EN DREJEBOG MEDIEPATRULJE, IT-PATRULJE, IT-SUPERKIDS, POWER USER-ELEVER, ONSDAGSNØRD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN DREJEBOG MEDIEPATRULJE, IT-PATRULJE, IT-SUPERKIDS, POWER USER-ELEVER, ONSDAGSNØRD"

Transkript

1 EN DREJEBOG

2

3 EN DREJEBOG Det danske samfund har igennem de sidste 20 år gennemgået en voldsom digitalisering. Alligevel falder skolen bagud, når det handler om digitale lærermidler, og IT-brug i undervisningen. Der er tit og ofte IT-kyndige elever i en klasse hvorfor ikke bruge dem som ressourcer i undervisningen? Dette dokument er en drejebog med erfaringer og forslag til, hvordan eleverne kan være drivkraften i den digitaliserede skole. MEDIEPATRULJE, IT-PATRULJE, IT-SUPERKIDS, POWER USER-ELEVER, ONSDAGSNØRD Selvom kært barn har mange navne, er der tale om en samlet organisering af elever fungerende som hjælpere i anvendelsen af IT typisk i form af et udrykningsteam af elever. Kort sagt går konceptet ud på, at eleverne inddrages og er med til at få IT op at køre på skolen. Det kan være som supportere, der får styr på tekniske udfordringer, såsom interaktive tavler, der ikke virker, computere, der skal geninstalleres m.v. Det kan også være af mere pædagogisk eller faglig art heriblandt, hvordan man kan bruge bestemte programmer til at forbedre danskundervisningen, eller til at lave bedre projektopgaver. Dette drejer sig både om standardprogrammer, som Office-pakken eller tavlesoftware, men også de mange gratis web 2.0-ressourcer på internettet. I drejebogen her bruger vi den samlede betegnelse Digitale Patruljer om disse elever. Baggrunden for de Digitale Patruljer er, at mange elever er lige så dygtige som deres lærere til IT. De er ofte mere aktive i undervisningen, når der inddrages IT, og disse elever er derfor oplagte ressourcer at gøre brug af.

4 Tanken bag Digitale Patruljer er ikke, at give eleverne ansvaret for egen læring, men at bidrage til, at den IT-baserede undervisning kan fungere bedre. På denne måde kan det hjælpe til, at læreren får større overskud til at koncentrere sig om det faglige element i undervisningen, ligesom at erfaringer peger på, at elever kan tilføje nye idéer og vinkler til undervisningen samt hjælpe med at formidle fagligt stof til andre elever. Digitale Patruljer er kendetegnet ved, at det er en konstruktion, hvori eleverne samles med jævne mellemrum for at udforske og lære nye programmer at kende. Efterfølgende viser patruljeeleverne det frem for resten af deres klasse, demonstrerer programmerne, og lærer de andre elever at bruge dem. Eleverne er desuden tilgængelige som superbrugere for at hjælpe andre elever i gang. Fokus er, at de Digitale Patruljer har et ansvar for vidensdeling og kvalificering af IT på skolen modsat meget andet undervisning handler det altså for eleverne ikke kun om selv at blive dygtigere, men også at hjælpe andre til at blive dygtigere. Det er centralt, at der er tilknyttet en eller flere kontaktlærere, der er med til at organisere møderne samt at komme med inspiration til nye IT-programmer, internettjenester og andet. Der er mange forskellige måder at organisere projekterne, hvor en af de mest anvendte er mediepatruljen. Mediepatruljen startede som et projekt på Maglegårdsskolen i Hellerup, hvor en ITvejleder holdt møder med 2-6 elever fra hver årgang fra 3. klasse og opefter, og udrustede eleverne i patruljen, til at stå for størstedelen af skolens IT.

