiver. Tilbudsgiver skal i Bilag 9, Appendiks 9 (regneark) angive følgende:
Bilag 9 Vederlag Vejledning til tilbudsgiver. Bilag 9 består af selve Bilag 9, der indeholder en regulering af vederlagsbetingelser for ydelser i henhold til Rammekontrakten, samt Appendiks A, der indeholder
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev
Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i
Læs mere- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006
RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres
Læs mereFuldmægtig Rune Damgaard Stramer, referent Kirkeministeriets IT-Kontor Kommunikationsmedarbejder Jesper Moll Landsforeningen af Menighedsråd
IT-Styregruppen Referat af møde nr. 18 den 16. januar 2008 Til stede var: Som repræsentant for: Bygningskonsulent Keld Nielsen Landsforeningen af Menighedsråd Biskop Jan Lindhardt Biskopperne Provst Paw
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2017-2020 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat, som redegør for regionens langfristede gæld og nettorenteudgifter,
Læs mereBeslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift
Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Onsdag den 22. maj 2013 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. Der forelå afbud fra: Torben Larsen Anders Gadegaard For mødet
Læs mereVedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund
Bilag 8. København, den 7. juni 2005 Til Grøndalslund Menighedsråd Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund sogn. Modellerne er tilvejebragt
Læs mereNotat. Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K
Kirkeudvalget 2010-11 KIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Notat Dato: 13. april 2011 Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K Kirkeministeriet
Læs mereMøde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014
3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-
Læs mereGenerelle bemærkninger til regnskab 2015
Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den
Læs mereGodkendelse af aktuel status Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling
Punkt 3. Godkendelse af aktuel status 2017 - Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling 2017-044872 Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der til sektor Fælles kommunale udgifter, drift, gives
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07
RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/05 om indsatsen mod momskarruselsvindel
Læs mere