5 PROJEKTET DIGITALE PATRULJER Projektet Digitale Patruljer er et initiativ taget af Danske Skoleelever og Microsoft Danmark. Projektets formål er at udbrede og forbedre digitale patruljer på de danske grundskoler, og bruge de kundskaber eleverne automatisk har på grund af deres digitaliserede hverdag som en aktiv ressource i undervisningen. Projektet har rødder i de allerede eksisterende digitale patruljer, og deres yderst positive resultater. Det er disse skoler, som vi kalder de såkaldte spydspidsskoler. Skolerne står i spidsen for en lang række initiativer indenfor området digitale patruljer, som i bund og grund handler om at få mere IT i undervisningen. Projektet er økonomisk støttet af Børne- og Undervisningsministeriet, med kr. Disse penge går til koordinering, materialer og lign. Projektet er ledet af Danske Skoleelever, med støtte fra Microsoft Danmark. Derudover samarbejdes der med en række virksomheder og organisationer inden for skole- og IT området. DIGITALE PATRULJER Der er to elementer i Digital Patrulje: Interne møder i patruljen, hvor deltagerne bliver klogere Vidensdelingsaktiviteter målrettet hele skolen Møderne har en fast frekvens med deltagelse af 2-3 elever i en aldersklasse skolen selv kan afstemme, efter behov. På møderne kan eleverne udforske programmer, eller lære

6 hvordan skolens computere og netværk fungerer. Det er også en mulighed, at eleverne i patruljen kan sætte diskussioner blandt elever og lærere i gang, såsom webetik, internetfærdsel, online kildekritik, osv. Videndelingen og anden hjælp til de andre elever sker ved, at Digitale Patruljer holder oplæg i klasserne, er tilgængelige som superbrugere, administrerer en hjemmeside eller blog, eller har faste roller og opgaver med håndteringen af IT-udstyret i klassen. Den Digitale Patrulje kan fungere som vejledere for skolens elever, hvor der stilles et lokale eller plads på biblioteket til rådighed, hvor der er fast åbningstid, og ligeledes bookes som hjælp under projektuger og lignende aktiviteter. FORSLAG TIL VIDENDELING Optræden på morgensamlinger dette er godt til at fortælle om patruljens arbejde, introducere hele skolen for et nyt program eller give beskeder fra patruljen, da der er mange elever og lærere, der lytter. Præsentationer i spisepauser her sidder lærerne og eleverne samlet, og man får inspireret begge parter uden at forstyrre undervisningen, hvilket kan være positivt hvis der er nogle lærere der har en skeptisk indstilling til projektet. Workshops eller præsentationer på lærermøder. Kontortid på læringscenteret/biblioteket en hjælpestation, hvor elever og lærere kan få hjælp til akutte problemer eller komme i gang med et givent program. Klassebesøg workshops for eleverne i en enkelt klasse, som både kan være en præsentation eller en gennemgang af et program. Husk at elever, der underviser i it ikke i sig selv er en spændende oplevelse; der skal være plads til at gøre det sjovt, og de deltagende elever skal have lov til selv at kunne afprøve programmer og tjenester. Tilkaldevagt i frikvarter (til lettere supportopgaver) en elev fra patruljen kan udnævnes til tilkaldevagt, som skal være tilgængelig i frikvartererne, hvis der opstår it-problemer, før undervisningen går i gang. Man kan bl.a. organisere vagterne som en rotationsordning, hvor alle elever i patruljen har forskellige dage og frikvarterer. Digitalpatrulje.dk, blog, wikiside eller på en videokanal, som skoletube.dk, der er samme princip som youtube.com, men til skoler. Facebookside, hvor den digitale patrulje reklamerer for mulighederne ved hjælp af en facebookside kan Den Digitale Patrulje annoncere arrangementer, slå nye prorammer op eller dele den sidste nye viden. På den måde kan alle elever, der liker siden følge med i nye idéer og programmer, der behandles af IT-superbrugereleverne.

7 HVAD ER GEVINSTEN VED DIGITALE PATRULJER? Først og fremmest anvender man ressourcer, som ellers har været oversete, da der er mange elever, som er dygtige på IT-området, og kan tilføre det nyt blod og nye horisonter. Eleverne kan vokse med opgaven, når de får et ansvar og skal hjælpe andre elever, som giver succesoplevelser, glæde ved at være god til noget, og motivation til skolearbejdet på baggrund af en anerkendende proces. Digitale Patruljer lærer også eleverne, at det er godt at være aktiv og have en mening, ligesom det giver en følelse af medejerskab for egen skolegang. Der er ofte steder i folkeskolen, hvor det er svært at udfolde sig og nørde igennem med det man brænder for - her kan Digitale Patruljer fungere som et frisk pust på IT-området. Skolerne får en bedre oplevelse med IT, og lærerne får plads til at koncentrere sig om det faglige. Samtidig er erfaringen, at når eleverne lærer hinanden IT-redskaber, så smitter det automatisk af på lærerne. Lærerne får derved muligheden for at kigge med og se hvad effekterne er ved et givent program, og er der først otte elever, der arbejder med et bestemt multimedieprogram, er læreren i højere grad motiveret til selv at få styr på programmet, og hvad det kan bruges til i undervisningen ikke mindst for at få undervisningen som helhed til at fungere bedre og mere glidende. Patruljerne er på den måde et godt bidrag for den enkelte skole til et generelt kompetenceløft på IT-området. En anden positiv konsekvens er, at der sker et skift i rollerne mellem lærere og elever. Læreren får i højere grad en moderne rolle som facilitator, som støtter eleverne i deres læringsproces i stedet for at være den, der står ved tavlen og fortæller; eleverne bliver mere engagerede, da det er dem, der videndeler og kommunikerer; de bliver mere bevidste om deres egen læringsproces og forbedrer deres kompetencer til at gøre brug af hinandens ressourcer. OPSTART Det vigtigste i en proces som denne er at man for inddraget alle parter, både lærere, ledere, forældre og elever. Hvis man fra starten udviser åbenhed overfor alles ideer og inputs, skaber man også et fælles grundlag for forståelse af brugen og nødvendigheden af IT i skolen. En essentiel del af projektet, er at afstemme hvilken rolle den enkelte skole har brug for en Digital Patrulje opfylder. Hvis man vurderer at skolens lærere fagligt sikre inden for

8 it-baseret undervisning og IT-teknologi og man oplever at IT udstyret på skolen oftest ikke fungerer efter hensigten, ville det være en idé at lave en patrulje som kan stå for videreformidling af generelle relevante ITlærings-programmer til lærerne, samt stå for den tekniske del af at sørge for IT-udstyrets funktionalitet. Mangler man derimod nye ideer og materialer til at lave IT-baseret undervis-ning baseret på det planlagte pensum, kunne patruljens rolle være at opsøge faglige spil og øvelser på nettet, der passer til en given undervisningssituation i et givent fag. Som overstående eksempler demonstrerer, er der forskellige formål med en Digital Patrulje. Lige så vel er der mange måder at organisere patruljen på, og det afhænger alt sammen af skolens behov, og elevernes viden og lyst. En Digital Patrulje fungerer ikke, hvis den ikke er afstemt med de behov I oplever. En anden diskussion der skal tages i opstarten, er elevernes tanker om patruljens formål og virke. En stor del af en Digital Patrulje er elevernes motivation for IT arbejdet, og lyst til at tage opgaver på sig frivilligt, og arbejde med dem i såvel som uden for skolen. Hvis ikke man har elevernes motivation med hele vejen igennem projektet, kommer man aldrig videre end de første stadier; skal IT-kulturen ændres på jeres skole igennem Digitale Patruljer, kræver det at eleverne i patruljen er 110 procent med hele vejen. Gevinsten ved at lade elevernes være drivkraften i en digitaliseringsstrategi er jo netop at undervisningen skal afspejle elevernes lyst og behov; har man ikke de behov med i projektforløbet, kommer der heller ikke synlige resultater. Når du har fundet ud af hvad din skole har brug for, skal du finde ud af hvordan du vil organisere din patrulje. Du kan stille dig selv disse spørgsmål: Hvor mange skal være i patruljen, og hvor gamle skal eleverne være? Hvordan skal folk komme med i patruljen? Skal der være nogen specielle krav? Hvor tit skal I mødes? Hvordan skal I mødes? Hvor mange lærere skal være med i patruljen? Hvem sørger for at finde nye programmer og nye IT-tjenester, der skal udgøre patruljens vidensgrundlag? HER ER ET FORSLAG TIL DE FØRSTE FASER AF OPSTARTEN AF DIGITALE PATRULJER: 1. Snak med lærerne om hvilke teknologiske problemer de har. Hvad kunne de godt tænke sig at vide mere om ift. IT i undervisningen? 2. Snak med elever om hvad de vil. Hvad forventer de at lave, og hvad forventer de at få ud af arbejdet i patruljen? Aftal hvordan eleverne skal deltage i patruljen. 3. Udarbejd forslag til organisering af patruljen, som diskuteres med elever og lærere tilknyttet projektet. 4. Snak med skolens ledelse om mulighed for opstart af en Digital Patrulje. Forklar dine samtaler med lærerne og eleverne og giv herudfra et forslag til hvordan jeres digitale patrulje skal se ud.

9

10 5. Orienter forældre om opstarten af en Digital Patrulje. Du kan eventuelt bruge dele af den overstående tekst, til at forklare oprindelse og formål. 6. Præsenter den endelige organisering for hele skolen. Efter dette handler det om at få patruljens arbejde i det daglige op at køre. I næste afsnit bliver du præsenteret for hvordan man driver en Digital Patrulje i hverdagen, men også hvilke komplikationer, man støde på, og hvordan man løser disse. FORSLAG TIL ORGANISERING Møder 1 møde om ugen/ hver fjortende dag. Her mødes patruljen med den (IT-)lærer, som er tovholder på projektet og gennemgår programmer og andet. Her skal læreren introducere eleverne til nye programmer og hvordan disse fungerer, samt også hvordan programmet skal formidles videre til de andre elever. NØRD I FRITIDEN Møder efter skoletid eller i spisepausen til f.eks. Onsdagsnørd. Her er der mere fri leg,

11 hvor man nørder med et nyt program eller internettjeneste, og alle kan bidrage med deres egne programmer. Ulempen ved disse møder, er at det kan skræmme nogle elever væk at det ligger i fritiden, men laver man en gulerod i form af et virksomhedsbesøg, en konkurrence eller noget helt tredje, er erfaringen at eleverne strømmer til. SUPPORTPATRULJEN Supportpatruljen er en patrulje som fungerer som superbrugere på skolen. Det er dem som bliver tilkaldt når der er problemer med computere, projektorer eller lign. Supportpatruljen mødes en gang om ugen eller hver anden uge og fordeler opgaverne som skal laves. Hvis der er computere, der skal geninstalleres eller lign. Derudover har de tilkaldevagter, så de kan blive kaldt til et klasseværelse, hvis der er problemer. HVEM ER MED? Der er forskellige måder at få elever med i en indsats som Digitale Patruljer. Det kan være interessestyret, hvor eleverne kommer og deltager, hvis de har lyst, hvilket projekter som Onsdagsnørd lægger op til. Digitale Patruljer kan ligeledes gå på omgang ved, at to elever fungerer som Digital Patrulje det ene kvartal, og afløses af to nye i det næste der er mange muligheder, og kun patruljens fantasi sætter grænsen. Der er gode erfaringer med at bruge Digitale Patruljer som motivation af skoletrætte elever. Gennem øget ansvar og mulighed for at arbejde med noget af egen interesse kan eleverne vokse med opgaven, og gennem succesoplevelser genfinde gejsten ved skolearbejdet. ALDERSTRIN Alle aldre kan deltage i en Digital Patrulje. Det mest almindelige er elever fra 3. klasse og opefter, men der er også eksempler på patruljer, hvor elever helt ned til 0.klassetrin har deltaget her er patruljen blot tilpasset elevernes alder og niveau i de små klasser. Erfaring viser, at det er bedst, hvis den aldersmæssige spredning imellem eleverne ikke er alt for stor - det er derfor ikke ideelt, at eleverne fra 3. klasse mødes med eleverne fra 8. klasser om samme indhold. Man kan i stedet have en patrulje for hvert trin (indskoling, mellemtrin, udskoling), eller skarpt differentiere indholdet på de forskellige workshops, så de afholdes fælles og på tværs af trinene, men hvor hver aldersklasse af eleverne arbejder med forskellige opgaver og programmer. HVORDAN MOTIVERER MAN ELEV- ERNE TIL AT VÆRE MED? Det er helt centralt, at eleverne i en Digital Patrulje oplever et reelt ejerskab og en ansvarsfølelse at man ikke bare leger. Specifikt betyder det, at der skal være reelle ansvarsområder, hvor eleverne selv er med til at definere indholdet. Som eksempel kan eleverne få ansvaret for, at de interaktive tavler i klasserne virker, eller IT-support på biblioteket, hvor andre elever kan få hjælp til computer- eller softwareproblemer. Dermed har man som elev i en Digital Patrulje tillid til, at man skal fungere som IT-ekspert på skolen. Det er også vigtigt, at eleverne i Digital Patrulje oplever selv at blive klogere og lære noget ved at være med i indsatsen, hvorfor der skal være en klar målsætning for møderne. En sådan aktivitet kan være at invitere lærere,

12 der er dygtige til IT til at være med i en virtuel workshop, som kan foregå over f.eks. Skype, så man bliver i IT-ånden. Lige så vel sørger man for at opretholde patruljens motivation og interesse for projektet, ved kontinuerligt at tilføre ny viden og ny læring til eleverne. Det er vigtigt at patruljen ikke går i stå efter de første måneder, men bliver ved med at udvikle sig inden for IT-kunnen, og udvikler nye ideer til IT en i undervisningen og på skolen. Endelig er det vigtigt, at eleverne får anderkendelse for deres indsats i den Digitale Patrulje, så eleverne er bevidste om at deres indsats bliver bemærket og anerkendt. Det kan være en god idé at have noget, de kan se frem til, når de har været i patruljen et stykke tid. Dette kan være et virksomhedsbesøg eller en fælles teambuilding-tur, hvor flokken rystes sammen. En måde at anerkende det på kan også være, at kommunen i samarbejde med Danske Skoleelever arrangere en workshop kaldet en Toolcamp for alle Digitale Patruljer på tværs af skolerne. Her kan optræde elevkonkurrencer og vidensdeling blandt alle kommunens skoler. I Vejle Kommune eksisterer dette på fast basis, hvor de har et Learning Lab, hvor elever kan komme forbi og nørkle med ny teknologi og udveksle idéer og erfaringer. OVERTAGER ELEVERNE UNDERVIS- NINGEN? Nej! Eleverne skal ikke overtage lærerens rolle de skal hjælpe med at udbrede brugen af IT i undervisningen, men ikke overtage det faglige ansvar. De får i stedet en aktiv rolle i klassen, og fungerer som en hjælpende hånd på de områder, hvor de særligt er kyndige. TOVHOLDERENS ROLLE Din rolle i patruljen, er som patruljeleder. Du er facilitator for eleverne i patruljen, og skal have det kølige overblik både ift. resten af lærerstaben, men også når det gælder patruljen selv. Koordination af møder, afstemning af behov og lyst hos leverne, overblik over lærernes efterspørgsler, og at sørge for et kontinuerligt vidensflow er også

13 dine opgaver. På den måde sørger du for at give eleverne mulighed for at dykke ned i ITopgaverne, uden at skulle tænke på alt muligt andet. Det er dog vigtigt at du ikke bliver en gruppeleder formålet med patruljen er at det skal væres elevernes, og at det er deres tanker og ideer der skal boble op til overfladen, og skinne igennem i IT-udviklingen på skolen. Du skal være supervisor og støtte, men ikke leder og retningsangivende. UDFORDRINGER Du vil hurtigt finde ud af at udfordringerne på skolen, ikke kommer fra eleverne, men lærerne. Erfaringerne fortæller at den hyppigste udfordring for Digitale Patruljer er at lærerne ikke bruger patruljen optimalt. Hvis lærerne ikke burger den støtte som patruljerne yder, og udnytter den mulighed der ligger i at få større faglig sikkerhed inden for både det didaktiske og det tekniske aspekt af IT, forsvinder en del af formålet med en Digital Patrulje. En måde at komme udfordringen til livs, er at vise lærerne hvad patruljen egentlig kan - arranger en dag hvor patruljen kaprer lærerne i deres spisepause, og kommer ind med computere i lærerværelset, hvor patruljen underviser i brugen af et forberedt program i 10 minutter, og går igen. Det kan give en aha -oplevelse hos de andre lærere der har svært ved at bruge den Digitale Patrulje, og kan være en demonstration af patruljens ekspertområder, hvor de kan søge hjælp. En Digital Patrulje kan også være et fast indslag på lærermøderne enten i form af elevoplæg eller at tovholderen for projektet fast har 4-5 min til at fortælle om nye programmer og ny viden fra patruljen. Det er nemt at starte en Digital Patrulje på skolen; det kræver ikke store investeringer, men er først og fremmest et spørgsmål om, at finde nogle lærere og elever på skolen, som brænder for idéen. DER ER DOG NOGLE UDFORDRINGER: Det kan blive en udfordring, hvis eleverne går glip af de samme timer hver gang, der er møde, fordi møderne ligger på samme tidspunkt. En måde at afhjælpe dette, er ved at holde rullende møder og sprede dem ud over flere dage og/eller tidspunkter. Man kan også overveje at lægge nogle af patruljens aktiviteter ind som en frivillig indsats i fritiden, eventuelt lige efter skoletid. Lærerne på skolen skal være med på ideen. Hvis ikke lærerne acceptere at elever skal have en ny og udvidet rolle, kan det være svært for patruljen at få lov til at komme i spil i klasserne. For at komme den problematik til livs, er det nødvendigt at tænke kreativt; man kan lægge vidensdelingen i spisepausen, så både elever og lærere bliver udsat for dem, men uden at det forstyrrer for meget. Det kan også være en god idé, at eleverne får mulighed for at optræde på lærer- eller team-

14 møder. Er det derimod et grundlæggende problem, at eleverne møder hård modstand, må man inddrage ledelsen, og derigennem forsøge at få opbakning til at arbejde med elev-til-elev-læring. Er skolen som helhed ikke parat til denne nye tilgang til lærer- og elevroller, kan man overveje at lave det i mindre udstrækning f.eks på et enkelt klassetrin, eller i en afdeling, hvor kulturen er mere moden til indsatsen. Alternativt kan det arrangeres som en lille workshop i spisepausen, hvor eleverne kan komme forbi og blive inspireret, men uden at der efterfølgende er en struktureret vidensdeling i klassen. En sådan workshop kan også afholdes på et lærermøde, hvor det er elever, der underviser lærerne. HVAD SÅ NU? Når du har startet en Digital Patrulje, og de første opstartsfaser er ovre, kan det være svært at finde nyt stof som patruljen kan anvende, og formidle videre. Som ansvarlig for patruljen på skolen, kan det være nødvendigt med noget sparring og videndeling. Derfor er Danske Skoleelever og Microsoft Danmark klar med en masse redskaber til dig som tovholder for en Digital Patrulje, men også til de Digitale Patruljer selv, så I ikke står med opgaven alene ude på skolen. Bl.a. har Danske Skoleelever og Microsoft oprettet et pædagogisk lærernetværk, som hovedsagligt består af lærere der har med digitale patruljer at gøre - dette kan være en hjælp at deltage i, da man der finder både inspiration, vidensdeling og gode erfaringer. Vi anbefaler at man tilslutter sig netværket, og gennem der er med til at udvikle sin egen patrulje, såvel som andre skolers. Derudover har et netværk af elever, som er med i de digitale patruljer rundt omkring i landet. Disse elever videndeler via en blog på digitalpatrulje. dk, hvor de også har tilmeldt får tilbud om aktiviteter, arrangeret af Danske Skoleelever og Microsoft. Dette er en god mulighed for dine elever, at melde sig til, hvis de gerne vil vide hvordan andre patruljer har grebet opgaven an, hvilke ideer de har, og hvad der er deres fokus i det daglige arbejde. Ud over jeres netværk, laver Danske Skoleelever og Microsoft regelmæssigt toolcamps og nørd-dage, hvor elever samles og prøver noget ny teknologi af, konkurrerer om hvem der er bedst til Office, eller bliver introduceret til nye programmer, som de kan tage med sig hjem til skolen. Dette gøres for at aktivere eleverne og give dem nye ideer og ny inspiration, som de kan bruge til at udvikle deres eget og andres arbejde og viden. Alle overstående tilbud er gratis. Vi vil gerne sørge for at Digitale Patruljer får den bedste støtte der kan opdrives og er i en konstant udvikling der smitter af på skolerne derfor er det en prioritering at vores tilbud er relevante, let tilgængelige og gratis. Du kan læse mere om det pædagogiske netværk, på eller

15 VIL DU VIDE MERE? Kontakt: Digital Patruljes sekritariat v/ Danske Skoleelever Tlf.: Kresten Thorndahl Projektleder Digitalpatrulje.dk Mathias Green Næstformand v/ Danske Skoleelever Tlf.: David Garde-Tcherstok Pædagogisk Uddannelseschef Microsoft Danmark SKREVET AF: Kresten Thorndahl Projektmedarbejder Danske Skoleelever David Garde-Tcherstok Pædagogisk Uddannelseschef Microsoft Danmark Vera Rosenbeck Formand Danske Skoleelever Thomas Volstrup Organisationskonsulent Danske Skoleelever Robert Kjellerup Andersen Sekretariatschef Danske Skoleelever

16 Farvekoder: Tryk (Pantone/CMYK: - PANTONE 386 C - (75,0,100,0) - (89,31,100,25) Web (RGB): - 7BC143-12b b01 Skrifttyper: Logofont: Kontrapunkt Bold (kan hentes på Websitefont: Georgia Der kan som udgangspunkt (medmindre andet er aftalt) leges med farver og lignende, ligesom logoet selvfølgelig kan skaleres, så længe at forholdene bevares

Workshops i Learning Lab

Workshops i Learning Lab Workshops i Learning Lab Foråret 2012 It på din skole Kom og prøv! Learning Lab er et nyt tilbud til lærere, elever og skoleledere i Vejle Kommune. Det er et sted, hvor ny it og nye medier er i fokus,

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Fordelene ved at oprette en IT og mediepatrulje er mange og P hjælper gerne med oprettelse og

Fordelene ved at oprette en IT og mediepatrulje er mange og P hjælper gerne med oprettelse og IT og mediepatruljer Fordelene ved at oprette en IT og mediepatrulje er mange og PIT hjælper gerne med oprettelse og drift, men som skole kan I også selv gå i gang med at etablere IT og mediepatruljer.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Vision at stå stærkere sammen

Vision at stå stærkere sammen AaB Talentcenter udvikling via samarbejde Gældende fra og med maj 2015 Vision at stå stærkere sammen Vi vil styrke elitepigefodbolden i Nordjylland ved at samle og give de mest ambitiøse og talentfulde

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Hvordan får vi mere gang i anvendelsen af BørneIntra..? Lars Lomborg Nielsen, UNI-C

Hvordan får vi mere gang i anvendelsen af BørneIntra..? Lars Lomborg Nielsen, UNI-C Hvordan får vi mere gang i anvendelsen af BørneIntra..? Teori: Forandringsledelse & Motivation Stadie-teorier - fx I spidsen for forandring af John Kotter. Hvorfor opstår modstand mod forandring? - fx

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 STRATEGIENS FORMÅL Strategien udtrykker en langsigtet og tydelig målsætning omkring brugen af it i undervisningen. Den udtrykker at skolens ambitionsniveau

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune

Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Vordingborg Kommune v/ organisationskonsulent

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLETASKE

DEN DIGITALE SKOLETASKE EBAG DEN DIGITALE SKOLETASKE PILOTPROJEKT PÅ ELSTED SKOLE I SKOLEÅRET 2009/2010 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ebag-konceptet...5 3. Konkrete erfaringer fra pilotprojektet på Elsted Skole...

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers

IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers Notat til sagsfremstillingen Udarbejdet af: Viceskoleleder, Kristrup Skole: Morten Jakobsen Viceskoleleder, Østervangskolen: Steen Jensen Leder, Skole-it:

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere